Lille Torbens dagbog – Marcker-Reerslev familierne

Denne bog giver jeg Karna, min hustru, lille Torbens mor, paa vor eetårige bryllupsdag.

Den 9. okt. 1927.

Svendaage.

(I afskrivningen af mor Karnas ”Lille Torbens dagbog” er hendes sprogbrug og stavemåde uændret fra den håndskrevne originale udgave. Mor lærte sig aldrig helt det danske sprog, hvilket i sig selv havde sin charme. Når tekst står i kursiv er det for at fremhæve et, efter min mening, særligt interessant indhold. De få kursiverede ord i parentes er mine, tilføjet for at lette forståelsen. Ved Kirsten Bjørg Reerslev, den 12. marts 2017)

”Lille Torbens dagbog”.

August, Raabjerg Præstegaard pr. Aalbæk 1927.

Natten mellem Lørdag og Søndag kom Svend Aages og mit lille barn til verden (klokken 3 ¼, vejede 8 lb. og maalte 54 centimeter i længden) assisteret af Dr. Erling Traustedt, jordemoderen Caroline Troldborg og min elskede mand, der var hos mig hele tiden og holdt min haand og engang imellem tørrede min pande. Vor lille dreng var en dejlig velskabt lille fyr og befandt sig ret hurtig til rette i sin ny verden. Blev straks forkælet af forpagterkonen Fru Olesen og hendes datter (som vi har i huset) Line.

