Tag: Karna

Karnas rejsedagbog ”Ud paa egen haand” fra Nyrup til Malaga via Paris 14/2 – 31/3 1968.

Karnas rejsedagbog ”Ud paa egen haand” fra Nyrup til Malaga via Paris 14/2 – 31/3 1968.

Afskrevet fra dagbogen af Kirsten Bjørg Reerslev, Karnas datter, den 20/10 2017.

14/2. Frostvejr. Efter at have ordnet hjemmet, lukket døre etc. blev jeg hentet af Niels Jensen kl. 11.20 og kørt til Sønderholm. Tog saa Ranum bilen kl 11.40 til Banegaarden – købte aviser etc. og ventede saa til 12.28 hvor jeg saa steg op i en 1ste kl. kupé som førte mig lige til Hamburg, men først i Aarhus hilste jeg paa Gerda – (Jørgen var forhindret) som gav mig en dejlig madpakke + bananer og mandariner og jeg gav noget i return. I Hamburg var der kun et kvarters ophold saa jeg maatte skynde mig op over broen og ned til en circus af forvirret rejsende særlig en masse unge mænd fra Sierra-Leonia med alle deres pikpak som spærrede allevegne. Fik saa min plads og da vi naaede Düsseldorf fik jeg hele sædet til mig selv, saa jeg kunne lægge benene op og prøve at sove som jeg endelig gjorde. Vognen fra Hamburg var en vogn fra før krigen tror jeg nok, den hoppede og rystede ligesom ”Louise” (min bror Kais veteranbil), naar hun kørte i sommer ud over kæret. I al fald vognen var saa gammel at døren aabnede ud i (til) gangen. Naa ligemeget jeg kom udhvilet til Paris

15/2 kl. 8.12, hvor Jørgen hentede mig og straks efter var vi nede i Metroen ventende for at tag ud til dette søde lille hotel, hvor jeg bor – Hotel de Lys, Rue du Serpente. Kisse havde en lille formiddags job, som var forbi kl. 11½ hvor vi mødtes her. I mellemtid gik Jørgen og jeg ud og fik en kop kaffé au lait og derefter gik vi hen og saa Notre Dame, som ikke er mere end fem minutters gang fra her. Jeg bor i en lille rosegarden med lyserøde og hvide rosenguirlander paa væggen – store grønne gardiner for de to store franske vinduer ud til gaden. Grønt sengetæppe med rosenbort. Det er saa sødt. Det lille W.C. ud paa trappen er en virkelig lille fuglebur – med fugletapet paa døren indvendig og fuglefliser hist og her paa væggen, men den mest forvirrende er dog den lille bitte haandvask med fugle paa kviste allevegne. I eftermiddag efter at have spist frokost her i nærheden – endive salat – kaal og pølse, kørte vi hen og fik bestilt pladsbillet til paa Søndag til Madrid. Saa var vi hen i et drugstore for Amerikaner – uf saa dyrt, derefter hen og se den ukendt soldats grav. Tog tilbage hertil hvor Kisse og jeg hvilede os lidt, medens Jørgen var hen og se efter om han kunne faa billetter til Operaen – og det fik han til i (morgen) aften Fredag kl. 21 – ”Rigoletto”. Saa tog Kisse og Jørgen i skole 6-8. Kom her tilbage, snakkede lidt og derefter hen og spiste middag paa en kinesisk restaurant, meget sjovt – med pinde selvfølgelig, men det bliver man mere sulten af. Vi fik noget pragtfuldt noget, cotelette (?) med mandler og flamberet bananer, rødvin selvfølgelig til. Kom hjem her 10½ og gik paa hovedet i seng. Sov dejligt til

16/2 kl. 8 ¼ hvorefter jeg ringede for min kaffe med brød, marmelade og giffel. Stod straks op og klædte mig paa. (Her er haandvask, bidet og douce) og nu skriver jeg dette medens jeg venter paa Jørgen. Vi skal med Kisse 12½ til maleriudstilling. Ja, det var ogsaa en udstilling saa pragtfuld som tænkes kan. Det var impressionisterne. Alt moderne i en afd. af Louvre med van Gogh – Gaugin – Monet – Manet- Picasso – Degas – Sissely – Corot – Rousseau – Renoir – Cezanne o.a. derefter gik Kisse og jeg over i Orangerierne, hvor vi saa en masse gammel kunst, gobeliner, petit point – korssting – marmor – elfenbensarbejde samt gl. hollandsk malerier og ikke at forglemme de kolossale malerier af Monet i to kæmpe sale med aakandemotiver hele vejen rundt. Derfra kom vi her tilbage og hvilede os et par timer – tog saa ud til hvor Kisse og Jørgen bor. Et lille 1 værelses med køkken paa 6te sal med tæppe paa trapperne hele vejen op. Aftrædelsesrummet (pedaler). Saa spiste vi dejlig mad som Kisse havde lavet – Oksekød etc. Æbletærte med crème fraiche (Sigurds fra Drastrup), Rødvin. Kl. 8 drog vi afsted til Operaen. En oplevelse uden lige. Vi saa og hørte hvert ord fra den sidste række paa øverste etage. Det var, ”Rigoletto” og de sang pragtfuld. Selve operaen er en monumental bygning med masser af marmor, mosaic og bronze baade i salen, foyen og trapper. Heldigvis var vi skaanet for at se loftsmaleriet, da jeg syntes det ødelagde hele indtrykket. Det er fornylig malet af en moderne maler i skarpe og meget moderne figurer og andet mærkeligt. Forestillingen begyndte kl. 9 og varede til c. 11½ saa jeg var her igen kl 12.15. Gik straks til ro og vaagnede

17/2 kl. 8. Ringede efter min kaffe og nu er jeg ved at føre dette a jour. Kisse kommer om en times tid og Jørgen kl. 1. Saa skal vi ud og se Rodins musæum og endnu et her i nærheden ”Cluny”. Jeg bor her midt i Latiner kvarteret.

18/2. Det blev ikke ”Cluny” denne gang, men Invalide kirken med Napoleons grav etc. og anneks kirken St. Louis, hvor alle de forskellige faner hænger som Franskmændene har erobret de sidste halvanden hundrede aar bl.a. 4 hagekorsflag. Saa gik vi over i Rodin Musæet, som var meget smuk men overvældende sammen(?), da der ude i haven var mange sokler hvor der var ingenting paa. Statuerne var ind i salene, som ogsaa var ved at blive malet og istandsat. – Det er kønt at se, hvor mange af de store kønne bygninger som er blevet renset saa de staar saa lyst og rene medens mange andre er kul sort endnu, men det kommer vel nok med tiden. – Efter musæet tog Kisse og jeg her tilbage til hotellet medens Jørgen maatte ind til hovedposthus (da det var Lørdag og alle posthuse var lukket kl 1) og sendte telegram til Madeleine, at jeg kommer til Malaga i morgen aften d. 19 ds. Vi hvilede os et par timer her og da kl. var 7, saa drog vi afsted igennem mange mærkelige og morsomme steder (til) en lille græsk restaurant ”Nico”. Chefen selv lavede maden eller passede (kaldte) denne morsomme ret et eller andet Kebhar – grillet lammekød. Først fik vi noget sjovt noget, en fik farseret vinblade, en fik noget røget kød og en stor svamp med champignoner. Vi delte de forskellige som smagte dejligt. Derefter fik vi dette lammekød med ris og derefter camembert gedeost og derefter en morsom dessert i form af napoleonskage, men var smækfyldt med æbler og lys rosiner, som smagte dejligt, derefter kaffe. Saa kunne vi ikke mere. Vi havde ogsaa drukket to fl. Vin rosé. Saa gik vi tilbage hertil ad mange morsomme snørklede veje. Gik i seng kl. godt ti.

19/2. Nu er jeg færdig med at pakke og venter nu paa de to unge mennesker af mine for at tage mig hen til Gare d’Austerlitz, hvor mit tog gaar kl. 14,00 og saa skulle jeg være i Madrid i morgen tidlig kl. 8.35 (20/2) og saa gaar toget videre fra en anden station til Malaga kl. 13.30, hvor jeg skulle være fremme kl 9.45 (21.45).

