Breve til Svend Aage Reerslev under hans sygdom 1952-1953

Et mindre udsnit af breve til Svend Aage Reerslev fra hans kone Karna, børn og broder Poul samt fra venner og bekendte under hans ophold på Vedbygård og Nervesanatoriet Dianalund (begge Sjælland) fra primært perioden primo januar til 17/4 1953. Kun få breve er således fra efteråret 1952.

Afskrevet af Kirsten Bjørg Reerslev 2017 og gennemgået marts 2023.

Årsagen til, hvorfor far opholdt sig på ovenstående adresser skyldtes, at han i efteråret 1952 fik et nervesammenbrud. Forud for dette var gået år med alt for meget arbejde inden for hans præstegerning (dengang stod man som præst til rådighed døgnet rundt) og et omfattende forfatterskab. I 1945, da forpagtningen af Præstegården (landbruget som hørte til embedet) blev ledigt, fik far den fatale idé, skulle det vise sig, selv at ville overtage forpagtningen og så ansætte en bestyrer til at drive gården. Indtil foråret 1951 havde der allerede været to bestyrere ansat. Det første bestyrerpar – Svend & Mitzie – var dygtige og ansvarsfulde folk, men rejste desværre efter 3 års tid p.g.a. køb af eget landbrug. Den anden bestyrer – Jens Roed – som far var blevet anbefalet at ansætte af en god ven og lokal gårdejer, viste sig at være en katastrofe. Således beretter far i sit og mors julebrev til Topsy 1948, at han har måttet tage et lån på 4000,00 kr. p.g.a. store økonomiske problemer med gården. Siden kom det frem, at samme bestyrer endog bedrog far mens han stod på prædikestolen, ved at sælge ud af dyr og afgrøder bag hans ryg. Så da det sidste og tredje bestyrerpar – Aage & Erna – kom til i marts 1951, blev deres opgave at redde, hvad reddes kunne, for så også to år efter at stå for afviklingen af gården. Den tiltagende dårlige økonomi gennem de fleste år med gården, og det pinefulde i at være blevet bedraget uden at vide hvem af hans ’sognebørn’ der hørte til hælerne, blev i længden en plage for ham. Og det så voldsomt, at det til sidst blev en medvirkende årsag til hans akutte indlæggelse i september 1952 på psykiatrisk sygehus Risskov ved Aarhus. Herfra kom han til Vedbygård indtil julen 1952. Derefter fulgte igen knap 4 mdr. på henholdsvis Vedbygård og på Dianalund. Far kunne ikke få sig selv til at politianmelde bedrageriet!

Ovenstående beskrivelse af far som forpagter af gården fortæller os, at hans økonomiske og psykiske problemer allerede startede i 1948. Fra min tidlige barndom fulgtes jeg med glæde far på hans hus- og sygebesøg rundt i sognet. Skæbnen ville dog, at jeg som følge af dette, stille og roligt kom til at lægge øre til hans tiltagende depressive tanker og tale. Det bevirkede, at jeg som det barn jeg var (f.1940), sad inde med en viden, som jeg slet ikke evnede at dele med andre, end ikke med mor. Jeg følte mig til sidst totalt isoleret og alene, også i forhold til mor, Kai (f. 1936) og Bitte (f. 1934). Når mor i denne periode følte sig magtesløs over for Bitte og Kai, lovede hun dem, at de kunne vente til far kom hjem, så skulle han nok ’tage affære’, hvilket indebar korporlig afstraffelse helt i overensstemmelse med datidens ånd!

Det blev derfor mig, der i efteråret 1952 kom til at opleve fars totale kollaps under en spadseretur i Sønderholm Plantage. Her sagde far pludselig: ”Jeg tror ikke jeg kan gå på prædikestolen på søndag”! Jeg husker, at jeg med angst nåede at tænke: ”Hvad så med os? ” inden jeg ’sank i jorden’. Hvordan vi kom de ca. 3 km hjem til præstegården, aner jeg ikke, blot at jeg ligesom ’afleverede’ far til mor, som stod som en ’saltstøtte’ og tog imod os i præstegårdens bryggers. Måske allerede dagen efter forsvandt far, men hvorhen anede jeg ikke. I fars lange sygeperiode væk fra hjemmet holdt mor ’kortene tæt til kroppen’. Mor fik meget støtte af biskop Erik Jensen, hjælpepræsten Søren Prahl og vores huslæge Brint-Nielsen, mens vi tre søskende følte, at vi intet reelt fik at vide om fars tilstand mens han var væk fra hjemmet. Dengang var det desværre ikke kutyme at indvi børn i de voksnes problemer!

I de år far var forpagter af gården, havde Kai stor lyst til at hjælpe til der. Efter fars sygdomsudbrud intensiverede han sit samvær med Aage & Erna. Her betragtede han deres hjem som sit andet hjem. Deres søn blev endog opkaldt efter Kai. Bitte søgte til ’Lille Bak’ (førstelærer Baks kone), og jeg selv søgte til Petrea (Niels Andreasens kone), som for mig havde status af en bedstemor.

Kai har telefonisk medvirket til at verificere kronologien af de skiftende bestyrere, ligesom han også huskede navnene på det første bestyrerpar.

Da brevene fra familien, nedenfor, med ganske få undtagelser er uden kuvert, og mange igen er udaterede, må kronologien af disse breve tages med et vist forbehold. Det karakteristiske ved brevene er, at familiemedlemmerne skriver i forlængelse af hinanden på det samme brevpapir.

Jeg har holdt brevene fra familien og vennerne adskilte, fordi jeg mener, at man som læser og iagttager på den måde får et bedre indblik i det hektiske liv, der udspillede sig i præstegården, som far i ca. 3/4 år måtte forlade, og som mor efter bedste evne forvaltede under hans sygdomsperiode.

Afslutningsvis (side 58-59) bringer jeg fra juni 1956 Aalborg Amtstidendes overskrift og Aalborg Stiftstidendes omtale af fars 25 års jubilæum som præst i Sønderholm-Frejlev Sogne, hvor provst Børge Roesen, Svenstrup, bl.a. i sin tale til far indirekte hentyder til hans udholdenhed og takling af sin sygdomsperiode.

For at lette forståelsen af teksten har jeg i parentes, dels tilføjet faktuelle oplysninger og dels et spørgsmålstegn ved utydelig skrift. Ellers er alle brevene direkte afskrevet, således er mors sprogbrug og stavemåde ligeledes er autentisk. For at lette hendes tekst, har jeg tilføjet kommaer. Mor var jo født engelsksproget. – Ellers er det bemærkelsesværdigt, og meget trist at tænke på, at selv i dag, 75 år efter min fars psykiske sammenbrud, er psykisk sygdom ofte stadig omgæret af tabu!

Det er klart, at man kan have divergeende holdninger til at vise andres private breve frem. Men i dette tilfælde finder jeg det rigtigt og vigtigt: 1) at blotlægge den skam, som min far følte ved at blive ydmyget, – og derefter psykisk syg – og at afsløre den styrke, som vores mor udviste i den svære periode. 2) at vise den store kærlighed, der strømmede far i møde, ikke kun fra hans egen familie og nære venner, men også fra sønderholmere, som kærede sig for deres præsts ve og vel.

Breve til Svend Aage Reerslev fra hans kone Karna, børn og onkel Poul, fars broder:

Sønderholm Præstegaard 12 Nov 1952. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Blot et par linier før jeg gaar til ro for at sige tak for brevet i dag. Jeg har sendt de kort til girokontoret. Saa har jeg flere hilsener til dig af forskellige der har ringet op f.e. Johannes Larsen, Maler Mølle, Ansgars, Alf. Stoffersens, Lærer Hansen og dito Nielsen, Brint Nielsen der saa herind lige under aften ogsaa Aage og Erna skal jeg ogsaa hilse fra. Jeg har stadig ikke hørt fra Erik jeg har ringet to gange men forgæves, men jeg venter nok en opringning i morgen, da Kirsten var hjemme sidste gang jeg ringede. Hun sagde forældrene kom først hjem engang i nat, saa tog jeg op til Aage og han sagde at det hele skulde realiseres inden April efter bedste maader – det sagde Laurits ogsaa – saa kan du saa være rolig og lade være at tænke saa meget paa det. Vil du love mig det? – Nu i aften har Kisse haft ”klub” her i spisestuen, de var seks, saa begyndte de med at synge tre-fire sange, som jeg spillede til, saa lukkede vi døren og saa gik snakken. Kl. 9 lavede jeg kakao med boller, kiks og et stykke æblekage (alt forsvandt) saa legede de en fantastisk leg med alt det tøj der hænger her i midtergangen og saa sluttede de af med ”Fred hviler…”. Bitte har travlt med at skrive opskrifter ind i bogen og Kai er i seng for længe siden og nu gaar jeg ogsaa naar jeg er færdig her. – Om de æbler jeg sendte glemte jeg at sige, at det var nok fornuftigst at spise de gule først, da de er mest modne sammen med Dr. Louise. – Esther kommer hjem Fredag aften, da hun og Bitte skal til fest paa Lørdag. – Jeg har saadant tænkt paa dig og Emma i dag. I har nok haft Tid til at snakke. Naa, de kærligste hilsener fra os alle her, men mest fra din egen hustru.

Sønderholm den 20-11 -52 Kl. 4. Brev fra Kai.

”Kære Far. Hvordan har du det, her går det jo ikke allerbedst for Bitte er jo ikke som hun skulle være, og det bliver nok ikke bedre når Ester kommer hjem, jeg kan ikke li alt det spetakkel der er bare fordi der et par terlerkner der skal vadskes op. Vi må jo håbe at det bliver bedre for ellers går det galt, og Mor kan ikke tåle det, men jeg skal gøre mit beste for at hjælpe Mor. For nu at tale om noget andet har jeg frosset næsten hele dagen, fordi jeg har været ude at hænge ståltråd op til julebelysningen i Skomagergade, og nu til aften var jeg så våd at når jeg slog mig på låret strittede det ud til alle sider. I går var det Møllers *) fødselsdag, og svendene sagde at vi fik nok herremandsfrokost, men da klokken var 12 havde vi ingen indbydelse fået, og jeg havde ingen mad med. Men til al held var Mor og jeg inviteret til frokost over ved fru Bondesen, og der fik jeg først mad kl. kvarter i eet, og jeg skulle møde kl. eet. Frokosten bestod i bajeske pølser med sådan nogle kartofler der stegt i sukker, du kender dem nok. Efter den varme ret fik jeg spegesild som kun havd stået i eddike i 1 dag så de var så sure, at jeg blev nødt til at spise sildene med solbærsyltetøj, og så gik de ned til sidst, men så havde jeg også drukket 1 glas mælk og 1 glas hvidtøl. For et par uger tid siden havde vi næsten ingenting at bestille og så blev der fyret 2 svende for kortere tid og i den tid havde jeg siddet alene og spist min mad, og så kunne jeg aldrig spise op, for når man ikke har nogle at tale med kan man aldrig spise ret meget. I dag begynte Wagenblast, og så har jeg nogle at snakke med og da jeg i dag sad og spiste havde jeg spist det hele inden jeg havde opdaget det. Jeg må sige det er ikke smugt skrevet, men hvis du ikke kan læse det, bliver du nødt til at sende det tilbage så jeg kan skrive det om så du kan læse det. I forgårs var der noget i vejen med den tekniske stikkontakt i stuen, og jeg kom jo og skulle være den klogeste. Jeg mikkede og makkede, men jeg kunne ikke få den til at lyse, så kom jeg i tanke om at jeg kunne sætte en ny stikkontakt op i stedet for den anden, og da jeg skulle op på loftet for at slå hovedafbryderen fra, opdagede jeg at det var sikringen, der var sprængt. Nu hjælper det ikke længere jeg skriver mer for Mor siger jeg få ikke mer papir. Jeg skal nok snart skrive igen til dig. God Bedring. Hils Torben og Emma hvis du ser dem. Kærlig Hilsen Kai”. – *) El-installatør Møller, Nibe.

Sønderholm Pgd. Torsdag d. 11-12-52. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Nu er det snart længe siden jeg har skrevet, men det er ikke af mangel af lyst, men jeg vil saa gerne have saa meget til side inden du komme paa Mandag som muligt. Du ved vi har de her to fødselsdage, Emma’s som maatte have en pakke og nu paa Lørdag har Bitte sin og hun og Esther vil gerne have fremmede om aftenen saa er der noget ekstra at lave, ikke sandt? – I gaar og i dag har jeg faaet grisen til side – Trea var her kun 1½ time denne gang, da hun skulde selv have en kalv fra slagteriet. Det er mærkeligt, naar man er optaget af noget, saa kan man holde til meget. Tænk igaar fik Trea og jeg kaffe kl 9.10 og fra den tid og til 18.15 sad jeg ikke ned eller fik hverken vaadt eller tørt. Jeg tænke kun at blive færdig, da jeg skulde i aftenhøjskole kl. 8 og det gik godt, jeg tog kun en hovedpine tablet. Det var meget interessant og vi blev færdig kl 11. – Jeg havde flere afbrydelser igaar, først havde jeg 6 attester at skrive og ordne en begravelse. Det er den unge Hans Klitgaard Hansen gift med Rita Christensen i Frejlev, der blev dræbt i grusgraven. Faren var her for at spørge om du kom hjem og kunde begrave sønnen, men det sagde jeg det kunde du ikke, da du først kom hjem om aftenen, men saa vilde han gerne have Prahl til det istedetfor Knudsen. Jeg har fundet hans konfirmandord (Matt. 10. 32.). Til de forskellige bryllupper har jeg givet præsterne de unges konf.ord. Begravelsen bliver Mandag kl 2. Jeg skriver dette til Vejle, for jeg ved ikke hvornaar du kommer der til el. forlader V.gd. Jeg har bestilt Mikkelsen til at køre for dig Juleaftensdag. Jeg vilde have ham til at hente dig paa Mandag, men han kunde ikke, han skulde køre til Elba Henriksen’s (Kjeds) sølvbryllup. Jeg ved ikke om jeg skal bede Otte el. om vi skulde spise en bid brød hos ’Kristine’ inden rutebilen kører kl. 8½? Bitte skal ud til stationen med dette, da hun skal hente Nytaarstorsken. Hils Dølle’s fra mig og modtag selv de kærligste hilsener og tanker fra os her, men især fra din egen hustru”.

Virum, fredag, 14/2 1953. Brev til Svend Aage fra Esther.

”Kære far, hvor var det rart at se dig igen i søndags. Synes du ikke at vi havde en dejlig søndag. – Det var godt vi fik snakket med hinanden, det trængte vi vist begge til. For selvom vi måske ofte er meget uenige om visse ting, er vi dog enige om, at holde af hinanden. Det er vist alt for sjældent, at vi viser det; men vi er jo ikke alle udstyret med ”det milde sind”. – Det bliver rart når vi atter kan samles i vores præstegård, hvor er det dog lang tid siden vi har haft en familjelørdagsaften. – Men alt det håber og tror jeg vil komme tilbage, måske får vi det aldrig igen på samme måde. Hertil savner vi jo de tre største, men vi skulle dog nok forstå at hygge os alligevel. – Nu må du skynde dig at blive helt rask, og så må du ikke tro, at vi vil ignorere vanskelighederne og bare lukke øjnene og sige: ”det går nok”. For selvfølgelig skal vanskelighederne overstås; men de bliver dog ikke lettere af at man hænger med hovedet. Tværtimod. – Nå, men du ved jo, at vi alle længes mod den dag, du igen er vores glade far; så du vil nok gøre os den tjeneste at skynde dig lidt, ikke? – Her på apoteket går det godt. Her er en masse arbejde; men arbejdsforholdene er gode og der hersker en god tone blandt personalet (hvilket vist desværre er sjældent på et apotek). – Undskyld skriften, men bordet er 3½ benet, lige som dit bord på Vedbygård. – Apotekeren er en stor tyk rar mand, der er glad for kaffe. Så vi får både kaffe til frokost og om eftermiddagen. Det er vældig flot af ham, synes jeg. – I aften har jeg arbejdet til kl. 7, og sidder nu på mit værelse og hygger mig med en kop nescafé. – Når jeg har skrevet til mor og ungerne, skal jeg læse lidt i ”Barabas” (Pär Lagerkvist) og så skal jeg gerne sove tidligt, for jeg skal på apoteket hele lørdagen. – Hvis du ikke allerede har læst ”Barabas”, skulle du læse den, den er vældig god. – Her vil jeg slutte min lille skrivelse med håb om snarligt godt nyt fra dig. Modtag nu de kærligste hilsener fra din datter, som holder meget af dig, nemlig din hengivne Esther”.

Dianalund, fredag, d. 10/4 1953. Brev til Karna fra Svend Aage.

Der var i dag et brev – fra Hans Jørgen Pedersen, Gudum, venligt og kammeratligt. Nå, det undre mig nu ikke, da han jo var den første til at stille sig bag den konventsgave til Bredsdorff, som ’Rosenkavalleren’ og Knudsen gav mig ordre til at sørge for. – Du har for resten aldrig svaret mig på mine mange spørgsmål om, hvorvidt ”Hans Højærværdighed” nogensinde har gjort alvor af sit løfte om at indsamle beløbet. Eller husker jeg fejl? I så fald: pardon! Jeg har glemt mere end det, hvem var venlig i første brev at give mig troen derpå, da det betyder en del for mig, at den Sag bliver ordnet!!! – Jeg har gennemset mine skuffer og kan give dig den besked, at jeg kan klare mig på alle områder og endda medbringe enkelte stykker rent tøj (skjorter, pyjamas, lommetørklæder etc.) Jeg sender snarest det brugte tøj til dig, så jeg går ud fra, at du ønsker at have vadsket inden vor bortrejse Sydpå. Men vælg selv tidspunktet! Jeg har altså tøj nok. – Efter at overlægen har givet mig lov til at rejse her fra d. 20 ds., behøver jeg jo ikke at ulejlige nogen af lægerne her med den til fornyelse af mit kørekort nødvendige lægeerklæring. Mon ikke Brint-Nielsen nok vil udstede den? Det ser i hvert fald bedre ud over for Nibe Politi. Og var det ikke Otte, der vilde hjælpe mig med de nødvendige erklæringer om min Ædruelighed og kørefærdighed? Hvis du taler med ham, så sig ham og fru Otte tak for et kærligt brev til mig nu i påsken! – Last, not least: Min allerkærligste tak til dig og børnene for Jeres kærlighed til mig, som den har givet sig udslag på forskellig vis! Gid jeg havde været mere rask! Men du opdagede nok hvor langt der var tilbage, førend jeg er oppe på mit sædvanlige niveau på alle områder? Lægerne og Søster Olga siger, at længere kan jeg endnu ikke vente at være nået efter 5 electrochock, samt at jeg skal være forsigtig med at påtage mig større ansvar foreløbig. Jeg håber dog, at jeg klarer de opgaver, udenlandsrejsen sætter os ind i. – Modtag nu de kærligste hilsener, Mor og hjemmeværende børn, fra jeres hengivne Farmand. P.S. 1) På Søndag kommer Hans Peter Petersen (Smedens) som nu er ingeniør i Ringsted i sin bil for at besøge mig og eventuelt køre mig en længere tur. Han ringede derom i telefonen. 2) I eftermiddags var Dinesen og jeg i Vedde for at hente min Cykel. Jeg forklarede Fischers grunden til, at de ikke havde hørt fra os under dit hastige besøg og skal hilse dig på det hjerteligste. Inden hans afrejse kører de nok hertil og ser mit værelse og tager mig med hjem til en eller anden servering. Nu når jeg ikke mere, hvis brevet skal afsted i aften, så at I har det i morgen Lørdag, men på snarlig Nyt genhør!”. – ”Her den danske version af brevet til Albert & Betty: ”I går fik jeg pludselig og uventet besøg af Karna, der ønskede en Samtale med overlægen her på Nervesanatoriet angående min helbredstilstand og muligheden af min udskrivelse herfra i så nær en fremtid, at der kan blive tale om at reflektere på jeres venlige tilbud om at måtte bo i jeres bjerghytte ved Lago Maggiore. – Det lykkedes først i dag, kort før hendes tog gik tilbage til København (hvorfra hun i nat med damper skal sejle hjem til Aalborg) at få foretræde hos overlægen. Til gengæld var han meget forstående og han udtalte selv: ”Når det drejer sig om et ophold i en fredeligt beliggende hytte i Syden, vil jeg gå med til at udskrive Dem nu, idet jeg regner med at én måned i Syden vil gavne Dem lige så meget som tre måneder i Deres eneværelse her på Sanatoriet”, hvad ”nu” mente han c. d. 20 april, altså om godt en uge, således at jeg kan tage hjem til Aalborg og ordne det fornødne til afrejsen sydpå Mandag d. 27. Så vi kan benytte et nattog fra Fredericia, der er i Basel engang om formiddagen tirsdag, d. 28, hvor vi meget gerne vilde stå af og aflægge Jer en lille visit på turen til Tessin, hvis den dag passer Jer. Tør vi bede Jer om et par linier derom snarest muligt? Jeg rejser altså her fra d. 20 ds., så I kan selv afgøre, om det er sikrest at sende jeres svar hertil eller direkte til Sønderholm præstegaard, pr Sønderholm. Nu må I undskylde eventuelle sproglige fejl i mit brev, men modtag vore hjerteligste hilsener. Eders Corkan & Co”.

Sønderholm, torsdag, udateret. Brev fra Esther.

”Kære far og mor, mange tak for jeres brev, vi håber snart at høre godt nyt fra jer. Det ville jo være dejligt hvis det var nok med én konsultation hos denne læge. – Herfra er der ikke så meget at fortælle. Dagene går hurtigt og nogenlunde gnidningsløst. – Selvfølgelig er der en smule skænderi, men det er ikke noget særligt. Bitte går til tandlægen hver eftermiddag, så det store rengøringssus bliver der vist ikke noget af. – I søndags var Vagn Åge, Herdis og Winther herude. Vi var i kirke kl. 14, og drak alle sammen kaffe sammen med pastor Prahl bagefter. Kai havde besøg af Finn (onkel Pouls søn). – Bitte og jeg er inviteret ud at se ”Coppelia”, der opføres af den kgl. Ballet til Aalborghallens åbning i morgen. Men jeg er ikke særlig begejstret for at forlade Kai og Kisse, da man aldrig rigtig er sikker på om de passer huset (og fyret) eller ej. – Petrea synes jeg skal tage med; men nu får vi se. – I tirsdags var her konfirmander, skorstensfejere, Pedersen med lysregning, Fiskemanden, blomstersælgere og jeg ved ikke hvad. Alt sammen mellem 9 og 10 form. Pastor Prahl blev her og ordnede kirkebøger og fik kaffe. – Fru Bondesen ringede i går og spurgte efter far og bad mig hilse; ellers har der ikke været så mange opringninger. Nu håber vi snart at høre fra jer. Mor besøger vel Emma, nu du er i nærheden? – De kærligste hilsener til jer begge fra Kai, Bitte og Kisse samt jeres Esther. NB. Jeg vedlægger nogle breve som er kommet i går og i dag. Lærer Nielsen skriver dåbsattesterne”.

Sønderholm, mandag, udateret. Brev fra Esther.

”Kære far og mor, tusind tak for jeres brev; det er da godt at far har fået talt med lægen, og at far nok snart bliver rask og glad igen. – Vi havde håbet at se jer begge to i ugens løb; men det varer vel heller ikke så længe inden far kommer. – Til mor vil jeg sige, at hvis der ikke er noget overhængende du skal have ordnet her hjemme, synes jeg du skal blive hos far, indtil far i det mindste er indlagt. – Vi klarer os udmærket, og hvis vi skal have mere kød, kan vi jo hente det på fryseriet. – I aften har jeg tænkt mig, at vi skal have risengrød, det har børnene plaget for siden fredag; men den dag var der en ung dame der havde glemt at hente mælk. – Lørdag aften hyggede Kisse og jeg os herhjemme, medens Kai og Bitte var i Nibe og så ”Husmandstøsen”. Der var reportage fra Aalborghallen så der var nok at høre i radioen. Da Kai og Bitte kom hjem fik ungerne en sodavand og et par æbler, hvorpå vi alle gik til køjs. – Bitte og jeg var jo inviteret ud at se ”Coppelia” i Hallen i fredags. I kan tro det var flot. Scenen er jo lige så stor som det kgl. Så det var de rigtige kulisser der blev brugt. Musikken blev dirigeret af Hye-Knudsen og den næste ballet ”Corporation ball” blev ledet af Emil Reesen. Det hele varede fra 7 til 10. – Jeg skal hilse fra Kai, Bitte og Kisse. De kærligste hilsener fra Esther”.

Sønderholm Pgd. onsdag 18.ds. 1953. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Tak for brevet i dag. Jeg tænkte pludselig i morges mon du har fundet brevet, da du ikke nævnede det i brevet angaaende pakken og saa kom dit brev i det samme. Og saa imens har du faaet mit brev fra i Mandags – saa du har noget at læse i naar børnene ogsaa skriver – I gaar skrev jeg til Emma og i dag til dig og Topsy, hende har jeg lige skrevet til og saa har jeg ordnet forskelligt med regnskaberne bl.a. har jeg sendt 50 Kr til Bro Pedersen med tak for hjælpen og samtidig skrevet 25 Kr paa gaardens konto. – I gaar var jeg lige over hos jordemoderens og se til maleren – det er ikke saa godt, han har faaet urinsyreforgiftning med temperatur, men det gaar langsomt nedad. Bare de kunde faa manden til at drikke, men det vil han ikke saa gerne – det er nyrerne der vil ikke rigtig fungere. Fru Jensens datter Ellen – hende nede fra Viborg kanten – var hjemme, vi kom i snak og inden jeg vist nogen ting, saa var der gaaet to timer. Døtrene skiftes til at være hjemme saa Fru Jensen er ikke saa bunden. Datteren Anna g. Vestergaard i Hobro er lige bleven opereret for galdesten, saa Fru J. var nede og se til hende i Mandags. – I Mandags eftermiddag var Kai Nielsens (1. lærer i Sønderholm) med Dorte over til varme boller og kaffe og det var de meget glad for – Det var tilfældig jeg saa dem kom ud af bilen (rute) sammen med Bitte og da jeg lige havde taget en plade ud af ovnen tænkte jeg det om kaffen. – I morgen er der Ø.M. møde hos Louise og paa Fredag eft. ud hos Steffa, det skulde have været sidste Fredag, men da føret var umuligt, saa blev det udsat. – Nu skal det være, jeg har glemt det saa mange gange. Kunde du ikke skrive til Børkop til Edvard Jensen om program etc og ev. understøttelse? – Naa kære Mand, jeg skulde hilse dig fra Maler Jensens og Jepsens igen han kom ned til Jensens medens jeg var der – der er ikke saa mange denne gang, da jeg ikke har været ude. – Paa Søndag eft. kommer Pastor Prahl med familie til kaffe saa kan vore børn lege med deres drenge. Jeg kan mærke at Fru P. vil gerne herover. – Hvordan mon det gik med den mand i skoven. Det var da godt I fandt ham. – Søde mand de kærligste hilsener og tanker sender jeg dig fra din egen kone.

Sønderholm, mandag. (Udateret). Brev fra Esther.

”Kære far, både mor og Kisse er i gang med at skrive til dig, så jeg synes også jeg vil sende dig et par ord. Du skrev jo i dit brev (tak for hilsnerne) om hvorledes det gik med laboratorie pladsen. – Desværre har jeg endnu ikke hørt fra overlæge Bang, men han sagde ganske vist også, at jeg først fik besked sidst i måneden. Tante Elsabe har ringet til mig og fortalt, at hun havde talt med redaktør Jakobsen, og at denne sagde, at overlægen var meget interesseret i at ansætte mig. Så pladsen er sikker, blot ved jeg endnu ikke, hvornår jeg skal begynde. Men jeg ringer til overlægen, hvis jeg ikke snart får brev fra ham. Og så snart jeg ved noget exact om det hele, skal jeg nok skrive det til dig. – Mor har nok skrevet til dig, hvad der ellers er hændt her, det er jo ikke så meget siden sidst du fik brev. – I morgen har pastor Prahl konfirmanderne og bagefter skriver han kirkebøger, og ordner hvad der ellers skal gøres. – Nå, nu skal mor have pakket brevene ned så jeg må slutte. I hast de kærligste hilsener fra Esther”.

Sønderholm kl 23.50 d. 22. Jan. Brev fra Karna.

”Kæreste Mand! Blot et par ord for at fortælle dig at jeg er kommen godt hjem og er straks i sving. Tak for dit brev i dag den kom før mig selv. Jeg forlod Nr. Aaby i morges kl. 8.42 og var her i Shm. Kl. 3 ¼. Bitte hentede mig ved stationen, Kisse paa vejen til rutebilstationen og Esther og Scot her ved bilen og lidt efter kom Trea til en kop kaffe. Der blev snakket og sludret og bagefter lavede jeg middagsmad og derefter saa posten efter. Saa blev jeg ked af det, saa satte jeg mig til at læse en avis, men først skulde jeg tale med Laurits. I morgen ringer jeg til Erik J. Nu faar du papiret fra Winther vore egne selvangivelses blanketter er ikke kommen endnu til Sønderholm, saa du kan ikke faa den i denne omgang. Jeg er kommen ud af trit med at bestille noget, saa i aften har jeg en ordentlig hovedpine, men jeg haaber at sove det væk. Du skal have tak for vores lille samvær paa Vedbygaard. Nu haaber jeg du er ved at falde til ro. Tænk pastor Bøss er lige gammel med mig og hans kone er lige gammel med Hjort Lange f. 99, havde du troet det? – Jeg skulde hilse fra Kai og Gudrun. Kai hentede mig – vi fik middag og derefter 1½ times hvil – te og derefter spadserede Gudrun med mig til toget. I Nr. Aaby hentede Hr Nielsen og Jørgen mig og de, Nielsens, vilde absolute bespise os og jeg maatte sove i Jørgens seng og Jørgen sov saa nedenunder paa ”longen”. – Nu er klokken bleven mange saa maa jeg i seng, men jeg lovede dig en hilsen og det faar du saa. Næste bulletin kommer saa snart jeg kan naa det. Jeg skal hilse fra alle børnene og Trea – og Laurits og fra din egen hustru mange gange. Hils dem alle sammen fra mig. Haaber næste gang jeg skriver at have mere tid. Kærlig hilsen din Karna. – Remember there is a silver lining behind the black clouds”.

Sønderholm d. 23/1 1953. Brev fra Kisse og Karna.

”Kære Far! Lige en lille hilsen fra Kisse. Vi har fået frost igen, og det er begyndt at sne lidt igen. Så det vare nok ikke længe før jeg kan få brug for mine ski. Vi har meget travlt med at sende pakker både til dig og Torben og Jørgen. Scot har fået et halsbånd, nu kan jeg ikke nå at skrive mere til dig for pakken skal snart sendes og den skal ud på stationen. Du skal hilse Emma og Torben og Jørgen fra mig og sig at de skal skrive til mig i Sønderholm. Nu kan jeg ikke nå at skrive mere til dig. Jeg håber du fik brevet fra sidst. Kærlig hilsen Kisse”

Søndag aften.

”Kære Mand! Blot et par ord for at sige at Dybdals pakke er kommen og alt var i bedste orden – samt sender dig bibelplanen, som jeg fandt forleden, men glemte at sende. – Vi var alle i kirke i formiddags og Esther, Bitte og jeg var til alters bl.a. – Vi sang 33-41½4-183-169-416 – prøv at læse 34 ogsaa. – I aften har jeg lige hørt en musikalsk hvem-ved-hvad med Aalborg og Esbjerg. Aalborg vandt 38 mod 29. – Der kom to pakker tøj til mig igaar – det er første gang drengenes tøj er kommen samtidig – saa har jeg lidt at more mig med. Det hjælper naar jeg tænker paa, at du er (har) noget rent tøj, men du kan nok sende noget, hvis der er noget der trænger til behandling. – Jeg skriver nok igen i morgen naar jeg har talt med Erik og jeg lovede kun at skrive et par linier ikke sandt? – De kærligste hilsener fra Bitte og Esther samt din egen lille kone, der sender dig de fleste – ikke?”.

Sønderholm Pgd. Torsdag middag d. 2. 6 ½. Brev fra Karna.

