Breve fra Svend Aage og Poul Christensen (senere Reerslev) til kusine Inger Anker-Petersen (senere Formann), Vesterbrogade 41 3. tv., Kjøbenhavn V. i perioden 1926 til 1941.
Afskrift af Kirsten Bjørg Reerslev den 31. august 2015 – og gennemgået februar 2023.
Til orientering: Helga Vilhelmina & Baldur Christensen fik sønnerne Svend Age og Poul. Helga Vilhelmine havde tre brødre: 1) Onkel Victor Bjerring Petersen, gift m. Betty 2) en ugift læge, navn? 3) Anker Frederik William Petersen (død 1899), som var sparekassedirektør i Hillerød. Han blev gift med Johnny Johanne Brechwold Formann, født på ’Oretorp’ i Sverige (1863-1949). Efternavnet blev 1911 ændret til Anker-Petersen. De fik døtrene Inger Marie, ugift prokurist (1896-1973), Elise Frederikke, kaldet Lidde (1894-1961), ugift musiklærerinde og sønnen Karl Gustav (4/5 1898 – 20/11 1956), som bl.a. oprettede firmaet Rentokil. De to søstre forblev ugifte mens Karl Gustav blev gift med Madeleine (2/7 1889 – 28/11 1975) og de adopterede Eric Noel (10/10 1934 – 17/4 2007) og var bosat i England. I 1948 lod Karl Gustav sig skille fra Madeleine til fordel for stuepigen Anna Lise Brøns (1926-1981). De fik børnene: Peter (1949-1999), Jane (f. 1950), Robin (f. 1953) og Chris (1956-2016). I forbindelse med Karl Gustavs skilsmisse tog Inger og Lidde deres mors efternavn Formann.
Karl Gustav og hans sekretær Betty Jones blev biologiske forældre til David (år?). Begge frasagde sig forældrerettighederne ved fødslen og Karl Gustav fik tillige gjort David arveløs. Efterfølgende adopterede Betty dog David fra det børnehjem, hvor han var blevet anbragt efter fødslen.
Ifølge Jane Anker-Petersen (biologisk datter af Karl Gustav og Lise) kom David i deres hjem, som ven af huset. Først efter Karl Gustav’ død fik David, ved Lises mellemkomst, den sande viden om sine biologiske forældre – at Betty og Karl Gustav var hans biologiske forældre.
Januar 1948 kom Emma Reerslev (Svend Aage og Karnas ældste datter) i huset som kokkepige hos Madeleine og Karl Gustav og i februar samme år ankom Anna Lise Brøns ligeledes til hjemmet, da som stuepige. – Ifølge Emma, kendte Madeleine til Davids eksistens.
På Vedbæk Kirkegård ligger Karl Gustav Anker-Petersen og Lise Anker-Petersen begravet.
På Bandon Hill Cemetery, Croydon (London) ligger Madeleine Claire Anker-Petersen, Soon Anker-Petersen (10/10 1936 – 1/12 1990) og Eric Anker-Petersen.
Hillerød d. 27.02. 1926.
”Kære Inger! Rigtig til lykke på fødselsdagen. Det var meget kedeligt, at vor musikalske samarbejde blev afbrudt netop i sin skønneste tilblivelse. Men der er så dyrt at bo i København, og i længden er det kedeligt at sidde i et lejet værelse og sørge for alt selv, så da de vilde have mig boende herhjemme i den tid til jeg – forhåbentlig snart – får embede, tog jeg med glæde imod. Nå, men vi ses da forhåbentlig nok snart, så jeg, samtidig med at sende dig mine bedste lykønskninger for dagen og ønsker for året, kan føje et: snarligt på gensyn! Din hengivne Svåge.
Sønderholm 11/8 – 36.
”Kære Inger! Du er velkommen! Tak fordi du vil spendere nogle af dine faa dage paa os her i Sønderholm! Vi glæder os til dit besøg. Vil du hilse Tante Johny og Lidde fra os? De har det forhaabentlig godt. Du selv trænger altsaa i høj grad til ferie. Gid du nu maa faa rigtigt udbytte af den. Vi skal gøre vort bedste. Kærlig hilsen fra dine hengivne Karna og Svendaage.
Hils hos Kjølners! Fornylig var jeg pr. telefon i forbindelse med Poul Fobian og vi besluttede, at ”komme hinanden nærmere”. Naar du arriverer, bliver der maaske en anledning.
Sønderholm, 9/9 – 36.