Kl. 11 kom Jørgen og Kisse hvorefter jeg betalte min regning og forlod hotel de Lys. Vi gik en tur ned af en boulevard, hvor vi gik ind et sted og fik noget mad inden vi tog til toget til Madrid. Vi fandt min coupé med et dejlig vinduesplads og jeg saa alt muligt inden det blev mørk. Tusinde træer med mistelten, mandeltræer (ikke i tusindvis) i blomst og masse af oliventræer, 100 af faar og geder. Kom til den spanske (border) grænse ved 8.30 tiden. Lige før var jeg ud af min kupe og vaske hænder, hvor jeg havde været alene hele vejen fra Paris, og da jeg kom tilbage var min spanske parlør væk og blev væk. Saa da jeg kom til Irun og igennem tolden, jeg kunne ikke en stavelse. Drageren fik mit til at gaa fra det ene sted til det andet: politi, banemand, told etc. Ligemeget, fik jeg en god plads og jeg sov en del indtil maanen kom frem. Saa maatte jeg se det syn af de høje barske bjerge, hvor vi var i nærheden af og kravlede op og ned ad. Højsletten er bar og barsk hele vejen hen til Madrid hvor jeg ankom kl. 9, fandt en bus og kørte saa hen til den anden banegaard Alcata. Fik en god lunch – tomatsuppe og beafsteak med dejlig salat og tomater. Fandt saa toget, men maatte først hen og faa billetten stemplet, kom tilbage og fandt en god plads i en dejlig tog. Saa hen paa aftenen c. 8 tog jeg dagens menu – serveret ved min plads – Omelet, ½ Kylling med blomkaal, dessert med ¼ Malaga til. Heldigvis havde jeg en tom lille Tupperware med, saa jeg kunne hælde resten i ellers ville det nok gaa galt. Kl 9 3/4 kom vi til Malaga, hvor Madeleine ventede, stor gensynsglæde og saa kørte vi i taxa hertil. Havde et lille maaltid og gik saa i seng og sov til kl. 8

Den 20/2. Fik en kop te, stod op og drak kaffe kl. 9. Vejret her har ikke vist sig fra sin bedste side. Det har været forfærdelig kold, saa man fik en god snue. Madeleine har gjort hvad hun kunne med at lukke op for hendes el. varme og gasovnen, saa vi har det dejligt inden døre. Vi sidder herinde i dagligstuen og se ud over sletten, havet, Malaga og sneen paa Sierra Nevada – pragtfuld udsigt. Huset her er morsomt bygget – høj stue paa den ene side og tre-fjerde sal til den anden side. Tiden flyver afsted – vi snakker og hygge os og tager daglig tur til Torremolinos en eller to gange. Handler etc. køber aviser dansk og engelsk, kommer hjem og faa en drink – læser aviser – syer hvis vi faa tid – ellers spise dejlig mad o.s.v. og venter til vejret vil ændre sig til det bedre d. v. s. til mere varme. Saadan er dagene fløjet indtil i dag den 24nde. Gik paa torvet og købte ind, men vejret var kold og regnfuld, saa vi kom snart hjem igen.

25/2. Bygevejr, men gik en dejlig lang tur – syede og læste lidt, om aften en mægtig tordenvejr.

26/2. Var i Torre og handle og naaede ikke hjem, men maatte blive ud i en fantastisk tordenbyge hvor alt svømmede.

27/2. Regnvejr som sædvanlig, men kl. 9 om aftenen som satte en masse i gang. Det var nemlig et telegram fra toldvæsenet, at skibet med Madeleines møbler var kommen og at man skulle møde næste dag paa kontoret med et lille stykke papir. Gik i seng og ser paa det og tænkte paa næste dag. Nej, Madeleine maatte hen og faa én til at tyde telegrammet og det gik godt nok.

28/2. Stod op tidlig næste morgen, fik huset gjort i stand og tog saa ind til Malaga. Ja, vi gik i stive to timer fra Tolden til ekspeditøren. Skrev under 5 styk papir, derfra til politiet, paskontor, tilbage til Perez (ekspeditøren) og igen til politiet, hvor de skulle have Madeleines foto – derfra i stueetagen og pasfotograferes – ”kom igen i morgen og hav dem”, sagde politiet efter M. havde skrevet under endnu 3 attester. Kom saa hjem godt over middag. Hvilede os og tog senere til Torre for at handle.

29/2. Dagen begyndte med regn og det holdt ud hele dagen. Vi tog til Malaga lidt i 10, men what a day. Gik til politiet efter passet, som var blevet stemplet og gik saa til Perez, men ak-oh-ve. Han skulle have en residential papir eller kopi af Madeleines købekontrakt, som kunne vise at hun boede her. Saa maatte vi op til Notarius og efter længere forklaring fik vi den. Tilbage til paskontoret, men saa skulle de have en certificat fra den danske konsul. Saa fik vi adressen, men mødte en betjent da vi skulle have en taxi, da det styrtregnede og han viste os hen til en anden politikontor og de gav os en anden adr. for konsulen. Vi fik en taxi (da de havde sagt der var mindst 2 km dertil) og han kørte os rundt og ud af byen helt ud i villa kvarteret langt ude, hvor han standsede ved en fin villa med en mægtig gitterdør. Vi ringede paa og en pige tog imod og bad os om at vente d.v.s. med fingersprog. Heldigvis havde M. bedt taxamanden om at vente. Langt om længe kom hun tilbage med en seddel, hvor den første adr. var paa. Saa kørte vi tilbage igen og det viste sig, at det var kun et par gader fra hvor vi begyndte. Vi kom op paa 4 sal og blev meget pænt modtaget af en ung svensk pige, der ville nok ordne det fornødne, da hun skulle bruge to fotos som vi heldigvis havde. Vi skulle hente papirerne Lørdag morgen, men hun sagde politiet skulle have endnu 2 fotoer. Saa tog vi endlig hjem igen og var helt opløste af træthed og ærgrelse. Men vi spiste en omelet inden vi tog hjem imens regnen styrtede ned. Vi gik tidlig i seng, men kl. 2

1/3 begyndte stakkels M. at blive syg med opkastning og diareé resten af natten. Jeg tror det var meget nervøsitet. Om morgenen var der slet ikke mere i maven. Jeg lavede en lille kop te og efter det sov hun lidt, og lidt efter lidt kom hun sig igen til hægterne, men ikke hel. Sen paa eftermiddagen gik vi eller kørte til Torre, hvor vi ledte efter en fotograf for den ene pasbilled, men han var syg han havde ”la grif”. Et sted fortalte de om en lille kabine ved vejen med selvbetjening. Saa fandt vi den og M. prøvede, men de første mislykkes. Saa tog vi hjem igen. Spiste, syede lidt og gik i seng. Næste dag Lørdag

2/3 tog vi tidlig med bus til Torre og prøvede igen i kabinen, de første blev værre end de der blev taget dagen før. Saa spurgte M. en mand og han viste hende hvad hun skulle gøre. De blev bedre. Saa tog vi direkte til Malaga op paa konsulatet, derfra til politiet hvor vi ventede over ¾ time stuvede sammen med en masse, der skulle have pas efterset. Saa skulle M. skrive under 4 steder, billeder stukket fast, fingeraftryk og jeg ved ikke hvad. Efter alt dette fik M. endelig sit pas tilbage med residential papiret klipset fast, men alle de andre papirer skal hun hente om 14 dage. Saa drog vi endelig ned til Perez med papirerne, men om forladelse de behold pas og papir og sagde vi kunne komme igen Tirsdag. Saa maatte vi sjokke slukøret hjem igen.

3/3. Var en stille fugtig dag, men vi gik en dejlig lang tur ned til stranden og langs den og saa den nye motorvej de har lavet, men midt paa strækningen er der et lille hus midt paa vejen, som man maa gaa uden om. Det ser mærkeværdig ud, to asfaltveje der holde op paa hver sin side af det lille hus, som beboes af fiske el. zegoiner. (sigøjnere?)

4/3. Havde en rolig dag.

5/3. Tog til byen Malaga efter M. pas – men o. ve, da vi kom der kunne de ikke finde den. Vi ventede en lang tid, saa sagde en af mændene paa kontoret vi kunne gaa en times tid, men det ville M. ikke, hun ville blive indtil de havde fundet hendes papirer og dito pas. Saa varede det heller ikke længe før de pludselig kunne finde den. Og at vi kunne faa kassen udleveret og sendt allerede i eftermiddag. Og saa var vi næsten lige færdig med middagen, da manden kom med sagerne. Det stormede saa frygtelig men var tørt. En nabo her i huset, en Cockney, kom og hjalp os foruden Pepe (viceværten), der kom langt om længe. Vi fik pakket ud og sat paa plads paa 3 timer. Vi spiste saa og gik tidlig til ro.

6/3. I dag har været det bedste egentlig siden jeg kom. Vi gik en dejlig tur hen under aften. Har syet en del, da jeg skulle være færdig med min dug inden jeg rejse. Har skrevet et par kort.

7/3. Regn igen – tur til Torre – om natten stort tordenvejr.

8/3. Solskin – siddet i solen om eftermiddagen og syet. Torremolinos.

9/3. Nogenlunde vejr – paa Søndagsindkøb.

10/3. Styrtregn, men vi tog alligevel til den anden ende af Torremolinos med bus til Madeleines bror Maurice og svigerinde til middag kl. 1. De har lejet en flat næsten ved vandet. Vi fik dejlig fransk mad. Hors d’ouvre  (languster med mayonaise, diverse pølser, kylling, kartofler, derefter stegt endive og bagefter salat, alt sammen hver for sig). Bagefter frugt og kaffe og en fransk cigar (ikke daarlig). Sad ved bordet fra 1½ til kl. 5½ og snakkede op og ned af stolperne. Paa vejen tilbage besøgte vi en familie Monsieur Co – Co og Madame di to. De bor paa samme etage. Der smagte jeg Ricardo (absinth) smagte som rød hostesaft. Kom saa hjem kl. 7½ lige før det blev helt mørkt.