”Kæreste Mand! Nu er du ved at være utaalmodig. Møller siger at du faa det samme sum som de andre gæster faar, især læreren og du har omtrænt samme indtægt. Møller siger, hvis læreren faar 9 Kr. saa faar du ogsaa, saa du skal ikke være bekymret for det. Møller siger ogsaa at han straks skrev til rette vedkommende angaaende taksten, men saa snart som han faar besked siger han det til mig hvad det nøjagtige tal med kr. og ører etc. er. Du skal blot sige at du faar det samme hjælp som alle andre sygekasse give, for det er det samme over det hele landet for anerkendte sygekasse og det ved Sanatoriet ogsaa godt. Saa var det det med din ”termo-trøje”. Har du prøvet den? Det er ikke meningen at man skal ogsaa have en anden uldtrøje overnpaa kun skjorten, derfor er den tilsyneladende lang, men du skal først udvide den. – Jeg ved nu ikke om det er saa korrekt at bede Roesen om at hilse, naar du ved at jeg køre med Prahl og han har med dine ting at gøre, men naar du synes det saa er det i orden. Saa er der en anden ting forleden bad du mig om at skrive til de forskellige bl.a. børnene omgaaende da du fik ikke tid og lignende – saa farer jeg hen og begyndte at skrive og saa faar jeg brev at du har skrivet – det er ved at blive lidt forvirrende især da jeg havde lige skrevet til dig, at jeg havde skrevet til dem. Sidste uge skrev jeg 14 breve og nu ved jeg ikke hvordan det er i denne uge. Jeg har skrevet til søster Anna & Dyveke, som du bad om men har du ogsaa skrevet? S.u. Du bad mig ogsaa skrive til Dølles og Inger, men det vil jeg ikke gøre, hvis du nu har gjort det siden du skrev til mig om det. Min pen er hos Engsig. – Jeg har hilset Kai Nielsens fra dig. Jeg har lige været ude og hente nogle erantis og vintergækker ind. Kai er i sengen med influenza, men ikke ret meget medtaget i alfald ikke hvor maden skal hen. Han har noget i ryggen saa det kan ikke nytte at sende ham ud i al slags vejr med det. Jeg har ogsaa givet Aage brevet, han var her efter det omtalte brænde. Høre du noget fra Emma? For vi har ikke hørt noget fra hende siden længe før jeg var over hos dig. Jørgen har ringet to gange. Esther skrev for et par dage siden. I gaar fik jeg saadan et pænt brev fra Niels & Trea med digt og derefter tanker. – Naa nu gaar posten og jeg kan maaske naa nok et par linier inden Søndag. De kærligste hilsener og tanker fra din Karna”.

Sønderholm Præstegaard Lørdag middag. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Du skal have saa mange tak for dine to breve som vise, at der er ved at være en lille bedring. Jeg viste Erik (Biskop Erik Jensen) dit brev igaar og det glædede ham at se hvor ligevægtig du var trods alt. Jeg skal hilse dig fra ham, han skriver vist selv til dig. Jeg skal ind og tale med ham paa Mandag angaaende dit sidste brev i dag og til den tid har Møller undersøgt hvordan sygekassen forholder sig – han skal nok gøre hvad han kan. I gaar medens jeg var hos Erik ringede han til Keiding, men han var desværre ikke hjemme, men derimod hans kone, som Erik fik en længere snak med. Det kan være han sætte sig i forbindelse med dig. – Esther er antaget som elev fra 1ste April og igaar skrev hun til Frederik (Apoteker Lintrup, mors fætter) om han kunde skaffe hende en diffecktrice plads i de to maaneder og nu venter vi paa svar. Saa var jeg (ogsaa i gaar) hos oversygeplejersken og talte Bittes sag – det gik meget let. Hun skulde selv fremstille sig, saa nu har vi kun at forhøre om hun kan komme til Börkop til Nov., saa hun kunde begynde til Maj 1954 herude i Aalborg. Det eneste betingelse der var, var at hun var fyldt 19 aar og det gøre hun til Dec. 1953. Saa skulde jeg hilse fra oversygeplejersken samt overlæge Isager som jeg traf medens jeg ventede paa rutebilen – han saa vel nok daarlig ud – saa var der Pouline og Jens Jensen samt Louise Thomsen, Jenny – Søren Søndergaards kone og Jens Frandsens dito. – Petrea og Niels selvfølgelig. Kai Nielsens – Brugsens – Ottes o.m.m. Jeg haaber du faar dette lille solstreif i morgen. Jeg var saa ked af at jeg ikke naaede at skrive igaar, men jeg var først færdig til at skrive kl. 1. saa syntes jeg, jeg kunde lige saa godt vente. Pastor Prahl kommer kl. 10 imorgen samme tid som du har kirkegang. – Møller har lige ringet og sagde at sygekassen betalte den for tiden gældende takster for ubemidlede sygekassepatienter. Dianalund skifter takster. Naa, ikke mere lige nu, maaske i morgen. Har det godt saa længe. De kærligste hilsener fra os alle, din egen hustru”.

Udateret. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Tak for brevet. Det er i orden med bladet. Jeg har været nede hos Møller angaaende sygekassen, saa det er ogsaa i orden. Erna og Aage skal bo i missionshuset. – Alt det andet kan jeg ikke naa at svare lige nu, da konfirmanderne skal have dette med ud nu om lidt og jeg skal ud og lave kaffe til Prahl og mig selv. – Nu haaber jeg at denne lille pakke med indhold vil falde i Herrens smag. I Søndags kom Fru Bondesen samt Kirsten og Karl Gustav for at sige farvel. Jeg skulde hilse. Naa, de kærligste hilsener og tanker sendes dig af os alle her. – Du kan tro vi tænker paa dig især din Karna”.

Søndag aften Kl. 9.15-30. Brev fra Kai og Karna.

”Kære Far. Tak for Skiene, du må undskylde at jeg ikke har skrevet før, men det er af den simple grund at jeg skulle føre 25 timers regning ind med blæk inden mandag, så når jeg kom hjem om aftenen var der jo ikke megen tid til at skrive, men nu skriver jeg altså. Du kan tro der var ryg i den (kraftig storm) i går, taget havnede nede på vejen. Louises tag blev bundet, fordi det havde løftet sig ½ meter fra loftet, så hvis det var røget af, havde det havnet i Murerens have, og ovre ved Anders Søndergård var der blæst en masse pandeplader af laden. Der stod i Avisen at i Klitgård (Chr. Damborg) på en Gård, der lige var bygget op efter at den brændte sidste sommer, var der blæst over 50 asbestplader af Laden. Nu er det begyndt at blæse op igen. Endnu en undskyldning fordi jeg ikke havde skrevet før, men nu har jeg opnået 2. års eleverne på T.S. (Teknisk Skole) i regning. Kærlig Hilsen Kai. (øverst på siden står) God bedring. rettet af Bitte”.

Kl. 11 ¾ = 23 ¾. Kæreste Mand! Hvordan mon du har det? Kai har fortalt hvordan vi har haft det. Vi slap med et af de ruder eller vinduer i taget paa drivhuset svang tilbage og gik i stykker. Over paa skolens tag blev der først et hul paa nordsiden og saa tre stor huller i syd – saa der har været travlhed alle vegne. Der er el. var i morges 5 timers ventetid til Nørholm el. omvendt – og vi havde ingen strøm fra i gaar eftermiddag kl. 2 (da stormen var paa dets højeste) og til imorges kl. 8.10 til stor gene for mange. – Nu sender jeg dit brev paa omgang. Det første indtrykt var ikke saa godt, men Poul (som jeg skal hilse fra) synes det er godt du ikke ligger alene – selvfølgelig er det kedeligt, hvis du ikke kan sove, men hva – du skal se det gøre du nok alligevel hvis ikke før, saa naar du er kørt el. gjort mat. – Det er rart at se hvor meget du kan skrive og hvor godt i saa kort tid og ret fornøjelig – Nu kan du vel ikke høre radio som paa Vedbygaard, du savner nok søstrene alligevel. – Det blev kun til en kop kaffe med Prahl alene i dag. Hans kone blev kaldt til Aarhus til en mosters dødsseng imorges. Vi talte om konventet og vi skal nok komme derhen paa en el. anden maade, saa du skal ikke skrive til Wigges. Prahl laane nok en vogn. Nok for i dag – saa de kærligste hilsener og tanker sendes dig af din egen Kone”.

Sønderholm Pgd. Mandag aften. Brev fra Karna.

”Kæreste Mand! Nu har jeg endelig faaet tid til at skrive et par ord til dig – da pigerne er gaaet i seng og Niels og Petrea er gaaet hjem efter en hyggelig aften med sang som afslutning. Bitte havde nemlig bagt kager i skolen og kagerne skulde spises forstaar du nok. – Naa, dagen begyndte med at jeg tog til Aalborg kl. 10.25 og tog ind til Erik og Gurli, men han var til konvent og kom først ved 12 tiden, men det gjorde ikke noget. Jeg havde tid til at vente. Jeg fortalte om dit tilfælde, det var Erik slet ikke imponeret over længden af vakancen – det skulde nok gaar – og det økonomiske skulde vi nok faa i orden – bare du blev rask. – Paa Lørdag d. 7 ds. kommer Erik og Bro Pedersen kl. 1½ saa skulde det store slag staar. – Jeg har tænkt saa meget paa, om ikke jeg skulde tage over og se til dig med baaden Lørdag aften og kommer tilbage Mandag aften med baaden, saa jeg kunde være med til Johs. Larsen’s fest Tirsdag. Hvorfor jeg nævner denne tid er det fordi jeg ved ikke hvad Esther faar af arbejde og hvornaar, og i slutning af næste uge skal Niels & Petrea afsted. Saa kan det let vare noget tid inden de kommer tilbage, men det maa du svare mig snart om du synes om den plan. Jeg kan være hos dig fra Søndag kl. 13.55 til Mandag 17.30. – Nu faar du endelig din kreatur seddel, som du har bedt om saa længe og jeg har glemte det hver gang – nu maa det ikke ske. Vi har nok faaet vinter pludselig lidt sne med 5 graders frost. Det er godt vi kan lukke dørene til spisestuen naar vinden er paa. Vi har nok haft blæst, men man har ikke mærket det som noget over det sædvanlig – ikke saadan som i Holland og England – uuh-ha! – Medens jeg skriver dette, saa kommer jeg i tanker om at du fik brev som vi skrev igaar, saa der var nyheder i den, ikke sandt. – Søde, rare mand nu er det paa tider at smaa koner gaar i seng og sover ligesom du gør forhaabentlig – for det er den slags ting der skal gøre dig rask. – Jeg skal hilse dig fra mange ogsaa dine børn herhjemme og ikke at forglemme mig der sender dig saa mange, mange kærlige tanker og hilsener med ønsker om snarlig bedring. Din Karna”.

Udateret. Brev fra Kirsten og Bitte.

”Kære far. Nu er det snart længe siden at jeg har skrevet til dig. Du kan tro, det er godt vejr herovre, fuglene synger om morgenen og i dag har jeg jo fri. Du kan tro at jeg har haft travlt med at sy på mit pudevår i skolen. Petrea er kommet hjem i dag, jeg skal op og besøg hende. Nu kan jeg ikke nå at skrive til dig, for nu skal det sendes afsted. Kærlig hilsen Kirsten.

”Kære far. Også et par ord fra mig inden brevet skal i postkassen. I aftes havde vi vores fest i kilden; det gik fint med vort optrin, vi fik en kritik i avisen. Der stod bl.a.: Bitte Reerslev og Birthe Duus fik succes på deres ”Hans og Trine”- optrin. Det var kun vore navne, foruden frk. Halsko og hendes broder som sang, der var nævnt blandt de optrædende. – Nå jeg må slutte, hvis brevet skal med, kl. er 13.40, så jeg må skynde mig. De kærligste hilsner fra Bitte. – God bedring. Skal hilse fra lærer Rasmussen fra Restrup Enge, den Gamle Niss og den unge Niss og dennes kone, lærer Nielsen, Aage og Erna, Eyvind og Anna, murer Jens Christensen, Niels og Petrea, der lige er kommet hjem i dag til morgen”.

Sønderholm Pg. Onsdag kl. 19. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Blot et par ord som Bitte tage med ind til Aalborg med 7½ bilen, da der kommer ikke flere igennem saa hun skal overnatte hos Elsabe. Kai bliver i Nibe og jeg ringede til B.N. og han sagde, at han kunde nok finde et hjørne for ham. Bitte var i skole i dag men ingen af skolebørnene var med bilen – saa du kan tænke dig til, hvordan vi har det. Igaar var der jordfygning men i dag er det rigtig sne. Jeg hørte i radioen at I har ogsaa sne i Ruds-Vedby. Venter festen i Ruds-Vedby blev aflyst. Jeg skal hilse dig fra mange men det skriver jeg om i morgen. Lærer Nielsen bad mig hilse, nu da jeg skal over til aftenhøjskole naar Bitte er taget afsted, og jeg har ringet til brugsen om de vil beholde Kisse dernede indtil skolen er forbi – det er hun vist ikke ked af – hun har været til fødselsdag fra 3½ til 8. – Naa, nu skal Bitte afsted saa maa jeg slutte. Dette er kun for at give et livstegn da der har ingen post været her i dag og saa heller ikke i morgen, saa kan vi tænke paa hinanden da du kan heller ikke komme ud. Hils de forskellige og modtag selv saa mange hilsener og tanker fra os tre herhjemme i øjeblikket Bitte, Kisse og din Karna”.

Sønderholm Pgd. Onsdag aften. 0.00. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Bare lidt forskelligt som kom med posten og saa et par svar 1) Johannes Larsen’s kone hedder Lisbeth velsagtens Elisabeth 2) Har afsendt bøgerne til Frimodt 90 i to pakker – Aage var ud med dem – Emil skrev at jeg skulde sende dem som Ilgods med opkrævning 3) Stor nyhed. Esther har faaet vikarplads paa Virum apotek i to maaneder og er rejst igaar aftes og skal foreløbig bo hos Gunver (Hirschspring). Løn 475 Kr per maaned. Det brev fra Irene (?) kan jeg ikke finde og der er ikke skrevet noget paa kalenderen undtagen den 3. Marts hvorpaa der staar en pil op til navnet Regnar Sørensen Nysum (?). – Jeg skal hilse fra børnene. Vi har lige kommen hjem fra Niels og Petrea, dem skal jeg hilse fra samt Erna – ogsaa Chr. Pedersen (lysregning) og Aage. Jeg kan ikke huske flere i øjeblikket. Naa, nu har du noget at more dig med en lille tid – saa vil jeg siger god nat og ønsker dig alt godt til jeg høre fra dig igen. De kærligste tanker og hilsener sendes dig fra dinKarna”.

Sønderholm eft. D. 25 Jan. 53. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Lige en lille hilsen til Mandag morgen med en frisk hilsen herhjemmefra. Vi har lige haft Pastor Prahl (der gav mig en frisk hilsen fra dig) til kaffe imellem gudstjeneste og bryllup (én fra Ørbækgaarden og en pige derudefra, som havde været over hos Lars Munks og var højgravid). Saa har Esther og jeg gættet kryds og tværs og nu skriver jeg som sagt. Esther skal med bilen til Aalborg og se ’Ivenhoe’. Kai ser den i eftermiddag. Bitte er i Skørping hos en veninde og Kisse er ud med veninder. – Jeg var ind i Aalborg forleden Fridag med Kai altsaa med 5½ bilen for at faar et par sko til ham og tænk dig, han skulde have 2 siger og skrive to nr. størrer end dem han havde paa derind, saa det har været slemt for ham at gaa i de gamle. Hr Lind kunde slet ikke forstaa at han har vokset saa meget siden Juli maaned da han selv ekspederede Kai og Torben. Naa, vi brugte hans rabat kort plus 19 kr. – Saa har jeg talt med Erik J. ikke personlig, da han var ikke hjemme da vi var derinde’ men en kort samtale i telefonen efter jeg havde talt med bager Møller og han sagde, at vi kunde godt vente til 15 Febr. og det passede Erik J. saa godt da han har god tid i beg. af Februar, saa vil han tale med Bro N Petersen om at bestemme en dag, saa nu skal du ikke tænke mere paa det. Naar jeg nu meget snart sender dit tøj (jeg vaskede storvask igaar) saa skal jeg sende de forskellige ting til dig samt de to papirer til underskrift. – Vejret er straalende men koldt 5 grader minus. Vore salmer i dag var 401-3-504-334. Prahl er enelærer i øjeblikket da Lærer Christensen er syg saa har han meget at tumle med sammen med sin kæbebetændelse, han er bleven punkteret to gange siger han og det gjorde godt. Jeg har ikke set B.N. (læge Brint Nielsen) endnu, kun talt med hans kone. Han har saa travlt med saa mange influenza tilfælde med søsyge tilfælde og næseblod, men han har lovet at komme indenfor saa snart han kan. Paa Tirsdag bliver Marinus Frandsen 70, saa hvis du kan huske det vilde det glæde ham med en hilsen fra dig. Møller fortalte Trea at telegrammet til Lars Larsen havde glædet ham saa meget. Vi skulde have været med, han havde været her to gange. Nu kære mand ikke mere denne gang men mange kærlige hilsener fra os alle men især fra din egen kone”.

Hilsen fra Kisse: ”Jeg når ikke at skrive til dig dennegang men jeg tænker på dig kære far. Og kom snart hjem. Hilsen fra Kisse. (skrevet på et løst stk. papir, hvorpå der er afskrevet skolekarakterer på begge sider) dansk skriftlig mg+/mg – dansk mg – Engelsk mgminus – Religion mg+ – Historie mg – Geografi mg – Naturhistorie mgminus – Naturlære mg – Matematik mg – Skrivning mg – Tegning mgminus – Legemsøvelser mg+. Sidste gang: Dansk mg – Dansk skriftlig mg – Engelsk mgminus – Religion mg+ – Historie mg+ – Geografi g+ – Naturhistorie g+ – Naturlære mg – Regning mg – Skrivning mg – Tegning g+ – Legemsøvleser mg+. (da far var mig behjælpelig med mit skolearbejde, skal årsagen til karakter afskrivningen nok ses her – ligesom Kai var jeg ordblind/dyslektiker).

Sønderholm Pgd. Mandag eft. 26 Jan 53. Brev fra Karna med hilsen fra Bitte.

”Kære Mand! Tak for dine to breve i morges, det er da rart at du er ved at begynde at sove bedre. Dette er skrevet alligevel i hast, da jeg meget gerne vilde have dit tøj afsted saa hurtigt som muligt – saa har jeg syet navne paa lige til nu. Nu har jeg vist faaet alt med der var paa listen undtagen bibelordet eller kort og de blaa gym. bukser, men dem havde jeg glemt da jeg vaskede og de er nu for snavset at sende som de er, men jeg skal nok vaske dem med det første – underbukserne er ikke alle lige pæne og da du skal have dem inderst saa syede jeg ikke navn i dem. Nu kan du more dig med at ordne og sortere dit tøj og sende det tilbage som er dig imod. I formiddags medens tøjet blev tørt var jeg over hos Ane Marie Munk med hilsenen fra Willadsen. – Angaaende gaarden har jeg været deroppe og set paa sagerne. I Lørdags rejste de to polte, der skulde fare i denne ud (uge) og Laurits var her i dag med 1.072 Kr. for dem – omkostningen var 37 Kr (undskyld pletten) (henvises til en blækklat). Det kniber med at holder varmen i stalden nu siger Aage – vore smaa grise har endnu det godt, men Aage er ikke saa heldig, han har mistet 3 af hans (egne grise?). Aage fik ikke møllen, det blev Peter Rubæk der er forlovet med Lillian Nygaard. Jeg sender dig nogle af de sidste Aviser + tre Præsteforeningsblade og saa maa du have mig undskyldt da klokken er over 4½ og din pakke og dito til Torben skal afsted. Hils alle de forskellige og modtag selv saa mange kærlige hilsener og tanker fra din egen hustru”.

”Kære far. Du skal også have en lille hilsen fra mig. Mange tak fordi jeg må komme over til Rørvig, jeg glæder mig meget. Du skal nok få et brev fra mig senere, men pakken skal af sted nu. Kærlig hilsen fra Bitte”

Sønderholm Pgd. Onsdag aften kl. 10.55 28. Jan 53. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Tak for dit brev imorges med alle de mange spørgsmaal (vist 16 i alt) som du skal slet ikke bekymre dig om. Nu vil jeg prøve besvare nogle stykker. 1) Kai skal nok prøve at sælge sine sko. 2) Bageren vil tage sig af Esthers, Kai’s og Bitte’s skatteskema. 3) Kørekortet udløber 27 April 1953 (Skal nok tale med Otte). 4) ’Julerejsen’ er afsendt i dag. 5) Selskabstøjet kom godt hjem og hænge i skabet. 6) Glasvarerne fra Dybdal er ikke kommen endnu. 7) Pakken til Emil skal jeg prøve at faa sendt i morgen – ligeledes ordne eller tage de 5 eks. fra. 9) Har faaet opgørelse fra Emil*) 759,31 + 325,00 for ”Den som er ren”. 10) Lomme-kalender følger, hvis du kan bruge den. Esther købte den i Aalborg i dag. 11) Billetten blev godtgjort med 19,20 Kr. 12) Jeg har vist skrevet lidt om turen til Odense. Gudrun har en slem mavekatarrh og skal selvfølgelig holde streng diæt en tid. Jeg var i Odense fra kl. 12.05 til 16. 13) Angaaende de forskellige forsikringer har jeg talt med Laurits og for resten stod der i kontrakten, at den nye mand skulde forsætte i Mejeriet samt slagteriet tiden ud. 14) Det, angaaende Caprez er udmærket men mon ikke du skulde vente lidt og se tiden an ”en bitte kun”. 15) Det samme angaaende Dølles. 16) Saa er der kun de navne til undertøjet. Hvis du kommer paa eneværelse saa er det vel ligemeget, for saa kan du bruge det du har med navn paa naar du skal derhen og bruge det uden navn før. Jeg kan sy det paa naar det kommer hjem til vask. – Kan du nu være rolig nu, jeg har besvaret alle dine spørgsmaal. – I gaar var jeg som sagt til stor fødselsdag 120. I aften har jeg været i Aftenhøjskole over emnet ”Vor økonomiske fællesskab”. I morgen kl. 9½ skal jeg op og tale med Erna Andreasen angaaende en samtale med Oversygeplejersken. Om eftermiddagen nej aften er der møde i Ø.M. (Østerlands Missionen) hos slagteren og Fridag aften, dito hos Jenny Thomsen. Jeg bliver kørt derud. I morgen aften vilde jeg saa gerne have været til hjemmeværnsmøde i Nibe, men det gaar ikke. I aften har der været sykursus her i spisestuen. Jeg skulde hilse fra Bitte og mange andre. Naa, nu er det vist ved tiden jeg forføjer mig ned til postkassen med dette. Nu haaber jeg du fremdelse sover pænt. Vil du hilse de forskellige søstre, Larsen etc. etc. fra mig. Jeg skulde ogsaa hilse dig fra Kai og Kisse de skriver senere. Modtag saa de allerkærligste hilsener tanker og ønsker fra din egen Karna”. *) J. Frimodts Forlag.

Sønderholm den 1.2. 1953. Brev fra Kisse og Kai.

”Kære far. Jeg håber du har det godt og snart kommer hjem. – Dette brev bliver meget kort for kl. er blevet 9 og jeg skal i seng. Når Kai skal skrive til dig, synes jeg også at jeg skal skrive et par ord. Det er ved at fyge over hos os. Vi har været henne hos lærer Nielsen i eftermiddag og haft det så morsomt. Den lille oppe på gården er blevet så stor. – Nu kan jeg ikke nå at skrive mere denne gang til dig jeg vil hellere vente til næste gang. Kærlig hilsen Kisse. – Hils Emma, Torben når du ser dem fra mig”.

Mors stue den ½ Kl. 8.15. – Mor har rettet.

”Kjære Far. Nu vil jeg gerne fortælle lidt om hvordan vi har det her hjemme. Nu i eftermiddag var vi over hos lærer Nielsen og faa Kaffe. Da vi gik derover var det så småt begyndt at sne men da vi gik hjem var der renfog. Jeg har lavet en lille lampe til mor af en lille vase, som har stået oppe i storstuen. Sidste lørdag fik Gunner en ny rutebil, du kan tro det er en smart bil både med højtaler og en masse lys foran. I torsdags kan du tro jeg havde travlt, først om morgenen var Mikkelsen og jeg nede på jernbanehotellet og rette noget afledning, som varede til middag og da vi kom hjem til Møller, skulle vi først til Vokslev Brugsforening hvor en PB mand var at gøre den Elektriske benzintank i stand og hvor den gamle Motor var brændt sammen. Derefter skulle vi til Restrup for at lave en Kraftinstallation til en malkemaskine, og da vi var færdige var klokken 7.30, og da vi kom til Sønderholm stod jeg af, fordi jeg ikke kunne nå at komme i Teknisk skole kunne jeg lige så godt stå af i Sønderholm. I nat sov Balling oppe hos mig og da vi kom op i morges kl 8, puttede jeg Balling ind under den kolde bruser, men det var ikke værre end jeg selv gik ind under bruseren bag efter. Bag efter gik vi ned til Bageren efter brød. Da vi kom hjem skulle vi på stationen efter aviserne og havde hver sin knallert, det gik godt ud til stationen, men da vi skulle hjem ville den knallert jeg kørte på ikke gå, så det endte med, at jeg blev nød til at træde hjem, og så var der nogle der grinte da jeg kom trædende hjem. Nu tror jeg, at det er bedst at holde op med at skrive mere ellers bliver du alt for træt. Kærlig Hilsen Kai. God bedring”.

Vesterbrogade 169,4 th. København V. d. 2. Febr. 1953. Brev fra Torben. (brevet er send til ”Vedbygaard” pr. Ruds-Vedby)

”Kære Far! Tak for brevet forleden dag; det var meget kærkommen, da jeg hele tiden havde været i tvivl om, hvor du opholdt dig. Fra Mor har jeg modtaget en pakke med få linier i, men ikke et ord om hvor du var henne; men nu er den jo klaret. – Det var godt nok længe du skal være borte fra din gerning, men der er på den anden side ingen tvivl om at du må have tålmodighed og bare lade overlægen råde, da han utvivlsomt er den af os alle der har mest erfaring på det område. Hvad er der ved at få dig hjem igen, når du ikke er rask og måske skal afsted inden længe igen? Angående familiens sammenhold, skal du ikke nære spor bekymringer; Vi er alle klar over din tilstand af dårlige nerver og venter at du gør alt selv for at blive rask igen. Jeg for mit vedkommende synes at det er fint klaret af dig at du holdt ud så længe, inden det blev tydeligt at der var noget galt. Der skal meget til at tage det du i de sidste år er blevet udsat for, men én ting er da vist, at de mennesker der har med gårdens afvikling at gøre, vil ordne alt til dit bedste, og det skal uden tvivl gå godt. Hvor lang tid skal du nu være herovre på Sjælland? – Min selvangivelse får jeg først i marts måned efter samtale med skatteafdelingen her på Frederiksberg. Mærkeligt, ikke? – Emma skal jeg snart besøge igen. Jeg har travlt med min engels-og spansk undervisning, som fordrer en del forberedelse. I overmorgen skal jeg være sammen med nogle venner hos Gunild Zinck til hendes fødselsdag. Måske skal vi først i teateret og se ”Ikke som de andre”, som påstås at være den bedste underholdning i København i øjeblikket. – I sidste week-end var jeg en tur i Hillerød på besøg hos Thejsen’s. Ilse venter sig en arving længere hen på året, men hun er allerede besværet med en masse vrøvl med sit indre, så hun var ikke så underholdende denne gang, men nu har hun fået sin lyst styret, siger Thejsen. De er meget søde at besøge, så jeg nyde deres gæstfrihed. Jeg gik med Svend den sædvanlige tur ad Helsingørsgade over Jægerbakken og gennem Slottet hjem. Det var et pragtfuldt vejr i Søndags. Man kunne ikke forstå at samtidig rasede der storm og ødelæggelse rundt længere syd-vest på ved Holland og England. Det er frygtelige rapporter der kommer derfra. Naturen er lunefuld skal jeg love for. – Jeg har helt glemt at hilse dig fra Balle og Vestergaard, som jeg var sammen med i Aarhus forrige week-end. Jeg var inviteret til stor fest på El-teknikum i Aarhus af Balle, som havde skaffet mig gratis logi og mad på kollegiet. Det var meget morsomt, bortset fra at jeg ingen kahyt kunne få på vejen hjem; jeg var da noget mat i sokkerne om mandagen. Min klassekammerat Christiansen fra Odense traf jeg også der, samt en lille veninde jeg er tem’lig charmeret i. – I aften har jeg været på besøg hos tanterne som bad mig hilse dig mange gange, og nu vil jeg også selv slutte med en kærlig hilsen og et ønske om snarlig bedring af din tilstand. ”Frisk mod Antonius”. De kærligste hilsener til farmanden fra hans store dreng Torben”.

Sct. Hans d. 5. – 2 – 1953. Brev fra Emma (sendt til Vedbygård pr. Ruds Vedby)

”Kære far, nu da jeg endelig langt om længe har fået min længe savnede pen tilbage (efter at have måttet bøde 15 kr. for den!) griber jeg den straks for at skrive dig et par ord – og for at takke dig mange gange for dit brev, som jeg modtog forleden. Det er klart, at det ikke er rart pludselig at få at vide, at man ikke må have lov til så meget som at tænke på at begynde på at arbejde før efter påske; men kære far du må jo stadig tænke på, at det ikke drejer sig om en ganske almindelig operation ell. Lign. – men derimod noget psykisk, som man jo ikke selv kan være herre over. I øjeblikket er der jo ikke andet for dig at gøre, end at overlade det hele til dem, der har forstand på det, og som kender så mange lign. tilfælde, nemlig dine hjælpsomme og forstående læger først og fremmest! Jeg selv er også af den overbevisning, at du ganske givet nok skal genvinde dit gode strålende gamle humør, som du ved, vi derhjemme og vore venner altid har beundret dig for og sat stor pris på! – Yes, come on dad’! – Siden sidst, vi talte sammen, er jeg blevet flyttet til en lukket afdeling for kronisk syge patienter, som selvfølgelig har mange sjove og mærkelige ideer – f. eks. har vi Pave Pius I indlagt, han er i øvrigt den af hele flokken på 39 ptt., som har og bruger det største forråd af mindre pæne gloser. Men de er nu ellers alle sammen vældig søde – bare man stadig passer på at holde sig dem lidt på afstand; men ellers har vi jo altid plejerne lige ved hånden. – I aftes var en af mine kammerater og jeg sammen med den ældre fru Brønnum og hendes datter henne i stiftsbibliotekets sal for at høre pastor Gerhard Rasmussen tale over emnet ”kirken og filmen”, hvilket han gjorde vældig godt og bl.a. viste, hvordan kirken fra begyndelsen havde fordømt filmen og fuldkommen holdt den på afstand, hvorved det jo kun blev ikke-kristne, som fik med filmen at gøre o.s.v. Jeg sad og tænkte på dig – jeg er sikker på, at du ville have sagt noget lignende, som han. – Efter foredraget var vi henne at drikke the hos fru Brønnums datter, som er gift med en cand. pharm, de bor i den ene fløj af den skønne og flotte Bispegård – vi gik lige under Absalonsbuen, så var vi der. Pastor Thunbo var også med; jeg skulle hilse dig mange gange fra ham, når jeg skrev, ligeledes fra dr. Brønnums – de ældre; – Forleden fik jeg et brevkort fra Skjoldgård som inviterede mig derhen til en kop aftenkaffe en dag, så jeg må have skrevet eller ringet til ham en dag. – Nå jeg må hellere slutte nu Kære far i håb om, at du har det bedre; Jeg er inviteret ind hos Lissy i aften, hun har fødselsdag i dag. På glædelig genhør – når du engang får tid og lyst – du behøver ikke skynde dig eller jage. Take it easy! Skal hilse dig fra Kirsten og Lissy. Modtag hermed de kærligste hilsener og tanker fra din Emma”.

Nr. Aaby, den 5/2 – 53. Brev fra Jørgen.