”Kære Kusine Inger! Tak for din rigtige Gavepakke, som blev modtaget med glæde af baade smaa og store. Det var pænt af dig saadan at ”overøse” os og ”begave” os. Men det vilde jo have været allermorsomst, om vi havde faaet dit lovede Besøg. Vi nærer dog ingen fortrydelse over ”Afbranderen”, men haaber paa bedre held en anden gang. Da du ikke kom den Lørdag, tog jeg sammen med en Præsteven paa et kort Besøg (fra Formid. til hen paa Eftermid.) til Blokhus, hvor der var et stort Oxford-house-party, som jeg havde undladt at indmelde mig til, da vi jo ventede dig i de Dage. Der var mange tiltalende vidnesbyrd, og det synes at Oxfordbevægelsen har faaet et mere dansk ”Leje”, hvad jeg er glad for. Ikke alt det amerikanske var tiltalende. – I sidste Uge har Karna og jeg haft en meget interessant Tur til Sønderjylland, men den har du sikkert hørt om paa ”Solbakken”, hvor du – efter mors Brev at dømme – har været paa et liden Besøg. Særlig Flensborg, hvor vi gæstede den lille, danske Menighed, var en stor Oplevelse. Du ved vel ikke, om Madeleine modtog en Dug, som Karna sendte hende til deres Adresse i København nogle Dage, før de afrejste? Karl G. skrev til os fra England, et længere Brev, efter deres Hjemkomst. Da han intet nævnede om Dugen, blev vi bange for, at den var gaaet tabt, men han kan jo ogsaa have glemt den. Ja, saa er der vist ikke mere at skrive om denne Gang. Vi venter ”Mormand” herop fra midten af denne Maaned. Karna har haft vældig travlt med at henkoge af Havens Produkter (næsten 100 glas grøntsager og stenfrugt) men nu er det værste overstaaet. Modtag saa blot tilslut vore kærligste Hilsener! Din hengivne Karna og Svendaage.
Hils Tante Johny og Lidde, naar du ser dem. Bor de stadig paa Amicivej? Hvornaar er det, Lidde indtræder i Ægtestanden?”
Sønderholm d. 2/3 – 38.
”Kære Inger! Du er jo et af de lykkelige Mennesker, der kun hvert fjerde Aar behøver at forandre din alders Talbetegnelse. Mens en anden en har passeret de Fyrre, er du ikke naaet længere end til Mellemskolealderen. Jeg maa dog sige, at du er et fremmeligt Barn, eftersom du ikke alene i flere Aar har ernæret dig selv, men ogsaa kan tøjle en Hest. Hvad kan det ikke blive til, naar du engang naar Konfirmationsalderen? Maaske noget i Retning af privat Flyvemaskine??
Naa, ”eet Spøg, et andet Album”. Det ser jo knapt saa lyst ud for den store Glædesfest i Anledning af Tante Johnys 75- Aarsdag, som det gjorde, før hun foretog sin Luftrejse ned ad den høje Trappe i Magasin du Nord. Onkel Victor fortalte derom, da han var ude for at gratulere Mormanden paa hendes 70-Aarsdag. Det var da godt, at Tante i det hele taget slap fra den Oplevelse med hele Lemmer. Jeg haaber, at hun allerede nu er oven senge igen, men det skulle ikke undre mig, om hun havde faaet et længere Sygeleje efter saa ilde en Medfart. Du vil nok hilse min kære Gudmor paa det allerhjerteligste og ønske hende en god og snarlig Bedring! Vi havde megen Glæde af vort lille Trip til Hillerød forleden. Mor har det jo nu betydeligt bedre end ved Fars Fødselsdag. Noget større ”Gilde” holdt de vel ikke (dertil er de begge for svage) men der kom dog i Dagens Løb en Del af de nærmeste Venner, Fru Sennels med Datter, Johanne Marie, Onkel V. og Betty. Vi savnede dig meget. Du plejer jo at være en trofast Stamgæst ved slige Lejligheder, men Tante Johnys ”Tilfælde” har vel hindret dig i at være hjemmefra. Karl G har for længst slaaet paa, at vi skulde prøve paa at mødes d. 13. April. Uheldigvis for mig ligger den Dag lige før de fire Paaskehelligdage, men helt udelukket er det dog ikke, at ogsaa jeg kan komme personligt tilstede paa Dagen og gratulere Tante Johny. Jeg maa i saa fald rejse tilbage med Nattoget Kl. 24.00. Nu faar vi se. Det vigtigste er da, at ”Fødselsdagsbarnet” bliver rask nok til at kunne udholde Festen. – Vor anseelige Børneflok har det godt. Kun plages Emma en Del af Mavesmerter og Appetitløshed. Hun gennemgik i Efteraaret en Lysbehandling (30 Gange) for Kirtler i Maven, men det er vist Tyktarmen, der er noget i Vejen med. Det mener i hvert Fald vor Læge. De andre er kernesunde. Drengene gaar til Aftengymnastik i Forsamlingshuset og skal snart have Opvisning. Jørgen er vist Holdets Klovn. Han er altid fuld af Narrestreger. Lille Kai vandrer nu omkring og pludrer. Onkel V. kalder ham Solskinsdrengen. Du skulde virkelig engang kigge herop, mens Tid er. – Karna og jeg er mer end optagne. I aften skal hun til Østerlandsmissionsmøde, mens jeg har Kirkebogskonference med Lærerne her i Præstegaarden. I Søndags havde vi 17 F.D.F.´er til Middagsmad (af de 170 der besøgte Byen). Der er altid nok at tage fat i, men det er kun godt. Modtag nu vore hjerteligste Hilsener (da vi jo ikke i Aar kan gratulere dig) og lad os sige: Paa Glædeligt Gensyn! Din Karna og Svendaage. Hils Lidde!”
Sønderholm Præstegaard pr. Sønderholm St. d. 29 Juli 1938.
