Marcker–Reerslev’s Familiehistorie (opdateret 2022-10-15)

Marcker–Reerslev’s Familiehistorie, påbegyndt skrevet april 2015.                             v/ Kirsten Bjørg Reerslev.

Denne side består af afskrevne udvalgte breve og dokumenter, som alle stammer fra henholdsvis ”Marckergaarden” i Nexø efter 1997, som var min morfar Ludolph Waldemar Marckers fødehjem, og fra mit hjem i ”Sønderholm præstegaard” ved Aalborg. Efter endt afskrivning vil alle breve og dokumenter distribueres til henholdsvis Bornholms Museum i Rønne og Stadsarkivet i Aalborg. Begge steder ligger allerede inde med en del familiemateriale.

Ifølge forhenværende museumsleder, Ann Vibeke Knudsen, har Bornholms Museum gennem en del år tilbage i tiden fået overdraget genstande og især tekstiler fra ’Marckergaarden’. Det drejer sig især om effekter som Jenny Marcker havde samlet til sit eget lille egnsmuseum, som hun havde indrettet i købmandsgårdens havestue. Gennem tiden har disse genstande indgået i flere af Bornholms Museums udstillinger. (se Bornholms Kunstmuseum 2002-2003/2004-2005)

Fra den 29/3 – 3/5 2003 afholdt Bornholms Museum, Sct. Mortensgade 29, 3700 Rønne en udstilling ”Fra klædeskabet på Marckergård i Nexø” – en lille eksklusiv udstilling med beklædning fra 1840 – 1910 vises i ”den blå salon”.

I maj 2004 – i forbindelse med kronprinsebrylluppet – afholdt Bornholms Museum udstillingen ”Konsulen fra Sydney”, som 23/12 2005 – 30/4 2006 blev vist som særudstilling på Folkemuseet, Frederiksgade 11, 3400 Hillerød. Begge steder ved stud.mag. Jakob Bilsted og med Torben Fog Reerslev som konsulent og som også havde udlånt genstande fra ’Marckergaarden’. Udstillingen var baseret på 35 kasser med arkivalier fra ’Marckergaarden’ indleveret til museet før 1997. (se Nordsjællandsk Museumsforenings blad ’Nomus’, 1-2006).

Til orientering for læseren: Kursivering inde i teksten skal styrke forståelsen af den gennem gående historie. Dén er jo at få et indblik i primært Ludolph Waldemar Marckers slægt, hans eget livsforløb og hans families liv, inklusive hans tre døtres, så godt som det nu kan lade sig gøre, ud fra det givne materiale.

Al kursiveret tekst i parentes er mine faktuelle oplysninger. Er den kursiverede tekst i citationstegn, betyder det direkte citat fra angiven person eller organisation.

Jakob Bilsted har katalogiseret en oversigt med overskriften: ”Konsul i Australien, apoteker, guldgraver, handlende, m.m.” som findes under linket af samme navn. Når jeg afskriver fra denne oversigt i den gennemgående familiehistorie, vil det fremgå med et (BM=Bornholms Museum).  Han har også katalogiseret 33 kasser i en oversigt med overskriften ’Markergården i Nexø BM 1285’, som findes under linket af dette navn.

Endelig en stor tak til Carsten Krog (CK) som har stillet sit omfattende slægtsforskningsarbejde til rådighed. CK’s mor giftede sig 1980 med Ove Konrad Marcker, et barnebarn af Ludolphs ældste broder, August Christian Schaarup Hansen Marcker. Ligeså en tak til Erik Marcker (EM), oldebarn af samme August Christian S. H. Marcker, for hans bidrag til at løfte noget af sløret over den Marckerske familiehistorie på Bornholm. Udover, at de begge har medvirket til at give den gennemgående familiehistorie et markant løft ved at udvide persongalleriet, har deres indsats været til stor inspiration for både Baldur Thorgilsson, oldebarn af Ludolph og ansvarshavende webmaster for vores hjemmeside, og undertegnede.                                                                                                                                                                   

                                                                                                Kirsten Bjørg Reerslev.

 

 ”Marckergaarden” i Munkegade i Nexø er en gammel familieejendom. Siden 1818 har den samme familie ejet ejendommen (eller dele af ejendommen), som på et tidspunkt strakte sig fra Bredgade (22-28), Munkegade (1-3) og Ferskesøstræde (7-9).

De skiftende ejere har været: 1818 skipper og kvaseskipper Lars Hansen Marcker (1781 – 1862) – 1850 købmand, kæmner, stempelpapirforhandler og sparekassebogholder Jens Andreas Marcker (1824-1907 og søn af førnævnte) – 1907 af arvingerne efter Jens Andreas Marcker blev det den ældste datter (ugift) Jenny Sophie Karen Marcker (1852 – 1931) der kommer til at bebo Munkegade 1-3, som herefter nu går under betegnelsen ”Marckergaarden” – 1931 arver den yngste søskende Ludolph Waldemar Marcker (’Besse’) (1866 – 1945) ”Marckergaarden” efter sin søster – 1945 arves ”Marckergaarden” af hans tre døtre: Jenny Karna Myee Marcker, gift Reerslev (1897-1981), Emilie Bjørg Myee (’Topsy’) (1900-1980), ugift, og Dagmar Sophie Myee (’Tootie’) gift Olsen (1903-1986). Det er Topsy der får fast bopæl i ”Marckergaarden”.

I Torben Fog Reerslevs notat ”Bevarelse af MARCKERGAARDEN og det igennem tiderne indrettede familiehjem. Optegnelser og registreringer af hændelser i perioden 1945-1966” (se linket ’Marckergaarden’) står følgende: ”Efter ’Besses’ død den 15- 02- 45 tilfaldt boet de tre søstre KARNA, TOPSY og TOOTIE ved privat skifte, og de lavede i juli 1945 en overenskomst, som kun findes i ikke underskrevet stand, men Mor gav udtryk for, at de havde underskrevet en overenskomstformular hos sagfører Wickmann, hvor huset og inbo stilles til rådighed for Topsy mod, at hun vedligeholder og forsikrer mod brand og tyveri. Samejet skal bevares i god og forsvarlig stand og må ikke afhændes uden fælles overenskomst”. I samme notat beskriver Torben meget udførligt hvad der hændte i perioden 1967 – 1975 med Topsy som forvalter af hendes og sine søstres fælles ejendom, ”Marckergaarden”, og hendes liv/tilværelse dér. Topsys korrespondance med sine søstre og Torben skal også ses i det lys.  

1976 overtog Karnas børn hendes anpart og købte Tootie ud af ’Marckergaarden’ – 1980 ved Topsies død overgik hendes anpart til Karnas børn. Torben og Jørgen købte Emma, Esther, Karna Birgit (Bitte) og Kai ud og overtog således alene det økonomiske og bevaringsmæssige ansvar for ’Marckergaarden’. Først 1988, og efter brødrenes eget ønske blev Kirstens andel udbetalt i forbindelse med oprettelse af et nyt lån i huset – 1997 købte Torben Jørgen ud og overtog selv hele det økonomiske og bevaringsmæssige ansvar for ’Marckergaarden’ indtil sin død 24. marts 2016.  – Pr. 1. december 2016 gik ’Marckergaarden’ ud af Marcker-slægten. Den blev solgt til en liebhaver, som har udtrykt ønske om at bevare husets oprindelige udseende og dets ”ånd og sjæl”. 

Afskrift af udvalgte breve og dokumenter (s. 2- s. 578):

Ludolph Waldemar Marcker, født 21. juli 1866 i Nexø – død 15. februar 1945 i Nexø.

Gift 22. juli 1895 med:

Emma Emilie Marie Stalfest Petersen, født 18. januar 1861 i Broager – død 3. november 1927 i Hillerød.

(”I Overensstemmelse med Broacker Kirkes Daabsprotokol attesteres under Haand og Segl, at Emma Emilie Marie Petersen ægtefødt Datter af Amtsbud Carl Theodor Petersen og Anna Kathrine Nathalia født Stalfest i Broacker er født – Den 18 – attende – Januar 1861 – attenhundrede og én og treds – og døbt den 1 – første – April i samme Aar. Sognepræsten. Ludvig Renter, Provst. – Broacker 24nde August 1899. Gebyr: 90 Pf.”)

De fik børnene: Jenny Karna Myee (18.12. 1897 – 07.09. 1981), Emilie Bjørg Myee (Topsy) (20.02 1900 – 13/1 1980) og Dagmar Sophie Myee (Tootie) (09.12 1903 – 17.04 1986)

Emma Emilie Marie Petersen var udrejst til Melbourne, Australien den 20. oktober 1879. Hvornår eksakt Emma blev gift med Niels Christian Ulrich Rasch er ikke kendt, men som følge af at han var alkoholiker og voldelig, forlod Emma ham. Hvornår Emma flyttede sammen med Ludolph er ikke nøjagtigt stadfæstet, men ifølge (BM) ”Den 20. december 1889 (dato på kuverten) fremgår i brev fra Mary Hardie til Mr. Newth vedr. Mr. Marckers arrangement med en kvinde, ”middle aged”. ”I cannot think people will trouble themselves about that …”.

Emma Marcker var medlem af ”Womens Liberal Leage” The founder hed Mrs. Parker. Hvert år i marts måned afholdtes en årlig mindedag for Mrs. Parker.

Emma Marcker var medlem af ”Women’s Handicraft”.

Adr. i Sydney: Villa ”Bornholm” (adresserne ændrede sig, men huset var det samme)

•  9/9 1900 St. Johns Rd. Nr. 77, Forest Lodge.
• 14/4 1902 8, Kennedy Street, Glebe Point
• 10/4 1908 8, Oxly Street, Glebe Point
•   1912 49, Leichart Street, Glebe Point.

Dansk Konsul i Australien 12/8 1904 – 12/2 1913.

Det Danske Konsulats adresse: 3/11 – 1909 297, George Street, Sydney.

Forretningsadresse: LWM, marts 1912 – 72, King Street, Sydney.

L.W.M.’s CV i Australien: ultimo 1887 udrejse fra Danmark

– 1888 – 1895 Apoteker, NEWTH & MARCKER, Burwood Rd, Burwood, Sydney.

– 19/11 1894 – 19/11 1895 Guldgraver i Calgoorlie

– 1898 Bestyrer for E. Gommesen & Co (bl.a. importageagentur Chr. Hansen)

– 1895 – 1898 egen import/agentur bl.a. Dansk Eksport & Handels Kompagni.

– 1/1 1897 overtog lejemål af vinmark i the Colony of New South Wales

–  20. Februar 1902 optaget i Absalon Logen

–  medlem af : United Grand Lodge of New South Wales ”Lodge Cosmopolitan Nr. 67” of Ancient Free and   Accepted Masons.

– 1912 i forbindelse med festmiddagen ”Til Ære for Hr. Marcker” for påskønnelse af hans indsats, blev han bl.a. udnævnt til livslangt æresmedlem af den danske klub. (BM)

– 3/3 1913 opretter Ludolph sammen med Carl Bille og H. Boesen Aktieselskabet ”L. W. Marcker & Co.” med formaal at drive Import og Export Forretning mellem Australien og Danmark eller andre Lande, og med Hjemsted i Sydney.

– 1913 ansøger Ludolph Det Kgl. Udenrigsministerium om at blive lønnet Konsul i Australien.

– 1914 udnævnt til ridder af Dannebrog af Christian X for sit værdifulde arbejde som Dansk Konsul i Australien. (BM)

Karna Kirstine Stephansen født 1815 i Bodilsker, var oprindelig husholderske hos Lars Hansen Marcker, men forblev i Marckergaarden til sin død 03.01. 1896. Karna blev som en mor for Ludolph efter hans biologiske mor døde, da han var 3 år gammel. (når Karna eller Karen bedes hilset er det den samme person)

Ludolphs søskende:

August Christian Schaarup Hansen Marcke, gårdmand (17.08. 1850 – 1932), Jenny Sophie Karen Macker, stod for hjemmet og assisterede sin far i Nexø (22.01. 1852 – 21.09. 1931), Jørgen Johannes Adam Marcker, boghandler og kunstner (27.11.1863 – 21.03. 1917), Andreas Adrian Marcker, lærer, officer og kaptajn (22.07. 1855 – 28.06. 1941), Schack Jensen Marcker, Roersbetjent/toldbetjent (16.08. 1857 – 24.03. 1924), Dødfødt søster (07.08. 1859 begravet 10.08.), Dagmar Margrethe Marcker, gift Krøytzer (20.08. 1860 – 24.03. 1932), Cecilie Bjørg Marcker, gift Lintrup (08.05.63 – 20.02. 1934).

Folketællingen 1890 fortæller (CK): at der boede 3 plejebørn + 1 tjenestepige i Marckergaarden

1 barnebarn Sophus M Dam Marcker, søn af August Christian Schaarup Hansen Marcker

2 søstre Støckel (fotografens børn) Marie Elisabeth og Jenny Dorthea samt

Stuepigen Johanne Katrine Johansen.

Ludolphs onkler (morbrødre):

Christian Wilhelm Carl Fog, byfogedfuldmægtig i Nexø f. 28/1 1827 og død i Australien 1877. Ugift.

Jørgen Fog f. 25/10 1830 og d. 1908 i Sydney var Købmand i Coonamble og gift med Sara Florance Rees, Pennth, New South Wales f. 1857 og d. 1936 i Pennth. Deres 3 børn var: Richard Christian f. 1875, Ludolph Wilhelm f. 1876 og Helga Bevier f. 1878 og d. 1963 i Sydney. (CK) – Det var denne onkel Ludolph boede hos ved ankomsten til Australien.

”Iflg. ”De danskes Vej” (BM) v. A. Kamp, G. Hansen og Aa. Heiberg, Odense ca. 1940:

Marcker virkede først som Apoteker, men da der blev fundet Guld i Vestaustralien, tog Marcker til Perth for at blive Guldgraver. 120 Miles maatte han og en Kammerat trave gennem Ørkenen, før de endelig kom til Guldfelterne. Der fulgte en haard, men spændende Tilværelse mellem Guldgravere og Indfødte i ”Southern Cross”, hvor Marcker reddede sig noget Guld, uden dog at blive Velhaver. Saa turede han rundt i Australiens Indre med Kamelkaravaner, klippede Faar og blev endelig Vingrosserer i Sydney. – Da Konsul Boesen døde, blev L.W. Marcker i 1903 dansk Konsul i Sydney. I hans Villa paa Glebe Point var Landsmænd altid velkomne, og mangen Gang gav han dem en Haandsrækning. I 1912 tog Konsul Marcker tilbage til Danmark.

Litteratur: Jul på Bornholm 1945, nekrolog af Fog. – Brørup Sørensen: Fjerne Kyster, København 1943 og ’En Sydhavstrader”.

Emma Rasch (senere Marcker) på besøg i København:

11/2 1892 + 4/4 1892 + 19/8 1892 og

15/10 1892 + 20/10 1892 + 31/10 1892 + 13/11 1892 sender Emma brev/kort fra skibet ”Orient”.

 

Marckerfamiliens grave på den ’nye’ kirkegård i Nexø:

Kjøbm. og Sparekassebogholder J. A. Marcker f. 28/5 1824 d. 5/8 1907. Hans kone Anna Johanne Sophia Christine Fog f. 31/10 1828 d. 5/3 1869 har sin gravsten indsat i kirkegårdsdiget til venstre for indgangslågen, på kirkegården ved kirken.

Jenny Marcker f. 22/1 1852 d. 21/9 1931 (ugift)

Dagmar Krøytzer f. Marcker f. 20/8 1860 d. 24/3 1932

Camilla Marcker f. Mølbach f. 6/6 1851 d. 27/6 1929 & Kaptajn A.A. Marcker Rd. af Dgb. f. 22/6 1855 d. 28/6 1941

Fhvn. dansk Consul i Sidney, Australien Ludolph Marcker f. 21/7 1866 d. 15/2 1945 & Emma Marcker f. Stalfest Petersen 18/1 1861 d. 3/11 1927 i Hillerød. (Emma blev, ifølge datteren Karna, bisat d. 8. november i København og efterfølgende blev urnen nedsat på Hillerød Kirkegård). Med tilladelse af Kirkeministeriet blev Emmas urne ført til Nexø 1943 i forbindelse med, at Ludolph flyttede permanent til Nexø.(BM)

Bjørg (”Topsy”) Marcker f. 20/2 1900 d. 13/1 1980.

Efter Torben Fog Reerslevs død 24.03. 2016 passes Marckerfamiliens gravsted på Nexø Kirkegård nu af Kirken, som har valgt, at det er bevaringsværdigt.(EM).

Jenny Karna Myee Marckers svigerfar var:

Baldur Ingolf Christensen, født 24. 11. 1862 i Odense – døbt 19. 04. 1863 i Sct Hans Sogn, Odense herred, Odense Amt. – død 04.04. 1944 i Hillerød. – Tandlæge i Hillerød i alle årene.

Gift 19.04 1894 med:

Vilhelmine Augusta Petersen, født 1869 – død påsken 1939.

Deres børn:

Svend Aage Christensen, født 20.09. 1895 i Hillerød og død 13. 06 1966 i Nyrup v/ Aalborg – Sognepræst i Raabjerg Sogn (1927-1931) og i Sønderholm – Frejlev Sogn (1931-1966)

Knud Poul Christensen, født 05. 1897 i Hillerød – død 22.05 1962 på Mallorca – cand.pharm i Sæby.

Begge brødrene ændrede deres efternavn fra Christensen til Reerslev i deres studietid d.v.s. omkr. 1920-21 af praktiske grunde, da der på det pensionat, de boede, var flere med efternavn Christensen. (siden 1904 var det muligt at købe sig til et andet efternavn)

Svend Aage Reerslev blev gift med Jenny Karna Myee Marcker 9/10 1926 i Frederiksborsg Slotskirke i Hillerød.

Deres børn: Torben Fog (14.08.927 – 24.03 2016), Emma Christense (10.12.1928), Jørgen Fog (03.11. 1929 – 03.07. 1999), Esther Theodora (03.05 1931), Karna Lilian (13.06. 1933 – 29.03. 1934), Karna Birgit (kaldet Bitte, 13.12. 1934), Kai Fog (14.06. 1936) og Kirsten Bjørg (kaldet Kisse, 07.08 1940)

Knud Poul Reerslev blev gift med Anna Kristine (kaldet Tyt) Bonde, Sæby, den 11/11 1934 i Sønderholm Kirke.

Deres børn: Aase (1935?-) og Finn (1937?- )

 

Baldur Ingolf Christensens forældre:

Peter Jensen Christensen født 11. maj 1815 i Sdr. Stenderup, lærer i Odense, Klokker og degn v. Sct Hans Kirke død 16. okt. 1885 i Odense

Gift med:

Henriette Cecilia Lorentzen født 19/4 1823 i Faaborg død 23/12 1891 i Holbæk? eller Odense?

Baldurs søskende:

Harald Leopold Christensen, tandlæge i Holbæk (1848-1911), Helga Olufa (1850-1880), Viggo Hakon Thorvald, lærer i Odense og Martofte (1853-?), Oluf Valdemar, sømand (1855-1880), Rolf Sigurd Hjalmar, sproglærer (1857-1892), Regnar Halfdan, cand pharm (1860-1886), Aage Sigvald, havde rengøringskompani I Chicago (1862-?) og Baldur Ingolf, cand pharm og tandl. i Hillerød (1862-1944) – Aage og Baldur var således tvillinger).

 

På Sønderholm Kirkegaard  – (14 km vest for Aalborg og 7 km øst for Nibe) står 3 gravsten:

Sognepræst i Sønderholm – Frejlev 1931 – 1965 – Svend Aage Reerslev født i Hillerød 1895 død i Nyrup 1966 og Karna Myee Reerslev født Marcker i Sydney 1897 død i Nyrup 1981 – Frygt ikke tro kun  –      Børn og Sognebørn

Den Sidste Tak – De unge i K-Klubben

Karna Lilian Reerslev født 13.06. 1933 – død 29.03 1934

 

Hvordan navnet Bjørg kom ind i Lintrup/Marcker slægten: (Baldur Thorgilsson)

Björg Halldórsdóttir Lintrup blev født 20. oktober 1813 i Geldingaholt i Glaumbaer sogn i Skagafjordur og døde den 17. september 1905 og blev begravet på Frederiksberg kirkegård.

Bjørg var datter af Hallur Ásgrimsson, landmand (1773 – 8. maj 1847) og hans første kone Maia Olafsdóttir, husmor (1773 – 4. maj 1821). 

Bjørg blev pige i huset i Hafnarfjordur i 1835, husholderske hos T.A. von Hoppe, stiftsamtmand i Reykjavik i 1845 og var syerske og boede i Lyfjasolunni (Apotek) i Reykjavik i 1850.

Bjørg blev gift med Conrad Lintrup (07.12. 1807 – 21. 05.1890). Conrad L.’s far var Sebastian Wilhelm Lintrup (08.04 1772 – 01.09. 1841) og hans stedmoder var Ane Kirstine Schaarup (12.12. 1768 – 28.01 1851). Deres datter Ane Johanne Lintrup (04.11. 1800 – 1885) blev gift med Christian Fog (19.10 1794 – 31.01. 1863) og deres datter igen var Anna Johanne Sophie Christine Fog (31.10. 1828 – 26.10. 1869) blev gift med Jens Andreas Marcker (20.05.24 – 05.03. 1907) som var Ludolph W. Marcker´s forældre.

Conrad Lintrup flyttede med sin kone Bjørg fra Hafnarfjordur til Gardur i 1851 og holdt sin position indtil 1859, da parret flyttede til København og en Hr. C.H. Bohn tog over i Gardur i slutningen af 1859. C.H. Bohn var registret som Faktor sammen med Lintrup 1858. Conrad Lintrup blev senere revisor i Danmark og døde på Frederiksberg, på hvis kirkegård han blev begravet.

En anden søn af Sebastian Wilhelm Lintrup, Jens Vilhelm Lintrup (01.05. 1805 – 17.10.1871) blev gift med Oline Røder (? – 11.04 1846) de fik datteren Henriette Lintrup (27.05 1837 – ?), som blev gift med fotograf Gottlieb Støckel, Rønne. De fik bl.a. sønnen Johan Ferdinand Vilhelm Valdemar Støckel (26.05. 1867 – 30.08. 1959) og datteren Jenny Støckel (23.04. 1876 – ). Begge var således henholdsvis fætter og kusine til Ludolph W. Marcker. Johan Støckel døde i Hellerup, København.

 

Vedr. Kaptajn Johan Støckel: Uddrag af artiklen ”Jagten på den forsvundne dagbog” af Jens Ejsing i Berlingske Tidende, den 20. februar 2003, hvor bl.a. Museumsleder Ann Vibeke Knudsen efterlyser en dagbog skrevet af Kaptajn Johan Støckel i forbindelse med, at hun er ved at åbne en udstilling om bornholmere i Congo, som museet åbnede 7. juni samme år. Hun beskriver Johan Støckel, som en dygtig og troværdig iagttager af både europæerne og de indfødte i Afrika: ”Han var i Congo to gange. Første gang i 1891-1894. Anden gang i 1903-1904. Alle hans beretninger, oplysninger, notater osv. bærer præg af, at de er skrevet af en dygtig og interesseret mand”. Da Johan Støckel i foråret 1904 nægtede at deltage i ”Mishandlingen af de Vilde”, var omverdenen allerede ved at få øjnene op for, hvad der foregik. Den belgiske Kong Leopold II’s forsikringer om, at hans afrikanske kolonieventyr handlede om at kristne og civilisere de vilde, dækkede i virkeligheden over grov udnyttelse. Bl.a. indførte de belgiske administratorer et system, hvor de indfødte blev pålagt at indsamle naturgummi. Kunne de ikke levere de ønskede mængder, fik de som straf hugget hænderene af. – Kong Leopolds kolonistyre betragtes af historikere som det værste i Afrika. Man skønner, at de døde congolesere skal tælles i millioner pga. det belgiske regime. Den belgiske konges kolonieventyr varede fra 1885-1908. 1,500-2,000 skandinaver, heraf 500-600 danskere, skønnes at have deltaget i projektet. De arbejdede bl.a. som officerer, maskinmestre og flodskippere, på den enorme Congo-flod, der med sine mange bifloder består af næsten 12.000 sejlbare kilometer. Uden deres indsats havde det formentligt været svært at opbygge kolonien, der var 76 gange større end det belgiske moderland. Herefter overgik kolonien til Belgien og blev kaldt Belgisk Congo. Landet fik sin selvstændighed fra belgierne i 1960. Landet hed i en periode Zaire og kaldes i dag Den Demokratiske Republik Congo. – Det tog den gode bornholmer næsten tre måneder at vandre den lange vej fra mørkets hjerte ud til lyset på den afrikanske østkyst, og undervejs noterede han sine oplevelser og gjorde notater om de indfødtes skikke i sin dagbog. – Johan Støckel døde som 92 årig i 1959 efter i en menneskealder at have været bl.a. chef for Tøjhusmuseet i København.

Udaterede udsagn:

”Marriage for love is the beautifulest external symbol of the union of Souls; marriage without it is the uncleanliest traffic that defiles the world”. V/Emma Rasch (skrevet på papirlap + vissen firkløver I lille kuvert)

”Min Dyrebare Gudinde! Mit Øje har længe flammet ved at se deres værdige Skikkelse komme tilsyne, og mit Hjerte har været lige ved at briste, naar jeg har set Dem tale med en anden Herre, ja kort sagt, min Lidenskab har været stormende, saa at jeg tilsidst maate gribe Pennen, for at sige Dem min Elskov ved skriftlige Ord, end ved mundtlige, thi hvis dette sidste skulde skee, saa er jeg bange for at jeg løb over mig ved at see Dem saa nær ved mig ganske ene. Altsaa Frøken beder jeg Dem om de vil skjenke mig Deres skjønne Haand og ædle Hjerte og vandre Livet igjennem ved min Side. Hvis jeg har forstaaet dem rigtig, troer jeg ikke, jeg er dem ligegyldig. Men hvis det er Tilfældet at jeg virkelig er Dem ligegyldig, beder jeg Dem ikke at give mig noget afgjørende svar, thi saa kan de befrygte det værste. Deres til Døden elskede (ja jeg kunde gaa i Døden for Dem min Elskede)”. v/Edvard Sonne.

”Life is only froth and bubble”. But two things stand like stone “Kindness in anothers troble – Courage in your own”. V/Karna Marcker

Et ikke dateret Digt af Ludolph ved hans skoleafslutning:

Saa er nu Timen der, da det maa være – at Afsked vi med Skolen tage maa – nu bør vi ud i Verden for at lære – en Gang paa vore egne Ben at staa: – men aldrig, aldrig kunne vi forglemme – den Tid, som vi tilsammen leved her; – i Denne Stund vi alle maa fornemme – ja, føle ret: vor Skole blev os Kjær.

Naar i Erindringen vi se tilbage – paa Aarene, som nu er svundne hen, – det var fornøjelige, glade Dage, – som Mage til vi let ej faae igjen; – af Hjertet er Der derfor naar vi sige; – Farvel og Tak til alle Eder, som – Jert Bidrag gav til Visse Minder rige – i hvilken Form ved Eders Bidrag kom.

Farvel og Tak til Eder som med møge – med Overbærenhed og Godhed stor – os ledte frem, saa Det sig kunde føje – at vi til Maalet kom. Tak for hvert Ord, – der, naar vi fejled, viste os tilrette, – der, naar Det Kneb, os til Opmuntring var; – I søgte stedse Vejen os at lette – Farvel og Tak – i Mindet os bevar!

Og saa en Tak til Kammeraters Skare, – til Venner og Veninder – Ikke sandt, – vi ville stedse søge at bevare – de Venskabsbaand, som her os sammen bandt? – Vi mødes nok en Gang igjen herinde; – men indtil da et hjærteligt ”Levvel” – gid hver sin rette Plads i Verden finde – så, dertil give Gud os alle Held!

Bilag sendt som fil:

• Afskrift af Ludolphs manuskript til sit foredrag i Jylland om livet i Australien v/Kirsten Bjørg Reerslev
• Ludolph Waldemar Marcker 21. 07 1866 -15. 02 1945, Nexø, Bornholm, Danmark v/Kirsten Bjørg Reerslev, 7. november 2010.
• Mor Karna (18.12. 1897) interviewet af Bitte 20. februar 1976 i Linkøping, Sverige. Udskrift af bånd v/Kirsten Bjørg Reerslev

 

Afskrevne breve:

1864 (?) (BM)

Flyveblad om ”Gardens lille Tambour”, Oluf William Petersen, som mistede sin ene arm i krigen 1864. Han var Emma Marcker’s bror. (6. maj 1913 blev Oluf William Petersen bisat).

(Udenpå en tom kuvert har Topsy skrevet: ”Brev fra Onkel William (Mors Bror) Den lille Tambour dreng der fik skudt Armen af under Krigen 1864. Vistnok ved Dybbøl. Wilhelda Petersen, hun skrev et Digt om sin Fars (1873) Død”. – Wilhelda Petersen var gift med guldsmed Wilhelm Frandsen, Ribegade 10, København )

Odense, 12. oktober 1866. Brev til Anna Johanne Sophia Christine Fog (gift med Jens Andreas Marcker) fra sin broder Knud Waldemar Schach Fog.

”Kjære Søster! Dit Brev af den 28de August var det mig en stor Fornøjelse at modtage, da det dog beviste, at man i Nexø endnu Husker, at jeg var i live, og jeg maa derfor af ganske Hjerte takke Dig for de faa Ord, ligesom jeg og endnu mere takker Dig for den store Ære, som Du og Din Mand har bevist mig ved at kalde Eders Søn op efter mig, hvilket jeg har faaet at vide igennem Moder, og jeg vil ønske og Haabe at han bliver et ligesaa haabefuldt og elskværdigt Menneske, som jer er!!!

Du skriver til mig om at skaffe August en Plads som Lærling paa en Landejendom; det vil ikke være saa vanskeligt, men efter hvad jeg underhaanden har bragt i Erfaring, troer jeg neppe, at I faaer ham noget Sted under en Betaling af 150-200 R aarlig. Skulle I nu imidlertid være villige til at give saa meget, vil jeg med den største Glæde gjøre Alt, hvad jeg kan, for at skaffe ham en Plads.

Hvad det Vox, som jeg fik, angaaer, troer jeg ikke at have betalt det, men ved det ikke bestemt, og jeg beder Dig derfor at opgive mig, hvor meget jeg i det Hele skylder Eder, nemlig for Vox og Smør, saa skal jeg betale Eder det, saasnart jeg kan, men det skeer vist neppe strax. – Du skriver fremdeles, at jeg maa undskylde Din jaskede Skrift, men hvad det angaar, seer jeg mig ikke i stand til at undskylde dig, thi naar Du skriver til en saa kjær Broder, som jeg er, bør det ikke sættes op til sidste Øjeblik, men maa gaa frem for Alt. – En venlig og kjærlig Hilsen til Eder Alle men især til min lille Navnebroder fra Din hengivne Broder Schack Fog. – Min adresse er fra 1st November Roskilde Apothek”.

Jennys konfirmation ca 1866 (er født 22/1 1852). Lykønskningskort fra Henry til Jenny.

(Trykt sølvtekst uden på kortet:) ”Hjertelig Lykønskning i Anledning af Konfirmationen”. (1. side en trykt tekst:) ”Herren er trofast, han skal styrke og bevare Eder fra det Onde. 2 Thess.2.3.”. (2. side med håndskrift)

 ”Kjære Jenny! Modtag mine hjærteligste og inderligste Ønsker om at du maa forblive i den Tro, som du i Dag har bekræftet, at Herren vil styrke og bevare dig og føre dig uskadt gjennem Livets Trængsler og at vi maa være hinanden til Bestyrkelse i vor fælles Tro paa ham, som for vor Skyld døde paa Korset, men igjen opstod. Gid den rette Paaskeglæde altid maa være til stede i dit Hjærte”.                                                             Det ønsker og derom beder din Broder Henry”.

31. januar 1869. (BM)

Brev til Kjære Datter (Vilhelda) fra faderen, der beretter om bedstemoderens død.  Dateret Kjøbenhavn. Hun blev begravet på Assistenskirkegården.

Nexø, 26. oktober 1869, dør Købmandsfruen Ane Johanne Sophie Christine Marcker (født Fog 31.10 1828), Ludolphs og hans søskendes mor.

Kjøbenhavn, 7. juni 1871. Brev til Jens Andreas Marcker fra Andreas.

”Kjære Fader! Du sagde til mig, førend jeg reiste hjemmefra, at naar jeg havde bestemt, hvad jeg vilde være, saa kunde jeg skrive det hjem til Dig, men jeg kan af flere Grunde, ikke bestemme mig, førend jeg har hørt din Mening derom. Du husker jo nok at vi talte om at det var bedst, jeg blev Smed eller Snedker. Af disse to Fag har jeg størst Lyst til at blive Smed, men da jeg fortalte det til Bestemoder og Tante Mine, raadede de mig derfra, da de troede at mine Øren slet ikke kunde taale den bestandige Støj og Spektakkel, og det har jeg naturligvis ikke Lyst til at udsætte mig for. Derimod er der en anden Haandtering, som jeg havde stor Lyst til, nemlig at blive Gartner, men her træder igjen en Hindring ivejen. Der er nemlig ingen Gartner, som tager imod nogen Dreng, uden at han først har været mindst 2 Aar paa en Herregaard eller f.e.x. paa Rosenborg, og de 2 Aar skal der betales omtrent 200 Rdl aarligt for dem. Det kan jeg altsaa nok indsee, at det kan der ikke være Tale om. Derimod er der en tredje Vei, som Tante Mine gjerne vil have at jeg skal gaa, og som jeg, efter at hun har gjort mig bekjendt dermed, har Lyst til. Denne Vei er at blive Seminarist. Nu drejer det sig om, at Du Fader kan og vil betale for mig, og det var deri, at jeg nødvendigvis maatte kjende din Mening, førend jeg kunde bestemme mig. For resten vil Jenny nok nærmere gjøre dig bekjendt med Forholdene, og hun har desuden en Plan over Blaagaards Seminarium med hjem. Af andre Professioner, som jeg har seet, foretrækker jeg Finsnedker, og dersom Du ikke synes, at jeg skal være Seminarist, saa vil jeg bestemme mig til at blive Finsnedker, men jeg har dog aldrig havt nogen rigtig Lyst til at blive Snedker. Nu skulde jeg jo see at komme hjem jo før jo hellere, og maaske at Du eller Jenny vil skrive mig til, naar at der gaar en Skipper. Jeg gaar nok ofte ned til Børsen for at see om der er nogen Skipper, men det kunde dog træffe, at jeg ikke saa dem. I gaar var jeg nede ved Toldboden, for at see paa Soldaterne, naar de afseilede til Hald. Her er saa frygteligt varmt saa at det er næppe til at holde ud. – Nu en Hilsen til dem Alle der hjemme og vær selv hilset fra din hengiven Søn AAMarcker”.

Kjøbenhavn, 10. oktober 1871. Brev til Ludolph fra Emanuel S. Vam.

”Kjære Ven! Du maa undskylde at jeg ikke har skrevet Dig til endnu; thi det er jo nu nesten en Maaned siden at jeg kom herover; men saa har jeg jo ogsaa mere at fortælle nu. – Jeg ankom herover d. 1 September om Morgenen Kl. 7½ eller omtrent paa den Tid og jeg gik da op til mit nuværende Logi. Den 19 de skulde jeg paa Antagelses Examen eller Prøve hvad man nu vil kalde det for; men alle blev ikke prøvede den Dag; thi der var for Mange til at prøves paa en Gang og de halve skulde da vente til Dagen efter og deriblandt jeg. Vi var 90 Drenge som søgte om at faa Plads; men 20 skulde kun antages. Vi mødte der paa den fastsatte Tid Lørdagen d. 20 de September Kl. 9 i fuld Puds. Du kan tro vi stod rigtig spændte da vi blev hørte. Kl. 9½ blev vi kaldt ind i en farlig lang og bred Sal eller Skolestue hvor der var Stole og Borde til os med to Stk. Papir 1 Pen med skaft og et Blækhus til hver, og vi bleve da prøvede alle sammen paa vor dygtige Kundskaber. Prøven bestod af; Skrivning, Regning og Læsning med Mundtlige Fremsigelser. Fredagen efter skulde vi hen for at høre om hvem der var bleven antagen og naar man skulde paa Arbejde. Jeg blev antagen som No. 5 og kom altsaa i Maskinlære, som jeg ogsaa ønskede; thi om jeg ikke var bleven antagen i Maskinlære, saa havde jeg ikke blevet her (De 6 bedste skulde i Maskinlære og de andre 14 i andre Fag).

Jeg har været paa Torvaldsens Museum og Botanisk Have og de andre Museumer og Haver. I disse Dage er her nogen Stads i Byen; thi her ligger fem Rusiske Skibe (Orlogsskibe) her udenfor og et engelsk, alle pæne skibe. Jeg har set Storfyrsten ifølge med Kone og Børn og Prinsen af Wales med Kone og Børn og Kongen og Kronprindsen med Kone og Børn; Dronningen er ikke her for Øjeblikket; thi hun er hos Hertuginde Thyra, som venter sin Nedkomst. – Jeg arbejder nu hver Dag fra Kl. 6½ Morgen til 4 Eftermiddag (jeg begyndte den 1 ste October). Hils nu alle Venner og Bekjendte fra mig og hils ligeleges Din Familje og Lærer Hafman fra mig. Hils nu alle baade Hunkjøn og Mankjøn og Kristine fra mig. Du kan hilse Kristine fra mig og sige, at hun kan snart vente Brev. Levvel. Hilsen fra Din hengivene Ven Emanuel S Vam.

N.B. Vil Du ikke være saa god at besørge indlagte Brev. N.B. Mange Tak for Dit Brev af October. Hvorledes har Johannes Hansen det; jeg talte med ham i Fredags da han skulde rejse. Hils ham fra mig. Ligeledes Viggo Holm og sig at jeg skriver meget snart, – Hils Anton Kofoed fra mig og spørg ham om hvorfor han ikke snart skriver. Din hengivne Ven Emanuel D. I gaar var Panserkadren inde og de saluterede saa det dundrede efter.( Ludvig Svertergård er vel temmelig kær i Snuden, den gamle Kolos, haa, ha, ha!)”.

”Malaga”, 7. september 1873. Brev til Jens Andreas Marcker fra Schack.

”Kjære Fader. Jeg vil nu skrive til eder for at fortælle Eder at vi ankom hertil den 18 August efter at have ligget i Ovarentin i Vigyo i 11 Dage. Da vi kom derind blev vi strax hentede samt alle vorre Klæder og bragte ind paa en lille Holm hvor der var et Hospital, der bleve vi satte ind i Værelse hvor de tændte Ild i Svovl Tjære og anden saadanne rare Sager for at røge Smitten bort hvis der fandtes nogen, paa denne Maade bleve vi røgede hver Dag det kan du tro var behageligt. Nu skal vi igjen Hjemefter idet vi skal lade med Olie og gaa til Stetin saa kommer vi nok paa Reden. Saa beder jeg Eder om at i vil tale til Sonne om min Søfartsbog thi jeg gaar maaske fra naar vi komme saa langt. Bed Jenny om hun ikke vil bede Christine Due om hendes Portret til jeg kommer Hjem. Nu kan jeg ikke skrive mer thi jeg skal Iland med Kaptajnen. – Nu en Hilsen fra din Søn Schack Jensen Marcker. – Undskyld at jeg skriver saa stygt thi jeg har hastværk det skal blive bedre en anden Gang”.

Ombord i Pansereskadren 1873. Brev til Jenny fra Schack.

”Kjære Jenny! Nå denne Gang har du vel længe ventet paa Brev og det har du jo ogsaa haft Grund til, men du kan tro at det har været en vemmelig Ting at komme til at skrive Brev i alt det jørl vi havde ombord i Sjelland i den sidste tid, men nu vi har kommet ombor i Pansereskadren saa tænker jeg jeg skal faa bedre Tid. Og dernest brød jeg mig ikke om det da jeg troede at jeg skulde faa Lov at rejse Hjem, da vi vare færdige med Sjelland men til min store Ergelse maatte jeg ud med Eskadren og det er sandelig en anden sluder end være Flagmand i Sjelland thi jeg er ogsaa Falgmand her, men her er det at staa fra Morgen til aften og tale med Signalerne lige saa hurtigt som man kan hejse op og ned og om Natten paa Udkik i fire Timer hver Nat og saa op Klokken 5 om Morgenen, saa kan du nok tænke det er ikke meget søvn vi faar. Ellers har jeg det godt og har ikke noget nyt at fortælle dig som sædvanligt. Jeg kan hilse dig fra Apoteker Jensen jeg var oppe hos ham den ene gang jeg var i Land i Kjøbenhavn og tilbragte en rigtig rar Aften hos hans Forlovedes Forældre. Du maa undskylde at jeg skriver med Blyant men jeg har hverken Pen, Blek eller Papir. Hils Hofman og sig tak for Brevet. Hils Karen til hendes Fødselsdag. Min Adresse er nu S M Nr 125 ombor i Skonnerten Absalon Øvelseseskadren. Brevpostkontoret i K. Du skal snart faa mer fra mig. Husk Nr 125. Hils Fader Skriv nu snart. Nu en venlig hilsen fra Schack Marcker”.

16. januar 1874. (BM)

Brev til ”Kjære Søster” fra søsteren Vilhelda, i anledning af fødselsdag. To billeder af E. M’s bror, William Petersen, siddende og et portræt med fire medaljer.

København, 20. juni 1875. Brev til Kjøbmand Marcher fra exam. polyt. Andreas Nicolaus Kornerup.

”Naar jeg i Dag tillader mig at skrive Dem til, skjöndt jeg kun har lært Dem at kjende i de faa men behagelige Timer jeg tilbragte i Nexø, er det alene for at takke Dem og Deres Frk: Døtre for den venlige og imödekommende Modtagele vi fik hos Dem. De Timer jeg tilbragte i Nexø skal altid blive mig i kjær Erindring. – Det Indtryk jeg fik af Bornholm var at det var det interessenteste og smukkeste af hvad jeg hidtil af set af Danmark.

Hammeren, paa hvis mægtige Højder de solbelyste Ruiner hævede sig majestætisk op mod Skyerne, som, den Dag vi var der, halvt skjulte deres Tinder, det blaagrønne Hav vidt omkring os og Bølgernes Torden og Brusen mod Klippernes Fod, staar især levende for min Tanke.

Johns Kapel, med de lodrrette Klippevægge fra hvis Revner og Spalter talrige Birke- og Rønnetrær, omkrandsede af røde og hvide Blomster, voxe frem, og mellem hvis fremspringende Partier Vedbendene sno sig, som svære Guirlander, er vistnok et af Bornholms smukkeste Partier.

Da vi först ankom til Rønne Fredag Aften Klokken 10, blev der desværre ikke noget af det paatænkte Bal, og Rejsen blev derfor afsluttet omkring den dampende Punshebolle. – Dersom De nogensinde besøger Kjöbenhavn, vilde det være mig meget kjært at se Dem.

Idet jeg atter sender Dem min Tak, og beder Dem hilse Deres Frk. Døtre fra mig, forbliver Deres ærbødige Andreas Nicolaus Kornerup, exam polyt., Norgesgade 34”.

(her en helt usædvanlig smuk og tydelig håndskrift, bemærk f.eks., at der forekommer kun ét ø, som ö, men ellers skriver han ø, som det ses i døtre, og kun en gange ø som et o med streg over)

London, 12. september 1875. Brev til Jenny fra Schack.

”Kjære Søster. Da jeg i Dag har så god Tid vil jeg dog skrive Dig et Par Ord til, men det bliver kun et Par Ord. Thi jeg har intet at skrive om, men nu har jeg jo ikke skrevet paa to Plaser. Nu skal vi gå herfra til Sjelds og Lade til Kjøbenhavn, og saa gaar jeg nok fra dersom der er nogen Hyre for Sjælland skal kun gaa nogle få Rejser til og saa lægge op og det bliver saa for sent forat faae en anden Hyre, derfor synes jeg det er fornuftigere at gaa fra nu medens der er Hyrer. Det er alt hvad jeg har at skrive derfor. Hils Karen og gratulere hende det er jo hendes Føsselsdag i denne Tid. S Marcker”.

Grimstad, 6. februar 1876. Brev til Jenny fra Schack.

”Kjære Søster! Jeg vil nu skrive dig et Par Ord til for at lade eder vide at vi er inkommet her til Norge, paa grund af Storm og Modvind og lækt Skib. Du maa undskylde at jeg ikke frankerer Brevet men jeg har ingen Penge, men jeg vil dog skrive jer til for at I ikke skal engstes igjen, for jeg fik Brev fra Johannes i Helsingborg at I var bange for mig. I Kujoner I have jo aldrig været saa bange af jer før, men nu skal i ikke blive bange hvis i ikke faar Brev for det første, for jeg ved jo ikke naar vi faar god Vind, det kan gjerne vare hele Maaneder og det kan ogsaa gjerne skee i Morgen. Nu en Kjerlig Hilsen fra Schack. – I Hast. Skriv nu snart til London”.

25. december 1876. Brev til Jenny fra Andreas.

”Kjære Jenny! Tidt, ja mange, mange Gange, saa mange Gange, at Du aldrig kan tænke Dig, hvor mange Gange, de er, har jeg havt det aller bestemteste Forsæt, det meest uigjenkaldelige Forsæt, at skrive Dig et rigtig meget langt Brev til og fortælle Dig rigtig meget Nyt, hvad jeg jo godt veed, der er saa morsomt at høre. Min egen kjære lille Søster, Du maa endelig have Overbærenhed med mig, fordi jeg alligevel ikke har faaet skrevet, men naar Du engang vil sætte Dig i mit Sted og saa være frygtelig meget oprigtig, hvad jeg for resten baade Du og jeg og alle andre skal være, hvilket Du jo ogsaa godt veed, saa at jeg slet ikke behøver at skrive derom, men da jeg nu engang har skrevet det, er jeg jo nødt til at lade det staae, da det jo aldrig seer godt ud i et Brev, at der findes mange Overstregninger eller andre saadanne stygge Rettelser, idetmindste foretrækker jeg da, naar galt endelig skal være, at skrabe det ud med en Kniv, hvad der dog ikke seer slet saa grimt ud, men for at man skal kunne skrabe rigtig pænt med en Kniv, maa den være godt skarp, og da min Kniv netop skær meget daarlig saa daarligt, at den ikke engang kunde skære den Pakke op, som jeg fik hjemmefra i Dag, hvad der dog ellers ikke hører meget til, da man jo næsten kan skære den op med Fingrene, saa maa Du undskylde kjære Søster, at jeg ikke har streget det over eller skrabet det ud. Med det samme jeg taler om den Pakke, saa lad mig, før jeg glemmer det over alt det andet, jeg har at fortælle Dig, foruden alt det, Du allerede har faaet at vide, sige Dig mange mange Tak for den Pakke, Du sendte mig, og alle de dejlige Pølser, baade sorte og hvide; Du kan tro, jeg var rørt, da jeg spiste dem, det forekom mig saa underligt, at jeg her saa mange Miil fra Hjemmet skulle sidde og gjøre mig til Gode med og fortære de Gryn, som er malet hos Møller Holberg, som Karen med sine gamle trofaste Fingre har stoppet i Tarmene af den Gris, der er født og har levet i min Faders Svinestii, ja ikke sandt, er det dog ikke mærkeligt, som alt kan vende og dreie sig her i Verden. Jeg troer nu, at de Pølser have Noget at betyde, og jeg har forklaret det saaledes for mig selv: Leverpølserne er et tegn paa, at naar jeg skriver til Dig, skal jeg ikke lave saadanne korte Breve som tidligere, men derimod tale fra Leveren, som man siger, og da skal jeg nok finde paa Noget at skrive om; som en Paamindelse om, at jeg dog skal holde mig indenfor visse Grænser, at ikke det Hele skal blive Vrøvl, staar Sortepølserne: den store runde Sortepølse minder mig om Pølsesnak og om at jeg skal tage mig i Agt herfor; endelig de nydelige og søde smaa Hvidepølser, der minde om et Uskyldighedens Præg, som skal være udbredt over det Hele. Det var altsaa det, jeg begyndte at bede Dig om, at Du vilde være saa oprigtig at sætte Dig i mit Sted en kort Tid, for at Du kunde faae Leilighed til at indrømme, at det er lettere at tage en Bestemmelse end at udfører den. Det kan gjerne være at Du ikke deler min Opfattelse heraf, men naar Du blot vil indrømme, hvad jeg siger, at det er rigtigt, saa er vi aldeles enige. – Nu har jeg ikke flere Nyheder at fortælle Dig denne Gang, men næste Gang kan Du frit bide Dig i Næsen paa, at Du skal faae en heel Slump paa én Bang; jeg skal samle paa lige saa mange, som det er mig muligt at faae fat i. – Dig og Fader og August med Famillie, Schack, Dagmar, Bjørg, Ludolph, Kr.U., Karen, jer alle sammen ønsker jeg en glædelig Juul – og om otte Dage en do (Consul Birch) Nytaar. – Hiils dem Alle fra mig. Din hengivne Broder AAMarcker. – I gyselig Hast. Nu kan Du selv vælge: Kort eller langt Brev. Billederne ere til Ludolph, at klippe ud eller lignende”.

København, 16. marts 1877. Brev til sin svigersøn Jens Andreas Maracker, Nexø fra Johanne Fog (født Lintrup). Andreas var gift med Sophie Fog, datter af Christian Fog (Prokurator) i anledning af at Christian døde den 22de Okt. 1876 i Coonable, Australien. (skriften vanskelig, gammel gotisk skrift)

Kronborg, 22. juli 1879 (årstallet ifølge kuverten). Brev til Fader fra Andreas.

”Kjære Fader! Jeg har modtaget 260 Kr, altsaa med de tidligere modtagne 40 Kr. i alt 300 Kr. – Saafremt jeg ikke kan faa Orlov en kort Tid fra den 1ste August, hvad der godt er tænkeligt, om just ikke sandsynligt, hvorledes kan det saa ordnes med Beviset for Pengene? – Nu venter jeg hver Dag min Udnævnelse, hvis den da i det hele taget kommer, og naar den er kommen, skal jeg strax skrive og give nærmere Besked om, hvor jeg skal hen og andet lignende, ligsom jeg ogsaa, saa snart som muligt, skal give Besked om, jeg kan komme hjem. – Det var jo Ludolphs Fødselsdag i Gaar, bring ham min Lykønskning.                                         En kjærlig Hilsen fra din hengivne Søn AAMarcker”.

Bogø, 5. september 1880. Brev til Jenny fra Schack.

”Kjære Søster! Jeg maae nu tage fat at skrive til dig for at bede dig sende min Søfartsbog saa hurtigt som muligt: thi Resultatet bliver nok alligevel at jeg skal op til Examen. Søfartsbogen er enten hos Sonne eller Lyster jeg troer Lyster, men send den nu strax: thi foruden den kan jeg ikke komme op. – Ogsaa maa du bede Fader sende mig flere Penge thi det koster en hel Del til Examensdirektøren jeg troer 15 Kroner og saa skal vi have nye Søkort det er ogsaa 10 Kroner, ja det er forfærdelig som det koster men naar jeg blodt kan faa Exsamen saa kommer det vel nok igjen. Det har rigtignok været en haard Tid den sidste Maaned for mig jeg har saa at sige ikke været uden for en Dør og saa hænge i fra Klokken 5 Morgen til 10 Aften hver Dag det er nesten ikke til at udholde, men kan jeg ogsaa nu faae min Exsamen har jeg ogsaa den Glæde at jeg er den der har klaret den paa den Korteste Tid, alle de andre som skal op nu paa tre nær, har gaaet fra 8 – 11 Maaneder. Ogsaa har jeg lovet Rasmine at vi skulle have Ring naar jeg fik min Exsamen, men det maa jo bero paa Fader hvad han synes om det, men i det mindste de 25 Kroner maa jeg have. Det er nu saa mørkt at jeg ikke kan see lenger og jeg maa derfor slutte med en kjerlig Hilsen til eder alle fra Rasine og saa fra mig Schack Marcker. – Husk nu at sende det strax”.

1. juli 1881. (BM)

Partneraftale mellem Jørgen Fog (Ludolph Marckers morbroder) og Peter Aloysius Polin, begge fra Coonamble, som handlende, ”Fog Brothers & Polin”, ”Generel Storekeeping and Warehousemen”.

Frederiksborg, 21. januar 1882. Brev til Jenny fra Laurits.

”Kjære Jenny! Hvor jeg har pidsket min arme Pegasus, men lige stædig og gjenstridig er den forbleven; den er virkelig meget værre at komme afsted med, end min Islænder var i Seden, for fik den Nykker, kunde den dog lokkes med et Stykke Brød og var ogsaa til sine Tider livlig nok, men denne Pegasus er ikke til at drive frem; da Tiden der imod gaar lige rask, faar Du nøjes med lidt kjedeligt Prose. Brevet maa nemlig afsted, da det jo i Morgen er din Fødselsdag; og jeg har ærgret mig grundigt over, at der kun gaar Post 2 Gange om Ugen til Bornholm saa Du maaske knap kan naa at faa dette Brev den 22de før om Aftenen. Se! Nu har jeg grundet og kan ikke en Gang paa Prosa fremkomme med saa mange Ønsker for Dig, som Din poetiske Pen kunde sende mig; dog! jeg kan jo slippe fra det ved at lade Dig ønske, saa vil jeg haabe at alt, hvad Du ønsker maa blive til Glæde for Dig.

Hvor jeg blev glad og overrasket den 11te ved at modtage saa tykt et Brev af Andreas; det var rigtig med en hvis Spænding jeg brød det, og bedre blev det ikke, da jeg saa fra hvem det var og at det var Poesi. Det var noget for mig aldeles uvant, jeg var ved strax at sætte mig til at skrive, men da mente jeg, det var nødvendigt først at komme op paa Pegasus, men, som sagt, mine Anstrengelser den Gang og senere have hidtil været frugtløse, saa mine ærede Niecer, (som I for resten halvvejs gjør mig flov ved at være, hvorimod jeg vilde være stolt af at have 3 saa poetiske Cousiner) maa derfor ikke tro, min Taknemmelighed er mindre oprigtig. Du kan tro Andreas var fin til Onkels Sølvbryllup den 19de Decb. med Sabelgehænget slaaet op om Skulderen, Chepi og Fangsnor, og saa havde han jo ogsaa den Fornøjelse, at føre en ung Frue og en Stiftsdame til bords, skjøndt den sidste dame, nok ikke harmonerede vider godt med ham, efter hvad han senere har fortalt mig. Jeg var ogsaa heldig, da jeg havde faaet Stiftsdamens forlovede Søster tildelt, (der var ingen Øl) Jeg morede mig dog rigtig godt, efter Bordet blev der danset, hvilket for Andreas Vedkommende indskrænkede sig til Polonaisen med Stiftsdamen, jeg humpede nok lidt mere af, da der af Vals kun var lidt.

Det er dog skrækkeligt, saa jeg nu har siddet og vrøvlet, Du er naturligvis kjed af det for længe siden, jeg vil derfor nu slutte med at fortælle hvad jeg ved om Slægt og Bekjendte. Moder var i Gaar ude i store Kongensgade, din Tante Laura havde da været hjemme et Par Dage paa Grund af Gigt. Frk Franck er heller ikke rask eller var det i al Fald ikke ved Juletid, da Stausgård var herude for et Par Dage siden og befinder sig meget vel. Nu kun en venlig Hilsen til Dig og den øvrige Familie fra din hengivne Laurits. P.S. Venlig Hilsen og Lykønskning fra mine Forældre”.

Nexø, 13. maj 1882. Brev til Ludolph fra broder Schack.

”Kære Ludolf. Vil Du ikke gjøre mig den Tjæneste, at skaffe mig endnu 6 Po(r)treter, og vil Du saa ikke hilse Bestemoder og Onkel Schacks og sige dem, at de ikke skal vente min Forlovede, for det første, da hun ikke er i Kjøbenhavn mere men er rejst hjem til sine Forældre paa Bogø, og at hun er meget ked over, at hun ikke kom ud til Bestemoder før hun rejste, men hun kom saa pludselig afsted saa at det ikke var hende muligt. Jeg skal hilse Dig fra Stub vi vare sammen paa en Lysttur med Erna i Gaar. Vil Du nu hilse Andreas og alle de Andre der over fra mig og selv hilses Du fra Din Broder.  Schack.  Vi ere Alle raske, og har det ved det gamle. Schack.  Husk nu Potreterne. Jeg lægger hermed 5 Kr. til Potreterne”.

Odense, 22. november 1882. Brev til Kjøbmand Marcker, Nexø fra cand pharm. Vilhelm Lind.

”Herr Kjøbmand Marcker. Deres Brev af 17de har jeg modtaget og derefter skrevet til Apotheker Jørgensen i Fredericia fra hvem jeg i dag har modtaget et Svar. Han ønsker at vide hvor gammel Deres Søn er, hans Helbredstilstand som hans Vidnesbyr fra Skolen, ligesom det var ønskeligt, hvis De har et Fotografi af den unge Mand, da at sende mig det. – Jeg tvivler ikke om at Deres Søn vil blive engageret saasnart De har meddelt mig Disse Oplysninger. – Imødeseende Deres af Svar (?) Agtelse (?) Vilhelm Lind”.

Frederiksberg, Fredag Aften. (Udateret, men på kuverten står 13-1-83). Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Jenny!  Nu da Klokken er over elleve vil jeg skrive en Smule Hjem og lade Eder vide, at jeg har bestaaet min skriftlige Prøve temmelig godt i alle Tilfælde en hel Del bedre end forrige Gang, jeg fik nemlig to g., hvilket vil sige 10 i Pointsantal, og naar jeg saa siger Dig, at vi skal have 25, vil du nok sige at jeg har godt begyndt, hvilket jeg ogsaa har. Den første Stileopgave lød. ”Niels Juel og Tordenskjold”. Havde det været første Gang, jeg mener i Sommers at jeg havde faaet den Opgave, havde jeg været nødt til at give blank op, men nu kunne jeg Gud ske Lov en Del om ham som stod i Historien. Den anden var ”Hvilke Fordele og hvilke Farer frembyder det for et Land som ligger ved Havet”. Jeg sidder her og skriver alt dette som maaske slet ikke interesserer Dig.

Det sidste Brev jeg fik fra Dig syntes jeg, at I vare saa alvorlige alle sammen; men det er maaske for min Skyld. Det er for øvrigt temmelig traurigt herovre, først laa Onkel til Sengs i flere Dage, og da han saa kom op, blev Tante syg og har ligget i flere Dage; hun var nemlig til Selskabs hos Gartner Henzes, hvor hun forspiste sig Tys!! Jeg har været ude og besøge Christensen; jeg havde helst ventet til efter Examen; men jeg maatte jo af Hensyn til ham, han og hans Moder vare for øvrigt meget venlige imod mig. Laurits var oppe til Examen første Gang paa sin Fødselsdag fra Klokken 7½ Morgen til 8½ Aften gid det dog denne Gang maatte gaa ham godt.

Jeg har været ude hos Bestemoder et Ærende for Onkels i Dag, thi Onkel tør ikke gaa ud endnu. Bestemoder er meget rask; men Tante Karoline venter paa smaa hver Øjeblik. Jeg har ikke været hos Tanterne eller noget andet Sted endnu. De nye Sko ere dog nogle forfærdelige Klodser, jeg har store Vabler under Fødderne for den Skomagers Skyld, de ere heller ikke nær saa nætte som de gamle. Naar du skriver, som ikke maa vare for lange, saa læg min Urnøgle, den hænger i mit Vindue i mit Kammer, inden i Brevet; thi jeg glemte den og mit Uhr har staaet hele Tiden. Lørdag Morgen. Du skrev sidst at I vilde sende Pakken med Posten om Onsdag Aften, saa altsaa jeg skulde have den Fredag Formiddag, men jeg har endnu ikke set den. Jeg ved endnu ikke naar jeg skal op til den mundtlige Prøve; men jeg skal op og faa det at vide i Dag, uagtet at det er en stærk Storm med Frostvejr, saa det er meget koldt.

Da jeg i Aftes, Fredag Aften, var oppe og se efter paa Universitetet om jeg havde bestaaet, var der næsten en af Frankrigs Tumulter thi der var en Mængde som havde faldt og de hentede saa deres Forældre og Slægtninge, som fordrede at se Protokollen, thi de troede at det var en Fejlskrift o.s.v., og der var en Piben og Bannen og Raaben saa det var forskrækkeligt, men jeg var ganske tavs og fornøjet. Nu skal Du skrive strax; thi det er saa maarsomt at høre hjemmefra for her er saa redsomt kjedeligt ovre. Hils nu Fader mange Gange fra mig og sig, at han ikke maa være for bange; thi jeg tænker nok det gaar. Hoffmann, Karna og i andre hilses paa det hjærteligste fra Din hengivne Broder L V Marcker.  – Vil Du lade Karna tage medfølgende Brev med til Trine. Hils Onkels, Karoline Bergsted og alle mine andre gode Venner.”

Viborg Sv. Apothek, søndag 11. februar 1883. Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster Jenny! Tak for Dit sidste lange Brev; Du ved ikke hvor det glæder mig saaledes at høre en hel Del hjemme fra og i Særdeleshed naar det er godt. Det gaar nu lidt bedre baade med at expedere og med at forstaa Folk og jeg haaber det bliver snart helt godt. I Dit sidste Brev skrev Du at jeg slet ikke havde fortalt Dig noget om min Overrejse, Indtrædelse o.s.v. der var ikke meget men jeg kan jo fortælle det nu.

Jeg tog altsaa med Banen fra Kjøbenhavn Torsdag Morgen Kl. 9 og var i Kallunborg Kl. 12 (Jærnbanen er et Kjøretøj som jeg holder meget af da det gaar i en Fart). Fra Banen i Kallunborg var der kun et ganske lille Stykke til Dampskibet og jeg gik altsaa om Bord i det som sejlede strax efter Togets Ankomst. Det var smukt Vejr undtagen fra Samsø til Aarhus hvor det rullede stærkt. Der hvor vi lagde til i Samsø var tre Huse med et Par Tussende Alens Mellemrum. Hver hus var modsat Kallunborg meget langt fra Dampskibet til Banen, men Lut var ikke forknyt han fik fat i en Dreng som fulgte ham derop. Onkels havde ikke givet mig nogen Mad med men altsaa maatte jeg ind hos en Bager i Aarhus og kjøbe mig et Fransbrød og saadan lidt. Toget gik fra Aarhus Kl. 5 3/4 og var i Viborg Kl. 9. Det er i det hele taget slet ikke saa vanskeligt at rejse. Jeg gik derpaa og ventede nogen Tid i Ventesalen, men der kom ingen uden til sidst kom der en og præsangterede sig som Kandidat Petersen og spurgte om jeg ikke var Marcker thi han kunde se at jeg var Bornholmer. Da vi saa kom hjem skulde jeg ind og præsangteres for Prinsipalen. De skubbede mig altsaa ind i hans Kontor og der stod jeg som et fortabt Faar indtil han rejste sig og bød mig velkommen o.s.v. derpaa talte vi noget sammen og jeg fik noen Mad, saa sagde han at jeg kunde gaa i Seng og dermed var den Pot ude.

Næste Morgen vogner jeg ved at Pigen kommer med The paa Sengen, det faar vi for resten hver Morgen. Kl. 10 faar vi en Portion skaaret Smørrebrød og Kaffe. Kl. 4 spise vi til Middag og kl 8 Smørrebrød og The. Første Søndag var Apothekerens fra Bjerringbro der og saa var der Selskab, som den Gang vare vi ikke inde og spise men efter Bordet kom der tre Retter Mad, Svesketærte med Flødeskum som Desært, Syltetøj, Rødvin, Scherry o.s.v. ind paa Vagtværelset hvor vi saa spiste. Om Mandagen kom vi ind til Bordet men da vare der ogsaa Fremmede nemlig Præstefruen som boer paa anden Etage, Apothekerens fra Bjerringbro og ganske passende til dit Brev, Justitsraadinden med Datter fra Aadder, som vare i Besøg til Fruen i Bjerringbro skal snart have smaa. Da jeg kom ind begyndte De at spørge hvor jeg var fra, om jeg kjendte Sonnes, Viggo Holm, Margrethe o.s.v. og jeg maatte jo besvare men Du behøver ikke og være Bange for at jeg fortalte mig, nej jeg som Dicipel var naturligvis tavs og svarede kun paa hvad De spurgte mig om. Som vi saa aller best sad, uha uha naar jeg tænker derpaa, klinkede Apothekeren paa sit Vinglas og spurgte om De ikke skulde ønske Bornholmeren velkommen og jeg maatte up og bukke og skrabe, ja Du kan nok selv tænke jeg vare imellem fine og ubekjendte Mennesker.

Jeg har ogsaa fri i Dag men det er slet ikke saa maarsomt, dels er der saa fælt paa Værelset og det værste er at min Kollega vil have at jeg skal kunde alt thi før faar han ikke fri. Du ved jo nok at der ligger Garnison i Viborg og der er et stort Musikkorps, som spiller Søndag Middag paa Torvet lige udenfor Apothekets Vinduer og her staa vi og betragte Byens Skjønheder som promenerer her. Min Principal kan jeg ikke rigtig bruge, han gaar og skjænder altid og han giver Bank for et godt Ord. Delholm har allerede faaet mens jeg har været her men endnu har jeg gaaet fri. I har vel tænkt paa hvad jeg skal sende Smudsigtøj hjem i.

Jeg har begyndt at læse Latin men jeg ved ikke hvad jeg skal give for Timen, thi Apothekeren har foranstaltet det. Du kan tro det bliver en drøj Tur, thi efter hvad jeg kan forstaa*) faar jeg ikke Lov om tre Aar ej heller faar jeg Sommerferie thi han beholder altid sine Folk saa længe, han vil nødig skifte, den ene Kandidat har været her i 5 den anden i 4 Aaer, men hvordan det saa gaar, vil jeg være færdig om tre og det kan jeg ogsaa med Nemhed blive, saafremt jeg maa. Jeg har maattet anskaffe mig en Proppetrækker, en Dolk for hurtig at have den ved Haanden naar man skal skrabe Singaturer op: Mit Uhr har jeg og Nytte af, skjønt De gjør Nar ad det, thi naar man skal koge Dekokter eller Indfutioner maa man staa med Uret i Haanden.

Nu troer jeg snart at jeg har fortalt alt det jeg ved, men nu maa Du heller ikke vente for længe før Du fortæller mig hvad Du ved. Vil Du naar Du sender Tøj ogsaa sende mig et Par Kuverter og lidt Papir. Jeg har skrevet til Onkels og modtaget Brev igjen ogsaa til Kristensen har jeg skrevet. Hils Holger og Stub at De snart skal faa Brev men De maa gjerne skrive først. Hils saa Fader, Karna, Onkels, Hoffmann, Trine, Karoline o.s.v. og alle de andre ogsaa. Du selv hilses fra Din Broder LVMarcker, stud. pharm. Maa ikke lade Hoffmann læse Brevet. Det er vist vanskelig at læse, men Du maa undskylde.”

(* ’bliver jeg hverken Kandidat’ er streget ud og ændret til ’faar jeg ikke Lov’.)

Nexø, 14. april 1883. Brev til Ludolf fra Jenny.(brevet ender brat).

”Kjære Broder Ludolf! – Saa nu er da Vadsækken pakket igjen og skal sendes i Eftermiddag, og jeg har derfor taget fat paa Pen og Papir for at fortælle Dig lidt Nyt hjemmefra. Først og fremmest maa jeg vel begynde med hvad der er vor vigtigste Pasiar i disse Dage; nemlig at kretisere Skuespillerselskabet Frem; som har gjort Nexøboerne den Fornøjesle at tage herned fra Rønne, (hvor de har været i længere Tid) og givet et par Forestillinger for fuldt Hus, som ikke kan andet end glæde os, da det (hul i papiret) som nogensinde har gjæstet Nexø. Det bestod af 15 Personer, og de to Stykker de gav, ere ”Vore Fruer” og ”Rugbrød og Hvedebrød”. Meget morsomme Stykker begge to. Og det morsomste af det hele var, at vi vare med begge Aftener, som Du nok kan Tænke var over Forventning da Fader naturligvis ikke vilde betale mere end en Aften, det vilde jo ogsaa være altfor mange Penge og give ud, thi vi ere jo saa mange. – Men saa i Onsdags, det var første Forestillingsaften kom Kock og forærede os Billetter som jo var meget pent af ham, jeg kan igrunden ikke forstaa Kock, han kommer her kun sjelden, men er der en saadan Leilighed hvor han kan komme til at vise sin Venlighed gjør han det ofte.

Aften No 2 i Tirsdags kom saa Svoger Hoff med billetter til hele Huset og som jeg sagde før vi morede os deiligt. – I Torsdags var Karoline herude, hun kom ligesom jeg til at sidde midt inde paa Bænken, men det kunde hun ikke finde sig i, men reiste sig og stod barbenet udenfor hele Aftenen, (jeg troer det var fordi hun havde sin nye allersomfineste Kjole paa) sammen med Thyra, bror Christian, Wichmann, og Lærer Engel stod og converserede dem hele Aftenen. I Onsdags var Myhre herude, jeg saa ham i Theatret og jeg syntes jeg aldrig havde seet ham kjønnere end den Aften, han er alligevel en kjøn ung Mand, Du!

Lauritz Schørring reiste i Tirsdags han var heroppe i Mandags og sagde Farvel, de ere vist igrunden rare og skikkelige alle Schørrings Børn. Wilhelm skal være saa flittig ovre i Kjøbenhavn og at dømme efter hvad Lauritz sagde, dengang han var heroppe, har han ogsaa de beste Hensigter, han skal jo som Du vel ogsaa har hørt over til sin Onkel og Tante. Han skal staa i Lære i fire Aar, men saa har han ogsaa alt frit ja selv sin klædedragt skal han have.

Nu nærmer Sommeren sig og med den de Fremmede. Broder Andreas kommer vist ikke hjem i Sommer. Lauritz kommer jo heller ikke men saa til gjængæld kommer Onkel Lorentz og jeg troer ogsaa Tante Augusta, det var nu det værste Thi skønt jeg holder meget af Tante er jeg alligevel lidt bange for naar hun kommer til Nexø, thi hun er jo saa forfærdelig forvendt og gjør Fordring paa saa mange Fornøjelser. Schack Troer ogsa Bas(?) kommer, og Onkel … (brevet stopper her)”.

Viborg Svaneapothek, 16. april 1883. (Mandag Aften) Brev til Jenny fra Ludolph.

”Maa ikke læses højt, brænd det strax.  Kjære Søster Jenny!  I Dag har jeg modtaget min Vadsæk hjemme fra og gid jeg ret ofte maatte modtage saadane Pakker hjemme fra thi det var langt over min Forventning. Da jeg aabnede og fandt Tobak, Bjørgs Brev, som Du nu maa takke meget for og love hende snart et til Gjengjæld, Cigarerne og Kronen, Værsene o.s.v. det var dejligt og jeg var kommet i et saadant Humør, at de spurgte mig i Apotheket hvad jeg havde faaet hjemmefra siden jeg var saa glad. I det ene Værs spurgte Du om jeg havde nogen Pibe, jo Du kan tro jeg har en og det en med Ben i som jeg fik af Fætter Laurits en af Træ og Horn som nok har kostet godt 7 Kroner. Bjørg skrev i sit Brev at Kristensen kom til Bornholm saa snart han fik sin Examen, jeg troer nok at han har Ærende, Thi jeg kunde godt mærke paa ham at han gjerne vil være vor Svoger han har nok fattet Kjerlighed til Bjørg, men for Guds Skyld lad Dig intet mærke nævn ikke om det med et Ord eller en Hentydning derfor raader jeg Dig til at brande Brevet, jeg har ikke vildet skrive det før men nu synes jeg det er min Pligt, han er for resten et skikkeligt og meget rart Menneske og Fader samt Dig meget hengivne for at I har faaet ham paa den rette Vej, jeg er for resten Dus med ham.

(Torsdag Aften) Det jeg skrev i Mandags maa Du nu ikke blive alt for alvorlig stemt over thi den Aften var jeg saa oprørt men noget i det er der alligevel. Det er dog sørgeligt for stakkels Kristine Due, hun for hvem det saa saa glimrende ud, hun maa saamend gaa meget igjennem.

Jeg har ellers intet at skrive om, jeg sender snart Smudsigtøj hjem igjen. Sidste Nat kan Du tro det var en værre en, da vi skulde lukke mærkede vi en stor Brandslugt og da vi kom ud i Laboratoriet var der gaaet Ild i noget derude og vi matte alle Mand paa Benene med at pumpe Vand og slaa paa Ilden. Jeg kastede Vand saa det stænkede rund omkring Sjasen men det gjorde intet og vi vare saa heldige at faa Ilden slukket ved Midnatstide ellers havde rimeligvis hele Historien gaat op i Luer. Det er sandt, Du behøver slet ikke at tage det saa ivrigt med at jeg kommer i Pigekammeret, thi jeg skal ikke komme der mer og har heller ikke været der siden, jeg kan saa meget bedre gjøre det som vi skal skifte Folk til Maj, da skal vi ogsaa have en Receptur, da bliver det Ludolf som skal være den kloge og hente alting.  – Nu er jeg søvnig Du skal snart faa Brev igjen og det et som er meget bedre end dette, men skriv Du ogsaa snart. Til hvilken Gaard er det at Karoline skal i Olsker.  Hils Fader, Karna, Onkels, Hof. Has, Trine, Stub o.s.v. og Du hilses paa det vendligste fra Din Broder L V Marcker, stud. pharm. – Undskyld Daarlig Pen og Blok.”

Nexø, 3. juni 1883. Brev til Ludolf fra Bjørg.

”Kjære Ludolf. Du kan vel ikke begribe hvad der gaar af mig, at jeg ikke allerede for længe siden har skrevet, og takket fordi Du huskede min Fødselsdag, ja mange Tak kjære Ludolf for Lykønskningen. Flasken med den meget velkomne Parfume som jeg i lang Tid vil have og glæde mig ved, ja, endnu en Gang Tak. – Her er en forunderlig Stilhed paa Gaden i dag, selvom det er Søndag Eftermiddag, men .. (huller i papiret) i dag, og vistnok Nexø halve Befolkning er med, der har aldrig været saa mange Mennesker med Tidligere, som jeg har hørt der skal være i dag, mange vare ombord for at Tage med, men bleve uhyggelig Tilmode ved at see Damskibet overfyldt, og gik i Land igjen. Forrige Søndag var ”Erna” ved Christiansø, der var også mange med dengang deri blandt Nora Dam og Holger. Nora talte jeg med om Aftenen, det var næmlig Dorthea Sonnes Fødselsdag, vi vare inviteret derned alle tre Søstre, der var et lille Selskab, meget rart og morsomt for resten, da vi saa hørte Dampskibet pibe, gik hele Selskabet ned paa Havnen, hvor … traf Nora, hun … fortalte Nora, græd han som et lille Barn, over sig selv og sin Opførsel, men desværre Sorgen varede kun kort, thi han var drukken dengang han kom til Nexø igjen.

I dag er Johannes og Sophia, hele Schønnings familie, Kaptein Sonne med tre Døttre, Skrydstrup med Familie, og mange flere med ”Erna”. Det er ynkeligt med Sophie, hun er altid syg og vistnok saa pirrelig, saa intet Menneske Tænker paa hvad Johannes maa gaa igjennem med hende, man kan ikke andet end glæde sig over Johannes, saa rolig som han kan Tage det, gid det bare kan blive ved.

Mandag Aften. – Klokken er nu Ti, men jeg vil alligevel see at faa lidt skrevet endnu, da Posten skal sendes i morgen, jeg synes jeg har saa meget at fortælle Dig, men jeg faar naturligvis kun det halve skrevet, Thi vi ligger i et forfærdeligt Roderi i disse Dage, Jenny har vistnok fortalt Dig, at vi skal have baade malet og tapetseret i den blaa og Trefagsstuen, det har nu taget sin Begyndelse og her er fult af Snedkere, Murere og Malere hvor man kommer, og det kan Du nok Tænke gir Til Travlhed for os alle. Igaar var Fader og Jenny oppe hos Hansen og bestille det saa meget omtalte Bogskab, hviket vi alle glæde os til, Thi alle vore deilige Bøger har sandelig ikke haft godt af at ligge fremme baade i Støv og Snavs.

Du kan Tænke Dig, der havde været sex hundrede Mennesker med ”Erna” igaar, aldeles uforsvarligt siger alle, Holger og Stub var ogsaa med igaar, og Du kan nok Tænke, at det har været fornoieligt for sidstnævnte, thi den uge Frøken Exthen var med, tilligemed sin Kusine Fr: Brandt. For nogen Tid siden var der ungt Dameselskab hos Købsmand Exthens, og Hr: Stub som ene Herre i Nexø Høneflok, om Aftenen da Jenny og jeg kom fra Byen, saa vi Stub med megen Værdighed følge alle Damerne hjem, hver til sit:

I Vadsækken vil Du finde to Æbler, de ere fra Holger, som bad mig beholde det ene, og sende Dig det andet, meget net af H. foruden, han viser jo derved at han husker Dig og gjerne vil vise sin Venlighed. Du skrev forleden, at Du ikke havde hørt fra ham, tror Du ikke det har sin Grund deri, at Holger skriver langtfra godt, og saaledes er lidt bange for at Tage fat paa Pen og Papir. – Paa Mandag venter vi Rasmine og om kort Tid, naar han har faet sin Examen Kristensen, og kan Du saa Tænke lille Lut, hvem der har meldt sit Besøg, ja forgrys Dig men Thi det er saamæn ingen anden end Hr Gudson Petersen, som ikke har ladet høre et Ord fra sig siden han reiste. Schack havde Brev fra Kock forleden Dag, han skrev, jeg mødte Gudson P. paa Østergade, talte med ham og hørte, at han snart havde Ferie og havde Tænkt at Tilbringe den i Nexø. – Jeg blev naturligvis meget forbauset og da jeg lidt efter kom ind til Tante B. fortalte jeg hende det og hun som aldrig rigtig kunde bruge P. og navnlig siden han reiste, og unæktelig have været alt andet end høflig, blev saa ivrig saa det næsten var morsomt. – Uh! Det utaknæmmelige Menneske, ja jeg siger for sandt, jeg vilde lukke min Dør lig for Næsen af ham, ja, Tante glemte sig i den Grad, at hun Tilsist kalder ham for baade Asen og Best, ja selv for Bakkelsebest, jeg synes nok det er lidt morsomt.

Margrethe Sommer (Andersen) er kommen hjem i Besøg meget fin og flot, ja man kan nok sige elegant, men om hun er bleven finere i Væsen? ja, det er Tvivlsomt, endnu har hun ikke været oppe hos os, men vi kan vel vente hende hver Dag. – Lille Karl den Stakkel er pussig, han har nu faat den Ide, at han vil skrive Brev til Ludolf, ethvert lille stykke Papir han faar fat paa, skal Til Brev til Lut, Karna har maattet købe Blyant til ham. Edvard Larsen har gaaet med en daarlig Haand, men nu Troer jeg den er bedre. Hermandine var i Pinsen henne hos sin Per Jensen, jeg troer hun skal have Bryllup til Efteraaret. Hun har bedt mig om at hilse Dig. – I Tirsdags reiste Frøken Bruhn hjem til sin Moder, som vist vil blive lidt forbauset ved at se sin Datter igjen. Thi efter min og manges Mening, blev hun ganske styg i Nexø, hun var jo rigtig kjøn dengang hun kom hertil. Paa Tirsdag troer jeg Apothekerens reiser, den 1st flyttede de fra Apotheket ned til Korups, hvor de senere har boet. Her er til Ære for dem det ene Selskab efter det andet, af hvilke Fælledsspisningen hos Korups jo nok ere den vigtigste. Johannes havde dekoreret Salen, ret morsomt for resten i noget jeg ved nu ikke hvad det var, var en kæmpemæssig Medisinflaske ophænt, paa Seddelen (undskyld jeg kjender ikke Apothekerudtryk) stod, kjære Minder fra Nexø, en Spiseskefuld tre Gange daglig.

I Lørdags reiste Hoffmann til Kjøbenhavn og kommer Tilbage paa Søndag. Ipsen er nemlig ovre for at tage den sidste Deel af sin Examen, efter at have kommet rigtig godt efter det første og da han udtalte Ønsket om at H: skulde reise med, og da H jo har megen interesse af Ipsens Examen, tog han derover og saa skal han ud og hilse paa Tanterne, Bedstemoder troer jeg han vil vente med, til Dagmar kommer med – Nu er Klokken over elleve, og da jeg skal have skrevet førend jeg gaar iseng, maa jeg see at faa Brevet lukket jo før jo heller, thi jeg har bedet Karna kalde Kl 5 i morgen da jeg skal op og stryge. Faar jeg Tid i morgen vil jeg skrive lidt mere, faar jeg ikke maa Du lade Dig nøie med hvad Du har faaet for dennegang, maaske jeg snart kan faa Tid og Lyst til igjen at sende Dig et par Linier. – Mange Hilsener fra Karna, Fader, og alle herhjemme, og mange Bekjendte udenfor. Mange hjertelige Hilsener sendes Dig, fra Din altid hengivne Søster Bjørg Marcker.

(skrevet langs brevets kanter står følgende) Hvad er det for en Krave Du har sendt hjem? Din er det jo ikke. Kaptain Baandts Datter er kommen i Huset hos Købmand Estmands. De have en stor Afsætning paa deres Cigarer. – Stub ryger en forbausende Mængde.- Du kan tro vi have faat fint nede i vort Værelse, Tapetseret og oppudset, det er jeg glad ved kan Du nok Tænke. Rasmine skal sove i Dit forrige Værelse, da Kristensens skal sove i Gjæsteværelset. Onkel Schacks Børn komme vistnok ogsaa alle her”.

Bodilsker Sogn, Ferien 1883. Brev til Ludolph fra Caroline Bergstedt.

”Kjære Ludolph!  Skjønt Du gjennem Telegrammet har modtaget min Lykønskning i anledning af Fødselsdagen, saa ønsker jeg Dig dog endnu en Gang Lykke og Held i det ny Aar, som Du har begyndt. Jeg ville have skrevet til Dig for længe siden, dersom Bjørg ikke en Gang i Førstningen af Ferien havde sagt, at hun fandt det ikke passende, at vi skrev til hinanden. Dersom det havde været en hver anden, jeg havde corresponderet med, ville jeg ikke have brudt mig derom, men da det nu er ”Bjørgs Broder” jeg lader min ukvindelige Opførsel gaa ud over, saa vil jeg strax træde tilbage og bede Dig undskylde, at jeg har baaret mig saa upassende ad. Det vil være mig et Savn at undvære Dine venlige Breve, men jeg vil naturligvis ikke gjøre Din Familie vred. Lev nu vel, Kjæreste Ludolph, Gud give man altid var Barn, saa var man da fri for at støde an mod Anstand og Etikette og hvad alt det vrøvl hedder. Mine Kjærligste Hilsener sendes Dig! Farvel og Lev vel!  – Din hengivne Caroline Bergstedt”.

Bjerringbro Hjælpeapothek, Viborg Svaneapothek, S. J. Fischer, 22. oktober 1883. Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster Jenny. Du skal have mange mange Tak for Dit dejlige lange Brev, havde det blot været 2 3 4 Gange saa langt. Jeg kan ikke lade være at tænke paa Hoffman og hans Affærer. Jeg maa tilstaa at jeg nærede det samme Haab eller rettere sagt var fuldkommen overbevist om, at han vilde blive indstillet som Nr. 1 efter hans Virksomhed i Nexø. Det hele er mig helt ufatteligt, jeg har gjentagne Gange læst Det Afsnit derom uden dog at være kommet til noget klart Resultat og Du vil derfor gjøre mig en Tjeneste, hvis Du vil give mig et klart Blik over det hele, som jeg gjerne vilde have, en Ting kan jeg nok faa der udaf og det er, at M. Kofoed og Stub have opført sig som kjæltringer som Sædvanlig. Kjedeligt er det jo imidlertid i Særdeleshed for stakkels Dagmar, jeg har ligesom Du store ængstelighed for hende.

”Skjæbnens Veje ere uransagelige”. Vores nye Kandidat er fra Kjerteminde og han har fortalt meget om Hoffman, som I ikke ved og aldrig faar at vide. Ligeledes har jeg fra en anden kant en Del om Laurits Lintrup medens han var paa Ærø og i Særdeleshed en Historie, som den intet anende Tante Augusta vilde græde sine modige Taarer over, lige saadan bliver jeg og mit Hjem naturligvis straffet naar Apotekerens ere i Odder. Tak for Christensens Hilsen, vil Du ikke bede den gode Herre om at skrive noget snart thi ellers bliver jeg vred og det vil ikke sige saa lidt, han var så ivrig paa at jeg skulde skrive, det har jeg ogsaa gjort, men han skylder mig Svar paa to. Hans yngste Broder kjender jeg godt, jeg synes at han er meget rar og kan intet underligt finde ved ham. Det er raskt af ham at han har opfundet noget, bare han saa kunde faa sine Patienter godt betalt thi Penge trænger han vist. Vores Laborant, den største Særling der existere, en forfærdelig Svin i sine Klæder o.s.v., men sikkert den klogeste og dygtigste Mand der er i Viborg, har ogsaa opfundet et Kogeapparat, som han vist vil tjene store Penge paa, nu staar der blot til sidst at jeg ogsaa skal opfinde et eller andet.

Du synes at det er saa forfærdeligt at Emmanuel er rejst til Siam det synes jeg slet ikke, men hvad siger Du saa om at jeg ogsaa har tænkt paa at tage dertil. Du siger naturligvis, er han gal eller hvad fejler han, og ler i højen Sky, men det skal Du dog ikke, Jeg skal nemlig sige Dig, at jeg har tænkt saa smaat paa naar jeg blev færdig med Pharmasien saa at læse til Chirurgisk Examen, som kan tages paa et Par Aars Tid. Naar man har den Examen kan man nedsætte sig som Læge enten i Amerika eller Siam o.s.v. for der er endog flere practiserende Læger i Danmark, som ikke har anden Examen. Hvad siger Du til at have en Broder som er Dokter, hm hvad behager! Eders Apotheker er nok en forfærdelig Herre, men man kan maaske alligevel komme til at tjene ham en kort tid for at nyde Hjemmets Glæder alt mens at man tjener Penge.

Du skrev at Nikolaj snart maa være for gammel til at hans Sværmerier kan tages som Børnestreger, det er vist heller ikke Børnestreger alt. I hans sidste Brev fortalte han mig, at han mente det alvorligt og han var meget sørgmodig over, at Frøk. Brandt ikke vilde tage nogen Hensyn til ham, det gamle Skind, han er dog Skikkeligheden selv. Det bliver mellem os, han maa ikke faa at vide, at jeg har skrevet om det thi det er Synd. Det er jo rart at Gornizkas befinder sig vel, sig mig har de Trykkeriet i samme Lejlighed eller er den anden Længe som der var Tale om. Fy skam Dig at Du ikke har skrevet om det før. Bergsteds ere tossede, Andreas er en Slupert o.s.v. det er min Dom. – Du talte om Uvejr. Jeg ved ikke om Du har set i Aviserne at vi har haft Uvejr med Torden o.s.v. og der har brandt Gaarde og Huse op rundt om os. Hils Fader og Karna de andre og Du hilses ogsaa paa det kjærligste fra Din hengivne Broder L Marcker stud.pharm. Lev vel. I Hast. Hermed Vadsækken”.

Nexø, 11. januar 1884. Brev til Apotheker Schmidt Fischer i Viborg fra J. A. Marcker.

Herr Apotheker Schmidt-Fischer. Efterat min Søn nu henved 1 Aar har været under Deres Veiledning, vilde det glæde mig at høre Deres Udtalelse om, hvorvidt han i Flid og Gjerning paa nogen Maade har svaret til det Haab, jeg fatte til ham. – Jeg har jevnligt havt Brev fra min Søn, hvori han stedse yttrede Tilfredshed med sin Stilling; men skjøndt jeg deraf nok turde haabe, turde jeg dog ikke slutte at Tilfredsheden var gjensidig. – Derfor beder jeg om Deres Udtalelse med Hensyn dertil saameget mere som min Søn i et af sine sidste Breve netop ytrede, at hvis der var Noget hos ham, De kunde ønske anderledes, og han Kjendte Deres Ønske, vilde han efter Evne stræbe at rette sin Opførsel derefter. Denne min Søns Udtalelse glædede mig, da en saadan Beslutning til alle Tider er vigtig, men De vil forstaae, at den særlig glædede mig i dette Tilfælde, hvor Deres Tilfredshed med ham vil kunne bidrage til at Forsone Dem med vor Aftale om en Kortere Lærertid.  Idet jeg benytter Leiligheden til at ønske Dem et glædeligt Nytaar, siger jeg med Høiagtelse ærbødigst J.A. Marcker”.

Viborg Svane Apotek, 7. januar 1884. Brev til søster Jenny fra Ludolph (angående at sende ham hans tøj).

”Glædelig Nytår! Fy skam mig intet Brev endnu. Jeg er i Viborg men paa Grund af julen, Halsonde, Flytning m.m. er jeg kommet så langt tilbage med mit Tøj at jeg maa bede Eder skaffe mig det igjen så hurtig som muligt. Vi have faaet en ny mand. Nu er jeg rask alt vel. Hils Fader og Karna og alle og ønsker dem et glædeligt Nytår. Hils. Din Broder L. Marcker. – Apotekeren i Bjerringbro har et daarligt Barn saa vi har travlt.”.

Viborg, 13. marts 1884. Brev til J. A. Marcker, Nexø fra Apoteker Schmidt Fischer.

Bjerringbro Hjælpe Apothek, Viborg Svane Apothek, 23. juni 1884. Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster Jenny!  Nu er Du vel kommet hjem fra Din Rejse efter at have oplevet meget, jeg venter med Længsel efter et udførligt Referat af alt hvad der er hendet baade smaat og stort. Jeg kommer akkorat fra Haven nu, hvor jeg har vandet; thi det er forfærdeligt tørt og jeg maa alene passe den nu, da Ulrik og Fru (?) ere i Odder, hvor De skulle vær en 8 Dages Tid, Petersen er her ude, vi have det briliant bestiller ikke for to Skilling. Naar jeg siger vi drive saa er det dog kun til sine Tider; thi i Gaar solgte vi for over 80 Kr i løbet af et Par Timer. Du kan nok selv indse at naar vi skal have 50 Kr i 10 – 5 og 25 Portioner (?), som det meste jo er, saa kan to Mand faa nok at bestille et Par Timer. Grunden til at her var saa travlt laa deri, at her var et stort politisk Møde hvor blandt andet Kong Berg var til Stede. Kong Berg er en rigtig Fedtprins, som han gaar og klapper Bonden paa Skuldrene o.s.v. og kalder sig en Folkeven, skjøndt Mennesker med en Smugle god Menneskeforstand godt kan se, at det der gaar ud paa blot er at faa Estrup styrtet og selv blive Minister. Du kan tro det var morsomt at høre paa Dem som de kunde rive ned paa hinanden. Her var 5 Venstre kandidater, men de skjændte hinanden ud for det værste skjøndt de dog alle høre til samme Parti. – Befolkningen her omkring er saa godt som alle røde der er kun nogle faa højre. Jeg sidder her og sluddre om Politik som jeg i Grunden slet ingen Forstand har paa eller Interesse for, det har Du vel ikke heller? Jo! Det er sandt Du er jo en ivrig Politiker. Men en Ting har man da, man har hørt og set den Herre Kong Berg.

Ellers intet, vil Du hilse Bjørg og sige hende Tak for det dejlige store Brev jeg fik, gid jeg snart maatte faa et lignende baade fra hende og fra Dig. Vil I skynde Eder saa meget som i kan for mine Strømpers skyld thi det er rent galt med mine Fødder; og naar Strømperne ere fulde af noget Pulver maa I undskylde, da jeg maa bruge noget Strøpulver paa Lægens Anordning; thi mine Fødder var og ere saadan at jeg næsten ikke kan træde paa dem, bed Karna undskylde. Jeg vilde gjerne bruge de langskaftede Strømper i Sommer og saa helt spare Sokkerne Samt de vævede Benklæder indtil jeg fik de andre udslidt. Jeg kommer dog til Kort saa jeg maa tage et Par Sokker i Brug, da jeg maa skifte flere Gange om Dagen og tørre og atter tørre, saa at jeg maa have flere Par i Brug ad Gangen. – Det ene Par nye Manchetter ere mine og ikke Tyvekoster, som Du sagde om Kraven, den var det ganske vist, men ved en Fejltagelse.  Sig mig kan Schak bruge nogle af de Arbejdsmanchetter som jeg fik, kan han godt faa dem; thi jeg kommer aldrig til at bruge dem; da man gaar blandt alt for meget Svineri til at gaa med Manchetter. Har Du nogle graa kapper saa send mig dem endelig; thi jeg trænger hæslig til dem, Benklæderne hænger i Laser alle Vejne.

Skriv nu snart og fortæl mig meget om Din Rejse samt hvad andet Nyt der en foregaaet. Vil Du saa til Slut hilse Fader, Karna og alle andre fra mig. Du selv hilses ogsaa paa det hjærteligste fra Din hengivne Broder L Marcker, stud pharm. I Hast.  Det er da forfærdeligt som I skal have mange Fremmede igjen i Aar. – Hvis Du maa for Fader vilde jeg gjerne have lidt Brevpapir og saa en rigtig stærk Redekam, den sorte jeg fik sidst kunde slet ikke holde, alle Tænderne sprang i mit svære Haar ligeledes gjorde den anden som jeg senere har kjøbt. Din Broder Luth.”

Udateret. Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster Jenny! Hjærtelig Tak for dit lange Brev, gid der ret ofte maatte komme nogle lignende. Jeg har været i Bjerringbro Onsdag og Torsdag men er atter i dag tilbage i Viborg. I Eftermiddag er det min Fridag, som jeg for resten i det hele nu har meget fri, ja har det meget bedre end før, kun kan Apothekeren ikke glemme at jeg har været Decipel hos ham og behandler mig ikke, som han skulde, hvilket er meget kjedeligt, i Sandhed bliver mit Forhold til Deciplene over hvilke jeg nu og alene har noget at sige lidt underligt derved, hvilket Du nok ogsaa kan forstaa.

Hjemme lader det jo til at alt gaar temmelig livligt, jeg glæder mig meget til snart at komme hjem. Hils August og sig, at han har min fulde Agtelse at han ikke følger med Sværmen, men beholder sin egen Mening. – Hils Johannes og sig Tak for Billedet, jeg vilde ogsaa gjærne have Sophie og nogle flere.

Med Hensyn til mine Pengesager saa staa de ganske vist ikke glimrende, Skræderen har jeg faaet betalt, men min Boghandler skylder jeg lidt endnu. Du skriver, at Du nok kan tænke at jeg ikke stikker dybt i Penge, nej jeg kunde aldrig have klaret mig, naar Broder Andreas ikke havde hjulpet mig, men han har været en prægtig Broder ligeover for mig; jeg burde ikke skrive hjem; thi Du kjære Søster kan ikke indse at et ungt Menneske, som staar nu i en fremmed By nødvendigvis maa bruge Penge, Gud ske Lov at jeg er kommet saa vidt, hidtil har jeg jo skrabet mig igjennem, Du kan tro Lut har maattet spare.

Ellers intet, kun endnu en Gang Tak for Brevet og haabende at Du nu ikke er syg længer beder jeg Dig hilse Fader, Karna og Dem alle, Du hilses ogsaa paa det Kjærligste fra Din hengivne Broder Ludolph Marcker, exam. Pharm. – Undskyld skriften men mine Fingre ere fuldstændig stive af Kulde. Hils alle”.

Jensen Smidt Viborg, Skjærtorsdag Aften (4-4-85 står på kuverten) Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster! Jeg sidder i dette Øjeblik og skriver i Jensen Schmidts Kontor, jeg har ikke haft Tid at skrive før; men jeg vil dog ikke undlade at ønske Eder alle en glædelig Paaske. Mit Tøj kommer strax efter Paaske, men da den kom mig ubeleilig maatte jeg lade en Smugle vaske heroppe. Alt vel hils alle. Du selv hilses ogsaa fra Din Broder LMarcker. I skal snart faa mer; men vi har saa travlt og desuden ved Du jo nok jeg skal læse. Glædelig Paaske. Hilsen fra Frøken Schmidt og den unge Schmidt”.

(”25. oktober 1885 føder Camilla Severine Sofie Marcker gift med Kaptajn Andreas Adrian Marcker (Ludolphs broder) deres eneste barn Andreas William Marcker. Han lever et omflakkende liv og dør 30.01. 1926. Han er kortvarigt gift med Agnes Frida Julie Marcker f. Aarestrup 24.08. 1875 og d. 25.12. 1936. Deres søn Kjeld Adrian Camillo Christian Marcker f. 15.06. 1910 i Nyborg gift med Minna Cathrine Marcker f. Callesen, f. 20.04. 1910 d. 1992, får sønnen Kjeld Adrian Marcker f. 27.12. 1932 og primo 2018 var fhv. prof. v/Århus Universitet og datteren Agnes Camilla Marcker f. 10.08. 1936 ”)(CK)

Viborg Svane Apothek, udateret. Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster! At Du ikke skammer Dig Søster forstaar jeg ikke; ikke en Gang skrive mig et Brev til, da jeg har faaet Examen, holdt Jul og kommet ind i det Herrens Aar 1886. Jeg har dog ønsket Eder alle et glædet Nytår, men enten maa min kjære Søster jo mene, at hendes Ønsker ere uden Nytte, eller ogsaa at Du ikke ønsker at jeg skal have noget godt Nytaar, Faktum est, jeg har da intet Ønske faaet desangaaende.

Imidlertid takker jeg for Kassen og Blækhuset, det er meget smukt, ja, altfor pænt til de Omgivelser det kommer til at staa i. Hils Karna og Tak hende for Æblerne, jeg bliver vist aldrig for stor til at modtage Æbler til Jul, han er vist mere taknemlig for dem nu end i tidligere Dage. Julen fik jeg imidlertid ikke megen Fornøjelse af, jeg stod inde 4 Søndage i Træk. Juleaften var ogsaa meget kjedelig, Familiens (?) ladenhed iriterer mig forfærdeligt. Jeg fik en Bog af Mester, jeg ved ikke om Du kjender den ”Hammer og Ambolt” af Schjilhagen, den har været meget rosende omtalt, men jeg kan ikke finde noget saa deiligt ved den.

Det bedste af det hele var, at jeg af lille Kjestin eller Frøken Schmidt fik den deiligste kostbare Ring, jeg vil kun sige Dig alt tager en Ende med forskrækkelsen, hun knuser Hovedet fuldt paa mig ved vedkommende deilige Pige og mig; men hun er ogsaa den prægtigste Pige der existerer. – Jeg fik i Gaar Brev fra Schack om at tage til Aarhus den 12 da han skulde have Bryllup, jeg bliver vel nødt dertil; thi jeg bliver vel den eneste af Familien som kommer til stede, kan jeg, vil helst være fri det koster saa meget, skriv hvad Du mener herom. – Ellers har jeg intet at skrive om, kun maa jeg bede Dig skynde Dig med min Vadsæk; thi Julen har narret mig. – Skriv nu strax angaaende Schack og hils Fader og Karna og alle Du selv hilses ogsaa paa det hjærteligste fra Din hengivne Broder Ludolph”.

16. december 1885. (BM) Examens Vidnesbyrd, Pharmaceutisk Medhjælpereksamen.

Viborg Svaneapothek, 24. februar 1886. Brev til Jens Andreas Marcker fra Ludolph.

”Kære Fader! Hvad jeg her kjære Fader skriver til Dig vil Du vist højligen forbavses over og kalde Drengestreger, ja, maaske bliver Du vred, hvilket jeg ikke vil haabe. – Jeg har nemlig forlovet mig med Tømmermester og Brandinspektør Jensen-Smidths Datter, i hvis Forældres Hus jeg har kommet saa meget. – Jeg ved kjære Fader at jeg er meget ung, ja altfor ung, men da Kristine vil vente, og hendes Forældre har givet hende lov dertil, kan det ikke blive anderledes, jeg har Gud ske Lov et Par gode Arme og en god Vilje, saa jeg haaber det vil blive til lykke for os begge. Jeg vil være Dig meget taknemlig naar Du eller Jenny vilde skrive et Par Ord til Kristine, den godmodigste og prægtigste Pige man kan tænke sig. – Hilsen til alle. Du hilses ogsaa paa det kjærligste fra Din hengivne Søn Ludolph. – Medfølgende Billeder af Din Svigerdatter”.

Viborg, 26. februar 1886 (stemplet på kuverten og ikke i brevet). Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Jenny! Af Faders Brev ser Du hvad jeg har gjort, lov mig nu at Du ikke vil holde for stærkt et Hus. – Kristine er den uskyldigste og godmodigste Pige som existerer, hun er ikke forvandt og kan godt bestille noget, en Pige som i det hele taget (?) stemmer for Familien Marcker, spiller og synger godt, danser godt o.s.v. o.s.v. – Naar Du som jeg haaber snart skriver et Par Ord til hende, sig saa Du til hende og behandl hende saa familiert som muligt, hvilket hun meget vil sætte Pris paa. – Dette kommer naturligvis ikke til andre end Din og Faders Kundskab. Hilsen til alle. Din Broder Ludolph.- Vær saa god at sende mig en Aflægger af Slyngplanten fra Bogø. Skriv snart”.

1. maj 1886. (BM) Brev fra Schmidt Fischer, Viborg Svaneapotek, med fremsendelse af Original og kopi af anbefaling fra Schmidt Fischer.
2. maj 1886. (BM) Opgørelse over løn og udgifter, tre års læretid. Div. Regninger vedr. beklædning og latinundervisning.
3. august 1886. (BM) Tilbud om arbejde som apotekermedhjælper på Kong Salomons Apotek i København.

Schack Marcker, Roersbetjent (stemplets adr. kan ikke læses) 1. november 1886. Brev til Jenny fra Schack.

”Kære Jenny & Bjørg! I grunden skylder jeg Eder jo begge Brev, men da jeg har saa daarlig Tid til at skrive 2 Breve, maa jeg bede Eder om, at være tilfresse med dette ene begge to. – Først takkes I begge for Eders Breve samt for begge Pakkerne baade Sofapuden og de brugte Klæder. Bjørg beder mig skrive straks for at fortælle, hvorledes vi alle have det, vi ere Gud ske Lov alle raske og har det godt, Margrethe er nu atter rask hun har været oppe siden forige Søndag. Datteren min har det ogsaa rigtigt godt, hun vokser og bliver stor, saa stor at alle som se hende forbauses derover, hun ser ogsaa saa gammel ud med de store mørke Øjne og svære sorte Haar, hvoraf Margrethe herved sender Eder en lille Prøve.

Det er for resten intet Under at Pigebarnet trives godt og bliver stor, da Margrethe giver Bryst, hvilket hun har i en usedvanlig Mængede. Vi har tænkt paa at kalde hende ”Laura Sofie Adarasmine” synes I ikke at det kunde være passende? Dersom der endnu ikke er Udsigter til at her kommer noget Skib over fra Nexø vil I saa ikke sende Sildene paa samme Maade som forige Aar med Damper over Kjøbenhavn. – Margrethe beder Eder huske, dersom der kommer noget Skib over, at sende hende noget Peberrod, da den Artikkel næsten ikke er til at faa her for Penge. Jeg skal hilse Fader fra en Hr Brock, som tidligere har rejst for Groserer Seidelin, jeg træffer ham af og til, han plejer da at spørge til Fader og beder mig hilse ham.

Jeg har nu maattet anskaffe mig Uniform, det har jo været en stor Udskrivning, men det maa vi jo finde os i, og vi haabe at vi skal faa lidt Tilskud fra Toldkassen til Dækning af Udgifterne. – Nu maa I nøjes med dette for denne Gang da jeg ikke har Tid længer da jeg skal ud paa Jernbanen, for at være tilstæde ved Toget der kommer fra Tyskland. – Derfor kun endnu mange kjærlige Hilsener til Eder alle fra Din Broder Schack. – Margrethe beder ogsaa hilse Eder alle. Sig til Fader at jeg skal nok sende Penge først i næste Maaned, dersom da alt gaar vel til. S.M.”.

 Aarhus, 20. november 1886. Brev til Jenny fra Schack. (Brevet meget falmet)

”Kjære Søster. Sildene saavel som Pølsen er rigtig modtaget og takker vi begge mange Gange for samme. Du spørger hvor meget at Sildene kosted i Fragt herover; de kostede tilsammen, alle fire, 2 Kr. 18 Øre, altsaa da de vejede 115 Pund knapt 2 ører pr. pund, hvilket dog kun er det halve som med Posten, saa at det maa være paa anden Maade at Kofod Degnegaards Sild ere blevne fordyrede f.e.x. ved Transporten fra Havnen og til Bestemmelsesstedet; vi tager vore selv med hjem fra Dampskibet, hvilket da altid sparer en Del. Betalingen for Sildene skal jeg sende med det aller første, samtidig med at jeg sender Renter hjem til Sparekassen. Jeg havde ellers ventet at kunne betale min Gjeld til Fader ogsaa nu, men saa kom lille Tistille med en hel Del extra Udgifter samtidig med at vi Betjente fik Paalæg om at anskaffe os Uniform hvilket jo var en hel Udskrivning, skjønt naar vi nu engang har faaet det anskaffet er det jo ikke saa meget dyrere end andre Klæder men nu for Tiden var det jo en extra Udskrivning, men jeg skal dog snart se at faa idetmindste noget af det betalt.

Ja nu har Broder Schack ogsaa kommet i Uniform, min Uniform bestaar af grøn Jakke med forgyldte Knapper samt Benklæder og Vest af samme Klæde, Vesten er ogsaa med smaa forgyldte Knapper, Huen ligeledes grøn med nedfaldende Skygge og vid Pulle med en ¼” bred Guldtræsse om med en Snor snoet af Guld og Grønt snoet i fire Løkker med en Kokarde samt en Knap med Krone i de 2 Løkker saaledes (en tegning af kasketten) for resten en ret net Uniform.

Vi ere alle tre tilligemed Tyras i bedste Velgaaende; Pigebarnet er saa stor og fremlig, saa at hun forbauser alle der ser hende og dog er hun ikke saaledes tyk eller klosset som Augusts Børn. – Da Sildene kom pr. Dampskib kan jeg nok tænke at Stenværket ikke venter at faa flere Skibe hertil i Aar og vil jeg derfor bede Eder om at sende mig mit Olietøj og lidt Peberrod i en Pose eller Pakke med Dampskib hertil. Peberrod er nesten ikke til at faa for Penge her. Nu vil jeg slutte hermed for denne Gang. Endnu kun mange kærlige Hilsener til Eder alle fra Margrethe og mig. Din Broder SMarcker. – Hils ogsaa Karen fra os begge”.

Kong Salomons Apothek 1887 (ellers udateret). Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster Jenny! Ja Du maa undskylde mig at jeg ikke før har takket for min Pakke; men da jeg modtog den stod der paa det deri liggende Kort, at Vist Brev med mere skulde komme en af de første Dage. Endnu er de imidlertid udeblevne, og jeg maa saa antage at jeg har misforstaaet Brevet; thi Du holder jo altid hvad Du lover, og derfor vil jeg nu ile med at sige Tak. – Hvad min ringe Person angaar har jeg det godt paa Apoteket, men min Helbred er ikke som jeg kunde ønske den, imidlertid er den blevet meget bedre end det var før og vi haaber at det bliver helt godt. Provisoren er nok en Del urimelig og flaket (?) en Gang imellem; men det er blot en Overgang, imod mig har han indtil Dato været meget naturlig.

I Aftes var jeg ude hos Funderne de have det rigtigt godt lige saa hos Tante Augusta og Onkel Schacks. Onkel Conrad derimod er sengeliggende og temmelig svag. – Jeg har havt Brev fra Kristine i Gaar, hun beder hilse, hun har været i Skive en 14 Dage for at more sig, hun har det ellers godt. – Frk Guntesen var en Gang ude at hilse paa mig med sin Søster og jeg lovede saa at komme derud. I Søndags var jeg saa en Visit derude de boede meget smukt, Faderen kunde jeg ikke rigtig lide han var mig for provokerende; men maaske det kun var fordi man ikke kjendte ham at det faldt saa i Øjnene. Der var tre Søstre foruden Grudixen fra Nexø; men de to vare snarere grimme end smukke; den ældste derimod var en smuk Pige. Moderen laa tilsengs; men jeg maatte love at komme ud at se til dem igjen for Fruen vilde gjerne hilse paa mig, det der generede mig mest var Deres Taksigelser og Lovtalelser om mit Hjem.

Har Du hørt at jeg har tænkt paa at rejse til Australien! Ja jeg reiser jo hverken i Morgen eller Overmorgen; men jeg vil dog skrive til Onkel Jørgen og præsangtere mig og høre hans Mening. – Ja nu Jenny nu er det nok med det Vrøvl Hovedsagen er at jeg har det godt og haabende at I derhjemme ogsaa ere raske sender jeg Fader, Karna og alle mine hjærteligste Hilsener, ogsaa Du maa hilses fra Din store Broder Ludolph. Sig mig I har et Par Manchetter af mine hjemme? Maa jeg ikke ogsaa faa dem herover, det er de bedste jeg har”. (p.g.a. den vanskelige skrift kan nogle af navnene være stavet forkert)

6. maj 1887. (BM) Brev fra ”Consulate general of Denmark”, London, vedr. billet til Australien.

Viborg, 12. maj 1887. Brev til Ludolph fra hans ven Wilh. Wormsen.

”Kjære Marcker. Dit Brev af 14/3 har jeg selvfølgelig modtaget tilligemed Kortene og Vistikortmappen, som vagte almindelig Beundring og Du takkes derfor mange Gange for Den Ulejlighed og ikke mindst maa jeg Takke Dig for Dit udmærkede Brev som lignede Dig helt igjennem – denne brave bornholmske Kammerat og noble Karakter kunde læse imellem Linierne, og netop derfor er det en saa meget større Skandale, at jeg ikke før har svaret Dig, men Grunden ligger i en i den sidste Tid forbandet Travlhed, en Historie med Hans, jeg mener nemlig han har snydt mig for 100 Kr. naar han for et Aar siden raadede mig fra at tage en Plads i Randers paa 500 Kr og samtidig udtalte, at Gagen skal jeg ikke bryde mig om, den skal vi nok komme ud af og han saa efter for en Maaned siden, at have udtalt sin Tilfredshed om mig til Fader og ovenikjøbet i saa grunstige Termer som ingensinde før saa nu kun giver mig 400 Kr for det forløbne Aar; Ja, er det ikke en nederdrægtig Behandlingsmaade. – Jeg paatalte det naturligvis men da Jeg ikke fik andet ud af det end, at han sagde at der jo endnu var ½ Aar tilbage i hvilket Tidsrum han kunde gjøre meget, er jeg endnu morderlig ærgerlig over det, da Jeg nu kan forstaa paa det at man ligefrem bør have en kontrakt med den Slags Folk før man kan være sikker. Men nu kom Jeg jo fra hvad Grunden end ydermere var hvorfor jeg ikke havde skrevet før – mit Besøg i Aarene hos Moder og til syvende og sidst har Ingeborg optaget saa meget af min Tid. 

Nu da Jeg haaber at Du er tilfredsstillet med hvad Grunden for min Dovenskab er, maa jeg meget beklage ikke at kunde raade Dig, da Dit Brev tyder paa at Du har et saa klart Overblik over Din vanskelig Situation, om Jeg maa kalde den saa, at Jeg ikke har Forstand til at raade Dig bedre end de Raad Du allerede har givet Dig selv. – Der var kun en Ting som Jeg ikke syntes om i Dit Brev og det var nemlig, at Jeg finder Du maa have Lov til at tro om de gamle Schmids hvad Du vil, men Jeg finder det ikke helt overensstemmende med Rigtigheden at Du troer det samme om Kristine. – Du kjender hende ganske vist bedre end Jeg, men saa meget kjender jeg hende dog at jeg garanterer for hun holder fast paa Dig for Din egen Skyld og ikke for Din Stillings Skyld.

Hvad ellers Din Australiens Rejse angaar finder Jeg nu det er saa naturligt at Du rejser, naar Du derved mener at kunne komme hurtigere frem og efter Du har lovet at komme til Viborg før Du rejser, har Kristine ogsaa tænkt roligere paa Tiltagen. – Da Du nu kommer en Tur til Viborg vil jeg helt lade være med at skrive mere da det er saa frygteligt besværligt og man ikke har nær saa megen Fornøjelse af den correspondence som af en mundtlig Passiar om Tingenes vanskelige Stilling. – Og jeg har saadan paa Fornemmelsen at vi ikke har saa ganske lidt at drøfte naar vi kommer sammen og Jeg glæder mig ikke saa ganske lidt dertil Men hvem jeg tror glæder sig aller mest er Ingeborg og hun og jeg har allerede tænkt paa at arrangere en kjøretur til Himmelbjerget eller lignende Sted med den lille (?) og saa vilde vi ikke have andre med end Dig og Kristine og Ingeborg og mig, saa den kunde blive meget morsom. – Ingeborg beder mig hilse Dig mange Gange og modtag tillige min Ringheds Hjerteligste Hilsener.  Din Ven Wilh. Worm”. 

Fredericia, 13. juni 1887. Brev til Jenny fra Andreas.

”Kjære Jenny! Tak for dit Brev. Jeg har nu faaet Orlov fra d. 20 d. M. og har derfor i Sinde at begive mig afsted til Bornholm en af de første Dage i næste Uge, maaske allerede paa Mandag. Det er imidlertid ikke saa meget for at meddele Dig dette, at jeg skriver i Dag, som for at spørge om nogle Adresser. Hvor boer Tanterne, Onkel Schack og Ludolph. Saafremt jeg gjør en Dags Ophold i Kjøbenhavn, vil jeg naturligvis gjerne hilse paa dem. Jeg havde ogsaa stor Lyst til at gaa ud paa Frederiksberg for at hilse paa Tante Augusta; men jeg tør næsten ikke, jeg ved jo hvad der venter mig. – Gjør Dig nu den Ulejlighed strax at svare mig for at meddele mig de ønskede Adresser. Mere ligger der mig ikke paa Sinde denne Gang. En kjærlig Hilsen fra din hengivne Broder AAMarcker”.

21. august 1887. Brev fra vennen Anthon Kofoed (fra Fløjlegård i Ibsker) ansat som kontorist i Rudolstadt i Tyskland. (BM)

”Marcker siger selv i et interview (Frederiksborg Amtstidende 13. marts 1940 og Socialdemokraten 1942), at han straks efter ankomsten rejste med hestevogn i vild fart til en onkel, boede hos ham en 6-8 måneder, men fik så arbejde på et apotek i forstaden Burwood. Efter kort tid – to måneder – blev han optaget som kompagnon i firmaet”.

Kjøbenhavn, 16. september (ingen årstal, angiveligt 1887). Brev fra Ingeborg til Ludolph.

”Kjære Marcker! Jeg er meget bedrøvet over at jeg endnu intet har hørt fra Dig, og vil derfor nu skrive et Par Ord til Dig for at huske Dig paa det hvis Du muligt skulde have glemt det. – Jeg er nu for tiden i Kjøbenhavn for at blive her i et Par Maaneder og hvis jeg kunde komme til at tale med Dig og sige Dig Farvel vil det glæde mig uendelig meget, min Adresse er her i Kjøbenhavn Hr Fabrikant cand pharm Rønning, Gl Kongevej 25 Stuen. – Glem mig nu ikke helt da Du ved hvor meget det vil glæde mig og ligeledes Vilhelm at faa en frisk Hilsen fra Dig, han kommer herover midt i næste Maaned. Til Slut bringes Du en venlig Hilsen fra din hengivne Ingeborg”.

København, 23. oktober 1887. Ludolph Waldemar Marcker påbegynder sin afrejse til Australien – en videre beskrivelse af denne kan ses i Linket: ”Artikler om Ludolph” på hjemmesiden.

Søndag aften den 23 Oktober 1887 rejste jeg, efter at have sagt Farvel til Venner og Bekjænte og fulgt paa Banegaarden af nogle af de bedste, deriblandt min saa godt som eneste sande og tro Ven Worm med sin lille Ingeborg, han var kommet til Staden Søndag Morgen til Kjøbenhavn. Jeg kan ikke nægte andet end det var med vemodige Tanker jeg følte da toget satte sig i Bevægelse, saa Gaslygterne fare forbi for meget snart ganske at forsvinde og med dem det glade Kjøbenhavn. Jeg satte mig naturligt hen for at betragte mine Medrejsende, der var en tysk og en dansk Herre; men da de strax satte sig til at sove, saa var begyndelsen af den lange Rejse, slet ikke saa interessant. Omsider naaede vi jo Korsør hvor ….

Skibet Orient, x. 1887. Brev til Søster Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster!  Jeg kan ikke nægte andet end at jeg blev lidt skuffet ved ikke at faa Brev fra Eder i Suez, hvad kan Grunden være? I Morgen kommer vi til Aden og jeg vil derfor skrive lidt, det bliver jo saa det sidste Brev før jeg naar Coonable, gid de 4 Uger vare gaaede, her er saa forfærdelig kjedeligt ogsaa forfærdeligt varmt, Du gjør Dig intet Begreb om hvor varmt her er, de fleste sover paa Dækket om Natten, men det har jeg dog ikke lyst til, min Klædedragt om Dagen er ellers bare Ben, Benklæder, Skjorte og Hat og alligevel er man ved at smelte ogsaa bliver det dog varmere, vi ere jo ikke naaede helt til Linien. I faar saa atter en Fortsættelse, hvad der passerer fra Aden til Melbourn bliver jo naturligvis igjen udover det daglige; men I skal nok faa Slutningen naar jeg kommer derover, tag for Løjer Skyld og gjem disse Beskrivelser.

Ellers har jeg det meget godt, ja jeg maa dog sige at det røde Hav har været temmelig indholdsrigt. Hvad for en Tanke troer Du der gaar igjennem en, naar man pludselig medens man ikke har andet end Himmel og Hav saa hører Klokkerne ringe og Raabet Brand? – I Løverdags Formiddag hørtes pludselig Klokkerne ringe og samtidig Raabet Feir, der var udbrudt Ild ombord. Det var for resten beundringsværdig saa roligt alle tage det, ja Kvinderne hylede, det var vel det gode Vejr og saa Bevistheden om ikke at være saa umaadeligt langt fra Land, hvorvel det havde været mindre morsomt at have kommet til at gaa paa Arabiens Stepper. Godt var det i midlertid at det ikke var om Natten; thi havde der opstaaet Panik er det ikke godt at vide hvad der kunde sket. Det var i Grunden en Fornøjelse at se med hvilken Hurtighed alle mødte paa Dækket, Opvarterne, Bagere, Slagtere, Kokke alt og med den smukkeste Orden vare Baadene gjorte klare paa et Øjeblik. Hjærtet kom uvilkaarlig til at dikke lidt hurtigere, men saa har man ogsaa prøvet det Øjeblik da man stod klar til at forlade Skibet, heldigvis kom alt ikke saa vidt, thi da vi skulde gaa i Baadene fik man Ilden slukket og vi havde ikke lidt mere Skade end vi kunde sejle videre.

Næste Dag Søndagen den 13de November fik vi en forfærdelig Storm, som for resten varer endnu med fuld Kraft. Vi kunde se ligesom en Skypumpe eller sligt komme, først med noget Vand og dermed med Storm, saadant saa man maa holde sig fast naar man kommer paa Dækket, Solsejl og sligt maatte strax tages ned for det var ved at blæse bort, det værste er at denne Vind er saa forfærdelig varm, den Blæser lige igjennem Tøjet og brænder paa Kroppen. I Dag er den 2de Dag og jeg hørte på Dækket før at det blæser i 3, saa maaske den snart er borte.

Naar jeg saa i morgen forlader Aden kan jeg ikke skrive før jeg kommer til Australien, jeg kommer til Sidney hvis alt gaar godt den 16de December og jeg vil saa ønske Eder alle en Glædelig Jul og et rigtigt godt Nytaar, det næste Brev vil I vel ikke faa før i Februar Maaned. Jeg sender Eder min kjærligste Tak for alt godt i det gamle Aar, Gud ved, hvad Aarstal jeg atter skal betræde Bornholm.  Hils nu Fader og Karna og alle fra mig og bed dem alle leve rigtig godt og have en glad Jul, det samme ønsker jeg Dig min egen lille Søster. Din hengivne Broder Ludolph. Hils alle! Lev vel!”. 

Oktober (?) 1887. (BM) Brevet ikke dateret – otte tætskrevne sider, blyant – synes at være et brev skrevet ombord på skibet Orient til Sidney. Fragmentarisk:

”I derhjemme sidder rundt en varm Kakkelovn. Det er for resten en hel melerisk Scene at se hele Skibet ved Lys, foroven 1. og 2. Classes Passagerer mageligt liggende i deres Stole og forneden 3. Classes syngende, dansende osv. Jeg har vist for resten glemt at gjøre min bemærkning om de engelske Damer af hvilke her ere mange, jeg vil haabe de findes smukkere i Australien: thi alle dem der er ombord ere forfærdelig grimme. Jeg kan ikke noksom sande Valdemar Holms Ord at Englænderne ere et smukt tænkende Folk, over for mig gjorde de alt, ja flere have endog fortalt mig, at hvis de kunde hjælpe mig med Sproget o.s.v. vilde de gjerne gjøre det. I Dag ser jeg en Mængde Svaler flyve omkring Skibet, det er saa hjemligt at se de Smaafyre. I Aftes fik vi pludselig øje paa et, som det saa ud til, stort Ildhus: men da det kom nærmere, viste det sig at være Orizatu, en af Orientliniens Baade som kom tilbage fra Sidney, dertil kunde vi jo se hvordan vi selv tage os ud paa Afstand.

Det er ikke altid at man har tropisk Varme eller saa glimrende Vejr i Middelhavet: thi da jeg kom op i Morges var det saa koldt som om det kunde være Hjemme og Regnen skyllede ned i stride Strømme. I den Anledning krøb vi lige saa mange som vi kunde være ind i Rygesalonen, saa blive Pladsen jo bogstavlig talt oven paa hinanden, men hvad gjør det til Sagen. Blot Humøret er godt og det var det. Efter at have fundet paa alle Slags Kunste, skulde vi alle efter Tur fortælle en Historie. Jeg forstod ganske vist ikke meget af dem; men de var sikkert ikke af den fineste Art. Da Turen kom til mig vilde jeg fortælle paa dansk og da ingen forstod det, blev jeg heldigvis hurtigt færdig. Dernæst blev der udsat en Præmie til den som sang bedst, da der var gaaet skuden rundt var meningerne delte mellem to, og de blev saa afgjort ved hjælp af tændstikker. Du kan se vi finder paa alt. Da jeg saa senere kom ned i salonen kom en herre og sagde ”Do you play skak (Chess), ”Yes, but very litle Sir”. Hvorfor ikke være fræk. Vi fik fat i et skakbræt og spillede hele aftenen, han gjode mig naturligvis mat hele tiden, men det sidste spil kneb det dog for ham. Saa du kan se jeg klare mig slet ikke så dårligt: Skibet vippede ganske meget, saa vi af og til maatte bjærge brikkerne for at de ikke skulle falde paa gulvet, men hvad gjør det paa rejse. (Oktober 1887)

Kan du ikke i tankerne se mig sidde i middelhavet i nærheden af en … og spille skak med en engelsk Gentleman, naturligvis med et tænksomt spekulativt ansigt for at give det udtryk af at man virkelig kan spille skak. Efter den … gik jeg saa tilkøjs for at vaagne rastløs næste morgen se at skibet laa stille. Da jeg viste vi laa for anker, for jeg op, klædte mig paa og kom op på dækket og der saa jeg det smukkeste syn jeg nogen sinde har set, eller vel nogen sinde kommer til at se, jeg har tit tænkt mig de rejsendes beskrivelser der som lidt storslaaende, men i sandhed der kan ikke siges for meget smukt om den. Beskrive den kan jeg ikke, men denne af søglegange, buegange osv. byggede by opad en uhyre skråning med et tempel øverst paa toppen og endelig Vesu, ja det er da Vesu, at jeg ikke gaar i vandet, lige meget, et bjerg er det, hvis top man tydelig ser i skyerne, det er storartet, alt hvad du høre om den kan ikke roses for meget tro det kun. Her bliver vi ligesom i Plymuth ….

Søndag morgen da jeg kom op kunde jeg endnu se Italien, men hen paa formiddagen forsvandt det helt efter at have givet mig et indtryk af Italien, som jeg aldrig glemmer ….. Søndagen gik som ellers som de andre dage, med undtagelse af saa godt som alle foruden mig var umaadelig fine, og gik og prominerede i elegante toiletter, om aftenen var der gudstjeneste ombord i 2 salong har vi lavet et lille alter, til sangen blev spilet paa (Piano?) og det hele var meget hyggeligt.