”Kære Far, Ja, saa kom du mig alligevel i Forkøbet med h.t. Brev (som jeg takker for), idet jeg havde faaet forklaret af Mor, at du muligvis skulde rekreere dig en Maaneds Tid længere end først beregnet, og det var da ogsaa min Mening at skrive til dig én af de første Dage. – Jeg har imidlertid haft travlt med den føromtalte (tror jeg nok) Fest, som Idrætsforeningen afholder nu paa Lørdag. Vi har kadt den ”Music-Hall”, hvoraf du forstaar, at det fortrinsvis drejer sig om Musik – i forskellige ”Afskygninger” (Trompet-Mundharpe-Savblad m.m.) udført af Amatører her fra Byen. Endvidere har vi engageret en Bugtaler, samt en Duo fra en Naboby. Sidst, men ikke mindst, venter vi os meget af ”Pølsefar fra Middelfart”, der bl.a. gennem et Interview i ”Jyllands-Posten” er blevet kendt for sin Slagfærdighed og Humor – i øvrigt er han kendt af de fleste her fra Egnen, der har besøgt hans Pølsebod – har man først hørt ham én Gang, saa glemmer man ham ikke. Jeg har nu i Aften været til en Slags Generalprøve med de stedlige Amatører samt Teknikere for at prøve Numrene og Scenearrangementet. Den var hovedsagelig (hvad vel oftest er Tilfældet) ret deprimerende, men vi ser alligevel optimistiskt paa Sagen, idet det som bekendt er lettere at optræde for en tætpakket Sal end for nogle enkelte kritiske Personer. I Morgen Aften, Fredag, skal vi derhen (paa Hotellet) igen og pynte Scene og nummerere Pladser, saa det bliver nok paa de smaa Timer, inden vi er færdige. Der bliver Plads til 325 Siddende + ca. 75 Staaende, og naar vi tager 4 Kr. pr. Billet, skulde vi nok kunne redde os en helt god Skilling til vor slunkne Kasse. Folk er egentlig tossede, at de vil give saa meget for en Billet, hvortil kommer Medlemskort (2½ ell. 5 Kr.), men det gør de gladelig, for vi har allerede saa godt som udsolgt fra Forsalg. – Paa Lageret er der ikke overdrevent meget at bestille i Øjeblikket, men vi regner med en Del mere fra den 15. ds., paa hvilken Dato vi overtager Hjemmesalget fra vort Lager i Svendborg, der saa skal nedlægges. Det vil sige, vi, foruden Exporten, kommer til at sælge til Ostehandlere, Købmænd m.fl. her paa Fyn, altsaa faktisk det samme som i Aarhus, blot i en lidt mindre Maalestok. I øvrigt vil vor Export til Vesttyskland sikkert stige en Del paa Grund af den tragiske Ulykke, der har ramt Holland, vor haardeste Konkurrent paa dette Marked. – Blot en kedelig Maade at konkurrere paa, men saadan kan Livet jo være brutalt. – Ja, jeg havde jo Besøg af vor elskede Moder her forleden. Du har sikkert faaet Forløbet beskrevet, men jeg kan da sige, at jeg var meget glad for Besøget og det samme tror jeg ogsaa Moder var. Værtsparret Nielsen brillerede jo endnu en Gang med deres Gæstfrihed og Hjælpsomhed, hvilket lettede Arrangementet meget. – Fra Ingariet(?) fik jeg Hilsen forleden medsamt Portræt af samme, hvilket glædede mig meget, og jeg maa nu se at finde en værdig Plads paa Væggen til det. Ellers har jeg ikke hørt noget fra øvrige Søskende og vice verca, men vi faar nok taget os sammen, naar vi faar Tid, Raad, Lyst og Lejlighed til dette Brevskriveri, der aabenbart ikke rigtig ligger for nogen i det yngre Slægtled! – Naa, jeg maa slutte. De kjærligste Hilsener og Ønsker om snarlig Bedring, fra Sønnen Jørgen. Hils Mor paa Søndag!”.

Vium apotek fredag (udateret). Brev til mor fra Esther. (brevet er taget med p.g.a. kontinuitet af brevenes samlede indhold)

”Kære mor, endelig hører du fra mig. Jeg har ventet med at skrive, fordi jeg gerne ville give dig oplysninger om apoteket og om hvor jeg skal bo. – Gunver sagde nemlig, at to måneder jo nok var vel meget at gå op ad hinanden; så jeg har været på jagt efter værelse her i Virum og fået et lille et med centralvarme og adgang til badeværelse. – Adressen er jeg ikke helt sikker på; men hvis du skriver, kan du jo sende brevet til Virum apotek. – Her er ellers meget rart at være, det hele er jo helt nyt, og næsten helt af glas. Arbejdstiden er bare ikke fastlagt endnu, så meget frihed er der ikke. – Jeg skal senere skrive mere udførligt; i morgen får jeg nok bedre tid. – Emma har jeg ikke fået talt med endnu, men jeg ringer i aften. I aftes forsøgte jeg at ringe; men havde fået opgivet forkert nummer. – Torben hilste jeg på i torsdags inden jeg tog til Ordrup. Han kommer nok ud til Gunver en af dagene. – Nå, nu kommer der en masse mennesker, så jeg slutter nu. – De kærligste hilsener til Bitte, Kai og Kisse og til min søde mor fra Esther”.

Sønderholm 10 – 2 – 53. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Tak for sidst. Jeg kom hjem her med første bil kl. 8 fra Aalborg. Der er en rigtig fyge sne storm, men landevejen er farbar, men jeg er glad for at jeg er vel hjem igen – det havde været slemt hvis jeg var blevet hængende et sted. – Endelig har jeg fundet dette til dig. – Tænk jeg fandt selv ud til Inger*) og Lidde i aftes. Torben kom c. 9½, vi spiste lidt smørrebrød og drak te etc. og kl. 10½ gav Torben en bil til damperen, det kostede 4 Kr. og saa kunde han cycle hjem og kom nogenlunde tidlig i seng – det gjorde jeg ogsaa straks. Baaden lagde sig om paa siden nogen gange i nat. Du maa endelig hilse Frk Hansen og sige tak for smørrebrødet. Jeg spiste det i Københavner Toget. Hils ogsaa andre. – Laurits har vært her efter daabsattest og saa siden har han ringet angaaende forpagtning. Bro Pedersen var ikke kommen hjem endnu saa jeg maa ringe om lidt igen. Prahl kom og vist alle komfirmanderne trods vejret. – Dette er i hast og blot for at sige, at jeg er vel ankommen hjem. Børnene er ikke hjemme endnu saa jeg kan ikke hilse – kun fra mig selv sender jeg dig de kærligste hilsener og tanker og tak for samværet. Din egen hustru.

*)Du maa gerne bo hos dem, men du maa bare sige i forvejen”. (dette brev er skrevet bagpå det følgende brev, som måske er det mor hentyder til i sit brev). (?) den 22/6- 52. Herr Pastor Reerslev, Sønderholm. I Henhold til vor korrespondance vil vi gerne have Dem til Tuen Onsdag den 11 eller Torsdag den 12 Marts 1953. – Emne: Tre humoristiske. – Svar udbedes venligst. Med Hilsen Aage Sørensen, (?) St.

Sønderholm Pgd. Torsdag d. 12-2-53. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Tak for dine breve (to) i dag. Det er godt du har faaet mit første. Man kan ikke regne i denne tid med fast postgang og for øjeblikket kan jeg heller ikke sende nogen pakker afsted, jeg har vasket dit tøj i dag saa, saa snart der er en lysning kan det komme afsted. Vi har saa meget sne i gaarden at det gaa til det øverste af dine gummistøvler. Jeg har tænkt at spørge Niels Søndergaard om at køre sneploven en omgang henimod Søndag – for Kisse og jeg bor helt alene her i denne tid. Naa, nu skal jeg fortælle om sølvbrylluppet; Jeg var saa heldig at komme med den første bil om morgenen, saa Petrea var ikke kommen da jeg kom, men kl.10 fik Prahl og jeg kaffe. Ansgars, Laurits og Chr. Madsen samt jeg kørte med Mikkelsen til Missionshuset hvor festen blev holdt. De har faaet nye lange lyse gardiner i begge sale, som har bevirket at salene var ualmindelig pæne. Der var dækket 4 lange og et paa tværs (tegning deraf) i den store sal og et lille bord i den lille, men det blev ikke brugt, da der blev en del borte paa grund af stormen. Der var bordkort d.v.s. par for par. Jeg sad der hvor prikket i (vises på tegningen) lige over for Johannes Larsen. Inden vi sang til bords, sagde Johs. L. et par ord om de fraværende og den de savnede mest var ”vor præst” og forsamlingen rejste sig og han bad mig overbringe en hilsen til dig fra dem alle sammen. Var det ikke pænt? – Bagefter læste Maler Møller og Ansgar telegrammerne og Ansgar læste dit. Vi sad ved bordet fra 5½ til godt 10, derefter tog en del hjem (især dem der havde været der om morgenen) og resten blev kørt hen til Dalgaarden, hvor der blev snakket, set paa gaver og Ansgar sluttede med andagt før vi fik kaffe og smørrebrød og kørte saa hjem 12½ – formidelst 2.25 øre – lige til døren. I aftes var der højskole og i aften Ø.M. møde hos Fru Stagsted. Kisse blive hos Bodil imens. – Det er morsomt med Caprezs kort. Man kan se hvor begejstret han er. – Jeg skal nok give Kai dit brev saa snart jeg ser ham. – Indstillingsmøde i Nibe maatte udsættes til Lørdag. Jeg er spændt paa hvornaar dette kommer afsted, nu vil jeg lægge den i kassen naar jeg gaar til mødet og saa se om Ejvin kan tømme den i morgen for der gaar ingen biler. – Niels & Petrea tog til Aalborg i gaar, saa de kunde komme afsted i dag til middag, godt de gjorde det. Det er helt mærkelig at vide, at de ikke er her i saa lang tid. I dag fik jeg Kai Nielsen til at se paa skolekort. Kærlig hilsen fra Kisse og din egen Karna”.

Fredag 13-2-53. Brev fra Karna og et særskilt fra Kisse.

”Blot en lille hilsen med pakken som skal afsted nu. – Jeg har slækket taillen i dine pyjamasbukser, saa nu haaber jeg de ikke genere mere. – Her er vist de fleste af dine forskellige ønsker. Jeg kan ikke finde ”Pigen fra Lynggaarden” i løs indbinding, saa det er min du får til laans og jeg kan heller ikke finde noget ”Old English” men jeg haaber dette kan bruges. Og engang til – jeg kan ikke sende æbler, da jeg kan ikke komme ud til rummet (vort særskilte frugthus) da det fryser saa stærkt. – Jeg skal have sendt en pakke til Esther for hun skal have lagener o.s.v. – Der kom i formiddags to adresse kort – en fra Dybdal og en fra Jørgen, saa da vi skulde alligevel ud efter dem, saa kunde vi lige saa godt sender jeres pakker med det samme, ikke sandt? – Kisse spørger om jeg ikke snart er færdig for saa vil Bodil med hende ud til stationen. – Saa vil jeg saa slutte med de kærligste hilsener og tanker, som sendes til min kære Gen som skal cheer-up and keep smiling for the dark cloud has a silver lining. Din Karna. – P.S. Hils du ved de forskellige”.

Sønderholm d. 13-2 1953. ”Kære far. Mange tak for den dejlige lille bog som mor havde med hjem til mig og tak for brevet. Jeg er så glad for bogen, men jeg kan ikke læse det hele endnu, for den er for svær endnu. Vi har fået meget sne, og jeg har ikke været i skole i 3 dage for sneen. Jeg har ikke været ude at stå på ski for sneen er for løs. I eftermiddag skal jeg ud på stationen med en pakke til dig og til Esther og hente to pakker hjem; jeg skal gå hele vejen der ud og tilbage igen og det er jo fire kilometer, men det er også en dejlig tur at gå. – Du må endelig hilse Emma, Esther og Torben hvis du ser dem og sige de skal skrive til mig. Kærlig hilsen Kisse”.

København, d. 15 Febr. 1953. Brev fra Torben.

”Kære Far! Nu da det er Søndag synes jeg lige du skal have en lille skrivelse fra mig, så du ser at jeg ikke helt har glemt dig. – Det var Skade, at jeg ikke kunne komme med forrige Søndag, men Mor har sikkert forklaret dig hvordan ”landet lå” for mig. Mine kammerater havde arrangeret og bestilt samt købt biletter til en tur til Landskrona. Det var vor månedlige udflugt der forestod. I mit sted sendte jeg så Esther for at du kunne få én af dine børneflok at se. Besøget var forhåbentlig vellykket. Da Mor kom tilbage hertil mødtes vi hos Søstrene A.-P. (Anker-Petersen, fars kusiner) til the med en masse mad. Jeg havde overarbejde (hvad jeg stadig har) den aften, så jeg arriverede først der ved godt 21 tiden, men fik stunder til at sludre med Mor alligevel. Al det her overarbejde har til følge, at jeg er temlig træt om aftenen, ligeledes den aften, så jeg tog ikke med ned til båden med Mor, men gav hende en taxa, hvilket Mor fandt all-right. Det var alligevel på tide at gå til Køjs, så det var at spilde penge og tid at tage med derned. – Siden Sidst er der ikke sket noget nævneværdigt, undtaget turen til Landskrona, som var vellykket men kold. Jeg har haft overarbejde alle aftener undtaget de aftener hvor jeg går til sprog. – I eftermiddag har jeg været på besøg hos Asger og Bitten. Det var som sædvanlig hyggeligt. Til middag fik vi Grønærtesuppe og Kalkun, med kaffe bagefter til en ”Apostolads”. Vi pakkede pakke til Hollandshjælpen samt riggede op til at slå ”katten af tønden” i morgen nede i kælderen. Nu slår klokken snart 24 og jeg går til ro. Mon du er blevet indlagt nu? God bedring og mange kærlige hilsener fra din store dreng Torben”.

Sønderholm Præstegaard. Mandag 16 Febr. 1953. Brev fra Karna.

”Kæreste Mand! Tak for alle dine breve – to i Lørdags og et i dag. Jeg synes at spaa en kendelig bedring som vel er. Det var meningen at jeg skulde have skrevet til dig i gaar eftermiddag men saa kom Kisse og Anne-Lise ind og spurgte om jeg ikke vil op og drikke kaffe hos Aage og Erna. Det gjorde jeg saa og bagefter var jeg hen og hilse paa Jepsens – begge steder skulde jeg hilse fra – og om aftenen fik jeg Kai og Preben + Kisse til at høre ”rundbords udsendensen angaaende de unges fritid”. Hørte du det fra 19.45 til 20.45? det kommer igen paa Mandag d. 23. ds. Det kunde drengene forstaar. Kisse, Kai og jeg var i kirke – Bitte var hos en veninde i Nørholm el. Østerdito og kommer hjem engang i dag. Jeg var til alters igaar, men Kai kunde ikke rigtig komme i gang – han sad bag ved Ottes og han troede de skulde til alters da de rejste sig, men de gik saa faldt Kai fra – Han blev saa glad for skierne at han straks købte sig bindinger og fik dem ordnet og var ude med dem hele eftermiddagen i gaar. – Det var et pænt brev fra Esther – vi fik en dito – naar Bitte har læst det skal du faar det at se. – Jeg faar travlt med at skrive breve i disse dage – til dig – Emma som skrev til mig før jeg besøgte dig – Torben som tak – Jørgen som ikke skrev men sendte os et dejligt stykke ost – saa Esther – derefter Topsy som har fødselsdag d. 20 ds. og Tootie. Det er rigtig hvad du skrev om bitterhed – der har jeg bedt om for længe siden – ligesiden vi ventede afgørelsen, men vi skal leve og saa er det bedre, at lide uret end at gøre uret – Man behøver ikke at tro man er martyr fordi man tænke saadan. -– Nu er (har) der endelig været indstilling i Nibe, det meste usmagelige og uværdigt opbud og narrestreger man kan tænke sig. Det eneste mandfolk der er dernede er Kjeldsen. Tænk denne her kendte Balslev (ham med kultur o.s.v.) ham havde de hørt, men kasserede straks – hvorfor – hold dig nu fast – fordi han var skallet. Saa kan du tænke dig til resten. – Bro Pedersen’s mand var her Lørdag morgen med selvangivelsen, saa jeg fik den afleveret i rette tid. – Jeg ringede lige nu til Erik og forhørte om han kunde ringe til Gothen og det vilde han i dag sagde han. Men du har lige faaet brev fra Erik ikke? Men nu er det gjort. Du ved Skovmand Christensen fra Friskolen han var her forleden og jeg skrev under paa nogle papirer. Han spurgte til dig og han haabede, at du kunde faa saadanne behandlinger som han har faaet – for de havde holdt. Nu syntes jeg, jeg havde saa meget at fortælle men nu er det borte – kun det at Kisse og jeg sender dig de kærligste tanker og hilsener til vores Farmand”.

Sønderholm d 19-2-53. Brev fra Bitte.

”Kære far! Ja, nu er det ved at være længe siden jeg har skrevet til dig, så nu faar du lige et par ord. – Jeg har hørt fra Rørvig, du ved, der jeg skal op til sommer. De venter mig derop d. 15 maj til 15 september evt. længere. Jeg sender et kort med, så du kan se hvordan der ser ud, jeg synes det er kønt. – Den 10 marts skal der være en fest ude på kilden. Det er alle de piger, der går på Martaskolen. Piger fra alle holdene skal selv levere underholdningen; en pige fra mit hold og jeg skal opføre ”Hans og Trine”. Så sagde frk Halsko, vores lærerinde, om jeg ikke kunne spørge dig om du ikke ville lave en lille sketch om en ung mand, der er forelsket i to unge piger, den ene en smart og fiks og som er lidt dygtig, og den anden en dygtig og sød, huslig ung pige. Han aner ikke hvem, han skal tage, men det ender selvfølgelig med, at han tager den huslige. Tror du ikke nok, at du kan lave en lille sketch ud af det; den må ikke vare længere end 15-20 min. – Jeg har talt med oversygeplejersken på amtssygehuset og er blevet indmeldt til foråret 1954. Jeg glæder mig meget til det. Mor har vist skrevet og spurgt om du vil skrive til Børkop efter en ansøgning. – Nå, jeg må slutte, jeg skal til gymnastik nu. – Mange kærlige hilsener fra din hengivne Bitte. – Håber du snart kommer hjem”.

20/2- 53. Brev fra Karna.

”Kæreste Mand! Nu er du saa endelig kommet indenformurerne og jeg haaber, at det vil hjælpe dig paa den sidste del af din kur. Hvordan mon det gaar med din nye sovekammerat – mon han snorker? – Jeg har klippet flere ting ud af aviserne, som jeg havde tænkt at sende dig i dag, men nu vil jeg hellere vente lidt og se hvordan det gaar for dig om du blever slaaet mere ned eller op eller hvad ved jeg – I dag har jeg faaet brev fra Trea og Niels. De har det godt og er ude hver eneste dag saa det gaar godt. Stinne og Aage Jensen kommer hjem d. 2 Marts. – Jeg havde en lille visit af Erna Andreasen i aftes, saa det var morsomt nok at jeg skulde faa brev allerede til morgen fra Petrea. Erna fik kun en cigar. Aftenen før kom Jens og Pouline en tur fra 8 til 12, fik kaffe etc. Den aften havde vi fuldt hus. Bitte havde sykursus i spisestuen – jeg mine venner herinde og Kisse ”klub” i legestuen. Kisse skulde ellers have været hos Mona, men der var optaget derfor kom de herop. Vi kunde høre de sang for fuld kraft igennem de forskellige lukkede døre – ”Jeg bærer med sil min byrde”. – Jeg skal nok nu sende brevet til E. Jensen og medens jeg husker det. Har du skrevet til Dølle om pinsen? Jeg tror ikke de kan til den tid, da det er saa nær paa Englandsrejsen. Husk kroningen er vist 2. Juni. Men saa kunde det nok gøres en almindelig week-end imellem paaske og pinse. Naa nu kan du tænke over det. – Jeg ringede straks til Erik, men han viste det. Han sagde straks da han tog røret ”Jeg ved det” ”Jeg har talt med Dr. Gothen i gaar eftermiddags og han sagde, du skulde kommer om eftermiddagen”. Erik og Bay er nu lettet, for Erik sagde igaar at de to var ved at eksplodere, men saa kom løsningen. Alf. Stof. ringede i aftes for at høre til dig og jeg skulde hilse. – Dette er saa en meget lille Søndagshilsen. Prahl’s kommer ved du nok og Laurits til børnene om formiddagen. Kærlig hilsen fra Kisse og fra Kai skulde jeg sige, at han skriver nok snart. Mange, mange kærlige tanker og hilsener til dig fra din egen Karna. – Nu har jeg skrevet til Jørgen – Torben – Emma – Esther – Tootie og Topsy i denne uge”.

Sct. Hans hospital d. 20/2 – 53. Brev fra Emma. (brevet er åbenbart sendt til Sanatoriet Dianalund)

”Kære far, lige et par ord til dig før jeg lister i seng – klokken er som sædvanlig mange! – Det var rart at høre din stemme i går – og det var sødt af dig at underrette mig, før du tog af sted! Forhåbentlig har du det godt, hvor du nu befinder dig – håber det er en rar medpatient, du deler værelse med! Men far lov mig at lade være med at diskutere jeres sygdomme, du finder ikke noget mere deprimerende. – Her går det ellers godt. Vi har næsten hver aften været nede på Kvindehospitalet og øve os i vores komedie, du ved ”En spurv i Tranedans”, det går vældig godt – vi morer os vældigt. I morgen aften skal vi have generalprøve – og smørrebrød bagefter. Vi har fået lov at invitere en gæst med hver – jeg tager Lissy med – Kirsten har aftenvagt. – Hele næste uge skal vi give forestilling hver aften – undtagen fredag, hvor vi har afslutning af vore forelæsninger med skriftlig prøve om eftermiddagen og festlig sammenkomst med lægerne om aftenen nede i vores store dagligstue. Ligeledes skal vi give forestilling d. 1. og d. 2. marts så du ser tiden er fuldt optaget. – På Søndag får jeg besøg af Torben og Esther, de har ringet i går, men jeg talte ikke selv med dem. Der lå en besked til mig. – Jeg må desværre bedrøve dig med, at jeg endnu ikke har talt med nogen af dem og fortalt, at du nu er indlagt, men hvis det ikke sker før, så fortæller jeg dem det jo selvfølgelig på Søndag. Men jeg tror nu nok jeg vil forsøge at ringe til en af dem i morgen. – Det glæder mig meget at du og Esther nu endelig har ”fundet” hinanden igen – det har rigtignok også taget lang tid!! Jeg glæder mig til at tale med hende på Søndag. Det er dejligt, at vi sådan kan se hinanden af og til – det liver altid lidt op – i hver fald på mig! – Nu må jeg også se og komme ned og besøge dig en dag. Villadsen (som jeg skal hilse dig mange gange fra) og jeg snakkede forleden om, at vi godt kunne tænke os at køre ned til dig på en af mine fridage – en lille eftermiddagstur. Du må lige fortælle mig hvornår der er besøgstid. – Nå kære far, jeg må slutte for denne gang i håbet om, at du nu snart må komme i god bedring. – Forstanderindens søster (Gudrun Bruun), som vi talte om sidst, I var her, er død og blev begravet i lørdags. Til slut sender jeg dig mine Kærligste hilsener og tanker fra din hengivne datter Emma. – ”keep smiling!” – dad. Skal hilse mange gange fra Kirsten og Lissy”.

Sæby den 22/2 53. Brev fra Poul Reerslev, cand. Pharm.

”Kære Broder! Jeg talte iaften med Karna i Telefonen, og fik lidt at vide om Dig, og at Du nu endelig efter en meningsløs lang Ventetid, var kommet under kyndig Behandling. Jeg forstod ogsaa paa hende, at Du nu selv er klar over, at Du er syg, og saa haaber jeg inderligt, at Du maa blive af med alle de triste Tanker Du har tumlet med, som f. Ex. at Du ikke skulde kunne komme til at udfylde Dit Embedes Mange Pligter, økonomiske Spekulationer, der i deprimeret Sindstilstand vil blive overdimensioneret, og megen Frygt kunde spares. Det her maa kun ses som Sygdomstegn, og naar Du kommer saa langt, at Du i Tillid til, at alt vil blive ordnet til det bedste, kan skyde Bekymringer af Dig, er jeg overbevist om, at Du snart skal komme paa ret Køl med Dine Nerver. Saa har Du saamænd kun godt af, at blive spændt fra et Stykke Tid, og jeg tror, der for Dit Vedkommende er sket paa et tidligere Tidspunkt end det skete for vor kære Farmand. Selv med hans haarde Angreb maa man da sige, at han kom til at kunne klare sin Gerning i mange Aar til sine Klienters fulde Tilfredshed. – Jeg er ikke et Øjeblik i Tvivl om, at Du klare Dig igennem dette, og saa er der maaske af en anden Grund af Betydning, at Du har maattet igennem der. Jeg tænker paa Børnenes Forhold til Dig, og specielt Esthers. Jeg forstod paa Karna, at hun ved Din Sygdom, var kommet til at tænke i andre Baner end før, og det skulde glæde mig om det var saadan. Vi har her i Vendsyssel et Mundheld der siger, at ”hvor Fanden slaar én Dør i, der slaar Vorherre en anden Dør op”, og det skal vel sige saa meget, at vel skal man have sin Omtanke med sig i hvad man gør, men man skal vare sig for unødige Bekymringer. Det hjemlige behøver Du da ikke at bekymre Dig, naar Du har Karna. Hun skal nok klare Grejerne, og Du har da ogsaa en god og forstaaende Ven i Biskop Erik Jensen. Altsaa, frisk Mod, kære Broder, og se kun fremad med gode mod. – Her gaar det saa slideligt, som Farmanden sagde. Der er jo ikke saa forfærdelig mange Lyspunkter i min Tilværelse, men det har jeg næsten slaaet mig til Taals med. Jeg havde en lille Visit for nogen Tid Siden, af Poul Erik Bondes unge Enke Sonja, da hun var paa et Besøg hos sine Svigerforældre her. Hun der jo har lidt et smerteligt Tab var forbavsende rolig, og saa uhyre fornuftigt paa sin Situation. Kun da vi kom til at tale om Poul Erik kom Taarene frem, men blev hurtigt tvunget tilbage, og hun kan efter hvad Finn siger være helt munter. Hun har nok gjort sig Anstrengelser for at live lidt op hos Svigerforældrene. Hun har en lille 2-vær. Lejlighed i København og der er Aase kommet til at bo, saaledes at de 2 deler Udgifterne til Husleje og Kost. Da jeg fortalte Sonja, at jeg ikke havde hørt fra Aase siden Jul, lovede hun, at hun nok skulde give Aase en Opsang, og nu har jeg endelig hørt fra hende, men det er ikke meget hun fortæller, F.eks. ikke et Ord om, at hun har forsøgt at komme ind ved Telefonvæsenet, men var for ung (gad vide om Inger har haft med det at gøre?) det er noget jeg har hørt via Finn, og altsaa noget Aase har skrevet til sine Bedsteforældre. Finn har af og til sine Nykker, men lige for Tiden er han sød og flink, og i Aften skal vi til en vældig fin Koncert i Frederikshavn. Det er Aalborg By-Orkester med Professor Henry Holst som Solist, Du ved ”Sæbydrengen”, der er blevet Professor i London. Han skal bl.a. spille Max Bruch’s Violinkoncert, og vi glæder os. Vi skal køre derop med Dyrlæge Lysemon og hans 2 Ældste, Margit og Gunnar. Fru Lysemon ligger paa Sæby Sygehus og bliver behandlet for Ischias, det Skind, saa hun er forhindret. Jeg aftalte med Karna, at hun en Torsdag skulde tage herop saa vi kunde faa snakket lidt mere sammen end de 3 eller 6 Minutter i Telefonen. Det kan vel ogsaa være rart for hende at koble fra en Dags Tid. – Naa, Hjerte Broder, nu maa jeg slutte af her med de kærligste Hilsner, og de varmeste Ønsker om God og snarlig Helbredelse af Dit flossede Nerve-System. Din hengivne Broder Poul”.

Sønderholm Fredag 27-2-53. Brev fra Karna.

”Kære mand” Pennen er kaput men kan hjælpes med en ny hylster formedelst 10 Kr. som jeg vil ofre paa den paa Mandag. Dette skulde lige være en Søndags hilsen ogsaa med flere hilsener fra Jepsens – Margrethe Pedersen – samt damerne her i aftes – samt Prahl og Kai Nielsens – Ansgar – Ejvinds – Laurits og Gissel der var her og spise i Tirsdags og bagefter til kaffe sammen med Murer Jens Christensen (der kørte ham til Aalborg). Der var mange der hørte og saa hans dejlige billeder – I aften skal jeg hen til samtalemøde hos murerens. – Nu er der foraar i luften. Her i stuen er mine to ”brændende kælighed” ved at blomstre den ene kraftigere end den anden. Det er ikke morsomt at skrive med denne pen da den forsvinder ind i hylstret hele tiden – nu i øjeblikket holder jeg fast paa selve guldpennen – Det kan vel gaa indtil jeg faar krampe el saadan noget. – Dr. Brint-N. var her i dag for at se til Kai, da han havde temperatur til morgen og havde stadig ondt i ryggen, men det er kun influenza og han kunde vist nok begynde paa Mandag. Ham skulde jeg hilse fra. – Maler Jensen er oppe igen – Fru Gaardahl har faaet en datter tror jeg det er i Nibe. – Den 9. Marts er jeg inviteret ud til Stærhs til middag kl. 6½. Han viste ikke du var syg sagde han. Saa blev det til jeg skulde kommer alene og ellers hilse dig. – Jeg vedlægger Niel’s brev som du vil nok passe paa. – Der var ingen brev i dag, saa regner jeg at jeg faar et par ord i morgen. Dette skal jeg have med rutebilen. Saa haaber jeg at du har det godt og er ved godt mod stadigvæk – Nej – det er ikke til at holde ud med denne pen saa jeg er nød til at holde op og sender jeg dig de kærligste tanker og hilsener fra os alle her men især fra din egen Karna”.

Sønderholm d. 1/3 1953. Brev fra Kirsten, Bitte og Karna.

”Kære far. Du må meget undskylde at jeg ikke har skrevet til dig før nu, jeg har ikke så meget tid til det, for kl er blevet 10 og jeg skal i seng nu. Mor er til bryllup i aften og jeg sover inde hos mor om natten, det er så dejligt. – Den lille oppe på gården er blevet meget stor og kan vrøvle lidt. – Kai og mig har tømt det gamle hønsehus for kvas og store kloder. Det går godt i skolen. Nu skal jeg i seng og nu må jeg slutte brevet til dig. Kærlig hilsen Kirsten”.

”Kære far. Du skal også lige have et par ord fra mig før jeg skal i seng. Vi har det alle godt og håber det samme for dig. Det er godt at du har fået eneværelse, så du er fri for snorken og ”dunst”. – Det var kedeligt at du ikke kunne skrive en lille sketch, men jeg forstår dig så udmærket. Men det skal nok blive morsomt alligevel. Jeg er spændt på hvordan jeg klarer ”Hans og Trine” for ca. 600 mennesker, men det går nok håber jegl – Nu har jeg kun en måned tilbage på mit kursus, vi slutter d. 27 marts. En dag i denne måned, skal vi have vore mødre derud til spisning, det bliver morsomt. – Nu vil jeg slutte. Jeg tror også mor vil skrive lidt til dig, når hun kommer hjem fra bryllup. – De kærligste hilsener og ønsker om god bedring sendes fra Bitte”.

”Natten til Mandag – Kæreste Mand! Nu har jeg faaet min pen tilbage i en hel anden form, men om det senere. Først skal jeg hilse dig fra saa mange at jeg kan bare nævne at der var hele Restrup og hver eneste spurgte og sendte hilsener og saa var der Nygaards – Lillian og Jens Rubæk – Lærer Knudsens – Bøgh Christensens – og Juul og Kirsten som flyttede op i den ene stue i morges (på gården). Han er begyndt i marken og vilde hjælpe Aage med at tærske. Den 9n ds. skal vi have afleveringssyn + præstegaards dito og den 12’ ds. auktion. Det mener raadet at det vil være det bedste. Saa har jeg i dag el. eftermiddag skrevet giro kort til Tandlægerne Rasmussen og Larsen – Apotek og 200 til Magazin – saa synes jeg det begynde at lysne, saa vil jeg ogsaa haaber for dig at det vil gøre ligesaa. Kai, Bitte og jeg var i kirke i dag. Kai og jeg gik til alters sammen. Bodil var heroppe igaar og hjalp Kisse, saa fik hun lov til at komme op og have hygge aften og Kisse havde aftalt, at hun skulde blive, saa sov vi tre mand stærke i vores senge og det gik helt godt. – Det var meningen at dette skulde have været i pakken med dit rene tøj, men nu da jeg saa paa sokkerne, saa var der flere huller i den ene og jeg er ikke varm paa at stoppe kl. 2 om natten, saa sende jeg dette afsted saa faa du en hilsen mindst en dag før. I morgen kl. 9½ kommer Wiggers og hente mig efter først at have hentet Prahls. P. skal tale i morgen aften i Aalborg og da Elsabé ringede i eftermiddag og vilde have hentet mig ud til sig i eftermiddag, saa tager jeg med til Aalborg i morgen, da jeg har Gissels returbillet. Saa har jeg tænkt mig at tage op til Poul paa Torsdag, hvis alt gaar vel. Saa søde mand ikke mere denne gang. De kærligste hilsener sendes dig med mange, mange gode ønsker om en god og snarlig bedring, din kone”.

Sønderholm Pgd. 3/3-53. Brev fra Karna.