”Kære Inger! Fætter i London har jo været saa flot at invitere vor lille Emma paa Besøg. Han ringede forleden Dag fra Bognar og bad os skrive til dig om Sagen. Det var morsomt at høre hans Stemme, der lød ganske naturlig og klar. Naar Emma om en Uges Tid kommer hjem fra Vendsyssel, hvor hun er paa Ferie hos nogle af vore gamle Venner, faar vi ordnet hendes Pas, og saa er det Meningen, at Karna følger hende over til Sjælland, rimeligvis c. d. 9. August saaledes, at hun kan faa sagt rigtigt Farvel til Bedsteforældrene (særlig hendes højt elskede ”Farfar”). Tak fordi du vil have hende med dig! Jeg tror ikke hun bliver nogen besværlig Rejseledsager, da hun nok er i høj Grad betaget af alt det nye, hun faar at se paa Vejen. Mærkeligt nok var jeg selv lige ved at komme afsted til England i disse Dage. Et Rejseselskab af Præster og Lærere starter i morgen via Tyskland og Frankrig til England paa en interessant Studierejse. Jeg blev ringet op igaar og fik tilbudt ”en Plads i Vognen” til meget fordelagtig Vilkaar, men bl.a. Emmas Afrejse og de forskellige Forberedelser dertil hindrede mig i at slaa til. En af de 100 større Chancer, man møder paa sin Livsvej, maatte jeg derfor lade passere. – Nu vil jeg bede dig hilse paa det hjerteligste baade hos Tante Johny og ovre hos Karl Gustav, og modtag selv en kærlig Hilsen fra Karna og din hengivne Fætter Svendaage.
p.s. Vil du ikke sende os et Par Ord om, hvad Dag og Klokkeslæt Rejsen skal foregaa?
Sønderholm Prgd. d. 10 Aug. 1938.
”Kære Kusine Inger! Det var os en stor skuffelse, da vi fik at vide, at du ikke kunde tænke dig at have Emma med til England. Og jeg skal ikke nægte, at vi fandt det højst mærkværdigt. Nu har dette jo imidlertid foraarsaget, at Karna kommer til at følge Emma over i midten af September og derved faar en interessant Oplevelse, saa Resultatet synes at skulle blive det bedste. Naturligvis tror vi dig, naar du skriver, at dine Nervers Tilstand er saa daarlig, at du var forhindret i at have Emma hos dig, og vi kan kun beklage, at du er blevet i den grad overbebyrdet, man kan vel sige: misbrugt paa Kontoret, saa du er løbet ”tør”. Gid du nu maa faa en rigtig hyggelig hviletid over i det pragtfulde Hjem hos Karl Gustav og Madeleine. Jeg naaede ikke at komme med paa den Englandsrejse, der var Tale om. Som det saa ud dengang, vilde det have været for meget for Karna at klare. Alting vendte sig jo til noget overraskende nyt, men da var det for sent. Nu bliver det saa mig, der sidder tilbage, mens Karna rejser til England. Det kan man vel kalde forbløffende Chaucement, vi kunde altsaa begge have faaet en udenlandsrejse, dersom vi havde vidst, hvordan fremtiden saa ud. – Naa, hvorom alting er, vil vi bede dig være forvisset om vort stadige Venskab, vi mennesker er jo nu saa forskellige, at vi maa se at forstaa hverandre, saa godt det er muligt. Saa gaar det nok alt sammen. – Vi haaber, at Tante Johny og Lidde har det godt. Hvor maa der være stegende hedt inde i København i saadan en sommervarme. – For Tiden er vi uden gæster og prøver paa at nyde Sommeren, saa godt vi kan det for vort arbejde. – Nu god Rejse og paa forhaabentlig godt gensyn engang, naar du kommer hjem! De kærligste Hilsener fra Karna og Svendaage”.
Sønderholm d. 1 April 1939.
”Kære Kusine Inger! – Den 1 April er saadan en Slags ”Undtagelsesdag” ligesom d. 29 Februar, der altsaa ikke forekom i Aar. Lad mig derfor benytte en stille Formiddagstime, mens Karna er i Storstaden Nibe for at faa onduleret sin Frisure, til at sende dig en Erstatning for den Fødselsdagshilsen, der udeblev. – Fra Solbakke-Familien har jeg hørt om din ”Ungkarle-Hybel”, der virkelig maa være helt ideel. Desværre har jeg ikke faaet din adresse (eller ogsaa har jeg glemt den) saa jeg maa for denne gangs skyld sende Hilsenen til Tante Johnys ”Enkesæde”, men naar det sker som Søndagsbrev, haaber jeg, at det træffer dig allerede i morgen. – Nu gaar Vinteren paa Hæld, og hvis ikke April-Solen er alt for svigefuld, ser det ud til, at vi snart kan vente Foraarets Indtog. Det har ogsaa været en drøj Tid, denne lange marts Maaned: kold, bakteriefyldt og fortravlet. Vi har gaaet rundt med rødblaa Næse (særligt de smaa) og nu og da maatet ligge i Sengen (først Karna, dernæst jeg og saa flere af Børnene). Selv er jeg langtfra kommet over Trætheden efter min Influenza, maaske fordi jeg paa Gr. af utallige Examener, Oplæsningsaftener, møder og Gudstjenester maatte slaa Feberen ned og rejse mig af Sengen, før Sygdommen var ude af Kroppen. Jeg gaar nu med et mærkeligt Hold i Ryggen, der forhindrer min ellers saa vederkvægende Morgengymnastik. Fælden er – særlig da vi i denne Tid gaar fra Eksamensmiddage til Konfirmationsgilder, at det ene Kilo springer paa efter det andet og sætter sig mageligt til rette paa Ribbenene. Hvordan det her skal ende, er ikke godt at vide. Jeg gætter paa overgangen fra Gotisk Stil til Rundbue.