”Kom vi til en strækning hvor der arbejdedes langs beden, man saa kamelerne komme i flokke med kasser på ryggen, hvor de saa kom ned lagde hvorpå kasserne som de bar på rygge blev fyldt med sand, som de bar bort fulgt af fører. Det er et uvant syn at se et arbejde udført med sorte nøgne mennesker og kameler, et enkelt æsel, men ikke en eneste hest”.

”Orient”, 5. december 1887 – Brev fra Ludolph til Jenny.

”Kjære Søster! I Dag hørte jeg at Posten muligvis vilde gaa til Europa Mandag, altsaa før jeg kommer til Onkel, og vi ankommer i Dag til Adelaid, saa vil jeg skrive lidt og sige Eder at jeg er rask og har det godt. I mit Brev fra Aden, som i forhaabentlig nu hare modtaget, skrev jeg, at jeg vilde komme til Sidny den 16; men jeg haaber at være der Løverdag 11. altsaa en 5 Dage tidligere. Her fra Adelaid vil jeg skrive et Par Ord til Onkel; men for at være sikker vil jeg ogsaa telegraphere fra Melbourne.

Ja kjære Søster nu er altsaa det værste overstaaet, jeg vil ikke paastaa at de sidste 3 Uger have været overdreven morsomme, hvem der har hjulpet mig meget er min gode Ven Mr. Barnfield, han har sluttet sig ganske til mig, Gud ved af hvad Grund, det er dog meget sværere at tale med mig end med de andre; men vi taler hele Dagen, spiller forskjællige Ting, han er ikke syg længere nu, han ved ikke alt det gode han vil gjøre mig, en meget skikkelig Fyr jeg kan uhyre godt lide ham. Det er nu godt nok alt sammen, men mine Penge ere i en sørgelig Forfatning, nu kan jeg sige det jeg turde ikke i England, jeg var bange for i skulle bekymre Eder for mig, men naar i faar dette Brev er jeg forhaabentlig i gode Hænder. Ja Jenny jeg haaber at ankomme til Sidny, naar jeg sparer meget, med 20 Kr i Lommen, jeg forlod London med 70 Kr, Guderne skal vide at jeg har sparet, jeg har drukket 1 siger og skriver 1 halv Flaske Øl paa hele Rejsen; men der gaar Penge til Ting som man ikke aner før de kommer, hvor jeg f. Ex. Forlader Skibet er jeg nødt til at give min Opvarter og min Betroomsmand Drikkepenge de faa ikke andet end hvad de faa af Folk. Jeg kjøber ganske vist ingen Herregaard Jenny, men blot Homøret er godt og Haabet godt, saa gaa vi frem med Dødsforagt, nu ved jeg Pengespørgsmaalet ikke bekymre Eder, og jeg skal nok klare Ærterne.

Nu have vi det heldigvis igjen bedre med Varmen; men de sidste 8 a 10 Dage have være væmmelig kolde, det er den sydlige Vind der er saa Kold, det er underligt saadan at skifte Klima hver 8. Dag. Nu bliver Klimaet godt haaber jeg alle sige til mig, ja, De vil nok synes om det i Australien, det er en fein place, ja saa meget er da vist, vi have en Mængde, ja maaske nær et halv hundrede, som ere rejste for deres Sundheds skyld, det maa da være Bevis bedre end alt andet. – Kan nu ikke mer, før Brev fra Coonable. – Altsaa vær forvisset om at jeg er rask og vel tilfreds. Hils Fader, Karna og alle som bryder sig om en Hilsen fra mig, og modtag Du min lille Søster min kjærligste Hilsen. Din hengiven Broder Ludolph.  – – Vær nu lidt raske til at skrive og lad ingen Slændrian faa indpas hos Eder. Du kan nok tænke naar man er blandt luter Fremmede, hvad et Brev fra Hjemmet siger.” (understregningen i teksten er Ludolphs)

København, 16. december 1887. Brev til J. A. Marcker, Nexø, fra Laura Lupling.

”Fra Ludolf havde vi Brev lige til Nytaar jeg finder det saa morsomt at hans Nytaarshilsen kan træffe saa lige tilpas i Fjor kom den ogsaa lige Nytaarsdag. Han har det Gud skee Lov godt – er rask og ved frejdigt Mod – kun er han lidt Bekymret for Onkel – der nu som gammel forvent Mand, staar med Tomme Hænder, uden ret at kunne finde en Erhvervskilde – for Tiden har han en Vinhave – langtfra en daarlig Forretning skrev Ludolf – men Onkel og Tante kan saa daarlig vende tilbage fra Deres tidligere flotte Liv. Hans unge Landsmænd – som De maaske ved har han hos en dansk Ingenieurfamilie – til hvem Ludolf havde en Hilsen at bringe – truffet 5 unge Landsmænd med hvem han naturligvis strax knyttedes sammen – skaffe ham ogsaa ofte Bekymring da de omtrent alle som en gaae uden Beskæftigelse – ja, ofte komme de til mig, skriver L., ligefrem hungrige og beder om en Skilling til Brød – en af disse en ung Studenter, havde boet en Tid hos ham, men den Slags Offer Taaler Ludolfs Stilling jo endnu ikke mang af – daarlige Tider derovere ligesom et meget daarlig Navn som De danske have paa dem derovre er Skyld heri. Jeg vil i den nærmeste Tid i Selskab med flere unge Piger gjennemgaae et Kursus i finere Haandarbejder – Kunstegning o.s.v.   

Jeg blev afbrudt forleden og maatte derfor opsætte Afslutningen – i mellemtiden har jeg imidlertid atter modtaget Brev fra Johannes – et Brev der, trods al den inderlige Hjærtelighed som det indeholdt – berørte mig meget pinligt – Jeg skulde maaske ikke berøre dette for Dem Kjære F. men da jeg har udtalt mig saa frit for Dem i saa mange Retninger Tør jeg vel nok i denne ogsaa – At hendes Beskrivelse af Martins store og dybe Sorg maa bedrøve mig kan De sikkert forstaa – hvad vilde jeg ikke give for atter at vide ham rolig – endnu bære han min Ring skriver hun – og vil ikke lægge den før jeg forlanger ham dertil – men er det ikke Underligt af Martin at forlange dette? Burde han dog ikke efter den Maade jeg har taget alt spare mig for dette? Ja, tilgiv, hvis jeg udtaler mig for aabent for Dem – hils Deres kjære og vær selv inderlig hilset fra Laura Lupling. – Om det vil glæde Dem at høre fra mig ved jeg jo ikke”. (brevet er indforstået og fyldt med overstregninger, kan muligvis være en kladde, men det interessante er, at Ludolf allerede her fortæller om onklens økonomiske situation, hvilket han til Jenny først gør senere efter sin ankomst til familien).

Udateret brev (hvor 1. side mangler, i teksten afsløres januar 1888). Ludolph skriver til Jenny fra Sydney.

”Det sidste jeg kan huske sluttede jeg sidste gang med min Ankomst til Sydny, hvor jeg af to Herrer blev bragt til et Hotel. Den ene var en Dansk ved navn Larsen den 2den en Tydsker ved navn Todman; kommen til Hr Todmans Hjem, blev jeg bragt ind i et Kontor, hvor jeg saa blev forklaret, hvad jeg havde at gjøre samt fik Penge og min Lomme fyldt med Cigarer. Dernest gik jeg med Hr Larsen til hans Forretning, hvor der snart kom en anden dansk Mand, som saa af Hr Larsen fik Ordor til at bringe mig omkring i Byen. Denne Mand var en gammel Fyr, men skikkelig og vendlig, vi vare saa ude i Sydneys Pryd den Botaniske Have, i Sandhed dejlig, men en heldigere Plads for sligt i Andlæg kan vel næppe tænkes, den ligger paa et bakket Tarrang skraanende ned mod Havet og det bedste er jo Klimat, kun mangle den Nordens Bøge og (?). Der er for varmt for Roser de afblomstre paa en Dag.

Dernæst kjørte vi med Sporvogn, Apropos Sporvogn, hjemme kørte de som gale Mennesker for Dampsporvognen paa Strandvejen; men i Sydney er der ikke en Gade uden der passerer Dampsporvogn hver 2-3de Minut og tilmed ere gaderne meget smalle, slingring eller sligt kjendes ikke, nej i strygende Fart om Gadehjørnerne ganske vist dræber de Mennesker hver hver 2den Dag, men slige Smaating ændses ikke her. Dernæst var vi og saa Malerisamlingen den var lille, men meget smuk og efter min ringe Mening mesterlig, de fleste Malerier her ere Vandfarve. Efter at vi kom tilbage til Larsens Butik traf jeg ikke mindre end 4 Danske; vi fulgte saa med en Hr Horn hjem og spiste til Middag, kan Du gjette hvad? stegte Rødspætter og drak Hamburger Øl.

Imidlertid kom Tiden, da jeg skulde gaa i Taag for at komme ind i Landet, jeg havde i Sydney modtaget Brev fra Onkel, som fortalte mig at han vilde komme mig i Møde Mandag, saa jeg var nødt til at tage med skjønt jeg hellere havde ventet nogle Dage i Sydney. Jeg havde faaet Ordre af Mr Todman til at indfinde mig paa Hotellet kl 6 til hvilken Tid en af hans Folk vilde komme og hente mig for at føre mig til Stationen og i rette Tog, og i Sandhed han gjorde det godt, havde jeg været Idiot jeg kunde ikke haft taget Fejl, han puttede mig i Drosche, kjørte med mig til Stationen, gav mig min Billet i Haanden, puttede mig i Toget lukkede Døren og stod udenfor og ventede til Toget kjørte og stor var hans Forbavselse, da jeg begyndte at tale til ham, der havde blevet ham fortalt, at jeg ikke kunde et ord Engelsk.

Omsider rullede Toget afsted og da det var Aften og mørkt lagde jeg mig til at sove efter først at have sikret mit Uhr og mine Penge. Onkel havde skrevet at Drengene, som gaar i Skole oppe i Bjærgene, vilde være paa Stationen for at hilse paa mig kl 2 om Natten, til hvilken Tid jeg var paa Toppen af de blaa Bjærge, omtrent 3000 Fod oppe, men kjøren i Siksak op og ned af Bjærgene, men jeg sov og vågnede just i det Øjeblik vi forlod Stationen. Jeg faldt saa atter i Søvn og sov indtil næste Morgen da vi standsede ved en Station for at drikke The; kort efter havde vi Sonrise og jeg kunde saa begynde at se Landet. Hele det indre af Australien er afvexlende Skov og Slette uhyre Skove, men der er meget langt mellem hvert Træ og ingen Skygge og Du kjører mange mange Mil før Du ser en Farm. Efter at vi havde passeret en Del meget smaa Stationer kom vi til den hvor jeg skulde gaa ud, jeg havde flittigt studeret Stationernes Navn for ikke at kjøre for langt. Jeg gik altsaa ud og fandt en Vogn, hvorpaa der stod Warren, hvor jeg skulde til, jeg troede saa paa Kudsken og spurgte om han havde Plads, rigtignok maatte jeg have en Unge paa Skjødet, men man maa ikke være kræsen i dette Land.

Jeg saa noget skjævt til denne lille Vogn med 3 Heste for og fuld af Baggage, men der var intet Valg altsaa vi startede, men vi havde ikke kjørt mer end 20 alen, førend jeg var paa det Rene med, at vi kjørte løbsk, og min Forbavselse var stor, da Kudsken i stedet for at holde Hestene an piskede paa dem alt hvad han kunde og det gik saa snart op for mig, at det var den almindelige Kjørsel her, jeg klamrede mig saa fast saa godt jeg kunde og hengav mig med bankende Hjærte til min Skæbne beundrende med hvilken Færdighed Kudsken styrede Hestene hid og did mellem Træerne. Vi kom til en Flod, jeg spejdede efter en Bro, men slig Luxus findes ikke, Pisken paa og gjennem Floden saa Vand og Mudder stod os om Ørerne. Efter 2 Timers Kjørsel kom jeg saa til Warren, hvor jeg skulde skifte Caret. Efter at have spist til Middag her skulde jeg saa i en ny tillige med 3 Kvinder, 2 Børn og en tyk Ølgroserer og jeg fik at føle at hans Wom ikke var Luft alene, jeg maatte have Fyren med samt hans Mave hele Vejen da han sad imellem Kudsken og mig, og Kudsken skulde jo have Plads. Kl var den Gang 4 og vi kjørte saa i 2 Timer i hvilken Tid vi kom til et Hus liggende midt i Skoven og her hørte jeg til min Glæde at vi skulde stoppe, jeg havde tænkt med Gru paa Natten, flere Coashe kjøre ellers hele Natten. Altsaa vi standsede slap Hestene løse, man slipper blot Hestene her, binder en Klokke paa en af dem og de andre følge den, jeg gik ind i Huset for at se mig om, i Sandhed jeg var forbavset, Tæppe paa Gulvet, Spisesalong, Gyngestole o.s.v. ja selv Billiard her midt i Skoven. Her spiste vi saa til Aften og efter Bordet gik jeg mig en Tur det var en henrivende Aften efter Solnedgang, omsider blev det Sengetid da vi skulde starte næste Morgen Kl 4½.

Jeg krøb altsaa i Seng, men ukjendt med Forholdene tænkte jeg ikke paa at trække Slør over min Seng og næste Morgen fik jeg at føle, hvad det er at glemme sligt i Australien hvor Moskittorne findes i Milionvis. Imidlertid der var ikke lang Tid til at sørge, vi skulde afsted, og vi fare afsted en Snes Mil, skiftede Heste for atter afsted, skiftede Heste, o.s.v. Et Sted skiftede vi mit i Skoven, her levede en Mand, han havde et lille bitte Telt hans Bord var et afskaaret Træ, hans Stol et dito, hans Vandbeholdning var en Lærredspose, jeg vilde have noget at drikke, han havde kun Vand og Gud for barme sig sikke Vand tykt som Grød, men hvad de have intet andet end den Smugle de kan faa i Floden eller en eller anden Sump, jeg var tørstig som en Hund, jeg lukkede Øjnene og gik paa.

Alt hvad Du ser naar Du saaledes kjører er hist og her en Flok Heste som altid løbe løse, en uhyre Flog af Faar eller Du en enkelt Gang Møder en Pakvogn med 16-18 Heste for eller et Snes Stude, disse Mænd som eje disse Vogne leve paa Hesteryg de have intet Hus, sover paa deres Hest eller i deres Vogn. Hist og her ser Du ogsaa en Kænguru hoppe afsted eller en Emu komme lig en Storvind og saa for resten et uhyre Spektakkel fra de Milioner af forskjelligefarvede Papegøjer som findes i Skovene. Omsider, Tiden gik og glad blev jeg da vi omtrent 10 Mil fra Coonamble mødte en lille Vogn med en Mand i som Kudsken sagde, var Mister Fog. Jeg skiftede saa Vogn og kom i Onkels, hvilket var en stor Vederkvægelse, da jeg var rystet mør. Efter at jeg saa havde hilst paa Onkel, drukket et Glas Øl, som han havde medbragt, kjørte jeg videre og kom velbeholden til Coonamble, hvor jeg blev modtaget af Tante og hendes lille Datter. Ende.

Gjæld hjemme, jeg kan ikke betale den nu men med Tiden vil det komme. Hvad jeg her har skrevet bliver mellem os to og Fader, lov mig det, Familien maa paa ingen tænkelig Maade faa det at vide. –

Det var nu den mere sørgelige Del af skjønt jeg mange Gange er ved at smelte af Hede. Julen her var meget forskjellig fra hjemme kan Du tro, – Juleaften, Forretningen aaben til 12, Syngen, Spillen og Skyden paa Gaderne lig en Nytaarsaften hjemme, Juletræ findes ikke, men hvert Barn hænger sin Strømpe paa Sengestolpen og saa bliver der saa puttet Gaver o.s.v. i dem i Løbet af Natten. Juledag er her lig en Søndag ikke en Smugle af Højtid jeg sov det meste af Dagen og det gjorde for resten hele Familien. – Nytaar er ganske det samme, jeg fik i Nytaarsgave en dejlig Ring samt et stort dejligt Guldur, saa saameget australsk er jeg, har Guldur og en svær Ring. Nogle Aftener spillede Onkel og jeg det gode gamle Spil Maria til stor Moro for Drengene, hver Gang Onkel paa bredt Bornholmsk, det lidet danske han kan er bredt Bornholmsk ”nyta Viv og 10 for siste Stik”. Onkel har lært Børnene ”Her komme de gamle Soldater”, men det er en ynkelig Forestilling de slaar Kryller paa hele Kroppen, men alligevel kan de ikke udtale det. Ligesaa ”Katten og (?) slaas om V(?)”. Lombre kjendes desværre ikke her, Onkel kjender det og er begejstret for det, men desværre vi mangle Makkere. Mine Øjne faldt på mine Hænder – jeg er udslaaet paa Hænderne, Arme, Hals. Det paa Grund af Heden, som have været saa stærk de sidste Dage over 60 Fh, her er en Del Feber i Byen i den Andledning, men jeg vil haabe jeg gaar fri. Mit Öndige skæg er faldet for kniven paa Grund af Varmen.

I Gaar Formiddags kjørte jeg med min Ven Bestyreren i Banken her ud til en Farm hvor vi spiste til Middag, Du skulde se hvilken Frugthave han havde. Druer, Figner alt hvad Du ønsker, jeg aad saa jeg nær havde revnet. Dernæst sadlede vi vores Heste, lade Bøsserne og saa gik den løs i en brændende Hede. Du ved ikke hvor man tørster her, jeg var glad for hver en Mudderpøl jeg kom til, det var altid til at læske Ganen skønt jeg maa lukke Øjnene. Jeg havde et great Fond, som de siger her om noget morsomt, jeg fik fat i en Flok Emuer, det er (?) men Du skal sidde fast i Sadlen, Thi afsted gaar det alt hvad Hesten kan rende over Træer og Buske – kan ikke forstaa at Grenene ikke rev Hovedet af mig, jeg fik ingen af dem, men jeg inhentede dem og var dem ganske nær. Derefter red vi hjem til Farmen for at drikke The og derfra hjem til Coonamble; hvor vi kom Kl 11 dødtrætte. – Det er sandt lille Søster det er jo Din Fødselsdag i denne Maaned, maa jeg gratulere ganske vist kommer det for sent; men jeg kan ikke hjælpe jeg kan ikke gjøre afstanden kortere. – Du ser altsaa Søster, at jeg har det ret rart og haabende i alle ere raske, beder jeg Dig hilse alle Fader, Karna, Brødrene og Søstrene og alle Bekjendte og Du selv maa hilses mange Gange fra Din hengivne Broder Ludolph Marcker, N.S.W. – lille Helga sender Eder Hilsener og øsker Dig mange Gjentagelser af Din Fødselsdag. – Wishing dear Jenne many happy returns of Helga … ”. (et laset brev i flere dele).

Coonamble, 23. februar 1888, N.S.W. Australia. Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster Jenny! Jeg har ventet og ventet men stadig blevet skuffet; Du kan ikke være bekjendt allerede at holde op med at skrive, jeg har kun modtaget et Brev siden jeg kom og det var dateret 22 November. Her i Coonamble er jeg endnu og vil efter al Sandsynlighed blive her en Tid endnu. Hvis Du var kjendt med Forholdene vilde Du kunde se, at man ikke som hjemme er Herre over Forholdene. Her er det saaledes, en Mand er Skovhuger i Dag og om 8 Dage er han Skomager et Par Hundrede Mile herfra. Onkels afærer ere som Du allerede ved, hvis Du da har modtaget mit sidste Brev, meget daarlige. Forretningen drives nu af Kreditorerne i Sydney og vi havde 3 sidste Uger arbejdet meget stærkt for at tage Værdien af Lageret, for resten en kjøn Shilling over 60.000 Kr, vi havde startet 5 Morning og arbejdet til 11 Nat, men jeg har gjort det med glæde der jeg har faaet det ret godt betalt, nu ere vi imidlertid færdige og vænter nu kun paa Afgjørelsen, enten vi skal blive eller forlade Coonamble. If det sker at Onkel forlader her, da bliver Resultatet rimeligvis at vi sender Misses Fog og Børnene til Sydney og Onkel og jeg gaar saa vist paa ind ad Minerne til. Bliver Onkel derimod, hvad jeg nu troer, da tænker jeg at jeg vil for en Tid gaa i et Apothek her for at lære lidt Dentisttry, Tandtrækning o.s.v. Imidlertid er jeg ikke sikker paa nogen Ting, Du maa forstaa, det er kun foreløbige Planer, som maaske er kulkastet inden i Morgen, en Ting er imidlertid vist jeg vil snart, ja saa snart som jeg paa en pæn Maade kan komme fra det, forlade Onkels Hus af flere grunde, hvoraf den største er Tante hvem jeg paa ingen Maade kan bruge, hendes Karakter er langt fra god, hun er værre end Fru Hauchendorff med Hensyn til Børnene og det vil sige en Del, og dertil er hun meget styg imod Onkel, som er det skikkeligste Menneske man kan tænke sig, kun holder han lidt formeget af Praleri og Speritus. Hun er doven, indbilsk, fordrer alt uden at tage Hensyn til Forholdene i Øjeblikket o.s.v. kort sagt jeg kan ikke lide hende, skjønt jeg ikke kan sige andet end, hun gjør alt for mig.

Jeg synes kjære Søster at jeg havde en hel Del at fortælle, men nu kan jeg slet ikke finde noget som kan interessere Dig, Du skrev gankse vist at alt som vedkom mig interesserede Eder, meget smukt sagt, men det holder ikke Stik det kan for Eksempel ikke interessere Dig at min Ridehest er Syg og det er det som optager mine Tanker for Øjeblikket. Naar jeg en Gang kommer hjem skal Du se mig tøjle en Hest, her lærer man at ride, kan Du tro. Her er man bogstavelig talt født paa Hesteryg og siden levet hele deres Liv der, Du ser Drenge fra 2 Aar og op efter gaa saa hurtigt Hesten kan rende. I den sidste Tid har jeg ikke redet meget undtagen om Søndagen, hvor alle ere ude enten kjørende eller ridende.

Vi har haft en forfærdelig Mængde Regn saa meget, saa her har falt mere i de sidste 4 Uger end der ellers falder i et helt Aar, men det er kun godt thi det vil give bedre Tid med mere Penge. Floden voxede saa stærkt efter Regnen saa her var frygt for Oversvømmelse men det skedte dog ikke her; men de har haft det mange andre Steder. Før Regnen havde vi meget stærk Tørke og naar det har været Tørke en Tid hersker der altid store Ildebrande jeg har allerede set flere af dem. Du ser saa langt Øjet rækker kun Røg og Flammer, her er Græs paa lange Strækninger mer end 4 Fod højt og naar det er tørt kan Du tro det kan brande. Slige Brande dræber for det meste Mængder af Kreaturer, Heste, Faar o.s.v. Apropos Faar, vi synes hjemme at Jonson Kanikegaard havde mange Faar, men hvad mener Du om her er en Mand som have 2 – 3 – 400.000 Faar en kjøn lille Flok kan Du tro.

Jeg er nu ret godt kommet efter det engelske, skjønt jeg har meget at lære endnu, men jeg kan nu forstaa saa godt som alt og kan gjøre mig forstaalig. Onkel er tilfreds med mig og mener snart at Sproget ikke vil hindre mig i at tage fat paa noget. – Du skrev i Dit Brev om jeg ikke kunde finde noget til at fordrive Kaninerne med her, men det er ikke saa let thi de findes her i Milioner and Milioner og spredte over saa godt som hele Australien, en kjøn Strækning til, dertil er der mange som arbejder, Du har maaske set at Rastour ogsaa prøver med sin Rolera og jeg er lidt bange for slige. Mand som Ronmerenter(?), det er ½ Milion at vinde, saa havde jeg Penge til at foretage Experimenter, All reigth jeg vil prøve det men nu er det haabløst der bliver ingen ½ Milion af denne Gang, men det kommer nok.

I min Skoletid lærte jeg at jeg ikke maatte skrive for mange jeg eller tale for meget om mig selv i et Brev, men Du maa undskylde mig, jeg ved ikke andet end tale om mig selv. Der er en Ting som Du maaske ikke vil tro det er, det falder vanskeligt for mig at skrive, jeg blander Sproget ved ikke hvad er dansk or engelsk jeg kan godt forstaa at Folk kan glemme Sproget, det vil sige naar de have talt det en Dag er de perfekt igjen. Du skulde se hvorledes Onkel maa lede og lede for at finde de danske Ord hvormed han godt kan forstaa dansk naar jeg taler det. Min Tid her gaar ellers ret godt kun er Aftenen noget lang, de faa unge Mennesker jeg kjender ere alle sammen spillende Billiard om Aftenen, en stor Sport her. De faa Damer jeg kjender ere alle i Sydney i denne Tid. Du ved de ere der i Sommertiden. Jeg gaar ellers paa Jagt og sligt hvad jeg kan finde paa, har set 3 Hestevædeløb siden jeg kom her eller i Nærheden er Vædeløb hver Uge. Du ved de ere Sportsgale her, mange Mennesker leve af deres Vædeløbsheste jeg kjender en Mand han tjente for Ex 52.000 Kr sidste Uge. – Tante er just kjørt ud nu, hun er omtrent daglig ude at kjøre med et dejligt lille Kjøretøj, som jeg ogsaa undertiden bruger for at kjøre med Helga. Apropos Helga har Du modtaget hendes kort kunde Du forstaa hvad hun skrev i mit Brev?

Ja, lille Søster som Du ser, befinder jeg mig overmaade vel Vejret er meget koldere nu, men jeg kan ikke nægte andet end jeg gjærne vilde høre lidt oftere hjemme fra hvorledes i leve og om i alle ere raske o.s.v. – Jeg kommer just til at tænke paa August, lad mig vide alt om Onkel Ludolph da det interesere Onkel meget. Opskriften paa Spritpapiret er 1 Del Salpeter opløst i 4 Dele Vand, Filtrerpapir dyppet heri med Forsigtighed og tørret makes Spritpapir. Hils ham mange Gange fra mig ogsaa de andre Brødre Andreas og Schack, naar Du skriver da hils Tanterne og alle i Kjøbenhavn samt hele Nexø. – Nu lille Søster haabende Du, Fader, Karna og alle ere raske sender jeg Eder alle min kjærligste Hilsen og beder Eder være forvisset om at jeg er rask og all reigth. Endnu en Hilsen fra Din Broder Ludolph, Australia. Hilsen fra Alle her! – Du ved Jenny at jeg havde et Kort over Kjøbenhavn, jeg vilde være Dig meget forbunden hvis Du vilde sende mig det naar Du tager Bindet af troer jeg Du kan sende det i et Brev. Din Broder”.

Nexø, Bornholm, 3. marts 1888 skriver Jenny til Lut., det er en måned siden de har hørt om Luts ankomst til Coonamble. (dette og øvrige breve fra Jenny skrevet med gotiske håndskrift kan jeg desærre ikke tyde)

15. marts 1888. (BM)

Oversættelse til engelsk (af Jørgen Fog) af Schmidt Fischers anbefaling af 1. maj 1886.

København, 12. oktober 1888. Brev til Jenny fra Andreas.

”Kjære Jenny! Af gammel Vane adresserer jeg mit Brev til Dig. – Som bekjendt kom jeg til Rønne forrige Lørdag Aften Kl. 10. Efter at have hilst paa Hotel Rønnes Beboere, gik jeg, ledsaget af Georg Stoeckel til Damperen, hvor jeg imidlertid fik den Besked, at der ikke var Tale om at Sejle de første Par Timer. Jeg fik en Køje anvist og dinglede i den (Damperen gyngede nemlig allerede ganske godt trods sine Fortøjninger) for at øve mig i Søsygen. Uagtet Skibets Knagen og Skuren opad Bolværket faldt jeg dog i en blidelig Slummer, men hvorlænge var Adam i Paradiset? C. 3 Timer; thi henad Kl. 2 vaagnede jeg ved, at mine Fødder og mit Hoved skiftevis pegede ret ud mod Polarstjernen. Det er en løjerlig Fornemmelse, saaledes at svippe frem og tilbage, ligevis som en Kompasnaal. Og Følgerne af denne Svippen og disse Fornemmelser udeblev allerhøjest 5 Minutter. At beskrive min Tilstand med Ord vil falde vanskeligt; jeg vil derfor prøve at illustrere dem: (4 små tegninger af søsygetilstanden).

Jeg har vist glemt nogle enkelte Ting derhjemme, ja, jeg behøver jo ikke at sige vist; thi jeg ved med Sikkerhed, at jeg har efterladt en Svamp og en Urnøgle. Den sidste overdrager jeg til Georg som Erstatning for en Urnøgle, han overlod mig i Rønne. Vil han ikke have den, saa maa I sælge den som gammelt Metal; thi jeg har ikke Brug for den. – Min Retourbillet blev vel opbevaret? Jeg hørte nemlig fra flere Sider, at den kunde blive godgjort, og saa er der jo ingen Grund til at rynke Næsen ad de 5 Kr., men det vil vist være fornuftigst at forhøre snarest muligt. – Hvorledes gaar det August med Høsten? Det er jo et fortvivlet Vejr. I alt Fald her regner det næsten hver Dag. – Jeg sagde til Bjørg, at min Adresse var den gamle indtil d. 15 ds. Flytnigen kom imidlertid nogle faa Dage før, jeg havde beregnet, og nu boer jeg : Schacksgade No 3, 1 Sal, K. Onkel Schack og hans Familie har jeg hilst paa; de har det godt; men den øvrige Familie har jeg endnu ikke set. – Hils og vær hilset fra din hengivne Broder AAMarcker. – Syv Mil i Timen!”.

Nexø, 15. oktober 1888. Brev til Ludolph fra Jenny. (originalen findes som fil)

”Kjære lille Lut! Vi længes saa inderlig efter at høre noget fra Dig; ganske vist fik vi en Hilsen gjennem Andr. For en Maaneds Tid siden, men efter den længes vi kun saa meget mere efter at høre, hvordan det videre gaaer Dig. Jeg var for resten saa glad ved at dit Brev kom den Gang, For Fader gik og havde saa mange Bekymringer, fordi der ingen Efterretninger kom fra Dig. – Da Brevet til Andr. kom, var jeg i Kjøbenhavn; siden har And. været hjemme en kort Tur og vi have oftere drøftet det, vi kunne ikke rigtig blive enige, Gud give, det var mig, der havde Ret. And. mener, at Du er meget forknyt derover, jeg har derimod slet ikke faaet det Indtryk, og jeg gaaer i den Indbildning, at jeg kjender lille Lut nok saa godt som Andr. Ja, forstaa mig nu ret, – jeg kan godt indse, at der er meget, der er alt andet end morsomt for Dig og at Du har maattet have mange Skuffelser og mange Bekymringer, siden Du kom til Australien, men jeg tror at Du ogsaa har vidst at tage disse Tilskikkelser som noget, der saa vel maatte være mest tjenlig for Dig, og, som Du selv har skrevet, ”med oprejst Pande” – at Du til den Tid i det Mindste, da Du skrev hint Brev, ikke havde haft Modet, men endnu med frejdigt Haab saae Fremtiden imøde, om det end stod Dig klart, at Du fremdeles vilde faae meget at Kjæmpe imod, – at Du altsaa, kort sagt, ikke var, hvad man kunde kalde forknyt.

Skulde det imidlertid være saa, kære Lut, at Andr. virkelig seer dybest, at Læsset har været eller for Fremtiden bliver Dig for svært, at Du ikke synes om Forholdene i det Hele taget derovre, der kunde jo være mangt og meget i Vejen, som vi herhjemme ikke kunne have nogen Anelse om, ja saa maa Du endda ikke blive forknyt, Broder min, men altid huske paa, at bliver det Dig for drøjt, har Du jo dog til enhver Tid den Udvej, at Du kan rejse hjem igjen. – Du har jo da et Hjem, som Du kan tage til, indtil Du atter kan faae noget at gjøre, Du er ung, der fandtes vel nok, naar det gjaldt, en Virkekreds for Dig også herhjemme og der var jo ingen Mening i, at Du gik der over i det fremmede Land og sled Dine bedste Dage op i Utilfredshed med Dine Kaar og stræbende efter et Maal, som det maaske slet ikke var Bestemmelsen, Du skulde naa. – Det vilde da være det Dummeste, Du kunde gjøre, lille Lut, hvis Du i misforstaaet Stolthedsfølelse tog en Bestemmelse, som den Du anførte i Dit Brev til Andr. ”tjente Du ikke Noget, saa kom Du aldrig hjem igjen” – thi Ingen har som sagt, givet os Brev paa, at Du skulde kunne vinde en Formue derover, og ikke sandt, man kan jo ogsaa leve glad og tilfreds med det mindre.

Gaar Du derimod frem med Frejdighed og godt Mod, som jeg altid har troet, ja, saa har Du jo Lov til at sætte Maalet saa højt Du vil, – det kan der jo ikke være noget galt i, naar man kun tager det paa den Maade, at kan man vinde hvad man attraaer, saa tager man imod det med Glæde og Taknemlighed, men kan man det ikke nu, saa finder man sig ogsaa i det og taber ikke derfor Modet. Sund og rask har Du jo hidtil været – en god Helbred og Tilfredshed er en stor Skat, mere værd end Alverdens Guld?

Og nu med Hensyn til Onkel. Du skriver, at Du jo i de første Aar ogsaa maa arbejde for ham og hans Familie, da han ikke selv er skikket til det. – Ja, Kjære Lut, det er jo en smuk og rigtig Tanke den, Fader har jo ogsaa i sin Tid opfordret Dig til at gjøre i saa Henseende, hvad Du kunde, men det kan jo da ikke være Meningen saadan, at Hensynet hertil skulde være det Bestemmende eller være Noget, der paa nogen Maad kom til at gribe forstyrrende ind i Dine Fremtidsplaner og saaledes kunde komme til at faae Indflydelse paa hele Dit Liv, det antager jeg heller ikke, Onkel vil tage imod. Vi forstaa det for resten ikke rigtig, naar Du paa den ene Side skriver dette og det paa dets anden Side kunde synes, som I, Onkel og Du vilde begynde i hver sin Stilling, men det faae vi vel Klarhed paa, naar Du skriver igjen.

Lad mig, mens jeg husker det tilføje, at nu maa Du lille Lut ikke af dette her tage Anledning til for Fremtiden at undlade at skrive om Dine Forhold eller pynte paa Sagerne, af Frygt for, at Du skal blive misforstaaet eller fremkalde Ængstelse, jeg beder Dig inderlig om til enhver Tid kun at fremstille Alt, som det virkelig er og lover Dig lige saa bestem ikke derfor at nære utidige Bekymringer, jeg kommer nu ikke saa let fra, at Lut nok med Guds Hjælp klarer Sagen, selv om det somme Tider seer lidt broget ud.

Saa langt var jeg kommet, da vi modtage Dit Brev skrevet fra Burwood. Du vil forstaa, at vi blev meget glade ved det. Gud ske Lov, at det har ordnet sig godt for Dig, Lut. Kunde vi blot sige det Samme med Hensyn til Onkels, men det er jo kun sørgeligt. Stakkels Onkel og stakkels Tante! Jeg er dog glad ved, at Du foreløbig i det Mindste bliver i Nærheden af dem, saa Du kan se til dem en Gang imellem. Jeg skriver saa til Tanterne en af de første Dage, men jeg troer ikke jeg vil berøre hvad der er den egentlige Grund til Onkels nedbrudte Helbred, jeg vil kun sige, at han er syg og ikke kan arbejde, hvorfor der maa tænkes paa om Tante skulde kunne udrette noget. Det Samme har jeg sagt til Brødrene; de have somme Tider en saa ejendommelig Maade at tage Tingene paa, saa jeg troer helst, jeg maa lade det blive derved foreløbig.

Bøgerne har Du vel rigtig modtaget.  Brødrene besørgede dem jo til Dig. Anatomien blev jo kun sendt for kort Tid siden, da den først maatte forskrives fra Tyskland; der fandtes ingen ordentlig paa Dansk, blev der erklæret fra flere Sider. Jeg frygtede for, at det skulde generer Dig for meget med det engelske Sprog, men Laurits og Cand Johnsen raadede saa bestemt til at tage den. Den var for resten dyr, jeg synes Joh. sagde 15 kr., men det har jo mindre at sige naar den blot kan komme frem til Dig, men nu kommer det an paa, om han kommer det over. Han kom da saa vidt da han var hjemme, at han blev fotografert, jeg spurgte om det ikke var bedst, at jeg fik et Billede at sende Dig, naar jeg skrev, men han vilde selv gjøre det. – Han, Andr., kom forleden rigtig og overraskede os, vi vidste Intet før han stod her. Han var kun hjemme en 8- 14 Dages Tid, men talte om Muligheden af, at han kom igjen til Julen. Hvis han nu blot ikke er blevet altfor bange for Søturen, det var en meget stærk Storm den Dag han rejste og Du veed, at han er meget søsyg. Vi havde Brev fra ham igaar, det havde været en forfærdelig Tur for ham. Han var for resten saa glad og tilfreds denne Gang og det uagtet det omtrent hele Tiden var Regn, saa han bestandig maatte sidde ene hjemme hos os. – Georg Støckel kommer hyppig her, da han for Tiden er paa Postkontoret her i Nexø; han har for i Vinter byttet med Schjøth; til Foraaret skulle de begge ind som Soldat.

Hvor det egentlig var forfærdelig længe siden, jeg skrev til Dig, Lut; ja, Du har da faaet mit Brev fra Tønsæt i Norge? Det har Du vel nok, og Du veed altsaa, hvilken mageløs dejlig Rejse, jeg har haft. Ja, Du kan tro, jeg saa og oplevede meget paa den Tur. Vi gjorde Bekjendtskab med en Mængde Mennesker og havde det i det Hele taget overordentlig fornøjeligt. Det blev for resten en længere Tur, end der fra først af var Tale om, jeg var borte fra Hjemmet i hele to Maaneder, men de sidste halv Snes Dage vare jeg i Kjøbenhavn for at se Udstillingen* m.m. Der var en norsk Dame, der tog med Tanterne hjem og hun og jeg færdedes saa omkring sammen. En Dag var jeg sammen med Mørch hele Dagen, han havde skrevet til Fader og bedet om jeg maatte blive i Kbh. et Par Dage længere, da han gjerne vilde tale med mig. Han havde jo saa meget at fortælle angaaende den ulykkelige, Forlovelseshistorie. Og saa kan Du tænke Dig Skjæbens Drilleri: Paa Udstillingsterrænet, der jo var saa uhyre stort og omfattende, at jeg og alle andre bestandig forgjæves søgt efter Venner og Bekjendte, som man med Bestemthed vidste var derinde, der løb han og jeg 2 Gange bogstavelig i Armene paa Byfoged P. med Frue og da vi for at undgaa yderligere Sammenstød og efter mange Omskiftelser endelig landede i Theatret om Aftenen, kan Du nu tænke Dig saa galt, saa sidder de paa Pladserne umiddelbart bag ved os. – M. var saa daarlig tilsidst af bare Befippelse, saa han var til ingen Ting, hvad mig selv angaaer, var det det Værste, at jeg bestandig kom til at le saa forfærdelig af den tragikomiske Situation, – men Brødrene, Tanterne og hvem der ellers derover hørte Historien i alle dens Enkeltheder syntes, det var noget af det Forunderligste, de havde hørt.

Fra Familien i Kbh. er intet Nyt at melde. Med Tante Augusta er der desværre ingen Udsigt til Bedring; Tommerup og Laur. stemme bestandig ikke rigtig godt – det er kjedelig for dem begge to og Fejl er der nok paa begge Sider. Hans Ven, Johnsen, er jo flyttet ud og boer hos ham – Joh. boede ogsaa der den Maaned, han var i Kbh. – Onkel Schack er flyttet, det er jo bestandig Daarligheder der, Tante er ussel; i forrige Maaned blev Marie konfirmeret; Christian har været her hos os i et Fjerdingaar, nu er han flyttet op til Aug., hvor han skal blive i Vinter; – han gaaer saa i Skole og til Præsten deroppe og skal saa Konfirmeres i Poulsker til Foraaret; der skulde gjøres et Forsøg paa at faa ham rask, han staaer meget tilbage, da han kom til os havde han ikke været i Skole i et helt aar.

Jeg er saa glad ved at min Hovedpine har været saa omtrent helt borte baade i og efter den Tid, jeg var i Norge, maatte det kun blive af nogen Varighed. – Tante Laura havde vist ogsaa godt af Turen, og nu har hun jo faaet sin Afsked, saa nu haabe vi, det maa blive bedre med hende. Men Indtægterne blive jo nu betydelig forringede, dog gik det jo særdeles godt an for dem, hvis de blot ikke havde den Onkel Schacks Familie, men den sluger jo en altfor urimelig stor Part. Onkel Conrad og Tante Bjørg har det omtrent som sædvanlig, men selvfølgelig dog bestandig ned af Bakke. Nu er da Fru Schjønning død. Jeg troer, hendes Mand var den Eneste, hvem det kom overraskende, alle andre vare jo for længst paa det Rene med, at det snart maatte komme saaledes. Det er jo et haardt Slag for dem – med alle sine Skavanker var hun jo sjælden opofrende som Hustru og Moder. Alle ti Børn vare samlede til hendes Begravelse i Fredags, – Vilhelm i Soldateruniformen. I disse Dage er han færdig med Tjenesten, – jeg veed ikke, hvad han saa skal. Axel S. har nu atter gaaet ledig et halvt Aars Tid, han skal dog nu have faaet en Plads, men den skal først tiltrædes efter Nytaar. Men atter finder de paa Kunster, han har gaaet og læst Latin og skal nu i sine ledige Timer forberede sig til Studenterexamen, i hvad Hensigt? Og hvem betaler Gildet? Spørger alle Mennesker.

Du har flere Gange omtalt, at Du har haft Brev fra Din Ven Worm og hans Ingeborg. Det passer ikke med hvad Andreas fortalte og som han var overbevist om var paalideligt: at Fader, Capt. W., kort efter den ulykkelige Affære havde tvunget Sønnen til at hæve Forbindelsen, et Skridt man meget dadlede mellem hans Kollegaer. Hvis Forbindelsen desuagtet bestaaer, maa det altsaa være hemmeligt mellem de unge Mennesker. Andr. havde været sammen med Capt. W. paa Skydeskolen.

I søndags havde vi Besøg af Marie Sonne og hendes Kjæreste. Den unge Mand gjorde et sjælden tiltalende Indtryk, det er meget ubegribeligt, at han har kunnet gaa hen og forlove sig med hende, man faaer Indtrykket af, at hun er mere pjanket og forviltret end nogensinde. – Faders Kjøbenhavnsrejse blev der da Intet af; men for øvrigt vare vi enige om, at Udstillingen vist meget snart vilde have trættet ham. Der var jo en saa overvældende Masse af dejlige Ting, saa man navnlig fra ældre Folk meget hyppig hørte udtale. ”Lad os bare være fri for at komme der mere”. Sikkert er det, at Fader meget kunde trænge til en (saadan) Rekreationsrejse, men den skulde være af en hel anden Beskaffenhed. Søstrene vare derover begge to, som jeg nok fortalte Dig i mit sidste Brev.

Medens jeg var i Norge, var Schack med Kone og Børn hjemme i en Maaneds Tid. Jeg fik dog hilst paa dem, da vi vare et Par Dage sammen i Kbh., da de rejste hjem igjen. Det er to søde Smaapiger, de have; men den Mindste har desværre været meget syg, en Hjernesygdom, Gud give, det ikke skal have nogen varig Indflydelse paa hendes Hoved. – Margrethe havde forandret sig en hel Del, ikke til sin Fordel, efter hvad de alle sige. Hun har vel haft det for godt, tænker jeg. Sparsommeligheden og Ordenen kneb det stærkt paa denne Gang. Men det Værste var næsten, at hun var så ubændig i sin Behandlign af de smaa Børn. Godt er det at hun er god mod Schack, i det Mindste gaaer det nok an. Der er Tale om, at Sch. skulde forflyttes til Fiskerlejet Vang her paa Bornholm; det kunde være, det blev anderledes med hende, naar hun kom under andre Forhold, jeg troer dog hun er ret godhjertet, naar det kommer til Stykket.

Karna beder mig hilse Dig mange Gange og det Samme gjøre jo alle de andre. Fader synes, siger han, ligesom Du selv at det vilde være ufornuftig at sende de Kroner, Du kunde lægge tilside, gjem nu paa dette Tidspunkt. – Jeg har endnu ikke faaet nogen rigtig Besked om, hvorledes det vilde forholde sig ved Sending af Aviser, skjøndt jeg flere Gange har spurgt Georg om det, kan man med nogen Rimelighed sende nogle, skal vi nok gjøre det. – Lev saa fremdeles vel, kjære lille Lut, og modtag til Slut de kjærligste Hilsener fra Din hengivne Søster Jenny Marcker.” (brevet fortsætter i margenen)

”Hils Onkel og hans Familie fra os! Først for en otte Dages Tid siden rejste Fru Høber atter over til sin Mand i Amerika. – A propos har Du læst om det skrækkelige Sammenstød i Nærheden af Newyork mellem Gejser og et andet af Thingvalleliniens Skibe? – Da jeg var nede at følge Helene ombord, var der ogaa en ung Pige her fra Byen, der skulde til en Broder i Californien; hun var saa mageløs fortvivlet, uden vel selv at vide hvorfor, hendes Fader, der er Smed hos Strand, havde meget modsat sig hendes Rejse, da han havde bragt hendes Tøj ned, gik han hjem og hængte sig, det bliver da en skrækkelig Efterretning for den stakkels Pige. Robert Kejser, tidligere i Gudhjem, har kjøbt gamle Harilds Ejendom og skal nok til at begynde en større Handel med Sæd etc. der. – Larsen på Apotheket bad mig forleden at hilse Dig; – Tak for Violerne;” (Andr., Aug., Sch.og Johs. er henholdsvis brødrene Andreas, August, Schack og Johannes)

(*’Udstillingen i 1888’ eller ’Den Nordiske industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888’)

København, 2. november 1888. Brev til Jenny fra Andreas.

”Kjære Jenny! Nu er min Adresse: Vesterbrogade No 11.a. 4 Sal til højre. Der er kun et sikkert Middel mod ikke at glemme noget, man har forsat sig, og det Middel bestaar i at gjøre det strax. I Henhold hertil har mit Brev faaet den lidt ejendommelige Begyndelse, der minder om at springe paa Hovedet ud i Vandet, naar man bader. Imidlertid mærker jeg allerede Ulæmperne ved den Begyndelse, i det jeg mangler noget at slutte med. Hvis Du mener, at det er noget tidligt at tænke paa Slutningen. (Er for Resten en god Slutning ikke nu om Stunder noget af det første, en Dame tænker paa? I alt Fald noget af det vigtigste er det i hendes Tanker. Jeg vil dog gjøre en Undtagelse med Bjørg, thi hun er ikke bange for at optræde noget flad, selv i Herreselskab, saa ser jeg mig desværre nødt til at indrømme Rigtigheden af den Opfattelse; men jeg venter da ogsaa, at Du indrømmer Berettigelsen til i dette Tilfælde at tænke paa en snarlig Afslutning, naar jeg betroer Dig, at jeg ikke har mere at skrive om. Men i øvrigt kan Du som Dame vel ikke have noget imod, om ogsaa Slutningen skulde blive lidt uforholdsmæssig lang. I denne Sammenhæng vil jeg nemlig, inden jeg holder op, gjøre Dig et Spørgsmaal. Ikke et saadan forslidt Spørgsmaal som: ”Hvad skete i Begyndelsen?” thi da vil Du naturligvis strax svare: ”Da blev Verden skabt”. Mit Spørgsmaal lyder saaledes: ”Hvad skete i Slutningen?” Da Du rimeligvis bliver mig Svaret skyldig, saa skal jeg hjælpe Dig. Svar: ”Der smeltede Smørret”. For at Du ikke skal tro, at jeg er bleven sindsforvirret, maa Du vel ogsaa have Forklaringen.

Den lyder saaledes. For et Par Aar siden laa paa Hospitalet her i Byen en ung Mand paa Feberkost. Hans Kjærreste ynkedes over ham, og for at raade Bod paa den smalle Kost, gjorde hun det samme, som saa mange baade før og efter hende: hun smuglede Fødevarer ind til ham. Man fattede imidlertid Mistanke til hende, hvorfor hun, da hun en Dag som sædvanlig saa til sit Nusseben, blev visiteret. Det viste sig da, at hun havde indrettet sin Tournure til et transportabelt Proviantmagasin. Ideen var god, men ikke tilstrækkelig gjennemtænkt. Smørret var nemlig smeltet! Smeltet Smør bringer mig for Resten paa Tanker om Fisk, Fisk om Ulk, Ulk om mit Nederlag paa Overfarten fra Rønne til Kjøbenhavn, og dette atter om Safran i Hjærtekulen. Jeg ved ikke om I har fundet for 10 Øre Safran paa Spisebordet? Da jeg kort før min Afrejse indtog det sidste Foder, lagde jeg det meget omtalte Safran paa Bordet ved Siden af mig i den Hensigt at putte det i Vestelommen, og paa et senere Stadium i Hjærtekulen. Dersom I ikke har fundet det, maa det enten ligge der endnu eller ogsaa har Kvik spist det. Vil Du derfor hilse Fru Gornitzka, at jeg ikke ser mig i Stand til at udtale mig om for 10 Øre Safrans vidunderlige Virkning i en Hjærtekule. Kun saa meget kan jeg bevidne, at paa Afstand virker det ikke mod Søsyge. – Din hengivne Broder AAMarcker. – Pakken har jeg modtaget”.

København, 21. december 1888. Brev til Jenny fra Andreas.

”Kjære Jenny! Atter er jeg desværre kommen bagefter med mit Brev. Og dog stod Beslutningen om, at i Aar skulde jeg da skrive i passende Tid urokkelig fast – saa tænkte jeg i al Fald. Helt uden Spor af Fremgang til det bedre er den Beslutning dog ikke bleven i det jeg nogle Dage før Jul gav mig i Kast med et Brev, der efter den lagte Plan vilde have faaet en formidabel Udstrækning nu det var bleven fuldført. Det fik imidlertid samme Skæbne som Marmorkirken. Uvist af hvilken Grund! Blev det aldrig fuldført. Ruinerne af det ligger nu i Kulkassen. Selv om jeg havde faaet alle Landets gamle Kobberkjedler, vilde jeg ikke have fortsat det en Gang afbrudte Arbejde. Ens egne Breve taale ikke at gjemmes, de ligge og blive saa vamle. Du troer rimeligvis at det, som jeg her har fortalt, er en Historie, lavet for Tilfældet, bare Udflugter. Det kan jeg ikke fortænke Dig i; thi det samme vilde jeg være tilbøjelig til at tro, hvis nogen anden skrev saadant til mig. Men Du kan nok indse, at for mig, der altid har været saa efterladende med at skrive, spiller det ingen stor Rolle om Du troer, at der har været et saadant Brev paa Stabelen eller ej. I alt Fald kan det ikke være mig saa magtpaaliggende, at der bliver Anledning til at stikke en Plade ud for at redde mig. Da Du nu ikke kan tvivle om, at Brevet har existeret, saa vil jeg fortælle Dig, at det bl.a. indeholdt nogle Ønsker om en god og fornøjelig Jul, samt en Meddelelse om at jeg ikke kom hjem i Julen. Til begge Dele, saa vel Ønsker som Meddelelsen om min Ikke hjemkomst knytter sig nu væsentlig kun den Interesse, at de komme for sent.

Derimod turde det endnu være tidsnok at ønske Eder alle et glædeligt Nytaar. Ønsket er velment og saa indholdsrigt, at I hver især kunne tage saa stor en Portion deraf, som I mene uden Overdrivelse at have Brug for. Fremdeles siger jeg Eder Tak for det gamle Aar, for den Sags Skyld ogsaa for i Fjor og i Forfjor, hvad jeg mulig i sin Tid har forsømt. – Juleaften tilbragte jeg hos Onkel Schacks. Han og alle hans leve ved det gamle, og det samme gjælder den øvrige Familie. Med Tante Auguste bliver det nok værre og værre forsaavidt det da kan blive værre. Naar jeg kommer ud til Laurits, spørger jeg ikke længer om hendes Befindende. Jeg ved jo i Forvejen, hvad Svaret vil blive og det piner kun ham at tale derom. Han søger jo saa godt som muligt at holde Humøret oppe; men jeg troer ikke, at det altid lykkes ham. Jeg har ogsaa en Følelse af, at Hintzes som dog er hans nærmeste Familie, ikke er for ham hvad de kunde være, de leve kun for deres Penge.

Til Slut sender jeg Dig en Julenød, som Du maaske kan have. Din Julenød med at knække: Der er et Tal, som har den Egenskab, at det bliver 6 Gange saa stort, naar man bytter dets to Halvdele om. Find Tallet. – Du ser nok, at Tal tagne i Flæng ikke har den Egenskab F.eks. 4/7 – 7/4 – 16/73 – 73/16 – 928/831 – 831/928 o.s.v. Du nytaarshilses paa det kjærligste fra Din hengivne Broder AMarcker. – Dette Brev saa Dagens Lys i Gaar Aftes – Det (de ovenstaaende Linier, mener jeg) er noget Vrøvl. Dagslys om Aftenen – nej, den skær ikke, men Du er vel saa begavet at Du dog forstaar Meningen deraf. Pakken og Dit Brev kom i Morges. Tilfældig har mit Brev faaet en saadan Form at det, naar der tilføjes en Tak for nævnte Rariteter, godt kan tjene som Svar. Dog vil jeg – uden at binde mig til en bestemt Tid – bebude et nyt Brev. – Ikke for at blande mig i mig uvedkommende Ting, men for at hindre at I skulle identificere mig med Fabrikanten, som har afsendt Støbegodset, vil jeg bede Fader om at adressere sin Tak til to Kvinder paa Nørrebro. Jeg har faaet Indbydelse fra de samme to til i Aften, da jeg rimeligvis ingen Cigar faar, vil jeg tage en Skraa i Lommen”.

Nexø, 17. januar 1889. Brev til Ludolph fra Jenny.

”Min Kjære Broder! Dette her er sandelig kjedelig, jeg ved ikke hvad vi skulle gjøre for at Brevene til Dig kunne komme frem, – nu maa vi prøve at lade dette anbefale, saa gaa de sikrere, siger Georg. Tidligere kom jo altid Brevene frem – mon det ikke alligevel er saaledes, at det er alle de sidste Breve, der endnu være adresserede til Coonamble, som ikke ere komme Dig ihænde. I det sidste Brev jeg sendte Dig, 12 Dcbr., bebudede jeg, at vi vilde sende Dig et Hefte Billeder eller noget saadant, som Du heller ikke har modtaget, men det er nu af den gode Grund, at de slet ikke ere blevne sendte endnu. Vi vare lige ved at pakke dem ind til Dig, da vi modtoge Dit sidste Brev, der blandt andet viste os, at Du ikke var paa det Rene med, at man ikke har Lov til at sende et eneste Ord i hvad der gaaer med Posten som Korsbaandsforsendelser – vi bleve derfor enige om, at det var bedst at vente med at sende dem, til jeg havde faaet skrevet og gjort opmærksom paa dette – for at du ikke atter skulde føle dig skuffet ved at modtage nogle Billeder, hvormed der endikke fulgte en Hilsen hjemmefra.

Nu ved Du det og husker paa det for en anden Gangs Skyld; – det overholdes meget strængt – her var jo en hel Historie med Fru Høberg, fordi hendes Mand havde skrevet en Hilsen i en Avis, han sendte hende paa den Maade.  Du kommer derved til at blive lidt uretfærdig mod Broder Johannes, lille Lut, – ved at tro, at det var af Ligegyldighed, naar han ikke sendte en Hilsen med Bøgerne, lige som jeg ikke troer, at der skulde ligge en Paamindelse af Betalingen i hans Notering af Prisen. For resten var det nu ogsaa Johannes, der rendte omkring og besørgede de første Bøger afsendt fra Kjøbenh., – Basse holdt sig den Gang fuldstændig passiv, – han mente vel, at Joh. forstod bedre at faa det ordnet.

Tak for Dit sidste Brev; – det var saa morsomt, at vi netop modtoge det Nytaarsdag. Jeg havde skrevet strax efter; – men Du kan tro, Lut, at det ny Aar har bragt meget der har lagt Beslag paa vor Opmærksomhed og saa render Tiden jo fra En. – I forrige Uge var hele Byen optaget af Sørgebudskabet om Inspektør Skrydstrups Død, Begravelse, Krandsebinden o.s.v. Sk. døde pludselig under et politisk Møde i Svaneke; – han stod paa Talerstolen og talte om Sønderjyderne, hans Landsmænd, – der i Parenthes bemærket i denne Tid bliver behandlet paa den mest uforskammede og oprørende Maade af Tyskerne dernede – da han pludselig faldt om, ramt af et Hjerteslag, og var død med det Samme. Hans Familie er meget fortvivlet og hele Byen tager, som sagt, Del i deres Sorg, – med alle sine Smaaskavanker var Sk. jo et elskværdigt og rettænkende Menneske. Foruden Tabet af Ægtefællen og Faderen kommer ogsaa dertil for de Stakler dernede, at deres pekuniære Stilling er saa forfærdelig undergravet, at Vorherre maa vide, hvorledes det skal ordne sig for dem; – man antager almindelig, at alting vil blive solgt fra dem. Underlig nok kom Sk. op et Par Dage før sin Død og bragte os sit og sin Kones Billede; – ligesom alle Mennesker ere enige om, at der var noget sjælden tilfredst og venligt over ham mod det Sidste. Der har vistnok aldrig været samlet saa stort et Følge i vor Kirke; – Provsten fremhævede, at den sidste Gang han havde talt med Skr., havde denne ytret, at han fremfor alle andre Psalmer foretrak den: ”Livsalig, Livsalig hver Sjæl som har Fred”, men ingen kjender Dagen, før Solen gaaer ned o.s.v. – Sk. havde ogsaa nogle Dage, før han døde, gaaet hen til Maren Schjøth og bedt hende om at sy en Kjole, som han vilde overraske sin Kone med til hendes Fødselsdag, det var vist Dagen før Begravelsesdagen, men det maa helst være en sort Kjole, havde han sagt, den kan hun altid faa Brug for. Han døde for resten paa Axels Fødselsdag. Denne Axel, har heldigvis faaet en ret god Plads i Kjøbenhavn. Han var naturligvis hjemme til Begravelsen, ligeledes vare to Brødre til Skr. her. – Samme Dag som Skr. døde fik Arestforvarer Holms Enke Underretning om, at hendes Søn, Herman H. var falden ned og havde slaaet sig ihjel. – I dag er Støckel blevet begravet.

Ved at saa mange Breve ere gaaede tabte, ved jeg jo snart ikke, hvad Du ved og ikke veed. I et af mine sidste Breve fortalte jeg Dig, at Tante Jette endelig var blevet udfriet fra sine Lidelser, og ligeledes at Støckel ogsaa var daarlig, ja meget daarlig, men at han desuagtet tænkte paa en Rejse til Syden. Han kom imidlertid ikke længere end til Kjøbenhavn, der har han ligget, indtil han døde stille og rolig i Søndags Formiddag. Georg havde i nogen Tid ikke været rask og var derfor netop kommet ud til Rønne, da han modtog Efterretningen om sin Faders Død. Det har vistnok gjort et stærkt Indtryk paa ham, han hængte meget ved Faderen og vi have nok kunnet forstaa, at han slet ikke var paa det Rene med, hvor daarligt denne havde det. Han skrev strax til Fader og bad ham om at være hans Formynder, men jeg ved ikke hvad det bliver til; Fader vilde jo gjerne gjøre for dem, hvad han kunde, men skulde dette Formynderskab medføre f. Ex. Gjentagne Ture til Rønne nu i Vinterens Tid, kan Fader med sin bedste Villie ikke indlade sig derpaa. De Stakler staa sandelig ogsaa nu ene i Verden; – de have vel Onklerne Balsløv og Didriksen, men de ville vist kun blive saare lidet eller maaske slet intet for dem: Didr. har alle sine Dage været en raa, ubehagelig En, som det ikke er godt at have noget at gjøre med, og hvad Balsl. angaaer, da har han nok at gjøre med sig selv og sine Sager, – det staaer sig nok i allerhøjeste Grad slet med hans Pengeaffærer, Gud veed, hvorledes det ender. Fader havde senere ogsaa Brev fra Johan K., og i aftes et Telegram for at underrette om, at Begravelsen allerede skulde finde Sted i Formiddags fra Rønne Kirke. Var Efterretningen ikke kommet saa sent, havde Fader og Brødrene jo taget derud, men nu kunde det ikke godt ske.

Onkel Conrad lever endnu bestandig. Tante Augusta har det slet ikke bedre; – Andreas skriver, at det kniber for Laurits at holde Humøret oppe under disse Omstændigheder; han, Andr. mener ogsaa, at L’s nærmeste Slægtninge, Hintses, slet ikke ere for ham, hvad de burde være. – Andreas selv maa vel have det helt bedre nu, i det Mindste er han altid i godt Humør naar han skriver og dette skeer en Del hyppigere end tidligere, det maa vel ogsaa være et godt Tegn. – Vi havde saa smaat ventet baade ham og Christensen hjem i Julen, men ingen af dem kom da. Det var ogsaa et afskyeligt Vejr den sidste Gang Dampskibet gik før Jul; her kom desuagtet en Mængde Feriegæster hjem, men de havde en fæl Tur og maatte sluttelig gaa i Land i Hasle og kjøre over Landet. Thor Dam og den unge Kruse vare hjemme i Soldateruniformen; Ibsen og Hans Møller vare ogsaa med, ligeledes Lause Schj. – den Tosse, og mange flere. Vilh. Schj. er atter oppe i denne Tid, man ved Intet bestemt, men har paa Fornemmelsen, at det heller ikke denne Gang staar godt for ham.

Bjørg havde forleden Brev fra Christensen, han havde været inde i Kbh., da et Telegram havde bragt ham den ubehagelige Efterretning, at han havde mistet sin bedste Hest. – og saa havde han den endda ikke assureret. – Fra Tanterne kan jeg hilse, de have det som sædvanlig. Tante Mine skrev, at de havde modtaget Kort fra Dig i Julen. Caroline B. skrev ogsaa forleden, at hun havde modtaget et langt Brev fra Dig. Hun havde været vældig paa Farten i Julen, moret sig fortrinlig og var naturligvis meget optaget af alt det oplevede. Det var igjen den flagrende Caroline fuldt ud; – i Sommer havde hun været en hel Del alvorligere stemt ved Tanken paa Fremtiden, den mulige Udsigt til at blive gammel Jomfru, at skulle tage Lærerindeexamen o.s.v. – fortalte Fader og Søstrene mig. Jeg var jo ikke hjemme den Gang, saa jeg fik slet ikke talt med hende.

Mon Du i det Hele taget ved noget om hin store Begivenhed, min Udenlandsrejse? – Det antager jeg dog, det har jeg formodentlig omtalt i hvert eneste Brev, ”hvad Hjertet er fuldt af, løber Munden over med” – og det er da endnu mit Haab, at ikke alle Brevene ere gaaede tabte. Du kan for resten tro, jeg har haft en stor Overraskelse og Fornøjelse over i denne Jule og Nytaarstid at modtage en Mængde Breve og venlige Hilsener fra næsten alle de Nordmænd, som jeg gjorde Bekjentskab med i Sommer. Aldrig i mit Liv har jeg modtaget saa mange Breve paa en saa kort Tid. – Blandt andre fik jeg en Dag, kan Du tænke Dig, brev fra Ingeborg Mølgaard. Hun bad om Din Adresse, men tillige, om jeg saa ikke med det Samme vilde skrive lidt mere til hende og fortælle hende hvorledes Du havde det o.s.v. Hun føler sig formodentlig noget ene og forladt, det Skind, – det gaaer sædvanlig saa, naar Ulykken kommer, ere Vennerne ogsaa gjerne borte. Jeg skrev selvfølgelig til hende saa hjertelig jeg forstod; – jeg gad vide om jeg oftere skulde høre fra hende. Du har vel sagtens haft Brev fra hende nu.

 Hvordan gaaer det saa med Hjemveen, min lille Broder? – Jeg vil haabe, Du har faaet den Kastet paa Døren, det skal være en slem Gjæst. Sig til den, at den maa vente med at komme til en mere belejlig Tid, til Du har tjent; ”Formuen” f. Ex. – Du er nu saa vis paa den, Formuen, Du; – man siger rigtignok, at en stærk ’Tro kan flytte Bjerge’ – i alle Tilfælde tror jeg, som jeg tidligere har sagt, at der ikke er nogen Fejl i at sætte Maalet højt, naar man blot ikke lader sig forknytte, hvis det ikke gaaer som vi havde tænkt og haabet. – Naa, et Spøg og et andet Alvor; Vi ere alle inderlig glade og taknemlige over, at Du foreløbig har det som Du har, – fremfor Alt at Du er rask og ved godt Mod; med Hensyn til Din Gage, da maa den da absolut kaldes rigtig god for et saa ungt Menneske selv under australianske Forhold – er den ikke? – Vald. Holm syntes det var rigtig godt, allerede før Du fik det sidste Paalæg. (Det gaar meget daarligt med hans Forretning). Det er jo ogsaa en Tilfredsstillelse for Dig, at Din Principal gjerne vil beholde Dig; bare Du saa ogsaa kunde være tilfreds med Forholdene ellers, saa Du kunde have Lyst til at blive, lidt fast er ofte bedre end meget usikkert.

Det glæder os ogsaa at høre, at det ogsaa seer lidt lysere ud for Onkel, glæder os for ham og hans Families Skyld og glæder os ogsaa for Din Skyld. Kan Du endnu hyppig besøge ham? – Hvorledes stiller han og Tante sig egentlig over for Dig nu? – Er han end ikke, hvad han har været, kan han som gammel erfaren Australianer dog ikke give Dig et godt Raad, naar Du trænges til det? – Kjender Du ikke ellers nogen eneste Familie, som Du kan komme hos? – Skriv hyppig, lille Lut, det glæder os saa meget at høre fra Dig. Naar Du skriver, at vi egentlig ikke havde fortjent det, da Du ingen Breve faaer, saa mener Du det nok ikke rigtig, Du ved godt, naar Du tænker Dig lidt om, at vi ere lige saa kjede af dette som Du og at det ikke let kunde falde os ind, at lade længere Tid gaa hen uden at skrive til Dig.

Vi leve ellers som sædvanlig. Jeg skal jo hilse hjerteligst fra Fader, Karna og alle og ønske vor Lut al Held og Lykke i det ny Aar. – Karna taber sig meget, lige før Jul fik hun noget galt i den ene Hofte, det er vel Gigtvæsen, saa hun nu gaaer med megen Besværlighed gjerne støttende sig til en Stok, dog er det en hel Del bedre nu. – Det er en Opfindelsernes Tid vi leve i, Lut, bare de vilde skynde dem lidt med at finde paa, hvorledes vi skulde bære os ad med at aflægge hinanden en Søndagsvisit en Gang imellem; – var Opdagelsen gjort, jeg skulde snart faa min bedste Hat paa og komme afsted, jeg vilde meget gjerne se mig lidt om i Verden og fremfor alt gjerne have en Pasiar med Dig og se hvorledes han tager sig ud som Australier. Foreløbig maa jeg jo imidlertid nøjes med at sende ham min Kjærligste Hilsen, – og saa haabe paa, at vort gode Postvæsen vil gjøre sig umage for at denne min Hilsen ogsaa kan komme ham for Øje. Din hengivne Søster Jenny Marcker”.   

(langs brevets kanter står følgende). ”Hos Schack have de det bestandig med Sygdom, de Stakler, det tager saa meget paa en lille Fortjeneste. – Nora og E. Dam have mistet Deres Pode Nr. 2. – Fader skulde hilse Dig fra Victor Munch, han maa jo bestandig gaa hjemme, saa snart han kommer ud bliver han jo syg. – I Avisen læses: Viborg Svaneapothek er af Apotheker Foersom solgt til cand. pharm. Frederiksen, Maribo for en Kjøbesum af 277.000 Kr. – Apotheket kjøbtes for to Aar siden af Sælgeren for 280.000 Kr. tilligemed Hjælpeapotheket i Bjerringbro – der nu er selvstændigt. – Fader siger, at han mener, Du ikke for Tiden skal tænke paa at sende Penge hjem til Din Gjæld, selv om Du kunde, Du ved ikke, hvad Brug Du kan faa for dem. – Jeg skrev nok det Samme i mit forrige Brev, men jeg ved jo ikke, om Du har modtaget det. – De meget omtalte Billeder sendes samtidig med Brevet her. – Tak for de indlagte Blomster!”.

Hønsegaard, Northroad, Five Dock, March 19^th 1889. Brev til Ludolph fra Onkel Jørgen Fog.

”My dear Ludolph – On the 28th ult I wrote you, asking your assistance to get over this present unprofitable season, telling you that I was now pennyless and asking you to well considder our relatives possition to one another as Man and Man. You have not in any way acknowledged the receipt of my letter – Please let me know by return, did you receive my letter? Have you conciddered it? What is your reply? – My rent will be comming due in a day or two or rather at the end of the Month and I have no money to meet it with – I would like to see you to morrow and have a conversation with you on the subject if you can make it convenient. Your Uncle JFog”.

14. april 1889. Partnerskab for fem år mellem F.H. Newth og L. W. Marcker. (BM)

”Operative Chemists, Burwood”. I kontrakten er indgået en aftale om forlængelse, fra 18. april 1894 til 18. april 1899”.

Aarhus, 2. september 1889. Brev til Jenny fra Schack.

”Kjære Søster! Du skrev, i det lille Brev jeg fik til min Fødselsdag, at jeg snart skulle faa et længere Brev fra Dig; jeg har af den Grund stadig opsat at skrive, da jeg troede at faa det andet først, men da jeg nu kan indsee at dette ”snart” som sedvanlig bliver adskillige Uger, for ikke at sige Maaneder, saa vil jeg i dag gjøre Alvor af det og sende Dig et lille Brev for stort bliver det ikke, da jeg intet har at skrive om, men jeg skal gjøre det saa langt som mulig. Her i Aarhus har vi det alle godt baade Margrethe, Børnene og jeg. Børnene voxer stadig og gaar godt fremad, især gjør lille Martha forbausende Fremskrit, hun kan nu sige saa at sige alt og er saa ferm at hun selv gaar op og ned af Trapen til Gaarden og løber der og leger med de andre Børn af hvilke der er en pæn Flok kan Du tro, der er ikke mindre end 3 Familier, der har haft tilsammen 36 Børn nemlig 13, 12 og 11 foruden at vi er 7 andre Familier med Børn, saa at du kan tro det er en kjøn lille Flok naar de ere samlede som de har været nu i nogen Tid, da de har haft Sommerferie hvilket de har haft usedvanlig længe iaar paa Grund af at Skolerne har været lukkede, da her har været saa megen smitsom Sygdom blandt Børnene, vore har som vel er gaaet fri af det og været raske hele Sommeren.

Du spurgte i Dit Brev om Sofie altid saa saa forknyt ud som paa Billedet, jeg synes ikke hun ser saa forknyt ud hvilket hun heller ikke er, hun har kun været noget alvorlig i det Øjeblik hun er blevet fortograferet, hun er ellers baade kvik og livlig. Vil Du spørge August, om han intereserer sig noget for de Landmandsblade, som jeg engang sendte ham nogle af og i saa fald om han har de Blade endnu som han fik, han kan da sende mig dem tilbage jeg skal saa lade dem binde ind sammen med alle de andre jeg har, de er jo bestemte til at udgjøre en Bog og det er jo Begyndelsen han har faaet. Hvorledes gaar det Gine er den bleven stor, og er det bleven en god Hund?

Hvorledes ere Sildene der over iaar er de gode? Kan Du i saafald skaffe mig nogle nedlagt i 2/16 Trær for Ottender ere temmelig store, saa at de sidste ikke bliver rigtig gode til med, da vi ingen Kjelder har at have dem i, og det er saa kjedeligt naar de bliver daarlige. Ved Du hvem der har faaet Pladsen i Vang, saa fortæl mig det naar Du skriver igjen, for nu maa den da være besat, jeg havde ventet at faa den, da jeg fik saa gode Anbefalinger fra Overtoldinspektøren, Toldinspektøren og Kontrollørerne, men de høje Herrer har naturligvis saa mange at tage Hensyn til som de mener er nermere til det end jeg.

Vi har for resten faaet betydelig lettere Tjeneste her nu da vi er blevet flere Betjente, men saa er ogsaa til Gjengjel Indtægterne blevne mindre. Sig mig skal Bjørg snart have Bryllup; jeg synes der var tale om at det skulde være nu til Efteraaret. Jeg hørte for nogen Tid siden nogen der mente, at der var ansat en Betjent ved Toldstedet i Nexø til forude Kontrolløren og Hammelev, er det Tilfældet? Hvorledes er Høsten paa Bornholm iaar, har August haft en nogenlunde god Høst, her er saa mange der klager. Jeg har nu faaet en hel Del Spørgsmaaal opskrevet saa at jeg nesten har faaet Brevet fuldt, vil Du nu snart skrive mig til og besvare mig paa dem, saa vil Du glæde mig meget, for I plejer ellers aldrig at besvare de Spørgsmaal jeg stiller til Eder der hjemme. Hoslagt lægges saa 10 Kr til Fader, til Afdrag paa min Gjeld, det er jo ikke meget men naar der kommer lidt hver Gang jeg skriver, saa hjelper det jo og jeg skal saa snart sende lidt igjen. – Nu mange venlige Hilsener til Eder alle fra Margrethe, Børnene og mig Din Broder SMarcker – Hils gamle Karen fra os, hvorledes har hun det, kan hun endnu gaa og passe Hønsene?”.

8. oktober 1889. (BM)

Brev fra Jørgen Fog, vedr. evt ansættelse af Mr. Freiesleben. J. Fog har imidlertid ikke råd til at betale ham en normal hyre, men han vil tilbyde ham en seng og dertil kost.

Losco, Oct 16th 1889. Brev til Ludolph fra Uncle J. Fog.

”I want you to lend me Pound 5 for a week or so. I have run entirely out of money, and must go to Campbeltown to Morrow to take out expences for my case. I am sending a coop of Fowls to Market on Thursday if I am back in time and will refund you as soon I draw the proceeds. – Let Lu have the money and caution him to be carefull not to lose it – Your Uncle JFog”.

Aarhus, 22. oktober 1889. Brev til Ludolph fra broder Schack, (som er Roersbetjent i Aarhus)

”Kjære Broder! Da jeg i dag modtog Brev fra Bjørg hvor hun skrev, at de med det første skulde sende noget over til Dig med en Dame som skulle rejse til Sydney, saa vil jeg i den Tro at det maaske kunde more Dig at se Billedet af mine Smaapiger, som Du jo aldrig har set sende Dig et Potret af dem; Ja kjære Broder, der kan vi se hvor Tiden gaar, at jeg allerede har to saadanne Piger at være Fader til og jeg synes dog kun at det er saa kort Tid siden, da Du var hos mig ved mit Bryllup, men det er jo Tegn paa at vi har det godt naar Tiden gaar hurtig plejer man jo at sige og saaledes forholder det sig ogsaa hos mig. Ja Gud ske Lov jeg har faaet det rigtig godt, jeg har en behagelig Stilling, mit gode Udkomme, en god Kone, et Par pregtige Smaapiger og vi ere alle ved et godt Helbred saa at jeg ønsker mig det ikke bedre, naar jeg altid kan have det saaledes. Ellers noget nyt af nogen Interesse har jeg ikke at fortælle Dig, derfor kun endnu en kjerlig Hilsen til Dig fra min Kone, mine Børn og mig selv. Din Broder SMarcker”.

(”Schack & Margethes to døtre hed henholdsvis Lavra Sofie (ældst) og Martha Marie. Martha Marie fik som 17-årig og ugift mor datteren Bjørg Margrethe døbt Jensen med Anders Vilhelm Storm, som udlagt barnefader 1905. Bjørg Margrethe er, da hun bliver konfirmeret i 1920, adopteret af Schack & hustru og tillagt efternavnet Marcker. I august 1926 bliver Bjørg Margrethe gift med landsretssagfører Knud Nordentoft, hvor konsul L. Marcker var forlover. – Parret flytter til Hillerød og får 3 børn, en pige og 2 drenge. I 1941 melder Knud Nordentoft sig ind i nazipartiet og kommer i Schalburgkorpset. Under retsopgøret får Knud 8 års fængsel. Benådes efter 4 år. Bjørg Margrethe og Knud Nordentoft bliver samtidig skilt i 1947 og samme år begår den ældste af drengene, Thomas, selvmord ifølge bogen ”Forræderens Dagbog – En Dansk Nazist 1941-45” skrevet af Arne Hardis på baggrund af Knud Nordentofts dagbogsnotater fra denne periode. Knud N. bliver løsladt efter 4 år i fængslet og kort efter findes han på bunden af Københavns havn med lommerne fulde af mursten. – Således kort fortalt er udviklingen, så Schack var både morfar og adoptivfar til Bjørg Margrethe, som angiveligt døde september 1998, sønnen Jon døde 29/11 2011 i Lemvig. Datteren Marie Elises liv og skæbne er ukendt ”.)(CK)

(”Forræderens Dagbog – En Dansk Nazist 1941-45” er en særdeles informativ og vigtig bog, som også i dag har sin berettigelse at stifte bekendtskab med. Det eneste formildende element i denne bog er at erfare, at Bjørg Margrethe ikke delte sin mands overbevisninger, hun var ikke nazist)

Fredericia, 25. november 1889.  Brev til Ludolph fra Andreas.

”Kjære Broder Ludolph! Det er jo nu godt og vel 2 Aar siden, Du forlod Danmark. 2 Aar er en forholdsvis lang Tid, 1/30 af et langt Menneskeliv. Og dog, hvor hurtig svinder ikke et Par Aar. Det forekommer mig, som var det snarere 2 Maaneder siden Du og jeg laa hver i sin Hængekøje hjemme i Haven under Kirsebærtræerne, meden Frøken Bergstedt var anbragt mellem begge Køjer læsende højt og med smaa elskværdige Puf satter de saa Dig og saa mig i en gyngende Bevægelse. Kan Du huske, hvorledes vi bestræbte os for at være vittige, hvorledes vi røg af sure Piber og lo og skabede os. Men naar Tiden ruster så hurtig for mig, som dog gaar her i den militære Trædemølle med det evindelige Højre om, Venstre om, Se lige ud o.s.v., og hvis væsentligste Beskæftigelse er at parere Ordre, medens jeg for Resten kan lægge Hænderne i Skjødet og haabe paa, at de flest mulige af mine Formænd maa himle, for at jeg kan komme til Fadet, hvor meget hurtigere maa Tiden da ikke glide for Dig, der er kommen ind under de helt nye Forhold, som har et Maal at stræbe efter og kan arbejde for at naa det. Muligvis tager jeg dog fejl. Maaske at netop det, at Du i de sidste Par Aar har oplevet en Del, har rejst og har gjort Bekjendskab med andre Himmelstrøgs Folk og Sædvaner, maaske at netop dette har gjort dette Tidsrum saa indholdsrigt, at det forekommer Dig længere, end det egentlig er. Men hvorom al Ting er 2 Aar gaaet, det er factisk; thi det kan jeg se i min Almanak. Og al den Tid har jeg gaaet med det Forsæt at skrive til Dig. Saa ofte jeg pr Tanke har aflagt Dig en Visit i Australien – og det har selvfølgelig været mange Gange – har jeg sagt til mig selv ”nu skal det være, i Morgen skriver jeg”, og i Morgen blev det til i Overmorgen og saa fremdeles. Og meget sandsynligt er det, at det ogsaa i Dag var gaaet paa samme Maade, om jeg ikke havde faaet en særlig Anledning.

Fra Jenny fik jeg Brev hvori hun bad mig at sende et Fotografi, som hun saa vilde sende videre til Dig. Jeg mente da, at nu maatte det passende Øjeblik til at skrive være kommet og denne Gang lod jeg Handling følge paa Tanke. Nu farer Pennen henover Papiret efterladende nogle sorte Klatter og Streger, som det bliver din Sag at tyde. Da Jenny siger det har Hastværk med Fotografiet, maa jeg tage hvad jeg har. Det Billede jeg sender Dig, kan jeg ikke selv lide, da det er saa stift og kunstigt opstillet; men jeg har ikke noget andet og at faa et nyt lavet tager Tid. Her i Fredericia kjører man med Stude! Jeg vil saa hellere ved Lejlighed sende Dig et bedre. Det, Du nu faar er taget ligesom jeg er kommen hjem fra Felttjeneste. Du vil ogsaa se, at mine Støvler ere hvide af Støv.

Heldigvis har jeg ikke tilbragt al den Tid, Du har været borte, i den kedeligste og mest spidsborgerlige af alle Landets Byer, Fredericia mener jeg. Frederik d. 3 var ellers en klog Karl; men da han bildte sig selv og andre ind, at han ved at anlægge Fredericia paa dette Sted kunde frembring en Storstad forregnede han sig saare meget. I Stedet for til en Storstad, lagde han Grunden til en første Klasses Ravnekrog. D. 1. Februar i Fjor blev jeg kommanderet paa Skydeskolen og kom derved til Kjøbenhavn, hvor denne Anstalt findes. Det kan jo ikke ventes, at Du skal vide hvad Skydeskolen er for en Indretning, hvorfor jeg vil fortælle Dig det. Som Navnet tyder paa, beskjæftiger man sig paa Skydeskolen hovedsagelig med Skydning; men at bibringe Eleverne personlig Skydefærdighed er dog ikke Hovedsagen. Denne er at uddanne Eleverne til Skydelærere. Efter at have gjennemgaaet et halvaarligt saakaldet ”almindeligt” Kursus, afgaar Eleverne som Skydelærere vel at mærke saafremt de bestaa Afgangsprøven. Men af disse bliver der udtaget nogle faa til at gjennemgaa det saakaldte ”udvidede” Kursus, der varer et Aar. Blandt disse var jeg og jeg er nu efter 1½ Aars Ophold i Kjøbenhavn kommen tilbage til Fredericia som udvidet Skydelærer.

Den Tid i Kjøbenhavn var jeg glad for, saa meget mere som jeg derved var i Kjøbenhavn under hele Udstillingen i Fjor. At det var en livlig Sommer, kan Du jo nok tænke Dig. Naar man i den Tid vilde træffe Bekjendte, behøvede man kun at gaa i Tivoli om Aftenen og der var jeg næsten hver Aften. Der traf jeg f. Ex. Frøken Bergstedt og Jenny Holm. Den sidste unge Dame var i Kjøbenhavn i længere Tid og jeg havde da Fornøjelsen at farte en Del omkring med hende. Hun var i øvrigt svært engageret i den Tid. Blandt andet var der en Herre af hendes Bekjendtskab, hun stadig havde lovet at følges med. Hvad han hedder, det husker jeg ikke; derimod ved jeg hvad han er. Han er nemlig hendes Forlovede. Et Par Maaneder senere fik jeg samtidig Kort fra hende og hendes Søster Juliane. De havde begge skaffet sig en Kjærreste i Udstillingstiden; men det ved Du vel Besked om for længe siden, ligesom jeg ogsaa antager, at Jenny har fortalt Dig saameget om Udstillingen, at jeg ikke kan fortælle Dig noget nyt i saa Henseende. Du faar vel stadig Brev fra Jenny og holdes saaledes a jour med Forholdene i Hjemmet. Hun fortæller Dig maaske ogsaa et eller andet, om hvad der tildrager sig ude blandt andre Folk; men det kunde jo dog være at jeg kunde finde noget at sætte Dig i Kundskab om, som kunde interessere Dig at vide og som hun ikke tænker paa. Dersom Du sætter Pris derpaa, vil jeg derfor nu og da sende Dig en lille Straale. Jeg vil naturligvis ogsaa blive glad ved at modtage Brev fra Dig; men det er slet ikke nødvendigt, at Du hver Gang skriver til mig igjen. Naar Du skriver hjem, kan Du blot ved et Par Ord lade mig vide, om Du har modtaget mit Brev.

Med det samme vil jeg takke Dig for et Brev jeg fik fra Dig i September forrige Aar. Det traf mig i Frederiksværk. Til denne Afkrog af Verden var jeg kommen ligeledes for at skyde i det der blev foretaget saakaldet Fægtningsskydning. Det vil sige, der skydes ikke enkeltvis, som paa Skydebanen; men man søger at efterligne Skydningen i den virkelige Kamp. Som Maal bruges der en Mængde udhugne Figurer, Mennesker, Heste og Kanoner, som ved Hjælp af Snore kunne rejses og lægges ned. Men en saadan Skydning, hvor der paa en Gang sendes Tusinder af Projektiler ud over Egnen, kan naturligvis ikke foretages i beboede Egne. Man opsøger øde Strækninger, og saaledes vare vi da den Gang komne op til Sandbankerne ved Tidsvilde. For et Par Maaneder siden deltog jeg atter i Fægtningsskydning. Det var ved Bogense, hvor der er et stort inddæmmet Areal, som vi benyttede.

Nu nærmer Julen sig atter. Ja hvorledes er det. Holder I Jul i Australien eller dyrker i der Afguder? At Negrene derude holde deres private Guder, det er jeg ikke i Tvivl om. I alt Fald kan I da ikke, som vi festligholde Julen bag Kakkelovnen. Saa vidt jeg ved, er det nu snart eders varmeste Tid og netop nu, da jeg skriver dette, ser jeg de første Sneflokke falde Medens Du formodentligt har iført Dig dine letteste Klæder, om Du i det hele taget bærer Klæder, saa har jeg faaet min tykke Vinterkappe frem, ligesom jeg ogsaa paa Kraft fyrer i Kakkelovnen. I Aar troer jeg, jeg rejser op til Aarhus i Juletiden for at tilbringe et Par Dage hos Schack, hvem jeg endnu ikke har besøgt.

Her er fornylig ansat en ung Premierlieutnant ved Navn Krohn. Han spurgte mig forleden om jeg var Broder til den Marcker, der for nogle Aar siden var på Apotheket i Viborg. Jo, det var jeg da. Saa kjendte han Dig, sagde han, og saa kjender du vel ogsaa ham. En anden af dine Bekjendte fra den Tid, en Søn af Læge Nyborg her i Byen, talte jeg ogsaa med for kort siden. Han er bleven en rigtig Schuft. Du erindrer maaske at han skulde være Tandlæge; men han bestilte ikke noget og falder derfor igjennem. Nu er han bleven anbragt paa en stor Gaard her i Nærheden for at lære Landvæsenet. For et Par Dage siden kolliderede han med en Lieutnant. Nyborg var rimeligvis drukken, da han faldt paa at raabe efter Lientnanten medens denne inspicerede Vagten. Der verserer i den Anledning en Sag mod ham, som rimeligvis vil ende med, at hans Fader maa betale en Bøde for ham. Nu vil jeg for denne Gang afslutte mit Skriveri, men som sagt, det skal ikke vare saa overdrevent længe, inden jeg atter lader høre fra mig. Jeg vil nu sende Brev og Fotografi til Jenny, for at hun kan expedere det videre. Inden jeg holder inde, vil jeg dog bede Dig bringe min hjærteligste Hilsen til Onkel Jørgen og hans Familie. Dem ser Du vel en Gang imellem. De aner maaske næppe at jeg existerer; men i saa Tilfælde vil Du nok fortælle Dem, hvem jeg er og sige, at det vilde glæde mig meget, om jeg en Gang kunde se og tale med saa nære Slægtninge. Det er der jo imidlertid ikke stor Udsigt til; thi de komme vel ikke til Danmark og jeg kommer næppe heller nogensinde til Australien, skjønt jeg mange Gange har ønsket, jeg var langt bort herfra. Jeg kunde nok have Lyst til at røre mig lidt, forinden jeg en Gang faar den Kugle, som maaske er bestemt for mig. Faar jeg ikke den, saa gaar jeg vel om 30 Aar og slider Brosten og Græstørv paa samme Maade som nu. – Jeg haaber, at Du befinder Dig vel og er glad ved at være kommen til Australien, at Du er rask, og at Du ikke helt voxer sammen med de større Forhold dernede, saa at Du glemmer det lille Danmark paa den anden Side Jordkloden. Lev nu vel og vær kjærligst hilset fra din hengivne Broder. AMarcker”. 

Kirkebogaard, Poulsker, 9. december 1889. Brev til Ludolf fra August. (nydelig, men vanskelig skrift)

”Kjære Broder Ludolf. Jeg vil ikke lade Lejligheden ubenyttet, men sende Dig en kjærlig Hilsen, jeg er, som Du nok veed en daarlig …? Slutter af med ”venlig hilsen fra Din Broder Aug:Marcker. – Johannes, Sophus, Peter, Dagmar, Lorentz og August sender hilsen til Onkel i Australien. Chr. Dam beder ogsaa hilse. Aug:Marcker”

København, Nørregade 9, 18. december 1889. Brev til Ludolph fra Ingeborg Mølgaard.

”Kjære Marcker! Lige modtaget Dit Brev af 6/11, som var saa velkomment som kan tænkes efter den lange Tavshed. Du beder om Tilgivelse – ja, vel har Du jo i Grunden forbrudt Dig slemt ved helt at svigte Dine gamle Venner, men Spørgsmaalet er, om Du i Grunden ikke har ligesaa meget at tilgive, jeg ved at jeg slet ikke føler min Samvittighed helt fri for samme Skrupler, men jeg tænker det er gaaet os ens at vi have tænkt paa at skrive, men paa Grund af Sorg, Modgang og – Arbejde er det blevet udsat, ikke sandt? Men nu kjære Marcker Isen er brudt, haaber jeg at vi i Fremtiden vil faa megen Fornøjelse af en Samtale ind imellem om end paa saa lang Afstand. – Du maa nu først og fremmest undskylde Skriften og Papiret, men jeg ligger i disse Dage syg af Forkølelse, der under Navn af La Grippe eller Influenza hersker epidemisk i Kjøbenhavn ja i Grunden rundt i hele Europa, jeg føler mig ikke Spor af daarlig saa længe jeg ligger i Sengen, men naar jeg kommer op føler jeg en forfærdelig Svimmelhed og Mathed, men hele Sygdommen varer kun en fire Dagstid.

Først vil jeg nu fortælle Dig Alt hvad der er hændt i disse to Aar, jeg er kun bange for at Brevet vil kjede Dig, da det hovedsageligt bliver om mig selv og mine egne Forhold, naa altsaa til Sagen vil jeg dog først fortælle Dig at Wilhelm Worm og jeg ikke mere ere forlovede, du maa ikke beklage mig paa nogen Maade, vil jeg af den Grund alene takke Gud for Prøvelsernes Tid, uden normale Forhold, vilde dette aldrig være sket, jeg vilde om ogsaa Opdagelsen var kommen frem for mig, at det der bandt mig til W. ikke var den rigtige Kjærlighed, jeg vilde ikke, ja jeg ved det vilde have været en usel blødhjertethed af mig, jeg tror ikke jeg vilde have kunnet nænne det. – Jeg tror, da jeg blev forlovet med W. at det forbavsede mange Mennesker, men maaske, ja det lyder vist mærkværdigt at den maaske mest forbavsede var mig selv – men det gik jo godt, jeg tror jeg efterhaanden virkelig blev i Besiddelse af saa megen Følelse som behøves – ja jeg tror næppe jeg rigtig forstaar paa Papiret at udtrykke min virkelige Mening, men da Tiden gik og vi jo vare forlovede for Gud og Mennesker og jeg saa W. holdt af mig og forgudede og hans Familie var begejstret over mig, jeg tror i Grunden at jeg da følte mig lykkelig og da saa Ulykken skete hjemme og Alt syntes at ramle sammen, saa var det mig en Glæde at tro at jeg virkelig aldeles uegennyttigt var elsket, som jeg troede at W. holdt af mig velsagtens bildte han sig det og sig selv ind ellers ogsaa øgede det ham, ligsom jeg, den Modstand hans Fader og øvrige Familie gjorde, de vilde kun have mig, men saa maatte jeg give Slip og fornegte min Familie, saavidt var det dog ikke med mig det kunde det vilde jeg ikke – og W, ja han, som Du selv skrive, er blød og fin af Natur, hans Meninger, hans Følelser og Stemninger svejde hid og Did i Stormen, han rejste til Kjøbenhavn fik en Plads – nuvel han muntrede sig vel som enhver – men deri kan jeg nu engang ikke finde mig, jeg led under Tyngden af de dobbelte tunge Pligter og hævede Forlovelsen.

I Sommerens løb fik jeg en Kontorplads her i Kjøbenhavn, nuvel, jeg kom herover og hvor jeg gik og hvor jeg var, var W. men Skyggen, jeg blev nervøs og vi fik saa talt ud. Han sagde, at han ikke kunde leve uden mig o.s.v. og ja, det blev jo saa igjen, som før havde vært, Kjøbenhavnerlivet havde et stærkt Tag i W. og ja – formente Kjærlighed var der ikke og – ja Sagen er vel i Grunden at i Tiden der var gaaet var saavel W. og som jeg bleven forandred, udviklede maaske i modsat Retnig, saa jeg tror at Du og enhver fornuftig ikke vil kunne finde det andet end rimmeligt, at vi hævede vor Forlovelse og nu, ja nu siger jeg Gud ske Lov og Tak – jeg har følt dyb Foragt for W.’s Umandighed og Mangel på Energi ogsaa videre – men hvad man har, kan man jo ikke tage og jeg føler nu kun en dyb Taknemmelighed og en Medlidenhed som altid for stakkels W. endskjønt jeg ved saa sikkert, at han aldeles ikke trænger til den – saa ved jeg dog ikke hvorfor jeg kan ikke undlade at tænke paa ham med denne medlidende Følelse.

Mange Gange kjære Marcker naar det kneb og jeg synes alle jeg holdt af og havde Tillid skuffede mig, har jeg længtes efter Dig, som den jeg viste havde kunde, vilde forstaa mig – tilgiv at jeg vist kjeder dig med alt dette som jo kun vedrører mig selv, men jeg synes Du maa have Alt at vide – og tillige maa Du tilgive at jeg ikke sender Brevet til W. da vi for et Par Maaneder siden havde et lille Efterspil, som just ikke egnede sig til i mine Øjne at kaste Lys over W.’s Handlemaade. – Du maa dog ikke holde mindre af Wilhelm, men skrive til ham, jeg ved at han sætter saa stor Pris paa Dig, men ikke sandt Marcker, dette andet bliver mellem os.

Da du rejste fra Kjøbenhavn rejste jeg kort Tid efter tilbage til Viborg og havde ikke før 2. Juledag Spor af Anelse om, hvad der vilde komme, da fortalte Fader mig fortvivlet om sine Afairer om hans Angst for Fremtiden, tro mig det var en tung Tid og dog paa en Maade velsignet ved det, at der blev givet mig Lejlighed til at mærke at der var forundt en Plads at udfylde og jeg kjæmpede og med Guds Hjælp lykkedes det mig, at være en hel Del for mine kjære Forældre og benyttede nogle af Evnerne, som jeg saa længe havde ubenyttet, og Tiderne saa tunge de end vare, vare dog rige paa Solglimt og Folks Godhed mod, ja maaske solede jeg mig ogsaa en Del i den Beundring, som Folk overførte paa mig, jeg forbauser mig tit nu over at jeg ikke led Skade deraf, men det var atter Guds store Godhed mod mig, jeg følte og føler stadig hvor lidet eller intet jeg er af migselv.

Faders Dom paa Grund af hans Færd, som lød paa 8 Md. Forbedringhusarbejde er nu paa Lørdag udsonet og vi glæder os jo inderligt til at faa vor kjære Fader hjem og jeg har det bedste Haab til Fremtiden, at det vil lykkes Fader at vinde det tabte tilbage – vort Hjem er nu i Kjøbenhavn, Nørregade N. 9, 3. Sal hvor Moder har et mindre Pensionat, hun har det nok temmelig trangt med, hvis Du kjendte Moder vil Du forstaa at det umulige næsten for hende kan blive muligt, hun er saa god, kjærlig og dygtig. – Hjemmet oplives jo en Del ved de mange unge Mennesker, som næsten alle ere Bekjendte, Student Overgaard som er forlovet med Frk Vater og Student Bøds, ja det kan vel næppe nytte jeg nævner Navnene for du kjender dem vel næppe – og nu haaber vi med Guds Hjælp at Fader om ikke for lang Tid skal faa en Stilling, jeg var i Søndags paa en Visit hos en Ven af Fader, som ikke har svigtet, nemlig Oberstløjtnant Sommer og haabede at han inden Lørdag kunde bringe mig Efterretning om et Arbejde han kunde skaffe Fader.

Saa med Guds Hjelp ser Fremtiden jo en hel Del lysere og bedre ud end for 1 Aar siden, i Foraaret var jeg hos Kronprindsen for at bede ham om Benaadning for Fader (Kongen var bortrejst) han lovede at gjøre hvad han kunde og gav mig, som et synligt Bevis paa at han vilde gjøre hvad han kunde, en lille Gave, som han udtrykte sig, kort tid efter aflagde han Fader et langt Besøg i Fængslet og fortalte ham at jeg havde været hos ham, men at han var bange han intet kunde udrette i den Sag, men om Fader saasnart Fader kom hjem vilde komme op til ham – nogle Dage efter modtog jeg et Brev fra Kronprindsens Adjudant Kaptain Bull hvori han paa Kronprindsens Vegne bragte mig en varm og hjærtelig Hilsen fra Fader, synes Du ikke det var smukt gjort af Kronprindsen – og synes Du ikke at der er adskilligt der beretiger mit Haab paa Fremtiden.

Jeg selv er paa et Kontor og har den Glæde at min Principal er godt fornøjet med hvorfor jeg i forrige Maaned fik et nyt Bevis ved at han forhøjede min Gage, og ved at jeg meget ofte bliver invitered med hans Datter (med hvem jeg for øvrigt er gode Venner) i Theater o.s.v. – og til Sommeren haabe vi, Frk B og jeg, at rejse til Viborg sammen, hvortil min Tante har inviteret os, jeg glæder mig meget dertil at se de kjære gamle derovre, de have dog alle været saa gode mod mig ikke en af mine Veninder have svigtet mig, den eneste og det er da Synd at sige skulde da være Kirstine – men jeg tror dog den største Skyld er hos mig selv, det er der som med Wilh. Forandringen, jeg er blevet alvorligere, det vil sige Folk som kun kjender mig i Selskab ogsaa ser ingen Forandring, der er maaske faa der virkelig mærker den, hjemme er jeg og skal jeg jo være livelig – Solskinet siger de, men jeg selv føler dog at jeg søger mindre nu paa Overfladen og tilgiv maaske det er ondt af mig at dømme i det, men nu forekommer Kirstine mig overfladisk og uden Spor af – ja det kan jo være vi har misforstaaet hinanden og det viser sig saa maaske at jeg har taget fejl, jeg har dog gjennem Viborggensere hørt en Del, hun var jo da Du rejste bleven forloved med et Menneske som hed Falbe-Schmidt, dette varede kun et halv Aarstid, jeg kan slet ikke forstaa K. i denne Sag, men hvad Du forsmaaede hende ja saa maaske det opildnede hende til at vise at det ikke var nogen Sorg – det gik jo som godt var over, nu har man talt om for et Aar siden om en der hed Ericsen og nu hørte jeg for ganske nylig, at der skulde være en Handelsrejsende Rude, som man mente aldeles bestemt det skulde blive, det er jo maaske usandt som saa meget af den Slags Rygter i saadanne Sager, jeg tror da Kirstine og Du vare forlovede, at Du da vilde ved Din Indflydelse vilde have faaet Kirstine til en god Kvinde, men ved nu, ja hvad skal jeg ved Forholdendes Magt er hun blevet til hvad hun efter min Mening er nu en ung Pige, som gaar op i Paaklædning og Behagesyge, nu maa Du endelig ikke holde Dig til min Dom, jeg vil ønske at jeg tager fejl, i Sandhed det vil glæde mig, hun har ellers en Plads paa Telefonstationen i Viborg, og Sletting sværmer om hende endskjøndt jeg ved bestemt, at hun ikke kan lide ham, det er hvad jeg ved, det gjør mig ondt, hvis dette paa nogen Maade kan bringe Dig Sorg, men jeg synes det ville være uærligt af mig at fortælle dig det jeg vidste paa anden Maade end at jeg har opfattet den formentlige Forandring.

Maaske kan det endnu blive godt med Dig og Kirstine, jeg synes jeg paa Dit Brev kan mærke at den Følelse Du engang nærede for hende ikke er helt borte, saa vil jeg da fortælle dig endskjønt det er saa læne siden nu over to Aar, at Fru Jensen-Schmidt fortalte, at hun troede K. endnu sørgede for Din Skyld, Marcker, men om det kun var en Formening derom kan jeg jo intet bestemt sige. K. har aldrig sagt noget herom til mig. Grunden herfor er naturligvis min egen, da jeg ikke fandt dig som jo i Reglen finder det for Pigebarnet en Guds Lykke at blive et saadant Menneske kvit kjære Marcker, jeg kan nu klarere og bedre forstaa Din Handlemaade i dette Tilfælde og kan forstaa at det ikke har været saa let for Dig at gjøre hvad Du den Gang gjorde, men finder dog  det var rigtigt. – Familien Jensen-Schmidt lever efter hvad jeg paa anden eller tredje Haand hørt godt – Jensen-Schmidt er bleven Danebrogsmand, Fruen hvem jeg nu sætter størst Pris paa har det med de øvrige Familie Medlemmer godt.

Jenny Louise og Laud ere nu gifte, lever lykkeligt og har efter Jennys Mening den dejligste Dreng i Verden. – Elisabeth Tranum er nu i Viborg og har en lille Skole, Johanne Vater har taget en udmærket Examen og er nu Lærerinde her paa Sjælland. Johanne Christensen og Riegels havde Bryllup i forrige Maaned – kan Du huske den Kjøretur hvor Du bestemte, at jeg skulde have Riegel. Du skriver det var nogle herlige Aar den Gang i Viborg, det var det vist for os alle – men jeg tror næppe en eneste af hele den Klikke endnu er lige sorgløs som den Gang – Marie Andersen kan Du tro har Sorgerne ikke været lille, hun havde den store Sorg i Sommer at hendes Fader selv druknede sig paa Grund af økonomiske Bekymringer, hun finder nu dette bedre end Faders maade at udsone Straffen, men deri stemmer vi ikke overens, jeg finder det nu værst at berøve sig selv Livet, men det er jo nu fordi det er min elskede Fader, jeg finder han har baaret alt saa mandigt og smukt og naar man vidste hvilken Stilling Fader indtog og hvilken Anseelse og Tillid, vil man bedst kunne forstaa hvor meget han tabte og hvor meget der er at oprette – for at vinde det tabte tilbage.

Mie Andersen har for resten ogsaa været forlovet med en Handelsrejsende Illum, men Forlovelsen er hævet, hun vil nu gaa samme Vej som jeg, men jeg raader hende bestemt derfra da hun ikke, det tror jeg da, i det mindste passer ind i de kjøbenhavnske Forhold. Min Broder rejste i April til Buenos Aires hvor han befinder sig godt tjener som Ingeniør 400-500 Kr. om Md, han rejste derover sammen med Kaj Schønning hvem det ogsaa er gaaet saa godt, han er ligesom Du bleven tilbudt Plads som Compagnion af et Apothek i Nærheden af Buenos Aires.

Tilgiv nu at jeg har trættet Dig saalænge med mine Sorger og Bekymringer og tilgiv, hvis jeg paa nogen Maade har bedrøvet Dig – tro mig Meningen er absolut god – Gud give det nye Aar maa bringe Dig rigtig megen sand Lykke, det ønskes af Din hengivne Ingeborg.

Moder hilser Dig mange Gange og ønsker Dig en glædelig Julefest og et godt Nytaar – rigtignok er Jul forbi naar Du modtager dette, men jeg haaber at den dag maa blive en velsignet Julefest endskjønt Du maa tilbringe den saa langt fra Dine Kjære.” — (langs brevsidernes kanter står følgende) ” Wilh.’s Adr. er Grosserer Holger Petersen, Kjøbmagergade 44, K. men Du ved, Marcker, det haaber jeg da i det mindste, at Du tror at jeg altid er beredt til at gjøre dig og Kirstine en Venskabstjeneste – thi Marcker Du er min eneste Ven – jeg har nok flere der gjerne vil kalde sig mine Venner, men jeg tror aldrig man naar man bliver ældre saa nemt slutter Venskab og saa – ja der kan komme saa uhyre meget for at dette virkelig kan bestaa. Tusinde Tak for det smagfulde Kort – Moder ler af mig at jeg forbauses over at I har saa smukke Kort, jeg troede ikke Civilisationen var videre stor, men der røber jeg vist større Dumhed end jeg egentlig (?). Din Søster Jenny har jeg i Januar haft et meget langt Brev, jeg kan næppe huske om jeg har takket, hvor hun maa være god at skrive et saa langt Brev til mig og saa klog og forstandig og med Hjertet paa rette sted, hils hende og tak hende – hvis jeg ikke har takket hende inden”.

Aalborg Svaneapothek, 30. marts 1890. Brev til Jenny fra Peter Mørch.

”Kjære Frk: Marcker! Naar jeg i Dag tager Pennen frem for at skrive til Dem, da er det med den højeste Følelse af Skamfuldhed over, at jeg ikke tidligere har besvaret Deres sidste kjærkomne Brev jo De kan tro, jeg blev glad over Deres sidste Brev, jeg var virkelig begyndt at ængstes for De vilde slaa Haanden af mig og jeg vil nu en Gang saa nødig give Afkald paa gode gamle Venner og som saadan, veed De, jeg altid har betragtet Dem og Deres Familie og derfor har enhver Begivenhed, som har nogen Indflydelse i det marckerske Hjem ogsaa den største Interesse for mig. Ja der er jo i Sandhed sket store Forandringer i Deres Hjem, siden jeg var der og Gud være lovet Frk: Marcker, saa forekommer det mig som værende til det bedste, med dette sidste sigter jeg særlig til Deres Søster Frk: Bjørg, jeg kan forstaa og jeg forstaar det maaske endda bedre end de fleste, at det har været en drøj Tid for dem alle sammen inden det blev helt overstaaet, men skal jeg være ærlig og udtale mig aabent og det vil jeg helst gjøre, saa kan jeg kun betragte det som en stor Lykke for Deres Søster, at hun ikke blev gift med Christensen, det Ægteskab og den Fremtid, Deres Søster var kommen til at dele med Christensen, var efter min oprigtige Mening aldrig blevet lykkelig og saa har de jo i Virkeligheden alle kun at takke Gud for, det ikke skete, maaske ikke Deres Søster kan indse det saa tydeligt endnu, men tro mig, med Tiden vil det gaa op for hende og hun vil da kun have Aarsag til at føle sig dobbelt lykkelig.

Hvad Deres Broder angaar, da kan man jo næsten sige, han har skudt Papegøjen, jeg ser ham i Tankerne om nogle Aar vende tilbage fra Australien med saamange Poser fulde af Penge, at han kan kjøbe sig et Apothek herhjemme i Danmark. – Det er kun drøjt for ham, at han længes saameget, Hjemve skal jo være frygtelig, men De skal se, Tiden læger ogsaa for den Sygdom, hvad Deres Søster Frk: Dagmar angaar, da vil jeg haabe, hun nu har forvundet Følgerne af Influenzaen, jo, den kan saa mænd være drøj, jeg har Gud ske Lov ikke selv nogen Erfaring i den Retning, men jeg har set flere her i Byen, som har lidt ganske frygtelig bagefter især Hovedsmerter.

Jeg kan ikke rigtig tænke mig det rolige og stille marckerske Hjem være bleven befolket af saa mange smaa Individer, som De omtalte i Deres sidste Brev, jo at De har havt mange Kvaler og megen Ulejlighed af Børnene, især i den første Tid, forstaar jeg saa godt, men saa har de (Børnene) paa den anden Side ogsaa bidraget sit til at adsprede Tankerne, selvom det ikke altid har vært paa nogen behagelig Maade, og det kan dog undertiden være ret gavnligt, naar man har saa meget trist at tænke paa.

Naa Frk: Marcker nu kunde det vel egentlig snart være paa Tide, jeg fortalte Dem, hvorfor De først saa sent faar Brev fra mig; thi De maa dog ikke tro at det ikke har været min Hensigt at skrive til Dem tidligere, men Tilfældigheder spiller som bekjendt tidt en stor Rolle i ens forudtagne Beslutninger, og saaledes er det ogsaa gaaet i dette Tilfælde, saa uagtet det var min faste Beslutning at skrive strax ved Modtagelsen af Deres Brev, er det først lykkedes mig i Dag, og nu skal jeg give Dem Forklaringen paa de forskjellige Aarsager. Strax efter Nytaar stillede Influenzaen, vi fik den først her, da Feriegjæsterne vendte tilbage med den fra Kjøbenhavn, og De kan tro, den greb om sig. – I Januar og Februar Maaned havde vi mere end det dobbelte at bestille end vi nogensinde har havt i den travleste Maaned i de Aar jeg har været her, De kan tro, der blev noget at tage fat paa, jeg havde bogstaveligt hverken Ro Nat eller Dag, hele Personalet her paa Apotheket laa ogsaa, heldigvis gik det saa nogenlunde paa Tour, jeg var den eneste, som slap fri. – 1ste Februar skiftede saa hele Besætningen med Undtagelse af mig og en af Deciplene og det gjorde selvfølgelig ikke Travlheden mindre. Nu er Gud være lovet det værste overstaaet og jeg er saa nogenlunde kommen til Ro i min gamle Folder igjen.

Om min egen dyrebare Person og Forhold har jeg sikkert en Del at fortælle Dem, siden jeg sidst skrev, og nu skal jeg se at gjøre det saa udførligt som muligt, inden jeg imidlertid gaar videre, maa jeg først paa det bestemteste benægte det Rygte De omtalte i Deres Brev, at jeg stod i Begreb med at blive forlovet igjen, jeg forbavses uhyre over at sligt kan blive fortalt paa Bornholm, her er der i det mindste ingen, som vilde finde paa at sige det. ”Nej, brændt Barn skyer Ilden”, veed De nok, men oprigtig talt siden min Forlovelse med Marie Petersen, har den Tanke Gud være lovet ikke et Øjeblik faldet mig ind at kunne forlove mig igjen, saa jeg haaber De tror mig, at omtalte Rygte er lutter Usandhed.

I Juni Maaned sidste Aar mistede jeg min gamle Fader, som De maaske veed, han døde af en Hjærtesygdom og led desværre en hel Del de sidste Dage. – Moder og min Søster flyttede saa i en mindre Lejlighed, hvor de for øvrigt bor udmærket hyggeligt og rart, og selvom Fader ikke efterlod sig saa meget, som jeg havde tænkt mig, saa var der dog nok til, at Mode og Helene kunne leve sorgfrit Resten af Deres Liv, og det er jo en stor Trøst, min Søster tjener desuden selv ikke saa lidt ved at give Undervisning i en Skole og dels ved private Timer i Hjemmet i Haandarbejde, og da de beholdt vor gamle Pige, kunne de jo kun have det godt. – Moders Helbred har desværre ikke været godt i den senere Tid, hun har nu taget sig Faders Død umaadelig nær og savner ham stadig uhyre meget, men i den senere Tid er jeg bleven alvorlig bange for Moder, jeg tror ikke, hun bliver gammel, hun faar saa ofte de frygteligste Anfald af Smerter og bliver umaadelig syg. – Jeg vilde ønske De havde set min Moder, hun er noget af det elskværdigste, man kan tænke sig, og De vil kunne forstaa, hvilken frygtelig Sorg det vil blive for mig, hvis hun gaar bort.

Jeg har sikkert tidligere fortalt Dem, at Fader ejede et Par forhenværende Plantager paa St: Thomas. – Ved Faders Død bleve disse Besiddelser nu min ældste Broders, det var nemlig et Fait accomplis, som gaar i Arv til den ældste, min Broder fik nu Lyst til at tage det i Øjesyn, og rejste derover til Vestindien i September Maaned, Bedstefaders Søster boer jo derovre paa Plantagen, og hos hende opholdt han sig saa i et Par Maaneder og læste samtidig engelsk og spansk, saa han nogenlunde kunde magte Sproget, han førte for øvrigt en glimrende Tilværelse derovre i Vestindien, og det var meget morsomme og interessante Breve, vi modtage fra ham der, da han saa havde faaet sine Besiddelser bragte i Orden, fik han Lyst til at forsøge Lykken i Sydamerika, han syntes nemlig ikke der var noget at gjøre i Vestindien, altsaa tog han Biletten til Buenos Airos, hvor han havde hørt der skulde være en god Plads for danske Farmaceuter, og havde den første Reise været interessant, har den sidste sikkert ikke været mindre og tænk saa, hvor heldig han var, samme Dag han satte Foden i Land i Buenos Airos fik han strax Plads paa et Apothek, og det en god vellønnet Plads, saa han har sit rigelige Udkomme, han kom jo til Brasilien midt i Revolutionen, og Forholdene har sikkert ikke været meget behagelige derovre i Følge hans Breve at dømme. Paa Apotheket hvor han er, er der en Italiener, en spansk Student, Apothekeren selv Franskmand og min Broder, saa det er saamænd forskjellige Nationer, der ere præsenterede. – Han tænker for øvrigt saa smaat paa at anlægge en Sæbefabrik sammen med en Amerikaner han kjender noget til i Byen Pora?, som ligger nogle Mil nordligere end Buenos Airos, han er godt tilfreds og føler sig Gud ske Lov godt hjemme i Forholdenen.

Ja skulde det ske, at jeg mistede min Moder, saa forsikrer jeg Dem Frk: Marcker, saa vilde jeg ogsaa sige Farvel til Danmark, men lige saa vist er det, at saa længe Moder lever, kunne jeg aldrig forlade hende. – Jeg selv leve ellers saa temmelig ved det Gamle, siden Faders Død har jeg jo ikke deltaget i det mindste. – Jeg var i Kjøbenhavn i 4 Dage i Oktober Maaned, og jeg kan glæde Dem med, at jeg troer min Nervøsitet har forladt mig, jeg skjælver ikke længere for at gaa i Theatret eller stige i en Sporvogn, jo jeg troer endogsaa, at jeg i Løbet af et Aarstid turde vove mig paa en Bornholmerrejse, saa De ser da, jeg er bleven mere modig. – Her paa Apotheket er jeg nu paa en Maade bleven en Slags Bestyrer, jeg fører Regnskaberne og har Overopsynet over det Hele baade ude og inde, jeg faar jo ogsaa nu saa høj en Gage, at jeg næppe vilde opnaa noget saadant et andet Sted og da jeg desuden befinder mig godt her i Aalborg, her er Mest Familie at komme til, er det vel mest sandsynligt, jeg endnu slaar mig til Ro her i nogle Aar, saa selvom der skulde gaa nogen Tid mellem Brevene, kan De rolig skrive til Aalborg Svaneapothek.

De kan tro, jeg har tænkt paa Dem og hele Nexø efter den forfærdelige Ulykke med Jarl, de stakkels Mennesker, som have havt paarørende med ombord, maa jo være aldeles fortvivlede. – Ja nu maa jeg vel slutte for denne Gang med mange venlige Hilsener til Deres Fader og Sødskende og haabende de alle have det godt, forbliver jeg med Haabet om snarlig Brev fra Dem samt en venlig Hilsen Deres hengivne Peter Mørch. – Næste Gang skal De ikke komme til at vente paa Brev saa længe. . Hvorledes gaar det Byfogeden og Telefonanlægget???. – Glædelig Paaske”.

Jamestown N.Y. May 22 1890. Brev til søster Laura fra Ludolph Frederik Fog. (hvis mor, Anna Johanne Sophia Christine Fog, var gift med Jens Andreas Marcker, altså Ludolph Waldemar Marckers forældre)

”Kjære Laura! Jeg modtog Dit Brev dateret 5 te May, da jeg ei havde ventet det saa hurtigt og med et saa Kjærligt og uventet Tilbud med stor Glæde og vil være meget taknemlig for samme. Jeg troer at med en saadan Hjælp, vil jeg være istand til betydelig at forbedre mine Omstændigheder og snart see mig istand til at betale Pengene tilbage. I dette Foraar har jeg arbeidet haardere end for mange Aar for om muligt at faae en lille smule rede Penge ihaanden, men det har været meget uheldig Veir for udvendigt Arbeide, vi have havt en udsædvanlig Mængde Regn. Hvad det angaaer at sende Pengene herover, er det rigtigste at gaae til een af de solide Bankurer eller Privat Banken og Kjøbe en Vexel paa New York i amerikanske Penge, hvilken med Lethed kan byttes i Jamestown uden videre Bekostning. Du maa ogsaa registrere Brevet paa Posthuset, hvilket jo gjør Postvæsenet mere ansvarligt og nødvendiggjør en Qvittering fra Postmesteren her i Jamestown for Brevets rigtige Aflevering til mig personlig.

Jeg fik Brev fra Jenny Marcker, hun skrev at Schack expected det Fattigforstanderskab og det glæder mig at høre at han fik det, hun skrev ogsaa at Ludolph var gaaet til Australien og var hos Broder Jørgen og havde det godt men siden har jeg intet hørt. Det gjer meget særdeles ondt at høre at det har gaaet tilbage for Jørgen, han er jo nu eldre Mand og efter at have været i gode Omstændigheder for saa mange Aar føler han det naturligvis saa meget haardere, mange Luxeries ere blevne til Noedvendigheder, som han maaske føler haardt at maatte at undvære, men jeg vil haabe at han vil overvinde sine Vanskeligheder. – Du siger at Mine passer sin Skole, har det strengt, men er saa temmelig ved Helbred, det er da godt, thi naar Helbreden er der, er jo Humøret i Reglen og vi finder os i mange smaa Ubehagelighed, der ellers bliver utaalelige Byrder. – Nu vil jeg slutte for denne Gang med vore hjerteligste Hilsener til Eder Alle, isærdeleshed fra Din hengivne Broder Ludolph.  –  Mr. L.F.Fog, 134 Allen Street, Jamestown, N.Y., U.S.A. America”.

Aarhus, 29. juni 1890.  Brev til Jenny fra Schack. (Brevet meget tilsmudset)

”Kjære Søster. I dag har vi saa atter naaet tilbage til vort eget Hjem i god Behold. Jeg vil saa nu med det samme skrive til Eder og takke mange Gange for den Tid vi tilbragte paa Bornholm. Reisen hjem har efter Omstendighederne gaaet rigtigt godt, vi har haft temmelig godt Veir, kun en Tid mellem Bornholm og Kjøbenhavn var Margrethe og Sofie lidt søsyge, men Jomfruen paa Erna var jo saa flink, at det dog gik ret godt. – Nu vi kommer hjem viser det sig at Smitten hos Børnene er meget ældre end vi troede, de har nemlig faaet den her hjemme i Gaarden hos os selv, thi hele Husets Børneflok har haft og har Kihoste, den var rigtig brudt frem efter at vi vare rejste, den raser nok temmelig slemt over hele Aarhus. I Kjøbenhavn var vi ikke hos nogen af Familien, men Andreas var nede ved Dampskibet og hilste paa os. Ellers har jeg ikke noget Nyt at meddele i dag. Skriv nu snart og meddele os hvorledes vor lille Martha har det, hils hende mange Gange fra Moder, Søster og hendes Fader og vær ogsaa alle I andre hilset mange Gange fra Margrethe, Sofie og Din Broder SMarcker. – Hermed sender jeg Dig saa nogle Frimærker fra ”Omaha””.

Burwood, Sydney, 8. september 1890, Brev til Jenny fra Ludolph.

”Min Kjære Søster Jenny! Jeg har Gang efter Gang begyndt paa at skrive hjem men aldrig blevet færdig, jeg ved det er en Skam, jeg er altid bange for at Fader og I alle skulle være bange for at noget havde hændt mig, naar jeg ikke skriver. I maa imidlertid ikke gjøre Eder Skrupler; i alle Tilfælde ingen unødvendige i saa henseende. I am alweight, ved god Helbred o.s.v. Grundene som have afholdt mig fra at skrive ere mange, alting har været saa underligt op og ned herude i den senere Tid, selv om vi ere langt borte fra den øvrige Verden saa finder dog Daarlighederne fra alle Hjørner over til us under forskjellige Skikkelser og Former (Du maa ikke le af mig lille Søster om hvad jeg skriver lyder lidt unaturligt i danske Øren jeg gjør det saa godt som jeg kan, men det kniber ofte at finde de Ord som jeg ønsker). Som jeg vist har skrevet før begyndte Aaret 90 med Regn og det skyllede ned Dag efter Dag for 6 Maaneder mere end nogensinde vides at have faldet i den samme (?) vil jeg huske har Danmark omkring 24 Tom Regn i et Aar, men vi havde her i Burwood fra Jan. op til Juni 82½ Tommer, hvad synes Du om det? Du har ikke Begreb om hvad et Regnskyl i Troperne rummer det kommer som Vandet fra en Pumpe.

Selvfølgelig gjorde al den Regn en umaadelig Skade, hele Byer vare skyllede bort. Mennesker druknede o.s.v. der har været Indsamlinger alle vegne for at hjælpe dem, gamle Coonable var også under Vand. Floden gik over dens Breder, Folk maatte blive i Træer på Tage af Huse o.s.v. det er lidt underligt at se Folk ro omkring i ens gader med Baade ja endog smaa Dampere kunne sees i Gaderne. Imidlertid alt er nu bedre igjen, Regnen stoppet og nu vil vi rimeligvis ikke have noget mere før om en 2 a 3 Aar saa vil Tørken blive lige saa slem som Vandet var. Det er fortvivlet at Australiens Klima ikke er mere regelmæssigt or der ville ikke være Mage til it i Verden, Jorden her er storartet.

Men saa kommer det næste, vi fik et Tilbud om at sælge vor Forretning, Tilbudet var godt saa besluttede vi at tage det og jeg arbejdede saa Dag og Nat for at være fuldtændig forberedt til at begynde igjen naar Salget var sket, men da Dagen kom kunde han ikke bringe Sikkerhed godt nok for Pengene, saa der blev ingen Bear of det Skin”. – (Her slutter brevet!)  

Fredericia, 19. april 1891. Brev til Jenny fra Andreas.

”Kjære Jenny! Det kunde vel snart være paa Tide, jeg fik skrevet hjem til Eder. Du maa ikke tro, at dette først i Aften er blevet mig klart. I mere end en Maaned har jeg hver eneste Dag været ”lige ved” at skrive. Dersom jeg i den Tid ikke havde haft andet at tænke paa end at faa et Brev i Stand, saa var det vel ogsaa sket noget før; men jeg har været optaget af meget andet, hvoraf Følgen er bleven, at jeg stadig har udsat Skriveriet. Medens jeg havde gjort Regning paa kun at faa meget lidt at bestille i denne Sommer, har Piben faaet en ganske anden Lyd. Hele forrige Maaned maatte jeg bestride Forretningerne for Regimentsadjudanten, der havde Permission og fra denne Maaneds Begyndelse har jeg været paa Rekrutskole. Indtil Oktober, da Rekrutskolen slutter, har jeg derfor nok at gjøre. Du kan tro, naar man har gaaet den hele Dag paa Exerserpladsen, navnlig med det barske Vejr vi hidtil have haft, saa er man kun lidet oplagt til at skrive Breve, naar man kommer hjem. Naar dertil kommer, at jeg i det mindste en Maaned har været forkjølet, Snue og Hoste, saa har Du Forklaringen paa min lange Tavshed. Da jeg som sagt er paa Rekrutskole, bliver der ikke nogen Orlov at holde i Aar. Men for Resten har jeg jo fornylig haft saa rigelig Frihed, at jeg ikke har noget at beklage mig over i saa Henseende. Dog bliver der naturligvis et Par Dages Frihed i Pintsen, som jeg har tænkt at ville benytte til endelig en Gang at besøge Schack i Aarhus.

Jeg hører fra Laurits – jeg havde Brev for et Par Dage siden – at Johan endnu opholder sig i Aarhus. Det forekommer mig at trække noget længe ud med at faa den Kontrakt i Orden. Naar den endda blot gaar i Orden, har det jo mindre at sige om det varer en Maaned kortere eller længere; men hvis det trækker for længe ud, faar man let Indtrykket af, at der er noget muggent ved den hele Historie. Hvad lever han for Resten af i al den Tid? Det glæder mig naturligvis meget at høre, at Fader har det bedre. Naar vi blot maatte faa noget mildere Vejr, saa han kunde faa sine Spasereture, som han naturligvis savner meget. Ogsaa jeg vilde sætte Pris paa lidt Foraarsvejr. De arme Rekrutter, som ikke ere vante til at staa saa meget, de fryser saa det er en Gru, enkelte fryse sig en Sygdom paa Halsen, men alle ere de saa stive af Kulde, at de ikke kunne exercere. Da jeg begyndte at skrive, tog jeg et tørt Lommetørklæde frem, og nu er det allerede pjaskende vaadt, saadan løber det fra min Næse. Saa snart jeg nu har sluttet, kryber jeg i min Seng, da jeg skal op Kl. 5 i Morgen. Det er noget andet, end at ligge til Kl. 11-12. – Det er sandt, dersom Du kan skaffe mig et af de smaa bornholmske Prospekter som Johannes havde, da jeg var hjemme, nemlig den vaade Ovn med Baaden, skal Du have Tak; men lad det i saa Fald ikke vare for længe. De andre Prospekter fik jeg, da jeg var hjemme. En Kjærlig Hilsen til Eder alle fra AAmarcker”.