11/3. Vaskede lidt, tur til Torre og bagefter en tur i solen – 1 time.

12/3. Madeleine syg igen, men vi skulle til Malaga for at hente hendes papire hos politiet. Da vi kom, var de selvfølgelig ikke færdig. ”Kom om to, tre dage sagde manden. I bor saa nær (15 km) saa det gør ikke noget”. Jeg er sikker paa de var færdig, men de gidder ikke ser efter. Kom hurtig tilbage og gav M. varmedunk paa maven, da hun havde en slags kolik.

13/3. M. lidt bedre, men vi maatte til Torre og handle da de to familier fra i søndags skulle kommer i morgen. Kom hjem og hvilede. Derefter syede jeg, medens M. sov lidt, skrev kort til Charlotte og M. brev til Erik. Gjorde min dug færdig, strøg og gik i seng.

14/3. Maanedsdagen for min ankomst til Paris. Vejret ret pænt. Gæsterne kommer om en time. M. travlt med maden. Vi havde en morsom eftermiddag med de franske. Jeg forstaar en del men kan ikke sætte noget sammen, men det maa blive bedre. Vi fik hors d’ouvre – Sardiner – og – tomat – lammesteg + karamelrand med fersken – kaffe.

15/3. Gjorde huset i stand og tog med bus til Torremolinos kl. 1 for at køre videre med en anden bus til Mijas – et vidunderlig by som ligger højt op paa et bjerg d.v.s. kun halv oppe, men saa højt at det kunne mærkes i ørerne. Knapt halvvejs op strejkede bussen – den ville ikke mere. Saa skulle der sendes bud efter en anden, men medens vi ventede kom en taxa forbi og et fransk ægtepar spurgte, om vi ikke ville med og dele. Det sagde Madeleine straks ja til. Og saa gik det rask op og ned og rundt indtil vi naaede Mijas. Hvor vi gik rundt og saa det skønne udsigt og dito haver og huse. Købte et dejligt fad. Bagefter drak vi te medens vi ventede for bussen hjemad. I denne by havde de lige foran en stor kirke en arena, men ikke som almindelig runde men firkantet. Her var ogsaa æseltaxi baade som enkelt person eller smaa vogne til to med kaleche – meget sjovt at se bl.a. en dreng der ejede en ”burro” skulle opad bjerget med en stor sæk bag paa og foran sig to store firkantede pakker. Saa gik de rask opad bjerget. Endelig kom bussen, men sikken en nedtur. Chaufføren snakkede hele tiden med en kvinde med to smaabørn, som sad foran og hver gang vi skulle om et hjørne tog han den ene haand om vinduet og ellers vendte han sig om til manden, der sag bagved ham. Vi mødte flere lastvogne og biler paa turen. Saa tog (han) passagere op midt i en kurve. Jeg synes det var værre end at køre ned ad St. Gotthard. Her var ingen sten eller gelænder. Vi kom altsaa ned igen helskindet. En overgang kunne døren ikke lukke, den stod vid aaben. Manden maatte ud og banke den ind igen. Vi var hjem igen ved 6½ tiden godt sultne og træt. Gik tidlig i seng.

16/3. Tog vores daglig tur til Torre – hjem og spiste, sad i solen om eftermiddagen.

17/3. Gik foruden en dejlig tur. Skrev brev til Jørgen & Kisse samt vores Jørgen. Tante er lidt opbragt angaaende bebudelsen af deres budget. Saa det er bleven saadan, at hun kan ikke faa flere penge før om en maaned.

18/3. Regnvejr, men tog til Torre for at købe en pladsbillet til Madrid, men uden resultat.

19/3. Tog til Malaga Central Station, men maatte helt ind i byen paa et mærkelig kontor, hvor vi gik fra et sted til et andet. En forstod engelsk en anden ville ikke og saa var der udsolgt til Mandag, saa maatte jeg bestille til Tirsdag og da eftermiddagen var helligdag, saa maatte vi vente til næste dag med at sende telegram til Kisse at jeg kom en dag senere.

20/3. Stadig ingen brev fra Eric. Var i Malaga for at hente Tantes sidste identitetskort. Gik tur til posthuset og derfra hen og saa arenaen. Vi fik lige kigget inden der kom nogen og skulle have penge. Gik derfra ned ad den store allé til markedspladsen og købte frugt etc.

21/3. Vi skulle have været ud hos Mr. & Mrs. Coco, men de kom om formiddagen og fortalte at de havde faaet telegram at fruens mor var meget syg saa de skulle straks afsted, saa vi sad i solen lidt om eftermiddagen og dagen efter var vi en lille tur el. visit (et glas malaga og en kiks). Vi sad et par timer paa deres altan. Købte ind paa tilbagevejen.

22/3. Fik brev fra Emma, det havde jeg ventet paa længe. Saa var vi en hurtig tur til Malaga. Madeleine var ikke rask, det er pengene der trygge, men næste dag

23/3 kom der bud fra London, at de var bleven sendt til banken i Torremolinos, men det er saa et spørgsmaal hvornaar de kommer, men siden har M. kunnet spise og sover.

24/3. Var vi en dejlig lang tur fordi vi skulle have været med det lille tog til Fuengirola, men efter vi havde ventet i 1 time og 12 min. paa El-pinar st. saa tog vi bussen til Torre og købte avis og tre minutter efter vi var gaaet fra stationen kom toget. Gik saa hjem fra Torre og drak te. Naboens frue (Mrs Digby) kom og snakkede med os i patioen og saa kom hendes mand John og sagde, at han ville køre os til Malaga Tirsdag morgen. Det var vældig pænt af dem.

25/3. En hurtig tur til Malaga. Fik købt rosiner, glas etc. til Madeleine og jeg fik to dito af hende i afskedsgave. Skyndte os hjem og spiste, pakkede og tog en sidste tur til Torremolinos, mødte Maurice og Roneije, som gav kaffe paa en fortovs café. Skyndte os tilbage da Madeleine havde inviterede Digbys for en drink. Spiste min sidste middag, malaga, sherry og salt nødder. Kold Kylling, bønner, kartofler og jordbær. Hver maaltid malaga og rødvin. Saa det bliver lidt svært til at begynde med at indstille sig paa det jævne. Gik forholdsvis tidlig i seng.

26/3. Blev vækket kl. 5½ ved at M. var i badeværelset og vaskede sig, saa kunne jeg komme til. Imedens smurte M. to rundenommer med skinke til turen, jeg fik bananer og mandariner med. Saa kom Digby kl. lidt før 7, saa kørte vi saa 3 til Malaga (15 km) og fik mig i det tog der skulle til Madrid. Trods det jeg havde 1 kl gav de mig en 2nd plads. Meget sjov publikum, men sikken nogen pladser. De var meget afdanket 1st kl med flæser etc, men min sæde, efter toget havde hoppet godt 2 timer, saa sagde den bum og jeg sad meget lavere end alle de andre resten af vejen, men det gjorde ikke noget. Der kom et ungt par ind paa vejen, der skulle til Madrid med alle deres habengut bl.a. 2 store kurveflasker med vin, vist 10 liter hver. Hele denne vægplads var fyldt med deres sager. Kom saa endelig kl 20.55 til Altocha, tog en taxi, men sikken en vrimmel at komme ud i, København er intet, til den kørsel og mængde. Men da det var saa sent om aftenen kørte manden mig op og ned og rundt omkring igennem smøger o.l. men jeg trøstede mig med vi kørte lige bagefter en anden taxi. Som sædvanlig, da jeg kom med min pladsbillet fra Malaga, saa sagde han den duede ikke, men langt om længe fik jeg lov til at komme op og fik en dejlig vinduesplads. Jeg havde kun en ung mand paa den anden sæde. Vi slukkede lyset meget snart efter pass eftersyn og billet dito.