De to Yngste af Familien er i den yndigste alder, 4 og 2½ Aar, ”Bitte” tager sig moderligt af Kai, og sidstnævnte gentleman forsvarer drabeligt sin Søster, hvis den jævnaldrende Veninde, Brugsforeningens Annelise er for aggressiv. Graad og Tændersgnidsel i et par minutter og derpaa Liv og Glade Dage med ”Kaffedrikning” og anden Leg i den Sollyse Børnestue. Torben er noget sløj for Tiden og faar Jern og Levertran, Jørgen og Esther, der begge er rykket op i 3. Klasse i det lokale ”Oplysningsinstitut” (Esther i en Alder af endnu kun 7 aar) strutter af Sundhed. – Karna døjer, ligesom jeg, af Foraarstræthed, men vi har en udmærket Førstepige, sød og dygtig, forlovet med en stud. Teol., og dertil en meget flink Hjælpepige. Der er ogsaa meget at gøre i saa stort et Hus med alle de Børn og alt det extra med Konfirmandstue, møder etc. –
I Vinter tilbragte jeg en Uges Tid paa Gaardbogaard som Etatsraadinde Larsens Gæst. Der er Tradition for min Vinterferie oppe paa den dejlige stille Herregaard i den store Plantage mellem Klitterne. Som sædvanlig skrev jeg paa fuld Kraft, og jeg naaede at faa et helt Skuespil fra Haanden. Det var knapt en Uge senere Antaget af Aalborg Teater til opførelse nu i September eller Oktober. Jeg var henrykt over dette Udfald og haaber, at det maa gøre Lykke. Det er for resten ogsaa indsendt til Svend Helsing, Phønixteateret. Hvis han synes om det, faar jeg min første chance i København, men Konkurrencen er stor, saa jeg tør næppe drømme om det paa nærværende Tidspunkt. – Naa, nu har du faaet et lille Kig ind i vor Tilværelse. Jeg har ikke omtalt Emma, da du naturligvis fra K.G. ved, hvor glad hun er for Opholdet ude i den store Verden. –
Modtag nu de kærligste Hilsener, ogsaa til Tante Johny og Lidde, fra dine hengivne Karna og Svendaage”.
Sønderholm d. 27/2-41.
”Kære Kusine Inger! Skønt du ingen fødselsdag har i Aar undgaar du alligevel ikke at blive mindet om det uundgaaelige ”Tal-skifte” (om jeg saa maa sige) ved et Par Linier her fra Præstefamilien i Nord. Er du 12 ell. 13 Aar? – Det var mig en stor Fornøjelse at være gæst hos Tante Johny og jer Pigebørn hin December-Frokost. Sikken et Humør vi var I! Det var akkurat som i Gamle Dage, da man aldrig gik fejl af god og munter Stemning ved et Besøg hos jer. Og hvorfor ikke tage de gode, ægte Glæder med som Samværet med ægte, gode Venner kan give? Trods Ængstelse, Anelser og Uhyggefornemmelser kan vi dog ogsaa nu og da finde Lyspunkter, og vi vilde kun gøre os selv fattige ved ikke at agte paa dem. – Jeg er nu midt i Arbejdet paa den Film, jeg beskrev for jer (den jeg talte med Nordisk Films Co. om). Jeg glemte heller ikke at nævne din Idé ”Gjøngehøvdingen”, men Kobitzsch oplyste, at et andet Filmselskab har beslaglagt Idéen og en overgang næsten var færdig med Indspilningen, da et eller andet kom i Vejen (jeg husker ikke, om det var Kludder med Personalet eller andre uforudsete Hindringer). –
Der har, lige siden jeg kom hjem fra Rejsen, været saa meget at ordne, Gudstjenester, Møder, Trykning af Menighedsblade, Oplæsningsturneringer, sommetider på et Par Dage af Gangen, at jeg først for smaa 14 Dage siden kunde genoptage Filmarbejdet. I denne Uge har jeg været totalt forhindret i at skrive, og i den næste bliver det ikke stort bedre. Jeg haaber dog at faa Manuskriptet i Stand saa tidligt, at det – hvis det bliver antaget – kan komme paa Arbejdsprogrammet i Aar. – Mit Skuespil ”Livets Ret” faar sjællandsk Provins-Premiere Søndag d. 9 Marts i Slagelse, hvor en helt ny anden Arbejdstrup skal opføre det i Casino-Teatret (800 Siddepladser). Jeg haaber, at Amatørskuespillerne slipper saa godt fra Opgaven, at Publikum faar det rette Indtryk af Stykket. En helt udadlelig Opførelse har det endnu ikke faaet, hverken af Arbejderscenen eller Aalborg Teater. Men for øjeblikket har Christel Holck et af Exemplarerne liggende (for at hun kan skrive en Film over det) og jeg har bedt hende lade Sønnen, der virker hos Betty Nansen, læse det. Hvis han saa igen …. Naa, det er bedst at standse Fantasiens Gallop, før den ender i Løbskkørsel. –
Hvordan gaar det mon dig, kære Kusine? Har du fundet en Plads, der tilfredsstiller dig? Jeg vilde ønske, det maatte ske snart, hvis du endnu er ledig. Arbejde er en god Medicin mod Tidens nedbrydende Tendenser. Jeg tror, mit Humør vilde blive temmelig paavirket af Begivenhederne og Frygten for Fremtiden, hvis jeg ikke havde hver en Time paa Dagen optaget. Men du faar forhaabentlig snart en virkelig god Chance. – Haabende paa et Gensyn med dig, Tante Johny og Lidde i den kommende Vaar eller Sommer afsender jeg paa Karnas og egne Vegne den hjerteligste Lykønskning og Ønsket om et godt, nyt Aar for dig. Din hengivne Fætter Svendaage”.