”Kæreste Mand! Det var rigtignok et langt brev jeg fik igaar lige inden Wigges og Prahl (kun ham, da en af drengene var syg) hentede mig til konvent. B.s bor dejligt ud i Trængstrup. Jeg skulde hilse dig fra dem alle sammen H.J. Pedersen – Nielsens Romdrup – Knudsens – Erik Madsen, Roesens, Christensen Gunderup – Wiggers og Prahl samt Bredsdorfs. — Lille far, nu maa du ikke hænge dig i Farmands tilfælde i 1912, for det første er det nu saa længe siden og for det andet har det slet ikke noget med dit tilfælde at gøre, saa maa du nu lad den komplex flyve samt det med sygekassen, det hele ordne sig nok. Sig mig, hvorfor skulde det være anderledes med dig end de andre – Naar det saa trække saa længe ud med svar fra sygekassen, hvorfor rykke ikke Dianalund selv – Møller har sendt sin skrivelse ind til direktoratet straks, jeg talte til ham om det. Saa – mand, hvad er det for en snak om økonomisk sammenbrud – hvor skulde det komme fra nu, da vi er lige straks fri for gaarden og Esthers skyld er betalt? – Mand! Man maa sige at det var en slem besked at faa angaaende længden af opholdet. Overlægen har nok givet dig det svar for at faa dig til at slappe af, saa maa vi andre ogsaa se tingene i øjene og retter os derefter. Efter dette kommer du altsaa ikke hjem til Paaske, men naar profeten vil ikke kommer til bjerget saa maa bjerget kommer til ham. Efter Paaske – naar Esther og Bitte begge to er hjemme – Esther vel nok om aftenen og Bitte ogsaa om dagen. – I gaar aftes, ved du nok at Prahl skulde tale i Aalborg, saa kørte Pedersens os ind kl. 5½ – saa gik jeg hen til Elsabé og hun kom 10 min efter og vi havde en rigtig sludderaften lige til 11.25, saa kørte hun mig ind til rutebilen. Aage laa i sengen af influenza, men kom ind nu og da og snakkede lidt, han trænge til at komme væk lidt, men saa vil han ”gaar fallit” hvis han gjorde. Olaf Larsen er paa pumperne, han søger om at kommer til Island vist. Aage talte med P.C. Jakobsen og da han hørte hvor du var henne saa sagde han straks – han skal nok komme hjem rask derfra. – Det er et morsomt brev fra Caprez ikke! Han er vel nok rørende. Jeg skriver i dag til Dølles – Kisse fik et brev fra Søster med tak for gaven. – Nu maa du ikke skrive saa meget, naar du bliver nervøs af det. Du skulde ikke skrive mere end et højst to ad gangen. Jeg er spændt paa, om du gaar til væven eller til snedkerværkstedet. Du bliver sikkert glad for det. – Jeg sender skoene som de er, for da du har faaet mere kød paa kroppen saa skulde de ikke slubre eller (slu)pre. – Her har du lidt at læse i og se paa og saa pakke jeg dette og saa vil Bitte nok køre ud med det, saa du kan faa det saa snart som muligt. – De kærligste hilsener fra os alle her. (Kai er begyndt igen) din Karna”.

Sæby 5/3 53. Hilsen fra Poul og Karna.

”Kære Broder! En lille Hilsen skal Du have som Forløber for et snarligt Brev. Tak for Dit Brev, som kom igaar. I dag har jeg Besøg af Karna og vi hygger os, men savner Dig i Trioen: Paa snarligt Genhør, nu overlader jeg Pladsen til Karna. Kærlig Hilsen Poul”.

”Kære Mand! Som du ser er jeg i Sæby. Kom kl. 10.05 og gik lige over til Fru fod. Hansen som var mere end henrykt for mit besøg, saa kom Poul og derefter fik vi kaffe med æg og krydder etc., havde det hyggeligt og kl. 11.15 gik Poul tour medens Fru H. saa til mine fødder og hun fortalte mig, at der var svamp i mine to storetaanegle – ret hyggeligt ikke? men ved brug af lidt lapis salve, vil det nok med tiden forsvinde. Jeg skal hilse fra hende samt Riis Larsen, som vi lige hilste paa da vi gik en lille tur. Efter vi havde spist til middag her sammen med Finn, ringede jeg til Troustedts og talte med Erling – Jeg skulde hilse fra dem begge. De skulde rejse til København i morgen aften over til sin mosters 90 aars fødselsdag og en af de første dage af April, rejse De til Tunis og bliver borte en maaned. Polle skriver til dig et rigtigt brev saa snart han har sundet sig lidt. – Ved du hvad! Jeg syntes ikke du skal blive ved at tale til Dr. Gothen om de chokbehandlinger, naar de høje herrer synes ikke om det og da du er i en kur nu, hvorfor ikke venter og se hvad resultat det giver – Kan du ikke være sød og være taalmodig og samtidig lad være og bekymre dig om de ting herhjemme – specielt økonomien. Vi har loved dig, at alt skal el. vil blive ordnet paa bedste maade. Det med gaarden skal du slet ikke tænke el. blande dig i for Laurits og Aage gør deres bedste for at du skal faa det mest muligt ud af det. Angaaende motoren – det maa Niels Juul selv om, sagde Laurits – fordi nu kan man købe et saadant altsaa nyt for 9-1100 Kr. men den gang vi overtog den, kunde sligt ikke købes for penge. Vil du love mig at du ikke vil skrive til de forskellige i menighedsraadet angaaende den slags ting – for vi har drøftet spørgsmaalet. – Nu er der ikke plads til mere og desuden var dette kun en lille hilsen, som du faar før søndag. De kærligste hilsener fra din Karna”.

Sønderholm Pgd. Søndag aften 8-3-53. Brev fra Karna.

”Kæreste Mand! Nu er det paa tide at jeg lad høre fra mig, men da jeg vidste at du fik besøg af Erik i morgen, saa havde du en oplevelse for en tid, saa haaber jeg du er bleven oplivet af Eriks besøg.- Her har jeg meget travlt med mange forskellige ting. I dag talte Sloth-Kristensen her kl. 14, da Prahl har fri til Tirsdag. Saa kommer han her til konfirmanderne hver Tirsdag og Fredag indtil d. 22 ds. S.K. talte meget godt og der var en del i kirke. Han var hjemme her og fik kaffe samt hans chaffør, der var en af Bette Madsens sønner, Alfred. Børnene kunde ikke lade vær og sige bagefter – ”som han lignede Johannes Bondesen”. Kai og Bitte samt en veninde er op til dilletant ”Uldkræmmerens drenge” med Lise – Tove og Gunhild Olsen og Elly (Andreasen) samt Andersen i brugsen – Peter Simonsen – Hollesens tvillinger – Laurits Ullits og Chr. Jakobsen. De spillede meget godt synes jeg. Kisse og jeg var oppe i gaar eftermiddag til generalprøve formedelst 50 Øre per mand. Preben S. har boet her i nat hos Kai, han hjalp ham igaar med en masse brændsel og andet. – Angaaende gaarden, saa er hestene solgt – Maja til Husum for 1,400 tror jeg – Molly for 900 til en mand, som Laurits kender og plagen gik for 1.250 til Bisgaard. Det var heldigt, dagen efter faldt de – Juul har købt to store belgier, 7 jydsk – pæne nogen for 2.500, saa man maa sige vi har været heldig – Aage og Laurits gøre alt hvad de kan for at faa saa meget ind, som muligt til dig. Der kommer folk hele tiden for at se paa tingene og er opsat for at byde, det ser ud til at kunde give mere end Juul regnede med. Aage var herned med brændet, som han har haft op og savet samt vore legetræer – til hønsegaarden og min tøjsnorpæle – Paa auktionen vilde vi slet ikke faar noget for dem og naar vi kan bruge dem her, saa er det ogsaa rigtigst at lade dem kommer herned. Henrik Permin var her i eftermiddag for at se paa køerne – Anton Munk vil hav to og Husum vil ogsaa hav nogen – saa det er helt spændende. Nu har Chr. Pedersen været oppe og lappe ladeporten og saa vil Aage hvidte det hele i næste uge, saa det maa være nok – det mente Laurits, det kunde gaar an – Nu faar vi se paa Tirsdag. – Jeg sender dig en af de første dage en lille pakke med din regnfrakke samt et par formkager, du kan have at traktere med, de skulde kunde holde sig uden at blive tørre. – Du ved i morgen Mandag skal jeg ud til Stæhrs. – Jeg er spændt paa om Erik og Gurli vil have mig med til Herning d.19 ds. Du ved, vi blev inviteret med den dag el. den gang Søren Nepper kørte os hjem fra konfirmationen. – Tootie og Svend ringede forleden morgen for at høre til dig og spørge om de skulde tage ned til dig, men det sagde jeg, at det behøvedes ikke, var det ikke rigtigt? Jeg fik brev fra Torben forleden samt en pakke tøj, men pakken blev først hentet imorges, da jeg har ingen at sende ud før Kai har tid. Bitte har travlt med alle sine gøremaal ligeledes Kisse – der er foraar i luften tror jeg. I øjeblikket dufter stuen af erantis. – I aften har jeg haft en af mine smaa nederlag. Jeg var ved at strikke noget pænt til Kisse og saa viste det sig, at jeg havde tvundet garnet, som kan ske naar man bliver kaldt væk, som jeg gjorde i begyndelsen og saa i aften har jeg maatte trevle c. 13.000 masker op og begynde forfra, men det bliver først i morgen, for nu vil jeg forberede en tilbagegang til min seng, men først vil jeg sende min mand de kærligste hilsener og en god nat, kys fra hans egen kone. Børnene skulde jeg hilse fra”.

Sønderholm Pgd. Onsdag form. 11/3. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Tak for brevene i dag, jeg fik to paa eengang. Saa vil jeg svare de to spørgsmaal først: (1) Roesen sagde til mig, naar han havde dem pengene samlet alle sammen, saa fik jeg dem – saadant sagde han til konventet. (2) Det vil Erik Jensen tager sig af – sagde han til mig sidste gang jeg talte med ham for ellers har jeg ventet paa Brint Nielsen for at faa ham til at hjælpe mig, men han er saa optaget, at han ikke har været her forbi længe – saa bare rolig. Nr. 3 angaaende kartofler, korn etc – det ordner Laurits, han har købt noget, Husum noget – Juul noget o.s.v. Du kan tro, jeg havde en travl dag igaar foruden det huslige etc. rengøringen etc. og Pastor Prahl, saa kom raadet kl 1½ og den sidste gik, Laurits kl 6 ¾. Det var velgørende at se hvor venligstemt de alle var (Maler Møller og Chr. Jensen var ikke til stede) og jeg skulde hilse dig fra dem alle. De havde præstegaardssyn – radiatorene i din stue – hønsehus, garageport – solbænk i vestgavlen og noget over dørene i køkkenet. Det syntes jeg var passende iaar. Murer Christensen var her imorges og se paa hønsehus og Erling (Ansgars) komme i eftermiddag og se paa træarbejdet og saa har vi faaet lov at faa teknisk strøm indlagt – synes du ikke det er pænt af dem. – Der var ogsaa kirkegaardssyn og saa endelig afleveringssyn – og raadet var ualmindelig flink syntes jeg – Vi har kun at hvidte ind i kostalden (og det gøre Aage) for Juul syntes det er for tidlig udenfor, hvis der skulde komme frost – og male vinduer og døre, men Laurits har lige sagt, at det syntes Juul at det er ogsaa for tidlig saa vilde han vist selv gøre det naar den tid kom, hvis vi vilde betale for malingen. Alt det andet med den store syd ladeport og noget i stalden og loftet tog raadet sig af. Kan alt det ikke berolige dig? – Ind imellem det igaar, skulde saa Bitte afsted og hun var helt syg af nervøsitet (blindtarmsfornemmelser og lignende). Signe lave(de) kaffe og vaske(de) op, saa det gik alt sammen. Da Laurits var gaaet, saa gik jeg op med Kisse og saa ”Askepot” og slap af i 1½ times tid – kom hjem og gav Kai og os selv noget mad og gik saa paa hovedet i seng. Jeg kunde simpelt ikke mere. – Det er rart at du kan tænke dig at faa din cykle sendt over. Kai skal lige hjælpe os at faa tørverummet helt tømt, saa haandværkerne kan begynde. Jens Chr. Sagde, hvis han skulde begynde i dag vil han faa en af hans mænd til at smide tørvene udenfor, saa kunde de komme i kælderen paa Lørdag naar Kai har fri. Nu vil det hjælpe snart med Kai’s hjælp, naar han er færdig med aftenskole til April. Kai og en af svendene var herud forleden og maale op og regne ud og det vilde koste 211 Kr. Vi skulde ikke give arbejdsløn – det var vel nok pænt. Jeg skal op i forsamlingshuset til afslutningen med aftenskolen – Bitte og Kai skal ogsaa med. Pastor Prahl skal fortælle, der er kaffebord, men Prahl kommer kl. 7 og konferer kirkebøgerne. Forresten jeg vil spørge dig om du vil have en af vor lokale aviser sendt over? Nu kærlig hilsen fra din Karna”.

Auktion i Sønderholm. (udateret annonce i en unavngiven avisen)

Paa grund af forpagtningsforholdets ophør lader pastor Svend Aage Reerslev, Sønderholm, bortsælge ved offentlig auktion, der afholdes i Sønderholm præstegaard torsdag den 12. marts kl. 13 følgende besætningsdele og maskiner:

1 binder, 1 tærskeværk ”Dronningborg 15½”, 1 halmpakker, 1 kværn, 1 elektromotor 7½ hk, 1 15-rækker saamaskine, 1 plov, 1 dobbeltrenser, 1 enkeltrenser, 1 pigharve, 1 fjederharve, 1 sæddækker, 1 markør, 1 ukrudtsharve, 1 ajletønde, 1 nedfælder, 1 ajlepumpe, 1 sprederende, 2 kassevogne, 1 fladvogn, 1 jumbe, 3 stk. seletøj, 1 malkeanlæg, forskellige smaaredskaber, 6 sortbrogede køer, 2 smaa kvier og 3 grisesøer. – Undertegnede giver som incassator mig bekendte vederhæftige købere kredit i 6 uger. Nibe, den 2. marts 1953. H. Dalgaard, landsretssagfører – auktionsleder.

Sønderholm Pgd. 12/3 1953. Brev fra Karna.

”Kæreste Mand! Nu er det overstaaet og der kom 15.800 kr. ud af det i dag. Det var velnok en mægtig kom sammen c. 40 biler parkeret langs landevejen fra midt paa bakken og ned til skolens have og masse af cykler. Laurits og Aage er alligevel glad for resultatet. Det gik som det gaar saa tidt – det man venter vil gaar højt, bliver ikke meget og det man regner skal give lidt giver meget mere end ventet. Du ved Juul bød 5½ tusind for redskaberne og det gik for vist godt 7. Hestene, korn, kartofler og roer + en gris og 10 smaa grise er ikke indbefattet i de 15.800. Naar det hele er klarlagt, saa kan jeg bedre forklare mere, men i øjeblikket er jeg helt ører i hovedet af det alt sammen – men jeg syntes du skal lige have et par linier. Lige siden imorges har der været noget, kl. 7½ kom murerne og begyndte paa hønsehuset – kl. 8½ tog jeg til Tostrup til eksamen og da kl. var 2 ¼ kørte Fru uddeler Nielsen mig hjem og fra den tid, har jeg været hernede og deroppe lige til klokken var over 6 – kom hjem og ordnede forskelligt og gik over og betalte skatten hos Ejvind. Saa gik jeg lige op til Trea for at tale med hende om slagtningen (den 23 ds) og om hvad tid Søren Prahl skulde have kaffe i morgen, da jeg skal til eksamen i Nyrup kl 8½. Kisse og Kai gik med deroppe – Bitte gik i seng, da hun havde hovedpine. Nu har jeg sendt pengene til din ophold plus 50 kr til dig selv. – – Mon Emma kommer ned til dig før det er overstaaet hos Willadsens? Du behøver ikke saadant at spare altfor meget paa din kage, for hvis du ikke kommer hjem til Paaske, saa kan du faa en lille pakke igen med bøgerne og saadan noget. – Der staar i avisen i dag at Erik J. er over i Thisted omegn paa visitats og kommer ikke hjem før i næste uge, saa der gaar nogen tid før jeg hører fra ham angaaende hans besøg. Jeg skulde hilse dig fra Prahls, Kai Nielsens, Jepsens, Lottrups, Ansgars, Sinus Pedersen (Eriks far i Tostrup, han var til eksamen istedetfor Bernhard Nielsen – han havde faaet et 200 pund’s et eller andet over sin ene fod. Saa skulde jeg ogsaa hilse dig fra Skovmand Christensen og mange andre, men jeg kan ikke orke mere, jeg er ligeved at faar kvalme af træthed. Dette bliver nok det sidste brev inden Søndag, men det kan nok gaar an ikke? Jo, jeg skulde hilse dig saa mange gange fra Aage, Erna, Dalsgaard og ikke mindst fra Laurits. – Naar du kommer hjem en gang, saa skal vi have dem herned til et eller andet ikke sandt? – Jørgen ringede i dag – Bitte snakkede med ham, men i aften ringede hvem tror du? Topsy for at høre hvordan det gik, for hun havde hørt gennem Mølgaards – der havde hørt igennem Hanne, at vi begge to var paa Dianalund – jeg var paa rekreation. Saa kunde jeg berolige hende – Det var nok det med Vedbygaard og mig. Naa sødeste mand nu maa det være slut kl. er over 11. Saa de kærligste hilsener fra os alle her, men især fra din Karna”.

Sønderholm Pgd. Søndag aften 15/3 1953. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Tak for dit brev i gaar og for pakken med brevet. Ja, nu kan det ikke gaar længere med vasken – saa det skeer i morgen og Tirsdag, da der er meget der skal igennem. Jeg har maattet lægger i blød i eftermiddag meget imod min lyst, men da vi havde varmt vand, saa maatte jeg til det, saa kan jeg forhaabentlig bliver færdig til Paaske. Saa – lige i de første dage kan jeg ikke lover regelmæssige breve, da tiden er rigtig optaget. Pastor Prahl er to gange – onsdag eksamen her – Torsdag (jeg ved ikke det med Herning) Fredag – Prahl om formiddagen, Ø.M. i skolen om eftermiddagen – Aftenhøjskole om aftenen saa kommer konfirmationen – Jeg er inviteret til Ansgars – I dag var den gamle Per Gregersen fra Frejlev med besked til mig fra de unge, om jeg ikke vilde kommer der, men jeg maatte desværre sig nej. (Jeg skulde hilse dig fra ham) – Mandag og d. 23. ds. skulde jeg til Fru Brint Nielsen til fødselsdagsfrokost og om aftenen kommer vist slagtegrisen. Der er en stor gris, en slagterigris, og en der er mindre af samme kuld – saa da Aage skal have det meste af den store gris, bliver den anden altsaa den lille slagtet til os – Trea vil hjælpe mig om Tirsdagen. – Onsdag konfirmationsfest i f.huset (Rønfelts) og om Søndagen d. 29. hos Stagsteds – saadan ser det ud foreløbig. – Den 27. har Bitte afslutning med mødre og d. 31. har Kai afslutning i Nibe med forældre. Saa du kan se, der er noget at se og ordne foruden alt det andet. Saa du vil nok tilgive mig, hvis mine breve skulde blive kort og tørre. Jeg har haft Kisse i seng i tre dage og Bitte en halv, men de har det godt nu. Ejvind og Anna ligger begge og Maler Christensen. Der er meget i øjeblikket. I Fredags var jeg til Eksamen i Nyrup – det gik meget pænt til. Ellen Rytter og Ansgar vilde have mig ud til engene i morgen, men jeg har jo ikke tid. – Denne gang har I tre mandfolk sendt vasken næsten samtidig. – Det bliver meget mærkelig næste Søndag uden dig. I dag var der formiddagsgudstjeneste med c. 22 til alters. Han talte ogsaa godt. – Jeg skal hilse fra Aage og Erna, der gaar og passe en enlig ko der er solgt, men vi har lov til at bruge den til 1. April, saa skal den tit Aabybrokanten – saadan bliv den solgt. Juul fik ingen af dyrene, han sagde de var alt for dyre. Det eneste man kan sige gik billigt, det var malkemaskinen 7 el. 850, men saa til gengæld gik andre ting meget højt. Vognene f.e. over 150 kr. og Laurits selv, havde en god vogn som han havde ofret 200 Kr. paa den og den gik for 68 Kr. Aage har travlt nu med at sælge fra kulerne samt at kalke udvendig, det vil Juul have nu, saa det var godt vi havde auktionen saa tidlig som vi gjorde. – Niels og Petrea var her i aftes til kakao. I gaar formiddag var Kai og Mikkelsen ud og ordne lyset ud i hønsehuset. Saa er der kommet en lille rude fra hønsehuset ind i bilgaragen, saa lyset kan skinne derinde, syntes du ikke der er godt? Nu er huset saa langt fremme, at vi har kun at faar dørene sat i og vinduesglad. Erling har lovet at komme – ak ja! – Jeg sendte en lille pakke – en lille barselspotte fyldt med smaa æg og lidt chocolade til Agnes Villadsen igaar, saa snart jeg fik det at vide af dig. Emma skulde ellers have underrettet mig straks, men saa er det godt, at jeg har dig til den slags. Det var ogsaa godt at Emma naaede ud til dig. Det er altid en adspredelse for dig, naar der kommer nogen. Nu er dette efterhaanden bleven et rigtig langt brev, men klokken er ogsaa bleven midnat. Naa, jeg skulde hilse dig fra konsulent Sørensen (der rejse til Amerika d. 8 April), som jeg ringede til angaaende mit hus og saa Fru jordm. Jensen, hendes mand har det bedre saadan set hvad vandet angaar, nu er det den ene ben der smerter saa han kan ikke sove om natten. Kai, Bitte og Kisse vil ogsaa have mig til at sende dig saa mange hilsener. Men nu maa det være. God nat rare mand og modtag saa mange kærlige hilsener fra din egen Karna”.

Sct. Hans hospital d. 16. – 3. – 1953. Brev fra Emma.

”Kære far, rigtig mange tak for sidst; det var dejligt at se dig igen. Jeg har tænkt meget på dig i dag – den første dag, du får shock, håber det er gået godt, hvad det jo sikkert er. Nu er det jo spændende hvor mange behandlinger, du skal have i træk. – Er du begyndt på noget beskæftigelsesarbejde af en slags? – I går havde jeg besøg af Torben, som jeg skal hilse dig mange gange fra, men han ville selv skrive til dig en af dagene. Vi travede en dejlig lang tur ud til Boserup. Vejret var vidunderligt – helt forårsagtigt (i dag har vi jo til gengæld vinterkulde). – Næste mandag aften er jeg inviteret til middag hos Gunver sammen med Torben og Esther. Gunver ville gerne have os samlet, før Esther nu skal rejse tilbage. – Som jeg fortalte dig sidst var et par af mine Kammerater og jeg gæst ovre hos min afdelingslæge Otto Lund lørdag aftes, vi havde det vældig hyggeligt. Jeg så, at dr. Lund havde ”den blå bog” stående i sin reol og fik så lov til at skrive adr. af, som jeg lovede dig, altså: cand.mag. Aase Hansen, Langebrogade 25, København K. – Adr. skulle være ganske pålidelig, vi så nemlig efter i telefonbogen ved samme lejlighed. – Ellers tror jeg ikke der er sket noget videre siden vi taltes ved sidst ud over, at jeg nu har indsendt min ansøgning om at blive her på Sct. Hans indtil 1/8, så vil jeg tage august måned fri og begynde at supplere barsel til september. – Nu er det snart længe siden, jeg har hørt hjemmefra, men jeg tror, jeg vil slutte min epistel til dig, kære far, til fordel for et par ord til dem derhjemme! – Håber du stadig har det godt og nu snart må komme i god bedring – husk vi tænker alle meget på dig!! – De allerkærligste hilsener og tanker til min Kanfar fra Emma. P.s. du må endelig hilse de rare mennesker dernede, jeg kender. Jeg har ikke talt med Villadsens endnu. Det er jo nu på onsdag, jeg er inviteret hos Brønnums forældre (som jeg nok skal hilse fra dig!) – du ser, jeg har min tid fuldt besat! – men det er Kun godt, der er nogen, der gider se én! Skal hilse dig mange gange fra pigerne her!”.

København, den 17-3-53. Brev fra Torben.

”Kære Farmand! Nu er det vist på tide du hører lidt fra mig igen. Sidste week-end, da jeg var på besøg hos Emma, erfarede jeg at du nu stod for at skulle gennemgå nogle shockbehandlinger. Forhåbentlig er det en behandling, som giver et godt resultat inden for en overskuelig tid. Emma havde fået det indtryk, at du havde det efter omstændighederne godt og at du var begyndt at tage på i vægt; det er sikkert også noget, der kan have helsende virkning. Mor hører man ikke ret meget fra; men det har jo sine årsager; Nu til påske tager jeg en tur hjem et par dage. Emma sagde for resten noget om, at du måske ikke kom hjem til påsken, har det mon noget på sig? Det lyder jo ikke så godt at farmanden udebliver når ungerne kommer hjem, men selvfølgelig, hvis det vil betyde et afbræk i din behandling, må vi jo savne dig i de dage og slutte op om Mor og så håbe, at det er sidste påske vi skal undvære dig hjemme. – Jeg har så drøn travlt på fabrikken at der næsten ikke er et øjeblik fri. Hver aften overarbejde til kl 21 eller mere, nu i aften 21.30. Så er man jo mat i sokkerne når man endelig er kommet hjem. – Under Asgers ferie i Norge inviterede Bitten mig til ”Colombe” som vi så i forrige uge. Det var et udmærket stykke og da det var på ”nye scene”, hvor jeg ikke havde været før, var det dobbelt interessant. – Fortsat god bedring og mange kærlige hilsener ønskes dig fra din dreng Torben”.

Sønderholm Pgd. 17/3 – 53. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Tak for brevene fra igaar og i dag. Nu skal du ikke grader (?) dig selv alt for meget, men slap af og tænk paa noget andet. – Jeg sender denne lille pakke for at minde dig om gamle Moster Nille’s 97 aars fødselsdag. Ved du det saa? – Jeg har ikke kunnet finde nogen ”Det Store Opbrud”, dette tog jeg fra øverste hylde paa den gamle reol ind paa dit kontor. Jeg har set paa loftet men der kan jeg kun finde ”Kvindemagt” i flere eksemplarer. Petrea hjalp mig i gaar at hænge tøj op sammen med Bitte, saa dette var lidt af det der blev tørt, resten maa vente til næste uge da min tid er optaget. Jeg har været til Ø.M. møde hos Marie Busk i eftermiddag, saa jeg fik bagt kagen først i aften. Bitte og jeg skulde lige til at høre en meget spændende radiostykke iaften saa kom Trea og vil have mig op hos dem en lille tur. Jeg skulde hilse fra dem begge samt fra alle damerne i eftermiddag. Det var Marie B’s anden dags fødselsdag, saa der var Trea og Martine Knudsen foruden Meta Marie Ansgar, Marie Abildgaard. Ruth Rytter, Stinne og Norma Bendsen, Anine J og Kristine Søndergaard. Saa skulde jeg ogsaa hilse dig fra Sigurd Chr. Laurits, Prahl, Aage og Niss. – I morgen skal jeg til eksamen herover i skolen. Nu er hønsehuset færdig. Vinduerne faar glas – dørene er inde – lys ligesaa, nu skal væggene lige tørre. – Naa, dette gaar ikke, kl. gaar til et men jeg skulde lige som sagt sender dig et par ord med – og det skulde gøres i aften saa pakken kunde kommer afsted i morgen tidlig med Bitte for at være sikker paa at du kunde faa dette til den 19nde – Til lykke! De kærligste hilsener og ønsker om meget god bedring fra din Karna”.

Sønderholm Pgd. 18-3-53. Brev fra Karna med hilsen fra Bitte.

”Kære Mand! Nu var det ikke meningen at du skulde have brev igen i dag, men omstændighederne gjorde det saa. Først kom disse to (kort og brev) med posten imorges og dertil alle de hilsene jeg skulde bringe dig i dag fra skolekommisionen plus alle børnene, for hver klasse rejste sig og bad om jeg ikke vilde overbringe en hilsen – det var vel nok pænt. I eftermiddag sagde Ansgar – ”der er en vi mangler i dag” og hvem er det og alle som én svarede ”præsten”. I aften har Pouline lige været her paa en meget lille visit medens Jens var hos Møller og de vilde lige hen og hilse paa malerens. Mand – angaaende dit kørekort bliver det ordnet. Otte og Brint-Nielsen ordner det, saa glem det nu. Din cykle skal bliver sendt saa snart som muligt, men naar Kai skal gøre det istand, varer det noget da han har jo kun Lørdag eft. fri. Det er vist ikke saa vanskeligt at faa bil nu om stunder f.e. Hans Jørgen Pedersen Gudum har vist faaet sin paa lønforskud som saa mange andre, men alt det kan vi snakke om senere ligesaa din rekreation – der skal nok vise sig en udvej. Gurli ringede til mig i Fredags og fortalte lidt om deres besøg hos dig og ikke andet, saa imorges kl. 8½ (jeg ringede igaar men de var begge i Khvn) og sagde at der stod paa kalenderen Herning d. 19. med morgen kaffe kl. 8½. De viste ingenting om det eller havde ikke huskede det og desuden kunde Erik ikke tage af sted saa tidlig, da der havde hobbet sig saa meget paa hans skrivebord og det skulde væk først – saa kørte han i hvert fald først efter frokost. Men han vilde ringe til Søren og siden give besked saa den faar jeg nok en gang i morgen. – Angaaende dine historier, saa kan jeg ikke finde andre end dette i denne omgang, men tror du ikke at du skulde begynde saa smaat at tilflyde din kollektion noget ny til (her et tegn jeg ikke kan tyde). – Saa skulde jeg sige tak for brevet i dag, Ja, jeg kan nok huske den dag i Hornbæk – da du vilde bære mig ”paa hænder” var det ikke saadant? Og Fønstrup og saa fremdeles. Jeg er spændt paa om pakken kom til tiden. Jeg maatte skynde mig frygtelig for at blive færdig. – I morgen bliver Aage vist færdig med kalkningen af gaarden, saa kommer han herned sammen med Agner og lave hønsegaarden istand. Jeg siger vist, for Aage var saa forkølet i dag han har, tror jeg, købt en bil (vare) med en fisketur saa kommer Bisgaard til at trække sig tilbage. Naa, søde mand klokken er igen bliven mange saa maa jeg slutte med at sende dig de kærligste hilsener fra din egen Karna, der tænker paa Hornbæk – etc. etc.”.

Kære far. Mor har modtaget 5kr og skal nok finde en pæn buket. Tillykke med forlovelsesdagen. Håber du har det godt. Kærlig hilsen Bitte”.

Sønderholm Pgd. Fredag 20-3-53. Brev fra Karna.

”Kæreste Gen! Tusind tak for de dejlige freezias Bitte har købt til mig igaar der stod paa bordet, da jeg kom hjem inat kl. 2 ¾ fra Herning. Erik og Gurli kom efter mig kl. godt 2½ og vi var i Herning kl. e. 4½, fik kaffe og saa derefter deres dejlige istandgjorte præstegaard – spiste til middag og kl. 7½ skulde Erik tale til Kr. Lytterforenings jubilæum. Gurli havde hold i ryggen saa vi blev hjemme og det var godt det samme for Søren og Erik kom først tilbage fra mødet kl. 11 ¾. Jeg skulde hilse dig saa hjertelig og meget fra Søren og Minna – Erik og Gurli og Niels og Petrea. I disse dage har jeg Aage og Agner i haven, saa jeg haaber vi kan faa det hele ryddet op paa et par dage. Det er ikke saa galt, naar der er kun udgift til en mand da Aage har sin løn. Saa er der din cykle – var det ikke bedre om du kunde leje en naar du vil bruge den for jeg syes det er noget besværligt at faa den over, for det første kan det let tage 4-5 dages paa rejsen og saa skal den til undersøgelse og saa er meget af tiden gaaet. – Saa er der kørekortet: du skal bede en af lægerne om at give dig en erklæring angaaende dit syn og hørelse, saa skal du sende erklæringen til mig, saa skal det blive ordnet. – Nu har jeg faaet fat i den lille bog: ”Jesus sagde” og samtidig har Prahl givet mig listen over bibelordene, saa jeg faar travlt i morgen med at skrive dem ud. Jeg kan godt forstaar at det er ikke let for dig at maatte undvære dine konfirmander og vi dig – ogsaa i Paasken, men nu kommer din hilsen i bladet saa skal du være sød og taalmodig. Angaaende Paaske syntes jeg du kunde tage til Hillerød hvis du skal fra stedet, men mon ikke det vilde være klogest at blive i ro – for du faar nok meget snart et brev fra Dølles med brev fra Albert og Betty. – Gamle Anton Larsen fra Aalborg døde igaar og skal begraves paa Mandag og det er saa kedeligt da jeg har for længe siden lovet mig ned til Fru Brint Nielsen og det kan jeg ikke saadan lave om. – Der er kommen brev fra Madeleine i dag der spørge om hun kan komme og besøge os paa vej til København først i April, da hun og Erik skal bo her i landet i to aar. Det vilde være rart om hun kom i Paasken for saa kunde enten Torben eller Emma kører med tilbage, hvis det skulde være og saa lige kig ind til dig paa vejen til København, men det er alt sammen noget der svæver – jeg skal lige have svaret hende naar jeg er færdig med dette. – Bitte skal til København i aften med damperen. Esther skrev efter hende i gaar og sendte en billet. Hun syntes hun skulde lige være to dage i København, da hun faar ikke lejlighed til sommer da hun faar ikke hele fridage. Hun faar hver anden eftermiddag og aften fri. Derfor haaber jeg saa at du kan faar dette til paa Søndag. Vi vil nok savne dig mere end ellers den dag, men you know, kindness in anothers trouble, courage in your own. – Nu kære mand de kærligste hilsener sendes dig af os alle her men mest fra din egen Karna”.

Sønderholm Pgd. 22-3-53 godt 23. Brev fra Karna.