27/3. Sov til kl 4, jeg var saa kold saa jeg maatte tage min frakke over mig. Saa sov jeg igen til kl. 7. Det var ikke saa underlig, da det var snevejr og et tyk lag sne var over det hele. Da vi kom til Hensaye den franske grænse. Saa maatte man ud og gaa en lang vej til det andet tog og igennem paskontrolen. Saa begyndte det igen med den franske billetmand for en pladsbillet han sagde, jeg havde ingen tillægsbillet, men det havde jeg, men det ville han slet ikke høre tale – kun maatte jeg betale 15 Franc – som han sikkert stak i sin egen lomme da jeg sagde igen at jeg havde betalt. Saa snappede han den røde tillægsbillet og stak den i lommen og sagde min rejse var nu slut – jeg skulle bare rejse videre. De 15 fr. havde jeg slet ikke regnet med, da jeg bestilte middag. Det kostede alt i alt 30 fr. med 4 retter mad og en tonicwater. Naa endelig naaede jeg Paris hvor Kisse hentede mig. Min kuffert var efterhaanden bleven saa tung, at en drage maatte tage den den lange vej til taxien, som kørte os her til den gamle søde hotel her i Rue Du Serpente. Kisse er alene da Jørgen er ikke kommen tilbage fra Danmark endnu. Efter vi have sludret lidt, hvilede jeg mig imedens Kisse var i skole. Hun kom tilbage ved 8 tiden. Saa gik vi ud og spiste flot paa et sted Kisse kende hvor man faa dejlig mad. Kom tidlig hjem og gik i seng og sov til

28/3 7½. Kl. 8 ¾ kom min kaffe og inden jeg var færdig med min paaklædning kom Kisse. Saa gik vi straks hen til DSB’s kontor og fik en billet (siddeplads) til toget paa Lørdag og dito til Nordpilen (den sidste kostede 15 fr. for opringning) men saa kunne jeg komme hjem paa Søndag, da Kisse skulle paa arbejde kl. 8 Lørdag aften, saa det passe saa godt, at jeg kan komme i god tid til toget. I morgen skal min kuffert indskrives. Der fra kontoret gik vi hen og fik et glas Perrier (sodavand) derefter gik vi i Tuilerierne og videre til Louvre for at se Mona Lisa stærkt garderet med vagt og alt mulige ting omkring, saa hun lo lumsk af det hele. Der var ogsaa nogle ganske dejlige billeder af David og den kendte Madame Resamier. Derfra gik vi og saa frimærkemarked eller bourse (le Marché aux Timbres), derfra langs Seinen hvor vi fik en sejltur under saa mange skønne broer. Turen varede c. 1 time og vi fik saa mange forskellige ting at se foruden bl.a. huset hvor Marie Antoinette, Danton o.s.v. var indespærret og Quayerne hvor der laa og sad de her stakler unge og ældre imellem hinanden. Derefter gik vi hjem og hvilede os. Det trængte vi til. Kisse købte en skive Ementhaler og nogle æbler som vi spiste her paa værelset inden vi prøvede at sove en smule. Det var meget lidt, saa begyndte Kisse at pakke min kuffert om, og saa var kl. bleven 8½. Saa gik vi hen og fik noget dejlig mad hen ved en stor selvbetjeningssted ikke langt herfra. Gik hjem gennem smaa gader hvor der laa spisesteder side om side. Derefter kom vi rigtig i Latinerkvarteret (her lige ved) hvor bogbutikkerne var aaben og folk flokkedes om boderne og vi saa ogsaa paa bøger og Kisse fandt en lille bog af Rodins værker som hun forærede mig. Kom her tilbage lidt i 10 og Kisse tog afsted straks, da hun har 1 times kørsel hjem til sig. Jeg tog et styrtebad og er ved at skrive dette færdig inden jeg lægger mig efter en dejlig dag.

29/3. Kisse kom ved 10½ tiden med brev fra Esther, som hun havde sendt til Tante M. hvori der stod, at hun og Poul var bleven viet paa Æbeltoft (Grenaa) raadhus d. 15 ds. Der kom ogsaa brev fra Jørgen med penge til mig. Saa maatte vi gaa som sædvanlig flere steder før det lykkedes at faa det ordnet, men først tog vi min rejsekuffert til Gare du Nord og fik den indskrevet til Aalborg, saa det er en stor lettelse for mig naar jeg kommer til Hamburg, hvor der er kun 15 min. ventetid. Kufferten vejede 18 kg. Naa, da det var ordnet tog vi med Metroen til Opera pladsen hvor vi skulle finde den bank, hvor pengene skulle hæves. Efter det var gjort trængte vi til noget at spise da kl var bleven c. 1. Saa fandt vi en fortovsrestaurant Pam-Pam. Den skulle have heddet Bang-Bang i stedet for da tjeneren var meget ivrig men flink, men med et bang var der straks en ½ fl. vin paa bordet. Naa, vi fik salat Pam-Pam – dejligt tomat, æg, champignons og kylling og bagefter en dessert med pærer med is og chocolade avec mandler. Efter det tog vi til Madeleine kirke og saa den ude fra. Den lignede en romersk tempel med mange søjler. Tog med metroen til Mont Martre nærmer betegnet Abbesses, spadserede hen til fornikularen (les Funiculaires – trapperne) der førte op til Sacre Coeur Kirken, som ligger højt over byen, hvor der var en pragtfuld udsigt ud over byen. Vi sad en stund paa trappen op til kirken og saa livet pulsere omkring i det dejlige solskin. Gik saa ind i kirken hvor der var gudstjeneste, saa den store alter med sølvdøren ind til det hellige hjerte. Gik derfra ned ad smaa morsomme gader med mange smaa butikker især med malerier. Saa kom vi til en yndig lille torv med borde, træer og en mængde malerer, der stod og malede. Omkring hele torvet var søde smaa tilskoddede huse fuldstændig som kulisserne til Bohême. Drak en dyr Perrier (sodavand) 6,20 fr. Gik derfra ned ad de stejle gader tilbage til Metroen, men først handlede vi paa vejen, lidt frugt og ost (som vi senere spiste her paa værelset). Paa vejen hjem tog vi og saa Notre Dame i solskin. Der var pragtfuld. Selve kirken er saa mørk, men solen skinnede igennem de flotte og meget smukke farvede glasruder. Spadserede langs Quaierne og endte her paa værelset, hvor vi nød at slappe af. Sad og sludrede en tid og saa gik Kisse hjem ved 8½ tiden. I morgen tidlig kommer hun igen og saa skal vi paa loppetorvet. Kl. 8 om aftenen skal hun i nattevagt, saa det passer saa godt at jeg kan være i toget i god tid før hun skal møde.

30/3. Saa kom Kisse tidlig og saa tog vi afsted efter at have betalt for opholdet. Vi tog Metroen til Clignancourt (endestation) og saa er man lige i kanten af loppetorvet – Marché aux Puces. Det var meget spændende og interessant at se alt det forskellige ting fra skidt til de fineste gamle møbler og porcelain og sølvsager. Derfra tog vi tilbage ud til Kisse, hvor vi spiste middag. Hvilede os og tog derfra lige ind til Gar du Nord, hvor jeg fandt min plads og tog saa afsked med Kisse. Saa satte jeg mig til rette og ventede at have kupéen for mig selv, men om forladelse først kom en rar svensk tant ind med en søster el. veninde. De var med et rejseselskab (DSB’s), hvor de havde glemt at give dem pladsbillet. Men saa kom der en ældre pæn herre ind og hans tykke kone, som gav ondt af sig saa slemt at manden var hel forlegen. De hørte til den samme selskab og den stakkels rejseleder fik vel nok læst og paaskrevet af hende (det skind kunne ikke gøre for, at dem paa kontoret i København havde kludret). Alt var galt med hende, varmen etc. men det varede ikke mange timer saa sov hun siddende (hun sagde hun sov aldrig et minut). Men lige meget saa snart vi naaede den tyske grænse og paskontrollen havde været, saa forsvandt de ind i en anden kupé og (over)lod mig bænken, saa sov jeg lige til kl. 5 og damerne ogsaa paa den anden side.

31/3. Kom saa til Hamburg kl. 7.50 (5 min forsinkelse). Nordpilen skulle afgaa kl. 8.05. Saa der var en der havde travlt med at komme op og hen og ned igen og finde min plads. Da vi kom til Flensburg holdt chocoladevognen lige uden for mit vindue. Saa jeg ud og brugte mine sidste tyske penge der. Jeg havde lige før været inde i spisevognen og faaet ….”. Her slutter mors rejsebeskrivelse.

De kursiverede tilføjelserne er alle mine. For at lette teksten, har jeg tilføjet kommaer og uddybet nogle få stednavne. Selve teksten er der naturligvis ikke ændret i, for det er vigtigt, at det er Karnas fulde tekst, som dels bærer præg af hendes engelsksprogede baggrund, og dels skrev hun altid som hun talte.

Tante Madaleine havde været gift med min fars fætter Karl Gustav Anker-Petersen.

Til yderlig orientering kan jeg tilføje, at min mand, Jørgen Stubgaard, og jeg boede i Paris fra medio 1967 til medio 1968. Jørgen var tilknyttet Dagbladet Aktuelt, som bladets korrespondent i Paris, og selv arbejdede jeg som privatsygeplejerske tilknyttet Det Danske Sygeplejebureau i Paris – Centre des Infirmières Danoises Diplômées, 31 rue de Poissy, Paris V.  

                                                                                                 Kirsten Bjørg Reerslev

Interview with Karna (english)

Mother Karna (18.12. 1897) was interviewed by Bitte the 20th February 1976 in Linköping, Sverige:

Certainly a long time has gone by since I was born. At first I want to tell about mammy and dad. They arrived at Australia once in the 1880es. Dad came to visit his uncle and mammy came to see her sister, who unfortunately just had passed away as she arrived, but luckily a kind woman took care of her. She was only 18 years old at that time. Dad came to his uncle and stayed there for about a couple of years, and as he had not been specking any Danish since he left DK, he then had to learn it once again. He had had a Danish ABC with him.