Aarhus 13. september 1991. Brev til Jenny fra Schack.

”Kjære Søster! Da jeg, som nesten altid om Søndagen er paa Vagt, saa vil jeg benytte Leiligheden til at skrive Dig et Par Ord til, for noget stort Brev bliver det næppe, da jeg intet Nyt har at fortælle. – Først vil jeg bede Dig, om Du ikke vil skrive mig til noget snart og besvare mig de Spørgsmaal, som jeg gjorde Dig i mit sidste Brev, om hvor meget jeg skal betale til Sparekassen nu til December for vist er det smaat med Finanerne for Tiden men jeg skal saa se at faa dem lagt til side til den Tid. Vi har for resten for Tiden Ansøgning inde om Dyrtidstillæg.

Har Du spurgt August senere om han havde laanet noget af mit Værktøj? Du skrev at I havde beholdt en Sav, en Hammer, en Tang og et lille Koben hjemme, og om jeg vilde have det sendt over til mig; nej der som i kan have noget Brug for det, maa i godt beholde det, da jeg havde kjøbt mig baade Sav og Hammer før jeg fik mit Værktøj her over, men derimod savner jeg ogsaa mit store Koben og det vilde jeg gjerne have vis Du kunde skaffe mig det. Du spørger om vi vil have nogen Spegesild i Aar; nej jeg troer ikke vi vil have nogen, vi er bleven kjed af det, da de sidste vi fik forie Aar vare saa elendig smaa og daarlige, de var ikke stort større end Sardiner, Exten forklarede mig at det var saaledes, at de Sild, som Lind og de andre Røgere salte ned, er kun de som er for smaa og daarlige til at røge.

Jeg saa dengang jeg var hjemme, at der laa en hel Del brugte Geværpatroner ude i mit Kammer (Karlekammeret) i en Kasse, hvis de er der endnu vil Du saa ikke lade Uhrmager Petersen faa dem og sætte nye Knalpærler i dem og saa sende mig dem her over, da jeg godt kunde have brug for dem, men helst strax, da jeg og en af mine Kolegar har skaffet os en Biintægt ved at skyde Vildgæs og Ænder ude paa Bugten i vor Fritid, men send dem snart, da det er nu i denne Tid at Gæssene trækker og at vi skulde bruge dem. – Vi ere hos os alle raske og har det godt. Børnene blive saa store og fremlige, saa at det er en Lyst at se. Du skulde blodt se lille Martha nu saa stor og dygtig hun er bleven, Du kunde vel neppe kjende hende igjen skønt hun er lige saa tyk og svær som altid, hun veier vel 5 Pund mere end Sofie og hun er dog stor af sin Alder. Nu maa Du nøjes med dette for denne Gang da jeg ikke ved mere at skrive om. Nu mange venlige Hilsner til Eder alle fra Margrethe, Børnene og mig Din Broder SMarcker. – E:S: Skriv nu snart igjen og lad mig ikke vente saa længe som ellers jeg har kun faaet et eneste Brev hjemme fra siden længe før Pintse, og fortæl mig saa hvorledes det har gaaet August med Høsten og hvorledes det gaar Johannes, og saa gamle Karen hvorledes har hun det, I skriver aldrig noget om det, hils hende mange Gange. Schack. – Her sender jeg Dig saa nogle Frimærker fra Margrethe som hun har samlet til Dig. Vil Du saa lade Uhrmager Petersen faa indlagte Brev”.

Leghthouse Street, North Sydney 22nd Sept/1891. Brev til Mr. L Marcker, Chemist, Burwood fra Onkel Jørgen Fog.

”My Dear Ludolph, As a last resources I turn to you to ask the loan of Pound 5/16/0 to pay the premium now due on my Life Policy-hould I fail to pay it before the end of this month, the Policy will laps, and I can see no chance of rising the amount unless you will assist me, I can find no employment any way – and even are at present simply existing on what the boys earn – I can promise no early refund, still I trust you will consider the hospitality shown you on your arrival to the Culong, and grant this amount as a loan, chanceing the repayment to later on. Your Uncle Jørgen Fog”.

Brooklodge 21 Oct 1891. Brev fra Mr Morrice Sheehan til ? (formodentlig Ludolph).

”Dear Friend, This is an answer to the sorrowful letter we got from you, though we were thankful to you for writing it. I suppose we would have no answer only for your kind sympathy towards us from him as you were so kind in doing every thing for him, His poor Mother will be never done praying for you, if you let her know about her poor son or did he say anything about his poor mother, as he dying, or about his poor brothers in Australia, Will you kindly let us know had he any money about him as he dying, as we have no account of anything yet, We hope you arrived home safe we will be expecting a kind return from you . Good bye from a sencere friend. Mr Morrice Sheehan, Brooklodge”.

Aarhus, 20. november 1891. Brev til Jenny fra Schack.

”Kjære Søster. Først takkes I alle mange Gange for Pølsen. Du skriver om jeg forstod hvad Du skrev om Patronerne, har jeg da ikke skrevet siden den Tid? Jeg gik i Tro at jeg havde skrevet sidst og gik og ventede paa Brev, men saa maa jeg nu bede mange Gange om Undskyldning; og takker jeg saa meget for  Patronerne nu. Jeg forstod godt det du forklarede mig dengang. Du skriver at det kunde være morsomt om jeg kunde komme hjem til Bjørgs Bryllup; ja Du har ret, det kunde være morsomt om jeg kunde komme, vi har selv talt meget om det, men jeg tror desverre ikke at jeg kan faa raad dertil, det koster jo dog en hel Del og jeg har haft saa mange Udgifter i den sidste Tid, jeg har kjøbt en Symaskine til Margrethe og Børnene har faaet en Del Vintertøj o.s.v. og tilmed skal jeg jo ogsaa nu til December ud med Renter og Afdrag til Sparekassen, saa der bliver neppe noget af den Reise, skjønt det vilde glæde mig meget hvis jeg havde haft raad til at komme hjem. Vi er ellers alle raske og har det ved det gamle, hvilket vil sige rigtigt godt; jeg slider i det som sædvanlig baade Nat og Dag er nesten aldrig fri, vi har faaet meget mere at gjøre nu end vi har  haft før, da Havnen er bleven meget udvidet og saaledes fordrer meget mere Vagthold end den gjorde før selv om her ikke er flere Skibe, jeg gaar flere Nætter paa Havnen end jeg er hjemme. – Ellers har jeg intet Nyt at fortælle Eder denne Gang hvorfor jeg vil slutte med mange kjerlige Hilsener til Eder alle fra Margrethe, Børnene og mig Din Broder SMarcker”.

3. december 1891. Sanghefte ved Cecilie Bjørg Marcker’s og Laurits Wilhelm Lintrup’s Bryllup. (heftet er dekoreret med en bred guldbord og udgivet af: Gornitska, Nexø). Følgende sange er trykt: ”Jert Hus skal I bygge paa Ordets Klippegrund …, Det er saa yndigt at følges ad … og Kjærlighed fra Gud …”

(Cecilie Bjørg Marcker f. 8/5 1863 (d. 20.02 1935) blev gift med sin fætter apoteker Laurits Vilhelm Lintrup f. 11/1 1860 (d.16.10.1934). Han efterfulgte senere sin far, som ejede Frederiksborg Apotek, ligesom hans egen søn efterfulgte ham som ejer af samme apotek. Deres 6 børn var: Lorentz, Frederik, Sophia Augusta, Johan, Knud og Bjørg. Både Lorentz og Frederik blev apotekere)

Aarhus, 19. december 1891. Brev til Jenny fra Schack.

”Kjære Søster! Ja I synes vel at det er underligt, at I ikke har haft Brev fra mig siden jeg kom hjemme fra; Men Grunden er den at jeg har været syg ligesiden jeg kom her hjem til Aarhus. Jeg var temmelig rask den Gang jeg kom fra Rejsen, men maatte saa strax samme Aften paa Vagt og blev saa syg om Natten og har saa siden afreisen ligget i Sengen og gaaet og frosset paa Havnen, det er jo ikke heldigt naar man ikke er rask, men vi er nødt til at anstrænge os saa meget som muligt, da næsten Halvparten af Mandskabet her ved Toldstædet er syge, ja her har været en knap Tid paa Folk, saa at der har maattet rekvereres Folk til Hjælp fra andre Toldstæder, ja det er ganske forferdelig som denne Enfluence raser her i Aarhus for Tiden, langt over Halvparten af Folk er syge; det er ogsaa Enfluence jeg har, men jeg er meget bedre nu, saa at jeg tænker at jeg er over det verste for denne Gang tilmed da vi nu har faaet klart Frostveir. Margrethe og Børnene ere raske og har det godt. – Nu maa jeg slutte for denne Gang, da jeg atter skal paa Vagt, jeg vil saa kun ønske Eder en glædelig Jul fra os alle baade Margrethe, Børnene og mig Din Broder SMarcker”.

Ø. Farimagsgade 11, 2 Sal Kjøbenhavn, 10. februar 1892. Brev til Jenny fra Emma Rasch.

”Frk Jenny Marcker. Deres meget venlige Brev af 26 Januar har jeg rigtig modtaget og vilde have besvaret det før nu, men jeg ventede nemlig Brev fra Deres Broder som også ganske rigtig kom, Deres Broder har det godt efter sin Tur i Bjergene, han skriver den var meget morsom, og jeg ved at det er sådan gode Folk hvor han tager når han er der, som hygger om ham og prøver at gjøre det så fornøjeligt som De kan under forholdene medens han er der, Julen måtte han tilbringe på Apotheket i Homebush, den var meget kjedelig fordi han var ene og måtte sitte i en forfærdelig varme 100 drg. Fahrenheit inde i Værelset hvor han sad og skrev, det har rigtig nok været en varm Juleaften for ham, han skriver at han sad og længtes efter hjemmet, det kan jeg så godt forstå som selv har prøvet at være ene på sådan en Højtids Aften også føler man det så meget mere, om og man har været fra hjemmet i mange År og er aldeles inde i de fremmede forhold, så kommer der dog af og til Tider hvor man længes efter sit eget Fødehjem.

Jeg kan ikke sige for bestemt når jeg kommer til at rejse, det bliver da ikke før April, jeg vilde gjerne rejse nu, men mine Søskende og jeg har en Arvesag for som vist nok ikke kan blive slutted før den Tid, jeg kjeder mig herhjemme, også er jo Klimaet slet ikke passende for mig nu, som er vant til at opholde mig i Luften omtrent hele Dagen, jeg lovede Deres Broder at besøge Dem, og fortælle Deres Fader og Dem selv (som han jo holder mest af) alt vedrørende ham self, De kan tro han ønsker tidt og mange gange han kunde tale med sin Fader om et og andet angående Forretningen, vis at min Tid tillader det og Vejret ikke er for slemt så troer jeg nok at jeg vil opfylde hans Ønske. Håbende Deself og alle i hjemmet er ved godt Helbred forbliver jeg Deres Emma Rasch”.

Aarhus, 27. marts 1892. Brev til Jenny fra Schack.

”Kjære Søster! Først takker jeg paa Marthas Vegne for Brevet og Gratulationen, som hun fik til sin Fødselsdag, jeg har hele Tiden siden tænkt paa at skrive, men har ikke kommet over det, vel nermest fordi jeg ikke har haft noget at skrive om, men nu i dag vil jeg dog gjøre alvor af det for at meddele Eder at vi har det ved det gamle ere alle raske og har det godt, for det er nesten det eneste jeg har at fortælle. – Du kan tro at Martha er stor og fremlig nu, hun kan gaa nesten overalt i Byen for sin Moder og kan gaa ned til Havnen med Mad og Kaffe til mig, Sofie er ogsaa en dyktig Pige hun kan allerede lave flere Haandarbejder selv, og skal ogsaa til at gaa i Skole nu til April. Sofie er en saadan skikkelig og stille Pige, rigtig sød, hvorimod Martha er en rigtig Riviel og saa vild at vi har alt hvad vi kan med at passe paa hende, hun er værre end nogen Dreng, men det gaar nok for hun er jo i grunden alligevel et godt Barn af Sind. – Nu til Flyttedag (den 21de April) skal vi flytte igjen og faar da en rigtig pæn Lejlighed her tet ved Havnen med 3 Værelser, det bliver Toldbodgade N: 8 i Stuen. – Nu til slut mange Hilsener til Eder alle fra Margrethe, Børnene og mig Din Broder SMarcker”.

Langfredag, 15. Brev til Jenny fra Søster Bjørg (Ingen måned eller årstal, men må være 1892)

Bjørg skriver bl.a. ”Fru Rasch besøgte os i Tirsdags, hun havde lige haft Brev fra Ludolf som var saa glad over sin Forretning saa godt den gik; hans Companion havde det også bedre nu, saa de havde fornyet deres Contrakt paa 10 Aar og dette var han navnlig glad for. Men han klagede over at det var over 3 Maaneder siden at han havde hørt hjemmefra”.

24. marts 1892. (BM) Brev til E. Rasch fra Jenny Marcker, især vedr. frk. Mølgaard.

Kjøbenhavn, 4. april 1892. Brev til Jenny fra Emma Rasch.

”Frøken Marcker. Jeg er meget kjed over at jeg ikke kan besøge Dem i denne Maaned grunden er den at jeg har påtaget mig at følge en Dame til London de første Dage i Mai, da jeg selv har bestemt ikke at rejse tilbage til Sydney før i slutningen af Juni, så kommer jeg så snart at jeg fåer den Dame ombord på det Skib hun agter at rejse med tilbage til Kjøbenhavn. Jeg havde Brev fra Deres Broder i går, det hvar afsendt fra Sydney den 29. Feb, han skriver at han har ikke modtaget noget Brev fra sit Hjem for tre Måneder så han ved ikke noget om Deres Søsters Bryllup undtagen hvad jeg skrev til ham efter at jeg havde talt med Deres Søster de første Dage i Januar, De kan glæde Dem ved at han har det godt og Forretningen gåer udmærket, ellers er Tiderne meget dårlige derovre. Jeg må takke Dem for Frk. Mølgaards adresse, den hvar ganske rigtig, men endnu har Frk M ikke vist mig den Venlighed at komme up til mig, min Tid er så knap nu da jeg er ved at forlade Hospitalet ellers havde jeg besøgt Frk. M igjen. Med Hilsen til Dem selv og Familien i Hjemmet forbliver jeg Deres E. Rasch”.

19. august 1892. Brev til Jenny fra Emma Rasch.

”Kjære Frk Marcker. For den mod mig udviste Venlighed er det mig en usigelig stor Glæde at kunde bringe Dem hjerteligste Tak for alle de behagelige Dage og skjønne Udflugter jeg har tilbragt og nydt i Deres elskværdige Selskab i den smukke og henrivende Naturskjønhed som denne vidunderlige, imponerende Ø er i Besiddelse af, og jeg forsikrer at naar jeg atter sætter Foden paa Australiens Fastland og befinder mig i Selskab med Deres kjære Slægtning, da skal det være mig en sand Glæde, at kunde meddele, at de skjønneste Dage fra min Rejse til det kjære gamle Danmark, har jeg tilbragt paa Bornholm i Familiens Skjød. Jeg beder Dem derfor Alle at modtage min bedste og inderligste Tak for udvist Gjæstfrihed og Venlighed. Med venlig og hjertelig Hilsen fra Deres hengivne og taknemlige Emma Rasch”.

Aarhus, 23. august 1892. Brev til Jenny fra Schack.

”Kjære Søster! Dit Brev til min Fødselsdag samt Kurven med Skpr: Dam har vi modtaget og takker vi mange Gange for begge Dele. Fra Bjørg havde jeg ogsaa Brev til min Fødselsdag. Du skriver, at Fru Rasch har været at besøge Eder for at se ”Bornholm”, er hun da ikke Bornholmer det har jeg alletider troet, og at I alle ere blevne fotograferede i Gaarden, maa vi ikke ogsaa faa et af de Stykker? det vilde glæde os meget. Du spørger om vi skal have nogen Spegesild i Aar, ja, vi vil gjærne have en Fjerding hvis Du vil gjøre os den Tjeneste og skaffe os den, men helst fra Munch thi de er de bedste, da Silderøgerne kun salter de mindste, medens de røger de største. – Naa saa Tønnesen er atter kommet til Nexø, hils ham mange Gange fra mig.

 Ja kjære Søster jeg gransker forgjæves i min Hukommelse efter noget Nyt at fortælle, som kunde interessere Dig men jeg kan sandelig ikke huske noget, jeg gaar fra Hjemmet ned til Toldboden eller Havnen og saa tilbage og om igjen, det er nesten alt hvad jeg oplever, vi er jo saa forfærdelig bundne saa vi kan aldrig komme nogen Steder. Margrethe og Børnene har været i Randers en Tur og besøgt Familien der; jeg har ikke været udenfor Aarhus siden jeg var paa Bornholm forie Aar. Det har for resten været en meget daarlig Sommer for os hva Fortjenesten angaar den daarligste som jeg har haft siden jeg kom hertil, det kom af at i den Tid af Sommeren da Grosererne ellers pleier at forsyne dem med Kul var her den store Strike i England, men vi trøster os saa til, at det maa komme igjen nu da de jo dog skal have Kullene, men i Sommer har den ofte knebet men gaaet er det dog og endnu har vi klaret den uden at sætte Gæld, hvilket har knebet svert for flere af mine Kolegar. Vi er alle raske og har det godt. Nu sender jeg saa begge Kurvene, baade den vi fik til Jul og denne nu med Dam hjem. Nu mange Hilsener til Eder alle fra Margrethe, Børnene og mig Din Broder Schack”. 

København, 18. september 1892. Brev til Ludolph fra Ingeborg Mølgaard. 

Citat: ”Jeg er saa glad fordi Du fortæller mig i Dit sidste Brev lidt om Dig selv og Dine Forhold Ludolph, det glæder mig at Din Stilling er god, at Du er fornøjet med Resultatet, jeg finder det er udmærket af en saa ung Mand som Du dog er, jeg er meget stolt af Dig og beundrer (Marie Andersen siger at jeg er tilbøjelig til at stille Dig paa en Pedestal naar vi har talt om gamle Dage og Dig). Dit Mod og Din Energi, lige saameget som jeg i denne Retning glæder mig over Dit Heldbred bedrøver det mig meget kjæreste Marcker, at Du føler Dig ene og ingen har til at dele Dine Interesser med, jeg forstaar saa godt hvad det vil sige, da Livet netop har lært mig at indse hvor godt det kan være for et Menneske at føle at hans Gjøren og Laden bliver sympatisk opfattet og forstaaet, jeg tror egentlig at det er en Hovedbetingelse for at føle sig lykkelig, jeg bør dog i den Retning ikke klage, men som sagt jeg kan saa godt forstaa at det kan bidrage til at Du undertiden kan blive overfaldet af Melankoli, Gid dog Du var lidt nærmere saa vi kunde faa en Samtale, jeg tror som Du kjære Marcker, at vi vilde have meget at tale sammen om, en Ting kan jeg ikke rigtig forstaa Ludolph og det er at Du ikke gifter Dig, thi saa havde Du dog en som Du var vis paa delte Dine Interesser, thi efter Dine Breve at dømme tror jeg ikke, at Du mere nære nogen Tilbøjelighed for Kristine, men derimod synes jeg at kunde spore at Du derovre i det fjerne maaske har lidt en Skuffelse? Eller ja jeg tager maaske fejl, Du kunde gjærne fortælle mig som i gamle Dage alting, jeg er nok meget fordringsfuld at forlange saa meget, men det hjælper altid at tale om det, synes jeg – nu ler Du maaske af at jeg har faaet det Indtryk, men naar en ung Mand paa sin 26. aarige Fødselsdag siger ”Hvilken Lykke hvis man aldrig var bleven født” saa ja tilgiv saa tror jeg næsten det er lidt galt fat med Hjærtet, paa den anden Side kan det jo tænkes at Du har været i en mer end almindelig melankolsk Stemning, da Du skriver det;” (Ingeborg omtaler desuden den store Koppe epidemi med 6.000 døde, som på dette tidspunkt hærger i Danmark, Tyskland og andre steder i Europa)

30. september 1892. Brev til Jenny fra Emma Rash.

”Kjære venner. Dette bliver det sidste De høre fra mig herhjemme, da jeg rejser paa Tirsdag den 4 de Okt. Kl. 9 via Esbjerg – London. Jeg er glad ved at De fandt de Ting som jeg sendte over saa interesant. Skindet var af et Næbdyt (Platupus) Slangeskindet af en meget giftig brun Slange samt Hammen. Halsbaandet er fra North Queensland. 1 langt hvidt Been med nogle Tænder er af en lille Savfisk. 1 dito af en Fisk som blev fanget i det røde Hav. 1 brun Steen 1 lille dito er Tin. 2 smaa mørke Steen er ganske reent Tin. 1 hvid klar er en Maanesten, som kaldes hellig i Indien og findes pa Ceylon. Nøden er af et Træ som i Queensland kaldes (Bean Trie) Bønne Træ fordi at Frugten ligner meget Bønner naar man seer dem hænge paa Træerne, de bliver omtrent 3 Alen lange, den lille Kvast høre til Halsbaandet. Til Dagmar sender jeg en meget shelden stor Skal det bedste jeg havde af alt hvad jeg har bragt hjem. Der er nogle faa Ting endnu til Deres Samling men som Hrr Lindtrup nok vil skrive Dem til hvad de ere. I morgen aften ser jeg Dem alle paa Poul Møllers Vej for sidste Gang og paa Søndag min Familie, det piner mig skrækeligt at skulde sige Farvel for jeg seer Dem vel ikke mere. Jeg kan ikke skrive mere saa jeg vil sige Farvel med en Hjertelig Hilsen til alle i Hjemmet fra Deres hengiven Emma Rasch”.

S.S. ”Orient” Paa Kysten af Sardina. Lørdag Morgen, 13. oktober 1892. Brev til Jenny fra Emma Rasch.

”Miss Marcker. Jeg kan lade Dem vide at Turen hertil har gaaet meget godt, vi blev frelst fra en meget severe Storm i den Biscayiske Bugt, Captain was meget bange for at vi skulde komme ind i den, men heldigvis gik den forud, igaar Skød vi ind i en Skypumpe det gik meget godt af, i dag er Vejret glimrende det er umuligt for mig at beskrive hvor smukt det er her langs med Kysten, i morgen Søndag den 16de omtrent Kl. 7 er vi i Neaples, det gaaer meget lystigt til her ombord med Concerter og Dands, vi er omtrent 900 Passagere og henved 200 som hører til Mandskabet. Jeg havde det Uheld første Dag jeg var ombord at miste min Pung med alle mine Penge samt flere smaating, og der er ingen chance of seeing dem igjen, det er kjedeligt at være paa saa lang en Rejse foruden Penge.

Søndag Eftermiddag. Alt er så stille, de fleste af Passagerene ere syge igjen, og jeg selv har en slem forkølelse og jeg slipper vel ikke fra at blive Søsyg for Skibet gynger meget, jeg var syg de første par Dage. Det Klemter der er Ild løs men heldigvis er det falsk alarm alle Sprøjterne ere i gang samt Baadene og Flydebroerne ere gjort færdige til at kaste ud, det seer ganske morsomt ud og saa hele Mandskabet lige fra Captain til Kokedrengen render saa fra det ene og til det andet sted på Skibet, men det vilde være lige det modsatte vis der værkelig var Ild. Vi har vor Tea paa Dækket vær Dag Kl 4 det er saa yndigt at kunde nyde den her i den friske Luft, vi Damer invitere nogle faa Herre og De er meget taknemlige for en Kop Tea den smager Dem bedre end Skibstea. Nu maa jeg sige Farvel for denne Gang med mange Hilsner til Alle i Hjemmet fra Deres Emma Rasch.”

Port Said, 20. oktober 1892.  Brevkort til Jenny fra Emma Rasch.

”Alt gaar godt jeg more mig fortræffelig here, venlig Hilsen til alle fra Deres Emma Rasch.”

Colombo, Cylon, 31. oktober 1892.  Brevkort til Jenny fra Emma Rasch.

”Jeg har det godt hils alle i Hjemmet fra Deres E Rasch.”

“S.S.Orient”, King Georges Sound, Albany, 13, november 1892,  Brev til Jenny fra Emma Rasch.

”Miss Marcker. Jeg haaber De har modtaget mine Brevkort som Jeg har sendt fra de steder jeg har været I Land. Der hvar so smukt i Colombo ja, det er ikke til at beskrive for Træer og Blomster har en hel anden farve end hvad vi seer hjemme, det synes mere som man gik omkring i et Drivhuus, vi kjørte omkring for fire timer fra 6 til 10, spiste Frokost og gik ombord, vi sejlede igjen Kl 11. Varmen har været meget slem, i særdeleshed da vi passerede Linien, men det kunde have været værre, det har blæst for mange Dage og Skibet har pulled og gynged saa vi har alle været Søsyge og nogle have faldet ned af Trapperne og slaaet Dem meget slemt, jeg har for en Uge været tilsengs, Dr. siger at jeg hvar ikke stærk nok da jeg forlod London to tage saadan en lang rejse, jeg faaer ingen Medicin kun Mad, som vil give mig Kræfter, jeg har en udmærket Appetit saa jeg haaber snart at komme op igen og nu er vi Gudskelov snart i Australien vi vil snart see land. Jeg haaber Deres Søster Bjørg vil være lykkelig og vel nedkommet med en Søn naar De modtager dette. Haabende De ere alle raske i Hjemmet og med en Venlig Hilsen forbliver jeg Deres Emma Rasch”.

København, 8. december 1892. Brevkort til Ludolph fra Ingeborg.

”Kjære Marcker! Jeg beder Dig hermed tage venligt mod vor Landsmand, som jeg saa frit sender til Dig og giv ham om det er Dig muligt nogle Raad om de australianske Forhold, hvori han jo er ganske ukjendt. Jeg maa tilstaa at jeg persoligt kun kjender grumme lidt til Hans Lorenzen, men jeg har hørt en Del om ham og hans Forhold, som har opvakt min Interesse og Deltagelse. Du vil kunde forstaa at det er Tungt for ham at maatte forlade Danmark, sin Hustru og sine Børn for at forsøge i det fremmede Land at skaffe sig en Stilling som det ikke har lykkedes ham at finde herhjemme. I Haabet om at Du tilgiver at jeg trækker Vexler paa Dit Venskab slutter jeg med de bedste Nytaarsønsker fra Din Ingeborg”.

København, 18. juli 1893. Brev til Ludolph fra Ingeborg Mølgaard.

”Kjæreste Ludolph! Du takkes tusinde Gange for Dit sidste dejlige lange Brev, som jeg har længtes meget efter, men særlig hjærtelig Tak for Din Tillid og Fortrolighed til Din gamle Veninde – Du ved ikke hvor inderligt jeg ønsker, at jeg i disse Dage kunde faa talt med Dig kjære Lut! Men det er jo en Umulighed og jeg maa saa forsøge skriftlig at sige Dig, hvor megen Del jeg tager i Dine Sorger og Bekymringer og hvor meget jeg føler for og med Dig i denne Tid.

Stakkels kjære Lut det gjør mig ondt at høre, at Du paa denne Maade har mistet Dine Penge, som Du ved egen Flid og Sparsommelighed havde samlet, jeg kan efter Din Beskrivelse godt sætte mig ind i hvilken rædsom Tid det maa være, og dertil næsten det værste Din Compagnions lave Handlemaade, det er af den Slags Ting som næsten, synes jeg, maa være værst dette ubehagelige i dagligt Samvær naar man ikke nærer Spor af Sympathi, og efter det passerede kan jeg forstaa at det næsten er umuligt at omgaaes, hvor inderligt og varmt jeg end kunde ønske at det ikke maatte vare ret længe inden Tiderne maatte komme sig saa meget, at I maatte kunde faa solgt Forretningen, og at Du maatte komme ud af dette ubehagelige Compagniskab, saa finder jeg at fra en anden Side, at det næsten var en Lykke der ikke var blevet solgt, thi i saa Fald havde Du maaske faaet indsat alle Dine Penge i Banken og været uden Stilling og skulde i dette Tilfælde begynde aldeles forfra, har jeg ikke ret i det?

Du skriver jeg ikke maa ængste mig eller blive bedrøvet kjæreste Lut! Det lover jeg Dig ikke at være, og hvor kan jeg egentlig det. Dit Brev er saa godt, Dit Mod saa stort og Du maa kjære Lut vide, at jeg er opfyldt af den varmeste Beundring for Din Frejdighed, Du gaar Modgangen imøde med hele Mandens Energi, Du er netop saaledes som en Mand bør være og har hvis det er muligt i endnu højere Grad min Agtelse end før, ja Du ved ikke hvor stolt jeg er af min Ven – og dertil har jeg Gud ske Lov al Grund –

Det der egentlig bedrøver mig er at Du er saa langt borte og saa ensom, thi det føler Du Dig jo, det skimter jeg tydelig i Dine Breve, har Du slet ingen Du har sluttet Dig til? Fru Rasch er hun ikke hos Dig igjen? Hun har jo været saa meget for Dig fortæller Dine Søskende, jeg har ærlig talt været en Del krænket over at Du aldrig har omtalt hende, naar Du har skrevet til mig, og var ved at tro, da jeg fik Det sidste Brev, blev det kuldkastet, men jeg troede næsten at Du ikke brød Dig mere om mig, da Du ingen Fortrolighed havde til mig. Lov mig kjære Lut ikke at skrive noget om det hjem til Dine Slægtninge – men nogle af Din Familie havde troet at Du og Fru R skulde have hinanden, kan Du saa ikke forstaa, at jeg følte mig krænket over at Du aldrig havde betroet mig noget derom, for resten var det vist Dine gamle Tanter Frøknerne Fog der troede det, de ere rigtig søde og rare Du maa vide jeg kjender dem godt, nu bliver Du vist forbauset, egentlig synes jeg ogsaa Du har god Grund dertil thi egentlig er jeg ogaa forbauset over den store Ubeskedenhed maa jeg næsten sige, hvormed jeg har taget mod al den storartede Venlighed Din Familie har vist mig, jeg skammer mig næsten derover, men dog ikke mere end at jeg stadig tager mod Indbydelser til at komme igjen.

Mit første Besøg havde jeg aflagt da jeg sidst skrev til Dig, Din Søster bad mig da endelig komme igjen, hvilket jeg lovede at gjøre til Julen, men det blev dog ikke til noget, saa fortalte Din Broder Johannes, (hvem jeg ogsaa kender og synes udmærket om) at Din Søster havde faaet en Søn, jeg tog saa derud, jeg siger Dig han er noget af det sødeste Du kan tænke Dig. Din Søster har rigtignok været storartet mod mig, jeg var saa nogentid efter til Middag derude, en Søndag sammen med Dine Tanter Frøknerne Fog, Din Broder Johannes og Din Svigerinde Sophie, Kandidat Johnsen og Frk Tommerup, og havde det meget rart, synes rigtig brilliant om dem alle, lidt bange tror jeg dog jeg var for Din gemytlige Tante, hun er jo Lærerinde og vilde jo nok vide lidt om hvad jeg var for et Pigebarn, – aa Du jeg havde voldsom Lyst til at referere noget hun spurgte om, men jeg tror dog hellere Du faar vente med det til jeg kan fortælle det mundtlig, det morede mig meget og vilde ogsaa more Dig, men det vil fylde saa meget.

Nogen Tid efter i April fik jeg en Billet fra Bjørg (jo tilgiv jeg titulerer saa familiert men jeg synes det er nemmere) at Din Søster Jenny var kommet, om jeg ikke vilde komme derud Søndag, Mandag eller Tirsdag, jeg var saa derude og traf Jenny, jeg er glad derfor og kan ikke lide de andre tror jeg blev skuffet, det blev jeg ikke, men Din Søster kan bedre, tror jeg, udtrykke skriftlig alt det smukke og gode hun føler, i Begyndelsen synes jeg hun var lidt stille men vi var sammen hele Aftenen, tog senere sammen ind til Din Broder Johannes, hvor vi tilbragte Slutningen af Aftenen, at hun sikkert ikke fik noget heldigt Indtryk af mig tror jeg, thi jeg tror ikke Folk synes om mig strax, det er naturligvis forskjelligt – vi havde det rigtig rart sammen den Aften og Din Søster Bjørg inviterede mig da ud paa Poul Möllers Vej til hendes Fødselsdag, jeg var der saa om Aftenen, vi havde det mageløst, der var kun en af Dine Tanter, Kandidat Johnsen og Din Broder Johannes, hvilke to sidste fulgte mig hjem.

Paa Poul Möllers Vej har jeg ikke været siden, dels har De som Du jo nok ved haft Dødsfald, Din Tante Lintrup, nogen egentlig Sorg er dette Dødsfald nok ikke, og dels har jeg været bortrejst en Uges tid, men jeg tænker en af Dagene at bringe dem en Hilsen fra Dig, og faa en igjen at sende Dig. – Din Svoger kan jeg godt lide, i det hele taget synes jeg de ere saa naturlige og elskværdige Mennesker alle sammen, som jeg er Dig taknemlig for jeg har lært at kjende. Din Svoger har i Vinter faaet et Fotografiapparat saa han kan fotografere sin lille Søn, han har for resten sagt at hvis jeg vilde komme lidt tidlig derud en Dag skulde han fotografere mig.

Af dette jeg nu har fortalt antager jeg at Du har faaet det Indtryk som jeg gjerne vil give Dig af, hvor storartet en Venlighed de alle have vist mig hvorfor jeg jo egentlig har min gamle Ven Ludolph at takke, modtag min hjærtligste Tak, du ved ikke hvor det har glædet mig at blive behandlet med saadan Velvillie og Gjæstfrihed af de Mennesker, som dog næppe vidste jeg existerede, men hver Gang jeg vandrer hjem er jeg altid forsynet med de hjærteligste Indbydelser til snart at komme igjen, de maa holde forfærdelig meget af Dig kjæreste Ludolph, at de gjør saa meget for Din gamle Veninde – tak dem naar Du skriver hjem saa er Du sød kjære Lut”. –

(Ingeborg skriver længere fremme følgende citat:) ”Jeg er blevet ansat i Magistraten ved noget Extraarbejde, jeg kan have ved siden af min Plads, det bliver betalt saa godt at jeg paa en Søndag kan tjene 10 kr. men det sker sjælden mere end 1 Gang om Maaneden, det er aldeles tilfældigt, jeg hjalp Fader med en Del Arbejde han sad og sled i i Juledagene og de saa saa de kunde bruge mig, det er morsomt at være til Nytte her i Livet, og jeg er glad og tilfreds i min Stilling, det er en dejlig Følelse at kunde sørge for sig selv og undertiden for andre med, jeg byttede ikke med den rigeste Pige tror jeg”. Brevet fortsætter langs kanterne og bl.a. står der: ”Skriv snart og fortæl om Fru R er hos dig?”.

2 breve til Jenny fra Bjørg, hvor første side mangler på begge breve. Ifølge indholdet er tidspunktet ca.1893.

1)” – skal passes og til Ro midt i. – Nu var det Regnvejr ellers havde vi nok ogsaa haft mange Gratulanter, da Johnsen fortæller, at Stenbergs og Pars havde talt om at gaa op og gratulere Drengen med sit ¾ Aar, det havde jeg nu ogsaa saa smaat tænkt paa og forberedt mig dertil, saa det var kjedeligt at det blev Regn. – Men hvad siger Du til den nye Forlovelse? Ja, I have naturligvis ogsaa faaet Kort fra Pastor Hansen. – Blot det nu er en Svigerdatter som kan samstemme med Fru Hansen. I Længden bliver det maaske ikke saa let.

Jeg skal hilse fra Frk: Møllgaard hun besøgte os i Lørdags, det er ikke saa længe siden at hun havde haft Brev fra Ludolf, og skulde nu skrive til ham igjen. Men naar kommer Emma? Jeg har forgjæves ventet paa hendes Besøg. Er det opgivet? Forleden blev jeg overrasket ved en Visit af Helga Jensen. Hun er nok over for at gjøre Indkjøb til Bryllupet. – Jeg havde ogsaa for en lille Tid siden Besøg af tidligere Elenes Dahl; det Skind hun længes vist ikke saa lidt hjem. – Det er sandt, jeg glemte at hilse fra Pastor Hansens, det bad han om da han nu var herovre i nogle Dage. Han udtalte at de nok savnede Thorshavn en hel Del og deres Venner deroppe. Men da anede jeg nu ikke at en saadan Nyhed forestod. – Tante Laura er nu kommet hjem, men umaadelig svag. – Har Du gratuleret Tante Mine? – Desværre har Laurits ikke faaet noget gjort ved sine Fotografier siden han kom hjem. Naar vi faar spist er det jo strax mørkt og flere af sine Fridage har han maattet vikariere for andre som nu ere paa Rejse; men der kommer jo bedre Tider igjen. – Jenny Pingel er jo i Rønne med sin Dreng. – Jeg skammer mig ogsaa voldsomt over at jeg ikke har sagt Dagmar & K: Tak for de dejlige Blommer men det skal dog komme en af Dagene. – Lorents vil ikke give Lov længere kjære Jenny derfor Farvel med mange – mange kjærlige Hilsener til Eder alle fra Laurits, Basse og Eders Bjørg. – Undskyld Jaskeriet, men husk paa, at jeg er Barnepige med det samme”.

2) ”- Haand kan forestaa selv en større Middag, en Pige som jeg vil kunne lære adskilligt af thi dertil er hun saa rolig og beskeden, men hun faaer ogsaa 16 Kr i Løn. Hun er født i Østermarie, har som ung tjent i Svaneke hos Carlsens og Smidths, kom derefter herover og lærte at koge hos Nejendam, har derefter tjent hos Byfogdens i Helsingør og senest paa en Villa i Hellerup. Min Stuepige er saamænd ogsaa en flink Pige og dertil en ligefrem kjøn og velopdragen ung Pige, er der noget i Vejen er hun lidt for ung og kjøn og fix som hun er, er det forstaaeligt at hun har mere Lyst til at pudse op i Herrernes Værelser end heroppe i Stuerne. – Og saa har jeg til den 1ste ogsaa maattet fæste en Barnepige, en ung Pige pa 18 Aar. Mathilde Jensen har plaget mig meget om at antage hende til at passe Børnene, men jeg turde ikke har jeg end meget ondt af hende. Af den Grund vil jeg heller ikke tænke hverken paa Frk. Holm eller andre Lignende, synes end Laurits, at her maaske kunde bruges en saadan.

Som Skik og Brug fordrer, har Laurits jo været rundt og aflagt Visitter, daglig modtager vi jo derfor Gjenvisitter. Elegancen er stor hernede, dog det bryder jeg mig mindre om, thi i saa Retning kan man jo gjøre som man selv vil, men alle hernede ere ogsaa saa studerede og uddannede paa forskjellig Vis at jeg er bange for, at jeg bliver vejet og fundet for let. Laurits var saaledes i Mandags til Middag hos en Dokor Hansen hernede – en yderst flot Herremiddag, der var Amtmanden, Byfogden, alle fem Læger o.s.v. der have en Søn og to Døttre, hvoraf den ene Datter studerer Medicin og den anden Philologi og saaledes alle vegne. – Vi have i denne Uge i et Par Dage haft Besøg af Fru Brandt fra Odense, hvor jeg vilde være glad kjære Jenny hvis nogen derhjemme fra kunde komme herover og se vort nye Hjem. Saasnart Foraaret kommer maa I tænke derpaa. Tanterne i al Fald, Tante Laura gjør jeg da sikker Regning paa.

Den Kransekurv kjære Jenny, sender jeg nu til August med noget gammelt Tøj med Paalæg om hurtigst at tage den med ud til Dig. Gud ved om jeg har takket for det, som Laurits medbragte? Det var en dejlig Tur for ham, som han var meget glad ved. – Vi have det ellers udmærket alle sammen, Lorents begynder nu at tale saa flinkt. Vær nu Du, Fader og alle kjærligst hilset fra os alle. Din Søster Bjørg. – Er Frugten dyr paa Bornholm i Aar? Ellers vil jeg bede Dig kjøbe mig to – tre Skæpper, hvis Du kan faa fat i nogle – kommer Sophus som han vel gjør kan han jo tage dem med. – Modtag endnu engang vor kjærligste Hilsener. Hils alle – ogsaa Inspekteurens”.

Poul Møllersvej 7, 20. november 1893. Brev til Ludolph fra svoger Laurits og Bjørg.

”Kjære Ludolf!  Destoværre, der er ofte saa langt fra Tanke til Gjerning hos mig, var der ikke det, vilde Du mange Gange have hørt fra os her på P. M. vej, thi har Du end til Dato intet Bevis modtaget derfor, maa Du dog ikke tro andet end at Bjørg og jeg tit og ofte tænke paa Dig og Tale om hvorledes Du mon befinder Dig saa langt fra os. Nu iaften vil jeg dog bryde over tvers, for at Du mulig kan modtage dette som en Hilsen fra os med Ønske for Dig om en glædelig Jul og dito Nytaar. Skjøndt det jo nu i dette Efteraar alt er 6 Aar siden, Du forlod Kjøbenhavn, synes mig dog ikke vi ere blevne fremmede for hinanden, tvertimod ere vi jo ogsaa nu som Svogre blevne hinanden betydelig nærmere. I sine store Hovedtræk ved Du vel nok gjennem Jenny, hvorledes vi leve herovre; ligesom Du vel ogsaa nok ved, at min kjære Moder i Begyndelsen af Sommeren er død efter sin lange saa sørgelige Sygdom. Atter i Sommer vare Bjørg og jeg med vor lille Knob til Søn; Jens Lorents, som han hedder efter sine 2 Bedsefædre en 14 Dage i Nexø, det er dog alletider fornøjeligt at komme derover og holde sine Ferier, og nu kunde der jo hellerikke være Tale om at tage andetsteds hen.

Som Du jo gjennem Frk: Mølgaard ved, er jeg begyndt at fuske som Fotograf; jeg forsøgte mig da ogsaa i Nexø og skjøndt de medsendte Billeder jo langtfra ere videre elegant udførte vil jeg dog haabe, Du ikke behøver nogen yderligere Oplysning for at kunne se hvad de skulle forestille; kunne de være Dig en lille Hilsen fra dit Hjem, er min Tanke med at sende Dig dem opfyldt. Hvorledes lever Fru Rasch, styrer hun nu atter din Husholdning, eller er hun kommen andetsteds hen? Det er ogsaa en stor Skam hun intet har hørt fra os siden hun forlod Danmark; vi havde jo lovet hende at skrive, hun besøgte os saa jævnligt her paa P. M. Vej, ligesom vi jo havde adskillige rare Timer sammen baade her og i Nexø. Hils hende nu foreløbig saa meget fra os.

Hvad mig selv angaar er jeg stadig paa Vaisenhusapoth:; det er nogle bedrøvelige Tider for Farmacien herhjemme, der skal stort Held til at kjøbe Apoth: til nogenlunde rimelig Pris og at faa personligt Apoth: bliver saa godt som umulig, desom der ingen Forandring sker med hele Apothekervæsenet; men der er jo i de sidste Par Aar kommen en Del Røre i Sagerne navnlig gjennem Medhjælperforeningen. Apothekersagens Anordning har ogsaa været et Par Gange fremme i Tingene, men Justitsministeren er foreløbig stædig og holde paa den gamle Ordning. Men Du er maaske ikke saa uvidende om, hvorledes vi have det herhjemme, jeg læste i alfald et lille Indlæg i Medhjælperbladet i Sommer, som Du havde sendt for at advare mod Udvandring til Australien af Farmaceuter. Apropos kunde Du ikke have Brug for vor Svigerinde Sofie i Australien, hun vil saa gjerne udvandre nu det ikke blev til noget med Johannes og hendes Rejse til Nordamerika. Johannes er ellers velfornøjet med sin Boghandel her paa Frederiksberg, er den end ikke saa storartet en Forretning, har han jo dog sit Udkomme og siger han kan mærke den er i Fremgang. Da B. ogsaa gjerne vil skrive til Dig, maa jeg sluttelig bede Dig modtage den venligste Hilsen fra din hengivne Svoger L.

Kjære Ludolf! Da jeg ogsaa gjerne vil have et Par Ord og en Hilsen med over til Dig tager jeg nu fat; thi kjære Ludolf, Du maa dog ikke tro, at vi, fordi vi ikke kommer over at skrive, har glemt vor kjære Broder, nej; Lut! Men Du kjender jo nok hvorledes det gaar naar en Ting først trækkes i Langdrag. Adskilligt har jo forandret sig siden Du var hjemme, saaledes det at jeg nu har mit yndige og rare Hjem her paa Poul Møllersvej, er Moder til en sød og rask Basse, som nu snart er saa kvik saa han kan løbe ene omkring og naturligvis er til stor Fornøjelse for os. – Engang imellem har vi et lille Besøg af Frk. Mølgaard, som vel ogsaa har bragt Dig en Hilsen fra os, det er vist en rigtig rar og god Pige. Hun var her netop forleden og fortalte at hun ogsaa vilde skrive til Dig til Julen.

Nyhederne fra vort gamle Hjem hører Du vel alle fra Jenny. Gud ske Lov at Fader har det saa godt trods det meget Arbejde som han stedse endnu har. Gamle Karna holder sig ogsaa forbavsende, Benene ere jo daarlige for ellers troer jeg, at hun er ligesaa rask som da Du rejste. Da jeg var hjemme i Sommer lovede jeg hende, at skrive til Dig – hvad jeg jo dog ikke har gjort – og hilse saa mange mange gange fra hende. Tanterne Mine og Laura leve ved det Gamle, de skiftes pænt til saadant af og til – at holde Sengen, men komme jo snart paa Benene igjen. – Onkel Schack har ligget en tre Maaneder af Gigtfeber men er i disse Dage atter kommet op. – Forleden havde jeg Brev fra Caroline Bergsted, hun er blevet kjed af Skolelivet og har begyndt paa at lære Husvæsen, hvad jeg nu synes er det dummeste hun kunde gjøre, da jeg troer at hun mindst af alt er skabt for Husvæsen. Hun har talt saa meget om at hun vilde studere til Læge men hun har maattet opgive denne Plan af Mangel paa Penge. – Hvor og hvorledes lever Fru Rasch? Hils hende fra os. Modtag nu mit bedste Ønske kjære Ludolf om en glædelig Jul og et rigtigt godt Nytaar og vær paa det kjærligste hilset fra min lille Dreng og Din Søster Bjørg. Frk Tommerup sender sin Hilsen til Dig som til Fru Rasch.”

Randers, 28. november 1893. Brev til Marcker & Jeppe fra Ivar Freierleben.

”Marcker & Jeppe.  Kjære gamle Venner! Der er ingen Tvivl om at Mrs. Rask havde Ret og for Fremtiden vil jeg også hævde over for alle og enhver, at det Menneske der har opholdt sig længere Tid i Australien ikke mere kan finde sig tilrette herhjemme, hverken De eller Fru Sough eller nogen somhelst anden. Hvori det ligger er ikke let at forklare, jeg for min Part har overalt mødt Venskab og Gjensidig glæde og mange andre rare Ting, men alligevel er Forholdet et ganske andet end da jeg rejste bort. Jeg har mødt de fleste af mine gamle Kammerater de var svært glade ved at se mig, og jeg ved at se dem der ere spredte over hele Landet som Præster eller Læger. Med hver enkelt af dem har jeg haft et Par gemytlige Dage og opfrisket gamle Minder, men alligevel følte jeg mig dog som halv fremmed overfor dem. Interesserne vare ikke mere de samme. Det var noget ganske andet da vi for 6-7 Åar siden tumlede sammen i Kjøbenhavn, der havde vi i alt fald Interesser sammen nemlig Pigebørn, Drik og Spil, det var ganske vist ikke noget særlig smukt men dog et temmelig stærkt Bånd.

Nå! Venskabet herhjemme er jo heller ikke det samme som i Udlandet, dèr trænger vi mere til hinanden og slutter os nærmere sammen, i alt Fald har Jep, De og jeg gjort det. Men jeg kan alligevel mærke, at det mest er mig der er forandret. Den første Aften i Kjøbenhavn var jeg ude på sådan en gammeldags Peder – National – Tivoli – Kisten Tif – Natkaffé – og Damer? Men morsomt var det sgu ikke, ham jeg var med gad ikke se på noget af det, så jeg var så godt som alene, og alene er det sgu ikke gemytlig at (?). Her i Hjemmet er jo også alt forandret, alle mine Søskende der var hjemme tidligere ere ude og hos de gamle er der ikke morsomt i Længden. Holger og min Svoger ere ganske vist Løjtnanter her i Byen, men de ligesålidt som de andre Officerer ere særlig geniale; der tales kun om hvad Obersten sagde, hvad Generalen bemærkede og anden Randers Bypladden, som jeg trods anvendt Flid endnu ikke er inde i. Og i år har man så mange Ærgrelser herhjemme alle offentlige Institutioner, som Jærnbaner o.s.v. og Folk i det hele taget er ca. 50 År bagefter den engelske Nation i ethvert Tilfælde.

Jeg ville ønske jeg var tilbage i Australien igjen, man kan bedre finde Dyderne herhjemme på Afstand. Men tag i alt fald mit Råd, gamle Fyre, kommer I herhjem så sørg i alt fald for at have Retourbillet. Skriv nu endelig til mig hvordan det går Eder begge, vær ikke vred fordi det har varet sålænge inden jeg skrev, jeg måtte jo først se hvorledes alt forholdt sig herhjemme. Hvad vil De gjøre Marcker når De har solgt Forretningen når jeg kommer derover med en c. 100 Pund i Lommen, kunne Jep, De og jeg da ikke slå os sammen om et el. andet; Sheepfarming i Vestaustralien f. Ex.

Hjemve og den Slags Børnesygdomme er jeg nu grundig kureret for – måske trading på Sydhavsøerne ikke var så galt. Svar mig nu så hurtig De kan, det kan jo ikke betale sig at vexle mange Breve over det, så hvis de bestemmer Dem til noget så skal jeg være der. I det store nordiske kan jeg ikke komme ind før om 2 Aar, så det gider jeg ikke vente efter. 10 andre Ting som jeg har søgt har jeg ikke fået, så nu gider jeg saamen ikke mere; der var tilbudt mig en Plads på et Handelskontor. Det var kun 16 Timers Arbejde om Dagen, ingen Løn det første Halvår, men jeg syntes at stå andre i Vejen. I Løbet af denne Uge rejser jeg ned til Fyn for at besøge en gammel Kammerat af mig der er Inspektør på Ravnholt. Medens jeg så er der tænker jeg på at gjøre mig bekjendt med Landvæsen og navnlig Mejeri, da det er et af vore største Mejerier herhjemme. Hils nu alle derovre Gaffes – (?) – Ranzau og Pade. Er Frk Sommer ikke bleven forlovet endnu? Lev nu vel gamle Venner og misund endlig ikke Eders i Danmark værende Ivar Freierleben. – Spiller De og gamle Soff stadig Whist? Mine Fingre ere ganske stive af Kulde”.

Poul Møllersvej, 28. november 1893.  Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kjære Jenny! Vil Du hilse Fader mange Gange og sige ham Tak for Kartoflerne, de runde som de aflange. Vi ere saa glade for dem, da vi finder dem langt bedre i Aar end forrige Aar. Jeg har talt baade med Tante Laura og Sophie, de ere ogsaa saa glade for deres. – I den medfølgende lille Kurv sender vi nogle faa Pærer fra vort Træ for at I kan faa en lille Mundsmag af dem. Stormen var ellers saa slem ved dem i Aar, saa den rev de halve ned før de var til noget. – I Aftes vare vi alle hos Johanneses til Fødselsdag. Sophie bød os da et rigtigt pænt Aftensbord og Æblekage med Div. Mælkepunchs fra i Fjor til bagefter, og i det Hele taget var der rigtigt hyggeligt. Det er jo dog pænt at hun arrangerer lidt, synes jeg. – Men Johannes har snart saa travlt, at vi næppe kan faa talt lidt med ham. Nu ere de igjen i Forlegenhed for at finde en Hjælp til Julen, de have talt lidt om at faa Marie Fog, for Fru Brus som hjalp dem i Fjor kan jo ikke nu, da hun jo lige skal have en Lille. Ja Gud ved hvorledes det gaar hende, i Søndags Aftes blev hun syg, men endnu i Dag ved Middag var Barnet ikke født. Det er dog slemt, som enkelte maa lide.

Pastor Stenberg som jeg jo har fortalt i længere Tid har været daarlig af en indvendig Sygdom er i Dag blevet bragt paa Hospitalet for at undersøges, mulig der saa bliver Tale om en Operation hvis de troer at han har Kræfter dertil. – Tante Laura fortalte, at de nu havde bestemt at de allerede vilde til Nexø til næste Efteraar og havde skrevet til Fader om Lejlighed. Jeg blev kjed over det paa Eders Vegne for det bliver jo en kilden Sag at faa ordnet, for jeg synes nu ikke at Fader saa godt kan sige Fru Junghans op. Jeg har nu tænkt at jeg vilde give Tanterne et Kig paa Zartmans Lejlighed. Den dejlige Have ved Søen vilde jo ret være noget for Tanterne synes jeg. – Naar den blot ikke er for dyr. – Her haver vi det alle udmærket, maatte saa blot Faders Øjne og Dit Hoved ogsaa blive lidt bedre, thi begge Dele ere jo saa nødvendige. Hils nu Fader, Karna, Dig selv og alle derhjemme paa det kjærligste fra Laurits, lille Basse og Eders heng. Bjørg. Frk Tommerup beder ogsaa hilse alle”.

Kjøbenhavn, Vesterbro, 19. februar 1894. Brev til Mrs. Rash fra H.G.C.

”Min kære Mrs Rash! Jeg har lige modtaget Deres Brev hvor af jeg ser De rigtig har modtaget hvad jeg sendte. Jeg har længe været syg og har nu i den senere Tid ventet paa at modtage Deres Brev inden jeg skrev. Tak for alle de kærlige Tanker de har sendt mig i Form af Blade, Prospekter og først & sidst Deres Billeder som jeg er glad for, kun burde De være langt, langt bedre. Det er sødt af Dem, De stedse tænker kærligt paa; og tro ikke jeg tænker mindst paa Dem, jeg glemmer Dem aldrig, kære søde Mrs Rash for alt hvad De var for mig i Australia. Her gaar alt ved det gamle saa fortvivlet kedeligt er her jo herhjemme. Naa for resten har jeg ikke kundet deltage i noget, da jeg ikke har været rask. Jeg tænker jeg skal giftes til Juni saa der kan blive en ende paa forskellige Plager.

Tro ikke jeg er utrofast, nej men jeg plages & pines paa saa mange Maader, at jeg glemmer rent alle Mennesker saadan tilsyneladende thi ved Gud i mit Hjerte saa langt, langt fra. – Hvor Mr Marcker er underlig, blev han ikke glad for hvad jeg sendte ham? Kunde blot jeg gøre ligesom Mr Freisleben! Jeg har ikke sendt Juleroser el. Blæksprutter da jeg var daarlig og ikke kunde faa dem købt og senere kunde jeg ikke opdrive noget Exemplar. At ikke Deres Familie har sendt Dem et og andet i Form af Julehilsen. Vil De en Gang glæde mig ganske umaadelig kære Mrs Rash, kan de gøre det ved at sede mig et Prospekt af ”Oceans” og et af ”Valetto” af samme Størrelse, som de Prospekter jeg købte og tegnede til at sætte ind i en Bog, jeg fik nemlig en yndig Bog af Tykte til Mine Prospekter og jeg har ladet Plads staa foran i Bogen til Skibene, da jeg ikke tvivler om de vil glæde mig.

Tror De virkelig De kommer til Denmark og skal De i saa Fald tilbage igen? Hvorledes gaar det Vantes og hører De aldrig noget om Puckels? Ejlersens har solgt deres Egendom (det lyder af noget, den var ogsaa elegant) og er flyttet op i Landet, det hørte jeg igennem hans Søster eller rettere igennem Karen, thi jeg har ikke været hos hans Søster, det er virkelig ikke videre morsomt at gaa der saadan som jeg skiltes fra dem; men jeg faar stadig saa mange Hilsener og Anmodninger om at komme, saa det maa nok være en skønne Dag. Jeg skal hilse Dem mange Gange fra Boisens. Nej hos Deres Broder har jeg ikke været, jeg har saa usigelig lidt Lyst til at stifte Bekendskaber, kende De ikke min svage Side i den Retning. Naa, nu maa det være nok for denne Gang, jeg skal nok huske paa et Digt til Stambogen, hvorfor jeg ikke skrev i den, var fordi den blev pakket ind hos Boghandleren med det samme jeg købte den, det var den yderste Tid, nu vil jeg ikke lade dette Brev vente paa sligt, men jeg skal nok huske det. Skriv snart min trofaste Mrs Rash og modtag min kærligste samt Tak for alle de kærlige Tanker de har sendt mig. Deres hengivne H.G.C.”.

Aarhus, 18. marts 1894. Brev til Jenny fra Schack.

”Kjære Søster! Da jeg i dag som sædvanlig er på Vagt, men har en temmelig magelig Vagt da Skibene som jeg har Vagt ved ligger lige udenfor Vagthuset, saa vil jeg benytte Lejligheden til at skrive Dig til for at fortælle Dig at vi alle er raske og har det godt; det er nu ogsaa nesten alt hvad jeg ved at skrive om, thi det Nyt her er, har jo ingen Interesse for Dig, da Du jo ingen kjender her. Sofie har bedet mig fortælle til Bestefader og Tante at hun i Fredags var til Examen og fik 6 i Karater, saa at hun nu efter Paaske skal rykke op i en højere Klasse; hvilket hun er meget stolt over, hun er nu for resten meget dyktig af sin Alder. Fra Marie Støkel og Thorns kan jeg hilse, de har det godt, vi hører jevnlig fra dem serlig i denne Tid, da Thorns elste Søn Johannes skal konfrimeres og de i den Anledning skal som Brug er have kjøbt en Del Nyt og jo ikke nemt kan faa det der ved Alsodde, hvor de jo ligger langt fra alle andre Mennesker, saa har de skrevet til Margrethe for at hun skulde skaffe dem det her i Aarhus, hvor man jo kan faa alt hvad man ønsker. Thorn søger for resten stadig om at komme fra Alsodde, det maa ogsaa være et trist Sted at bo, de boer der ude paa Odden kun 5 Familier, Kontrolløren, 2 Roersbetjente og 2 Lodser omtrent som om de skulde bo paa den yderste Ende af Sandklitterne ved Dueodden og saa har de omtrent 1 Mil til den nærmeste Bondeby.

 Marie S har i den sidste Tid talt om en Plads paa Sjælland som hun kunde faa, men hvad det bliver til ved jeg ikke. Du skrev kjære Søster om en Brand der havde været i Bredgade, hvad var det for en Brand jeg har aldrig verken set eller hørt noget om en saadan, er det Hjulmager Kofods Sted der er brændt? uden Du skrev at Gaden nu blev bredere hvor Marius Andersen nu byggede; ja Du er meget sparsom med at fortælle mig Nyt, saaledes skrev Bjørg engang om, at min gode Ven Uhrmager Petersen var kommet af Dage ved at skyde sig, men hvorledes det skedte har jeg aldrig kunne faa at vide, skøndt jeg saa vit jeg husker har bedet Dig to Gange om at fortælle mig det, ligeledes Broder Johanneses Adresse har jeg heller ikke endnu kunnet opnaa at faa at vide, skønt jeg har spurgt baade Dig og Bjørg om det flere Gange. Fra Lauritz havde vi et lille Brev for et Par Dage siden hvori han meddelte os, at Storken atter havde været der med Søn No. 2, den skær nok der, som H. J. Hansen sagde.

Noget Nyt fra Bornholm hører jeg sjeldent eller aldrig mere nu, her kommer ikke mere saadan med Skibe med Sten fra Bornholm som her kom før. Nei Svenskerne har blevet Bornholmerne for stærke Konkurenter, nesten al Stenen som bliver indført hertil nu kommer fra Sverrig. Nu mange venlige Hilsener til Eder alle fra Margrethe, Børnene og mig Din Broder SMarcker”.

Poul Møllersvej, 9. april 1894. Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kjære Jenny! Jeg er lige nu blevet færdig med et Fødselsdagsbrev til Dorthea Hansen, men da Lille Broer sover saa roligt endnu, vil jeg benytte Øjeblikket saa længe det gives til ogsaa at skrive lidt til Dig, for ellers kan Du tro gives der ikke megen Ro mer til at skrive i med to saadanne Fyre. – Men Gud ske Lov saa rask som jeg er, jeg kom saa udmærket hurtigt til Kræfter dennegang, anden Paaskedag var jeg allerede en Tur inde i Frederiksberg Have med Laurits og Hans Stenberg og siden hver Dag er jeg blevet raskere.

Det er sandt, jeg blev meget glad ved at der kom Krands fra Fader til Pastor Stenberg; thi vi have kunnet mærke, at de nok havde ventet fra flere derovre hvorfra der ingen kom. Laurits fik da en rigtig kjøn Krands til 2 Kr. – Men nu for at komme til det, hvorfor jeg egentlig skriver saa er det for at spørg om ikke Du kjære Jenny og Søster Dagmar kunde have Lyst og vilde gjøre os den Glæde, at komme herover til vor lille Drengs Daab. Jeg ved jo godt at Du kun daarlig kan komme hjemmefra, men nu beder vi Dig tænke paa det, men dog svare os lidt hurtigt, da vi jo ellers maa tage anden Bestemmelse og vi gjerne vil have ham i Kirke de første Dage i Maj. – Vor Lille=Broer er ellers en prægtig Dreng til at voxe, kan Du tro, og vor Store=bror ja han var gruelig stolt og lykkelig i Gaar – Søndag – ved for første Gang at komme i rigtig Drengefrakke og spadsere med os ved Haanden herude paa Vejen.

Men nu er Drengen der og vil pusles kjære Jenny hvorfor jeg for denne Gang vil slutte disse faa Linier. – Men tal nu om det og svar os lidt hurtigt kjære Jenny. – Hils Fader mange Gange ligeledes gamle Karna, Jens, Sophus og alle og vær selv kjærligt hilset fra Din heng: Søster Bjørg Lintrup. Ogsaa mange Hilsener fra Laurits og de Smaa. Du skulde blot engang se hvorledes Lorents nu kan bokse og mase med sin Klaus – det morer os ofte – han stønner højt derved – og kysser ham, det gjør han mange Gange om Dagen, ja, han morer ham meget”.

Burwood nr?, Sydney N.S. Wales 13. April 1894. Notat til Overretssagfører Otto Petersen fra E. M. Rasch.

”Hr Overretssagfører Otto Petersen Nørrefarimagsgade N 39. 3 sal, Kjöbenhavn. Vil De være saa venlig at udbetale til Overbringeren af dette Hr Cand pharm Lauritz Lintrup. Summen af – 360 – Kr (trehundrede og tredsindstyve Kroner).  Emma E. M. Rasch födt Petersen”.

23. april 1894. (BM) Borgerskabsbevis – certificate of naturalization. 27 år gammel, ”Chemist and Druggist” ankom til New South Wales kolonien med skib ”Orient” i 1887 og har opholdt sig i kolonien i seks år..
24. Pinsedag, 14. maj 1894. Hilsen til Bedstemoder Mettine fra Børn og Børnebørn, paa hendes næstældste Barnebarns Bryllupsdag, 2den Pinsedag, den 14de Maj 1894. (Mell. Blomster som en Rosengaard).

”Firti fem Aar Tidens Hav – gemmer – rige Minder! – fra den Dag, de Løfte gav, – som for Livet binder. – Peters og Mettines Pagt – trodsed’ selve Dødens Magt, – Gravens mørke Gjemme.

Hjemmet, som de kære to – for hinanden skabte, – ejed’ Kjærlighed og Tro, – ej sin Frished tabte. – Unge drog de til sig ind, – favned’ dem med kærligt Sind, – gav dem Hjertevarme!

Tiden rand, og Livets Gang – bragte Fryd og Smerte. – Børnestemmers friske Klang – tændte Glædens Kerte! – Gamle Venner bandt en Krans; – unge den i munter Dans – vandt om Parrets Isse!

Vi til Bestemoder nu – Hjertets Hilsen sende – takke dig for alt, hvad du – lærte os at kende: – Kærlighedens ædle Magt, – Sandheds stærke Hjærtevagt, – Renheds Himmelstige!

Gud velsigne Bedstemo’r! – Det vi alle bede. – Dig at ønske højt i Kor – er vi alle rede: – Fred og Glæde paa din Vej, – indtil Fredens Land for dig – aabner sine Porte!  

Burwood, 24. juni 1894.  Brevkort til Jenny fra Emma Rasch.

”Kjære Miss Marcker.

Aviserne kom endelig sidste Uge, de vare rigtignok lidt gamle men det maa vi jo finde os i, nu har vi omtrent læst them alle, om fjorten dage skal De modtage Aviser herfra med nyheder om vore Landsmænd. Sagen vil da være slutted. Tak for Brevkorted. De har vel læst om Guldgraveren i Politiken det hvar mig som sørgede for ham here, han gjorde min Jul meget sørgelig da jeg nemlig paa den tid maate indlægge ham paa Sindsygeanstalten, jeg hvar ganske ene med ham her for flere Uger da deres Broder hvar oppe i Landet, hans Pengesager har jeg sørget for her, da Consulen ej duer til noget. Han hvar skyld i han blev sendt hjem, senere hen skal De faa mere at vide. Nu farvel med hjertelig Hilsen til Demselv Samt alle ihjemmet fra Deres hengivne E. Marie Rasch”.

15. september 1894. Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kjære Jenny! Du og Fader maa undskylde at jeg ikke er staaet ved mit Ord om at skrive, men den ene Dag har her været mere end den anden saa jeg ikke har faaet det gjort. Her er jo forfærdelig meget at ordne i denne korte Tid med alt det meget her er i Huset og alt det mere som maa anskaffes til det endnu meget større Hus. Blandt andet maa vi have helt nye Møbler til Spisestuen, dem vi have sætter vi derned i en dejlig stor Børnestue. Vi faa en meget stor Lejlighed paa første Sal. Apotheket, Vagtstue, Karlekammer o.s.v. alt henrørende til Apotheket er i Stuen og paa Kvisten er saa Disipelværelserne, Gæstekammer o.s.v. Og dertil en meget stor Have. I det Hele bliver det jo en stor Forandring. I Apotheket er 2 Candidater og 2 Diciple og en Karl og ovenpaa maa vi jo mindst have 2 Piger, rimeligvis 3.

Laurits beder mig hilse Fader, hans Tid har ogsaa hidtil været meget optaget hvorfor han ikke har faaet svaret. Først med alt i Frederiksborg dernæst med at finde en Kjøber til Villaen. En saadan, en god contant Kjøber fandt Laurits i Gaar og nu skal Contrakten blot underskrives paa Mandag. Laurits har hele Maaneden talt om, at kunde han blot faa sine Sager ordnet saaledes vilde han, blot for et Par Dage tage til Bornholm for at se til Eder alle, og nu Tænker han, at han mulig kan komme afsted en Gang i næste Uge. – I saa Fald taler han jo mundtlig med Fader.

Daglig have vi nu Lykønskningsvicitter alle siger at de ere saa kjede over at vi skal bort fra Byen og mange med Sophie i Spidsen har grædt deres modige Taarer derover saa jeg næsten er blevet bedrøvet derover, men alle ere de jo glade ved at vi ikke komme længere bort og adskjillige have ellerede meldt deres Besøg i Julen. Undskyld dette Jaskværk kjære Jenny, hilse Tanterne, Dagmar og alle og modtag Du og Fader vor kjærligste Hilsen, Eders hengivne Bjørg. – I Morgen skal Frederik invie Dine nye hvide Strømper, vi skal alle til Middag hos Hintses. – Jeg er meget glad over at høre, at der er godt med Champignions i Aar, hvis Du vil afstaa mig lidt. Du har vel intet imod at vi benytter Din Kurv ved Flytningen, den skal derefter strax blive afsendt”.

Kjøbenhavn, 6. november 1894. Brev til Ludolph fra Emma.

”My Dear Lut, My long journey has come to an end at last. I got so tired been all that time by myself & I was so very ill after having ?, seasickness & them other things, all together made me so misserable, we had also a very narrow escape from been run down by another Steamer the Night before we got in to Plymouth, we were along side the one which was lost in the Channel & had so many Lives lost, I got off at Plymouth with all the rest of the Passengers from then we took train to London, then I took train from Liverpool St to Harwich then Steamer to Hamburg where I had to stay a hole Day to 10-10 p.m. when I got in to the Mail train for Kiel then Steamer to Korsør then train again. I have sent your parcel, but I have not been able to go out to see your Aunt as I must get a new Dress first. I have bought such a nice Jacket & Hat I am sure you would like to see me in it, will get Your Gloves & to morrow & send them with this so my Boy can have them for Xmas, you must let me know if there is any thing else you want, it will be no trouble to me to get them for you, which you know quite well. Your letter came to me Yesterday, I was sorry to read about Your troubles but I hope it is all over now, and another thing you aught not to be jalous if I am not worth trusting I am not worth having, you aught to know me better, the Dr has been very Kind indeed in looking after me on the voyage for which you should be very thankfull, the old Lady seems to have had a jolly time of it, but it is better for you to put up with a little of that, than have the other Dame in the House you will only get Yourself into a mess, be a good Boy & take my advise, remember it will not be for so very long then you shall have your own Pet home again fresh as a daisy, I shall try to get nice & fat for really I have got so thin, I am glad you take such great care of our own little Pet, I often fancy I see him in your Arms, can he sit up yet you must not let him forget it,

Poor old Dr. R was the very first to come & see me he is getting very old, he had a paper sent him from Sydney to show what Banks had failed, he made sure it was the one where he had his money, you may guess what a state he was in, but he found out it was not the one so it made him feel a little more easy, but I am afraid he has lost some of his money which he had in another Bank in Castelreagh St.

My people are awfully pleased with me, I am staying with my eldest Sister she is doing all she can to make me comfortable she has such a good husband, I wish I had had one like him, he is a great deal older than her but that is nothing. Did you get my letters which I sent from Batavia & Aden? Many thanks for the papers. I am just thinking about what you promised me the last time we were together I suppose it is useless to ask you if you can remember it, if you can let me know in Your next letter what I was. You may depend I shall not stay longer here than what is needfull, you know I have been longing ever since I left you to be back with you again. Good Night Pet with love from Your allways true EMR. P.S. I have no pease to write for my Sister she wants to know to whom I write & all about it, I have  such a bad cold, we had frost last night & it is snowing for the first time tonight. Remember me kindly to Alise & the old Lady give Puss a kiss from his poor Mamma”.

10. november 1894. (BM) Brev fra Emma Rasch, G.P. Office, Sydney, N.S. Wales. Til “Miss Marcker”(Jenny Marcker).

”Beklager sig over at L. Marcker ikke har fået brev fra familien før han forlod Burwood – familien skriver sjældent til ham. Nu er han i West Australiens Sandørken”.

19. november 1894. (BM) ”Miners Right”, ”Coolgardie Goldfield”. Et års tilladelse til 19. November 1895.
20. november 1894. (BM) Brev til Ludolph fra Ingeborg Mølgaard, Læssøesgade 1, N.

”Min kjære Lut! Det er slet ikke hyggeligt at du ikke er i Sidney, men ude paa farlige Eventyr – Guldgraveri jeg gyser ved Tanken og ryster for min gamle Ven, uagtet jeg paa den anden Side i Dit Sted vilde have prøvet det samme saa er jeg dog angst og bange for dig Lut – og jeg beder dig Lut lov mig at være meget forsigtig, thi foruden de Farer, som du skriver om, som jeg ikke rigtig ved om jeg skal tage alvorlig, saa kjender jeg gjennem en forhenværende Guldgraver fra Australien, om alle de Farer en Guldgravers Liv er forbundet med, Gud give de 6 Maaneder vare forbi og du kjæreste Lut igjen var tilbage i Sidney – …”

Et langt brev fra en (Ungdomskæreste) som ikke har set sin ”Lut” i syv år og glæder sig til at han kommer til Danmark.

”Fernleaf” Neutral Bay, 6. december 1894. Brev til Ludolph fra Emma.

”Kjære Lut.  Breve og Kort rigtig modtaget og er glad over at I ere kommet saa vidt men nu gjælder det om Klumperne vil vise sig snart, hvis ikke saa kan we jo vente Eder tilbages men glem ikke at Du ej behøver at være foruden Penge saalænge jeg har nogen og vent ikke med at skrive for dem men send a wire Du maa ikke give op haabet nu da Du er der, maaske naar Warmen fortager sig lidt at I faaer fresk mod og saa finder hvad I søger. I gaar mødte jeg gamle Gab han fortæller mig at Vixen hvar kjørt over af Jernbanen og han havde begravet hende, han lovede at komme over til us paa Søndag og spise Norske Fiskeboller i Winsause eller forloren Skildpade, hans tænder løb i Vand da jeg nævnede Fiskeboller og han sagde, i Winsause ja saa kommer jeg. Gamle Jensen synger vist paa det sidste Vers, Dr. will han ikke have Du kan tro jeg døjer, ikke alt godt han ved jeg er alene og benytter sig deraf, han er forfærdelig jalous af Dig. Du skulde høre ham om Natten naar han siger han will Smash that Chemist Bw’s Brain out, ligeledes mig kan han til tider ikke lide fordi jeg ikke vil Sove hos ham, han siger til enhvær som kommer, at jeg vil have han skal gifte mig og at jeg skal have en lille, men det er ikke hans fordi jeg ej vil sove hos ham men tilhøre Dig, lad ham bare vrøvle, folk kan jo see for dem selv han er gal, jeg tager den mere med ro nu og Du skulde see hvor fed jeg bliver og den gule tint forlader mit Ansigt og jeg føler mig rigtig godt tilpas, men dette at spise alene synes jeg slet ikke om, jeg har næsten helt holdt up med at koge, kuns naar nogen er venlig nok at komme herned, saa maa jeg jo lave noget godt for Dem, jeg har haft en flaske Hackerbrau hvær Dag for den sidste Maaned det gjør mig godt kan Du tro, tilmed har jeg ikke noget haardt arbejde, ingen Vadsk eller strygning da jeg kuns faaer et Pund om Ugen vil jeg ikke vadske.

Miss Ehrensberger was married on the 8th Novb she had a very nice Wedding but fancy she is 43 & he is 25. I reckon it is young age kreeping on her still for all that she looked very nice & I suppose they are happy, Mrs Scale lade out the Breckfast table for her. I am going to Burwood next week & will call on Mr Newton, Seeddle has grown very much & still sleeps hos mig, jeg har faaet en anden lille Killing næsten helt sort og en anden faaer jeg imorgen den er sort med kuns en stump for hale. ? of Man Cat they call them. – Nurse Smith has just been here to ask for the loan of Pound 50 which I will give to her on Saturday. Kl er mange og jeg burde være I Seng for at faa et par timers Søvn, da jeg ikke har sovet noget idag fordi hun kom til Middag og blev for tea, men nu da jeg har faaet Dig I mit Hoved saa faaer jeg vel ingen rest, jeg vil ikke sige mere ellers ved jeg Din lille mand vil føle sig utilpas og det kan jeg ikke have paa Samvittigheden, Nu ønsker jeg baade Dig og Tom en glædelig Juul og at I maa Selv finde Eders Julegave iform af en Nugget, jeg haaber I ere begge raske og holde humøret oppe, hvordan min Juul will blive aner jeg ikke, men bedre end Din bliver den da haaber jeg, nu kjære Lut farvel med mange kjærlige hilsener og ønsker fra Din hengivene E.

Sunday Decb 9th Zeep did not turn up as he promised. Recieved Your letter Yesterday, I told you I would not write until I heard from Coolgardie, now I have heard you are there I shall write often be sure where ever you are my thoughts follow you. I received three pair of Gloves from home yesterday. We are going to move from here this week but whereto I don’t know yet will go out Househunting on Tuesday next. I wish you could share some of the rain & cold we have just now it is dreadful. Gave Miss Smith Pound 50 Yesterday, The old Buffer is so contrary today & I had no sleep last night, he has drunk a hole bottle Gin since last Night without any effect so this night will be worse than last, I don’t know how I will manage him in town or where we get a House, he is sure to be running out into the Street when he takes his fits.

Rasch not Rask when you write, Mr Marcus died three weeks ago he vent raving mad & the Police took him & while in the Lockup he died, A good thing for her she have had to take in Lawing for the last twelve Months, she is now going home near her Mother when she gets the Life insurance Money, I sendt her a little Money but that was before I knew he was dead. I had a letter last week from Mrs Watkins, she has been very ill & Mr W is in Monte Vidie where he had taken a new Steamer for the Rivertrade, it was built near Pembroke where they live. I found out last week that Jensen had been in the Lockup that Night, you remember, before you left for Melbourne, he was found drunk in George St & had to appear at the Central where he was driven to with some others in the “Black Maria”, he has not been out by himself but ones since then. Miss Sweddell will be married at Easter it would have been sooner but his Mother – Mrs Dawson died suddenly just after you left so that stopped it. We have had some very hot Days here of late also several cold ones when we had to have fires. I am wondering if you have had a letter or Papers from home, I wrote three weeks ago to Your Sister she will have it before Xmas, I sendt the Curios home, at least the case will go on Saturday in the “Pickhaben” sendt several little things to her, my Sister is very ill I sendt her Pound 5 better that than Cards of which I will send none this year.

Monday 10^th Mrs Cardew of Wallis St. Burwood died on Saturday, you can’t wonder when such an ass as Blaxland attended first before Foreman. Nurse Smith was called but not until hope was gone. Dr Foreman was very angry about it. – My only wish is that you may be successful & come back & crow over old Newth so therefore stick to your undertaking if you possible can. Good bye with fondest love & my very Sincere wishes from Yours ever ER. – P.S You must not forget to Send wire if you should happen to strike something. O.K. Ja, we mødes at Adelaide all will be bon-ton or O.K”. (for at lette forståelsen, har jeg suppleret med kommaer).

10. december 1894. (BM) Brev fra E. Gommesen i Sidney.

I brevet antydes det, at Marcker har haft problemer, ”ubehageligheder og besværligheder” i forhold til sit tidligere arbejde, men nu er rejst fra Sidney. Gommesen opmuntrer Marcker. ”Gid De blot maa befinde Dem vel i legemlig Henseende indvendig. – Udvendig vil der vel altid være lidt Ildebefindende. Hilsen fra os alle. Deres heng. E. Gommesen”.

København, 14. januar 1895.  Brev til Jenny fra Ingebog Mølgaard.

”Kjære Frøken Marcker!  Deres Broder og Svigerinde har fortalt mig, at De gjennem Brev fra Fru Rasch har hørt om Luts Udflugt til West Australien – som jeg antager De har hørt, havde jeg midt i November Brev fra Ludolph, efter ikke at have hørt fra ham siden i Mai Maaned, han fortæller mig i dette sidste Brev, at han fra Forretningen har faaet 6 Maaneders Ferie, og vilde benytte denne Tid til en Udflugt til Guldminerne, hvor der i den senere Tid er blevet fundet en hel Mængde Guld ”hvorfor skulde jeg ikke prøve at finde Klumperne” siger han ”i hvert Fald er det et Forsøg værd, finder jeg intet er der ingen Skade sket, jeg vil have godt af de 6 Md. i fri Luft” – saaledes omtrent skrev han, egentlig havde jeg Lyst til at sende hans sidste Brev til Dem men Ludolph vil vist ikke synes om det, og det vilde vist ikke vær saa rigtig, men jeg haaber at de gjennem den Smule jeg her har skrevet dog kan faa det Indtryk, som jeg har faaet at L. med freidigt Mod har begivet sig paa denne Udflugt – lige saa meget betragtede Turen som en Rekreationsrejse, som en Udsigt til at finde Guldklumperne – med Guds Hjælp kommer han forhaabentlig uskadt tilbage.

Uagtet jeg for saa kort Tid siden havde Brev ventede jeg dog saa smaat igjen at hjøre fra L. til Julen eller ihvert Fald at De hjemme i Nexø havde faaet Brev – men det er vel ikke saa nemt for L at skrive, han har maaske ogsaa ment at da han skrev til mig, vilde jeg have fortalt at han havde det godt, men jeg synes hele Tiden at De og Deres Fader skulde ikke vide noget om hans Udflugt før han selv skrev – derimod havde jeg ikke kunde tie overfor Deres Broder, Søster og Svoger, men vi vare enige om at De ikke skulde ængstes – thi i Begyndelsen var jeg selv ganske betagen af denne Rejse, men naar man ret besinde sig og føler – som jeg i mit Liv paa saa mange Maader har haft Lejlighed til at føle, hvorledes Vorherre leder alle Ting og hjælper i alle Farer – saa lærer man at se fortrøstningsfuldt paa alt i Tillid til ham som leder alt til det bedste for os Mennesker – Nu haaber jeg imidlertid snart at enten De eller jeg maa høre lidt fra ham – saa snart jeg faar Brev lover jeg at skrive til Dem.

Her i mit Hjem havde vi til Nytaar den store Glæde at Fader har faaet en mindre Stilling i Overpræsidiet foreløbig som Vikar for en syg Assistent – det næste haabe vi jo bliver at han faar Pladsen – Overpræsidenten, som er Faders Ven og Protektor siger, at han haaber at det maa være det første lille Skridt frem – Fader har tillige en Stilling som Sekretær ved Havneraadet og disse Dele kan heldigvis forenes – det er alt sammen grumme beskedent, men vi ere saa taknemlige og saa glade som De maaske næppe kan tænke Dem – thi De kan tro kjære Frøken Marcker det har været 7 svære År – men nu i Løbet af dette Foraar faar Fader Æresoprejsning og saa ere vi forhaabentlig over det værste – ja jeg skriver alt dette til Dem saa ligefremt, men De har altid vist mig en saa kjærlig Interesse, at jeg tror det vil interessere Dem at høre.

Jeg selv er stadig paa samme Kontor hvor jeg nu snart kan holde 6 aarigt Jubilæum, men jeg lever stadig i Haabet om en bedre lønnet Stilling. Min ældste Søster er Sygeplejerske i Holbæk – min lille Søster er i Viborg hvor hun har det udmærket hos en Tante – min Broder som for 6 År siden rejste til Argentina har vi til min Moders store Sorg i de sidste 3 Aar savnet Underretning fra. – De ved jo nok at jeg undertiden besøger Deres Slægtninge, jeg var meget trist over Deres Søster rejste til Frederiksborg – det var saa rart at komme og besøge hende i hendes hyggelige Hjem paa Poul Möllersvej – hvor man altid blev budt saa hjærtelig ”Velkommen” – Deres Søster og Svoger have været mageløs og gjæstfrie mod mig – egentlig skammer jeg over at jeg saa frit uden nogen som helst Fortjeneste i nogen som helst Retning at modtage saa megen Venlighed, i Begyndelsen besøgte jeg Dem som De nok ved efter Ludolphs Tilskyndelse* – men jeg kom snart til at holde saa meget af Deres Søster, at jeg saa gjærne besøger hende – men som sagt undertiden skammer jeg mig over saa frit at modtage saa megen Godhed – ligeledes burde jeg ogsaa skamme mig overfor Dem kjære Frøken fordi jeg først plager Dem med dette Brev og dernæst – vil jeg saa gjærne høre lidt fra Dem igjen – og ja vilde det være Toppunktet af Frækhed naar jeg beder Dem om jeg maa læse Fru Rasches Brev – De maa ikke være vred over mit Forlangende kjære Frøken Jenny, men nægte mig det i Fald De ikke kan eller vil gjøre det.

I Haab om at De ikke er vred paa mig – og i Haab om snart at høre lidt fra Dem – bringes De og Deres Fader de hjærteligste Hilsener med mange gode Ønsker for det nye Aar fra – Deres hengivne Ingeborg Mølgaard.  P.S. Grunden, hvorfor jeg skrev, var for at sige Dem at Ludolph har skrevet at Breve addresseret efter hans gamle Adresse eller til Mr. Gommesen 17 Pett Str Sydney ville komme ham i Hænde – Deres Broder J. mente nemlig at De ikke turde afsende Brev til Ludolph – Hvis Deres Tanter Frøknerne Fog kan huske mig bedes De bringe dem en Hilsen IM”. 

(* i Jennys brev af 17. januar 1889 til Ludolph står bl.a. følgende: ”Blandt andet fik jeg en Dag, kan Du tænke Dig, brev fra Frk. Ingeborg Mølgaard. Hun bad om Din Adresse …”)

Hillerød, 21. januar 1895. Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kjære Jenny! Modtag den allerbedste Lykønskning fra os alle, med Ønsker om et rigtigt lykkelig og godt Aar for Dig. – Lorents vilde ogsaa bestemt skrive til Tante, da han hørte at Moder skulde, saa nu staar han her ved Siden af paa en Stol, og maler rundt med en Blyant, det er Brev til Tante og Morfar fortæller han. – Han kjender jo Morfars Billede som staar paa mit Sybord og viser det til alle, vi ere saa glade for, at han nu slet ikke mere er bange for Fremmede, men hilser frejdigt paa alle, lille Frederik ligesaa han har i det Hele aldrig kjendt at være bange for noget. Jeg har bestandig glemt at svare paa, hvorledes jeg synes om Faders Billede, jo, nu synes jeg meget godt om det, og kommer til at holde jo længer jo mere af det, men strax kunde jeg slet ikke synes rigtig om det, jeg ved ikke hvori det laa. – Jeg kunde nok ogsaa have Lyst til at se Dit, Laurits siger jo at det var saa rædsomt, – men Du selv siger jo at det er godt. Det kjeder mig at høre, at alle herovre siger, at lille Frederik er meget mildere og sødere i Virkeligheden end paa Billedet, for jeg vilde jo gjerne vise Eder ham fra den sødeste Side, og jeg selv fandt ogsaa Billedet godt strax, men noget fuldkomment, som ingen kan finde noget at udsætte paa, findes vel nok kun yderst sjældent.

Vi ere saa glade ved at høre, at Fader er glad ved sin Stol, kunde man blot ogsaa hjælpe lidt paa hans Øjne. – Her hos os leve vi alle ved det gode Gamle. – Foreløbig ere vi ogsaa rigtig glade ved Sophus, han kommer godt ud af det baade med Candidaterne og Frank og viser Lyst og Interesse for sin Gjerning. Laurits sagde netop forleden, at vilde det blive ved som Begyndelsen Tegnede til, haabede han nok at kunde bringe en flink Pharmaceut ud af ham. – Har Du eller Fader nogensinde kjendt Provstinde Main(?) en Søster til Provst Jork i Poulsker, hun boer nu her hos sin Datter Enkefru Riese, jeg ere saa glad for dem, der er noget saa elskværdigt og hyggeligt ved dem. I Tirsdags var Frk Tommerup og jeg inviteret der til The, det var et lille Selskab os til Ære. – I forrige Uge skulde vi have haft en Middag men saa maatte vi opsætte den til kommende Uge igjen, havde vi den blot overstaaet kjære Jenny. – Jeg lægger kjære Jenny et Par Handsker inden i Brevet, jeg er ikke rigtig glad for dem da jeg finder Skindet for tykt, men jeg kunde ikke faa dem bedre her i No. 6. Thaarup har ellers et smukt Udvalg. Kjedeligt er det ogsaa, at Du faar vor Lykønskning en Dag bagefter men Søndag kom os jo i Vejen. Mange kjærlige Hilsener til alle fra Laurits, begge Drengene og Din heng: Søster Bjørg Lintrup. Jeg kan slet ikke forstaa Tanterne – og hvorfor vil de dog flytte fra den dejlige Lejlighed. – Tak for Dit Brev”.

11. februar 1895. (BM) Brev til Ludolph fra Jenny Marcker, Nexø.

(registret i Sidney 21. marts 1895). Hun bebrejder ham, at de så sjældent hører fra ham. Et langt, tætskrevet brev. (Gotisk håndskrift – rimeligt nemt at læse).

4. april 1895. (BM)

”My dear L Marcker, Although we have not been on very friendly terms for some time, the fact still remains, that you are my sisters son, and on that account I venture to ask you to lend me Pound 5. I owe Pound 4 for rent … Trusting you will come to my assistance this once for your dead mothers sake I shall be for ever gratefull. I remain your uncle Jørgen Fog”.

18 Lodge Street, Forest Lodge, Sydney, N.S.Wales, 14 April 1895. Brev til Jenny fra Emma.

”Kjære Frk Marcker. Jeg er virkelig glad over at Di dog har dømt mig Mildere end Deres Sødskende med hensyn til det Brev jeg skrev efter Lut havde forladt Sydney for W. A. Jeg husker ikke nu hvad jeg dengang skrev, for jeg hvar jo meget optagen med den gamle Guldgraver Mr Oluf Jensen, han laa dengang meget Syg tilmed hvar han jo aldeles fra Sandserne, han døde den 17 de March og Lut og jeg hvar hos ham til det sidste, han efterlod mig (Kr 9.000) 500 Pund, som jeg er meget glad over. Det var min Mening at skrive til Dem da we modtog Deres Brev samt Photografier, hvilke vare meget kjærkomne – men saa blev Jensen værre ogsaa, senere efter kom jo Brev igjen fra Dem over hvilket we begge græd. Lut mente han ej fortjente saamegen Omsorg fra Dem, men jeg maatte saa trøste ham med at det ej hvar for meget, men bedrøvede over det hvar we nu det kan ej nægtes, en trøst havde we foruden og det hvar at De havde motaget hans Brev hvilket han skrev faa Dage efter han kom hjem.

Ja, han saa rigtignok lidt mørk ud og en hel del magere men Turen gjorde ham godt. Sidste Mandag fik han Brev fra Frk Mølgaard og saa brød jo det gamle Saar atter ud, men we tog den mere med Ro for we hved jo at De har modtaget Brev og at we mulig kan have Svar i dag fra Dem, ja det haaber Jeg rigtignok saa bliver der glæde i No 18 iaften naar Dada kommer hjem. Jeg troer bestemt at han vil skrive selv paa Søndag og det vil gaa paa samme Tid som dette, han vil da forklare Dem alt angaaende Forretningen. – Ja kjære Miss Marcker ingen er gladere end mig at han forlod Burwood, havde han blevet der længere vilde han sandelig have gaaet fra Forstanden eller død (som De hved kunde jeg ikke forlade den gamle Jensen før han døde, det havde jeg nu lovet ham) saa til Burwood kunde jeg ikke gaa, saa Lut hvar jo der alene (for en Huusholder havde han ej raad til at holde) Maden fik han fra et Spisehuus og den hvar forfærdelig daarlig, over til mig kunde han jo ikke komme mere end engang om Ugen nemlig Søndag og der hvar langt fra Behageligt, da jeg shjelden havde Tid at tale med ham, – endelig fik jeg Brev at han havde sendt vor gamle Kat og at jeg kunde vente ham og Hunden næste Dag, han kom ogsaa, jeg stod nemlig og vilde sende ham et Telegram om at komme over hurtig da Dr. havde opgivet al haab om Jensen, ja han hvar den sidste han tog i Haanden og talte med, han døde nemlig den næste Morgen da Lut bragte mig en Kop Tea –

fjorten Dage efter kjøbte han Sin nye Forretning som vil og er mere betalende end at være Chemist og han er saa glad og Fornøjet ja et helt ande Menneske, han gaaer til sin Forretning evry Morning og kommer hjem 6,30 p.m. for Dinner, sover godt om Natten og staaer up foruden at blive kalt paa 7 a.m. (i Burwood kunde han ikke komme up om Morgenen) we har heldigvis faaet et meget godt Huus billig Leje og nu har we jo travlt med at faa det i Orden og we ere meget sparsom med vore Indkjøb, da Pengene jo kan komme til mere Nytte ved at udvide Forretnigen, ja we skal nok være forsigtige og spare saa Ønsket om at hjælpe Deres gamle Fader snart vil blive opfyldt og glade bliver we den Dag we hved, han ej behøver at arbejde og De ogsaa kjære Miss Marcker, som er ham en trofast Støtte og gamle Karna bliver jo paa den maade ogsaa forsørget, jeg skulde maaske ikke lade Dem vide om dette jeg har skrevet, men nu er det gjort saa det faaer at være som det er. En ting haaber jeg og det er at De ej troer det er mig som holder Lut fra at gaa hjem nej langt fra det, jeg har ofte bedt ham om at gaa men nej han vilde ikke før han havde flere Penge samlede, men det hvar dog ikke helt Grunden, Sandheden er kommet for Dagen nu og jeg haaber med Guds hjælp, at we maa blive Lykkelige med hverandre og jeg skal søge at være ham en Medhjælp i alt hvad ham angaaer og jeg troer ogsaa nok at Di kjære Miss M. kan forstaa hvilken en Omsorg jeg har for ham og we forstaaer hværandre godt, we burde jo kjendes eftersom we har kjent hinanden for over fem Aar og stadig været Sammen og altid staaet hinanden bi i et og alt, nu skal we rigtig være glade men det bliver jo ikke før om to eller tre Maaneder og det bliver meget stille og uden nogen Stads eller gilde. Jeg tør ikke love at Lut skriver til Dem dennegang. Dette Brev er skrevet for Fader og Dem alene – Lut vil nok selv skrive nærmere til Dem. E. Det er en Vingrosere Forretning Lut har kjøbt”. (Kuvert og brevkort har brede sorte kanter)

København, 7. maj 1895. Brev til Mr Marcker fra N. Jensen.

”Jeg tillader mig her at skrive dem nogle Linier for at takke dem saa mange Gange for den kjærlige Pleie som de har udvist over for min afdøde Broder paa hans Sygeleie. Jeg er meget glad for de 2000 Pund S som der er blevet mig Testamenteret, heldigviis var dog ikke alle Pengene satte overstyr, men havde han faaet Lov til at raade sig selv endnu en kort Tid havde sikkert den sidste Rest været forsvundet. Nu er han død og det var jo det bedste for ham, da han var en Stakkel. – Jeg besøgte deres Søster strax efter hun havde sent Bud til mig, samtidig fik jeg Brev fra Doktor Riedevold fra Fredensborg andgaaende min Broders Død. Tak for det Fotographi af hans Ville som de sente mig og som skal være mig en kjøn Erindring. – Til Slut vil jeg bede dem om at meddele mig hvornaar de mener jeg kan vente min Arv her til Danmark. De hilses venligst fra mig og min Kone samt fra deres Søster og hendes Mand. Ærbødigst N Jensen.                                                Min Adresse er saaledes N Jensen, Saxogade N: 42 – 5 Sal o. g. Kjøbenhavn, Danmark”.

Sydney, Australia 18. june 1895 bliver Emma Emilie Marie Rasch lovformeligt skilt fra Niels Christian Ulrich  Rasch.

Sydney, Australia 22. July 1895 bliver Emma & Ludolph Waldemar Marcker gift.

23. juli 1895. (BM)

Brev fra Emmas bror, krigsassessor William Petersen, ønsker tillykke med ægteskabet, som E. har oplyst om i brev af 16. juni.

Aarhus, 18. august 1895. Brev til Jenny fra Schack.

”Kjære Jenny! Du takkes mange Gange for Brevet som jeg modtog til min Fødselsdag; jeg fik ogsaa Brev fra Dagmar og Bjørg. Af Nyt har jeg ikke meget at fortælle, at Lauritz og har været her i Besøg hos os ved Du jo. En glædelig Nyhed kan jeg dog fortælle Eder nemlig, at vi nu har det saa godt som vi vel kan forlange nu siden jeg har faaet Tillæg til min Gage har vi en saa god Indtægt, at vi med Lethed kan slaa os igjennem, naar vi vil leve paa en fornuftig Maade; vi har nu efter vore Forhold et rigtig pent Hjem uden at have Geld og er godt forsynet med Klæder og andet Husgeraad, saa at dersom vi blot nu kan undgaa Uheld f.e.x. Sygdom eller lignende saa kan vi rigtignok være glade og sige, at vi har faaet det godt.

Fra P. Mørk (Marie Byses forhenværende) skal jeg hilse jeg talte med ham for nogle Dage siden her i Aarhus, han opholder sig jo ellers fremdeles i Aalborg, han beklagede sig ellers over at det var saa længe siden han havde hørt fra Bornholm. Der var en Bornholmer her i Havnen i forige Uge, han fortalte mig at der var saa lidt Sild paa Bornholm iaar saa at de nesten ikke kunde faa nogen til Spegesild, men vil Du alligevel bede Munck om han ikke, hvis der kommer nogle vil skaffe mig 4/8 Tde Spegesild og saa hvis det er ham muligt sender mig Regningen med det samme saa at jeg kan faa Pengene af de, som jeg skal skaffe Sild da det er saa kjedeligt at komme at faa Pengene naar Folk har spist Sildene.

I dag begynder saa atter Skolen for Børnene, det var jo lidt tungt at komme op og faa begyndt i Morges de har ellers været nede i Randers hos Margrethes Familie og holdt Ferie. Jeg husker ikke om jeg har skrevet hjem siden jeg var paa Sjælland og besøgte Johannes og Bjørg ellers har Du vel nok hørt det fra anden side; ja det var en deilig Tur det er ogsaa den eneste Ferie jeg har haft iaar, men nu en af Dagene skal jeg vistnok afsted til Kjøbenhavn igjen, her ligger nemlig en meget stor Damper og losser her fra Amerika og den skal saa til Kjøbenhavn med den halve Last og det er saa min Tur at følge med, Dampskibet skal losse 22.000 Tdrs her hvilket kun er den halve Last saa Du kan nok indse at det er en ordentlig Kulos. Det er for resten morsomt nok at faa saadanne smaa Svipture engang imellem som vi faa snart til Odense, Kolding, Kjøbenhavn o.s.v. især naar vi kan have lidt Indtægt ved siden af hvilket vi faar paa den Maade, at vi faar jo Reisepenge foruden Diæter af Toldkassen og naar vi saa som vi som oftest faar, fri Reise med Dampskibene tilbage saa har vi jo Reisepengene i Fortjæneste. Nu mange venlige Hilsener til Dig, Fader, gamle Karen og alle fra Margrethe, Børnene og mig Din Broder SMarcker. – E:S: Du skrev at det kunde have moret Dig ogsaa at komme at besøge os, det havde ikke glædet os mindre men maaske det kan ske en anden Gang. – Husk nu at bestille Spegesildene. Schack. – Undskyld jeg kom af Vandvare til at skære Brevet i 2 Stykker”.

27. oktober 1895. (BM) Brev fra broderen med meddelelse om doktor Riedewaldts død.
28. oktober 1895. (BM) Brev fra Maggie, gift med Emmas bror William.

Hillerød, 29. oktober 1895. Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kjære Jenny! Du kan med god Grund vist ikke fatte at Du intet hører fra mig, men lige siden at Tante Laura rejste har her været saa meget, først med Vask og senest med Efteraarsrengjøring saa jeg stedse har følt mig for træt om Aftenen, men nu er vi Gud ske Lov i Orden for denne Gang. – Ved saadanne Lejligheder føles det jo bedst hvor stort Huset er. – Jeg tror ikke en Gang at jeg har faaet sagt Tak for den yndige Tid Laurits og jeg tilbragte derhjemme. Ligeledes skal da baade Du og Jens have inderlig mange Tak for Eders Arbejde med Haandklæderne de ere nydelige, saa fine at jeg næsten nu synes at de ere for elegante til de Grisehoder derned i Vagtstuen. – Du skulde blot have set de Gardiner som vi nu tog ned hos dem de vare ikke sorte men ligefrem brune af Tobak. – Frk Tommerup er ogsaa rigtig glad over sit Dovlas, vi sendte saa Pengene en af de første Dage. Jeg tænker at Tante Laura vel har fortalt alt herovre fra hvad her kunde være at fortælle og alt er gaaet ved det Gamle siden hun rejste. – Store og smaa har det godt; Drengene har nu begyndt paa deres Vinterfornøjelse – det vil sige – deres Kjøreture gjennem Byen for om Sommeren maa de jo blive i Haven, men der er jo stor Fryd ved at komme paa Gaden.

Klaus maa stedse spadsere med hvorfor jeg jo ogsaa for første Gang maatte have ham i Vaskebalgen for at han kunde præsentere sig som en proper Klaus. – Men Du kan ikke tænke Dig Drengenes Fryd da de ved den Lejlighed opdagede at Klaus havde Skjorte paa, især Frederik blev aldeles ellevild. – Jeg blev selv kjed over at Sophus ikke huskede Ebba H: Confirmation, jeg mindede ham paa et Par Gange at han skulde se at faa Dagen at vide da jeg ikke var sikker paa den, hvad han jo dog ikke gjorde – imidlertid tog han i Søndags ned og besøgte Heuckendorfs og bragte dem en Undskyldning – saa nu tænker jeg at det er klaret. Jeg har ogsaa stedse sagt til Sophus at han skulde sige, at Hans var velkommen her hvis han vilde besøge ham. – Forrige Søndag vare vi alle tre – jeg mener, Frk Tom; med – ude paa Hørsholm Apothek til Middag hos Apotheker Petersens, en rigtig nydelig og elegant Middag. – Nu er ogsaa vor Klub begyndt vi skal have den paa Fredag, den er ogsaa nu blevet forandret til Middag men bestemt, kun to Retter Mad og Dessert. – Tante Laura har vel fortalt om mit Møde med Frk: Mølgaard? Det Skind, jeg har meget ondt af hende. – Endnu engang mange Tak for Haandklæderne og modtag saa alle derhjemme mange kjærlige Hilsener fra Laurits, Drengene og Din Søster Bjørg Lintrup – Hils Tante Laura, hun skal en af Dagene høre fra mig”.

Nexø 3. januar 1896, dør Karna Kirstine Stephansen (født 1815 i Bodilsker) Ludolphs erstatningsmor.

(Karna kom oprindelig til Marckergaarden for at være husholderske for Lars Hansen Marcker (Ludolphs farfar), men blev dog en så stor del af familien, at hun forblev boende i hjemmet og da Ludolphs mor døde, da han kun var 3 år gammel, blev Karna hans mors stedfortræder. Den store indrammede kridttegning af Karna, som Ludolph fik udarbejdet i Sydney og bragte med sig hjem til DK, har siden juni 2018 tilhørt Nexø Museum, Bornholm)

The Australian Drug Company, Limited, Managin Director F. Kemp, Sydney 20 Feb 1896, Brev fra F.Kemp.    It gives us pleasure to state that having had business relations with Mr. Ludolph W. Marcker, of Sydney, extending over several years, and embracing important monitory transactions, we have (?) found him to be strictly honourable and straightforward in all his dealings with us. – For the Australian Drug CTd.                   F. Kemp, Mng. Director”.

5. november 1895. (BM) Brev fra Ludolph bl. vedr. Mr. Goff og E. Gommesen og et handelsforetagende. (læseligt)

”Keep your weather eye open, I think there are snakes in the gras”.

22. december 1895. Brevkort til Jenny fra Schack.

”Kjære Søster! Som sedvanlig hver Jul har vi ogsaa iaar travlt ja saa travlt at jeg ikke engang kan komme hjem og faa et Julebrev skrevet, men et Par Ord vilde jeg dog gerne sende Eder, jeg ligger ombord paa et stort rusisk Skib paa Aarhus Rhed. Kortet her er fra Rusisk=Finland. Vi har det hos os alle rigtigt godt.- SMarcker. – En rigtig glædelig Jul og et godt Nytaar ønskes Eder alle fra Margrethe, Børnene og mig Din Broder Schack”.

Hillerød, 8. februar 1896. Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kjære Jenny! Blot disse Par Ord for at meddele Eder at jeg atter er oppe og rigtig vel, der mangler mig blot lidt flere Kræfter men de kommer jo nok ogsaa haaber vi. – Jeg kom Gud ske Lov ganske overmaade let over det denne gang. Jordemoderen kom her Kl 8 og 5 Minuter før 9 var den lille Pige født. Det var kun en lille finbygget en – ganske som Tante Jenny men ellers en rigtig sund og kraftig lille En. – Ja kjære Jenny hvor gjerne jeg end vilde er min Tid ikke til at skrive mere i Dag men jeg skriver snart igjen. – Kjærlig Hilsen fra os alle til hele Familien derhjemme. Din hengivene Søster Bjørg. Vi tænkte saa meget paa Andreases i Torsdags var Sørejsen meget slem for dem? Ja for det blæste jo ikke lidt. – Laurits siger at lille Søster ligner Bedstefader”.

20. februar 1896. (BM)

Brev fra København til Emma (?), fra Niels Jensen, vedr. broderen der er død og arven efter ham. Broderens kone menes at opholde sig i Japan, men har ikke ladet høre fra sig.

Box 887 GPO Sydney, Burwood, Sydney 22 Febr. 1896. Brev til L W Marcker Esg. Sydey fra PJ. Allword.

”Dear Sir I have retired from the Service of The Aust. Stock Bank. Ld. otherwise should have been only too glad to have given any reference required as Manager of the Bank. – Our business connection was for a period of four or five years during which time our financial and business transactions were of the most satisfactory character. – You are at perfect liberty to refer any persons to myself as reference for Integrity and Business Capability. – Wiching you very success am Yours Sincerely P.J. Allword”.

16 Lodge St, Forest Lodge 18, April 1896. Brev til Jenny fra Emma.

”Kjære Søster Jenny. We har rigtignok vented med længsel paa Brev fra Hjemmet – men nu kunde we ikke vente længere med at skrive da det er paa tide at sende Brev som we haaber vil komme paa Faders Fødselsdag maaske ikke før Dagen efter, vore Tanker vil være nær til at ønske kjære gamle Fader til Lykke paa hans Fødselsdag og we ønsker ham alt godt og at han endnu maa leve mange Aar sammen med sine Børn – Ludolph skrev hjem for en kort Tid siden saa der er jo ikke meget for mig at sige end det we har det godt – De læste vel i National Tidende om vort lille Gilde ombord paa Skibet ”Hertha” som blev holdt til Ære for Kongen paa hans 78de Fødselsdag, Captain Klaaborg fra Kolding gav det hele, til Gjengæld maatte we jo ogsaa gjøre Gilde for de danske Captainer som er her i Havnen (de kommer ikke alle direct fra Danmark, nogle fra America, den ene har sin Hustrue og Barn med) alt hvar Decoreret med rødt og hvidt og De morede Dem rigtig godt – Nu haaber we snart at høre fra Dem at De alle har det godt samt gamle Karna. Hjærtelig Lykønskning til Fødselsdags Barnet og mange kjærlige hilsner til alle i hjemmet fra Eders stedse hengivn Ludolph & Emma Marcker”.

16 Lodge Street, Forest Lodge, Sydney – N.S.W., 7, June 1896. Brev til Jenny fra Emma.

”Kjære Søster Jenny. Endelig kom det lange kjærkomne Brev, ja gid Du samt Fader kunde have seet hvor glade we begge var og med hvilken Stilhed Faders Brev blev læst, det hvar jo det første han har modtaget som Fader selv har skrevet, derfor er det jo saameget mere kjærkommen – We blev meget bedrøvet over at høre gamle Karna was dead hun har været en tro gamle Støtte i Huset en af Dem man sjælden træffer, derfor vil we bede om at hun maa hvile i Fred. Jeg ved ikke om jeg omtalte i mit sidste Brev, at we havde Dadas gamle Ven Lewis Zipelius boende hos os, han forlod Burwood for at overtage Mr Gommesens Forretning da G. gik hjem, saa han maatte jo finde sig et nyt hjem, glad blev han da we offered ham at komme til os, han er saa stille og rolig og finder sig godt til pads i vort lille hjem, gammel Pepersvend bliver han.

Jeg skrev vist om den skrækkelige Warme – we burde have frost, men endnu har we ikke mærket noget til Kulden selvfølgelig spare we paa Brændet – Kul kan we jo ikke faa saalænge the Strike vedvare, de menes at den vil være forbi i næste Uge – Der er forfærdelig mange Arbejdsløse Mennesker her i Sydney, Gud ved hvad Enden skal blive hvis Governmented ikke giver Dem mere Understøttelse – forleden Dag havde Primier Ministeren besøg af en del Kvinder hvis Mænd havde været foruden arbejde i lange Tider, De bad om Arbejde De vilde ikke have Fattig hjælp – det hvar meningen at Kvinder og Børn skulde marchere igennem Gaderne, men det fik et af Parlaments Medlemmerne Dem raadet fra – der blev givet 2.000 Pund ud af Statskassen til midlertidig hjælp og saa blev der lovet Arbejde snarest mulig –

De store Bank falliter ere Skyld deri, ligeledes at vore Idiot-anstalter ere overfylte – we gaaer stadigvæk og venter paa bædre Tider, naar bare we kan staa Vinteren igennem saa mener Dada we er sikker nok – we har Gudskelov ingen gæld– og er jo begge meget sparsommelige. Fornøjelser bryder ingen af os om – Dada elsker sit lille Hjem naar han har været i Forretningen hele Dagen og kommer hjem Kl. 6-30, spiser til Middag, ryger sin Pibe læser Avisen og saa en Rødvins Toddy saa er det Tid at gaa til Sengs Kl 9-30, aldrig senere end 10. Ja we er gamle fornuftige Folk – kjære Jenny we kunde nok lide at have Fader og Dig i Nærheden af os, I kan nok forstaa at we føle os ensomme her imellem fremmede – Børn faaer we vist ingen af, derfor maa we tage tiltakke med Selskabet af vore smaa Huusdyr. De er alle inde i Stuen (untagen Hesten) to Katte, en Hund og en Parrot – Dada lavede et Hønsehus igaar, saa nu skal we have Høns. Dada kunde lide at flytte til et Stæd hvor we kunde have lidt mere Plads og en lille Have for han elsker Blomster, we har kuns et lille Stykke i fronten af Huset men ingen ting kan voxe der for Støv – Værten reparere lidt og gjør det mere beqvemtlig for us og da Tiderne ere saa daarlige saa have we beslutted at blive her –

Bjørg synes at være den eneste i Familien som er istand til at formere den, Dada blev helt forbauset at høre No 3 hvar paa Listen, ja det er bevis paa hun er stærk saa maa det jo være en Glæde for Dem at have Børn, dernæst er De jo ogsaa istand til at give Dem alle en lys fremtid, we er glad over at Bjørg har det godt og ønsker Dem og Børnene alt godt. Dada har altid sagt at Andreas vilde aldrig gifte sig, saa det er jo ej til at undre sig over, at han blev forbavset ved at høre, at han hvar blevet gift. Brev fra ham selv har vi ikke faaet endnu, men det kommer velnok engang, ligeledes er Juleroserne udeblevet – Jeg kan slet ikke forstaa at de genstande som min Søster gav til Sophie sidste Aar ej er kommet, hun skulde have taget over men maaske fik hun dem first efter hun kom tilbage fra Bornholm, saa Du kan vente Dem denne Sommer for hun skal vel nok have en lille Tur derover – min Søster har været Sengeliggende siden 22 de Oct indtil April dette Aar, Saar paa Tarmene siger hun, men jeg troer skam det er Kreft, Dr Hygom kan ikke gjøre mere for hende. Nu har han sendt hende paa Landet –

Fra Miss Agerlin hører jeg aldrig – Nogle faa thing have jeg samlet til det meget omtalte store Museum i Havestuen som jeg nok skal finde Lejlighed til at sende hjem, we have flere Slanger samt en lille Bjerg Djævel fra West-Australien, de ere alle i Sprirtus – Nogle Vaaben samt vilde tørrede Blomster & Græs fra W. Australien – jeg er glad over at Bogen hvar tilpads, den blev kjøbt i en hurtighed, men det er en af de bedste der can faaes – Faders Photographi skal laves størrre i Sortkrittegning jeg tænker det kan blive færdig for Dadas Birthday jeg hved det will glæde ham – Nyheder kan jeg jo ikke sende nogen af undtagen we ere raske og har en umaadelig appetit, det kommer sig vel af at we spiste saa lidt i Sommer, ja nu er Du vel kjed af at læse alt dette vrøvl Kjære Jenny saa jeg vil sige God Nat med mange kjærlige hilsener til Fader og alle i hjemmet og Duselv være hilset paa det hjerteligste fra us begge. Eders hengivne Dada & Mum. P.S. Dagmars Brev har we endnu ikke modtaget. Der er blevet planted Byldenbær i nærheden af Melbourne saa we will ogsaa faa nogen. E.M.”

16 Lodge, St Forest Lodge, Sydney, N.S. Wales 8/11 1996, Brev til Fader og Jenny fra Emma Marcker.

”Kjære Fader & Jenny, Naar I modtager dette saa staaer Julen for Døren og derfor vil vi begge önske Eder alle en ret glædelig Juul og at I maa alle være glade og tilfredse med hverandre og saa skænke os som ere saa langt fra Eder en kjærlig tanke, dog det hved we at I will gjöre ikke sandt? We har nu længe vented paa Brev men der kommer vistnok ingen för Juul, dog kunde mine Tanker slaa feil, det er welcomen whenever det kommer – We har det begge godt og derfor maa ikke klage, det er mere end we can sige om mange of vore Landsmænd herovre, Dada bliver stadig plaget om at hjælpe, det er haardt at sige nej men han kan virkelig ikke blive ved, we har stadig en gjæst i Huset som maa hjælpes, nu har we Grev Rantzow stakkels menneske han kan umuglig komme til at faa en ordentlig bestilling, han taler det engelske sprog meget daarligt og saa er han jo en 40 Aar gammel, yngre mennesker har en bædre Chance her –

Familien Fogg har det meget daarligt De har kuns hvad Sönnerne fortjener for han er jo for gammel til at fortjene noget, Helga er en stor Pige som jo nok kunde bestille noget idet mindste nok for sig selv, jeg vilde gjerne tage hende i Huset, Dada siger hun skal bestille noget hvis jeg tager hende, men det ved jeg forud det kan hun ikke og hvis at jeg vilde begynde at lære hende, som jeg har lært den lille Pige jeg har, saa vilde Moderen blive fornærmet, saa jeg er bædst tjent of ikke faa hende, Moderen har jeg ikke seet siden De boede i Staumore da hjalp jeg Dem, men we kan skam ikke blive ved, we nægter os selv mange ting ene og alene for at hjælpe andre, we can ikke sige nej – det kunde enda være godt naar bare folk vilde være taknemlige – Mr Newth i Burwood er gaaet fra Sands & Samling, saa forretningen skal sælges maaske er den allerede solgt – det hvar en sörgelig Ende han har faaet, det hvar slet ikke uventende der maatte ske noget med den Mand, han kunde have gjort Dada godt men istædet for har han været lige det modsatte og kuns gjort ham skade, han kunde ikke lide at see Dada gaa fremad, han mente stadigvæk at Dada skulde komme og bede ham om hjælp, den glæde fik han ikke –

Kjære Jenny we can slet ikke forstaa hvorfor at der ingen svar er kommet paa Brevene, som blev sent til Dig & Lauritz angaaende forskjellige thing Dada bad om I vilde pröve om I kunde faa for ham, nogle faa Agenture paa et eller andet vilde hjælpe ham, da han med sin forretning har Tid og lejlighed dertil – (jeg har vist forklaret Eder at han er Vingroser og kuns sælger en gross og ikke staaer og sælger ud i Glass til alle og enhvær) han kan slet ikke forstaa at Lauritz ikke vil pröve paa at hjælpe ham, det bedste vilde jo være for Dada selv at gaa hjem og see om der hvar noget, men han siger at han ikke kan gaa fra Forretningen her, den maa ikke forsömmes hvilket jo er ganske rigtigt det er jo den som we maa leve af, en thing er vist og det er at den stadig gaaer fremad langsomt men sikker, men han maa ogsaa arbejde haardt, bædre nu end naar han bliver gammel ikke sandt, han föler sig meget bædre tilpas en da han hvar i Burwood, han er mere i den friske Luft og Kjöreturen til og fra Byen hvær Dag gjör ham jo ogsaa godt.

Kjære Jenny jeg tænker stadig paa Dig og gamle Fader sometider om Söndagen naar we gaar os en lille Tur saa önsker we at we kunde gaa hjem til Eder og faa Eftermiddags Kaffe – istædet for saa trasker we lidt om i Parken eller tager en lille Tuur med Damperen og saa hjem igjen, we gaar aldrig paa besög idet mindste ikke til vore egne Landsmænd we har ikke raad til at holde Selskaber – Dadas Lhombre parti holdes stadigvæk det er ogsaa den eneste fornöjelse han har og jeg seer til. För jeg glemmer det igjen maa jeg sige Dig at jeg har faaet en smuk lille Slange for Dig og vær hvis paa at saa snart der gives en Chance saa skal jeg sende den og mange flere – Jeg skulde rigtignok have skrevet til Dagmar first og takket for hendes Brev og Photographi men hun bliver vel ikke vred troer Du well, hvis hun skulde vil Du nok være saa venlig og tage mit Parti, Dada har vist ikke svaret Andreas endnu, jeg plager ham stadig om at skrive men saa siger han at det er min bestilling, jeg er bange for at Andreas ikke vil synes om at jeg skriver, jeg tænker mig det er grunden hvorfor at Miss Mölgaard ikke svarer fordi at jeg skrev istædet for ham selv, hvis det er Grunden maa hun finde sig i og ingen brev faa, jeg skrev fordi han bad mig derom –

Tænk Dig kjære Jenny, Din yngste Broder bliver mere graa dag for dag og det lysner i den överste Etage, ja jeg er saamænd ogsaa blevet graa for ikke at sige hvidhaaret men gudskelov der er ingen lysning paa toppen, skylden ligger i Climaet man Seer ofte ganske unge Mennesker graahaaret – Ja jeg kan see I bliver trætte af at læse alt det vrövl saa jeg vil slutte med mange kjärlige hilsner samt önske Eder alle i det kjære Hjem en glædelig Juul og et godt Nytaar fra Eders stædse hengivne Ludolph & Emma. – We vil være nær Eder alle i vore Tanker paa den store Höjtid saa I can lade som om we hvar der ogsaa. Hvis det er mig muglig saa vil jeg pröve paa at faa Dada overtalt til at skrive Selv saa I can have det en Uge efter dette. EM”. (for at lette læsningen har jeg sat flere kommaer, stavemåden er urørt)

Hillerød, 1. december 1896. Brev til Jenny fra Bjørg. (tekst delvis væk eller utydelig p.g.a. beskadiget papir).

”Kjære Jenny! Ved en Oprømning forleden fandt Laurits lidt flere Æsker, som jeg vil sende over til Dig. – Ja, nu nærmer den travle Juletid sig jo, at tænke sig at der kun ere tre Uger til, jeg kunne udmærket bruge sex. – Heldigvis for mig fik jeg da snart fat i en Kokkepige, en Svensker, som lader til at være baade proper og flink til Madlavning, saa jeg maa jo kun være glad ved Byttet thi hende Du saa hos Johannes var en stor Gris, som jeg ofrede mere end en Taare paa og dertil kunde hun ingen finere Mad lave paa egen Haand. – Ja godt var det at jeg fik hende, thi Dagen efter blev Laurits syg, stærk Forkjølelse eller Influenza eller hvad det nu var, saa han maatte holde sengen en fem Dage men nu er han som vi andre Gud ske Lov alle raske. Lille Søster ere en dejlig rask Pige som gaar flink fremefter. Du skulde blot se hende i Selskab med Drengene nu, hun er ikke tabt bag af en Vogn, men jeg tror heller ikke hun har faaet meget af den Blidhed som hører hendes Kjøn til. Lauritses Sygdom gav os da en heldig Undskyldning til at blive fra to Fester, Middag hos Camradts og Bryllup i Kjøbenhavn. Det var Lauritses Fætter, Viggo Grum, der holdt Bryllup paa Hotel Phonix, det var jo saa elegant som det kunde være. – Jeg ere jo kun lidet skikket til at tage med til den Slags nu, og Laurits er ikke glad ved at tage alene. – Lærredet er da nu blevet til Lagener, nydelige fine Lagener, som jeg er meget glad for. – Pengene for det har Du jo nok modtaget, som Du saa af Regningen vilde vi give Trine … Kr for Uhret; jeg er glad for at have faat det og de … jo nok trænge til … Kroner mere. – Jeg sidder og skriver i den lille Stue og ved at se op falder mine Øjne paa Døren. Du kan tro Maler Petersen dekorerede dem smukt. De ere blevne saa nydelige at de pynter i hele Lejligheden. Jeg vilde ønske Du kunde se dem. Naar vi nu ved, vi ved Lejlighed faar nyt Betræk paa møblerne saa ønsker jeg ikke mere, saa har vi det pænt hos os. – Hils alle. Du og Fader kjærligst fra os alle her. Din hen: Søster Bjørg Lintrup”.

Udateret. Kort til Jenny fra Emilie Mandrup Poulsen.

”Glædelig Jul, kære Jenny, og Tak for al din Venlighed i mod mig! Du skal nok snart faa et ordentlig Brev fra mig, men for Øjeblikket kniber det med at faa Tiden til at slaa til. Vil du hilse din Onkel, Kusine og hvem der ellers bryder sig om en Hilsen fra din Veninde Emilie Mandrup Poulsen”.

16 Lodge St, Forest Lodge, Sydney – N.S.W. 26 December 1896. Brev til Jenny fra Emma.

”Kjære Fader & Jenny.  I can tro jeg blev glad i dag da jeg modtog Eders Brev! Jeg er nemlig ganske alene hjemme; vor Post-mand hvar lidt seen, men det hvar jo ikke til at undre over da Heden netop i dag er meget slem, da jeg saa det hvar Brev fra Eder saa maatte jeg jo give stakkelen en Flaske Vin som Julegave han blev glad og stak Flasken i Tasken og gik videre for færdig hvar han endnu ikke – i Thorsdag blev der udsendt 261, 000 Breve og Kort – foruden den Udenlandske og Engelske Post, saa I can ikke undre over at de rigisterede Breve maatte vente til i dag for Juledag faaer we ingen Post, jeg fik Brev fra min Søster Juleaften og da der ingen kom fra Dig kjære Jenny & Fader saa blev we lidt mismodige men trøstede us med at omskjøndt we ingen Brev fik, saa viste we jo at I begge tænkte paa us og we drak Eders Skaal og ønskede Eder alt godt – vor Juleaften hvar som sædvanlig stille og we vare glade og tilfredse – Klokken halv tolv kom Frelsens Hær med Musik og stillede sig up uden for Huset hvor de saa sang og spillede for en lille Tid og kjørte saa videre – Kl 1½ kom Kordrengene fra den engelske Kirke og sang nogle Salmer, saa efter det fik we lov til at sove – Igaar spiste we vor Julemad i 28 graders warme, men det gik godt alligevel we følte us udmærkede til pas efter den – we havde Andesteg – nye Argurker, snittede Bønner og Frugt, Vin og Kaffe –

Julemorgen havde we ægte Norske Hommesild fordi det hvar Juul ellers er de lidt for dyre at spise hvær dag og Dada & Zipelius havde vær en dansk Snaps – Dada gik til sin Vingaard imorges og kommer ikke hjem før i morgen Aften, hans Forretning har været lukket Siden Juleaften og bliver ikke open før Mandag, saa mange Helligdage vil der ogsaa blive til Nytaar, men det maa we jo finde us i – han havde ikke nær saa travlt denne Juul som sidste Juul, men han har alligevel tjent mere Penge dette Aar end sidste Aar saa we maa jo ikke klage og tilmed har we Gudskelov vor Helbred, hvilket efter min mening er bædre than noget andet i denne Verden – der er saa mange Vinforretninger kommet i gang i den senere Tid, men da Lut selv passer sin og er til meget paapassende og jeg ogsaa hjælper mit til at spare, saa troer jeg nok at han kan slaa sig igjennem, we tænker jo at Udstillingen her i 99 vil gjøre godt, men vær forvisset om at hvis Tiderne skulde blive værre saa vil han sælge ud før der bliver noget tabt og saa gaa hjem, Gæld har we Gudskelov ingen af –  Warmen er slem i dag ja den er næsten værre end den har lov til at være, dog mig skader den ikke jeg føler alletider godt tilpas naar De andre ligger og puster, men man maa være saa forsigtig hen imod Aften bliver det gjerne køligt, derfor Uldtøj passer bedst man bliver ikke saa let forkølet.