”Kæreste Mand! Nu er denne dag gaaet egentlig meget hurtigt. Vejret var graat – lige et par solstrejf i kirken. Der var mange men det var ikke din konfirmation. Vi var færdig 11 ¾ . Jeg fik købt ”Jesus sagde” og skrev navn og skriftsted i dem alle og Prahl gav dem til de unge, medens de stod paa gulvet og sagde at det var en lille hilsen fra deres rigtige præst. Bagefter hilste jeg paa de fleste af konfirmanderne med forældre. Jeg skulde hilse fra dem alle sammen samt alle hos Ansgars i aften samt Ejvinds, som jeg lige hilste paa paa vejen hen til Ansgars og saa fra Gaardals, som jeg lige hilste paa inden jeg gik ind til Ansgars. Fru G. har faaet en lille pige fornylig i Nibe, kom hjem fik galdestens anfald som endte med lungehindebetændelse og maa holde saa sengen nogen tid. Gaardahl selv og Helene var henne hos Ansgars. I morgen skal jeg som sagt til Nibe og om aftenen hen til Pedersens i Frejlev (Gregersens hedder den gamle, ikke?). Aage faar sin bil i morgen saa han kan køre vor grisepakker til Restrup paa Tirsdag. – – Saa kan jeg siger Hurra for dig der kan slippe ud af fængslet en maaned før, hvis vi tage imod Alberts og Berty’s tilbud. Jeg fik Erik til at ventelerer hos Dr. Gothen og Keiding vist ogsaa og G. var meget tilfreds med den ordning, saa Dølles som rejse i næste uge derned, da han skal være tilbage inden 1st Maj, vil undersøge det alt sammen for os og jeg skal nok faa alt det andet undersøgt. – Saa naar Madeleine kommer engang saa vil jeg med hende over og snakke fornuftig med dig. Syntes du ikke det er en dejlig ordning? Nu kan vi komme tilbage til sagen senere. I øjeblikket er jeg saadan lidt ”træt” og maa hellere forføje mig ind i seng, men først vil jeg sender dig de kærligste hilsener og ønsker at du meget snart kan blive vores ”gamle” farmand igen – Din egen Karna. – Kai og Kisse sover for længe siden men de vilde nok have en hilsen med. Kisse har været oppe hos Erna hele eftermiddagen og Kai over hos Stagsteds og i aften skulde de en lille tur op hos Niels og Petrea. De var her i aftes da der var sykursus saa vi kunde ikke komme derop. K”.

Sønderholm Pgd. Mandag aften 23.30. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Tak for dit brev i morges. Du skal ikke bekymre dig om alle de breve og sager, jeg skal nok faar dem sendt afsted efterhaanden som jeg naar til dem og faar tid. Lige for øjeblikket er jeg kommen hjem fra aftenhøjskolen, hvor Bendsen holdt foredrag om Retsvæsenet. I morges kom Prahl – og til aften kommer Gissel uden Alexandra (hun har faaet sine fortænder ud) og holder møde i Forsamlingshuset. Han var helt ud af det i dag, da stormen har revet det halve af kirketaget af og han kunde ikke finde den rette til at hjælpe ham, da hans provst er i København. – Paa Torsdag aften skal jeg have Ø.M. møde her og paa Søndag er der bryllup hos Nygaards. – Børnene har ødelagt min pen, den give pludselig saa meget blæk og samtidig forsvinder pennen i hylstret. – Jeg sender dig denne nye pyjamas, som jeg synes er vældig god til en pris af 26,85 Kr. og den er rigelig, men ikke for rigelig, da jeg har maalt det med en af dine gamle forvaskede herhjemme – saa er der ogsaa en ny slags brynje (skal måske henvises til far’s stormaskede undertrøjer”) en ”termo trøje” – saa har du lidt at skifte med. Jeg skriver dette nu i aften, saa jeg kan faar pakken afsted i morgen formiddag, da stationsmesterens dreng kommer her med Søster Anna’s pakke, saa kan han faar dette i stedet for med tilbage. Jeg skal ogsaa have en pakke til Esther med noget tøj, saa kan jeg sender dit brev med til hende først. – Nu haaber jeg at du ikke faar alt for meget ubehag af de behandlinger. Det bliver dejligt naar du faar et værelse for dig selv saa du kan faar lov til at sove. Nu maa jeg holde op for jeg har blæk over hele haanden og nu begynder det paa papiret. – Saa godnat min ven og sov godt. Jeg selv skal ind og gøre ligesaa, men først vil jeg beder for os alle og samtidig sender dig saa mange kærlige hilsener fra din Karna”.

Vesterbrogade 169,4 th., København V. den 24. Marts 1953. Brev fra Torben.

”Kære Farmand! Mange tak for brevet forleden. Det er rart at høre at det går fremad med helbredet. Jeg kan udmærket forstå din forandrede indstilling til dit ophold på ”feriehjemmet”; det er vel en ganske naturlig reaktion. Men du må selvfølgelig se at få det hele med og ikke bryde af på halvvejen, ikke sandt. Delvis helbredelse er faktisk noget og ingenting. – Det er selvfølgelig et savn for os, at du ikke kan være hos os derhjemme, men da din helbredelse også betyder så meget for os, affinder vi os med situationen. – Jeg har lige købt billet for Emma til Påskelørdag, så hende ser vi også derhjemme. – I aften har jeg været sammen med Emma og Esther hos Gunver til middag. Det var meget hyggeligt; men desværre blev Gunver syg og begyndte at ryste. Så puttede vi hende i seng, og det vist sig, at hun havde 38,2 grader. Vi stak af igen til byen kl. 22.46, for at Emma kunne nå et passende tog til Roskilde. Jeg var på et kort besøg i Søndags hos ”Tanterne”, og de var meget begejstrede for evt. at få besøg af dig i påsken, men de ville gerne vide hvad dag, så de kunne indrette sig. Jeg har talt med Frk. Kaas og hun gik ind for tanken, så den side af sagen er i orden. Fam. på Amager har jeg ikke talt med endnu, men det ordnes nok. Hovedsagen er jo at du kan få fri. Lad mig høre ret snart, om det lader sig gøre, og på hvilke dage, ikke? – God bedring! En hilsen fra pigerne og fra din dreng Torben”.

Sønderholm Pgd. 25-3-53. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Tak for brevet til morgen. Sig mig kan du ikke hisse dig ned angaaende din Paaskeferie. Du kan nu ikke være bekendt saadant at tage saadan paa vej – Vel er det kedeligt at maatte undvære dig, men nu vi ved at det er et led i din kur, saa vil vi ikke tænke paa at spørge dig om at komme hjem og ved du hvad – du maa da kunde tage det som et mandfolk – Tænk paa alle de gange jeg maatte undvære at komme hjem til min fars fødselsdag. Jeg var slet ikke hjem til én eneste siden vi blev gift og du tog saa ofte til din far og mors – det er bare en lille sidebemærkning. Du har virkelig gjort mig ked af det i dag. – Nu prøver vi at gøre alt muligt for at faa dig rask og snart komme fra det sted, du er nu og saa bliver du ved at navlebeskue dig selv, i stedet for se at faar det bedst muligt ud af a bad job. Du ved hvor mange gange, du har sagt til mig, du kunde ønske at fejle noget hvorved du kunde kommer paa et hospital, hvor du ikke havde saa mange smerter, men nu tør jeg nok love du har faaet saadan et tilfælde der batte noget – Er det saa forkert af mig, naar jeg har været ked af det, naar du sagde saadant noget, hva? Nu maa du tage dig sammen og ikke bliver ved at tænke paa dine fornemmelser o.s.v. men tænk fremover og skriv noget – Nu troede jeg at du vilde være glad for den tur til Sveitz og saa ser du ud, som om det er kun noget ved det, naar Dølles er med – det er som om du bryder dig ikke om, at vi skal være sammen alene. – Sig mig, hvorfor vil du altid være saa pessimistisk angaaende vor økonomi. Naar vi snart faar ordnet det med gaarden, saa har vi for det første 400 Kr. mere om maaneden – saa i alt c. 1400-1500 skulde vi ikke kunde leve for det?? Foruden en c. 10.000 el. mere i banken. Er det saa rigtig, at du bliver ved med at være en jammerkommode? Saa er der det, at vi haaber og tror paa, at naar du kom saadant et skønt sted som Tessin, at du kunde sende aviserne et eller andet og naar Dr. Gothen har sagt, at du kunde kommer afsted i slutning af April, hvorfor vil du ikke tror paa det og se frem til det i stedet for at se indad hele tiden. – Jeg har sagt dig at Dr. Brint-Nielsen og Otte vil ordne dit kørekort saa snart de faar lægeerklæringen – og den faar du sandelig ikke, hvis du gaar rundt og jamre saadan. Nu sender jeg cyklen i dag, men saa maa du selv gøre den ren, det har du nok gavn af, for Kai har jo ikke tid endnu. Vi slider alle sammen for at faar saa meget gjort som muligt medens Aage er her. – Poul har vagt i Paasken – Apotekeren er i Italien – for jeg bad ham om at komme. Han siger ogsaa du skulde tage dig sammen og tag fat paa noget nyt og lad alt det mørke være. Du ved, vi faar ikke lagt tungere byrder end vi kan taale. – I øjeblikket ved jeg snart ikke ud eller ind – Jørgen skal have pakke – du skal have brev og cykel – tøj skal stryges – brød skal bages og boller ligesaa før Bittes sykursus holder op i aften – og jeg skal til konfirmand ”fest” hos Rønfeldts – og ogsaa lave leverpostej. Igaar hjalp Trea mig med 1 ¼ gris – paa Lørdag skal jeg ind til afslutning med Bitte og paa Tirsdag med Kai. Paa Lørdag skal jeg ind paa G.F.L. og faar en del oplysninger. Nu faar du en avisudklip som burde interessere dig og samtidig gøre dig opmærksom paa, hvor nødvendig det er at du faar talt med Alberts – og du kan se hvis vi forpasse tiden nu, saa er det hele ødelagt, for du ved Alberts skal til England i slutning af Maj. – Se nu og være flink, for jeg kan ikke bliver ved at holde til dette her. Naa – cheer-up old Chap. De kærligste hilsener fra din Karna”. (til at sætte fars løn i relief kostede et månedskort til rutebilen 30,00 Kr.)

Sønderholm Præstegaard 27-3-53. Brev fra Karna.

”Tak for brevet i dag. Jeg er ikke fortørnet over dit brev – jeg skrev at jeg var saa ked af det og bedrøvet – der er nu forskel – Naa – nu til sagen da tiden er knap. – 1. Ja, det med de c. 10.000 Kr. i overskud er rigtig – Det med at betale de laan helt ud kan jeg ikke endnu, da de 15.800 Kr. faar vi først efter 6 ugers forløb, men Discontolaanet gaar ud i morgen da jeg fik ordnet nogle checks igaar ved Sparebilen. Niels opbevare de rede penge til i morgen tidlig. Nu er alle gældspostene betalt, samt discontolaanet + godt 2.000 som jeg betale ogsaa i morgen til Landmandsbanken – saa har jeg 5.000 Kr. staaende i Sparebilen, saa du kan se at du behøver ikke at være ængstelig for vor rejse og saa yderligere kom der i dag lønningsoversigt pr. 1 April 1963 (årstallet må være 1953) hvori der staar at maanedsbeløbet bliver 1.234.86 Kr + 380 Kr. for hjemmeindtægter, saa maa vi kunde klare os, synes du ikke? – 2. Nu sender jeg disse manuscripter, som jeg haaber du kan bruge. – 3. Det lyder vel nok drastigst, naar du sammenligne dig med en tugthusfanger: hvordan kan du det, naar du kan gaa lige fra dit værelse ud i Guds frie natur og ved, at du kan kommer derfra naar du selv gøre dig umage for at gøre dig fortjent til løsladelse. Jeg gøre mit bedste og derfor troede jeg, at jeg kunde glæde dig ligesom Bruckners har prøvet det, med at gøre os det store tilbud at laane deres hus. Jeg kan hilse fra Søster, de rejse i morgen til Basel og følge saa med Berty’s til Tessin, da de selv havde regnet at være der i Paasken. Søster siger at Dølle kan næsten ikke gaar paa sit højre ben, saa han var nød til at tage afsted saa hurtigt. De kommer igen i midten af maaneden, saa faar vi at vide hvordan vi skal forholde os. – Det var Erik Jensen der forhørte hos Gothen og Reiding om at faa lov til at komme derfra og det blev kun paa den betingelse, at du rejste sydpaa. – Hvis Madeleine ikke kommer her i nær fremtid, saa maa jeg over og tale lidt med dig om mange forskellige ting. Mand, det kan ikke nytte noget at du tænke saa meget paa det med Dr. Hart, for det er forbi. Du maa kun se fremefter. Man kan ikke lave det om og desuden har du selv noget skyld ved ikke at indrømme dengang, at du var syg. Naa – jeg maa skynde mig hvis du skal have dette i morgen som jeg haaber. I morgen aften skal jeg op til en lille fest i forsamlingshuset inviteret af Post Hansen. – Forleden hos Rønfelts sad vi ved siden af hinanden ved bordet og jeg fik ham trukket op. Jeg vidste at de skulde have fest, for Niels & Petrea var inviteret saa det glædede mig at Inga kom glædestraalende og bad mig om det igaar. Jeg skulde hilse fra Rønfelts. Det er ikke altid saa morsomt at være alene til disse fester, som du siger, da hver menneske jeg tale med spørge til dig og om dig og hvornaar og hvorlænge det skal vare o.s.v. Naa, nu haaber jeg du er mere glad næste gang jeg høre fra dig og haaber ogsaa at jeg har svaret tilstrækkeligt tydeligt. De allerkærligste hilsener til dig fra os her, men især fra din egen kone”.

29/3 1953. Brev fra Esther.

”Kære far, du må meget undskylde, at jeg skriver med blyant, men min fyldepen er nede på apoteket. – Mange tak for dit rare brev, som jeg fik på apoteket i går. Det er sødt af dig, at du overhovedet ikke bebrejder mig, at jeg ikke har skrevet til dig før. Jeg har haft lyst til det flere gange. Men hver gang jeg har haft lejlighed dertil, og siddet med papiret parat, har der ligesom ikke været noget at skrive. – Jeg formoder du kender den fornemmelse, at man må anstrenge sig voldsomt for at finde eet fornuftigt ord at skrive ned. Jeg kunne tænke mig at man har den fornemmelse, når man skal skrive en novelle til bestemt tid. – Nu håber jeg ikke du er alt for vred, fordi jeg har forsømt at skrive til dig. – Hvor vil vi savne vores kære far i påsken. Det bliver underligt med en fremmed præst (for pastor Prahl er jo trods alt fremmed) på prædikestolen i de dage. Jeg forstår godt at du er ked af, at du ikke kommer hjem; men tror du ikke det ville pine dig mere, om du sad i din egen kirke og ikke måtte prædike selv. – Nu er tiden jo snart udløbet herovre, og på tirsdag tager jeg hjem. Det bliver rart at gense mor og ungerne, og spændende at begynde på laboratoriet efter påske. – Hvor er det egentlig en dejlig tid vi går imøde nu. Foråret er jo allerede godt på vej og luften sommetider helt lun. Nu mangler vi bare at se dig rask og frisk igen. Tror du ikke nok, at det bliver snart. – Det er en god ide med dine rundskrivelser, det bevirker jo ogsaa, at vi søskende skriver noget mere til hinanden. – Det var mægtig hyggeligt ude hos Gunver kan du tro. Det var bare synd hun blev syg. – Hvad der ellers er sket, har Torben og Emma jo nok berettet, så jeg vil vente med en længere skrivelse til jeg kommer hjem. – Til da må du have det godt, og gid du snart kommer hjem til os. De kærligste hilsener fra din Esther”.

Sønderholm 29/3 1953. Brev fra Kai.

”Kære Far. Nu er det vis ikke for tidlig jeg skriver til dig igen. På tirsdag skal Mor og jeg til afslutning på teknisk skolen i Nibe, hvor der bliver uddelt flidspræmier, holdt fordrag om en Nordpols flyvetur og så bliver der vist Nibenitfilmen. I går kørte vi høns ned til vor nye hønsehus i Åges bil en lille lastbil. Sidste lørdag blev min mester H. Møller gift med hans husbestyrinde. Nu kan jeg ikke finde på mere at skrive denne gang, så når jeg finder noget at skrive om skal jeg nok skrive til dig. Kærlig Hilsen Kai”.

Sønderholm 31-3-53. Brev fra Karna.

”Kæreste Mand! Undskyld at det er lidt uregelmæssigt med skrivningen, men der har været saa meget at gøre hovedrengøringen og gilde ind imellem samt ordningen paa gaarden, som er i orden samt regnskabet. Du kan være rolig der er 10.000 i overskud paa den. Dette er kun en meget liden hilsen, da jeg skal afsted med Mikkelsen sammen med flere damer her til Margrethes 60 aars fødselsdag og saa til afslutning i Nibe med Kai og hovedreng. i spisestuen. I morgen sender vi dig en lille pakke, saa indtil da de kærligste hilsener fra os alle fra din egen Karna. Hilsener fra Marg. Lars. Aage Erna. Og mange andre”.

København, d. 1. April 53. Brev fra Torben.

”Kære Far. Tak for sidste brev. Det var da ærgerligt at turen til København måtte gå i vasken, men man må jo rette sig efter lægerne. – Det bliver ikke til mere end et par linier, da jeg er stang træt efter overarbejde til kl. 22. I morgen er det slut og så er der ferie i 5 dage. Jeg tager dagbåden Sk. Torsdag og 2. påskedag. – I Søndags var to af mine kammerater og jeg en tur i Sverrig for at fejre den enes afrejse til Odense, hvor han har fået ny stilling. Det var ret morsomt, men desværre var vejret lidt vådt. – Esther er nu på vej hjem og Emma rejser på lørdag. – I Lørdags var jeg en tur i teateret med Mette Lytthans. Vi så et meget dystert stykke ”Onkel Vanja” af Tjekhov. Jeg har besøgt tanterne siden og sagt at du ikke kommer, siden vi ikke har fået videre besked desangående. – Glædelig påske, farmand og god bedring. Ja, vi tænker rigtig meget på hinanden i påsken. De kærligste hilsener fra din dreng Torben”.

Sønderholm Pgd. Onsdag d. 1 April 1953. Brev fra Karna, Bitte, Esther og Kisse.

”Kære Mand! Her midt i alt travlheden sender vi dig en liden pakke med lidt forskelligt i. Esther kom hjem i formiddags og er nu i fuld sving med at hjælpe Bitte med at bage nogle smaa kager. Jeg har bagt to hold formkager – brød (sigte) boller og téboller, saa nu kan vi vist klare os et par dage. Pouline sagde ellers igaar at hun og Agnete Bennedsen vilde komme til Sønderholm i dag og lille Bak lave kaffe tror jeg, men Agnete vilde besøge Jordmoderen og præstegaarden, saa jeg maa være parat. I gaar aftes var jeg til pæn afslutning paa tekniskskole med Kai i Nibe. Jo, fra Sønderholm fik af præmie Erlings ældre lærling og en dreng hos Jens Christensen. – Elsabé hente Emma paa Søndag saa det er i orden, men der er en anden spørgsmaal og det er, om hun kan faa billet tilbage for jeg søger samtidig, for jeg vil saa gerne rejse med hende derover og saa besøge dig en dags tid, for der er nu meget jeg kan bedre tale med dig om end jeg kan faa det skrivet ned, da jeg simpelthen kan ikke faa ro nok til at koncentrerer mig om sagen. Et ved jeg og det er, at nu har vi ikke gaarden længere og at Aage og Erna og børnene er rejst – det skete i gaar morges. Men alt det maa jeg fortælle dig, saa du maa være taalmodig saa længe ikke? I øjeblikket syntes jeg, at jeg føler som om jeg er sluppet over et plankeværk paa maven med en slump penge i haanden og at der stod en stor tyr og kiggede paa mig. Jeg skal bare have tid til at puste ”et bitte kun” saa kiler vi paa igen. Jeg syntes efter Bitte’s kort at du bor pænt paa solsiden af bygningen. Det er rigtignok længe siden, at der er gaaet to dage uden jeg har hørt fra dig – det maa vist betyder, at du er ved at blive rask og kan koncentrerer dig om noget andet. – Jeg skal hilse dig fra Johs. Larsen, Niels Quists (igennem Esther) Jordmoderens, Lars og Margrethe, Louise Thomsen, Marie Busk, Anna Staun, Jens J’s, Frk. Vognsen, Stinne Pallesen, Dr’s, Erik og Gurli samt Carl Bay, Due’s de gamle og unge, Stagsteds, Kai Nielsens, Niels og Petrea og saa ved jeg ikke flere i øjeblikket. I alt fra mange, de spørge alle sammen til dig – jo Alfred Stof. Han har ringet to-tre gange for at høre foruden forleden da vi var sammen. – Dette gaar ikke, Kisse skal ud til stationen med dette inden 4. Naa, nu vil jeg jo sende dig de kærligste hilsener og tanker for Paasken. Du kan tro vi vil tænke paa dig – for paasken bliver heller ikke det samme for os – for det første du er her ikke og for det andet, vi faar først gudstjeneste kl. 14 – saa lave vi det saadant at morgenbordet bliver en slags frokost og saa faar vi middag til aften. Kærlig – kærlig hilsen fra din egen kone”.

Sønderholm d. 1-4-53. Hilsen fra Bitte.

”Kære far! Først mange tak for dit kort, som jeg fik i morges, kunne du godt finde mig på billedet i avisen. – Jeg vil håbe for dig og mor at I kommer på den tur til Schweitz, I trænger til ferie begge to. Ja nu er jeg færdig med mit kursus, og jeg takker dig mange gange, fordi jeg måtte gå på det; jeg har lært en masse. – Esther er lige kommet hjem i dag, og hun vil også skrive til dig. – Hermed sender jeg nogle æg, som jeg selv har lavet. – Til slut, glædelig påske og god bedring. Kærlig hilsen Bitte.

”Kære far, lige en lille hilsen fra mig. Jeg kom hjem i morges med båden. Det var en ret hård tur over. Søgang og en masse mennesker. – Nå, Kisse skal ud med pakken nu, så det bliver altså bare en lille hilsen. God påske, kære far, vi vil alle sammen have dig i tankerne i disse dage. De kærligste hilsener til farmand fra din Esther.

”Glædelig påske fra Kisse til far. – Kære far. Nu er det snart længe siden jeg har skrevet til dig, men nu skal du have et brev fra mig. Du kan tro, det er et slemt regn- og blæsevejr her ovre i dag, jeg skal ud med en pakke til dig på stationen og Esther skal ned på fryseriet. Jeg har været oppe på kirkegården i dag for at gøre rent på Lilians grav. Nu er det jo påske så skal du jo have et brev fra mig. Nu kan jeg ikke nå at skrive til dig mere, men du må ikke være ked af det. Nu kan jeg ikke nå at skrive til dig mere for pakken skal af sted. Kærlig hilsen Kisse”.

Sct. Hans hospital d. 3.aprilo 53. Brev fra Emma.

”Min egen kjære fader, hvis jeg nu skynder mig rigtig meget og får dette brev afsted med første postdeligense i morgen, så kan jeg vist endnu nå at sende dig mine bedste ønsker om en rigtig god påske! – Jeg vil ikke begynde at komme med undskyldninger for min sene brevskrivning – for jeg ved jo, at du ”forgiver” mig alligevel! – Håber det går bedre med dig. Vi vil savne dig meget i påsken, men der er jo ingen tvivl om, at du har bedst af at blive, hvor du er, lidt endnu! Nu må du ikke tænke for meget på os derhjemme – glæd dig hellere over det gode vejr og over at du har et sted, hvor kærlige sjæle dag for dag gør, hvad de kan for at ”lappe” dig sammen igen – og der er heller ingen tvivl om, at det nok skal lykkes!! – Jeg har været hos Villadsen’s i aften (og skulle endelig hilse dig rigtig mange gange!). Vi blev enige om, at det var meget bedre for dig at vente med at aflægge dem et besøg, til de var alene igen. Det viser sig nemlig, at der kommer ca. 30 gæster (familie m/børn) i morgen – og det var vi i hvert fald enige om, ville være for meget for dig! – Nå som sagt rejser jeg jo hjem i morgen aften (lørdag) og sejler fra Aalborg tirsdag aften – så det bliver jo en hel lille ferie. Når jeg så engang får fridag kommer jeg ned til dig kære far – og aflægger ”rapport”! – Hav det nu godt så længe – og rigtig god bedring. Som sædvanlig er det langt over sengetid – jeg har haft så meget at ordne de sidste mange aftener, inden jeg rejser hjem. – Jeg prøvede at ringe til dig i dag, men din central var lukket d.v.s. de skulle have extra betaling – og jeg havde selvfølgelig ikke flere 10-ører. – Kære far, modtag nu til slut de kærligste hilsener, tanker og ”påskekys” fra din Emma. – p.s. jeg skal tænke extra meget på dig nu i påsken!! Hils dernede! – skal hilse dig rigtig mange gange fra pig- erne her og ønske dig god påske!!”.

Dianalund, fredag, d. 10/4 – 1953. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære ”lille Trofaste”! Det var trods alt et godt resultat, din rejse fik, idet overlægen til alles overraskelse gav sin billigelse til, at jeg udskrives inden der er gået den lovbefalede måned efter sidste electro-chock, således at vi altså har mulighed for at komme til Schweits sammen allerede i år, ja allerede om godt et par uger. På den anden side var det uheldigt, at vi fik vor ”audiens” så sent, at vi ikke havde lejlighed til at drøfte de mange spørgsmål, der er opstået ved min tidligere udskrivning. Deraf vor lidet opmuntrende afskedsstund, der vel for dig som for mig efterfulgtes af nogle mørke timer… for mit vedkommende af en nat med uhyggelige mareridt, da jeg omsider faldt i søvn efter at have fulgt dig i tankerne ud på Øresundets bølger fra kl. 11 og frem efter. Efter aftensbordet fik jeg Bögwadt til at hjælpe mig med et brev til Albert og Berty (Jeg vedlægger her den danske kladde) og selvom han i går havde haft sin hidtil værste dag (sagde han) med beslutning om at gøre en ende på det hele, hvis trykket ikke snart blev hævet (hvad det hen under aften pludselig blev ved et uventet brev med et endnu mere uventet indhold) og han derfor var meget træt, hjalp han mig, mens vi imens hørte Beethovens 5. Symphoni i hans radio. I dag til formiddag renskrev og afsendte jeg brevet. Jeg var for udkørt, da vi var færdige med det i aftes kl. 23. (så sent har jeg vist hellerikke i flere måneder været oppe og i virksomhed). I dag havde dr. Jacobsen (den lange) Stuegang. Han lykønskede mig med min udskrivning, som ”overraskede ham”, hvad han ikke undlod at lade mig mærke, men det var altså næstsidste gang han havde mig til ”behandling”, så jeg frygter intet fra hans side. For øvrigt tvivler jeg ikke om, at han er fyldt med de bedste hensigter. Hans metode er blot noget uhyggelig. Nå, schwamen drüber! Det er jeg vel ikke kompetent til at dømme om. Der var i dag et brev – fra Hans Jørgen Pedersen, Gudum, venligt og kammeratligt. Nå, det undre mig nu ikke, da han jo var den første til at stille sig bag den konventsgave til Bredsdorff, som ”Rosenkavalleren” og Knudsen gav mig ordre til at sørge for. – Du har for resten aldrig svaret mig på mine mange spørgsmål om, hvorvidt ”Hans Højærværdighed” nogensinde har gjort alvor af sit løfte om at indsamle beløbet. Eller husker jeg fejl? I så fald: pardon! Jeg har glemt mere end det, hvem var venlig i første brev at give mig troen derpå, da det betyder en del for mig, at den Sag bliver ordnet!!! – Jeg har gennemset mine skuffer og kan give dig den besked, at jeg kan klare mig på alle områder og endda medbringe enkelte stykker rent tøj (skjorter, pyjamas, lommetørklæder etc.) Jeg sender snarest det brugte tøj til dig, så jeg går ud fra, at du ønsker at have vadsket inden vor bortrejse Sydpå. Men vælg selv tidspunktet! Jeg har altså tøj nok. – Efter at overlægen har givet mig lov til at rejse her fra d. 20 ds., behøver jeg jo ikke at ulejlige nogen af lægerne her med den til fornyelse af mit kørekort nødvendige lægeerklæring. Mon ikke Brint-Nielsen nok vil udstede den? Det ser i hvert fald bedre ud over for Nibe Politi. Og var det ikke Otte, der vilde hjælpe mig med de nødvendige erklæringer om min Ædruelighed og kørefærdighed? Hvis du taler med ham, så sig ham og fru Otte tak for et kærligt brev til mig nu i påsken! – Last, not least: Min allerkærligste tak til dig og børnene for Jeres kærlighed til mig, som den har givet sig udslag på forskellig vis! Gid jeg havde været mere rask! Men du opdagede nok hvor langt der var tilbage, førend jeg er oppe på mit sædvanlige niveau på alle områder? Lægerne og Søster Olga siger, at længere kan jeg endnu ikke vente at være nået efter 5 electrochock, samt at jeg skal være forsigtig med at påtage mig større ansvar foreløbig. Jeg håber dog, at jeg klarer de opgaver, udenlandsrejsen sætter os ind i. – Modtag nu de kærligste hilsener, Mor og hjemmeværende børn, fra jeres hengivne Farmand. P.S. 1) På Søndag kommer Hans Peter Petersen (Smedens) som nu er ingeniør i Ringsted i sin bil for at besøge mig og eventuelt køre mig en længere tur. Han ringede derom i telefonen. 2) I eftermiddags var Dinesen og jeg i Vedde for at hente min Cykel. Jeg forklarede Fischers grunden til, at de ikke havde hørt fra os under dit hastige besøg og skal hilse dig på det hjerteligste. Inden hans afrejse kører de nok hertil og ser mit værelse og tager mig med hjem til en eller anden servering. Nu når jeg ikke mere, hvis brevet skal afsted i aften, så at I har det i morgen Lørdag, men på snarlig Nyt genhør!”. – ”Her den danske version af brevet til Albert & Betty: ”I går fik jeg pludselig og uventet besøg af Karna, der ønskede en Samtale med overlægen her på Nervesanatoriet angående min helbredstilstand og muligheden af min udskrivelse herfra i så nær en fremtid, at der kan blive tale om at reflektere på jeres venlige tilbud om at måtte bo i jeres bjerghytte ved Lago Maggiore. – Det lykkedes først i dag, kort før hendes tog gik tilbage til København (hvorfra hun i nat med damper skal sejle hjem til Aalborg) at få foretræde hos overlægen. Til gengæld var han meget forstående og han udtalte selv: ”Når det drejer sig om et ophold i en fredeligt beliggende hytte i Syden, vil jeg gå med til at udskrive Dem nu, idet jeg regner med at én måned i Syden vil gavne Dem lige så meget som tre måneder i Deres eneværelse her på Sanatoriet”, hvad ”nu” mente han c. d. 20 april, altså om godt en uge, således at jeg kan tage hjem til Aalborg og ordne det fornødne til afrejsen sydpå Mandag d. 27. Så vi kan benytte et nattog fra Fredericia, der er i Basel engang om formiddagen tirsdag, d. 28, hvor vi meget gerne vilde stå af og aflægge Jer en lille visit på turen til Tessin, hvis den dag passer Jer. Tør vi bede Jer om et par linier derom snarest muligt? Jeg rejser altså her fra d. 20 ds., så I kan selv afgøre, om det er sikrest at sende jeres svar hertil eller direkte til Sønderholm præstegaard, pr Sønderholm. Nu må I undskylde eventuelle sproglige fejl i mit brev, men modtag vore hjerteligste hilsener. Eders Corkan & Co”.

Sønderholm Pgd. 10. April 1953. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Her er saa det I to fablede om æg og sigtebrød og smør. Det er gjort i stor hast da jeg syntes I skulde have det saa snart som muligt – saa dette bliver en hurtig hilsen da jeg har mere end travlt – Kyllingerne er kommen og kl. 5 kommer Pastor Prahl og ordne kirkebøger – spise og saa skal vi til konfirmandfest. – Naa, der er lige et par ting, som du maa tage stilling til og det er dette: Du ved du fik lov at rejse den 20. ds. fra Dianalund og saa bad du mig om at sige til Torben at bestille billet til dig d. 21. ds. men det er netop den dag, der skal stemmes saa var det ikke klogere at du kom hjem den 20. om aftenen. Du skal bare skrive til Torben og saa ordne han det for dig og saa var det det andet: kørekortet – hvis du kom til den tid, saa kunde Brint Nielsen ordne den lægeerklæring saa var du fri for at betale Gothen 35 Kr. Tænk over det? – Hvordan har du det saa efter min afrejse. Tilsyneladende var det ikke saa godt, men vi maa haaber paa snarlig bedring. – Jeg skal hilse dig fra P.P. han var med baaden imorges. Naa, nu skal Kisse ud med pakken. Prøv og forhøre igen om Jørgens pakke maaske paa stationen. Torben sagde at der var meget kludder med posten i paasken. Kisse ved ikke endnu, at du kommer snart hjem. Bitte har været hos lægen i dag. Naa, de kærligste hilsener til dig og tak for sidst. Din Karna. Hils dine venner”.