Dad was Exam. Pharm. from DK and took as I said out to Australia. He started together with an Australian Mr. Newth a chemists shop and those two lived together alone in the little town or suburban to Sydney which is called Berwood. A friend of dad told him that he was able to find them a housekeeper and that was mammy. After having stayed there for a while mom and dad wanted to get married but before that, mammy wanted to visit her coming parents in law in DK in order to get learning them. In the meanwhile dad took a trip to Western Australia to Coolgarli. At that time there was such a gold rush as they called it. When mammy returned they got married and moved to a terrace house in Sct. Johns Road at Glebe Point. I am born there. They moved in 1895 and I was born 1897. It was a nice place. From there I remember I saw, it was about 1900, those soldier who were on their way to the Boer War in Africa as they were hanging on a steam tram. Another thing I remember from that place is that The Danish Club had a feast and the ladies had sowed a flag of Dannebrog and sowed the name of the club on it and I was the one to present it. I remember I had a white collared bath or rather a bowl/tub full of apricots. It had to be carried to the Town Hall across the road right opposite our home. I am still able to see how they crossed the road with this bowl. I have also a picture where I present this flag. One more thing I remember from this house is the small boots or a small pair of shoes of Topsy. They were up on a mantle piece upstairs at the studio of dad.

How old were you when you moved from there? Topsy was one year and she is born 1900, so it has been 1901 and then I have been 4 years old. Then we moved further on at Gleb Point, ‘Bornholm’, 49 Leichardt Street, it was a wonderful blind alley which went straight to the water and we ourselves lived at the water. It was a wonderful home with garden and yard. The yard was of the finest sandstone and it sloped a little so it always was dry and without dust. The half of it was a garden of roses. The house itself was also very well arranged with all the comforts, as one have. We had an icebox and at that time it was raw ice with a filter. Greenhouse we had also. We had a bathroom with toilet. – A real toilet? Oh yes, and a white bath of enamel and the windows of the bathroom were coloured read and white mixed together. We had light of gas. We did not have electricity. We had a very nice big dining room, bedroom, living room, a studio of dad and dressing room underneath. We had also telephone and I still remember the number to-five-to. Upstairs we had five nice sleeping room and roof space and I don’t remember what else.

Did you have a maid? Yes, in the beginning we had one, but as we grew older we didn’t. In many years we had one whose name was Bessy and when she left she went to India as a missionary within the Army of Salvation. Then we had Cleo Jensen. Every winter she came down to us and studied at the University, and then we had one with the name Edith Twettle, whose home mom and dad was on visiting terms with. Edith came down every winter and helped mammy. They lived up in the mountains – we had also mountains and there was cold during wintertime. It was also up there I first saw snow and it was when I was on Christmas holyday 1906. It was also there I saw

– 2 –

raspberry growing for the first time. They had also apples and pears. Strawberry or rhubarb I never saw until I came to her.

You mentioned the garden! Yes, the garden was turned to the south. First there was a big terrace surrounded by a wrought iron banister and pillars of sandstone, and a big flight down. There were four terraces and they were full of flowers except the two downstairs where there was a very fine lawn which couldn’t stand frost. I had never known to frost and degrees below 15 before I was 15 years old. There was inter alia Virginia creeper. On one of the terraces there was a fountain with different aquatic plants and turtles and in the two highest up cisterns, there was water lily, coloured water lily, and violets and freesia in a corner of the garden and for the rest lots of roses and pinks. All the terraces were reverted of these fine Figs which were tightly cut, and then we came down to the lowest terrace down to the water. There we had a big bathing hut. I think it was bigger than this living room of yours and broader as well. There was shower and changing room with benches. The ladies changed clothes inside and the men outside. When it was high tide we couldn’t reach the bottom at the steps – the shower was above the steps – and was it low tide there was no water at all within the barred fencing. The gaiting was necessary because we didn’t want to get the different things floating in the water such as slugs – it looked like a big black liver – and the big jellyfish. The grass here was not quite so nice because it got spoiled almost every 4th year or so when we had extreme high tide, exactly as you have had it this very winter. Then the water level could rise to more than a meter higher than the lawn, and then we swam in the lawn and that was very funny. Then we have the wall of the rock. The rock went further ahead and had been an extinct volcano and in its lava orchids and ferns grew. Outside at the water’s edge daddy had put some nice blocks of sandstone, and outside them again there was a big landing stage where to moor boats. When we had guests 3-4 motor boats might be moored to the garden. At that time we didn’t have cars, you know.

Didn’t you have little creeping things? No, not there we never saw anyone but cicadas were the only ones we saw. Snakes we first saw in the countryside. At Christmastime 1906 I was at the countryside and the last time I went there was Christmas 1911 – because it was our summer holyday – then I was supposed to go up to a place called Termworth. At that time there was an outbreak of Typhus. They were very much afraid of me being infected because the hospital was not able to take more patients. Then people were obliged to lie in tents in the field. I was not aloud to drink water or milk, I had only to drink boiled water with citrus and the weather was very warm. I was not aloud to go to the ‘little house’ which was placed a bit away. Up there out in the country side they didn’t have toilets at all. I was not allowed to go outside without wearing a hat because they were very afraid of me getting a touch of sunstroke. There was extremely hot. Then we went to the real home of Mrs. Mabel and her husband Mr. Laard – his name is spelled with an aa and not a o. She was born Josephsson and her parents lived in Termworth. They had picked me up at the train. I had been put on the train. It was one of these old fashion ones where one was lucked up so people at the footboard not were able to get on board. There was also a little toilet in each of these wagons. It went all right for me. As I just mentioned we were going to their place and I tell you it was really hot, so much that we had to lie in a corridor going right through the house during the night in order to get some air. It is the only time I ever have had it too hot. The only time you have had it too hot? Yes, we were almost not able to breathe. There we all lie transversely. The 10th day we had to leave at 1 o’clock at night for going 176 km by horse wagon.

– 3 –

Where were you supposed to go? Far out to their farm yard at the plain called Kickpolly. It took us from 1 o’clock in the morning until 9.30 in the evening. We went by an ordinary spring cart. The horses were able to manage it because they had done the tour 10 days before and already rested for 10 days. It was very exciting for me to go out there. We experienced the most terrible weather. We saw it in the middle of the day when we had to rest beneath a viaduct to get a little shadow. Then they said now we must leave at once because before night we will get heavy weather, there was a tiny cloud far away and it reached us 8 o’clock in the evening. It stormed in the forest and the trees were falling down oh, then we reached the plain which was 30 m long. It was as if the sky was open. It was fantastic. Well, we reached the farm and I got permit to ride horses and as a whole I experienced quite a lot on that trip. It was also there I got my anxiety for snakes. There were some big iguanas, a sort of lizard which was able to swallow a hare, so you must understand that they were not ordinary lizards. It has the same colour as a snake and it has a two-piece tongue. I was going to pick some sunflowers in a field near by, it looked so beautiful completely yellow by sunflowers. Just as I entered the road something got moving and I jumped backwards. I said I don’t go there because there are some nasty things. No, they said, you aught not to be afraid of them. Then it showed up to be an iguana which ran up into a tree. Then again I should try to get into the field. As I went further on and wanted to enter a group of lots of beautiful sunflowers I suddenly saw the sun shining into something moving. It showed up to be a nest of snakes. I jumped up and went never back there anymore. I was cured and I never saw anyone. The first snake I ever saw was in Cassenzano at Tessin.

Do you have some special experiences you remember? There is something I never will forget. I have seen the comet of Halley. It shows up every 64 years. I have experienced it once more but I didn’t see it that time. But as a child it was the closest to the Earth. It was rumoured that if it came closer everything would be gone. We were waked at 3 o’clock in the morning. It was very strange. There was only a yellow tail to see, a strong yellow and very broad stripe from east to west. In the evening – out there it is dark at 6 to 7 o’clock in the evening and night at once – from my room I could see it as a real star on the sky with a tail as long as a ½ m in the sky, and I was able to see it for a week while it got lesser and lesser. It was just as if you see a cartoon with a star and its tail. That I have experienced.

Another great experience was when the American fleet visited Sydney. It was the first time such a thing should happen that Australia got visited by a fleet. Everything became illuminated. All the buildings looked decorative with flags. Bots and ships got decorated with electric things. Yes, and then there was Mr. Susa who was the military director for the orchestra. He had a concert in The Town Hall and there I heard him. He was only 1½ m from me while he played ‘Stars and Stripes’.

At that time he was not that known. Perhaps it was in the beginning of his career.

Then it was when Roald Ammundsen returned from the South Pole and came to Australia and his country-men did not want to do anything for him, then dad did. He invited him and his captain to our home together with some of our friends. As you know, that I have a picture of at home and then we went together with him to a big party at The National Geographical Society. By the way while I stayed at Kai in Stockholm I saw in a dictionary that Roald Ammundsen never had been to Australia! He should have been at Buenos Aires in Brazil! How strange!

