Category: Sammenfatning

Ludolph Waldemar Marcker (21.07 1866 – 15.02. 1945), Nexø, Bornholm, Danmark.

 

Ludolph W. Marcker var købmand og kæmner Jens Andreas Marckers (20.05. 1824 – 05.03. 1907) og Anna Johanne Sophia Christine Fogs (31.10. 1828 – 26.10. 1869) yngste og 8. barn. Han blev født ind i en købmandsslægt, som i flere slægtled havde boet i den samme købmandsgård i Nexø, Bornholm. I forbindelse med at Ludolphs mor døde, da han var 3 år, blev husholderske Karna Kristine Stephansen (1815 – 03.01 1896) ansat. Hun kom til at betyde rigtig meget for ham. 1)

 

Morfar, Ludolph, var 15 år da han rejste hjemmefra. Han begyndte sin uddannelse til farmaceut på Svane Apoteket i Viborg og arbejdede efterfølgende på Kong Salomons Apotek i København. Hans ud længsel lod sig ikke stoppe, derfor, i samråd med sin familie, rejste han 21 år gammel ud til Australien, hvor han i første omgang boede et års tid hos sin onkel, købmand og ”Justice of Peace”2) Jørgen Fog i Coonamble. Da denne gik fallit tog han videre til Sydney, hvor han efter kort tid blev kompagnon med apoteker Mr. Newth i Burwood gennem 7 år, inden han 1895 forsøgte sig som guldgraver i Calgoorli og fortsatte et kortvarigt og forgæves forsøg på ”Hampton Plain” og på ”Londonderry”. Hans fysisk hårde guldgravereventyr varede i alt 1½ års tid og indbragte ham økonomisk set ikke meget mere end at han kunne klare dagen og vejen. Hans første guldklump beholdt han dog.

 

Kortvarigt genoptog han sit samarbejde med Mr. Newth i Burwood, for efter at have prøvet det frie liv fandt han det for ensformigt. Derfor valgte han at slå sig op som forretningsmand. Han købte bl.a. en vinforretning i Sydney, og i Cessnok ved Newcastle nær Hunter købte han en vingård på flere tønder land. I perioden fra 1895-98 havde han desuden egen import og agentur med bl.a. Dansk Eksport & Handels Kompagni. I 1898 overtog han et agentur for Chr. Hansens’s Mejeriartikler efter en hr. Edvard Gommesen. 1908 fik han desuden forhandling af L.C.Gad´s mejeriartikler. Disse forhandlinger førte ham på lange rejser ikke alene i New South Wales, men også i Victoria, Quensland og New Zealand. I forbindelse med at han 1909 var i Christchurch, N.Z. traf han Ernst Henry Shackletons Sydpolsekspedition, som netop var kommet hjem (1907-09). Han kendte en af deltagerne, professor David ved Sydneys Universitet.

 

Ludolph Marcker giftede sig i 1896 med Emma Emilie Stahlfest-Petersen (20.01 1861 – 03.11 1927), Broager, Sønderjylland. De fik døtrene: Jenny Karna Myee Marcker (18.12. 1897 – 07.09. 1981), Emilie Bjørg Myee (Topsy) Marcker (20.02. 1900 – 1980) og Dagmar Sophie Myee (Tootie) Marcker (09.12. 1903 – 17.04. 1986)

Familien boede først Sct. Johns Road i Gleb Point og flyttede 1901 til ”Bornholm”, 49 Leichardt Street, Glebe Point, Sydney.

 

Omkring århundredeskiftet blev ”Den Danske Forening” dannet og generalkonsul Theodor August Boesen blev formand og Ludolph Marcker blev foreningens sekretær. Da T. A. Boesen døde i 1904 blev Ludolph Marcker valgt som generalkonsul, hvilket han forblev indtil han med sin familie rejste til Danmark 1912. Formålet med rejsen til Danmark var udover et familiebesøg at Ludolph skulle skaffe investor til en sølvmine, som han havde på hånden. Dette lykkedes i London og i 1914 blev Ludolph desuden udnævnt til ridder af Dannebrog. Desværre havde det danske klima atter igen haft negativ indvirkning på mormors helbred (lungeproblemer, hvilket havde været den egentlige årsag til at hun i 1879 som 18-årig emigrerede til Australien helt uafhængig af Ludolph). 1. Verdenskrig (1914-18) brød ud og al forbindelse med omverdenen blev afbrudt. Da krigen sluttede og der var

 

– 2 –

 

mulighed for at vende tilbage til Sydney, blev hjemrejsen forpurret af flere uheldige omstændigheder. Sølvminen var overgået til den australske regering i krigsårene og dermed var  den formue, som morfar allerede selv havde investeret i minen tabt. Sagføreren, som skulle sælge huset ”Bornholm”, bedrog ham, så han heller ikke her fik sine penge. Om mormors helbred på dette tidspunkt har været for dårligt til at klare en lang rejse med dampskib er lidt uklart.