Sønderholm Pgd. 12-4-53. Brev fra Karna.

”Kære Mand! Tak for brevet der kom igaar. Det glædede mig meget da det viste sig at være det bedst skrivet brev jeg har faaet fra dig siden du blev syg – saa det har alligevel hjulpet den lille opstramme d.v.s. det hos overlægen. – Jeg vil straks svarer paa de forskellige spørgsmaal, først det angaaende Roesen: Jeg har fortalt dig, da vi var til konvent hos B’s saa sagde han, at han havde nogen penge til mig men ikke alle sammen, saa vil han saa sende dem, naar han havde faaet dem alle sammen. Naa – men jeg har bedt Prahl om at ventilerer sagen nu i ugen naar han træffe ham. Nu vil jeg beder dig husk, at afsende din cykel i tide. Det var da godt at det tryk blev taget fra Bøgvadt. – Jeg synes det er frygteligt at tænke paa, at det skal blive ved i maaneder. Syntes du ikke du skulde ber ham om at rekrere hos os engang naar tid er? Saa var der noget andet, du maa ikke hænge dig i dette med 5 Chok da overlægen sagde, at der var ikke forgjort noget ved at nøjes med de 5 behandlinger, husk det nu. – Mine kyllinger 100 i tal har det godt naar jeg selv skal siger det. De trives og har lyst til mad. Du kan tro vi har faaet en rar hønse- og kyllingerhus og ny garage port – den bare mangler maling, men det kan nok kommer. I morgen skal jeg have en rigtig stor vask – saa det du har kan altid puttes indimellem. Paa Tirsdag skal jeg have Grundlistemøde. I morgen aften vil jeg gerne op til vælgermøde i Forsamlingshuset. Paa Søndag er jeg inviteret til barnedaab hos Gaardahls. Du kunde vel ikke digte en tre fire linier i anledningen? Nu har jeg lige skrevet til Mads og til Emma angaaende kufferten. De kærligste hilsener fra din egen kone og hendes hjemmeværende børn”.

Sønderholm Pgd. 16/4-53. Brev fra Karna.

”Kæreste Mand! Sikken mange bekymringer mit sidste brev eller hvornaar det var har voldt dig, men nu er det da godt at alt dette brevskriveri er snart slut, saa kan der ikke saadant kommer misforstaaelser og lign. Naar alt kommer til alt saa er det vel mig der kender dig bedst og ved hvordan det er fat med dig – tænk det er lige straks 40 aar. Men én ting vil jeg gerne siger og det er – fordi den dame du traf og som havde faaet de chok blev først sig selv efter tre maanede – naa – staar der nogen sted at det maa eller skal varer lige saa længe for dig? Det som overlægen og alle som jeg har talt med regne med, at dette at du kommer væk fra alt det paa sanatoriet og kommer til helt andre strøg og luft etc. kan gøre underværker – hvorfor ikke lytte til mig en lille smule og tænker, det kan ske hun har ret. Naa, noget andet er – som du ser af indlagt at Roesen har endelig ricket sig op efter en høflig henstilling fra Prahl vist forleden. – Saa skulde jeg hilse fra Fru Gaardahl, hun ringede forleden og var skidt til pas sagde hun for hun havde hørt, at du kom hjem og at hun ikke havde ventede med barnedaabet – men jeg beroligede hende ved at sige, at det skulde hun ikke være, for jeg havde jo sagt til hende forleden at før Pinse kom du ikke og at dette pludselig besøg, det kom uventet, men du skulde blot stemme og saadan noget. Du kan tro jeg har travlt, hovedrengøring, vask- ordne grundliste etc. og ordne Bitte’s tøj o.s.v. o.s.v. I gaar var jeg i Aalborg med vore pas til G.F.L. for den tyske visum, saa nu kan vi ordne det hele med kort varsel. Jeg kunde ikke træffe Erik, det vidste jeg da han havde ordination og der var præstekonvent med Lindhardt vist ogsaa igaar – og saa er der det med Fjerritslev. Men du kan tale med Erik naar du kommer. Saa talte jeg med Elsabé, hun vil nok give frokost og køre os hjem. Det med følgeskab – jeg skulde blot forhøre og jeg kunde straks mærker at det var for tidlig, saa den sag behøver du ikke at tænke paa. Saa traf jeg Jens Jensen’s paa kirkegaarden og de blev glad for forslaget og saa blev det til, at jeg skulde tage ind samtidig med Kisse og Esther og staar af ud hos Jens Jensens saa skulde vi lige ringe og høre om skibet var inde el. lige ved, saa kørre vi saa ned og henter dig – saa du maa blive om bord til vi kommer – ikke sandt? Saa nu skal jeg skynde mig, da jeg skal lige vaske dit sidste tøj og faar hængt ud inden jeg skal til Kristine Søndergaard til Ø.M. møde. Jeg vedlægge en liden kronik til mine to venner G. og B. og hilse B. og siger, at I er i mine tanker mange mange gange om dagen og om natten med. Jeg tænker hvordan kan man uddrive aander med Beetzebue – du skal nu noget andet. De kærligste hilsener sendes jer begge, men mest til dig ikke sandt min store dreng som kommer snart hjem – Dette bliver maaske det sidste brev jeg naa at faar sendt. Et stort kys fra din egenkone”. (Matthæus 12:27 Parallelle Vers. Dansk (1917/1931) Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Aand, da er jo Guds Rige kommet til eder ifølge: da.bibelsite.com)

Sønderholm 17/4-53. Brev fra Karna.

”Kæreste Mand! Nu glemte jeg alligevel denne tablet (søsygetablet) saa nu faar du den her. Du er vel blevet noget chockeret over Betty’s brev om vores ankomst til Basel d. 20 ds. – sikken en misforstaaelse – men godt nok er det, at du skrev afgang fra Danmark d. 27 ds. saa det har de overseet. Men hva! Saa kan vi tale om sagerne naar du kommer paa Tirsdag, saa vi kan nok faa noget ordnet til alles tilfredshed – f.e. en tur til Bern – naa ingen spekulationer indtil vi ses. Dette er i meget stor hast, da Pastor Prahl med hustru kommer kl. 1½ og vi tre skal til at se paa noget af arkivet. De bliver og spiser til middag og saadan noget for det tager sikkert noget tid til de forskellige ting. Søste og Dølle har ikke haft saa godt vejr til deres tur skrive Berty. – Naa, nu glæder vi os med mange andre til din hjemkomst paa Tirsdag. Du husker nok at du skal blive ombord til vi kommer, ikke? – Jeg har talt med Otte og det hele skal nok gaar i orden for han vil nok køre dig ned til Brint N. og saa er alt i orden. Vil du lige se paa kontoret hvordan det staar med din regnskab – din depositum maa vel kunde dække, hvad der er for denne maaned. De kærligste hilsener til dig fra din egen kone. Det kan være Jepsen er med baaden paa Mandag paa 3.”.

Breve til Svend Aage Reerslev fra venner og bekendte:

Nysum den 8 jan. 1953. Brev fra Regnar L. Sørensen.

”Mange tak for Deres brev af 18 dec. f.a., og lad mig straks nævne, at Deres Undskyldning omgaaende blev taget til følge, ogsaa fordi der var gaaet en rum tid inden vi fik besvarelsen. Men imidlertid synes det mig, som om der har indsneget sig en misforstaaelse, idet det var til tirsdag den 3 marts i aar, vi henvendte os om. Denne dag har vi ikke besat endnu i vor foredragsrække, hvorfor vi nu spørger om, om det er muligt for Dem at paatage Dem denne aften. – Vi vil meget gerne snart have at vide, om Deres tid og Deres helbred tillader det, eller vi maa vente til næste vinter. – Med venlig hilsen Regnar L. Sørensen, Nysum pr. Arden”.

(med mors skrift står) ”Det er vist denne mand du mener – Det staar paa kalenderen til d. 3 Marts. Jeg har ledet efter en mand fra True som du skrev”. (på brevet står med fars skrift) ”besvaret”.

Hellum-Hindsted Herreders Provsti, Skørping 12/1 1953. Brevkort fra JW Torslev (?)

”Kære Reerslev! Tak for beløbet til præsteforeningen. Og udlagt skema i 3 ekspl. Så er der til en genpart og en kladde. Begge dele er der rart at have. – Det er kedeligt, at det trækker ud med dit nervetilfælde. Men tab ikke modet. Det skal rette sig – må De trøtigt forlade Dem på. – De skal så i øvrigt vide, at jeg har Dem kærligt i mine tanker. – Mange venlige hilsener til Dem begge. Din hengivne JW Tortlev (?)

Udateret. Brev fra Søren Prahl.

”Kære Reerslev! Og denne lille ”følgeseddel” drejer sig om, at jeg er blevet ringet op af en mand, hvis navn jeg ikke fik fat i. Han bad mig i tilfælde af, at du blev forhindret i at holde foredrag den 26. februar i Mejlby pr. Arden, om jeg da vilde overtage aftenen. Nu maa jeg først sige, at jeg haaber, du kan tage aftenen. Men skulde dette ikke blive tilfældet, saa maa du sende mig besked om, hvad manden hedder eventuelt, hvad foredragsforeningen hedder, for jeg maa nemlig have sendt afbud, idet vor graver har sølvbryllup paagældende dag, og der skal vi jo være tilstede. – Med hjertelig hilsen din Søren Prahl.

(far svarer følgende) ”Jeg vedlægger denne følgeseddel fra Prahls venlige brev af i går, idet jeg vil bede dig se i den nederste skuffe af mit Chartol (i kontoret) hvor jeg stikker mine breve ned efterhånden som de kommer. Dér findes nemlig – fra ret nylig – et brev fra Formanden* for ”Samvirke”, Mejlby, pr. Arden. Jeg har glemt hans navn, men Prahl skulde gerne have det for at kunne sende ham hurtigt besked. Vil du også give mig det, da jeg så vil skrive herfra og spørge, om man eventuelt kan bruge mig senerehen, måske til næste sæson. – Længere tilbage i brevsamlingen – vistnok fra sept. – oktober – er der et brev fra en forening i True, hvor jeg skulde tale 11 Marts. Kan du finde det, vil jeg være glad for at få det, så jeg også kan få anden aftale der (og sige til i så god tid, at de kan finde en stedfortræder for mig). —- Jeg vil i aften se at få tid til at skrive til Jørgen. Så siger jeg ham samtidig tak for dit besøg hos ham, selvom du jo selv har skrevet til ham efter din hjemkomst. – *Niels Pradsk. Prahl har talt med ham. Der bliver ikke noget d. 26 ds. Da Samvirke i flere byer faar en sønderjydsk taler herop (står nederst med mors skrift).

Søndag, den 25/1. 53. Brev fra Emil H F. (Forlagsdirektør Frimodt)

”Kære, gode Digterven! Tak for Brevet, hvis Indhold gik os til Hjerte. Hvor har De dog ogsaa meget at kæmpe med – og hvor jeg forstaar, at denne ”Ventetid” maa være svær at ”tage” … hverken rask eller Patient, i alt fald ikke ”under Behandling” – saa skete der dog noget! Ja, forhaabentlig har et klogere Hoved Ret, om De en skønne Dag, forynget paa Sjæl og Legeme, kan vende tilbage til ”den forblæste” og ”den lille Trofaste”. En stor Lettelse vil det være for Dem, at alt det med Landbruget er en Saga blot – det skulde De nok – trods alt – for længe siden have droppet. – Tænk, at De virkelig husker mig (der ikke huskede det) paa, at der ligger en Pakke, ”Der kommer en Dag”, hos Dem. (Forhaab. har jeg not. evt. i mine Bøger – det tror jeg nok jeg gjorde sidste gang jeg spurgte, og De gav mig Besked). Jeg skal i Morgen Mandag nok se, hvad De fik i 1952 – der var jo baade Penge for den nye Bog – næh, det var der vist ikke, for dem fik De jo alle sammen (i to Gange – det er rigtigt!!) i 1951 – men De fik noget for ”de gamle Ting”. Var vist noget med Syvhudrede, noget — Ak, ja, Pengene skulde afskaffes og endnu ”mildere” Betalingsformer indføres. – Jeg har for Tiden Titte i Sengen med daarligt Hjerte. Ikke saa rart for os! Mange Smerter. (”Svækkelse” siger Lægen, der stadig tilser hende.) – Selv har jeg ligget nogen Tid med Hjernerystelse – efter at være faldet i det glatte Føre (slog Baghovedet – av!! Men kærlige, usynlige Hænder afbødede en Katastrofe – saa der er vel endnu en lille Opgave til mig her i Verden. Hvilken? Og hvordan vil Gud, at den skal løses. Se, det tænker jeg en Del paa. Og Svarene er saamænd ikke saa vanskelige at finde! Tror De vel!) – Jeg skriver paa Firmapapir de Skatte-Tal til Fru Karna i morgen. Stol paa det! – Og saa kan De være sikker paa, at mange gode og kærlige Tanker i denne Tid vil søge ned til Dem fra os her. Gid De snart maatte begynde at se Lys forude! – Hjærtelig Hilsen, kære ”Reer” fra Titte og Emil H F”.

Sønderholm d. 28/1 1953. Brev fra Petrea & Niels Andreasen.

”Kære Pastor Reerslev. Hurra Hurra rejsen er endt for mig hvad angaar de tre første Stadier af mit Liv – Barndom Ungdom og Mandom, og er allerede et godt Stykke inde i det 4.de og sidste. Jeg klarede Pynten og nu ligger min lille Plimsoller og vipper for en stille Brise derinde, som (jeg vil kalde Skærgaarden) brøstfældig og medtaget efter Sejladsen ude paa Livets oprørte Hav, og gør sig klar til at gaa i Havn. – Tiltrods for at de store Dybder er passeret og lagt bag, er der herinde dog Skærene, der maner til agtpaagivenhed, for Skuden er af slid og ælde bleven skrøbelig og kan let blive Læk ved at støde paa, og derfor gaar jeg i Vagt. Men der er bleven tyst og stille om og i mig, og bleven tid til at tænke, og paa Tankerns Fly gør jeg mine Strejftog ud i Stratosfæren hvorfra jeg slaar ned paa de Steder og hos de Mennesker, jeg saaledes ønsker at dvæle en Stund ved. – Jeg kan i denne Forbindelse lade Dem vide at jeg daglig er hos Dem, ja saagar ved Nattetider naar Søvnen nægter mig sin Vederkvægelse. – De sejler jo endnu ude paa de store Dybder og maa kæmpe mod de Taarnhøje Bølger der har rejst sig som et stort Faremoment for Dem og skaber uvished om Sejladsens endeligt. De skulle jo endnu efter Lov og orden have en dagsgerning at øve, før deres Skude glider ind i de smulte Vande og De kan trække Jollen paa Land. Der rinder mig nogle Strofer af en gammel Dagvise ihu, om et Skib i Havsnød, der lyder – Vandet stiger og en Havfru synger, Skibet strandet er og vi forgaar – jeg husker ikke mere deraf, men det er da ogsaa kun nødraabet jeg vil have hold i, for jeg tænker paa at det var godt for Mennesker, der saadan billedlig talt er i Havsnød ville istemme med Grundtvig – Rejs op dit Hoved du kristen Mand (Kvinde) og saa synge synge synge sig glad for derved efterhaanden at komme til at kunne se, at – I al sin Glans nu straaler Solen – Skyerne svinder – den klare Himmel toner frem, og Øjet oplades for alt skønt og stort herneden, og med undren i Sindet i betaget tilbedelse af Mesteren for det stormægtige skønne Skaberværk, der oprulles for vore Øjne og omgiver os trykkes i Knæ og andagtfuld mumler med Skjalden – Op al den Ting som Gud har gjort – hvad skal jeg sige naar jeg gaar blant Blomsterne i Enge – Og – det mindste Græs jeg undrer paa — Ja saa har jeg da af Erfaring i fuld Oprigtighed, ja saagar taget Satirien til hjælp – skrevet med et Smil – nedskrevet mine Tanker, som jeg ifølge min Prøvelse (af samme Art som den De nu er under) i Livets Skole har annammet i den gode Hensigt at gøre Dem godt. –

Jeg er ikke i tvivl om, at som helbredende Moment for Dem mod det De har at kæmpe med er de lig Nul. For jeg har ikke det trylleord eller Middel der skal til for at kurere et sygt Sind, havde jeg det, vilde jeg omgaaende give Dem det. – Den Sindets Kamp og anfægtelse de nu er inde i maa de kæmpe alene sammen med Vor Gud, idet de begynder med at se derpaa som en Prøvelse. Og bestemmende for dens endeligt er om de allierer Dem med ham, hvad jeg er 100% sikker paa at de gør, og siger Deres – Vig bort – til ham der lover al verdens herligheder for at faa vor Tilbedelse. Gaa da i Herrens Navn til den store Læge Jesus Kristus. Saadan som De saa tidt har sagt det til os fordi vi trængte til at høre det, saadan kan og skal vi ogsaa sige det til Dem, derved føles og styrkes Fælleskabet og glæden over at vi tilhører den samme Herre og i hans Øjne er lige meget Verd. – En Læge har sagt. Mennesker med et sart Sind i dem er som regel godt Stof. Det være ikke placeret som en Sovepude, men er det ikke alias med Ordet som lyder, at – den Herren elsker ham tugter han, og alle Ting tjener — Sluttelig dette – Frygt ikke, tro kun.

Kærlig Hilsen Deres hengv. Petrea & Niels Andreasen. (All right her)”.

(Niels Andreasen blev kørt ihjel den 23/08 1954, mens han på sin cykel kørte ned ad bakken i Sønderholm by). Det var et meget stort tab for både mor og far, især far havde uvurderlig stor glæde af at diskutere med denne enestående, usædvanlige og intellektuelle gårdmand. Selv husker jeg far og Niels A. gå højlydt diskuterende ud ad Stationsvejen og Emma husker: ”hvis Niels A. under pløjning eller andet markarbejde pludselig fik en idé eller på anden måde kom til at tænke på noget for ham vigtigt, kunne han forlade markarbejdet for at gå hjem og skrive sine tanker ned”.)

Odense, Hunderupvej 22 d. år? Brev fra Petrea og Nielse Andreasen til Karna.

”Kære Fru Reerslev. Paa Nonnebakken saa glade vi gaar – og Freden og Stilheden nemmer – hvor monne vi være no’en Bæster hvis ej – vi gad vor Harpe at stemme. Vor Tanke den jager nu ud paa Flugt – og svinger mod Nord til vor hjemmen – der ved vi den møder under sit Togt – De venlige kendte Stemmer. Der har vi vort Bo og der er vor Rod – der er vor Veninde blandt Venner – til hende vi sende vil nogle Ord – og vise vi hende ej glemmer. Vi lever og elsker den dejlige Jord – og er alt i Pagt med det bedste – Og Livet vort største Klenodie bor – Hvor Hjerte mod Hjerte sig vender.

Kære Fru’e. Som De ser gaar vi i tusind Tanker og tænker paa Dem vi ej kan naa med Haanden og Røsten. Men som De ogsaa kan se kom inspirationen pludselig over mig og Aaren kom til at gløde, og jeg greb da straks den belejlige Tid til at skrive noget til Dem af det overflod af gode Sager der bor i mit Hjerte. Jeg ved at De godt kan glæde Dem ved lidt Dellitanteri fordi De har villien til at se og skønne paa den gode Villie som grundlag derfor. – Og som der er et Ord der lyder – Rigtig forstaaet er helt at tilgive. Og hvem der rigtig kan annamme tilgivelsens Kunst til bunds er god at gæste fordi det er lykkeskabende for begge Parter. Og lykke det er jo noget alverdens Mennesker jager efter. Men faa tænker over at den sidder hjemme paa Dørtrinet som de hver Dag gaar og skræver over. Og i stedet for at bukke sig efter den der, jager de Land og Rige ud men finder den aldrig, og imens sidder Genuesen og sukker efter forstaaelse og Anvendelse derhjemme. Men Lykken er en Følelse og den sande Lykke kan slet ikke beskrives her er Ord magtesløse, den kan bare opleves. Og den opleves paa mange Maader. De fleste tænker i grunden ikke over og aner mange gange ikke at de oplever Lykken. Men det kan vi nu bedre samtale om, naar vi kommer hjem igen og De kommer op til os og vi faar en hygge og Lykkestund sammen som saamange tilforn. De er jo nu engang bleven en Sol i vore efterhånden mer og mere tilbagetrukne Tilværelse og bliver saadan en befordrer af det der staar i Verset – Den gang jeg Lykken vilde eje flyede den alle mine Veje – Men da jeg Lykken ville bringe – Men De kender Lykken og Lykkefølelsen, jeg behøver nu da ellers ikke at gøre mig ulejlighed med at sige dem noget desangaaende. Jeg tænker paa Dagene da de som et ung smuk Par holdt deres indtog i vores Præstegaard forelsket op over begge Ører som de begge var det var skønne Dage, og det fryddede ogsaa vi som saa til. – Men De har ikke derfor undgaaet Livets Skrammer, men se om De ikke staar kæk og fast paa jorden og mon ikke de tænker som skriften siger det, at Modgang saavel som medgang sigter til vort sande Gavn. – Lykke og Ulykke de vandre tilhobe – Modgang og Medgang de gange paa Rad. Og den herren elsker den tugter han. Det har jeg ogsaa skrevet til Deres Mand, for trods det at vi alle saagodt ved det, har vi dog godt af at blive mindet derom. Maaske det bliver mig næste Gang der kommer til at trænge dertil. Vi fik i dag et godt Brev fra Præsten og vor glæde ved at erfare at den gamle kendte Præstemands Sjæl aandede derigennem. Petrea sidder paa den ene side af Aage Jensens Skrivebord i den lille Stue og strikker og jeg ved den anden og skriver disse par Ord til Dem. Vi har en dejlig Varme, jeg er efterhaanden bleven en Mester til at fyre. Vi blev lige ringet op af vor gode Venner gaardejer Lauersen og hans gode Kone han kommer paa Torsdag og henter os til eftermiddags Kaffe, og Aftensmad vi bliver en hel del feteret af baade vores private Venner og Aage Jensens og Stinnes, nogle udmærkede Mennesker, som gør dem megen ulejlighed for at adsprede os. Ja vi fører egentlig en Grevetilværelse og bliver forvænt, som nok vil straffe sig naar engang vi kommer hjem igen, men saa haaber vi med deres Velvilie at kunne trække nogle Veksler paa Dem. Vi har det som sagt all right i alle maader, der er ikke det mindste der hinker 7-9-13- Kærlig Hilsen og det gælder baade Kirsten, Bitten og Kaj. Fra Ders hengv. Petrea & Niels Andreasen. N.B. De maa nu undskylde at jeg benytter blyant men mit Blæk er kaput. Og det er da bedre med Blyant end slet intet”.

Sønderholm den 29/1 1952 (menes nok 53). Brev fra Marinus Frandsen.

”Kære Pastor Reerslev! Allerførst mange Tak for Brevet, jeg blev meget glad for at høre fra Præsten. Jeg have en god Fødselsdag, det var en skam at Præsten ikke kunde være med, jeg var meget glad for at Fru Pastor Reerslev kom med til Festen. Nu haaber jeg snart at Præsten kommer hjem og prædiker i Kirken. Her sender jeg en lille Æske Cigar til Pastor Reerslev. – Venlig Hilsen fra Marinus Frandsen. – Tak for alt godt”.

Sønderholm, d. 29/1 1953. Brev fra Richardt Otte.

”Kære Pastor Reerslev! Vi savner Dem – tænker paa Dem og husker Dem ogsaa i Bønnen. – Nu i Dag føler jeg Trang til at sende Dem et Par Ord for at De ikke skal tro, at ude af Øje er ude af Sind. – Vi haaber jo saa meget, at De snart maa genvinde Sundheden, og igen føle Glæde ved Livet – dog, man kan vist ikke føle samme Glæde ved Livet, naar man har passeret de 50, som man kunde da man var ung – jeg kan i alt Fald ikke – men jeg synes jeg har lært en dybere Glæde at kende, ikke til Bunds som det var Guds Mening med mig; men alligevel en Glæde, der er der under alle Forhold. – Jesusnavnet, i hvilket der er Redning baade for Tid og Evighed. Jeg tillader mig her at sende Korshærsbladet med, der er flere gode Stykker deri, bl.a. det om ”Guds Engle og Deres Virksomhed iblandt os”. – Vi har været paa Alderdomshjemmet i Svenstrup sammen med Laurits Christensens. Vi snakkede lidt med alle de gamle, de fik et Blad og en Appelsin hver, og vi sang for dem. – Flere af de gamle spurgte efter Pastor Reerslev, og jeg forstod, at de gamle savnede Dem – Sine Olsen savner Dem, ja, mange flere med hende, jeg synes det kan give nyt blod til Livet og Glæde, naar De ved, at vi er mange, der venter paa Dem. Sine Olsen har det ikke godt i denne Tid, hun taber sig, har noget mellem Mave og Bryst, som ikke skulde være der. I Morgen skal hun ned til Brint Nielsen og have Besked, hun er blevet fotograferet paa Amtssygehuset. Jeg skal hilse fra hende. – Kærlig Hilsen fra Hedvig Otte. – Nu vil min Mand fortsætte.

Pastor Reerslev, nu maa De ingen Forpligtelse føle til at skrive til os igen – jeg kender selv til Tider, hvor jeg helst vil lade Pennen hvile. — Kære Pastor Reerslev! Ogsaa jeg vil gerne sende Dem en Hilsen. Først vil jeg fortælle Dem, at jeg har saa mange Elever, at jeg knap kan overkomme mit Arbejde. Jeg har fire fra Mellemholm, 2 fra Frejlev og 2 fra Sønderholm 5 andre gaar og venter paa at jeg skal faa Tid til at køre med dem. – Men trods det, at min Tid er fuldt optaget, savner jeg af og til et lille Sving ind omkring Græsplænen ved Præstegaarden, og haaber snart den Dag maa komme, da jeg ser Præsten paa Trappen parat til at køre ud. Og derfor sender jeg herved Ønsket om en god Bedring og snarlig Gensyn. – De venligste Hilsener. Rikardt Otte”.

Nørholm, den 29. januar. 1953 Brev fra Søren Prahl.

”Kære Reerslev! Faktisk er det ikke nogen let sag at faa disse metalliske tangenter til at makke ret, saa de skriver og mellem linierne lade ane ekkoet af netop det, som ligger mig paa sinde. Jeg vil saa gerne over for dig give udtryk for, at du i din nordlige præstebroder i det lille sogn har en, som er solidarisk med dig. Det kan være vanskeligt, at komme for mig og tale om solidaritet, naar du er syg og jeg er rask. Men jeg ved blot, at du er et msk., som jeg holder af og respekterer p.gr.a. netop din egen maade at være paa og for det som er i dig. Selvfølgelig var det ikke min hensigt, da jeg for et øjeblik siden satte papiret i maskinen at give mig til at skrive om, hvad du skal tro, at jeg synes om dig. Men det løb altsaa med i farvebaandet. Og jeg er egentlig ogsaa overbevist om, at du vidse det i forvejen. – Grunden til, at jeg skriver til dig, er først: Tak for brevet til mig. Jeg var glad for det i den forstand, at det rent praktisk gav mig nogle igangsættende tips med de foreliggende sager. Tak for hjælpen! – og dernæst: jeg vil gerne skrive til dig, at ”her gaar det godt”. Konfirmanderne i Sønderholm arter sig vel, og undervisningen skrider frem efter planen. Jeg har tænkt paa, naar vejret bliver lidt mere stabilt, at holde konfirmandundervisning i Sønderholm to gange om ugen. Menighedsbladet er i orden. Og hvad søndagen angaar, kan jeg glæde mig ved dit gode forarbejde: folk kommer i kirke og – synes mig – er i virkelig forstand vænnede til at høre. Der er nørholmerne nok saa langt tilbage. Men vi maa jo troligt blive ved. – Vi gaar her hos os og trækkes med smaapylrerier, som vintervejrets omskiftelser bringer med sig, men i det store hele er vi glade og begynder allerede at ane foraaret i os og om os. Jeg skal hilse dig fra min kone, som jævnligt er med til kirkegangen i Sønderholm. Jeg skal ogsaa hilse dig fra Ahlman-Olsen, Kærlundsvej, Aalborg. Jeg var i hans hjem til min gymnasiast-studiekreds i aftes. Han bad mig føje til hilsenen, at han daglig vil bede for dig. – Lindhardt sætter vandene i bevægelse p.t. Jeg har lige siddet og læst nogle smaating af ham. Han har en prædiken til 2. paasledag; i denne kommer han ind paa slutningsordene i Fadervor og betoner dem med en radikal styrke som troens egentlige holdning. – Jeg følte mig meget opbygget, for det er jo egentligt beskæmmende hvor ofte man har bedt disse salige ord – uden at hæfte sig synderligt ved dem! – Naa, jeg vil ikke trætte dig med ting, som du kender, og vil da slutte min lille forjaskede epistel, (ak, ja, hvorfor skal man osse jawe saadan) med de hjerteligste hilsener fra din hengiven Søren Prahl”.

Kornum, 2/2 1953. Brev fra Ch. Thisted Kristensen.

”Kære pastor Reerslev. Tak for hilsenen og tak for pengene, som jeg rigtigt har modtaget og straks gav ud igen. – Jeg var ked af at høre, at De har vært syg og måske endnu ikke helt er ovre det. Må jeg udtrykke ønsket om, at De snart er i orden igen og i gang med Deres bestillinger: at prædike og at skrive. Der skulle jo være meget at lave på begge områder for Dem, nu da De både har teknikken i orden og erfaringen at bygge på. Jeg er stadig til tjeneste med renskrivning, når det behøves. – Jeg hørte ikke noget til teaterstykket, så jeg går ud fra, at det ikke kommer op foreløbig. Måske er De ikke helt færdig med det. Jeg fandt det godt, men det er jo et noget specielt emne og vel ikke så løssluppent som de importerede stykker de fleste teatre sætter op. Jeg må dog her indskyde, at jeg så godt som aldrig kommer i teater men må nøjes med anmeldelserne. – Men altså: god bedring! Og derefter: god arbejdslyst! – Mange venlige hilsener til Dem og Deres familie med tak for de svundne år. Ch. Thisted Kristensen. – Også hilsen fra min kone”. (mit kursiv – jeg har aldrig før vidst, at far fik renskrevet sine manuskripter af andre)

Bakkevænget 21, Hasseris, Aalborg den 5/2 1953. Brev fra Karen M. Bay.

”Kære pastor Reerslev. Jeg vil gerne samle vort Ø M distriktsudvalg i denne måned, og vil derfor gerne spørge Dem, om De kunne tænke Dem, at komme tilsted her hos mig tirsdag d. 24. ds. Pastor Odberg kan den dag, et medlem fra Nørresundby har jeg sikret mig, og jeg håber, at både De og vort medlem fra Gandrup kan komme. Vi må se at finde ud af vor opgave. – Med venlig hilsen. K.M.Bay”.

Sønderholm d. 5/2.-53. Brev fra Richard og Ane Petrea Jeppesen på vegne af Samtalemøde-medlemmer.

”Til Pastor Reerslev! Samlet til Samtalemøde hos Rich. Jeppesen sender vi Dem vore bedste Hilsener med Ønske om god og snarlig Bedring: Laurits Christensen – Karl Thomsen, Nyrup – Else og Carl Sørensen – Karl Thomsen St. Restrup – Ansgar og Marie Pedersen – Jens H. og Ruth Christensen – Harry og Ellen Margrethe Christensen – O. Chr og Sine Christensen – Christian og Ruth Sondrup – Stinne og Otte Bendtsen – Rob. Gaardahl og Hustru – Alma Thomsen – vi savner dem. Richard og Ane Petrea Jeppesen. – (N.B. En Blomsterhilsen følger)”.

Sønderholm, den 7. Februar 1953. Brev fra Ejvind Kjær.

”Kære Pastor Reerslev! Jeg sender Dem hermed en lille Pakke Cigarer, som jeg haaber, De kan nyde med Velbehag, og saa samtidig sende os en stille og venlig Tanke. Jeg haaber De har det godt, og at De snart maa blive helt rask, saa vi snart maa se Dem glad og ved godt Mod her hjemme i vor lille By, om alt kunne blive som det var engang. De kan tro jeg tænker tit paa dengang vi to tog vores lange, og til Tider ret drøje, Spadsereture i Sne til langt op paa Benene. Til Tostrup og Restrup Enge, og kan De huske den Gang vi var i Bindslev, da vi cyklede hjem og maatte til at holde Folk op i Nibe for at faa en ny Cykle til Dem, saa vi kunne komme hjem. Og kan de huske den Gang vi to knælede sammen ved Deres lille Sofa. Den Dag glemmer jeg aldrig. – Her hjemme har vi det som sædvanlig, jeg har det ikke saa godt i denne Tid. Astmaen er temlig slem. Anna og Børnene har det godt. Kirsten er ved at hjælpe Balling med at veje Sukker, Mel og gryn op i smaa Poser saa De kan tro, der er gang i Foretagenet. Kaj er vist snart udlært Elektriker, han var en Dag nede og ordne Lyset i Bensintanken for mig. – I Gaar Fredag havde vi travlt med Hollandsindsamlingen, vi havde ca. 20 større Pakker Tøj og ca. 200,00 Kr., som i Dag er blevet afhentet af Zonen i Nibe. Det er vel nok en forfærdelig Katastrofe for de stakkels Mennesker. – Nu tror jeg nok jeg vil slutte for denne Gang og haaber paa snarligt Gensyn herhjemme i Sønderholm og vil De saa huske mig (os) i Deres Forbøn, jeg skal nok gøre Gengæld. – Hermed de venligste Hilsener fra os Alle! Ejvind Kjær”.

