Svend Aage Reerslev læser historien om Mandtalslisten efter Maglekilde Petersen
Denne optagelse er lavet af Nils-Åke Nilsson, svigersøn til Reerslev
(Fortællinger I, Fortællinger II)
MANDTALSLISTEN.
Denne Samtale hørte jeg en Gang i Holbækegnen inde i Stuen hos en Landsbysmed, hvor jeg sad og talte med Ane, Smedens Kone, da Sognefogden, en meget vigtig Person, traadte ind.
Sognefogden: Goddag, Ane!
Ane: Goddag, Niels Rasmussen, sid nør!
Sognef.: Nej, Tak Ane, jeg skal ikke sidde nør. Jeg har ikke videre Lejlighed; jeg er nemlig ud i Anledning af Embedsmedfør.
Ane: Naa er Du det, Niels Rasmussen, er Du det, aa ja saamænd, det kan jo nok ske, ja det kan, det kan jo nok ske. — Naa, Du vil ikke sidde nør. —
Sognef.: Nej, jeg vil ikke, Ane. — Nej, jeg skal nemlig sige Dig, jeg er ude i Anledning af denne hersens Mandtalsliste.
Ane: Naa, er Du det, Niels Rasmussen, er Du det? Ja, det forandrer jo Sagerne. Jeg ved rigtignok ikke, hvad det er; men det maa jo være noget, Du er klog af.
Sognef.: Ja, men ser Du Ane, nu er det jo, at jeg skulde have nogen Oplysninger.
Ane: Ja, kil Du bare paa, Niels Rasmussen, kil Du bare paa; de Oplysninger, jeg kan gi’e Dig, ska’ Du saamænd nok faa.
Sognef.: Ja, se nu er det jo først, hvor gammel er Du?
Ane: Aah Gud, Niels Rasmussen, jeg er jo lige gammel med din Søster Stine.
Sognef.: Jed ved s’gu ikke hvor gammel Stine er.
Ane: Gud, Niels Rasmussen! Hun er jo lige gammel med mig, vi er jo Læsekammerater, ja, vi er saamænd, det passer gevaltig.
Sognef.: Ja, men jeg ved s’gu hverken, hvor gammel Du eller Stine er.
Ane: Naa saadan. — Ja, det forandrer jo Sagerne. — Ja, saa bliver det 52, det kan ikke blive anderledes, det bliver 52. —
Sognef.: Ja, saa er vi færdig med det. Saa er det Køn!
Ane: Køn!! Aah Gud, Niels Rasmussen, — lad os ikke snakke om køn i den Alder, man er i nu. Havde det endda væt for en 30–40 Aar siden, saa ku’ der væt lidt Snak om det.
Sognef.: Her er ikke Tale om noget Skønhedsbevis, Ane, aldeles ikke; her er kun Tale om Hankøn eller Mandkøn.
Ane: Ja, om Forladelse, Niels Rasmussen, ja, det forandrer Sagerne. — Ja, saa bliver det Fruentimmerkøn, — det kan ikke blive anderledes.
Sognef.: Ja, nu er vi for saa vidt færdig, Ane, nu er det blot Relejonen.
Ane: Relejonen, Niels Rasmussen; — Relejonen, ja, det bliver lige godt det værste med Relejonen.
Sognef.: Ved Du ikke, hvad Relejon, Du har, Ane?
Ane: Jo, det var rigtignok ikke godt andet, Niels Rasmussen, jo det ved jeg da rigtig nok, men jeg kan ikke komme paa hende i Øjeblikket.
Sognef.: Hvad er det for noget Sludder, Ane, Du er vel Lutheranere!
Ane: Lutheranere! nej det ved Gud i Himlen, det ku’ da aldrig indfalde mig, nej, Lutheranere, det er jeg værkelig ikke, Niels Rasmussen?
Sognef.: Er Du katolsk da?
Ane: Katolsk? Nej, det er jeg værkelig ikke. Er det dog ikke forunderligt, at jeg ikke kan komme paa den Relejon. — Hun staar og spiller mig lige paa Læberne, men jeg kan ikke faa fat i hende.
Sognef.: Er Du Mormoner da?
Ane: Nej, Niels Rasmussen, nej! — Er det dog ikke ogsaa skammeligt, at jeg ikke kan komme paa den Relejon. Til Hverdagsbrug kan jeg altid huske hende; men jeg er ikke Menneske for at faa fat i hende i Øjeblikket ––
Hov hov! ! Nu kan jeg høre, at Niels han er ude i Køkkenæet. og tappe Øl af, det kan være, at han kan hjælpe mig. Niels! Niels!
Niels Smed: Hvad Fanden raaber Du saaden etter? Hvad er der paa Færde?
Ane: Hør, Niels, kan Du ikke huske hvad det er for en Relejon, Komtesserne har derude paa Frederikskilde?
Niels: Komtesserne paa Frederikskilde? Det er jo Grundedjanere!
Ane: (tankefuld) Grundedjanere, — ja, det er rigtig, Grundedjanere, — saadan er det. — Det var dog ligegodt rart, at man fik fat i sin Relejon igen; for det er ligegodt saa kedeligt saadan at glemme hele sin Børnelærdom og helt være Relejon foruden.
Sognef.: Ja, saa er vi færdig Ane, saa vil jeg til at liste af.
Ane: Du vil ikke ha’e en Snaps og en Taar Øl, Niels Rasmussen, inden Du gaar?
Sognef.: Nej, jeg vil ikke, Ane. Farvel, Ane!
Ane: Farvel, Niels Rasmussen. Farvel!