Kjære Jenny det maa have været en ængstelig tid for Dig før Du blev opereret, da tanken alene at det hvar Kreft, vilde jo være nok til at nedbryde Dit Helbred, jeg synes nu at det hvar meget hensynsløst af Dr til at sige det hvar Kreft før De hvar overbevist derom, det hvar mere end de Engelske Læger turde sige, glad er jeg at Du er rask igjen nu haaber jeg kjære gamle Fader gaaer til København og gaaer under den Operation som I mene vil lgjøre ham godt. Glad skulde we blive dersom han vil komme over det saa godt som Dig –

Ja kjære Jenny we tænker baade tidlig og sildig paa hvordan det gaaer Eder hjemme, we skulde gjerne begge lide at komme hjem og bo nær Eder, det er det eneste Sted Dada mener der er værd at bo og naar det er hans Mening saa er det ogsaa min, dog haardt vilde det blive dersom we skulde sælge vore dejlige Møbler for naar man skal sælge here, faaer man kuns meget lidt for det nogle kunde we maaske tage med us – Zipelius er lige kommet hjem han ligner en Kulsviger saa sort er han af Støv og Sved, der raser en forfærdelig Støvstorm saa we ikke kan have værken Døre eller Vinduer aabne det er næsten for slemt, jeg tænker paa hvordan stakkels Dada han har det efter sin lange kjøretur, han forlod here Kl 9 imorges og vilde hvis alt gik godt være paa Vingaarden Kl 4½ i Eftermiddag 30de Decb. –

Endelig føler jeg mig en lille smule bædre og haaber at kunde faa dette skrevet færdig – Dada kom ikke hjem Søndag Aften og da we havde here 43 gr Celsius i Skyggen kan Du nok tænke Dig at jeg blev bange, da jeg vidste at det vilde være warmere hvor Dada hvar, Telegram kunde ikke blive besørget fordi det hvar Søndag saa jeg maatte jo vente til næste morgen til efter Kl 9, men hværken Telegram eller Brev kom, saa gik jeg til Jærnbanen Kl 11 men ingen hvar der, saa hjem igjen ingen Telegram saa ned til Forretningen heller ingen der, saa til Toget igjen Kl 1 endelig kom han da forfærdelig medtaget af Warmen – De mistede Toget om Søndagen fordi at Hestene ikke kunde gaa, De maatte da overnatte paa en Bondegaard og saa tage videre Mondag morgen. Telegram havde Dada givet in paa Kontoret for at blive sendt Kl 9, det kom ikke før tyve minutter over 1, ja vi havde allerede kommet fra Stationen, det hvar ligegyldighed fra ham som havde modtaget det, hvilken ængstelse det kunde have sparet mig kan Du selv tænke Dig, naar det enda havde været kølig, men fare om fra et til et andet Stæd i saadan warme hvar mere end jeg kunde taale at være ude i (det hvar over 57 Celsius i Solen) igaar hvar jeg i seng hele Dagen, men det hvar rigtig smukt – køligt vejr kuns 22 Celsius, min Sygdom viser sig som sidste Januar da jeg maatte holde Sengen i six Uger, jeg bliver aldeles udmattet og prøver jeg paa at gaa ganske lidt, saa er som om et par Mursteen var bunden lige over det smale af Ryggen ogsaa tilmed Smerter, og mit Vand ligner Caffegrums, det er velsagtens inflamation af Nyrene, sidste Aar troede Dr first det hvar Brigth Sygdom, saa sagde han det hvar Lumbago og tilsidst inflamation of the Womb jeg er meget forsigtig nu og gaaer stadig med fire dobbelt flonell over Nyrene, saa jeg haaber da at slippe godt fra det denne gang –

Dada har faaet en slem Forkølelse men er da en lille smule bædre i dag, warmen hvor han hvar, hvar meget værre end here og den gjorde forfærdelig stor skade paa de spiselige Vindruer men dem for Vinen kunde ikke tage saamegen skade, da de ikke vare saa langt fremme og havde mange Blade, Bladene falder af længe før Vindruerne bliver modne, hvilket ikke sker for dem Vinen bliver lavet af før Februar, de spiselige i Januar – Dada gjorde ellers godt ved at gaa derop, Manden offerede ham at vilde leje dem til ham paa gode Vilkaar, saa han kan spare 30 Pund. 540 Kr om Aaret – hvilket jo er mange Penge for us, de 30 Pund maa han betale fordi han ikke selv groer Vin, men lejer han en Vinhave selv kan han sælge foruden at betale de 30 Pund. Manden giver det kuns paa den maade at han sælger ene og alene den Vin som han produserer.

1-1-97. Lut blev meget glad for Dit Brev og we har saamænd ikke bestilt andet den hele Dag end at tale om Eder selv & det kjære hjem, we sad nemlig i Vadskehuset og syede Sække sammen til et tæppe til at slaa over Vognen saa Solen og Hønsene ikke skade dem, Dada er bange for I troer at we ikke har det godt det maa I ikke, for we har det rigtig godt we ønsker us det ikke bædre, Lut er meget mere til freds nu og bædre stillet en han hvar i Burwood, ja han er et helt andet Menneske alletider glad og fornøjet i sit Hjem, jeg ønsker kuns I kunde see us, saa vilde I faa en hel anden Tanke, der er ikke en af Dadas Venner som har det saa godt som us, we spandere ikke Penge paa Fornøjelser men derimod gjør we alt for at lave det hyggeligt i vort Hjem – Dada ønsker at flytte til et Sted hvor der er en lille Have og mere Gaardsplads, saa kunde we holde flere Høns og han vilde da ogsaa faa lidt mere at gaa og nuse med, det synes han bædre om end at gaa ud – lejen vil jo blive lidt mere men det mener han kunde we nok komme over – I Februar gaaer han hvis alt gaaer godt til Vingaarden igjen for nogle Dage, naar Vinen skal presses for at lære Manden en bædre maade at tillave Vinen – Jeg haaber snart at faa en lille Ferie jeg trænger dertil, og det vil kuns koste mig meget lidt kuns rejse Penge –

Lut drømte lige før han vaagnede imorges at han kyssede gamle Karna, ja han drømmer næsten alletider at han er hjemme paa Bornholm, jeg drømmer sjælden, men aldrig om hjemmet – Den stærke Støvstorm og Varme har aldeles ødelagt mine Lilier og Blomster, alt visnede omenskjønt we uafladelig wandede dem – I har vel allerede læst om den store Orkan som aldeles ødelagde en By og igjen i dag seer we, der er en anden By gaaet – paa samme maade, i tyve minuter saa hvar alting gaaet, jeg haaber ikke det vil blive saa slemt here, Støvet fyger here ligsom Du seer en Snestorm hjemme, man kan aldeles ikke see, Huset bliver jo ogsaa fuld af Støv eller Sand; det er nok til at gjøre mig mismodig efter at have gjort reent – og før jeg bliver færdig med at støve af en saadan Storm kommer og inden en halv time, saa ligger der en halv tomme Støv overalt, sometider warer den et par timer og sometider kuns nogle faa Minuter eller ogsaa vedbliver den for Dage og Nætter; Vinden slaaer paa fronten af Huset saa det er værst der og aldeles umuligt for mig at have Blomster der, saa Du kan ikke undre Dig over at we gjerne vil flytte – Nu en hjærtelig hilsen og et glædeligt Nytaar fra Eders stedse hengivne Lut & Emma”.

Lannaskede Brunn, 16. july 1897. Brev til Jenny fra Adamine Fog.

”Kære Jenny. Vi have i de sidste Dage forgæves ventet Brev fra Eder angaaende Marckers Helbredstilstand. Det er vel saa, at Øjenoperationerne i vore Dage, som oftest have et godt Resultat; men vis derpaa tør man jo aldrig være. Nu vi haabe det bedste. – Vort Ophold her er blevet et Par Dage længere end vi havde tænkt paa Grund af, at vi alle have været mer eller mindre forkølede. Vi have nu bestemt vor Afrejse til paa Søndag Aften, saa vi komme til at køre med Nattoget. Vi ville saa forhaabentlig være i Nexø Mandag Aften. – Vi ville nu gerne bede Dig ved Jenny Stoekel, at lukke de øverste Vinduer op i Sovekamrene, saa vi kunne ligge der om Natten uden at kvæles. – I Dag er det et meget stærkt Regnvejr dog have vi faaet drukket Mineralvand og badet. – Sommeren heroppe har ikke været saa heldig som forrige Aar, dog haaber jeg paa et godt Resultat af Baderejsen for alles Vedkommende. – Alle hilses paa det venligste fra Laura, Frøken Munck, Frk Davidsen og fra Din hengivne Adamine Fog”.

18 December 1897 Birth Registered in New South Wales, Australia 38 St. Johns Road, Jenny Karna Myee Marcker. Father Ludolph Waldemar Marcker, 31 years, Mother Emma Emilie Marie family Petersen late Rasch now Marcker, 36 years.

Marcker & Co, 12 Wynyard Lane, Sydney, Dec. 20 1897. Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster Jenny, Mutter fik dit sidste Brev sidste Lørdag samme Dag fik hun en lille eller rettere sagt en stor Datter, en dejlig Unge; men saa stor at det var meget vanskeligt for Mutter at føde, men jeg er glad ved at sige at alting er wright so far. Mutter bad mig skrive og meddele Nyheden, hils Fader og sig Barnet er en rigtig Marcker en, som han kan være stolt af at være Bedstefader til. Mange tak for Dit Brev kjære Søster I have i Sandhed haft en stræng Tid derhjemme Du ved ikke, hvor det glædede os at høre at Faders Operation gik heldig af. Stakkels Laurits han har i Sandhed ogsaa haft det strængt jeg er meget kjed af at jeg skrev, som jeg gjorde; men paa en Maade var det hans egen Skyld, hvorfor ere I saa sparsomelig med at skrive. – Da jeg har meget travlt maa Du undskylde mig kjære Søster, Emma vil nok skrive naar hun kommer op og give dig nærmere Oplysninger om Ungen, som der naturligvis ikke findes Magen til. Hils Fader og alle. Glædelig 98 til Eder alle. Din hengivne Broder. Ludolph.”

Fredericia, 20. januar 1898. Brev til Jenny fra Camilla (gift m. Jennys broder Andreas)

”Kære Jenny! Modtag min og Marckers hjerteligste Lykønskning i Anledning af Din Fødselsdag d 22. Du ser vel de Nexø Damer hos Dig den Aften? Gid jeg ogsaa kunde være til Stede, men da dette jo ikke kan lade sig gøre, maa jeg nøjes med at lade mine Tanker dvæle hos Eder, og bede Dig bringe alle dem, jeg kender, en Hilsen. Dernest, kære Jeny, min bedste Tak, for den dejlige Julekasse. Du kan tro, jeg blev glad over Lærredet, da Basse netop var forlegen for nye Skjorter. Theen og Kaffen kom ogsaa rigtig tilpas. Dagene før Jul brugte jeg nemlig det sidste af den The, Du forærede mig, da vi rejste fra Nexø, saa Du kan tro, jeg blev glad over igen at faa min Thedaase fuld. Likøren er dejlig, men den bliver der jo ogsaa sparet paa. Det er ogsaa rart for mig, naar der en Aften kommer en Fremmed til Marcker, at jeg da har til en Toddy. Den smukke Serviet er jeg ogsaa meget glad over. Tak Jensine mange Gange for den. Jeg kan jo tænke mig, at hun har syet den. Marcker og jeg havde en hyggelig og rar Jul inden vore egne Døre. Vi længes meget, kære Jenny, efter at høre, hvorledes Vinteren gaar for Eder i det kære gode Hjem i Nexø. Tæppet som jeg begyndte paa, da jeg var hos Eder, er snart færdigt, og Du kan tro, det bliver rigtig pænt. Det er mig en stor Fornøjelse at sy det. Fantasien og Farvesansen maa jo stadig tages til Hjælp. Om Aftenen er Basse sød og læser højt for os. Vi sidde jo ofte lidt for længe oppe, men saa faa vi ogsaa en hel Del bestilt. Om Dagen er der jo ikke megen Tid til siddende Arbejde. Jeg har jo ikke anden Hjælp end Martha, og hun er jo kun 15 Aar, men for Resten rigtig flink. Vi har kun Hjælp til Vask, saa Du kan godt forstaa, her er nok for mig at tage fat paa, men naar jeg blot er rask, regner jeg det ikke.

Nu skal Marcker 6 Uger til Kjøbenhavn. Han faar jo nok Diæter, men naar vi skulle leve paa to Steder, er der ikke stort fortjent, Lys og Varme er det samme og Føden til Dels ogsaa; enten Gryden koger til 3 eller 4, kan komme ud paa et. Marcker kan med den største Sparsommelighed ikke leve i Kjøbenhavn i et Pensionat under 100 Kr i de 6 Uger. Jeg vilde gerne med, kan Du tro, Bjørg og Laurits vilde saamænd gerne huse mig, men Marcker er alligevel bange for, det skal blive en Udgift for os, og det kan vi ikke taale. Det vil blive svært for mig at undvære min Basse i 6 Uger, men jeg maa jo være fornuftig. Sig mig, Jenny, havde Du ikke tænkt Dig, at Julekassen til os gik pr Skib hertil. Vi fik den imidlertid som Ilgods fra Kjøbenhavn og maatte i Fragt betale 286 Ør. Det var en høj Fragt, finder Du ikke ogsaa? Tro nu ikke, kære Jenny, at vi var ked af at betale de Penge, det var Gaven værd mange Gange, men jeg tror den er gaaet efter højeste Taxt, fordi der stod Fødevarer paa Kassen. – Jeg ser til min Forbavselse, at det er blevet et helt Kæmpebrev. Har Du ogsaa, kære Jenny, Taalmodighed til at læse det. Lad os nu snart høre lidt fra Eder, Hils Jens, Kip, og Hansine. Mange Hilsener til Dig og Svigerfader fra Marcker og Din hengivne Svigerinde Camilla”.

København, 5. marts 1898. Brev til Jenny fra A. Fog.

”Kære Jenny. Da jeg i Gaar havde bragt Brevet til Dig, fandt jeg ved min Hjemkomst Dit Brev liggende paa Bordet. Jeg og Laura paaskønne den store Ulejlighed, Du har havt for os. Den unge Pige, som jeg i Dag har fæstet indtil November tror jeg at kunne benytte bedre, da hun har været saakaldt Hjælpepige i et større Hus, altsaa vant til at gøre det grove Arbejde. Hun er kun 16 Aar, men har gennemgaaet Kommunens Afgangsklasse. Hun er efter sigende skikkelig og ingen fin Københavnerinde, hvilket vi jo paa ingen Maade har Brug for, thi saa maa vi jo gøre det ”grove Arbejde” selv. Madlavning kan jo Piger i Almindelighed ikke. – Lønnen er 8 Kr, men vi skulle jo betale Rejsen. Vi have foretrukket hende, blandt andet fordi vi kunne tage hende med os, og naar vi kunne faa det, trænge vi jo til Hjælp strax. Hun er Datter af en Vognmand, rimmeligvis Bønderfolk. Naa, Tiden vil vise hvad hun duer til, og om hun kan undvære København. – Det staar daarligt til med Frk Franck. For 14 Dage siden have hun efter flere Ugers Ophold paa Kommune hospitalet paa St. Hanssindssygeanstalt. I Gaar hørte vi igennem hendes Slægt, at hun er meget syg. Hendes Angst tiltog mer og mer, tilsidst gjorde hun forberedelser til at aflive sig. Vi haabe og ønske at hendes Dage ikke ere mange som hun har tilbage. – Det er kedeligt nok, at vi ikke kunne deltage i de Fornøjelser, som ere forestaaende i Nexø, men kunne jo ikke være to Steder. Hils nu alle vær selv venligst hilset A. Fog.  Endnu en Gang, tak for Din Ulejlighed”.

”Bornholm”, 19. april 1898. Brev til Fader & Jenny fra Emma Marcker.

”Kjære Fader & Jenny. Først en hjertelig Lykønskning til Fødelsdagsbarnet og ønsket om at Du endnu maa leve længe sammen med os kjære Fader og at wi snart maa see Eder alle i hjemmet. Lut skriver i dag til Lauritz om det kunde være mugligt, at lade Sophus lære at lave Gær hos Prof Jørgensen og saa komme here ud og vise Ludolph hvorledes det tillaves, vi troer nu at der kan gjøres noget derud af, best vilde det jo have været om Lut selv kunde have gaaet hjem, men det siger han kan der ikke være tale om da han ikke kan faa nogen han kan stole paa til at passe Forretningen here, og sælge den synes han heller ikke om, jeg vilde nu helst Lut gik hjem, men det sier han jo ikke kan lade sig gjøre undtagen jeg og Karna gik med, men det ved Du jo koster mange Penge, ja jeg har foreslaaet alt hvad der kan tænkes for at faa ham til at gaa, for Sophus vil det jo være ligefrem en Fornøjelses tuur og hos os vil han jo have det godt, saa hans Forældre ej bør være bange for han skal komme til at lide paa nogen somhelst Maade – Lille Karna har det godt og voxer og bliver sin Fader mer lij vær dag, Lut og mig har det ogsaa godt, vi var alle tre til Fugleskydning Paaske Mandag og Dada vant en sølv Kagetalerken eller Bakke vi faar den først paa Mandag Aften, Zipelius vant en Pickle Jar. – Nu haaber vi at I ere alle raske i Hjemmet og har det ligesaa godt som vi, saa en hjertelig hilsen fra os alle tre og at vi snart maa høre lidt fra Eder. Din hengivne Emma Marcker.   P.S. Karna fik en Sølv Gaffel og Spiseske fra Zipelius, og en dito Teaske fra Fru Madsen, San Fransisco og Mrs Andersen hendes Gudmoder sætter Penge i Banken nær Juul entil hun er 16 Aar. EM.” (Zipelius var Karnas gudfar, hjalp Ludolph i forretningen (vin), var på lageret)

23. april 1898. Hilsen til Jenny fra veninderne.

”Hjertelig Lykønskning i Dagens Anledning; Dine Veninder, Marie, Ingeborg og Anna Schjörring”.

Udateret Brev. Til Jenny fra kusine Jenny Støckel.

”Kjære Jenny! Endskjøndt det er Lørdag og jeg har travlt, vil jeg dog se at faa skrevet Dig om end det kun bliver et Par Ord. Jeg sender saa atter i Dag nogle Kort til Dig og haaber det er tilfredsstillende, jeg prøvede at faa det store af Gaarden med men det vilde veie for meget. – Tante Mine have I vel hørt fra at hun nu har bestemt sig om og ikke kommer til Sverig, det er nok helt daarligt med hende. – Du spørger hvor Frk Hansen skal hen, hun har faaet Plads hos en Dokterfamilie i Vestervig, jeg troer ikke det er noget sundt Sted for hende, hun skal have 125 Kr om Aaret, saa det skal hun heller ikke blive fed af. – Doktor Boesen fik en Dame med Damperen i Fredags en Veninde til Fruen, i Morgen ventes hendes Broder. Paa Mandag rejser gamle Hr Boesen. – I Morgen kommer Anna Schørring, paa Torsdag Petra Marie, Fredag rejser Mathea.

Tænk Dig Jenny, Frk Peisen skal bestyre Huset for Borgmesteren i Esbjerg, han er jo i Familie med Fru Jensen, og det er hende der har ordnet det alt sammen. – Dokter Gerner var her lige i dette Øjeblik, det er ikke gaaet hans Datter saa daarlig enda med Examen hun fik 100 1/3 Points. Betty blev No. 1 i sin Klasse og blev flyttet op i tredje Klasse. – I Fredags, havde de Skovtur til Klinten og Bal om Aftenen, der var slaaet sammen med Haanværkerballet, jeg gik derop efter jeg havde givet Onkel Masage og faaet ham i Seng ved 12 Tiden, der var en Mængde Mennesker, jeg dansede ikke, men gik strax hjem, Betty var saa træt, det kunde jeg saamæn godt forstaa, naar hun først havde været paa Klinten og om Formiddagen gaaet fra Duegaard af. – I gaar Vadskede Hansine og jeg lidt, vi havde nemlig ende paa vore daglig Servietter og de store synes jeg var for flotte at bruge, og desuden skulde jeg jo alligevel vadske de hvide Vintergardiner. – Kl er strax 5½ og jeg skal bestemt have et Par Ord sendt til Bjørg, tilligemed en rund Hagesmæk jeg har syet til hende. Hansine beder mig hilse mange Gange. – Mit Humør har ikke staaet godt i disse Dage, men hvorledes skal man kunde bevare det naar man bestandig faar daarlige Meddelelser fra Sødskende. I disse Dage har Johan faaet en Datter det er knapt til at tænke paa hvorledes det tilsidst vil gaa. Marie har jeg haft Brev fra, hun spørger om hun maa besøge os lidt i Oktober Maaned.                                                                  Venlig Hilsen fra Din hengigne Cousine Jenny Stoekel”.

8. december 1898. (BM) Partnerskabskontrakt mellem E.F.C. Gommesen, Købehavn, L.W. Marcker, Sidney og Matthew Joseph Brown, Sidney.

”Bornholm”, 21. november 1899. Brev til Fader & Jenny fra Emma & Ludolph.

”Kjære Fader & Jenny. Hermed sender vi Eder alle i hjemmet en hjertelig hilsen og ønsker Eder alle en glædelig Juul – Karna sender ogsaa en lille Erindring til Bedstefader iform af en Boomerang som en lille Dreng har lavet ud af Australiansk Træ kaldet Myall, vi haaber da at den vil glæde gamle Bedstefader og ligge paa hans Skrivebord og at han vil bruge den som Papirkniv. Dada saasnart han faaer tid vil skrive til Eder, i denne tid har han meget at bryde sit Hoved med, vi skal jo snart have Federation – Vi har det alle godt og ønsker at høre det samme fra Eder. En hjetelig hilsen fra Eders stedse hengivne E & L. Marcker. Brev og Photographi rigtig modtaget for hvilket jeg takker meget. EM.”

20. Februar 1900, Births Registered in the District of Glebe at Glebe District in the Colony of New South Wales Emilie Björg Myee, Father Merchant Ludolph Waldemar Marcker 33 years, Bornholm, Denmark. Mother Emma Emilie Marie Marcker, 38 years, born Petersen, Broager, Denmark.

Sydney, 20. februar 1900. Brevkort til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster Jenny! Kun et Par Ord for at lade Eder vide at Mutter min lykkelig og vel nedkom med en lille Datter tidlig this morning, hun kom vel over Historien og befinder sig vel, Barnet er en stor stærk Tyksak; altsaa nu er der 2 smaa Skud paa Ludolphs Gren af Familietræet: – Kort før Jul sendte vi en lille Erindring fra Karna til Bedstefader, har I modtaget den? Det var en miniatyr ”Boomerang” Australia negrenes mærkværdige Vaaben, som naar kastes af rigtige Hænder, farer ud i Luften som en Pil og kommer tilbage til Udkasterens Fødder. – Boomerangen var lavet af meget sjældent Tasmansk Træ kaldet ”Meyol”, som holder sin særegne Lugt for mange Aar. – Selve Papirs kniven syntes jeg ganske fix og haaber Fader vil blive glad ved den. Kommende som den gjør fra den dejligste lille unge som kan tænkes, det er Faderstaalthed som taler kjære Søster! alle vore Venner ere som gale for at laane hende og tage hende ud der alle Folk lægger Mærke til hende. Vi have det ellers godt. Hils alle. Din Broder Lut. 

Sydney, 2. april 1900. Ludolphs tale til medlemmerne i den Danske Klub.

”Hr President og Medlemmer af den Danske Klub, Mine Herrer! Da jeg for nogen Tid tilbage overtog Posten som Sekretær for den Danske Klub gjorde jeg dette opfyldt af en god Vilie og med en Forvæntning om, at jeg ved ihærdigt Arbejde skulde kunne fremme Interessen for Klubsagen. – Jeg har nu i circa 2 Aar arbejdet saa godt jeg formaar, har ofret Tid og Ulejlighed, mere maaske end andre vilde have gjort i mit Sted, i Klubbens Interesse, det har ogsaa kosted mig ikke saa ganske lidt i rede Penge, baade paa den ene og den anden Maade og Resultated har været fra mit Synspunkt langt fra tilfredsstillende, hvilket alle De Herrer Medlemmer vil give mig Ret i.

I enhver anden Sag lade det sig være for Fornøjelse eller Forretning, naar en Mand ikke kan vise et heldbringende Resultat for sit Arbejde, saa er der kun en Ting at gjøre, at forflytte denne og vælge en anden og bedre i hans Sted. – Gang efter Gang have Medlemmerne beklaget sig over at Klubben ikke afholdt tilstrækkelig med Fornøjelser, hvor Medlemmerne kunne medbringe Deres Familie. Gang efter Gang har Bestyrelsen, maaske nærmest paa mine Forslag, afholdt slige Forlystelser og hver gang har Resultated vist sig at være slet: – Medlemmerne ved Deres Stemmer have vist at De ønskede slige Fornøjelser; men samtidig blive De baarte naar disse afholdes, der maa være en Grund herfor. – Nærmest ligger det for mig at antage at det er Sekretærens Arangementer for disse Forlystelser som ikke vinder Mængden af Medlemmernes Bifald; slige Arangementer er jo som en Regel for en stor Del lagt i Sekretærens Hænder. – Efter meget omhyggelig Overvejelse har jeg derfor kommet til det Resultat; at for den Danske Klubs Skyld er det nødvendigt for mig at resignere og afgive min Post til en anden som bedre forstaar at vinde Medlemmernes Tilfredshed.

Uden Tvivl er der nogle af De Herrer som mene, at der skyldes mig en vis Tak for hvad jeg har gjort, og fra et Følelses Standpunkt muligvis vil synes at jeg burde igjen overtænke dette Skridt: – Men disse Herrer beder jeg oprigtigt slet ikke at tænke paa mig eller mine Følelser; men kun tænke paa Klubbens Vel, thi jeg kan forsikre De Herrer at dette Skridt er ikke gjort begrundet paa, at jeg personlig er utilfreds, nej! Det er ene og alene gjort, fordi jeg mener, det er den rigtige Ting at gjøre for den Danske Klubs Fremtid. – Inted ligger mig mere paa Sinde end at vor Klub maa voxe og florere og blive det vedvarende Samknytningspunkt for mine kjære Landsmænd; thi ihvorvel vi alle have adopteret Australien som vort Land, saa er og blive vi dog Fremmede, det er kun hos en Dansk, at en Dansk kan finde den ham søgte Sympathi.

At Danskerne bør holde sammen synes jeg er absolut nødvendigt; man ved ikke hvilket Øjeblik nødvendigheden kommer, at man af en eller anden Grund skal arbejde i Forening, jeg mener selvfølgelig ikke her Fornøjelser; men andre alvorlige Sager. Skulde et sligt Tilfælde indtræffe, vilde det være sørgeligt om Sagen skulde falde igjennem af Mangel paa Sammenhold. – Vi alle ved, at Enighed gjør stærk og under de nuværende urolige politiske Forhold, ved man ikke hvilket Øjeblik, at alle Danskernes samlede Kræfter skal benyttes.

Vel mine Herrer som sagt tager jeg kun dette Skridt efter nøje Overvejelse, og jeg beder Dem herved at modtage min Resignation som Sekretær. Jeg beder Dem ogsaa vel at overtænke Klubbens Stilling og ikke for et Øjeblik lade falske Hensyn staa i Vejen, men kun have et for Øje Den Danske Klubs Fremtid og Sammenholdet af Danskerne i et fremmed Land. – Med min kjærligste Tak for den Tid De har æret mig ved at være Deres Sekretær forbliver jeg med megen Agtelse Ærbødigst LWMarcker”.

Følgende udpluk af Post Card til Emma og Topsy Marcker har ikke tydelige datostempel, men er nedskrevet efter den påførte adresse. Vi ved hvornår fam. Marckers gadenavn løbende skiftede navn: 9/9 1900 Sct. Johns Rd., 14/4 1902 til 8 Kennedy Street, Glebe Pt., 10/4 1908 til 8. Oxley Street og samme år til 47 Leichard Street.

Postkort til Emma Marcker:

”Kære Mrs M. Tak for Deres Brev som jeg fik igaar, lige Dagen efter jeg kom tilbage til Ipswich. Det gjorde mig ondt at höre at A.G. var saa daarlig. Jeg havde allerede hört fra andre at han kom ikke hjem rask, men jeg vidste ikke at det var saa slemt. Stakkels Miss S., hvor hun maa være kjed over det! Jeg har ikke hört et Ord fra hende for lang Tid, og kan ikke forstaa det. Var De saa til Ballet? Jeg saa at M. David came out der. De kan give dette Kort til Topsy. Jeg havde en udmærket Ferie; Mor er ikke Ganske rask endnu. Kærlig Hilsen til Dem og Deres fra Clio. – Husker De Anton Lange som var Konsul för Boesen. Det var vor ny Lærerindes Bedstefar (Miss Dunlop). De husker vi talte om hendes Mor den Aften hos H’s i Mosmans”. (kortets titel: ”The Little Housewife” Saturday” – meget sødt og sendt til Oxley St.)

”Kære Hr og Fru Marcker! En glad Jul og et godt Ntaar önskes Dem af Undertegnede og Hustru, Deres hengivne JLyng”. (Sendt til Kennedy str.)

“Dear Mrs Marcke, With best wishes for a very Happy New Year from all at “Korsör”. I hope you are quite well after your trip, With love L.S.” (sendt til Kennedy str.)

“Dear Mrs. M. Kun et Par Ord for at sige Dem at jeg kommer til Sydney. Det er nu Beslutningen. Jeg tager med Toget fra B. næste Tirsdag Morgen (Jan 8 one) og vil derfor være i Sydney Onsdag Formiddag, og vil komme lige ud til Dem, for den förste Del af mine 14 Dage som er alt jeg vil have. Hvis Karna skal komme fra Glen Innes med mig vil De saa lade hende vide hvornaar jeg kommer. Tak for Kort. Kærligste Hilsen fra Clio”. (sendt til Kennedy str.)

Sydney 20 July 1907. ”Dear littleTopsy! so you and Dagmar are nearly well – that’s right, don’t you be ill for the holidays. Do you like dressing the pretty paper dolls, I have one which I think I must bring down to see yours, which little child do you like best on this card? I like the boy. Don’t you think the girl in the sailor hat is like your paperdoll, With love & kisses for Topsy and Dagmar from (?)”.

“Dear Emilia! Just a few lines to let you see I have not forgotten you this is a view of North Brisbane Will send you some more P.C. later on love from Mrs C. A. Staw”. (dette og følgende kort er sendt til 47 Leichard St)

“Dear Mrs Marcker, you will think me very awful not writing to you before this but as you know what it is to be Mother there is always something to keep one going. We are having lovely weather just now but it will not last long as we must expect to have it a bit hot – you will see by this P.C. we have a fine Museum this is where the old Expethition building was in your time. Love to all from all, I remain Anni Shaw”.

“Wishing you a merry Xmas from Topsy”

“Dear Mrs Marcker, Just a line to let you know that I am leaving here by the Excursion which leaves Glen Innes at 9.8 on Thursday night. I hope I am not expecting too much if you or Karna could meet me, Yours sincerely Elsie”.

“Dear Mrs Marcker, this is our new Station looking from Wharf towards North Quay, it is a fine building but not quite finished yet so you can see Brisbane is going ahead. Auntie Amelia is so glad you are keeping well, Love Anni Shaw”.

“My Darling Mother, I hope you will soon be better and I am quite well, With all my Love from Topsy”. (kortets forside viser: “Should All Acquaintance Be Forgot” og en mand hæver et fyldt glas fra en Fine Old Whisky-flaske)

”Caboolture 25.01.09, Dear Mrs L.W.Marcker, I hope you are almost well now, & that I shall soon hear from you. I do not yet know whether Karna & Topsy & Toody received the parcel I sent them (two books); I should be sorry if it is lost. If so I will make inquiries at the P.O. here & try to trace it. I sent it about K’s birthday. Had a grand fine al-Science Congress here, Visited Soowooneba & Gympie, Only another weeks holiday Love to all, Clio”.

“København den 18.11. 07. Kære Søster & Svoger! Naar I nu modtager dette lille Kort, saa er det for at ønske Eder en rigtig glædelig Jul og et godt Nytaar. Du kan vel kende dit Barndomshjem igen. Naar Du nu ser Kirken hvor du er Konfirmeret, maa det jo vække kære Minder hos Dig kære Søster. Jeg haaber at i har modtaget det som jeg har sendt Eder og er bleven glad for det. Mange kærlige Hilsner sender (?) Eder Alle Din Søster N?”.

Postkort til Mr & Mrs Marcker fra L Laurits.

“Mrs Laurits joins me in whishing you both a happy and prosperous New Year we both sincerely hope that  Mrs. M. has recovered from her late Ilness, Yous faithfully LLaurits”.

Postkort til Miss Topsy:

“To Topsy from Stanley wishing you a Happy New Year” (dette og følgende hilsener sendt til Kennedy St. Glebe Point)

“With love and very many thanks for Kind Birthday wishes from Norman Eagle”

“To Topsy, Wishing her a happy Christmas and a happy New Year from Vera”

“To Dear “Topsie” with love from Helga and Edna”

Rose Bay and Woolahra Point: “I must send my dear little Auntie my best wishes and many happy returnes of the day, from her little nephew Valdemar”.

1905. “My dear sisters, I hope you are all well, thank you for the nice card. I am going to ones wedding this afternoon, with love to all of you from Karna”

“To dear Topsy wishing her a very Merry Xmas and a Happy New Year from M. Robertson” (sendt til 49 Leichardstreet)

“Dear little Topsy. Dad hope that also you have been a good girl, there is several little girls onboard and they have been very seasick, I am sure they would rather be where you are, Your own Dad”. (dette og følgende hilsener er sendt til Glebe Point)

“Would you like to spend your summer holiday like this? I think it would be very nice. – Brisbane is a very nice town – much smaller than Sydney, but it is beautiful all around here – I am staying out in the Country with a lovely View to the mountains – Love from Ril”

“Are you not glad you will soon have holidays I suppose you have some nice Swims in the bath now. Love from Mabel”

“You will soon have Christmas holidays now & I suppose you & Karna will be so glad, Love & big kiss from Mabel”

23.9. 1910. Pat sends you kisses, Thank you very much for remembering her birthday – she likes the card you sent her, when she is older I will tell her about Denmark. She had a birthday party of 14 children, enjoyed it very much, she is such a little chattergirl but we cannot understand all she says, she knows some words, understands all that is said to her. Please thank your Mother for her letter to me, which I was very glad to get. I hope you are all well, A. M.Kingstone”.

“My Dear little Topsy, I wish you very many happy returns of the Day, and hope you will grow a good little girl like the picture. Yours loving Auntie Lizzie”

The Scandinavian Commonwealth Commemoration Fund, Secretary’s Office 297 George Street, Sydney, December 1900.

“Dear Sir, At a Meeting of Scandinavians held at Sydney, December 11, 1900, presided over by the Consul-General for Denmark, Mr. Th. A. Boesen, R.D., the following resolution, proposed by Mr. O. Helstrom, Acting Consul for Sweden and Norway, seconded by Mr. O. E. Pauss, was unanimously carried: – “That the Scandinavians present subscribe amongst themselves, and try to get countrymen absent to subscribe towards a fund to support one or more beds in the Childrens’s Hospital, to be called “The Scandinavian Commonwealth Commemoration Fund”, as a token towards the country which has held out a hand of liberty and friendship towards them”. – The Committee feel sure that every Scandinavian in Australia will gladly assist in this movement, and earnestly ask for your kind co-operation, so as to make this fund – apart from the good cause it will serve – a big and lasting monument erected by Scandinavians in honor of the inauguration of The Australian Commonwealth. – Any donation, however small, will be thankfully received by the Hon. Treasurer, Mr. O. E. Pauss, Wool Exchange, Sydney, or by any other member of the Committee. – I remain, Dear Sir, Yours faithfully, L.W.Marcker. Hon. Secretary”. (dette brev lå i “Twentieth Annual Report of the Sydney Hospital For Sick Children, Glebe Point)

Trafalgar & Rose St., North Armandale 23rd. Dec. 1901. Brev ang. Håndværkertilbud til L.W.Marcker.

”Specification of work required to be done at No 8 Kennedy St., Glebe Point for (L. W. Marcker), To Paint the whole of the Building (outside), Nales doors, Washes all wood & Framework, Guttering Leonenpipes & enclouding Gables Front & Back. Nales Verandah Fronte and etc. etc. … (vanskelig teknisk tekst)  for Twenty six Pounds – Pound 26.00.  J. Clarke Pamter & co”.  

Brisbane, March, 15th 1901. Brev til Fru Marcker fra Emilie Rahbek.

”Kjære Fru Marcker! Inderlig Tak for det dejlige Billede af lille Karna – De véd ikke, hvor jeg er glad for det, hun er ligefrem bedårende! Og jeg er dobbelt glad ved det fordi jeg jo har set den lille søde Pige og ved at Billedet er udmærket. Tro mig, min Mand vil også blive glad ved Gaven vi vare fuldstændig enige i at Karna var den yndigste lille Pige, vi nogensidne havde set. Og nu er der jo kommen en lille Søster – må hun voxe op og blive ligeså elskelig og kjær som Karna, det ønsker jeg inderligt! – De må tro både De og Deres Mand – at vi ofte tale om de hyggelige Timer vi tilbragte i Deres Hjem under Opholdet i Sydney – det syntes mig som vare vi gamle Bekjendte. Jeg håber jo, kjære Fru Marcker, at når DE og Deres Mand engang kommer hertil Brisbane vi da må få Lejlighed til at gjengælde Dem lidt af Deres Store Gjestfrihed imod os.

Véd De hvor jeg tit tænker på, det var græsseligt vi så så ”shabby” ud (alt vort gode ”Gangtøj” var jo pakket bort). De må absolut have faaet et mærkeligt Indtryk af Rahbeks. At min Mand endnu er i Tasmanien véd M nok – det er grumme trist at skulle leve adskilte men jeg håber, når han nu forhåbentlig om nogle få Maaneder er færdig, han så må få en par måneders Stilling i Brisbane. Skjønt saadanne Stillinger hænger ikke på Træerne! – Nå iaftes vare Anna og jeg da sammen med Christensen og lille Emil ude at tage imod Fru C. som velbeholden og yderst livlig endnu engang satte Fod på Queensland Grund. Er hun ikke en ”rask gammel Pige” (som heneds Søn kalder hende). Både i Melbourne og Sydney havde de været god imod hende. Deres bekjendte Gjæstfrihed fornegtede sig ejheller lige overfor hende. – Vi faar også Mr. Horn ombord og Alle sammen kjørte vi så til Christensens Hjem og tilbragte en hyggelig Stund tilsammen. – Men, kjære Fru Marcker – nu har De vist have nok af min Passiaren – jeg kunde absolut ikke modstå Fristelsen til at blive lidt hos Dem. Endnu engang Tak for Billedet! – Venlig Hilsen til Dem og deres Mand og kys til de to Små fra os to – Deres hengivne Emilie Rahbek”

Bornholm, 10. april 1901 Brev til Bedstefader og Jenny fra Emma.

”Kjære Bestefader, Hermed sender we Dig alle vore gode Ønsker og et Photographi af vor lille Karna og haaber det maa komme Dig ihænde paa Din Fødselsdag. Hjærtelig Lykønskning fra os alle.                         Dine hengivne Børn. – Emma, Ludolph og de smaa Karna og Bjørg.

Kjære Jenny. Du will allerede have seet i det Blad Lut sendte Dig at we samler Penge sammen til at kjøbe en Seng for det nye Børne Hospital i Sydney, we har omtrent 200 Pund, men for at kjøbe en sådan Seng for bestandig will Koste 1000 Pund, for at faa Penge har en del Scandinaviske Damer holdt et møde og det blev vedtaget at holde en Bazar med Concert og Forestilling, alt bliver Scandinavisk og noget ganske storartet, alle skal være klædt i National Dragt, jeg skrev til Bjørg men forglemte at spørge hende om hun vilde sende us en tegning af vore Danske National Dragter. Saa jeg vil bede Dig om at sende dem saasnart som muligt og lige ledes will jeg bede Dig om at sende lidt Haandarbejde eller andet som vil sælges for good pris, Dagmar vil maaske ogsaa hjælpe mig lidt, og Tanterne vil perhaps help a little –

We tænker at det will be best to hold the Bazar i slutningen af August det vil give us Tid til at faa ting sendt ud fra Danmark, Norway & Sweden, der blev skrevet til Dronning Alexandria og den Danske og Svenske Konge familie om at give us noget, da denne Bazar vil blive enestaaende, Sengen skal kaldes (The Scandinavian Commenwealth Cot.) nu gælder det jo om we kan naa vort Maal, jeg er Kasserer for Dame Committeen og Lut Secretary for Herrenes dito – Nu haaber jeg kjære Jenny Du will hjælpe mig saa det kan blive a Success, vi har saa mange thing samlet sammen for Dig eller rettere sagt Dit Museum, naar der gives lejlighed til at sende det directe til Copenhagen – Mange kjærlige hilsner til alle i hjemmet fra Lut, Karna + lille Bjørg og Din hengiven Søster. Emma.    

P.S. Kunde det være tænkeligt at laane saadan Dragter som Hedebo-Fanø-Bornholmsk-Bondepige og Amager- Lut vilde gjerne have mig i Bornholmsk Dragt – Hovedbedækningen vil jo være det mest vanskelige; – Grønlandsk og Islænder dragter vilde jo være ganske nyt, kjære Jenny hjælp mig nu saameget Du kan. EM”

Hillerød, 17. juni 1901 Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kære Jenny! Da jeg kan tænke at Du længes efter at høre lidt om hvorledes det gaar os herovre, kan jeg da nu meddele at vi de sidste Dage har haft fire Børn i Sengen af Mæslinger. Underlig nok har Lorens atter faaet det, altsaa for anden Gang, men Lægen siger jo at i enkelte Tilfælde kan Sygdommen godt faas to Gange. Et Gode var det rigtignok at jeg ikke kom ud at rejse, thi Børnene have alle ligget i meget stæk Feber indtil nu at Udslættet er brudt igjennem og særlig lille Knuttemand har jo været en hel Del urolig. Frederik er nu atter helt rask. – Ogsaa paa anden Maade har den Tid siden jeg sidst skrev til Dig været os mindre heldig. Først blev vor ældste Dicipel syg og Lægen erklærede, at han maatte til sit Hjem for at gaa at spadsere mindst en Maanedstid og dernæst har Laurits i Dag maattet vise den Candidat, som vi fik efter Sophus, bort efter at han gjentagne Gange var mødt drukken i Apotheket. – Og nu staar Laurits der uden Mand og faar vist næppe nogen før August. Det ser lidt mørkt ud for ham, men vi maa jo haabe der viser sig en eller anden Udvej. Sophus besøgte os i Gaar, Soldaterlivet synes at bekomme ham udmærket vel, han strutter af Sundhed og synes ogsaa rigtig fornøjet.

Hvilket skrækkeligt Vejr vi dog har haft i den senere Tid, af den Grund var det dog ogsaa et Gode vi ikke kom til Bornholm, nu kan vi vel nok vente at faa det bedre. – Ja, kære Jenny, saasnart Forholdene stiller sig lidt mere gunstigt ville vi saa gjerne komme jeg skriver naturligvis til Dig nogle Dage i forvejen. Fru Hansen og Dorthea har meldt sit Besøg, jeg ved ikke ret endnu hvorledes jeg skal ordne det. – Vi have lige i tre-fire Dage haft Besøg af Loitnant Johansen med Frue og Tante Bjørg venter ogsaa paa passende Lejlighed for at besøge os – den Sygdom kom os saa meget paatværs. – Undskyld dette Jask kære Jenny og modtag mange kjærlige Hilsener fra os alle. Din Søster Bjørg”.

297 George Str. Sydney, 29. oktober 1901, Brev til Fader fra Ludolf.

”Min kjære gamle Fader! Hvorfor jeg i Grunden ikke selv har skrevet hjem for saa lange Tider er migselv uforstaaligt men jeg ved at Konen min skriver temmeligt hyppigt; af den Grund og mange andre hvoraf den vigtigste vel er den sædvanlige sørgelige Skjødesløshed hvoraf vi Mennesker jo alle lide af i mere eller mindre Grad. – En anden stor Grund er vel ogsaa den kjære Fader at nu værende saa længe hjemmefra og har kommet til en moden Alder, hvor man tænker anderledes end tidligere, saa synes Pennen ikke rigtig at flyde udover de almindelige daglige Forretningsbreve, desuden har jeg en hvis Skræk for at skrive hjem til mit gamle kjære Hjem, begrundet paa at uagted jeg nu har været saa længe borte saa er Hjemveen endnu ikke fortaget sig og sikkert aldrig vil, men Resultatet er at naar jeg skulle skrive saa bliver jeg i daarligt Humør, ganske paa samme Maade som jeg bliver det naar jeg faar Brev hjemmefra, ihvorvel disse dog ere mere kjærkomne end Guld.

Vel kjære Fader Du forstaar mig vel næppe men du har heller aldrig været saa langt borte ude i den vide Verden som nu en Gang Skjaberen har pladseret mig. Misforstaa mig dog ikke Kjære Fader thi jeg maa dog sige at den samme Skjaber har smilet ganske kjærligt til mig naar jeg sammenligner migselv med mange andre stakkels Mennesker. – Uagted Kampen for Tilværelsen i et nyt Land som dette ikke tillader en megen Tid at ligge paa den lade Side i, da har jeg jo ogsaa haft Resultat paa mit Arbejde.

Da jeg forlod mit kjære gamle hjem, da var jeg jo kun ung og uerfaren, og uagted jeg ofte ser tilbage paa mine tidligere Aar med en vis Frygt, jeg ved godt jeg ikke tegnede til det bedste som Dreng, da troer jeg dog at Drengen paa Bunden ikke var slem. Efter at jeg kom til modnende Alder og kunde tænke klarere da indsaa jeg først hvilket Hjem jeg havde forladt og hvilken Fader jeg havde og jeg satte mig saa for at følge i min kjære Faders Fodspor saa godt som jeg kunde, og kjære Fader ofte og ofte naar der er noget at afgjøre da tænker jeg til migselv, hvorledes vilde Du have handlet, og saa prøver jeg paa at gjøre det samme. – Jeg har strakt efter og jeg tror det har lykkes mig at faa et godt og hæderligt Navn, jeg er mig ikke bevist at jeg i alle de Aar jeg har været hjemmefra, at jeg har gjort en Ting hvorfor jeg bør skamme mig. – Resultated er da også at jeg troer jeg kan sige, at jeg nu indtager omtrent den samme Stilling imellem mine Landsmænd i Australien som Du holder i Nexø nemlig den at hvad der end skal gaa for sig, er der noget der skal sættes i Scene er der nogen fattige som skal hjælpes, og Gud skal vide der er mange af dem, ja saa er det altid gaa og spørg Marcker.

Mine Landsmænd gjorde mig den Ære for et Par aar siden at give mig en Banquet og derpaa valgte de mig til Formand i den danske Forening en Post som altid hidentil har tilhørt Consulen, mit endelige Maal nu kjære Fader er naar vor gamle Consul trækker sig tilbage at overtage hans Stilling, og jeg troer sikkert at jeg vil faa Stillingen, vel naar mine Landsmænd vælger mig til at representere det danske Land og Konge i en saa vigtig en by som Sydney. Ja saa kjære Fader har jeg kommet saa højt som en Mand kan herude. Jeg maa sige at jeg vilde skulle en saadan Stilling baade af Æren ogsaa føler jeg ogsaa at det muligvis vilde blive mig tillat, ved Vor Herres Hjælp, at kunde gjøre noget godt for mine Landsmænd og for mit elskede Fædreland, da vilde min Livsopgave være løst;

Vel kjære Fader jeg siger ikke alt dette for Selvros men kun fordi jeg troer det vil glæde Dig og samtidig er det, at jeg har ført et Liv saa at jeg har vundet mine Medmenneskers Agtelse, alt hvad jeg kan give Dig til Gjengjæld for al den Kjærlighed og Taalmodighed der var bevist mig som Barn. Ellers maa jeg sige, vi have det godt, vi have god Helbred og et godt Udkomme, men som sagt Ukommet kommer ikke uden Arbejde, dette har jeg mere end tilstrækkeligt af. – Jeg har stadigvæk haabet paa at faa Lejlighed til at kunde tage en Rejse hjem og see til Eder alle, men det er saa vandskeligt for ikke sige umugligt at overlade sin Forretning i fremmede Hænder; for en del Aar siden, da jeg forlod Apotheket, var jeg fra for en Tid da burde jeg have gaaet; men desværre lod jeg Lejligheden slippe. – Makker vilde have at jeg skulde gaa den Gang, men jeg var for ivrig til at komme i gang igjen, imidlertid haaber jeg om et Par Aar at kunde gjensee Hjemmet igjen.

Da jeg blev gift fik vi et Brev fra Dig med Lykønskninger. Gud ved om jeg nogensinde takkede for det? Vel, Fader jeg blev gift og jeg maa sige med saa god en Kvinde som kunde findes, og vi ere da ogsaa med vore to dejlige Smaapiger saa lykkelige som vel nogen kan være, det glædede Emma meget for den kjærlige Maade Du modtog hende som Datter, Tak kjære Fader hun fortjener det: – Smaa Nyheder af Interesse, vil jeg overlade til hustruen min at skrive om, og beder jeg Dig nu kjære Fader ikke at tro, at fordi jeg ikke skriver at jeg har glemt Dig og det kjære Hjem, nej desværre, om jeg saa maa sige, det glemmes aldrig. – Med Bøn til Vor Herre at han endnu i mange Aar vil bevare Dit Helbred forbliver jeg kjære Fader med Kjærlig Hilsen Din Søn Ludolph.

Kjærlig Hilsen fra Emma og Børnene til Grandfather and all the others in the dear old home in Nexø. – I hørte vel at Axel Skrydstrup kom og besøgte mig, det glædede mig meget at tale med ham om gamle Dage, jeg troer ogsaa at det glædede ham”.

1902, dato ikke anivet.(BM) Partnerskabskontrakt, Marcker og Gommesen og sidstnævntes hustru Bertha Louise Gommesen.

The Australian-Scandinavian Newspaper Co. Ltd. Melbourne 15-7 1902. Brev til Fru Marcker fra J.Lyng.

”Kjære Fru Marcker! – Tak for Deres venlige Brev af 4de Juli, Ja det var en daarlig Forretning med den Hansen, det har forskaffet os baade Tab og Ærgrelser. Og hvis vi saa endda havde været de eneste, thi i dette Tilfælde gjælder ikke det gamle Ordsprog ”Fælles Skade er fælles Trøst”, eftersom jeg jo paa en Maade er Skyld i, at saa mange andre er bleven skuffet og taget ved Næsen. Men Sagen var, at han viste mig flere gode Anbefalinger fra Queensland, – og Holdenson, hos hvem han en Tid arbejdede, havde al mulig Tiltro til ham og hjalp ham til at faa Bicyklen. Naar dertil kommer, at Manden var Enthusiast, og det – hvis alt havde gaaet efter Bestemmelsen, kunde have bragt vort Blad en betydelig Vinding, saa vil De forstaa, at jeg gik paa Vildmanden.

Er Mr Josephsen i Glen Innes situeret saaledes, at han kan bære Tabet af de to Pund? – Han skylder ogsaa en Hotelvært i Newcastle 1 Pund. – Juridisk set er Bladet ikke ansvarlig for disse Penge, da vi i Kontrakten sikrede os mod al Gjæld, som han maatte paadrage sig paa Rejsen. Derimod har vi selvfølgelig moralske Forpligtigelser, og havde ikke baade Bladet og jeg selv været saa bundfattige vilde jeg uden Tøven have betalt al Hansens Gjæld. Paa den ene og den anden Maade har den Fornøjelse kostet os en halv Snes Pund og Holdensen ca 15 Pund. – Nedslaaende er det, her arbejder man tidlig og sent for at bringe en Sag frem og saa skal man tappes af saadan en principløs Vampyr. – Hr. Springborgs Adresse har han ikke opgivet, derimod Hr. Troniers. – Hvis De kan give mig Springborgs Adresse vil jeg være Dem forbunden.

Hjærtelig Tak for den lille Afhandling af Jensens, som vi skal være glad ved at gjøre Brug af i næste Nr. – Og idethele taget hjertelig Tak for Deres Interesse for ”Norden” – og for Deres varme Danske Sindelag. Bare vi havde flere Danske Kvinder i Australien som Dem, thi det er ikke med Urette Kvinden er bleven kaldt den stille Magt. – Naar De ser Fru Gaugh bedes De bringe hende min Hilsen og Tak for hendes sidste venlige Brev, jeg burde have skrevet til hende, men det kniber saa voldsomt med Tiden. Modtag sluttelig en venlig Hilsen for Dem selv og Mr Marcke fra Deres hengivne Landsmand JLyng”. 

Fredericia, 18. maj 1902. Brev til Fader fra Andreas.

”Min kære Fader. Igaar havde Camilla Brev fra Jenny, der skriver, at, Du er rask og i Vinter har været fri for de slemme Gigtanfald, som Du tidligere har været plaget af. Jeg behøver vel ikke sige, at den Meddelelse glæder os særdeles meget, og idet vi sender Dig en hjertelig Lykønskning til din Fødselsdag, sker det med de inderligste Ønsker om, at der ogsaa i det ny Aar vil blive forundt Dig et godt Helbred. Jenny skriver, at Johannes og Laurits maaske kommer til Nexø i Anledning af Fødselsdagen. Det kunde jeg ogsaa have stor Lyst til, kære Fader, jeg har endogsaa i længere Tid overvejet, om en saadan Tur lod sig realisere. Jeg har imidlertid maattet opgive Tanken; den er som saa mange andre af mine Planer røget i Lyset af Hensyn til Bekostningen. Indtægterne skal jo helst balancere med Udgifterne, og en Ekstra udgift som en Bornholmerrejse kan jeg vanskelig overkomme. Alligevel paatænker Camilla og jeg – der er dog ikke truffet nogen endelig Afgørelse – en Tur til Nexø i Ferietiden. Naar vi begge rejser, lukker Huset og afskediger Pigen, stiller Sagen sig en Del gunstigere i økonomisk Henseende. Vi længes begge efter at komme derover, nemlig for at se til vor kære gamle Fader og gense den øvrige Familie. Jeg ved ikke, om det gaar andre som mig, at de vedbliver, hvor lang Tid der saa gaar, ja, maaske mere Aar for Aar, at føle sig nærmere knyttede til den lille By, der rummer deres Barndomshjem, end til nogen anden Plet paa Jorden. Og da det nu tilmed for mit Vedkommende er saaledes – og næppe nogensinde bliver anderledes – at de Efterretninger, der kan faas gennem Breve fra Hjemmet stadig kommer mere sparsomt – saa føler jeg mig ogsaa af den Grund opfordret til af og til personlig at indfinde mig paa Stedet for selv at undersøge, hvorledes Sagerne staar.

Den sidste Bemærkning synes maaske ubeføjet, da vi som sagt i Gaar fik et langt Brev fra Jenny. Skønt Brevet var os meget kærkomment, kan jeg dog ikke nægte mig den lidt ondskabsfulde Oplysning, at jeg for c. en Maaned siden sagde til Camilla, at det længe savnede Brev sikkert vilde arrivere nogle Dage før d. 20. Maj! – Hils Jenny og sig hende Tak for Brevet; ligeledes Hilsen til den øvrige Familie og først og sidste til Dig selv, kære Fader, fra Camilla og din hengivne Søn Andreas. – Vi har det godt”.

E.Gommesen & Co, Importers, Sole Australian Agents for Chr. Hansen’s Danish Dairy Preparations, Office 297 George Street, Sydney, Nov 18 1902. Brev til Jennny fra Ludolph.

“Kjære Søster Jenny. For et Aars Tid siden skrev jeg et Brev til Fader, som jeg aldrig endnu har hørt om I modtog eller ej, fra Dig lille Søster har vi ikke hørt for omtrent 18 Maaneder. Jeg er bange for at Mutter har Ret naar hun siger at I har glemt os ”out of sight out of mind” thi det er da umuligt at Du kan have haft saa travlt; saa at Du ikke kunde faa Tid til at sende os et Par Linier i saa lang Tid. – Imidlertid vi haabe inderligt at I alle have det godt men jeg synes Du burde en Gang imellem lade os vide, hvordan kjære gamle Fader har det; vi tænke og tale daglig om ham og mine Smaapiger nævner hver Dag ”Grandfather” i deres Aftenbøn; Ordet Grandfather er lidt langt for den mindste at faa ud, men hun gjør sit beste. – Jeg sendte for kort Tid siden en lille Pakke hjem til Grandfather, jeg haaber I have modtaget den før nu.

I mit Hjem har vi det Gud ske Lov godt; vi ere alle raske og Smaapigerne trives og voxer saa det staar efter; men jeg formoder Emma fortæller Dig alt om hvor smukke de ere, hvor opvagte o.s.v. o.s.v. en Moder forstaar det meget bedre. Forholdenen herude ere desværre lille Søster meget fortvivlede for Øjeblikket begrundet paa en forfærdelig langvarig Tørke, nu næsten 8 Aar, en Tørke som aldrig før har været kjendt Mage til i Australiens Historie. Der er Vandmangel alle Steder næsten alle Faar og Kreaturer ere døde, og vi kan ikke længere brødføde os selv, men næsten al Føde og Foderstof maa importeres fra America og alt dette gjør at Levemaaden herude er meget dyr og Fattigdom og Elendighed er stor.

Om endskjønt min Forretning under alt dette naturligvis ikke er som den burde være, da have vi det dog godt og vi haaber paa lysere Tider. – Jeg troer Emma sagde hun vilde skrive imidlertid modtag Ønsket om en god og velsignet Jul og et godt Nytaar fra os alle. – Hils kjære gamle Fader og ønsk ham en god og velsignet Jul og Nytaar fra Emma, Poderne og hans hengivne Søn Ludolph”.

Aarhus, 21. december 1902. Brev til Jenny fra Schack.

”Kjære Jenny! Da det jo nu nermer sig Jul, vil jeg sende Dig nogle smaa Ting som jeg haaber Du vil blive glad for til Din Samling. – Først er her nu 2 Lysestager, de skal være meget gamle og meget interesante de har i sin Tid staaet i Jomfruburet paa en af vore store Riderborge jeg troer nesten ”Nøreris”, men det tør jeg nu ikke bestemt sige, da jeg har glemt det. Vi var nemlig Margrethe og jeg til en Aution over antike Sager efter en Samler, da vi troede vi skulde kunde kjøbe noget til Din Samling og der var ogsaa mange deilige Ting, men der var desverre ogsaa en Masse Lysthavende saa at de fleste Ting gik op i hele Kapitaler, saaledes var der et Par andre Lysestager, der gik op til over 20 Kr pr Stk.

Og saa er her en af Marsk Stigs Prægede Mynter Mage til de uprægede, som jeg sendte Dig forie Aar. Og de andre Ting ja det er noget som jeg har samlet op paa Havsens Bund i sidste Sommer, da vi fiskede med Bundgarn en anden Kolega og jeg, det er maaske ikke den Slags Ting Du bryder Dig om, men saa kan Du jo lægge dem til Side sjeldne ere de da i alle Tilfælde. – Her hos os har vi det som sedvanlig godt vi ere alle raske og har det godt med Udsigt til at faa det endnu bedre; thi nu er jo vor ny Lønningslov vedtaget i Rigsdagen og det siger saa meget som 400 Kr om Aaret mere for os og saa, hvad der er det vigtigste, bliver vi Pensionsberettiget baade min Hustru og jeg. Nu mange venlige Hilsener og et Ønske om et rigtigt godt og glædeligt Jul og Nytaar for Eder alle. – Mange Hilsener fra Margrethe og Børnene. Din Broder SMarcker”.

13. januar 1903. Brev til Jenny fra Emma.

”Jeg har endelig faaet en Dansk Veninde, en Frk Gether, (hendes Tante boer i Rønne og heder Hoffman) hun er Artistic Billedskærer og meget dygtig i sit Fag, og kommer jo imellem Aristocraterne, hun er hvad man kalder a New Woman –

ja vi har jo faaet stemme Ret og har ogsaa isinde at bruge den, men om vi vil gjøre noget godt dermed vil jo Tiden vise – Dagmar hører vi aldrig noget fra ejheller Sophie, Bjørg hører vi engang imellem fra, hendes Tid kan jeg godt forstaa er meget knap, hvor der er Children er der jo alletider nok at tage vare, og saa Huset fuld af fremmede Mennesker, det gaaer os som Bjørg vi har stadig fuldt Huus og alting saa dyrt saa der er ikke tale om at Husholdnings Penge vil slaa til, i dag fik Lut Brev fra Consul Christensen i Brisbane hvori han beder Lut tage sig af en Candidat Trier som er paa Vej til Sydney, han siger ligeledes, jeg kjender jo Deres gode Hjærte saa jeg behøver ikke at sige mere, ja saadan gaaer det stadig væk, den eneste Gang vi har sagt nej hvar, da to Mistionærer bad om at vi vilde tage Dem i vort Hus for six Uger, De var begge Svenske. Dem vilde Lut paa ingen maade have, han hader den slags Folk. Kirke har vi ingen af i Sydney. Lut prøvede engang paa at faa en saadan her men ingen vilde støtte den untagen hamselv og to andre Herre, De fleste er jo gift med Engelske Kvinder og saa gaar De jo til den Kirke Hustruen hører til, vor Consul er Katolick – Lut gaar aldrig i Kirke fordi han hader at see Mænd som han ved alene lever af at bedrage enten prædike eller gaa om med Tallerkenen – det er jo Runs Hyklery det hele –

Du taler saa lidt om Andreas Hustru, kunde det være muligt for os at faa et Photographi af hende – kjære Jenny vil Du være saa god og sende mig et Mønster af det Kgl. Kjøbenhavnsk Porcelain (og et Monogram L.M.) eller andre smukke Mønstre, ligeledes et af en Børnekrave, der maa da komme en tid at jeg kan lave lidt smukt stads for mit Huus. Tiden gaaer saa hurtig her, det kommer vel deraf at vi lever stadig i den fri Luft, en slags Nomadeliv saa at man ej faar Tid til andet en at lave Mad og gjøre til Husarbejde og resten at see efter alle de Mennesker som vi har her i Huset – Nu venter Lut paa at faa Brevet med til Byen saa jeg maa slutte med mange kjærlige hilsner til Eder alle i hjemmet fra Din hengivne Emma Marcker. (med blyant på bagsiden står:” Hjærtelig hilsen til Granfatter fra Karna og Bjørg 1908” og ”Hjærtelig hilsen fra LM.”.

Nexø, 29. september 1903. Regning til Frøken Laura Fog fra Graver M. Kjøller.

For at Grave en Grav til Frøken Adamine Fog                                   5 Kroner                                                             For at Kaste Graven til                                                                           2   –                                                                            For Haandklæder                                                                                    1   –                                                                Ringning med Klokken                                                                           3   –

                                                                       Betalt Tilsammen            11 Kroner.

Rønne, 12. oktober 1903. Gravsted-Fornyelse.

”Kirkeværgen i Rønne erkender, at Frøken Laura Fog i Nexø har til Rønne Kirke betalt 10 Kr. 0 Øre. I Henhold til § 3 i Reglement for Begravelsesvæsenet i Rønne af 5te April 1890 er derved erhvervet Ret til, at Gravstedet ØK Nr. 853, i hvilket Procurator Christian Fog jordfæstedes den 10-1 1863, forbliver urørt indtil den 12-10 1923. Efter § 5 i samme Reglement bliver denne Fornyelse først gyldig ved Paategning om at være forevist Graveren. P Østerby, Kirkeværge”.

Frederiksborg, 31. oktober 1903. Brev til Jenny fra Laurits.

”Kære Jenny! Jeg kan ikke undlade at meddele, at vi nu alle maa være glade ved som det er gaaet med Bjørg. Fredag Morgen kom Doktor og Sygeplejerske, og B. blev da underkastet en Operation, hvorved blev fundet og bortskaaren en Misdannelse, som Doktoren bagefter har erklæret B aldrig af naturlig Vej vilde være bleven befriet for. Dagene i Gaar og i Dag er forløbne godt. Blødningerne standse saa alt nu forhaabentlig kun er et Tids- Spørgsmaal, naar vi igen kan have Bjørg oppe og rask.

Fru Emma Caspersen var her nu i straalende Humør, hun finder nu alt saa dejligt herovre; forleden havde hun været kørende til Skovauktion i Nøddebo med sin Mand og var helt begejstret over den dejlige Skov i Efteraarsdragt, ligeledes spadserer de meget i den ligesaa dejlige Skov ”Præstevang”, som jo ligger nogle faa Skridt fra deres Bolig. Deres Lejlighed syntes hun nu ogsaa var udmærket, ligesom hun var begejstret for deres nye Læge, der tog sig saa udmærket af Sønnen (Jens Edward), saa han allerede følte Bedring o.s.v., o.s.v., tro mig Bornholmeren gaar snart af hende. – Paa Mandag rejser Karen Balsløw til Rønne, hele Bøgelund er garneret af vaade Lommetørklæder.

Taler I med Tante Line el: Nikolai i Rønne, saa fortæl dem endelig, at B. er overordentlig glad ved Silden og Asierne, men at hun er syg, hvorfor hun endnu ikke har skrevet og takket; de maa jo ellers tro, vi er nogle sære utaknemmelige Mennesker. Bjørgs sidste Arbejde var netop at sylte Asierne. Tante Bjørg skrev forleden, hun ikke var rigtig vel, saa Doktoren havde forbudt hende at tage ud paa Visit. Fra Johannes og Sofie har vi i lange Tider ikke hørt noget; de vilde have besøgt os først i Oktober, men jeg maatte jo telefonere ind og bede Dem opsætte Besøget. Med kjærlig Hilsen til Svigerfader og Eder Alle fra Bjørg og din hengivne Laurits”.

Sydney, 9th December 1903, Birth Registred in the District of Glebe at Glebe District in the Colony of New South Wales Dagmar Sophie Myee, Father Merchant Ludolph Waldemar 36 years, Bornholm, Denmark. Mother Emma Emilie Marcker, 41 Years,born Petersen, Broager, Denmark.

Adelaid. 14. april 1904. Brevkort (med foto af Fader) til Jens Andreas Marcker fra Ludolph.

”Min kjære Fader! Værende paa Forretningsrejse, omtrent 1200 Mill fra mit Hjem, nemlig i Adelaid, sender jeg Dig herfra vor bedste Fødselsdagsønsker. Du maa takke Konen min for Brevkortet, som jeg lige modtog med Instruktioner om at afsende strax, hvilket jeg nu gjør. Konen og Børnene forene sig med mig i at sende de kjærligste Ønsker om god Helbred og al Velsignelse for Dig i endnu mange Aar. Hils alle. Du kjære Fader hilses fra Din heng. Søn Ludolph”.

Frederiksborg, 27. maj 1904. Brevkort til Jenny fra Laurits.

”Kære Jenny! Bjørg er i Byen med Søster for at de kunne forsyne sig med Sommerhatte; jeg vil da benytte Lejligheden for at melde at Hospitalet herovre nu for de flestes Vedkommende atter er hævet. Bjørg er noget mat og trænger til Ro, men har det ellers godt. Børnene fri for ”røde Hunde”, Frk: Tommerup endnu stadig sengeliggende og havde kun Pinselørdag og Pinsedagene et slemt Tilbagefald, saa der maatte vaages særligt over hende; nu de senere Dage er det atter bleven bedre og i Dag skal hun prøve at undvære Omslaget – men det er jo nu snart 4 Uger hun har ligget i Sengen, saa der er alt Udsigt til at det bliver en meget langvarig Historie med Frk: T. I Dag er mit Ben udskrevet af Doktoren, nu venter jeg Erstatning af Ulykkesforsikringsselskabet. – Kom Andreas over??? Hvorledes gik Dagen ??????? Venligst Hilsen til Eder Alle. Din heng: Laurits”.

Hillerød, 13. juni 1904. Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kære Jenny! Tak for Dit Brev; Du kan naturligvis ikke forstaa, at Du ikke har hørt fra mig angaaende den Fugl til Fader, som det naturligvis er os en Glæde at kunne bringe ham, men her er stadig Hospital hos os. Frk Tommerup er nu oppe men meget svag, saa blev den ene Pige syg forrige Lørdag og er sengeliggende endnu. Det var Pletter i Halsen sammen med en Mavekollik, nogle Dage efter faar Karlen Pletter i Halsen og maa i Seng og samtidig med bliver Laurits og jeg, Frederik og lille Knud syge paa samme Maade. Det var et dejligt Hus kan Du tro, jeg maa prise vor flinke Sygeplejerske, thi da baade Laurits og jeg havde Feber ved 40 grader var der ingen af os der formaaede at staa op. I Dag er Laurits og jeg atter oppe og da ingen flere er blevet syge, haaber vi jo at det Hele snart er ovre. – I Gaar besøgte Sofus os, men han maatte jo mest holde sig selv med Selskab.

Og nu til Fuglen. Her kan faaes en gul Kanariefugl, men en lille Hun som altsaa ikke synger kun kvidrer og saa en dejlig lille Sanger en Blanding af en ægte Hartzer og en Stillids. De sagde, at den sang ganske dejligt, men den er ikke helt gul den er grønspraglet ned ad Halsen. Jeg vilde have skrevet hjem for at spørge Fader hvad han helst vilde have, men saa blev jeg syg og da Vedkommende vilde have Besked valgte vi den sygngende og haabe nu at Fader ikke bliver ked af Farven. – Med kærlig Hilsen fra os alle Din heng: Søster Bjørg”.

1904. Gommesen & Co Sydney, 23 august 1904. Brev til Jenny fra Ludolph.

”Fin Stilling i en saa stor By som Sydney, det er jo heller ikke saa taabeligt gjort af saadan en ”Bornholmerknægt” og saa var der dog adskillige, Digselv lille Søster maaske iberegnet, som en Gang troede at Lut han bliver skam aldrig til noget: – Hvad der glæder mig mest er for kjære gamle Faders skyld jeg er vis paa at han vil blive glad, og det bør han ogsaa, thi det er et Bevis paa at mit Levnet har været saadant at jeg i alle Tilfælde er respekteret. Hos os hjemme har vi det ellers godt, Børnene og Konen ere alle raske, Baby er en rigtig lille Dansker kan du Tro. – Tiderne herude haver ellers været meget trange i de senere Aar og jeg er bange for at det vil tage lange Tider før det bliver bedre, for migselv kan jeg dog ikke klage, jeg har Gud ske Lov et godt Udkomme om end jeg ikke laver en Formue, men Stillingen som jeg indtager i Samfundet koster jo en del og Børnene begynder jo ogsaa at kost en Del nu. – Lad nu ikke det lovede Brev vare for længe før det kommer. – Nu kjære Søster, hils gamle Fader mange, mange Gange fra os alle, Børnene beder hver Aften ”God bless Grandfather”. – Du selv hilses ogsaa fra alle og ikke mindst fra Din hengivne Broder Lut!”.

Brødr. Andersen, Kongens Nytorv 28, Kjøbenhavn K. den 23. August 1904. Tilbyder at udføre hans konsuluniform.

Aarhus, 23. september 1904. Brev til Fader og Jenny fra Schack.

”Kjære Fader og Søster! Længe har jeg talt om at skrive hjem, men stadig opsat det, da jeg intet Stof har haft til noget Brev, men nu skal det dog være Alvor selv om det saa bliver et Brev uden Interesse. – Først vil jeg saa som den Beskedne begynde med at fortælle om mig selv. Det har gaaet lidt uheldigt for mig siden jeg kom hjem fra Bornholm. Først var de første Maaneder da vi kom hjem meget stille saa at der nesten ingen extra Fortjeneste var, saa endelig da der kom lidt mere Gang i Havnen faldt jeg ned af vor Køkentrappe og forstuvede mine Tæer saa jeg maatte være hjeme i nogen Tid, saa var jeg neppe kommet i Tjeneste før der en Nat, da jeg havde Tjeneste ved en Stykgodsdamper blev stjaalet en lille Kasse, hvorover den gale Inspektør vi har blev saa rasende, at han satte mig uden for Vagt og saa endelig til Slut, gik jeg hen og fik et Par Muskelsprængninger i min Læg saa at jeg nu atter har maattet være hjemme i 14 Dage, men nu er jeg atter rask igjen saa at jeg kan komme i Tjeneste igjen paa Mandag, og saa haaber vi den Omgang er forbi.

Ellers har vi det ved det gamle er alle raske og har det godt. – Martha har jo ligget paa Landet ved Øresund med sin tilkommende Svigermoder en stor Del af Sommeren, hun kom saa hjem for en Maaned Tid siden sammen med Storm, som saa har været her lige til nu da der blev telegrafert efter ham at han skulde komme hjem, da den gamle Justidsraad Hjort (hans Bestefader) laa for Døden, han døde for resten i Søndags Midags; denne Hjort var Kæmneraad Nørregaards Afløser i det kongelig Grønlandske = Handelskompani.

Foruden Storm som vi for resten gjerne ser hos os, har vi ogsaa haft Paahæng af Andreases Villiam nu snart en hel Maaned, vi har vistnok arvet det efter Fader, at naar det kniber for Folk saa tyer de til os. Denne Villiam bryder vi os for resten ikke meget om, da han er en daarlig Person der intet andet vil end spille Kavaler og Storkarl og som har forskaffet Broder Andreas mange Ærgelser og Skuffelser, han har nu været i flere Lærer men kommet derfra før Tiden. – Nu vilde Andreas gjerne have ham til Søs, som den sidste Udvei, og jeg vilde ogsaa gjerne have hjulpet ham dermed, men det er ikke saa let at faa saadan et stort Menneske anbragt, han er nu 18½ Aar som ingenting kan, jeg har nu ogsaa skrevet til Andreas om at han hellere maatte tage ham hjem eller sende ham over til Kjøbenhavn, hvor han lettere kunde faa en Hyre til ham for her kan det jo ikke hjelpe at han bliver ved at gaa at drive, det er jo da ogsaa baade en Gene og Udgift for os og vi har jo dog intet med den Herre at skaffe, men Andreas er naturligvis bange for at sende ham til Kjøbenhavn paa egen Haand, hvad jeg nu godt kan forstaa. – Jeg troer han ligsom Camilla har en lille Gren af Storhedsvanvid.

Margrethe var da vi kom hjem fra Bornholm en Tur ude paa Landet hos sin Familie og der fik hun en Del gamle Bøger og andre Smaating til Dig. Jeg har ogsaa samlet en Del Hundehaar til Marie, som hun skal bruge for sin Gigt, jeg haaber nok det skal hjælpe hende, jeg har hjulpet mange med disse Islandsuld, men vi har stadig ventet paa at her skulde komme et Skib herover i kunde have faaet det med hjem, men nu har jeg jo ikke været paa Havnen længe saa jeg ved ikke om der har været nogen i den Tid, men ellers skal jeg nok snart sende det, for nu begynder jo den Tid da Gigten begynder rigtig at grasere og saa skal jeg dog se om jeg ikke kan skaffe lille Mis nogen Lindring. – Ja nu skal Du ikke bryde Dig om at jeg har klynket lidt her i Brevet, for det har sandelig intet at sige med den Smule Modgang for vi har det saa godt alligevel at vi intet har at klage over, men vi har det naturligvis altfor godt, derfor er vi ikke vandt til at der kommer nogle Kurrer paa Traaden. – Nu mange venlige Hilsener til Eder alle fra Margrethe, Børnene og mig Din Broder SMarcker. – E.S. Hvis Du Søster skulde leilighedvis komme til at tale med Kontrolløren spørg ham saa om, at der ikke naar Havnen engang bliver færdig skulde blive tale om at der blev ansat en Roersbetjent der, om da at lade mig det vide. – S. M”.

Hillerød, Julen 1904. Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kære Jenny! Rigtig glædelig Jul! Jeg ved det ikke rigtig kære Jenny, men jeg har paa Fornemmelsen, som om jeg alt i lang Tid har skyldt Dig Brev, men Du kender nok selv kære Jenny hvorledes Tiden kan løbe fra en; og saaledes er det ogsaa gaaet mig selv om jeg de Masser af Gange har tænkt paa det. – Nu vil jeg haabe at Gaffelen til Missen vinder Dit og hendes Behag, jeg selv finder da den Stil saa nydelig. Rococo er det jo til Modsætning til Din som jo er empire. Ja for kære Jenny da Laurits læste Dit Brev syntes han strax, at naar Missen skulde have sin Mundgaffel skulde Du ogsaa have Din, hvorfor jeg nu vil haabe at Du maa blive lidt glad for den som vi medsender til Dig.

Her have vi det alle godt. Gud ske Lov, men stakkels Emma hun vil have begge sine Sønner i Sengen i Julen. Lille Svend Aage har nemlig Lungebetændelse og skøndt Krisen er overstaaet er det jo dog trist. – Laurits har corresponderet lidt med Harild derhjemme, men da det Aar som Anthon har været paa Nexø Apothek slet ikke for det Heles Skyld kunde komme ham til Gode her hos os, maatte det opgives. – Laurits turde heller ikke for den unge Mands Fremtids Skyld raade til andet. – Det andet vilde sinke ham for meget. – Du kan tro kære Jenny at Din Pude vækker Beundring. – Alle som ser den, sender Dig og Din Hjælperske de største Complimenter. – Den tager sig ogsaa storartet ud med en rød Fløjlsflæse omkring akkurat i den lyseste rads Farve. – Broderihandlersken her raadede absolut til dette og det tager sig ogsaa glimrende ud. Mange kærlige Hilsener fra os alle. Din Bjørg. – Tusinde Tak for Kortet til Knud som han var henrykt for. – Ogsaa ”glædelig Jul” fra mig. Din heng: Laurits”.

Nexø, Julen (årstal ukendt) Et dobbelt A2-størrelses brevark – med fine akvarelbelagte tegninger dels af nissefar i forskellige positioner og med et brev i hånden. Tegning af ’gamle Bedstefader’, ’Tante Mis’, ’Tante Jenny’, blomster (liljer) og hunden Bjørn, Dukke Ane og hanen med sine høns og nissestøvler. Brevet er skrevet af Jenny og sandsynligvis også udarbejdet af hende. Nissen holder brevet ’Lille Karna Sydey’ i sin hånd. Teksten er skrevet som vers, der ligesom tegningerne er sat ind og passer til teksten)

”Goddag lille Karna og Søstre smaa; – bare I nu mig kunde forstaa, men Det kan I vist ikke, – og jeg lille Mand – om jeg stod paa mit Ho’de – er ikke i Stand til at snakke, som I smaa Piger snakker, – høre Nis prate Engelsk – jo, jeg takker! – Men jeg ved et Raad: I kan spørge Jer’ Fa’er, han kan mig forstaa; – jeg kjendt ham har for lang Tid siden – og troer tilvisset, at han ikke har glemt, Tante Jennys Nisse!

Ja, for det er Skam hende, som har mig sendt – og I kan tro, at jeg har rendt – Jeg har rendt saa langt over Land og Sø fra Bornholm, – I véd nok, den lille Ø, hvor Eders egen Fa’er og Mo’er en Gang har været. – Der  boer jo foruden Jer’ gamle Bedstefader, Tante Mis, Tante Jenny og Bjørn og Dukke Ane – og ude i Gaarden den store Hane, ”Casper Hanefar”, – Vigtigper, som altid der throner mellem et helt Regiment af Koner. – Saa tidt og saa ofte han Drillet mig her, men jeg blæser ham bare et Stykke, den Nar, – lad ham kun gale og vigtig være – Faer Nis dog bliver holdt højest i Ære!

Mig plejer de at sende hid og Did, og jeg gjør mig altid min bedste Flid for at udrette Ærendet saa godt som muligt. – Nu havde de travlt, saa det var gru’ligt: Tante Mis bagte hele Bunker af Kager og Tante Jenny, laver saa fine Sager til at hænge paa Juletræet; – den Ene hun pakker’, den Anden hun skrev, – og De løb og De snakker! ”Har vi husket det Alt, n-e-j, det var Dog slemt, nu har vi lille Karnas Brev vi dog glemt, – og saa længe, saa længe jeg tænkte Dog paa det skulle til Sydney til Julen naa, – nu er Det for sent, – hvad skal vi dog gjøre, hvad skal vi dog gjøre, hvad skal vi dog gjøre!”

”Nej hør, ved I hvad, lad vær’ Jer at skabe, man ikke skal strax saadan Hovedet tabe; – har man gjort Noget galt, maa man heller Det rette saa godt, som man kan; – mit Forslag er Dette Lad mig faa Brevet, jeg kan Det vist naa, naar jeg ta’er mine Syvmilestøvler (tegning) paa, – Saa skyder jeg mig over viden Strand; – I ved, jeg er en flink lille Mand!”.

Fa’er Nis Du er Dog vor Hjælper i Nød – Kunde Du naa Det, hvor var Du sød! – Saa hils dem Derover da alle sammen og ønsk dem en Jul med megen Gammen, med Sundhed, Tilfredshed og alt andet Godt – ja, Du ved det nok selv, – det klarer Du flot” – ”Ja, vist gjør jeg det, – lad mig bare Det faa” -, Først skulde Dog skrives Adressen Derpaa’.

’Det er alt besørget, – er godt det ej gjort? – Det staaer da saa tydeligt og stort; – af Haandskriften skal man jo Manden kjende; – men nu maa jeg afsted, – nu maa jeg rende!” (tegning af nissen med brevet, der løber over land og hav med skib)

Ja, saadan gik det – og nu er jeg her. – Jeg skal hilse Jer hjærtelig hver især – baade ”Papa og Mamma og Pigerne smaa, – Eder alle sammen, – og ønske bare, at vi hinanden lidt nærmere vare; – et ”glædelig Jul” jeg bringe Jer skal – og gode Ønsker foruden Tal! –

Men dermed maa jeg nok hjemad vende – Farvel allesammen – – – nu maa jeg rende – – – (tegning af en løbende nisse)

Frederiksborg, 21. januar 1905. Brev til Jenny fra Laurits.

”Kære Jenny! Ret til Lykke med din Fødselsdag i Morgen og alt Godt og Sundhed for Dig i det kommende Aar! – Saaledes ønsker Bjørg, Drengene og jeg for det store Fødselsdagsbarn, din lille Fødseslsdagssøster medsender selv sin Lykønskning. – Desværre kære Jenny har det nye Aar endnu ikke bragt mig saa megen Fryd, som Du ønskede mig til den 11te. Vi har nemlig levet i en Del Forstyrrelse, da Bjørg har været syg fra et Par Dage før min Fødselsdag; og nu var hun dog kommen sig saa meget at hun var oppe et Par Dage, men i Dag er det atter blevet galt, saa hun ligger igen. Du maa derfor meget undskylde, men vi har ikke kunnet naa at faa nogen Gave til Dig, men saa snart vi faa lidt roligere Forhold skal den blive sendt; det har ikke været mulig for mig i Dag at faa tænkt paa Gaven, men haaber jeg dog den maa blive kærkommen, selvom den kommer ”post festum”! – Min bedste Tak baade for dit og Marias Brev til min Fødselsdag, det glædede mig meget at forstaa at baade I og Svigerfader havde det godt. Eders Jernbanedæmning er nok for anden Gang gaaet i Østersøen i Vinter; det er ogsaa et forskrækkeligt stormfuldt Vejr vi har haft siden Julen. – Jeg skal huske paa om der ikke kunde være noget vi kunne sende Dig til Eders Stormflodsbazar, men den er jo først i Marts Maaned. Med den venligste Hilsen fra os Alle. Din hengivne Laurits”.

Jeralong, Sept. 23, år (?), Brev til Mr Jensen fra J.R. Chaffey.

”Dear Jensen, Just a line to say we have returned here after a rough hard trip – but all well – and no accident. – I have made a splendid discovery an immenense deposit of complet Metals – Leads=Suphide & carbonaceous A(?).. Massive Copper – Zinc – and I think a fair percentage of Silver. – I am lieving for Goulburn to morrow to see the Warden personally – give him particular = aspect (?) suits me of our discovery – show him some of the Metal – and get his protection over the 8-40 Acres we have pegged out as “Mineral Prospecting Area”. I am going to Sydney with samples to show you all – and for assay – and I shall most likely leave Goulburn by the 10 Train= Wednesday reaching Sydney – about 3-3am I am bringing abourt 20 pound Metal = a little of alle Sorts – do you not think it will be as well to take the Samples to Mr Marckers office – he being agreeable to it – now goodbye – hoping to see you Soon – Yours faithfully J.T.Chaffey. – You will be delighted with the Ore – Splended Stuff Sulphides Carbonates – O? & hundred of thousands of tons in S….”.

297 George Street, (står med håndskrift ovenover) Moses & Søn G. Melchior, Kjøbenhavn, 13 April 1905, Brev til Consul Marcker fra Melchior.

”Kjære Consul Marcker! Tak for Deres venlige Brev af 24/2, som det glædede mig at modtage. Jeg har bedt Deres Ven, Grev Rantzau, at Komme herop men det er endnu ikke sket; da jeg ønskede, han skulde læse Deres Brev, bad jeg ham herom. Ogsaa jeg sætter megen Priis paa Rantzau, da jeg holder ham for et af de sjældne oprigtige og uegennyttige Mennesker.

Jeg synes ikke, De burde tage Dem skete Bagtalelse for nær. De maa snarere beklage dem, der give sig af med et smaaligt Værk. I Tydsk er der et smukt Vers i saa Henseende: (hvilket jeg ikke kan tyde!). Tag Dem denne Sandhed til Hjerte. Jeg bemærker, at Consulatet giver Dem mere at bestille end forventet, men er dog sikker paa, at De udfylder Arbejdet gjerne og pligttro.

At De længes efter vort Kjære lille Land kan jeg saa godt forstaa. Kjærligheden er fra Barn af indpodet i vort Hjerte, hvor det tager Rod og blomstrer bestandigt. Men forhaabentlig times det Dem ogsaa engang med Deres Kjære Hustru at faa Ønsket opfyldt. – Da jeg i 1853/55 var i Australien, var Melbourne Hovedbyen og Sydney den smukke City. Nu har Sydney, som det synes, atter taget Luven fra Melbourne. – Jeg feirede min 80 aarige Fødselsdag paa Sicilien, hvorhen jeg var reist for at undgaa Hyldest, som jeg ikke sætter Priis paa og var bange for 1895, hvor jeg fyldte 70, og blev næsten aldeles overvældet ved 700 Breve og Telegrammer, saa jeg synes, jeg havde Lov at reise bort. Nu slap jeg med noget over 200 Telegrammer og Breve paa Sicilien og c 100, da jeg kom hjem d 27 Marts, saa det var da bedre derfra.

Jeg seer Deres Fader er ældre end jeg og haaber De beholder ham en rum Tid endnu. – Jeg takker Meget for Frimærkerne og sender Dem nogle indlagt, som De maaske Kan anvende. Desuden sender jeg Dem en Samling i et Slags Album af vor Digter H C Andersen, udgivet af mine Niecer i Anledning af 100 Aars Fødselsdagen 2. April. – Andersen døde i min Broders Huus og de have samlet mange Erindringer om ham. – Er der mange Reflec (?) i Sydney, Kan de sælges til 5 Sh per Album eller Mappe, hvad De vil kalde det. Indtægter er (?) Selvfølgelig beder jeg Dem modtage det sendte Album fra mig som en lille Opmærksomhed, det glæder mig at vise Dem. – Med hjertlig Hilsen til Dem og Kjære Hustru. Deres hengivne Melchior”. (med Ludolphs skrift anes 20/11 1905)

20. august 1905. (BM)

Brev fra Ellegaard og hustru, som nu bor i København og bl.a. lige har besøgt grevinde Rantzaw. I en fodnote skriver fruen.”Dersom De har Tid tilovers, se til min lille drengs Grav og skriv til mig hvorledes den ser ud”.

Lørdag, 30. oktober 1905. Brev til tante Jenny fra Sofie Augusta Lintrup. (datter af Bjørg & Laurits Lintrup)

”Kære Tante Jenny. I Dag var der en Pige i min Klasse som baade fik slet og kom paa Gangen og fik en Anmerkning i een Time. Nu skal jeg fortelle dig hvorfor hun fik dette. Det var i en Historietime, en Pige som hed Gudrun Hansen, som kom op i Fredsaaret efter 1807, det kunde hun ikke noget af, derfor fik hun slet, saa sad hun ikke rolig, derfor kom hun paa Gangen og da Frøkene saa kom ud for at skænde hende ud var hun ikke der ude, saa var hun gaaet ud at lege derfor fik hun en Anmerkning; ja saa vil jeg haabe, at du har det godt efter Turen, hils Bedstefader mange mange tusende Gange fra din egen Sofie Augusta Lintrup”.

Consulate of Denmark, Sydney Nov 21 1905. Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster Jenny. Først beder jeg Dig modtage og overbringe til kjære gamle Fader, Laurits og alle som arbejdede paa at gjøre Rantzaus og hans Hustrus Rejse til Bornholm saa behagelig baade Emmas og min egen hjærteligste Tak. – At Rantzaus morede sig og befandt sig vel har jeg ingen Tvivl om, han skrev mig et langt Brev til i hvilket han udtrykte sig om hans Modtagelse var over al Forventning og at han eller Konen aldrig vilde glemme Turen. Jeg er meget glad over Udfaldet af denne Rejse; thi jeg vilde gjerne at I skulde vise Rantzaus denne Høflighed, og samtidig fik Fader Anledning til at tale direkte med en Mand som kom herfra og kunde faa Spørgsmaal besvarede, som muligvis paa anden Maade ikke saa næmt kunde ske. Igjen kjære Søster modtag alle vor hjærteligste og oprigtige Tak.

Ellers kan jeg kun meddele at vi alle sammen har det godt, vort Foraar var iaar meget langvarigt, koldt og ubehageligt og medbragte en Del Sygdom som mit Hus heller ikke helt undslog, men nu er alt godt igjen. Forholdene i Almindelighed ere ikke som de burde være ej heller saa gode som ønskes kunde, men Ulykken er vel, kjære Søster, at vi Mennesker aldrig synes at være tilfreds, imidlertid har jeg intet at klage over ej heller gjør jeg det. – Konsulatet giver mig en ikke ubetydelig Del Arbejde, meget mere end jeg havde ventet, men samtidig gjør jeg det med glæde vidende at det er for kjære gamle Danmark.

Sydney er lige i Øjeblikket i Skudlinien af en del Fæstligheder til Ære for en tidligere Governør, som er her paa Gjenbesøg og Du skulde bare se hvordan Madammen kan strutte af sin Værdighed ved disse Lejligheder. Til slut modtag nu fra os alle de bedste Ønsker for en god og glædelig Jul og et velsignet Nytaar til alle i det kjære gamle Hjem samt de kjærligste Hilsener til alle fra alle. Din Broder Lut.  The Children sends Kisses to Grandfather, Aunt Jenny and Miss. – Vi venter med Længsel paa Brev!”.

Hillerød, 8. januar 1906. Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kære Jenny! Tak for Dit Brev i Dag som for det forleden. Trods vi vadsker i Dag og har en Herre til Frokost og Middag griber jeg dog strax Pennen for at I derhjemme dog ikke skal gaa og være altfor forbavsede over at I slet ikke høre fra mig. Hver Dag i forrige Uge vilde jeg have skrevet baade til Dig og Missen, men her har været saa forfærdeligt meget og senest i Gaar var her fremmede hele Dagen, den ene afløste lige den anden lige til 11½ i Aftes. Den Slags kan jo under Tiden komme i Bunke. Jeg glæder mig meget til at faa Kappen op kære Jenny thi den vil vist pynte storartet i Stuen. Stangen med Ringene ligger parat saa den kan snart komme op. – Men den Middag som jeg havde tænkt mig paa Lauritses Fødselsdag maa komme lidt senere, thi vi og andre kan ikke magte det i denne Uge. Paa Onsdag skal vi nemlig til Overlærer Aagards, paa Torsdag Aften er her et stort kristeligt Møde i Byen og paa Fredag skal vi og hele vor Omgang til Skolebal med Komedie forud. Vi vil møde med fire Børn det maa jo kaldes flot. – Søster er inviteret af den lille Harald Godtlieb – Doktor G: Søn – til at være hans Dame – til første Dans og Bordet og hun er meget stolt. – Saa Du vil see at Tiden er optaget, vi vil derfor blot lade dem komme som selv vil, her plejer ikke at være saa faa Gratulanter. Jo kære Jenny, havde Frk: Kayser kunnet see min og mange andres Glæde og Beundring for hendes dejlige Arbejde, havde hun sikkert frydet sig. – Undskyld nu dette Jaskværk kære Jenny hils Missen, saasnart Ballet er overstaaet skal I begge faa et ordentlig Brev og Missen Svar paa sit Spørgsmaal. Kærlig Hilsen til alle. Din Bjørg. – Tante Laura kommer herud paa Torsdag”.

Frederiksborg, 3. maj 1906. Brevkort til Jenny fra Laurits.

”Kære Jenny! Kun disse Par Ord fordi vi er nysgærrige efter at vide, hvornaar Du kommer herover og for at spørge om vi faar Fornøjelsen af at huse Dig. – Det skal være mig en Glæde at modtage Dig ved Dampskibet og ledsage Dig herud dersom Du blot vil sige os, hvilken Dag Du rejser. Vi har det godt men har levet i et skrækkeligt Roderi med Haandværkere og Rengørring, men nu hjælper det jo godt. I Gaar havde vi Besøg af Johan Støckel han har jo desværre ikke nogen Plads endnu, men ønsker atter at indtræde i Hæren.         Med venligst Hilsen fra os Alle din heng: Laurits”.

Fredericia, 12. juli 1906. Brev til Jenny fra Andreas.

”Kære Jenny. Da jeg for Tiden kan faa Orlov – det haaber jeg da – og da baade Camilla og jeg længes efter at se hvordan I har det derover, saa har vi tænkt i den nærmeste Fremtid at gæste Eder. Vi har foreløbig i Sinde at rejse herfra den 17ds. Maaske gør vi et lille Ophold i København og vi vil jo ogsaa gerne aflægge et Besøg i Hillerød, endten før eller efter Bornholmerturen, saa at vi ikke endnu bestemt kan sige naar vi kommer til Nexø. Men forhaabentlig gør det ikke noget hvis vi kommer med kort Varsel; vi er jo ikke Fremmede i den Forstand at der skal gøres Anstalter for os – det vigtigste er jo, at Du har Plads til os. For det Tilfælde, at I skulde have Huset fuldt af fremmede eller I af anden Grund hellere vil have vort Besøge en anden Gang, bedes Du meddele os det helst saa snart som muligt saa at vi kan lægge vor Rejseplan derefter. – Forhaabentlig er Fader og I andre raske, Kreutzer er vel ogsaa nu over sin Sygdom? – Ja, kære Jenny, da der altsaa er Udsigt til at vi snart ses og saaledes faar Lejlighed til mundtlig at udveksle vore Tanker, saa vil jeg slutte her med en kærlig Hilsen til Dig, Fader og den hele Familie. Din heng. Broder Andreas. – Camilla beder mig takke Dig og Marie for Lykønskningerne til hendes Fødselsdag; hun vilde have skrevet, men har nu opgivet det i Haabet om snart personlig at kunne bringe Takken. Andreas”.

”Littlebridge”, Sydney Aug 15. 1906. Brev til Mrs Marcker fra Hilda Thompson.

”Dear Mrs Marcker, Received the cards safely, enclosed find cheque for 10/-, would you please send me four more sets of the Governors of N.S.W. Sorry to hear you were ill but hope you are better now.          With Kind Regards Hilda Thompson.

Hillerød, 1. september 1906. Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kære Jenny! Hele Ugen har jeg skullet skrive til Dig og Missen, men vi har haft Vadsk og Fremmede, saa Tiden er løbet fra mig. – Tak saa begge to for Eders Breve og for Eders Udtalelser deri, men Laurits og jeg synes nu, at vi alligevel vil forære Eder de omtalte Ting, og jeg vil derfor bede Dig om at sende en af Dine Sker eller i al Fald blot sige mig om dem Du har, er i Stil med de gamle Sker derhjemme – Empire – som man siger for saa kan jeg maaske nok finde Mage til. Men Du faar dem jo blot i bedste Plet kære Jenny. Ligeledes ville vi jo saa ogsaa gerne have Besked om Størrelsen til Missens Ring.

Ellers har vi det alle godt. I Søndags havde vi Besøg af Grev Rantzaus, som var glade og tilfredse og saa raske ud. Forretningen gaar godt nu for Rantzau, de har mange gode Bestillinger nu – har lige leveret Redningsbaade til de nye Skibe ”Kong Haakon og Dronning Maud” o.s.v. de var i det Hele rigtig glade. – Fruen havde aldrig set Fredensborg hvorfor Laurits tog en Vogn dertil om Eftermiddagen, hvor over de var meget glade. Om Aftenen sang Fruen nydeligt og glædede sig over det nye Klaver. – I Gaar var Tante og Augusta Balsløw her, de fortalte at Karen havde skrevet at det var en mindre hyggelig Begravelse, Didriksens, og at Johan havde været vred over at Søsteren havde bestilt Bespisning paa Hotellet, mærkede Missen noget til det.

I Aftes besøgte Tandlægens os, nu paa Mandag staar det store Øjeblik, da deres nye Meubler til 1500 Kr kommer, desuden var de i Tirsdags inde og købe Brystel:Tæppe til hele Gulvet, som skal ligge paa Aaret rundt – og da saa Stuen i denne Uge bliver malet og tapetseret, vil det Hele jo nok blive elegant. Kære Jenny, jeg har ikke glemt Papiret til Din Kasse – det skal komme en af Dagene. – Hils nu Bedstefader og Missen og vær selv Hilset fra Din Bjørg. – Og saa havde jeg nær glemt, det omtrent vigtigste – at fortælle, hvor glad jeg blev over de udmærkede Portrætter”. (Tandlægens er Baldur & Vilhelmine Christensen, Svend Aage og Poul)

12. september 1906. (BM)

”Støttetilkendegivelse fra ni navngivne danske til L.W. Marcker: W. Halberg, indehaver af revisionsfirma, L.J. Meyer, S. Jensen, Frel. Ballerup, Axel Bech, V. Horn, Th. Schwensen, Peter Thomble.”

Dansk Patent Kontor, Jærnbanegade 6, Kjøbenhavn (22.09.06 stemplet på kuverten)Direktør: A.J.T. Carlsen, ingeniør-kaptajn. Egtl. Medlem af ”Dansk Ingeniørforening”. Udenl. Medlem af ”Verband Deutscher Patentanwälte”. Dansk Medlem af og Sekretær for ”L’association Internationale pour la Protection de la Propriété Industrielle”. 

Brev til Mr Valdemar Hansen, Engineer Manager Baltic-Separator Head Depot, Corner Hay and Sussex Streets, Sydney, Australien (nær ven af Ludolph W. Marcker- familien)

“Dear Sir, We herewith beg to send you a new material for covering floors, which material has made a great sensation here in this country. The material in question can be moulded on the spot and can be applied to beton-, deal-, stone- and ironfloors etc. No marble-waste, – which makes the floor cold and gives it at dirty grey colour – , is employed, and it is not necessary to varnish the floor frequently, as is the case with other materials for covering floors etc.

The material “Stone Linol” makes no dust, does not crack and keeps its colour excellently. – “Stone Linol” dries in the course of one day, so that the work can be performed in shops, offices or manufactories on Sundays or in the night, and the floor will be finished before the staff of workers come the next time, and thus the covering of floors with “Stone Linol” does not occasion any disturbance in the work or business. – Floors covered with “Stone Linol” are beautiful to look at and exceptional in durability.

The inventor, who has had great success in Denmark, Norway and Sweden, would now like to sell his invention abroad. He has not applied for patents on the invention, because the secret of same would thereby be made known and it would be difficult to control infringements of the patents and to proceed against same. He therefore prefers to sell his secret without first having puplished it in a patent specification. We now beg you to examine the sample and to present it to others interested in the line of coverting floors, hoping that it will interest you and your friends and we would be glad to receive an offer for the purchase of the secret. When the inventor has then attained an agreement respecting the payment, the sum in question could be deposited in a bank and the secret of manufacture would then be communicated to the purchaser. It is a matter of course, that you will be able to reckon upon receiving a suitable commission, unless you prefer to buy the invention yourself in order to sell it again. – Hoping to receive a favorable reply on the above stated, we remain Yours very truly L. Schellerup”,(håndskrift), Dansk Patent Kontor, P.P. Aktieselskab.

Hillerød, 16. oktober 1906. Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kære Jenny! Blot et Par Ord med det samme vi sende lidt Druer til Fader. Det er de sidste, som Laurits har plukket af i Dag. De er maaske ikke ganske saa søde som de andre, men dog gode synes vi. – Nu er vel snart Faders ”spadseren i Haven” ogsaa forbi for i Aar, thi selv om Solen skinner og Luften synes god er det jo dog køligt. – Her har vi det ved det gode gamle. Jeg ser af Bornholmeren at Andrea Andersen holder Sølvbryllup i Dag. – Havde hun ikke været saa aparte de sidste Gange jeg har været hjemme ja nærmest uartig – skulde hun have faaet et Telegram, nu faar hun det ikke.

Jeg har ogsaa beundret Eders Blad, saa elskværdigt de tager paa Drackmann og saa nydeligt de refererer alt fra Festen – selv hans Tak, til ”det hele Folk klædt i Fest” – vi har nemlig ikke taget saa blidt paa ham herovre eller hans Skandale ved det væmmelige Punschesold, som Du vil kunne see af medfølgende Udklip. – Nu er vel Krøytzers kommet til Ro derhjemme; maatte I saa blot alle blive glade og tilfredse med det Arrangement ellers vil det jo være kedeligt. – Krøytzers første Sorg bliver vel med deres Missekat, thi den vil vel næppe lade sig flytte, det vil Katte jo sjældent.

I Gaar aabnede da Axel Johansen sit Apothek, som Du maaske har set af Bladene og i Lørdags rejste da Lauritses Ven Pastor Olsen hjem igen efter et to Maaneders Ophold paa Kliniken, men desværre uden synlig Bedring. Han var herude for at sige Farvel og jeg syntes han saa daarligere ud end da han drog ind paa Kliniken. – Nu søger Caspersens ogsaa om at faa Svend=Aage ind paa Frederiks=Hospital – der er jo saa mange Fripladser – hvor er der dog fortvivlet mange Sygdomme i Verden og hvor maa man være taknemmelig saa længe en selv og ens Børneflok ere raske. – Nu kun mange – mange kærlige Hilsener til Bedstefader og Eder alle derhjemme fra alle her mest fra Eders hengivne Bjørg”.

”Kære Jenny! Er Bjørg forbittret over Holger Ds. 60 Aars Forherligelse; er jeg bleven meget ilde berørt ved Meddelelsen forleden i Borhs Avis, at Hotel ”Helligdommen” var solgt til en Tysker. At Bladet for at mildne paa Sagen fortæller at den nye Ejers 17 aarige Søn skal til Danmark for at lære at tale dansk og senere vil blive dansk Soldat, forekommer mig at være en tarvelig Undskyldning at komme med for dette Salg af et af Øens betydeligste Hoteller til en Tysker. – At heldigvis 2) andre Blade 1) herovre har en anden Mening om Salget end Bornh: Avis, vil jeg blot vise Dig ved at sende medf: 2 Udklip. – Hjærtelig Hilsen til Dig, Svigerfader og Missen din heng. Svoger Laurits. P.S. Er Hr Østerby fra Rønne?”.

“Littlebridge”, 8. november 1906. Brev til Mrs Marcker fra Hilda Thompson.

”Dear Mrs Marcker I thanks for the card which I received from you several weeks ago. I would have written sooner only you were in the country. If the card is one of a new series for the 2 V. Homes, phase let me know how much they are a set. – I hope you are much better in health after your holiday. With Kind Regards Hilda Thompson. P.S. Mother bids me tell you, if you have not already had your photo taken, to go down to the Crown Studioes this week & be photoed, as they want to get the picture finished”.

December, 31. juli 1906. Brevkort (Frederiksborg Slot) til Mrs Marcker, ”Bornholm” Glebe Pt. Sydney fra Karna.

”Wishing you all a happy New Year. Love from Karna”.

31. december 1906. (BM) Brev fra Laurits til Jenny.

”mellem os maa jeg fortælle, at Grev Rantzow fortalte mig, at Ludolf de sidste Maaneder havde haft en stor Fortrædelighed af nogle Slyngler i Australien, som vilde hans gode Navn og Rygte til Livs; men heldigvis fik han kraftig Støtte, bl.a. af vort Udensrigsministerium, og opnaaede derved at intet fremkom herhjemme om Sagen. Ligeledes fik han fuld Oprejsning i Australien af Guvernør og Øvrighed, saa disse Slyngler, som for øvrigt desværre ikke endnu er paagrebne af Mangel paa bevis, snarere har gavnet end skadet Ludolf. Jeg skriver blot dette for der er jo i Neksø flere, der har Forbindelse i Austr: saa dersom du skulde høre noget ilde om L., ved du at det er Løgn…”

1907, udateret. (BM) Smædesag.

”A Dirty Dane, Malodorous Mister Marcker” – trykt skrivelse med voldsomme beskyldninger mod Mr. Og Mrs. Marcker.

Fredericia, 2. januar 1907. Brev til Jenny fra Andreas.

”Kære Jenny. Camilla og jeg takker for Julehilsenen og glæder os over Meddelelsen om, at Du, Fader m.fl. har det godt – om end med Travlhed. – Jeg skriver disse Linier for at underrette Dig om – og bede Dig meddele Fader det og i øvrigt lad Meddelelsen gaa viden til den øvrige Familie derover – at Martha er bleven forlovet med en Søn af en Købmand Carl Christensen her i Byen, hos hvem vi har boet de sidste 11 Aar (siden jeg blev gift). Det er en stor Manufakturforretning, og Marthas kæreste er for Tiden hjemme i Faderens Forretning. Da vi disse 11 Aar har boet Dør om Dør med Familien, er Bekendtskabet gammelt. Martha er jo ellers siden i Sommer – paa Rudegaard ved Holte, men hun kom hjem paa Julebesøg for et Par Dage siden og i Gaar blev saa Forlovelsen Deklareret. Der udsendes kun de aller nødvendigste Kort, hvorfor Du som sagt, bedes at lade Efterretningen gaa videre derhjemme. – I samme Anledning har Camilla og jeg ikke været paa vor sædvanlige Julerejse i Aar, men for første Gang i adskillige Aar holdt vor Jul hjemme hos os selv. Baade Jule- og Nytaarsaften var vi dog inde hos Værtens – altsaa nu Marthas Svigerforældre.  

Martha maa blive hjemme en Ugestid, saa skal hun tilbage til Rudegaard. Det er en Plads, hvor hun faar en lille Løn; hun har meget at bestille, men har det i øvrigt godt, bliver ganske betragtet som Medlem af Familien. – Det er jo kedeligt, at I har saa ussel en Pige. I vor Tid klager jo alle over de daarlige Piger, men man kan jo dog være mere eller mindre uheldig. Vi har heldigvis aldrig haft nogen rigtig daarlig Pige, skønt vi kun giver en lille Løn – men vor Tid kommer maaske ogsaa. I har forhaabentligt haft det rigtig rart i Julen. Dagmar og Krøytzer kommer vel jævnlig ind til Eder, saa er I jo dog ikke saa faa samlede. Her vil jeg saa slutte. Martha og hendes Kæreste sidder ved Siden af og skriver Adresser paa de Kort, der skal udsendes, og saa skal de ogsaa have dette Brev til Besørgelse. Skriver Du ikke snart et lille Brev til os? Du maa sikkert have en hel Del at fortælle. – Kærlig Hilsen til Dig, Fader, Mis og den hele Familie fra Camilla, Kærstefolkene og din hengivne Broder Andreas”.

Nexø, 5. marts 1907, dør ’Fader’, Købmand, Kæmner, Sparekassebogholder og Stempelpapirforhandler Jens Andreas Marcker (født 1824) Ludolphs og hans søskendes far.

Neksø, 5. marts 1907. Brev til Emma fra Laurits Lintrup.

”Kære Svigerinde! Det er kun en for Dem og Ludolph trist Begivenhed, som det i Dag paa Jennys Opfordring falder i mit Lod at meddele vor kære Slægt i Australien. Efter kun i faa Dage at have været syg af Influenza, er vor kære Svigerfader i Nat kl: 1.35 Min: afgaaet ved Døden. – Jeg har været her i Neksø de tre sidste Dage af Svigerfaders Levetid, og er glad ved at have set, hvor fredelige og smertefri den kære Gamle Mands sidste Dage blev. Hans Livskraft svandt hurtig Dag for Dag og han selv var rolig og uden Frygt for Døden. Samlede om Lejet var August, Jenny, Johannes, Andreas, Dagmar og Krøytzer og jeg. Bjørg kunde desværre ikke rejse herover, da vor sidste lille Pige – der efter sin Moder hedder Bjørg – endnu kun er 4 Maaneder og ikke kan undvære sin Moder. – Fra den her samlede Familie sendes Dem og Ludolph de hjærteligste Hilsener og fra Jenny desuden et Løfte om, at hun saasnart de travleste Dage er gaaet, da vil sende Brev. Ederes hen. Laurits Lintrup”.

Fredericia, 16. maj 1907. Brev til Jenny fra Andreas.

”Kære Jenny. Paa Schacks Vegne, Tak for den hurtige Ekspedition af de omskrevne 100 Kr. – De Billeder fra Faders Begravelse, jeg fik med har jeg sendt Schack, saa jeg skal have dem, Frøken Hansen nu sidst har afleveret; de kan jo blive liggende indtil jeg kommer til Nexø og ved samme Lejlighed kan jeg saa betale dem.

Jeg vil benytte Lejligheden til at fremkomme med en Sag vedrørende Grænsen mellem din Ejendom og den, I har tilbudt at sælge mig. Paa vedlagte Skitse har jeg med blaat indtegnet den Grænselinie der blev bestemt, da jeg sidst var i Nexø. Jeg var meget imod, at den fik den angivne Form af Hensyn til 1) at den skyder sig hen foran det nye Stuehus 2) at Passagen til Haven skal ske gennem det smalle Hjørne tæt forbi Pakhustrappen. Man kan se forskelligt paa disse Ting, men jeg tillægger dem stor Betydning og naar jeg ikke protesterede den Gang, var det for ikke at vanskeliggøre Sagen. Du maa ogsaa indrømme, at et Plankeværk der springer saaledes frem og danner et skraat Hjørne til hver Side, skæmmer den smukke Plads. Paa den Plan, jeg i sin Tid forelagde Dig, var Skællet ogsaa lagt noget anderledes navnlig var Gavllinien holdt. Sagen er jo imidlertid for saa vidt afgjort som Du har Tilsagn om den omhandlede (med Blaat tegnede) Grænselinien og denne kan ikke nu forandres uden med din Billigelse. Men da Grænsen ved at lægges omtrent saaledes, som den røde Linie angiver, kunde blive nogenlunde tilfredsstillende for mig og ikke – synes mig – kan volde Dig væsentlig Ulemper, saa vil jeg bede Dig overveje, om Du ikke skulde kunne gaa ind paa et saadant Arrangement. Jeg bemærker, at Maalene paa Skitsen ikke er nøjagtige, da den er tegnet efter Hukommelsen. Den røde Linie skærer jo lidt af din Grund bort i Gaarden og ved Muren i Haven, men til Gengæld faar Du et godt solbeskinnet Stykke i Haven. Du bygger maaske slet ikke Vadskehus, men i hvert Fald er der ogsaa efter den røde Linie Plads nok dertil i Gaarden. Passagen ved Kælderhalsen bliver jo for trang; men Du sagde jo, at Snedker Møller havde givet Dig Anvisning paa, hvorledes der kunde raades Bod herpaa ved at flytte Døren lidt og den dermed forbundne Bekostning er jeg villig til at tage min Part af, hvis jeg bliver Ejer af Naboejendommen.

For Resten kan jeg ikke forstaa Jenny, at den Kælderhals har saa stor Betydning for Dig, da der jo er Nedgang til Kælderen fra Køkkenforstuen. Jeg skrev ovenfor, at den forestaaende Ordning nogenlunde kunde tilfredsstille mig – helt bliver jeg nemlig kun tilfreds, naar Gaardspladsen beholder sin nuværende Form. Og jeg finder det var den smukkeste og bedste Løsning for begge Parter, at Du overlod mig ogsaa den skraverede Del af din Plads, mod at jeg til Gengæld gav Dig (for Dig og din Husstand) Ret til f.Eks. 1 Gang om Ugen at benytte mit Vadskehus og tillige forpligtede mig til, saalænge Du selv beboer dit Hus, ikke mod dit Ønske at opstille noget Plankeværk i Grænselinien fra det ny Stuehus til Havelaagen. Paa den Maade kunde Du let færdes forbi og let faa Adgang til Kælderhalsen og denne kunde blive som den er. Du vil maaske sige, at hvis Du kom i det Tilfælde, at maatte sælge din Ejendom, saa skulde der være Plads … (resten af brevet mangler).

5. juni 1907. (BM)

Marckers sagfører W.E. Hawkins gennemgår sagen vedr. bagtalelse. Firmaet Christensen, Boeck & Kesyler har tilkendegivet nogle grusomme injurier mod Marcker, som trods det blev udnævnt som dansk konsul i Sydney, udpeget i august 1904, endelig besluttet i februar 1905. Sagføreren vurderer, at Marcker har grund til at føre sag pga. kriminelle injurier. – I sagen omtales otte dokumenter: Et brev af 10. maj 1904 fra E.H. Kessler, et brev fra 2. maj 1904 fra L. Christensen, et brev 24. november 1904 fra L. Christensen, Hjalmar Boeck & E.H. Kesyler. Brev 8. marts 1905, L. Christensen, Serg. Mc. Intoshs report, dateret 5. december 1904, brev dateret 21. juli 1905 fra L. Christensen, trykt smædebrev*. Alle breve adresseret til den danske ambassadør i London. Endnu et dokument, hvori sagen diskuteres.

(* I smædebrevet, ”A Dirty Dane”, som er på én side, underskriver dets anonyme forfatter sig som ”A young Australian” og omtaler selv smædebrevet som en ’pamflet’).

Frederiksborg, 14. juni 1907. Brev til Jenny fra Laurits.

”Kære Jenny! Tak for de Dage jeg nu atter tilbragte ovre i det gamle Hjem, det var en Fornøjelse at se, hvor godt S.A.L. saa ud; det er jo det bedste Tegn paa, hvor godt hun har det, og hvor godt hun har af den bornholmske Luft. Jeg sender Dig hermed Naalen, som jeg fik med over til Reparation. Guldsmeden vilde nødig til den, da han sagde at de Buler snart kom igen; men nu har den været adskilt i 2 Halvdele og er bleven udfyldt med Schellak, saa mener han nok den holder. Med venligst Hilsen din heng. Laurits”.

Frederiksborg, 18. juni 1907.  Brev til Jenny fra Laurits.

”Kære Jenny! Tak for de Dage jeg nu sidst tilbragte ovre hos Dig. I Søndags havde vi saa Besøg af Grevens; Vejret var slet, men vi naaede dog en lille Køretur til Gribsø og Nøddebo. Jeg forhørte mig da lidt om Rejsen til Australien. Den Pris vi talte om c: 900 Kr: passede for Tur og Retur minus Rab: Paa den Linie ”White Stear” som de benytter paa Tilbagerejsen findes kun en Klasse. Det gælder derfor om i Tide at sikre sig de gode Køjer, og Greven vilde alt i næste Maaned skrive til Kontoret for at være sikker paa Køjer. Skibet gaar den 24 Oktober fra Liverpool og sejler syd om Afrika til Vest Australien, anløber først flere Byer som Adelaide og Melbourne, og ender saa den 14de December i Sydney. Han antog at Selskabet gav fri Rejse for Gods og Person fra København til Liverpool, men han var ikke sikker derpaa, vilde forhøre sig derom.

Grevens afrejser alt fra København den 1st Oktober for at besøge Grevindens Slægt i England inden Afrejsen. Han udtalte, at de kom derover i den varmeste Tid, men mente at Du absolut, hvis Du ikke kunde blive 1 Aar i Australien i alt Fald burde blive der ½ Aar og tage deres Efteraar med, det var deres kønneste Tid Maanederne Marts, April og Maj. For øvrigt fik de alt Rejseselskab i en Frk: Utke (Præstedatter her fra Hillerødegnen), som vilde søge sit Erhverv derovre og som mulig blev ung Pige i Huset hos Ludolf. Passede det hende ikke at være i Australien, rejste hun til en Broder i Kalifornien. Til Kap fik de Rejseselskab med en ældre dansk Dame som vilde besøge sin Søn i Sydafrika. Hvad det angik, at Du eventuelt kom til Australien i den varmeste Tid, sagde Greven at Varmen ikke var saa stærk og generende at det vilde have nogen skadelig Indflydelse paa Dig. – Dog mener Bjørg, da vi talte derom, at Grevinden tidligere overfor hende havde beklaget sig over den stærke Hede der kunde være i Australien. For at kunne faa Brevet med er jeg nødsaget til at bryde af. Mit bedste Ønske om, at Du maa befinde Dig vel og at Byggeriet ikke maa forvolde Dig for mange Bryderier men gaa efter dit Ønske, sendes den venligste Hilsen fra Bjørg og din hengivne Laurits.

1) P.S. Hils Johannes! Hans Sofie kom da ikke paa Besøg hos os i Søndags; men maaske Vejret var for slemt til Rejsen for vi har stadig ventet paa, at hun skulde besøge os medens Joh. var paa Bornholm L.L. 2) P.S. Bjørg fik Brev fra Enkefru Hansen i Dag, hun og Dorothea er paa Rejse og vil gerne besøge os sidst i Maanede.

25. juni 1907.(BM) Vedr. legalisering af grunden på Glebe Point.
26. juli – 16. december. (BM)

Diverse skrivelser, otte stk, vedr bagtalelsessagen. Det ser ud til at en fortrolig politirapport er kommet i hænderne på en Mr. Christensen, men at justitsafdelingen i NSW ikke vil forfølge sagen yderligere.

8. juli 1907 – 13. december.(BM) Breve vedr. fornyelse af partnerskabskontrakt med fru Gommesen og Brown & Beeby.
9. september 1907. (BM)

”Brev fra J. Jensen til Valdemar Hansen, afbud til deltagelse i middag ”til Ære for Hr. Marcker” og opbakning til Marcker. – Brev fra O. Lassen, samme ærinde. – Fem telegrammer, afbud og opbakning”.

5. september 1907. (BM)

Brev fra Vilhelm Larsen, cicilingeniør, Brisbane … ”Min Hustru og jeg forene os med de andre Danske i Sidney for at bevidne Dem Hr. Consul såvel som Fru Marcker vor Højagtelse samt en Tak for den Gæstfrihed og Elskværdighed både De og Hustru altid have udvist imod os …”

7. november 1907. (BM)

Brev fra M. Melchior med avisnotits uden dato og avisnavn om ”en kunstnerisk udført Adresse” og to sølvlysestager, som familien Marcker har modtaget af danske i Australien som påskønnelse for deres indsats”.

8. juli 1907 – 13. december.(BM) Breve vedr. fornyelse af partnerskabskontrakt med fru Gommesen og Brown & Beeby.

Det Kgl. Danske Konsulat 297 George Street, Sydney Nov. 19de 1907. Brev til Jenny fra Lutolph.

”Kjære Søster Jenny! En glædelig Jul og et godt og velsignet Nytaar ønskes Dig og alle de andre af Familien i Sydney. Med hjærtelig Hilsen Din Broder Lut”.

1908 Gårddeling, et udateret Avisudklip:

“Afdøde købmand Marckers arvinger I Nexø har delt den boet tilhørende store gård mellem sig således, at boghandler Krøytzer får de to vestre lejligheder i søndre længe for 5.500 kr., frk. Jenny Marcker får den gamle stuelænge, som hun allerede beboer, og kapt. A. Marcker får resten for 8.500 kr. Den gamle gård sønden for Bredgade tilhører endnu boet”.

Oplysninger givet til Torben Fog Reerslev af Paul Harild:

”Hans Jacob Wichmann, Boghandler i Nexø, født 19. Januar 1817 i Rønne paa Bornholm, Søn af Koffardikaptejn Nicolaj Jacob Wichmann, senere Todbetjent i Rødby. Tog 1817 Pharm. Medhjælperexamen og blev 1840 Cand. Pharm. Var derpaa Bestyrer af Nexø Apothek (Filial af Apotheket i Rønne) indtil han blev Boghandler, Etableret 1. Septbr. 1861. Forretningsart: Sortimentsboghandel, Papir- og Galanterihandel, lidt Bogbinderi. (Han havde løst almindeligt Kjøbmandsbogerskab og havde som Bi-Erhverv handlet med Papir og nogle Skolebøger 4 à 5 Aar, før han blev rabatberettiget Boghandler). Var Borgerrepræsentant i Nexø og Medstifter af ”Sparekassen for Nexø og Omegn” og Medlem af dens Bestyrelse indtil sin Død. Han var stærkt optagen af den af Præsten P.C. Trandberg rejste religiøse Bevægelse og udgav i den Anledning 1863-64 flere Skrifter imod denne Præst. Overdrog 1. Maj 1882 Forretningen til sin Svigersøn, Johannes Marcker.

Han døde 18. Oktbr. 1898 i Nexø. (Portræt i Thaarups Saml. og I Sparekassen for Nexø og Omegn.) – Gift 30. Juli 1847 med Petrea Margrethe Dam, født 23. Septbr. 1816 I Aakirkeby paa Bornholm, død 15. Januar 1885 i Nexø. Adoptivdatter Sophie Chrisine Christofore Grønnegaard, født 9. Januar 1836 og gift med Boghandler Johannes Marcker. (se ”Danmarks Boghandlerer” 1906, side 226). af Avlsbruger, konst. Byskriver Herman Dam og Mette Margrethe Hjort.

Dagmar Margrethe Marcker, født 20. August 1860 i Nexø, Datter af fhv. Kjøbmand og Kæmner, senere Sparekassebogholder og Branddirektør Jens Andreas Marcker og Sophie Fog. – Hun er Søster til Boghandler Jørgen Johannes Adam Marcker. Dagmar er gift med Christen Frederik Laurits Krøytzer, Boghandler i Nexø, født 29. Novbr. 1847 i Nyborg, Søn af Skomagermester Niels Krøytzer og Nicoline Frisch. – Moderen er Tante til Boghandler Chr. Frisch i Assens. – Lærling hos Chr. Frisch i Assens fra Maj 1862 til Novb. 1868. Medhjælper i følgende Forretninger: Thierrys Boghandel i Nakskov; Theodor Jørgensen i Vejle; F.C.Lunds Enke i Grenaa som Bestyrer; Wilh. Arends i Roskilde; Marinus Petersen Boghandel i Hjørring, som Bestyrer, fra August 1873 til August 1884. Etableret 12. August 1884 i Hjørring som rabatberettiget Boghandler. Overdrog Forretningen 1. Oktbr. 1889 til P. Schibbye. Overtog 1. August 1891 Wichmanns Boghandel i Nexø. Rabatberettiget ved Overtagelsen. Firma forandret til: Chr. Krøytzer. Forretningsart: Sortimentsboghandel og Papirhandel. Forretningen grundlagt 1. Septbr. 1861 af Kjøbmand, Cand. Pharm. H. J. Wichmann; Overtaget 1. Maj 1882 af Johannes Marcker (nu Boghandler i Kjøbenhavn), som førte den under uforandret Firma. (portræt i Gads Saml. og i Boghf.s Festalbum)

Jørgen Johannes Adam Marcker, Boghandler i Kjøbenhavn, født 17. Novbr. 1853 i Nexø, Søn af Kjøbmand og Kæmner Jens Andreas Marcker og Anna Johanne Sophie Kirstine Fog. Oplært ved almindelig Kjøbmandshandel fra August 1868 til Sommeren 1873; fra den Tid indtil Vinteren 1876 besøgte han Kunstakademiets Skole for Malere og gjennemgik de forskjellige Klasser med Undtagelse af den sidste (Malerklassen); afbrød Studiet paa Grund af Sygdom. Fik efter aftjent Værnepligt Plads hos H. J. Wichmann i Nexø, hans senere Svigerfader, og var Medhjælper der fra August 1878 til 1. Maj 1882, da han overtog Forretningen. Rabatberettiget ved Overtagelsen. Førte Forretningen under Firma; Wichmanns Boghandel indtil 1. August 1891, da han solgte den til Chr. Krøytzer. – Deltog med Statsunderstøttelse i en Række Feriekursus for teknisk Skoleundervisning og ledede Undervisningen ved Nexø tekniske Skole i de 12 Aar, han havde Forretning i denne By. Var i 5 Aar Medlem af Skolekommissionen og Medlem af Kommissionen til Bedømmelse af Svendeprøver i Nexø. Var endvidere i en Aarrække Medlem af Bestyrelsen for den selskabelige Forening for Nexø og Omegn. – Kjøbte 15. Juni 1892 en Papirhandel i Kjøbenhavn; blev samtidig antaget som Rabatberettiget Firma: Johannes Marcker. Forretningsart: Sortimentsboghandel og Papirhandel. Overdrog 1. Juni 1907 Forretningen til Martin Petersen. Boede derefter som Privatmand i Bogladens Ejendom, Jacob Dannefærdsvej 2. Han døde 21. Marts 1917 i Kjøbenhavn. (Portræt i Gads Saml. og paa Lønborgs Skand. Bogh.) – Gift 30. August 1881 med Sophie Christine Christofore Grønnegaard, adopteret Wichmann, født 9. Januar 1856 paa Paarupgaard ved Maribo, datter af Forpagter André Grønnegaard og Nicoline Wichmann.