Sept. Indtil denne dag har han haft navnet ”Boy”. – I eftermiddag kl. 4 blev ”Boy” døbt af sin Far i Raabjerg Kirke sammen med Andreas Sørigs lille dreng, der er 1½ dag ældre end vores – han kom til at hedde Poul Børge medens vores fik navnet Torben Fog Reerslev. Torben har fire faddere nemlig: min far og søster Topsy, min eneste svoger Poul og Etatsraadinde Jørgen Larsen af Gaardbogaard. De to sidste var til stede i kirken. Jeg bar ham selv og svarede for ham, medens Etatsraadinden holdt huen, som har tilhørt Sv. Aa. Torben blev døbt i den samme daabskjole og hue som hans far og onkel er døbt i. – Jeg havde min brudekjole paa saa vi begge to var i hvidt. Drengen blev kørt til kirke i sin gudmoders bil som tiltalte ham umaadelig. – Efter kirke havde vi en lille middag for Torben. Etatsraadens, Poul, min mand og jeg. I dagens anledning havde min svoger lavet en melodi for ”Boy” og hans far skrev ordene dertil.
Sept. Besøgte Torben sammen med sine forældre Gaardbogaard. Vi blev hentet i bil og kørt derned. Torbens gudmoder havde overladt ham ”rokokoværelset” d.v.s. hun havde sat en yndig lille lyseblaa seng derind for at han kunde have det rart imellem alle de fine møbler (lyseblaat silke) og ting – Den dag var ogsaa hans fars fødselsdag. Om morgenen havde drengen og jeg forærede hans far en sølvtændstiksæske til minde om hans første fødselsdag som gift. Om aftenen ved middagen blev der drukket en skaal for faderen og ligesaa en for Torben med en sagte Hurra til (for ikke at vække ham der sov saa godt).
Sept. Torben sov 8½ timer i træk.
Okt. Fik Torben kælenavnet ”Provst” af Line, da han var den vigtigste person i huset og saaledes stod over hans far.
og 6. Okt. Var der præstekonvent her af min mands 4 ordinations kammerater – Carl Nielsen (Lindholm, Nørre Sundby), Arne Gamst (Oure og Valsgaard), Madsbøl Nielsen (Klim, Thorup og Vust) og saa Johannes Bennedsen (Galtrup og O. Jølby paa Mors) – den sidste har en lille Bent som er 2 dage yngre end Torben – han har faaet navnet ”lille Kappelan”.
Okt. Torben sovet 9 timer i træk.
Okt. Torbens 8 ugers fødselsdag og vores bryllupsdag.
Okt. Besøgte Torben Gaardbogaard for anden gang sammen med sine forældre, men befandt sig bedre første gang end denne gang. Han vil helst køre i luksusbil.
Okt. 2 maanedsdagen for Torbens fødsel. Han forærede mig sammen med sin far en guldring med en sapphir til minde om vores første aar som gift og Torbens 8 ugers dag. Jeg skulde have haft den om Søndagen, men maatte vente til vi kom til Frederikshavn.
Okt. Torben har taget ½ lb paa i vægt saa nu vejer han 9½ lb. Han er saa sød og sund at se paa med sine kære smaa mørkeblaa øjne.
Okt. Kom der en gammel kone paa 89 hertil præstegaarden. Hun hed gamle Marie Friis. Torbens far havde gjort hende den glæde at give hende en biltur den første i sit liv. Samtidig skulde hun hilse paa den ”bitte” og det var dig lille Torben. Op af sin lomme trak hun en lille genstand pakket ind i papir og det var en to-krone ”til den bitte”.
Okt. Var Torben i ”byi” medens Mor og Line var i kirke og besøg i Aalbæk. Han artede sig godt.
Okt. Legede Torben for første gang med sin sølvrangle som han fik af sin Farmor i daabsgave.
Okt. Vejede Torben 9 3/4 lb.
Nov. Rejste Torben til Hillerød sammen med sin far og mig per skib fra Frederikshavn. Turen herfra til damperen var frygtelig i bælgmørke storm og regn. Det gjaldt for os at komme hjem til drengens mormor inden hun døde. Turen over gik godt, ingen blev syge.
Nov. Kom vi til København kl. 8 om morgenen og blev hentet i bil af Hr. Jørgensen, min søster Topsy og Asta Jørgensen. Vi kørte hurtig fra byen og naaede Hillerød snart efter, da vi kørte gennemgaaende med 70-80 kilometerfart. Da vi naaede huset kom Far ud og sagde at det var vist forbi med Mor, men vi skyndte os ud af bilen og ind til Mor der kendte ingen, men kun laa og trak vejret mekanisk. Lille Torben og jeg skyndte os hen og kyssede Mor. Svend Aage kom lige efter og knælede ned og bad for Mor at hun maatte kende os. Da vi gik fra hende saa de der vaagede at der trillede taarer ned af hendes kinder. Det havde været Mors sidste ord før hun blev bevidstløs om ikke ”Far kom med lille Torben”. Det havde været Mors eneste ønske at se vores lille Torben, men sygdommen tog saa hurtig til at vi kunde ikke naa at komme før. Hen paa eftermiddagen da klokken var ti minutter over tre døde Mor ganske stille. Far holdt hende i haanden den sidste stund. Mor kendte tilsyneladende ingen, men da Far tog hendes haand trillede taarer ganske stille ned ad hendes kinder. I det øjeblik døden indtraadte skreg lille Torben saa forskrækkelig. Mor havde været forberedt i mange aar, det kunde vi se efter nogle breve hun havde skrevet til Far og os søstre, hvori hun skrev hvordan vi skulde være overfor hverandre og Far og hvordan hun vilde have sin begravelse saa enkel som mulig og hvem der skulde følge hende og hvad salmer der skulde synges – ”Lyksalig, lyksalig”, ”Kirkeklokker ej ..” og ”Jeg er træt og gaa til ro”. Mor havde ogsaa skrevet at hun ønskede ingen kranse, men hun blev alligevel begravet med mange, mange blomsterbuketter.
Nov. Kørte Torben en lang tur i en laant barnevogn sammen med sin Morfar og mor. Om eftermiddagen blev Mor lagt i kiste og blev saa nydelig pyntet af min mand og snedkeren.
Nov. Blev Torben vejet over hos Maler Jørgensen paa hans vægt i butikken. Han blev vejet i en attaché case og vejede 10 lb minus 50 gr. og case.
Nov. Var jeg i kirke sammen med min Far og min mand. Min søster Tootie passede ham imens. Om eftermiddagen var der saa mange der kom for at se til Torben baade ældre og unge. Den mindste var 15 maaneder.
Nov. Var vi hjemme hele dagen. Om aftenen pyntede vi sovekammeret hvor Mor laa – Væggene blev beklædt med gran, toiletbordet pyntet med grønt og fem store stearinlys, kommoden blev beklædt med hvidt og grøn saa det lignede et alter med to sølvlysestager og et væld af blomster paa. For hovedenden af kisten stod to store kandelabre og selve kisten der var hvid blev pyntet med grønt og hvide blomster foruden et væld der laa paa den. Lille Torben var med til at se paa det.
Nov. Lige efter Torben var gjort i stand om morgenen, kørte jeg ham ned til svigermor og svigerfar da Mor skulde bisættes den dag i København efter en lille højtidlighed i hjemmet. Min mand talte begge steder.
Nov. Var Torben paa to visitter om eftermiddagen – først hos Fru Engelhart og derefter paa Torvet 7 hos bedsteforældrene der. Om formiddagen havde han audiens hjemme i dagligstuen hvor han først viste sig i badekarret.
Nov. Kørte vi i bil til København til damperen der kulde føre os til Frederikshavn. Det var det dejligste vejr.
Nov. Ankom vi til Frederikshavn i en frygtelig snestorm. Kørte saa herud i bil, men Torben undgik ikke en forkølelse som forhaabentlig ikke varer saa længe.
Nov. Torben vejede godt 10 lb. Han er saa kær, han gør gymnastik hver morgen efter badet, det syntes han meget godt om – 30 gange med armene d.v.s. 3 x 10 og 2 x 10 med benene. Han er vældig bevægelig. Torben har vokset 9 cm.
Nov. Sov Torben fra 9 aften til 8 morgen i et træk. De følgende dage sov han ligeledes 9 a 10 timer ad gangen.
Nov. Havde vi den sorg at se efter vægten at vores lille Torben havde tabt ½ lb, men det er forhaabentlig forkølelsen der har skylden. Samme dag begyndte jeg at give ham tvebaksmad med halv vand og mælk. Det syntes at gaa godt.
Nov. I morges havde Torben og jeg en lille dyst sammen om hvis vilje der var stærkest. Det kneb nok haardt for den lille mand, men han maatte give Mor ret til sidst trods skrigning og sparkning. Han vilde nemlig ikke tage det venstre bryst, men efter en god halv times kamp lykkedes det mig og nu er der slet ikke noget i vejen.
Dec. Torben har taget paa i vægt nu vejer han 10½ lb, men Poul Børge vejer 16. Det gøre ikke noget for Torben befinder sig saa godt – har meget lyst til at spise og er meget kvik og har mange kræfter. Nu begynde han og vil op. Saa snart Line eller jeg kommer til vuggen og der er ellers ikke noget i vejen saa sætte han hænderne frem. Forleden rejste han overkroppen fra puden saa kræfter har han. Han er saa glad for sin morgen gymnastik og saa om aftenen naar han skal have sit nattøj paa, for saa faa han lov til at sprælle lidt og det er det han holde mest af. – Nu begynde han at kende ting. Nu ligger han ikke saa meget og kigger paa sine hænder mere. Han kender Line, sin far og mig i alt fald saa ler han hver gang han ser os. Naar jeg kalder paa ham saa kan han dreje hovedet efter lyden. Nu kan han underholde sig selv med sine hænder og ranglen, men ofte vil han gerne have en til at holde ham i haanden hele tiden eller vil gerne op og se sig om. – Nu faar Torben ikke saa meget bryst, men igaar og dagen før bad han selv om det. Det vil sige den første gang laa han i arm hos mig i sengen og var saa fornøjet, men da jeg ikke forstod hans glæde begyndte han at græde saa gik det op for mig hvorfor han laa og kiggede saadan paa mig. Igaar formiddags havde jeg ham i arm og han blev ved at putte sig ind til min arm. Jeg troede han legede, men da han ikke kunde faa mig til at forstaa hvad han vilde saa begyndte han at sutte paa min kittel. – I denne tid kan Torben ikke komme ud da det fryser 2 grader.
Dec. Vejede Torben 11 l/4 lb.
Dec. Var Torben for første gang i drenge tøj. Først i et sødt lille lysegrøn sæt – trøje og bukser i eet, men om aftenen, da vi skulde have nogle fremmede, fik han sit selskabstøj paa . Et sæt ud i eet – med lilla bukser og hvid trøje. Han saa saa sød ud. Sko vil han ikke have paa, dem sparker han af lige saa hurtig de kommer paa. Torben er saa glad for fremmede. Torben er saa stor nu at han kan spise bananer rørt med sukker ellers faar han semoulevælling og tvebaksmad.
Dec. Juleaftensdag vejede Torben 11 ¾ lb. Denne Jul er Torbens første og derfor forstaa han ikke rigtig hvad der foregaar. Det eneste han ved og det er at saa snart han er lidt urolig saa bliver han kørt ind til forpagterens hvor der er en ung pige (der er lige kommen hjem fra Amerika), der ser efter ham da Line og jeg har haft travlt med meget forskelligt. – Torben var flot, han gav gaver til flere deriblandt en bog af Kipling til hans far og et tørklæde ogsaa. Selv fik han mange gaver – en dejlig lilla strikket ulden kjole af en dame i Hillerød, en apricosfarvet dragt af hans far og mor, en lyseblaa trøje, hue og vanter af hans Tanter Tootie og Asta, saa en kobber platte fra gamle Marie Friis (den gamle kone der gav ham 2 Kroner i efteraaret). Saa fik han en lille fløjels bulldog, der hed ”Bully” og saa til sidst fik han af Farfar en gummi dreng kaldet ”Morten”. Der fulgte en digt med om samme herre Morten. Torben tog den straks i favn og slikkede dens ansigt og senere hen paa dagen sov han med den i armen efter først at have sludret længe med den. Vores lille Torben er ved at faa tænder og de slemme bisser vil ikke give ham ro om natten ej heller hans mor. Om dagen er Torben saa glad og vel tilpas.
Dec. Kørte min mand og jeg til kirke i Aalbæk i kane da vejene er ufremkommelige da der er faldet saa megen sne. Det fryser 4-8 grader konstant i denne tid. Torben var inde hos forpagterens, medens vi var borte.
Dec. Havde Torben fine fremmede fra Gaardbogaard til te. Da Torben kunde ikke tage ned til slottet, kom de til ham – 10 personer i slæder. Etatsraadinden og Fru Kofoed i den første kane og følgende i den store hjemmelavede kane – Etatsraaden, Hr. Kofoed, Kaptain Frydensberg med frue, Hr. Kai Schjørring med frue, den unge Fru Jørgen Larsen fra Sverrig med hendes lille dreng Jørgen (der tog sig saa pænt af Torben). De kom kl. 3 og kørte igen kl. 5 efter at have drukket en kop te med varme horn til. Torbens gudmoder forærede ham en yndig lyseblaa strikket ulddragt. I aften har Torben drukket af en kop d.v.s. en lille flødekande, det gik helt godt der gik ikke meget til spilde.
Jan. 1928. Lille Torben tager regelmæssig paa i vægt og vejer nu næsten 13 lb. Han er saa sød nu da han begynder og vil rejse sig af sig selv. Han kan le rigtig nu naar jeg kilder ham eller naar vi viser ham Morten. Han er interessered i alt hvad der foregaar. Hvis han sidder ved borde vil han helst have alt hvad han kan faa fat i.
Jan. Torben er bleven saa stor at han vil have en kiks at gnave paa. Han kan ogsaa sidde paa fars skød og hjælpe til med skrivningen, d.v.s. han sparker og prøver paa alle maader at faa fat i fyldepennen der bevæger sig frem og tilbage lidt udenfor hans rækkevidde. I dag har han vist sig som en arrig lille trold da hans mad ikke kom til tide. Det var medens han blev klædt paa og Line havde ham paa bordet. I bare arrigskab kunde han sidde op helt alene og vræle. Heldigvis fik det snart ende. Han gør sig de største anstrengelser for at rejse sig – det kommer nok snart.
Jan. Kom Torbens gudmor fra Gaardbogaard paa en lille eftermiddags visit for at se til sin gudsøn, men han var ikke saa begejstret da det trak op til regnvejr saa snart hun tog ham op. Han var søvnig og efter en tid sov han, men da gudmoren var kørt saa vaagnede han og var saa vild som aldrig før.
Jan. Sad lille Torben for første gang alene, det vil sige han rejste sig selv op fra en halvsiddende stilling. Han er saa kær den lille, han gaar rundt og inspicerer hele huset siddende paa Lines arm. Alt hvad der skinner eller har stærke farver vil han have fat i. Hvis han sidder ved bordet eller ligger paa bordet saa maa alle rørlige ting flyttes. Nu vejer drengen snart 14 lb. Han vokser stærk da jeg har allerede maatte kassere 7 af hans skjorter og to par af hans smaa strikkede støvler, som hans mormor har strikket for ikke at forglemme ogsaa 6 lange kjoler, men nu er han en lille mand der gaar i drengetøj.
Februar. Vores lille mand er snart en rigtig herre der vejer godt 14 ¼ lb. og han sidder op og forstaar hvad han skal naar han holdes frem. Han holder meget af at læse aviser. I aften har han faaet nogle stykker papir at lege med, med det resultat at han har revet dem i ganske smaa stykker. Torbens smaa hænder og arme er en tro kopi af sin morfars. Torben ligner mange især sin far baade naar han sove og er vågen.
Februar. Holdt Torben sin ½ aars fødselsdag. Han er bleven en sød og livlig dreng, men desværre har han ikke taget synlig paa i vægt siden sidste vejning. Kanske tænderne er grunden til det, da de er længe med at bryde frem. Nætterne er ikke gode i denne tid. Den lille mand kender sit navn, for han viser tegn paa at han forstaa naar vi taler til ham. I dagens anledning havde vi Mads og Caroline Troldborg til kaffe om aftenen.
Februar. Havde vi drengemøde her. Torben var saa livlig og vilde snakke med hele tiden medens hans far læste højt saa han maatte sendes ind til forpagterens – der blev han vel modtaget. Forpagteren selv tog sig af at vugge ham.
Februar. I dag er det Lines fødselsdag og Torben gav hende et billede af sig selv taget af min mand og et forklæde. Han har været saa slem til at snavse Lines forklæder til, enten med at kaste op paa dem eller at gøre dem vaad.
Februar. Kl. 2 eftermiddag kørte Torben sammen med Far og Mor til Aalbæk. Far skulde holde gudstjeneste og imedens ventede vi hos stationsforstander Holm. Torben var saa kær, han græd ikke en eneste gang. Efter han havde faaet noget mad der, kørte vi saa med toget kl. 5.50 til Frederikshavn hvor vi skulde skifte og faa expressen til København. Lærer Hjorth fra Lodskovad var med toget og han skulde til Skanderborg, saa han hjalp os med ud og indstigningen. Lidt udenfor Aalborg station standsede toget og kunde ikke køre videre, da der var væltet et lokomotiv paa skinnerne lige foran. Der var ikke andet for os at gøre end at staa ud og gaa ind til Aalborg, hvor vi maatte vente en time før vi kunde køre videre, men lille Torben var saa sød, han sov det meste af tiden. Endelig kom vi op i toget der gik sydpaa og naar toget standsede anden gang skulde det være Randers og der skulde vi ud og komme i sovevognen. Toget standsede rigtignok for anden gang udenfor en station og vi kom ud i en fart, jeg med vores lille ”Dikke” som vi kalder ham og Far med pakkerne og lærer Hjorth med en kuffert. Vi skyndte os saa langs toget, da vi vidste det ikke holdt ret længe, men o-ve! Det viste sig det var kun Hobro – Straks maatte vi løbe tilbage i omvendt orden. Far smed madæsken ind først og ramte en tyk kone der stod og saa ud i maven og lige før, havde han lige smækket døren op paa hendes anden side – lige meget vi naaede at komme i toget igen før det kørte. I Randers sagde vi farvel til lærer Hjorth og begav os over i sovevognen, hvor vi straks gik til køjs. Far delte kahyt med en pastor Borella som havde været hans manuduktør i København og Torben og jeg kom i en kahyt lige ved siden af. Vi kom hurtig til ro, men i Aarhus kom en dame ind og det interesserede Torben meget, saa han gav en lille serenade nu og da resten af natten, men det skyldtes tænderne. Den dag var det første gang Torben havde faaet flaske. Til at begynde med kunde han slet ikke lide den, men efter jeg havde lavet et stort hul i sutten saa gik det.