 

Fra at have været en formuende mand, måtte morfar og hans familie lide den tort, som en social deroute er samtidig med at skulle finde sig til rette under helt andre himmelstrøg. De slog sig ned i Hillerød, hvor morfars søster Cecilie Bjørg Marcker var gift med apoteker Laurits Vilhelm Lindtrup, som var dem behjælpelige i begyndelsen.

 

For morfar, som i Australien havde været en særdeles driftig og succesrig handelsmand og som i det hele taget havde nydt stor agtelse blandt sine landsmænd, blev tilværelsen i Danmark af en helt anden stilfærdig karakter. I begyndelsen ernærede han sig og sin familie ved at indgå i et kompagniskab med en kul grosserer i København. Senere drev han Hillerød Revisionsinstitut sammen med en hr. Martin Andersen.

 

Mormors helbred blev kun værre med årene. Døtrene hjalp på skift med plejen af deres mor. Topsy fik en advokatsekretær uddannelse, forblev ugift og blev boende i hjemmet. Tootie blev leder af telefoncentralen i Hillerød og blev gift med Svend Olsen. Begge søstre var barnløse.

 

Karna Mayee Marcker, vores mor, giftede sig med vores far, sognepræst Svend Aage Reerslev (20.09. 1895 – 14.06. 1966), en tandlægesøn fra Hillerød. Den 9.10 1926 giftede de sig og fik børnene: Torben Fog (14.08. 1927), Emma Christense (10.12. l928), Jørgen Fog (03.11. 1929, død 03.07. 1999), Esther Theodora (03.05. 1931), Karna Lilian (13.06. 1933, død 29.03. 1934), Karna Birgit (kaldet Bitte, 13.12 1934), Kai Fog (14.06. 1936) og Kirsten Bjørg (07.08.40).

 

Skæbnen ville at efter at have boet og arbejdet i Hillerød i ca. 30 år, mormor døde allerede i 1927, vendte morfar permanent tilbage til sit fødehjem, Den Marckerske Købmandsgård i Nexø, som han, som enearving, havde overtaget efter sin søster Jenny Sophie Karen Marcker (22.11. 1852 – 21.09 1931). Tante Jenny havde gennem mange år opbygget et lille museum udelukkende bestående af gamle genstande (keramik, husgeråd, møbler, egns dragter m.m.) udelukkende fra Bornholm. Morfar havde ligeledes overtaget ansvaret for dette, og da han var et rart og interessant menneske, der først sent i livet ikke holdt sig tilbage med at fortælle levende om sit spændende liv i Australien, kom folk til ham. Topsy var flyttet med ham til Nexø og var sekretær hos en advokat i byen.

Slægtsgården, som i dag kun består af hoved huset til den gamle købmandsgård er i dag i min bror Torbens eje. Huset har ikke ændret udseende hverken inde eller ude, men har dog moderne faciliteter. Det anvendes til fritidshus. Husets samling er testamenteret til Rønne Museum, Rønne, Bornholm.

 

Mor Karnas oplevelser i Australien og Danmark:

 

Mor var meget lidt meddelsom om sin barndom og ungdom i Sydney. Når man en sjælden gang formåede hende til at fortælle om sin opvækst i Sydney, lyste hun tydeligvis op. Man var ikke i tvivl om, at det havde været en meget stor skuffelse for hende, at hun og familien aldrig vendte tilbage. Et meget stort savn for hende var især at miste sine gode og nære veninder og kusiner, som

– 2 –

 

havde boet tæt ved hendes hjem. Mor forsøgte i alle årene i DK at holde forbindelsen ved lige med dem, og i 1970’erne fik hun besøg af to kusiner, som sidenhen var flyttet til USA.

 

Mor fortalte, at hun havde holdt meget af sin skole. Hun syntes om alle fag, og var i det hele taget meget interesseret i at lære og tilsyneladende havde hun haft nemt ved det. Hun beherskede f.eks. latin som talesprog, hvilket kom hende til gode senere i livet under rejser sammen med far til Schweiz og Italien.