Dyrlæge Anker Mølgaard (1898 – 1972)

Overtog i 1926 dyrlæge Boer’s praksis. 1953 – 1965 var han leder af mastitislaboratoriet (i P. Bergs gård). 1965 flyttedes laboratoriet til Rønne.

Steingrimur Matthiasson overtog læge Jens Thøger Sørensens praksis i Nexø 1937. Han havde konsultation Nordre Strandvej 29. I 1947 var han syg. En søn hentede ham hjem til Island. Her døde han få uger senere”.

”Bornholm”, Glebe Point, March 8th 1908.  Brev til Ludolph fra Karna.

”My Dearest Father, I hope you are having a pleasant trip. Auntie Fog came over from F… (?) last Tuesday week and went to Lismore on Thursday because Uncle is very ill, Auntie thinks that she is not going back to F…(?) again. Mable Josephson was here last night. Mrs. Helms and the three children were here yesterday in for a swim. Tooty said that Daddy has gone in the big ship to Denmark and this morning Tooty said that Tootys Daddy is gone to town to bring a big big bag of lollies home for Tooty, Mama, Topsy Msena and Karna. When you are coming back to Australia will you bring Auntie Jenny out with you. Mother gives her love to you and so does Topsy and Tooty. Father will you sent me some post cards and letters. There is a Merry-go-round where the old dyptheria hospital was Topsy and I went yesterday afternoon. I remain Your Loving Daughter Karna xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Kisses from Karna”.

Liverpool, 13. marts 1908. Brev til Fru Marcker fra Piller.

”Kjære Fru Marcker. Mange Tak for Deres Brev, den sene Besvarelse er paa Grund af sidste Uges, 80 – 90 grader i Skyggen og ingen Vind, vi var alle meer eller mindre lig Vadskeklude, fik ikke meget Søvn, men dinglede Kun op til Maaltider og lagde os saa ned igjen. – Hospitalet ligger altfor lavt. – Det var heldigt for M. at han havde en Mand som H. ved Haanden, han Kjender jo M’s Sager. Den rette Mand i den rette Plads. – M sætter altsaa Foden paa dansk Grund paa Mandag, en hurtig Reise. Jeg haaber han maa have alt Held i sine Foretagener, jeg haaber De hilser naar De skriver; – I dag er jeg helt frisk og haaber det Kjøligere Veir maa vedvare. Der er ellers intet nyt forefaldet, vi leve i den samme Gjænge Dag efter Dag, men Tiden gaar hurtig. Alvøe bragte en heel Fl. Whiskey med sig, det var meget venligt af ham, men jeg forklarede ham med Tak at jeg ikke Kunde modtage denne. – Jeg haaber de alle har det godt paa Bornholm, og forbliver med hjærtelig Hilsen til Dem og alle paa B, samt gode Venner og Bekjendte. Deres hengivne Piller”.

Liverpool, 19. marts 1908. Brev til Fru Marcker fra Piller.

”Kjære Fru Marcker. Vi har nu for nogle Dage havt rigtig frisk Veir og jeg føler mig meget bedre, men svag, jeg troer svagere end da jeg kom herin. Jeg kan ikke komme op af Trapperne uden Hjælp. Appetitten er jevnt god, og da jeg blev veiet forleden var min Vægt den samme som for en Maaned siden 8 st 9 pund. – Lille Haase kom op i Mandags og bragte en lille Kasse udmærket Frugt, Bananer, Æbler og Ferskner, da jeg naturligviis ikke kunde spise alt dette, blev Wardsman og jeg enige om at byde det om til Dem der var sengeliggende, da der ikke var nok til hele Warden. Disse vare yderst taknemlige, takkede mig og sagde det var den bedste treat de havde havt siden de kom herop. Saa det havde jeg stor Glæde af og skal ikke forglemme at fortælle Haase. – Er Bech borte fra Byen? To Gange har jeg skrevet ham til men intet Svar faaet, Brevene maa være gaaet tabt eller forlagte. Jeg skrev med Vilje til ham da jeg veed De har nok at tage Vare paa. Da han boer imellem alle confectioners i var det nemt for ham at faa hvad jeg bad ham sende mig 2 Pund gode Bisquits, det var jo bare at gaa lige over Gaden for at faa dem pakket i en Papæske og saa sende dem op. Jeg har intet hørt, saa tyer jeg til Dem for Uleiligheden naar De er i Byen, men Bisquits uden Sukkerstads. – Alle Motorer som Kjørte til Moss-Vale i Fredags kom her forbi, saa der var stort Exitement, og i Lørdags Kom et Musikkorps paa 16 Mand som først spillede ovre hos Doktoren og havde Lunch og saa spillede hele Eftermiddagen her hos os, hvilket var meget oplivende. – Er der noget nyt i Sydney, der er ikke Spor her. Jeg haaber de alle befinder sig vel og forbliver med hjærtelig Hilsen til Dem og alle paa Bornholm. Deres hengivene Piller”.

Liverpool. Udateret. Brev til Fru Marcker fra Piller.

”Kjære Fru Marcker, jeg glemte i mit sidste at spørge om De fik Deres Paraplui, fik De den? Jeg synes ellers at gaa langsomt fremad, Maskineriet begynder at arbeide regelmæsigt. Jeg har god appetit navnlig morning & night, men tiltrods for Stokken bliver jeg meget hurtig træt; skjøndt jeg kan komme længere omkring. Vi havde en Konsert forleden Aften, men da den først begyndte Kl: 8 foretrak jeg Sengen. Fredag var Pay Day for dem som faar nogle pence om Dagen for extra Arbejde. Vor ærede Wards-man tog Fredag Eftermiddag, nat og Lørdag og nat til at sove den ud i. Forleden aften havde vi Fugleskydning. De husker nok de store Træer i Haven, i det ene sover Spurvene og i et andet Stærene flere Tusind af de sidste. Saa kom to vældige Jægere og skød væk paa Stærene med dobbelt løbede Geværer. De fik kun en 50 stykker saa de maa have skudt meget daarligt, da Stærene fløj lige saa tæt som en Bisværm.

I Mandags Morges døde en Mand i vor Ward, dog ikke af Svindsot. Det syntes at komme uventet. Dette er kun det andet Dødsfald i 3 Maaneder. Der var en Artikkel i Parramatta Bladet ”Cirinbart and Argirs” om at de consumptive fik Lov at gaa omkring i Byen, hvor de spyttede alle mulige Steder, udbredene Sygdommen. Dette falder naturligviis paa Doktorens Skuldre men han kan ikke hjælpe det paa anden Maade end ved at forbyde med Udgang (hvormange Tusend comsumptives gaar ikke paa Sydneys gader og spytter). Dem som gaar ud har ordre til at binge Deres Spytteglass, han kan ikke godt løbe efter dem og see om de bruger dem, han var gal i Hovedet igaar og Kaldte Bladet, The Parramatta ”Rag”.

Naar det regner paa Præsten drypper det paa Degnen. Da De forlod her forleden og vi Kom ned af Trapperne, vendte De Dem et Par Gange og saa paa en nurse som blev særlig indtaget i Dem. Som Følge, naar jeg beder om et Stykke Lakrids faar jeg en halv Stang af det tykke, og om Lørdagen naar der Kommer Frugt har jeg bemærket at hun altid udsøger det bedste der findes for mig, og saa fremdeles. Med Hjærtelig Hilsen til Dem og alle paa Bornholm forbliver jeg Deres hengivene Piller”.

Hotel Dagmar, Copenhague April 15 1908. Brev til Emma fra Ludolph.

”My dearest wife, Many many thanks for your last letter, but what do you mean by saying, that I will only get one more, you think that I am already on my way back, dearest mother I wish I was, but as you will know before this, things did not go quite as was Expected, and at the present moment I am not able to say when I can return, I must of course have my business here finished first so fare I have worked a lot more every day than I have done for years at home, but it is a good thing, otherwise I would start to think of you at home and only get the blues, as it is it takes me all my time to be cheerfull. I do get some horrible fitz (?), especially at night when I am alone, but nobody but myself knows about them.

As to Glads, the man I have been waiting for returned today and I hope to get a talk with him on Saturday, to morrow being Skærtorsdag everything is shut up, and according to all anounses we can do nothing but sleep for the next few days, I had forgotten that people were so good in Denmark, I myself intend going to Hillerød for at coupel of days rest, which I feel I want badly. – I belive everything will be right with Glads, I have been in the Factories every day and have leaned a lot, yes can pretty well make the stuff myself by this, so you can understand this ought to give me a good full over a (?). – I am trying to get other things I have advertised in the Paper etc but it seems difficult to get anything good however it may com yet.

The weather has been damnable since I came home, and I have felt the cold very much. – Last Saturday I went to Prof. Rowsing with my back, he could not say what was the matter so he sent me to the Clinic in Rosenvænget where I had the Rutken (?)  Rays to see if there should be anything the matter with the Spine, I was out yesterday and (?) out there answered me, that there was nothing the matter and I shall see the Prof. again today at 1 okl, and hear what he has to say now. The Prof. said it was not my Kidneys. One thing have ever is good news, I asked him if it could possible come from having too much tommy and his answer was, no kil bare paa saa længe De kan, so mother dear, what pleasure at any rate is still our own, and I do not see how anybody can take it from us, I am sure there is some who would, if they could. – I was extremely glad to hear that Mrs. Halberg is likely to get over her trouble it was too frightfull to think otherwise give my sincere friendly good wishes to them both.

But now comes another thing, I must repeat what I said in a previous letter, you must be comfort with yourself and not overdo it, it is right enough to help others, but still your own lot comes first, be a good girl now and be carefull with yourself, I hope to see you strong and healthy when I return, having been on grass for so long and no Dad to weaken you. You ought to be fit for anything. – It is pleasant to hear that our friends are good to you, you need not from that I ever will forget my girls from Glebe, tell Mrs. Dug that I think of my girls allways both awake and dreaming. I am sorry that the Fogs is worry you don’t let them but do exatly what you think right, and (?) them about their business.

I am glad to hear about the garden, but it seems my usual luck that it’s so fine just when I am away, I am thinking of our dear home every day when I see how things looks here. I had a letter from Hawkins and Hansen all seems well only I should like to get something settled about the mine it would make me more comfortable about the future, though I feel sure all will be well yet.

Everybody has been Extremely kind to me and as you know I have got into fine company, The Dinner last Wednesday paa Skydebanen mellem Skydebrødrene was simpy lovely I would not have missed it for a world, it was nothing but Raader af Decorations, Hageposer og store Maver and a class of men I have never met before only seen in caricatures they received me splendid, I had to speak etc, the whole thing was great: There is to be something great the first Wednesday in May. I got many invitations to come and if I am here I am certainly going. I have also been to Lodge and was royally received the men who belonges to the order is of a different class al together than in Australia.

Buki (?) Brother and his wife, have been and are extremely kind to me, it is if anything too much. – They have a lovely home and must be very well off and they certainly know how to live, what dishes she can cook, and what wines they keep. I can not get inside the door (?) it must be Champagne, and not Hummelstads Chany (?) either but real Pommeroy (?), Neither of them are fine but they are very jolly and has pitable (?), tell Buks how much I appreciate it and poor Axel will like it. – I have also been to Dinner with Hansens Mother, I met a lot of Swell’s Raader (?) etc but as everybody was strange to me, I did not enjoy myself, though ofcourse it was very nice of her it was alone for my sake.

Last night together with Bjørg og Lauritz I was at Dinner with Munk’s (Ingeborg) it was very nice still also there was too many strangers, and I was sat too much on the pedestal but as you see all are very kind to your old Nubby. I am sure you would be quite proud if you saw all the fuss there is made of me, still old Girl it does not suit me a little bit, there is something wanted all the Time and you know what it is. – This afternoon I have appointment with Kammerherre Vedel for a longer conference but I wish it was over, they do not treat you with too much politeness in the Minstry still no (?) it is I who is too thinskinned. – Last Monday I was to Frokost with old Melchior, he is a dear old chap but terrible inquisitive, it seems as we get on well together. I had to promise to come to Frokost every Monday as long as I am here, old Jacob is there Too he looks the same as he did in Sydney though his 81 years.

Just come back from Ministreriet, they treat me polite, but no more, their way I expect: still I think they might be a little more interested considering all one does is for them, however that is now their ways og forresten kan De likke min Maas. – Also saw Prof. Rowsing there is nothing the matter he says, as usual he don’t know what it is, he told me I was as strong as a man could be, so there is little hope mam for the other Fellow. I could eat and drink everyting only I had a little Nouk (?) Acid and should drink som Apolinarys every day, otherwise I could do as I liked and could have as much Tommy as I liked, dear Girl I wish you were here. – May God keep you and the little ones you are always in my loving thourghts, Dad. Thank little Karna for her letter, I will send her som postcards, Love to all. Dad”.

Hotel Dagmar, Copenhague, april 21 1908. Brev til Emma fra Ludolph.

”My dearest Mam I have just received your letter of the 17 of March and I am more than pleaced to learn that you and the little ones are all well, as you do not mention your back I hope that that business is over and that you are yourself again. You mention that you expect cable, yes poor old girl, how pleaced would I had been to catch you that all was well, but it was not to be, still all may be well yet and sweetheart, don’t forget to (?) what you preach namely don’t worry, if I only knew for certain that you did not do that, I should not worry myself as I feel satisfied that I am not to blame, somehow it is faith which is against us, but never mind old girl never say die and I may yet be able to show what I can do.

I have not much time to write to day I am due at J. Factory in about an hour, the man I have been waiting for I am to see today and then all will be well. – Today at 6 o’clok King Edward & Alexandra are coming and I would very much like to see them but at 8 o’clock Lauritz, Bjørg and myself are going to Fredericia, Andreas daughter Martha is going to get married to morrow and I have promised to come, from a letter Lauritz got from Andreas they are very ancious about me, I have to take Camilla and then is the Consular Uniform which is very much wanted.

The Easter Holydays I spent at Hillerød – poor little Sister don’t know what to do for me but mother dear what a Climate, Friday was very nice with Sunshine and as although spring had come. Saturday cold and wet and when we got up Paaskemorgen everything was covered with snow, it looked pritty but Mam it aint’ nice. Yesterday was again nice though cold, it snowed last night and this morning I was out and it snowed all the time, no mom old Sydney is better, though it has it’s charme here and if you were here to have seen it with me I think all would be well, but it is not good for man to be alone.  

Just back from Glads, all is well, they have treated me very fairly I am getting the Sale Agency for all Australia, and all their Customers with it, they sold last year for about Pound 600 out then and just with last mail they received several orders from there, by the look of things I must say, I am very pleased, so pleased that I went and had a Boef med Løg on the strength of it I had had nothing all day, but going apart mam, if I now can get a good Agent for Leed in Gent, things don’t’ look too bad, and I feel sure the Empires will get broken again,  we will still float in spite of it all and Mother Gommesen may still be sorry for what she has done it may be a bit of a struggle in the beginning but we will, you and I together, get over that, we have wether a storm before.

I just now received a cable saying – has arrived – phone thank Hansen for it, it does no good but I am glad for it as it shows me that you are thinking of me. – I wrote you March 25 and in a few days you will have my letter explaining how I had no luck with Hansens. – Again little woman promise me not to worry, in my thoughts I have seen you laying awake atnight thinking and I come ancious – has been on the point of evying feeling my inability to be with you and console you, and till you all will be right when you get my letters dated Copenhagen, I know you will feel better but I can imagine your feelings before the first of them arrived, still my hope is that you have not taken things too much to heart; and I hope to see you strong, fat and happy when I come back, if you are not well both you and Mom Dug, may look out for troubles.

I am not able to say yet when I can come home I must have everything in order here first; but I hope to get a steamer leaving London 29 of May, before I feel sure it will not be, it is not nice to think that I can not see you all for another 3 months but it can’t be helped a so long separation will never occure again old Girl, you and I will take good corn of that; we are in for it now and must make the best of it. I am very pleased to see that our friends are treating you well and are looking after you and I will never forget them for it either.

As said earlier the English King will be here in an hour now, there is (?) of dicorations and very pretty (?) too, but it is raining and snowing so I am afraid the show will get spoiled but I shall try to have a pray at them. – So poor Zip is no better, well we do not expect he is still it is sad give him my friendly regard and keep an eye on him and Knudsen that Jessen don’t get hold of them, especially Knudsen, if Jessen can’t get him. I do not see how he can tackle the Seed, so watch him for all what you are worth. I will want him when I come back.

It is an awful pitty with the mine that Things can (not?) get settled I do not understand Chaffy still I can not think him dishonest though who can you trust mom in this world. I have written to Strockholm (?) to Mr. Zimprous I want to look into that on my way to Sødertelje for Hansen.

Well Sweetheart I know of nothing further today as said under the Circumstances I am pleased the way things look, they could be a terrible lot worse and it seems as if all was for the best, but now Mom don’t forget to be strong and well to I get home, we will still laugh together and – who laughs last laughs best! – My thoughts are always with you and the little ones may God keep you safe – Yours loving Dad. – Say Mam, rather hard for a lonely flock to go to a weding, when he has no wife himself aint it? But never mind some day!!”. 

Hotel Dagmar, Copenhague, May 7. 1908. Brev til Emma fra Ludolph.

”My dearest Sweetheart, Very many thanks for your dear and wellcome letters of the 23, 26, of March which I received together, I must apologize for what I said in my last letter not getting any more letters but as you said in a previous one, that you would not write anymore and as these were delayed I thought I should have no more, hence my growling; after all the brightest moment of the Trip is when I get your letters. I must however again growl you say in your last that you wished you had come with me, but you would not speak as you thought I was so pleased with the idea of going alone. Fy Mother, that is not kind of you, and I feel sure you do not mean I admit that it did not enter my heard that you should come for the simple reason that I thought it impossible, with the children. What I should have been pleased to have you with me you know, and one thing is certain, I will never go on a long journey like this again without you. To travel alone is dreadfully dull and especially when it is not for pleasant and this trip has not and is not all pleasure I can assure you, if you were here to help me and to sooth me a little when I get the Blues all would be well, as it is it is only midling, however mother I am hurrying as mush as I can, as soon as Glads are ready to ship my goods I am off, I am heartly sick of it all, the weather especially, though I must say everybody is doing their level best to be kind to me.

Last week as you will know by the Cards sent you I had the trip to Stockholm which I had promised Hansen, I was well received and had a lovely trip, and what is more I feel I have done Hansen a very good turn. Funny mam, it seems faith that I shall always do good Turns to others, whereas I received very fue good turns in return, but never mind perhabs it is all to come.

On Tuesday I was in the Ministry and had a long talk generally and also paid my respect to his Excellency Grev Raben, he is a Gentleman and was very kind, he asked me if it was a jelous woman their was at the tokrone of it all, otherwise I should not mind it as it was too low to take notice of.

Yesterday it was the first shootingday of the season paa skydebanen and there was a great affair last night to which I was invited by Glads. – The Dinner was beautifull about 2oo sat down in the big Hall paa Skydebanen and the best Copenhagen can produce was their. – Here I again shook hands and spoke to Raben and what do you think, at the table he sent a special Messeages round to tell me, he wished to drink a Glass with me, and your Nubby man stood up and drank a private glass of Champagne with his Excellency while everybody looked on with Envy, not too bad is it, that Glass mam said a lot and I only wish certain person had seen it: 

On Saturday I shall again have Reception from 10-12 i Udenrigsministeriet it has been advertised in most of the papers and Saturday night or so I think I must be off to Bornholm, and get finished their, as I want to get on my homejourney now as soon as I possible can. I rather dread the Trip to Nexø things are not at all pleasant, I have just received a long letter from Jenny all about her troubles and the worst of it is, that there are all imaginary if she only would look sensible upon things all would be well, but it seems that she can not do so, still let us hope for the best. Just now Johannes was here and delayed me, he had heared from Andreas more Trouble it is simply awfull as if I had not enough in my own just now. You will have to Excuse me mother but I have no more time I must go and see about some business as I have promised to go to Hillerød tomorrow Bjørgs Birthday, she has been so kind to me that I could not refuse.

I am well Darling but terrible lonely, don’t worry I hope all will yet be well I am doing all I can for you and the little ones, may God keep you all, Yours ever loving Dad, Thanks old Girl for your news and Representation for Danish (?)”.

Hotel Dagmar, Copenhague, June 3 1908. Brev til Emma fra Ludolph.

”My dearest Sweertheart, I have just sent postcards to the little sweethearts and now I must write a line to the big one. How are you my girl? I hope well? It is cruel not to have heard so long from you, but I know it can not be otherwise, I can only pray that all is well with you, and then wait: – (?) little woman I am not going to Gent but direct to London and am now leaving Copenhagen Saturday morning 8.20 and will be in London Sonday and leave there Friday the 12th in S-S.”Omrate” so when this letter reaches you, you can count on me being not far away now I do wish I could come quicker home to you but it is no good, we must have patience.

I am now finished as far as I can and hard work it has been. I can now only hope that all may come well and somehow I feel old girl that all will eventually be for the best, one thing is certain that C.G. I could not have (?) very long. I know the game was to get rid of me even before G. death so under the circomstances I acted as if by inspiration, otherwise if they had got me to sign contracts where would I have been? No mam you and I will still pull through. – What about the mine is there no news yet? At the last moment some people has come forward here and want to bye but I am akward situated, I know nothing and can do nothing, they are bothering me now and I Expect will have to cable Hansen about it, however we might make some arrangement which may be workable after I get back.

Bjørg is coming in this afternoon we should try to buy some little things home. Tablecloth and Serviets we have bought. And I think you will be pleaced with them I don’t think any of your friends can put equal things on the table. It is difficult to know what to buy here is lovely things of all kinds and fairly cheap too but it is spair which troubles, however I hope You will be glad to see me again even without precents. You wrote about combes and brushes for the children this I don’t quite understand and I think will leave you know more about ‘that’ yourself than I. Miss Gethers Gryde and Myseost I can not be bothered with if she wants it particularly, I will have to write for it after and it must come with the goods it is impossible to travel with so much it coms too expensive on the Railways.

News I have lots of but no time to write them, but little woman you will soon after this have your Nubby in person and I have enough to tell you to keep us up every night for a year, the best news is that I am well, strong and healthy though I feel very tired and shall be glad of the rest the journey will give me and hope to land in Sydney fit for anything. And I hope my little sweetheart will be stong and well too, don’t Dear show me too black rings under your eyes, I know it must have been a very trying time for you but you must laugh at it all and show the world a bold front, I shall soon be with you and help you and what a time we shall have you and I. Give my kind regard to all, kiss the little ones from me and may God keep them and you, Your own old Dad. – It is now lovely weather and the Treas are green, I would not had missed Løvspringet for anything I had forgotten what it was like, it is really worth coming a long way to see, Love Dad”.

Kjøbenhavn 3. 6. 08. Brevkort (Dannebrogsflag) fra Dad til Miss Topsy Marcker, Bornholm, Glebe Point, Sydney, Australia.

”My dear little Topsy, I am soon coming home now and hope to hear that you have all been very good to your mother. It is warm here now so the little Girls here can come out; the most of the year the poor little Things has to be inside, on account of the cold weather, will tell you all about soon. Much love, Dad”.

”Littlebridge, 4 June 1908. Brev til Mrs Marcker fra N.A.Thompson.

”Dear Mrs Marcker, Your resignation was received with much regret by our Committee on Tuesday, I was sory you did not see your way to keep on until the finish, Many thanks for cheque received, Sincerely yours N.A. Thompseon”.

”Hawthom Cottage” Staumore Road, Slaumore, Sydney, (Udateret) brev til Ludolph fra J.P. Fog.

”Dear Ludolph I am Sure You will be Surprised to hear from me & I’m afraid it will not be an agreeable one either, I ask You if You can lend Me Pound 5 I am very badly off or I can assure You I would not ask it. The fact is I would not be surprised any moment to see the (?) in & take possession of our little bit of furniture. The boys have been out of work for five weeks & I have just 5/ left & our Pound 4.12.6 rent, so You will see how desperate the Case is. I do hope if You can manage it at all you will not refuse me as it has taken me a long to screw up courages enough to ask you. There is no one else to whom I can apply. Mrs. Herrmann has helped me so often I cannot trouble her again. If You know of any thing in the way of a Situation for Either of the boys I should be very glad if You would speak for them, they are very willing to work hard, but cannot get anything to do. – Trusting you will acced to my request & not think me a nuisance I remain Yours Sincerely J. P. Fog. – P.S. I should like to see You & have a Chat but I suppose you would not like to come here. J.F.”

“Bornholm”, Glebe Point, 28. juni 1908, Brev til Jenny fra Emma.

”Kære Jenny. Vil Du være saa venlig at overbringe Budskabet af Onkel Jørgens Død til Hans efterlevende Sødskende, det hvar en Haard Kamp for den gamle Mand han led meget, den sidste Maaneds tid hvar hans Tanker stadigvæk ved hans Familie i Danmark isærdeleshed talte han altid om Tante Mine, det hvar jo den Søster han holdt meest af, hans egen Familie kendte han ikke, han spurgte flere gange mig om naar Ludolph come hjem. Ja jeg er glad ved at han gik bort før Lut come hjem for det vilde have pint ham at see hvordan det stod til i Deres hjem. – Stakkels Zipelius døde den 10 de April, han led ogsaa meget. Ja det har rigtignok været en sørgelig Tid for mig siden Lut gik hjem, men nu haaber jeg det vil blive bedre og alt komme i sin gamle gænge naar Lut kommer tilbage igjen om en fire Uger. Hjærtelig hilsen til Eder alle fra Din hengivne Emma Marcker. Onkel Jørgen døde den 21 de June 1908”.

Victoria Coffe Palace. (Uden dato). Brev til Fru Marcker fra Khitty Ellegaard.

”Kære Fru Marcker, Tak for Deres Kort, som jeg netop har modtaget, det glæder mig at høre fra Dem. De fortæller slet ikke noget om at De har været til fin Middag, jeg læste det i ”Norden”. Mr Lauritz ser vi aldrig noget til, Hr Lyng har jeg set en Gang tilfældigt i Hr Holdensens Forretning. Jeg har i Dag, sammen med Fru Rütt, været hos Fru Olsen til Kaffe. Fru Olsen er en brilliant Kvinde. Hos Holdensens har vi været en Gang, men Fru Holdensen kan jo ikke lide Danskere saa jeg tror ikke hun bryder sig saa meget om at vi kommer. – I Morgen er der kun 8 Dage til vi atter rejser hjemefter gamle Danmark, jeg vilde ønske jeg kunde høre fra Dem blot en Gang forinden. Jeg er nu meget mere rask og i de sidste Dage har jeg endog befundet mig meget vel. Fru Rütt har været saa sød siden vi kom hertil Melbourne, saasnart vi ikke er hos Scotts saa er vi altid hos Venner, jeg tænker næsten at Rütt og Frue rejser med hjem. Tak fordi De har set til lille Victors Grav, det er jeg saa henrykt for at høre, jeg har faaet Brev fra 2 andre Damer som ogsaa har været derude. Hils Deres Mand og Børn og De selv kære Fru Marcker være hilset paa det kjærligste af min Mand og Deres Khitty Ellegaard”.

26. december 1908. (BM)

Udklip fra tidsskriftet ”Norden” med oplysning om at fru Marcker er blevet opereret, at det er gået godt og at hun snart kan ventes hjem igen.

Hillerød, 2. januar 1909. Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kære Jenny! Skøndt jeg har noget travlt i Dag vil jeg dog i al Hast sende Dig et Par Ord for at Du dog ikke skal vente længere paa min Tak for Din dejlige Julekurv. – Alle Dele var lige velkomment baade Dit dejlige Julepynt som jeg jo altid er glad og taknemmelig for og Din prægtige Hane som er storartet. Lille Bjørg er henrykt for den, hun værdsætter den jo paa sin Maner og vi paa vor, vi finder jo at den er storartet lavet. – Alle som har været her i Julen – og det er ikke faa – har beundret den i høje Toner. – Ligeledes Din Julepynt vækker stadig Beundring den er jo noget for sig selv, uden for det almindelige. – Johannes & Sofie besøgte os i Julen, men maatte temmelig pludselig forlade os Mandag Aften, da Sofie pludselig blev bange for at hendes Blomster og andet mere skulde fryse derhjemme og det var jo heller ikke uden Grund, thi det er jo en forfærdelig Frost vi have haft herovre, en Nat frøs det indtil 15 Grader. – Jeg har rigtig tænkt paa Dig som klagede over Din Kakkelovn at den ikke kunde varme tilstrækkeligt – var det ikke muligt, at Du kunde faa en lille i den lille Stue. Til saadanne slemme kolde Dage? – Jeg skrev at jeg havde travlt, Lorens skal nemlig have ungt Herreselskab i Aften og saa til al Uheld kom vi pludselig ved Tolv Tiden til at staa uden Vand, Hovedledningen til hele Gaden var sprunget og alle kom til at staa uden Vand. – Vi er endda ikke værst stillet, thi vi kan dog ty ned i Apotheket og faa lidt destilleret Vand til Mad og saa maa vi tø Sne for Resten, men det er et skrækkeligt Sinken. – Der er dog intet Gode uden det kan komme Hager ved. – Et Par af Lorentses Venner er udenbys, de skal derfor sover her i Nat og blive her et Par Dage. Lev nu vel i det nye Aar kære Jenny og vær sluttelig kærligt hilset fra os alle. Jeg skriver snart mere. Hils Alle. Din heng: Bjørg”.

15. januar 1909. (BM) Forsikringsbevis fra ”The Union Marien Isurance Compagny Limited” for båden ”Steamers” for firmaet Messrs. L. W. Marcker & Company.

Frederiksborg Apotek, Hillerød 4 Aug:10 (årstal mangler). Brev til Jenney fra Laurits L.

”Kære Jenny! – Da jeg i de to sidste Aar ikke har erfaret der er foretaget noget Skridt til Fællesboets Afslutning og vi stadig mangler et godkendt fuldstændigt Regnskab i samme Bo vil jeg foreslaa, der i næste Uge bliver afholdt et Møde i Neksø af Arvingerne desangaaende og beder Dig herved snarest skriftlig at sende mig Din Mening herom. – Med venligst Hilsen herfra – Din hengivne Laurits L”.

The University of Sydney, April 10^th 1909. Brev til Ludolph Marcker fra Professor David – en af Deltagerne I Shackelton Ekspeditionen til Sydpolen og Grønlandsekspeditioner.

”Dear Mr. Marcker, I was much touched at receiving Your most Kind Words of Congratulation conveyed to me in Your letter on behalf of your Country and on behalf of the Danish Residents in N.S.W. I thank you and thank them all from the bottom of my heart for this most Kind Welcome and Warm Congratulations. Particularly at a Time like the Present, when there is so much rumour of impending wars among the nations, is it gratifying to feel that in the World of Science, no matter what rivalry or even bickering may arise between individual scientists, there is on the whole universal peace, goodwill and brotherhood. I should like to take this opportunity of conveying to you as the honored representatives of your Country my deep sympathy with Your Countrymen at the loss of the tree heroic Explorers who gave their lives for Science on the recent Danish Expedition to North – East Greenland. This sympathy is, I know, Strong in the heart of Lieutenant Shackelton and all the Members of our expedition. I trust you will be able to be present at Ltn. Shackleton’s Lecture at the Lyceum Theatre Pitt on April 22^nd. Cards of Invitation will be sent you, and seats reserved, and I trust there will be no unfortunate exclusion of any ticket-holders this Time, Yours very Sincerely J.W. Edgeworth David”.

Victoria, April 20th 1909. Brev til Ludolph fra D. Kingston.

”My dear Friend, Marcker!  My very best wishes to you, – How are you in health and business? – And your dear wife & family? Don’t think that because we are bad correspondants that we are as bad thinkers, we realy are not all bad; if you could be a little mouse in the wall you would be surprised to hear how often you come into our conversation. The joining of teams together as arranged on the ‘Omrah’ has not turned out an indifferent arrangement, we pull exceedingly well in double harness, and our lives are simply a continuation of its mode on the ‘Omrah’ we are continuously together, whether up at the mine, visiting mines in the vicinity, longer journeys, or at home. Neither of us has the least regret that our chum-ship culminated in the romantic way (to us) that it did.

We must not grumble with the glourious climate of Australia, in this part of Victoria, among the Australian Alps we at times hardly know that we are not in some parts of England. It is surprising how many English trees are in evidence in this part of the world. Nearly, if not the whole, of the English fruit trees are in evidence, and they bring their fruit to perfection, thus we have had an abundance of apples, pears, cherries, guinces, raspberries, blackberries, walnuts, chestnuts, cobb-nuts ec during the summer. Of course we had a few days at a time when the sun appeared rather anxious to impress his memory unduly upon us, just as well, let us Know that after all we were not in England. – To-day, after yesterdays or Sundays rain, has been quite cold, 50 to 54 degrees. And some of the hills around showed their fist touch of snow for this season.

I am going quietly on at the mine, should go much quicker if the Company financed more liberally, but we progress, and are moving, having tunneled over 400 feet, towards the chutes that run beneath the old workings.  We had the new Minister of Mines, Mr. McBride, in the neighbourhood a week or two back. A banquet was given to him & the Minister of Education which I attended. The Minister of Mines partner came to Wandiligong last week, he promised to give me an article in his paper if I get a copy I shall send you one. I am telling you all this because I want you to let me Know how your mine is running and what prospects there are.

Mrs Kingstons health has improved considerably since January, but our little promised outing to Sydney has to be looked forward for; plenty of work but no holiday time.  Both Mrs Kingston and myself are hoping that Mrs Marcker has made a complete recovery from her serious illness, the wife will never forget Mrs Marcker’s Kindness to her when she was in Sydney, and your dear little children! I Know from the many descriptions that have been given me of them. Let me have a line and say how you all are. – We have been in lodgings up to now, the dredging business in the neighbourhood having absorbed house property more effectually than they do the gold, hence it is only during the past week that I have secured one, there will be no reason for you to pass down the line without making a break at Wangarratta and running up the loop-line to Bright, we shall be delighted to meet you and have your delightful company for as long as you can spare. – I am, My dear Marcker Yours Very Sincerily D.Kingston. – My love to Mrs Marcker, please – I do hope she is really well now – I very much want to know, soon! A.M.K.”.

“Marmora”, Indian Ocean, 3. Maj 1909, Brevkort (af skibet) til Topsy fra Valdemar.

”My dear little auntie, I hope you are well and that you are looking after Mrs Hansen, while I am away. It was so nice of you to come and see me off. Kind regards from your uncle Valdemar”.

“Bornholm”, Glebe Point 10 January 1910, Brev til Jenny fra Emma. (Blyant på papir)

”Kære Jenny. Tak for Julehilsningen I det kære Brev som vi jo alletider imødeseer med glæde, vi havde efter vore forhold en meget glad Juul hvilket jeg slet ikke havde tænkt mig kunde være mulig, men Venner gjorde det meget hyggeligt for os, Frk Clio Jensen kom Mandag før Juul og blev til Onsdag den 29de Decb, frk Gether kom Juleaften, Thor Jensen kom Juledag, om Søndagen kom Hr & Fru V. Hansen samt Topsy som hvar hos Dem i Ferien. Mandag som her bliver holdt som anden Juledag, kom Fru Jensen (Clios Moder) fra Queensland og vi blev 17 og alle bragte presenter til Børnene, ja saa mange at det forbausede Lut han kunde ikke forstaa meningen af det, men da jeg sagde at det hvar taknemlighed for hvad vi hvar for Dem som de beviste paa Børnene, da kunde han forstaa det. Frk Jensen & hendes Moder er gaaet til Europa og jeg Bad Dem om hvis Tiden tillod det at se Dig paa Bornholm og ligeledes Bjørg, Frk Jensen er et meget godt samt begavet Menneske, hun er Dr. Phil og er assisterende Prinsipal paa Latin Skolen i Ipswich, Queensland, hun seer paa vor Hus som sit Hjem, saa Du kan selv forstaa hvad hun er for os, hun vil nok være meget interesant for Dig at tale med, da hun taler godt dansk kan ogsaa skrive og læse dansk. 

Jeg hvar saa hvis paa at jeg havde skrevet og fortalt Dig alt om de sager Hr Hansen bragte hjem til Dig. Det er ganske rigtig Axene er Riis fra Fiji Øerne nogle jeg fik af Tante Fog, Nøden saavidt jeg husker er (Acriasia), Bønnerne er Vilde Blommesten, Plantefrøet er Vild Bomuld, den lille Kapsel med Laag er en Trapdør Ederkops Rede, de findes i Jorden, Tasken er lavet af Hør, Kvasten ligeledes den blev lavet og baaret af den øverste Maurihøvding i New Zealand til ære for Prindsen og Prindsessen af Wales da De hvar der for nogle Aar siden saa den er historisk, den blev mig givet af Miss Gethers Veninde Miss Barron, det hvar hendes Fader der først inførte Hør til New Zealand. Jeg vilde gjærne have sendt lidt Stads hjem til Dig med Clio men jeg synes hun havde nok med at passe hvad hun havde.

Fru Valdemar Hansen rejser vist snart hjem saa kan jeg maaske sende lidt med hende; vi hvar meget kjed over at I ikke saa ham da han hvar hjemme, han har været en hel del for Lut siden han kom hjem. Karna er lige kommet hjem fra Hansens, hvor hun har været en uge, de har ingen Børn. Jeg vilde have været glad hvis Du havde sendt mig lidt Haand Arbejde. Clio vil fortælle Dig hvad tid jeg har til den slags ting, det er næsten tre Maaneder siden jeg havde Pige saa men Tid til den slags ting maa jeg bruge til at stoppe Strømper, Jeg syer alting til Børnene og pynter deres Hatte, reparrere deres Støvler samt Vadsker og Stryger og gjør alt i Huset. Men nu kan jeg ikke mere, min gamle Skade begyndte igjen sidste Onsdag og nu maa jeg ligge det meste af Dagen og det maa gaa som det kan, Karna er en stor hjælp det er forbausende hvad hun kan udrette for sin Alder, hun har ferie til den 27de Januar, Topsy er ogsaa meget hjælpsom, Dagmar kan ogsaa hjælpe lidt til, hun er i Wollstonecraft for sin Ferie og har det godt. Sidste gang jeg skrev til Dig tænkte jeg ikke at jeg skulde have et tilbagefald og holde Seng for tre Maaneder.

Det gaaar godt frem med Minen, Clio vil kunde give Dig mere om den da hele hendes Familie er intreserte i den, Lut gaar up til Minen i næste Uge, han siger der er saa smukt. Vi havde Brev fra Bjørg og Post Kort fra Krøzer samt Post Kort fra Dig kære Jenny til Børnene, det hjælper alt sammen at der er nogen som tænker paa os herude, vi talte Lut og mig igaar om Dig vi sagde nemlig at Du burde have kommet herud for en sex Maaneder. Klimaet er jo til tider noget af det bedste Man kan tænke sig og Blomsterpragten er jo Storartet, vi sagde Du vilde ikke tro naar vi skrev til dig, at der staaer i vor Nabos Have (og jeg nyder lige nu Udsigten af) to Nerium (Oleander) der er højere end vort Huus i full Blomster (røde), højere oppe i Gaden er der flere (hvide) som helt skjuler Huset fra Gaden, vor egen Have Clio kan beskrive for Dig.

Du spørger mig om Miss Gether, jeg havde ikke faaet Dit Brev før hun forlod Sydney saa derfor kunde ikke spørge hende, men jeg ved gamle Fru Zartman i Rønne eller Nexø hvar hendes Tante og Maleren G hendes Fætter, hendes Fader hvar Byfoged i Køge saa det kan maaske passe med hvad Du Skrev. Den papir Serviette som Du sendte mig synes jeg got om og er jo passende for os herude den blev brugt til at vifte med, da jeg sagde Farvel til Clio og hendes Moder. Høsten herude er stor men ingen regner den store Skade at Skovbrandene have gjort til den voxende Sæd.  (Underskriften mangler) P.S. Jeg husker at have sendt et Blad med et Billede af vort Huus eller rettere sagt den lille Bugt hvor vort Huus er mellem de andre og jeg troer, Du har det samme paa et Post Kort, Clio vil kunne forklare Dig ellers maa jeg sende et til Dig igen. Undskyld al dette Vrøvl jeg har skrevet, havde jeg ikke været nødsaget til at ligge her havde Du maaske slet ikke faaet noget.

Sydney, 1 April 1910, Brev til The Hon. C. G. Wade, Premier of New South Wales fra Ludolph.

“Sir, Your Letter of 3th March says so little about the four specific complaints which I laid before you at your own request, and so much about other topics which lie outside our original controversy – (some of these being of later date than the letter from yourself to which I was replying) – that were the writer not Premier of New South Wales and the correspondence not an official one, I should suspect resort to the familiar literary device of obscuring the points at issue by the introduction of new questions, – as the cuttlefish darkens the water in order to escape its pursuer.

Rejecting this explanation, I can only conclude that my English was at fault, so that I did not make my complaints clear. Therefore I will recapitulate:

(1) To my complaint that you used the public press as a medium for attacking me, you reply that you were justified by reason of “statements authorized” by myself which constituted adverse comments on the policy of the State and which were moreover in your opinion incorrect and likely to injuriously affect the prestige of New South Wales. Permit me to say that I do not know what “statements” of mine you refer. If, as I imagine, you mean a cabled summary of a report which I have made to my Government, then it would appear to me that it is all the more unprecedented and all the less dignified in an occupant of your high office to attack me in the daily press in respect of that, instead of communicating either me officially. As the Report to my Government was sent in the discharge of my official duties, it could properly be made the subject of official remark; but it does not seem to me to be proper for the Premier of New South Wales to make this official Report the subject for a personal attack upon me in the press. This, however, is a matter of taste and tact.

(2) What is of more importance is that, in replying to my second complaint, viz. that you “made the statements of an anonymous informant the basis of your second attack” you made a direct mis-statement, when you say that I in no way “deny the accuracy of his statements”. – On the contrary, in the letter to the newspapers which I was compelled to write, and to which I referred in my letter of 24^th March. I distinctly stated that the information given you was erroneous. Eithe my friend misunderstood me, or you misunderstand him. Europe and Australia have possibly different ideas. For myself, I do not understand how men in a public position can make use of a private conversation to the prejudice of a third person, without giving that person an opportunity of either affirming or repudiating its accuracy. Perhaps you have a different code of honor! And this brings me to my third complaint, which you entirely pass over, viz: –     

(3) That after I had stated publicly that your informant was in error you “did not make the admission which I had the right to expect, viz. that you were misled”. You do not, even now, make this admission. Yet this is a matter in which, as between gentlemen, my word must be accepted. I call upon you then, to make the “amends” you promised!

(4) To the fourth complaint, viz. that you charged me publicly with “making sweeping assertions about your Immigration Bureau without having put it to a test”, your letter contains no reference whatever, except that you admit by implication, that I had made tests of the working of the Bureau. Yet this is the charge which I consider most injurious. When you do not reply you admit the grievance. Is it then manly, honorable or right to withhold from me the apology to which I am entitled, and to delay the withdrawal of this charge as publicly as it was made? – I now proceed to deal with the new matters which your letter has introduced. –

First. You have taken exception to a speech which I made in Melbourne to my compatriots on March 21^st, as being hostile to yourself and a public attack upon your policy, and made whilst my previous letter was under reply. I have to say in answer, that I spoke at a Private Club to my compatriots, at their express invitation, and did not seek the publicity of the press. None the less, the telegraphic summary of my remarks as published in your S. N. Herald, although it concerned the Consul for Sweden, was astonishingly correct. Only the heading was false and dishonest. For I made no “attack” strong or otherwise, on Mr. Wade! The only reference to your self was in these words: –

“For nineteen days the Premier of New South Wales has had my answer, in which I asked him to apologize. He has not yet done so. I think he will have to do it”. I said this in the belief that the Hon. C. G. Wade was a man who, – to quote his own words – “recognizes the obligation of cortesy between gentlemen in a public controversy”. It was because I believed you would apologize for your mistakes, even although three weeks had passed since you received my letter that I did not comment on your actions, but contented myself with expressing the opinion that you would act fairly! With sorrow, I now confess that I was quite mistaken! You have practically admitted you are wrong, but you have not apologized! Nor did I in the speech, say anything about your policy. I was discussing, in general terms, immigration, without any special reference to New South Wales; and I dwelt particularly on the Canadian and American systems of receiving, housing, classifying and generally looking after all new arrieved immigrants. I then used the words you quote i.e. “There are a lot of stranded immigrants in Sydney and Melbourne – those octopus cities which are sucking the blood and soul. The statesman who believes that an immigration policy only concists of how to get people here is no statesman”.This is only a summary of what I said as follows: –

“A system which is aware that there is not land enough open for already arrived would-be settlers, a system which is aware that the towns are overcrowded, but still instead of providing for already arrived immigrants, goes on with advertisements to induce still more to come, makes itself liable to a fearful responsiblity.

A system of this kind is with open eyes, struggling to create for its capitals the same cancer which every statesman of the old world does his best to destroy – the slums. A statesman who believes that the immigration question is limited only to this “How to get people?” is no statesman, but an amateur and a danger. As for Melbourne and Sydney, there are already a number of stranded immigrants doomed to sink in the merciless proletariat, which in its octopus arms is able to suck, not only their blood but their souls”. 

How I should like to ask the Hon. the Premier of New South Wales if in these lines there is one statement, one word, which is not absolutely the truth? At any rate, I stand by all that I have said, and if there is anything in this “adverse to youself and Government policy”, – the fault is not mine. – I do maintain, that a statesman who believes that an immigration policy has achived its purpose, when it has landed immigrants upon these shores, is an amateur and a danger! – I fear however, that we can never argue upon common ground, because you are prepared to bring immigrants without providing the land, while, I in common with many others, hold that immigrants ought not to come here until land can be optained more easily. – Let me cite a few whom you will accept as authorities upon this subject. The Earl of Jersey, not the poorest of the lot. The most brilliant politician of New South Wales once said: – “Australia is the Paradise of Mediocrity and the grave of Genius”. He might perhaps have added “and of Swedish Immigrants”.

Now Sir, I would like to touch upon another side of this question. It is a humanitarian question as well as a political one. Has it, Sir, never occurred to you, that a terrible responsibility rests who either induce or allow other persons to induce foreigners to leave their homes when you have nothing to offer them upon arriaval? – Frankly, Sir, I believe that your letter to me will have more effect than any words of mine in stopping immigration from Sweden to this state; because in it you imply (1) that you want only agricultural laborers and domestic servants, and (2) that your Government accepts no responsitility for any but assisted immigrants. – Forgive me, if, in the interests of my people, I press this matter further, – Are you not morally bound to put a stop to the extravagant advertisements now appearing in the European Press for the purpose of inducing immigration to this state? If you reply that those are Government advertisements, yet I ask you to be as prompt in repudiating their authority as, when you have no reason, you have been prompt in attacking me in the papers.

I ask you further, do you really think that a Government which invites immigration ought not to take more pains to assist immigrants after their arrival? I inquire when sleeping accommodation was erected for the homeless immigrants, who are now sleeping in the public parks? When did the Hon. the Premier of New South Wales arrange for an eating House for those starved, unemployed immigrants, who have to beg their bread from their Consuls, from the Salvation Army, from compatriots or from charitable institutions. When did the Hon. the Premier of New South Wales appoint officials whose duty it was to take care of the new arrivals, to give them a helping hand or when did he establish an Institution, such as exists in the United States and every other country which claims to invite immigrants on the ground that it is civilized?

Should you, Sir, in answer for the second time, quote as an authority, in repudiation of these opinions, a Swedish born political candidate of Melbourne, I have the honor to reply that this gentleman in no way expresses the opinions of Scandinavians in Australia. I know that several Scandinavians have written to the Sydney papers – even to your Sydney Morning Herald – in my support, but their letters have not been published. I know too, that Scandinavians in Sydney are not of the same opinion as your Melbourne authority. This is proved by the fact that they have addressed an open message to the Scandinavian people, signed by over two hundred of them, which is already on its way towards the North. I had the pleasure to-day of receiving a copy of this document, and I will quote from it a passage which concerns us both:

“By love of his country and to his compatriots, he (Count Maner) found himself forced to forward the theme an official warning. For this noble act of giving his compatriots the truthful relation of the real conditions, he has been ignobly attacked, not only by the Australian, but even by the Premier of New South Wales. We really owe him our sincere thanks for the never ceasing care he has always taken of the Scandinavians in Australia”. I would observe in conclusion, that you are of opinion that my action, viz. my speech, in the Swedish Club in Melbourne, is “opposed to the best traditions of the Consular Service”, and “may or may not commend itself to the King of Sweden”.

Your Shakespere has a phrase which has become a proverb: – “Praise from Sir Hubert!” do not know if he has another which refers to censure, but I speaking before The Royal Colonial Institute (Vo.XXXVII) said, “I hope it will be understood in Australia that people will not go out merely on the chance of getting land”, and again in the same speech, “what I think is wanted in Australia, is an arrangement by which, when people go out, they can speedily find places on the land”. – General Booth, on the same discussion, asked “Why don’t the Australians open their immense areas of unused land over which a present only a few sheep are wandering?” And only to-day I read in your S.M.Herald that Mr. Pilcher, K.C., repeating what the late Chief Justice had previously said in other words, told a jury that “the clashing of land legislation is idiotic”. And the Hon. B. R. Wise, who was for some time acting as Premier Kere, has often pointed out during the last eighteen months that your policy means “dear (expensive) land and low wages”, while this country wants cheap land and high wages. And the same gentleman, whose experience and authority you must acknowledge, also said lately in a speech “Opening the land and Immigration and Defense (agtelse, respect) are only three aspects of the same question”. It is in this sense that I have reported to my Government, and I ask again –

“Is there any word that is not absolutely true?”, for I cannot imagine that you will seriously maintain that your Closer Settlement policy, under which “provision has been made” for 1043 farmers at a cost, if I am rightly informed, of from Pound 1,700 to 22,000 per farm, offers any real prospect to a Swedish immigrant that he will become a landowner in New South Wales. Will you tell me why he should leave Sweden without this hope? His wages on a farm here will not, when all is reckoned up, be higher than in Sweden; and his comforts will be few and his employment irregular.

Why, then, do you attack me because I warned Swedes against coming here? Either prove that they will better their condition by coming here, or apologize to me for your attacks! Under present conditions there is every prospect that Swedish immigrants will be sucked into the vortex of a “mercy less Proletaryate”. – Opening once more your Sydney Morning Herald of to-day, I find a heart-breaking paragraph about a young English immigrant, who had found herself friendless, helplessly stranded in Sydney for three Months, and who had in her distress, abandoned her baby in a church. She was reports your paper, “committed for trial, and when asked if she could get bail (kaution), replied that it was impossible because she knew nobody”. –

Opening the “Evening News” of yesterday, I find under the Heading – “hanging to a Tree. Man’s Body in University Park”, – the sad story of a laborer’s suicide. The paragraph ends thus: “His wife saw him alive on Tuesday Morning. He was then very despondent over being unable to find constant employment”. – Opening the “Daily Telegraph” to-day, I find the following: – “Farmer Hangs Himself, Because He Cannot Get Land”. This man had capital, but had probably failed to draw a winning ball in your land lotteries. (In Sweden, lotteries are forbidden by the law. In your State I understand, those who want land, draw lots for each portion. Should I invite Swedes to come here to take part in this gamble?) – Perhaps you will retort (svare igen) that cases are beside the question as being exceptions and that they do not refer to Swedish Immigrants. –

Allow me then to place at your disposal, as an appendix to this letter an extract from the six last notifications concerning deceased Swedes, which the Police of this State have been kind enough to forward to me, from which you will find that one of these six hanged himself because he was unemployed. One shot himself. The richest of the six left an asset valued at Pound 1. 6. =; and you will find that another, who left a capital of two one penny stamps was feel sure that, when I am rebuked for a breach of Consular etiquette by an Australian Minister, who in an official document, speaks of His Majesty, King Gustavus V of Sweden, as the King of Sweden”, as also speaks of my humble self as “whose” (that is to say “His Majesty’s”) “Representative”, – although it is a schoolboy’s knowledge that one Sovereign is only represented by you as a jest or as an insult, but is merely the manifestation of a tact which, from want of exercise, has remained rudimentary. I have the honor to be, etc. –

P.S. At the end of your letter you express the desire to have our correspondence published. It is true that I am the aggrieved part, and have not asked for more than a simple “amends honorable”, but now when you offer to publish our correspondence, I can only express to you my sincere thanks. Without doubt it will be of interest to others besides Australians to observe the comportment of an Australian Premier in a matter in which his personal honor is concerned, and which affects a question of the welfare or the destruction of thousands of innocent people. But, as this question has evidently aroused party feeling in the press, I must ask that, if you furnish the correspondence to the press, it shall be only on the condition that it is published in extensor.

Extracts from reports of inquests forwarded from Inspector General of Police of New South Wales to the Royal Consulate for Sweden, Sydney:

– 1) Charles Jacob Anderson. 57 years. Died by hanging himself at Cobar, N.S.W. 18^th June, 1909, Property found etc. Trunk, portmantreau, wearing apparel books, tools, keys, purse and two 1d stamps. Extract of the verdict: – Deceased was an engineer and had been employed at Great Cobar Mine for about 12 months. About seven weeks ago, he was discharged and with the exception of a couple of days work he had been out of employment. He was worried about not being able to get employment again at Great Cobar Mine, and for some days prior to his death was despondent.

– 2)  Joseph Anderson, fisherman 65 years, Died by shooting himself at Gumdurimbaon on the 1th August, 1909. Property found – Savings book containing Pound 1. 6/-, metal watch etc.

– 3) Larse Robert Bronstrom, wharf laborer, 48 years, Died at Flemington, December 16^th 1909. Property: – Nil.

– 4) Henry Dunn, engineer, 27 years, Died from injuries of an explosion December 4^th, 1909. Property: – Nil. – 5) Peter Svensen, fireman, 27 years, Died from injuries of an explosion December 4^th 1909. Property: – Nil. This Swede had some proberty which was later found out, and he was no immigrant, but a seaman, as well as the one in No. 4 mentioned.

– 6) Frederik Ekroth, seaman, 40 years, Drowned in Sydney Harbour, March 15^th 1910. Property found: – Watch Chain, knife, and fourteen shillings and nine pence”.

19. juli 1910. Postkort til Mrs E Marcker fra Axel Bech.

”Jeg modtager med Fornøielse Inbydelsen til Middag paa Lordag den 2nd Kl 6. Med Venlig Hilsen Deres hengivne Axel Bech”.

”Spring Grove”, Yarraman. Sunday 1st Janary 1911, Brev til Dadda fra Karna.

Private For Mr L.W. Marcker Only, ”My Dear Dadda. I am having a lovely time uphere. Spring Grove is a very big station 18.000 acres but a lot of it is scrub. This is the place for you Dadda for shooting rabbits and wallabys the shrub is full of them. I went shooting with Mr. Keith Ford yesterday afternoon, he shot four but only killed one and he skinned that one and gave it to mee. I will tell you all about up here when I come home. – Yesterday I had three feeds of mulberries and I got a pain afterwards so I said I would not eat another one till Monday. – I like watching Mr Keith breaking in horses. I remain Your Loving Daughter xxxxxxxxxxxx Karna xxx. P.S. Are not you lonely without your Pal cooking for you. K.M.

”Bornholm”, Glebe Point 5th January 1911.  Brev til Karna fra Mama.

”My dear little Karna, I am so happy to know you are enjoying Yourself by that Your trip will be a great advantage to you in this way it will impress upon Your mind and in after Years You will often Call to Your mind the happy Days you had at Springgrove but to make it real effective, Your thoughts and actions must be honorable and allways think how humiliating it would be to Your old Dad if his Pal did anything which was not correct – remember we fully trust you to do all there is right and I hope this little (?) from the old Nest will be one of the brightest part of Your Lifes long journey.

Topsy tells me in her letters (and they are many) how she spends her time with Vera & Ray and I am glad so far she has had no sign of been Homesick. Miss Harper called last Tuesday and she was very pleased to hear all about you and Topsy, Miss Ria called on Saturday morning to let us know Miss Allen would be married at 12 noon and could I give her flower to decorate the Church, Edith & Toot went to see the Wedding there was three Motor Cars for Bride & Goom Mr. & Mrs. Allen & Kitty & Auntie Boyse & an Uncle all the rest walked, Edith sent a (?)  for me which Mrs. Allen thanked me for & said she was Coming over tonight. Toot is very exited Dorothy is Coming from Woolengong this morning & Edith & herself are going to meet her, ofcause it is very lonely here by herself she has been Uncle Jacks guest for many Days but now there is only Auntie Do.

Mrs. Halbergs Mother is in the P. A. Hospital her head is bad again. Daisy is better & is going to the Mountains next week. I am a little better and get massaged every night a Specialist (Danish) who made a duty Call on me New Year day saw how I suffered so she said she would come out next night & show Father how to do it as she was only here for a few days, well she is simply a Marvel and it was kind of her to do it & I hope to benefit by it. Clio will be here next week possibly on Tuesday by the Mail as the Sceins Conference begins on Monday next. – Your Cousin Lorentz sent on a very nice letter written in English & a Post Card for you Topsy & Toot. I had them all ready to Post to You but Dada had a clearing from the Mantle pride so now I can’t find them, there was also a Card from Clio to You. Give my kind regards to Mabel & Mr. Lord. Love to you from Your own Mama. P.S. Write a nice letter to Miss Harper & one to Your Cousin Lintrup, Hillerød, Denmark”.

Hillerød, 21. januar 1911.  Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kære Jenny! Modtag vor hjerteligste Lykønskning til i Morgen; gid det nye Aar maa blive lykkeligt for Dig. Det er skrækkeligt, at Du skal nøjes med dette jaskede Fødselsdagsbrev, men Laurits og Lorents er i København og saa har her været Forstyrrelser den hele Dag lige til nu da der kun er ½ Time til Posttid. Jeg vilde have sendt Dig Din Julekasse med et Par Daaser i men det faar være – her har været Visitter hele Eftermiddagen. – I Gaar døde min Stuepiges Far saa jeg gaar endnu kun med godt en Pige og i Morgen skal Sophie Augusta have Ungdoms Selskab, men det gaar jo nok alt sammen. – I Gaar havde jeg Brev fra Schack, det er jo en dejlig Dag de har haft, man kan rigtig glæde sig over det. – Hils nu alle kære Jenny og modtag selv den kærligste Hilsen fra os alle her. Din heng: Søster Bjørg”.

“Spring Grove” Yarraman, Drivein? Jan. 22. 1911. Brev til Emma fra Karna.

”My Dear Mother, I thank you very much for the letter you sent me, it will be the last I will be able to send from “Spring Grove” and this will be the last you shall get from “Spring Grove”. I was out every day last week on Monday I went to Spring Ridge, Tuesday I went to meet the Mail Man, Wednesday I went to Coly Blue to Mrs. Gennings place. Thursday I went to meet the Mailman again. Friday I went to Spring Ridge to get butter. This Letter will not be very long because I will be able to tell you all about what I am doing up here when I come back. Tell Ellie that I said thank you very much for her postcard she sent me and I will tell her all the news when I come back. I will be back soon now. We went to Coly Blue Island this afternoon and tell Father he aught to have been there to shoot the Paddy Melons, Wallabys, Rabbits and Hares in hundreds and thousands, we could have easily caught lots of rabbits with our hands. I am going to Mrs. Jennings place on Tuesday to say goodbye to her. I think it will be best to write to Miss Valentine and Lorentz when I go home. I will tell you all the news of the week at the end of the week possibly Friday morning. I will say good-bye now I will see you soon. Give my love to Dadda Please Mumma. I remain Your Loving Daughter, Kisses for you and D. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

Private Tootie Only,

My Dear little Toot, I thank you very much for your nice little letter you sent me. You got a lot of things for Christmas didn’t you? I will soon be able to see you now. I will say good-bye now. I remain Your Loving Sister. – Kisses for Tootie only xxxxxxxxxxxxxxxxx”

Hillerød, 4. august 1911. Brev til tante Jenny fra Lorents Lintrup.

”Kære Tante Jenny! Mange Tak for dit Kort forleden Dag og for den Lykønskning det indeholdt. Ja, nu føler jeg mig allerede som en gammel Student, det er da ogsaa en hel Maaned siden jeg fik min Eksamen. Hvordan har I det paa Bornholm? Vældig varmt, kan jeg tænke, men herovre har vi det just heller ikke køligt, nej langtfra! De andre puster og stønner af Varme, men jeg synes det er herligt, jeg kan godt lide saadan rigtig at blive bagt igennem af Solen, og nu er jeg for resten kommet saa vidt, at selv den stærkeste Varme ikke generer mig synderligt. Du kan tænke dig, jeg har i den sidste Uge hver eneste Dag været Brændehugger, jeg, sammen med to andre paatog os at hugge fire Favne Brænde og nu er det lykkeligt overstaaet, vi har stablet det sidste Brænde i Dag til Morgen.

Fader og Moder er jo som Du nok ved i Norge, de har hidtil opholdt sig et Sted, paa Gausda Højfjeldes-Sanatorium, men den 6te rejser de ud paa en lille Rundrejse. De tager med Vogn til Bergen og derfra med Toget hjem, og denne Tur vil tage det meste af 14 Dage, saaledes at de kommer her til Hillerød ca: den 20. August. Nu vil jeg blot haabe, at de maa faa saa godt Vejr paa denne Tur som de har haft i den sidste Tid, de har nemlig haft den samme Varme og det samme gode Vejr som her i Danmark.

Hvordan gaar det, tænker Onkel Andreas ikke paa at tage herover igen? Og Du, Du skulde virkelig ogsaa tage dig lidt Ferie og rejse herover et lille Trip, Plads har vi jo nok af, lidt af spise kan Du jo ogsaa faa og Du er hjærtelig velkommen. Tænk nu over det, Du kunde jo tage over sammen med Onkel, var det ikke en Ide? – Vil du hilse Onkel Krøyzer og Tante Dagmar og de andre, som jeg kender paa Bornholm. Vi havde et Par Dage Besøg af Boghandler Knud Jørgensen fra Rønne, og han inviterede mig i øvrigt til at besøge ham i Ferien, men det tror jeg nu ikke der bliver noget af, jeg skal jo være værdig Familiefader og have Opsyn med hele Geschäften indtil Fader kommer hjem, og efter den Tid bliver det vist for sent, da skal jeg jo ogsaa tænke paa min Udrustning til min Københavnerrejse, jeg skal jo allerede derind de sidste Dage i August. – Nu til Slut mange kærlige Hilsener til Dig og alle de andre fra din hengivne Nevø. Lorents Lintrup”.

Eagle Marbour, 13. september 1911. Postkort fra Willian A. Marcker.

“Dette Billede viser det sidste Skib jeg var Fyrbøder om Bord, det gaar under engelsk Falg. Min adresse er: William A. Marcker, Box 47, Creocot Co. Waschington, USA.”.

“Bornholm”, 14. december 1911. Brev til Tante Gether fra Karna.

”My Dear Tante Gether, I thank you very much for the nice little book you sent me. We broke up school to day at twelve o’clock. I am getting a prize for sewing but I do not know what other prize I am getting, we will have about six Weeks holidays. – I am sending you each a little book with this letter I hope you will like them. – Sat. 16^th I got three prizes at school on Friday. I got Pictures from the Balkans by John Foster Fracer for coming second top of the school and I also got Poems from Lennyson for General Knowledge and for sewing I got two Prices of science (Edison and Marconi). We had a party at school in the Evening we had great fun Tootie and I went. All the little children had a hunt for little celuoid men who would not lie down and each child got a little man. – It is such a lovely day to day but yesterday was something awful the dust and the wind. – I wish you both a Merry Christmas and a Happy New Year. I remain Your Loving Friend Karna, Kisses for both xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx”.

Frederiksborg Apotek, 20. februar 1912. Brev til Ludolph fra svoger Laurits Lintrup.

”Kære Ludolph! Tak for Dit Brev af 16/1 12, som jeg nu efter bedste Evne vil forsøge at give Dig Svar paa. Du omgaas altsaa med den Tanke mulig at vende hjem til Danmark og her forsøge at skabe Dig en Stilling.-

Jeg maa da meddele, at for Tiden er Forholdene herhjemme, hvad angaar Handel, Skibsfart og for mange Industrigrenes Vedkommende ikke daarlige; og særlig Skibsbyggeriet, Handelen paa Øst-Asien og paa Nord-Amerika har i de sidste Aar taget stort Opsving og udvides stadig. Du kan derfor godt være heldig og faa Dig en god Stilling, som kan ernære Dig og Familie; – men som Du selv skriver, sikker herpaa kan Du ikke være; thi Konkurrancen er ogsaa stor her. – Hvad angaar, at Du har været Handelsmand i eng: Besiddelser, kan dette være et godt Plus for Dig; men hvorvidt Du kan vente at faa særlig Gavn af, at Du har været Konsul, er efter mit Skøn mere usikkert; og hvad angaar den Kapital, som Du kan medbringe til Danmark, er den jo ikke saa stor, at Du kan vente nogen særlig Støtte af den udover den første Tid.

For øvrigt kan jeg meddele Dig, at jeg har forsøgt mulig at faa en Udtalelse fra en meget formaaende Mand paa Handelens Omraade, om den kommer, skal Du snarest høre fra mig; men ellers omtaler jeg ikke din mulige Plan for nogen og har heller ikke i ovennævnte Henvendelse navngivet Dig. – Kære Ludolph, vi (Bjørg og jeg) kan forstaa, det er forbundet med store og vanskelige Overvejelser at træffe den endelige Beslutning, om I skal blive eller rejse; men hvad nu end Resultatet maa blive, vil Bjørg og jeg inderlig haabe, at det maa vise sig at være det rigtigste og bedste for Dig og dine Kære.

Det er dog kedeligt med din Hustru, som Du skriver stadig har det mindre godt, vi vil haabe paa god Bedring og bede Dig hilse hende fra os. Topsy haaber vi for længst er rask igen; Difteritis er ellers en grim Sygdom, som vi heldigvis herhjemme ikke hører saa meget til som for Aar tilbage. – Her paa Apoteket lever vi alle vel og tror jeg det samme er Tilfældet med den øvrige Familie. I Aar har vi Vinter med Frost og Sne; her har været megen Kanekørsel og Vintersport. Lorents, Sophie Augusta, Johan og Knud er snart helt dygtige i at staa paa Ski ned ad Jægerbakken. Hjærtelig Hilsen fra os Alle din hengivne Laurits”.

Sydney, 3. april 1912. Brev til Konsul Marcker fra Roald Amundsen – brevpapirets logo ’The Australia’ stammer formodentlig fra det hotelværelse, som Roald Amundsen boede på efter sin ankomst til Sydney. Kuverten indeholder 3 fotos taget under sejlturen i Sidneys Havn, som Sidney By havde foranstaltet i anledningen af hans ankomst til byen. Roald Amundsen og Konsulen ses sammen med andre mænd. (omtalte brev og fotos forefindes i familiens Gæstebogen p.t.)

”Hr Konsul.

Hjertlig Tak for Deres venlige innbydelse til middag førstkommenne lørdag. Jei vil gjerne Komme.

Deres ærbødige Roald Ammundsen”.

Afskrift af et avisudklip fra Nordsjællands Venstreblad: ’Et 25 Aarsminde for Hillerødaner. Da Konsul Marcker i Sidney modtog Roald Amundsen, da denne vendte hjem fra Sydpolen’.

”I disse Dage er det 25 Aar siden Roald Amundsen kom til Sidney i Australien, efter at han som Leder af sin Ekspedition havde erobret Sydpolen og havde sejret over Englænderen Scotts Ekspedition, der først naaede Sydpolen efter Nordmændene. Paa Hjemrejsen fra Sydpolen gjorde Amundsen et Ophold i Sidney, hvor Konsul Marcker, Hillerød, dengang var dansk Konsul. – Sidney gjorde jo stor Stads af Amundsen, siger Konsul Marcker i et lille Interview med Nordsjællands Venstreblad: der blev holdt en Reception for ham paa Raadhuset, og Byen foranstaltede en Sejltur for Amundsen i Sidneys smukke Havn, men man kunde godt mærke, at der bag al Feststemningen var nogen Skuffelse over, at det blev Amundsen og ikke Scott, der kom først. Men egentlig Kulde mod Amundsen mærkedes kun fra den norske Konsul, der af en eller anden Grund stod i et mærkeligt Forhold til Amundsen, Jeg maatte som dansk Konsul optræde paa Nordens Vegne. Ved Amundsens Ankomst til Banegaarden i Sidney udeblev den norske Konsul; jeg tog saa Affære og bød den store Nordmand velkommen. Senere gav jeg en Middag for Amundsen, og som et Minde om denne Tid hænger endnu paa min Væg et Billede af Amundsen, taget i min Sidney-Spisestue i disse Dage for 25 Aar siden …”(kursivet her er ikke mit og det omtalte fotografi tilhører d.d. Nexø Museum)

13. maj 1912. (BM) Brev fra L. v. Rantzow til Marcker m.fl. Han er ombord på et skib i Torresstrædet under Coconut Island.

(”De danskes Vej: Ludvig von Rantzow var søn af rigsgreve Christian von Rantzau til Korsøgård mellem Viborg og Hobro, men mistede allerede i 10års alderen sin far. Fire år senere gik han til søs og stævnede med danske skibe ud på de store verdenshave og blev derude næsten et halvt århundrede. Han købte et fartøj i Sydney og sejlede som handelsmand på Ny Hebriderne og Fijiøerne, hvor han især handlede med kopra og peber. Af helbredshensyn bosatte han sig siden i Queensland og blev guldgraver sammen med de to danske venner, Hans Jagd og Kaptajn Engelhardt. – I 1912 vendte han tilbage til Danmark og oprettede sammen med Engelhardt et Værft for redningsbåde. Senere startede han handelshuset Rantzow og Abel i Amaliegade, der handlede med vin, tobak og papir. I 1936 samlede han en række minder fra sit eventyrlige liv i Australien og udgav dem som en bog ”Wala, min Sydhavsø”. Han døde på Sundby hospital i København i 1941 som 83årig”).

15. juni 1912. (BM) Vedr. salg af Marckers ejendom.

København, 30. juli 1912. Brevkort til Ludolph fra Valdemar Hansen.

”Kære Marcker. Hvorledes gaar det med Minen, jeg har interessenter her. Fransk, Schweizisk og engelsk Kapital. Haaber snart at høre. Hils Halberg og alle de andre. Deres heng. Valdemar Hansen”.

Harwood. 24. August 1912.  Brev til Ludolph fra William

”Kære Onkel! Jeg sender hermed disse faa Linier, forat lade Dem vide, at jeg fremdeles befinder mig vel her i Harwood Mølle. Jeg er meget ked af, at maatte meddele Dem at jeg, desværre ikke saa mig i Stand til at sende Dem nogle Penge denne Maaned, hvorfor jeg beder Dem undskylde mig, da jeg har maattet købe adskillige Ting, som jeg ikke tidligere har tænkt over, men jeg skal bestemt sende Dem mindst 3 Pund af Beløbet næste Md. Og beder Dem hermed lade mig vide Deres nye Adresse, da jeg kan tænke mig, at De snart maa være rejsefærdig for det gamle Land, men skulle jeg ikke se Dem og Deres kære Familie mere, hvad jeg dog haaber at opleve om 1 Aars Tid, saa skal jeg dog stedse bevare Dem og Deres Families udviste Elskværdighed i min Erindring. Jeg tænker Mr. Betzonisch vil skaffe mig Arbejde ved Pyrmont Mølle i Sydney i Tiden jeg skal vente og saa gaa herop næste Aar, for dernæst at gaa lige hjem. Jeg sender Dem hermed de venligste Hilsner, med Haab om at høre hvad Tid De vil rejse, og Deres nye Adresse. Hils nu mine  smaa Cousiner og Tante og selv være De hilset fra William”.

Intelligence and Tourist Bureau Queensland, Brisbane 4th September 1912.  Letter to The Consul for Denmark, Royal Danish Consulate, Clarence Street, Sydney.

“Sir,  In view of your contemplated visit to Denmark, intimation of which has been conveyed to me by the Chief Secretary’s Department of this State (through Mr. T. W. Bouchard, Consul for Denmark at Brisbane), I have the honour to advise you that I have forwarded in separate cover to your address, (1) a package of fifty lantern slides depicting views of Queensland scenes and industries, a list of which is attached, (2) a parcel of photographic prints of typical Q’land scenes and (3) a parcel of literature bearing on the resources, primary industries and attractions of the State. – I trust that you will find this advertising matter useful to you during the trip and that material benefit to the State of Q’land will result therefrom.  – I have the honour to be, Sir, Your obedient Servant, J.O.J (?)rdson (?)”

Women’s Liberal League of N.S.W. 339 George Street Monday 1912. Breve til Mrs Marcker fra følgende medlemmer:

“Dear Mrs Marcker, I have only just learned that you are going on a trip to the old land, and Mrs Mc Clilland and I think you will be willing to spare an hour to your old friends to wish you farewell. – Could you give us the pleasure of your Company next Monday afternoon (?) – P.M. – I do hope you will be able to manage this? – With affectionate remembrance of your former connection with our loved founder,                     Yours Ever L. Boyw Luffence.

“Dear Mrs Marcker, We are Greatly looking forward to Seeing You Next Sunday Oct 1^st to Morning Tea – that being the time you fixed by telephone. With kindest regards Sincerely Yours Sanna Boyw Luffence”

Post Office, Watson’s Bay Thursday.

“Dear Mrs Marcker, I was not well enough to come to the Club & see you. I cannot like the thought of saying good bye to you & yet I do come to see you before you go. What day & by what boat are you going & I will try & come & see you if I may. I wonder if you could sometimes write a line, for I shall often think of you & long to hear how you are & would dearly love to heare from you. I do hope you will get quite strong. The Club will hence be the same to me & how I shall miss you at the Exhibition. It was very foolish of me to get Neuritis, I am better but feel (?)! These last few days have been very trying. Lady Mc Millan has very kindly asked me to go to their country place at Allison Park next Month a change into the country is just what I want. I hope to return with some energy to work for our Exhibition. Hoping to hear from you before you go with kindest regards from Your sincerely “Haggis” J. Neilson”.

Nundorah Parkville, N.S.W. Sept 21^st 1912. Brevkort til Mrs Marcker fra Edith Perry.

“Dear Mrs Marcker I am very sorry not to be able to be present on Monday afternoon at the farewell tea to be given you, but I am sure you will know that I am with you in thought, & indeed wish you & yours a very pleasant journey to your own country. – I expect to return to Sydney next week, so would you mind leaving word with Miss Hibberd where I can find you, and on which day & by what ship you sail in. With my very best of good wishes Belive me Yours most sincerely Edith Perry.

“Fokestone” Lavender Bay, Sept 29. 1912. Brev til Mrs Marcker fra Jean Walker.

“My dear Mrs Marcker I’ve been trying to get you on the telephone, & no wonder I couldn’t get an answere from your house since you have left it. So you are going away to Denmark. I hope to be able to come & see you off on Wednesday. I have had a wonderful trip, & went to England & Scotland & Ireland to Germany, Italy, France, Holland & Belgium but not to your dear Denmark, while I heard was so nice. I went to Canada & America & you know Mabel came up & met me in Japan. In Honkong your friends N.L. Mrs Niedhart were very kind indeed to us. I should have liked to have a long talk about it all, but I know you are too buzy now. So it will have to wait! – Whishing you bon voyage & with best remembrances from very smiling               Jean Walker” (øverst på siden står): ”We met such a nice Danish man Capt. Sonne of the “Kamshavn”

1. oktober 1912. (BM) Tilbud om provision ved salg af selskabet (The Ettrema Mines LTD) i Europa.

“St Albans” Milner Crescent Oct 6^th 1912. Brev til Karna fra Auntie Theresa.

”My Dear Karna, Many thanks for you letter – am very pleased you had a good trip I am sure you all enjoyed yourselves and wish we had been there with you to share the Fun it’s not fair to think you are going to have all the good times and we have to stay here and just hear all about it – on paper. You just see and keep us posted with all the news as you go along and Helga say to tell you to be sure and write to her sometimes and to tell Topsy and Toot they must write sometimes. I am glad you liked your Bicycle. Uncle Bill (Mr Halberg) is away so I posted your Dads letter and yours up to him he will be real glad to hear from you, as I need not tell you I was quite exited I did not think I could get one so soon it was quite a pleasant surprise. I suppose you saw us all perched on the fence at South Head when the Boat went out, we all moved and shook our wooden legs but we did not see you do the same. I must now say night=night Karna dear give our fondest love to Topsy and Johnnie Lewis and accept same to your dearself from your ever loving Auntie Theresa. Will tell you more news next time Ja – Ja”.

Udateret Kort hilsen til Mrs. Marcker fra M. Royan.

”Mrs Marcker, Madam, Mrs Dyson is very sorry she was unable to see you before leaving but she hopes you will have a very pleasant trip & hopes you will not be very long away, Yours respectfully M. Royan”.

Brisbane House, Glebe Point, Sydney, N.S.W. November 6^th 1912. Brev til Mrs Marcker fra Eliza Harpur.

”Dear Mrs Marcker We were so pleased to hear from you just as you were about to see the last of Australia. I do hope that the latter part of the voyage has been less rough – poor Tootie must have had a bad Time. Well, by the Time you receive this all the Trials of the journeying will be over, and I hope that you may all be comfortably settled in your new home. – I wonder if we shall ever meet again – If not here I hope to meet in the better Home where there will be no more partings – We seem just as usual here, of course, changes must be going on.

I had better give you what local news I know, for that may be of interest. About four weeks ago our old friend Miss Capon passed away – it was a happy release, for she had suffered long. – Mrs Boyce feels it much, she seems very frail, but bears up well. Mr & Mrs Mansfield (perhaps you met Mrs Mansfield at Mr Boyce’s a few months ago) are to live with her after the New Year. She requires companionship and is fond of Mrs M. I saw Mrs Hoskings she was asking about you, she looks well. – We are to have our Sunday School Picnic this month, we purpose taking the children to a recreation ground at Ryde. The Steam will be very convenient for us to get at Johnstone Street, and we get out at the grounds, which are near the terminus. – The Ioxteth Bazaar took place at usual, they made about Pound 40, (I think) It was closed on the Saturday in consequence of Miss Capon’s death. I suppose you know that Lord Chelmsford has resigned his position as governor of our State and purposes leaving for England next March – Sir A. Strakland is to take his place I believe, unfortunately he is M. C. –

Our Labour Government is behaving as badly as ever – I wish they were out. Of course Lord Denman left Government House. At present Sir W. M’Millan, Mr. A Macarthur & others are visiting various Country Towns in the State to try to have something done about this. – Now, by the time you are reading this – Xmas will have come, or be near – so let me just wish you a very happy time for all Your circle. How different from our Sunny Season it will be, Snow and Ice will be new surroundings for the children. – Please give them all our love. We hope to write to them soon. And please remember that we will always be glad of letters from you and them. – Now with very Kind Love to you and the children also kind regards to Mr Marcker. Believe Me. Yours Very Sincerely. Eliza Harpur”.

Copenhagen, 14 November 1912. Brev til Karna fra Valdemar.

”My dear Karna, You are quite right you have been a naughty girl not to write to me, and I have been very annoyed and much disappointed, so you better try to make it up, by sending me another letter to London, and I will then, but only then see what I can do for you, when we, as I hope, meet in Copenhagen. I am sure you have enjoyed your trip home, and I hope you have been a good girl onboard. I am wondering wether you have grown much, I suppose all three of you must have growen these six months, and I wonder if you all will be able to recoqnise me, the way I have grown. – You will have to tell me the whole tale of the trip when we meet, so your better make your notes, as I am very particular as to details. – I have no more time now to write, so you will have to read this lot twice to get a proper letter out of it, and if you like a long letter, then just send it twice. – Now kindly remember me to your mother and to Topsy and Tootie, I am looking forward to see you all, With my love, Sincerely Yours loving Uncle Valdemar”.

Liverpool Strewet Hotel, London, E.C. 25^th Nov. 1912. Brev til Ludolph fra Valdemar Hansen.

“My dear Marcker, I have had to alter my plans, so I will arrive (?) in Copenhagen via Esbjerg on Friday Morning next, and I hope to see you during the day, as it will no doubt be too early to meet me at the train. – I was wondering if Karna could come and stay with us, my mother and me from Saturday till Monday next, I would like to see her. I am returning again for Australia on the 4^th of December, via Berlin and London. – Excuse (?) to catch mail. Kind regards to all, Sincerely Yours Valdemar Hansen”.

2. december 1912. (BM) Lang skrivelse bl.a. vedr. Mining – sendt til Marcker på Apoteket i Hillerød.

Mediteranean, ”Orient Line”, 13. december 1912. Brevkort (af skibet Orvieto) til Tootie fra Valdemar.

”My dear Tootie, Thanks for your letter at Taranto, hope soon to get another, Fancy I have not seen you for 7 month nearly, you must be getting a big girl. Now I want to write you a merry good old Xmas and a happy New Year, I am sure you will like the Xmastree. Now do not forget your Uncle Valdemar.

Mediterranean, R.M.S.”OMRAH”, 17 December 1912. Brev til Karna fra Valdemar.

”My dear Karna, Thanks for your letter, which I was so glad to have, it was the only one I had at T (?) and I had expected quite a lot, I have had a fine trip so far, glorious sunshine, in which I have been taking and looking and I think I am now again getting warm and getting rit of my cold, in fact I am becoming quite myself again. Well – I hope this will reach you at Xmas time so here you have my best wishes for a happy and merry Xmas and a New Year that will bring you all you may wish. I am quite sure you will enjoy the Xmas and specially the Xmas tree at Hillerød, that will be a new experience to you, and you need write me and tell me what you think of a Xmas at home. Last year, fancy only a year ago, I had my Xmas with you all at ‘Bornholm’ and this year, I shall be between Aden and Colombo, things have changed, have they not? And I wonder where we shall all be next Xmas. It will be nice for you to get that (?), it will be lovely to have it, when the summer comes, I am sure you will like it, and I wish we could be hence next year, so that you could give us a row round the castle. I shall be glad to have your letter in al Danish, and you shall have a reply in the same language. I shall convey out your messages to Mrs D. and Mrs H., and I am looking forward to your promised long Xmas lette, your letter send to Box 2024 G.P.O. Sydney, that will always find us, as we may more perm (?) I am not sure. I theach you for the 18 for luck. I am sure they will bring such, I am summing them all up, so that when we meet again, you will have to pay up, you know. Now Karna, I hope you will not forget us out here and write often, you shall always have reply, I should feel very sorry if you forgot, I knew I shall (?) we very much specially (?)  in Sydney. I have many more letters to write, so must enconclude. Now all my best wishes to you and do not forget your Uncle Valdemar”.

17. december 1912. Brev til Karna fra Lorents Lintrup.

”Dear cousin Karna, I wish you many happy returns of the day to-morrow, Long live you victorious, happy and Glorious, long to reign – no, not to reign over us, woman has to be suppressed but I hope you will be happy and glorious and so on for many a good time after this, that may be enough for you. – Well, I ought perhaps to write a fine little poem to you such as Frederik has written one to Tooty, but, I am no poet, and never intend to be one, and of that reason I have given it up. I hope, you will excuse me, – if not, well, I don’t think it will trouble me very much, no, not a bit, such a Brosten as you are, Uhazza!

I tried, I confess, I wrote something about spring of youth and Truth, pumpkin and napkin, baboon and swoon and so on, but my usual genius failed me and I said to myself: “no Lorents, you have better stop this, she only will call you fizbuss or something of that kind, and that result of all your hardworking is after all not to be called flattering. Stop your Pegasus in its wild flight, life is earnest and you have to calm down, old fellow.  “Yes, so I said to myself and here you see the result, a poor, simple prosa. – A friend of mine once said to me: “You are an old clown Lorents to write such long letters only write some few lines that would do for those persons”. I remember these words pretty well now, and I am a little uncertain what to do. If I write something more I will be an old clown, and if I stop you perhaps will think: “That is a curious manner, what is the matter with him? Not even on my birthday he can write a fine complete letter to me, “Jeg kan ikke forstaa!” – But no, you may be quite sure I will not be an old clown, not for ever so much, no, I will not write one single word more, and if you call me names on That account I only tell you as I have told you before and will tell you many Times after This, that you are an old clumsy Brosten, you, – you, – you that stir your tea, with your right hand, Uha, da! – With kind regards to your all I remain Your obedient servant, Lorents Lintrup”.

Mediteranean 18-12 1912. Brevkort (af skibet Omrah) til Topsy fra Valdemar.

”My dear Topsy, I thank you so much for your lette, I hope you will write me again soon & tell me how you get on. I send you my best wishes for a merry Xmas and a happy New Year, and I hope you will like Xmas at home. We shall (?) at Clutha you know. Kind regards from your uncle Valdemar”.

Fam. L.W. Marckers Lejekontrakt pr Januar 1913: Udlejer C. Weitzmann, Hillerød til lejlighed Helsingørsgade 117, Hillerød til 550 kr/året. I Kælderen: 1 viktualie- og 1 Brændselsrum. I Stuen: 3 Værelser (2 mindre og 1 større, sidste med Udgang til Altan), 1 Badeværelse med Badeovn, Badekar og WC. I køkken og 1 Pigekammer. Paa 1st Sal: Til venstre for Trappen: 1 stort Værelse. Midt for Trappen: 1 Værelse (ved Brædder delt i 2). Til højre for Trappen: 1 Værelse med Indgang til et mindre do. Og 1 Pulterkammer samt hele Loftet. Lejeren har Ret til Afbenyttelse af Havens forreste Del (ligesom Adgangsret til Gangene og til Broen ved Søen)…”.

Mark Foy’s Library Sydney, January 1913, Brev til Karna fra Aunty Lizzie.

”My Dearest Karna, Thank you for all Your Postcarts & letters, I am sorry you are extremly angry with me, but I think I am not to have considering I dont write sometimes to my sister for 6 month. However I am going to turn over a new leaf and to prove it, I am writing from Mark Foys, so that it goes with this mail, I was bottling Plums this morning, and then was asked to go and see some lady in St Vinsent Hospital and just had only time to go, so rather then not write a line I thought I come here, And how are You Dear? You must write longer letters yourself because you may just as well give an account of all Your doings and then I can feel as if You were nearer. Topsy wrote a nice long letter, I am going to write to her next mail. How did Christmas come off? snow and ice? Uncle gave some very nice Hankerchief (I don’t think I spell that alright)

Mr Reid a very handsom (?) fellow gave a large box of Chocolade, Allice a flowervase and a jardieneère, my sister a tablecover in linen and pale blue Silk pailets and some other little things, how did you get on Dear ? You remember Mr Waren and the young lady he used to bring sometimes well he came over from New Zealand and got married on New Years Day so we began the Year with a wedding. – I was a little pusseled about the Mount Righi you wrote about from Genoa, of course the Rigi in Switzerland is quiet a high mountain it is certainly not spelt quit allike but I did not know there was two, I wished very much you had given me a little more of your experiences of the voyage I am sure you must have had a splendid time. I saw Mrs Dugan in Town one Day she said she would come and see me. Have not seen Mrs Halberg yet had Christmas card from both of them, I hope you can read my writing, I have to hurry to get this mailt. I have only 15 Chikens left …. Now goodby for the present I will write soon again. Give my love to Your mother and all the Children, kindest remembrance to Your Father. With best love …. Auntie Lizzie”. (særdeles vanskelig tekst at tyde!)

Karl Str. 6 Berlin, den 27.1. 1913. Postkort til L. W. Marcker, (f.Royal Danish Consul of New South Wales), Apoteket, Hillerød, Dänemark fra Herm. Liedig. (kortet er et fotografi af formodentlig Herm. Liedig selv siddende i en stor læder lænestol med en stående sort kvinde med en slank kort pibe i munden, klædt i hvid bluse og kort mørk nederdel lænende sig opad lænestolen. Begge stire lige frem)

”Best Compliments to you & your dear Wife & you lovely Children, Topsy, Dagmar & Karina. In remembrance of dear old “Scharnhorst” with best wishes yours Herm. Liedig. Best Compl. from Mr Henshaw too, because he lives at present in Berlin. (Karna husker han som Karina)

”St. Claire”, North Side, Clapham Common, November 30^th (uden årstal, land og kuvert), Brev til Karna fra veninden Madeleine. (årstallet tyder på 1912, at de har været ombord på same båd til Europa og at familien Marcker stod af i Antwerpen)

”Dear Karna, Thanks awfully for your P.C. & the message, Was Topsy with you when it was written? Did anything at all exiting happen after I left? I am writing to Mr: Toll tonight. He gave me his card & asked me to write & send him a photo of our family & he would send me a photo of him self taken on the Bridge 5 days before he was taken ill. He says it is very good. I still have his matchbox, but now it is very much damaged. – Mother took your post card from the postman & read it, before I saw it. She saw the word Gerstung & said she supposed your father had written it & it was his Christian name. I did not undeceive her.

How do you like Copenhagen, Can you speak Danish yet? We passed Mr: Dean in Regent St: on Wednesday but he did not see us & then on Thursday we travelled in the Tube from Clapham to Oxford Circus with Miss Russell. She is staying with Mr: Ansell, his wife & 2 sons. She is going back on the Seharnhorst next month. Do you know to which boat Mr: Heims & Carl have been removed? – Did Mr: Küppers or Mr: Bürkhardt or Mr: Toll start any more fooling, – Mr: Henton went in the same carriage as Mrs: Sinnatt & Peter to Waterloo, but at each station he got out & came to our door & talked. My Uncle Chris saw him & spoke to him the other day, All the family were at Waterloo to meet us & luckily Mum didn’t howl as I had expected. How are your father & Mother? Give my love to Topsy. How long did you stay at Antwerpen? Did you go to Brussel? Please write & tell me all about the last evening with Carl. Did you give him my message about Quare bonum? What did he say, Write soon. We go to Derby on Tuesday. The Lord be Praised, How are cigarettes? Did you finish those? Love from Madelaine”.

The Poplars 28^th Jan 1913. Brev til Mrs L.W. Marcker c/o L. Lintrup fra Dora Duggan.

”Dear Emma, It is time to write & guess you will think so – Your letter reached me telling of your safe arrival in Denmark & by this you are guite settled & feel as if you had never left it. Many thanks for letting me know about Miss M. she didn’t come to us unless while I was out for that is very often as you know. – – –  

(som følge af, at dette brev er meget vanskeligt tilgængelig, har jeg koncentreret mig om dét, der vedrører familien direkte og et par navne fra vennekredsen – Mrs Hansens mand hedder Valdemar).   

”I sent Mrs Hansen a card at Xmas & she sent a P.C. saying her Husband would bee back 13^th Jan but I have not seen her since beyond a glimpse of her in the street & she looked very happy — I met aunt Lizzie in the street one day & had a few words with her, she was well & I promised to accompany Mrs. Halberg & go to see her but we would ring up. — I’m wondering how Karna, Topsy & Tootie will like their new school – They don’t get such long holidays as they do here – You mentioned in your letter they start school on the 7^th of Jan – John got Mr. Marckers nice long letter written from Adelaide & of course talks of answering it but as jet has not done so. What a nice trip you seem to have had & escaped all rough weather what a time The Narrung had in the Bay of Biscay – You were only just out of the rough weather. I am sure the sea trip would do you good also Mr Marcker after all the rush & excitement. — I suppose I would see a change in the children already – It will be nice to get settled in your own home –

Edie & I stood & had a good look in at Bornholm, the drawing room was lit & all the place open & they were thrumping away on a very inferior sounding piano – It was a hot night & we went for a ride to the Quay & walk in front of the tram – Well this is all news & I’m glad to say we are well & hope seriously this letter will find your all the same – With fondest love to you all in which Jack & Edie join. Your fondest friend Dora Duggan”. 

”Arundel House, Wickham Rd: St Johns, Kent, Jan: 29^th (uden årstal og kuvert, men formodentlig 1913) Brev til Karna fra Madeleine.

”Dear Karna, You have not written me a letter for such a long time. Did you get my last letter to you written from Derby, long before Christmas? We are staying in a bording house now such a nice one. There is an old man here about 50 with a white moustache & white hair & a face exactly like Mr: Fenton’s just the very same. His name is Mr: Dell, I long to ask him if he has any relation or knows Mr: Fenton. – Then there is a young German boy here who can only speak a little English, about as much as Carl. He is 19 & mad on Ping-pong. There is a croquet lawn here & a lawn for Badminton. – We did not have snow here at Xmas, but a week ago we had a fall of about 2 inches. There is also a small boy here of 14 He is a hero, having just recovered from a fortnight in bed with Bronchitus. – I have been staying with my two cousin boy & had a jolly time. The elder is 19, He has taught me to fence & shoot & a little palmistry*. – He fences & wrestles beautifully he is Assistant Scout Master & has to teach the Scouts. – Please write & tell me your own proper address. Have you heard anything more of Carl or our two babies? Have they written to you or Topsy & has Erich written to Topsy.

Do you go to school now? Did you get our Christmascard? Father has just come back from Ireland. He only spent a few days there in Dublin, so he has to go back again in a week or so. He is also going to Bergen in Norway. – We don’t kow yet where to go for a summer holiday. I don’t think it will be Denmark as Mother says she has had enough of the sea. We might go to either Jersey or Scotland. We are going to Bournemouth for Easter with my cousins & there parents I think. – Dad is going back to Austalia in 2 month. He may go via America, but he is not sure. – We are not going until October or thereabout. Mr Toll said he would write me from Port Said & it is nearly Time I heard from him, I will let you know what he says. The photo he sent me is ripping. He looks so nice Write to me soon. With love From Madeleine (votre femme)”. (*Palmist= kiromanti= bestemmelse af et menneskes karakter og forudsigelse af dets skæbne og grundlag af håndens udseende, især håndfladens linier, red.)

København, 3. marts 1913. Oprettedes Aktieselskabet ”L. W. Marcker & Co.”.

Extrakt af Forhandlingsprotokollen for A/S ”L. W. Marcker & Co”:

”Aar 1913 den 1’Marts mødte paa Sagfører Carl Herforths Kontor, Amagertorv 19 d’Herrer Carl Bille, H. Boesen og L. W. Marcker.

Det besluttedes under Navn af A/S ”L. W. Marcker & Co.” at danne et Aktieselskab med det Formaal at drive Import og Export Forretning mellem Australien og Danmark eller andre Lande, og med Hjemsted i Sydney.

Selskabets Aktiekapital fastsattes til 3. 000 Kr. i Aktier á 500 Kr., hvilken Aktiekapital var tegnet underhaanden og udbetalt som Vederlag for Startningsomkostninger.

For at tilvejebringe yderligere Driftkapital besluttede man, at Selskabet hos Hr. Carl Bille skulde optage et Laan.

Det vedtoges at Selskabets Bestyrelse skulde bestaa af d’Herrer Carl Bille, H. Boesen og L. W. Marcker.

Der vedtoges Love for det saaledes dannede Selskab. (Kontrakt og Love findes i kopiform) 

En Kontrakt afsluttedes med Firmaet L. W. Marcker & Co., der driver Osteløbeforretning i Australien og Ny Zealand.

Det vedtoges som Bankforbindelse at benytte The Union Bank af Australia.

Til Bestyrelsens Formand valgtes Hr. Carl Bille.

Extraktens Rigtighed bekræftes. København, d. 3’ Marts 1913. Carl Bille, Formand”.

No. 1 og No. 2 Aktiebevis i originaludgaven:

A K T I E S E L S K A B E T “L. W. Marcker & Co.”

Erkender herved, at

Hr. L. W. Marcker

Eller den, til hvem dette Aktiebrev lovlig overdrages, er Deltager i bemeldte Selskab for et Beløb af

K r o n e r  F e m  H u n d r e d e,  

Og som saadan har en forholdsmæssig Andel i alle Selskabets Ejendele og Rettigheder i Overensstemmelse med Lovene. –

København, den 3 die Marts 1913.

B E S T Y R E L S E N:

Carl Bille, Formand,

1. Boesen
2. W. Marcker”.

København, 21. april 1913. Brevkort til Frøknerne Bjørg Lintrup og Dagmar Marcker fra Tante Camilla.

”Kære Tutti, kære lille Bal! Jeg synes ligegodt, det var Synd for Chokoladeknold og hanses Broder Tot. Men den tykke Kaptajn Vom, han som, bare altid kom, og var med Knoldses lille Numse, han har rigtig meget godt af at blive spist, den slemme Mand, af Tutti, Bjørg, Augusta, Knud, Topsi, Karna og Johan. Hils Fader og Moder fra Onkel Andreas og Tante Camilla”.

Hotel D’Angleterre, København, 23. juni 1913.  Brev til Ludolph fra Carl Petersen, Justitsraad.

”Ærede Herr Marcker: Tak for sidst vi var sammen. I Samtale med min Brodersøn er vi kommen til den Beslutning, at der bør gøres noget til at faa dem anerkendt herhjemme. Vil De glæde os med at nedskrive Deres Biografi og hvad De har gjort for den danske Koloni i Australien snarest muligt og, haaber vi, at De intet har imod at vi sætter os i Bevægelse for at søge at faa en Anerkendelse til Dem fra Deres Hjemland. – Mine Forbindelser har gjort det muligt for mig ved andre saadanne Lejligheder med Held at gennemføre saadanne Sager. Deres ærede Svar forventes til min Adresse, Nørrebrogade 160, København L. Deres Ærbødige Carl Petersen, Justitsraad”.

København, 11. juli 1913. Brev til Ludolph fra broder Andreas.

”Kære Ludolph. Forhaabentlig lykkes det mig at faa dit Brev besvaret i Dag. I forgaars, da jeg kom fra Kontoret, fik vi Besøg af Laurits og Johan, med hvem vi saa fulgtes i Tivoli, og i Gaar dukkede Krøytzer, som vi troede for længst var vendt hjem til Bornholm, pludselig igen op paa Arenaen – Naa, det er vel uden Betydning, at Svaret har ladet vente paa sig et Par Dage, da Du forhaabentlig ikke er i Tvivl om, at vort Tilbud om, at I maa bo i vor Lejlighed i Nexø, fremdeles staar ved Magt. I kan bo der, om I vil hele Sommeren, uden at I derfor behøver, som Du skriver, at komme i noen større Taknemmelighedsgæld til os. Du tillægger os ogsaa mere Gæstfrihed eller Omsorg for Eder, end der tilkommer os, naar Du mener, at Camilla vilde rejse til Nexø alene for at bringe alt i Stand til Eders Modtagelse. Der har Du misforstaaet noget.

Lige fra i Vinters har det været vor Bestemmelse at tage en Tur til Nexø i Sommer for at se til Huset og vore Sager derovre, hvilke vi jo nu ikke har set noget til snart i et Aar. Da mine militære og private Forhold imidlertid har føjet sig saaledes, at jeg ikke kan komme derover, saa maa Camilla selv tage af sted, skønt det jo slet ikke er saa rart for hende at komme ganske alene hjem til det store Hus. Det er altsaa Bestemmelsen, at Camilla i ethvert Tilfælde rejser til Nexø, ganske uafhængig af Eders Bornholmertur. –

Med Hensyn til din Udtalelse om det mindre heldige i, at Camilla var Eders Gæst i sit eget Hjem, maa jeg sige, at vi heller slet ikke har tænkt paa en saadan Ordning. Vi har forstaaet det saaledes, at I ønskede at føre Eders egen Husholdning og have det ganske for Eder selv, og med det for Øje har vi tilbudt Eder Husrum og det nødvendige Bohave. Vandet i Brønden er ikke godt længere, men der er selvfølgelig heller ikke noget til Hinder for, at I bruger Vandværksvandet, og vil I have Elektricitet, kan I ogsaa bruge deraf. Venlig Hilsen til Eder alle fra Camilla og din hengivne Broder Andreas”.

En udateret kladde med manglende underskrift af brev til Handelsministeriet.

”Vi undertegnede Danske som i en lang Aarække har været bosiddende i Australien og ofte har følt Savnet af en udsendt Konsul som kunne repræsentere Danske Interesser og Aandsliv og hellige sin Tid til at fremhjælpe en intimere Forbindelse mellem vort Fædreland og Australien. – Da Hr Konsul Marcker, som er kendt og agtet af enhver Dansk herude, for Tiden opholder sig i Danmark saa tillader vi os at henstille til det høje Ministerium, i Fald han maatte være villig til at paatage sig denne Post, om at udnævne ham, da vi føler os sikker paa at Danmarks Interesser ikke kan overlades i bedre Hænder og at vi Danske ikke vil opnaa nogen Mand til hvem vi kan henvende os i saa fuld Tillid, som til Hr Marcker, der hadde som Konsul og forhen har været de Danske en trofast og villig Raadgiver og Hjælper. – Australien er for Tiden i en rivende Udvikling og da det ventes af den australske Toldlov vil i den nærmeste Tid gennemgaa radikale Forandringer, saa vil det være af største Betydning om en Mand, som er kendt med Forholdenene i begge Lande, maatte beklæde Posten som Danmarks Repræsentant”.

Den 24de Sept. d.A. (årstallet udeladt). Brev fra Raben Levetzon til H. Valdemar Hansen (som antagelig har haft ansvaret for ovennævnte skrivelse til Handelsministeriet)

”Idet Udenrigsministeriet anerkjender Modtagelsen af Deres Skrivelse af 24de Sept. d. A. med vedføjede Bilag undlader man ikke at udtale, at man med Glæde har modtaget Meddelelse om den Sympathi der fra Landsmænds side er vist Konsul Marcker og hans Frue og den Paaskjønnelse der med Rette er ydet Hr. Marcker for hans Virksomhed som dansk Konsul i Sydney. – Ikke mindst har det været Ministeriet en glæde at se at det særlig er Konsul Marckers Arbejde for Bevarelsen af det danske Sprog blandt de Udvandrede og for Vedligeholdelsen af Forbindelsen mellem Danmark og Australiens Danske, der har vundet hans Landsmænds Taknemlighed. Raben Levetzon. (nederst på siden står skrevet) H. Valdemar Hansen”.

Albert Borchard Public Accountant George Street, Sydney, 1. October 1913. Brev til Ludolph fra W. Halberg.

”My Dear Marcker Next week it will be a year since you left Sydney, my word time has flewn. Thanks for your letter I received months ago also your postcard from Mrs Marcker whising me many happy returns of the day – this I received on Monday. I have been very slow in writing the reason is that some months ago we built a place at Norrabeen at the Lake, in fact it was Wests old Paddock where you used to have the Birdshooting, that was cut up, we have a nice little Stone cottage with 4 rooms and Kitchen, Bathroom at watherboard outside, a Verandah 1×9 and the ground slopes down in three terraces with a very fine flagstaff on the flat. We spend all our sparetime there the men are still working on the place so it has been necessary to go down. This week the children have Holidays from School so they are staying in and so & I am up home. Saturday is a Public Holiday of the arrival of the Australian Flagship, and as Monday is 8 hour day I shall be going to Narrabeen Friday night and stay till Monday evening. Of other news I have to tell you is the visit to Sydney of Md Adeleine Genèer the great Dancer, I presented her with a lovely Basket of Flowers when she landed, it was a Saturday and the same night at 12 o’clock midnight Hugh Ward on behalf of Wichaminson gave a supper in Paris House in her honor, Hansey and I were invited, we had a rather fine time. I am sending you the menu enclosed. We also went to her first night, and we also had a Danish night, I booked 50 seats in the front Stale for Danish friends. She gave a reception at Kentworth Hotel in the new wintergarden. Mother went but being in business hours I could not go. She has her last night next Tuesday we shall be there also with Mrs Maishall, Hawkins and Hansen. The Danish Club is going along. At the annual Meeting I wanted to retire but they would not let me so I’am still in the chair, we have about 50 Members. We have had several little festivitas and they nearly all show small deficiencies – but on the whole things are going allright.

As you know from my sister and her girls I had a young man out here for a few months. I think he got homesick and went home. I think you must have had a little to do with it, in painting Australia a little blacker than she is, to the girls and I think this made his girl write letters wishing him back again – however he has left and I hope he will get something to do at home. I am sure he will have done well out here if he had stayed. – Have you seen anything of my Family since? I had a letter from Mr. Theo. Trier some months ago, he said he had not seen anything of you yet, but you would be welcomed when you did come. Did you ever go?

I hear from Hawkins today that there is very little hope of getting the Mine off, so evidently your bad Luck is still stricking to you – I am very sorry to hear of the great discrepancy between our assays with Powells assay as far as I can understand it is now only a low grade proposition, although with more prospecting work done it may became a high grade property – It is a great pity that this was not found out before. Do you think you are justified in wasting any more mony or time on the dashed thing? How is your Property in the Glebe you have not sold same yet? I think as soon as the Government can get the money they wil resume it for Railway purposes, so I think the best thing you can do is to hang on.

How is your business going with Boesen? I see him now and again, he has been away and is going shortly again so he told me the other day. How is Boes’ affair getting on – Is he coming out again or will he stay at home. I understood from Boesen that he is looking after the business of our mutual friends, Miss Andersen from Burwood went with us to Geene’es Danish evening and since then she has paid mother a visit with Mrs Massy – her sister who used to be Miss Emma White. Duggans we see fairly often, they would like to come to Wollstonecraft to live but have not been able to get a house. — Later.

Saturday 29^th Novb, I did not manage to get my letter finished & sent away in the beginning of last month when I started it, so I can add a little to it, now before I send it The Danish Society had a picnic up Middle Harbor a few weeks ago, everything went well and we all had a good day, there was not a great crowd, we are getting a few new members and some of the new Members disappears after a while, so we are not motivate a great deal of progress.

I saw Boesen yesterday he complains that he cannot do much with the (?) you have sent out, also that the ‘Oil’ is no good. I am so sorry to hear that, I thought that you had struck something good with oil. Hansen in partnership with Young von der Heyde formed a little limited liability Co called Hansen & Heyde Ltd, they have a member of Agencies, and I think Hansen is working real hard building up a business, and he tells me he is sure of ultimate success – I sincerely hope he will.

In our own business we have had a lot of trouble. – (her følge en lang udredning, som er meget vanskelig at læse og som heller ikke har relevans for Ludolph).  – I sincerly hope you can read my scrawl with the very best wishes to all of you for Xmas, new year and for the future from all of us and with Kindest regards Your truly W. Halberg. Any chance of your getting appointment of paid Consul? What about an agency in Australia for Østasiatisk Ag.(?).

15. Krüger, København B., 15. januar 1914.

”P.P. Ved Nærværende tillader vi os høfl. at meddele Dem, at Herr Konsul L. W. Marcker Dags Dato er indtraadt i vor Direktion, og tegnes vort Firma derefter fremtidig af Herr G. Krüger og Herr L. W. Marcker i Forening; vi beder Dem bemærke Herr L. W. Marckers nedenstaaende Underskrift. Ærbødigst G. Krüger, Aktieselskab”.

Frederiksborg Amts Sparekasse, Hillerød 16. januar 1914: Ludolph optager et laan med L Lintrup og Joh. Marcker som Kautionister og Selvskyldnere.

W E Hawkins Solicitor, 88 Pitt Street, Sydney 4 marts 1914. Brev til Ludolph fra W.E. Hawkins.

”My dear Marcker I find that the Copy Statement from the City Mutual was omitted*) last week and I now enclose same. – We are all very distressed at Mrs Marcker’s lengthy illness and if good wishes could operate she would now be quite well. However we can do nothing but sympathise.

I have heard nothing from the Foreign Ministry with regard to the Consulate and I wonder whether I should do anything. – Seeing however that. I have been simply your representative I am assuming that the Minister will inform me officially of your resignation. If it were not for your own wish and the expressed wish of the Club Members I should not be at all Keen on having the position. The time taken up in answering correspondence from all over the world and in interviewing all and scendry who want assistance either in money or in getting work has been considerable. Still the Dane here who count for something have never withhold their opinion that I should succed you if you do not return & if the Minister wishes it I shall esteem it an honor to step into your shoes till you come out and then as I have told you I should be willing to resign in your favour. If I do not hear from the Minister next week I think I will write a formal application but I certainly would not put myself into Competion with others. –  

re**) Ettrema – I have had several interviews with Bogenrieder lately and each time I seem to get a little more out of him. – Between our selves he says the development work should have been caried out on different limes such as those individual in his reports. He does not think we are on the main lode and this emphasise the opinion that we should never have attempted anything but a development proposition with a flotation in the background. The impression made on those whom you approached would probably have been different. He is also doubtful of the ultimate success of the mine unless some cheap process such as Pontius’ people had in vieu could be discovered. It is impossible to tell you all the details of the conversation I have had with him in which I have induced him to talk confedential but I am satisfied that the initial mistake was in allowing the old man to do the development work. We seem to have wasted our money but what else could be done.

The old man was the discoverer and had the noting power so it was useless to try and oust him. The really need to start again on different lines but it is impossible to get the money here. Bogenreder is not too confident that we could find the main lode***). The labour market is another difficulty. We are in the midst of strikes of every description and Labour Government is in power with a good majotity. Capitalists have buttoned up their pocket in protest but what is the fond of that? Best regards Yours as ever W. E. Hawkins”.  (*omit =fail to do = undlade, forsømme. **re=angående ***lode = mineralgang, red.)  

5. april 1914. Jenny Karna Myee og Emilie Bjørg Myee (Topsy) konfirmeres I Frederiksborg Slotskirke, Hillerød. (CK)

The”Norden” Newspaper Association, 444 Little Collins Street Melbourne, 20 maj 1914, Brev til Ludolph fra J. Lyng.

“Kære Marcker. Tillad mig at gratulere til Udnævnelsen til Ridder af Dannebrog, og at udtrykke min Beklagelse over De har resigneret som Dansk Konsul i Sydney. Dette betyder vel, at De ikke kommer tilbage til Australien mere. De spredte danske Kolonier hernede kan daarligt taale at miste Mænd af den solide gamle Slags. Vore Landsmænd hernede er gennemgaaende alt for holdningsløse.

For nogen Tid siden talte jeg med Halberg, og det gjorde mig ondt at høre at Udsigterne med Hensyn til de opdagede Malmlejer i Ny Syd Wales ikke var de allerbedste, han mente dog, at det endnu var en lille chance tilbage for at danne et Aktieselskab til deres Udnyttelse, dog lod han ikke til at være særlig sangvinsk. Jeg haaber imidlertid at ”den lille chance” vinder frem og bringer Millionen hjem.

Her i Melbourne er alt saa nogenlunde ved det gamle, den ene Dag er den anden lig. Der synes aldrig at hænde noget virkelig betydningsfuldt mere; men maaske kommer det, Modtag sluttelig vore bedste Hilsener og Ønsker for Dem selv og Familie. Deres hengivne JLyng”.

I kronikken ”De Danske i Australien” af forfatter Olaf Linck, Nationaltidende, 9.-10.-1943 skriver han følgende om J. Lyng: ”I Melbourne, Millionbyen og Hovedstaden i Victoria, fandt jeg den største danske Forening i Australien, og her udgives ogsaa et skandinavisk Blad, hvis daværende Redaktør, Fishmann, saavidt jeg husker i sine unge Dage havde arbejdet som Typograf paa ”Kristeligt Dagblad”. Han fortalte mig om den beskedne Bladstart i Melbourne, at han selv baade skrev og satte Avisen og ogsaa personlig bragte den ud til de faatallige Abonnenter. – Senere fik han en flittig Medarbejder i den i Begyndelsen af denne Kronik nævnte dansk-australske Forfatter, Kaptajn Jens Lyng. Lyng kan se tilbage paa en mangeaarig Militærtjeneste i Australien. Under den forrige Verdenskrig høstede han Laurbær paa Ny Guinea, hvis østlige Del som bekendt tilfaldt Australien, og han skrev bagefter en læseværdig Bog om Verdensdelens nye Besiddelse. Senere fik han en Stilling paa Guvernementskontoret i Melbourne, hvorunder der blev levnet ham Tid til at skrive flere Bøger, nogle af disse med Statsstøtte. Han har besøgt Danmark én Gang, et Gensyn, som han glædede sig stærkt til, men som fik et sørgeligt Forløb, idet hans eneste Søn, som ledsagede ham, omkom ved en Drukneulykke i Køge Bugt”.

I samme kronik fortæller Olaf Linck om Ludolphs ven og kollega i Brisbane Vicekonsul Vilhelm Larsen: ”I Brisbane, Queenslands Hovedstad, traf jeg den gamle Oberstløjtnant, Vicekonsul Vilhelm Larsen, som nu maa være en af vore ældste Landsmænd derude, idet han har passeret de 88 Aar. Han er Søn af en Købmand i Aarhus, blev polyteknisk Kandidat i 1879 og gjorde i et Par Aar Tjeneste som Ingeniørassistent ved forskellige jydske Jernbaneanlæg, hvorefter han udvandrede til Australien i Aaret 1881. Herude blev han hurtigt Chef for Tegnerne i Queenslands Statsbaners Ingeniør-Afdeling og kom til at gøre udmærket Fyldest paa denne Post i henved 40 Aar. Siden har han virket som ”privatiserende Ingeniør”. – Hans militære Charge stammer fra, at han har arbejdet sig op igennem Graderne fra Sekondløjtnant i Queenslands Fæstningsartilleri, og han er nu Æresmedlem i Officersforeningen i Brisbane. I samme By har han ogsaa været dansk Vicekonsul i mange Aar. Altid til Tjeneste med Raad og Vejledning for sine Landsmænd. Sidste Gang, jeg hørte fra Vilhelm Larsen, var et Brev, da Krigen brød ud i Europa. Han var da stærkt bekymret for, hvad der kunde blive Danmarks Skæbne”.

Bernstorf Villakvarter, 2. juli 1914 kl. 12 Nat. Brev til Karna fra S.A.L.

”Kære Karna. Jeg haaber at Du har faaet det nyselige Kort fra mig, jeg skrev det paa Museet, sögte derefter hele Lyngby rundt for at finde en Boghandler eller Posthus, fandt endelig et Posthus som var lukket og maatte derfor tage til Gentofte med Kortet, jeg glemte selvfölgelig at komme det i Postkassen til Postbudet kom og tog det med.

Hvordan gaar det med Examenerne? Jeg haaber ikke at Johan og Knud stadig trækker Aarskarakterene ned til Examenen? Svend Aage er vel og meget optaget af sin Stokholmsrejse, jeg vilde önske at det var mig der skulde forfærdelig glad ud og rejse i min Sommerferie. Her tæller vi næsten Dagene til fredag 3 Dage altsaa i Morgen om 3 Uger om Aftenen, saa stiller lille S.A. i Hilleröd og har en Sommerferie paa 14 Dage. – Naa vi more os nu meget godt hernede. I Gaar var vi jo som sagt i Lyngby. Frk Graf og jeg tar derned pr Tog, de 2 tyske unge Piger og Mis: Reynold spadserede og alle de andre Cyclede. Vi havde saa sagt hinanden Stevne i Lyngby et bestemt sted og misforstod hinanden, saa vi vær for sig ventede 1 Time paa hinanden ikke 2 Minutters Gang fra hinanden, men saa gik Frk Graf og jeg til Museet og gennemsaa meget grundig, da vi saa skulde gaa, saa kom først de andre, de havde taget det med ro og drukket Kaffe først, men det var vi egentlig ikke kede af, da vi meget bedre kunde gaa og se paa det i ro end naar man er 14 Mennesker, de andre maatte ogsaa skynde dem for at blive færdige før de lukkede og saa derfor ikke mere end de ¾ af Museet. Vi forlod de andre for vi vilde da ikke gaa der og se paa det samme igen, derfor tog vi hjem fra Lyngby med det første Tog vi kunde.

I Aften har vi haft fint Besög, her kom 3 Gardister, Bekendte af Fru Stamer og de blev saa til Kl 10 saa vidste de af gammel Erfaring, at det var Sengetid paa Skovvej 7. I Formiddags havde vi Musikalsk Underholdning af en Deling Soldater ca: 20-30 Mand som holdt til overfor Villaen i ca. 1 Time og som saa laa og sang alle mulige Fædrelandssange. Ja undskyld hvis det sidste er lidt ulæselig, men jeg skulde bestemt Omfavne vor Lysestage, hvorfor ved jeg ikke, men det skulde nu gøres og saa var den saa varm, at de smaa fomlefingre brændte, fordi der ikke er mere Lys i Stagen og saa kan jeg ikke rigtig holde paa Penneskaftet. Hils nu alle baade paa Sidney og paa Apoteket fra mig. Med venlig Hilsen Din heng; S.A.L. – Havde bestemt ventet Dig hen paa Apoteket eller ved Stationen i Tirsdags”. 

9. Krüger, København, 9. juli 1914. Brev til Jenny fra Ludolph.

”Gør mig nu den Tjeneste kjære Søster at faa disse oplysninger for mig, og lad mig have Svar saa hurtigt som Du kan. – Moder ligger i Sengen i disse Dage og hun skal jo være bedre før hun kan rejse, men forhaabentlig vil hun snart blive lidt bedre igjen, det værste bliver jo for hende at rejse over, men det gaar vel nok. – Med kærlig Hilsen Din Broder Lut”.

Liverpool St, Duneden, New Zealand, July 29. 1914. Brev til Mrs. Marcker fra Sussanne Gether.

”Dear Mrs Marcker what an awfull nice letter I was so glad to get it, I had just written to you, but a good thing can not be done too often, so here goes. I am glad you are better, I am quite sorri Mr M. can not get on with his Business, if you can not take some interest in it. I am writing like this at once, because I think if you are coming out again, you ought to come to N Zealand. I have also written to Direktør Rambuch and asked him, if he would give Mr M and my self an agency for his machinery and tools for New Zealand. May be this does not suit Mr M. but I thought to aske could not do any harm, so I have written, and if you think you would like it, just get Mr M. to go and see Direktøren, hans private bolig er I Malmøgade og jeg tror fabrikken er paa Blegdamsvej. Jeg ved Mr. Rambush vil gøre det for mig hvis han kan, og jeg tror der vilde være gode forretninger her at gøre, jeg kender en god del mennesker som jeg kunde faa til at tage interesse i sagerne, baade her i Christchurch og Wellington, men dog flest her naturligvis Det tager saadan en lang tid inden disse breve kommer frem, men noget maa der jo gøres.

De siger at børnene ønsker en chatelaine, det er en slags kæde i bæltet, til at holde nøgler og andre ting, det kan dog vist næppe være hvad De mener, skriv det igen, mon De mener et halssmykke. Skriv me bare strax, jeg er glad Marie Gether kom og saa til Dem, jeg vidste hun vilde vere glad ved at have en passiar med Dem, hun har haft nok af bryderi sit liv igennem, det er paa tide hun faar det lidt bedre. Jeg skrever ikke mere denne gang det er sent og Arthur venter for at faa dette brev i postkassen. De aller venligste hilsener til jer alle sammen. Yours sincerely Sussanne Gether.

(Marie Gether, som er i familie med Sussanne Gether, er bosat i Nexø eller Rønne og er angiveligt en tante. Emma og Sussanne Gether var gode veninder. På et løst brevpapir-hoved står trykt: The Sydney Club and D. A. D. E. og til venstre er trykt Miss Gether’s Wood-Carving Studio, St. James’ Chambers, Macquarie and King Streets, Sydney.)

Lørdag. 1. august 1914. Brev til Far, Mor og Topsy fra Karna.

”Kære Far, Mor og Topsy. Jeg syntes det er meget underlig at vi har ikke hørte derovre fra. Jeg skal hilse Mor fra Fru Gether. Lorents og jeg var derude i Søndags og hun bad os kom ud igen. Tante Bjørg rejste i Gaar Morges Kl 8½, men jeg tro ikke Tante vilde have rejst hvis hun havde bleven her i Gaar Aftes. Lorents er kaldt ind til København for sin Gevær og jeg skulde pakke for ham. Uncle har lige faaet et Brev fra Onkel Andreas sigende han har pakket sit tøj og er helt parat til at marchere – han tænke det bliver meget alvorlig. Posten fra Fyen og Jylland kom 5-6 Timer forsent. Tyskene har deres Flaade i Store Belt nu, men det er det bedste jeg ikke skrive mere om den slags ting – i Tilfælde det bliv snubbet. Du maa undskyld Papiret men jeg maa spare det. I Gaar og i for Gaars hjalp jeg Uncle i Apoteket. Nu mange Hilsener til jer alle og ønsker Mor en god Bedring og jeg haaber hun kommer hjem igen saa tyk som en Pindsvin. Din hengivne Datter Karna. P.S. Skriv snart. Karna xxxxxxxxxxxxx”.

Nexö, 2. august 1914. Brev til Karna fra sin mor Emma.

”My dear Karna, I was so glad to recieve your letter & little Hearts – as I need them I may not get any for a long time. Uncle Johannes has just come & given us the latest news about the War which are not very promising, I could not sleep Friday Night for Father had seen in the papers how things went, he said we could not get home however so far the ships are running, Uncle August told father there were Gards out at Dueodde. I can’t say when Dad can leave as he is to do or at least was to have done bustour in Rønne. The Funeral as you know will take place tomorrow at 3. p. m. from Nexö Church, all from the Farms are comming in.

Uncle & Tante August are going to day to Lorentz Baby Christine. Your Cake was a success & Tante is keeping some for tomorrow as the Guests are asked to Coffee before going to the Church. Father was had coming over & is not quite himself yet, it is this little Mary there is out of order. I am so glad Tante Bjørg got away poor thing she needs a rest. Dear Karna do what you can for Uncle so Tante don’t need to come back. Love & best wishes to you all & many thanks for what you sent me, Father & them all sends there love also, Your Mother. – Topsy & I sleep in the big Bed, she is a real Demon she sits up in Bed at night & pull all the blankets of me & you can’t imagine what a site the Bed is in the morning but when Father goes I will sleep in his Bed”. (udover at sætte kommaer er intet ændret I Emmas tekst)

Sommergaard pr. Pedersker, Bornholm, 16. september 1914. Brevkort (foto af Sommergaard incl. en del mennesker) til Ludolph fra Emma.

”But what is the matter – I dont get a letter or Money I cant get from here until I get some I wrote you Saturday & I said nothing about staying in Nexø in haste Yours EM, Sommergaard pr Pedersker”.

Pedersker dato? 1914. Brevkort (mand med hest) til Frk Karna Marcker, 117 Helsingørsgade, Hillerød fra Mama.

”My dear Karna, You will see by this where I am staying, Auntie Jenny & Dagmar & Krözter came up with me & and they had a grand Day, we have been out this morning for a walk with little Herman & Else & will drive this afternoon to Aldersro. Here is so much fruit everywhere round here & I have my (?) all wish you or Topsy were here. I am very short of Hankchif & undershirt I have sent them & you have not sent them back. You remember the room you had, well it is made much larger & has two Beds in it & a large wardrope so if Father should come over he will be welcome says K & DM, the weather is nice & fresh. Hope you are all well & write, love from all here & Your own Mama. (tilføjet på kortet med anden skrift) Hils alle I hjemmet”.

Nexø, 18. september 1914. Brevkort (River Street, Maclean, N.S.W.) til Miss Karna Marcker, 117 Helsingørsgade, Hillerød fra Mam.

”You will see by this I have left Sommergaard today, We are having dreadful weather with rain & storms, I have sent you a Box of Plumbs & Apples you must write & thank Dagmar Munch for same they have been so good to me & Herman is such a dear little Boy. You can only have seven lb of Plumes with Sugar ¾ lb & one Cup of water in Your Jam Jaw so you know not to put more in it at the time. Have you had things out in the Sun from my wardrobe my Coat wants looking after, I have not got Dads letter or Money yet but it will be sent back so I can have it tomorrow, it was by chance I came in today to stay. I am wondering why my letters has not been answered. Be careful now & don’t eat too many plumbs Reg. the green Pears & Plums but mix the dark & light Plums together. I will another time tell you the historie of the fruit & why it was mixed. Love to you all. Mam”.

1. Krüger, Aktieselskab, København B, Raadhusstræde 17 Wednesday (udateret). Brev til Emma fra Ludolph.

”My dear Mam! Thanks for your letter of the 12(?) I am sorry to say, that I now find it impossible to come over as Krüger has to go to Germany, and it is uncertain when he can come back – I therefor propose that you see The Øst Bornholmske and try to get something for your returnticket; if they w’ont give anything it can’t be helped. – You will then make yourself ready and wait quietly until you get a real nice day and then take a steamer over Rønne. In this way you will escape the passage round and also Hammervandet you can go onboard and go to bed and stay until you come to wharf Copenhagen, but don’t forget to wire me when you leave so I can come and meet you.

We have had very bad weather here the last couple of days and I think the proposed arrangement is much better, as even if I did come, we would have had to come back with first steamer regardless of how the weather was, wheras now when you have a steamer every day, you can pick your day. – The difficulty will perhaps be from Railway St. to steamer in Rønne, but the distance is not more than a 100 yards or so, and your luggage you can get onboard by tipping the guard, the mailman has to go down anyhow possible there might be somebody who will give you a hand, though I don’t see there should be any difficulty for you. – Of your luggage should be too cumbersome some could be sent by the Østbornholmske, you must use your own judgement here and ofcourse don’t pay more than necessary, dollars are not too plentifull.