Sæby d: 3/12 36
”Lille henrivende Inger!” Tusind Tak for Dine to rare Breve. Vi er begge to saa glade og rørte over, hvad Dine Breve fortæller, om Dine Følelser for os, og hvor vilde vi have været glade, hvis det kunde have ladet sig gøre at Du kom herover til Daaben. Selvfølgelig er vi klare over de Vanskeligheder der er derved, baade hvad angaar Tid og Raad, og jeg vil absolut sige, at kunde Du ikke faa Mandagen fri, var det en hel umulig Tanke at tage herover. Du skulde i saa Fald af sted herfra, for at naa enten Damper eller Tog, før Middagen, saa Du havde kun faaet Ulejlighed og en Meget ringe Portion Fornøjelse ud af det. – Men, kære Inger, skulde der ske et Mirakel i elvte Time, saa Du f. Ex. Pludselig havde fri om Mandagen, og ellers kunde tage af sted, saa kom uden forudgaaende Varsel. I hvert Fald haaber vi paa Dit Besøg her engang, hvornaar det nu kan lade sig gøre. – M.h.t. Daabsgaven, saa ved vi paa Forkant, at han bliver begavet med en Ske og Gaffel, fra to gamle Tanter af Tytte, og vi synes, at et Æggebæger, som Du selv siger, ogsaa kan være til Gavn og Glæde hele Livet. Kære Inger, vi overlader ganske til Dig at afgøre, hvad Du vil give Din Gudsøn, og om Du vil give ham noget i det hele taget. Uden at det skal misforstaaes, har vi sagt til de andre Faddere, at vi betragter ikke Daabsgaver som obligatoriske. Pudsigt nok, flere af de Navne, Du foreslog i Dit første Brev, har vi selv talt om. – Først tænkte vi paa: Mogens, men er ikke tilfredse med klangvirkningen, eller hvad man nu skal kalde det, naar det siges sammen med: Aase. Vi talte ogsaa en Overgang om: Ole, men syntes, at det nok var sødt til en lille Dreng, men ikke saa godt, naar han blev en stor og stærk Fyr. – Vi er saa endelig blevet staaende ved Navnet: Finn, som vi synes er et kvikt Navn, kort og koncist, og det gaar godt sammen med : Aase. Apropos Aase, hun er en sjov Unge, et rigtigt Livsstykke, sund og rask ligesom snart Finn. Inger, jeg faar en Idé. Kan du naa det, vil Du saa ikke sende mig et Kort, saa jeg kan have det paa Lørdag, og saa opgive mig et Telefon Nummer, hvor vi kan ringe til Dig f. Ex paa Søndag Kl 18. Saa kan vi hilse paa hinanden efter at Daaben er foretaget, og vi kan saa for nogle Minutter alligevel være samlede. Modtag saa Kærligste Hilsner fra Dine hengivne Tytte og Poul.
Sæby Julen 1936.