Aalborg Teater, Aalborg den 9. febr. 1953. Brev fra Poul Petersen (teaterdirektøren)

”Herr sognepræst Svend Aa. Reerslev, p.t. Vedbygaard, Ruds-Vedby. Kære pastor Reerslev! Tak for Deres brev af 24. f.m. – Travlhed – bortrejse – og atter travlhed har bevirket, at jeg først nu faar samlet mig sammen til at sende Dem en ”kvittering”. – Det var med virkelig forbløffelse, jeg kaperede indholdet i Deres brev. Her troede jeg, at de atter sad hyggeligt og trygt i Sønderholm og saa er De vendt tilbage til Sjælland! Nej, ved De nu hvad?! – En trøst for mig lige i øjeblikket er den, at De nu maa være næsten tre uger nærmere ved hjemrejsen, end De ville have været, hvis jeg havde svaret omgaaende! –Trods det triste i, at De maatte forlænge Deres ”ferie”, er det dog godt at faa at vide af en specialist, at De med lidt taalmodighed snart kan være paa højkant igen. – Og er det ikke ligesom om, det er lidt lettere at komme igennem nogle vanskeligheder, naar dagene længes og foraaret nærmer sig? Det ville jeg dog næsten tro. – Jeg haaber, De finder nogle rare mennesker at omgaas og tale med, hvor De nu befinder Dem! – Vi har her lige overstaaet premieren paa fru Baggers jubilæumsforestilling. Alt forløb planmæssigt, og jeg synes ogsaa, man fra bladenes side har taget godt imod det ikke helt nye stykke. – Vi skal saa se at faa det til at holde, til ”Hamlet” skal have premiere omkring den 1. marts. – Hvad angaar den lille sang i ”Det store Opbrud”, skal jeg, saa snart jeg faar fat paa 2. kapelmesteren, ved hans hjælp faa undersøgt, om vi ligger inde med noderne endnu. Jeg tror det! I hvert fald skal De snarest faa besked herfra. Ogsaa jeg synes, det var en ganske henrivende lille melodi, som passede fint ind i ”Opbruddet”. – I haab om, at De ellers nu befinder Dem bedre end tidligere, og at De snart maa blive helt restitueret, sendes Dem mange hilsener fra Deres venner her – fra Mimi og Deres hengivne Poul Petersen).

Nysum, den 11. februar 1953. Brev fra Regnar L. Sørensen.

”Herr. Sognepræst, Svend Aa. Reerslev, Sønderholm. Angaaende vor henvendelse til Dem om De ville tale i vor foredragsrække i Ravnkilde den 3 marts d.a. saa er vi nu blevet enige om, ”at gemme” Dem til næste Aar, vor vi saa haaber, at De maa vær fuldkommen rask. Vi forstaar saa udmærket godt, at De ikke er meget for at rejse ud naar helbredet gør knuder. – Vi ønsker Dem rigtig god bedring. Med venlig hilsen Regnar L. Sørensen, ”Frydensvang” pr. Arden”.

København, N., den 12/2 1953. Brev til Svend Aage fra Inger Anker-Petersen. (fars kusine)

”Kære Svend Aage! Det har gjort mig meget ondt at høre om din Sygdom; jeg har allerede for nogen Tid siden villet skrive til dig, men det er ikke altid saa let at faa Tid til det. Jeg har jo fra 1. Januar faaet en ny Stilling, som i de fleste Henseender er bedre end det, jeg havde; der er blot den ”Hage” ved den, at jeg skal møde Kl. 8 hver Morgen, og Kontoret er beliggende i Taastrup, ½ Times Togkørsel fra København, saa jeg maa staa op Kl. 6 ¼ og bogstavelig talt styrte mig ”ud i den kolde Sne” paa min Cycle til Hovedbanegaarden Kl. 7.10, saa Du kan sikkert forstaa, Jeg ikke er meget værd om Aftenen og heller ikke særlig oplagt til at skrive Brev, da jeg jo har nok af Skrivning Dagen igennem, men jeg synes nu, Du skulde have et Par Ord fra mig. – Vi havde jo Besøg af Karna i Mandags, da hun kom fra sit Besøg hos dig, og jeg synes, vi havde det hyggeligt sammen. Torben havde Aftenarbejde paa Fabrikken, men kom senere og drak The sammen med os, og han sørgede for en Bil til sin Moder, saa hun kunde komme bekvemt og hurtigt ned til Baaden og derved blive lidt længere hos os. – Jeg haaber for dig, at de Behandlinger, Du skal prøve, maa hjælpe dig, og at Du maa komme frisk og udhvilet tilbage til din Gerning. – Karna sagde, at Du gerne vilde overnatte hos os paa Tilbagevejen, hvilket vi vil indstille os paa, men vær sød i god Tid at lade os vide, hvornaar vi kan vente dig, saa vi kan gøre det lidt hyggeligt for dig. – Forhaabentlig er Du helt dig selv igen, naar vi atter ses. – Lidde sidder i Sofaen og ”orker” og vor lille forkælede Puddel ”Dorette” ligger paa Gulvtæppet og giver smaa klagende Lyde fra sig som Tegn paa, at nu vil den ned og ”luftes” i det dejlige Snevejr, og saa faar jeg Lidde, hvis Job det er at ”lufte” den, til at tage dette Brev med i Postkassen, saa derfor maa jeg standse nu med mange Hilsener og Ønsket om rigtig god Bedring fra Lidde og din hengivne Inger”.

Frimodts Forlag, Købmagergade 67, København K., 12.2.1953. Brev fra Emil Frimodt.

Hr. sognepræst Sv. Aa. Reerslev, Vedbygaard pr. Ruds Vedby. Kære digterven, Efter en hel uge på ”Nyborg Strand”, hvor Kai Jensen holdt en række udmærkede bibeltimer, vender man hjem til et skrivebord overlæsset med arbejde, men jeg vil dog sende Dem bare 4 linier, så De kan se, at vi ikke helt har glemt Dem. Tak for venligt brev af 2. ds., som vi læste med levende interesse og deltagelse. Ak, kære digter, kan det dog ikke snart lysne lidt for Dem? Vore hjerter bløder virkelig for Dem. – Tak, bøgerne er ankommet hertil, hvilket vi helst ville. Jeg skal undersøge hvor mange eksemplarer De selv har disponeret over og så debitere Dem herfor, naturligvis til nedsat pris. – Lad os en dag få to ord fra Dem, eventuelt blot på et åbent brevkort, vi vil så gerne følge med i, hvordan det går Dem. – Hjertelig hilsen, også fra Titte, Deres hengivne Emil Frimodt”.

Sønderholm d 13-2-53. Notat fra Ansgar Pedersen.

”Hr Pastor Reerslev Sønderholm. Herved meddeles Dem at Eksamenerne for samtlige Skoler i Kommunen er fastlagt til følgende Dage. Frejlev Skole Mandag d. 9 Marts Kl. 9 – Tostrup Skole d. 12 Marts Kl. 9 – Nyrup Skole Fredag d. 13 Marts Kl. 9 – Restrup Enge Skole Mandag d. 16 Marts Kl. 9 – Sønderholm Skole Onsdag d. 18 Marts Kl. 9. – Med Hilsen Ansg Pedersen”.

Aaborg bispegård, den 14/2 1953. Brev fra Erik Jensen.

”Kære ven! Tak for dit brev, som både bedrøvede og glæder mig. Lad mig nu begynd med det sidste. Det glædede mig, fordi jeg synes der er mere ro over din skrift og mere beherskelse af tankegangen og argumentationer. Og jeg glæder mig over hvert lille lyspunkt og hvert lille tegn på, at du skulle være på vej op af Dybet. Men det bedrøver mig oprigtigt, at du stadig ikke er kommet ind på Fil. (Filadelfia Nerve Sanatorium) Jeg har igen haft fat i Keiding og bedt ham gøre alt, hvad han kan. I øvrigt har jeg i dag udstedet et nødråb i pressen over den elendige mulighed, der er for at få nervepatienter under den rette behandling. Det er vist en kendsgerning, at vi har alt for få nervelæger og for få nervesanatorier. Der starter nu snart igen en landsindsamling til det jyske Nervesanatorium, og jeg vil meget håbe, at det må lykkes, at få projektet realiseret. Jeg var i øvrigt forleden nede på Viborg Sindssygehospital for at tale med overlægen der om sagen. Jeg talte med ham om muligheden af at få etableret en ambulant behandling af lettere Depressioner. Han var interesseret i tanken og ikke uvillig til at overveje sagen. Vi vil nu også tage sagen frem i samarbejdsudvalget mellem læger og præster – Med hensyn til orlov, skal du ikke spekulere. Der er intet der at være ked af eller bange for. Inden for et år er der overhovedet ingen problemer. Med hensyn til økonomien skal jeg nok sammen med Bay Jensen nå frem til en form, som kan være overkommelig for jer. Jeg har også selv arbejdet med tanken om at komme ned til dig. Men det ligger ikke så godt med min tid. I øjeblikket kan jeg ikke se, at jeg kan komme før d. 4. marts. Men jeg vil gøre et forsøg på, om jeg kan få et (?) (præsteindstilling) flyttet fra den 18. ds. til d. 19. Hvis det kan lade sig gøre, skal jeg nok få det ordnet. Men nu må du ikke regne med det, før du hører fra mig. – Vi har ved fælles hjælp og med alle hæderlige midler fået din indkomst ned på 10.000 i år, så det vil da give en mærkbar lettelse i skatten. – Og så skal du blot vide, at du er meget i vore tanker, og vi er helt sikker på, at du vil blive helt rask igen. Kærlig hilsen din Gurli og Erik”.

Københvn Ø., Søndag 15/2 1953. Brev fra Olga Madsen.

”Kære Pastor Reerslev! Mine Tanker gaar ofte tilbage til vore pragtfulde Ture som vi nød sammen under Opholdet paa ”Vedbygard”, dette vidunderlige Sted med Ro og Hvile (”Klosterligt” iberegnet) og nu har jeg saa hørt, at De igen er vendt tilbage dertil. Fru Forpagter Pedersen ringede og fortalte mig det, og saa saa jeg alligevel rigtig, at det var alt for lidt De fik, og skulle tilbage igen, ja, De skulde slet ikke have været hjem, men nu maa De altsaa forstaa, at det er Dem selv det gælder, De tænkte alt for meget paa Deres kære Hustru, men det er altsaa Dem der skal helbredes og være helt rask, jeg tænker daglig paa Dem og beder Gud give Dem Helbred og Kræfter tilbage, det er svært, naar man føler sin Magtesløshed, men De ved jeg sagde, man skulde helt ned i ”Kælderen”, ja, det er svært, men sikkert nødvendigt! Selv synes jeg, at jeg ligesom nu føler det har hjulpet mig, men ærlig talt det var strengt at komme tilbage og indhente det forsømte – og saa kom Familien hjem fra Indien, og ingen Hjælp har jeg haft, nu har de faaet en Lejlighed og er flyttet 1/2”, saa nu gaar det bedre igen, de har lige vært hjemme i Dag alle 3, og nu venter vi Gæster til Spisning i Aften. Lille Nanna ligger syg af Influensa, men er i Bedring. Min Mands Helbred er bedre, saa det gaar fremad og det kan man kun være taknemlig for. Vil De hilse vore pragtfulde Forpagterfolk, dejlige Timer man oplever derovre, hils Frk. Hansen-Larsen (vort ”Postbud”) Søster Dyveke, den Charmetrold og Søster Anna – selv bedes De modtage mine kærligste Hilsener med Ønske om rigtig god Bedring og tak for en skøn November Maaned i vort Herregaardsliv paa det skønne Sted ”Vedbygaard”. Familien hilser. Deres heng. Olga Madsen. Hils også Pastor Løgstrup. Om de to unge Piger endnu er der, bedes De hilse dem”. (på kuverten står med fars skrift, at brevet er besvaret 22/2 1953)

Aalborg bispegård den 16/2 1953. Brev fra Erik Jensen.

”Kære Ven! Desværre lykkedes det ikke at slippe fri d. 18 og komme til Vedby-gård. Men dels arbejder jeg stadig for at få dig ind, og dels arbejder jeg på at få en dag at komme derover. Kærlig hilsen din heng. Erik Jensen”.

Torrild Thomsen, Landsretssagfører, Aars, den 15. februar 1953. Brev fra Esther & Torrild Thomsen.

”Kære Sv. Aage Reerslev! Vi hørte for en ugestid siden gennem nogle venner i Aalborg, at De for tiden var syg, og vi har siden tænkt flere gange paa at sende Dem en hilsen, men det har jo vært selvangivelsernes tid, saa det bliver først til noget nu. – Det gør os ondt for Dem og vi ønsker begge at De forhaabentlig snart vil være restitueret og rask, saa De atter kan genoptage Deres arbejde. Vi har ikke i lange tider benyttet Nibevejen, naar vi har været i Aalborg – dette er grunden til, at vi ikke har set indenfor i Sønderholm præstegaard. – F.D.F. havde kredsførermøde hos os forrige søndag; der er god gang i arbejdet, og i løbet af aaret har vi her i Himmerland faaet 3-4 nye kredse. Det er alle steder et spørgsmaal om at finde de egnede medarbejdere og faa dem sat i gang. I Gjedsted sad der ikke mindre end fire fhv. delingsfører – fra forskellige Byer – de vidste i og for sig godt, at ”??” vor F.D.F’er – de manglede blot gnisten, der skulde fænge. Nu har de startet en god kreds dernede. Vi talte meget paa kredsførermødet om til næste aar at søge arrangeret en udlandsrejse med Turistbus, telte og bærbar gasanlæg for 16-20 aarige. – En del af dem tager jo alligevel paa en privat tur til Paris eller andetsteds; det var bedre og ogsaa billigere, om F.D.F. arrangerede turen for dem, og de er alligevel mere modne, end konfirmander. Vi talte noget om en Rihntur – og flere af os mindedes vor berømte tur til Noge i 1946 – maaske kunde De ligefrem faa lyst til at tage med til næste aar? – Familien skulle i eftermiddag til at planlægge vor paaskerejse – der er jo kun 6 uge til paaske. Vi har været ude de sidste to paaske’r – jeg har puttet en dag eller to ind paa Nyborg strand. I aar agter vi os efter planen til Sydslesvig, bl.a. skal vi besøge kredsen i Kappel, hvor jeg skal tale skærtorsdag. – Foreløbig har vi godt med sne her i Himmerland, men det er vi saamænd ikke kede af – børnene da allermindst. Men dagene bliver, trods vinteren, stadig længere, om nogle uger holder foraaret saa smaat sit indtog, og med alt det grønne og lyse er det ofte saaledes, at sundhed og helse vender tilbage. Dette ønsker vi ogsaa rigtig af hjerte Dem og glæder os til atter at hilse paa Dem enten i Sønderholm eller her. – Skulde der være noget, som jeg paa en eller anden maade kan hjælpe Dem med, – af den ene eller den anden art – maa De endelig skrive til mig – jeg skal gøre for Dem hvad der er mig muligt. – Mange hjertelige hilsener – ogsaa til Deres kone og børn. – Deres hengivne Esther & Torrild Thomsen. – Mange venlige hilsener, og jeg ønsker, at De meget snart bliver rask, vi haaber så at se Dem begge her. Deres Esther T.T.”.

Louisegade 4 Aalborg 17/2 1953. Brev fra Margrethe Pedersen.

”Kære Herr og Fru Pastor Reerslev! Maa jeg allerførst sige mange Tak for den gode Kasse jeg har modtaget for længst. Det er en Skam jeg ikke har sagt Tak før, men jeg havde troet jeg var kommen til Sønderholm, Vejret og Influenza har forhindret det. Hvordan mon det gaar i Præstegaarden? Jeg tænker ofte paa Dem og prøver at gaa den Vej som (jeg) har vilde været gaaet, om hun havde været her. Nu i disse Dage er det 4 Aar siden hun gik hjem til Gud og der venter hun paa os, men mens vi er her, vil vi jo gerne have Kræfter til at gøre vor Gerning og det er jo en særlig stor Opgave der er lagt hen til Pastor Reerslev. – Jeg haaber Fru Reerslev er rask for der er saa meget for Dem at varetage i Præstegaarden. Sender Præsten og Fruen samt Børnene en hjertelig Hilsen med alle de bedste Ønsker om at Pastor Reerslev snart maa vær rask til at overtage Gerningen igen. – Deres forbundne Margrethe Pedersen”.

Aalborg Teater, Aalborg, den 20. febr. 1953. Brev fra Poul Petersen.

”Herr sognepræst Svend Aa. Reerslev, p.t. Vedbygaard, Ruds-Vedby. Kære pastor Reerslev. – Det beklagelige var sket, at den lille melodi fra ”Det store Opbrud” var forsvundet, men ved forenede kræfter har Harald Hejst, der jo sang sangen baade i Odense og her, og 2. kapelmester Stærmose rekonstrueret melodien. – Jeg haaber, der er et klaver i nærheden, saadan saa De kan kontrollere korrektheden! – Og lad os saa haabe, den skal bruges flittigt, blandt andet ved opførelser i Svejts! – Heroppe prøver vi, saa det ryger om ørerne paa os, paa ”Hamlet”. Store dejlige søjler fylder scenen – portaler og pragtfulde gobeliner omgiver os! – Jo-jo, jeg tror rammen bliver fin. At jeg saa ogsaa haaber, vente og ønsker, at det særlig for ”Troels Munk” maa blive en betydningsfuld opførelse, siger sig selv, men jeg nærer jo ogsaa det forfængelige haab, at teatret kan høste lidt laurbær paa den gamle klassiker. – ”Gamle”! – Ja, det vil jeg nok sige! Det er samænd saa hypermoderne, saa det gang paa gang er chokerende! – Men vær nu rar at forlade Sjølunds ø snarest muligt og kom saa – og se og hør! Vi er mange, der gerne ser Dem i teatret til premieren. – Og tag saa de bedste hilsener fra alle her med de varmeste ønsker om en lynhurtig bedring! – Deres hengivne Mimi og Poul P.”.

St Restrup 26/2 1953. Brev fra Alma Thomsen.

”Kære Pastor Reerslev. De er vel kommen til Dianalund nu og jeg haaber De har det godt og at det gaar fremad med Deres helbredelse. De bad os om at tænke paa Dem og det troer jeg der er mange der gør, for vi savner Dem, jeg skriver til Dem fordi jeg ved hvor svært det er og skal tages bort fra vores gærning, men prøv og vær glad for, at De kan faa lov og hvile og at intet bliver forandret derved, men Deres plads staar aaben for Dem, jeg ved ikke om De føler saadan at De synes det vil blive lidt svært og faa begynt igen. Det var ikke alt for let for mig at faa komme ud til livet igen og det kan være svært meget svært, jeg var jo bange for og blive set paa som et sygt Menneske men det gaar hurtig over. Det er ikke saa slemt som vi selv gaar og troer, og jeg kan forsikre Dem for Pastor Reerslev, at De er den samme for os som De altid har været, jeg skriver det fordi jeg saa gerne vilde hjælpe Dem blodt jeg kunde. Nu bliver det snart Foraar med sol og varme og det troer jeg er den bedste Medisin vi kan faa, jeg haaber ikke De skal blive derovre alt for længe, men prøv alligevel og Gud han vil styrke og hjælpe Dem til og blive rask. Det vil vi bede ham om og prøve og tag en dag af gangen, om saa der skal gaa en Maaned mer eller mindre, det kommer De jo over naar blot De maa blive rask igen Pastor Reerslev, det er ikke noget vi kommer over lige paa en gang som saa mange andre sygdomme, men blodt vi kan føle det gaar fremad saa kommer den dag ogsaa, hvor vi føler os paa fast grund igen, og Jesus har selv sagt at jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig og han er os allernærmest naar vi har det svært – godt at vi kender bønnens vej, og vi skal heller ikke glemme og bede for vores Præst, prøv nu og vær glad De maa ikke gaa og være ked af noget det tager alt for meget paa helbredet, jeg ved ikke om De bryder Dem om hvad jeg kan skrive, men nu gør jeg det alligevel. Kærlig Hilsen fra os alle. Alma Thomsen”.

Aalborg bispegård, den 6/3 1953. Brev fra Erik Jensen.

”Kære gode ven! Jeg har gjort, hvad jeg kunne. Men nu bliver det, om alt går vel til virkelighed. Jeg kommer og besøger Dig mandag eftermiddag ved 15-16 tiden. Og så blot dette; Du har vel ikke glemt i den sidste tid at læse Mth. 6.25 Jf. eller f.eks. nr. 27 i salmebogen. Altså: skriv kortere, færre og gladere breve og læs længere, flere og frimodigere salmer. Din Erik”.

Sdrh. Den 2/3 – 1953. Brev fra Tinne og Chr. Mandsen.

”Kære Pastor Reerslev! Da jeg længe har truet Dem med et brev, må jeg nu se at lade det komme til fuldførelse, dog også bortset fra at vi ikke var til samtalemøde den aften, der her fra kredsen blev sendt Dem en hilsen. – Jeg håber at De er ved godt mod trods alt, ja at De sådan bliver flyttet helt bort fra hjem og menighed, det forstår jeg nu ikke, vil virke særlig helbredende og velgørende; men man må jo håbe at de kloge og vise mænd som har anbefalet dem dette ser rigtigt. – Nå det er vist heller ikke noget jeg skal gøre mig klog på – det vigtigste er at De befinder Dem vel med opholdet derovre på Sjælland, for mig at synes, dog noget ensom tilværelse; men som det hedder – (den Gud han sætter ene, han selv er mere nær:) – Lad mig så få lov til ganske stilfærdigt at betro Dem at jeg savner Dem og Deres lyse smil iblandt os, og vil ikke mindst gøre det nu når Eksamenstiden går ind i vore skoler, jeg havde håbet at De kom tilbage til den tid, men det gør De vel næppe? Det er jo snart forestående, begynder i Frejlev den 9. ds. Og slutter her i Sønderholm den 18., da var det rart at have vor formand med, og ikke en stedfortræder! – Vi har jo haft en forfærdelig storm her i Nordjylland, med mange tagskader, som har givet os såkaldte murer noget at bestille, og bevirkede at vor vinterhi ikke blev så lang som antaget. – Tinne skal på mandag rejse til Nibe på sygehuset i ca. 3 uger – for stofskiftet – det er vi jo ikke så glade for; men må jo så håbe at det vil hjælpe – Ja kære Reerslev vi kommer undertiden ud for at vor tro den bliver prøvet, så er det om vi også har en kæmpende tro, så det kan ende med en sejrende tro, det er det som alt er indbefattet i den levende tro, hvor det er kvaliteten der er det afgørende. – Det giver tryghed at vide at Gud vil omslutte os både foran og bagtil, med sin frelse og hjælpe, hele vandringen på denne jord. – Ees. 52-12. – Med ønsket om god bedring og kærlig hilsen Deres heng. Tinne og Chr. Madsen”.

Nyrup, den 8. Marts 1953. Brev fra Lars Ørnbo og kone.

”Kære Pastor Reerslev. Min Kone og jeg takker Dem for Deres kærlige Hilsen og ønske i Menighedsbladets Martsnummer. Vi følte det, som en personlig Hilsen ogsaa til os, og som en Bekræftelse paa Samhørighed, selvom De for en Tid maa være borte fra Pastoratet. Vi har ofte tænkt paa Dem, og talt om Dem; men mærkeligt nok er det ikke tidligere faldet mig ind at skrive til Dem. Naar jeg gør det nu skyldes det en pludselig Indskydelse, efter at have deltaget i Gudstjenesten i Sønderholm. Jeg er jo ingen flittig Kirkegænger, og kan desværre ikke endnu faa det ud deraf, som er den egentlige Mening. Jeg er ikke klar over hvad der er Aarsag og hvad der er Virkning; men en gang imellem føler jeg en stærk Længsel efter at finde det, som jeg er aldeles vis paa findes, og saa maa jeg afsted. Prædikenen var gennemtænkt og godt forkyndt; ja! Gudstjenesten har sikkert været som den burde være i alle Maader, men jeg manglede noget, og det maa have været Dem, for naar jeg betænker at lige saa lidt som Læreren kan give Børnene Intelligensen, lige saa lidt kan Præsten give os den hellige Aand; det kunde De jo heller ikke have gjort, ja! saa er der kun den Forklaring, at der maa være noget uforklarligt personligt, og min pludselige Indskydelse kom af denne Slutning. Det generer mig ikke at sidde her og skrive saadan til Dem, men sagt det til Dem direkte kunde jeg aldrig have gjort, og det er vist forkert, for jeg ved at De ofte har tilkendegivet, at det ikke er Dem ligegyldigt hvad der rører sig i os. – Her er vi saa smaat ved at fornemme Solens og Foraarets livgivende Kraft; saa gaar vi en herlig Tid i Møde, og jeg vil tro og ønske for Dem og Deres, at ogsaa den maa være medvirkende til, at De snart kan rejse hjem fuldt restitueret. – Modtag min Kones og min Hilsen og Tak. Lars Ørnbo”. (På brevet har far skrevet: Besvaret omgående)

Ordrupvej 35 st. Charlottenlund, 8. marts 1953. Brev fra Gunver Hirschsprung med en lille hilsen fra Torben og Emma.

”Kære Svend Aage. Inspireret af et lille besøg i morges af Esther, der stak hovedet ind på vej til Dyrehaven med nogle venner, og en telefonopringning lige nu om, at Emma måske kommer hertil i aften, får jeg endelig taget mig sammen til at sende Dem en lille hilsen, som jeg længe har tænkt mig at gøre. Jeg har ellers intet set til familien R. siden det hyggelige samvær til morgenkaffe, da Puss var på vej til Dem, men Emma har haft så travlt med sin komedie, at hun ikke har kunnet tage til København i sine fridage, så jeg har ikke kunnet få samlet familien. Nu har Emma så fri i morgen, men der skal jeg til ”Kong Medas” med min mor, så der kan jeg desværre ikke være hjemme. – Min mor har det stadigvæk bedre, det er en fornøjelse at se, så hun er kommet sig. – Den 28. april rejser mor og jeg til Menton, hvor vi skal tilbringe hele maj måned. Jeg glæder mig til at få en virkelig lang ferie engang og til at se lidt andet og forhåbentlig varmere himmelstrøg, og i Menton får man jo et dobbelt ønske opfyldt, nemlig Alperne og Middelhavet. – Asger er i øjeblikket i Norge. Torben er vist hos Bitten i dag, og de er sikkert kørt en tur med børnene i det gode vejr. Telefonen svarer i hvert fald ikke, jeg har lige prøvet at ringe dertil for at fortælle ham, at Emma kommer hertil i aften. – Og så er Golja Netschajew endelig død. De sidste 3 måneder var meget slemme; lammelsen nåede hjernen, hvilket gav hende feber og hovedsmerter, hun kunne ikke spise, næsten ikke drikke, og det var næsten umuligt at forstå, hvad hun sagde, men hun var klar lige til det sidste, bortset fra et par gange hvor hun med særlig høj feber var bevidstløs et par dage ad gangen, hvor vi hver gang håbede, at det var forbi. Hun blev begravet i går eftermiddag fra Mariebjerg (hvor far jo blev begravet). Det var den russiske præst, der foretog begravelsen, hun var jo græsk-katolsk. Det var en for os mærkelig begravelse, der var ingen orgelspil eller salmesang, udelukkende en frygtelig lang messe på over en halv time, læst af præsten på russisk i en rivende fart – i hvert fald lød det sådan for mine ører, engang imellem gik han rundt om kisten med røgelse, til slut jordpåkastelse og ellers intet. – Mon De har lejlighed til at gå turer dernede i den smukke egn, for vejret i den sidste tid har jo været herligt. – Så vil jeg da slutte denne lille hilsen med ønsket om en rigtig god bedring. Deres hengivne Gunver”. Kære Farmand. Mange tak for den sidste hilsen dernede fra. Det er den med tegningen på, jeg hentyder til. Du får en mere udførlig skrivelse fra mig en af dagene. Jeg har nemlig lige været angrebet af den her moderne sygdom, influenza; men da Frk. Kaas var så venlig at pleje mig, var det ikke så slemt. Jeg er uden feber, men stadig ”snottet”. Der skal være lidt plads for Emma, så jeg slutter nu med de kærligste hilsener fra din dreng Torben. – Ja plads for Emma, hun fylder jo lidt i landskabet! Ja kære far, jeg har en frygtelig dårlig samvittighed, fordi jeg så længe ikke har skrevet til dig, men du ved det ikke er af mangel på lyst – men tid! Vi har virkelig haft travlt (selvom det ikke just lyde Sct. Hans’skt!) dels med vor komedie og dels med læsning til vor prøve, som lykkeligt er overstået. Håber du har det godt. – Fortsættelse følger!!! God bedring Kære far din Emma”.

Vesterbro 73, Aalborg d. 9/3 1953. Brev fra tandlæge Knud Rasmussen.

”Hr. pastor Reerslev! Gennem tandl. Jørgensen erfarer jeg, at De har haft vrøvl med et par tænder i højre uderkæbe. Af Deres journal ser jeg, at De ikke har faaet plomberet nogen tand i denne region siden 1/10 1948, saa jeg kan desværre ikke være til stor hjælp i dette tilfælde. – Hvis Deres smerter gaar væk, kan De maaske vente med at faa det lavet til De – forhaabentlig snart – bliver helt rask igen. Ellers maa De lade en lokal tandlæge se paa det igen. – Jeg haaber, De har det godt efter omstændighederne, og at Deres helbredelse er nært forestaaende. Venlig hilsen Knud Rasmussen”.

Præsteboligen, Frederikshaldsgade Aarhus, d. 10/3 1953. Brev fra sognepræst H. J. Falk.

”Kære pastor Reerslev. Jeg vil gerne sige Dem hjertelig tak for vort behagelige samvær på Vedbygård. Og for bogen, som jeg er meget taknemlig for, De vilde forære mig. Jeg har – som jeg lovede – købt et eksemplar og sendt til en af mine gamle elever, der er lærer på Himmelbjerggården, og bedt ham om en udtalelse, når han har læst den. Min kone er i færd med at læse den og er meget optaget af den. Min egen dom lyder i alt korthed sådan: en ualmindelig velskreven bog, der røber en virkelig indlevelses i dette specielle milieu og derfor ogsa beriger læseren; der er en varm menneskelig forståelse af de afprøvede; bogen er dejlig fri for kristelig ”sødsuppe”, den er realistisk, men aldrig grov eller rå! Flere af figurerne er overordentlig levende, så de står klare for læseren; det gælder ganske særligt forstanderen; også hans hustru træder levende frem, ikke mindst i forholdet til Bjarne. Drengens brogede flok differentierer sig klarere og klarere ud, eftersom handlingen skrider frem, særlig Bjarne, Harry (ham med motorcykler) og Egon (sømanden) tager én om hjertet. – Samtalerne i bogen er ofte ypperlige, så man ved selve måden, hvorpå der tales, får en klart indtryk af vedkommendes karakter. Enkelte steder viser også, at De forstår antydningens svære kunst, og at De kan give en selvstændig naturbeskrivelse. – Dixi! – Hvordan har De det? Jeg har hørt, De er kommet ind på Filadelfia. Alle mine bedste ønsker følger Dem med snarlig og god bedring. – Kan De huske søndagen ved Tissø: den store hvide flade, solen, græsserne, der trak? Hvor var det skønt! Og nu er det ved at blive forår – endnu engang, altid lige uberegneligt, lige nyt. Hvor Gud er stor! Og hvor Gud er vor Far, som er i himlene Så må vi da være trygge og glæder os trods alle lidelser og trængsler? – Med alle gode ønsker og de hjerteligste hilsenerr også fra min kone. Deres hengivne H. J. Falk”.

Frejlev pr. Aalborg, Søndag den 15/3 53. Brev fra Kirstine Clausen.