Februar. Vi ankom til København med en halvtimes forsinkelse med det resultat at vi havde kun 4 minutter til toget skulde gaa til Hillerød. Der stod, da vi kom ud paa perronen en mand vi kendte fra Hillerød med en Termos med mælk i til Torben – vi greb det og for saa ned af trapperne til tunnelen og op igen paa den perron hvor Hillerødtoget holdt. Vi fik lige tid til at finde en plads da toget kørte. Svend Aage lagde flasken op i nettet, men straks laa den paa bænken igen i stykker. Nettet var nemlig i stykker. Vi havde lidt gammel vælling i en flaske fra natten – det varmede vi saa paa varmeapparatet og det gik meget let ned da vores lille mand var sulten. I Hillerød mødte min far og begge mine søstre paa stationen. Da vi kørte i bilen hjem saa var det den første gang at Torben viste sig som en lille smule bange, men det gik hurtig over. Saa snart vi kom hjem pakkede jeg hans lille vugge ud og gav ham sit bad og noget mad, saa faldt han hurtig i søvn og da han vaagnede var han kvik og livlig igen. Om aftenen var han til fødselsdag da det var Tante Topsys fødselsdag. Straks blev han forkælet og det blev ved hele ferien igennem. Nattesøvnen var ikke saa godt.
Februar. Holdt Torben audiens fra tidlig morgen til aften. Han var saa glad for Morfar.
Februar. Gik mor og far med Torben op og besøgte bedsteforældrene paa Torvet. Der blev han som sædvanlig hvor han kom frem mødt med jubel og begejstring. Thilde var ogsaa glad for ham. Kl. 5 kom vi hjem igen og der ventede to norske damer paa ham. Om aftenen havde vi fremmede for at se vores dejlige dreng.
Februar. Modtog Torben besøg.
Februar. Farmors fødselsdag. Torben var bedt til frokost og modtog invitationen d.v.s. han bragte selv sin egen mad. Som sagt vagte han rører som sædvanlig. Han var mødt i sin selskabstøj – lilla dragt og hvide sokker, hans lilla laksko var for smaa, saa han maatte nøjes med graa. Han opførte sig som en artig lille dreng. Kl. 5 kom han hjem igen til Morfar.
Februar. Var Torben, sammen med hele min familie i Helsingør og besøgte Kaptain Hagen og hans kone. Min far bar ham til toget og ogsaa hjem igen. Det vilde morfar saa gerne. Torben blev modtaget med aabne arme. Den bedste stue blev straks sat til hans raadighed, ligesaa køkken og ellers hvad han ville have. Han opførte sig pænt og var sød ved dem alle. Hr. og Fru Hagen, de har haft 7 børn og mistede dem alle – den sidste Bernhard var en dreng paa 18 aar. Der ligger flere begravet paa Anholt. Vi kom godt hjem igen kl. 10 ¾.
Februar. Var Torben hjemme hele dagen og havde det godt. Om aftenen kl. 6 var vi alle over hos Tante Astas forældre, hvor de rigtig forkælede ham for alvor med at overøser ham med gaver og fik fløde til mad og for første gang spiste han en hel kiks. Samme aften blev han vejet og vægten viste 15 lb. og 200 gr. Med tøj paa uden sko og strømper. Den aften fik han sin lille hund ”Polle”, en lille lyseblaa og hvid fløjelsdyr.
Februar. Var Torben hjemme med tanterne hele dagen, medens far og mor var i København, Charlottenlund og Rungsted. Om aftenen havde han en tandomgang.
Februar. Havde Torben fremmeder hjemme medens far og mor var ude paa visit.
Februar. Var Torben til eftermiddagskaffe op hos bedstemor da Kantor Mørch og frue vilde gerne se ham. Torben viste sig meget venlig. Kantor Mørk gav ham en bamse, som han er meget glad for. Samme dag havde bedstemor givet ham en dejlig lille lilla dragt i anledningen af hans halvaars fødselsdag. Samme eftermiddag havde Svend Aage og jeg været paa kirkegaarden med nogle blomster fra Torben til mormors grav.
Marts. Dagen for vores afrejse. Stor forvirring, men lille Torben var saa sød hele tiden trods det, at jeg havde taget hans lille seng og pakket den ned. Efter mange sørgelige farveller rejste vi saa med 6 toget til København efter en dejlig ferie med bringende mange dejlige gaver baade til os selv og lille Torben i form af dragter, overstykke, ”Polle”, bamse, og en frygtindgydende abe fra Frk. Hagens og saa chocolader og andre herligheder. I København var Tante Ole og Onkel Holger mødt paa banegaarden og inviterede Svend Aage og mig paa kaffe og Torben paa en banan, som han spiste med appetit. Kl. 8 gik toget og lidt før 8 kom min lille veninde Elle Ohlsen for at se vor lille dreng medbringende en dejlig æske chocolade. I Korsør kom vi over i sovevognen. Straks var Torben noget urolig, men saa snart vi kom paa Fyn saa hjalp det.
Marts. Kom vi hjem til præstegaarden kl godt 12 efter at lige at have hilst paa plantør Olesens i Aalbæk. Torben var saa glad for at se Line igen og lige siden vi kom hjem har han sovet godt om natten. Jeg tror han ved han er kommen hjem til sit eget igen.
Marts. Vejede Torben 15 ¼ lb. Han vokser saadan nu og er saa livlig og sød. Han kan sidde op helt alene og leger med sine sager og spiser kiks.
Marts. Var Torben paa sin første visit i Troldborg. Han opførte sig upaaklagelig. Han fik lov til at sidde i en barnevogn de havde, som blev hentet fra loftet og straks faldt han i søvn. Den samme dag blev han fotograferede her i gaarden i sin nye frakke, som han fik af sin Moster Tootie lige før han rejste her tilbage efter ferien.
Marts. Vejede Torben 16 lb. saa nu er han en rigtig fast basse der er optil al slags narrestreger, trækker dugen af bordet og vælter indholdet i vuggen eller paa gulvet.
Marts. Havde Torben sin første samtale med hans far idet den faren sagde ”Bah – Bah” og Torben svarede med ”Babba!” og hver gang ”Bah-Bah” blev gentaget, saa svarede Torben i flere forskellige tonearter ”Babba”.
Marts. Var det første gang Torben blev bedrøvet af sin far. Torben sad paa hans knæ og rakte sine smaa hænder op til Sv. Aages ansigt og kom saaledes til at krasse lidt paa læben, saa sagde hans far tre gange fy! Uden at mene noget (med det) men efter den tredje fy! Saa begyndte Torben at græde og graaden blev stærkere og stærkere. Torben blev saa bedrøvet at det varede længe før han kunde lade den hændelse gaa i glemmebogen. Til sidst maatte jeg tage ham og prøve at berolige ham og da det var gjort saa vilde jeg give ham tilbage til hans far, men første gang jeg gjorde det vil han ikke først anden gang.
Marts. Havde vi kaffefremmeder og blandt dem var der en mand der hed Marinus Madsen og ham er Torben bange for. Første gang han var her græd han, men nu i stedet for at græde siger han puh! Puuh! Ellers er Torben saa kær naar der er fremmede. Forleden da han havde besøg af sin gudmoder fra Gaardbogaard var han saa sød imod hende. I det hele taget viste han sig saa god han kunde baade med at lave ansigter og bagefter hvor flink han kunde være til at sove. Den dag fik han to par mørke vinrød silke sokker af hans gudmoder. Torben er slemt forkælet især af Line. Han er rent ”Line syg” for hver gang hun viser sig og ikke tager ham op saa græder han og holder ikke op før han har faaet sine tanker rettet imod noget andet.
April. Nu vejer Torben næsten 17 lb. Han begynder at blive uartig. I aften maatte hans far skænde paa ham og give ham en klaps da han vilde slet ikke sove, men i stedet for sparkede han med sin dyne som om, den var en fodbold. Han er ellers saa morsom nu. Hans lyde er nu begyndt at være forskelligt: som ”Bap,bap” ”Jaja!” ”Avravdv!” ”Gru grrr!” Han prøver nu at støtte paa sine smaa tykke ben. Gaa vil han nødig, han tripper istedetfor, men det kommer nok. Han finder paa noget nyt næsten hver dag, mens hans morsomme maade at rynke næse paa det syntes han at beholde, naar han gør det, saa ser han saa næsvis ud. Nu spiser han banan hver dag. Torben er saa stor nu at han behøver ikke at sove saa meget om dagen, han vil helst sidde op enten i vuggen eller paa et skindtæppe paa gulvet, hvor han faar alle hans legetøjsager.
April. Havde Torben besøg af en lille pige paa 5 maaneder. De havde det rart sammen. Torben vilde have lille Ullas sløjfe og samtidig have lov til at spise hendes lyserød laksko. De to blev fotograferede sammen i Torbens vugge op i hans fars studereværelse. Torben er saa stor nu at han begynder at støtte paa benene, men kan ikke rigtig staa alene. Han gaar en lille tur rundt om bordet hver dag med Lines hjælp.
April. Var han ind hos forpagterens til chocolade i anledningen af at en søn Niels skulde rejse tilbage til America. Torben var saa meget lystig d.v.s. efter at han var bleven fortrolig med de nye omgivelser.
April. Torbens 8 maaneders dag. Han har været saa kær og leget med sig selv næsten hele dagen trods det at han har faaet figensaft.
April. Var Torben til konfirmation i (hos)Troldborg. Han var højtidlig indbudt sammen med sine forældre. Han blev hentet i en karet for ham alene, nemlig en gammel barnevogn der har tilhørt en af Caroline T.´s gifte børn. Den var Torben meget glad for. Han fik sin egne sengetøj deri og følte sig rigtig godt tilpas og hele tiden derover var han saa sød og venlig. Han blev selvfølgelig rigtig forkælet af alle de unge piger og en af dem fik drengen til at spise citronfromage d.v.s. flødeskummet.
April. Torben vejer nu 17½ lb. Han vil saa gerne tale, han har saa meget han gerne vilde have sagt, men det maa vente en lille stund endnu. Han er saa livlig og kær den lille mand, han syntes at opfatte meget af hvad man siger til ham.
April. Spiste Torben kartofelmos med megen lyst.
Maj. Stor Bededag. Var lille Torben til stor bryllup i (hos) Troldborg. Han var saa sød og venlig, han gik fra den enes arm til (den) anden og morede sig udmærket. Han var ogsaa venlig overfor herrerne noget der sjældent sker, men den aften gik han til Niels Troldborg og blev længe hos ham. Medens vi spiste fik han kartofler og bagefter sov han et par timer saa var han frisk igen.
Maj. Vejede Torben 18 lb og maalte 79 centimeter. I dag har han staaet op ved en stol helt alene. Han er ellers saa stor nu at han maa tøjres da han vil gerne staa paa hovedet ud af vuggen. I dag har han siddet paa et tæppe paa gulvet og leget bl.a. har han skuppet hans vugge frem og tilbage med sine smaa hænder. Han har ogsaa faaet rigtig smaa læder snørestøvler paa i dag for ellers slider han de andre smaa sko op paa en kort tid, da han holder af at sidde paa gulvet og køre benene frem og tilbage. Torben er i luften nu næsten hver dag. Nu spiser han banan igen og nu kan han spise den lige som en voksen da han bider af den uden at have nogen tænder. Han har mange ting han kan finde paa at beskæftige sig med, som at smide Morten udenbords (han er bundet sammen til Bamsen med en snor) og saa hejse den op og ned – eller faa en avis og river den i smaa bitte stykker samtidig (med) at han hviner af glæde eller han smider alt hvad han har i vuggen ud paa gulvet, først legetøjet, saa dynen, puden, lagenet etc.
Maj. Var Torben for første gang ud at køre i vor egen bil. Han besøgte Lærer Bitch Christensen’s kone i Aalbæk. Han blev meget glad for turen, han var interesseret i alt hvad han saa paa turen og Fru B.C. var han meget begejstret for.
Maj. Begyndte Torbens første lille tand at vise sig, men ganske lidt. Den har volt ham flere urolige nætter men ikke med graad.
Maj. Pinsedag kl. 1½ kørte Torben med escorte til Klitlund hvor han havde melt sit besøg hos Frk. Ulla Jakobsen (en lille frøken paa 7 maaneder). Hun var her paa et lille besøg Langfredag iaar saa det var passende at han gjorde gengæld og da vejret var dejligt saa passede (det) saa godt. Escortagen bestod af forpagterens søn Anders (24 aar), Line og Emma den mindste pige her paa 12 aar. Gensynsglæden var stor. De to smaa fandt hurtig hinanden idet Torben syntes saa godt om frøkenens rangle og frøkenen om Torbens boldt. Saa det gik storartet og da hver især blev træt saa sov de en lille tur for atter at vaagne til venskabelige legen sammen. Besøget varede til kl. 9 ¾, men Torben var meget glad og tilfreds paa hjemturen. Han forsøgte at fortælle mig noget om det, men lille Ole med paraplyen kom ham i forkøbet. – Han er ellers en stor dreng nu ikke mange gram fra 19 lb. Hans bedste fornøjelse nu er at faa lov til at sidde paa gulvet paa et tæppe og derfra gaa paa eventyr paa maven og det baglæns – det gaar storartet og i en forbavsende fart indtil han støder imod noget eller kommer ind under buffeten eller sofa. En anden stor glæde for ham er at faa lov at sidde ved klaveret og komponere. Det gaar i en forbavsende fart. Hvis ikke han maa sidde paa stolen saa er han tilfreds hvis han maa faa lov til at staa paa tæerne og spille med een finger. Han er sikkert musikalsk da han slaar takt med benene saa snart der er lidt musik eller min mand spiller guitar for ham saa synger han til i sit eget sprog.
Juni. Viste Torbens anden tand sig. Han syntes at føle sig noget voksen siden de har vist sig. Han begynder nu slet ikke at bryde sig om vælling mere, men vil helst have kartoffelmos to gange om dagen og ellers voksen mad saadan som rabarbersuppe med tvebakker til.
Juni. Var Torben sammen med mig til Grundlovsfest i (hos) Troldborg, da hans far er ud at rejse. Hans karet ventede udenfor døren for ham. Den tur passede ham udmærket da han sad paa skød hele tiden. Den dag havde han sin nye og første lille søde lærreds hat paa – en gave fra hans moster Tootie den er blaa og hvid med en blaa skygge.
Juni. Opdagede Torben at han kunde kravle forlæns ogsaa, og det gaar rask. Ligesom man tror han er paa tæppet saa er han udenfor. I den anledning maatte han tøjres til flagstangen i eftermiddags for saa snart han var fri saa var han udenfor plaiderne og vilde spise græs. Samme dag syede jeg ham hans første sæt pyjamas. De blev lavet af et gammelt par af hans fars. De var saa søde især bukserne der bindes om anklerne.
Juni. Var Torben ned i Aalbæk og modtog hans Far ved stationen efter en 14 dages ferie. Torben var mest optaget af alt det nye han saa, at han havde ikke tid til at kende hans far før bagefter da vi var hjem igen her i præstegaarden.
Juni. Var Torben med til Aalbæk hvor vi besøgte nogen som hed Laurits Holm – der blev vi to medens min mand var i kirke og bagefter til møde. Lille Torben var saa sød hele tiden – sov en god stund og bagefter underholdt sig selv paa gulvet ind i sovekammeret hvor familiens syge dreng laa. Han var mest optaget af spejlet.
Juni. Nu begynder han at blive solbrændt da han er ud i haven hver dag undtagen regnvejrsdage. I dag vejede Torben 20 lb. Han bliver saa stor saa han vokser ud af sit tøj saa hurtig. Han er op til narrestreger hele dagen den kære lille sjæl.
August. Paa grund af travlhed og mange gæster har jeg ikke faaet tid før nu at skrive i denne bog om vor lille drengs udvikling. Den sidste maanedstid kan man se store fremskridt. For det første vejer han nu 21½ lb og er ellers saa rask og glad og saa morsom. Han er op til al mulige narrestreger saa snart han ser sit snit til at komme paa gulvet saa kravler han rundt med en forbavsende fart og vil have fat i al ting. Hvis han finder en skuffe aaben saa kan han hurtig tømme indholdet paa gulvet og være parat til at tage fat paa noget nyt. Eller et andet leg er at kravle rundt paa gulvet i dagligstuen for i en fart at smutte ind i fars stue og nappe en bog eller tidsskrift (der findes i en stabel paa gulvet) og i en fart komme ud igen og lade som ingenting. Torben er saa flink til at gaa nu, naar vi tager ham i haanden saa løber han saa hurtig som de smaa tykke ben kan komme afsted. Han kan godt staa op alene, men vil ikke røre sig af pletten hvis han ikke kan se et fast holdepunkt at gaa til. – I den senere tid har drengen været meget ude, især efter far har faaet bil. Med meget korte mellemrum har Torben været paa Gaardbogaard, hvor han befinder sig saa storartet især da han bliver forkælet af dem alle deroppe. Han finder sig hurtig til rette i alle retninger. Han har en lille seng som han benytter ofte, naar han føler sig træt og søvnig efter al den legen og god mad han faar. Forleden var han paa besøg i Hvims skole. Der var en lille dreng paa besøg der var kun 5 uger gammel, det var en søn af en af vore lærer Hr. Westergaard. Naa, da Torben havde leget tilstrækkelig længe med lærer Peder Gaardboes lille Carl (4 aar) og havde faaet en god portion kartofler saa trængte han til en lille søvn, men efter mange overtalelser saa lykkedes det en af de smaa piger at faa ham til at sove saa laa præstens og degnens smaa drenge side om side og sov, men præstens var den mest urolige, da han var den største men begge drenge er Søndagsbørn. – I slutningen af Juni var Torben paa biltur til Skagen og Grenen med sin far, Line og jeg samt et ungt ægtepar fra Viborg der var her i besøg. Den dag var han saa sød. Vi drak te paa Grenens hotel og lille Torben sad paa gulvet og morede sig med mit lommetørklæde og et papirs serviet. Bagefter kørte vi ud til Højen og spiste vort medbragte smørebrød hos Harry Søiberg. Herren og fruen var ikke hjemme, men børnene samt deres unge pige og de var ovenud begejstrede for Torben og han ligesaa. Han er i det hele taget glad med alle der vil lege lidt med ham. – Vi har lige haft besøg af en politiinspektør Volquartz med frue og datter Gertrud paa 14 Aar. Hun var henrykt for Torben og tilslut blev det næsten til slagsmaal imellem Gertrud og Line om lille Dikke.