”Kære Tante Johny, Lidde og Inger! En rigtig glædelig Jul, ønsker vi, at I maa faa, og at det Nye Aar maa blive lyst og lykkeligt. Hvor er det rart med den nye Lejlighed, kære Tante Johny, og at Du er saa glad for den. Det er godt, at Karl Gustav er i Stand til at gøre det saa godt for Dig, det har ogsaa glædet ham selv, at gøre det. Han er O.K. Vi var meget glade ved Besøget af ham og Madeleine heroppe i Sommer, havde en rigtig hyggelig og fornøjelig Dag sammen, vi gamle Venner, og der kommer jo ved den slags Lejligheder saa mange fælles Minder frem fra Barndom og Ungdom, og Gud, hvor man saa føler sig gammel, naar man saadan kan huske mere end ¼ Aarhundrede tilbage. – Ja, saa blev lille Finn altsaa døbt, og det blev gjort godt, for han har været saa dejlig rolig siden, og det siger gammel Overtro, i hvert Fald heroppe, at Daaben skal kunne hjælpe paa. – Kære Inger, hvor vilde vi have været glade ved at have Dit Besøg netop den Dag, og Du skulde jo have baaret Din Gudsøn. Naa, det kunde jo af let forstaaelige Grunde ikke lade sig gøre, men det var morsomt at tale med jer i Telefonen paa selve Dagen, det bliver straks mere nærværende, naar man høre Stemmerne, selv om det jo er saa kort Tid, som man kun kan faa Tid til: hvordan har I det o.s.v. Og saa Tusind Tak for Den smukke Daabsgave til lille Finn. Det er et meget smukt Æggebæger. – Dagen gik saaledes, at Sv. Aage og Karna kom hertil med Rutebilen Kl. 10 Fm., og saa spiste vi 4 Frokost alene. Tytte havde en Kogekone hele Dagen fra Kl. 9, saa hun selv kunde være helt fri og kun have Børnene at tage sig af. Saa hvildede vi os til lidt Radio Grammofonmusik, og Kl. 13½ kom Bilen efter os og kørte os den Mils Vej, der er til Volstrup Kirke. Vi bor nemlig i Sæbys Nabokommune, Volstrup, som i hvert Fald foreløbig er en ?, men alligevel saa nær, at jeg kun har 5 Minutters Gang til Apotheket. – Gudstjenesten var kl. 14, og der var en Del af Selskabet med derude. Saa kørte Vognen tilbage efter Tytte og Barnet, samt min Svigermoder, som saa holdt ham over Daaben. – Efter Kirken var vi 9 til Kaffe her, og Kl. 7 d.v.s. 19 kom vor Læge med Frue og saa var Selskabet fuldtalligt. Menu: Fiskefars i Buddingform med indbagt Hummer og Rejeruller (Sauterne), Oxefilet med brunede- og franske Kartofler m.m. (Bourgogne), Osteanretning og Overflødighedshorn (Madeira og Portvin). Det var en meget vellykket Fest, men vi savnede altsaa Dig. – Sv. Aage og Karna overnattede her, og blev til næste Dag kl. 16.30, og tog saa Rutebilen hjem, og vi havde en rigtig hyggelig Dag sammen. – Det er dejligt at vi er saa nær hinanden, at vi af og til kan ses. – Naa, nu kimer klokkerne snart Julen ind, og saa kommer Ro’en og Hvilen, som vi ogsaa trænger til. – 1ste Juledag skal vi høre Klokkerne og det gamle Orgel i Frederiksborg, ogsaa det vækker Minder. Vi fejrer Julen her i Sæby. Det er umuligt at tage paa Udflugt til Sønderholm med de to Smaa, og jeg har for øvrigt ogsaa kun den ene Dag fri. Modtag saa, I kære 3, vore kærligste Tanker og Ønsker, fra jeres hengivne Tyt og Poul”.
Sæby 28/2 37
”Kære Inger! Til den Dag, som af Mangel paa 29´Febr. maa fungere som Din Fødselsdag: sender vi alle her de kærligste Hilsener og Ønsker for det Nye Aar, først og fremmest om et godt Humør og Sundhed, for saa bliver alt andet meget lettere. – Og saa haaber vi, at Du stadig har den samme adresse, saa vi kan naa Dig paa Dagen. Bagefter maa Du godt flytte, bare Du kan finde Dig en passende Lejlighed, og paa Betingelse af, at Du meddeler os Adressen. Din Gudsøn sender sin særskilte Hilsen, og gør det saa godt, som den stedlige Fotograf har kunnet hjælpe ham dermed. Det er jo hverken en Elfelt eller en Kehlet, vi har her, og jeg synes selv bedst om et helt Barn i stedet for det halve her, men det er alligevel det af Billederne, der viser ham bedst. Den lille Fyr trives godt, og trods det, at Lægen har konstateret et Tilløb til engelsk Syge, er han saa stærk og stiv i Ryggen og Benene, at da Tytte forleden havde ham i Baljen, og tog ham i Hænderne, satte han fra med Benene saa han kom op og staa, og havde Kræfter til at blive staaende et Øjeblik. Dette her med engelsk Syge lyde nu vist ogsaa værre end det er, og navnlig end det var i gamle Dage, før alle disse Vitaminer blev opfundet. Nu faar han to Draaber af et Vitamin-Præparat i sin Flaske 2 Gange om Dagen, og saa skal han snart være i Orden igen. Han er i det hele taget en sød Dreng, undtagen om Aftenen, for saa vil han helst skrige lidt, og sommetider maa Tytte sidde med ham nede i Dagligstuen til Kl. 2 om Natten, før han bliver rolig. Det gaar nemlig ikke, at komme op med ham saa længe han er urolig, for saa vækker han Aase, og saa synger de Duetter, saa Taget løfter sig 3 Tommer. Der er nok lidt Kludder med hans Mave, det er der tit med Flaske-Børn, men bare man snakker med ham, og pusler ham, saa ler han saa det klukker i ham. Aase er nu en stor Pige, navnlig set i Relation til Finn. Hun er snart 1½ Aar, og nu er hun kommet saa vidt, at hun kan gaa alene, og hun tager Turen gennem Stuerne nogle Gange i løbet af Dagen, med energiske Skridt og højt Humør. Hun er kommet i den farlige Alder, farlig for alt, hvad der er inden for hendes Rækkevidde af løse Genstande o.s.v. Forleden kom hun og forærede mig Ryggen af en af Bøgerne i Bogreolen, men det bliver hun nok snart vænnet af med paa en blid, men bestemt Maade. – Børn er nu morsomme, de giver deres store Bidrag til Hjemmet, og er en stadig Kilde til Glæde, naar bare de maa være raske. – Vi ”Gamle” har det ogsaa godt, kun har vi døjet en del med Kulde i denne Vinter, for Blæsten slaar lige ind gennem de meget utætte Vinduer, og Huset ligger højt. – Naar det engang bliver Sommer, og Sæby viser sig fra sin bedste Side, skulde Du tage herop for nogen Tid. Jeg tror ikke vi kommer hjem i Foraaret, Børnene, navnlig Finn, er for lille at rejse med, og det er ret besværligt med to. Maaske det kan lade sig gøre til Efteraaret. – Forhaabentlig faar Du en festlig Fødselsdag ud af det, enten hos Din Mor, eller paa Din egen Hybel, i hvert Fald drikker vi Din Skaal i Morgen Aften. – Vil du hilse Din Mor og Lidde fra os, og modtag selv de kærligste Hilsener fra os alle her. Tytte og Poul”.