”Kære Pastor Reerslev! Ja, maaske bliver De forbavset over at faa et lille Brev fra mig, – men det har længe været min Tanke og Ønske, at kunde bevise min Medfølelse i Deres Sygdom – om ikke paa anden Maade da herigennem, – samtidig fortælle lidt fra Frejlev – men jeg tænker De af og til hører det igennem Johannes Larsen. – Det er Søndag Eftermiddag, – en stille velgørende Fred her i vore Stuer, – vi to ældre sidder jo og filosofere over forskellige smaa og store Problemer – vi har vært til Eftermiddagsgudstjeneste, hørt Pastor Knudsen, han er saa vidt jeg kan forstaa ogsaa en god Mand, men hvor er det egentlig Synd for ham, næsten ingen i Kirken, højest ti af Menigheden, sidste Søndag var der kun tre efter Lære Hansens Udsagn, – maa det ikke virke deprimerende paa en Præst som gerne vil Folk i Tale, en ung Mand som staar med Hjertet fuld af Kærlighed til Gud og sin Gerning, men maa prædike for næsten tomme Bænke. – Jeg vil ikke smigre Dem Pastor Reerslev, det har vi Mennesker jo ikke godt af, – men jeg maa ha Lov at sige, De har Evnen til at tale til Hjertet, saa Folk maa komme selv dem som ikke særlig er kirkelig interesseret og jeg maa og kan og sige uden Overdrivelse Deres Sognebørn savner Dem , jeg har hørt mange Udtalelser paa dette Punkt saa skulde jeg samle dem alle faar De en stor smuk Buket, men vi haaber jo alle at De nu snart maa komme rask hjem til Deres kære derhjemme og mange, mange andre som længes efter Deres milde Smil. – Foraaret kommer nu igen til os, som det store gentagne Under, ingen Tid synes jeg man ser Guds underfulde Magt som nu i den brydende Foraarstid. Kunde jeg som et lille Medmenneske hjælpe Dem Pastor Reerslev, vilde jeg saa gerne, der kan komme saa meget i vort Liv, som den store letlevende Verden ikke forstaar det kan være udefra, eller fra vort eget Indre, ikke mindst der, kan Smerten komme fra. ”Men Gud ske Lov Herren lever”. Og han har givet os alle de skønne (?) hans egne ord paa vi maa komme til ham med alt det som tynger, – baade store og smaa i Aanden. – Maaske skriver jeg for intim Til Dem Pastor Reerslev, men jeg maatte, mit Hjærte var saa fuld af gode Tanker og Ønsker for dem, at De maa blive hel rask, – men hvad formaar vi smaa Mennesker, Jo, vi kan bede, jeg husker De en Dag fortalte om en gammel Kone i Sønderholm der var død, hun var en bedende Kvinde og tog ogsaa sin Præst med i sin Aftenbøn, det gør jeg ogsaa Pastor Reerslev saa godt som jeg forstaar, men tit naar jeg har bedt min Bøn, synes jeg den var saa ringe. – Ja, jeg skrev til at begynde med jeg vilde fortælle lidt Nyt her fra Frejlev, men der er vist ikke noget særlig. Lærer Jensen er jo flyttet op i Husums Villa og de er selvfølgelig vældig glade ved Byttet. Husum har jo købt den Østre Skole. – Fredag den 13 ds fyldte gamle Fru Nielsen Villa ”Arnen” firsinstyve Aar, der var stor Familiefest og i Morgen skal Sangklubben med Paahæng derud til Kaffe, vi har givet den gamle elskelige Dame en Blomst i Ordets rene Betydning saa nu vil de se hele Flokken. – Hermed sendes de bedste Hilsener og endnu en Gang Ønsket om De snart maa blive hel rask. – Stinne og Bertel Clausen Frejlev.

N.B. Mandag. Mange Hilsener fra Familien Johannes Larsen. Jeg har faaet Adressen der”. (i kuverten lå følgende notits: Sønderholm. Frejlev østre skole solgt. Sønderholm-Frejlev sogneraad har vedtaget at sælge Frejlev østre skole til tidligere gaardejer Jens Husum, der for halvandet aar siden solgte Restrup Søndergaard og købte en villa i Frejlev. Denne villa har sogneraadet købt til lærerbolig, saaledes at en byttehandel er kommet i stand. Jens Husum skal give 5600 kr. i bytte.)

Sønderholm d. 19.3 – 53. Brev fra Laurits Christensen.

”Kære Pastor Reerslev. Først mange Tak for Brevet som det nu snart er længe siden vi modtog. Jeg har længe tænkt paa at skrive til Dem, men jeg har haft saa meget at tænke paa, saa Tiden er gaaet saa hurtig at det kniber med at følge med. – Ja saa er vi jo ved at være færdig med Realisationen, og jeg synes at det er gaaet godt ogsaa med Auktionen – ganske vist var der Ting som jeg knap var tilfreds med Prisen paa, men saa var der ogsaa Ting som blev meget godt betalt. – Naa men jeg skulde vel ikke trætte Dem for meget med disse Ting og Fru Reerslev har vel ogsaa fortalt om alt dette og de ved jo at jeg gerne vil være behjælpelig med alt hvad jeg kan være til en Smule Hjælp med og jeg synes ogsaa Aage har været en god Hjælp ved Salget af de mange Ting og altid søgt at faa de bedst mulige Priser for Tingene. – Ja, vi havde jo haabet, at faa dem hjem til Paaske; men saadan gaar det vel ikke; men bare det gaar fremad med Helbredet og De kan blive helt rask saa faar denne Tid jo ogsaa Ende og saa maa vi jo tro at Gud ogsaa har sin Hensigt med dette baade for dem og os. Nu vil jeg haabe at det maa gaa fremad med Helbredet og at De snart maa vende frisk og rask hjem til Sønderholm og deres Gerning her. Og saa vil jeg slutte med mange Hilsener fra Erna, Drengene og Laurits Christensen. – Jeg skulde hilse Dem mange gange fra Far”.

Tandlæge, V. Deleuran, Raadhustorvet, Vejle d. 20/3 1953. Brev fra Søster og Dølle.

”Kære Corkan! Gennem Karna erfarer vi, at det gaar fremad, godt fremad med din Helbredelse, og at du snart kan se en Ende paa Opholdet derovre, og vi glæder os med hende ved Tanken om snart igen at kunne være sammen med dig, som i gamle Dage – Karna har sendt mig disse Breve og Meddelelser fra Bruckners, idet hun samtidig udkastede den Tanke, at vi maaske kunde følges paa en Tur til det pragtfulde Tessin, hvor Bruckners med vanlig Gæstfrihed og Hjælpsomhed stiller deres Hus til Raadighed. – Vi syntes det var en glimrende Ide, da vi ogsaa selv trænger til Hvile og Rekreation, navnlig da det er bleven temlig daarligt med mit ene Ben, og har stor Vanskelighed ved at gaa paa det, naar det drejer sig om at gaa Ture. Jeg kan kun gaa meget smaa Ture og langsomt, da jeg ellers faar temlig stærke Smerter i Benet. – Desværre ser det ud til at være en kronisk Lidelse, saa jeg er noget ked af det! – Saa var der Tidspunktet, som efter Karnas Udtalelse bedst skulde være en Tid efter Paaske, da du endnu efter Paaske skulde have en Behandling forstod jeg, og saa bliver Tiden trukket for langt ud for Starten for mig. – Min Assistent rejser nemlig 1ste Maj, og det ser ikke ud til, at jeg kan faa nogen afløser foreløbig. – Jeg skal altsaa gerne være hjemme en Uge mindst før Slutningen af April – Ydermere vil det være praktisk for mig at medinddrage Paasken nu, da jeg saa ikke mister saa megen af min Tid paa Klinikken. – Derfor regner vi med at starte ferie før Paaske. – Vi haaber det maa føje sig, saa vi i det mindste faar nogle Dage sammen dernede, saa vi kan opfriske gamle Schweizerminder og have en interessant og fornøjelig Tid, som vi plejer at ha’ det. – Nu haaber vi at høre fra jer snart, om hvordan I kan ordne det. – Jeg er noget træt, saa jeg glæder mig til igen engang at rejse med Tog. – Det har jo ogsaa sin charme. – De bedste ønsker om god og snarlig Bedring og mange Hilsner fra Søster og Dølle. – P.S. Det lyder spændende med alt det de har for i ”Paradiso”. Der sker altid noget. De ligger ikke paa den lade Side. – Det er morsomt at der er Chancer for at du kan faa noget frem paa Bogmarkedet dernede, men Caprez’ Oversættelse maa vel ikke være tilstrækkelig – ”.

Sønderholm Præstegaard, Onsdag Aften. Brev fra Erna og Aage.

”Kære Pastor Reerslev. Mange Tak for Deres Brev som vi har modtaget for længe siden, men da det var saa nær Aktionen vilde vi gerne vente med at skrive til den var over, og det gik jo meget godt; endda over andre Folks forventning og jeg synes ogsaa vi skal være tilfreds og saa Hestene fik vi meget godt solgt, Folk sagde til mig om jeg ikke var bleg naar jeg forlangte saa meget for dem, den brune som blev solgt til 1250 Kr kan Manden kun blive budt 1150 Kr for igen, saa det maa jo være en god handel vi har gjord der; Jeg er ved at Kalke Gaarden og bliver færdig i morgen saa skal jeg ned og lave Hønsegaard ved Præsteboligen, det bliver et meget godt Hønsehus der blive dernede. – jeg har faa(et) brændet som laa i haven savet og kørt ned i Garagen. Jeg er saa forkølet i denne Tid, saa jeg næsten ikke kan holde ud til noget, Lis og jeg skal endda til Hobro til Konfirmation med min Brors Dreng, den eneste Dreng i Familien paa den side saa vi skulde helst derned. Ja vi skal jo til Frejlev og være Vært i Missionshuset, saa vi rejser jo ikke saa langt at vi ikke kan blive ved at komme sammen, vi haaber rigtig nok at se Dem og Fruen tit dernede. Jeg har købt en gammel Varevogn med en Fisketur til saa jeg kommer da ogsaa til Sønderholm det (har) Folk opfordre mig til, jeg har givet 2300 Kr for Vognen saa De kan nok regne ud at det ikke er et Dollargrin. Nu har jeg vist ikke mere at skrive denne Gang, de kærligste Hilsener og haaber at De har det godt og snart kommer hjem fra Deres Aage”.

”Kære Pastor Reerslev! Ja ogsaa jeg siger mange tak for brevet vi var glade og taknemmelige for at høre fra Dem, jeg haaber rigtignok De har det godt, hvor De er, her er der saa underlig tomt naar De er væk, vi har været meget glade for at være i Sønderholm og en af de Ting vi hele Tiden har holdt mest af, er Deres Besøg enten saa vi kunde faa Tid til en lang Passiar eller Tiden var knap saa det kun blev lige det mest nødvendige vi fik drøftet. Jeg synes det er saa underlig alt sammen, vi, eller rettere sagt Aage og Laurits gaar og sælger alt paa Gaarden, og De er her ikke men maa opholde Dem milelangt borte, men jeg kan forsikre Dem at ingen af de to har ligget paa den lade Side, men gjort alt for at faa saa meget ud af det som muligt, og det glæder os meget at Resultatet er blevet saa godt, gid det maa gøre sit til at De maa falde til Ro og snart blive helt rask, det bliver en glædens Dag naar De som rask Mand kan komme paa Besøg hos os hvad vi haaber De gør meget snart naar De kommer hjem vi rejser jo ikke saa langt væk. Nu er vi heldigvis ovre Auktionen og vi har kun en Ko tilbage, den skal ikke afhentes førend 1ste April og saa er der 10 Smaagrise som skal sælges og 3 store hvoraf 1 skal paa Slagteriet og 2 slagtes paa Mandag, vi skal have ca. 75 Kg og Resten skal Fru Reerslev have i Frysehuset. Aage er ved at kalke Gaarden men han kan næsten ikke holde ud han er meget forkølet og har Feber, saa han blev nødt til at have Hjælp og har nu faaet fat paa Agner Jensen. Børnene og jeg er raske, i Dag har Lis været til Eksamen og i Morgen skal hun til Gymnastikopvisning og paa Søndag skal hun med sin Far til Konfirmation i Hobro, lille Edith trives godt vejer 16 pund nu knap ½ Aar gammel, hun er en dejlig Unge, De kan slet ikke kende hende igen hvor er vi lykkelige og glade for hende, jeg synes ikke jeg kan have hende med til Konfirmation saa jeg bliver hjemme, men det er Meningen at vi skulde en Tur hjem til Hvilsom med hende i Paasken, Far og Mor vilde gerne se hende de har ikke set hende siden Barnedaaben. Far har ligget i Sengen siden Jul, han fik Influensa og kunde ikke komme til Kræfter men nu er han oppe igen. Kirsten og Niels Juul Niss er jo flyttet her til, med deres lille Pige, og han er i fuld gang i Marken. Jeg ved ikke rigtig hvordan Deres Dag gaar derovre, men vi sender en lille Pakke som vi haaber De kan have Fornøjelse af maaske sammen med andre Patienter, Fru Reerslev fortalte om Aftenkaffedrikkeri paa en af Stuerne, nu mange kærlige Hilsner med Haab om snarlig Gensyn og mange tak for de 2 Aar i Præstegaarden – Erna”. (med fars skrift står Besvaret 23/3-53)

Tandlæge V. Deleuran, Fredericia Banegaard, 28/3 1953. Brev fra Søster og Dølle.

”Kære Corkan! Først og fremmest Tak for dit indholdsrige og gode Brev, forsaavidt at det indeholder Meddelelsen om positive Tegn paa at den længe haabede og ventede Bedring er undervejs, selvom vi nok alle sammen maa væbne os med Taalmod. – Det er store Krav, der stilles til os alle, naar vi kommer lidt op i Alderen, vi maa alle vænne os til en Omstilling. – Det er ikke mere de 25 aarige (??) – Vi kan ikke være, som dengang, men det er der ikke noget unaturligt ved – Det kommer for alle, paa den ene eller den anden Maade, men naar vi vænner os til Tingenes Tilstand, kan vi faa meget ud af Fremtiden endnu er jeg sikker paa. – Med Hensyn til Situationen nu, saa er det saadan, at jeg heller ikke er helt i Orden, blandt andet har det slaaet sig paa mit højre Ben, saa jeg for Tiden er temlig daarligt gaaende – Jeg har været hos flere Læger, og de raader mig alle til at ta’ Rekreation. – Min Assistent rejser 1. Maj, og jeg faar sandsynligvis ikke nogen anden foreløbig, saa jeg er tvungen til at ta’ Ferie nu. – Vi tar Sydpaa: (?) dag nok med Glæder over at skulle træffe Berty og Albert igen og en ny vidunderlig Egen, men med et Stik i Hjertet, ved Tanker om, at I ikke kan vær med denne Gang. – Vi haaber det maa forme sig saa I kan ta’ derned senere, for der er nogen tvivl om, at det er godt at komme mod Syd af halv Krafter. – Nu vore bedste Ønsker om en fortsat god Bedring. Mange Tanker og Hilsener. Søster og Dølle”.

St Restrup 24/3 (årstal mangler). Brev fra Alma Thomsen.

”Kære Pastor Reerslev. Allerførst tak for Brevet som vi fik fra Dem vi var meget glade for at høre fra Dem jeg haaber De synes at det gaar bedre og at behanlingen har hjulpet paa Dem, jeg kender godt den behanling, der var ogsaa nogen af mine medpatienter der fik Insulin da jeg var paa Kurhus. Det er vel Dr Goden der er Overlæge nu, han er en meget god Mand han var vores Afdelingslæge han var meget god imod mig, ham kunde vi tale med om alt, Goden og saa Søster Inger var dem der hjalp mig mest. Søster Inger var kær, mon, hun er paa Kurhus inu – de gør en god gærning dem der ofre sig helt for andre Mennesker synes de ikke at der er dejlig paa Nervesanatoriet, det ligger saa smukt inde i Skoven jeg synes ogsaa det er venlig inrettet jeg var derovre flere gange, for Søster Inger og jeg fulgte ogsaa en Patient derover til behanling som ikke maatte gaa alene, det var en Søster fra Lukasstiftelsen i København en ganske ung Pige paa 22 Aar der var mange forskællige Patienter lige fra Læger til den jævne Kvinde, sygdom maa vi alle bøje os for, jeg kunde tænke mig at De gærne vilde og været hjemme til Konfirmation og Paaske, men De maa ikke se alt for meget paa hvad De maa undvære, vi savner Dem hver gang vi er i Kirken ja altid, gør selv alt hvad De kan for at blive rask det kan vi gøre meget til selv, det kan være en haard kamp, det er lettere at give op, men det maa vi ikke, De maa blive rask Pastor Reerslev og komme hjem til os igen og jeg haaber ikke det vare saa længe nu, Gud kan vær os saa forunderlig nær naar vi har det svært, dengang jeg havde det allerværst derovre, da stod Gud for mig en Nat lyslevende saa kærlig og god tre gange, det var ikke i drømme og jeg laa vaagen, jeg har aldrig sagt det til nogen, for det er som om hvis vi lukker nogen ind i Helligdommen saa er der ingen Helligdom mere, men jeg synes ikke jeg taber noget ved at sige det, fra den nat gav Gud mig vilje til at ville leve og blive rask og jeg vil bede ham om at han vil være ligesaa nær hos Dem Pastor Reerslev og det ved jeg han vil, han vil ogsaa give Dem haab og tro til livet – det er godt De er fri for Gaarden nu det er ikke altid saa ledt og faa De landbrug til og klappe og saa naar det er fremmede der skal passe det, det kan aldrig blive det samme som naar vi gør det selv, det skal De kun være glad for at De er fri for at spekulere mere paa det. Lars Larsen døjer ogsaa med og holde til det, han har det ikke længe imellem han kommer og vil snakke en tid for og komme lidt fra det, saa synes han at han kan igen, nu skal Viliam forpagte Ejendommen til April det er ogsaa bedre hvis det kan gaa. Det er ikke godt naar den ene kræver ind og den anden skal lægge ud. – Jeg haaber De har det rigtig godt Pastor Reerslev og at vi snart ser Dem igen og hermed de kærligste Hilsner fra os alle til vor Præst – Alma Thomsen”.

Vedbygaard d. 30-3. Brev fra S. (Søster) Fynbo, Frk. Hansen, (Søster) S. Anna.

”Kære Pastor Reerslev! Tak for Brev i Gaar! Hermed Kort af den gamle Gaard. Pengene er tilstrækkelige. – Saa vil vi alle sige hjertelig Tak for den fra Forlaget Tilsendte Bog, når (der) kommer nogle stille Dage, saa skal vi have den læst. Hvor det glæder os, at der er god Fremgang, Gud give, det stadig maa gaa saadan, saa kan da Hjemmet og Arbejdet øjnes i Fremtiden. – Det ser jo ud til tidligt Foraar, Parken vil da være næsten i Sommerskrud til 1. Maj, hvis De er i Nærheden skulde De se hvor smukt her er, ogsaa den gamle Gaard indvendig. Den har da forandret sig til det bedre. – God Paaske! Hjertelig Hilsen ogsaa fra S. Fynbo og Frk Hansen. Deres Søster Anna”.

Sønderholm, d. 31/3.53. Brev fra Richard og Hedvig Otte.

”Kære Pastor Reerslev! Fru Reerslev ringede i Gaar og fortalte at det nu gik bedre med Dem, det blev vi meget glade for at høre – og vi haaber, at De snart kommer hjem igen, vi savner Dem baade som Præst og som Ven. Tænk, at De nu skal have den skønne Oplevelse at komme en Tur til Italien, jeg tror det vil bringe Dem Glæde og Sundhed. Tak, for det sidste Brev, vi er glade for at høre fra Dem; men naar Kræfterne er faa, kan det være lidt besværligt med det Skriveri, derfor maa De ingen Forpligtelse føle til at svare paa dette, som kun er en Hilsen, der skal sige, at De stadig er i vore Tanker, og vi glæder os med Dem, naar det gaar Dem godt. – Richard har lige nu haft et haardt Anfald af Nyregrus uafbrudt fra Lørdag Formiddag til Tirsdag Morgen, nu i Dag gaar det bedre; vi aander lettet op og prøver paa at sige Tak. – Alle gode Tanker og Hilsener fra Richard og Hedvig Otte”.

Aarligt bidrag til Menighedsbladet af 2.00 Kr i alt 24,00 Kr.

A P Rasmussen – Niels Andreasen – Ole Pedersen – Bøgh Dalum – Jens Jensen – Laurits Mathiasen – Søren Nielsen – Anæus Sørensen – Sigurd Jensen – Søren Nielsen – Knud Pedersen – Edv. Jensen

Kærlig Hilsen fra hjem til hjem og mange hilsener til Præsten og god bedreing med helbredet fra A P og Marie Rasmussen”.

København, N., den 3/4-53 Paludan-Müllersvej 10 tv. Brev fra Inger Anker-Petersen.

”Kære Svend-Aage! Tak for dit hyggelige Søndagsbrev; det var saa rart at høre fra dig selv, hvorledes det gaar, under dit Sanatorieophold! – Efter dit Brev at dømme ser det jo ud til, at Du maaske først kommer hjem til Juni. – Da jeg talte med Torben for nogle Dage siden, mente han, Du kun skulde blive 14 Dage til, saa nu er jeg lidt desorienteret; men under alle Omstændigheder vil jeg ønske og haabe for dig, at dit Ophold, paa Dianalund Sanatorium maa resultere i, at Du bliver helt rask igen. – Jeg holdt en ret festlig Fødselsdag og havde Fornøjelsen af at se baade Esther og Torben hos mig. Desværre havde Torben en begyndende Influenza, saa han var ikke rigtig i Form, men heldigvis er han da nogenlunde kommet over det. – Desværre har jeg næsten maattet lukke af for Gæsteri, fordi jeg ellers ikke kan holde til mit Arbejde, der jo begynder Kl. 8 om Morgenen ude i Taastrup, saa jeg maa op Kl. 6 ¼, og jeg er ikke og bliver aldrig nogen ”Morgenmand”. Da jeg imidlertid har saa mange Venner, som jeg skylder for modtagen Gæstfrihed, tog jeg over tvært og inviterede saa mange som muligt og gjorde Samtidig Aftenen lidt festlig. Jeg fik fri fra Kontoret den Dag, ellers havde det ikke kunnet lade sig gøre. – For resten var jeg meget skuffet over ikke at høre fra Poul i aar. Det er mange Aar Siden, han har Svigtet paa min Fødselsdag, saa jeg er lidt bekymret for, at der er noget i Vejen med ham, saa jeg haaber at faa et lille Livstegn fra ham igen. – For øvrigt har Lidde og jeg i den Senere Tid faaet ret hyppige Besøg af Karl G., naar han har været herovre alene paa Forretningsbesøg (Han er nu indtraadt i Bestyrelsen for Otto Broe Afd. – Piris’s Firma) og han har ganske ændret Kurs over for mig og er ved at blive den søde, gode Broder, han før har været. Det er formodentlig efterhaanden og langt om længe gaaet op for ham, at man ikke faar mig nogen Steder hen med Tvang. – Han fik Lille-Juleaften endnu en Søn og har nu 2 Sønner og 1 Datter. Han er ovenud lykkelig for sine Børn, hvad der jo ikke er noget at sige til, og jeg vil gerne imødekomme ham med at se Børnene, men jeg kan ikke tænke mig at se deres Moder, som er mig i den Grad imod, at jeg ikke vilde være i Stand til at være Naturlig endsige venlig ove rfor hende, saa det er jo et meget vanskeligt Problem at løse. Karl G. og hele Familien kommer i løbet af April i ca. 14 Dage. Antagelig skal den sidstankomne døbes i Haarslev, og jeg gruer lidt for, hvordan det hele løber af. – Madeleine og Eric kommer jo til Danmark i Slutningen af April, men vilde jo gerne lægge Vejen om ad Sønderholm Præstegaard; hvis Du stadig er i Dianalund i Maj, var det jo ikke umuligt, at Madeleine vilde køre os ud til dig, saa vi kunde se til dig, det haaber jeg ærligtalt for jeg er lidt bekymret for dig. – Da Karl Gustav under sit sidst Besøg hos os hørte om din Sygdom, blev han meget bedrøvet paa dine Vegne og spurgte meget til dig. – Bare han dog aldrig havde faaet den Pige; det er Synd, det saadan skal skille os alle. – Lidde, Dorette og jeg har været saadan en dejlig Tur igennem Frederiksberg Have, hvor Plænen ved Indgangen er dækket af det skønneste Blomsterflor. Vi fortsatte ud til Solbjerg Kirkegaard, hvor vi satte lidt Blomster paa Mors Grav, som vi rev, saa der saa pænt ud; derefter gik vi tilbage gennem Søndermarken. Vi startede Kl. 12 og paa det Tidspunkt og under hele Turen var Vejret meget Smukt og Varmt. – Du kan sikkert forstaa, hvor jeg nyder mine 5 Dages Paaskeferie; blot det at kunne faa sovet ud om Morgenen. – Jeg kan forstaa, at Du har maattet opgive din Plan om Paaskebesøg i København, siden vi ikke har set dig, men jeg tror ogsaa, det er det bedste for dig; jeg er overbevist om, at Du absolut ikke havde kunnet taale Hovedstadens Støj og Larm. – Jeg slutter nu med Ønsket om en god og fredfyldt Paaske for dig og haaber, Du maa være helt restitueret, naar Du tager fra Sanatoriet. De kærligste Hilsner fra Lidde og din hengivne Inger. – Vil være glad for at høre lidt om, hvordan det gaar, hvis Du faar lejlighed til at skrive”.

Valmuemarken 22, (Aalborg) April 7. 1953. Brev fra Elsabé (mors veninde)

”Kære Pastor Reerslev! Dette bliver desværre en forsinket Paaskehilsen med tilhørende Paaskeæg. Vi har haft Flytning siden i Mandags og haft en meget anstrengende Tid, med Rod, Haandværkere og meget mere. Nu ser her trods alt nogenlunde ud, og haaber vi bliver glade for Aages Lyst-hus. Karna er i Alle Fald svært tilfreds. Det bliver morsomt, naar De kommer og ser det – og høre, hvad De mener, vi havde som sædvanlig en dejlig Paaskedag. Tak for Dagen. Men vi savnede jo Præsten – og også i Kirken. Haaber Paasken gik godt, og at De snart er helt rask. Vi savner Dem mange gange og De kan tro mange bliver glade naar Præsten kommer hjem igen. Børnene er jo vældig søde alle sammen. Hver paa sin Maade. Bare det var mine. Ester er jo begyndt i Dag på Hospitalet synes hun virker meget mere afbalanceret – og tror Laboratorievejen, nok skal gå for hende. Aage har som sædvanlig alt for travlt. Det er jo desværre ikke hyggeligt for Familielivet – og det bliver trist for mig, naar vi kun er os to tilbage. Mads er hjemme og rejser i Morgen. – Hans Hoved er bedre – men ikke i Orden endnu. Denne Ferie har ogsa været for urolig. – Aage og Mads sender mange Hilsener og vi Glæder os alle til snart at faa Dem igen på disse Egne. Haaber vi i Vinter kan dyrke noget Teater og Musik sammen. – De allervenligste Hilsner fra Deres hengivne Elsabé”.

København, N., den 9/4 1953 Paludan-Müllersvej 10.tv. Brev fra Inger Anker-Petersen.

”Kære Svend Aage! Det var vældig hyggeligt og betryggende at høre din Sædvanlige frisk Stemme i Telefonen forlede, og det glædede mig sådan at høre, at Du syntes, det gik godt frem med Helbredet. – Karl Gustavs Adresse er: K.G. Anker-Petersen, Esq., Brambletye farm, Forest Row (Sussex), England. – Han er sikkert ved at forberede sin Rejse til Danmark i denne Maaned. Opholdet varer ca. 14 Dage, da jeg gaar ud fra, det yngste Barn skal døbes i Haarslev. – Han har været meget sød de sidste Gange, han har besøgt os, men jeg er alligevel stadig ret forbeholden, og jeg er meget forsigtig med at være for tillidsfuld efter alle de mærkelige Handlinger, Karl Gustav har foretaget sig, ligesom jeg har den største Aversion mod at have noget som helst med kone Nr. 2 at gøre, og det vil jo til enhver tid vanskeliggøre en Løsning af Problemet. – Havde en lille Visit af Torben i aftes. Han skulde møde Karna paa Tilbagevejen fra dig, og saa skulde de ind at se en god fransk Film, før hun skulde med Damperen. Jeg hører, at I paatænker en Rekreation i Svejts. Det er da en glimrende Idé, hvis den kan gennemføres. – Naa, nu maa jeg slutte med mange kærlige Hilsner fra Lidde og din hengivne Inger”.

Aalborg Stiftstidende skriver juni 1956: ”To sogne hyldede deres digterpræst – Pastor Sv. Aage Reerslevs smil og gode humør har spredt glæde og trøst”.

Digterpræsten i Sønderholm Sv. Aage Reerslev blev i aftes hyldet af sine menigheder i Sønderholm og Frejlev. I gaar var det 25 aar siden, han kom fra det forblæste Raabjerg sogn i Vendsyssel til det mere gæstmilde Himmerland. Her har han øvet sin manddomsgerning som præst, og her har han haft kræfter og energi til at kaste sig over den skribentvirksomhed, der har været en del af hans liv. Det er digtergerningen, der har gjort hans navn kendt ud over landet, men det var som sognepræst, han blev takket i aftes. – Festen holdtes i forsamlingshuset ved et kaffebord. Der var pyntet med blomster og levende lys, og paa scenen var tæppet gaaet op for en lys skovdekoration. Foruden pastor Reerslev og frue deltog fire børn, Birgit, Kirsten, Kai og Torben, mens to døtre og en søn ikke kunne være med. Hele familien samles dog i morgen i København, hvor Torben bliver gift i Frederiksberg kirke. Særlig spændt venter man paa Emma Reerslev, der er sygeplejerske. Hun har arbejdet i Haparanda i Nordsverige i nogen tid og er nu paa vej til København paa scooter. – Den gode forkynder. – I Himmerland bruger man ikke i det daglige at sige rosende ord til hinanden, selv om man tit har noget at sige tak for. Til gengæld benytter man de festlige lejligheder til at udtrykke det, man har følt gennem aarene. Saadan var det i aftes, da rækken af talere var lang og ordet ”tak” lød mange gange. Pastor Reerslev blev ikke alene fremhævet som den gode forkynder, men ogsaa som et hjertevarmt menneske, der med sit humør og glade smil var med til at sprede glæde og fortrøstning. Fru Reerslev, der trofast har staaet ved sin mands side, blev heller ikke glemt. – En af talerne, snedkermester Ansgar Pedersen, Sønderholm, udtrykte det saaledes: ”Vi er glade for, at vi aldrig skal staa med hatten i haanden og sige ”Hans Velærværdighed”, naar vi kommer i præstegaarden. Hvis vi mangler noget at ryge paa, kan vi gaa ind og faa en cigar. Pastor Reerslev og frue har været mennesker som vi og har levet sig sammen med os”. – Præstens svære gerning. – Festen indledtes af medlem af menighedsraadet, tidligere forstander K. Balle, Store Restrup, der paa menighedernes vegne overrakte en smuk sølvkande og et stort pengebeløb. I dagens løb var det til præstegaarden strømmet ind med blomster og telegrammer. Provst Børge Roesen, Svendstrup, kom ind paa en række betragtninger over præstens gerninger. – ”Hvis vi præster skal opleve, at noget bærer frugt, maa vi gaa ud i vor have. I vor gerning finder vi det i reglen ikke. I den første tid er der nogen nysgerrighed, men derefter kan der komme en række graa og frugtesløse dage, hvor der er stilstand og maaske tilbagegang. Nogle præster kan ikke holde det ud og rejser et nyt sted hen, men nogle bliver og tager kampen og de nederlag, der kommer. Pastor Reerslev er blandt de tapre, der har holdt ud, og hans trofasthed er en af hans værdifulde egenskaber. Det er en stor ting, at præsten holder ud sammen med sin menighed, selv om der kommer dage, da han græder af skuffelse. Det skal han æres, hyldes og takkes for. Jeg vil ogsaa nævne en anden værdifuld egenskab hos pastor Reerslev. Han har aldrig talt ondt om andre”. Takken kommer sent. – Tidligere forstander Balle mindedes de første aar, da præsteparret kom til Sønderholm. Han var glad for, at præsten dengang gik saa ivrigt ind for, at de gamle kakkelovne kom ud, saa soden ikke helt fik ødelagt de smukke kalkmalerier, og han udtalte sin beundring for de kirkelige forbedringer, der blev gennemført. Takken kommer sent, men den kommer. – De to nabopræster, Knud Knudsen, Øster Hornum, og Max Møller, Nørholm, takkede for godt naboskab og den tillidsfulde maade, hvorpaa pastor Reerslev møder andre mennesker. Malermester Chr. Møller, Frejlev, mindedes de rige timer i søndagsskolearbejdet, lærer K. Nielsen takkede for hans interesse for skolen. Sidst men ikke mindst lød mange lovord for at pastor Reerslev gennem 25 aar har forkyndt ordet rent og purt. – Blandt talerne var gaardejer Johannes Larsen, Frejlev, smedemester H. Mortensen, Drastrup, lærer Th. Lottrup, Jeginø, tiligere Tostrup, rentier Jens Jensen, Hasseris, tidliger Nyrup, og fru sognefoged Nørgaard, Frejlev. – Det blev sent, inden pastor Reerslev bevæget kunne takke for den hjertelige hyldest.

Aalborg Amtstidendes overskrift lød for samme begivenhed: ”Pastor Reerslev, Sønderholm hyldet af menigheden – Festlig sammenkomst i forsamlingshuset, hvor 250 deltog”.