August 7. Var Torben paa en lille visit i (hos) Trolborg for at hilse pa Mads og Carolines barnebarn Mogens paa 15 maaneder. Mogens var længere end Torben, men ellers var vores lille Torben gladere og mere medgørlig end Mogens. Nu begynder Torben at spise havregrød hver morgen sammen med hans far.

August 10. Faldt Torben ud af sin vugge – han blev for ivrig, men kom intet til.

August 14 Lille Torbens fødselsdag. Den dag var meget vellykket. Straks om morgenen kom han i stadstøjet og gik rundt og hilste paa husets beboerer og gav Line, Neley, Emma og Anna Troldborg en lille erindring i form af et forklæde, lommetørklæder og chocolade i anledning af dagen. Klokken 10 kørte vi til Aalbæk for at hente Farmor og samtidig hilse paa Lærer Bitsch Christensen der ogsaa fyldte aar. Om aftenen havde vi middagsgæster til ære for den lille mand. Hans gudmoder fra Gaardbogaard med etatsraad, Hr Kaptain Hecksler fra Svitzers samt hans kone, Farmor og Onkel Poul. Lille Torben var saa kær hele tiden. Han optraadte i et nyt sæt pyjamas (lilla strik) da klokken var saa mange. Den dag syntes han var ikke som en almindelig dag, hvor han ellers skulde sove klokken syv. Den aften vil han ikke gerne sove, men helst have underholdning og der var ikke mangel paa det. Den dag blev Torben rigtignok ”begavet”. Først en legebord og stol der kan køres rundt i stuen af Farfar og Farmor – saa en legevogn med høj sæde i og naar drengen sidder deri tror han sikkert at han ejer hele verden – Vognen fik han af Morfar samt mostrene og Tante Asta. Saa fik han en dejlig stor lyslilla bjørn af Knud Travsted – En spilledaase af Fru Volquartz der spille ”Den lille Ole med paraplyen”. En stor blaa boldt samt en mekanisk Top fik han af sin gudmoder her. Saa fik han en stor 2 Kr. af Fru Bitsch Christensen – da Torben fik den vil han slet ikke give den fra sig igen frivillig. Den dag var vejret ikke saa godt.

August 16. I dag vejer vores lille dejlige dreng knap 22 lb. Han er saa sød og morsom nu med alle hans mange lyde og bevægelser. Han har saa travlt i denne tid med at gaa op og ned ad gangen fra spisestuen til køkkenet med sit legebord som han skupper foran sig og naar han har naaet dørtrinnet saa raaber han ”Haar” gaar forsigtig hen til den modsatte ende af bordet og saa skupper han den foran sig igen og det kan han blive ved med saa længe inden hans smaa ben bliver saa træt at han maa sætte sig og saa kravle rundt. I dag har han snavset to sæt tøj og var begyndt paa den tredje. I gaar var Torben i (hos) Trodborg og præsenterer sit eget køretøj. At køre det syntes han meget godt om. Torben kan give haand naar man siger god dag til ham – det morer ham.

August 23. Var Torben sammen med sin far, bedstemor, onkel Poul og jeg i bil paa besøg i Tversted præstegaard. Vi kørte langs stranden fra Skiveren til Tannishus, men det kedede Torben han sov i stedet for at nyde udsigten. Han var sød og venlig om eftermiddagen, men da han skulde sove saa drillede han baade sin mor og far med at gøre sig kostbar og ikke sove han prøvede paa alle maader at holde sig vaagen f.e. med at putte fingrene i øjet og paa den maade at holde dem aabne men alligevel til slut maatte han give efter – efter 1½ times kæmpen. Saa var der en ny seng, billeder paa væggen, kukken i uret, en hane udenfor – gardinet der blafrede og telefonen.

August 24. Var Torben i Aalbæk og blev klippet hos barberen for første gang. Han var saa sød, han sad saa stille og pæn indtil barberen begyndte paa forhaaret – for saa var det interessant at se saksen glinse. Siden han er bleven klippet ligner han en lille voksen herre. – Fornylig har han været to gange paa smaa visitter paa Raabjerggaard hos Kaptain Heckschers. Han blev første gang trakteret med nogle engelske kager i en stor daase og han fik selv lov at vælge. Næste gang kendte han daasen og viste straks besked med hvad det betød. Hvis det er chocolade bryder han sig ikke meget om det og kan lade en æske være hvis han bliver budt, men han spiser ganske lidt hvis jeg giver ham lidt – han ved godt at han kan ikke taale for meget af det. Torben er ret ustyrlig i denne tid – hvis han bliver sat i sin nye stol saa kravler han eller rettere glider han ud med at rutsche under bordet eller han kravler op paa sædet og sætter sig paa selve bordet. Hvis han er tøjret i ryggen prøver han om han kan slippe saa hurtig som mulig ud af selerne og naar han faar lov at gaa efter sin vogn i stuen saa køre han den ud alle vegne, helst ud i bryggersæt og hvis man ikke ser efter hvert øjeblik saa er det galt. For et par dage siden opnaaede han alt det jeg her har skrevet. Til slut endte han i askeskuffen. Han sad saa stille men hvordan saa han ud? Frygtelig.

August 29. Var Torben paa sin første langtur i bilen. Vi kørte 130 km. cirka herfra til Frederikshavn – Sæby – Sæbygaard – Vorsaa – Agersted –Vor præstegaard over Dybvad – Sæby hjem. Det var en dejlig tur og lille Torben morede sig. Vi havde mad med og spiste den i Voer krohave i det dejligste vejr og Torben sad pænt paa en bænk mellem Line og jeg og spiste sit franskbrød med smør og sukker paa og drak mælk til. Torben syntes at have en vilje af sin egen for han tager straks paa vej naar det ikke gaar straks som han vil have det eller han smider sig lige bagover. Forleden da jeg gav ham en mundtlig formaning angaaende at smide sin hovedpude paa gulvet. Da jeg var færdig med at tale saa sagde han ”Hu-ha!” Meget respekt har han ikke for mig endnu.

September 1. Var vi i klitten for at plukke blaabær til Søndagens middag og vi havde Torben med i sin vogn sammen med vore kurve med kaffe etc. Det var en vellykket tur paa en god tre timer. Line, min mand og jeg var med. Vores største sorg var at vi har tabt ”lille Morten” et sted derude. Line gik tilbage men kunde ikke finde ham saa maa vi derud igen maaske i morgen Mandag.

