Når jeg i Aften vil forsøge paa at fortælle Dem lidt om Australien, da beder jeg den ærede Forsamling først at bemærke, at jeg hverken er, eller giver mig ud for at være nogen offentlig Foredragsholder, og dernæst maa jeg bede Dem bære over med mig naar det til Tider kniber for mig at udtrykke mig paa Dansk, men som Undskyldning staar, at jeg har været saa mange Aar borte fra mit Fødeland, at jeg endnu ikke har kommet til det Tidspunkt, hvor jeg tænker paa Dansk, og mit Sprog er derfor stadig en Oversættelse fra det Engelske hvorved Vanskeligheder til Tider opstaar.
Naar jeg nu skal fortælle Dem noget om Australien, da er dette jo et saa stort Emne at De vil kunde forstaa at det er fuldstændig umuligt blot nogenlunde at give en udførlig Skildring af hele Australien i et afmaalt Tidsrum, som jeg har til min Raadighed her i Aften, men jeg haaber dog at jeg vil være i stand til at bibringe, særlig Børnene, et bedre Begreb om Australien og dets Forhold end hvad de almindeligvis kan læse sig til i de danske Geografier, som jeg desværre synes behandler denne vor 5. Verdensdel meget stedmoderlig, jeg haaber ogsaa at de Lysbilleder som jeg senere skal vise Dem vil have Interesse.
Australien var kjendt af Kineserne i de aller tidligste Tider, hvor de besøgte særlig de nordlige Kyster for at fiske. – Paa et Fransk Landkort fra det 16. Aahundrede har man fundet Australien afbildet, som jo beviser at man maa have kjendt til at Landet existerede, men den første historiske record man har er at Australien har været besøgt af Europærer fra 1601, da var det besøgt af Portugiserne. – I aaret 1606 sejlede en Hollænder igjennem strædet nord for Australien, som endnu kaldes Torres Strædet.
Den vestlige og nordvestlige Kyst blev undersøgt af Hollænderne, som kom ned fra Java i den første Halvdel af det 17. Aarhundrede og de gav Landet Navn Ny Holland. – Senere blev en Del af Kysterne undersøgt af en Englænder som hed Dampier, men man kan dog godt sige, at Landet var ukjendt indtil Captain Cook i Aaret 1770 landede i Bottany Bay eller den botaniske Bugt i nærheden af Sydney og hejste det Engelske Flag der. – Det har Interesse for os Skandinaver at vide, at Kaptain Cook havde ombord paa den sin Opdagelsesrejse en Svensk Botaniker som hed Solander og paa det sted, hvor Kaptain Cook først landede er rejst en Mindesøjle af Steen, og paa denne er blandt andre Navne ogsaa Solanders indhugget. Jeg var for resten selv med til Afsløringen af denne Søjle for ikke saa mange aar siden. – Faa dage efter Cooks Ankomst til Botany Bay foretog han en Rotur langs Kysten og opdagede saa en anden Bugt eller Fjord som han kaldte Port Jackson. I denne Fjord saa han strax, at hans skibe vilde have en sikrere Ankerplads hvorfor han flyttede disse hertil og gik i Land paa et Sted han kaldte Farm Clove, hvor Byen Sydney nu ligger. – Her landede de første Nybyggere 26. Jan. 1788, og 26. Jan. ?
Navnet Australien mener Land of the South eller Sydlandet fra det latinske Ord Auster som betyder Sydvind. – Australien er paa uhyre mange Maader et meget ejendommeligt Land f.eks. uagtet det er næsten saa stort som Europa saa har det dog kun en eneste Flod af nogen betydelig Størrelse og endda naar denne Flod ikke at løbe ud i Havet, men forsvinder inden den naar dette, og til Tider løber denne Flod slet ikke. – Saa har Australien flere Pattedyr som lægger Æg, saa er der 4fodede Dyr, som gaar paa L. – Træer som ingen Skygge giver. Træerne skifter ikke Blade men derimod Barken, der er Kirsebær hvor Stenene sidder udenpaa og saa er der Fugle, som slet ingen Stemme har. – Da man først kom til Landet fandt man intet Korn eller spiselige Frugter af nogen Slags, intet Husdyr til at give Mælk, eller noget som helst Slags Lastdyr og i det Hele ikke Spor af hvad man kunde kalde Civilisation af nogen art.