Yes, then we had a visit by two Japanese training ships. Mom and dad were invited to see them and I was allowed to join them. I saw everything they had on board. They had decorated the ships so they were full up with Bunsai these old trees which can be hundreds of years old.

– 4 –

Dad was appointed to General Consul 1904 and in 1905 he went to DK to thank you for the appointment and also to get his uniform. It was not possible to send it, he had to be measured. He had those fine white trousers and dark jacket. To the consul uniform belonged a triangular hat.

Around 1906 mammy became ill and had to be operated for gallstone by a certain professor who had arrived at the country. He had operated King Edward 7th for appendicitis. It was a private affair.

Mammy had great confidence in him and she entered the operating table by herself. Then she got operated. It was a very big site of operation with 83 stitches. I went together with dad to visit her and I was proud as a pope because I had got a new dress with high collar and puff sleeves and that to go together with dad was really something. The dress was made of tulle and raw silk. I had got up early in the morning in order to pick a pot full of flowers to mammy. Then we went by tram, dad in suit jacket and a hat of silk. I wore half gloves with the fingers free – 10 years old!

It was not always that easy with this Consul thing because there were many strange persons who came and some came connected to heritage and some came to get letters. I remember that some ladies and gentlemen one day came to comfort mammy and I wondered about what ever had happen? Then it showed up to be a man, who suddenly had gone crazy, had entered the office and threatened the life of dad. At last they moved him away and placed him at the mental hospital but it gave mammy quiet a turn. After some time he returned to dad’s office in order to give him two postcards one of the Danish King and another of the Queen, and those dad got framed. In 1908 the old King of Denmark died, and connected to that there should be a big memorial ceremony out there because he was the farther to the English Queen Alexandra. The big ceremony was held in the Cathedral. I remember I had a white dress with a black shawl.

In 1912 we were supposed to go back for two years. It was in the month of October. There was hold a sale of household goods.

I thought you said that you only were supposed to remove for two years? Well, we couldn’t take the furniture with us, and besides of that dad would be able to get some money. The house he still had. Later on when the house was going to be sold, unfortunately his solicitor cheated him so he did not get any money for it at all.

As I said, dad had to go home to DK with all these quartzy stones or what ever the sort was. We had a lot of stones with us besides our own luggage. The well known N.H. Andersen did not like that. He said that such a thing shouldn’t a Dane/Australian do. Later on it showed up that somebody else got advantage of it.

Well, then we arrived in DK. We took our departure at the 2. October, and we arrived 25th of November. At that time it lasted so long. Even at that time we had news every midday right out in the middle of the Indian Ocean. Suddenly there was calling in to German mobilization in 1912 and then people got very scared. We were told what we had to do in case something happened, but nothing else did happen. But later on it showed up that it had been a general mobilization in the entire Germany, thus it was before the First World War started. He knew what he wanted, The Emperor Wilhelm! Besides that nothing else happened during the sail to DK.

As we arrived in Copenhagen the chemist family from Hillerød came to pick us up. For the first six weeks we stayed at them in their home. At once your dad came to the chemist’s shop. It was so that Farther in Law the dentist’s family often associated with the chemist family. They also wanted to have a look at the new ones. At that time we got a real winter. I thought oh that cold. One day I came home with flowers of ice on a small branch to show mammy it and then all the others laughed terrible much at me. The cousins teased me quite a lot. I didn’t know better because I had never seen such a thing before. I remember that we were obliged to have a vaccination at the Chemist’s

– 5 –

Shop, otherwise we were not allowed to join school. Dad surged for a house to live in and found the house belonging to the old Weissman. At that time in Hillerød there were only two houses with a bath. It was the fabric owner Weissmann and the other I don’t remember. Anyway it was not at the

Chemist’s Shop because they did not have a bath and the plumbing was rather old-fashioned. They had an earth closet. Very soon they got an ordinary lavatory but it was very dangerous to use it, because to enter the room and to lit the electric light one had to draw a chain in order to get light for tree minutes and when one left and drew this chain it might give you an electric shock. My cosine got one I remember. No, DK was at that time an undeveloped country.

We stayed there until dad bought the neighbour house and that was a couple of years before I got married.

What did granddad do for living? Dad went into partnership with a coal merchant in Copenhagen and he then went till and forth. Mammy got ill and was rather weak but apart from that we were all right. At first I served at Almann Olsen, a family where the wife came from West India and he came from the south of Jutland. There, I was for two years. Then I was home again to look after mammy. After some time I served at the Hirschsprung family also for a couple of years. It was at that time the Farmers Bank cracked. He lost 75.000 kroner.

When did you and dad get married? We got married 19th March 1926. I had always said that the last thing I want to be was to be a clergyman’s wife – married to a vicar. My old maternal aunt in Copenhagen had some young students living by her for instance a stud. Theol. She asked me if it was not something for me. Oh no, it is the very last I want to be. Then in addition it happened that I by chance lived in the same parish as he had done before me. That is why one never shall say a strong word.

What did you do in all the years between 1912 and 1926 when you and dad got married? Did you serve? I went a little to school and a little at home in order to take care of mammy. Dad, your dad, he went for a time on his own and then he returned. Well, then silence descended on us. Otherwise I had been thinking of going back to Australia if any chances had showed up. But it did not happen, something else came across. That’s the way things are.

When did grandma pass away? She passed away the 3 of November 1927 just after Torben was born. I only saw mammy once after we got married. It was in March when I came home to tell her.

She had asked us to come and visit her but unfortunately dad, Svend Aage, also had to take care of the parish of the neighbour in Mosbjerg, who had to go on sick leave. Every three or four year he had an operation on Finsen Hospital for reasons of suffering of Lupus. What is Lupus? It is Tuberculosis of the skin. At the end Svend Aage called the rural dean and asked him to come and take over his duties, because my dad had asked us to come so Svend Aage could bury mammy.

When we arrived Aunty Nelly sat beside mammy who was not able to say anything anymore. She lay there with closed eyes. As I placed Torben at her cheek, tears streamed down her face and at the same time Torben started screaming so awful, that I had to leave the room. It was as if the death fought in the one end of the house and the life fought in the other end. He screamed continuously. At the very moment he became calm the silence reigned in the room of mammy. It did not last long.

Bitte has done this interview, which is written out and translated into English by Kirsten Bjørg Reerslev the14th of November 2010.

Karna bliver interviewet af Bitte 20. februar 1976

Mormor Karna (18.12. 1897) bliver interviewet af Bitte 20. februar 1976 i Linkøping, Sverige:

 

Der er gået mange år fra jeg blev født til i dag. Først vil jeg tale om mor og far. De kom til Australien i 1880’erne engang. Far kom for at besøge sin onkel og mor kom for at besøge sin søster, men mors søster var død lige før hun kom, men så var der en venlig dame, der tog sig af hende, for hun var ikke mere end 18 år dengang. Far kom til sin onkel og var der i et par år og talte ikke dansk med nogen, så han kunne en overgang ikke tale et ord dansk, så det skulle han lære sig forfra med en ABC, som han havde med sig. Far var eksam. Pharm. fra Danmark og så tog han som sagt ud til Australien. Han begyndte sammen med en australier, Newth, en chemists shop (apotek) og disse her to boede alene i den lille by eller forstad til Sydney, som hedder Berwood. En af fars venner sagde til ham, at han kunne skaffe dem en husholder og det var mor. Og så blev hun hos dem en tid og så ville de gifte sig, men så ville hun først en tur hjem til DK for at se fars familie an. I mens tog han så en tur over til Vest Australien til Coolgarli. Dengang var der sådan et guldrush, som det hed, og da så mor kom tilbage blev de gift og flyttede ind i et rækkehus på Sct. Johns Road i Glebe Point. Der er jeg født. De flyttede ind i 1895 og jeg blev født i 1897. Det var et rart sted at være. Der kan jeg huske jeg så, det var omkring 1900, de soldater, der skulle af sted til Boerkrigen i Afrika, de hængte på en dampsporvogn. En anden ting, jeg kan huske derfra var det, at den Danske Forening havde en fest og damerne havde syet et Dannebrogsflag og syet foreningens navn på, og så skulle jeg overrække dem det. Jeg kan huske, at jeg havde et hvidt malet badekar eller nærmest en balje, og det var fyldt med abrikoser. Den skulle over i rådhuset, som var lige overfor, hvor vi boede. Jeg kan se dem gå over gaden med dette her. Jeg har også et billede, hvor jeg står og overrækker dem det her flag. En ting til jeg kan huske fra det hus var Topsys små bootes eller små sko, de var oppe på en mandlepies på fars herreværelse.