September. Torben var igen ud i klitten efter bær. Vejret var ikke saa godt, det begyndte at regne, men det generede ham ikke, han var godt pakket ind i Laura (et slag der har tilhørt Torbens Oldemors søster der hed Tante Laura) og en paraply over ham og sin fader til at vogte ham, faldt han i søvn og sov en god halv time saa kørte vi ham hjem og bagefter gik min mand og jeg ud efter Morten i øsende regnvejr og fandt ham. Da vi kom hjem og viste Torben ham, gav han et dybt suk og saa kyssede han ham midt paa maven. Han forstod nok at Morten havde været borte. Nu sover han med ham i arm eller bamsen.
September. Var Torben med os i Gl. Skagen paa besøg hos Strandfoged Petersen. Han var saa glad for dem begge. Om eftermiddagen var vi en lille tur ned ved havet. Jeg tog drengens sko og strømper af og vilde prøve hvordan han syntes om sandet, men det kunde han ikke rigtig lide, det kildede ham mellem tæerne og dem spredte han ud som smaa vifter. Saa skulde han prøve det store vand sammen med sin far, men det syntes han var for koldt og alt for bevægelig. Han kunde slet ikke forstaa bølgerne der bevægede sig hele tiden.
Septembe. Kørte Torben ud efter tranebær sammen med Line og jeg. Lidt senere kom hans far med bilen og kørte os hjem. Torbens køretøj blev bundet bag paa saa den kunde løbe efter os til stor fornøjelse for Torben der stod op i bagsædet i bilen og fulgte hans egen vogn med stor interesse.
September. Var Torben noget forkølet saa kom han ikke med ud efter bær, men blev hjemme hos sin far et par timers tid, men saa kom han ud paa sin første køretur alene med sin far ud til os med kaffe.
September. Var Torben med os ind til Frederikshavn hvor vi besøgte vor læge Dr. Trausted, han havde ikke set Torben siden han var 3 uger gammel. Han var meget tilfreds med ham og Torben var meget tilfreds ved at være med paa saadan en tur. Først var han en lang tur i anlæget med Line og bagefter op hos doktorens hvor han fandt sig hurtig tilrette med at lege med doktorens lille dreng Poul Henning paa 3½ aar. Den dag fik han sine første overalls.
September. Var Torben paa en lille formiddags køretur til Bunken plantørbolig hvor vi skulde hente nogle æble. Torben skulde prøve sine nye overalls og straks da vi var kommen i haven satte han sig ved siden af kurven og beundrede frugten, men saa snart vi havde vendt ham ryggen saa fik han fat i et æble og begyndte at bide i det. Da han kom hjem til middag saa spiste han næsten en hel blomme.
September. Torbens daabsdag. I dagens anledning havde han sin gudmor til te sammen med to af hendes gæster. Torben var meget glad for dem alle og var meget medgørlig næsten for højrøstet, men det morede hans gudmor. Den dag spiste han 2 flødeboller (vandbakkelser med fløde) og sin banan moset i flødeskum.
September. Vækkede Torben sin far paa fødselsdagen med at give ham i gave 2 par sportsstrømper og en fin skjorte købt for hans egne penge. Torbens dag begyndte med at han gik paa hovedet ud af vuggen. Han blev vred paa dørhaandtaget som han legede ved og da døren ikke vilde komme til ham gik han efter den. Lidt op ad formiddagen da vi var ved at pakke en pakke ud, væltede Torben en stol med en fuld vandkande paa. Han blev saa forskrækket at han stod musestille midt i vandet og saa paa sit værk. Man skal saadan passe paa nu i denne tid, alt hvad der er rørligt maa sættes væk – gardiner hæftes op. Naar man kommer ind i en stue hvor det ser ud til hovedrengøring kan man være sikker paa at finde en lille mand i overalls travlt beskæftiget med et eller andet i rummet enten ved at flytte om paa stolene eller noget andet. Han kan godt staa alene nu, men han vil ikke gaa. Han holder ikke af at sidde i sin legestol – nej, han vil hellere udsætte mig og andre for nerveshock idet han skal vise sig og staar saa op i stolen uden at holde ved noget og række armene ud eller balancere paa ryggen af stolen, men det gaar ogsaa galt engang imellem, men mærkelig nok græder han ikke. Han siger enten ”Hmm” eller ”Av!”. I denne tid er alle nøgler forsvundne fra deres oprindelige plads for ellers vilde det se galt ud for mine gemmer. Hver formiddag har Torben en god løbetur her i spisestuen hvor han kører frem og tilbage med sit bord. Han kan blive saa ivrig at han kører hjulene af engang imellem saa kravler han i en fart efter det og er meget optaget af hvordan han skal sætte det paa igen. Torben er begyndt at spise sovs og kartofler, æblegrød, raa æbler, pærer, blommer og bananer.
September. I dag tumlede Torben saa meget rundt i stuen at lille Ole tog ham midt i legen. Der var saa stille i stuen og da døren gik op laa den lille mand midt paa gulvet lige paa maven og sov med Morten i den ene haand og sin lille lilla boldt i den anden.
September. Torben gik sine første to skridt alene.
September. Torben gik rigtig – 4-5 skridt og naar han kravle saa pludselig staa han op og beskæftiger sig med et eller andet. Nu er han farlig at passe paa, saa han er alle vegne før man faar tænkt sig om er han op til en aller anden narrestreg, men han er saa kær og saa morsom.
Oktober. Rejste min mand og jeg til Aalborg og lod Torben blive tilbage hos Line. Vi var væk fra ham i tre nætter, men han havde befundet sig godt hos Line og i den tid havde han lært at gaa meget rask. Medens vi var i Aalborg d.v.s. jeg var da min mand kørte videre til Thorup til konvent saa købte jeg vintertøj til vores lille mand, en yndig lille sweater og bukser i rød hvid og brun strikning, strømper etc. og saa købte vi en sød lille hvid lakeret seng med alt tilbehør til ham det passede alt sammen til sovekammeret og hans hofkulør lilla. Lilla kanaldyne med lilla og hvid ternet dynebetræk og lilla hovedpude, da jeg kom hjem havde jeg travlt med at sy underlagener og pudevaar.
Oktober. Kom lille Torben i sin nye seng for første gang, det var mærkelig for ham. Han har ellers været vant til at ligge i vuggen med seler paa og de har generet ham sikkert meget og saa nu har han frit spillerum. Det morer ham at staa op og kigge over fodenden af vore senge og ler, men sidste nat kom han til at staa ved siden af min seng saa jeg kan bedre se efter ham naar han sparker af sig. I morges kravlede han op til mig som ingenting. – I den senere tid har han været meget ude sammen med os, især til konfirmand visitter, men det morer ham og det er ogsaa let at have ham med, da han er saa sød og skikkelig især naar vi passer at være hjemme til hans sengetid. Torben bliver saa stor nu han vejer næsten 24 lb. men han spiser ogsaa godt. Nu er han bleven ked af kartofler med smør nu maa det være kartofler med brun sovs eller hvid sovs helst med persille. Den samme lille mand er vanskelig at passe paa, han kan absolut ikke være i en stue alene i to minutter saa er der sikkert sket noget hvis ikke man har taget alle forholdsforsikring først for saa er nøgler borte, skabe lukket op eller kakkelovne renset og kulkasserne tømt. Vi maa tøjre ham til et bordben eller binde ham fast til eller i en stol, men det tager han for det meste med godt humør. Han har 5½ tand nu, men kan ikke sige andet end ”Bav” og ”Bap”, men han kan ellers forstaa meget af hvad vi siger til ham.
December. Den 10nde December kl. 6½ formiddag fik Torben en lille søster paa 8 lb. Saa nu er der født to børn i Raabjerg præstegaard siden 1898-99. Da Torben vaagnede om morgenen og kom ind i stuen og saa vuggen og saa hvad der laa deri saa sagde han ”Pip” og lille søster hedder saa det indtil hun har været i kirke. Spørger man Torben hvor ”Pip” er saa løber han hen til vuggen trækker gardinet til side, staar paa tæerne og siger saa ”Pip”. Det var nogle kedelige dage for Torben, da jeg laa i sengen det kunde han ikke rigtig forstaa og saa syntes han at han skulde underholde mig medens Line og far var anden steds og det var i form af al mulige og umulige kunststykker, mere eller mindre nervepirrende som f.e. at hænge sig fast i vores stor vandfad, trække tingene ud af Fars skabe og sprede dem rund omkring. Al rørlige genstande maatte sættes ud paa gangen eller i vinduerne saa det var pyntet med servantespang og kande og saadan noget. Vi har i soveværelset et meget stor kuffert som har været Mors – en gammel en af træ og metal. Den blev sat for døren fra spisestuen og ind til soveværelset, men det varede ikke ret længe før han slæbte den væk. I den senere tid vores eneste – (næsten) sikre fortøjningsmiddel har været hans Fars livrem, men hvis den er ikke strammet tilstrækkelig saa han ikke kan vende sig, saa løsne han den op selv. Hvis Torben tager noget fra bordet eller i det hele taget noget han ikke maa og bliver opdaget saa kommer han løbende og siger ”tak – tak” og saa løber sin vej igen. Naar han vil have noget saa peger han og siger ”tak – tak”. I denne tid prøver han paa at sige ”Emma” – det bliver til ”Emm – ma”. Han forstaar for det meste alt hvad man siger til ham, men han kan ikke rigtig faa ordenen endnu. Han er morsom naar der skal skiftes ble (tænk saadan en stor dreng gaa med ble endnu) saa hvis man gaa hen til kommoden med ham og give ham en ble og et par bukser saa tager han dem og løber hen til sofaen og kravler op og venter til vi kommer. Forleden dag da hans Far var borte paa en lille ferie paa Sjælland saa vil han rigtig til at more sig saa først brændte han sig paa kakkelovnen, men sagde ingenting ud over en lille vræl og jeg opdagede det først næste dag, da man kunde se rigtig brandsaar og en vabel paa to fingre. Han er meget haard den lille fyr – han faar mange knubs, men han siger ikke noget. I dag tog jeg en splint ud af haanden paa ham og bagefter kom jeg jod paa – han sagde ingenting. – Han fik en ordentlig forskrækkelse forleden da han legede paa gulvet – han fik hovedet og den ene arm ind imellem træmmerne paa en af vore egetræsstole og kunde ikke faa hovedet tilbage igen. Vi maatte faa hjælp i form af Anders (Ajs) og efter en tid slap han ud – med to huskekager i form af to ømme ører.
Januar 1929. Der er sket meget siden jeg skrev sidst. Først dette at lille Torben har udviklet sig som den yndigste lille velskabt barn med lyse krøller især i nakken. Han faar stadig sin gymnastik samt bad hver aften og det holder ham i form. Han er saa mild og venlig samtidig fuld af humør og kunster. Han er aldrig vranten eller græde for ingenting. Han løber rundt alle vegne nu og kan gaa paa egen haand ned til forpagterens, hvor han pænt banker paa – og naar døren er aaben, saa bukker han ivrig og gaa hen og give hver især haanden – Anders er hans bedste ven (efter Line) – han kalder ham ”Ajs”. Han er saa tillidsfuld det lille menneske og saa er han saa kælen. Hvis man siger til ham er du glad for Far eller Line eller Mor saa slaar han armene om halsen paa én og lægger hovedet paa skulderen eller til kinden.
Februar. Jeg er kommen meget bagefter med mit skriveri, men tiden løber fra mig nu da vi har to smaa at se til og passe paa. Naa jeg maa helt tilbage til sidste aar. Medens jeg laa i sengen var Torben med sin far kørt til Frederikshavn. Torbens første tur ud alene med sin Far. De var meget hemmelighedsfulde og havde haft en dejlig tur og besøgte Fru Dr. Traustedt og ”lille Gut”. Det var dagen føre min fødselsdag den 18nde Dec. og saa kommer Julen. Lille Torben havde en dejlig Jul, han fik saa mange dejlige gaver. Selve dagen (altsaa Juleaften) gik som sædvanlig fik han lov til at sove en længere middagssøvn. Torben, ”Pip” og jeg var alene om eftermiddagen da min mand og Line var til gudstjeneste i Aalbæk og i mens saa lavede jeg middagsmad – risengrød og andesteg – til de kom saa spiste vi og imens Line vaskede op saa pyntede jeg Juletræet og fik Torbens gaver frem – saa var det tid til at han skulde se træet. Medens jeg tændte det opholdt Torben sig i dagligstuen med sin far og da jeg saa sagde de skulde komme saa kom lille Torben løbende, men standsede pludselig paa dørtærsklen helt betaget af lysene og stjernekasterne. Saa gik han rundt om træet lidt saa fik han sine gaver – der var en dejlig stor hest paa hjul fra Line (den har vi gemt lidt, for han vil hele tiden lægge den om paa siden og staa med begge benene i hullet fra maven og saa bundstykket). Saa kom der to søde smaa sæt pyjamas fra Farmor og Thilde, et par lilla og grønstribede og et par lilla silke – de var saa fine med to lommer i hver og et lommetørklæde i hver lomme – saa fik han en mægtig æske byggeklodser ogsaa af Farforældrene, men dem har han ikke faaet endnu da han er for lille. Saa fik han af morfar og mostrene en stor gul bamse som han er meget glad ved, den har slips og badebukser paa. Da han saa den, kaldte han den ”Peeter” og saadan hedder den nu. Saa fik han en dejlig mørkeblaa sweaters (som klæder ham saa godt) ogsaa af dem derhjemme og fra Tante Asta et par luffer og en dejlig varm strikket hue som hun selv har lavet, men desværre har Torben alt for stort et hoved saa han kan slet ikke faa den paa og fra sin far og mor fik han et par varme smaa sko i form af lyserøde kaniner med lange ører der stikker op foran. Saa kunde han ikke mere for saa kom Ole Lukøje og kaldte paa ham. – For lille Pip var det en stille Jul (for hende) dog fik hun flere gaver siden hun kom her. En yndig lille silkekyse fra Fru Traustedt og et par hvide skindsko med lyserøde silkeroser paa tilsvarende til kysen og en lille hue af Asta og en dejlig lille trøje af en af mine veninder. I mellem Jul og Nytaar havde Torben og ”Pip” besøg fra Gaardbogaard. Der var 7. Etatsraadens, Hr og Fru Schjørring, Fru Kaptain Frydensberg, Hr. Jørgen Larsen og Fru Kofoed og de havde alle sammen en lille ting med til Torben mere eller mindre kostbart. Papirs hue, trompet (pap) gummiboldt, skrige gris – og en papirs rangle og saa en marcipangris og saa til sidst et par fine kopper af finsk porcelain af sin gudmor og lille Pip fik den sødeste lille guld Dagmarkors og af Etatsraaden fik de hver en mærkelig gav, i form af et stort blommetræ der skal flyttes hertil saa snart jorden er tilpas blød og det ene træ skal hedde ”Torben” og det andet ”Pip”. – Lige før Nytaar, nej det var lige efter saa var Torben paa Gaardbogaard han var saa sød og morede dem alle dernede. – Torben og ”Pip” kan saa godt sammen. Torben er næsten for kærlig overfor hende. Forleden dag kom jeg herind og der fandt jeg ”Kalorius” hen ved vuggen og havde trukket alt tøjet af lille ”Pip” saa hun laa paa det bare underlagen, men var ellers tilfreds med behandlingen og en anden dag sad Torben i sin stol, men var kommen noget for nær lille søsters vugge for da vi kom ind sad han og daskede hende i hovedet med hendes pude, men hun laa og lo af det hele. Man maa passe meget paa for ellers kan man finde biler, klodser, papir etc. i vuggen hos hende.
Marts. Var Torben til præstekonvent i Tolne sammen med Far og mor samt Pastor Hansen, Elling, Provst Steincke, Pastor Jensen, Frederikshavn, Pastor Ryving Jensens, Tværsted og Pastor Vedsted, Mosbjerg og Pastor Brygmanns, Rubjerg (gift med en datter af gamle Pastor Engberg fra Tværsted og Mosbjerg) Pastor Larsens i Tolne hvor vi var har 9 børn imellem 17-4 år saa Torben havde udmærket underholdning.
Marts. Har lille Torben været saa sød og morsom – Torben, ”Pip” og jeg har været alene i eftermiddag og aften og hver gang lille Pip gav den mindste lyd fra sig saa var Torben der og vuggede hende og talte kælen til hende. Han har opdaget det er lettere og morsommere at vugge siddende paa en stol, saa kravlede han op paa en stol, men det viste sig at der var ikke godt der saa fandt han paa at kravle over til den anden stol ved siden af og der gik det saa godt. Det ser saa morsomt ud naar han sidder paa den yderste kant af stolen og de smaa tykke ben dinglende frem og tilbage. Han er saa morsom nu da han kan forstaa næsten alt, men kan ikke sige ret meget. I buffeten har han en lille blikdaase med bolscher i (her siger de sukker) og den lille mand kan godt gaa hen og lukke skabet op og hente daasen og giver den tll en af os med ønsket om et stykke. Naar han saa har faaet et stykke saa løber han tilbage til skabet med daasen og lukker saa skabet efter sig. Han er bleven meget høflig. Naar han har været ud at køre eller spadsere saa kommer han ind og tager hatten af og bukker og siger saa – God-da” men først tørre han sine støvler af paa maatten – det er meget vigtig for ham. – I Lørdags var han med os i Aalbæk da vi skulde ned og stemme. Han var virkelig en god lille dreng. Han var omsværmede af næsten 199 mennesker, men han nikkede og smilede til dem alle sammen. Den dag saa han en paafugl med udfoldet hale det syntes han var meget interessant.
Marts. Kom Bedstefar Marcker paa besøg i anledningen af lille Pips daab. Han blev her en fjortendags tid. Bedstefar kom meget sent paa grund af isvanskeligheder. I aar har vi haft det stregeste vinter vist i 50 aar. Bælterne har været frosset til i over 3 maaneder og vi har været foruden post i flere dage ikke at siger vi fik ingen Københavnsk avis i 8-9 dage. Posten blev besørget til Jylland per flyvemaskine. Der laa c. 30 skibe fast i isen i Aalbæk bugten alene. De fik mad og vand ogaa per flyvemaskine.
Marts. Blev lille ”Pip” døbt af sin far over i Raabjerg Kirke og fik navnet Emma Christence. Hendes morfar bar hende foruden ham var Farmor, Moster Tootie, Onkel Poul og Frk. Cæcilie Møller faddere. I dagens anledning havde vi Etatsraadens samt Kaptain Frydensberg til middag. Torben var over i kirken da lille Emma blev døbt. Han var saa sød og stille men vilde gerne synge med. Lille Emma skreg hele tiden uden ophold. Det er vist ogsaa første gang hun har grædt saadan. Frøkenen fik saa mange smukke daabsgaver. Sølvtallerken af Bedstefar Marcker, Krus af Moster Topsy, Ske og Gaffel af Moster Tootie, Guldkæde af Etatsraadinden, Servietring af Tante Asta. Ske og Gaffel af Frk. Møller og saa en yndig lille kam og børste af sølv fra Fru Traustedt (den havde tilhørt hendes egen lille pige der døde da hun var 10 mdr. gammel). Torben kaldte bedstefar straks for ”Besse” og de blev rigtig fine venner og da han rejste saa fulgte Torben og jeg med til København hvor vi var hjemme i 14 dage. Han blev rigtig forkælet i de dage af alle og enhver. Blev overlæsset med gaver. Trillebør, spade, spand, bolde, chocolade etc. En dag var vi i København og besøgte Torbens 2 grand-tanter Wilhelda og Nathalie – (min mors søstre). Han oplevede meget paa den tur, men han begyndte paa unoder derover i form af at smide sig ned, saa snart han ikke fik sin vilje.
August. Der er gaaet lang tid siden jeg sidst skrev i dette, men der har været saa meget at gøre, da vi har haft gæster uafbrudt fra 13. Maj da en stor københavner dreng der hed Preben Ove Conradt-Eberlin Sass (var) paa rekreation og til den 9. August da min mand rejste sammen med svigermor og min svoger over til svigerfars 40 aars jubilæum. Der er sket saa meget siden sidst jeg skrev, men jeg maa prøve at huske det vigtigst punkter. – Medens min far var heroppe saa lavede han en saakaldt ”grisegaard” til Torben saa han kunde løber og leger derinde. Den er 2×4 meter saa den er ret stor. Der fik han sit legetøj sat ind til ham og saa legede han saa pænt der. Saa kom der en lille dreng paa 4½ aar og boede hos os Dr. Traustedts lille Poul Henning ca 14 dags tid, men han vilde ikke være der sammen med Torben, der dengang kunde ikke rigtig tale – han slog ham og dunkede ham saa maatte vi finde paa noget andet og det blev at de blev bundet til hver sit træ. Senere fik Torben en rigtig tøjrepæl som vi flyttede rundt med og det morede ham saa han sagde saa tit ”det er tøjrer”. Torben er bleven saa sød og morsom, men har desværre en vilje af sin egen saa vi maa passe paa. Han er ogsaa bliven rigtig forkælet i sommer af alle de gæster vi har haft og bedsteforældrene. Han kan finder paa det utroligste og er ikke bange for noget, jo foreløbig to ting en kedel der koger paa komfuret og naar man trække i snoren til W.C’et. Hestene er han ikke bange for, løber lige op til dem ligeledes køer. Han er saa glad for forpagterens – ”Pagtur” (forpagteren) vil han altid ud og se ”gissene” med. Ajs vil han køre med og bitte Emma, Line og Fru Olsen ogsaa kaldet ”Unnis” eller ”Moa” dem vil han bare gaa og snakke med. Torben kan siger alting nu, men kan ikke rigtig faa ordene sammen højst to eller tre – ”Mælk” er betegnelse for alt drikkelig undtagen ”kaffe” og ordet ”Nej” bruges for ”Jo-Ja” og ”Nej”. Han kan siger ”Nej” paa mange, mange forskellige betoninger. Hver morgen spise Torben sin ”Aregrød” og straks derefter skal han paa ”hat”, men det er ikke hver dag det lykkedes ham straks saa ofte er vor taalmodighed sat paa prøve i den sag. En dag havde jeg lovet ham smæk hvis han gjorde ”Puh-da” i bukserne. Saa fik han lov at slippe og blev saa tøjret ud ved løbegaarden. Saa har han næsten lige straks faaet fornemmelser for ganske kort tid efter saa saa svigermor ham gaa rundt i haven uden bukser paa og da der kom hjælp til saa fik han travlt for det viste sig at være rigtig. Han havde paa en eller anden maade revet bæltet hvori han var bundet af trøjen – faaet det ene sikkerhedsnaal foran i bukserne aabent og revet saa den bagerste ud gennem livstykket – for det var begyndt at gaa galt saa havde han sat sig paa græsset ved siden af og gjort sig færdig, men da han hørte der kom nogen saa fik han travlt med at gemme bukserne i sin lille spand og dække dem med blade og græs. Jeg kunde alligevel ikke give ham smæk efter alle de anstrengelser han havde gjort. Han er meget hensynsfuld overfor lille ”Pippa” naar hun er utilfreds saa siger han ”Pippa græde og saa gaa han hen og tager hendes sut og gaa hen til buffeten og kravle op efter nøglen – lukker den ene dør op og dyppe sutten i sukkerskaalen, men det sker at det har taget for lang tid saa sutten er blevet tør imens saa gaa han tilbage og putte sutten i munden paa Pippa og løber saa tilbage efter sukkeret og saa er Pippa tilfreds. – Hun er saa begejstret for sin store bror.
Juli. Fik lille Pippa sin første tand og samme dag vejede hun 17 lb. En stor kraftig pige er hun bleven og saa sød og god. Hun gav mig en ordentlig forskrækkelse forleden da jeg havde pyntet hende for en lille køretur til Aalbæk og havde sat hende i vor lille lave sofa og dækkede hende godt til med stor og smaa puder og sat et lille bord ved siden af og hun havde det saa yndigt. Jeg kom ind lidt efter og spurgte Emma ”hvor har du Pippa?” for sofaen var tom og da jeg skulde se efter saa laa hun paa tæppet og lo og suttede paa sin sut og der var ingenting sket, hun havde glidet ned ovenpaa puderne.