Dear Mam don’t you think you can manage this way? It is the best I can do for you as things are, I shall send you money tomorrow, but you will kindly save where you can, if present for Muncks is necessary I expect it will be best to send something from here, but in case we can better talk this matter over when you are with us. – I am sorry I can’t come I should have liked to see them all, but it can’t be just now as regard Jenny tell her, how sorry I am, but circumstances etc she will be able to manage without me right enough, you might help her to put the Bed together it is this which troubles her most I think, but you know how that is done. – Otherwise all is well, care from us all Dad. Giv Jenny the enclosed cutting and tell her not to wait but to act at once”.

Nexø, 18. september 1914. Brevkort (River Street, Maclean, N.S.W.) Til Miss Karna Marcker, 117 Helsingørsgade, Hillerød fra Mam.

”You will see by this I have left Sommergaard today, We are having dreadful weather with rain & storms, I have sent you a Box of Plumbs & Apples you must write & thank Dagmar Munch for same they have been so good to me & Herman is such a dear little Boy. You can only have seven lb of Plumes with Sugar ¾ lb & one Cup of water in Your Jam Jaw so you know not to put more in it at the time. Have you had things out in the Sun from my wardrobe my Coat wants looking after, I have not got Dads letter or Money yet but it will be sent back so I can have it tomorrow, it was by chance I came in today to stay. I am wondering why my letters has not been answered. Be careful now & don’t eat too many plumbs Reg. the green Pears & Plums but mix the dark & light Plums together. I will another time tell you the historie of the fruit & why it was mixed. Love to you all. Mam”.

Kongens Lyngby, 12. oktober 1914. Brevkort til Fru Emma Marcker, Fredriksborg fra Oberstinde Schierning.

”Jeg vilde bede Dem udvise mig den Tjeneste at give mig en ud? (udtalelse) Oplysning om en ung Pige; – Magrethe Olsen, som har været i Deres Hjem fra Januar 1913 til denne Maj 1914. – Hun søger Plads som Jomfrupige hos os til November. – Jeg vilde gerne vide om hun er flink til Madlavning, og hurtig og proper til sin Gerning og tillige om hun er en velopdragen og rar Pige paalidelig og villig. – Jeg vil være Dem meget forbunden, om De vilde besvare mig disse linier og om jeg snart måtte høre fra Dem, da hun venter Svar fra mig. Min Adr.es, Oberstinde Schierning, Kongens Lyngby”. 

Nexø, 30. december 1914. Brev til Karna fra Onkel Christen Krøytzer.

”Kære Karna! Modtag herigennem saavel min som din Tante Dagmars Tak for din Julehilsen og din dejlige Kage, som vi modtog om Aftenen hos Tante Jenny. Vi kan ikke sige andet end at Du har skilt Dig godt ved dette Bagværk, der smager fortræffeligt. – Hvorledes har Du saa tilbragt denne Julehöjtid? I dette forunderlige Aar skulde de rystende Begivenheder der foregaar i vor Verdensdel sætte sit Præg paa alle Forhold, saa meget af det der ellers finder Sted i Juletiden og som egentlig har lidt eller intet med Juleevangeliet at gøre, ikke spille den Rolle som det plejer; men Ungdom er jo Ungdom, og som saadan Kræver den jo sin Ret. – Hos os har det været denne Jul, ganske som de foregaaende. Det er bleven Tradition at vi spiser Risengrød og Klipfisk hos Tante Jenny Juleaften, og næste Aften er hun hos os, det er hele Selskabeligheden, som Du ser; meget beskedent. – I dag har vi Fødselsdag her i Huset, det er Mufti, der nu er bleven 15 Aar gammel. Vi venter saa smaat at Frøken Kayser skal komme her i Aften, gør hun det, og Jenny ogsaa kommer, saa faar vi jo stort Selskab ud af det. – Modtag nu Du, Far, Mor og Søstre, vort Ønske om et godt og velsignet Aar 1915, og en Kærlig Hilsen fra os. Din hengivene Onkel Christen Krøytzer. Hilsen til Familien paa Apotheket”.

Mynstervei, 1. januar 1915. Brevkort til Karna fra H. Steenberg.

”Kære Fröken Karna! Hjertelig Tak for Deres venlige Nytaarshilsen; det rörer en gammel Pebersvends Hjerte stærkt, naar en söd ung Pige sender ham en venlig Tanke. Ogsaa jeg sender hele Familien mine bedste Ønsker for det nye Aar, at det maa bringe Sundhed og alt godt. Med Hilsen Deres H. Steenberg”.

 Ca.1915 (afskrift af Karnas kladde – blyant på pergamentpapir)

“Cousin Real.  My Dear Real or My Dear friend Real, I must address You so as Your Auntie Dora is also my Aunt. She has written to me and Kindly sent me Your address. I was both sorry and glad to get her letter, sorry because You and Your Brother Frank had had to leave Australia and all those, whom are dear to You but at the same time I am glad to know that both of You are not escaping your duty when King and Country calls for. I feel sure that both of You will do the land of Your birth as well as Your Father and Mother honour and I also know dear Aunt Do and Uncle Jack are as proud as can be of their two nephews doing their share to kill the great Octopus which is sucking the life blood out of Europe.

I wish I was a boy and could do my share  it is so little I can do to help but what I do I am sure You will approve of, I pack bread to the English prisoner of War in Germany. I am sorry to say the poor fellow don’t get all the bread there is sent. Some disappear on the Transit. England sends all the flour and a few Bakers in Copenhagen bake the bead. (All the Danes are on ration Bread and Sugar etc.) Lady Paget wife of the English Ambassador is working hard also the Red Cross Society of which the Dowager Queen Louise is Patron of. I must say she is a most wonderful worker and she has a good staff of assistant who know how to make us work and get things ready in case of war. – Did you finish Your Examination? Auntie Do wrote to say you were reading up to it. I suppose you had a letter same time as I had last week from her so you know the sad news about Uncle Niedhardt and Aunt Brennan.

Auntie Dora would like me to come back to her. Aunt Dora and Uncle Jack wishes me back to Sydney again but as long as the War last I must stay here but then if all is well I pack my things for Sunny New South Wales no place like home. This is a wricked Climate what Uncle Jack in Australia would say not fit for a Dog to live in, none of us likes it or the people in it.

Auntie Do said Aileen Your Sister was half through with her Course of Nursing. I am going in for thorough housekeeping this Summer the people where I am going to their farm or Country residence where I will be able to learn Dairy or that kind of things. They Milk 35 cows three times a day and have about two hundred acres under Cultivation and good fishery Pond, best of all it is only five Minutes on my Bicycle to my home.

Topsy is also having housekeeping she is on a farm at Bornholm, she will come home if all is well in August and begin School again for a Year, then she ought to be fit to begin life on her own. –

There are so many young fellows from Glebe Pt. at the front some I used to go to School with, it seems so strange, You might come across some of them also a protégé of Mothers, Leut. Stanley Johnson, Noel Leaky, Wallace McPhee, Donald Rimmdy, George Ludvigsen who‘s home is close to Auntie Lorna. – Do not forget to give my kind regards to Frank and Kindly accept same for yourself and may God bring You both safely back, Remembrance Yours Karna Marcker – Hillerød, Denmark. – P.S. I pray that God will keep his hand over You both. K.”

Nexø, 23. januar 1915. Brev til lille Karna fra tante Jenny.

”Kjære lille Karna – Nej, det er sandt, Du kan jo ikke læse, naar jeg skriver med de Bogstaver. Det er for meget forlangt, selv af en bevislig flink lille Pige! – Naa, det er da en forfærdelig lang Tid jeg har ladet gaa hen, før jeg har faaet sagt Dig og Moder Tak for den dejlige Kage, Du sendte mig til Julen. Og jeg var dog saa glad for den, – Den var storartet; alle, som har smagt den, synes den er fortræffelig, – Du har rigtignok faaet Ros for den. Jeg havde saamænd endnu et Stykke af den, som jeg havde gjemt til igaar – min Fødselsdag. Det er forunderlig, at den kan gjemmes saadan og være lige god. – Jeg havde kun ganske faa fremmede til min Fødselsdag, da det jo var saadan lige efter Onkel Krøytzers Død og Begravelse – Tante Dagmar og Frk. Kayser og Hr. & Fru Schønning fra Nørregaard, – det var hele Selskabet. – Du er jo ogsaa en Mester til at lave Marzipan, – Den saa nydelig ud. Og det kan nok være den havde smagt Marie. Tante Dagmar havde inviteret Trine og Marie og en Del andre Naboer ind at drikke Kaffe Dagen efter Onkels Begravelse. Saa talte De netop om Denne Marzipan og om, at de endnu ikke havde faaet skrevet og sagt Tak, – saa Marie er nok ikke hurtiger end jeg. – Jeg havde i dag Brev fra Sophie Augusta; Det er pænt af hende at skrive til mig. – Hils saa Moder mange Gange og ønsk hende ”God Bedring”; – Det er saa sørgeligt, at hun skal være saa ofte syg. Hils ogsaa begge Søstrene og vær selv Kjærligst hilset fra Din Tante Jenny. – Hils Dem mange Gange paa Apotheket”.

Jakob Dannefærdsvej 4a St., København, 2. februar 1915. Brev til Jenny fra Johannes.

”Kjære Jenny! Tak for Dit Brev af 26de Januar. Medsendte Check har jeg dermed rigtig modtaget og senere erholdt honoraret i Privatbanken – alt er saa ledes i Orden, hvad denne Sag angaar. Brevet til Bjørg omhandler Krøytzers sidste Timer, har vi ogsaa haft Lejlighed til at læse, og det interesserede os naturligvis at læse denne Skildring. Ja, vist var det kjedeligt at ingen af os udenfor Bornholm boende Slægtninge kunde være til Stede ved Krøytzers Jordefærd; men vi havde vel alle gyldige og antagelige Grunde for Udeblivelsen, og saa er der jo intet dertil at sige. For mit Vedkommende er det højst rimeligt, at det var en Art Influenza ledsaget af en mildere Bronchitis, der havde Tag i mig netop i den Tid. Siden jeg for mange Aar siden havde denne Sygdom i en ret ondartet Skikkelse, har det været, som om jeg en lille Tid hver Vinter har haft en generende Mindelse derom. Sophies mange Daarligheder, der til enhver Tid plager hende, er jo blevet et Fakta, som vi til Stadighed har at regne med; men Forskjel er der jo for saavidt, som hendes Sindstilstand ikke altid lider lige meget derunder. Som Regel kan det – med Varsomhed – gaa forholdsvis godt, og hun kan – energisk som hun er af Naturen – bruge sine ganske smaa Kræfter med beundringsvædig Energi; og hun er saamænd – trodsaalt – helt vel tilfreds med Tilværelsen, og nynner glad ved Udførelsen af sit lille Arbejde. Men periodisk falder hun sammen – det maa forklares med Karakteren af hendes forskjellige Sygdomme – og saa kan det være svært nok for os begge. Nu har vi det betydelig bedre og glæder os til de længere og lysere Dage, der bringer Betingelserne for mere Friluftsliv, som har saa stor Betydning for os begge. –

Du har Ret; for Ludolph ser det desværre temmelig broget ud med den syge og utilfredse Hustru og den noget usikre Eksistens; men maaske det paa en eller anden Maade kan lysne ogsaa for dem engang. – Andreas og Camilla har det – saa vidt jeg ved – godt. Vi har ikke ganske nylig talt med Camilla, men jeg tror nok at Andreas nu er forflyttet til Kjøbenhavn (fra Amager) hvilket jo maa være behageligere for dem begge – Fra Apotheket i Hillerød har jeg i længere Tid intet hørt. – Du bedes hilse alle i Nexø som bryder sig om at modtage en Hilsen fra os. Selv være Du hjertelig hilset fra os begge. Din hengivne Broder Johannes”.

Finsen Institut, Rosenvænget, Köbenhavn Ø, Saturday 19th June 1915. Brev til Karna fra Emma.

“My Dear Karna, I am just wondering how you are getting along with the House Keeping does poor Dad get some ting to eat. You must not forget, Father has not a glass of water from he leaves home to he get back again so therefore have some thing tasty but then again poor Girl, how are you to manage when everything is so dear all I can say is do your best & You can do no more. It would be adviseable if you could mend Dads other pants & put some thing dark & strong inside them, he could then change about with what he wears now. You will have to wash Dads underpants he has only two pears of thin ones but three Undershirts.

Dad told me Tootie had something the matter with her, you must see that is well washed with warm water & a little Zinkaintment* put on at once. Topsy I hope looks after her self & don’t use too many Dresses at one time. I have just come back from my Saltwater Bath fanzy they use 10 lb of Spanish Salt for each Bath but they are simply lovely I fancy I am in Sydney again while I lay in it. Did you have much rain yesterday & did Top go to school Pic-nic.

You seem all of you to be going fairly strong with regards to amussements ect but don’t forget what expences poor Dad has with me lying here & bussines so bad, I can see when Dad comes in how worried he looks, you must remember you are young & there is many Years for you to amuse Yourselves so try & be limited on Your Fathers purse now. I know you are a good Girl Karna & I pray with Gods help you will always be so & never forget your duty to Your Father & the two little ones you know they take or do exactly as you do therefore you must be circumspect in all Your doings in front of them.

Today I must not come out on the Balcony because I had bath but tomorrow if all is well I will be there with two others a Fru Jensen who stayed with Frk Limenthal in Frederiksborg & a Girl sixteen who knows Mary from Skære Mølle her name is Karen Larsen her Father had Asmindrod Kro, we lye in a row I am in det middle it is lovely to get fresh air & sun in abundance. Remember me Kindly to Auntie & Uncle S. A. (I wish it was Do) & Mrs C. Fru Riese not forgetting Henriette & old Mrs Mogensen. Vivi has gone did she get the little schawl. Love to yourself & the two infants from Your Mother. – Yesterday was Uncle Willie & Jacks Birthday & Hundred Years since the Battle of Waterloo”. (* Zinksalve)

København K, 5. august 1915. Brev til Jenny fra Ludolph. (skrevet på hans arbejds brevpapir). G. Krüger, Import and Export, Merchant Manufactures Agent, Telephone: Byen 4617/Holte 246.

“Kjære Søster Jenny. Hjertelig Tak for Fødselsdagsbrevet og for de dejlige Sild, hvem skulde have troet at de gode gamle Bornholmske Sild eventuelt skulde blive til Anshoser, jeg haaber Du ikke glemmer mig saa snart der bliver nogle Spegesild. – Som Anshoser smager Silden skam godt og da de sender dem i saa store Beholdere formoder jeg også at de kan holde sig.

Stakkels Emma er nu hjemme igjen og jeg troer Klinik Opholdet har gjort hende godt, men rask er hun jo meget langt fra, det er jo kræfterne det kniber med, det er nu snart 2 Aar siden at hun har været ovenpaa i vor Lejlighed. – Lægen forlanger at hun hver Dag skal ligge ude i fri Luft mindst 4 Timer, heldigvis er jo vor Veranda godt skikket til sligt Brug naar blot Vejret vilde blive lidt blidere, dog i dag har vi dejligt Sommervejr her, naar det nu blot vil holde. – Ellers har vi det godt. Børnene ere alle raske. – Jegselv slider godt i det, men det gjør jo ikke noget naar blot man kan faa Resultat, og dette skulde ikke blive saa helt daarlig iaar, men man ved jo intet med Sikkerhed i disse Tider, Forretningsforholdene ere jo saa uhyre vanskelige, man ved intet og kan intet beregne. – Krüger er i dag rejst til Berlin 4. gang iaar, vi har jo tidligere solgt en del tyske Koks og Kul, men nu ere disse jo næsten ikke til at faa, vi har i den sidste Tid købt 3 store Partier, men de 2 første fik vi slet ikke Udførselstilladelse for, og af den sidste fik vi kun ¼ af hvad vi havde kjøbt.

Nu vil Tyskerne til at tjene Penge paa os, men det kan man heller ikke sige noget til, Danmark har det sidste Aar tjent store Penge paa Tyskland. – Jeg haaber nu Krüger vil være heldig, Folk ere jo som de var gale efter Koks. Udsigterne for Vinteren ere jo også temmelig mørke. – Hvordan gaar det Eder med Brænde har I faaet noget? Ellers kjøb saa snart at I kan, Priserne vil sikkert stige. – Jeg havde også brev fra Dagmar til min Fødselsdag, hils hende fra mig jeg skal nok snart skrive til hende. Med Kærlig Hilsen Din Broder Lut.”

1916. 1916. Et unavngivet digt ”For War Time” uden nærmere datering – men øverst påført med anden skrift ”My child both Hillerød – sold to this. Bagpå stå med samme skrift Mrs Betzonick 5 Kirsteins Gade 2. Kjøbenhavn Ø.

”Now in this our Hour of need – For thy mercy, Lord, we plead – For our land we intercede; Hear our prayer. O Lord.

In the battle for the right – May we ever blameless fight – Win through darknes into light; Hear our prayer. Oh Lord.  

Guard our Soldiers leaving all – at their King and Countrys call – Be with them what is befall; Hear our prayer. Oh Lord.

Guard our ships that never sleep – In the ceaseless watch they keep – Out upon the mighty deep; Hear our prayer. O Lord.

When our dear ones faint and fall – When the pain of death appal – From the depths to thee we call; Hear our prayer. O Lord.

Those who die their land to fave – Those who find a Soldiers grave – Those who sleep beneath the wave; May they rest in peace; Hear our prayer. O Lord.

Comfort all in their distress – Prisoners, exiles, fatherless – In their loss and loneness; Hear our prayer. O Lord.

Grant that war at last may create – Love and brotherhood increase – Till all strife be hushed in peace; Hear our prayer. O Lord. 1916.

København, januar 1916. Brev til Jenny fra Johannes.

”Kjære Jenny! Alt efter som Tiden glider, dukker nu og da en Fødselsdag frem, og minder os om, at nu er atter et Aar rundet ud – saa for En og saa for en Anden. Denne Gang er jo Turen kommen til Dig, og derfor fremkommer disse Linier med en Hilsen og Lykønskning fra os begge. – Lykønskning! Ja – naar man er kommen saa højt op i Aarene, som vi, var det maaske behageligst, om vi kunde melde ”Husforbi” og springe Dagen over; thi den minder os jo kun om Livets hastige Forløb, men paa den anden Side kan man maaske i Dagens Anledning mindes om, at det Aar, der gik, dog var saa nogenlunde – at det i hvert Fald kunde have været meget værre i flere Henseender – At dette omtrent maa falde sammen med Dine Betragtninger paa Fødselsdagen og at Du med gav Fortrøstning maa se det nye Aar i Møde, ønskes af Din hengivne Broder Johannes”.

Eleanor, Glebe Pt. 16th Jan 1916. Brev til Emma Marcker fra Gerth.

“My dear Old Ma Marcker. What you think of me I know not but can make a pretty shrewd guess that you have given us up as hopelessly lazy. So many timers I have been going to write to you too but here it is at last. I do hope by this time you are quite well & strong – what a bad time you have had you poor old soul. –Well so now I am here of the house Ellie is married & living in Dunedin New Zealand & I am sure there is no need for me to tell you how much I miss her. She & I had 3 delightful months with his people this time last year & then came back & sewed hard on the wonderfull housecoat until September. I wonder if you ever met her husband, Bob Wilkie is his name a tall fair man he used to come out here before Mother died. Then he & Ellie had a misunderstanding & later he went to Dunedin & joined his 2 brothers in their H(?) Mill & has been hard at work ever since. Ellie finds the climate rather different there as it is still cool yet but they have the glorious twilights until 9 o’clock, and I am quite sure she will be wonderfully happy as Bob is a perfect dear. Indeed if I saw another like him I should grab him for my very own self.

But now with this silly dreadful War we will not have enough men to go round, there will be a lot of old Maids about. We are still in the same place, we did hope to move but could not sell of course so here, we have to stick.We have the Dining Room & Drawing room repaired & are feeling very pleased with ourselves. – But of course you know Duggans has been turned in to a Timber Yard & we have the beautiful circular saw going all day still one even gets accustomed to that in time. – Father is away on holidays, the poor darling badly needed it too, it is just 2 years ago since he & Hert set out for the holiday to Tasmania & Melbourne which ended so dreadfully for us all. We are wondering if he has thought of it, we try to occupy his mind with other things & amuse him but these days he has no other thoughts but of the war & reads every book published I think.

We have had a lovely Summer until now & it is getting hot worse luck. The Xmas holidays were beautiful we spent Xmas Day with the Monis Family. Percy Monis is engaged to Tim you know, they are so good to us & we love going out there. They have just built a house at Rose Bay in Victoria Rd. not far from the Scots College – it only cost Pound 6.000. Mr Monis has all his interests in Fiji – Coconut plantations farme & Shops. Tim’s boy is studying Medicine & hopes to pass his Final in February. He is a grand fellow & we all like him immensely. I suppose you smile to think of Tim being engaged, it is funny really to think she could be faithful to one. Tim was so pleased to hear from Karna at New Year’s time, we do not deserve to be remembered at all. – Bertha Patrick has been married to George Mitchell for about 6 Months they are living in Neutral Bay & have such a nice little home & are so happy. – I suppose Mrs Duggan has told you all about Ellie Trousseau & her nice collection of Fancy Work. The latter will amuse You I am sure as in your days we were too lazy to think of sewing. But in the last 2 Years Ellie & I have sewed hard and made some lovely Afternoon Tea Cloths & other things. And we really were very proud of the trousseau – a dozen of everything – clever Ellie knew I would not be near her to help her sew later on. I am now sewing up of course to go across but the Fare alone is Pound 15 that takes some getting in these bad times.

We are all busy knitting socks. Daisy has made 23 pairs but I have only been at it lately & made 6 pairs. What a pity we had not learnt how to do them when you were with us. – Our neighbours are very quiet, one poor blind man lives there & walks up & down the lawn for hours & the rest of the time plays a cornet – rather badly worse luck. – My friend Mrs Daniel occasionally sees Mrs Hansen at Mosman – Joan Daniel always reminds her of your Topsy & she tells her all about what a good girl Topsy was. I wonder if she still is – what big girls they must be now. Bessie Hosking is quite a young lady with her hair up, bless your heart & she & Karna are somewhat the same age aren’t they? Has Karna the same Grown up notions? I wonder. (Forgive the bloks I was called to the telephone in a hurry).

I spent a week at Wentworth Falls in October, it was cool lovely weather but the drought has been dreadful there & there was hardly any water in the Falls. The bush fires have been bad on the (?) this Season but just before Xmas the rain came & saved it a little. – An old friend of yours Mrs Irena Johnson called here the other day, her son has gone to the War & is in Egypt, she thought we might know Nurse Smiths address she has been very good to her Son making him socks & had not put any address in the parcels. The poor old soul was asking after you & said to be sure (?) & give you her love & she thought I’m reminded her of Karna. (Poor Karna says Tim). – I suppose you know that Mr Hansen’s partner shot himself the other day – a nervous breakdown I think. – We rarely play Tennis these days but are looking forward to playing out at Morris when their House is finished.

Both Jack & Don Kennedy have gone to the War – such fine big fellows they looked too but we have lost such a crowd of our boy friends. Sid. Hosking has not volunteered and we expected that he would be one of the first. – Well my dear Old Ma Marcker I think I have given You all the news so will end with much love to you all from all at “Eleanor”. Gerth”. (Familien Duggans boede nabo til familien E & L. Marcker)

Hambroes Alle 11, 4. maj 1916. Brev til Emma fra Karna.

”My Dear Mother, You are well excited to know how I am getting on. – Well, it is a little funny just now because I am not used to it yet but I think it will go all right after a little. – After Father left me Yesterday I had breakfast & after that her Ladyship went out so I was left alone about 1½ hour so I unpacked my things, half in Ove’s room and half in my own room because it is not very big. When Fru Ohlsen came home she had her singing lesson and the children had their music lesson, then when three went out for a drive in their little Jumbe, began it thunder and lightening so we had to come home again in a hurry, then I had to play with Else till we had dinner, Sylte og Kartoffel Salat and Ris and Chocolade Fromage. Then I had to play with her again till she had to have her bath and get to Bed. After Else was put to bed I went down stairs with her. I did some sewing and then went to bed. They have a tennis court and piano here, will you please send me some music for me, Mendelsohn, Hesitation, the two Australian Books, Candle Song, Carmen, 1^st Valse. My tennis shoes are over paa Apoteket in the bottom of the couch in Havestuen, ask Topsy if she will be so kind and so thoughtful as to clean them. Give my love to all & remain your Loving Daughter Karna. – Far & Mor xxxxxx”. (Ganske svag blyantskrift, måske har dette brev været en kladde?)  

Villa Sydney, 11. maj 1916. Brev til Karna fra Topsy.

”Dear Karna, We could’nt get any petticoats because they had no tops and they were to thin. Mother says you must use your old ones. I have’nt seen Elsabe yet because yesterday was terrible weather with wind & regn so I didn’t go out & fetch her. You have to take the box home again in case we have to send you some more things. Liljeroth is engaged with Miss Anne Marie Musse, Sofiendal. It stood in the paper last Tuesdagy, Auntie got a lot of things to her Birthday, Flowers and some lovely Roses from them down in the chemist. Karen was out here & gave Auntie some pink roses. – Mother up at five o’clock every morning and is dressed when I come down, There has been a lot of cats last night & Mother has thrown a lot of coal at them, they have broken a lot of the flowers. Last Monday when I was down in the garden there was a lot  hairtots where they have been fighting. Father came home with 1 o’clock train last night we go to bed at half past 8 because it has been so cold. – Augusta Balslöw has spots in her throat & is in bed. Bertha was up here & asked for the pattern of that skirt of yours but Elsabe was not finished with it. It was a lovely cake we gave Auntie to her Birthday she has not eaten the half of it yet, because the boys have to taste it, The garden just looking lovely now with the cherry blossoms. Good Bye, Topsy. – Kind regards from Mother & thanks for the letter it could be a little longer. You have to bring the box home & all the string you have because we have not got a bit”.

Hillerød, 31. maj 1916. Brev til Miss Karna Marcker c/o Fru Direktør Johan Ohlsen, 11 Hambroes Alle, Hellerup fra Mother.

”My Dear Karna, I am so glad you are coming home for a few days You will then be able to see all the frieds who are asking for Your wellfare. Auntie & Uncle August & I went for a walk in the Garden as far as the Pavillion & back to Apoteket where we had early Dinner. Uncle Lauritz, August & Auntie took train 2.39 to Lyngby. I went home to Topsy & Tootie. Auntie are so afraid You will make yourself too familiar with the Girls but I told her I had full confidence in you that you were above such doings, in fact I asked why she asked such a question ofcause You must always be kind & consederate – but nerver reveal any (?) which can harm Your Master or Mistress, be above but at the same time a friend to the Maids, help them if you can to raise them if the need (?).

Father has not come home by the 5.30 train so I think he will stay with Uncle August or take him out to see the City – by night. Uncle Lauritz & S.A. have gone to Charlottenborg. Uncle said he thought the Boys would come home for it is pay day tomorrow. I wonder how Johan is getting on with his exame. Auntie knows nothing. He will not telle her. Poor Julle T. & has goen to bed. I was up 4.45 & made Tea for Dada he had to take Uncle August & Lauritz out & see the broken down Flying Mashine at Hillerødsholms, they came all back & had Tea & Bread & Butter & Cake on the Veranda. Dada managed to get his train the others left later on.

I hope to be better tomorrow for Johanne is coming by an early train, still I don’t get up before she comes so I can get a real good rest. I don’t expect Dada will be home before late tonight. Topsy has sent Miss Christensens Book but forgot to put the letter in so I must write a few lines & send it tonight if I can. Lille Bjørg has Whooping Cough and Tootie is afraid to go over to her she don’t like sitting in the room all Day. – Kind remembrance from all Elsabe too, her Mother has been very ill but E told me Yesterday she was a little better, Love from Your own Mother”.

Hillerød, mandag, 17. juli 1916. Brevkort til Miss K Marcker c/o Mr Johs Ohlsen, ”Villa Strandbo”, Tisvildeleje pr. Helsinge fra Top.

”Kære Karna. Alma er rejst i Aften med 7. 47. Tooty er kommet hjem. Astrid og Alma og jeg var nede i Apoteket i Gaar. Andreasen er kommen hjem. Vi var nede efter Mandler. Vi sloges om dem (Mandelkrigen) for han vilde ikke lade os faa dem. Da vi var dernede og kiggede ud gennem Vinduet kom en fuld Sømand, som konverserede os saa at vi samlede Opløb. Da vi flyttede os gik han hen til Gasværksvej hvor han tog to Piger under Armen og travede med dem ned af Vejen. Knud & Frederik er kommen hjem de er blevet tyndere, du maa ikke si det til Tante. Er du saa glad at du har faaet det (?) Billed aa’ undskyld! Hvor mange Slags Farve Baand skal jeg faa & hvor meget vel ½ meter. Jeg har lige foræret Andreasen en stor Buket Roser & en til Knaphullet. Han har haft 14 Dage ferie hvoraf de 10 dage har været Regnvejr. Kommer du paa Fredag? Skriv og sige du kommer. Hilsen fra os alle. Undskyld skriften. Top”.

Rødkilde Højskole, lørdag 5. august 1916. Postkort til Familien Marcker, Helsingørsgade, Hillerød fra Johan og K(?).

”Hermed et Kort fra Rødkilde Højskole, hvor vi nu lever og spiser. Vi sover paa en lille Bondegaard tæt ved Højskolen sammen med 10 andre deltagere. Vi har hørt Foredrag af Prof. Vilhelm Anderson og Gram (fra Norge). Paa Andendag vil alle Deltagerne i 13 store Vogne køre ud til Klinten og tilbringe Dagen der, og en anden Udflugt er planlagt gennem ”Ulfsand”. Venlig Hilsen til hele Familien fra Johan og K(?)”:

Hotel Phønix, Aalborg, 8. august 1916. Brev til Miss Karna Marcker, adr. Direktør Ohlsen, Hambroes Alle 11, Hellerup, fra fru  A. Ohlsen.

”My dear Miss Marcker, I hope you are well at home in Hambroes Alle. Please take good care of Ellen, don’t let her go about too much alone on the rode, you can sometimes take a walk with her in Øregaards Garden, there are gooseberries, Ellen knows what kind the children are allowed to take off. Also let her take good care of the chickens, go about with her to them. I hope you had a nice holiday. We have had a nice drive, but when evening comes we are very tired, last evening when we were 6 danish Miles from Aalborg, there was an explosion we had to wait two hours on the road before we were all right again, so we did not reach here before past 12 p.m. very tired and very hungry. Tell my parents a little about what I write. Now we are leaving for Frederikshavn, and from there we go to Skagen, where I think we shall remain quietly to-morrow.

Give Ellen a bath every Wednesday and Saturday. Anna knows in which pot to warm the water, but be very careful that Ellen does not turn herself, dont let her rush against the pot, tell her there is boiling water in it. – Tell Anna to give my Mother every morning such a pot of hot water in the bath-room, ask my mother what time she would like it. I should like you to help Anna with the whiping of the tea-cops in the morning and putting the cups aside, also help her to whipe glas & silver after dinner. The piece of work you will find in the linen room and try and find the wool, I cannot remember where I have put it. Darn the small holes in Ellens muslin-aprons, you will see she has got some new dresses, which she must not tear, let her always wear aprons at least all the morning. Such a long epistle about household things! Give my love to my mother & father a kiss for Ellen. Hilsen for Anna, with kindest regards belive me yours truly A. Ohlsen – Do always speak English with Ellen”.

Amagertorv 24, 21. august 1916. Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster Jenny! Jeg sendte Dig et Postkort for nogle Dage siden for at meddele Dig at Sildene vare rigtigt ankomne endnu en Gang tak fordi Du huskede paa os, de kom lige tilpas vi aabnede Bøtten igaar og de ere dejlige, meget bedre end de vi fik ifjor. – Jeg faar vel Regningen direkte fra Madsen?

Tak kjære Søster for Brevet jeg fik til Fødselsdagen, ingen af alle mine kære Brødre huskede Dagen, i det mindste fik jeg ingen Lykønskning fra nogen af dem, men det kan ogsaa være det samme, mine rimeligvis meget dumme Idealer paa Slægtskabets Omraade, som jeg med Begejstring har kæmpet for i al den Tid jeg har været borte ere for længst blevet skuffede, jeg indrømmer at det har smertet mig meget eftersom Tingenes Virkelighed har gaaet op for mig; men der er jo intet derved at gjøre, dog vil jeg til Dig kjære Søster indrømme, at af alle de mange skuffelser jeg har haft i mit Liv, har denne været den største, og vel nok ogsaa den som har kostet mig mest, havde jeg blot tænkt anderledes, havde meget været anderlede, blandt andet havde jeg aldrig kommet til Danmark, imidlertid nytter det jo ikke at græde over spildt Mælk og jeg agter heller ikke at gjøre det, dog ønsker jeg at meddele Dig, i Tilfælde Du skulde faa Sagen berørt fra anden Side, at Broder Johannes og Svoger Laurits har fundet det for godt at behandle mig paa en Maade som jeg ikke haaber at blive behandlet paa af nogen, og Resultatet er derfor, at jeg ikke mere søger eller ønsker det Venskab som disse Herrer i Deres Overmod mener at lade mig tilflyde.

At forklare Dig Sagernes nærmere Enkeltheder pr Brev vilde være for omstændeligt og maa vente til en anden Gang, jeg meddeler Dig kun dette for at bede Dig huske at enhver Sag har to Sider. – De Herres Opførsel er mig en Gaade som kun deselv har Nøjlen til, øjensynlig ere mine Begreber om Ven og Slægtskabspligter helt forkerte og hvad jeg har lært i Udlandet angaaende disse holder ikke stik i mit Fødeland, men nok herom, hvad jeg beder dig om er i givet Tilfælde at tilbageholde Din Dom indtil du har hørt Sagen fra begge sider. Desværre er der ogsaa andre Grunde som har gjort at Forholdet mellem Familierne her i Hillerød ikke ere som de burde være.

At dette vilde komme har været mig klart for længere Tid siden, den smaalige indtil Sygelighed grænsende Konservativisme, som existerer paa Apotheket kunde selvfølgelig i Længden ikke kjøre i Span med vore View som jo er blevet dannede under større og friere Forhold, men særlig galt er det blevet med Frk. Augusta som jo aabenbart lider betydeligt af Storhedsvanvid. – Hendes Opførsel mod Pigebørnene har været saadant, at disse nægter at gaa paa Apotheket mere, at hun ikke værdiger Karna en Sætning paa en hel Dag og næppe hilser, vil en Pige med Karnas Temperament selvfølgelig ikke finde sig i, og jeg vilde kun være kjed af det om hun gjorde, stakkels Topsy behandler hun paa en Maade som om hun var jeg ved ikke hvad! Ja endog over for Moder er hun ofte for at kalde det med et mildt Navn aparte, dertil kommer hendes giftige Tunge som hun bruger temmelig ubehersket.

Jeg gaar ud fra at Søster Bjørg i sin Godhed ikke seer alt dette, hun er jo altid optaget med at lave sig selv Bekymringer over intet, men det er jo hendes Natur, L. derimod stoler jeg ikke paa, dog maa det jo siges til hans Undskyldning, at han som naturligt er, seer et Lys i sin Aug., men nok herom kjære Søster, baade Emma og jeg har for mange Aar levet under betydeligt større Forhold end der findes i Hillerød og i Begyndelsen saa vi derfor paa alt dette med et Smil, men alting kan jo drives for vidt; og naar det nu synes som om vi helt skal sees over Hovedet; saa kan vi ikke leje med mere.

Det hele er selvfølgeligt noget taabeligt Vrøvl, men factum est, antageligt jævner det sig vel nok igjen, men vi staar aabenbart foran et Slags Opgør hvor der antageligt vil falde Sandheder fra begge Sider, jeg er fuldstendig klar over, at der sikkert er meget fra vor Side som ikke passer ind i danske Forhold; men det er jo kun at vente, da vi jo nærmest maa betragtes som Udlændige. Du vil undskylde at jeg har skrevet saa meget om denne personlige Sag, men jeg troer at Du kan maaske bedre forstaa mig end de andre, i alle Tilfælde bilder jeg mig ind at mit Lævnet har været saadant, at hverken jegselv eller mine Slægtninge behøver at vise mig Mistro eller at skamme sig over mig.

I øvrigt har vi det taaleligt godt, med stakkels Moder gaar det op og ned, dog maa vi vel ikke klage, man bliver jo efterhaanden vant til at nedstille sine Fordringer. Karna er stadig glad ved sin Plads og man synes at være glad ved hende, at hun har blevet saa vel modtaget i et saa stort og rigt Hjem, jeg understreger rigt thi dette synes at spille en meget stor Rolle paa visse Steder, troer jeg er en Torn i Øjet paa Frk Aug., saa vidt jeg har hørt gaar hun til Byen og lærer Engelsk, det turde i Grunden ligge nær, synes jeg, om de havde spurgt mig om at læse med hende, hun har ladet Ytringer falde til mig at til Vinter vil hun ikke være hjemme, jeg ved nok at Laurits gjerne vilde at hun skulde have en Plads. Der er noget i denne Verden som heder Jaluci og det er en grim Sygdom for den som lider af den, jeg troer lille Augusta er bleven angrebet;

Karna har lige været hjemme paa en Uges Ferie efter at hun med sin Familie havde været en Tid ved Stranden i Tidsvilde. – Hun var hjemme paa min Fødselsdag Direktøren kørte hende selv i sin Bil til Stationen og afhentede hende selv ogsaa Dagen efter. Herren og Fruen er nu paa Biltur i Jylland og Karna er hjemme og forestaar Husholdningen og passer Børnene. Hun ringede mig lige op i Telefonen, jeg taler gjerne med hende hver Dag, og meddelte at hun var inviteret til Middag paa Ørregaard*) hos Direktørens Moder Enkefru Ohlesen sammen med Børnene. Ørregaard er en Villa paa Strandvejen med en Park paa 24 Tønder Land som Fruen nok afslog et Bud paa 2 Millioner for forleden. – Hun har været der før og holder meget af den gamle Dame, saa Du kan se at Karna bevæger sig i alle Tilfælde mellem Penge, naar bare nu Tøsen kan taale det, dog jeg frygter ikke Karna er fornuftig. – De andre børn er Gud ske Lov raske og har det godt, i morgen er Tooties Ferie forbi, hun klarede sig pænt til Examen og skal nu op i en ny Klasse. – Personlig maa jeg heller ikke klage, det gaar jo med dagligt Slid, under Forhold som desværre ikke altid ere de behageligste, men det er der jo intet at gjøre ved, man maa jo vente og se hvad Tiden vil bringe, naar bare denne fortvivlede Krig snart vilde høre op. Ja kjære Søster nu skal Du ikke faa flere af mine Jereminader i dag, lev nu vel og vær Kærlig hilset fra din Broder Lut.” (* ’Øregaard Museum’, Ørehøj Alle 2, 2800 Hellerup)

Udateret skrivelse fra Topsy til Mor.

”Kære Mor. Jeg skulde spørge dig om du ikke kunde sy mig to hvide Forklæder med lidt Stads paa, paa 1½ Dag, for jeg skal bruge dem paa Fredag, saa skal du sende dem fra Nexø Onsdag aller senest, du maa endelig ikke glemme det. Jeg skal faa S.A. til og sy nogle Kappe (Knapper?) for det er for meget for dig og sy paa 1½ Dag, saa skal jeg bruge Karnas Grydelapper til jeg faa lavet nogen. Jeg kan ikke skrive meget til dig for jeg har Engelsk, Tysk, Dansk, Svensk, Geometri og Geografi. Saa vil du love og faa dem færdig, jeg skal have dem her i Hillerød Torsdag Kl 1. Hils Emma Mufti, Fru Hansen, Trine, Tante Dagmar og Kr. Tule, Pjevs og Karen Folkmann og sig til hende at jeg skal snart skrive til hende. Du kan nok lave de Forklæder fordi du kunde gøre de blaa Forklæder paa 1 Dag. Hils dem alle paa Gaarden fra Topsy. Hils dig selv fra migselv xxxxxxxxxxxx Sig til E. at han skal hilse Sunild Laage fra mig. Far – vel”.

Hillerød 16 (ingen anden datering) Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kjære Søster Jenny. Kun dette for at meddele Dig at alt er nu i Orden, og Du helst maa komme over saa hurtigt som muligt; jeg har lovet at Du skulde være her senest Torsdag, var det ikke bedst om Du kom sammen med Topsy, som jeg forstaar forlader Tirsdag. – Jeg antager at I kan dele Sagerne paa en Dag eller to, og dersom Hillerød ikke er for langt borte, da er Du selvfølgelig velkommen hos mig, vi kan sagtens klare den selv om Moder ikke er hjemme. – Sig til Moder at saalænge som hun mener at Bornholmer Luften gjør hende godt, maa hun ikke tænke paa at komme tilbage, vi vil selvfølgelig gjerne have hende hos os, men hendes Helbred maa gaa frem for alt. Jeg skriver disse Linier paa Apotheket, hvor jeg lige har spist min Søndags Middag, Karna har Fridag hun er i København. – Sig til Emma at jeg skal sende hende Penge i morgen. Med venlig Hilsen til alle. Din Broder”.

Leichardt St. Glebe Pt., 3rd Sep 1916. Brev til Emma Marcker fra Gertie Roawlanson.

”My dear old Ma Marcker, We were so pleased to get your nice long letter a fortnight ago & I posted it over to Ellie with one of the photos. You poor old soul, you are having a bad time, it is terrible to think that everything has gone up so much in price, of course (?) out here have gone up but really & truly we have not felt the pinch yet. Everyone talks of economizing but still new frocks & new fashions are still the order of the day so that does not sound powerty stricken does it. – It will be 12 Months on the 1sth of this month since Ellie was marries – You can imagine how much I miss her but one must get used to these things. Bob Wilkie makes a splendid husband she is radiantly happy so I just make the best of it. I hope to go & stay with her in a few months. They have had lots of snow over there but she did not have such chilblains as she had in Sydney. She described a glorious 10 mile walk they had the other day I had motored it so knew all about it.  

Daisy has just returned from at trip to Honolulu with Mabel Walker (Huffie she is called & she often used to come out to see you, she says). She paid Daisy’s Fare otherwise she couldn’t have gone & they had a glorious trip but I think she is a very nervy sort of girl & rather erratic. – Irin is talking of being married before her man (Dr Murris) goes to the war but it is very uncertain when he goes as he is very busy doing Hospital Work at Prince Alfred. She is making a very pretty trousseau & has lots of Fancy Work – it must amuse you to hear of the Rawlinson doing Fancy Work but Ellie & I made a grat deal for her Glory Box & Daisy sews beautifully.

These days we are kept busy knitting socks & I make Underpants for the War Chest the first 3 I made & sewed up too far funny eh!! All the best men have gone to this wretched War the casualty Lists are too dreadful – ofcourse you have read of Hughes & how he has crawled down about Conscription. He has all talk I’m afraid & makes Australia look very small in the eyes of the World – and now to have a Referendum means thousands of pounds wasted. And wouldn’t it be too dreadful if the Referendum decided against Conscription still I don’t think it could. – You knew the 2 Kennedy Boys were fighting didn’t you – They were at Yallipoli & are now in France – also (?) Knight Alec McPhee is in Camp & Wally is enlisting this week I believe. Sid Hosking enlisted today. Ms Barnes, (the deaf lady), often pops in to have a chat & asks after you all. – We had Afternoon Tea on Board the Gun Boat Lorrens a few Week ago – it is only a tiny boat but could do a bit of damage. One man we met has been on the Arathusa & has been decorated by the King of Italy for Bravery. He was most interestin & was very sorry he was not fighting in the great Battle a few months ago.

We are having quite an ealy Spring here the cold weather has gone & the days are quite warm. We have had lots of rain but very little in the Catchment Area & have been warned against using (?) on the gardens. – Last Saturday 4 of us rowed up to the top of Middle Harbour it was a lovely day & we gathered some beautiful wild flowers, Pale pink Boronid is just coming out & the native roses too. – The Camp at Como is just the same, Ball is still there & works from daylight to dark so he says!! We have crowds of fowls a new strain called Rhodes Island Reds – huge birds larger than Orpingtons & Father is very proud of them one would almost think Ball & he had laid the eggs – –

Fancy how your family have grown up, Karna is quite the lady – how we would love to see you all too. I suppose they boss their pour old Mother about & have very high notions. Can Danish Girls have boy friends like we have out here or do they have chaperones always. – I have not seen anything of the Duggans for Years. The Timber Yard on the place is doing very well. – it seems so strange to see piles of Timber everywhere & hear the old saw going all day – Has spoilt the value of the property a bit I think I don’t suppose we will ever be able to sell out though – Unless 50 Years hence the Government takes it – otherwise we will still be here. – Must leave off now the other girls will write to you soon – Best love to all from all at “Eleonor”, Your loving friend Getie Roawlanson”.

Dumton St, Kangaroo Pl, Brisbane, 8. november 1916. Brev til Emma fra Emilia Lemke.

”Dear Emma, Just a line to let you know that I am keeping well hoping the same for you all, Mrs. Marseys both sons are now Ministers “Church of England”. I heard the second son preach and is a real good speaker. I like him very much he is married, and is married to a Nurse from Sydney. He has a Daughter. And the older one is supposed to be a better preacher. He is at Cleveland. The daughter is married & is living in Brisbane. Is any of your daughters married yet and how is Mr Marcker getting on with his busines. I hope he is doing well. I have not seen anything of Miss Jensen lately. I hope you all are keeping well. It will be 8 Years on the 20^th of this month since Fred died. The weather here is awfully dry cadle dying in thousands You can hardly believe it. Rain is badly needed. Christmas is drawing near and I am sending you some Snaps which I hope you will like one is taken in my frontgarden. You promised to send me some of your new House. I will now close wishing you all the compliments of the season. I Remain Yours Sincery Emilia Lemke”.

København, Jacob Danefænsvej 4a St., 10. november 1916. Brev til Jenny fra Johannes.

Kjære Søster! For Din venlige Besørgelse af de Sager, jeg bebyrdede Dig med, skal Du have hjertelig Tak. – Følgende de Raad der gaves mig, har jeg skrevet til Nexø Byraad, og haaber nu, at dette maa stille sig velvilligt til mit Andragende, saaledes at Sagen faar Lov til at bero til kommende Sommer. – Og saa den Tid den Sorg – man ved jo ikke hvad Fremtiden gemmer i sit Skød. – Ligeledes Tak for Eders Interesse for mit Helbred. Ja, det har været en ret drøj Tid for os og endnu ved jeg slet ikke hvad det kan blive til med mig, da det er et vanskeligt Onde, jeg har at kæmpe med. – Vær taknemlige, fordi I dog er nogenlunde raske, thi Helbredet er dog det vigtigste af alt. – Camilla havde jo ogsaa en drøj Tid at gennemgaa; men da hun endelig fik Operationen og dens Følger overstaaet, rettede hun sig forbavsende hurtigt, det viser jo at hun maa være en kraftig Natur. Nu trives hun som før og synes glad og taknemlig for Forandringen. Endnu kan (?) jo altid og kraftigt Helbred. – Jeg kan forstaa Dine Vanskeligheder med at faa de beskedne Indtægter til at strække til. Det er da ogsaa en skrækkelig Tid vi lever i og hvornaar bliver det vel bedre, det kan da endnu intet Menneske have nogen Mening om. – Naar Du kommer hen til Frøken Kayser eller ved anden Lejlighed faar talt med hende, bedes Du tage Dig betalt for Dit Udlæg til de mig sendte Vedtægter. – Jeg skal ogsaa nok huske at give hende Meddelelse om Dit lille Tilgodehavende. – Venlig Hilsen til Eder alle! Din hengivne Broder Johannes”.

Hillerød 26. marts 1917. Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kære Jenny! Stakkels – stakkels Johannes – at han var sjælelig syg ved Siden af den legemlige Sygdom havde vi jo nok en Fornemmelse af, men ingen af os anede jo, at det var saa alvorligt med ham. Og jeg selv som ikke naaede ind til ham fik altsaa ikke personligt noget Indtryk af det men troede, de andre som mente at det var bedre med ham. Nu vil det jo altid være mig en inderlig Smerte, at jeg ikke naaede ind til ham. – Efter hans Død fortalte Sophie os, at Lægen allerede for to Maaneder siden havde sagt til hende, at det var Kræft i Endetarmen og at det var Giftstoffet fra Sygdommen, som var gaaet i Blodet og derigennem til Hjernen og at Lægen havde sagt at nu var hans Plads ikke mere i Hjemmet, men at han maatte ind paa et Hospital, hvad imidlertid Johannes ikke vilde. Og vished for dette fik vi ogsaa i Lørdags, da Laurits ved at gennemgaa nogle Papirer fandt en Indlæggelses Seddel til Frederiksberg Hospital dateret 17/2 – 17, skrevet paa Latin, men som jo Laurits kunde læse, lydende paa ”Kræft i Endetarmen og Sindssyge”.

Ak dette var os alle en stor Trøst kan Du forstaa, men galt har det jo været af Sophie at beholde dette for sig selv, men hun har jo ikke tænkt over Følgerne. – Imidlertid saasnart han var død Telefonerede Sophie jo efter Laurits, for at han kunde hjælpe hende og hun udtalte strax, at hun vilde have ham begravet i Nexø. – Laurits og Andreas talte meget imod dette af flere Grunde, men da hun stadig holdt fast ved det, syntes Ludolf og jeg, at saa skulde han ogsaa begraves derovre. Min Følelse var, at Johannes jo altid havde haft Længsel efter Bornholm at saa skulde han ogsaa have Lov at hvile der. Min eneste Bekymring var jo, at Begravelsen blev væltet over på Eder derovre. Men da vi saa i Fredags modtog Dødsattesten, som koldt og udførligt skildrede Dødsmaaden gøs det i os, at denne skulde fremlægges først for Styrmanden paa Dampskibet og dernæst for Præst og Øvrige derovre, det syntes vi ikke vi kunde hveken for Johanneses Minde eller for Eder Sødskende derovre. – Derfor var det, at vi forandrede Gravstedet og selv om Du og August mulig har haft spilt Ulejlighed haaber jeg at I deler vor Synsmaade derom, vi har i al Fald gjort det i den bedste Mening. Underligt vilde det jo ogsaa have været, at Sophie bestemt nægtede at tage derover selv om nogle af os naturligvis havde fulgt med hende.

Første Dag var Sophie naturligvis meget oprevet men siden har hun egentlig været forbavsende rolig. Ja, kære Jenny, det var en trist Maade at den første af os Sødskende gik bort paa og netop ham, som maaske har været den bedste af os alle og har haft det saa svært mangen en gang, men Vorherres Veje er jo ikke til at fatte. – Men Gud ske Lov at Laurits fandt den Seddel fra hans Læge. Nu er der købt Jord paa Assistens Kirkegaard og Begravelsen vil blive Onsdag eller Torsdag, naar Præsten kan. – Ja, saa troer jeg ikke der er mere i Dag, kære Jenny. Du læser nok dette Brev for Dagmar og August at de ogsaa kan være klar over Forholdene. – Og brænd det saa at ingen fremmede faar fat i det skøndt – denne Oplysning er jo kun en Tilgivelse for stakkes Bror Johannes. – Hils August og Dagmar og Dig selv kærligst fra os alle. Din hengivne Søster Bjørg”.

København, Den Danske Statstelegraf den 27/3 1917. Telegram til Frk Jenny Marcker, Nexø fra Laurits.

Hillerød, 27. marts 1917. Brev til Jenny fra Bjørg.

”Kære Jenny! Tak for Dit Brev som jeg strax vil besvare om end jeg jo ikke har meget at skrive om efter mit Brev i Gaar. – Om end jeg er meget bange for stakkels Dagmar og for hendes følsomme Hjerte og netop nu hun er syg, giver jeg Laurits Ret naar han mener, at hun maa have Sandheden at vide saa lempeligt som muligt, da vi ellers kan udsætte hende for et endnu større Chok hvis hun – hvad vi ikke vil haabe – skulde faa det at vide af Fremmede. Men dette er ikke umuligt og i saa Fald kære Jenny, er det jo bedst for os at staa rustet mod Stødet og en vældig Støtte og Trøst er det jo saa for os alle, at vi har selve Sindssyge Lægen Professer Levysons Skrivelse alt fra 17/2 – 17 – om, at han var Sindssyg, dette tager jo enhver Brod bort.

Sagen er at Sophie før vi kom derind ikke ofrede denne Sidde af Sagen en Tanke, men snakkede op og ned om alt til alle, som kom til hende. Lorents, som var den første der kom ud til hende – Laurits telefonerede strax at han strax skulde tage derud – da Laurits jo maatte vente paa Toget – han fandt Stuerne fulde af hele Husets Madammer og Sophus, som jamrende fortalte dem om alt – stakkels unge Lorents det var et svært Øjeblik for ham. – Jeg synes kære Jenny at saaledes som mit sidste Brev var stilet at dette maa være den læmpeligste Maade for Dagmar, hvis Du læser dette for hende. – Laurits siger ogsaa at han ikke tænker sig det som en Umulighed at Øvrigheden derovre skal se Dødsattesten før de overskriver Ejendommen til Sophies Eje – men dette ved naturligvis ikke Laurits med Sikkerhed. Jeg skrev strax til Bror Schack, men til ham skrev jeg blot at Johannes var død pludselig og vil heller ikke skrive mere. – Ja altsaa i Morgen Kl. 1 ¼ skal stakkels kære Bror begraves, men vi troer ikke at vi faar Sophie med til Begravelsen. – Kærlig Hilsen fra alle. Din Søster Bjørg.  – Og dette gælder jo naturligvis endnu mere for August at faa det at vide”.

”Johannes begraves Onsdag Kl 1 fra Assistens Kirkegaards Kapel. Laurits”.

København, 27. marts 1917. Brev til Dagmar fra Andreas!

”Kære Dagmar! Naar Du modtager dette Brev, vil Du gennem Breve og Telegrammer til Jenny og August have modtaget den sørgelige Meddelelse om Johannes’ Død. Hvor var det dog sørgeligt, at vor kære Broder skulde gaa bort fra os paa den Maade. Tanken om, hvad han det sidste halve Aars Tid har lidt, legemligt og sjæleligt, fylder mig med den største Sorg og Vemod. Bevidstheden om, at han ingen Helbredelse kunde vente for sin frygtelige Sygdom, var ham for tung en Byrde – han segnede under den. For at I helt kan forstaa Forholdet, vil jeg give Eder fuld Besked om, hvad han fejlede. Blandt Johannes løse Papirer laa en Indmeldelsesseddel for ham til Frederiksberg Hospital. Ifølge denne af Nervelægen og Afdelingslægen ved Frederiksberg Hospital, Ph. Levison, underskrevne og den 16/2 1917 daterede Indlæggelsesordre, var Johannes lidende af Kræft i Tarmen og Stupor. Det sidste Ord (Stupor) er Betegnelse for en Art Sindssygdom, der ytre sig ved Sløvhed, Ligegyldighed for alt og kan udvikle sig til en fuldstændig apathisk Tilstand. Naar I nu betænker, at Johannes havde faaet fuldt Kendskab til sin Sygdom, saa vil I bedre forstaa det hele og ligesom vi her glæde Eder over, at han nu har Fred.

Du vil forstaa, kære Søster, at Efterretningen om hans triste Endeligt, kom som en Bombe over os. Først nu bagefter ser vi klart, hvorledes hans Tilværelse i den sidste Tid har været. Sidst jeg talte med ham, fik jeg det Indtryk, at han havde det bedre, end han længe havde haft (en saadan kort tilsyneladende Bedring ses undertiden ved Stupor). Efter at vi havde fattet os lidt efter den første Bestyrtelse og vi begyndte at tænke lidt videre, meldte den Tanke sig, at det sikkeret var bedst for alle Parter, at Johannes blev begravet her i København. Men det satte Sofie sig med Hænder og Fødder imod Skønt hun erklærede, at hun ikke selv vilde følge ham til Bornholm, forlangte hun bestemt at faa ham begravet der, hvorfor vi var nødt til at gøre Anstalter i saa Henseende. Paa det Tidspunkt havde vi endnu ikke Kendskab til den ovenfor omtalte Indmeldelsesseddel fra Dr. Levison, altsaa til Johannes’ virkelige sjælelige og legemlige Tilstand ved hans Død, og jo mere vi tænkte over Johannes’ Begravelse i Nexø, desto klarere stod det os, at det vilde være Synd baade mod ham og Eder, og at det paa forskellig Maade kunde skabe en meget pinlig Situation for Eder. Derfor trængte vi ind paa Sofie, for at faa hende til at fatte en anden Beslutning, medens det endnu kunde gøres om. Da hun endelig meget modstræbende gik ind derpaa, afsendtes straks Telegrammet til Eder om at standse alle Forberedelser til Begravelsen.

Efter at have hørt denne Redegørelse kan I maaske bedre forstaa den noget forvirrede Maade, hvorpaa Breve og Telegrammer fulgte efter hinanden, hvorved I ogsaa maa tage i Betragtning, at Tiden var kort og Postgangen uberegnelig. Alt dette er fortalt i store Træk – de nærmere Detailler, Biomstændigheder, hvoraf der er en hel Del, maa komme senere. Laurits, Ludolf og jeg har været i Aktivitet hver Dag siden i Onsdags. Vor Tid er godt besat i Forvejen og Vejene her er lange, saa det har været en streng Tid. Men vi vil jo alle gerne gøre det bedste for vor kære afdøde Broder.

Vi har talt meget om, hvor bestyrtede I maa være blevet ved at modtage vore korte Breve og Telegrammer og ved Tanken om alt, hvad dermed fulgte. Men jeg tænker I forstaar, at der var ikke andet for os at gøre, om vi end nu bagefter kunde ønske et eller andet ugjort. – I Morgen Kl. 1 fører vi saa Johannes til hans sidste Hvilested. Det er vist meget tvivlsomt om vi faar Sofie med paa Kirkegaarden. Hidtil har hun bestemt vægret sig derved. Jeg vil ikke udtale mig om hende ved denne Lejlighed – det kan altid komme. Johannes faar et pænt Hvilested i hyggelige Omgivelser tæt ved Kapellet paa Assistens Kirkegaard. Kommer der Kranse til Nexø, bedes I retournere dem til Sofie, Jacob Danefærdsvej 4 A. St. Hun har rigtignok sagt, at hun ikke ønskede at modtage Kranse, men det tager vi ikke Hensyn til. – Der kunde være meget at skrive om endnu; men nu tør jeg ikke ofre mere Tid derpaa i Aften. Jeg er træt og maa i Seng og tidlig op i Morgen. Camilla er for længst gaaet til Ro for at faa Kræfter til i Morgen. Det kniber nemlig svært med Kræfterne. For mere end 2 Maaneder siden fik hun en heftig Influenza, der holdt hende i Sengen i flere Uger og derefter fulgte en langvarig Bronchitis. I Dag har hun været ude for første Gang for at vænne sig lidt til Luften, da hun meget gerne vil med til Begravelsen i Morgen. – Du vil nok lade August og Jenny læse Brevet, da det jo ogsaa gælder dem. Allerede for flere Dage siden skrev jeg et Brev til Dig i Anledning af Johannes’ Død – jeg havde det i Lommen for at lægge det i en Postkasse. Men saa var det, at Begravelsen blev ombestem hvilket medførte, at meget af Brevets Indhold ikke passede længer hvorfor jeg ikke afsendte det. – Saa vil jeg slutte idet vi beder Dig hilse Jenny og August mange Gange. Kærlig Hilsen til Dig selv kære Søster fra Camilla og Andreas”.

København, 19. sepstember 1917. Brev til Jenny fra Andreas.

”Kære Jenny! Tak for dine Breve, baade det sidste af 10. ds og det foregaaende til min Fødselsdag. Det førstnævnte vilde for længst have givet mig Anledning til at skrive til Dig, hvis Du ikke i et ubetænksomt Øjeblik havde lovet mig Fortsættelse i Løbet af nogle Dage. Imidlertid havde jeg opgivet at vent paa denne, havde flere Gange sagt til Camilla, nu vil jeg alligevel skrive til Jenny – da dette med Udleje af mit Hus kom, som foranledigede dit sidste Brev. For dette og de forskellige Oplysninger og Vink Du giver mig deri, takkes Du meget. Jeg fik ogsaa Brev fra Dagmar vedrørende Lejemaalet; men da hun i det væsentlige henviser til dit Brev, er det naturligt at stile Besvarelsen til Dig skønt jeg jo ellers i de senere Aar – grundet paa, at Dagmar har paataget sig at fortsætte det Tilsyn, Krøytzer tidligere førte med mine Sager derovre – har ladet min Korrespondance gaa gennem hende. Men jeg beder Dig lade hende læse Brevet.

Efter at have overvejet Indholdet af dit Brev, som i meget falder sammen med vore egne Tanker om den Sag, er vi kommet til det Resultat, at vi ikke godt kan indlade os paa det omhandlede Lejemaal og da Tandlæge Stockmar havde bedt om endeligt Svar snarest og jeg altsaa maatte træffe en Afgørelse, saa har jeg nu meddelt ham, at jeg af forskellige Grunde, særlig Vanskeligheden og Bekostningen ved at faa vort Indbo anbragt, ikke ser mig i Stand til at leje Huset ud. Men det er meget kedeligt at Forholdene stiller sig saaledes, at Huset stadig skal staa ledigt. Først af Hensyn til den Indtægt, der kunde flyde af at faa det udlejet, skønt jeg meget vel indser, at den bliver ikke stor: Med en Husleje af 500 Kr som Du nævner, hvorfra gaar Lejen af Portlejligheden, Bekostningen ved Udflytning og senere Indflytning igen, Lejlighedens Istandsættelse saaledes at den blev brugelig for Tandlægen, Camillas Rejse til Nexø og Slid paa vore Ting ved Flytningen, kan der ikke blive meget tilovers. Det er ganske rigtig som Du skriver, at kun Soveværelset egner sig til Konsultationsværelse og der maatte saa naturligvis anbringes Kakkelovn, rimeligvis ogsaa indlægges Vand, maaske det ogsaa blev nødvendigt at gøre noget ved det tynde Bræddegulv lige over Kælderen. I Gæsteværelset, der vel skulde bruges som Venteværelse, mangler jo ogsaa Kakkelovn. Og de 3 Kakkelovne der er i Lejligheden, vilde næppe alle blive tagne for gode. Nye Tapeter og ny Maling vilde der naturligvis ogsaa blive fordret en Del af. Idet hele kan det jo ikke nægtes, at skønt der er en udmærket Lejlighed for et Par ældre noget gammeldags Folk som Camilla og mig, stor og rummelig som der er med Plads til at røre sig inde og ude, saa kan den med Hensyn til Udstyrelsen ikke staa ved Siden af, hvad de fleste Mennesker med nogenlunde Indtægter er vante til herovre. Og hvis det saa tilmed, som Du mene, er en noget forvænt Familie, saa kan man godt gaa ud fra, at der vilde blive stillet ret store Fordringer til Lejlighedens Istandsættelse. 

Ogsaa fordi Huset har godt af at være beboet var det heldigt om det var udlejet og endlig ser jeg godt, at det let kan tage sig flot ud, ødselt, eller hvad man vil kalde det, at jeg har det Hus staaende saaledes Aar efter Aar. Ja, saaledes kan det tage sig ud for Folk, der intet rigtig Kendskab har til mine Forhold. De, der kender mine økonomiske Forhold vil forstaa, at Huset snarere staar som et Tegn paa min Armod. Intet andet end smaa Indtægter hindrer mig i at iværksætte en Forandring i saa Henseende. Var Indtægterne rigeligere, vilde et af to snarest ske: enten flyttede vi over i Huset igen eller vi lejede en Lejlighed herovre, flyttede vore Sager hertil og lejede Huset i Nexø ud. Der er dog næppe Tvivl om, at det første Alternativ blev det sejrende, da vi begge ofte længes meget efter vor Bolig i Nexø, hvilket dog maaske noget skyldes de mindre hyggelige Forhold vi har levet under, siden vi kom til København. Det kan vel næppe fejle, at adskillige mener vi har det som Blommen i et Æg, netop saaledes som vi ønsker det. Aknej, saaledes hænger det slet ikke sammen. Vi sidder snarere i det som et vist Dyr imellem 2 Negle. I Nexø har vi et Hus, et godt Hjem hvor vi gerne vil bo, men ikke kan bo paa Grund af for smaa Indtægter – i København har vi lidt større Indtægter saa vi med Sparsommelighed kan knibe os igennem, men ikke saa stor Indtægt, at vi kan danne os et nogenlunde godt Hjem: vi kan ikke naa længere end til at leje et Par smaa møblerede Værelser. Og begge Dele baade den utilstrækkelige Indtægt og Vanskeligheden ved at indrette sig herovre føles dobbelt i disse Krigs- og Dyrtidstider.

Det var dog et stort Held for os at vi havde Ophold her i Byen, da Camilla for et Par Aar siden begyndte at skrante og senere maatte den lange Tid paa Hospitalet. Jeg ved slet ikke hvorledes det skulde være gaaet os, dersom vi havde boet i Nexø i den Periode. Nu fik jeg hende dog nogenlunde rask igen – men hendes Kræfter, de er desværre vistnok borte for stedse. Endnu den Sommer Ludolph og Emma boede i vort Hus, tog hun ikke i Betænkning at gøre Turen til Nexø et Par Gange for at se til vore Sager og dengang kunde hun endnu naar noget skulde gøres, tage godt fat. Men saaledes er det slet ikke mere. Naar hun er forsigtig passer paa ikke at anstrenge sig for meget, saa har hun det Gud ske Lov nu i Almindelighed godt, om end forskellige smaa Daarligheder endnu kan plage hende. Men paatage sig det hun for nogle Aar siden kunde f. Eks. paa denne Aarstid at tage et Svip til Nexø for at ordne Flytningen m.m., det kan der ikke være Tale om – i hvert Fald kan jeg ikke give mit Minde dertil – for egentlig tror jeg ikke Camilla vilde vige tilbage derfor, hun hører til Dem der ikke giver op før hun er lige ved at segne. Du vil forstaa, at dette Forhold ogsaa har vejet til ved Beslutningen om ikke at udleje Huset til Tandlægen. Et yderligere Motiv var det, at Tandlægen gerne vilde leje paa et Par Aar hvad jo er ret forstaaligt og hvilket jeg jo ogsaa maatte holde paa, da der ikke vilde være megen Mening i at gaa til de store Udgifter for at have ham boende der et halft Aars Tid. Men ved et saadant Arrangement skulde vi altsaa indrette os paa at blive boende her i København et Par Aars Tid endnu. Men saaledes for lang Tid helt at lægge den Tanke til Side selv at flytte ind i Huset, det havde vi svært ved at gøre os fortrolige med, da vor Tanke netop stadigvæk kredser om uligheden af at faa vort Ønske om en Tilbageflytten til Nexø realiseret.

Men hvorledes det skal gaa til, kan jeg rigtignok ikke godt indse. De Aar vi boede der, havde jeg min Gage som Kaptajn i Reserven – men selfølgelig er den borte nu, da jeg ogsaa er for gammel (over 60) til at staa i Reserven. Den Gang holdt vi Pige, hvilket vi syntes var nødvendigt for at faa det store Hus holdt i Orden. Men hvorledes vi nu skulde faa Raad dertil, indser jeg ikke og dog er det jo nu meget nødvendigere end den Gang, grundet paa at Camilla selv langt fra kan udrette det som tidligere. Det gaar vel i Nexø ligesom her, at en Pige næsten ikke er til at betale for Folk med en mindre Indtægt. Der er naturligvis den Udvej at jeg selv, der sandsynligvis vil faa mere end Tid nok, kan udrette en Del Pigegerning, saaledes er der adskillige her der maa indrette sig – men saaledes helt at agere Husassistent gaar jeg dog nødig til. I vore Overvejelser vedrørende den Sag har vi ogsaa tænkt paa Muligheden af at faa en Del af Lejligheden, f. Eks. Soveværelset og Gæsteværelset lejet ud møbleret; Der vilde jo endda være mere end Plads nok til os 2 Mennesker og hvis det kunde lykkes at fa nogle Værelser lejede ud paa den Maade, vilde vi derved indvinde en Del af Udgiften til Pigehold. Selvfølgelig gik der derved Slid paa Møbler, Sengeklæder os.s.v. – men hvad, det vi har af den Slags holder saamænd nok os ud.

Idet jeg skriver dette faar jeg en Ide: Vi kan ikke godt leje Huset ud fordi det er vanskeligt at faa vort Indbo anbragt andet Steds – men sæt nu der tilfældigvis var nogen, der vilde Leje det hele: Huset med Møbler, Køkkentøj m.m. Det skulde selvfølgelig være pæne Mennesker, som man kunde betro sine Ting. Det vilde vel nok blive vanskeligt at finde en saadan Lejer; men var han der, mener jeg dog det var en Tanke der var værd at overveje. Camilla siger, hun daarlig kan gøre sig fortrolig med at overlade fremmede Mennesker sine gode Ting og jeg indrømmer, der er visse Betænkeligheder ved Planen. Men, svarer jeg hende, man kunde jo forbeholde sig selv Trefagsstuen og der anbringe alle de Ting, man vilde medtage fra Lejemaalet. Trefagsstuen skulde der selvfølgelig være forsvarlig laaset for. – Meget muligt at det er en ganske vild Tanke at faa en hel møbleret Lejighed lejet ud i Nexø (her i København er det meget almindeligt), men den druknede griber jo som bekendt efter et Halmstraa. Inden jeg forlader dette Emne: Udlejning af vor Lejlighed kan jeg ikke lade være at udtrykke min Forundring over, at Dr Boesen ønskede at bevare det som en dyb Hemmelighed, at Tandlæge Stockmar havde Planer om at leje hos mig eller Boesen om at anvise ham denne Lejlighed: det er dog den mest ligefremme Sag af Verden, som godt kan taale Dagens Lys.

Dine Bemærkninger om Udlejning af Pakhuslængen, om Konsul Munchs Benyttelse af Rugloftet og om det heldige i at fastsætte en passende Lejeafgift, er vist fuldstændig rigtige. Men det er jo meget vanskeligt for mig her at tage Bestemmelse om de Ting. Jeg har i sin Tid skrevet til Dagmar derom, ganske vist meget ubestemt, men jeg tror dog jeg nævnte et Beløb til Vejledning ved Fastsættelse af Lejen, og ud over det synes jeg ikke, jeg kan andet end at overlade det til hende at handle efter bedste Skøn. Men selvfølgelig ser jeg gerne, at nogen raader hende i saa Henseende, vil Du være hende behjælpelig med at komme til et Resultat er jeg glad for det og kunde hun eller Du komme i Forbindelse med August var det vist det aller bedste. Han har sikkert en god Mening om, hvad man kan byde Loftet og ligeledes Gulvet i Pakhuset, ligesom han sikkert ogsaa ved, hvad der passende kunde forlanges i Leje. Jeg skulde maaske skrive til August derom. Imidlertid beder jeg Dig meddele Dagmar hvad jeg her har udtalt om Sagen og sige til hende, at jeg synes hun i hvert Fald skal lade Munch faa Rummene, naar han lover ikke paa nogen Maade at misbruge dem. For Resten vil Dagmar meget snart høre nærmere fra mig. Ogsaa Du selv, kære Søster, kan snart vente et supplende Brev fra mig. Dette her handler jo kun om Udlejningen af mit Hus og jeg synes, der maa være en hel Del andet at tale om efter at vi vel nu i flere Aar ikke har korresponderet med hinanden.

Jeg har nu givet Løfte om Brev i den nærmeste Tid baade til Dig og Dagmar, Tiden vil vise om jeg ogsaa er i Stand til at indfri det. Sagen er, at jeg med Sandhed kan sige det kniber for mig med Tiden. Jeg staar op Kl 6 for at komme i god Tid paa Kontoret, kommer hjem noget over 5½, saa Klokken bliver henad 7 inden jeg har faaet min Middagsmad. Naar Du saa tager i Betragtning, at jeg helst skal nogenlunde tidlig i Seng baade for at spare paa Lyset og for at faa udsovet, saa vil Du indse, at der ikke kan rutes med Tiden. – Idet vi haaber, at baade Du og Dagmar er raske, sender vi Eder begge en kærlig Hilsen. Din hengivne Broder Andreas”.

København, 26. september 1917. Brev til Jenny fra Andreas.

”Kære Jenny! Det er Kongens Fødselsdag, vi er fri fra Kontoret, et henrivende Vejr er det hvorfor Camilla og jeg i Formiddags gik en dejlig Tur gennem Søndermarken ud til Vesterkirkegaard – Du kan tro der er kønt i saadant Vejr. Vi bor tæt ved Søndermarken, saa Turen er ikke længere end at Camilla kan tage den; efter Operationen i Fjor anstrenger det hende meget at gaa lange Ture. Ved Vestre Kirkegaard steg hun ind i en Sporvogn og kørte ind til Tandlægen, som bor helt inde i Byen. Det er første Gang hun har søgt Hjælp for sine Tænder i mange Aar; de kunstige Tænder hun fik for en Aarrække siden har været fortrinlige, men nu kan de ikke længere uden en gennemgribende Reparation. Imidlertid gik jeg hjem for at benytte Tiden til hendes Hjemkomst til at skrive det Brev, jeg forleden lovede Dig. Og da jeg nu er begyndt med at konversere om Tænder, kan jeg jo lige saa godt fortsætte lidt endnu. Baade Camilla og jeg er for Tiden optagne af at faa Gebisset restaureret. Mine Tænder er ellers udmærkede efter min Alder, jeg mangler kun 1 Tand, som der har været hele 3 Tandlæger om at ødelægge for mig: min Tandlæge i Fredericia fyldte den med en Plombe; da denne faldt ud, kneb Christensen i Hillerød hele Kronen af og endelig fjernede min nuværende Tandlæge Roden, saa Du ser, det var en Tand jeg har haft baade Fornøjelse og Udgifter af. Ellers maa jeg ikke klage, da jeg aldrig har haft rigtig Tandpine. Ogsaa Camilla har i mange Aar været vel hjulpet med sine Tænder og jeg haaber, at hun igen skal faa gode Tyggeredskaber efter den Behandling hun for Tiden undergaar.

Dette med Tænderne leder mig ganske naturlig ind paa det, der vel i mange Aar har gjort størst Indtryk paa os alle nemlig vor kære Broders pludselige og sørgelige Død. Johannes havde jo igennem lange Tider gaaet med nogle usle Tænder, tilsidst var der kun nogle Fortænder tilbage, hviket tydelig saas naar han spiste. Camilla og jeg sagde mange Gange til ham at han skulde sørge for at faa kunstige Tænder. Han indrømmede det var rigtigt; men naar han alligevel lod det ene Aar gaa efter det andet uden at gøre Alvor af Sagen, tror jeg det var Tanken om den store Bekostning, der holdt ham tilbage. Sophie voldte ham jo forfærdelig store Udgifter med sine Ophold paa forskellige Hvilehjem og Kursteder og i Modsætning dertil, saa vi hvorledes Johannes var uhyre sparsommelig med alt hvad der angik hans egen Person. Først da det blev rent galt med hans Mave, bekvemmede han sig til at anskaffe et Gebis, hvilket han for Resten bagefter var meget glad for. Det blev imidlertid kun en kort Glæde, da hans Mave paa det Tidspunkt var saa ødelagt, at han kort efter maatte lægge sig ind paa Dr Maaløes Klinik. Han sagde selv, at den første Skade havde hans Mave faaet mens han endnu havde sin Forretning, da han den Gang ofte med den daarlige Hælp han havde ikke syntes, han kunde forlade Forretningen og derfor ofte maatte sluge sin Mad i sig, og ofte naar han trængte til at komme afsides blev gaaende i Butikken til det var gaaet over. Og hertil er altsaa kommet, at han daarlig kunde tygge Maden af Mangel paa ordentlige Tænder.

Det er stor Synd for ham, at hans Stræben efter at forøge Indtægterne vel hovedsagelig for Sophies Skyld – skulde faa saa triste Følger. Det er ogsaa trist at tænke paa, at han saa kort skulde nyde godt af sin Sparsommelighed og Flid, for han naaede jo virkelig sit Maal at sikre sin og Sophies Alderdom, skønt det var under meget vanskelige Forhold han begyndte. De kunde begge med fornuftig Sparsommelighed leve af hvad han havde skaffet til Veje og nu da Sophie er ene om det, har hun sit rigelige Udkomme. I Lørdags rejste hun til Jyderup til et Rekreationshjem, hvor hun har været før og hvor hun nu vil tilbringe nogle Maaneder. Sin Lejlighed paa Jacob Danefærdsvej vedbliver hun at beholde, i alt Fald foreløbig – Om hun en enkelt Gang har vært ude paa Kirkegaarden for at se hvoledes vi har ornet det med Johannes’ Gravsted, tør jeg ikke udtale mig om; men jeg er temmelig sikker paa, at mere end en enkelt Gang har det ikke været. Havde ikke Camilla og jeg taget os af det, havde hun rimeligvis ladet Gravstedet ligge hen i samme forsømte Tilstand, hvori det laa de første Par Maaneder. Men nu er det heldigvis bragt i Orden paa en saadan Maade, at selv om hun lader det passe sig selv, vil det altid se pænt og anstændigt ud og vi har haft den Glæde, at alle, vi har talt med, som har set det, siger, at det er særdeles smukt – det siger bl.a. baade Laurits og Bjørg og Ludolph og Emma.

Jeg savner Johannes meget og kan ikke blive fortrolig med, at han ligger derude paa Kirkegaarden. For godt og vel et Aarstid siden var han endnu munter og glad, naar man talte med ham. Han havde jo et ualmindeligt ligevægtigt Sind og før han blev syg, bar han altid et fuldkommen tilfreds Ansigt til Skue, lod sjælden nogen udenforstaaende mærke, at ikke alt var som han ønskede det; men at han i Virkeligheden langtfra altid var saa tilfreds som det syntes, føler jeg mig overbevist om og vi, som kendte hans Forhold nøje, er vist alle enige om, at sjælden har et Menneske baaret sit Kors paa en smukkere Maade. Jeg føler hans Bortgang som et stort Tab. Vi var forskellige i mangt og meget, men dog mødtes vi i mange Ting. Han var den af Brødrene, jeg er kommet mest i Berøring med og oftest har udvekslet Tanker med. 4-5 Maaneder før han døde, sendte han Bud efter mig og satte mig ind i sine økonomiske Forhold og hvorledes han havde ordnet sine Sager. Jeg kan jo snart gaa bort, sagde han, og derfor vil jeg gerne, at Du skal vide Besked med mine Sager saa Du kan bistaa Sophie, der slet ikke kan have med den Slags Ting at gøre, hun maa absolut have nogen til at hjælpe sig.

Vor kære Broder har været noget blind i saa Henseende for Du kan trok, at Sophie meget godt kan staa paa egen Ben. Paa en Maade føler hun sig nok noget hjælpeløs og forladt nemlig fordi, hun ikke finder den Medfølelse og det Kapløb efter at tage sig af hende, som hun havde gjort Regning paa: Men ellers klarer hun sig forbavsende godt selv – og vil helst klare sig selv. Hun har for Resten flere Gange talt om at gøre en Tur til Bornholm; jeg er tilbøjelig til at tro hun tænker paa en saadan Tur i Løbet af Vinteren. Hun udtalte nemlig forleden en Gang at hvad Sejladsen dertil angaar, saa er den med de Skibe der nu gaar ikke værre om Vinteren end om Sommeren og hun forhørte sig samtidig lidt med Hensyn til Transport af Rejsegods. Det var Frøken Kajaer hun læntes saa meget efter, sagde hun.

Det er temmelig længe siden vi var i Hillerød, vore Besøg der er i det hele noget sjældnere nu end tidligere, hvilket for en Del kommer af, at der ikke er saa hyggeligt nu siden Laurits og Ludolph med de respektive Koner er blevne Uvenner. Ja, dette Forhold er Du vel à jour med, Antagerlig har begge Parter haft Lejlighed til at referere Sagen for Dig, saaledes som den tager sig ud fra Vedkommendes eget Standpunkt. Jeg skal ikke indlade mig paa at dømme dem imellem, men vil kun sige, at det er en meget kedelig Historie, der for andre baade Slægtninge og Ikke-Slægtninge, tager sig mindre godt ud. Man kan dog ikke godt lukke Øjnene for, at Laurits og Bjørg har gjort saa megt for Ludolphs baade før og efter, men vel navnlig efter deres Tilbagekomst til Danmark, at disse bør kunne taale noget mere af hine end omvendt, hvis Begrebet Taknemlighed ikke helt skal stryges. Men det ved den hele Affære som har gjort mig mest ondt er, at Johannes foruden alt andet ogsaa havde det at bære paa i det sidste for ham saa pinlige Aar.

Uvenskabet stammer nemlig oprindelig fra et Pengeanliggende, i hvilket Laurits og Johannes stod som Ludolphs Kautionister, og derfor blev Johannes delagtig i Ludolphs Uvenskab, og jeg ved, at dette pinte ham overordentlig meget. Kedeligt er det ogsaa, at ligeledes Broder Schack er bleven Uvenner med dem paa Apotheket. Her er det vel nok Margrethe, der er dødelig fornærmet, fordi de ikke var inviteret med til Bjørgs og Laurits’ Sølvbryllup, der fører an. Du ved vel, at Schack og Margrethe besøgte Ludolph i Hillerød en Gang i Sommer, og at de ikke ved den Lejlighed viste sig paa Apotheket, hvilket Bjørg vist tog sig ret nær. Hvor er det dog ubehageligt med alt det Uvenskab! Du vil forstaa, at det ikke er meget tillokkende at komme til Hillerød, naar man faar Skoser af den ene Part, naar man besøger den anden, og omvendt. At begynde med, medens de 2 Familier endnu selv syntes pinligt berørte af Forholdet medens det endnu var dem magtpaaliggende at faa Spørgsmaalet paa Bane overfor Trediemand for at fremstille det i den efter deres Mening rette Belysning, syntes jeg der var Haab om at faa dem forligte; men nu, siden de næsten har indrangeret Forholdet som en ligegyldig Faktor i deres Tilværelse, som noget der ikke kan være anderledes, og som derfor ikke tænkes paa eller tales om, ser jeg ingen Udvej. Det sikre er, at de for Tiden ikke godt kan taale hinanden, hvilket bl.a. giver sig et saa grelt Udslag, at de ikke ser til hinanden eller spørger til hinanden i Sygdomstilfælde. Det viste sig, da Søster Bjørg blev opereret, og det viste sig nu igen, da Karna og Topsi fik Blindtarmen skaaret bort.

I øvrigt har jeg meget ondt af Ludolph, hvem det vist kniber meget for at faa det hele til at løbe rundt. Der skal jo ogsaa forfærdelig meget til med den svage Kone og de 3 store Pigebørn. Det forundrer mig, at han i det hele kan skaffe det nødvendige i disse Tider, hvor intet forslaar, naar man ikke har ligefrem store Indtægter. Han maa vel tjene mer end jeg oprindelig havde tænkt mig og det er jo kun glædeligt. Dog synes jeg, at han de sidste Aar ser ældet og anstrengt ud, hvorom Du imidlertid selv kan dømme, da det ikke er saa længe siden, Du saa ham derovre. Emma har jo ogsaa vært paa Bornholm i Sommer, og jeg synes, det er ret forbavsende, hun kan holde til saadanne Udflugter efter al den Sygdom og Svaghed, hun har været Genstand for.

Paa Apoteket havde de det godt sidst jeg hørte fra dem og det er ikke længe siden end i Gaar. Camilla og jeg var paa Hjemvejen, henholdsvis fra Tandlægen og Kontoret, da vi paa Raadhuspladsen ser Sophie Augusta bestige en Sporvogn. Vi vekslede et Par Ord med hende og fik derved at vide at hun havde været inde og komplettert sin Garderobe (jeg tror, det var en Hue med Øreklapper) – forleden var Fatter inde med hende og fik hende udstyret med Vintertøj. Sagen er, at hun den 1. Oktober skal i Plads som ung Pige i Huset hos en Godsforvalter Clausen paa Giesegaard, en Herregaard i Nærheden af Ringsted. Hun har længe talt om at ville ud, har søgt forskellige Kontorpladser, har jo ogsaa faaet Uddannelse i Maskinskrivning, Bogholderi m.m. Men da der ikke har tilbudt sig noget hun syntes om i denne Retning, gik hun pludselig hen og paatog sig den nævnte Plads som ung Pige. Det gjorde hun nok paa egen Haand uden at tale med Forældrene derom saa vidt jeg har forstaaet, saa Du ser, hun mangler ikke Selvstændighed. Maaske var lidt mindre Selvstændighed klædeligt for en ung Pige; men i øvrigt er hun flink, kan Hvad hun vil saa jeg tvivler ikke om, at hun klarer Pladsen med Glans. Lettere Husgerning og Tilsyn med 2 mindre Børn hedder det og der er 2 Piger og Barnepige. Laurits fortalte med Stolthed forleden da han var herinde, at det havde S. A. lavet, uden at han eller Bjørg kendte noget til det. Det er naturligvis godt hun kan staa paa egne Ben, men jeg kan dog godt lide en ung Pige i et saadant Tilfælde raadfører sig med sine Forældre. Ogsaa Drengene er flinke og lover godt alle sammen, saa Laurits og Bjørg har kun Grund til at være glade for hele Flokken, hvad de ogsaa i høj Grad er.

Man kan ikke undres over, at de gaar fuldstændig op i Børnene og desmere jo ældre de bliver. Men det kniber for Bjørg at betragte dem som voksne Mennesker, der ikke skal have alt lagt til Rette saaledes som tidligere. Det er en stor Lykke for Laurits, at han har saa rigelige Indtægter – ellers gik næppe alt saa glat og saa godt som det nu gør. Thi selv vilde han naar der var Lavvande i Kassen faa at mærke, at der var forbunden adskillige Bekymringer med at have saadan en Flok, som han nu er fri for. Man kan jo kun glæde sig over, at de har det saa godt i alle Retninger.

Saa springer jeg til en anden Gren af Familien, nemlig Knud Jørgensen i Rønne. Han har altsaa nu haft Bryllup med Nicoline Jespersen, jeg antager det er den Dame der bestyrede Huset for ham, det forekommer mig, at det var en Frk. Jespersen. Camilla og jeg har besøgt ham en Gang, da vi boede derovre, men ingen af os kan med Sikkerhed erindre hvad hun hed. I øvrigt er de jo ganske ligegyldigt for os, om det er hende eller en anden, der hedder Nicoline Jespersen. – Hovedsagen er, at Knud Jørgensen og nævnte Dame sendte os Indbydelse til Deres Bryllup i Jesus Kirken og efterfølgende Middag i ”St. Thomas”, men at vi desværre ikke kunde tage imod Indbydelsen bl.a. og især fordi Camillas Garderobe ikke er i en saadan Stand, at den kan gøre Fyldest ved større Festligheder eller min Kasse i en saadan Stand i Øjeblikket, at den kan raade Bod paa denne Kalamitet. Vi var ked af at maatte sige Nej og blev det endnu mere, da vi erfarede, at de andre af hans nærmeste Familie paa vor Side, som var inviterede heller ikke kom. Vi har hørt, at Du og Dagmar var inviterede; men at I ikke paa denne Aarstid gør Turen til København for at være til Stede ved et Bryllup, det undrer os ikke og det har Knud Jørgensen vist heller næppe ventet. Derimod synes jeg at Laurits og Bjørg godt kunde have gaaet med – de sendte imidlertid ogsaa Afbud. Vi synes det er Synd for ham, at vi saaledes alle blev borte, det kan for ham let se ud som en Demonstration og saadan noget bør undgaas indenfor Familien. Nu er vi ked af, at vi dog ikke trods det mangelfulde Toilette gik med. – Nu er jeg snart ved Enden af 3. Akt, og skønt der vel var en Del endnu, jeg kunde tage med, saa maa jeg, som Camilla siger, ikke sætte din Taalmodighed for stærkt paa Prøve. Du maa undskylde, om jeg har bredt mig for meget – en anden Gang skal jeg nok gøre det kortere. Men ved denne Lejlighed, hvor jeg har anmeldt Brevet 8 Dage i Forvejen er jeg dog nødt til at skrive saa meget, at Du kan mærke Du har faaet det. – Nu haaber vi, at Du og Dagmar med, trods det lunefulde Vejr, trods det at Smørret koster 2 Kr. 30 Ø. Pundet, trods Mangel paa Kul og Lys og meget mere, at I dog trods alt maa have det godt. Med Ønsket herom sendes I begge en kærlig Hilsen fra Camilla og Andreas. Ogsaa Hilsen til August”.

Frederiksborg Apotek, Hillerød, 25. oktober 1917. Brev til Jenny fra Laurits Lintrup.

”Kære Jenny!  Da jeg i Dag tilfældig har erfaret, at en Portion af ”det Fogske Legat for svage, gamle eller trængende Jomfruer” er bleven ledig, kan jeg ikke andet end at meddele Dig det; dog i Haab om at Du alt selv for længe siden har erfaret det samme. Det er nemlig ikke saa kort siden at Legatet blev opslaaet, nemlig den 15. August, og Ansøgningerne skal inden 12 Uger, d.v.s. inden 7. November være indsendt til Fyens Stifts Bispekontor i Odense, hvorfra Skema til Ansøgningen først skal rekvireres. 

Hvorledes mon ellers Du og Dagmar, August og øvrige Familie lever paa Bornholm, vi hører saa at sige meget sjældent noget herom. Naa I derovre mener vel at have Lov at sige. ”Tak i lige Maade”; men Forholdet for vort Henseende er dog bleven noget forandret i det sidste Aar; thi nu faar vi jo ikke saa faa Breve at skrive til Børnene vore, som nu spredes mere og mere. Lorents er jo Fuldmægtig hos Sagfører i Slagelse og har, siden han 1. Juli tiltraadte, kun været hjemme en Søndag; Toggangen er saa elendig, at han maa rejse Lørdag Eftermiddag fra Slagelse og saa endda bede sig fri Mandag Formiddag for at kunde aflægge Besøg her i Hillerød om Søndagen, det er næsten som i vore Bedstefædres Tid. Frederik har til 1. November opholdt sig 1 Aar paa Hornbeck Apotek, han tager saa derfra lige til Svane Apoteket i Odense, som vistnok nu er Landets største Apotek med stort Personale; det er noget andet end da jeg for 33 Aar siden konditionerede paa samme Apotek som eneste Kandidat.  Sofie Augusta er nu ogsaa i Efteraaret rejst fra os ned paa en stor Herregaard, som hedder Giesegaard og ligger mellem Køge og Ringsted; hun skal være indvendig til Fruens Hjælp, hun søgte selv Pladsen gennem Avisen og det lader til, hun befinder sig vel ved Opholdet der.  Hvad Johan og Knud angaar læser de jo begge i København. Johan skal til Sommer tage 1. Del af sin polytekniske Eksamen, og Knud, der i Sommer blev cand.phil., har nu indmeldt sig paa Studenterholdet paa de Brockske Handelsskoler. Naar han om et Aar bliver færdig der, har han jo opnaaet den højeste teoretiske Uddannelse, som unge Handelsmænd kan faa her hjemme.  Det lader til det studium interesserer ham og saa maa vi jo haabe, at Fremtiden ogsaa maa forme sig gunstigt for ham.

Naar den ulykkelige Krig engang faar Ende, vil der jo blive noget for Ungdommen at tage fat i baade her i Landet og ude i Verden.  Ja hvem havde ventet en Krig af den Sejghed og Langvarighed, og kun til Ulykke for os Alle enten vi er neutrale eller ikke; paa Bornholm lider I vel ligesaa godt Mangel snart sagt paa alle de alm. Nødvendighedsting, enten de er til Føde eller til Varme, som vi herovre, det er kun med bange Følelser, vi gaar denne Vinter imøde; gid det saa endda maa blive den sidste, inden Landene atter kan forliges.

Bjørg laver Hoved- Efteraars- rengøring i 3 Stuer i Dag, saa hun har meget travlt og beder mig derfor kun at hilse, hun faar denne Gang ikke Tid at føre Pennen. Bjørgs Øjne er stadig svage, og hun ser ikke godt, men vi maa jo være glade at hun slap saa godt over Operationen sidste Jul; da saa det jo ikke godt ud for hende.  Andreas og Camilla har vi længe ikke set noget til, det er et mærkeligt Liv de fører i København stadig at bo som Pensionærer og saa Aar efter Aar at lade Deres store Hjem i Neksø staa ubeboet hen og ikke engang rejse over at se til det, naar han har Ferie fra Kontoret. – Nu er det ogsaa længe siden Bjørg og jeg har besøgt den kære Ø Bornholm; men saalænge Krigen varer bliver det vel næppe noget deraf; i al Fald ikke for mit Vedkommende, da Amtslægen en Gang har fortalt mig, at Rejser for Apotekere helst maatte indstilles saa fremt de skulde foretages udover Sjælland. Det mærkelige er dog, at den gode Amtslæge ikke selv overholder dette Paabud, for i Efteraaret har han været i godt 14 Dage paa Bornholm for at rekreere sig. Paa den anden Side kan jeg ikke nægte, at det er et stort Besvær i disse Tider at holde et Apotek velforsynet med gode Varer, det er jo flere Tusinde forskellige Varer vi Apotekere maa føre, og Konkurancen med København er jo særlig følelig et Sted som Hillerød.

Sofie opholder sig rimeligvis endnu i et Pensionat ved Skarridsø ved Jyderup Station; medens Johannes levede, opholdt hun sig der flere Gange, og var det vist hendes Mening nu at bo der for længere Tid. I Sommer var hun en 6 Uger paa Arresødal ved Frederiksværk. Johannes Grav paa Assistents Kirkegaard maa jeg sige nu er nydelig. Særlig paa Andreas Opfordring købte Sofie et Granitmonument, som med en lav Kant strækker sig om de 3 Sider af Graven og ved Hovedet gaar højere op, saa der er Plads til 2 Navne. Inden Rammen var nederst lagt Smaasten og øverst var plantet lutter lyserøde Begonier, hvad tog sig meget tiltalende ud; jeg tror ingensinde for paa en Kirkegaard at have set noget saa stemningsfuldt og pænt i al sin Enkelthed som Johannes Grav. Naa nu maa Du for længst have faaet nok af min Passiar, og vil derfor bryde af med en venlig Hilsen fra os 3 her paa Apoteket, din hengivne Laurits L. – P.S. Hils Dagmar! Hvorledes mon hun befinder sig? Kunde Du ikke opfordre hende til at lade os vide herom”. 

(Se følgende notat: Udenpå en tom hvid konvolut har Karna Marcker gift Reerslev skrevet følgende: ”Angående Onkel Johannes’ Død 1917. Boghandler Johannes Marcker var først her paa Aasen, Nexø (Wichmann), siden flyttede han til København og nedsatte sig som Boghandler paa Hjørnet af Aaboulevarden og Jakob Dannefærds Vej”).

Nexø, 15. januar 1918. Brev til lille Karna fra Jenny.

 ”Kjære lille Karna. Det er rigtignok lang Tid jeg har ladet gaa hen før jeg har faaet sagt Dig Tak for Din lækre Julepakke, som vi blev saa glade for; – men vi har haft det ret saa Kjedeligt herovre i det nye Aar skal jeg sige Dig, saa det har gaaet som det bedst kunne og ikke som det skulde. Nytaarsdag faldt Tante Dagmar nemlig i det ualmindelig glatte Føre som vi har haft saa meget af og kom meget slemt tilskade med sin venstre Arm. – Den blev meget slemt forstuvet og tildels brækket i Haandledet. Det har jo været en meget smertefuld Historie og vil sikkert blive meget langvarigt. Men Tante D. er alligevel bedre tilfreds nu da hun ikke har saa ondt mere – og især Da Lægen nu mener at kunne give hende Haab om at Armen atter kan blive helt god med Tiden. Men foreløbig er det jo besværligt da hun jo er ene og helt hjælpeløs med den ene Arm opbundet, hun kan jo hverken klæde sig af eller paa, sætte sit Haar eller nogen Ting. Karen Folkmann, som boer her ved siden af mig hos sin Bedstefader og som ellers gaar Tante D. lidt tilhaande hjælper jo hvad hun kan og vi andre maa jo saa for resten støtte lidt med Middagsmad, ærinder o.s.v. Havde det blot været paa en anden Aarstid, men vi har jo saa streng Vinter med Frost og megen Sne, saa det ikke er saa nemt at løbe saa meget her imellem som jeg gjerne ville. Men kan Tante D.’s Arm blot blive rask igjen, saa er Det jo en Overgang.

Vi bliv som sagt saa glade over at I tænkte saa pænt paa Tanterne i Deres Ensomhed herovre: fine Gotter er sandelig pebrede i vore Dage, men jo mindre man faar af Dem desto bedre smager de jo – endnu en Gang mange Tak for dem. Tante D. har nok sine opspist – men jeg har gjemt de fleste endnu for at byde lidt, hvis der skulde komme nogen og ønske til Lykke paa min Fødselsdag. Jeg plejer ellers gjerne at have lidt Fremmede om Aftenen den Dag, men det forbyder sig jo af sig selv nu da jeg ikke har nogen Belysning; men maaske kommer der nogle faa Damer om Eftermiddagen. I det Hele taget maa al Selskabelighed jo indstilles, da man jo hverken kan faa det ene eller det andet – og hvad man kan faa er jo saa dyrt, at man ikke har Raad at kjøbe det. Men hvad – det er jo det mindste det. Det kan nok undværes; – lad os blot ikke klage – vi har det jo alligevel godt her imod andre Steder; vi har godt af at lære os til at spare og tage alting nøje ud. Hvad der generer mig mest er unægtelig den meget mangelfulde Belysning; Dagen er jo endnu saa kort og de lange hyggelige Vinteraftener, som vare saa drøje til Haandarbejde o.s.v. maa man jo nu give Afkald paa; – man faar ingen Ting bestilt, det er det værste, mine gamle Øjne kan i alle Tilfælde ikke nøje sig med et lille Lys eller saa naar jeg skal bestille noget.

Jeg blev afbrudt i mit Brevskrivning af Broder August der kom kjørende paa Kane. Vi har ventet ham herud i mange Herrens Tider, men Vejret og det glatte Føre havde bestandig lagt ham Hindringer i Vejen, sagde han. De levede alle sammen ved det gamle deroppe sagde han. Jeg skal hilse mange Gange fra ham. Ogsaa tante Dagmar skal jeg hilse mange Gange fra og takke for det tilsedte det havde smagt dejligt; Allermest siger vi begge to Tak for den liden Karnas Billede, det var udmærket godt og vi blev saa glade for det. – Tante D. vilde snart prøve paa om hun ikke kunde skrive lidt med Blyant sagde hun, men det troer jeg nu ikke bliver til noget endnu; – Lægen havde dog syntes ganske godt om Armen i dag: men Du kan tro den ser slem ud. Hun bad mig derfor sende Din Moder et Haandarbejde som hun havde besørget, syet for hende herover.

Medfølgende lille Lommetørklæde vil Du nok gjøre mig den Fornøjelse at benytte. Vi længes ellers meget efter at høre hvorledes I alle sammen have det – hvorledes det gaar i disse besværlige Tider. – Jeg haaber I alle sammen er raske nu, det har saa meget at sige. Det er meget længe siden jeg skrev et ordentligt Brev til Fader, men som sagt Dagene gaar og Aftenerne er ingen Ting mere. – Hils nu Fader og Moder mange Gange fra mig og ønsk Dem et godt velsignet Nytaar, ogsaa Dine Søstre beder jeg Dig hilse og selv modtage Du, lille Karna, den kjærligste Hilsen fra Din hengivne Tante Jenny Marcker.

Hillerød, 11. maj 1918. Brev til Karna Marcker, Hambroes Alle 11, Hellerup fra Elsabe. (Karnas veninde)

”Kære lille Karna! Ja, jeg vil sige dig først og fremmest, at jeg længes saadan efter dig. Jeg keder mig rædsomt. Du har det vel godt inde hos Ohlsens med h. Min Pen er komplet umulig. Den er delt ude i Spidsen. Desværre har jeg ingen anden for Kl er 11. Angaaende Tellisch har jeg ikke talt med ham endnu. Han red ud ad Skolen i Gaar ved Kl 2½ Tiden. Men jeg sagde ikke noget til ham da han var til Hest. Hvis jeg kommer til at tale med ham siger jeg ikke, som vi først havde tænkt, men at jeg havde hørt at han til sine Bekendte fortalte hvor vigtig og indbilsk jeg var. Saa vil jeg sige, at jeg synes det er forkert af ham og at man hvor meget man end er Uvenner med Folk ikke skal bagtale dem. Hvad synes du om den Ramse. S.u.

Nu bryder jeg mig ikke Spor om at blive Venner med ham efter at jeg har set hvordan han i de sidste Uger skaber sig med en fra Fredensborg der skal giftes den 20 Maj. Hos Frk Jensen har han ikke været hvor han dog før har nydt saa meget Elskværdighed. Nej han har forandret sig meget. Absolut ikke til sin Fordel ser du. Naa nu har jeg vist udbredt mig nok over det Emne.

Jeg har saadan nogle skrækkelige Vidnesbyrd, som jeg ikke tør vise. Om tre Uger kommer min næstældste Broder Torkild hjem igen. Det bliver morsomt. Jeg hører at du var hjemme i Søndags. Det var jeg uheldigvis ikke. Jeg var i Nøddebo. Der var Tellich ogsaa med denne Dame. Han saa saadan paa mig hele Tiden, men selvfølgelig fortrak jeg ikke en Mine og lod som om jeg ikke havde set ham. Du kan vist umuligt læse disse ”Kragetær”. Skriv nu straks til mig. Mange Hilsner fra min Mor og Hr Pastor Engd. – Tusind Hilsner fra Elsabe”.

c/o Mrs Ingram, 37 Harrison Street, Neutral Bay, Sydney 20.5 1918. Brev til Mrs Marcker fra Isabel M. Rowsell.

“Dear Mrs Marcker, I was so pleased to hear from Miss Vallentine that you were well and had written her a long letter – it was such a very long time since I had heard about you, and then you had been very ill for months – and I did not like to write to you, as I was sure you were too ill to read letters – but I have so often thought of you and wondered how you were – if I see Miss Vallentine I always ask if she has heard of you. I go to see her occasionally – she is still always busy but I think she looks much older this last year – and seems to get tired more easily though she does not say so – I have not had anything to do with the Woman’s Handicrafts since they gave up a paid Secretary but I believe they are getting on well. I sometimes see some of the Members of the Committee though not very often. – I had been hoping to go to the Meeting of the Womens Liberal League for Founders Day that they have every March in remembrance of Mrs Parkers – but influenza is so bad in Sydney now that very few meetings are held. – I am living at Neutral Bay with an old lady and her two daughters I help them in the house and have my evenings free and am able to see my Mother and Sister who live at North Sydney. I do wish that you would pay a visit to Sydney now that the War is over, it would be lovely to see you again. With Kind regards I am Your Sincerely Isabel M Rowsell”.

“Grasmere”, Church St, Ashfield, Novenber 20^th (årstal og kuvert mangler) Brev til Karna fra Vera Messey.

”Dear Karna, It is rather a long time since last I wrote you I think but I have not forgotten you for all that – I often think of the good old days when I used to come out & stay with you all at Glebe Point,  what fun we used to have and what mischief we used to get into, do you remember the time you & I paddled in the fountain and broke the plants and you were locked in the stables for punishment and I was left out, which was just as much punishment and the last time I stayed with you, don’t you remember chasing all the children with that stock wip out of your fathers bedroom, we had some lively times did’nt we. – I would love to see you all again. Topsy & Tootie must be quite grown up – you also perhaps you are married.

Changes have taken place here also. Win has been married a year and lives in Queensland, Byriel is a Church of England Clergyman in Queensland. – Req folloved in his footsteps but has just lately come to Sydney to St James Church City. – Ken is now 21 and studying to be an auditor and I am studying the Art of painting & have been for a year now. I go in every day; but am not tied down – If there is any thing special or I miss but of course it is my loss & it does not pay me to do it too often –

I suppose you are dancing your feet off in Denmark the same as we are doing here. I adore dancing and go to lots of dances. – Eleven other girls and myself are going down to Bronulla just after Boxing day for 3 weeks we have a lovely cottage right on the cliff and quite close to a friend of ours who lives there and has the best dancing verandah in Bronulla and also a beautiful plane, although sometimes she gets a musician form Sydney we are contemplating a lazy & jolly 3 weekes surfing the houres of the day away and dancing away the nights & cares, it will go well for a while. – Christmas is quite close again the years simply fly too quickly for my likings. – I don’t see much hope of my going to Denmark, so have about you coming out and bringing the family – I want to wish you and the remainder of the family a happy Xmas and a Bright New Year. Give my love to your mother and father, Topsy, Tootie and keep plenty for yourself.Your old Pal, Vera Messey”.

June 29 1918, c/o Bank of New Zealand, George St, Sydney, Brev til Mrs. Marcker fra Sussanne Gether.

”Dear Mrs Marcker, It is no use I can’t send the parcel the postoffice here will not accept any parcel for any neutral country. I had the loveliest pair of thick warm combinations but I can not get them away. I was hoping perhaps to get them away from South Africa, but now I may not get there. There has not been a single boat going that way since I came here, now more than 2 months ago and I had a cable the other day asking if I would go to Rotarna and work with the Soldiers there. As I can not get a boat to South Africa seems senseless to stay here doing practically nothing when work is wanted to be done every where so I cabled back and said yes I would come. I have not heard yet definetly and am not sure what it is they want me to do, but at present it looks as if I should have to give up my intention of going to Mrs Turton.

There was a collection in the street here yesterday, and they made about 30.000 Pound, Is’nt it wonderfull the money certainly are plentifull. So (?) at once again, I loose lots of letters and I am afraid this time I have lost the mail coming from N.Z. as the boat coming over the Nimera was lost, struck a mine between Auckland and here. These are very unsettled times but we must hope for something better and not give up hope. I am awfully sorry you are so poorely, no wander it must be simply impossible to live in Denmark now, but don’t give in, the first chance I have I shall send warm things – I am hoping perhaps are these steamers from America flying the Danish flag will come in and I can try and see the captain, I had dinner with the Hawkins the other day they spoke so nicely about you, of course they would not do anything else to me, but all the same I was glad to hear it, I have not seen Mrs Suttors yet. So write again at once I suppose I shall be going back but send letters to above adr then I will have my adr here. Much love to you all, Yours Sincerily Sussan Geth”. (Øverst på brevet har Emma skrevet) ”Received 22-9-18. Answered 23-9-18”.

Hillerøde, 17. december 1918. Brevkort (Klodshans kysser prinsessen) til Miss Karna Marcker, Villa Sidney, Hillerød fra Svend Aage.

”Kære Miss Karna. Paa hele Familiens Vejne, Fars, Mors, Pouls og egne sender jeg, som er genopstanden (fra Spansk Syge, heldigvis ikke andet) en Hilsen til Din Fødselsdag. At Poul kom hjem, vidste vi intet af før han hjemvendt stod i Stuen til min store Tilfredshed, da jeg ikke er Manden hvem altsaa writing you many ?? Hilsen specielt fra Din Ven Svend C”. (kortet er beskadiget)

Paignton. Devon, 20. januar 1919. Brev til familien Marcker fra G.L. Hicks.

”Dear friends, just a short letter to let you know I have not forgotten you. This is the second (or third) letter I have written you since my arrival back in England. I am now staying at Paignton on the sea in Devon, and it is a lovely place but we have only had about three fine days altogether since I have been down here. I am staying with a private family, and they are very nice homly people. They are father and mother and three daughters – the same as your own family. There is also a South African soldier staying here, and we go about together. We often take the two daughters of the house to the theatres etc. I have had my photos taken at last and will wait until they are finished befor I post this letter and put one in it. I have also got four badges in brooch form. They are not very good but there is only one shop that keeps them here and there is a very poor selection. I should very much like to have all yours photos I have collected quite a lot of photos in England. I have not heard anything more about my brother. He has been wounded and missing since the 17^th of October.

I shall always be pleased to hear from you at my home address. Was little “Tommy” at your place for Xmas. Don’t forget your photos. Wishing you all the best of health and happiness, – I am your sincere friend G. L. Hicks. – These photos are not good, but I am sending three of them. The other fellow is the South African. I will send you some better photos from Australia but you will not get them for another four or six months, These are the worst photos ever I have had taken. Best wishes from yours sincerely G. L. H”.

Sutton Venly, 15 februar 1919. Brev til familien Marcker fra G. L. Hicks.

”Dear friends, Many thanks for your kind letter of January 30th, which turned up yesterday. Yes, I did enjoy my short stay at your home very much and I would have liked to visit you again. Did Tommy the sergent spend Xmas wisth you. I have often thought of you since I left you. I have had a very nice time in England. The first four days of my leave I spent in London doing a bit of sight seeing, but I soon got tired of London and its bustle and went out to Wimbledon, about ten miles from the city to spend a few days with one of my prisoner of war friends. Then I went down to Paignton a seaside town in Devon. I was the guest of a very nice family (father, mother, and four daughters) and had a fine time with them. There was also a South African soldier staying there. My leave finished on the 29 of January and I was sent down here. It is only about three hours ride in the train from here to Paignton where I spent part of my leave. I have had several letters from the peoples down there asking me if I could come and see them again, and I have tried to get leave from here, but cannot get it. My name is on a boatroll now and once your name is on the roll, you cannot get any leave. We have been waiting three weeks for a boat now, and there is no definite news yet of when we are going.

There is no fresh news about my brother. I have met one of our old prewar friends who belongs to the same battery as my brother and he has told me all about how he was wounded. They were out resting at the time, eight miles behind the front line. My brother was filling in a shell hole by the side of the road, and the rest of the men were cleaning up the guns several hundreds yards away from him. Two big naval shells landed close to where he was working but he went on with his work, and another five minutes would have finished the job, when a third shell landed right against him. He was seen to stagger and drop his shovel, then ran about ten yards and sat down and started to evasion his clothing. By the time his mates got to him, he had finished and he had a very bad wound on his right side just above the hip. The battery doctor attended him but said he had very little hope of him living. Before they took him away he regained consciousness and said to our friend “I’m done for Sandy”. He was taken to an American dressing station, as the Australian artillery was at that time attached to the American army, and I think he has died there, and they have failed to reporte it. –  My friend tells me that my brother had between 50 and 60 Pound in notes on him at the time, so that’s another feather in the Yank’s camps. It makes them full considerably lower in my estimation, for I never did think much of them and I have never yet heard any of our fellows speak well of them.

Time hangs rather heavily on our hands here, as there is very little to do about the camp. We have two parades daily – one at g.a.m. and ones at 1.45 p.m. All we have to do is camp fatigues and we get a job about once in three days. I have made friends with a very nice family who live about two miles from the camp, and I am welcome at their home at any time, so I spend most of my evenings at their place. – Influenza is very bad in the camps here. There were seventeen deaths in the hospital in one day (on the 12^th). One boat short left here for Australia, the “Syramic” is in quarantine at Port Suez. There were thirty-nine deaths on the voyage, from influenza, enteric and meningitis. I have met lots of my old battalion friends since I came here. They all greet me the same way, “I never expected to see you alive again”.

We spend our time in the hut arguing on the merits of our different Australian States. There are only three Victorians out of twenty nine men in the hut, but I think we manage to hold ours end up very well. There are men in the hut from every State except Queensland. I will write to you again, if possible, just before I sail for home, and let you know the name of the boat. Needless to say, I am longing to get home now, though I’am afraid my home will feel very lonely now. I am the only malemember of the Hicks family left now. My father had three brothes, two of whom were killed in the South African war. The other one died in June 1913, my father died on 4^th July 1916, and now my brother has gone, leaves me the only one. My father’s brothers had no sons.

Well, dear friend, I must wind up now. I’m afraid you will think this is a very mournful letter, but I know you will pardon me telling you my troubles. I shall often think of you all in Hillerød on the voyage home and as you say, when I am sitting round the campfire somewhere near Hamilton, and I shall not forget to write to you. I should very much like a family photo of you or if you cannot manage that some single photos. I sent you some photos while I was on leave but they were not good, and I will send you some more when I get home. I also sent some brooches (the Australian badge) for mother and the girls but they were very paltry things, but the best I could get where I was. I thank you for all your kind wishes. Please give my best wishes to mother and the girls, and ask Karna what she thought of the verse I wrote in her autographbook. It was the best I could think of. I will deliver your message to my mother. She will bless you for your kindness to her little boy. I shall always think with kindly feelings of Denmark and her people. Best wishes for your future, success and happiness from Your sincere friend G. L. Hicks”.

Hillerød, 22. april 1919. Brev til Karna fra Mother.

”My Dear Karna – I have just looked over your belongings & I find there are something which wants washing etc. I am considering if it would not be advisable for me to go to Rungsted with Your Hat etc – You could let me know when it would be most convenient for you or would you rather not have me come, if so we could meet in Helsingör. Anna has been here since Saturday 1. p.m. to last evening so our Easter has been fairly injoyable.

I went to Church Yesterday & heard Pastor Hejberg I must say I was glad I went for his preaching was not the way that Jesus or God will punish us, no quite the reverse & that has always been my belief that God alone can safely see us through all farrow & tribulation we need only ask him & he is ready to lead us & show us the way. God has always heard my prayer when I have earnestly prayed to Him, all seems to bright when he is near, it helped me when sickness & sorrow laid me by for so long & someday Karna, You will better understand what I went through knowing I had my three little ones whom I know needed a Mother & what would it have been had I left You? Therefore Karna cast all your sorrow on the only one whom can help never be afraid. He is always ready to hear you. God bless you & keep you from all harm, Your Mother”

New Burgh Farm, Winfrith, Dorset, 8 May 1919. Brev til Topsy fra Irene Dunford.

”Dear Miss Topsy, I dare say You will be quite surprised to get a letter from me but I am writing these few lines to thank you all for the kindness you bestowed on my Dear Boy Charlie whilst he was near You, I shall never be able to thank You all enough & as I chance to have one of his Photo at home I am enclosing it & I should only be too pleased with yours also. Charlie as well as he will be writing to you in the course of a few days as he is at a Dispensat Camp, I forwarded on your letter to him which he was so pleased with, hoping you are all in the best of health. Give my kind regards to Your Mother & Father also all your sisters thanking you so much for Charlie for the snapshot & shall be looking forward for one of yours. We are getting lovely weather here now – hoping Charlie will soon get discharge I will close with kind regards, Charlies Mother. I remain your sincere Irine I Dunford. 

P.S. I hope you will not think I have taken too great a liberty in writing but I felt it my duty to write & thank you all & Charlie said he would be pleased if I did so – if you should be writing again to Charlie if you address is the same, I can soon forward it on to him or he may be at home by that time as he is hoping soon to get back in cival line – hoping you will all like the Photo we all think home it is very good of him, please remember me to Your sisters as I shall never forget you. He is having a good time now I think to make up for the bad he has had, which I think they deserve what was prisoners espectally hoping soon to hear again from you – will close again with all our Kind regards to you”.

Nexø, 28. juli 1919. Brev til Emma fra Topsy.

”Kære Mor. Vi har det saa dejligt herovre. Jeg haaber at du har rigtig hvilet ud og at du ogsaa har haft det godt i København. Vi havde Chocolade paa Fars Fødselsdag og ogsaa paa Onkels. I Torsdags gik vi op til Onkel August og sov der om Natten, den næste dag var vi paa Sommergaard, men sov hele Tiden paa Aldersro. Lørdag var vi hele Dagen paa Aldersro. Om Eftermiddagen gik vi til Snogebæk og tilbage til Aldersro. I Gaar var vi paa Kirkebogaard og alle Tanterne fra Nexø og Onkel Andreas var ogsaa der. Vi havde en meget morsom dag. Men det har regnet ustandseligt. Det er godt Vejr om Formiddagen og Regn om Eftermiddagen og omvendt. Paa Sommergaard i Fredags fik vi Flæsk (glem det ikke) Bøf og Høns i en eller anden dejlig Sauce. I Gaar fik vi paa Kirkebogaard Lammesteg og Kyllingesteg. Du kan se vi har det godt. Jeg er blevet saa doven af ingen Ting at bestille og saa meget at spise. Du kan Tro Herman er sød nu. Han har det yndigste Ansigt, men det er ikke helt godt med hans Ben og han kan ikke snakke rigtigt endnu.

Tante Jenny har gigt i hendes Tommelfingre og andre Steder i Kroppen og Tante D. har en daarlig Haand og Tante C. har daarlige Ben saa de er ikke helt raske nogen af dem. Far er lige gaaet hen til Schørring og telefonere til Hr Milner. Far vil hente ham i Pilemølle og Hans Munk skal køre dem ned til Dueodde for Far vil gerne have at Hr Milner skal se dem og saa til Snogebæk og Balkan og saa til Nexø. Saa skal han overnatte i Nexø, saa skal han se Byen og om Efter-Middagen Paradisbakkerne, saa skal han rejse til Rønne om Aftenen igen men det er ikke helt bestemt endnu.

Vi har været i Vandet to Gange, den ene Gang var det saa koldt at jeg nær tabte Vejret, far skal ud og pilke Torsk med Hr Lau og saa kommer vi nok hjem igen. Er Tootie kommet hjem og hvordan har hun haft det deroppe. Har I hørt noget nærmere fra Ellen Thy om, hvornaar vi skal derop eller om vi skal der i det hele taget. Onkel A. er nu ved at grave nye Kartofler op for vores Middag. Har I haft meget Regn derovre. Paa Ladegaard i Bodilsker har den lille Ebba (den sidste) og Ditte ”Den Spanske” for vi havde ellers tænkt at vi maaske kunde spadsere derop og hilse paa dem, men det bliver der ikke noget af denne Gang. Tante Sine har ikke haft det rigtig godt i den senere Tid. Hun siger, at hun er begyndt at blive gammel. Hun er ogsaa saa tynd.

Hvordan gaar det med Karna er hun bedre nu. Vi havde en dejlig rejse over, men da vi sejlede fra København da kom en tæt Taage og det begyndte at blæse koldt, men op ad Dagen kom Solen frem og det blev saa varmt. Der var mange Passagere med og blandt dem et Par Pølse-Tyskere. Paa Sommergaard har de faaet bygget en stor Verandah ud til Haven og paa Kirkebogaard har de faaet den smalle Spisestue lavet bredere og delt i to Værelser (Spisestue og Dagligstue) og faaet lavet et dejligt stort Køkken og Bryggers.

Vi har været ude paa Kirkebogaard og set Gamle Karnas Grav, nu er den saa pænt holdt og ogsaa paa Bedstefars Grav. Tante C. har saa mange dejlige Roser ude i Gaardshaven. Du ved de dejlige Stikkelsbær der var ude i Onkel A’s have, De er alle sammen skaaret væk fordi de var blevet syge. Jeg havde ellers glædet mig til at spise dem. De giver kun 22 Øre for en liter Mælk herovre, er det ikke billigt i Forhold til os. Nu maa jeg slutte lille Mor idet jeg haaber at du har det godt indtil vi ses igen, det bliver forhaabentlig snart. Hils Karna, Tootie og dem alle sammen fra mig og fra Tanterne og Onkel sender alle Hilsener til jer alle tre. Topsy”.

YMCA with the A.I.F. 31 July 1919. Brev til Miss Marcker, Villa Sydney, Hillerød, Denmark fra Arthur Boume.

”Dear Karna, Just a few lines before I leave shores for Dear Old Australia, We are leaving here tonight at midnight for Liverpool, where we embark on the “Argyhlshire” and sail tomorrow. There are 1500 Troops to go in the ship so we will be a farly large Complement. – We are travelling via the Cape of Good Hope so expect the Journey will take about 6 or 7 weeks, I would have preferred to have gone Via Suez. But it is too hot at this season of the Year for troopships, hence our going via the Cape. – I had letters this week from Essie v. Ludvig I hoped to have heard that they have seen you since my departure but they had not, they, Essie v. Ludvig were well I am glad to say when writing.

I hope you are all well at “Villa Sydney” give them all my kindest regards. – It will be quite at treat to get away from this Camp life and get on board ship we are all dreadly sick of this place, the Camp is very dirty and the food is not up to much. – I am lucky as I am going back with some of the Boys as shipmates who came over with med. – We are having very hot weather here just now, it has been like Australian weather much the same as I had or rather you had while I was in Copenhagen. – I hope Karna You will drop me a line whenever you have a minute to share in Answer to this. – I have written to Essie also today telling her of my departure. I must end this as the boyes has just gone for tea. – Wishing for the best of luck and hoping to hear from you in the near future, Your sincere friend Arthur Boume”.

“Beechworth” 155 Brook St. South Coojex, 3 December 1919. Brev til fam. Marcker fra Ria Mc Coy.

”My dear Friends, This unfortunately will be too late for Xmas but I have been thinking of you all very much lately. Accept my fond love & all Kind Wishes for 1920. You, as well as we are Suffering from the scarcily of commodities & the terrible prices. Belgium is terrible, poor creatures. In July last I was married to the Rw.  – C. J. Mc Coy, Do you rember him at Toxleth about ten years ago? We are at the above address for the present as we have not yet got a cottage to suit us. It is most difficult to get houses of accommodation prices are exorbitant, So many returned men to house, In numerous places Voluntary workers are helping them erect cottages etc, Numbers of unemployed everywhere. Randwick Asylum has been for some years turned into a huge hospital for Soldiers. In our way to & from the city we see so many cripples it makes you very sad. Many of the beautiful forests at Randwick are turned into hostels for nurses & sick persons.

How are Karna, Topsy & Tootie? How I should love to see you all. – From our flat we have a most glorious View of Corges Bay. We are on the heights away from the noise & brustle yet can get to the bay in a few minutes. Mrs W. Allen says, she wishes she had it, she enjouyed it so much when here. – In many parks of N.S.W. there is a drought. Prayer was offered a fortnight ago specially: God has answered & in many parts rain has fallen but still more is needed. – People shot their horses & teams rather than let them die. We are thankful for what has fallen in parts already. Here, in the coast we have had quantities.

Five cousins, three different families, have returned from the war. All are fairly well except one the poor boy has lost his leg – right up at the thigh. – Good bye – My fond love to you all & with all Kind thoughts & good wishes for the New Year, Your loving friend, Ria Mc Coy, (Ria Harpur) – ”Brisbane House” was sold a week ago. It is strange to pass it & not go in after the greater part of my life being spent there. I have not seen Nurse Smith since hearing from you. Ria Mc Coy”.

18. januar 1920. Brevkort til Fru Konsulinde Emma Marcker, Hillerød fra Mor, Anna & Ulla.

”Kære Tante Emma! Vi ønsker dig alle til Lykke i Dagens Anledning, du kommer vel ind til Byen inden du rejser til Afsemningen for at tale med Mor. Venlig Hilsen Mor, Anna & Ulla”.

Sydney, 3. February 1920. Brev til Topsy fra Valdemar Hansen.

”Kære Topsy. Jeg var lige ved at falde ned af Stolen ved pludselig at faa Brev fra Dig, det var overraskende, men ikke destomindre blev jeg meget glad ved at modtage det og Dine gode Ønsker, som jeg gjengælder. Ja – tænk at Du nu er 20 Aar, og jeg kan slet ikke tænke mig, hvorledes Du ser ud. Arthur Becume skulde vise mig nogle Photos taget i Hillerød, men han har til Dato stadig glemt at lade mig se dem, men det kommer vel en Dag. Jeg kan ikke forstaa al den Blindtarmsoperation, jeg tror ikke det er godt, der maa være andre Methoder at kurere den Betændelse, hvis den Tarm maa absolut have sin Bestemmelse og Nytte, og jeg troede desuden I vare et Par stærke og sunde Piger. Det er nu Aar siden jeg hørte fra Karna, den Korrespondance er holdt pludselig op, der var flere Breve jeg ikke fik svar paa saa jeg holdt op at skrive ogsaa. Jeg haaber ikke det er noget alvorligt med den Katarh, som Karna lider af. Ja – Tootie har vel maatet følge Trop og voxe ligesom I andre.

Vi havde en lille Forestilling i Klubben for nogle Uger siden, jeg sender Dig hermed et Program, som maaske kan interessere Dig. Denne Krig har ødelagt saa meget hele min Forretning gik i Vadsken, og det er ikke let at faa noget andet arbejdet op igjen, saa Tiderne ere sløje. Saa er der andre hvem Krigen hjalp, saaledes som Halberg, der købte Borchardt ud. – Mange af de gamle ere døde og andre ere ankomne hertil, nogle klarer sig, andre ikke, en del Danske rejste hjem, men det er jo saa dyrt i Danmark, for Tiden er Australien nok det billigste Land at leve i, selv om alt ogsaa er gaaet op her.