Det Australske Kontinent strækker sig fra Nord til Syd fra cirka den 10. til den 45. Breddegrad, fra circa 2500 Engelske Mils eller cirka 500 danske, og De vil let kunde forstaa, at de klimatiske og andre Forhold ere uhyre forskjellige fra den nordlige til den sydlige Del af Landet. – Australien er circa 3 Millioner Engelske square Mils stort, er større end de forende Stater, det er mere end ¼ af hele det Britiske Rige det er mere end ¾ saa stort som Europa, og det er mere end 25 Gange saa
– 2 –
stort som Stor Britanien og Irland. – Det er dette uhyre Areal som i Forbindelse med den ringe Befolkning, mindre end 5 Mill, som gjør Forholdene i Australien saa ejendommelige, og det er nødvendigt stadig at erindre disse Facta for i det hele taget at kunde forstaa de forskjellige Forhold. – Naar man i vore Tider omtaler Australien da menes selve Fastlandet med Tasmanien mod Syd og omtrent 5000 større og mindre Øer som omringer Fastlandet. Disse Øer ere dog for det meste ubeboede i alle Tilfælde til Stadighed. Indtil den 1st. Januar 1901, da det australske Forbund, eller som det heder The Commonwealth of Australia traadte i Kraft regnedes N.Z. med til Australien, men det gør man nu ikke mere. N.Z. er et Colonirige for sig selv.
Australien maa man vel som et Helhed kalde et Lavland der er ikke mange Bjerge og de der er er af ringe Højde. Der er dog en lav Bjergkæde som strækker sig næsten helt igjennem Fastlandet fra N. til S. den saakaldte (Great) Deviding Range (fra to devide at dele) som i N.S.W. kaldes de blaa Bjerge og længere Syd paa i Victoria de Australske Alper. – Disse Bjerge er som sagt kun lave, det højeste Punkt er i N.S.W. og hedder Mount Townsend som er 7360 Fod, for en mig ubejendt Grund omtales aldrig Mount Townsend, men derimod altid Mount Kosciusko, (opkaldt efter den polske Patriot af dette Navn) som det højeste, men Kosciusko er faktisk 150 Fod lavere end Mount Townsend. – Denne Bjergkæde er dog høj nok til at have stor Betydning. Thi dens beliggenhed er circa 20 danske Mil fra Kysten og da den løber omtrent paralel med den Østlige Kyst, da gjør det at særlig Regnmængden bliver forskjellig paa den ydre og indre Side af Bjergkæden. De fugtige Vanddampe fra Søen støder imod Bjergene og bliver til Regn og gjør at Naturen er forskjellig øst eller vest for disse. Vest for Bjergkæden falder Landet gradvis indadtil og hele det indre er saa at sige en stor Slette gjennemgaaende circa 1000 Fod over Havets Overflade, men store Strækninger ligger dog lavere ja endog saa lavt som selve Havet og har sikkert det meste af Syd Australien i tidligere Tider staaet under Havets Vand, hvilket de mange delvis nu udtørrede Saltsøer minder om. I det indre af Sydaustralien og Vest Australien er der store Sand Ørkener. Af Indsøer findes der en Del særlig i S. Australien, Lake Eyre, Lake Torrens, Lake Gairdner alle Saltsøer de største.
Ejendommeligheder Lake George i N.S.W. 2100 over Havet, denne var i 1824 – 20 Mils lang og 8 Mils bred – I 1837 var den en Græsslette og i 1865 var der 17 Fod Vand over det Hele.
Great Barrier Reaf.
Klimaet varierer jo en Del paa Grund af Fastlandets Størrelse men er gjennemgaaende det sundeste og behageligste i Verden det er næsten hele Aaret behageligt varmt, ikke meget varmere end en varm Sommerdag i Danmark. – Vinteren er jo Regntiden. Sne og Is findes ikke undtagen i de højeste Bjerge hvor det aldrig bliver liggende da Solen om Dagen altid er varm. – Aarstiderne ere jo modsat hvad de er her.– Regnmængden yderst forskjellig fra over 200 Tommer i Troperne imod Nord til 25 a 30 mod Syd i Victoria omtrent det samme som i Danmark. Daglig Regnmængde? Mackay? Blackhall Ranges 2/2 1893 35,72 i 24 timer. Monsun, Cyclon, Typhon, Tornado.
Erigation.
Australien er meget fattig paa Floder, der er i det Hele kun en Flod af Betydning det er The Darling, som senere forener sig med The Murray, men selv denne kan kun besejles med flad bundede Skibe og Pramme og da kun periodevist efter Regntiden. Denne Flod er meget lang 234.5 Mil lang den udspringer helt oppe i Queensland og løber ud i en Indsø som hedder Lake Alexandria i nærheden af Adelaid hvorfra den saa senere rimeligvis naar Havet ved at gaa under Jorden, men somsagt den har kun Betydning i Regntiden og ofte ligger tør faa Maaneder ad Gangen. – Foruden
– 3 –
The Darling findes der jo nok en Del andre Floder som løber i Regntiden men de ere uden Betydning som Færdselsveje.