 

Da familien kom til DK gik mor kortvarigt i skole. Da mormor ikke var rask passede døtrene hende på skift. Mor kom i huset først hos frø fabrikant Almann Olsen og derefter hos cigarfabrikant M.A. Hischsprung. Mor havde tæt kontakt til sønnen og datteren af sidstnævnte familie resten af sit liv.

 

Mor havde livet igennem et lidt ’sjovt’ dansk sprog. Hun lærte aldrig at kende forskel på en og et. Når mor skulle tælle gjorde hun det altid på engelsk. Som engelsksproget har mor været til stor hjælp mange gange, når der kom fremmede til vores landsby. Under 2. Verdenskrig kunne mor f.eks. følge med over BBC radio, mens far var tyskkyndig.

 

Mor holdt meget af heste og var i stand til at håndtere dem i Australien, og jeg har oplevet, hvor dygtig hun var til at omgås dem så sent som i min barndom. Hun fortalte, at de havde heste og tilhørende vogn stående i bygningen vinkelret på beboelseshuset. Om sommeren kørte hele familien i hestevogn flere uger op i De Blå Bjerge og besøgte venner der. Sydney var alt for varm om sommeren.

 

Mor besad en veludviklet evne til at gribe de muligheder, som livet bød hende. Efter hun giftede sig med far og de sammen startede som unge præstefolk i et afsidesliggende sogn i det nordligste Vendsyssel, Råbjerg, lige syd for Skagen, begyndte en helt ny æra for hende. Som præstens kone fik mor en vis samfundsmæssig status, som holdt sig resten af hendes liv, selv efter far døde i 1966. De 4 ældste børn blev født i Råbjerg, og de øvrige i det mere frugtbare Sønderholm sogn, tæt ved den pulserende by Aalborg.

Foruden at være mor til 7 børn og alt hvad det indebærer, var hun jo også fars kone. Far var et meget sammensat menneske, der udover at udøve sin præstegerning også var forfatter, foredragsholder og oplæser. Han skrev romaner, skuespil, noveller, artikler og var desuden en aktiv samfundsdebattør. Flere af hans skuespil blev opført i Aalborg og Odense. Hjemme spillede far violin og mor piano og begge var meget interesseret i at gå til klassiske koncerter i Aalborg.

 

Til præstegården hørte en stor have, som mor stod for. Pengene var små og derfor var vi selvforsynende med frugt og grønt, men mors store lidenskab var blomsterne og drivhuset med bl.a. ferskner og vindruer. Desuden holdt mor høns og var en dygtig biavler.

 

Mor var et stolt menneske og altid interesseret i sine omgivelser. Til trods for at hun hjalp hvor hun kunne, og at der ikke er nogen tvivl om, at hun var meget vellidt hvor end hun befandt sig, vil jeg alligevel sige, at hun personligt var vanskelig at komme tæt på.

 

Mor var interesseret i mangt og meget og udover at havde ”grønne fingre” – hun forsøgte sig ustandselig med at fremavle blomster – broderede og strikkede hun, og fulgte med i samfundsdebatter gennem aviser og læste bøger, og endelig var hun livlig engageret i at se fodbold.

– 4 –

 

Mor var aktiv til det sidste og nød at besøge sine børn i indland og udland – Frankrig, Sverige, Island.

 

Mor fik en smuk og fredfuld død. Midt under salmesang i forbindelse med et præstekonvent faldt mor pludselig sammen og døde.

 

 

 

 

Ordforklaring:

 

1) Billedet af kvinden hængende på væggen i spisestuen i huset ”Bornholm” er netop Karna

Kirstine Stephansen.

 

2) ”Justice of Peace”: I de små byer i Australien kom der kun en jurist ud og dømte, hvis der skulle afgøres større sager af betydning, mens lægfolk behandlede småsagerne vedrørende fuldskab, slagsmål etc. Det var kun de bedste folk, der blev udtaget, og han nød almindelig agtelse.

 

3) E.H.Shackleton var britisk søofficer og sydpolsforsker og deltog bl.a. i Scotts ”Discovery ekspedition 1901-04).

 

I 2004 havde Rønne Museum en udstilling om morfar Ludolph Waldemar Marcker, som hed ”Konsulen fra Sydney”. Samme udstilling kom året efter til Hillerød Folkemuseum. Min bror Torben fandt materialet frem og cand. mag. Jakob Bilsted bearbejdede det.

 

 

Min tekst om morfar, Ludolph W. Marker er baseret på optegnelser, som morfar på et tidspunkt formodentlig har dikteret til Topsy og andet efterladt materiale. Teksten om mor Karna er egne oplevelser og iagttagelser.

 

 

 

 

 

v/Kirsten Bjørg Reerslev, 7. november 2010.