Det var en slem Omgang med mit knæskadede Ben, men det kommer sig dog ret hurtig, jeg bruger kun en Stok nu naar jeg er i Byen, det er Foden der endnu ikke er stærk, men min surfing at weekends hjælper bedre end noget andet, desværre kan jeg ikke gaa hver Dag selv om jeg bor i Manly, men jeg er 25 min fra Manly beach, saa det er ikke saa let. Jeg bor helt oppe ved Enden af North Harbour, jeg kan se lige ud mellem Sydney Heads, der er meget smukt endnu fredeligt og friskt. Jeg sover ude om Natten, det kan jeg ikke undvære nu. Lundager fra Queensland er kommen til Sydney og her oppe i Chatswood. Jeg hilste paa Mr & Mrs Josephsen ved vor Halbergs-forestilling, jeg havde aldrig før set ham, saavidt jeg husker. Du vilde knap kende Sydney igjen, saa meget som her er bleven bygget nyt og bygget om. Mr. Duggan møder jeg nu og da og vi have en drink sammen. Gamle Mrs Meyer er vist ikke saa rask, men Meyer ligner sig selv om end lidt graa. Horn er jo nu langt den ældste, og begynder at blive gammel, jeg spillede Whist med ham Verdick og Baadsgaard i Gaar Aftes i Klubben. – Nu skal Du rigtig have Tak for Dit Brev, jeg haaber paa flere. Hils Karna og ønsk hende god Bedring, jeg haaber en Gang igjen at høre fra hende. Med venlig Hilsen til Dig selv og alle er jeg Din heng. VHansen”. 

Mandag, 9. februar 1920. Ved Hr. Guldsmedemester Vilh. Frandsen’s 90-aarige Fødselsdag.

Melodi: I Gaar jeg fik min Trøje.

Hurra for Veteranen, – som er saa glad, tilfreds, – han tjente under Fanen – i atten fir’ og treds. – Skønt fælt Kanoner dundred’, – for Skud gik han dog fri, – og tænk – nu er han Hundred’ – der mangler bare ti. – God Helsen til det sidste, – jeg her Dig ønske vil, – og ”Gnisten” aldrig miste, – saa slaar min Spaadom til. – Tra la..

Den gamle Sølvsmed sidder – nu hyg’ligt i sin Stol – og i Kabaler slider – til Kvæld – fra Hanen Gol; – men kommer gamle Venner, – en Sludder med ham slaar, – han fra Kabalen render, – en ”66” han faar. – Fra Fronten raske Minder – han husker – gamle Gut, – hans Sang og Tale rinder – med Ungdoms Liv og Fut. – Tra la …

Gevaldig godt Du skatter, – at Du opleve maa – den Dag vort Flag nu atter – skal veje sønden Aa. – De minderige Egne, – hvor mange uforsagt – i Døden maatte segne – for Fjendens Overmagt; – dér Glæden kulminerer, – gaar sikkert over Streg’n, – naar Tysken afmarcherer, – es muss gemütliglig sein. – Tra la …

Gid Du og dine Kære – her i Jert smukke Hjem – maa altid glade være – og Hosten ei (hul i papiret) – Bort med al Spekuleren – og hold mod Mismod Stand, – saa at Du til Barbe’ren – hver Lørdag komme kan. – Gid ofte Du os samle – just denne Dag paany, – og Unge, ja og Gamle – vil juble højt i Sky. – Tra la …                  Jens.

(Guldsmed Wilhelm Frandsen, København, Ribegade 10 var gift med Wilhelda f. Petersen, søster til mormor Emma gift Marcker)

Broager, 11. februar 1920. Brev til Frk Marcker, Hillerød, Danemark fra Mother.

”My Dear Karna, You cannot think what a state I am in I can get no train from here to join with the train which leaves Sönderborg tomorrow Morning, so to be sure of getting it I took a carrage to Bruncenen at two p.m. I should then take the Boat to Sönderborg & put my Lugage to the train & then find Nathalie but what do you think, I was on the bridge ready to go onboard when that beast of a Man got the boat away from the wharf & simply laughed, as luck would have it the Carrage had not left so I got the driver back to here, this is only one of there nauty trick. I have plenty to tell you about when I come home. The trip cost me 34 Mark. To morrow if all is well I go by train to Sönderborg & hope to have better luck. It is no joke been stuck in a hole like this, Mrs Schmiths baby is three weeks old so I don’t like to give too much trouble, I have a hot water lit just like my own so I am warm at night. It was a great night, it lasted to the morning. The weather is dreadful it blows a gale with rain & hail. In some places yesterday they had to remove the flags three times both flag here are Lenin on the left simply in ribbons. This place has no motor cars. Love Mother.

Nathalie & I could not go together, her train left 20 minutes before mine, she had to go by boat from Korsör, she was wild, It is quite impossible for me to say when I will be home as there is no Danish trains after tomorrow only Germans & they are putting obstackles in the way so tomorrow I must put my emblem in my pocket so I hope they will take me to be a German & let me on the train. I have many curios looking paper money which Mr Schmith has kindly given me. I have also got the stamps except a few 10 M. which Mr S. has promised me to get stemplet 10^th February & send to me. I have not been able to buy the least little thing here but hope to in Sönderborg. I wish I had brought some more (?) with me or suger also Flower which they have none of but hope to get soon. I do hope You are all well & Johanne too. Love –

Resultatet af Afstemningen er lige nu 6. p.m. come through to here & there is great rejoying. Love from Mother”.

(brevet er skrevet med blyant på groft papir, jeg har tilføjet kommaer for at gøre den vanskelige tekst lettere at tyde)

Bornholms Tidende den 26. marts 1926: En begejstret Englænder. (et avisudklip, datoen skrevet med Topsys skrift)

”Den engelske Forfatter og Foredragsholder Mr. Philip Somerville har ifl. ”Berl. Tid.” for nylig hos Georg Allen & Unwin Ltd. udgivet en Bog ”People, Pals and Places”.

Mr. Philip Somerville flakker det meste af Aaret Europa rundt – og naar han vender hjem, skriver han en Bog om sin Rejse og holder Foredrag om den i Radioen. At dømme efter hans sidste Bog, er der ikke mange Afkroge af Europa, han ikke kender, men han synes ikke at have befundet sig saa godt noget Steds som i Danmark. Han er fuld af Begejstring for København … og en dansk Juliaften fylder ham med ligefrem Dickensk Sentimentalitet. Men mest begejstret er han for Bornholm, som han kalder ”An Enchanted Isle”.

Hør hvad han skriver: ”Naar jeg engang bliver træt af overciviliserede Omgivelser, blasert overfor kæmpemæssige Bygninger og myldrende Liv, saa vil jeg skaffe mig et lille Jordstykke og en lav, hvidkalket Hytte paa Nordøstkysten af min Ideal-Ø … Denne min Drømme-Ø ligger let tilgængelig fra Fastlandet. Den er lille, men stor nok til, at man kan finde Ensomhed … Man naar den ved en Nats Sejlads om Bord paa glimrende Dampere fra København. Den hedder Bornholm!

Mr. Somerville saa endda ikke Øen I dens fejreste Pragt, men I det spæde Paaskeforaar. Alligevel var han ganske fortryllet af Naturen, af Befolkningen, af det daglige Liv, han har en hel Hymne til friskrøgede Bornholmere og er fuld af Misundelse paa Danmarks længste Sproglærer Mr. Campbell Mc Callum, der allerede er Grundejer herovre. Og med Rette siger han: Hvis der findes en Plet paa Jorden, der har større Tiltrækning for en Skotte end hans hjemlige ”bonny banks and braes”, saa er den værd at lægge Mærke til! Hele Kapitlet kan ordret aftrykkes som den bedste Turist-Brochure, der endnu er skrevet om Bornholm”.

7. maj 1920. En note inklusiv en ode til Karna fra Mother.

” I should like to see some of my small boxes back here again. Had a printed pamphlet from Miss Ackermann this morning about some Lectures she is giving at Colage – fancy she has been round the world eight times. – I suppose there is no chance of you coming home for a few days so I could get on with my sewing. There is Selskabeligt Samvær med Oplæsning, Musik og fælles Kaffebord I Studenterforeningens store Sal paa Mandag 10 Maj 7½, Nationalforeningen Bornholm. Topsy og Far skal med og du, kan du? – Nu har jeg fejet og redt seng og Frokosten er til ende – Nu skal Du Karna min egen Tös disse Bluse faa ihænde – Jeg staar jo alt parat men kan my ej besinde – hvad jeg nu göre skal for at en Aske finde. – I tvende Kældere har jeg sögt paa Kvisten ligeledes, men ak – jeg ved ej hvor en Bluseæske jeg finder. – Hurah min lille Matinius paa raad med lære dringen – alt nu en æske fundet har som passer udmærket. God be with You, Mother”.

Hillerød 12. juli 1926. Spejdersang tilegnet Chr. IV’ s Trop i Hillerød. (Mel.: I Sommersol og blæst)

For den der blot er ung – bliver ranslen aldrig tung, – hans Sind er uden Sorger, Som uden mønt hans pung, – Når ryggen kun er ret – bliver Gangen fri og let – og lige lyst hans Smil om han er Sulten eller mæt. – Det sang han ind med Solen den allerførste dag, – det lærtes ham ved bål og Telt i kammeraters lag: – en dreng er kun en dreng når han bærer rank sin krop – til ære for sin Trop.

Der fandtes vel en tid – hvor stuefolk med flid – fra morgengry til midnat forøgede deres vid. – Mens hjernen svulmede op – og kroged marv og krop – studered de og tænkte til en dag de rådned op. – Vi takker dem for visdom, for tanker og for råd, – men ønsker ej at dø, som de, en død foruden dåd. – Vort mål det er at være fra fod til issens top – en ære for vor Trop.

I sommer, vår og høst, – i by, på land, ved kyst – dèr kender man vort fodslag og lider vist vor røst. – Vi skræmmes ej af vejn – af hede eller regn; – når andre søger skjul begynder først for alvor legen. – Men hvis en fremmed undres ved denne stærke trods – og spørger hvad der gør at ingen modstand kuer os – Så kig blot ned ad rækken: dèr står vi krop ved krop – som led i samme Trop.

I kammeratskabs bånd – vi giver hånd til hånd, – af enighed og manddom opstod vor Spejderånd. – I Hillerød og (?) – Berlin, New-York og Haag – den samme spejderære, skønt forskelligt sprog og flag. – Men vi har lov at elske vor skovomkranste by – og vi har lov at stemple os med slottets kongery. – Et leve, kammerater. Honnør! Stå ret! Slut! – For Fjerde Christians Trop!

(Som et andet forslag til de sidste 3 linier i sidste vers står skrevet med blyant):

Men vi har lov at elske vort skønne fædreland – og måle os i kraft og kløgt med venner, mand mod mand. – Et leve kammerater. Honnør! Stå ret! Slut op! – For Danmarks bedste Trop!

12. Juli 1920. Sv.Å. Reerslev”.

Nexø, udateret brev til Karna fra Tante Jenny.

”Kjære lille Karna – Jeg maa da specielt bringe Dig min hjerteligste Tak for al den Venlighed og Godhed Du viste mig fra først til sidst under mit lange Ophold over hos Eder. Du var sandelig utrættelig i at vise mig Omhu og gjøre det godt for mig, det maa jeg sige; – helt rørt var jeg, da jeg pakkede mine Kufferter ud og saa al Din Betænksomhed, – men det var blot, som jeg skrev til Fader og Moder, alt for meget. For resten havde Du pakket ret som en Mester, – hverken Silkekjole eller Kaabe var det Mindste krøllede. Naar jeg nu sidder her i min Ensomhed længes jeg meget efter Eder alle, – jeg havde det jo saa hyggeligt over hos Eder. – Som jeg skrev i Faders og Moders Brev var det et nydeligt Sølvbryllup; – men Karna, Du skulde blot se de Dragter, de mødte med i den gode Skat Nexø, det var efter min Mening aldeles meningsløst elegant: – ikke alene disse meget lyse Silkekjoler i alle Nuancer, men at de alle sammen skulde være slørede med Kniplinger og Perler og Pailletter, – Du ved nok i Smag med Tenna Fredriksen under Concerten, hvis Du kan huske det. Fruens Moder fra Helsingør sagde ogsaa til mig: ”Nej, Frk. Marcker, en saadan Elegance havde jeg dog ikke ventet i Nexø! Og saa lever vi i trange Tider!

I Tirsdags Aften maatte jeg allerede op i Syforeningen; – de sendte Bud til mig at jeg maatte nu komme og læse for dem, de havde længtes efter mig. Jeg sad saa og tænkte paa, at sidst jeg læste op var ret for mine unge Venner i Hillerød, – vi havde det jo saa rart. – Hils Topsy og Frk Asta og Tutti naar I skriver, jeg haaber hun fremdeles synes godt om det dernede paa Vejlegaard. – Din Kage var dejlig og har allerede glædet adskillige, skønt jeg har det meste tilbage. – Endnu en Gang: Tak for alt: Din hengivne Tante Jenny”.

(det omtalte sølvbryllup kunne meget vel være Emma & Ludolphs, de blev jo gift 22. juli 1895)

3. oktober 1920. Dagmar Sophie Myee (Tootie) konfirmeres i Frederiksborg Slotskirke. (CK)

Sydney, Novb. 5th 1920. Brev til Topsy fra Valdemar Hansen.

”Kære Topsy. Jeg har vist endnu ikke takket Dig for Dit sidste Brev med Billedet af Dig selv og de snapshots, jeg blev meget glad for dem alle og for Dit Brev. De smaa Billeder havde jeg allerede set, A. Becume laante mig dem to have a look at. Det er næsten utroligt at tænke, at I alle ere saa store og voxne Mennesker, men nu er det jo ogsaa 7 Aar siden vi mødtes, naar ikke den Krig havde været vilde meget være anderledes. Jeg er nu begyndt paa en ny Forretning, der bliver aldeles udmærket og om et Aarstid skulde jeg atter være mig selv igjen, men jeg har ogsaa haft en værre Tid nu en Del Aar.

I gaar var jeg ude at se til gamle Horn, der laa i Sengen, han er jo gammel, og vel den næste til at blive begravet, han havde faaet en ”strike” i Klubben og maatte køres hjem, dog var han bedre og nok oppe i Dag. Jeg tog med Sporvognen derud og kunde paa Vejen se over til Bornholm, der endnu staar paa det gamle Sted omgivet af Tømmerpladsen, der kryber nærmere og nærmere.

Dette Brev burde vel næsten naa Dig til Jul eller inden Jul, saa først vil Du ønske Karna til Lykke paa hendes Fødselsdag, og dernæst Glædelig Jul, det er frygtelig som Tiden gaar eller flyver. – Jeg har ikke mere at fortælle denne Gang, jeg slutter med Ønsket om en glædelig Jul, som jeg haaber Du maa blive fornøjet med. Hvor jeg er ved Juletid maa Guderne vide, jeg trænger til en Masse Surf og Søe for at faa mit Ben helt i Orden, saa jeg haaber at være nær om ikke i Vandet. Din hengivne VHansen.

c/o The Standard Bank, Commisioner St. Johannesburg, South Africa, Dec. 8. 1920. Brev til Emma fra Sussanne Gether.

“Dear Mrs Marcker. Many thanks for letters of 8-10, I wrote you fast a p.c. to let you know that I remembered you at Christmas, and I am sending you a bag which I think you will enjoy. – I am so glad you feel better in Your new home, it is all far the best even what we call our worries but then of course we are very short sighted, and it is not always easy to know that there is only one who knows the right way, we can all learn so much from little children, when we see the complete trust with which they take their fathers hand but then we think our selves so much wiser than children.

I have just had a little turn of a bad time my self but I am now over it, it leaves you so weak and useless and I have a lot to do just now before Christmas. I am very fortunate having good friends, Mrs Welch my hostess went to town early this morning to meet another friend there who would look after my office for the day, I have just rang her up Miss Knox and found her still there quite bussy on my behalf, she is an old Lady over 70 a good bit and she still goes strong.

I had a p.c. from Miss Vallentine about your old Platypus, she seem to (?) it will be difficult to get permission to send it away, at any rate she has to go to the Museum to get advise, well we will see what happens. I have money coming out from home after the New Year. I think the exchange has gone down a little or else I may leave it there for a bit till I get decided about my movements one way or another, if I do go home I shall very likely stay at Rosenfelt for a good long time anyway and wo’nt need any rooms, but of course all the same I must not do anything silly.

Has Mr M left his Coal business? I do’nt want other støvsugere I just wanted to know what is the difference in the one I have got and the others which according to the Catalogues they sent, (I think I sent you one of them) are different prices. I can not send out these cataloques and telling the same article as I have got, as mine is much more expensive. We have had same very hot weather, but now it is cooler and nice, the rainy season happily mostly rains at night and that makes the Days so nice and fresh. We have had lots of lightning. A house a few doors from ours was burnt down. Now do write at once all the news no matter what paper you write on. A happy New Year and love to you all, Yours sincerily Sussanne Gether”. 

Horsens, Torvet 24 4., 22. december 1920. Brev til Frk. Karna Marcker, Villa ”Igea”, Rungsted fra Lorentz Lintrup. (Karnas fætter)

”Kære Karna! (or ”little Puss” som Du jo skriver, Du kaldes). Mange Tak skal Du have for Dit Brev og din Lykønskning til min Fødselsdag. Jeg maa sige, at jeg ofte har tænkt paa gamle Dage og paa at det i Grunden er mærkeligt og kedeligt, at man er kommet saa langt bort fra gamle Bekendte, men det er der jo ikke noget ved at gøre, man kan jo ikke hele sin Tid opholde sig i Hillerød. Men, kan Du nok forstaa, saa er det jo ogsaa morsomt igen at ses, som f. Eks. da vi saa hinanden i København i Sommer, jeg syntes vi fik en meget morsom Aften ud af det. Og det er virkelig ogsaa meget pænt af Dig at huske min Ringheds Fødselsdag og sende mig et Brev, blot kunde Du jo gerne have gjort det lidt længere, for det Sludder Du skrev om at Du ikke vidste om dit Skriveri kedede mig eller hvad det nu var for noget forfærdeligt Sludder, Du skrev, det tror Du da vel ikke selv paa, gør Du vel? Jeg blev tværtimod meget glad ved det, og haaber Du ved Lejlighed kan faa samme gode Ide, dog at Skriveriet vel ikke behøver at indskrænke sig til Fødselsdage, dem er der jo som bekendt et helt Aar imellem, og et Aar er saadan en lang Tid.

Jeg fik for resten straks Skrupler og Samvittighedsnag, da jeg fik Dit Brev, for Du har jo selv Fødselsdag lige op ad min, og jeg havde selvfølgelig ikke sendt noget Brev, uhøflige Karl som jeg altid har været, men en Undskyldning kan jeg jo altid finde paa, og den maa i dette Tilfælde være, at jeg ikke kendte din Adresse. Men nu har jeg jo den, saa den gaar jo ikke i Fremtiden med den Undskyldning. – Til Slut vil jeg da ønske Dig og din Familie en glædelig Jul og et godt Nytaar. Det vil sige, Dig vil jeg ikke her ønske et godt Nytaar, for jeg haaber da at vi ses i Julen, naar jeg nu kommer hjem paa Juleferie, der varer Nytaar over og saa kan jeg jo selv personlig gøre det. Det kunde jo f. Eks. være morsomt om vi en Dag kunde træffes i Kbh. og faa en lige saa morsom Aften ud af det som sidst. Mange Hilsener fra din Lorents Lindtrup”.

6 Queen St, Arncliffe, Sydney, 4. August 1921. Brev til Topsy fra Edith Sweddell.

”My dear Topsy, I received Yours last October & was very pleased, We all live down here now except Ray, Father bought a house here a Year ago & of course we like living here very much. My father was 80 Years old last week & Mother is 75. You did not say in your letter if you had received mine I hope you did. Are you still in the Post Office? – When I last wrote you I told you about Vera being at the University she had her  Bachelor of Science Degree last Xmas. We all went to the Uni to see the Degrees Conferred. Next Year she will be a Science teacher in the High Schools. I can tell you we are all very proud of her.

Ray is in the Government Savings Bank in Glen Innes & would like to be here too. We go to Halbergs sometimes they have a grand house now. I saw Mrs. Duggan on Sunday & poor old Uncle Jack is in Lewishan Hospital. Nervous breakdown, I would love to see you all & come out here again to live, Elsie lives 9 Miles out of Glen Innes & has two children Alma & Jean. Helga & Edna Halberg are quite grown up, but Jessie is the biggest she still goes to school. We are having a very cold Winther & suppose Your Mother hears from Miss Gether sometimes. One day & I thought I saw her in the tram but it was not her as Mrs. Halberg said she went to Africa. Well Top I hope you won’t be long before you write me another time, all the Family send kindest regards to all from yours very Sincerely Edith Sweddell”.

Hans Pedersen & Co, Kul & Koksimport København, 25. februar 1921. Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kære Jenny! Hjærtelig Tak for Dit kærkomne Brev og Dine gode Ønsker og hjærtelig Tak for al Venlighed imod Karna og hendes Venner. – Jeg har lige skrevet til Dagmar og bedt hende komme over og se en Specialist, dette er jo dog det eneste rigtige, hvad kan det nytte at gaa derovre og træde i det, hvad forstaar en almindelig Læge sig paa Øjne saa snart et er en lille Smugle uden for det almindelige, de kan jo umuligt have den Erfaring som Specialisten. Kære Jenny klem nu paa og se at faa hende afsted, det er jo dog for galt naar der staar saa meget paa Spil, at hun ikke kan tage sig saa meget sammen at hun kan bestemme sig paa at rejse, Holger Dams Hund klarer sig nok indtil hun kommer tilbage. Jeg foreslår hende at hun skulde tage Dig med herover, hun vil vel saa nødigt rejse alene, vi vil forfærdelig gjerne at I begge to skulde besøge os, vi har Plads nok og Gud ske Lov ogsaa Føde nok, I skal være velkomne saa længe I vil blive. I øvrigt Søster troer Du ikke at ogsaa Du burde se en Specialist; maaske kunde han dog gøre noget for Dine Hænder, jeg synes Du skylder Digselv at forsøge en anden Læge selv om Du stoler aldrig saa meget paa ham i Nexø. Kære Søster gør nu alvor af det og kom over, det hele betyder jo dog ikke saa forfærdeligt.

Med Hensyn til hvad jeg bestiller og hvorledes jeg har det, da mener jeg at kunde læse i Dit Brev, at Du ikke spørger af Nysgerrighed derfor vil jeg betro Dig os imellem, at jeg nu har det rigtigt godt, har en behagelig Plads som første Mand hos et Kul Import Firma, staar for den engelske Korrespondance o.s.v. og denne Gang er det et absolut reelt og hæderligt Firma jeg har med at gøre, jeg har kjendt Indehaveren for adskillige Aar, som sagt min Stilling er behagelig og rigtig pænt lønnet, det er ikke noget Driverliv jeg maa hjemmefra hver Dag kl 7 Morgen, men det gør jo mindre til Sagen – men det gør jo ikke noget naar blot man kommer i Ro og bliver fri for den evindelige, opslidende Spænding om hvad Morgendagen vil bringe. – Nu seer det ud som jeg skulde til at have lidt Medbør, men Modvinden har ogsaa været slem og varet meget længe. – Blot Helbredet vedvarer saa gaar det nok alt sammen. – Hvad lidet nyt der var fra vort Hjem, har Du vel faaet fra Karna. Emma holder sig jo nogenlunde og nu haaber jeg ogsaa at Topsy maa blive helt rask, det er da ogsaa svært som jeg har haft Sygdom derhjemme. – Moder beder hilse, og haaber at I begge kommer over.  Kærlig Hilsen Din Broder Lut”.

Nexø, 1. juni 1921. Brev til Ludolph fra P. B. Munch.

”Kære Ludolf Marcker! Da jeg, som Du mulig veed har saa bitre Minder angaaende Nexø og alligevel vil bo her paa Bornholm; fattede jeg den Tanke, at bo i Rønne og da jeg havde hørt om, at der Kunde være 2 Biograftheatre i Rønne, men ogsaa hørte, at de var blevet givet flere Ansøgere Afslag; saa fik jeg den Idé, at gaa frem paa en anden Maade, saa meget mere som jeg har lidt Føling med Tidens Ønsker og de Herrer Flertal i Byraadet og dette i høj Grad harmonerer med mine egene Ideer angaaende offentlige Bevillinger af den Art. Jeg tilbød at give en vis Del af Overskuddet til Gamle og Syges pleje, lade mig Controllere af Mænd fra Byraadet for sund opvisnings Skyld; drive Skolebiograf, kort sagt slaa ind paa nye og dog farbare lukrative Veje. For det trænges der til i Rønne, det andet Theater drives ei rettelig. Da jeg saa har indsendt mit Andragende, faar jeg at vide at ogsaa Du tidligere blandt andre, som D’Herre Truelsen – Captein Fønss, har ansøgt om Bevilling. Saa tænkte jeg, at det var bedst at faa Dig med i mit Forbund – jeg har ideelle Standpunkter og betragtede Bevillinger som et Bierhverv; som Vejen til at vise hvad jeg duede til, naar jeg kunde slippe bort fra de svækkende Omgivelser – Minder her i Nexø.

Men da min Fætter er min store Creditor (Hr ORSfører Munch Petersen i Kbhvn, Jarmersg 2) og desuden, saa vidt jeg vidste er Sagfører for Besøgstheatet Ejerforeningen, tilskrev jeg ham om Sagen men er endnu uden Svar. Saaledes kan jeg ikke som ellers var Tanken i Ugens Løb for Dig fremlægge Tilsagen om Støtte fra hans Side. Mit Brev afsendtes til ham for langt over 8 Dage siden anbefalet den 24/5. Derfor maa jeg paa bar Bund spørge Dig, kan vi to ikke slaa os sammen og i Fællesskab arbejde paa at faa Bevillingen. Jeg forstaar at min Idé har fundet Forstaaelse hos de ledende i Rønne. Jeg har ellers en Skolekammerat som er rig og interesseret med Hr Skadrup i flere Foretagener, han kunde mulig støtte mig. Hører gerne fra Dig. Undskyld Klatteriet men det maa ned i aften og det er sent nu. Snarest Din gl Kammerat fra Hoffmans Skole. P. Billund”.

Den 5. november 1921. Kopi af en sang uden overskrift, men med denne dato.

Hos Marckers er der Gilde – for hans og andres Børn, – og Planen er, man vilde – ta’ en Geburtsdagstørn. – Og der gik Bud i Staden – med A x e l som Herold, – :/: man vented spændt, om Raden – ved En’ses Hus gjord’ Holdt. :/:

Jo, Gudskelov, det gjord’ han, – og nu vi sidder godt – og lunt og rart med godt for Tand – et Liv ses lyseblaat! – Mon Ove sig nu trøster – og finder sig en Snut, – :/: der ligner ”store Søster”, – maaske med mindre Fut? :/:

Der sidder jo Mathiesen, – har han sit Hjærte med? – der staar skam her i Visen, – han tabte det et Sted. – Og Egeberg, som blinker – som Fyrtaarn li’saagodt – :/: til Pigerne, som vinker – paa Mørkenborg’ses Slot! :/:

Til Jansen saa vi nikker, – ham med de himmelblaa, – i Ejler maaske stikker – en ’fessor-af de smaa! – Og Knud som Spejder kender – hvert Straa og hvert et Kræ – :/: selv Asta, kære Venner, – det krøllede Vejtræ! :/:

Den lille Ole – ikke – ham med en Paraply —  Og Voigt, du glade, sikke – to Jæg’re i vor By! – Mens Hans han grubler stille – paa græsk – det er vist Grin, – :/: maa Mary Piller trille – helst paa korrekt Latin – :/:

Se Viggo langsomt taler, – for Vejen hjem er lang, – og Orla sikkert praler – som Storagrar engang! – og Tootie er der Fut i, – hun riser Folk’ses Børn, – :/: og Vivi er der Krudt i, – hun tumler let en ”Bjørn”. :/:

Til Slut har vi saa Bully — -hun hed nu Topsy før – Den gæve Dame skul’ i, – en Bank som Direktør! – Og Karna, hold paa Knolden, hun svæver som en Fe – :/: i Hus med Kasserollen – og Grydelaag og Ske! :/:

De Damer og de Herrer – se nu er Visen slut, – for Digteren desværre – har ikke mere Krudt, – En Skaal for hver i Stuen, – for vor’s Forældres Børn, – :/: for Konsulen og Fruen, – som lod os slaa til Sør’n! :/:

”Pied a terre”, Borva St, Sth Brisbane, Queensland, Ester (kuverten 18/4-22). Brev til Mrs. Marcker fra Clio. (som begynder med en fatal fejltagelse, da Ludolph først dør 15/2 1945)

”My dear Mrs Marcker It was with a great sorrow that I learnt of the death of Mr. Marcker! Accept my heartfelt sympathy for yourself & the girls in your great loss! At first I could hardly believe it when I saw it in “Norden” & I waited for confirmation of the news before writing to you. – I gathered from your last letter that Mr Marcker had not been well for some time past for you said you hoped he would be strong enough to continue his work. I was sorry to hear you had had such a difficult time the last two Years. But now prices have come down, have they not? Will you & the girls continue to live at Hillerød, I am glad Tootie is going to be a teacher, & I hope she will be able to continue her training.

Harald has had a serious illness the last two months but is now on the mend. He had got Lookworm (a Kind of Filaria) & Thrombosis which affected his right side so that his right arm was practically useless to him. Now he is having massage treatment – but cannot yet use his hand. But no doubt – that will get alright by degrees. He has had too much rough bush life, drinking any sort of water, exposed to mosquito-bites, & doing strenuous mountain climbing. If he is well enough he will be a candidate for the Senate at the next election, for he has been selected in the plebiscite*.

Mother has been fairly well of late. She has been in a couple of times this year, the last time a fortnight ago when she & Harald were both staying with me for a week. – Last weekend I had Margaret Sharp here after an absence of two Years. Since her return to Aust. in Nov. she has given all her time to lecturing on behalf of the Relief Fund for Russia. We have been carrying on a Campaign for the same cause in Qld. the past 10 weeks & have collected between 7 & 8 thousand pounds. Of course in Victoria they have done better, but not in proportion to population & N.S.W. is far behind. We are now closing our effort as we think we have got all we are likely to get. It has meant a good deal of work for me as secretary, though we had an organizer to plan the Campaign. I do not often see Sylows or Rahbeks as I have been too busy to go out anywhere. Dagmar Sylow has gone to Sydney to do a Dentistry Course at the University. I do hope you will soon write & tell me how you all are, meantime Best love from Clio.

P.S. Harald says platypus is very hard to get & would be very expensive. But I will make inquiories if it is possible to get one. Meantime let me know to what price the schooes would go, Clio”. (*plebiscite = folkeafstemning)

May 24 1922 c/o The Standard Bank, Commissioner St. Johannesburg, Transvaal, South Africa, Brevkort  til Mrs L.W.Marcker, Hensingørsgade, Hillerød fra Sussanne Gether.

”I have sent one lot in a letter another i en avis. Nu vil jeg gerne høre if you have got either, and how you like them, and hvilken maade er den bedste for tilfeldet. They remind me of the old times at Glebe naar Mr M. kom frem med smoke oh! And Mr H med apparatif til at presse luft I genstanden. Skriv nu snart. Mange hilsener S.G”.

København, juli 1922. Topsys ansøgning til Told- og Forbrugsafgifer, Kontoret for Cafébeskatningen.

”Kontorassistent Bjørg Marcker ansøger om en Stilling i Kontoret for Cafébeskatningen. – Undertegnede Bjørg Marcker tillader sig hermed erbødigst at søge om Ansættelse i Kontoret for Cafébeskatningen eller eventuelt et andet Kontor under Direktoratet for Told & Forbrugsafgifter. Jeg er 22 År, Datter af Fhv. kgl. Dansk Konsul L. V. Marcker, R.+ og er født i Sydney i Australien, hvor jeg har gået i Skole. Som Følge deraf, er jeg således det engelske Sprog fuldt magtigt såvel mundtligt som skriftligt. Jeg har siden 1912 opholdt mig heri Landet og har taget Realexamen fra frk. Mørks Pigeskole i Hillerød. I 2 Aar har jeg haft Ansættelse som Kontorist i Asurance Kompagniet ”Baltica”. Saa for Øjeblikket Ansættelse i et Kul Importfirma i København (Chr. Pedersen & Co.). Endnu skal jeg tilføje, at jeg er øvet Manskinskriverske og er særlig flink til Regning. – Anbefalinger vil om ønsket kunne fremskaffes. – Håbende på et gunstigt Resultat af min Ansøgning er jeg i Ærbødighed Topsy Marcker. P.t. Hillerød, Adr. Konsul Marcker”. (en kladde skrevet med Ludolphs håndskrift)

Facts om Topsys arbejde: 1919-1921 assisten i Baltica, 1921-25 Korrespondent, H. Petersen & Co. 1925-26 Korrespondent, Rantzau & Abell. 1926-27 Korrespondent, R. Wolsted & Co. 1927-?

Nexø, 14. december 1922. Brev til Karna fra tante Jenny.

”Kjære Karna – Vil Du gjøre mig Den Tjeneste at sende mig Adresserne til alle de rare Mennesker, der viste mig saa megen Høflighed og Venlighed under mit lange Ophold over hos Eder. Jeg vilde gjerne sende en Julehilsen og sige Dem Tak for udvist Venlighed i det svundne Aar. Der var jo altsaa: Fru Engelhard, Weizmanns, Knaurs, Jørgensens og Milners, – jeg glemmer vel ingen? – Husk ogsaa at skrive Stillingen: Fabrikant o.s.v., jeg kjender Det ikke. – Jeg har nu lavet en stor Kurv eller Æske, hvad jeg nu skal kalde Den, til Fader, som jeg haaber han skal blive tilfreds med. Jeg har i alle Tilfælde gjort Den saa pæn som jeg kunde og Den skal nok komme over i Tide, saa der kan blive Tid til at sende Den videre til hvem Fader nu vil lyksaliggøre med Den naar der bliver stoppet noget i Den. – Jeg længes rigtig efter at høre, hvorledes I alle sammen have det; jeg tænker saa ofte paa Hjemmet derover og den hyggelige Tid jeg havde hos Eder. – Mange kjærlige Hilsener til Eder alle fra Tante Jenny”.

”Vejlegaard”, 14. december 1922. Brev til Emma fra Tootie. (i det ene hjørne sidder to forelskede svaler)

”Kære Mor! Jeg kom godt herhen i Søndags. Vi kørte med Hr Andersen til Frederikssund, men saa kom den anden Chauffør ind. Vi var mange i Bilen. Da jeg kom her, maatte jeg pakke ud og vise Fru Hunter alt hvad jeg havde faaet. Hun sagde at der var rigtig nok mange dejlige Ting. Fru Hunter siger, at jeg skulde se og faa en plissélagt Nederdel af noget strik noget ligesom min røde. I Dag er det jo Gerdas Fødselsdag. Jeg skrev et Brev til hende i Gaar. Jeg bad Karna om nogle Æbler, men jeg har ikke faaet nogle. Jeg mangler noget godt naar jeg gaar i Seng om Aftenen. Nu er der ikke ret længe til Jul, saa jeg vilde gerne have Far til at ringe Fru Hunter snart op og tale med hende. Fru H. sagde i Gaar at Børnene skal have Juleferie lige saa længe som de andre Skoler, men jeg faar vist ikke ret længe Ferie. Jeg faar slet ikke Brug for de Juleservietter som jeg fik af Fru Jørgensen. I Dag har nemlig Fru Hunter købt lige de samme af en Mand som gik rundt og solgte. Paa Søndag skal Børnene til Roskilde og se Juleudstillinger. Bare det var mig der skulde. Hvor meget skal vi give hver til Fars Julegave? Hvad ønsker du dig til Jul? Jeg ved ikke hvornaar jeg kan købe Julegaver til jer. Jeg bliver vel ogsaa nødt til at give Fruen og Børnene meget. Det skal nemlig Pigerne gøre. Nu skal jeg ned og stoppe og lappe Børnetøj. Skriv snart til mig. Farvel Toot xxxxxxxxxxxxxxx”. (x’erne betyder antal kys)

20. december 1922. Brevkort til Frk. Karna Marcker, ”Sydney”, Helsingørgade 31, Hillerød fra Asger og Gunver Hirschsprung.

”Kære Puss. En rigtig glædelig Jul og et godt Nytaar ønskes dig og dine Forældre og Søskende fra Gunver Hirschsprung. – En glædelig Jul og et godt Nytaar ønskes dig kære Puss og Forældre og Søstre af Asger Hirschsprung”.

København, 22. december 1922. Kort til Miss Marker adr. Hr Konsul Marcker, Hillerød fra Anna Jørgensen.

”En rigtig glædelig Jul ønskes Dem, Deres Forældre og Søstre af Moder og Deres Anna Jørgensen”

Torvet 24, Horsens, julen 1922. Brev til Karna fra cand.jur. Lorentz Lintrup.

”Kære Karna! Tak skal Du have for Brevet til min Fødselsdag, det var jeg endog meget glad for at modtage. Det var pænt af Dig at tænke saa venligt paa din stakkels Fætter, der sidder saa langt borte herovre i Jylland, men Du har jo altid hørt til de af mine Venner, som jeg kalder for ”den rigtige Slags”, og det skal Du have Tak for. Desværre er der jo efterhaanden baade Aar og Dag imellem at vi ses, hvilket i Grunden er Synd, da vi jo i gamle Dage kom saa godt ud af det sammen, men naar den ene sidder paa Sjælland og den anden i Jylland, kan det jo ikke være andet. Der er ikke andet for, Du maa en Dag se at komme herover paa Besøg, ikke?

Jeg selv har jo desværre maa jeg vel sige i den Forbindelse, i dette Efteraar været en Del paa Sjælland, men det var jo grundet paa den meget sygdom, og min meste tid tilbragte jeg da i København paa Hospitalet. Godt at det gik som det gik baade med Fader og Moder, det var en alvorlig Historie med dem begge, men nu haaber jeg da, at de begge er over det, i hvert Tilfælde Fader, Moder er jeg desværre ikke saa sikker paa, det er jo noget lusket og kedeligt noget med Hjertesygdomme. Men jeg haaber stadig det bedste.

Karna, min Samvittighed er sort, sort som det sorteste Blæk, for jeg har jo ikke skrevet til din Fødselsdag, tilgiv mig! Du maa derfor ikke tro, at jeg hører til de glemsomme og troløse, nej, men alligevel naaede jeg ikke at faa det gjort, jeg, – naughty boy – ikke? Men bryder du dig om en Lykønskning saa længe efter, saa ønsker jeg Dig herved rigtig hjertelig til Lykke og alt muligt godt i det nye Aar. – Jeg vil slutte, Karna, med Ønsket om en glædelig Jul og et godt Nytaar for Dig og Din Familie og med mange venlige Hilsener til Dig og Eder alle er jeg din hengivne Lorents Lintrup”.

Nexø, 20. april 1923. Brev til Ludolph fra Andreas.

”Kære Ludolf! Paa Søskende og egnes Vegne Tak for dit lange og oplysende Brev om vor kære Broders Død og Begravelse. Af dit Brev fik vi udmærket Oplysning om mange Ting, vi ellers havde været uvidende om. Hvad vi fik at vide af Aviserne var ikke meget og fra Margrethe og Børnene har vi intet hørt ud over en kort Meddelelse om hans Død og at han skulde begraves om Fredagen. Det var kedeligt vi ikke straks fik at vide, Begravelsen skulde være om Søndagen, thi saa havde jeg ogsaa kunnet naa at komme med. At naa frem til Fredag var umuligt. Netop den Uge svigtede Dampskibsforbindelsen herfra næsten helt paa Grund af Is og Taage. Det første Skib jeg kunde komme med afgik fra Rønne Torsdag Aften og det kom først til København opad Formiddagen. Vi var derfor meget glade for at i hvert Fald Du var til Stede ved Begravelsen. Det var jo et meget trist Endeligt stakkels Schack fik; en Trøst er det dog, at han næppe har følt noget derved. Og en stor Glæde har det været for os alle at høre om den overordentlig smukke Begravelse han fik.

For Margrethe har det naturligvis været et haardt Slag; hele hendes igennem mange Aar tilvante Tilværelse er jo blevet forandret derved – godt, at hun bliver saa økonomisk godt stillet som Du skriver. For Grethes Fremtid faar det maaske ogsaa afgørende Betydning. Men forhaabentlig jævner det sig for dem og alt som Tiden gaar mindskes jo Sorgen og Savnet. Vi hører maaske ikke fra dem selv, hvorfor det var rart om vi fra anden Side ved Lejlighed kunde faa noget at vide om deres Forhold, specielt om de flytter til København.

Det glædede os at høre, at Du og dine har det godt, særligt at Emma, som Du skriver, har klaret den lange og kolde Vinter forholdsvis godt. Herovre har det været en besk Vinter, men nu er det jo heldigvis overstaaet skønt det endnu er raat og koldt. Søstrene lider af Foraarstræthed. Camilla klarer sig temmelig godt trods stadige Smerter i Benene. August og Signe har det ogsaa godt og det samme gælder vistnok den øvrige Familie. Til Slut kærlig Hilsen til Eder alle fra Camilla og Andreas”.

(Schacks død blev forårsaget ved at han, kørende på sin motorcycle, blev påkørt med døden til følge)

Nexø, 9. december 1923. Brev til Karna Marcker, Consul Marcker, Helsingørsgade 117, Hillerød fra tante Jenny.

”Kjære lille Karna – Nu maa I ikke være vrede paa mig fordi det trækker saa længe ud før I faar Svar paa Eders venlige Breve; men I kan ikke ret forstaa, hvor meget Beslag der paa forskjellig Vis bliver lagt paa min Tid, jeg er til Tider helt ør i Det og Burde saare vel trænge til en Ferie naar det kunde lade sig gjøre, hvad det nu fortiden absolut ikke kan. Imidlertid siger jeg Eder saa hjertelig Tak fordi I vil have mig over til Eder i Julen og I kan tro det ikke er Lysten der mangler. Det er ogsaa som alt muligt skulde stille sig i Vejen for mine Rejseplaner. Først var Det jo min Mening at rejse omtrent paa samme Tid som ifjor for at kunne komme hjem og tage fat i Sparekassen ved sædvanlig Tid; men saa var det jo at Søster Dagmar blev syg og de syntes, som Tante Laura sagde, at jeg var Den nærmeste til at passe hende; saa mente jeg, det maaske kunde lykkes at blive færdig i Sparekassen saa jeg burde komme afsted til Julen; men saa kan De ikke blive færdige dernede saa jeg kan komme til at arbejde, saa nu maa ogsaa Det opgives.

Det er saa forfærdelig Kjedelig at gaa her Dag efter Dag og Uge efter Uge og vente paa, at De skal sende Bud efter En. Det er snart en hel Maaned siden at Direktøren sagde til mig, at nu skulde jeg meget snart have fat og endnu er det ikke blevet til noget. Det er som sagt meget kjedeligt som Det Hele er blevet forrykket, men Det maa jo skrives paa det ny Personales Regning. Det er ikke saadan at faa ny Besætning over hele Linien. Det eneste der trøster mig lidt er, at vi jo stadig hele Efteraaret igjennem og tildels jo endnu have haft og har saa ustadigt Vejr, saa det maaske er det bedste for saadan en gammel Gigtkrukke som mig at blive i mit Hjem. Det skulde ellers i Sandhed have været hyggeligt at komme over og tilbringe en Julefest hos Eder der mener mig det saa godt; men maaske kan det lykkes et andet Aar hvis man lever og er saa nogenlunde rask. Frk D. Sonne rejser som sædvanlig over til sin Søster i Julen og vi talte netop om forleden hvor fornøjeligt det havde været, hvis vi havde kunnet følges ad; men det skulde nu ikke være og saa maa man vel sige: ”Gud ved, hvad det er godt for”.

Jeg har det for resten heller ikke saa godt for Tiden: – jeg kan ikke godt taale al den Taage og fugtige Luft, det er navnlig i mine Arme og Hænder at Gigten sidder. Og Munden er ogsaa daarlig. Det var nu ikke saa fornøjeligt for Eder at faa saadant et halvt Vrag derover. – Tante Dagmar har det nu helt godt igjen, i alle Tilfælde vist saa godt som hun kan vente at faa det. Og Tante Signe har det jo ogsaa bedre; men det er jo naturligvis meget besværligt baade for hende og Onkel August at passe Deres Bedrift, de er jo snart helt gamle og kunde trænge til mere Hvile; men det er Indtægterne ikke til, al fremmed Hjælp er jo saa dyr, saa det ikke er til at betale. I maa nu undskylde Tante Signe, naar hun ikke har skrevet og sagt Tak for hvad I saa venligt har sendt hende; hun ryster saa meget paa Hænderne, saa hun slet ikke kan skrive mere.

Hils nu Fader og Moder mange Gange fra mig og sig Dem inderlig Tak for al Godhed og Venlighed mod mig; jeg skulde jo have skrevet til Dem, men jeg kan ikke naa frem med hvad jeg gjerne skulde. Hils ogsaa Søstrene og hvem jeg ellers kjender og selv modtage Du en kjærlig Hilsen fra Din hengivne Tante Jenny. – Mange Tak for det vidunderlig skjønne Marketshjerte. Det vakte morsomme Minder fra ifjor med Karuseltur m.m. – ”og saa sød, og saa blød, og saa kjær” o.s.v., o.s.v., – ja, saa har man Da en Gang i Livet været til Market”.

København, 17. december 1923. Et lille bambuskort med et sejlskib til Miss Karna Marcker, Villa Sidney, Helsingørsgade, Hillerød fra Poul og Svend Åge.

”Kære Karna, Modtage de hjerteligste lykønskninger i anledning af fødselsdagen og ønskerne om ”many happy returns of the day” fra Dine hengivne venner Poul og Svend Åge. Hils dine forældre mange Gange og bring dem vor tak for den hyggelige Søndag”.

Nexø, 20. juli 1924. Brev til Ludolph fra Jenny.

”Kjære Broder Lut – Jeg sender dig herved mine hjerteligste Ønsker i Anledning af Din Fødselsdag i morgen; – frem for Alt ønsker jeg, at Du maa have Dit gode Helbred til at gaa Slidet imøde med i Dit nye Aar. Naar det begynder at skaarte paa Helbredet lærer man først rigtig at forstaa, hvilken Rigdom man har ved at være rask og hvor meget det er at være taknemlig for. – Jeg har det som Du ved ikke saa godt, – og Gud maa vide, om jeg skulde komme rigtig over det mere; – naar man begynder at blive gammel retter man sig ikke saa let igjen. Vejret er ogsaa stadig saa ugunstigt for Gigtfolk. Jeg har alligevel nu begyndt i Sparekassen og gaar der hver Dag.

Jeg længes efter at høre lidt fra Pigebørnene, navnlig fordi jeg har lidt Bekymring for Karna, det Skind; hun holdt jo trolig ud med De andre – og det kan jo ikke nægtes De brugte sig godt – og saa skulde hun jo hovedsagelig tage Husholdningen ved Siden; jeg har været bange for at det var for meget for hende.

De unge Tandlægesønner har jo efter deres Brev at dømme været særdeles glade for Deres Rejse. Man kan jo heller ikke sige andet end at de var begunstigede af Vejret for at være i dette urolige Aar.  – Hils nu hele Familien mange Gange – ogsaa hvem jeg ellers kjender, – og selv modtage Du de kjerligste Hilsener fra Din hengivne Søster Jenny”.

17. Hesselbjerg, Sagfører Cand. Jur. Hillerød, den 17. december 1924. Underskriver Ludolph W Marcker, Helsingørsgade 29, Hillerød Gældsbevis på 11.000 Kr til Marie Engelhardt, Helsingørsgade 45, Hillerød.

”Gladstan”, Falconer St. Ryde, Sydney 11. maj 1925. Brev til Mrs Marcker fra Stanley Johnson.

”Dear Mrs. Marcker, You will be grieved to hear of the death of Mother at her residence”Maloney St.”, Mascot on the seventh of this month – She suffered very much with her heart & gall stones during the past year or so & I think it was a merciful release. Although we miss her greatly I do not wish her back to undergo the mental & physical agony she must have gone through at the last. – Mrs Marcker she often spoke of you & wondered how you were & said how she would love to see & speak to you again. – I shall be delighted to hear from you in the near fortune if you receive this letter, so please let me have a line or two, wont you? – Please give my Kindest Regards to your Good Husband & family & accept same from Yours Sincerely Stanley Johnson. P.S. Australia is the same climatically just lovely to live in. Shall let you have a newsy & I trust entertaining epistle if I know I have the correct address. SJ”.

RSW/GM H.l Strachan & Co, Ship & Insurance Brokers, Coal Exporter. 17. Sandhill, NEWCASTLE-ON-TYNE, 3^rd. June, 1925. Brev til Mr Marcker fra R Steve Wyht.

”Dear Mr. Marcker,  First of all let me thank you very much for your kindness in writing me your letter of the 27th ultimo, giving me an idea of the present position of Hans Pedersen & Co.  I would be obliged if you will treat my letter also as personal and unofficial, though I may add I have discussed the matter with my partners. – I quite agree with your remarks redoing the best possible for Mrs. Bosse and I also agree that the present trade conditions are not good for selling the business, and that, if possible, the best course in her and the firm’s interest would be to carry on the business under present management.

The alternatives before you as I gather from your letter are: (1) Your largest creditor may wish to buy up the business but you do not anticipate very favourable terms from him; or (2) an English firm might be willing to co-operate in forming a limited company of the business; or (3) carrying on as at present constituted.

Of course you are no doubt aware that the monopoly for Elswick coals which we granted to Mr. Bosse was only an understanding between him and us and if another English firm became largely interested in the business we might be unable to continue such a monopoly, You will understand that in saying this we wish to be understood in the most friendly spirit and not as putting any difficulties in your way.

 At the moment might I ask you to keep me informed as closely as possible of your prospects and further ask you not to commit the firm to anything definite without writing or wiring me again, – I might hint that if you consider it would be useful I might come over and discuss matters with you and we might be prepared, I think, to put a small amount of money into the business ourselves if Mrs. Bosse should decide to carry on with the help, of couse, of you and Mr. Walsted, either as a private or limited company. – I must again thank you for your letter, Mr. Marcker, and now await your further news.  Yours sincerely, R Steve Wyht”.

20. oktober 1925. (BM) Borgerbrev til Ludolph W. Marcker som grossist og detailhandlende i København. Ændret i 1928 til stenhugger.

Sylling præstegaard, 10. november 1925. Brev til Emma fra Maja Engelhart.

”Kjære fru Marcker. Nu sidder De nok ofte og tænker paa baade det ene og andet den lange formiddag og sender sikkert en tanke hid til os – kjender jeg Dem ret. Jeg har nu været i Sylling i over 1 uge. Meningen var, at jeg kun vilde være her 5-6 dage, men da min bror skulde til Oslo lørdag, for efter anmodning at prædike i Slotskapellet søndag, saa fik jeg ikke lov til at reise før han kom tilbage. Vi fik telefon fra min bror igaar, det havde gaaet ham godt, kongen havde været til stede og overfyldt kirke. Om en times tid skal jeg ned paa stationen og hente Ingolf. – I morgen reiser saa Augusta og jeg til Oslo. Jeg skal saa besøge min familie og venner og saa faar jeg snart se at vende næsen hjemover.

Mandag 2den nov. kom jeg her. Det havde sneet stærk, vaad sne i massevis. Da jeg kom ned paa stationen i Oslo, stod folk i lang Kø, og vi blev stoppet ind i en utrolig lang række vogne. Der stod vi i to stive timer. Konduktørerne forsikrede mig, at der var forbindelse med Syllingtoget – Saa endelig, efter 2 timers kjøring kom vi til Lin. Der stod vi, Syllingtoget var gaaet for to timer siden – kunde ikke vente – en ung kone med 2 smaa børn og jeg skulde opover dalen. Jernbanefolkene telefonerede efter bil, omsider fik de fat i en, med snekæder rundt hjulene, der var 17 kilometer at kjøre og meget farligt føre. Der var 2 mand med bilen og saa gik det smaat opover. Vi kom omsider vel frem. Togforsinkelsen laa i, at et stort egetræ var veltet om formiddagen og havde revet hele det elektriske traadnet i stykker. – Her er let føre, men meget koldt minus 10 grader og bidende nordenvind. Men her er saa vakkert nu de sneklædte fjelde, hvor grantræer voxer opefter fjeldsiderne. – Frk Fischer lever bare vel. Hun havde meget travelt sidste uge, derfor saa hun helst jeg var væk, men nu er vel det værste over. Jeg er desuden ikke meget hjemme om dagen, da jeg er paa visitter mesteparten af tiden.

Jeg var oppe og hilse paa frk. Amundsen. Hun har leiet sit hus ud paa over et aar, saa hun vil reise til udlandet efter jul. – Min gamle tante fru Hvoslef har jeg ogsaa seet, hun ser ud som en skygge, men var sød og blid. Jeg skal op til hende engang til før jeg reiser hjem. – Igaar eftermiddg var Augusta og jeg paa stor kvindemissions møde i en af nabogaardene. Nogle af disse, konerne – eller fruerne – skulde jeg vel sige – kjendte jeg fra før, saa det var gjensynsglæde i lange baner. Her paa landet har de meget husindustri, hjemmevævede gulvtepper, lappetepper, masser af hæklede og hjemmevævede gardiner og meget sligt. – De unge forpagtere her paa præstegården lader til at være meget fornøiede. De har kjøbt 10 oxekalve, som de forer op til slagt. Igaar blev de 2 største solgte. Saa har de 11 grise, 3 pusekatte – meget søde. Og saa har de 10 melkekjør. Aldrig har jeg seet saameget brænde paa et sted. Vi brænder store birkestubber i ovnene, her er deilig varmt. – Nu haaber jeg I alle har det godt hjemme. Tak Deres mand saameget for bryderiet med mine affairer. Fra Musse hører jeg, at Aslaug er reist. Kjedelig, jeg ikke kan træffe hende i Oslo i dag. – Hils nu alle Deres og hav det selv godt kjære vendinde!  Mange hilsener fra Augusta og Deres heng. Maja Engelhart”.

København, 17. december 1925. Kort (japansk) til Karna Marcker, Helsingørsgade, Hillerød fra Svend Åge.

”Til din fødselsdag d. 18. Dec. 1925. Kære Karna! Folk plejer at lykønske én til fødselsdagen. Da man var barn forstod man det. Nu, i vor alder, ved jeg ikke hvorfor man skal føle sig så lykkelig over at være blevet et år ældre. Jeg vil derfor ikke udtale min glæde over at du har lagt et tal til din alder, men over at du – for at citere nordmanden – stadig er ”like mug og like søt”.

”Uddale” 8. september 1926. Brev til Karna fra Dora Doggan.

”Dear Karna, Your mother’s letter arrieved also your lovely met, Oh Karna you are too good to me & now I have heard the great news of your engagement, it means you must put all your work into the glory box. I’m sure your Father&Mother must be pleased to know you will have someone to love & work for, also that you are not going away. We are hearing of so many engagements, Aileen & Dora O’S. gets married next year & Anna sent a slip of paper announcing Elgar’s & Suppy told Josie the three Halbergs are engaged. Josie & Kevin are coming up to Brisbane for their Holidays end of this month, so I’ll hear all the Wollstonecraft news & I will write you again. Mother says I have not written to her, but I thought I had done that the time just fly. Since our return I only remained with the Aunts at Wollstonecraft for Xmas, then went to Lawson for two months, came to Ayduey to get ready to leave for Brisbane for Clare’s wedding –

Clare was only two month married when her mother & self went to stay five weeks with her. I think I wrote to Mother while there & again since my return to Brisbane, You see all the entertaining is done here while the weather is cold consequently one is going all the timer, We will be busy sewing for the two girls. I have Knitted five towels one each & real big ones, they are not cheap for they cost me 8/- for cotton alone to say nothing of my time & work. I have mine & use it – every fortnight the intervening week it is in the wash, they are very much liked. – You will be glad to hear Emil O’S. is a full blown doctor & we are all so pleased he is going into one of the Hospitals up here. Vincent is down for his holidays & will wait to see Emil who is coming home next Monday.

Oh Karna I wish I could get Anna to take a trip to Denmark but I’m afraid it will take some strong persuasive power to move her to that long journey. – The winter has been very long for Brisbane this year, it is still quite on the cold side but you would call it summer time. I’am wearing that wollen dress I bought in Hillerod every morning & have it on now while I write. It makes such a comfortable morning dress & easy to put on. You would not believe how much my green & white I bought also at Hillerod is admired, with my green jade jewellery it looks quite Frenchy. I wore it into town last week & Mrs Lakin said to Haey, doesn’t Mrs D. look sweet in that dress, I wore Jawn silk stockings & Jawn colored shoes.

Jack O’Donnell is such a handy man he has painted our Lawson cottage & did all the mending of gitters & railing wherever wanted. – (her en ulæselig sætning og fortsætter): Kevin is in the motor business, only a (?) not on his own. I wish he were. Do you know our gardener here comes in a motor car, really all the streets both sides are liened with motor cars in Brisbane City. Mary has bought a new Hupmobile a six cylinder with ballon tyres & they just go over the rough roads like on velvet. I have not been in it jet. They all went to Samhourine Mountain for a picnic on Sunday I just saw her for a few minutes Sunday night.

How did your friend’s brother – (cannot think of her name Elsabeth wasn’t it, she lives next to the Castle & plays piano beautifully) get on in the pictures? We have not seen him in any pictures in Australia ours are all American productions. We saw the Len Commandments though while staying with Clare – Clare will be down in Brisbane for Xmas & remain for a special occasion till Feb. – I often think of you all with the snow on ground & think what an ideal winter we have, lovely sunshine blue sky & no rain in Brisbane. A great number of people come from the south for winter as far as Carns, the Boats are crowded.

Well Karna with all sorts of good luck & best of wishes for your Future happiness & am so pleased to hear the news of your engagement & I’m so pleased we met your future husband. I liked him very much just the little we know of him, With love to all, Your fond Aunt Dora Duggan. – Have you bought any Fiskas since – we often play Newmarket. They like it here. Tell Mother I have her bag with 5/- worth of pennies in it. I fetch it but very often & show it with my Danish coin in it”.

(På brevhovedet er påsyet et lille avisudklip): “Miss Helga Halberg, eldest daughter of Mr. and Mrs. W. Halberg of ”Dana”, Shirley-road, Wollstonecraft to Mr. Keith oldes son of the late L. H. and Mrs Spanswick, of Belmount Avenus, Wollstonecraft”.

Et udateret brev til Karna uden underskrift.

”My Dear Karna, You are leaving home and beginning Your Lifes Yourney, I have no fear I know You have the best this World Can give a good foundation to build upon – You will be able to do much and at the same time be much to others. I only wish God will spare me to see you later on in Life but if He will it othervise I beg of you to be all you can for Your Father and Your two Sisters spare nothing to make them honest & good …” (På skriften og indholdet tyder det på at være fra Emma, Karnas mor)

København, 29. september 1926. Brev til Jenny fra Ludolph.

”Kære Søster. Det er meget længe siden vi har hørt noget fra Eder, hvordan har i det alle sammen? Godt haaber jeg. – For nogle Maaneder siden fik jeg gennem Sofus en Hilsen, siden har vi intet hørt. – Hvorfor jeg i dag skriver er blot for at meddele at Karna skal have Bryllup Lørdagen den 9. Oktober i Frederiksborg Slotskirke, i Tilfælde af I deroverfra vilde glæde de Unge med et Telegram. – Du vil ogsaa nok lade de andre af Familien vide herom. Du har vel nok læst at Svend Aage har faaet Kald i Raabjerg og Aalbæk Sogn i Jylland oppe i Nærheden af Frederikshavn, han skal ordineres i Aalborg af Biskop Ludvig den 6. Okt og indsættes i Embedet den 17.

Du kan tænke dig, at her har været travlt i Huset i den senere Tid, det har slet ikke været morsomt og jeg skal slet ikke være Ked af naar det hele er overstaaet og vi igjen kan komme i Ro. – Moder har efter Omstændighederne holdt sig travl oppe, men kommer der sikkert en Reaktion naar blot den nu ikke bliver for stor. – Svend Aage, Broderen og Thilde har været i Raabjerg og lavet alt til Rette. – Indboet gik allerede herfra for 3 Uger siden, efter alt at dømme faar de Unge det pænt og hyggeligt, selv Tilde syntes at det var saa og denne Dame samt Fru C. ere ikke saa næmme at tilfredsstille, men det bliver en stor Udskrivning for mig kan Du tro, unge Folk forlanger jo saa meget nu til Dags, men paa den Anden Side vil vi jo gerne gøre det saa pænt som vi kan. Brylluppet bliver ikke stort, kun nogle faa af de nærmeste Venner fra begge sider.

Familien rører vi slet ikke, ellers viste man ikke hvor man skal begynde eller ende. – Middagen spiser vi i Fru Engelharts store Sal oven paa, og saa gaar vi Hjem her til Kaffe. Det er jo uhyre elskværdigt af Fru E. og gør jo hele Historien uhyre næmmere for Moder. Svend Aages Bog udkom jo paa hans Fødselsdag den 20. Sept., har Du læst den endnu? Nogen af Kritikken har jo været lidt skrap, men i nogen Blade har han faaet rigtig god Kritik. – Personlig synes jeg Bogen er meget god og vel udtænkt for en ung Mand at være. Forfatternes Veje ere jo som bekendt brydsomme.

Med Forretningen kan Du nok tænke Dig er det ikke godt, i denne vedvarende engelske Strejke er jo næsten ved at kvæle os, Heldet har i Sandhed ikke fulgt mig nu for mange Aar, men det maa jo være Vorherres Vilje at det skal være saa. – Hils nu alle, og vær selv hilset fra alle i Hjemmet og Din heng. Broder Lut.”.

Hillerød den 15. oktober 1926. Regning fra Valdemar Larsen til Hr Konsul Marcker.

Bryllupstur 1 Vogne                                  5.00                                                                                                                      Afhentning fra Kirken 5 Vogne              10.00                                                                                                           Bytur til Hensingørsgade 31                     1.50                                                                                                                 Til Marianelund Kro                                 12.00                                                                                                                Til København                                           20.00                                                                                                                       I alt                                            I alt  Kr      48.50                                                                                                       

Hvorfor Kviteres Valdemar Larsen.

Hillerød, udatere Brev til Karna fra Tootie.

”Kære Karna! Det var meget morsomt at høre fra jer. Det gaar jo godt deroppe. Det var rigtignok en nydelig Modtagelse I fik. Jeg synes, at I maa opdrage eders Hund lidt bedre. Jeg vil sige dig, da jeg i Fredags ringede ind til Aage og fortalte ham det, jeg vil sige dig han lo saa jeg ved ikke hvad. Han var ude hos os i Søndags, men vi sov længe alle sammen for Far og Aage havde saa forfærdeligt travlt i sidste Uge, saa det var en Hviledag kan du tro. Jeg spillede og Aage sang hele Dagen og om Aftenen spillede vi en lille Bridge. (Du maa undskylde Klatten, men Telefonen kimede og Bully er ikke hjemme). Du kan tro at Myginds og Rørdams havde moret sig til Brylluppet. Vi har faaet Takkebrev fra dem. Ole har sendt os Billedet, I har ogsaa nok faaet et der var saa sjovt. Fader synes at det er rigtig godt, men Bomberne var meget daarlige.

Du kan tro, at jeg var til en stor Fest paa ”Kronprinsen” i Tirsdags. Det var Afskedsgilde for Frk. Laura Andreasen. Vi fik Kaffe med Kager, hvortil der blev sunget 2 morsomme Sange. Saa dansede vi til Kl 12, saa fik vi dejligt Smørrebrød med Øl og Sodavand til og derefter Te med Ostebrød. Vi kom hjem da Kl var 1½. Frk. A. fik et Guldarmbaand af os alle sammen. Du kan tro at det var lækkert. I Forgaars fik jeg Brev fra Musse. Hun var blevet saa rørt (over) at høre fra mig til sin Fødselsdag. Jeg sendte hende et langt Brev hvor der var en lille Ruskindsbog, der hed ”Kærlighed uden Strømper”. Hun skrev at der var saa dejligt dernede. Villaen ligger lige ned til Genfersøen, og paa den modsatte Side er der et stort Bjerg paa hvis Top der var kommet Sne paa. Efteraaret har begyndt dernede, og de maa have deres uldne Kjoler paa. Hun synes saa godt om de 4 svenske Piger, saa det er meget godt. Hun har en meget dygtig Spillelærerinde, som sætter saadan en Mod i hende. Maden er lidt kunstig. De faar Svampe, Snegle, Hjerner og ægte Kastanier. Der skal være lukket og slukket Kl 10. Hun bad mig hilse dig og Sv. Aage. Det er ikke saa længe siden at jeg hørte fra Axel. Han har det godt, men Humøret er meget lavt nede. Fader synes, at han skulde tage en Tur til Amerika og prøve sig lidt frem, det kunde han have godt af. – Kan du tænke dig, at Tirsdag Nat har der været nogen hos Husteds og taget 1500 Kr, de ved ikke hvem det er endnu. Christen havde sat dem i en uaflaaset Skrivebordskuffe. Alice er kommet paa Sagfører Husmans Kontor, hun har saa travlt deroppe. Nu maa jeg slutte af for denne Gang. Farvel Karna din Toot. – Hils Sv Aage fra alle her. Skriv snart”.

Hillerød, torsdag 21. oktober 1926. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Det var dejligt at høre lidt fra jer deroppe. Sv. Aages Far var her i Tirsdags Aftes og læste Brevet højt for os. Vi har ogsaa gaaet og ventet med Længsel efter Brev fra dig, Mor har saamænd siddet ved Vinduet og passet paa naar Postmanden kom for at se om der var lidt til os, men, nej, han gik hver Gang forbi. – Den Dag I rejste gik det ikke godt med Mor, hun faldt helt sammen. Det var ikke rigtigt af mig at følge med ind, jeg skulde have blevet hos Mor, men det tænkte jeg ikke over i Øjeblikket. Vi talte jo om det i Bilen og blev enige om at Sv Aages Forældre blev nok hos Mor, men de gik desværre lige efter at vi var kørt, saa Mor blev alene og Du ved jo at det var det værste der kunde ske. Ellen var saa rørende, hun kom ind og sagde at hun vilde sidde hos Mor til Fru B. kom. Hun sagde at hun paa ingen Maade vilde lade Mor sidde alene. Jeg synes at det var kønt af hende at være saa betænksom. Du kan nok tænke at Mor var meget oprevet, men hun har ellers ikke været i Seng efter den Tur, men helt godt er det ikke. Jeg gaar ikke et Øjeblik fra Mor uden der er nogen til at sidde hos hende. Det har virkeligt taget haardt paa Mor og Far. 

Far & Walsted har haft meget travlt i denne Uge, det lader til at forretningen gaar godt fremad. Det er kun godt for det er jo en streng Tid for Far at komme igennem, men med Forsigtighed lykkes det nok. – Jeg synes at Du maa skrive til Mor saa snart Du kan for at give hende en lille Opmuntring, det trænger hun virkelig til, for Du ved jo at det har været en streng Tid for hende. Jeg synes at det er ikke helt rigtigt af dig, at du ikke har skrevet et Par Ord til Mor. Vi ved jo alle og det har været en travl Tid for dig, men et Par Ord skulde du have skrevet til hende. Efter hvad jeg kan forstaa paa Sv Aages Brev, at de Breve I skriver bliver sendt først til Torvet og vi faar dem saa bagefter, men paa den Maade faar vi jo ingen Breve, og du ved at vi har Venner der gerne vil høre om hvordan I har det; men det kan de jo ikke faa at vide naar Brevene saadan skal sendes omkring, saadan som der blev skrevet, men det er maaske mig der har misforstaaet det hele. 

Jeg har haft travlt med Storvask i denne Uge og der er jo en Del af dit Tøj. Kan du ikke lade mig vide, hvad du skal have sendt, saa det hele kan sendes paa een Gang. Nu varer det ikke længe før du faar din Dug sendt op for nu er den snart færdig. Jeg ved ikke rigtig om jeg skal sy Sømmene eller Du vil gøre det? – Tootie & jeg var nede i Aftes i Kosmorama og se Carsten Wodschau i ”Moharajens Yndlingshustru”. Han havde ikke nogen stor Rolle, men spillede ellers ganske godt. Axel var her i Søndags og hente Spilledaasen, vi har ellers haft megen Glæde af den, der er blevet spillet meget paa den i sidste Uge. En Aften havde vi helt Telefonkoncert, der var 4 forskellige der hørte efter Musikken. Jeg lagde Tragten paa Bordet og saa Gramophonen nær til, saa de hørte helt godt.

Alt gaar ved det gamle herhjemme, kun lidt koldt. Tootie skriver nok til dig en af de nærmeste Dage, hun siger at hun har meget at fortælle dig. Jeg vedlægger et lille Udklip, du ser nok at det viser sig at der er flere der har samme Navn som jer. Jeg antager at I har hørt at Mary har faaet en Søn, saa der er jo stor Glæde paa Apoteket. – Ella flyttede i Tirsdags ud til den nye Lejlighed, saa jeg har haft travlt med at hjælpe hende, men i Dag bliver jeg nok færdig. Hendes Mor har det helt godt nu, de mener at det har været en Kræft Knude, men hun kommer ikke hjem før om en 14 Dages Tid. – Nu maa jeg slutte, da jeg skal ind og stryge. Hils Svend Aage og have det selv godt fra din hengivne Søster Topsy. Mange Hilsener fra Far, Mor & Tootie til jer begge. Hilsen fra Ellen”.

Raabjerg Præstegaard. Tirsdag aften 26. oktober 1926. Brev til far, mor, Bully og Tootie fra Karna.

”Kære Far og Mor, Bully og Tootie. Der er ikke tid endnu til at skrive til hver især, men der kommer nok en tid at I kan faa brev efter tur. I øjeblikket skrives der takkebreve en masse for mig synes det som om der er flere hundrede, men vi bliver vel færdig en gang. Tiden gaar alt for hurtig for os heroppe tilsyneladende. I Søndags havde vi en travl dag lige fra det øjeblik vi stod op kl. 7 til vi gik i seng kl. 12. Først skulde jeg faa huset gjort lidt istand og lavet te og koge æg (det faar vi kun om Søndagen) og saa skulde vi over i vor lille kirke kl. 10 – saa hjem og lave lidt middagsmad og saa afsted kl. 1 til Aalbæk – skulde Sv. Aage døbe 2 børn – 1 dreng og en pige – derefter var vi paa to visitter i Aalbæk hos to rare familier, for resten er alle saa venlige heroppe imod os. Naa efter det kørte vi saa hjem og saa skulde vi lave til aftensmad for vi havde inviteret tre par til aften (paa et dejligt stykke lammesteg som en af dem havde foræret os) og bagefter havde vi seks af de unge inde til kaffe. Vi havde det rigtigt morsomt med musik og lidt sang. Jeg har en stor sorg i vente, min store hjælp (forpagterens Line) skal rejse til November – hun er saa flink hun kommer ind hver morgen og tænder i komfuret saa vandet koger naar vi kommer op. I Søndags stegte hun stege for mig – to perfection. Det blev spist næsten alt sammen og hvad der saa blev tilovers tog Fenris og spiste det. Han er ret fordringsfuld – han vil have steg hver Søndag.

Mandag er ellers vor hviledag d.v.s. vi tag det lidt med ro – faa lov at staa lidt senere op for eksempel – det gjorde vi ogsaa igaar, men lige efter middag gik vi paa visitter. Den første var lige herved, det vil sige en kilometers vej herfra. Der var morsomt at komme der til den mand (strandfogeden), han kan ellers ikke lide præster, men jeg tror han kan godt lide Sv. Aage. Han siger lige ud hvad han mener saa Sv. Aage var ud for nogen skarpe skud – det gør godt engang imellem. Bagefter gik vi saa hen til en anden familie 5-6 kilometer herfra – paa snart 90 som vil(le) tale med min mand. Der blev vi saa til kaffe og bagefter aftensmad. Imidlertid var det bleven saa mørkt og blæste en storm (nordost) saa blev præsten og hans frue kørt hjem – det gjorde godt kan I tro, for ellers skulde vi have travet imod vinden hele vejen hjem og maaske først kommen der midt om natten.

I dag har det været rigtig efteraar med blæst, regn og kulde. Svend Aage maatte ud i det kl. 8 imorges og kom først hjem ved 5-tiden. I dag har jeg kun haft varme i spisestuen – her har vi en dejlig ovn – en meget lig den Far købte til brænde under krigen. Herinde mangler jeg at sy flæsen på gardinerne – de tager tid naar man har andet at passe – Bare jeg havde alle de breve skrevet saa vilde jeg være glad, men jeg tror ikke mine venner bliver vred hvis de skal vente lidt – for de skal nok komme – Foreløbig maa I hilse dem alle sammen fra mig – I aner ikke hvor godt vi har det heroppe sammen i vort hjem – her er saa hyggelig – det siger alle der har været her. Det vil I nok sige det samme. I kan slet ikke forestille jer hvordan her er – nærmest en oase i en lyng ørken men med pragtfulde farver – det vil I nok se naar I kommer herop. Der er to ting jeg meget gerne vil have og det er et par patent sokker til mine gummi ….. ” (resten af brevet er forsvundet)

Hillerød, torsdag 28. oktober 1926. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Hermed sendes den ønskede Flyttebevis samt din Sygekassebog. Vi har ikke villet gøre noget ved din Bog, da Sv. Aage sagde noget om at du ikke kunde være i den mere, men for en Sikkerheds skyld synes vi at du skulde forhøre dig deroppe om det kan lade sig gøre, hvis (ja) saa lad os saa faa Bogen tilbage, saa vi kan ordne det her hos Andersen. – Far fik Brev i Aftes fra Fru Helms, hvori hun skrev at Mrs. Bet. var død. Hun havde selv skrevet til Fru Helms for godt en Uge siden, hvor hun skrev at hun følte at hun kunde ikke leve længere end nogle ganske faa Uger, og saa i Forgaars fik hun Brev fra Søsteren om at nu var hun død. Hun døde af Gulsot & Kræft i Leveren. Fru H. havde tænkt at sætte noget i Avisen, men først vilde hun lade os vide det, for ikke at Mor skulde faa et Chock.

Ella og jeg var til Sangforeningens Koncert i Aftes og høre Palæstina Koret. De sang smukt, men synes alligevel at det var noget tungt. Midt under det hele besvimede Frk Dahl og maatte bæres ud, det saa uhyggeligt ud da hun faldt om. – I Gaar Eftermiddags ved 5½ Tiden skete der ud paa Mosen ved Fauerholm en Ulykke. Det var en Frøhandler Hansen fra City der blev dræbt af et Skud i Halsen. Det menes at det var et Vaadeskud. Han var en Svoger til Farveren hos Jørgensen. Han havde været paa Andejagt sammen med Nielsen fra Aktiebørsen og Gartner Hansen (Blombergs Eftf.).

Nu har vi lige faaet dit Brev. Det er godt at høre at I er glade og tilfredse. – Du skriver noget om et Udklip, jeg er sikker paa at du fik det tilsendt. Jeg kan ikke finde det herhjemme. – Nu bliver de Ting du beder om sendt til dig i Begyndelsen af næste Uge. Mor vil strikke nogle Varmere (Knæ) til dig. – Mor skal have Spillefremmede i Aften for første Gang i denne Sæson. – Der kom et Brev til Mor fra Fru Knauer hvori hun skrev, at hun haabede paa at høre lidt fra dig. Vi fik Brev fra Fru Rørdam hvor hun takkede mange Gange for den uforglemmelige Fest. Samtidig sendte hun et Billede fra den Dag. Det er ellers godt, men kun kedeligt at Bomberne var daarlige. – Mor har det ikke saa godt i disse Dage, hun klager over Smerter omkring Hjertet. Hun mener at det maa være gigt. – Nu maa jeg holde op for denne Gang, for Brevet skal op paa Posthuset for at du kan faa det hurtigst mulig. – Nu de kærligste Hilsener til jer begge fra os alle sammen herhjemme, fra Din Søster Top. – Nu er I kommet i Billedgalleriet!”. (omtalte fest er Karna & Svend Aages bryllup den 9. oktober)

Hillerød, 11. november 1926 (datoen står på kuverten). Brev til Karna fra Asta Jørgensen.

”Kære Karna! En hel Maaned er der gaaet siden du var her sidst og saa tænkte jeg, at nu maatte jeg skrive lidt til dig og fortælle dig lidt Nyheder, hvis der er nogen. Du er vel kommet helt i Ro nu og har faaet indrettet dit Hjem, som du selv synes. Hvordan gaar det med Komfuret? Det er vel ikke saa grinagtigt at komme i Lag med, men det kommer vel nok med Tiden. At du kommer godt ud af det med Menneskene behøver jeg vel ikke at spørge om for du er jo afholdt af alle Mennesker, der er vel nok nogle der er dine særlige Venner. Hvordan har Fenris det han er vel snart en stor Hund som kan passe godt paa dig naar din Mand er ude. Til lykke med Organistembedet, det er da morsomt, du saa hurtigt har lært at spille paa Orgel.

Din Fader var sidste Uge hjemme nogle Dage paa Grund af Forkølelse, en af de Aftener var din Moder ude og Tootie og jeg var saa alene (Bully var i København) og vi skulde saa lave Te. Vandet kogte vi skyllede Tepotten og skulde saa komme Te i, men der var ingen Te og vi kunde ikke finde noget, saa vi satte os saa til at drikke kogt Vand med Kager til, vi maatte le for vi havde hældt Vandet op i Tepotten. Du har vel hørt at Axel har faaet Plads i en Maskinforretning i København, han skulde være begyndt men har faaet Blodforgiftning i den ene Arm, saa Direktøren sendte ham hjem igen for at han kunde blive rask. Fru Ellen Ottosen født Olsen har faaet en Søn, hvis det kan interessere dig at høre. Skriv og fortæl mig hvad du ønsker dig til din Fødselsdag, det vil jeg gerne vide. Vi har faaet nogle Julenyheder men der er ikke saa mange. Alice har faaet Plads hos Sagførerne Husmann og Garde, hans Frøken skulde rejse til Paris. – Hav det nu rigtig godt oppe i Nordland, der er vel nok kønt selvom det er Vinter. – Hils din Mand mange Gange han skal vel have Konfirmander snart er der mange? Hilsen mange Gange til dig selv. Asta”. (Asta er Tooties gode veninde)

”Godset”, 12. november 1926. Brev til Karna og Sv. Aage fra Tootie.

”Kære Karna og Sv. Aage! Vi takker mange Gange for Brevet. Vi ser deraf, at I begge to har det godt. Fader var sløj i sidste Uge, han var borte fra Kontoret i 3-4 Dage. Vi fik Fisk tre Dage i Træk. Torsk om Torsdagen, Rødspætter om Fredagen og saa havde vi stor Torskegilde om Lørdagen. Aage W. var herude og vi havde det morsomt sammen. Fru Bendsen har været meget syg, men nu gaar det vist fremad. Det var vist noget med Maven. Forleden Dag fik Far et langt Brev fra Onkelmand. Han har faaet en ny Plads. Han er nu Gartner paa et Børnehjem. Han siger, at han tjener lidt mindre end før, men det er ikke nær saa anstrengende. Børnene flokkes om ham naar de ser ham. Han længes efter sine smaa Drenge. Han har nemlig ikke hørt fra Bibs siden Juli Maaned og da var det kun et Par Ord bagpaa Tante Majas Brev. Nu skrev Far et langt Brev til ham forleden Dag og jeg skrev ogsaa et, hvor jeg fortalte ham om Tom og Finn. Jeg tænker nok, at det naar derover til hans Fødselsdag d. 22 ds.

Du kan tro, at vi fik en Forskrækkelse i Lørdags da Aage kom herud og fortalte os, at Axel havde Blodforgiftning i sin ene Arm. Det er nok saa slemt, og han gaar stadig til Lægebehandling. Det var Axels Fødselsdag i Mandags og han var ked af, at han ikke hørte fra jer og om I havde faaet den lille Briks, som han selv har lavet til jer. – I Onsdags var det Mortensaften og saa var Aage og Axel herude til Gaas. Vi har aldrig nogen Sinde faaet saadan en lækker Gaas. Saa spillede de Bridge om Aftenen, men Axel blev herude til i Dag. I Mandags begyndte jeg paa mit Kontorarbejde. Jeg møder hver Dag fra 9-4. Jeg synes, at det gaar meget godt og det synes min Lærerinde ogsaa, men det er et forfærdeligt Ansvar man har, for det er jo Folks Penge man har med at gøre. Topsy har faaet Kort til København. Hun rejser ind hver anden Dag og hjælper dem paa Kontoret og saa bliver Ellen til jeg kommer hjem Kl 4. Det er Bully meget glad for. Nu tror jeg, at jeg vil slutte mit Brev. Farvel Toot. Hilsen fra alle her”.

Hillerød, 24. november 1926. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Det er snart længe siden at du har hørt fra mig, men hellere sent end aldrig. Nu bliver der heller ikke Tid til megen Brevskriven, for du ved jo at jeg er i Byen hver anden Dag og de Dage, jeg er herhjemme, er der noget at tage fat paa. Mor maa have Maden de Dage jeg er i Byen, men for det meste laver jeg det til Dagen i Forvejen. Ellen bliver til Kl 4 de Dage, saa Mor er aldrig alene eller faar Lejlighed til at lave noget. Jeg tager ind Tirsdag, Torsdag og Lørdag saa Lørdagsrent maa gøres om Fredagen, det er ret anstrengende, men naar det kan hjælpe Far at jeg tager ind, maa jeg finde mig i det. Du kan se at jeg har meget mere at gøre end du havde, men jeg synes at det er morsomt at være stærkt optaget.

I Søndags var Onkel Carl og Tante og to Fremmede her til Kaffe. Da Kl var tre holdt en flot Selvejer for Døren og Onkel ringede paa. Tootie lukkede op og han spurgte efter Mor. Tootie kunde ikke kende ham, saa hun blev forbavset da han sagde hvem han var. Vi havde det meget fornøjeligt, han er jo meget vittig. Walsted var ogsaa herude, han kom i Lørdags Aftes. Fru B. kom ogsaa hen, saa nu var vi et helt stort Selskab. Jeg havde bagt en dejlig Lagkage, det er for resten noget jeg gør hver Fredag saa vi har lidt til Søndagskaffen. Det er ikke rart at du har alle Opskrifterne derovre, for jeg er flere Gange kommet i Forlegenhed, for det er ikke altid at jeg kan huske hvordan de forskellige Ting laves. Ella har ellers været saa sød og givet mig nogle af hendes Opskrifter. – I Mandags var Mor og Tootie til Chokoladegilde hos Biles for det var Onkelmands Fødselsdag og saa om Aftenen havde Mor Bridge-fremmede. Nu skal jeg til at skrive et Par Ord til Rigmor for det er hendes Fødselsdag i Morgen.

Angaaende din Kjole synes Far ikke at du skal allerede faa den farvet, du skulde vente lidt endnu. Du har jo ogsaa dine to Kjoler. – Kunde du ikke engang ved Lejlighed skrive en Liste over alt hvad du skal have sendt, saa det kan sendes samlet. Du har flere af dine Smykker herhjemme, ogsaa dit Ur, men de Ting maa hellere tages op naar nogen skal derop, det er ikke noget at sende med Posten. Kan du ikke sende engang nogle Papæsker for her findes ikke flere, for du har vist dem alle, eller dem der duer noget. Den Flaske du har spurgt efter, maa du hellere selv købe naar du kommer ind til Frhavn, for det er altfor farligt at sende den med Posten, for man kan risikere at den gaar i Stykker og ødelægger noget. – Mor spørger om ikke du kan sende Opskriften paa Brune Kager (dem som du selv laver).

Gødning. Det er lige meget hvad slags du bruger. Alt Gødning skal graves godt igennem, saa lægges Gødningen ovenpaa, til Foraaret graves saa Gødningen ned, kan ogsaa sættes mere Gødning paa, men ikke hvor Bønnerne skal sættes. Roserne skal først klippes til Foraaret.  Gødning maa ikke sættes op om Roserne, men der skal kun Graves og Jorden lægges saa godt op om Roserne.

Walsted har lovet at skaffe os en Gaas fra en af hans Venner, saa vi skal ikke have nogen. Det er ogsaa næsten for langt at sende den. I dag har vi travlt for her er storvask og Oprydning paa Loftet. – Miss G skulde have været her i denne Uge, men hun er blevet forhindret, saa hun kommer nok ikke før efter Jul. – I Dag har jeg travlt med at male det trekantede Skab for det skal staa inde hos mig. Du maa ikke glemme Fru Bendtsens Fødselsdag den 1ste December. – Axel gaar stadig med sin daarlige Haand, nu har det varet i over 14 Dage. Efter hvad jeg kunde forstaa paa Axel var, at du havde glemt hans Fødselsdag, det var ikke pænt af dig. Axel & Aage var forleden ude hos Fru Cle de skulde ud og hente deres Billeder. De morede dem storartede. – Mor har faaet et langt Brev fra Fru Halberg, men med kun lidt Indhold. Georg skal giftes den 9. December og Edna skal forloves med en Bror til Helgas Kæreste. Helga skal for resten giftes i Begyndelsen af det nye Aar. – Stakkels Darkie har været meget daarlig. Vi havde jo Gaas Mortensaften og Darkie var saa forslugen at han spiste en Masse Svedskesten. Det var om Onsdagen og først om Mandagen blev han rigtig daarlig og saa viste det sig, at han havde spist en halv Snes Sten.

Ellen er meget optaget nu hun er blevet Rekrut i Frelsens Hær. Hun er saa optaget af det, saa hun glemmer helt at bestille noget. – Fru Bendtsen har været meget syg, men nu gaar det helt godt fremad, men man kan se at det alligevel gaar ned ad Bakke med hende. Hun glæder sig som et Barn til sin Fødselsdag, bare hun nu kan være rask den Dag. – Far skal nok besørge Bøgerne, men de kan ikke naa derud før Jul. Jeg har travlt med at sy en Pude til Far, som han skal sidde paa inde paa Kontoret. Far er blevet saa tynd, at han kan ikke taale at sidde paa en haard Stol. Det er virkelig ikke helt fint med Fars Helbred og heller ikke Mors. Mor klager over sine Øjne, hun kan ikke se. – Anna har ligget på Bispebjerg, hun har gennemgaaet en Underlivs Operation. Nu er hun kommet hjem og er kommet op. – Nu maa det være Slut for denne Gang med mange Hilsener fra os alle herhjemme til Svend Aage og digselv. Din Topsy. – Undskyld Skriften, men det skal gaa stærkt for Pakken skal straks paa Posthuset for at Du kan faa den til Lørdag”. (utydelig skrift, blyant på gulligt papir)

Hillerød, 25. november 1926. Brev til Karna fra Mormand. (Svend Aages mor)

”Søde lille Karna! Mange Tak for Dit rigtig lange Brev, vi var begge saa glade for det, og for Gaven i Gaar! – Vi havde lige før talt med Poul, saa i det Øjeblik syntes vi, at vi havde Jer alle 3 hos os. – det var helt kedeligt at lægge Røret og ringe af, da vi ikke maatte mere. – Thilde forsvandt hurtigt, da hun stod midt i alt Smørrebrødet, som hun havde lidt travlt med, da Farm. først i sidste Øjeblik inspireret af Blomster og Gaver bestemte sig til at ville se nogle Gæster. – Han er jo ellers ikke meget for Selskabelighed – han har hellerikke havt det rigtig godt siden Operationen – først nu, lige i den sidste Tid, synes han det gaar lidt bedre. – Kancelliraaden paa Sparekassen ligger for Tiden paa Sygehuset her for en mindre Operation, men det kan jo være slemt nok i hans Alder.

Du er nok en ”dygtig” Præstekone, der baade kan med de fine og grove Ting, spille, passe Hus, grave, male o.s.v. – det maa da imponere Jyderne, jeg tør vædde paa, at de har en vældig Respekt for dig allerede. – Jeg havde jo en mægtig Lyst til at komme op til Jer en Gang i Julen, men bliver det for koldt tør jeg ikke, saa maa jeg styre min Længsel til Vejret bliver mildere. Godt er det, at I ikke fryser deroppe, nu er I vel ogsaa snart aklimatiserede og færdes jo en Del udendørs. Jeg gad nok se Dig gaa der og stelle med Dit eget Hjem og for Din egen lille Mand, som Du elsker! – Ja gid det blev godt Vejr i Julen! – Thilde agter sig en lille Tur paa Landet nogle Dage, hun rejser i Morgentidlig og bliver vist til Mandag el. Tirsd., saa faar Morm travlt med at passe det hele. Hun bad mig sige til Sv. Aage, at hun skal nok hilse fra ham. – Karna, jeg har købt Lærred til ”Bøjetter”, det hed de i gamle Dage, det siger Frk Kjødt ogsaa – nu vil jeg haabe det passer, jeg regnede ud, at der kan blive 6 af Stykket, de kan vist ikke være her i Brevet, men bliver saa sendt m. Prædiken. – Poul og jeg var til ”David Copperfield” paa Casino i Lørd aft. Jeg havde aldrig set Frederik Jensen før, fandt ham god! – Saa til Slut de kærligste Hilsener fra os Alle 3. Din Morm”.

(Svend Aages forældre kaldte sig Farfar og Farmor, sidstnævnte blev også omtalt som Mormand. (red.)  

Raabjerg Præstegaard, 1. december 1926. Brevkort til Topsy Marcker, Helsingørsgade 29, Hillerød fra Karna.

”Kære Bully! Tak for pakken og brevet. Dette her er kun for at spørge om du vil gaa over til Sygekassen og spørge ham om han vil flytte min bog herover, for det kan alligevel lade sig gøre, men du vil vel nok lægge ud for de maaneder – Formanden her sagde vi kunde være bemidlede medlemmer med samme rettigheder. Sv. Aage skal skrive til København efter sin bog. I aften er jeg saa træt i mine ben – Vi gik en lang tur paa 4 timer i Mandags og igaar trippede jeg hele dagen for vi havde menighedsraadmøde og 10 herrer til kaffe og en til aften og saa skulle vi følge ham lidt paa vej i det dejlige vejr med resultat, at vi gik en times gang hen til læren i Lodskovvad og hørte radio og kom først hjem kl. 1 og saa i dag var vi paa 3 besøg hos to gamle koner den ene skulde til alters – hun var 80 og den anden 86. I aften har jeg været 2 gange over paa Troldborg med besked og bagefter med 1 pulver til konen. I morgen skal vi have 8-10 unge piger her til kaffe og oplæsning og saa skal jeg op i morgen og bage kringle og noget andet til dem. Nu mange hilsener til alle. Din Karna. Der kommer brev saa snart jeg kan. Asta skal ogsaa faa. Hilsen fra Sv. Aage.”

Nexø, 8. december 1926. Brev til Karna fra Jenny.

”Kjære Karna Præstekone – Lige siden jeg modtog Dit Kort hvori Du skriver, at der ikke er fri for at være noget koldt deroppe, har jeg tænkt paa at sende Dig denne Kaabe, men det er ikke blevet til noget for jeg har slet ikke haft det godt. – Men nu maa jeg se at faa den afsted, vi kan jo naar som helst vente rigtig Vinter – som vi jo hidentil heldigvis er blevet skaanet for – og vi kan sandelig ikke være tjent med at vor Karna fryser sig Daarlig. – Det er Tante Lauras gode Aftenkaabe, jeg sender Dig; – Den kan Du jo tage udenpaa alt det andet og slaa Kraven op om Ørene, saa skal den nok varme. Den er meget lidt brugt: Tante havde først en anden, som hun imidlertid ikke syntes om, saa maatte Tante Mine tage den og hun skaffede Denne her; – men snart efter flyttede hun til Kjøbenhavn og der havde hun jo ikke meget Brug for den. Saa arvede jeg den, men lille som jeg er, druknede jeg jo i den, saa jeg maatte holde mig til min gamle slidte og lade den hvile i Kufferten paa Loftet. Og nu glæder jeg mig meget til, at den skal varme Dig. Jeg har ikke kunnet finde nogen Papæske der var stor nok til at lægge den i, saa maa jeg lægge den sammen paa bedste Maade; – Den bliver saa naturligvis krøllet, men det retter sig vel igjen.

Du vil vel ikke blive ved med at tage til Aalbæk hver Søndag – det holder Du vist ikke til i Længden. Jeg længes meget efter at høre lidt deroppefra – hvorledes I blev modtaget deroppe o.s.v. Din Moder skrev lidt om Bryllupsgildet, Dragterne o.s.v., men ellers intet. – Det overlod hun til Dig. – Jeg længes derfor ogsaa meget efter at høre fra Hillerød: – Hvem de har faaet i Dit Sted, om Topsy fremdeles er i sin Plads, hvordan det gaar Fader med sin Forretning i disse saare vanskelige Tider og meget andet. – Det skulde ogsaa more mig at høre lidt om Dine Brudegaver.

Jeg har det som sagt slet ikke godt, det er daarligt baade med Hænder og Fødder, – og saa den stakkels Mund, Den gjør mig Knuder kan Du tro: tygge kan jeg ikke og saa har jeg ondt i den næsten altid. – Søster Dagm. har det lidt op og ned, men jo aldrig rigtig godt. Men hvem der florerer det er rigtignok Svigerinde Camilla; hun farter meget omkring til Selskaber og andre Fornøjelser – er jo heller ikke tilfreds, naar det ikke gaar paa den Maade. Hun siger selv, at det er en meget Dygtig Pige, hun har faaet. Om faa Dage rejser Frk. D. Sonne til Lolland; – jeg vil savne hende, hun saa saa jævnlig ind til mig i min Ensomhed. Og Gudske Lov for Christine L: hun er utrættelig. Lund har det ikke saa godt. – Fru Lau ligger fremdeles paa Sygehuset, Stakkel, – hun kommer vist ikke hjem mere. – Hils nu Din kjære Mand mange Gange fra mig og modtag selv en kjærlig Hilsen fra Tante Jenny. – Tag endelig varme Strømper paa, lille Karna!”.

(denne kåbe blev i årevis omtalt i familien som ”Laura” og kom med tiden til at fungere som ’køretæppe)

Hillerød, 13. december 1926. Brev til Karna fra Tootie.

”Kære Karna og Sv. Aage! Jeg takker meget for den dejlige Gave som I sendte mig. I kan tro, at jeg blev glad for den og jeg skal ogsaa nok bruge den. Jeg skal nemlig sige jer, at Topsy rejser ind til Byen og hjælper Far paa Kontoret hver Tirsdag, Torsdag og Lørdag. Saa er jeg nødsaget til at lave Maden til de kommer hjem. Jeg havde en dejlig Fødselsdag. Jeg fik mange dejlige Gaver. Attache-Care, samme Slags som jeg gav eder, en brun Gedeskindstaske med Kam, Pudder og Pung i, 3 Æsker Chocolade, en kinesisk Sykurv, en Bog af Ingeborg Marie Sich ”Minnesang”, den ser saa god ud, 2 smaa Skaale til mit Toiletgarniture og en Refraichisrens med 4711. Saa du kan se at jeg blev meget ”begavet”. Jeg fik ogsaa en Alpeviol og en Buket hvide Chrysantemums. Der kom et langt Brev fra Musse hvori der var et lille Lommetørklæde, som hun havde broderet mit Navn. Tante Maja sendte hendes Julepakke for nogle Dage siden og deri var Sv. Aages Bog. Den bliver hun meget glad for. Om Aftenen var Bendsens og de tre Frk. Jørgensen. Vi spillede og sang og havde det saa hyggeligt sammen. Du maa endelig ikke tro, at vi glemte I to der bor saa langt fra os, nej vi drak eders begges Skaal. Nu er der ikke ret længe til Jul, hvis du har nogle Ønsker, saa skriv dem til mig. Du maa undskylde at det er ikke skrevet med Blæk, men Fader sidder derinde og gør Regnskab, saa jeg kan ikke komme til. Jeg haaber, at I kan læse det. Dette Brev har jeg lovet Asta, at jeg vilde lægge det sammen med mit. Kærlig Hilsen fra Toot. – Sig til Sv. Aage, at jeg holder meget af at læse hans Prædikener højt for Mor. Mor har afsendt Sæben til jer. Hilsen fra alle her til eder begge. – Hr Ohlsens Mor er død i Torsdags. Hun er født Ahlmann saa vi tror at det er hende. Far sendte Blomsterne til Fru Hirsch.”.

”Kære Karna! Jeg skriver her nogle Priser op og Ting op, for at du kan se om det kan passe dig, hvis du saa vil sende et Par Ord hjem, saa skal jeg sende dig det hurtigt. – Juletræsabe 0,65 Øre, 1 Tumling 0,65 Øre, 1 Nissemand 0,85 Øre. Smaa Barnetasker fra 0,75-1,50. Lommeka? Farvede fra 0,60. Lommespejl m. Kant fra 0,50. Vi har ogsaa smaa lodne Bjørne og Aber fra 1,20. Sæbehunde og do Aber fra 1,10. Nu haaber jeg, du maa kunde finde noget og det skal som sagt blive sendt meget hurtigt. Hilsen til din Mand og dig selv fra os alle. Asta”. (lille seddel med utydelig blyantskrift)

Frederikkevej 1, d. 22. december 1926. Brevkort til Karna fra Elle.

”Kære Karna. En rigtig glædelig Jul og et godt Nytaar ønskes Dem og Deres Mand fra os alle. Vi er jo nu flyttet til Hellerup igen og det er jeg meget glad for, saa kommer jeg mere sammen med mine gamle Kammeraer. – Jeg ved ikke om De har hørt at Bedstemor er død. Det gaar en lille smule bedre med Mamma, jeg skal hilse Dem forfærdlig mange Gange og sige, at hun tænker meget paa Dem. Nu vil jeg haabe at De faar en rigtig yndig Jul. De kærligste Hilsener fra Deres hengivne Elle”.

Hillerød, Torsdag 6. januar 1927. Brev til Karna fra Topsy.

Kære Karna.

Der er desværre gaaet lang Tid siden du sidst har faaet Brev hjemme fra os. Men Grunden er at Mor har været saa syg. Nu da det er bedre med Mor kan du faa lidt at vide om det. Man skal ellers passe paa ikke at forskrække dig. Mor har jo ligget siden før Jul og kommer ikke op foreløbig. Vi har haft en meget trist Jul, det kan du nok ogsaa forstaa. Der har ikke været et Menneske hverken i Julen eller til Nytaaret. Det var Synd for Mor for hun trængte til lidt Opmuntring. Tandlægen var for resten her henne 2 Nytaarsdag en halv Times Tid om Aftenen. 

Mors Helbred har gaaet stærkt ned ad Bakke. Mors Humør er langt nede, hun ligger og spekulerer saa forfærdeligt meget. I Forgaars var Mor meget syg, hun havde over 40+ i Temperatur. Du kan tro at jeg var bange, jeg turde ikke være alene, saa jeg sendte Bud efter Fru E. Hun var her næsten hele Dagen. Mor var fuldstændig vild. Lægen var her og han sagde, at det var Halsen, det var galt med, men Mors Hjerte er blevet saa svagt. I dag lader det til, at Mor har kvikket lidt op, men Kræfterne er kun smaa. Det har været en drøj Tid for os alle. Far har ligget vaagen om Natten og jeg har haft travlt med at passe Mor. Siden du har rejst har jeg næsten ikke vært udenfor Døren for Mors skyld.

De sidste 6 Maaneder har været for meget for Mor, hun bød sig selv for meget. Nu kan vi se Resultatet. Nu skal Mor have lidt Mad, saa maa jeg slutte. Hilsen til Jer alle. Topsy.

Hillerød den 6. januar 1927. Brev til Karna fra Tootie.

Kære Karna!

Glædeligt Nytaar til jer begge og Tak for Brevet. Herhjemme gaar det kun nogenlunde, som du kan se i Topsys Brev. Julen var meget stille i Aar, men jeg var dog med Asta ned og se ”Faust”. Det var en glimrende Film, kan du tro. Gøsta Ekman var Faust og Emil Jannings Mefistolis. Margrethe var saa vidunderlig. Hun havde to mægtige, lange Fletninger og nogle ganske dejlige Øjne. Det var meget flot sat op. Jeg kan nok tænke mig, at den er flot paa Operaen. Jeg synes, at du altid har sagt, at Margrethe døde i Fængslet, men her blever hun brændt, og Faust bliver gammel igen og ser hende lige førend hun dør og begge deres Sjæle farer til Himmels.

Nytaarsaften var jeg ovre hos Jørgensens og spille Kortdomio. Jeg vandt en dejlig Radio til Mor, men den var af Marcipan. Far har nemlig tænkt paa at give Mor en Radio, men hun vil vist ikke have den. Jeg har meget travlt i denne Tid. Det er vor Opgørelse. Jeg kommer hjem Kl 5.15 og gaar ned igen og arbejder 6½-9.15. Regnskabet skal nemlig være inde inden den 15de Jan. Jeg har 13 Centraler, jeg skal gøre Regnskab op til for et helt Kvartal saa du kan se, at jeg har meget at gøre. Nu ma du endelig hilse Sv.Aage og Fru L fra mig. Tootie.

Hilsen til jer begge fra Asta, og hun sender dig nok snart et Brev.

Hillerød, 16. januar 1927. Breve til Karna fra Tootie, Topsy og hilsen fra Ellen.

”Kære Karna! Glædeligt Nytaar til jer begge og Tak for Brevet. Herhjemme gaar det kun nogenlunde, som du kan se i Topsys Brev. Julen var meget stille i Aar, men jeg var dog med Asta ned og se ”Faust”. Det var en glimrende Film, kan du tro. Gøsta Ekman var Faust og Emil Jannings Mefistohs. Margrethe var saa vidunderlig. Hun havde to mægtige lange Fletninger og nogle ganske dejlige Øjne. Det var meget flot sat op. Jeg kan nok tænke mig, at den er flot paa Operaen. Jeg synes, at du altid har sagt at Margrethe døde i Fængslet, men her bliver hun brændt og Faust bliver gammel igen og ser hende lige førend hun dør og begge deres Sjæle farer til Himmels. Nytaarsaften var jeg ovre hos Jørgensens og spille Kortdomino. Jeg vandt en dejlig Radio til Mor, men den var af Marcipan. Far har nemlig tænkt paa at give Mor en Radio, men hun vil vist ikke have den. Jeg har meget travlt i denne Tid. Det er vor Opgørelse. Jeg kommer hjem Kl 4.15 og gaar ned igen og arbejder fra 6½-9.15. Regnskabet skal nemlig være inde inden den 15de Jan. Jeg har 13 Centraler jeg skal gøre Regnskab op til for et helt Kvartal, saa du kan se at jeg har meget at gøre. Nu maa du endelig hilse Sv. Aage og Fru C fra mig. Tootie. – Hilsen til jer begge fra Asta, og hun sender dig nok snart et Brev”.

”Kære Karna. Der er desværre gaaet lang Tid siden du sidst har faaet Brev hjemmefra os, men Grunden er at Mor har været saa syg. Nu da det er bedre med Mor kan du faa lidt at vide om det. Man skal ellers passe paa ikke at forskrække dig. Mor har jo ligget siden før Jul og kommer ikke op foreløbig. Vi har haft en meget trist Jul, det kan du nok ogsaa forstaa. Der har ikke været et Menneske hverken i Julen eller til Nytaaret. Det var Synd for Mor, for hun trængte til lidt Opmuntring. Tandlægen var for resten henne 2 Nytaarsdag en halv Times Tid om Aftenen. – Mors Helbred har gaaet stærkt ned ad Bakke. Mors Humør er langt nede hun ligger og spekulerer saa forfærdeligt meget. I Forgaars var Mor meget syg, hun havde over 40 grader i Temperatur. Du kan tro at jeg var bange, jeg kunde ikke være alene, saa jeg sendte Bud efter Fru E. Hun var her næsten hele Dagen. Mor var fuldstændig vild. Lægen var her og han sagde at det var Halsen det var galt med, men Mors Hjerte er blevet saa svagt. I dag lader det til at Mor har kvikket lidt op, men Kræfterne er kun smaa. Det har været en drøj Tid for os alle. Far har ligget vaagen om Natten og jeg har haft travlt med at passe Mor. Siden du har rejst har jeg næsten ikke været udenfor Døren for Mors Skyld. De sidste 6 Maaneder har været for meget for Mor, hun bød sig selv for meget. Nu kan vi se Resultatet. Nu skal Mor have lidt Mad, saa maa jeg slutte. Hilsen til Jer alle. Topsy.

”Kære Fru Reerslev. Vi har modtaget deres Brev for en halv Time siden, nu vil vi sende Pakken til dem, deres Moder kan ikke skrive til dem, deres Søskende er ikke hjemme, men saa skal de faa Brev senere hen, jeg vil takke mange gange for Julegaven, det er saa pænt af dem at tænke paa mig, jeg haaber de er raske begge to der ovre, nu tror jeg ikke at jeg har mere at skrive til dem, nu til slut en kærlig hilsen fra deres Forældre og Ellen”.

(Ellens hilsen lå sammen med brevene fra Topsy og Tootie, men hører tilsyneladende sammen med en tilsendt pakke.red.)

Hillerød, udateret brev til Karna fra Tootie.

”Kære Karna! Det er snart længe siden, at jeg har hørt fra dig. Jeg haaber, at du har det godt deroppe. Herhjemme gaar det desværre ikke saa godt. Moder er bleven meget sløj i den sidste Tid. Hun kan ikke spise noget og hun har slet ingen Kræfter. Nu har hun ligget i over 6 Uger, saa du kan se at det er ikke saa godt. I forrige Uge havde vi Besøg af ”Birs-Mam”. Det var oplivende, kan du tro. Hun har ikke forandret sig saa meget siden jeg har set hende sidst. Hun var her ikke saa mange Dage denne Gang, for hun kommer igen til Sommer. I sidste Uge var Ellen syg i 6 Dage, saa du kan tro, at der var Fart på her om Morgenen. Topsy rejser jo hver anden Dag til Byen og hjælper Far, saa hun maatte staa op Kl 5½. Saa gjorde hun rent i alle Stuerne og lavede Te til Mor og Far. Saa kom jeg op lidt efter 7 og endnu lagde i Kakkelovnen oppe hos Miss Gether, saa at hun kunde have det varmt til hun kom op Kl 10½. En af Dagene stod hun op lidt efter ni, men saa var ogsaa jeg gaaet paa Kontoret. En af Dagene maatte jeg blive hjemme fra Kontoret, for her var slet ingen til at passe Mor. I denne Uge er Ellen kommet igen heldigvis, men hun er ikke helt rask.

Herved sender jeg en sort Kjole til dig som vi tror vil passe. Kanske den er lidt for lang men Bully har oppe i Bæltet sat nogle Knappenaale, hvis du vil lægge den op. Ved det højre (H) Ærme lige hvor den skal lukkes er der en lille Rift, saa den koster dig 32 Kr. – Paa Astas Fødselsdag var jeg med hende til ”Tryllefløjten”. Det var Ebba Wilton, der var Nattens Dronning. Hun sang ganske vidunderligt. Holger Buesgaard var Papageno, Gunder Knudsen Tamino og Elsa Schiött Papagena. Aa, hvor er Mozarts’s Musik dog dejlig.- Forleden Aften var Miss Gether og jeg ovre hos Bendsens og spille Bridge. Det var meget morsomt. – I Søndags var ”Aggermand” herude. Han har lige forstuet sin Arm, saa du kan se at han er stadig saa uheldig. Han er ellers meget glad for sit Arbejde derude paa Fabrikken. Han slider forfærdeligt i det, men det har han bare godt af. I Aften venter Aage sin Fader fra Jylland. Han skal vist blive der i nogen Tid. Han kommer vel ogsaa ud til os og hilser paa Mor.

Torsdag Morgen. Nu er jeg lige staaet op. Telefonen kimede og det var Fru Johansen. Hun ringer et Par Gange om Ugen og spørger, hvordan Mor har det. Hun har selv været meget syg og lidt ganske forfærdeligt. Hun kan ikke taale noget som helst Mad. Johansen har lige faaet lidt fast Arbejde og da det var Hildes Fødselsdag, fik hun Lov til at faa fremmede til Chocolade og du kan tro at der var Glæde. I Morgen kommer Moster Nille herud. Hun skal hente Ulla i Frederiksværk. Hun har nemlig lige ligget paa Hospital i Julen. Nu maa jeg slutte for denne Gang. Tootie. – Husk at det er Fru Engelhart’s ”Godset” Fødselsdag d. 9. Feb.”.

(Moster Nille er Emmas søster Nathali, som bor sammen med en anden søster, Wilhelda, i København.Red.)

Raabjerg præstegaard, 3. februar 1927. Brev til svigermor fra Svend Aage.

”Mens Karna er inde hos sine ”sypiger”, griber jeg lejligheden til at sende dig et par ord. Det glædede os, at Asta J. (som er flink og trofast til at skrive) kunde fortælle om nogen fremgang hos dig. Vi kender jo dine langvarige sygelejer, men iaar har det varet foruroligende længe, før nogen bedring indtraf. Hvis gode tanker kan fornemmes, vilde du kunde høre fra os hver aften naar vi ber aftenbøn, men jeg er af den tro, at en anden i al fald vil høre os, og snart sende dig sundhed og helse. – Vi længes stærkt efter sommeren, som vil gøre saa meget, der nu næsten er en umulighed, lettelse. Klimaet er haardt, og de korte dage utilstrækkelige til at husbesøg kan overkommes i den ønskelige udstrækning. Forkølelse og kolde værelser, kakkelovnsfyring o.a. tager baade tid og kræfter, og de mange smaature ind og ud, efter vand, brændsel etc. er usunde.

En del kirkelige handlinger har vi haft i den senere tid. (Paa 10 dage 3 dødsfald). I dag har vi saaledes efter middag haft begravelse og derefter gjort besøg hos den sørgeramte familie. Det er fattigfolk. Vi har hjulpet dem saa langt vore evner strakte og sørget for at hjælpekassen fik rørt paa sig; der skal en del veltalenhed til som ”olie paa de træge hjul”. Stor taknemlighed (for stor) møder os og opmuntrer os meget. Men jeg maa nu sige at Karna ogsaa gør meget for folk heroppe. Kurerer paa dem naar de er syge med gode raad og medikamenter af vort (takket være Pouls flothed) ret righoldig husapothek. Besøger og trøster de sørgende og syge, laver madpakker og sørger for at skaffe klædningsstykker til de fattigste. Forleden dag fik hun fru Marinus Madsen (I kender vel efterhaanden en del navne heroppe fra) til at sy dragter fra yderst til inderst til de to tvillinger Otto og Niemand (8 og 9), som var de første børn jeg døbe heroppe. Familien er ludfattig. Hun har skrevet til min mor om at samle gammelt tøj og sende det herop (fra dem selv derhjemme og venner og bekendte) og vil sikkert give jer den samme anmodning. Det er paa fru Marinus Madsens raad.

Der skal saa samles en del ”koner” her i præstegaarden for at sy om og fremskaffe tøj til de fattigste børn i sognet. En familie er desværre saa uheldigt stedt (der er det især konens skyld) at jeg vist desværre faar det sørgelige hverv, som formand for værgeraadet, at tage en del af de, jeg ved ikke hvor mange smaa skeløjede og forfærdelig snavsede og forkomne børn fra moren.

Dagene gaar hurtigt, alt for hurtigt for os. Gid de maatte gaa ligesaa hurtigt og godt for dig i din sygdom! – Modtage denne lille epistel som et vidnesbyrd om vore gode ønsker for dig, og vær alle kærligt hilset herfra. Eders hengivne Sv. Aage. – Der er saa meget tungt og trist, saa meget – ogsaa heroppe – der stemmer sindet ned. Men vi er ikke uden trøst, nogen af os. Vi har lov at tro paa, at vi vil faa hælp. (Brevet til Filipinerne 4.19)”.

”Kære Mor! Nu er jeg lige kommen hjem fra syaftenen – Denne gang var det kun ind hos forpagterens – ud af min køkkendør, over bryggerset og ind i deres dagligstue der støder op til vores sovekammer. Naar vejen er saa kort saa kaldes det alligevel at ”gaa i byen”-

 Ved du hvad Mor? Jeg synes det er længe siden jeg har hørt noget hjemmefra. Sidste gang jeg fik brev fra Bully sagde hun, at jeg skulde nok hører snart igen maaske paa Mandag sagde hun og nu er det snart fjorten dage siden. Jeg vil saa gerne vide hvordan du har det og ogsaa de andre – men efter Astas brev saa har Bully haft travlt med saa meget forskelligt og saa har du haft besøg af Biersmann. ”Hvordan har hun det?” I har vel haft det godt sammen? Medens jeg husker det saa vil jeg sige dig, at jeg fik en dejlig dame cigar paa Gaardbogaard (der er det tilladt, men kun der) som hed Danitas fra Hirschsprung – Den var ganske dejlig, saa den skulde du spørge efter engang.

Jeg har haft travlt i denne tid eller rettere vil gerne …, men det kniber med at faa alting gjort. Sidste Onsdag vaskede vi – det vil sige jeg havde Fru Marinus Madsen til det – forresten saa kom Caroline Troldborg og hjalp hende med skylningen og vridningen og ikke alene det, saa sendte hun to mælkejunger op af hendes brøndvand, det er nemlig knapt saa gult som vores og saa bagefter tog hun det store tøj over paa hendes loft til tørring. Det er ligefrem en stor begivenhed naar Præstefruen skal vaske. Næsten hele gaardens besætning bliver sat i gang med at hente vand etc. Naa – efter Helena Madsen havde vasket saa vaskede hun – køkken, entre og herreværelsesgulv – For alt det vil hun ikke have mere end 2 Kroner –

Heroppe er de tilfreds med lidt – Jeg synes det var helt flovt, især naar man tænker paa hvad der forlanges over paa Sjælland. Den samme Fru Madsen er et lille jern – I nat kl. 2 blev hun kaldt til en barselspatient for at være til hjælp for jordemoderen – men om forladelse – drengen kom en time før Fru Svendsen, saa havde den lille kone nok at gøre, men ikke alene med det, saa maatte hun hjem imellemtid og forsyne den stakkels kones spisekammer – der var bogstavelig talt intet. I dag har jeg bestilt en pakke der kommer til hende i morgen – Efter Fru Madsen havde sørget for Konen (Her bliver jordemoderen kun en time højst til efter fødslen og kommer heller ikke oftere) saa gik hun hen og hjalp konen, der har mistet sin lille pige paa 11 aar og som blev begravet i dag – Konen har nemlig otte tilbage hvor den ældste er 13 og de to yngste er tvillinger paa godt 4 maaneder og de har engelsk syge og slim i brystet, saa hun har nok at gøre. Jeg var nede hos hende i Lørdags med lidt i en kurv – Det var en drøj tur godt to kilometer med stik modvind, stærk vesten storm – naa, men det maa jeg vænne mig til. Det var en nydelig begravelse i dag. Kirken var helt fuldt. Alle, den lille Lauras skolekammerater fulgte og de har givet hende en lille marmor tavle til graven. Svend Aage sagde, det var saa smukt at se de fire smaapiger der strøede gran foran kisten.

Alt den slags ser jeg ikke for jeg opholder mig i kirken. I morgen skal vi atter have begravelse – Det er nemlig moderen til den unge kone, der blev begravet sidste uge. Det bliver den syvende nu siden vi kom – Vi har haft to bryllupper, men i næste uge skal vi vist have to til. Saa har Svend Aage og jeg nok at bestille, han gøre alt det der siges, og jeg alt det der skal spilles. I Søndags spillede jeg i Aalbæk under hele gudstjenesten fordi Lærer Gaardbo der plejer at spille var syg. Det gik vist meget godt – jeg er ikke vant til at have nogen at træde for mig – og det er for svært at træde alene for det er for stort.

I Tirsdags havde jeg Svend Aage i seng med noget af en influenza, men det blev heldigvis kun en dag, men det kunne have let bleven meget værre, for i Mandags eftermiddag cyclede han til Aalbæk angaaende hjælpekassen og skulde tilse en gammel blind mand paa 82, som boer hos sin søn stationsforstanderen paa et tagkammer, og maa ikke faa besøg eller tale med nogen. Og saa paa hjemvejen i skumringen lige ved ”Halvvejsbakken” saa væltede han med cyclen ned i grøften, der var fyldt med vand, saa han blev gennemblødt og maatte saa gaa de tre kilometer hjem i det vaade tøj. Til alt held saa slap han for at ligge. Vejene i øjeblikket er frygtelig – Man skal være opfødt her til at køre paa cycle paa disse veje – Jeg skal ikke have noget af det.

Mor, vil du spørge Fru Engelhart og maaske lille Fru Schultz om hun har noget gammelt tøj jeg kunde faa – det gøre ikke noget om det er meget gammelt – her er de glad for lidt. – Naa – det var det jeg vilde sige dig. Vi vaskede i Onsdags, men tror du jeg kan faa tid til at stryge? Nej – tre gange har pladen været paa med jernene, men hver gang kommer der nogen og forstyrre – Maaske faar jeg lov i morgen formiddag inden vi skal over i kirken kl. 2. Saadan gaar det med saa meget herovre ligesom hjemme, man har de bedste forsæt, men der skal altid komme et elller andet i vejen.

I gaar fik vi besøg af en der hed Henning Leed (han vil Far nok synes om ligesom Mads T) han kom kl. 3 og gik kl. 11½ – saadan gaar det ret ofte. Nu er det paa tide vi kommer i seng, for i morgen skal vi have konfirmander, og saa skal jeg stryge. I Tirsdags da Svend Aage laa i sengen saa tog jeg mig lidt af konfirmanderne. Spillede salmerne med dem – hørte det de havde for og saa læste de lidt Katekismus og bagefter fik de en historie af I. C. Christensen. – Jeg sender jer de kærligste hilsener fra eders Karna. – Hils alle”.

Hillerød, 11. februar 1927. Brev til Karna fra Topsy.

”Nu har vi faaet samlet en Del Tøj. Det er blevet sendt som Ildgods, du har det nok paa Tirsdag. Noget af det kender du, men der er et stort Vatteret Slag som du maaske selv kan bruge paa dine Køreture, den er dejlig varm, men ikke af sidste Mode. Frk Engelbrecht har givet en Del Broderier, som du kan give væk og pynte for dem deroppe. Der er et Pyntehaandklæde, som Mor synes at du selv skal beholde, men for resten kan du gøre ved dem hvad du vil. Paa de forskellige Frakker er nogle af Mors gamle Knapper, dem kender du godt, Mor siger du maa ikke give dem væk, for nu er de saa gamle at det er Synd at give dem væk. Noget af Tøjet er ikke helt fri for Støv, men hvis du lægger det lidt ud i Solen, bliver det nemmere at faa af. Fars Overfrakke er ogsaa med, det er Synd at skære den op, den kan gives væk som den er. Mor har givet det Stykke Fløjl som har ligget paa Sofaen, du kan faa et Par dejlige Sæt Drengetøj ud af det. Der er en dejlig tyk Frakke, som Frk. E. har ogsaa givet, den eneste fejl ved den er, at den er vist for snæver i Ærmegabet. Der kan jo sættes en Kile i. Hvis jeg havde Tid skulde jeg nok have lavet noget til dig, men det maa vente.

Her gaar det jo lige smaat, jeg venter lige paa Lægen at han skal komme. Mor har haft en meget daarlig Nat. Hun faldt ikke i Søvn før Kl. 7 i Morges. I Aftes var det ogsaa meget daarligt, hun fik et slemt Hjerteanfald.

Vi har ventet Svar fra dig angaaende den Kjole. Fru M. Holm var sammen med Tootie i Gaar, de sagde at de vilde gerne have Besked om den passede dig eller ej. – Jeg har tænkt paa en af de nærmeste Dage at begynde paa at sy den brune Kjole til dig, den er ikke blevet syet endnu. Tootie skal ikke have den alligevel og nu da du skal have en Kjole til at have paa paa Gaardbogaard, kan du faa den. Skal I virkelig være saa fine det sted? Tante M. kender noget til dem, de har tjent deres Penge i Griffenfeldsgade. Han er jo i Stenhuggerfirmaet Hans & Jørgen Larsen.

Nu er vi kommet over i de nye Lokaler, du kan tro de er fine, man skulde tro at det var et Millionfirma der havde dem. De ligger saa nær ved Stationen at vi behøver ikke at gaa før Toget kører ind paa Peronen. Vi kan se det hele fra Vinduerne. Vi har jo Glasdøre alle Vejne, og i Gaar var jeg saa fiks at sætte hele Armen igennem en af Ruderne i Indgangsdøren. Vi begynder godt. – Kan du ikke sende Sækker og noget af alle de Æsker, du har deroppe, for vi har ikke Spor. Nu skal dine Kjoler sendes op og vi ejer intet. Det kan sendes som Returgods, det koster ikke saa meget. – Kan du for resten ikke sende mig Maalet paa Længden af Kjolen og ogsaa Ærmerne. Kjolen skal jo helst passe saa godt som vel muligt. Nu skal Tootie til at have Undervisning af mig i at sy Kjoler. Vi skal sy om aftenen. Jeg har ellers ikke Tid til det, men nu nærmer Foraaret sig og saa skal man gerne have lidt nyt. Det bliver en helt Festforestilling at se Tootie sy, det er næsten Synd at du ikke kan se hende. – Nu maa jeg holde op, for der skal gerne stryges lidt og hængt noget Tøj op. Du kan sagtens at du har saa mange til at hjælpe dig med din Vask. – De kærligste Hilsener til jer begge fra os alle herhjemme. Topsy. Husk nu Maalene”.

Hillerød, 12. marts 1927. Brev til Karna fra Tootie.

”Kære Karna! I Lørdags Aftes havde jeg skrevet et Brev til dig, det var kun Klade, men det var min Mening, at jeg skulde have sendt det til dig i Søndags. Hele Søndagen var jeg sløj, jeg havde ingen Appetit, men jeg holdt mig til Kl 6 om Aftenen. Saa gik jeg i Sengen og saa har jeg ikke været oppe siden. Jeg havde Strohberg her i Tirsdags og han sagde, at det var Influenza og jeg skulde ligge i Sengen og tage nogle skrappe Tabletter. Lige saa snart at jeg var i Sengen, var Topsy der ogsaa. Moder har ogsaa været daarlig og i Dag er hun saa hæs, at hun næsten ikke kan sige noget. Fader har været daarlig de to sidste Dage. Walsted har ogsaa været meget syg. Det var Maven og saa har han ogsaa haft flere Besvimelsesanfald. I Dag er han da paa Kontoret igen. – Karna, ved du hvad, Fru Ohlsen er saa syg saa at hun ikke engang kan blive rigtigt paaklædt. Hele Dagen sidder hun i en Stol i sit Nattøj og for over Hovedet at kunne faa Ro, maa hun tage Sovepulver og Medicin. Det maa nu være meget trist for Familien at se hvor meget hun lider. Frk Seidenfaden sagde til mig, at hun havde ganske forfærdelige Smerter. De bor ude i Hellerup nu paa en tredje Sal, saa Fru Ohlsen kommer nok slet ikke mere ud. Gaarden herude skal bortforpagtes, saa de kan vist ikke klare den længere.

Forleden Uge da jeg havde nogle Timer fri, tog jeg mig en Tur til Rørbæk. De havde det godt alle sammen. Bodil og Tove er blevet saa voksne, saa de er ikke til at kende og de maa ogsaa hjælpe lidt til i Huset. Fru Thygesen har ellers ikke andet Hjælp end Else, for Gerda er, som du nok ved, i Würtenberg. Hun er nede hos en Veninde af Fru Becker en Fru Kehmel, som bor i Stuttgart. Hun kommer vist snart hjem igen.

Ellen er Enepige hos Provst Beckers, saa du kan tro at hun har meget at bestille. De har jo ellers haft en Fru Larsen som har været der i ti Aar, men hun fik sin Afsked, for Ellen kunde nok klare den alene dernede i Præstegaarden. Du ved vel nok, at hun er blevet forlovet med Arnold. Asta har det ogsaa godt. Axel var her i Byen i Søndags. Han var til Fødselsdag hos Georg Voigt, men om Eftermiddagen, da Familien var gaaet ud at spadsere kom han hen til os og var her et Par Timer. Kan du huske Onkel Sofus, Trafikkontrolløren, døde i sidste Uge. Paa en Maade var det godt at det skete, for han var blind, lam og nærmest sindssyg. Han kunde ikke kende sin Kone og Børnene. Det var en Svulst paa Hjernen der trykkede paa Synsnerven, saa at han blev blind. Han led saa forfærdeligt. Axel slider som sædvanligt inde paa Værkstedet og han er saa glad for sit Arbejde, og det er Hovedsagen for ham. – Fru Bendsen har lige været her, saa jeg kan begynde igen.