Fiske i Mudderet?
Plantevæxten er naturligvis meget forskjellig fra N til Syd, langs Kysten er Landet tæt bevoxet med Skove af meget store Træer, jo længere man kommer indad til bliver Træerne mindre og mindre for til sidst helt at ende med Buskvæxt.
Saltbush.
I det nordlige ere Skovene Tropiske og tæt sammenfiltrede med Slyngplanter og kan være helt mørke og uigjennemtrængelige. – Længere Syd paa bliver de mere aabne og skyggeløse, dog er det ikke ganske rigtigt naar de danske Geografer meddeler, at Træernes Blade staar paa Konti?, dette er ikke tilfældet, men for det første er Træerne ikke saa tæt løvede som hos os og dernæst ved en ejendommelig skruning i Stængelen tvinges Bladene til at hænge nedad med det Resultat, at de næsten ikke afgiver skygge. – Næsten alle Træerne hører til Gummi eller Eucalyptusslægten hvoraf der findes utallige Arter. – Dog findes der en Del Arter Accasia Arter (over 200) hvoraf Mimosen som jo er kjendt herhjemme er den vigtigste. Mimosatræets Bark bruges uhyre meget for Garvning. Mimosablomsten er Nationalblomst. – Eucalyptus Træerne ere meget større mere end 250 fod Høje og 20 fod i Omkreds man har fældet et Træ som viste sig at være 480 fod højt og dette har rimeligvis været det højeste Træ i Verden. Bladende ere tykke og læderagtige. Træet er meget haardt, saa haardt at naar det først bliver tørt kan man ikke slaa et Søm i det, det er meget tungt? og noget af det kan næppe flyde paa Vand. – Alle Eucalyptus Træerne fælder ikke Bladene men Barken. – Australiens vilde Flora er meget pragtfuld i N.S.W. alene findes over 10.000 Arter flere end i hele Europa.
Kaktus. Brier Rose. Brombær.
Af den oprindelige Dyrebestandelen hører jo de fleste som bekendt til the Marsupials eller Pungdyrene. Den mest fremtrædende er Kangaruen af Hvilke der findes nogle treds arter, fra Kangaru musen som ikke er større end en mus til den større Kangaru, som kan blive op til 8 fod. -Den australske Bjørn og Oppossum og den vilde Kat disse skydes alle for Pelsens skyld.
Da man først kom til Tasmanien fandt man her en temmelig stor Katteagtig Pungdyr som var et Rovdyr og som man kaldte Tiger Ulven og et andet lignende Dyr som man kaldte den Tasmanske Djævel men disse ere nu begge for længst udryddede. – Den Australske Dingo eller vilde Hund kan til Tider optræde i Flokke og gjøre megen Skade paa Lam o.s.v. men den angriber ikke mennesker som der til Tider bliver sagt, som Regel jager de i Parvis og er meget sky. – Næbdyret med Næb, Skind, Svømmefødder og lægger Æg men dier Ungerne. – Man har ogsaa et stort Pindsvin, Poraspine, som er Myresluger, lægger Æg og dier Ungerne. – Flyvende Opposum, Flyvende Ræv, Søløver, Hvalfisk, Kamuer, Ræv og Hjort.
Af Fugle er der utallige Arter, mest bekendt er Emuen, den sorte Svane, Flamingoen og Pelikanen, næsten utallige Arter af pragtfulde Papegøjer i alle Størrelser fra saa smaa som Spurve til de store hvide og sorte Kakaduer, der er mange Duearter fra smaa saa store som Spurve til andre saa store som Høns, desuden er der mange Sangfulge, Vadefugle og Svømmefugle, Lyvehalefuglen o.s.v. Den vilde Kalkun eller Bush Bird som ikke udruger sine Æg men lægger dem i en Dynge som den tildækker med Mos og Løv som naar de gaa i Forraadnelse udvikler Varme som udklækker
– 4 –
Æggene. En gang om Dagen kommer saa Fuglen og stikker Hovedet ind i Bunken for at føle Temperaturen for derefter at lægge mere paa eller tage af som nødvendigt. – The Bower Bird Kragen. Stæren. Spurven o.s.v.
Af Krybdyr findes ogsaa utallige Arter. Krokodiller imod havet, mange Arter Firben fra faa Tommer Lange til 5 a 6 Fod, mange af disse Firben spiller i alle Regnbuens Farver og saa Slanger i Tusindvis fra de giftige og ikke giftige fra ganske smaa til nogle som ere af 20 Fod lange. -Insektlivet er ogsaa meget udbredt. Sommerfugle fra smaa bitte til 6 a 8 Tommer, Myrer fra smaa til tommelange, Edderkopper fra smaa til 3 Tommer store o.s.v. o.s.v. Grashopper, Liguats ?. Emne for helt Foredrag.