 

Hvor gammel var du da I flyttede derfra? Topsy var et år og hun er født 1900, så det har været 1901 og så har jeg været 4 år. Så flyttede vi længere ud på Gleb Point (’Bornholm’,49 Leichardt Street), det er en dejlig blind vej, som gik ned til vandet og vi selv boede ud til vandet. Det var et dejligt hjem med have og gårdsplads. Gårdspladsen var af de fineste sandsten og den hældte lidt, så der altid var tørt og aldrig noget snavs i. Halvdelen var en rosenhave. Selve huset var også dejligt indrettet med alle de bekvemmeligheder, som man har. Der var isskab, dengang var det med rå is med et filt. Drivhus havde vi også. Vi havde badeværelse og toilet – Et rigtigt WC? Ja, ja, og hvidt emaljeret badekar og badeværelsevindue med kulørte farvede ruder der var røde og hvide blandet sammen. I køkkenet havde vi vand og gas. Vi havde gas lys. Vi havde ikke elektricitet. Der var en dejlig stor spisestue, sovekammer og dagligstue, herreværelse og påklædningsværelse nede. Og telefon havde vi også og det nummer kan jeg endnu, det var to-five-to. Ovenpå var der 5 gode værelser og skunker og jeg ved ikke hvad.

 

Havde I ung pige i huset? Jo, til at begynde med havde vi, men som vi blev større havde vi ikke. Vi havde en der hed Bessy i mange år og da hun rejste fra os kom hun til India, som missionær, Frelsens Hær missionær. Men så havde vi en Cleo Jensen, hun kom hver vinter ned til os og studerede på universitetet, og så havde vi en der hed Edith Twettle, hvis hjem mor og far kom til at kende eller kom meget sammen med. Edith kom ned hver vinter og så hjalp hun mor. For de boede oppe i bjergene – vi havde også bjerge, men der var koldt deroppe om vinteren. Det var deroppe jeg første gang så sne og det var i 1906 jeg var på juleferie der. Det var også der, jeg så hindbær for første gang vokse. Jeg havde aldrig set jordbær eller rabarber før vi kom hertil og der havde de også æbler og pærer.

 

– 2 –

 

 

Du fortalte om haven. Haven var ud til sydsiden. Der var stor terrasse først med smedejernsgelænder med sandstensstøtte. Derfra gik der trappe ned – der var 4 terrasser og de var

fyldt med blomster undtagen de 2 nederste, hvor der var en vældig fin græsplæne, som ikke tålte frost. Jeg har aldrig kendt til frost under 15 grader før jeg var 15 år. Der var både vildvin og kanna og sådan noget. På den ene af terrasserne var der en fontæne med forskellige vandplanter og skildpadder. På de to øverste kummer var der en med åkander, farvede åkander, og så var der violer og fresias og sådan nogle, der voksede vildt i et hjørne af haven. Ellers var der roser og nellike. Alle disse terrasser var beklædt med disse fine figus (figner), som blev klippet så fint og tæt, og så kom vi til den nederste terrasse, som gik helt ned til vandet. Der havde vi et stort badehus. Det var nok større end stuen her og bredere. Der var douch og omklædningsrum med bænke og sager. Herrerne måtte klæde om udvendig og damerne indenfor. Når der var højvande kunne man ikke bunde ved trappen – vi havde douch lige over – men var der lavvande, var der overhovedet intet vand i indhegningen. Der var tremmer for, for vi ville ikke have alt det kræ ind, der kunne komme med vandet, der kunne komme store slugs (agersnegle), som lignede store sorte lever og de store vandmænd. Udenfor var der ikke så fint græs, for det blev ødelagt næsten hver 4. år eller sådan noget lignende hvor vi havde højvande ligesom det har været her i vinter. Så kunne vandet stige en meter over græsplanen, så kunne vi svømme i græsplanen og det var meget sjovt. Så kom vi ind til (klippe)væggen, der har hele knolden ud været en gammel uddød vulkan og i det her lava voksede der orkideer og bregner. Uden for ved vandkanten havde far sat nogle dejlige store sandstens blokke, og udenfor dem igen var der en stor træbro, hvor man tog imod fortøjning. Når der var gæster, kunne der godt ligge 3-4 motorbåde bundet til haven. For vi kendte ikke til biler dengang.

 

Havde I ingen småkryb? Nej, ikke der. Vi så aldrig nogen. Cikader var de eneste vi så. Slanger så vi først ude på landet. Jeg var på landet i 1906 ved juletid. En anden gang i julen1911, for det var vores sommerferie, da skulle jeg op til noget der hedder Temworth. Der var udbrudt en epidemi af tyfus. De var så bange for at jeg skulle blive smittet, for hospitalet kunne ikke tage flere, så folk lå ude på marken i telte. Jeg måtte ikke drikke mælk og vand, jeg måtte ikke drikke andet end kogt vand med citron i og der var så varmt. Jeg måtte ikke engang komme ned på det ’lille hus’, som lå et stykke ude. Deroppe havde de ikke noget toilet, det var jo ude på landet. Jeg måtte ikke gå ude uden hat på, de var bange for at jeg fik solstik, der var meget varmt. Så skulle vi til Mrs. Mabel og hendes mand Mr. Lord. Hun var født Josephsson og hendes forældre boede i Temworth. De skulle de hente mig ved toget. Jeg var blevet sat på toget. Det var et af de her gammeldags tog, hvor man blev låst inde, for så kunne folk ikke komme ind fra trinbrættet udenfor. Der var også et lille toilet i hver af disse kupeer. Det gik godt nok. Som sagt skulle vi derhen og der var så varmt, så vi måtte ligge i gangen om nætterne for at få lidt luft. Det er den eneste gang jeg har haft det så varmt.

Den eneste gang du har haft det for varmt? Ja, vi kunne ikke få luft, at tænke sig sådan en gang, der går gennem huset. Så lå vi på tværs. Den 10. dag skulle vi af sted kl. 01 om natten, så skulle vi køre

176 km i hestevogn med to heste for.

 

Hvor skulle I køre hen? Ud til deres gård langt ud på sletten til noget der hedder Kickpolly. Det tog fra kl. 01 til kl. 20.30 samme aften. Det var med en almindelig fjedervogn. Hestene kunne klare det, for de havde gjort turen 10 dage før, så de havde således hvilet i 10 dage. Det var meget spændende at komme derud. Vi kom ud i det frygteligste uvejr. Vi havde set det om middagen, hvor vi måtte hvile lige under en viadukt for at få en smule skygge. Så sagde de, nu må vi se at komme af sted for vi får uvejr inden natten, der var en lille sky derude. Den indhentede os kl. 20. Det stormede inde i

– 3 –

 

 

skoven og træerne væltede, åh, og så kom vi lige ud på sletten, hvor de boede, en slette som var 30 m lang. Det var som om hele himlen var åben. Det var fantastisk. Nå, men vi kom frem og der fik jeg lov at ride og fik set så meget på den tur. Det var også der jeg fik min ængstelse for slanger. Der

var nogle store leguaner, en form for firben, som kan sluge en hare, så du kan nok forstå, at det ikke var almindelige firben. Den har samme farve, som en slange og har en todelt tunge. Jeg skulle over og plukke nogle solsikker i en mark i nærheden, det så så dejlige ud, fuldstændigt gult af solsikker. Ligesom jeg kom ud på vejen, var der noget der bevægede sig og jeg sprang tilbage. Jeg sagde, jeg går ikke derover, der er sådan nogle væmmelige nogen. Nej, sagde de, du skal ikke være bange for dem. Så viste det sig, at det var en leguan, som var løbet op i et træ. Så skulle jeg prøve at komme over i marken. Jeg gik videre og så ville jeg gå ind i en gruppe, hvor der var så dejlig mange solsikker og så pludselig skinnede solen ned i noget der bevægede sig, så var det en rede af slanger. Jeg sprang op og kom aldrig tilbage der mere. Så var jeg kureret, men jeg fik aldrig set nogen slange i Australien. Den første slange jeg rigtig fik at se var i Cassensano i Tessin.

 

Har du nogle specielle oplevelser du kan huske? Der er noget jeg aldrig har kunnet glemme. Jeg har set Halleys komet. Den kommer hver 64 år. Jeg har oplevet den en gang til, men så den ikke. Men dengang, som barn, da var den nærmest jorden. Der gik rygter om, at hvis den kom tættere på ville vi blive udslettet. Vi blev vækket kl. 3 om natten. Det var det mærkeligste. Der var kun en gul hale at se, en bred, bred stribe fra øst til vest. Om aftenen, derude er der mørkt ved 18-19- tiden og nat med det samme. Fra mit værelse kunne jeg se den som en stjerne på himlen med en hale så lang som en ½ m lang, og det kunne jeg se gennem en uge, hvor den blev mindre og mindre. Det var ligesom når man ser en tegning af en stjerne, det har jeg altså set. En anden stor oplevelse var da den amerikanske flåde kom på besøg. Det var første gang det skulle ske, at Australien fik besøg af en flåde. Alt blev illumineret. Bygninger blev pyntet med flag. Både og skibe blev pyntet med kulørte lamper. Det var også en oplevelse, for vi var ikke vant til at se skibe fyldt med disse elektriske ting. Jo, så var der Susa, som var militærdirektør for orkesteret. Han holdt en koncert inde i Rådhuset og der var jeg med til at høre ham. Han var ikke mere end 1½ m fra mig mens han spillede Stars and Strips. Dengang var han ikke så kendt. Det var nok hans første ting.