August. I Onsdags havde Torben sit andet fødselsdag. Nu er han en stor dreng paa 2 aar. Dagen begyndte med regn og blæst. Hans far var ikke hjemme da han er paa ferie og kommer først hjem om nogle dage. Saa maatte vi fejre den alene d.v.s. han kørte kl. 1 ned til Aalbæk og besøgte gamle Lærer Bitsch Christensen der ogsaa fulgte (fyldte) aar, fik der chocolade og kager samt en stor blank 2 Kr. og 2½ kørte vi hjem igen da hans gudmor fra Gaardbogaard skulde komme. De fik te og var her et par timer og Torben var nogenlunde skikkelig. Hvergang vi vilde have det lidt anderledes end han vilde saa sagde han ”a være”. Han fik saa mange gaver saa det var rent forskrækkeligt og saa tænk den store dreng vil ikke give afkald paa sin sut ”Morten” som var næsten slidt op og revet i styker er sporløst forsvunden, men vi har en lille anelse om at Torben har smidt den i brønden i gaarden. Der var nemlig en lille sprække saa stor saa han kunde stoppe den derned. Og forleden pegede han paa brønden og sagde ”Mort”. – Morten er funden men han kunde ikke kende ham igen. – Naar jeg spørge drengen, hvor er Far henne? Saa siger han med en ynkelig stemme ”Far er borte”. Torben fik tre dragter forleden – en sommerdragt – en bomuld og silkedragt og saa en strikket uldendragt foruden 8 lommetørklæder, et forklæde, 3 broderede spisesmække, chocolade i massevis, laksko (af Line og Emma) – løbehjul, 2 bolde, trillebør, flag, skovl og sportsstrømper. Det er alligevel for meget for saadan en lille fyr. Han fik ogsaa en fløjte i silkesnor af ”bitte Emma” som han kalder hende. Torbens bedste legetøj i denne tid er grydelapperne der hænger paa komfuret og vandspanden og de første bruge han som lommetørklæde, pudseklud, gulvklud og hagesmæk. Der er ingenting saa dejlig som dem. Det kan ikke nytte vi give ham noget andet, det er kun dem der duer.