Sæby 26/7 38
”Kjæreste Johny og Pigebørn! Paa min Ferierejse er jeg nu kommet til Poul og Tyt! Min Rejse er forløbet glat fra første Færd! Den begyndte fra første Færd paa en saare behagelig og nem Maade, da jeg kørte i Bil til Banegaarden sammen med min søde Niece Inger! Mormanden skrev i det første Brev til mig, at hun gik sin ? Vej tilbage til Solbakken, hvor hun gik til Køjs, efter at hun ogsaa havde fulgt mig til Toget. Er det noget hun har Drømt, Inger? Jeg kan slet ikke erindre, at hun fulgte os til Toget! Nederdrægtigt at man ikke kan huske sligt, men jeg har maaske selv været mindre vaagen efter at jeg saa tidligt paa Morgenstunden naade op af Køjen! Tak! Kæreste Inger, fordi Du saa datterligt tog Dig af Din gamle Onkel ved Omflytningen til Lyntoget! Turen til Aalborg gik på sædvanligt vis brilliant! Jeg nyder at have min bestemte Vinduesplads i Toget, og den hurtige Kjørsel er mig en Fornøjelse. I Aalborg, hvortil jeg kom kl. 14.20, stod Sv. Aa, Karna og de 4 ældste Børn paa Peronen, og Karna og Børnene og jeg kom hurtigt i den Bil fra Sønderholm, de hentede mig i, mens Sv. Aage blev i Aalborg til Præstemøde efter Middag hos Biskoppen! Det var meget fornøjeligt, at komme saa let til Vejs Ende, og i de 14 Dage jeg var i Sønderholm, havde jeg det rart med Sv. Aa. og K. og alle de Kjære Børn; og saa kom tilmed Onkel Victor et Par Dage efter min Ankomst, og I kan tro, at det gik med Musik, naar Sv. Aa. havde Tid! Men vejret var under mit ophold hos Sv. Aages koldt og regnfuldt, saa jeg havde min Nød, med at faa den Gigt jeg havde lidt af en Tid før Sommerferien på Porten! Først da jeg kom herop til Pouls, kom det gode Vejr, og jeg har ordentligt nydt at ligge ude i Liggestolen i Haven, saa nu gaar det godt med mit Befindende, da Gigten næsten er forsvundet! Men Bentøjet er ikke rigtigt i Orden; dog lidt bedre end da jeg tog ferie, saa nu kan jeg da gaa Smaature af og til, til afvexling for mit Driverliv! De to Smaabørn her ere nogle dejlige Unger! Du kan tro, Inger, at Din lille Gudsøn, Finn, er en dejlig lille Dreng! Munter og smilende stolprer han omkring inde og ude, og Aase er en morsom lille Vaagen Pige! Nu har jeg været henne paa Jernbanestationen og faaet min Sovevognsbillet til Iltoget, der kommer til Khvn. Fredag Morgen d 5/8 Kl. 7.50, og Kl. 8.29 gaar saa Futtoget ad Hillerødtil, hvor jeg haaber at Mormanden Kl. 9.19 staar paa Perronen og ikke som i fjor svigter mig. I fjor var hun jo temmelig syg og tilsengs. Jeg skal hilse Jer Kærligt fra Poul og Tyt, og fra Din søde lille Gudsøn faar jeg et Kys med til Dig, Kæreste Inger, at Du ved det! Hav det saa godt og vær kærligt hilset fra Jeres allesammens Farmand!
Sæby 4/5 39.