Så var der dengang Roald Ammundsen kom tilbage fra Sydpolen. Da nordmændende ikke ville lave noget for ham, så gjorde far det. Så inviterede far ham hjem sammen med hans kaptajn og nogle af vores venner. Det har jeg billede af derhjemme, ved du nok. Så var vi med ham til stort selskab i The National Geographic Society. For øvrigt har jeg, mens jeg var i Stockholm hos Kai, læst i et svensk leksikon at han aldrig har været i Australien. Han skulle kun have været i Brasilien, Buenos Eyros!! Jeg var også med far og mor, som var inviteret på et japansk skoleskib, hvor jeg så alt hvad de havde om bord. Det var fyldt med brusant, disse træer, som var flere hundrede år gamle og var meget små.

Far blev udnævnt til konsul i 1904 og i 1907 tog han til DK for at takke for sin udnævnelse og for at få sin uniform. Den kunne ikke sendes ud, der skulle tages mål. Det var fine hvide bukser og mørk uniformsjakke. Konsuluniformen med den 3-kantede hat.

Omkring 1906 blev mor syg og skulle opereres for galdesten hos en særlig professor, som var kommet til landet. Han havde opereret Kong Edward d. 7. for blindtarmsbetændelse. Det var en privat ’historie’. Mor var så tillidsfuld overfor ham, hun kravlede selv op på operationsbordet. Så blev hun opereret. Det var et ordentligt sår med 83 sting. Så var jeg med far derude og besøge hende og jeg følte mig som en pave, for jeg havde fået en ny kjole med høj hals og pufærmer og så det at skulle ud med far. Kjolen var i tyl og råsilke. Jeg havde været tidligt oppe for at plukket en hel

– 4 –

 

 

krukke fuld af blomster til mor. Så tog vi sporvognen. Han gik i chaket og høj silkehat. Jeg havde handsker på hvor fingrene var fri – 10 år gammel. Det var ikke altid lige let med dette konsulat historie for der var mange mærkelige fyre, der kom og nogen kom i forbindelse med arv og hvis nogen skulle have breve. Jeg kan huske, at der kom nogen damer og herre og trøstede mor og jeg tænkte, hvad er der dog sket? Så viste det sig, at der var kommet en mand op på fars kontor, som var blevet pludselig gal og truede far på livet. De fik ham endelig væk og anbragt ham på anstalten, men der fik mor et frygteligt chok af. Efter en tid kom manden igen op til far og så kom han med 2 postkort af den gamle konge og dronning. Det satte far i glas og ramme. I 1908 døde den gamle konge i DK i den forbindelse skulle der være en stor mindehøjtidelighed derude, for han var far til den engelske dronning Alexandra. Den store højtid blev holdt i Katedralen. Jeg kan huske jeg kom i en hvid kjole med et sort sjal.

 

I 1912 skulle vi tage hjem i 2 år. Det var i oktober måned. Der blev holdt auktion af indboet.

Jeg synes du sagde, at I kun skulle være væk i to år: Vi kunne jo ikke tage møblerne med os og på den måde havde far nogle penge. Huset havde han jo. Senere da huset skulle sælges, snød sagføreren ham, så han ikke fik en smule.

Som sagt, far skulle hjem med disse her kvarts eller hvad det var for nogle sten. Vi havde en masse sten med hjem foruden vores egne sager. Men det ville den kendte N.H. Andersen ikke have. ???? Det skulle en dansk/australier ikke gøre. Men nu kom det til at svie til dem selv for nu fik andre glæde af dem.??

Nå, men så kom vi til DK. Vi rejste d. 2. oktober og kom til DK den 25. november. Så lang tid tog det dengang. Allerede dengang havde vi ude midt på det Indiske Ocean hver middag opslået nyheder. Pludselig var der indkaldelse til tysk mobilisering i 1912 og det blev folk meget forskrækket over, men det blev ikke til mere. Vi fik besked om hvad man skulle gøre, men det blev ikke til noget. Men det viste sig, at der havde været en generel mobilisering i hele Tyskland, det var altså før 1. Verdenskrig kom i gang. Så han vidste hvad han ville, Kejser Wilhelm. Ellers var der ikke noget på sejlturen hjem. Så kom vi til København og så kom apotekerfamilien fra Hillerød og hentede os. De skulle ind og se på de fremmede, der kom. Så kom vi til at bo hos dem de første 6 uger. Straks kom jeres far også op på apoteket, svigerfar kom meget sammen med apotekerens. Tandlægens kom altid der. De skulle også op og se på de her nye. Der blev rigtig vinter dengang. Jeg tænkte, den kulde. Jeg kom hjem med isblomster på en pind, en lille gren fra et træ for at vise mor den, så morede de andre sig så forfærdelig over det, fætrene de drillede mig godt nok over det. Jeg vidste jo ikke bedre for jeg havde aldrig set det før. Jeg kan huske, at vi blev vaccineret på apoteket. Vi kunne ikke komme i skole før vi var blevet vaccineret. Så ledte far efter et hus hvor vi kunne bo. Det fik vi så i det gamle Weichmanns hus. Der fandtes kun 2 badekar i hele Hillerød dengang. Det var fabrikant Weichmann og jeg husker ikke hvem den anden var. Det var i hvert fald ikke hos apotekerens, for de havde ikke bad, og toilet var med tørvesmuld oppe på loftet. Så fik de hurtigt et toilet, som var livsfarligt, for når man kom ind af døren, skulle man trække i en snor for at tænde det elektriske lys og så lyste det kun i 3 min. Når man så skulle ud og tog fat i kæden(snoren) kunne man få stød, hvilket min kusine fik. Nej, DK var et uland dengang.

Vi blev boende der indtil far købte nabohuset og det var et par år før vi blev gift.

 

Hvad arbejdede morfar med? Far gik i kompagni med en kul grosserer i København og han rejste frem og tilbage. Mor blev syg og var meget skrøbelig, men ellers havde vi det godt. Først var jeg i huset hos Almann Olsen, en familie hvor konen stammede fra Vest Indien og han stammede fra

– 5 –

 

 

Sønder Jylland. Der var jeg i 2 år. Så var jeg hjemme igen og passede mor. Efter en tid var jeg hos Hirschsprungs og var der godt 2 år. Det var dengang Landmandsbanken krakkede og tog ham med. Han skulle betale 75.000 kr.

 

Hvornår blev du og far forlovet? Den 19. marts 1926. Jeg havde hele tiden sagt, at det sidste jeg ville være var at blive præstekone – gift med en præst. Min gamle moster i København havde nogle unge studenter boende, bl.a. var der en stud. Teol. Så sagde hun: Det er lige noget for dig. Nej, det er det sidste jeg vil være. Så kom jeg oven i købet til at bo i den præstegård, som han kom til at bo i først. Derfor skal man aldrig sige aldrig.

 

Hvad gjorde du i alle de år mellem 1912 til 1926, hvor du og far giftede jer hvad gjorde du i alle de år, var du i huset? Jeg var lidt i skole, lidt i huset og lidt hjemme og passe mor. Far (Sv.Aa.) gik sine egne veje en tid, og så kom han tilbage. Så var det klart. Ellers havde jeg tænkt om jeg bare kunne få lov til at rejse tilbage til Australien, hvis der var en chance på nogen måde. Men det var der så ikke, der kom noget andet i vejen. Sådan gik det.

 

Hvornår døde mormor? Hun døde den 3. november 1927 lige efter Torben blev født. Jeg så kun mor en gang efter at vi blev gift. Det var i marts, da jeg var hjemme for at fortælle hende det. Hun havde bedt om at vi skulle komme, men så var det så uheldigt, at far (Sv.Aa.) også skulle passe nabopræstens embede i Mosbjerg, han skulle nemlig på sygeorlov. Han fik hver 3.-4. år en operation på Finsen pga. Lupus. Han var den eneste præst der havde Lupus.

Hvad er Lupus? Det er hud tuberkulose. Så kommer det, at far ringede og sagde, at nu er mor så langt ude at I må se at komme. Sv.Aa. ringede til provsten om at komme, for nu var det sådan at han skulle over at begrave mor. Da vi kom til mor, sad moster Nille der og mor kunne ikke sige noget mere, hun lå med bristede øjne. Så satte jeg Torben op mod hendes ansigt og så løb der en tåre ned ad hendes kinder. Så skreg han så forfærdeligt, så måtte jeg gå ud. Det var som om døden sloges i den ene ende af huset og livet i den anden ende. Han blev ved med at skrige. Så snart der var stilhed med ham, så var der også stilhed hos mor. Det gik hurtigt.

 

 

Udskrift af ovennævnte interview optaget på bånd af Bitte v/ Kirsten Bjørg Reerslev, den 5. november 2010.

(hvor der er sat spørgsmålstegn har lyden været for dårlig til at kunne høres)