November. Det er rigtignok længe siden jeg har skrevet i denne bog, men der er ogsaa sket saa meget imellemtiden. Den største begivenhed skete den 3ede November da Torben og lille Emma fik en lille bror. Han var en stor dreng der vejede 9 lb og maalte 53 cm i længde. Han kom efter en ret besværlig fødsel der havde varet en hel uge – fra den ene Lørdag aften til den paafølgende Søndag morgen kl. 6. Fra kl. 8 Lørdag aften til Søndag morgen kl. 8 var der mange i aktivitet her i præstegaarden – Jordemoder – lægen – hans kone – Caroline Troldborg -Thilde fra svigermors hjem – min mand og Line fra forpagterens som kom tilbage til os til 1st Nov. To dage før ”lille Pippa bror” (som Torben kaldte ham straks) kom, havde lille Emma flyttet sin opholdsted til Dr. Traustedts i Frederikshavn og der blev hun 3 uger paa en dag nær. Hun er bleven saa stor og tyk og rigtig forkælet, men der er slet ikke tale om at hun vil stødte paa benene. Hun er meget magelig anlagt – hun gider ikke holde sig fast (ikke) engang naar hun bliver baaret paa arm, det er en selvfølge at vedkomne som bærer hende maa ogsaa sørge for at hun ikke falder ned. Det er skrækkelig saa madkær Emma er. Hun kan slet ikke taale at se nogen putte noget i munden uden hun ogsaa skal have noget. Alt vil hun spise om det saa er amerikansk olie saa slikker hun sig om munden bagefter. Hun er meget smidig, men vejer over 20 lb., men ellers en yndig stille barn. Torben er bleven en stor dejlig dreng der vejer 31 lb og er saa fuld af løjer og morsomme paafund og talemaader, f.e. i begyndelsen af September var hans Tante Tootie her i sin ferie og da hun rejste var han med ned til toget og saa naar man spurgte ham hvor Tante Toot var henne sagde han ”Tante Toot op køre i futtog” og det sagde han mange mange gange om dagen i lang tid og hvis vi spørger ham nu igen hvor hun er henne saa siger han det samme, men med en tilføjelse ”det passer”. Nu vil han ikke sige ”lille” mere det skal være ”bitte”. Forleden fik jeg en engelsk børnerim fra en ældre dame – Auntie Dora Duggan der bor i Sydney. Saa viste jeg Torben billederne og forklarede lidt især et billede af en lille fugl der sad i toppen af et lille træ og lidt derfra stod en lille uartig dreng med en flitsbue og under billedet stod der – ”a little bird and the naughty boy” saa gentog han det saaledes ”a bitte bird and the naughty vøj” (vand paa jysk) og hvergang han ser bogen siger han ”Torben ser bitte bird og uartig drenge” saa han ved godt hvad det betyder. Forleden kaldte jeg paa min mand der skulde høre et stykke der blev spillet i radioen der hed ”Auf Flügeln des Gesanges” og det opfattede han saa han raabte ”Far! Av! Des gesanges!” helt fejlfri. Forleden var drengen tøjret til en af stolene her i spisestuen og skulde lege med Pippa. Det kede ham saa legede han med sig selv – saa fik han fat i sit legebord og fik det vent om, saa satte han sig op i det forreste rum og kaldte saa paa mig – ”Mor, Torben ud køre i bil og købe vovhund”. Drengen fik en krokodille lavet af trækugler af sin gudmor. Straks kaldte han den for en ”Popodille” og frikdeller kalder han ”Popodellamad”. Hans klodser hedder ”koslar”, Forpagterens Knud hedder ”Ku”. Der er næsten ingenting Torben er bange for, hvis forpagterens siger ”Torben hvis du er ikke sød saa kan du komme ud til den gamle so” saa svarer han ”Torben gaa med bitte Emma ud til den gamle so”. Det han er bange for er en rigtig VC. Naar den bruser og en kedel der spilkoger. Torben er saa glad for de to smaa. Naar han skal ud at køre i bil saa maa han først hen og siger farvel til Pippa og ”bitte Torben” eller ”bitte bror” som han ogsaa siger. Han gaar hen og tager dem om halsen og kysser dem.

27/1-30. Vejede Bittebror 11 l/4 lb. Pip 22 i/4 lb. Torben 31 lb.

Februar 1930. Tiden nu tillader mig ikke at skrive saa ofte i denne bog som jeg kunde ønske. Det er de tre smaa der tager tiden for det meste. Siden sidst jeg skrev har der sket endnu engang meget. Først den 15nde December

December 1929 blev ”bitte bror” døbt og fik navnet Jørgen Fog Reerslev. Han var saa stille i kirken han sov hele tiden. Torben overværede højtidligheden og opførte sig upaaklagelig. Lille Jørgens faddere var eller er Fru Dr.Traustedt (der bar ham) – Kaptain P.E. Frydensberg (de to var nærværende) de andre var Svigerfar Christensen, Thilde og Asta Jørgensen. Det var en stor dag og Torben og Emma var søde. – Saa kom Julen med al sin travlhed. Torben og Emma havde en dejlig Jul hvad gaver angik. Jeg skal vedlægge en liste over dem. Juleaften da vi kom hjem fra gudstjeneste her i Raabjerg hvor Torben var med, spiste vi allesammen sammen. Vi fik risengrød (Torben fik mandlen) andesteg og knas. Pippa fik et andeben at gnave paa medens Torben holdt sig til sauce og kartofler, men bagefter prøvede Pippa at kvæle sig selv med et stykke æble, det sat saa fast at jeg maatte endevende hende slaa hende paa halen. Jeg maatte ligefrem holde hende i benene med hovedet nedad. Efter vi havde spist og sat til sider, pyntede jeg træet og samlede de smaas gaver, saa kom forpagterfamilien og saa træet der blev tændt, vi sang en salme og min mand læste en lille fortælling, saa blev der aabnet for de smaas herligheder. Det tog lang tid, men da det var overstaaet fandt manTorben paa gulvet bagved en stol og legede med sine gamle klodser og tomme daaser. Det var en oplevelse at se de to smaa da træet blev tændt og stjernekasterne gnitrede.
Dec.1929. Jeg har glemt at fortælle om lille Emmas første fødselsdag. Den dag var vejret meget daarlig saa flere der var inviteret kunde ikke komme paa grund af det daarlige veje, men der kom nogen i alt 4 smaa gæster. 1 en dag ældre end Torben, 1 to maaneder yngre (en lille dame som er Torbens sværmeri Ulla) og saa en pige og en dreng paa henholdsvis 3½ og 5½. De morede sig saadan at der var en del spektakel men ingen graad. Emma sad paa gulvet midt i de andres legekreds og lod sig bevarte af de andre. Da de skulde have chocolade sad hun ved bordenden og straalede som en lille sol og tog del i alle af bordets herligheder. De to andre smaapiger var meget optaget af Torben og han var meget flink til at underholde dem med at lege ”tag fat” og saadan noget. Torben kan sige alting nu. Forleden da Emma var paa sulte kost (kiks og vand) vil han gerne smage og da det var gjort sagde han – ”Puh-ha”. Han kan ikke rigtig med bogstaven ”l”. Han kalder sin Fars ornat for Fars ”folkær” (forklæde). I dag gik han rundt med Lines salmebog og saa sagde han – ”Saadan gaar Far og den sorte mand i kærke”. Sorte mand menes degnen der gaar opad gulvet medens han synger. Drengen har altsaa set sig for de gange han har været i kirke. Han er en sød lille dreng, naar der skal bedes bordbøn saa sidder han pænt med foldede hænder medens ”Far be bøn” og lille Emma gøre lige saa. Han holder saa meget af at faa lov til at ”synge denge” og ”be bøn op has Far” og ”Torben vil være godreng og stille” – det er naar konfirmanderne er her. Det faar han lov til engang imellem. Han ved godt at han skal sidder stille naar der er gudstjeneste i radioen eller der synges ud af salmebogen. En gang i sommer var han i Aalbæk med pigerne i kirke og da han saa alle have en bog i haanden maatte han ogsaa have en, saa tog han en af pigernes bøger slog op og sang med – saa optaget var han at flere gange efter salmen var holdt op sang han videre. Han er i aktivitet hele dagen med et eller andet og nogen gange om natten drømme han. Forleden kom jeg ind til ham fordi han græd og saa sagde han ”Mor tag pullehønser væk fra Torbens ben”.