”Kære Inger! Hjertelig Tak for Dit kærlige Brev, og Tak for Dit oprigtige Venskab med Mormanden i de sidste Aar. Du kan være overbevist om, at det glædede hende overordentlig meget at føle det. Hun skrev altid om dine hyggelige Besøg derude med sand Glæde. Hun trængte ogsaa til det, for det var vist tit svært for Mor i de sidste Aar, da det begyndte at gaa ned ad Bakke, og hun selv følte det. Det er et stort Savn for os, at vi ikke mere har Mormanden at skrive sammen med. Hun var altid saa personlig i sine Breve, saa det var, som om vi havde Besøg af hende selv, naar vi læste hendes Breve. Hvor er det svært at fatte, at det nu er helt forbi, og at vi ikke skal se hende, naar vi nu om godt 14 Dage kommer hjem paa Ferie, men hvor meget sværere maa det ikke være for Far og Thilde, der var vant til at se hende daglig, og som nu paa Solbakken er omgivet af alt det, der minder om Mor. Det er vist svært for stakkels Farmand, at falde til Ro, saa jeg er glad ved, at vi nu snart kan komme over til ham og Thilde. Det kan maaske hjælpe lidt paa det nagende Savn. Saa vil jeg ogsaa haabe, at vi nogle Gange kan se Dig derinde, og maaske ogsaa faa Lejlighed til at besøge Dig i Dit Nye Hjem. Det var en svær Tid at komme igennem, de sidste Dage Mor levede og det tager Tid inden Indtrykket deraf fortager sig, saa kun alle de gode Minder om vor søde Mormand bliver tilbage i vore Tanker. Vi maa trøste os med, at Mor blev forskaanet for store Lidelser, for jeg tænkte tit paa, om hendes Ben-Lidelse skulde udarte sig til Koldbrand, saa en Amputation var nødvendig, og det vilde hun have svært ved at komme over. Det var rart, at høre Din Stemme nu i Mandags, det var saa tydeligt, som var det en udenbys Samtale, kun 3 Minutter er nu en kort Tid, og vi var jo nødt til at bruge meget af den i Anlednig af Slokowsky. Skulde Du kunde se Dit Snit til at faa fat i 3 Biletter, naar Afhentningsfristen er udløbet, maa vi maaske have Lov til at invitere Dig. Det er jo ikke let, naar man bor heroppe, at vide hvor og hvornaar man skal gøre hvad. – Jeg synes det var sødt af Din Mor, at hun trods sin Svaghed, vilde komme med til Begravelsen, og det var os alle en Trøst paa den Dag, at være omgivet af Slægt og Venner. Vil Du hilse Din Mor og Lidde, og modtag selv de kærligste Hilsener fra Dine hengivne Tyt og Poul”.
Sæby 3/8.
”Kære Inger! Tak for Dit rare Brev for allerede længe siden, og for Billederne fra vor sidste lille Sammenkomst. Det er morsomt at have dem som Minde om en hyggelig Dag, og de er ogsaa gode af Børnene, synes jeg. Nu ses vi vel igen d: 13’, naar vi skal prøve paa at gøre Dagen hyggelig for Gamle Farmand? Han har sikkert haft godt af sit Besøg i Sønderholm og her, men det har taget saa meget paa ham, og piner ham saa meget Dagen igennem, og hver eneste Dag, at han Mistede Mor. Det forvinder han aldrig. Det vilde være rart, om vi kunde gøre noget mere for at mildne Sorgen for ham, men vi er jo saa langt borte, baade Sv. Aages og vi, saa det bliver kun begrænset til nogle faa Gange om aaret, vi kan komme til ham. Derfor er vi ogsaa Dig, kære Kusine, taknemlig for den Kærlighed Du altid har vist Far, og som bl.a. ogsaa gav sig Udslag i, at Du fik arrangeret Dig saa Du kunde modtage Far paa Banegaarden, selv paa et saa ubelejligt Tidspunkt som nu forleden. Han er saa glad og taknemlig over det selv, ved jeg. – Mon for resten dette Brev træffer Dig inden Du begynder Din Ferie? Karl Gustav kom vist til Sønderholm i Aftes, og saa vidt jeg husker, skal I sammen holde Ferie i Tisvilde, saa der er ikke lang Tid til, at Du tager afsted. Bare det saa vil blive noget bedre Vejr, for ellers er der sgu’tte meget Grin ved at tage paa Sommerhotel. Jeg husker sidste Aar, da jeg var saa uheldig, at forstuve en Fod, saa jeg maatte ligge med Benet i Ro en 14-16 Dage. Da faldt det pludselig i de Dage ind med det mest straalende Solskin og en Varme af den anden Verden, og det var c: 3’ Aug. Det skete, saa det er altsaa ikke fysisk umuligt, at I ogsaa kan faa lidt Varme i Aar, selv om det maaske ikke kan siges, at bære Sandsynlighedens Præg. Vi har ogsaa sukket efter Varme heroppe, og kun haft enkelte Dage, hvor det har været rigtig Sommer. Pokker osse, at man er nødt til, at finde sig i det. – Naa, kære Inger, nu vil jeg slutte med at ønske dig en god Sommerferie. Hils Din Mor, Lidde, Kallemand og Madeleine og modtag selv de kærligste Hilsener fra Dine hengivne Tyt og Poul. P.S. Jeg skal hilse fra Din Gudsøn, i hvert Fald protesterede han ikke, da jeg spurte om jeg skulde. Do fra Aase. P.