Sump og Hav Skilpader.
Fiskene.
Befolkningen bestaar af noget mindre end 5 Mill hvide ogsaa de Indfødte som anslaas til 50-250.000. Den Australske Indfødte Befolkning er vel nok den som staar lavest af alle Folkeslag, de leve af Indsekter og Røddder samt Jagt og Fiskeri. Deres vanlige Redskaber ere meget primitive, kun lavede af Træ og Sten, de kjende ikke til Bue og Pil men til Spiret ogsaa Bumerangen. – Fisk fanges med Spir eller i Net flettede af Græs. – Imellem de forskellige Stammer kæmpes der meget men lige overfor de hvide ere de skikkelige nok, dog bør man altid have en sorti foran sig, de have mange underlige Sæder og Skikke, sjælden Kanibaler, uddør hurtigt.- Traekors. De hvide enten Indvandrede eller Efterkommere af Indvandrede særlig fra Stor Britanien og Irland, der findes godt 30.000 Scandinaver og circa 10.000 Danske. – Immigration er fri dog kan ingen lande som ikke kan læse og skrive, men Australien tillader ingen Kulørte Folk at komme ind end ikke Kulørte fra Britiske Besiddelser kan komme ind.
Af større Byer findes der jo en i hver Stat, Q. Brisbane 100.000. Sydney 650, Melbourne 500.000, Adelaid 200.000 og Perth 70 og Hobart 50.
Havnebyer. Canberra.
Oplysningen staar højt, og der gøres uhyre meget for skolegangen kan naa selv til de mest afsides steder, Rejsende Lærer og Vogne til at samle Elever – 4 Universiteter. Militær Tjeneste er tvungen fra 12-26 Aar, fra 12-14 Senior Cadets, 14-18 Senior Cadets, 18-26 Borgervæbning. Senior 120 Timer. Senior 4 hele Dage, 12 Halve og 24 Aftener. Borgervæbning 16 hele Dage hvoraf 8 indblivende Lejr. – Frivillig Hær 350.000.
Hoved Næringsvejen er Agerbrug, Kvægavl og Minedrift. Hveden har man lige læst at den ligger og raadner af mangel på Skibe til at bringe den bort. Land opdyrket mindre end 1 % dog udføres der for 200 Mill om Aaret dertil kommer saa Export og Tørrede Frugt og frisk Frugt. –
Hvede Farms.
Hornkvæg 1.5 Mill. – Faar circa 92 Mill 1/5 af Verdens Faar. Rusland har 62 Mill. Danmark 876.000. Uldproduktionen i 1912 800 Mill lb. Værdi 600 Mill Kr. – slagtes 16 Mill aarlig over 50.000 pr dag.
Faare ?: Klippe Record 321 i 8 Timer Maskine 316. Gjennemsnit 280 pr. dag a 8 Timer. Udførsel af frosne Kaniner. K.10 Mill.-
– 5 –
Minedrift: der udgraves aarlig 450 Mill deraf over 200 Mill Guld, andre Metaller som udvindes er Sølv, Kobber, Tin, Jern, Antimosium, Vismuth, Crome, Cobolt, Bly, Mangan, Platin, Kviksølv, Tin, Wolfram, og andet som graves ud af Jorden er Kul i store Mængder, Marmor, Allumin, Kalk, Salt, Gips o.s.v. samt Opaler og Ædelstene som Diamanter, Saffhi, Emeralder, Tyrkis, Topas, Zircon, Granat, Agater, Crocidoliter, Rubies, Furmaliner og Berylor. – Broken Hill, Mount Morgan, Great Boulder. Alluvial Guld tidligste Tider. Nuggels ½ Mill.
Pearl Fishing. Udførsel af Perlemor 6 Mill og Perler 2 Mill.
Handelsomsætning 1912 circa 3500 Mil Kr. Udførsel 1900 Kr.
Politisk er Australien meget frit. Kvinder og Mænd have lige Stemmeret naar de ere 21 Aar. Hver Stat har sit lokale Parliament med en Governor. – Forbundsparliamentet med en General Governor. Dette har Militæret, Told, Post og Telegrafvæsen, Fyrvæsenet, Alderdomsunderstyttelsen under sig. – Socialisme, Andy Fisher, Huges, Danske i Politik, Jensen Krigsminister.
Nu mener jeg i korte Træk at have berørt de almindeligste og vigtigste Punkter og jeg skal nu vise Dem nogle Lysbilleder.
(Afskrift af Ludolph Walsemar Marckers foredragsmanuskript til foredrag holdt i Jylland, v/Kirsten Bjørg Reerslev 5. juli 2011)