Emma er ikke rigtig gaafærdig endnu, men det hjælper hun rejser sig op ved hver given lejlighed. Hun har ellers kravlet paa en mærkelig maade med at sidde paa sin tykke hale og stikke den venstre ben lige ud og bruger saa sine to arme som aare – det gaar ellers godt ud over hendes bukser saa hun gaar i denne tid i sweaters og blaabukser ligesom en lille dreng.

April 23 1930. Tog min mand, Torben, Pippa, Line og jeg paa biltur til Sjælland over Kallundborg. Lille Jørgen maatte desværre blive tilbage hos forpagterens kone, da han var lidt sløj og forkølet efter en 3 ugers feberanfald hvis aarsag var en tarm sygdom vist trødske, der var gaaet i maven, men den høje feber c. 39,1 grad til (3)6,7 om morgenen og 38 grader til 38,9 grader om aftenen tog ikke synlig paa ham trods det han levede kun paa havresuppe i 3 uger og kun tabte ¾ lb, men medens vi var borte tog han 1½ lb. paa. Nu vejer han 16 lb. – Vi kørte som sagt herfra tidlig om morgenen – standsede i Sæby og fik Onkel Poul med og kørte saa videre til Aalborg hvor vi spiste til middag hos Pastor Carl Nielsen i Nr. Sundby – derefter kørte vi sydpaa en dejlig tur gennem Rold Skov, saa Lop Karen’s hus med meget mere. Børnene var søde. Jeg havde faaet snedkeren i Aalbæk til at lave mig en særlig transportable vugge saa børnene kunde sidde og have det godt. Forsøget lykkedes og alle var tilfreds. Vi kørte saa hele eftermiddagen og kom til Grundfør præstegrd. ved 8 tiden hvor vi fik aftensmad og havde det hyggeligt indtil vi brød op og kørte til Hinnerup hvor vi overnattede i kroen. Tidlig næste morgen kørte vi til Aarhus. Saa domkirken og kl. 11½ sejlede vi med færgen til Kallundborg – ankom dertil ved godt 5 tiden og var saa i Hillerød ved 8 tiden. Det kneb lidt til slut at holde de to smaa vaagen, men saa snart de saa kendte ansigter saa hjalp det. Begejstringen for Besse og Farfar var umaadelig. Lille Emma har altid haft en forkærlighed for herrer. Hun kan bogstavelig ikke taale at se en mand ligegyldig om han er landstryger eller skorstensfejer saa vil hun op. Alt hvad børnene oplevede paa den tur vilde fylde bogen her hvis jeg begyndte, men nu vil jeg nøjes med hjemturen. Den gik ogsaa over Kallundborg, men med Tante Toot i stedet for Onkel Poul. Vi kørte fra Hillerød 7.10 form. og var i Kallbg. 10½ – alt for tidlig saa spiste vi vor medbragt smørrebrød paa Missionshotellet og saa gik vi ombord. Fra Aarhus kørte vi direkte til Mariager hvor Inspektør Mølgaard samt frue og datter ventede paa at anbringe os i de forskellige lokaler da vi skulde overnatte der. For os alle var det en oplevelse saa venlig de var imod os alle. Børnene blev selvfølgelig forkælet og Pip som sædvanlig sprang lige fra bilen hen til Hr Mølgaard og der blev hun. Efter middag den næste dag kørte vi til Aalborg, hvor vi spiste til aften og tog straks videre hjem i øsende regnvejr. Men vi kom hjem uden en eneste punktering.

Maj 26. Var vi en lille svip i Højen med Pastor Madsbøll Nielsen der var her paa besøg. Vi, min mand og jeg havde Torben med og vi besøgte Fru Harry Søberg og Toldkontrollør Plietz og sidste sted blev vi vartet op med en lille snapseglas chocoladelikør og Torben syntes det smagte godt og kunde næsten ikke holde fingrene fra glasset der stod i vinduet. Da der var gaaet lidt tid sagde han saa til mig, ”Mor kan ikke taale mere” saa satte han sig op i skødet af mig og legede med forskelligt og pludselig vendte han ryggen til mig og vupti saa havde han taget en slurk af min likør uden jeg havde set det. Værtsfolkene og min mand saa det. – I eftermiddag gik han ud i gaarden sammen med Line der saa til tøjet der hængte til tørring. Pludselig siger han ”Line, Line. Kig lig herhen. Har Torben ikke to klemmer i haanden?” (Det havde han netop).

Juli. Lillebror fik sin første tand i Juli medens Farfar og Farmor var her paa deres aarlige besøg. – Nu springer jeg over en lang periode da bogen her eller rettere laasen har været i uorden. Torben har vist prøvet at lukke den op – saa nu har vi den 1st Februar 1931, men jeg vil prøve at huske saa meget jeg kan.

Den 1. Februar 1931. Nu maa jeg gaar tilbage til lille Jørgens første fødselsdag. Han festede i to dage – børnefremmede dagen før og voksne paa selve dagen. Han fik saa mange gaver og han var saa sød og er det nu. En rigtig stor dreng, der kan gaar selv. Saa kom Pippa’s 2 aars fødselsdag ogsaa med børnefremmede. Det var saa morsomt at se hende være værtinde. Hun forstod at dagen var hendes og naar Torben og Jørgen vilde hjælpe hende pakke hendes gaver ud saa puffede hun dem til side og sagde ”Pippe kan selv” og ”det er Pippe’s” hvis de vovede at tage hendes ting. Drengene er slem med at tage hendes ting. Hun fik bl.a. en yndig lille dukkevogn som vi har maattet gemme da hun kunde slet ikke faar lov at køre for de to fyre. Pippa kan siger alting med mere eller mindre forstaalig udtale. Torben kalder hun ”Porben” og hvis hun er kælen kalder hun ”Porbe”. Jørgen – ”Jønne” og kælent ”bitte, bitte Jønne”. Forpagterens Emma kaldte hun ”bitte Bamma”. Luk op kalde hun ”Op-op”. Fru Olsen kalder hun ”Ajis”. – Damen er en lille krukke der har saa mange nøkker og naar hun har sagt ”Nej” saa mener hun det. Pippa er slem til at pille i stykker særlig sit tøj og ellers der hvor der er en lille bitte hul. Hun er ellers en fornuftig lille en – der forstaar hurtigt naar man beder hende om noget. Hun er meget moderligt overfor brødrene. Hvis lille Jørgen er i kulkassen saa skælde hun ham ud og siger en hel masse som begynde med ”Fy Jønne” og saa trække hun ham derfra især hvis han har overalls paa saa har hun noget at trække i. Hvis Torben vil ikke spise ved bordet saa siger hun til ham og ser samtidig meget bestemt paa ham ”Spis Porben”. Forleden havde de to drenge taget et eller andet af hendes og trættes om det, saa gik hun hen til dem og gav dem hver et puf der fik dem til at sætte sig og saa brølede de begge to medens hun gik triumferende sin vej. Nej, Pip er ikke saadan at leg med, men engang imellem kan Jørgen drille hende, saa slaas de rigtig ogsaa Torben og hende. – Til Jul havde vi en dejlig tid alle sammen. For første gang havde vi dejlig ro til hele Julen og børnene var saa søde. – Torben og Line var i Aalbæk til børnegudstjeneste Juleaften medens jeg var hjemme med de smaa og lavede middagsmaden. Efter vi havde spist havde vi Juletræ for de smaa. Forpagterfamilien var med. Vi sang et par salmer og saa fik børnene deres gaver, der var en utrolig mængde. Torben fik en sixpence (kasket) som han var allergladest for samt en ”damebil” som han kaldte den. En bil med gear. Og Pippa’s bedste var en blaa flonelsnatkjole og en lille dukke som hun straks kaldte ”Vovhun”. Hun har en lange, lange tider kaldt dyr af alle arter og nu dukker for ”vovhund”, men nu kalde hun de forskellige med ette navn. – Saa var der lille Jørgen, hans bedste var en gris der kunde sige ”Øf-øf”. Juledag var de alligevel glad for deres andre gaver næsten lidt for meget. Pip havde faaet en dukke der hed ”staa Maren” fordi den kunde staa da hun havde en udstoppet underdel i stedet for ben og hun var klædt i bondedragt med grøn nederdel med røde lidser samt hvid bluse og fløjels spencer. Hovedet er af skind, men som sagt hun er solid. Torben og Pip blev uenige, Torben sagde det var hans lille kone og Pippa holdt paa at det var hendes Maren, men da Torben var alligevel den stærkeste saa tog han Maren ved hovedet og gav Pippa en ordentlig slag i hovedet med hendes underdel, saa haardt at hun faldt forover og fik en lille hjernerystelse af det. Hun kastede saadan op om natten og den næste dag og var saa sløj. Torben og Jørgen fik en abekat, men den syntes Torben ikke nær saa godt om som Pippa’s Maren. Hun er stadigvæk en pinlig emne. Saa fik Torben og Pip to smaa yndige stole som de er saa begejstrede for at de maa sættes væk lidt for de vil have dem allevegne og Jørgen vil ogsaa have dem at lege med. – Torben kalder Pippa og Jørgen for ”børnene”. Han gemmer buffet nøglen ”for ellers tage børnene dem”. -Torben har lige været en lille tur i Hillerød sammen med sin far og mor og bl.a. har han faaet 6 tænder plomberet af Farfar. Han er saa stolt af dem at han viser alle mennesker dem.

Medens vi var væk saa var lille Jørgen udsat for en meget kedelig uheld. Den lille pige Valborg som vi har, havde sat imod alle regler en kande kogende vand paa bordet og gaaet fra den saa lille Jørgen fik det ned ad armen med det resultat at han fik en stor blase og to mindre paa armen. Nu er det anden gang det lille skind er bleven mishandlet af de unge piger, forrig gang var det Karen der lukkede døren i paa hans finger saa blodet sprøjtede op paa døren. Dengang fik han det yderste af sin venstre lange finger næsten klippet af, men vi fik ham hurtig til lægen og fik ham syet sammen saa nu er der ikke noget at se. – Jørgen er en dejlig store dreng næsten lige saa stor som Pip, men ak, saa kælen. – I dag har Pippa faaet en rørende gave af en af vore sognebørn der har lige mistet sin kone i barselseng. Han har været saa glad for den trøst Pippa’s far har kunnet give ham og han gav saa hende en af hans kæreste erindringer af sin kone, en guldkors med sølv Kristus figur samt guld kæde. Den havde hans kone faaet som barn…… (dagbogen slutter her)