Du maa sige til Svend Aage, at jeg er glad for hans Prædikener. I Begyndelsen var de lidt svære at finde ud af, men nu gaar det helt nemt for mig. Jeg læser dem gerne højt for Fader og Moder og vi synes alle sammen godt om dem. Det vilde jo være bedre at høre dem, men det maa vi nok vente lidt paa. Om Søndagen naar jeg er i Kirke og hører Præsten, saa kommer jeg altid til at tænke paa, at Svend Aage staar paa samme Sted, men dog saa langt borte. Jeg kan nok se, at en Præstegerning fordrer meget Arbejde og Taalmodighed. Nu haaber vi ogsaa at det Tøj, som vi sendte over til dig, vil gøre Nytte. Den dejlige vatterede Kaabe har du faaet af Frk Engelbrecht samt den store, sorte Kaabe, Nederdelen og alle de dejlige smaa Broderier. Du kan se, at hun tænker paa dig, men det smukkeste Træk af hende var, at hun betalte Fragten. Den vatterede Kaabe kunde du bruge som Kørepels mente hun, da hun selv har brugt den naar hun var ude at køre i Kane. De smaa broderede Stykker kan maaske bruges til at lægge paa Bordet som Lyseduge i et af de fattige Hjem derovre. X) Nu maa du endelig skrive lidt til hende og takke og fortælle hende lidt derovre fra. Det vil hun rigtignok blive glad for, for hun holder saa meget af baade Svend Aage og dig, kan du tro. Hver Gang at vi fornyer vore Lodsedler inde hos Frk Brandt, spørger hun altid efter jer. Kan du tænke dig, at for nogle Uger siden vandt jeg en Tillægsgevinst og i denne Uge har vi to vundet 120 Kr imellem os. Du kan skrive til mig hvad jeg skal købe til dig, saa kan jeg tage det op til dig, naar vi kommer og holder Sommerferie oppe hos jer. Jeg vil gerne have at vide, om I vil have Asta og mig. Vi har Ferie i 14 Dage fra d. 15. Maj. Det er lidt tidlig paa Aaret, men vi haaber at Vejret vil blive godt og varmt.

Du ved nok, at Aage W’s Far har været hos os i nogle Dage og da han rejste, inviterede han mig over til Silkeborg, men det bliver vist ikke noget af det denne Gang. Frk Schaldemose og Frk Engelbrecht skal rejse i September til Norditalien. Det var ellers deres Mening, at de vilde have været til Norge, men saa blev det lavet om. Jørgensens har faaet en dejlig ny Bil, en Pontiac tror jeg at den hedder. De har haft den et Par Maaneder, men de har aldrig endnu inviteret nogle af os til at køre med. Det er ligesom, at Asta er blevet forandret siden de har faaet Bilen. Jeg kan som nok undvære den. Vivi er stadig på Politikontoret og Alice er ansat fra 1ste Marts ude hos Direktør Nørgaard sammen med Frk Raphaelsen. Hun har saa meget at gøre derude, saa at hun kommer somme Tider meget sent hjem. Jeg har det heldigvis bedre paa mit Kontor. Jeg kommer der hver Dag fra 9-4. Nu begynder vores travle Tid, men det gaar som nok.

Søndag d. 20de Feb. havde Far været Frimurer i 25 Aar. Vi vidste det ikke, men Far vidste det godt, men han sagde ikke noget til os. Den 4de Marts fik Far et smukt Brev fra Absalonlogen, hvori de inviterede Far ind til Soupé i Anledningen af sin 25’Aars Jubilæum. Du kan tro at vi havde travlt med at faa Far i Stand med alle sine Ordener og Medalier. Han var ogsaa glad for det, der blev holdt flere Taler for Far deriblandt Obus Parkov og han fik en lille blaa Medalie overrakt. Det var morsomt, synes du ikke.

I al denne Tid at Moder har været syg, har jeg erstattet hende i vor Bridgeklub. De synes alle sammen, at jeg spiller rigtig godt nu og det er jeg vældig glad for. I disse Dage jeg har ligget i Sengen, har jeg læst nogle dejlige Bøger. Jeg har læst den Bog som du gav Asta til hendes Fødselsdag ”Præsten paa Sandøen”. Saa har jeg læst en Bog, som handler om en Rosenkrans. Det er ikke en Krans i den Forstand, men det var en dejlig Bog. Den var skrevet af Florence Barclay og hed ”Rosenkransen”. – Den tredje var ”Palle Jarmer” af Morten Korch og saa læste jeg ”Præsten i Skalingen” af Elisabeth Beskow. Nu skal jeg læse Fortsættelsen der hedde ”Præstens Hustru”. Det kan være, at hun ligner dig, men det vil Tiden vise. Nu vil jeg ikke trætte jer mere. Farvel Karna og Sv. Aage, jeres Tootie. – Der er Hilsen fra Tante Maja, Fru Bendsen og Asta og os alle her hemme. X) Da jeg skrev dette her, vidste jeg ikke, at du allerede har sendt Brev til Frk Engelbrecht.

(Fru Ohlsen er identisk med moderen til direktør Johan Ohlsen, som Karna var i huset hos 1916)

Raabjerg præstegaard, 24. marts 1927. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Busse! Hvordan klarede du mon det forfærdelige stormvejr. Den første tanke der slog mig, da jeg vaagnede imorges kl. 8½, var: saa, nu er du da kommet i havn! Men hvordan gik mon natten! Jeg længes meget efter dit første brev, som skal svare mig paa det spørgsmaal. – Da jeg havde set damperen blive mindre og mindre og ikke øjnede dit lommetørklæde mere, gik jeg tilbage til præstegaarden, takkede for den venlige gæstfrihed og fulgtes saa med de andre over i kirken, hvor vi snart kom fra hverandre. – Det var en dejlig Gudstjeneste. Lys, varm, vældig stort var kirkerummet. Organisten proluderede. Først svagt, højt oppe fra. Efterhaanden steg tonerne til et voldsomt brus der fyldte hele huset som et billede paa Guds aand. Saa gik harmonierne over i den første salmes motiv og stærk, fuldtonede lød sangen fra de maaske 1000 struber. – Pastor Birsch talte gribende stærkt, alvorligt og inderligt. Hele tiden sad jeg og savnede dig og ønskede at du bare havde været med. Det var slet ikke anstrengende, selvom han vist talte en time. Under den paafølgende salme foregik kollekten. Det var ”Op I Kristne, ruster eder” til den dejlige melodi (Bielefeldt 193b), og jeg mindedes den martyrbegejstring fra vor lille Gudstjeneste i Raabjerg kirke. Offerskaalen stod ikke paa alteret men paa alterskranken. Den var næsten fuld af gyldne penge og sedler da jeg naaede derhen. Men kollekten foregik hurtigt ad midtergangen og derpaa til begge sider, som en flod der deler sig og i deltaet aflejrer hvad den bragte med sig.

Jeg kørte hjem sammen med Træhandleren, men i Aalbæk maatte jeg indenfor hos plantørens. Jeg var saa underlig urolig for dig, thi nu var det blæst stærkt op, og samtidig trængte jeg til at Samtale om dagens oplevelser. Vi fik kaffe. Kl. 11.15 blev jeg pludselig dødtræt, og fik den tanke at du i det øjeblik faldt i søvn. Jeg kørte saa hjem og kom ret hurtigt i seng. – I dag har det været grufuldt vejr. Storm og regn. Henning Leed og Gaardbo har været her fra morgenstunden. De har taget kakkelovnen i spisestuen ned. Jeg sagde, at du i København vil forhøre om en ny. Vi venter saa med at bestemme os til du kommer hjem. – Afløb fra køkkenet vil der blive sørget for, saa snart regnen holder op, ringen i komfuret muligvis paa lørdag. Bryggerset maa dermed vente. – De to svende og jeg spiste plukfisk, stegte sild og leverpostejsmadder i køkkenet og drak te (efter fælles ønske) (husk at faa mere te, ogsaa til H. Leed). De gik c. 3. Jeg læste aviser, og gav mig til at renskrive nr. 2 af mine Italiensartikler til Vend. Tid. Den er nu færdig og afgaar sm.m. korrespondencen til bladet i morgen tidlig.

Senere paa aftenen havde jeg et lille besøg af Iver Hjorth. Han vilde gerne have Ruth til at gaa til konfirmation lidt før end hendes alder egentlig tillader det, da de tænker paa at rejse til 1. april 1928. De kan næsten ikke klare sig. Vi talte længe om tiderne, hans og mit arbejde og det ene og andet. Han er interessant at snakke med og vil kunne give mig mange gode oplysninger naar jeg engang skal skrive min landboroman. Saa var kl. 6 1/4, han gik og lidt senere kom den første ”sypige” (Kræn Jensens pige). Elna serverede for mig i dagligstuen. Efterhaanden kom resten – én: nemlig Anne Hovkjær. Det blev altsaa en meget lille forsamling: Elna, Anna H., Kræn Jensens pige og jeg. Caroline kom først kl. 9 og lavede saa kaffen. Jeg fortalte dem fra Italien, viste dem billeder og læste derpaa en del af de smaa fortællinger af H.J.F.C. Matthiesen. Efter kaffen holdt vi andagt med 2 salmer og Mortensens andagtsbog (den vi to bruger). Vi havde det rigtig rart. Caroline var fornøjelig som sædvanlig. Jeg skal hilse fra hende. Alle, jeg mødte, sender dig hilsner.

Og saa sidder jeg altsaa her i det store tomme hus ude paa heden, hvor det stormer og regner, og suser i træerne og drypper og siler i vinduerne. Jeg savner dig i overgange stærkt, iblandt synes jeg, du er om mig. Heldigvis er der saa meget at gøre at jeg er optaget dagen igennem. Det er værst nu, naar jeg bliver alene og alle er gaaet i seng. – Men jeg vil skynde mig at følge deres eksempel og saa tage min lille dejlige pige med ind i min aftenbøn og bede Gud beskærme dig og bringe dig frisk og rask hjem igen til din egen Gen. – Vil du hilse meget baade paa Torvet og hos dine forældre og søstre. Jeg lovede dig nogle maal. Du skal faa dem med næste brev. Og glemmer jeg dem er det ikke saa slemt. Rummet er c. 2½ alen i bredde og dybde og c. 3½ alen højt. Køb rigeligt og billigt tapet. Der er nok baade det ene og andet jeg kommer i tanker om, naar jeg har afsendt brevet i morgen tidlig, men saa skal jeg se at faa det med i næste omgang. I morgen eller lørdag skriver jeg for resten og paa søndag prædiker jeg i Aalbæk og Hulsig. Vil du rigtig bede for mig, lille pige. Jeg har dit billede inde i mit værelse. Det giver jeg et af de mange kys du skulle have haft. Godnat, lille pige!”.

Hillerød, lørdag. Brev til Svend Aage fra Karna.

”Kæreste Gen! Tak for brevet i dag. Jeg vidste du vilde skrive hurtig til din lille kone. Du har ogsaa faaet lidt brev fra mig i dag. Her gaa tiden fra mig i en frygtelig fart og du kan tro der er én der faa brugt munden som om hun havde haft laas for munden i flere aar. Mor kan ikke taale ret meget ad gangen saa gaa jeg fra hende og op til jer paa Torvet. Farmanden siger jeg har fire huller, de to er færdig til pudsning saa noget galt har der været alligevel med tænderne. Jeg ringede Poul op i aftes angaaende de pulver og snakkede lidt med ham, men i aften kommer han hjem saa skal jeg op og se ham. I gaar fik jeg sagt det til begge forældrene om vores lille Torben. Mormanden havde haft sine anelser fra besøget i Julen sagde hun, men ellers er de glade ogsaa Far og Mor. Men jeg tror Mormanden kan ikke holde paa vore hemmelighed ret længe. Thilde tør jeg ingenting sige til hun vil knap hilse paa mig, men jeg haaber der kommer et tidspunkt hvor jeg kan faa sagt et par ord til hende. Paa torvet har de faaet en lille formiddagshjælp, saa naar jeg har været oppe hos jer om morgenen har jeg ikke kunnet faaet sagt noget, men jeg haaber rigtignok jeg faa lejlighed engang for det er virkelig ikke til at holde ud.

Hun har ikke engang spurgt til dig, slet ikke sagt et ord til mig i det hele taget udover goddag og taget mig i haanden een gang. Naa, jeg vil ikke tænke mere over det nu i øjeblikket for jeg har dig hos mig.

Bully er i byen i dag i stedet for Far, som er ud paa revision og jeg sidder nu her hos Mor medens vi vente paa lægen der skal komme og se til Mor. Det er slet ikke saa godt med hende, men Far siger det har livet hende op lidt, jeg er kommen hjem. – Hvordan gaa det mon vore sognebørn? Gen, jeg skal aldrig rejse væk fra dig mere alene. – At skrive brev her er ikke en smule lettere end hjemme hos dig, for der kommer den ene forstyrrelse efter den anden. – Jeg har saa meget at fortælle dig, men det maa alt sammen vente til jeg kommer hjem til dig igen. – Jeg tænke du har travlt lige nu med din prædiken, men du kan tro jeg skal tænke paa dig, du er saadan hos mig hele tiden – enten tænker jeg paa dig eller jeg taler om dig, kan du saa forlange mere?

Det var rigtignok en sløj symøde du havde, men maaske ganske hyggelig. Vejret var vel ogsaa saa væmmelig ligesom vi har haft det her. Regn lige siden jeg kom bogstavelig. Jeg skal have Far til at gaa med mig over til Jørgensens i aften efter middag og se paa tapet til os. – Nu elskede Gen skal du have mange hilsener og kys fra din egen lille Busse som haaber snart at være hjem hos sin Gen igen. – Jeg skal hilse dig mange gange fra alle d.v.s. her, paa torvet (Thilde undtagen), Frk K etc. I tre gutter har haft det lifligt i Torsdags. Far har lovet at se efter eller rettere høre efter en kakkelovn hos Lange eller Hess paa Mandag. Farvel saa længe du kære Gen. Hils alle ogsaa Fenris trods alt. Et stort kys fra din Karna”.

(Thildes væremåde overfor Karna skyldtes angiveligt jalousi!)

Raabjerg præstegaard, 25. marts 1927. Fredag. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Busse! I dag stormer, regner og sner det. Et tyndt hvidt lag dækker det maanelandskab, jeg har frembragt med skovl og spade i græsplænen. Jeg maatte derfor sende de to store konfirmander hjem og bede dem forberede sig paa at komme paa tirsdag i stedet for. Da det ikke er til at gaa ud har jeg ogsaa i dag holdt mig indendørs, og jeg tænker paa dig der nu kan færdes blandt vore kære. Det er nu alligevel morsomt at du kom afsted, forudsat da at du klarede turen godt og din mor ellers ikke er for syg. – Elna sørger godt for mig. Hun har redt seng i dag, og lavet middagsmad – ganske vist lidt anderledes end du ville have gjort det. Hun serverede mig de bajerske pølser stegt med brun sovs og kartofler. Det smagte besynderligt. Jeg kunde ikke lade være at le, men jeg sagde naturligvis ikke noget til hende om at hun herved har lanceret en ganske ny ret. Det ville kun forvirre hendes begreber. – Jeg læste saa aviser, gjorde en del kontorarbejde. Der skulle indføres et barn (uægte) af en datter af Peter Andersen i Bunken. Moderen er 21 aar, og udfærdigede 3 daabsattester.- Muligvis begynder jeg om lidt at skrive paa min prædiken, og lader saa dette brev blive liggende til i morgen tidlig. Da jeg efter al sandsynlighed ikke kommer til Aalbæk i morgen lader jeg dog nok Jacobsen faa det med, at du dog kan have en hilsen fra mig paa mandag. – (Maalene af det lille rum er: bredde 1,40 m, længde 1,50 m og højde 2,10 m, men dør, ”inventar” og det lille vindue tager jo en del plads). Jeg saa paa farven i dag. Den er egentlig meget god. Behøver vi tapet?. 

Jeg har en hilsen til dig fra Laur. Thomsens. De havde tænkt meget paa dig den aften du sejlede i det stormvejr, og naturligvis er der hilsen fra Caroline. Andre har jeg næppe set og talt med. Saa lægger jeg pennen lidt. – Kl. 6.20. Jeg har nu spist til aften. Jeg blev tidlig sulten efter de bajerske pølser. Elna dækkede til mig her i dagligstuen og tog af bordet igen. Hun er en helt flink lille husaand. I dag saa jeg at hun hentede en stor balje rent tøj herind, og noget senerer afleverede hun det – nystrøjet. For lidt siden modtog jeg en lille æske forarbejdet af den cigarskasse Knud forleden dag fik. Denne æske er forsynet med laag paa et lille hængsel og i dens bund stod – mosaikgulvet fra Capri, nydeligt ordnet. Nu blev det formeget. Jeg gik ind i kontoret og tog et eksemplar af ”Troels Plov” og skrev deri: Til mester Knud fra præsten, og nedenunder Raabjerg præstegaaard, dato og mit udødelige navn, og gik ind og overrakte ham den. Han blev helt rød i hovedet og øjnene lyste af glæde i hans ansigt. – Jeg lovede at komme lidt derind i aften.

I efterm. ringede jeg til stationen og fik at vide, at der bl.a. ligger brev til mig fra dig. O, hvor gerne fløj jeg ikke ned og hentede det. Men vejret er ganske forfærdeligt nu. Det blæser en orkan og jorden er hvid af sne. Set fra dagligstuevinduerne ligner have og marker et vinterlandskab. Men imorgen, imorgen! Og saa ved jeg da at du er ikke helt syg, naar du kan skrive til mig. Tak for brevet, lille pige! – Jeg naaede ikke at tale med provsten, men sig til Ministeren at provsten ser meget gerne at jeg faar kørselsgodtgørelsen forhøjet. Det har han jo udtalt. – Gid du nu maa have det rigtig fornøjeligt hjemme. Hils din mor og ønsk hende god bedring og hils alle i dit hjem og paa Torvet. – Gid jeg kunde kysse dig og du kunde kalde mig din Gen. Jeg drømte om dig inat, du var mig saa nær. Jeg ligger udmærket i min gamle seng, sover godt”.

Raabjer præstegaard, 26. og 27. marts 1927. Lørdag. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Søde lille Busse! Jeg kan ikke gaa i seng iaften før jeg har skrevet og sagt tak for dit brev. Hvor er jeg glad over at du klarede den fæle tur, se nu at faa medicinal pulver med, saa at du kan gardere dig paa hjemvejen, hvis vejret stadig er saa haardt. Kunde du ikke lide at rejse paa 3’ klasse, som stakkels Marius? Det var vist ikke noget for lille pige! – Er det ikke mærkeligt at vi begge har glemt at jeg paa fredag formiddag har konfirmander, ovenikøbet for sidste gang! Jeg maa saaledes give afkald paa min morgentur til Frederikshavn og bede dig tage ud hos Olesens naar du kommer til Aalbæk og hvile dig lidt dér til jeg kommer ned og henter dig. Jeg kan cykle derud og saa tager vi Larsens bil herop. Fra træhandleren skal jeg hilse dig meget. Han spurgte interesseret til dig. Ligeledes fra Niels og Grethe, hos hvem jeg har spist iaften. Jeg skrev prædiken paa formiddagen, blev færdig kl. c. 5 med at indstrege, vælge salmer og gennemlæse prædikenen, vilde saa gaa en tur, skønt det stormde og blæste, saa indenfor hos Niels, hvor jeg blev venligt modtaget og blev til aften. Vi 3 var alene, og skønt Niels og jeg gav hinanden af grovfilen havde vi det rigtig hyggeligt, og ikke saa opslidende som sidst. Men hvor er han forstokket rationalist. Jeg tror dog han begynder at forstaa en lille bitte brøkdel af, hvad jeg mener.

Far skrev i sit brev som jeg modtog i dag, at han var ikke saa lidt ubehageligt berørt, snarest temmelig stødt over at der forleden dag, da han besøgte din mor, blev fortalt om, et langt udførligt og fornøjeligt brev fra dig, men ikke med et ord blev berørt at han maatte se det. Han finder det meget uvenligt af dine forældre, og har vist ikke videre lyst til at gøre visitter dèr for fremtiden endsige gøre dem delagtig i mine breve. Det er meget kedeligt at dine forældre (af hvad grund det saa end er) viser ham saa stor ligegyldighed. Far er af naturen imødekommende, og det var da kedeligt om vore familier skulde komme til at staa hinanden mere fremmed, fordi der fra den ene side vises absolut mangel paa interesse og imødekommenhed – Maaske kan du paa diplomatisk vis faa forholdene rettet, mens du er hjemme. Jeg tror du kan det bedre end jeg. Det er meget ærgerligt, synes jeg. Du maa lade dem forstaa at enhver nok saa lille og dagligdags skrivelse fra dig, og da især en saadan som dit virkelig indholdsrige brev, har interesse for mine forældre. Ellers gaar det galt før eller senere. Men som sagt, jeg tror at du kan faa ordnet grejerne.

Her er ellers ikke sket noget siden igaar. Elna sørger stadig godt for mig, men vi savner naturligvis min lille pige meget. Her er saa underlig tomt i det store hus. – Det glæder mig at din mor kan faa virkelig glæde af dit besøg, at hun ikke er saa daarlig at der slet ikke maa tales til hende. Hils hende meget fra mig, ligesaa din far og søstrene. – Ja, nu lige i øjeblikket sidder I vist dernede ”paa Torvet” og har det morsomt (klokken er henimod elleve) eller har Mormanden allerede læset dig ud og Polle er ved at følge sin svigerinde hjem? – Hils Frederik paa apotheket. Jeg tror det vilde more Frederik og Anna Lintrup om du ringede dem op, hilste paa dem og fortalte lige et par ord herover fra, at vi er i stort arbejde og gerne ser dem engang (tlf. 350). Saa kunde du ogsa Bringe dem en hilsen fra mig. Tillykke med de 35 kr. Brug dem nu til noget fornuftigt og gerne helst nogle af dem. Husk paa, det varer længe før du faar gage igen, og det er ikke hver dag vi faar en saa flot anlagt brudegave som Svend Hesselholdt. – Ja, saa vil jeg slutte for iaften med at lege at du er i mine arme og at jeg kan give dig et rigtig kærligt kys. Godnat min lille elskede. Din Gen.

Søndag. Kære pige! Jeg gik til Aalb. imorges. Vejret var bedre. Gudtjenesten synes jeg var særlig god. Jeg følte en stærk hjælp fra Gud. Saa spiste jeg til middag hos B-C. (skal hilse dig varmt) og tog toget til Hulsig. Kirken virkede fremmedartet og jeg synes det gik knapt saa godt. Da jeg drak kaffe ringede Mads fra sin bror om jeg ville komme derhen og saa følges med ham hjem. Jeg kom derhen og vi havde en god stund sammen med den stadig syge mor. Jeg følte at jeg skulle sige noget. Foreslog en salme og bad saa en af de mest følte bønner jeg nogensinde har haft naade til. Den syge takkede mig kærligt. Saa kørte vi hjem og jeg har nu spist til aften hos Mads og Caroline. Kl er 10½ og jer er dødtræt, derfor bliver dette lidt kort. Gid du var hos mig. Dette er saa fremmed. Men jeg venter og – glæder mig. Godnat lille søde Karnapige. Din egen Gen. P.S. Jeg skriver et par ord hjem nu men kan ikke overkomme kronologi. Derfor vil jeg bede dig fortælle om Ugens begivenheder her”.

Raabjerg præstegaard, 29. marts 1927. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Karna! Det har i dag været raakoldt, men alligevel har jeg faaet ikke saa lidt ud af tiden. Konfirmanderne gik kl. 12, men Konrad og Kristian Sørig blev tilbage. Desværre havde jeg igaar lovet at spise til middag hos Niels Tr. i dag, saa jeg bad Elna sørge for drengene, med bacon og 2 æg til hver og saa mange madder de vilde have. Niels havde travlt, saa det passede meget godt at jeg stak tidlig afsted. Efter en lille visit hos Anton Sørensen (for at se til den syge kone) cyklede jeg hjem, og drengene og jeg hjalp hinanden med at faa de sidste rødder op, imens gartner Nielsen fældede et par store udgaaede Tampe. Kl. 4.15 drak vi alle kaffe, hvorpaa jeg sendte drengene hjem, barberede mig og cyklede til Aalbæk, hentede et brev fra far og et kort fra Sennels og aflagde fødselsdagsvisit hos Olesen. Han blev saa glad og jeg maatte blive til aftensmad, hvortil kom Jacobsens (”Mygind”), stationsforstandersens, Emil Fogs, mejerist Olsen, Gaardbogaard, Marie Ledet og flere andre. Det var ganske festligt, og jeg holdt tale for O., som til gengæld talte for den de alle savnede, fru Reerslev, og udtrykte et leve for dig og mig. Efter kaffen kl. 11, cyklede jeg hjem ved skæret af min gaslygte (gennem plantagen) og kom helskindet hertil c. 12. Nu har jeg læst brevet hjemmefra. Hvis du har god tid, saa telefoner lige til ”Torvet” og hils far med en tak fra mig, ogsaa mor for hendes hilsen.

Nu længes jeg stærkt efter dig, lille Busse. Det er godt at vor adskillelse nu snart er forbi. Jeg er ikke rigtig glad før du er herhjemme. Mon ikke hellere du straks skal tage ”Larsen’s” bil herud. Hvis føret er daarligt varer det ellers saa længe før jeg naar ind til dig, og jeg vil helst kunne give dig det første kys inde i vore egne stuer. Hvis du hellere vil blive i Aalbæk og vente paa mig kan du blot telefonere fra stationen eller centralen (helst ikke fra Hotellet). – Der er saa meget jeg gerne vilde udtrykke, men det kan ikke gøres med ord alene. Jeg længes meget efter dig. Gid disse sidste dage vilde gaa lidt hurtigt. Nu godnat, lille pige! Jeg er hos dig i tankerne. Din Gen. – Hils alle derhjemme, paa Torvet og hos jer selv, og kom glad hjem. Vi skal rigtig glæde os over at have hinanden igen! – Baade far og mor skriver at de er saa glade for dit besøg. Far er ked af det med Thilde. Det er ogsaa noget tosset og ærgerligt tøjeri om vi skal køre løs med misforstaaelser og fornærmelser. Se at faa det iorden!- Hvad skal vi dog forære Elna? Hun maa have en virkelig gave, noget hun kan have fornøjelse af og ikke blot en opmærksomhed, efter det vældige arbejde hun frivilligt har paataget sig. Hun har baade støvet af, gjort rent, lavet mand, fyret – kort sagt: været husbestyrerinde. Se, at finde paa noget godt til hende! Det kan du nok. Og saa paa gensyn!”.

Hillerød, 7. april 1927. Brev til Karna fra Topsy.       

”Kære Karna. Det var godt at du havde en god Overfart. Vi var ellers bange for at du ikke fik det, for Stormvarslerne blev hejst den Aften. Det var godt at vi ikke ventede til Skibet sejlede for saa var vi da kommet saa sent hjem. Mor havde det nogenlunde da vi kom hjem, men helt glad var hun ikke. I Aftes maatte Mor gaa i Seng, hun havde forfærdelige Smerter i Ryggen saa det gjorde ondt hver Gang hun trak Vejret. Nu til Morgen gik det lidt bedre. Mor er nok oppe naar vi kommer hjem. – Vi havde storvask i Gaar og fik alt Tøjet tørt. Dit Tøj bliver sendt en af de nærmeste Dage. I Aften skal jeg hjem og stryge. Hvis jeg kan faa dit Tøj færdigt skal det blive sendt i Morgen, ellers paa Mandag. Du faar forhaabentlig ikke Brug for det lige i disse Dage, for her har vi faaet det meget koldt, jeg antager at I har det ligesaadan der oppe.

Vi sendte til England efter mere Te, men vi var ikke klar over om du vilde have noget eller du selv vil ordre det. Det er jo bedst om du selv skrev efter det, for saa faar du det sendt direkte til jer. – Nu skal du til at have travlt i Paasken bare det nu vil blive godt Vejr. Vi derhjemme faar det nok meget roligt der kommer vist ikke andre end Tante Natalie. – Jeg prøvede forleden paa at faa en Krans med Nelliker og F.g.m.ejer, men jeg turde ikke tage den for saadan en Krans vilde komme til at koste en halv snes Kroner, saa derfor fik jeg en med hvide Syrener og lyserøde Tulipaner, den var meget smuk. Den kostede 5 Kroner. – Jeg har ellers ikke meget Tid til at skrive saa du maa nøjes med dette. Du ved jo ogsaa, at vi oplever ikke saa meget hjemme. Nu skal W. til at bruge Maskinen saa jeg maa slutte. De kærligste Hilsener til jer begge fra os alle. Topsy”.

Brevet er skrevet bag på forretningspapir tilhørende: Rix Walsted & Co. – L.W.Marcker & AA.R.Walsted – Kul, Koks, Brænde etc., Specialitet: Smedekul – Telefon C. 9009 – København B., d. – 13 Vester Boulevard (Helmerhus) – P.P.  Hermed tillader vi os høfligst at meddele, at vi den 5te Februar flytter vore Kontorer til Reventlowsgade Nr. 28 Stuen ved Tietgensbroen. – Vort Telefonnummer bliver uforandret Central 9009. Med Højagtelse.

Hillerød, 20. april 1927. Brev til Karna fra Tootie.

”Kære Karna! Nu nærmer sig snart den Tid, hvor vi snart skal ses. Du har vel nok faaet at vide af Asta, at vi kommer en Uge før, du kan tro, at det er ikke med vor egen Vilje. Vejret kan jo blive smukt og varmt, som vi naturligvis haaber. – Vi havde en dejlig Paaske. Vejret kunde have været lidt varmere, men Solen var da fremme. Moster Nille og jeg var i Kirke Paaskemorgen. Der var saa mange Mennesker, hvoraf flere maatte staa op og der var saa varmt, at der var en Dame, der blev syg og besvimede. Vi sad saa langt fremme, at vi kunde høre alt hvad Pastor Rald sagde. Det er ikke altid lige let at høre, hvad han siger.

I Lørdags var det Frk Schaldemose’s Fødselsdag. Hun ligger desværre paa Sygehuset. Dr. Lindegaard troede, at det var Aarebetændelse, men Overlæge Seedorph mener, at det er en Nerve i det ene Ben, der er Betændelse i. Hun har ingen Feber, saa hun har det meget godt. Damerne paa Centralen havde givet hende 13 mørkerøde Roser. Kan du tænke dig, at de kostede 1 Kr. Stk. og alligevel, da jeg var deroppe ved 3 Tiden, var de helt visne. De snyder rigtigt, de Gartnere. – Inde ved Siden af Frk. S., ligger Henricke Riese. Hun er saa daarlig, hun har Bylder næsten over hele Kroppen. Hun fik Serumindsprøjtning i Søndags, men det kunde hun slet ikke taale, hun blev meget syg af det.

For at tale om noget mere morsomt, Musse er kommet hjem fra Paris. Du kan tro, at hun har forandret sig. Hun er næsten ikke til at kende. Det skal ellers være hemmeligt, men jeg kan godt sige dig det. Hun sagde til mig forleden Aften, at til Maj kom Gøsta herned, og saa skulde hun forloves med ham. – Hun har rigtig set sig om dernede, de har været paa mange store Udflugter med Skolen. Hun rejste hjem over Paris. Vi var meget bange for, at hun havde klippet Haaret af som en Mand, men det havde hun ikke. Hun har en nydelig Knude i Nakken. Musse boede hos en Overretssagfører i Paris for en hel Maaned. Hun var meget ude om Aftenen til Koncert og Operaer. Hun var ogsaa ude i Versailles, saa hun har oplevet meget dernede.

Forleden Dag fik Mor et Brev fra Clio, og nogle Dage efter en Pakke til os. (Moder fik en dejlig Æske). Topsy fik en yndig lille Papirkniv og jeg fik et lille Penneskaft, og det til dig er saa henrivende. Jeg tager det med mig, naar jeg rejser. Det er en Overraskelse til jer begge! Nu faar du ikke mere denne Gang. Farvel Karna, din Toot. Vil du hilse Sv. Aage fra os alle. Skriv snart”.

Villa Igea, Rungsted, 22. april 1927. Brev til Svend Aage & Karna fra Erik Hirschsprung.

”Kære Herr Pastor og ”lille Marcker”. Tak – tusind Tak for Deres venlige Fødselsdagshilsen. Denne Ulykkesdag, som har bebyrdet Verden med et nu 54-aarigt, til Tider næsten imbecilt Individ, men som til Tider endnu har sine momenta lucida, har dog i hvert Fald det gode ved sig, at man faar en Hilsen fra sine gode Venner, som man ofte mindes med Tanken paa de mange gode og lykkelige Timer, som nu desværre tilhører Fortiden, men som jeg haaber kan genopleves – ligesom Historien ofte gentager sig selv. Hilsen fra Hjem til Hjem. Deres EHirschsprung”.

Hillerød, 26. maj 1927. Brev til Karna & Svend Aage fra Asta.

”Kære Karna og Svend Aage! (Det falder mig saa let at skrive saaledes). Mange Tak for de dejlige Dage jeg havde hos jer, det er noget man ikke glemmer, for jeg har endnu aldrig haft saa god en Ferie. Rejsen hjemad gik udmærket, vi var omtrent ene i Kupeen, der var kun en foruden os, og hun fulgte med lige til Korsør. Vi sov ikke ret meget kun blundede og vi var vaagen hver Gang vi kom til en Station, saa I kan vel nok forstaa, at vi var lidt trætte, da vi kom hjem. Jeg har været paa Centralen i Eftermiddag og nu kommer Familien hjem, de har været i Kongelunden og har haft saa dejligt Vejr. Vi havde den yndigste Solopgang over Store Bælt, Solen flød paa vatbløde Skyer, og da vi saa var kommet i Land her paa Sjælland, havde vi de dejligste grønne Skove det var jo nyt at se og saa friske de var. Om Eftermiddagen var Vejret saa godt, at Fader havde Fru Marcker ude paa en lille Køretur, og det gik helt godt. I kan tro Rødspætterne vakte Begejstring, det er jo ikke noget vi ser her hver Dag og de smagte selvfølgelig glimrende.

Tænk, at der snart er gaaet en Uge siden vi var i Raabjerg, Tiden flyver bare jeg skulde have Ferie snart igen men det er der jo slet ikke Tale om. Jeg har lige nu læst Brevene fra jer, det er rart at høre, at vi er savnede lidt og jeg, for min Part, kunde godt have blevet deroppe et godt Stykke Tid endnu, men Pligten kader jo. Vi har faaet fremkaldt vore Film, og ogsaa kopieret nogle af dem, og jeg tror, at de bliver udmærkede, jeg skal nok sende dem, saa snart som jeg faar dem færdige, men der er jo mange at tage fat paa. I Gaar var der jo Ungdomsmøde, fortæl mig lidt om det, hvad blev det talt om denne Gang? Det er altid morsomt at høre om noget man selv har været med til. Karoline Troldborg er nok kommet hjem igen, hils endelig hele Familien, og fortæl Anna, at Billedet af hende og Tootie paa Milen er udmærket, hun skal nok faa et. Jeg haaber Karna har faaet Kjolerne og Trøjen, og at noget af det kan passe for nu er det sikkert Sommer, det er slet ikke koldt i Dag, og saa skal Sommertøjet paa. Lad mig høre lidt om hvorvidt der kommer noget op i Køkkenhaven eller om Faarenes ”lette” Fødder har ødelagt alt, her i vor Have har vi en hel Del Tulipaner det er det eneste der findes endnu. Jeg skal hilse meget fra Familien Marcker og sige, at de skal nok skrive, men der bliver gjort Hovedrent, saa alle er saa optaget af det. Nu vil jeg slutte med de kærligste Hilsener, samt haabe at Snue, Hoste, Hovedpine og al den Slags maa gaa væk snart. Asta”.

Hillerød, 28. maj 1927. Brev til Karna og Sv. Aage fra Tootie.

”Kære Karna og Sv. Aage! Det er umuligt at takke jer for de dejlige Dage, vi havde hos jer. I synes vel, at det er underligt, at jeg ikke har skrevet før, men nu skal I høre hvorfor. Jeg har ikke haft Tid, for i Mandags var jeg hos Engelharts og spille Bridge, og i Tirsdags gjorde Topsy og jeg Forberedelser til Hovedrengøring, i Onsdags og Torsdags var der Rengøring og i Aftes Bad. Først i Aften har jeg lidt Tid til at skrive til jer og takke for Ferien. – Turen gik hjem udmærket. Vejret var ikke saa straalende i Aalborg, men i Aarhus var det bedre. Det var helt underligt at høre Sporvogne, det lignede fuldstændigt København med sine store oplyste Butikker. I maa ikke tro, at vi var ude af Toget, nej, vi strakte Hals ud af Kupévinduet. – Da vi kørte forbi Ræbild Bakker, blev jeg rigtignok betaget. Aa, hvor maa der være skønt, naar Lyngen blomstre, og Solen skinner. Vi kunde lige skimte Taarnet fra Skørping Sanatorium. Hvis ikke vi havde haft en Rejsekammerat, havde vi slet ikke vidst, hvad det var, alt det smukke vi saa. Hun var saa venlig at fortælle og forklare om de forskellige Byer, vi kom forbi. Vi ankom godt og vel til Fredericia og sejlede derover til Strib.

Kan I tænke jer, at vi var allerede sultne i Hjørring. Maden smagte godt, kan I tro, og Sv. Aage vi kunde godt have spist mere. Man skulde ellers tro, at vi havde nok af to Æg hver, men nej. – Vi var altsaa ved Strib før. Overfarten gik godt, og det var det herligste Vejr, man kan tænke sig. Ingen Søsyge naturligvis. Hvor var der smukt paa Fyen, jeg kunde nemlig godt se, for det begyndte lidt at lyse. Kl. var 3.45, da vi pludselig for op. Vi var vist faldne i Søvn, da vores Rejsekammerat raabte. ”Vi skal ud, det er Nyborg”. Vi var paa Vej ud, da vi mødte nogle Mennesker, der sagde, at det kun var Odense. – Aa, hvor ligger Nyborg smukt, naar man er kommet lidt ud i Bæltet, og saa har man ”Hokkenhavn” paa venstre Side inde imellem alle de Træer, og paa højre Side saa jeg en stor hvid Villa, jeg tror at det er Apoteker Hansens, Karna, du ved nok dem, der kender Rantzaus.

Da vi havde passeret Sprogø, begyndte Skyerne at skille ad, og Solen begyndte at titte frem. Vi stod paa Dækket og saa det pragtfulde Syn. Jeg tror aldrig, at jeg har set en saa smuk Solopgang. Vi havde en dejlig Sejltur over Store Bælt. Vejret var ogsaa saa straalende som det kunde være. Da vi kom til Korsør, laa den nye Færge ved Kajen. I kan tro, at den er nydelig. Den har tre Dæk, saa I kan tro, at den er stor. Turen til København gik hurtigt. Vi standsede ikke en eneste Gang. I Jylland var der Varme i Togene, men saa snart vi var paa Sjælland, var der koldt. Vi kom til Hillerød Kl 9½.

Fru Jørgensen og Topsy var oppe og hente os. Der blev stor Glæde, da Fisken blev pakket ud. Vi fik den ene til Aften om Søndagen og Resten om Mandagen. Om Søndagen, da jeg havde spist Middag og hvilede mig lidt, var jeg ovre hos Tandlægens og overbringe jeres Hilsener og fortælle om Turen, vi havde oppe hos jer. Ole og Holger Rørdam var der, og de sagde, at Børnene havde været saa syge af Kighoste. Jeg gik meget tidlig i Seng den Aften, kan I tro. Den var drøj næste Morgen at komme op og slide i det igen.

Billederne er blevet gode alle undtagen det Billede af Karna og Fenris. Billedet fra Ungdomsmødet er saa godt, og jeg tror, vi alle er paa det. Vi kan skimte en 35-40 Ansigter. Lærer Hjorth maa have gemt sig, for vi kan ikke finde ham nogle Steder. Han er med paa det Billede, som vi tog den første Søndag, vi var hos jer. Solbergs er ganske udmærket, men det er bare Synd for lille Arne, der ikke er med paa det. I skal nok faa, naar vi faar dem rigtig ordnede. Jeg sendte et Kort til Caroline Troldborg til hendes Fødselsdag. Jeg skrev det i saadan en Hastighed, for jeg skrev det nemlig paa Kontoret, for jeg skulde paa Centralen straks efter. Jeg kunde godt lide Troldborgs. De var saa ligefremme, og Børnene var ogsaa saa rare. Nu maa I endelig hilse alle de Mennesker, vi var hos. Hvordan har Forpagterens det? Sig til dem, at Emma er bleven saa god som ”Gaasepige”, og ved du hvad, Karna, du staar helt i Baggrunden ved de to smaa Døre. Det tror jeg ikke, at du ved noget af det. – ”Cirkusdirektøren” og ”Stalmesteren” er saa udmærket, og Berta og Lise er saa søde paa Billedet.

Topsy og jeg er inviteret ind til Fru Grethe Nordentoft paa Onsdag Kl 3. Jeg har nogle Timer til Gode endnu, saa vi skal ind med 2 Toget herfra. – Gerda Thygesen er kommet hjem, og hun har den tyske Pige med sig hjem. Axel har i den sidste Tid haft saa travlt, saa at vi ikke har set ham i lang Tid. Aage har meldt sin Ankomst til Pinse. Hr Prosch ligger stadig paa Sygehuset, og han er saa syg, saa syg. Fader gaar op hver Aften og ser til ham, og det er han saa glad for. Han har, selv om han er saa syg, stadig sit gode Humør, som I saa godt kender. Han kan vist ikke leve ret længe, mener Fader. – Nu har jeg haft en dejlig Tid, som jeg med Glæde kan se tilbge paa. Atter engang Tak for de dejlige Dage! Farvel Toot. – Det var kedeligt, at du ikke kunde bruge Frakken, for vi syntes, at den var saa pæn. Nu maa I endelig snart skrive til mig igen. Hilsen fra Hofmarskalinden og hendes Mor”.

Hillerød. Torvet 7, 14. juni 1927. Brev til Fru pastorinde Reerslev fra Svend Aage.

”Kære lille skat! Dette lille brev for at fortælle dig at min rejse gik udmærket, medpassagererne behagelige, køjen, ventilation etc. brilliant. Ankomsten til Københ. drak jeg te, telefonerede til Rørdams, som blev henrygte over min ”sælsomme” gave til Hans, den at komme i egen person, gik saa op til svigerfar, hvor vi havde det helt hyggeligt c. 1 time (Topsy og Walsted var der ogsaa) til og brød op for at tage et dampbad og ”spare” tid til Rørdams til frokost. Da jeg var meget træt blev jeg derude ogsaa til middag og var først i Hillerød kl. 10½, hvor jeg blev modt. af farmanden. Mor og Fox dukkede op og omfavnede mig begge. Thilde var til bridge, men kom senere. Der var ingen skygge af uvilje. Jeg bebor hendes værelse, hvad der er mest praktisk for alle. Om dig har jeg endnu ikke snakket. Det bliver vist temmelig tvivlsomt om der kommer resultat deraf og jeg er endnu saa træt – et tungt pres ligger over hjernen og svimler for øjnene. Først nu mærker jeg hvor ”overkørt” jeg er.

Efter frokost var jeg oppe hos din mor og Topsy, som jeg bragte dine hilsner. Vi havde det rart nede paa broen. Det er nu helt sommer (desværre ser det ud til torden) og vi drak te derude paa broen. Naar jeg har skrevet dette, gaar jeg derop igen til middag. Gøsta og Musse kommer c. 7. De skulle have været til middag men tog til Tisvilde i bil i stedet for. Stiklingen kom godt din mor i hænde og blomsterne i vase. Dit ”smaa ”tøj har jeg endnu ikke fremvist. Jeg tager det med derop i morgen formiddag. Saa skal du faa besked om hvad der bliver sagt desangaaende.

Men hvordan har du det mon selv, lille pige, skønt jeg ved at alt hernede vilde være mindre fredeligt om du havde været med (du ved hvad jeg tænker paa) savner jeg dig og føler mig underlig halv. Men langt værre maa det være for dig, alene deropppe mellem fremmede. Gid den dag ikke var fjern da vi sammen kunde forlade Raabjerg for stedse. Men vi vil holde ud. Vi er da heldigvis to om det.

Da jeg rimeligvis har glemt en del af det jeg vilde skrive om, vil jeg bede dig afvente næste post, som snart skal indtræffe – det lover jeg dig. Skriv nu flittigt til mig om hvordan du har det og skjul intet. – Og saa slutter jeg med den kærligste hilsen fra din egen Gen. – Fra mine og dine forældre, fra frk Kjødt, Topsy og flere andre skal jeg hilse bl.a. Rørdams. Hils etatsraadens og vore andre bekendte! – P.S. Telefoner hver eftermiddag eller før elleve til postmesteren og er der brev, send da Tine efter det! Hils forpagterens”.

Torvet 7. Hillerød, 15. juni 1927. Brev til pastorinde K. Reerslev fra Svend Aage.

”Søde lille Karna! Tak for dit brev. Kan jeg nu ogsaa tro, at du er i saa godt humør som brevet fortæller? Jeg vil forsøge det. Blot folk nu er rigtig venlige og flinke imod dig, og at du ikke kommer til at føle ensomheden for trykkende. Ogsaa jeg tager dig med ind i min aftenbøn og har dig i tankerne gennem hele dagen. Desværre kan jeg ikke fortælle hvad din mor vil sige om torbentøjet da jeg først om lidt gaar derop. Men jeg kan fortælle at vi havde en rar aften igaar. Middag ”en famille”, Svigerfar og jeg fik en D.O.M. til kaffen. Vi havde det rigtig fornøjeligt og hyggeligt sammen og snakkede om mange ting, men jeg maa sige, at jeg i distraktion mange gange skulde lige til at spørge hvor du havde gemt dig. Kl. 7 kom fru Engelhardt m. de forlovede, Gøsta gør indryk af at være meget voksen, alvorsmand, lille sort, fransk overskæg. Han fortalte sagligt om landbruget deroppe. Musse ganske sød, ellers meget lignende sig selv. Jeg skal hilse dig fra dem. Efter at vi havde drukket de forlovedes skaal, bad jeg dem alle mindes vor lille præstekone deroppe i Sandmilen, hvilket blev modt. med akklamation.

I formiddags sludrede vi herhjemme og i eftermiddags gik jeg (mens mor havde elev) en tur gennem præstevang. Sad et øjeblik paa hin mindeværdige bænk fra dagen før vort bryllup, men kulden (+ 8 gr.) drev mig snart videre. Jeg gik lige hjem, da der havde meldt sig gæster til te (frk. og fru Rundin) frk R. er lige hjemkom. fra Serbien, medbragte mange interessante fotos. Da frk Kjødt kommer i aften, gaar jeg nu op paa visit hos dine forældre. Men forinden sender jeg dig min kærligste hilsen, du lille søde pige. Fra din egen Gen.

P.S. Det er dog forfærdeligt med søen. Baade til at le og græde over. Farmand synes det er en skandale, at vi skal finde os i det. Men du og jeg ved jo hvor meget husfred betyder. Dog – giv dem en lille overhaling fra mig. – Tak for alle dine smaa beretninger om dagen og vejen. Fortæl, fortæl. Saaledes kan jeg netop se dig for mig – allerkæreste i den lille intime situation med torbentøjet – det var ellers en slem extraregning, men nu kan han vel ogsaa klare sig foreløbig. Savner du penge saa skriv. Regningerne kan ligge til jeg kommer hjem. – Pas nu paa at du ikke overanstrenger dig med havearbejde!! Du ved nok hvorfor! – Og saa paa gensyn i morgen. Farvel lille pige. Din Gen. – P.S. Jeg har det bedre i dag. Er du helt rask?? Ogsaa for det du ved?? Behøver du ikke at ringe til Erling? Hils B-C og vore bekendte”.

Hillerød, 15. juni 1927. Brev til Karna fra Mormand.

”Søde lille Karna! – Du skal have en kærlig Hilsen fra mig ogsaa, og naar den ovenikøbet er ledsaget af lidt søde Sager, bliver den nok godt modtaget. Vi er svært glade for at have Aagemanden her, han er sød og rar, og lade til at befinde sig meget godt, trods Manglen paa ”sin bedre Halvdel”. Det er jo kedeligt at I ikke saa godt kan rejse samtidigt, men Du er altsaa p.t. hans Stedfortræder – Hils Fru Caroline Troldborg, som Du vel jævnlig besøger. Altsaa, mange kærlige Hilsener fra Mormanden. Du skal snart høre fra Din gamle Farmand”.

Hillerød, 16. juni 1927. Brev til Fru Pastorinde Karna Reerslev fra Svend Aage.

”Kære lille pige! Tak for dit brev, som ganske bestyrker mig i den forvisning at du forstaar at faa tiden til at gaa, og at du ogsaa i de ensomme stunder har ro for længslen, selvom jeg ved at du savner mig, ligesom jeg savner dig. Imorges fik jeg en lang samtale med Thilde, om hvilken jeg kun kan huske det, at jeg bad hende sætte sin vilje ind paa at se kærligt og roligt paa dig, og at hun gav mig haand og ord paa at hun for alvor ville forsøge det. Og det er jeg hende dybt taknemlig for, for jeg er sikker paa at hun, trods maaneders uvilje, mener sit løfte. Hun er jo et stærkt følelsesfuldt menneske og kan ofre for andre lige saa fuldt som hun kan nære uvilje, ja Gud være lovet i højere grad. Dette er allerede et stort resultat.

Endvidere har Poul været hjemme. Han er meget medtaget og har ordnet det saaledes at han tager rekreation fra 1 Juli. Jeg forsikrede ham at det vil være os begge en glæde, at tage imod ham som vor patient. Passer det ikke? – Saa har jeg gjort to visitter hos dine forældre (jeg snød dem nemlig igaar, da tiden løb fra mig), den sidste sm.m. Poul. Vi sad alle (dine forældre, Tootie, Poul og jeg) nede paa broen lige til kl. 8. Din mor fiskede for første gang. Hun er langtfra rask, men dog for tiden i ganske god form.

Fra Hagerup har jeg faaet besked om at vi kan vente et mindre underskud, men din far – som jeg talte med i dag – mente at det maa kunne undgaas ved at vi f.eks. overtager nogle af bøgerne eller faar arrangeret et udsalg til stærkt nedsatte priser. I morgen vil jeg tage ind og faa en konference med Hagerup, og saa forelægge din far resultatet. Det blev vor aftale. Vi ser temmelig optimistisk paa situationen. – Du er rigtignok flink til at slide i det, men pas nu paa alligevel! Din skildring af det daglige liv deroppe er morsom og glæder mig at læse. Jeg vil helst have de smaa breve hver dag. – Torbentøjet vil din mor skrive om. Der vil vist blive en skrap kritik, men tag dig den ikke for nær. Den er jo velment, og desuden kan du jo gøre hvad du vil, følge raadene eller handle paa egen haand. Jeg synes at dine smaa mesterstykker – eller svendestykker – er gode. Hvert sting dem elsker jeg. – Desværre naar jeg ikke at faa dit brev i morgen middag men først senere paa døgnet, naar jeg kommer hjem fra Kbhvn. Jeg tør derfor ikke love dig ang. svar, men muligvis faar du et alligevel. Ring hver dag til stationen.

Hvordan gik det med min artikel om Gaardboe? Kom den i bladet? Sig mig endelig alt hvad der hænder i den afskyelige sag. Vi undgaar jo nok ikke al den ondskab der kan rejses imod os. Hils vore faa venner, men modtag du alene min kærligste og udendelige glæde. Din egen Gen”.  

Hillerød, 17. juni 1927. Brev til Fru Pastorinde Karna Reerslev fra Svend Aage.

”Søde lille Busse! Tak for dit lange udmærkede brev i dag. Jeg gik med mit eget til dig i lommen og tøvede med at afsende det, for at du ikke skulle ængstes over forlagsspørgsmaalet. Nu er det ordnet saaledes at betalingsprisen er udskudt 1 aar. Der skal sælges endnu 185 exemplarer før alle udgifter er betalt. Din far mener at det kan gøres. Jeg rejste ind kl. 12.36 (efter at have gjort visit hos svigermor medbr.dit brev). Tog straks ind til Hagerup, konfererede c. 2 timer og gik saa hen til din far og Rix, hvorpaa svigerfar og jeg rejste hjem sammen. Du skulde have hørt os to tale forretninger sammen. Det gaar helt udmærket. I aften skal mine forældre og jeg paa en lille visit hos John, Mary og Jens. Paa mandag skal jeg til Fred. og Anna Begtrup kl 5 til aften (vistnok ret privat). Det er godt at min artikel nu er kommet i bladet. Det skyldte jeg Gaardboe. Det er kedeligt at etatsraadens er bortrejst. Prøv igen om de skulde være kommet hjem. – Du er rigtignok flink til at skrive. Jeg er forfærdelig glad over dine søde breve, du dejligste paa Jorden. Vær nu stadig flink og modtag saa tilslut et stort kys til baade 2-rben og digselv fra din egen Gen. – Dette blev meget kort, mere i morgen. Hils vore bekendte”.

Hillerød, 20. juni 1927. Brev til Fru Pastorinde Karna Reerslev fra Svend Aage.

”Søde lille Busse. Tak for den store konvoluts indhold imorges. Forpagtningskontrakten beholder jeg i min koffert og tager med hjem. Ang. kapitaliseringen af de forskellige poster i vort private regnskab med forp. er det muligt at Amtskontoret alligevel har ret, men jeg vil se at faa det undersøgt, det var i hvert fald fornuftigt af dig, at sende det hele til mig i stedet for omg. at betale det forlangte. – At du har været paa to besøg hos Hjorth og fru Hovkjær glæder mig meget. Det er da mennesker man tør stole paa og som man ogsaa har fornøjelse af, at omgaas. – Tilfældigvis hørte Thilde, Poul og jeg noget af ”Minon” den aften du omtaler (Poul var hjemme paa eftermiddagsbesøg). Igaar var han her hele dagen. Vi fik omkr. Frokost besøg af onkel Victor, Astrid, Asta og en fru Sass m/søn (13 aar). Regnen drev dem i armene paa os, og der musiceredes hele efterm. til de rejste (4.35). De skulde ellers have vært paa fodtur til Nøddebo.

Lørdag form. var jeg paa visit hos Jørgensen, der modtog mig med største elskværdighed og bl.a. gav os en flot gave – et fint, stort fotografiapparat med udtræk, dertil en pakke film, kopipapir og fixer natron. Jeg var ganske overvældet og flov og takkede rørt. Om aftenen skulde jeg komme igen og faa lidt ”undervisning”. Hr Jørgensen bad mig (da døtrene tilfældigvis alle var hos skomageren) om imens at bese hans Portioe og han demonstrerede det herlige køretøj ved en tur til Bassehus (3,4 km ad København til). – Hjemkommen fik jeg fin cigar og en King George m/sodavand samt den lovede undervisning. Med mange taksigelser fordi jeg havde gjort visit hos dem kom jeg endelig afsted. Jeg drak aftente hos dine forældre skønt jeg skulde have hentet Poul fra Stationen (jeg mærker i disse dage det anstrengende i helt at skulle være flere steder paa samme tid). Vi havde det rart, skønt din mor, lidt utilpas, var gaaet tidligt i seng. Jeg gik hjem c. 10½. Sønd. form. var far og jeg i Slotskirken, mens Thilde, mor og Poul tog radiogudstjenesten herhjemme (Bindslev var udm. sagde de). – Jeg har vært i ”stolen”. (4 plomber i fortænderne. Temmelig smertefuldt). Naar jeg er blevet lidt restitueret efter smerterne gaar jeg efter aftale op til din mor og tager hende til alters. Kl. 5 skal jeg som sagt være hos Begtrups.

I dag er det koldt og regnfuldt. Jeg længes efter min lille pige, men naar du faar dette er jeg ogsaa lige ved starten hjemefter. Jeg afrejser onsd. formiddag fra Hillerød, spiser middag kl 12 hos pastor Kalf, gaar i Ministeriet, tager ud til tante Vilhelda og tager hende til alters (efter din mors anmodning). Spiser til aften hos Rørdams sm. m. Victors og Nikolajsens, overnatter dér og rejser fra Kbhvn Torsdag aften med Aalborgdamperen – eller i tilfælde af storm med toget. I Aalborg taler jeg muligvis med biskoppen, ikke just om at søge bort, men om hvornaar jeg kan være bekendt at tænke paa et nyt sogn (meget diplomatiske vendinger, haaber jeg). Tak fordi du klarer ”forretningerne” hjemme saa godt, og fordi du er saa rolig og glad. Det er mig en stor trøst, skønt jeg haaber at du savner mig, ligesom jeg savner dig. Din behandling af Niels Tr. er udmærket og værdig, akkurat som det hør sig.

Jeg selv har gjort nogle forretningsaftaler, bl. a. har jeg faaet boghandleren til at interessere sig for en stor reklame for ”Troels Plov” i ”en Hillerødforfatters bog om en omvendelse”, mens præstemødet varer i Sept. og din og min far vil begge besørge den som Gavebøger. Poul er stadig daarlig, og kommer muligvis op til os allerede først i Juli. Vi har talt sammen om konfirmandtstuen, der vil han helst bo, fordi der er skyggefuldt og roligt, selv midt paa dagen. Kan du finde paa noget, der kan gøre den hyggelig. ”Damernesværelse” maa ikke gerne berøres, da mor i hvertfald sikkert kommer i Juli, og far muligvis ogsaa (han kan i de dage laane Pouls værelse og Poul bo paa loftet). Men vi kunde maaske faa noget at stille spejlet paa i dameværelset, saa det bord bliver ledigt. Dog, bryd ikke din hjerne med det. Vi kan snakke videre derom naar jeg kommer hjem.

Hvis Gaardboe skriver i Avisen, send mig saa alligevel ikke bud derom. Jeg er hver dag saa nervøs for at brevene skal fortælle mig om, en eller anden nederdrægtighed fra hans side. Saa vil jeg hellere vente og tage mod slaget deroppe. – Jeg ved ikke om denne ferie kan siges at have været rekreation, men foruden at være paatrængende nødvendig (jeg maatte jo ligefrem flygte fra mit sogn), saa vilde jeg aldrig have kunnet undvære de personlige samtaler med Hagerup, din far, boghandlerne, Poul og Thilde (nu kan Thilde og jeg godt tale om dig ganske roligt og menneskeligt). Jeg tror det ogsaa har lettet meget paa hende), saa vi kan kun være glade over at jeg lød dine raad og tog afsted. – Nu farvel for dennegang, lille skat, du min bedste ven paa jorden, og lille 2-rben. Jeg imødeser med fryd den stund da mine arme kan favne jer. Din egen Gen. – Jeg skriver i morgen (det haaber jeg da) og maaske ogsaa et par ord paa et kort fra Kbhvn. Og saa har du mig snart. Din Gen. Din mor vil besvare dine spørgsmaal ang. tøjet snart”.

Torvet 7, Hillerød, 21. juni 1927. Brev til pastorinde Reerslev fra Svend Aage.

”Kære lille Busse! Tak for dit brev i dag. Jeg er ked af at du maatte gaa og vente forgæves paa at høre fra mig hele Lørdagen. Jeg ved ikke hvordan det gik til at jeg glemte at afsende et af brevene, men jeg gik med det i lommen, for at kunne tilføje noget beroligende ang. Hagerup og saa blev det for sent den dag. – Din beretning om dine oplevelser er udmærket og fylder mig med ro og glæde. Jeg kunde dog ikke have taget en ugesferie til. Nu længes jeg kun efter dig, min lille pige. – I dag har jeg taget din mor til alters. Der ventedes lægebesøg igaar og saa opsatte vi det til idag og fik en meget smuk og opbyggelig stund som din mor var meget glad over. – Lægen påbød igaar en ny medicin og den hjalp øjeblikkelig, saa din mor var oppe i dag og saa saa rask ud som ikke i lange tider. Dog det gaar op og ned, det maa vi være klar over. – Besøget hos Begtrups igaar aftes var over al forventning hyggeligt og de sendte hjertelige hilsner til dig. Fred. kommer maaske en tur i efteraaret. – Jeg har været i ”stolen” næsten hele dagen og er saa ødelagt af tandsmerter at jeg har taget ½ pulver og nu lægger mig lidt. Derfor kun dette fattige korte brev men den kærligste hilsen til min lille Busse fra din egen dreng. – P.S. Thilde ser stadig med ro og beherskelse paa dig. Vi har ingen sammenstød haft. Mange kys til dig og lille Torben fra din Gen. Hilsner fra alle her og hos jer. I morgen tidlig afrejser jeg til Kbhvn. jeg sendte omgående Attesterne til Richardt. Hils B-C”.

Hillerød, 22. juni 1927. Brev til Karna fra Baldur (Farmand).

”Kjære lille Karna! Nu er saa Sv. Aage rejst herfra ind til København, hvor han har adskillige Ærinder at besørge. Ja! Det var os et kjært Besøg. Vel maa jeg sige, at Aage sikkert, ligesom jeg for resten maa have fundet Huset lidt uroligt. Jeg er jo vant til al Uroen og al den Støj fra Gadens Trafik. Saa kom dertil at Fox i denne Tid maa holdes bundet her i Lejligheden, for at den ikke skal komme op at slaas med Køteren nede fra Contantforretningen, med hvem han jo, som Du veed har været oppe med i et rigtigt Slagsmaal, hvor de begge tilredte hinanden ret slemt. Det giver jo ikke saa lidt spektakkel med al den Gøen naar Fox kunde høre sin Fjende. Det troede jeg nok generede Aage en Del – men nu paa Lørdag rejser ”Contantens” Ejer bort med Hund og samling og saa faar vi vel forhaabentligt Fred for den forstyrrelse. Det er sært, saa lidt jeg i grunden har faaet talt med Sv. Aa. – men – saa har jeg været opholdt, og saa han borte oppe hos dine Forældre og andre steder, og Aftenerne har vi heller ikke kunnet benytte, dels paa Grund af Besøg, og saa paa Grund af den Tid Radioen har slugt. – Det er baade godt og ondt med den Radio! Nu har vi imidlertid haft ham her, og det har vi været glade ved. – Saa maa jeg glæde mig til et Sommerophold oppe hos Jer, hvor jeg haaber, jeg kan faa min Lyst styret med at faa en lille Passiar nu og da, skønt ogsaa der er Sv. Aa. jo optaget.

Her har været temmelig sløjt med at faa Penge ind, saa jeg har i Grunden gaaet og speculeret om jeg i Aar fik en (?), saa jeg kunde rejse bare i Ferien op til Jer! Det vil jeg nu saa grumme Gærne, og det skal ogsaa nok lykkes. Ifjor blev jeg jo slemt snydt for min ferie, da jeg maatte tilbringe den her paa Sygehuset. Jeg troer nu nok, jeg vil trænge til en lille Luftning oppe hos jer. Jeg vil haabe lille Karna, at du har haft det godt mens Sv. Aa. har været her, og at Du saa, naar jeg arriverer oppe hos Jer kan have den Glæde, at træffe en rask lille Karna. Nu sidder jeg opover Ørerne med Regninger, som jeg nu snart skal udsende. Saa mon der vil komme lidt Penge i Kassen til de store Udgifter jeg faar I næste Maaned, og til en lille udflugt til Jer. Det haaber jeg, og det glæder jeg mig til. Jeg længes svært efter at se Jert Hjem, og til at opholde mig i Jert Hjem. Foreløbigt bliver det maaske ikke. Dog det kunde jo godt være, at Poul til den Tid var oppe hos Jer. Ja! Han er altsaa nu paa Torsdag færdig i Hornbæk. – Godt, at han slap derfra. Maatte han nu blot kunne blive rigtig rask oppe i den sunde Luft hos Jer, saa han snart atter kan faa Plads igjen og tage fat. Vær saa kjærligt hilset min søde Pige fra Mor og Din gamle Farmand”.

Hillerød, 7. juli 1927. Brev til Karna fra hendes moder Emma.

”My Dear Karna – I am only able to write You a few Lines I should have done so long ago & told you all about the nice littel things you made for the stranger when it comes how I loved to see them, I have hoped until now to come up to see you but now I know that wish will not be grantede so I must be content & pray all the more for my big strong Girl, that she may show her strong spirit in this as in all other matters and bring forth a loving Child. God bless Sv Aage & Your self, Your Mother.

P.S. It was thoughtful of Aunti Do to send you Money so I hope you will soon write to her & tell her what you have bought – I should like you to buy a Clock”.

Raabjerg Præstegaard, mandag, 11. juli 1927. Brev til mor & far, Tooty og Topsy fra Karna.

”Kære alle sammen! Klokken er kun fem, men saa lyst som om det var middag og meget varmt c. 16-17 Grader. Vi er saa langt mod nord at vi har solen paa vort sovekammervinduer to gange om dagen trods det at de ligger stik nord. Nu om morgenen er det saa lyst derinde at vi bliver vækket hver morgen af skæret gennem gardinerne. – Jeg skulde have skrevet i aftes medens Svend Aage og Poul var borte til møde, men saa kom Caroline med 5 jordbær – de allerførste. De smagte herligt trods det at jeg er saa forkølet at jeg har næsten ingen smag. – Før jeg gaar videre med ugens begivenheder, maa jeg takke for brevene de var meget kærkommen siden jeg havde ikke hørt saa længe fra jer. Naa, til at begynde med

Mandagen – Da klokken nærmede sig fire og ingen tegn til nogen Grev Schimmelman kørte Sv. Aa. og Poul til Aalbæk paa deres cycler paa husbesøg – Da kl. nærmede sig fem hørte jeg noget brummen i det fjerne og tænkte jeg nu kommer herligheden – Ganske rigtig kom der en bil sussende ind i gaarden og da jeg skulde se til var det en gammel Ford sedan(?) uden den mindste lighed med den blaa-grønne skønhed vi havde drømt om og bedre gik det ikke, da forpagteren udstig derfra i træssko sammen med en underlig lille mand der straks forsvandt ind i stalden (det var slagteren fra Skagen). Saa satte jeg mig til at sy igen, men det varede ikke ret længe før der flimrede noget blaagrønt forbi herreværelset vinduet og et øjeblik efter bankede det paa døren og til min forbavelse, saa stod herligheden udenfor med en nydelig yngre mand som eftersaa den, medens ham der skulde vise bilen var ind og spørge efter præsten – Han var desværre ikke hjemme, men saa spurgte de fruen om hun ikke havde lyst til at køre en lille tur og eventuelt finde præsten og det kunde fruen ikke staa for og det varede ikke mange sekunder før jeg var i en hat og frakke og sat mig op i herligheden – Det viste sig at den meget omtalte greve havde været optaget og havde sendt en forretningsbestyrer Mørck i stedet for – Han kunde ikke være flinkere. Saa kørte vi endelig afsted ad Aalbæk til af den værste vej – det gik glimrende. Den var affjedred saa godt at man ikke mærkede spor til hullerne i vejen. Jeg kunde ikke finde Sv. Aage nogen sted og vi havde spurgt tre forskellige paa vejen derned, men ingen havde set præsten – saa tænkte (jeg) vi kunde lige prøve Bitsch C. for der viste jeg de skulde hen før eller senere og der var de saa. Jeg steg ud af bilen og gik ind i stuen. I skulde bare have set de ansigter der saa paa mig da jeg viste mig i døren. Alle spurgte ”hvordan er du kommen her”. Ingen havde hørt bilen trods det at den holdt lige udenfor vinduet. Naa, herrerne kom ind og fik en kop kaffe saa kørte de os hjem over Bunken forbi den meget omtalte i bladene Aalbækvejen som er saa forfærdelig – Bilen gik lige igennem det alt sammen uden at genere os spor – Den stod sin prøve trods sin lille pris og kun 6.900 Kr. Dagen efter kørte vi om eftermiddagen til Frederikshavn (da det var for dyrt til Hjørring 20 Kr.) i Aalbæks bedste bil en lukket Ford – hidentil havde vi syntes den var ualmindelig dejlig, men efter at have prøvet den dagen i forvejen – uha! Vi havde en meget travlt dag om

Tirsdagen – Først konfirmander saa middag og halv to kørte vi saa – Jeg skulde blandt andet have haaret vaskede og saa alt det indkøb vi skulde – det skulde gøres inden seks – Vi skulde have forskellige ting til sengene – puder og tæpper og saadan noget – da vi var færdig med vores indkøb i byen kørte vi ned til havnen for at faa lidt fisk til de kommende dage. Der fik vi saa hornfisk og et par rødspætter – Man kan ikke købe ret meget ad gangen, da ingenting kan holde sig i denne varme og ingensteder har vi nogen rigtig køligt sted og saa ikke at tale om spyfluerne de er frygtelig. Naar vi har hornfisk saa har jeg kogt den og taget benene ud og lagt den i gelé for saa kan den holde sig lidt længere. Nu har vi faaet bestilt en stor ramme med fluenet paa saa vi kan stille alting under den og lad det staa paa kældergulvet – Naa vi er stadigvæk ved Tirsdagen. Dengang vi kørte hjem standsede vi ved Aalbæk og gik ned til F.D.F.´s sommerlejer ned ved stranden hvor nogen Hjørring K.F.U.K.’er var i lejr – for der skulde Sv. Aa. holde aften andagt. Vi saa lejerhuset og bag efter samledes de henved tredeve piger og ”tanter” om flaghøjen hvor Sv. Aa. talte til dem og bagefter sang de – de havde saa pæne stemmer. Derfra gik vi op til Træhandler Nielsen hvor de havde ventede os, men heldigvis fik vi lov til at slippe for kaffen, derfra gik vi hen til B.S. efter en besked og kørte derfra hjem, hvor vi fik vores haardt tiltrængte aftensmad c. kl. 10. heldigvis var Line ikke gaaet i seng. Hun er virkelig flink – jeg ved ikke hvad jeg havde gjort uden hende. Saa kom

 Onsdagen – Om formiddagen gik det stærkt med at forberede til præstebesøget og bagning til om aftenen – Præsten og hans frue kom ved halv tre tiden – De var saa kære og hvor var de glade for at være her efter 33 aars forløb – ganske vist havde de været her for 3 Aar siden, men dengang syntes de besøget var saa trist da pastor Møller var ikke hjemme og husbestyrinden laa i sengen og saa nu, denne gang kom de med varme og solskin. (Mandag og Tirsdag havde vi det forfærdeligste havgus der kunde tænkes) – Vi drak kaffe i haven for første gang – vejret var ogsaa dejligt. Saa talte vi sammen lidt, saa spillede vi lidt for dem – Poul og Sv. Aage medens jeg var ud og se til aftensmad – den fik vi ogsaa i haven – Klokken halvotte kom de første drenge og kl. 8 kom de ældre som vilde gerne hilse paa de to. (Datteren kom ikke med da hun var paa et svømme kursus, men I kan slet ikke tænke jer hvem hun er – hun er Fru Gandil paa Statsskolen og pastor Jensens kommer ofte til Hillerød paa besøg hos hende og saa har de lovet at komme op og hilse paa jer engang. Fru Gandil er født her – to maaneder efter de var flytted hertil. Hendes mand var dommer eller herredsfuldmægtig et sted, men døde efter to aars ægteskab). Saa tilbage til sagen. Svend Aage begyndte mødet, som blev holdt udenfor, saa talte Pastor Jensen der bagefter læste et brudstykke af en bog, der hed ”en fremmed fugl” en meget gribende fortælling – Bagefter læste Fru Thyra en af sine egne fortællinger den var morsom – den var om en gammel kone der havde reddet tre drenge fra at drukne – (de var faldet igennem isen) – og hun havde faaet redningsmedaillen og om hvordan hun havde det i København dengang hun skulde op til den gamle Kong Christian og fortælle ham hvordan hun bar sig ad med at redde de børn og saa vilde hun forklare hvordan hun bar sig ad – Hun sprang ned i hullet og bøjede sig under vandet og fik fat i bagen af den ene dreng og saa smed hun ham op paa isen det gjorde hun tre gange, men at rigtig til demonstrer det tog hun fat i herren der stod nærmest hende og det var Prins Valdemar – og hun tog ham rigtig godt fat i bagen og viste hvordan det gik. Historien er sandt og den gamle besøgte kongen flere gange derefter og boede paa slottet i København. – Efter det sluttede Svend Aage og de unge kom saa ind til kaffen, men først havde de taget flaget ned og sunget – Vift stolt paa Codansbølge. (Vi fik vores flagstang alligevel til tiden og nu er den bleven hævet en god alen saa flaget kan ses meget langt fra helt fra Bunken og Skagenstoget). Efter de unge havde faaet kaffe og havde sagt god nat kom de ældre til, cirka 14 – derefter kom de alle ind i dagligstuen hvor pastor Jensen spillede og sang for os og bagefter skulde Svend Aage og jeg giv lidt. Saa sluttede vi dagen med ”Der staar et slot i Vesterled”, saa var de og ogsaa vi træt. Klokken var over midnat.

Torsdagen var ogsaa anstrengende – Vi begyndte dagen med at spise vore morgenmaaltid ud i haven – Derefter morgensang derefter et par timers læsning – Svend Aage nogen af hans smaafortællinger og Fru Thyra en af sine – Saa spiste vi til middag – kyllinger og stikkelsbærgrød – derefter tog vi per vogn til Aalbæk kirke – hvor pastor Jensen talte – Der var en del i kirke ogsaa gamle der kendte dem fra deres tre aars ophold her – Bagefter var vi til kaffe hos B.C.’s og om aftenen talte de begge i skolen. Fru Thyra talte om forskellige erindringer fra hendes liv. Bagefter var der kaffe hos B.C. og kl. 11½ kørte vi hjem igen – pastor Jensens med – de vilde saa gerne have en nat til herude og deuden havde de ikke vært over i kirken eller op paa den høje klit udenfor gaarden.

Kl. 11 Fredag morgen kørte de saa sydpaa til nogen andre gamle venner. Om eftermiddagen hvilede man sig lidt (Jeg var nemlig imellemtiden begyndt paa en forkølelse af de rigtig gammeldags slags, hvor jeg har svedt mindst et par potter om dagen for ikke at tale om natten) – Kl. 6½ kom husmandsfolkene over til kirken hvor Svend Aage tog sig af dem og en halv time efter kom han saa tilbage med de to vi skulde beværte – De var to flinke mennesker (mand og kone) fra Skørping – Hr. & Fru Nikolajsen – De havde i sin tid haft to af deres pigebørn paa Frk Wittendorff’s pensionat. De fik middagsmad dengang de kom – kalvesteg og stikkelsbærgrød med custard – derefter viste vi dem haven og rundt omkring for ved 10 tiden at give dem kaffe og sende dem i seng – de havde nemlig været oppe siden kl. 5 eller før.

Lørdag morgen blev vi purred ud før seks da de skulde være parat til at køre herfra til Milen kl. 6½ og Poul og Svend Aage kørte med – det gjorde alle husværterne – De drak kaffe hos Hjort i Kandestederne (Tootie ved besked) kørte derfra til Hulsig station hvor de mødte toget – Flere af værterne kørte med, men Svend Aage havde ikke tid da det var en Lørdag – saa kom han hjem ved halv et tiden – Saa spiste vi til middag saa tog Svend Aage fat og Poul var i haven med mig og læste højt. Jeg var saa elendig i Lørdags, men heldigvis er det snart forbi med den forkølelse. – Saa kom

Søndag med første gudstjeneste i Aalbæk og sidst her – derefter hjem og fik en god kop te hvorefter herrerne kørte til Uggerhald til møde og retunered kl. 10.15. Caroline gik først over elleve saa var det forsent til at begynde at skrive. Nu er Line oppe saa har jeg lige været ud og laved mig en hyldebærtoddy med citron. Vi faa te først kl ni og der er længe til. Nu tror jeg I har faaet nok for denne gang. Sig mig hvor skal jeg skrive til Auntie Do – det var rigtignok en flot gave. Jeg vil gerne købe en Bornholmerur, men det kan ikke lade sig gøre forløbig, da jeg kommer ingen steder og desuden ved jeg ikke helt bestemt hvor meget det bliver – I skal hilse alle vennerne ogsaa dem fra det fjerne Sylows og dem – Er nogen af børnene med? – Jer selv skal I alle være kærlig hilset fra jeres Karna og Svend Aage”.

Hillerød, 27. juli 1927. Brev til Karna fra hendes mor Emma. (meget vanskelig tekst at tyde og skrevet med blyant)

”My dear Karna – Your loving letter to hand just over Wednesday and I have had read it for father. You mension about buying Bed ect for the little stranger don’t you know that is things a Mother never does & clothes (?) is the thing to use & they lie so (?) afterwards you can get what you want. I have soap (Cuticura) large piece of Oilcloth & an old sheet to send if you don’t already have bought Oilcloth say so. Glad to hear Farmanden is so rask and look forward to hear all the news. Ellen is so excited her Grandparents are to have their Goldenwedding 3. August she is taking some cut-cloth to two chairs of which Willerup has given the one, she can’t get more wool saa gode raad ere dyre. Gether is on her way to here, it sounds funny when she is on her way to Henne – Jylland but will come straight from there to here. Bendsen’s har det godt I Faxe og beder hilse Eder. You must not forget to tak Aunty Jenny for the nice thing she gave you, father is so glad for his chair, Barrela says the chair is over three hundret years old, she wrote to fathers Birthday & said she was so glad for her W.C. & Dagmar too.

Topsy goes to town nearly every day instead of father, the weather is fine so father can get his painting done he is finishing the glashouse to day & I can’t even be handyman it is (?) sitting looking on. Thanks for Photo they are interesting You must send Auntie Do some. – God has been good to Mrs Riese & taken Henriette home, what a relief she had just come home to await Nykjøping S from hence she would never have come out, may her soul rest in piece. Ellen have bought some Wool of course two different kinds but much near than the wool cushion so to passefy her I said it would do very well so could her Grandmother get the nice one & then she was happy. Kind regard to all at Raabjerg & love & best wishes to Svend Aage & yourown dear self from Mother. – P.S. Be careful with Your self & remember what I said. Fru E sheet is also tear up, mind You must wash in clear water before using”.  

Raabjerg præstegård, 14. August 1927.  Karna fødte sit første barn, Torben Fog Reerslev.

Faderglæde af Svend Aage Reerslev.

Hvor er det skønt at sidde blot – og ha’ dig i min ringe arm – og mærke hvor du tynger – Og, lille du, jeg føler godt, – det samme blod, som gør dig varm, – i mine aarer synger.

At du er min, en saadan skat – den lyse hud, den fine mund – og dunet om din nakke. – Og naar din lille haand ta’r fat – og klemmer til, ja, klem du kun – og nap kun i min frakke!

Og tænk saa, at det blev en dreng, – at jeg er far til saadan knægt, – Aanej, hvem kan forstaa det? – Men naar jeg sidder ved din seng – og finder træk fra slægt til slægt, – ja saa – saa maa jeg tro det.

Men allermest det undrer mig, – at jeg, der ellers er saa haard – og husker bedst min fjende, – at jeg naar blot jeg sanser dig, – har glemt min riven fra igaar – og kan hans hænder finde.

Du vidner, skønt du ej det ved, – og skønt der i dit kød og blod – bor ondt og godt tilsammen: – at der er En, hvis kærlighed – har ramt min Sygdom i dens rod – med glæde midt i skammen.

Det er Guds søn og verdens lys – kærligeden fra moderskød – fra kongemagtens trone, – som fødtes i et smertegys – til fattigdom og spot og død – kun for min synd at sone. 

Du er Guds rige godheds pant, – en Gave, som jeg skal ha’ lov – at elske og at værne – Nu tror jeg søvnenes fe dig fandt, – det er som alt i verden sov. – Nu tændtes julens stjerne.                                                      SvendaaReerslev.

Hillerød, 14. august 1927. Brev til Svend Aage og Karna fra Farmand og Mormand.

”Kæreste Aage og Karna! Det var jo en saare glædelig Meddelelse vi fik imorges, først fra Consulens og saa meget kort efter vor Samtale med Dig, Svend Aage. Det lettede vort Sind svært at høre, at det nu var godt overstaaet. Ja! Du er en Knop lille Karna, og fornuftig som du er, retter Du Dig nok snart, saa du atter kommer paa Benene, og saa veed vi for vist, at Din lille Dreng vil faa en god og fornuftig Behandling af sin Mor, saa han kan voxe op i Sundhed og til Glæde for Jer Begge. Vi har nu lige været oppe hos Dine Forældre, Karna. Din fader var et Ærinde ude i Byen, men i Haven var Din Mor og frk. Gether, og da vi havde faaet os en ordentlig Passia i det dejlige Solskin gik vi. Jeg herhjem til noget Arbejde jeg har for, og Mor en lille Tur før Middagsmaden. Mor telefonerede til Lintrups i Formiddags, mens jeg i Radioen hørte en Prædiken af Nordentoft. (Jeg venter med Interesse Din Prædiken over det samme Emne: Den utro Husholder.) Lintrup sendte omgaaende en dejlig stor Bouquet Roser til ”Bedsteforældrene”. Den er god! Hvad! I morgen Formiddag sender jeg Dig 100 Kr Aage. Jeg har lagt en Sum tilside til at betale et Par Driftsregninger, som jeg venter ind ad Døren i nær Fremtid. Deraf ere de tagne. Men en Ting er sikkert Kære Børn, at I kan være ganske rolige. Jeg skal nok hjælpe Jer efter Evne* i denne vanskelige Tid. Jeg vilde nu gærne af Dig Aage erfare, hvorledes Din pecuniære Stilling er nu ved denne jo for resten lange imødesete Begivenhed!

Hvad Udgifter Du nu har ved den lille Stamherres Ankomst! For det tænker jeg jo meget paa. Nu vil vi haabe, at du Kjære Karna ikke har for mange Smerter. Har du ikke det, er det jo kun en Lykke for Dig og en høj Glæde, at det hele er overstaaet. I kan tro begge to, at vi tager stærkt Del i Jer Glæde, og I ere stadigt i vore Tanker. – Angaaende Poul, saa hører vi vel nu paa Tirsdag nærmere om hans Uheld. Det var ellers et nederdrægtigt Tidspunkt, det er indtruffet paa. Og vi her, som gik og glædede os over, at Poul har rigtigt kunde være Jer til Nytte, naar Du Aage er ude i din Gærning! Det maa jeg nok sige, det var ret ubelejligt. Naa ogsaa det kommer I vel over. Vi haaber da, at Bentøjet hurtigt kan komme sig. Men saa maa du bare være taalmodig Poul og ikke begaa nogen Uforsigtighed med Foden før den er rask, at intet værre skal ske. Du er da vel ulykkesforsikret Poul? Det sørgede jeg da for da jeg først blev selvstændig. Ogsaa derom maa jeg høre. Nu kommer Mor og fortsætter. Farvel! Naa! Mor skrev paa sit eget Papir, saa her er lidt Plads endnu. Men jeg vil dog alligevel slutte. Saa hører I snart fra os, naar vi, hvad vi haaber faar et Par Ord paa Tirsdag. Vær saa alle Kjærligt hilset fra Farmand.

Mandag Morgen: Topsy har lige ringet til os at alt er vel hos Jer. Det var meget rart at faa den Besked. 

*Evnen er jo ikke videre god, da Kassen er tom, efter at jeg har betalt en Del Regninger, der har pint mig. Og til Rest havde jeg 268 Kr. netop til 2 Regninger fra Depoterne. Nu har jeg deraf altsaa taget 100 Kr. Det er nu et afdrag for Kosten hos Jer under Mors og mit Ophold hos Jer. Stilstand i Gescheften og Kassen tom, saa kan Du jo forstaa, at Evnen er ikke saa god som Villien. Forhaabentlig lysner det pecuniært.”.

Aug. 14 – 27. ”Altsaa Drengens Fødselsdag, og et Søndagsbarn er han altsaa – og Gudskelov at det er godt overstaaet søde Karna og Sv. Aage! Jeg sender Jer af Hjertet mine kærligste Lykønskninger! – Havde jeg vidst at det var saa nær forestaaende og at Poul vilde bære sig saadan ad var jeg naturigvis blevet oppe hos Jer – men hvor kunde jeg vide det, – og ikke en af Jer kom med noget Forslag om at jeg skulde blive før mine Rejseplaner var lagte. – Selvfølgelig var der intet jeg hellere vilde end suse op til Jer igen, men Rejsen er jo dyr og Far mener, at min Nærværelse ikke heller er tilstrækkelig nyttig for Jer, og jeg selv tænker med Rædsel paa ”Fru Fabesen” – saa det er jo ikke umuligt at en Sygeplejerske er betydelig mere nyttig, – naar blot I kan faa en dygtig og elskværdig Dame. Hvor jeg dog længes efter at høre noget rigtigt – en Telefonsamtale paa 3 Min. er alligevel meget mangelfuld, om end det jo er udm. I et saadant Tilfælde at kunne komme i Forbindelse og høre hinandens Stemmer.

Var det ikke underligt, at jeg i Nat havde saa tydelig en Fornemmelse af at det skete! – Jeg haaber inderligt at Karna vedblivende maa have det godt, og at den lille Dreng maa trives og være rask, saa han bliver til Fryd for sine Forældre. ”Onkel Poul” er vel (?) det er sket og om Du har Smerter o.a. Jeg skal hilse meget fra Fru og Frk Kjødt, og bringe mange lykønskn. – Frk K. siger, at det er Synd hvis I kalder ham Morten, for det bliver han sikkert ikke tilfreds med naar han bliver stor. Jeg er ogsaa spændt paa om I havde faaet talt med ”Madammen” i Tide og m. Lægen eller om det hele kom overraskende! Det var da godt at Vuggen var i Orden og Tøjet vasket, lille letsindige Karna det var da i yderste Øjeblik! – Thilde skal til Barnedaab og Konfirmation i Vedde, hos Anna og Fischer paa Søndag, – saa hun var ikke tilbøjelig til at tage til Raabjerg, – det vilde maaske hellerikke være saa rart, da Forholdet jo ikke er som det burde være – saa haaber jeg at faa et godt Brev Tirsdag, og sender hermed de kærligste Hilsener til Jer alle. Morm”.

Birkerød, 14. august 1927. Postkort fra Tante Wilhelda, Tante Nille, m.fl.

”Kære Karna og Svend Aage. Forsamlede her i Birkerød sender vi Eder vor kjærligste Lykønskning i Anledning af den første fødte og haaber Moder og Søn har det godt. Venlig hilsen Tante Wilhelda, Tante Nille, Kusine Anne & Ulla, Klara og Johanne”.

Uden kuvert. Brev til henholdsvis Karna & Svend Aage fra Tante Ole.

”Kære Karna. Rigtig hjertelig til Lykke med din lille Drengs Fødsel. Du ved ikke hvor det glæder mig at Du og Svend Åge har et lille Menneskebarn. Er det ikke en vidunderlig Følelse at have bragt saadan en Skabning til Verden, ingen kan forstaa det som en Mor. Dette, at det drikker sig stor og sund ved Brystet – har for mig betydet saa meget og Du syntes vist sikkert ogsaa det er en lykkelig Stund naar din Dreng drikker hos dig. Jeg haaber oprigtigt, du maa befinde dig godt ligeledes den lille Stamherre. Du har nok haft en travl Tid forinden, men det er kun godt at være optaget i den Tid. Jeg vrøvler nok lidt, men jeg er selv træt i denne Maaned har jeg ingen Hjælp og al dette daarlige Vejr mærker jeg straks i mit Hoved. – Hav det nu godt ”Mor” og kys Drengen fra Jeres Tante Ole”. – ”Stolte Fader. Jeg er i Tvivl om hvordan jeg skal udtrykke min glæde over dit Budskab til os. Jeg har altid haft svært ved at skrive hvad jeg føler, men mon ikke du kan tænke dig hvad jeg føler for Jer. Jeg syntes jo det er vidunderlig at eje Barn især Børn, saa jeg ønsker nu kun i vil faa mange flere. – Ses vi snart, glæder jeg mig meget til at høre om din søn. De kærligste Hilsener din Ole”. (Hvad Ole egentlig står for, fremkommer ikke her eller af senere breve)

Hillerød, 15. august 1927. Brev til Svend Aage fra Thilde.

”Kære Svend Aage! Du og Karna sendes de hjerteligste Lykønskninger til Jeres lille Søns Fødsel. Haaber de begge har det godt. – Det er da rigtig kedelig med Poul der er kommen til Skade med sit Ben, men forhaabentlig er det snart raskt igen. Vil Du hilse ham og ønske ham god bedring, og i ligemaade at Karna snart maa være frisk igen. Vil Du hilse og Du selv hilses paa det kærligste. Din gamle Thilde”.

Den 16. August 1927. Postkort fra Emil og Sophie Mottlau.

”Hr. Pator Reerslev og Frue ønskes hjertelig til Lykke i Anledning af den lille Drengs Fødsel. De venligste Hilsener fra Emil & Sophie Mottlau”.

”Gaardbogaard”, 16. august 1927. Postkort til Herr Pastor Reerslev og Frue fra Marie Castendyk.

”En hjertelig Lykønskning Sendes Dem i Anledning af den lykkelige Begivenhed fra Marie Castendyk”.

Hillerød, 19. august 1927. Brev til Karna fra Elsabe. (Karnas veninde)

”Kæreste Karna. Det er rygtedes, at du har fået en lille Søn; hvor er det morsomt, Karna. Rigtig hjertelig til Lykke da. Da jeg formoder, at du faar så mange gode Ønsker for ham skal mit være, at han må blive lige så uartig som de fleste Præstesønner; en ”ærlig” Unge er da kedelig. Hvordan går det med Kræfterne; men du hører jo ikke til dem der gir op, så det går vel godt. Hav det nu godt og hils din lille Familie. Mange Hilsner Elsabe”.

Hillerød, 19. august 1927. Brev fra J. Wodschow til Karna. (Elsabes mor)

”Kære Fru Karna! De og Deres Mand bedes modtage mine hjærtligste Lykønskninger i Anledning af den glædelige Begivenhed den store dejlige Drengs Fødsel. Jeg fik Meddelelsen da jeg for et Par Aftener siden tilfældig kom forbi Deres Hjem og saa Deres Moder ved Vinduet, det fristede mig til at gaa ind for at pasiare lidt og Deres Moder var flink og livlig som hun er naar hun er nogenlunde rask. Hele Familien samledes og det blev et Par hyggelige Timer med dejlig The og risted Brød, selvfølgelig talte vi meget om Præstegaarden i Raabjerg. Ja kære lille Karna De er i mine Øjne en Knop, det viser sig jo ogsaa nu naar De føder en Dreng paa 8 Pund. Gid De og han maa være raske og komme godt over den kolde Tid, som nu staar for Døren. Her i Hillerød oplever vi ikke særlig andet end Regn og Regn som alle andre Steder. Elsabe og jeg havde 14 Dages Ferie i Tisvilde i godt Vejr. Vi havde lejet et lille Hus og havde Pige med og havde det dejligt. De ved vel at Carsten giftede sig i April Maaned med en Søster til Smids Kone og rejste til Canada, han fik hurtigt en Plads i en Forretning saa de har det nogenlunde godt. Varmen har været slem 39 G. Thorkild har faaet fast Ansættelse i Grønland som Telegrafbestyrer saa han fortsætter i 3 Aar. Nu vil jeg ikke trætte Dem mere kun venlige Hilsener til Dem og Deres Hr Mand. Deres J Wodschow”.

Hjørring Sygehus, 20. august 1927. Brev til Pastor Reerslev og Frue fra N. Olesen.

”Kære Hrr Pastor Reerslev og Frue! Hjertelig Tak for Deres venlige Brev af 17de den’s. Tak for Meddelelsen om Deres lille førstefødte Søn, og det glæder mig hjertelig alt er saa heldig overstaaet, det sker saa ofte at den Førstefødte er den strængeste, men her gik jo alt godt. Deres Moder maatte jo hellere have ventet denne Ugestid, inden hun tog til Hillerød. – Der er bleven meddelt mig, at Deres Broder har faaet Skade paa et Ben passer det virkelig, dette skrev De slet intet om. Jeg rejser sikkert herfra førstkommende Mandag middag men desværre uden nogen godt Resultat: ”En Blærelidelse”. – Tak fordi de tænkte paa mig nu, mens jeg ligger mellem fremmede Mennesker paa Sygehuset, det gør altid godt at høre et venligt Ord og Tanken slaa Bro mellem gode Venner. – Med venlig Hilsen til Dem og alle Deres, god Bedring med Deres Broder. Deres hengivne N. Olesen”.

Hillerød, 26. august 1927. Brev til Karna fra Lottie Sylow.

”My dear Karna, I am sending you a little coat for your dear new son which I hope you will like. Although it is a good many years since I saw you I remember you well, but I suppose you have no idea of what I look like. If you came down to see your Mother before October the 18^th or 19^th I might be able to see you and your son. Your Mother is getting much better, but the only thing is she wants to do too much and that she must not do. – Well I must close with love from yours very sincerely Lottie Sylow”.

Hillerød, 29. august 1927. Hilsen til Pastor Reerslev og Frue fra Amalie og Essing Benettson.

”Kære Pastor Reerslev og Frue! Maa min Datter og jeg ved disse Linier ønske Dem kjærlig til Lykke med Deres lille Søn. – Haabende baade Fruen og den Lille begge befinder sig godt sendes De venlig Hilsen fra Deres Amalie og Essing Bennetson”.

Gjetemyrsveien 70 1. Oslo 20/? 1927. Brev til Karna fra Asta Nielsen. (datter/svigerdatter? til Onkel Victor)

”Kjære, kjære Karna! For længe længe siden skulle Du hatt et brev fra mig. Et brev, hvor jeg skulle spørge dig om det var beleilig for Dig å ta imot mig ja om du ville ha mig i det hele tatt. Men – de 8 dage på Bornholm forsvandt som duggen for solen og før og efter havde jeg tusin ting å ordne me min endelige avtejse fra Kj.havn. Så blev jeg liggende i forkjølelse og længere er jeg ikke kommet. Det bliver nok desværre ingen tid for mig å ta til Råbjerg dennegang. Jeg er slett ikke rask og alene av den grund tør jeg ikke plage dere med min person. Tusen, tusen tak fordi jeg måtte få lov å se til dere, jeg ville glædet mig over å møte dig og Svend Aage igjen og være sammen med alle Dere søte mennesker. Hils din mand, hils tante mormand og onket farmand og så jeg beklager meget å måtte gi avkald på den hyggelige Visit, og på kjærlig gjensyn en annen gang. – Så håber jeg Du, kjære Karna – må bringe godt for (?) i dit nye rike og at du ikke helt vil glemme Din hengivne Asta. – Mange kjærlige Hilsener til Eder Alle fra Onkel Victor”.

Hotel Postgaarden, Hillerød, 6. september 1927. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Busse. Efter en god rejse og en visit hos din far og Topsy kom jeg herud til Hillerød og blev kærligt modt. af alle. Thilde spurgte til de 3 deroppe. Jeg har nu spist frokost og hvilet mig en times tid paa divanen i Thildes værelse og gaar om lidt op til din mor med lyngen (og lægger dette i postkassen). Jeg har tænkt meget paa ”blomst” og ”knop”. Saa længe jeg er ude at rejse maa du spise en banan hver aften. Er det ikke flot! Skynd dig og bestil 1 kg og spis dem før de fordærves. Du skal faa et længere brev i morgen naar der er sket noget. Dette blot for at du kan vide jeg er kommet godt herover og for at sende mine ”to Smaa” de kærligste hilsner fra far. – Hils onkel! Jeg ringer til Rørdam. De kommer herud paa Søndag. De har det godt hos dine forældre, men Svigermor er selvfølgelig ikke rigtig rask, siger din far. Sylows var lidt trættende. Gether nærmest til hjælp. Der er kommet brev fra Clio J. Hun har læst bogen, synes om den og vil oversætte den saa snart hun faar tid, om c. ½ aar mens der (?) interesserer hende”. (brevet skrevet med blyant)

Hillerød. Udateret. (På kuverten står 7. 9.27). Brev til Karna fra Svend Aage.

”Søde lille Busse! Tak for hatten og din lille hilsen. Du kan tro det har været en langvarig dag. Jeg har refereret den til ”Vend. Tid”. Jeg var dog ikke med til foredraget om Laub, men jeg var paa Slottet fra 10-1½ og 4-6½, derpaa middag hjemme med frk Misse Andersen (fra Odense) og frk. Kjødt. Jeg løb herop efter bordet for at skrive. Nu er kl 8 ¾, brevene skal afsendes kl 9 fra posthuset for at komme afsted. Det bliver derfor smaat med skriveriet. Jeg var hele aftenen igaar hos dine forældre. Vi havde det fornøjeligt. Biermann er brilliant. Hilses fra alle deroppe og her Kys ”bitte Busse” fra mig, men tag selv de fleste hilsner fra Dreng. – Hils Onkel. I morgen bedre brev! Godnat, lille blomst. – Alle mener du skal give barnet lidt afsiet havresuppe eller hvad det er. Selv rigelig modermælk kan være kaloriefattig 1st gang. Tal med dr. derom”.

Udateret brev, (men på kuverten står 9 -9 -27). Brev til Karna fra Svend Aage.

”Onsdag nat kl 12½. Kære lille Busse! En halv times tid eller mere har jeg ligget og prøvet paa at falde i søvn, men enten er jeg blevet for overmæt i hjernen i dagens løb, eller ogsaa er jeg af visse grunde blevet saa afvænnet med ro og stilhed om natten, at jeg ikke kan sove ensom mere. Jeg savner lille boy og hans mor. Jeg vilde alligevel hellere ligge i min dejlige haarde, lange seng ved din side i et køligt (uroligt) sovekammer end paa denne alt for korte og stærkt knirkende og syngende divan i Thildes fraflyttede værelse, hvor dagtiden endnu staar og klumrer nattekøligheden. I denne stund ligger den lille ”vræl” maaske ved dit hvide, fulde bryst og suger sig sanseløs af mæthed, eller hviler I i hver sin seng og blunder sundt og roligt?? – Jeg vilde ønske at vi for fremtiden kunde rejse sammen, at afvekslingens og nye forholds friskhed, ikke skulle faa noget som helst stænk af adskillelesens bitterhed.

Den første mødedag er altsaa gaaet. Hvad den vil nedfælde i min hukommelse af blivende indtryk er jeg ikke i stand til at dømme om, men jeg synes ikke jeg har læst ret meget (svensk og finsksvensk er næsten hebraisk for mig – og du ved at mine kundskaber i hebraisk er meget smaa) ud over biskop Lunds djærve urkristne skikkelse og ord. – Men i morgen bliver foredragene danske og derfor mere forstaaelige – for resten det ene er svensk, men af ærkebiskop Søderblom, som skal være meget fængslende. Og kl. 18 holdes festmiddagen som far har givet mig adgangskort til (nemlig for de penge, han har faaet ind ved at sælge et eksemplar af min bog). Saa haaber jeg paa større udbytte – aandeligt förstås! – Det kaotiske ved forsamlingen, folkelivs- eller præstelivsbilledet er næsten – til nu – det interessanteste. Saa har jeg ogsaa hilst paa et par gamle venner: Gottlieb og Schrøder (som alligevel i sidste øjeblik kom ind, hvor det ligner ham). Gamst, pastor Nansen, Søby, Fred. Begtrup og saa Hillerødanerne, som frk Kjødt, fra hvem jeg skal hilse dig varmt.  

Far har haft et lille ildebefindende, som heldigvis synes overstaaet. Send ham og mor et par ord særskilt, det vil glæde dem. Thilde er ret neutral over for dig, men i grunden vist den samme, desværre. – Jeg har i dag ikke haft stunder til at besøge dine forældre. Det bliver vist ikke meget bedre i morgen, men fredag eller i hvert fald lørdag vil det nok lykkes. De ved ogsaa godt at al min tid gaar med mødet. Paa fredag kl 4½ – 8½ (16½ – 20½) biltur til Fredensborg Slot og via Humlebæk – Rungsted – Hørsholm hjem igen. Da jeg har indmeldt mig tidligt, kommer jeg muligvis med. (Turen er gratis). – Sekretær Boserup gjorde i egen person visit igaar for at fortælle at jeg sandsynligvis faar 30 kr i rejsehjælp. Bl.a. sagde han: jeg har læst Deres bog med interesse. Vi maa se at faa en Samtale om den. Det maa jo glæde mig, skønt al min interesse desangaaende samler sig om de eventuelle oversættelser til verdenssprogene. Jeg saa Clios brev igaar. Det var særdeles rosende. – Ja, nu maa jeg vist alligevel se at faa lidt søvn af hensyn til morgendagen. Men mit lille tilfælde foraarsagede altsaa at du faar et længere brev end du efter al sandsynlighed (paa gr. af optagethed i morgen) ellers vilde have faaet. Derfor er jeg glad for den – især hvis den nu vilde høre op. – Og saa godnat min lille pige og lille boy. Tusinde kærlige tanker fra dreng. Hils Poul og vore venner deroppe.

Fredag morgen tidlig. Søde lille Busse! Skønt dette brev ellers blev paabegyndt i god tid kom det alligevel ikke afsted igaar, af den grund at festmidddagen trak ud til efter sidste posttogs afgang, og saa kunde jeg ligesaa godt lade det ligge til i dag. Tak for dit kære brev igaar med alt hvad du fortæller. Trods disse dages oplevelser (nu kan jeg se at mødet bliver en oplevelse) gaar mine tanker mange gange om dagen til dig og vor lille dreng. Gud beskytte og velsigne jer! – I dag øsregner det! Hvordan skal det mon gaa med denne sidste mødedag! Men igaar udløstes hjerterne ved festmiddagen der var storartet (hvad det aandelige angaar). Derom skal jeg fortælle dig meget. Nu de kærligste hilsner til mine to smaa, pige og bittebusse, fra dreng. – Vil du udklippe og gemme ”Vend. Tids” referater af mødet?”. (Brev skrevet med blyant)

Helsingørsgade 29, Hillerød, Lørdag aften (på kuverten står 10.9.27). Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Karna! Der ligger et paabegyndt brev hjemme som ikke kommer afsted fordi jeg i dag paa 3’ visit (1 morgen, 1 efterm. og 1 aften-) befinder mig paa ovenfor angivne sted. Jeg vil dog ikke en gang til have at du forgæves skal vente brev fra mig, derfor sender jeg denne lille hilsen. – Alt er vel, alle raske og ved godt humør. Jeg er overmaade glad ved dine lange indholdsrige breve, og glæder mig over at I har haft lidt glæde af Møllers besøg. Du skal nok faa en masse at vide naar jeg kommer hjem. Mødet var over al forventning godt. Nu de kærligste hilsener til dig og boy ogsaa til Poul fra din hengivne Svendaage. – (med deres egen håndskrift står skrevet følgende): ”Hilsen til dig og Baby fra Toot. Topsy. & Mom. Love Dad”. (bagpå skriver Svend Aage): ”Barnedaab 18. Sept. Tal med etatsraadinden”.

Hillerød, Brev afsendt 12. september 1927. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Lørdag. Kære lille Busse. Det saa ud igaar som om du havde glemt at skrive brev til mig, men jeg fik det imorges og senere ”dagens brev”, efter frokost. Jeg maa sige, du snyder dig ikke fra dine pligter, men passer endog skriveriet over al kritik. – Endelig i dag er der lidt ro og fred beskaaret en gammel præstemand som undertegnede, saa at jeg kan faa tankerne lidt i orden og tale med dem jeg er kommet for at besøge. Baade til morgen (før frokost kl. 11) og efter frokost har jeg været lange visitter hos dine forældre. Heldigt at jeg kom imorges, for miss Gether skulle rejse 10.32 og jeg fik saaledes sludret lidt med hende og fulgt hende til toget – hvorefter jeg gik tilbage til din mor. I efterm var ogsaa din far tilstede. Nu gaar mine forældre og jeg en tur hen paa apotheket (Lorentz, Ingrid, SA og Fred.) var her igaar aftes og sendte alle de hjerteligste hilsner til dig og boy), derefter gør jeg forsk. visitter bl.a. hos dine forældre.

Mandag. Jeg blev afbrudt, og som det ses af mit korte brev til dig, afsendt lørdag aften fra dine forældre, var jeg ude paa farten hele dagen. Igaar, Søndag, var vi alle i Frederiksb. Slotskirke, far, mor, Thilde og jeg til formiddagsgudstj ved pastor Rold. Da vi spiste frokost ringede Topsy og bad mig til aften sammen med revisor Andersens (fra hvem jeg skal hilse paa det varmeste, datteren ser frisk og sød ud, og Svend er en hel voksen herre, men sød og velopdragen). Sagen var at din far havde haft et ildebefindende om natten. Imidlertid var han selv paa benene, men spiste næsten intet og røg ikke hele dagen. Forhaabentlig glide det over. – Din mor var mere rask. Der er blevet besørget en hel del ærinder, og kjoler m.m. bliver enten sendt dig, eller jeg faar dem med i Pouls koffert. Med mine egne kommissioner gaar det ringere. Jeg har ”glemt” de fleste. Nu skal jeg se om jeg kan komme i tanker om nogle af dem.

I dag rejser jeg til Kbhvn. med 12.36, spiser frokost (kl. 1½) hos Aage Jacobsen, bl.a. for at høre hvad han kan gøre for Poul, og indtræffer hos Rørdams ved 7-8 tiden, hvor jeg skal være sm.m. Peer M. – Tirsd. Aften afrejser jeg saa med ”Melchior”. Jeg glæder mig til at være hjemme hos dig og Boy. Jeg føler mig saa rodløs hvor jeg ikke har mit arbejde og mine kæreste. Jeg har ikke været flittig til at skrive – af de sædv. grunde. Huset her er ganske forvirrende og jeg skal være allesteder helst paa én gang. – Modtag nu denne min sidste hilsen fra en heldigvis snart tilendebragt ferie, med tusind kys til dig og Boy. Din hengivne Dreng”.

Hillerød, 14. september 1927. Hilsen til Karna & Svend Aage fra Asta og Tootie.

”Kære Karna og Svend Aage! Hjertelig til Lykke med den lille Dreng for Dagen og Fremtiden. Tootie og jeg sender her en lille Gave, som vi haaber han kan bruge, naar han bliver lidt større. Kærlig Hilsen fra os alle her. ”Tante” Asta. – Hermed sender Asta og jeg en lille Gave til den lille Præstesøn i Raabjerg. Vi haaber, at han vil faa en god Daabsdag. Tante Toot”.

(i brevet uden kuvert ligger 3 fotos af Svend Aage dels alene dels sammen med andre ”skuespillere” – på det ene ligner han fuldstændig H.C. Andersen)

Hillerød, 15. september 1927. Brev til Barnebarn m. Forældre fra Mormand & Farmand.

”Kære lille elskede Barnebarn m. søde Forældre! Paa Navnedagen – der jo egentlig er den vigtigste Dag i Livet, – sender jeg mine hjerteligste Lykønskninger. Gid den lille Dreng, der altsaa nu faar et rigtigt Navn, maa blive god, from, og dygtig, til Gavn for ham selv, og til Glæde for Forældre – og Bedsteforældre ikke at forglemme. – Vi vil være hos Jer i Tankerne paa Søndag, og i al Beskedenhed, drikke Eders Skaal. Thilde er i Sverig, men hun sender gennem mig, sin Hilsen og Lykønskning.

Da det er vanskeligt at vide hvad han faar i Daabsgaver, sender vi et Par Smaating, der kan byttes, ifald han skulde have faaet flere af samme Slags. Ranglen er fra mig – jeg kan se hans smaa Fingre for mig, famlende om Ringen, mens han putter den i Munden. Skub-open er fra Far, til lidt senere Brug. – Gid I nu maa faa en dejlig, hyggelig Dag paa Søndag, – Skade! Hvis Topsy ikke kan komme op til Jer. Jeg traf Din Far, Karna, igaar – han mente det ikke! Poul maa saa repræsentere begge Familier, jeg haaber han gør det paa en værdig Maade. – Jeg kunde nok ønske at være med, men det kan desværre ikke lade sig realiser. Tak for Besøget Aagemand, jeg haaber Du kom godt hjem – det var rart at have Dig her. – Dermed, de kærligste Hilsner fra Mormand. – Tak for Brevet i Tirsdags, Karna, det var sødt af Dig at skrive til Bedsteforældrene! M”.

”Kjære Svend Aage og Karna! Ogsaa jeg vil sende Jer en Hilsen til Jeres Højtidsdag med Jeres lille Dreng. Ja! Ogsaa jeg vilde gærne have været nærværende ved den Lejlighed; men jeg er jo bundet her paa mange maader. Men I kan da være saa sikre paa, at Vi vil have Jer i Tankerne paa Søndag. Saa er det da godt, at Poul er nærværende og kan repræsentere os. Vi glæder os til at høre fra Jer, om hvorledes Søndagen gaar for Jer. Det maa rigtig nok være højtideligt for Dig Svend Aage, at døbe Din lille Søn! Maaske Du kjære Karna igen paa Søndag kan ledsage noget af Gudstjenesten paa Orglet. – Jeg har nu lige været en lille Tur, idet jeg gik op ad Torvebakken og paa den nye Vej ”bag Haver” og hjem gj. Mødestræde og Slotsgade. Men hvor var det en lang Tur med mit svage højre Ben! Det er jo noget andet end i Gamle Dage, da jeg i Fart kunde stryge afsted, men Gudskelov, at jeg da kan vise mig paa Gaden uden at gøre Skandale, og navnlig at jeg kan passe min Gærning indendørs. Paa Søndag er vi altsaa i Feststemning her, kan I forstaa, og saa kan vi og I enda leve sammen i Tankerne! Vær saa begge Kjærligt hilset paa Jeres Ligedan Poul vil være i vore Tanker, med vore gode Ønsker for hans Fremtid. Farmand”.

Hillerød, 16. august 1927. Hilsen til Karna & Sv. Aage fra Emma.

”Dearest Karna, God bless you Svend Aage & the son & (?), Mother”.

Annicisvej 20, 20. september 1927. Brev til Fru Reerslev fra Anna Johanne Frydensberg.

”Kære Fru Reerslev, Moder skriver til mig, at De har faaet en lille Søn. Jeg vil gerne have Lov til at sende Dem og Deres Mand vore bedste Lykønskninger til denne glædelige Begivenhed, og haaber jeg, De nu er oven Senge og at baade De og den lille Dreng har det godt. Maatte han altid som nu blive til Lykke og Glæde for sine Forældre! – Venligste Hilsener til Dem og Pastoren fra min Mand og Deres hengivne Anna Johanne Frydensberg”.

Hillerød, 24. august 1927. Brev til Karna & Svend Aage fra Emma.

”My dear Children, I was so glad to receive Your letter it tells me how happy you are for Your little Boy. God bless you all. I can’t say how sorry I was not to be with you when the stranger arrived but I trusted to providence & that your faithful friend Fru Trolborg would be with you – now you must be very careful, not jump about too much. – You must not worry about me both Miss Gether & Mrs Bylow help & look after me well, do not forget to thank G. for the pants. Mrs Bylow has a great surprice for you she is sewing as fast as she can & we are all interested especially Tootie. Beggy & Densir is here you will see I have cut a little of the Chocolate for them. Everybody sends their good wishes to you I have also got letters & flowers ….

Gether heard the Seremony last night & said it was far better than Rolds over the same Luc 16-1-9. Toot reads well she seems to have got hold of S.Aa scribble. The papers of S. Aage I have sent to your Father in Law. Topsy is in town every day. Walsted is ill again here the Ladies must get their own lunch to day. Mrs Sylan will make bacon & Eggs (she has a beautiful crepe the chine on) Gether makes tea & so on. Today Mrs Engelharts Musse & Hans came Home from hveden (formegentlig hvedebrødsdagene?). Good bye with kind regards to Mormanden & Poul. Love to You S.A & the littleone from Granny”.

Hillerød, 26. august 1927. Hilsen til Karna fra Tootie.

”Kære Karna. Hermed sender jeg dig en Hilsen med Pakken. Haaber at du stadig har det godt og ligeledes den lille Søn. Vi glæder os meget til at se hvordan han ser ud. Det varer vel heller ikke længe før vi faar jer begge at se. Nu skal jeg paa Kontoret saa jeg har ikke Tid til at skrive mere. Toot. Hilsen fra alle her”.

Hillerød, Torsdag Aften, 15. september 1927. Brev til Karna fra Ludolph.

”Kære lille Karna! Hjærtelig Tak for Din Indbydelse til at komme op og overvære Din lille Søns Daab, men Forholdene stiller sig saaledes at det desværre ikke lader sig gøre, jeg forstaar godt at det kan være en Skuffelse for Dig, at der ingen kommer fra Dit Hjem, men lille Karna, Verden er fuld af Skuffelser og naar bare de ikke bliver større end denne, saa gaar det nok. – Jeg var mere end glad ved at høre fra S. Aa. at Du har det nogenlunde efter overstaaede Strabadser, og at den lille Prins er i god Fremgang. Moder har været lidt ængstelig, men samtidig ved hun jo godt, at der jo næsten altid er lidt Vrøvl i den spæde Alder.

Sv. Aa. er jo nu hjemme igjen med frisk Nyt herfra, derfor nix i den Retning fra mig. – Din stakkes Moder har det jo desværre langtfra godt, men vi bør vel være taknemlige for, at det ikke er værre. – Du og Dine er altid i hendes Tanker, hun føler sikkert Vemod over ikke at være i stand til at komme op og besøge Eder, men det er jo helt udelukket at hun kan rejse. – Vi taler altid om vor lille Pige, hendes Mand og lille Dreng og vor daglige Bøn er, at Vorherre vil holde sin beskyttende Haaned over Eder. God bless you all. Din Far”.

Aalbæk, 22. september 1927. Brev til Hr og Fru Reerslev fra N. Olesen.

”Kære Hrr og Fru Reerslev, Raabjerg Præstegaard. Som De jo nok ved er min Hustru rejst til Kjøbenhavn og fik derfor ej Lejlighed til at give Dem en lille Visit efter at De var kommen tilbage fra Kjøbenhavn, det maa vi saa vente med til en anden Gang. – Vi har jo selv ventet at komme op til Dem og se den lille ny Udgave ”Reerslev”, give ham en lille Fødselsgave, men det er vi jo foreløbig afskaaren fra, men jeg tillader mig nu herved at vedlægge en lille Seddel, som jeg beder Dem modtage og lægge i hans Sparebøsse, som jo sikkert nok er anskaffet, og modtag vort Haab og Ønske om, at Deres lille Søn maa vokse og blive stor og stærk, og glæde Dem til mange dejlige Fødselsdage med ham. Med venlig Hilsen fra Hjem til Hjem, er jeg Deres hengivne N. Olesen”.

Bakkevej 10, B? København, 7. oktober 1927.  Brev til Karna fra Ole og Holger Rørdam.

”Kære Karna. Rigtig mange Tak for Pakken, jeg blev meget glad for Tranebærrene, jeg syltede dem straks m/Pærer og naar vi engang i Vinter smager dem, tænker vi kærligt paa Jer. Lyngen staar fint i den gamle Barselkrukke oppe paa Kakkelovnen. Saa vil jeg lykønske jer til det nye Aar i gaar ind i Jer Ægtestand, og haaber ogsaa det maa blive hjerteligt, og at det maa bringe Jer en Datter, skal I naa de 12 som Svendåge fablede om, maa I jo hellere faa en om Aaret. Her staar alt vel til, Børnene er raske og det er jo næsten det vigtigste. Holger har ogsaa ret godt at bestille, ja I saa vel ”Lyngen” var paa. Jeg er uden Hjælp nu, saa jeg har Dampen oppe fra Kl 6 til 9 Aften, saa kryber jeg i Kassen, der er saa meget nu med Vintertøjet og den Slags. Ja jeg vilde nok ønske I var lidt nærmere, saa vi jævnlig kunde faa en Mundtlig Passiar om Hus, Børn og Aandslivet. Hils nu din kære Mand og Svoger og Jer elskede Søn fra eders elskede (jeg er ikke bange) Ole – ja naturligvis ogsaa fra Børn og Holger men det er skrevet i en tidlig Morgentime og de snuer alle”.

Hillerød, 25. oktober 1927. Brev til Karna fra Ludolph.

”Kære lille Karna. Hjærtelig Tak for dit Brev til Moder modtaget i dag og Tak for Privatskrivelsen. – Vi har forstaaet at I paatænker et Besøg i Hillerød kort efter Jul, hvortil vi alle havde glædet os meget; men da dit Brev kom, stod jeg halvvejs og skulde skrive til Dig om Du ikke mulig kunde komme før for Din Stakkels Moders Skyld. – Moder er desværre syg igjen, det er den aarlige Bronchitis, som jo iaar har kommet tidligere end vanligt, rimeligvis paa Grund af Modstandskraften bliver mindre og mindre.

Hun blev pludselig forkølet sidste Onsdag og Sygdommen tog gevaldig fat allerede Torsdag var hun meget daarlig, med en forfærdelig Hoste, det er jo særlig Hosten som gør saa megen Fortræd, det anstrenger jo Hjærtet saa meget. – Stroberg kommer hver Dag og jeg haaber ikke der er nogen øjeblikkelig Fare, men Kræfterne ere jo meget smaa.

Allerede før Dit Brev kom udtalte Moder mange Gange om Dagen sin Længsel efter Dig og lille Torben og jeg troer lille Karna at dersom det er muligt for Dig, da burde Du komme en Tur herover saa snart Du kan, uden at lave alt formegen Forstyrrelse derhjemme, det vilde glæde Din Stakkels, syge Moder umaadeligt og selvfølgelig ogsaa os andre, men det er dog særlig hende det glæder, vi vilde jo aldrig kunde tilgive osselv om noget skulde ske, at hun ikke havde faaet sit højeste Ønske opfyldt.

Dit private Brev til mig maatte jeg selvfølgelig læse for Mor, og at Du ikke kunde komme før April virkede meget nedslaaende paa hende. – Jeg forstaar godt Kære Karna, at det kniber for Eder med Penge, nu og desværre er det ogsaa smaat hos mig. Forretningen er stille og Udgifterne mange og større, imidlertid maa vi i denne Sag se bort fra hvad vi har Raad til, og jeg skal ogsaa nok betale for Din Rejse – Moder ligger allerede og tænker paa hvor I skal sove o.s.v. Hun længes forfærdeligt, og Du maa som sagt om muligt komme saa snart Du kan.

Jeg forstaar godt at jeg forlanger en Del fra Eder, men Sv. Aa. maa tilgive mig, han forstaar jo nok Situationen. Rejsen er jo lang og besværlig, men en saa lille Person som Torben er som en Regel ikke saa vanskelig at rejse med. Ombord i Damperen er der jo altid godt varmt, og naar i vælger en (?) Rejsedag, skulde det jo ikke være saa farligt at komme over, jeg troer dog absolut at Dampskib er at foretrække frem for Banen, naar man rejser med en saadan lille Herre. – De kærligste Hilsener til Eder alle, may God bless you. Din Fader”.

København, 31. oktober 1927. Brev til Karna fra Ludolph.

”Kære lille Karna! Tak for Dit og S.A. Brev. – Jeg synes at I maa kunde forstaa, at jeg ikke skriver uden jeg mener det er nødvendigt og formaalstjenligt, jeg er ikke blind for, men fuldtud seer Besværlighederne det eventuelt maa volde Eder. – Det hele er et Følelsspørgsmaal, hvor Diskussion om Gavn eller lignende ikke, i min Mening, er paa sin Plads.

Din Moder er meget svag, forhaabentlig kommer hun over det ogsaa denne Gang, men tør I tage Ansvaret? Kræfterne svinder jo for hver Dag der gaar. – Din stakkels Moder længes forfærdeligt meget efter Dig og Din lille Dreng, hun taler ikke om andet, jeg troer at dersom Du kom kunde det Muligvis være en Grund til en Bedring, derfor troer jeg I bør nøje overveje Sagen, der er jo ikke Tale om Ferie i den Forstand, det er en Gerning som bør gøres.

Naar Du skriver adr. Brevene til Hillerød, husk at Moder vil have alle Brevene læst op for sig, skjønt hun er saa svag, at hun ikke kan hjælpe sig selv, da er hendes Hjerne dog saa klar at intet maa ske uden hun vil være med. – Hver Gang Klokken ringer vil hun strax vide hvad det er, jeg er sikker paa at hver Gang det ringer, saa troer hun, eller i alle Tilfælde haaber hun, at det er Dig der kommer. – Jeg har lige faaet Dit Brev af igaar. Tak for det. – Med Hensyn til Drengen da tag det bare ikke for højtideligt, svøb ham godt ind i en Plaid og han klarer sig nok for den Nat Rejsen vil tage, hvad om de Tusinder af Smaabørn som hverken har Plaid eller Varme? Kærlig Hilsen Din Far”.

Raabjerg Præstegaard, 2. november 1927. Uddrag fra ”Lille Torbens Dagbog” skrevet af hans mor Karna.

”Rejste Torben til Hillerød sammen med sin far og mig per skib fra Frederikshavn. Turen herfra til damperen var frygtelig i bælgmørke, storm og regn. Det gjaldt for os at komme hjem til drengens mormor inden hun døde. Turen over gik godt, ingen blev syge.

3. Nov. Kom vi til København kl. 8 om morgenen og blev hentet i bil af Hr. Jørgensen, min søster Topsy og Asta Jørgensen. Vi kørte hurtig fra byen og naaede Hillerød snart efter, da vi kørte gennemgaaende med 70-80 kilometerfart. Da vi naaede huset kom Far ud og sagde at det var vist forbi med Mor, men vi skyndte os ud af bilen og ind til Mor der kendte ingen, men kun laa og trak vejret mekanisk. Lille Torben og jeg skyndte os hen og kyssede Mor. Svend Aage kom lige efter og knælede ned og bad for Mor at hun maatte kende os. Da vi gik fra hende saa de der vaagede at der trillede taarer ned af hendes kinder. Det havde været Mors sidste ord før hun blev bevistløs om ikke ”Far kom med lille Torben”.

Det havde været Mors eneste ønske at se vores lille Torben, men sygdommen tog saa hurtig til, at vi kunde ikke naa at komme før. Hen paa eftermiddagen da klokken var ti minutter over tre døde Mor ganske stille. Far holdt hende i haanden den sidste stund. Mor kendte tilsyneladende ingen, men da Far tog hendes haand trillede taarer ganske stille ned ad hendes kinder. I det øjeblik døden indtraadte skreg lille Torben saa forskrækkelig.

Mor havde været forberedt i mange aar, det kunde vi se efter nogle breve hun havde skrevet til Far og os søstre, hvori hun skrev hvordan vi skulde være overfor hverandre og Far og hvordan hun vilde have sin begravelse saa enkel som mulig og hvem der skulde følge hende og hvad salmer der skulde synges. ”Lyksalig, lyksalig”, ”Kirkeklokker, ej” og ”Jeg er træt og gaa til ro”. Mor havde ogsaa skrevet at hun ønskede ingen kranse, men hun blev alligevel begravet med mange mange blomster og buketter.

4. Nov. Kørte Torben en lang tur i en laant barnevogn sammen med sin Morfar og mor. Om eftermiddagen blev Mor lagt i kiste og blev saa nydelig pyntet af min mand og snedkeren.
5. Nov. Blev Torben vejet over hos Maler Jørgensen paa hans vægt i butikken. Han blev vejet i en attaché case og vejede 10 Kg minus 50 gr. og case.
6. Nov. Var jeg i kirke sammen med min Far og min mand. Min søster Tootie passede ham imens. Om eftermiddagen var der saa mange der kom for at se til Torben baade ældre og unge. Den mindste var 15 maaneder.
7. Nov. Var vi hjemme hele dagen. Om aftenen pyntede vi sovekammeret hvor Mor laa. Væggene blev beklædt med gran, toiletbordet pyntet med grønt og fem store stearinlys, kommoden blev beklædt med hvidt og grønt saa det lignede et alter med to sølvlysestager og et væld af blomster paa. For hovedenden af kisten stod to store kandelabre og selve kisten der var hvid, blev pyntet med grønt og hvide blomster foruden et væld der laa paa den. Lille Torben var med til at se paa det.
8. Nov. Lige efter Torben var gjort istand om morgenen, kørte jeg ham ned til svigermor og svigerfar, da Mor skulde bisættes den dag i København efter en lille højtidlighed i hjemmet. Min mand talte begge steder.
9. Nov. Var Torben paa to visitter om eftermiddagen – først hos Fru Engelhart og derefter paa Torvet 7 hos bedsteforældrene der. Om formiddagen havde han audiens hjemme i dagligstuen hvor han først viste sig i badekarret.
10. Nov. Kørte vi i bil til København til damperen der skulde føre os til Frederikshavn. Det var det dejligste vejr.
11. Nov. Ankom vi til Frederikshavn i en frygtelig snestorm. Kørte saa herud i bil, men Torben undgik ikke en forkølelse som forhaabentlig ikke varer saa længe”.

(Emma (mormor) blev kremeret og bisat i København.. Hendes urne blev i 1945 flyttet og nedsat i Ludolphs grav på Nexø Kirkegård)

Hillerød, den 3. november 1927, dør Emma Emilie Marie Marcker (født Stalfest Petersen 18. 01. 1861)

København, 25. november 1927. Brev med sørgekant til Svend Aage fra Ludolph.

”Kære Svend Aage. Tak for Dit Brev og sig Karna og lille Torben tak for Hilsenerne. Jeg føler Trang til endnu en Gang at sige Dig Tak for alt hvad Du gjorde for mig under Dit Ophold i Hillerød. – Din, Karnas og lille Torbens Nærværelse hjalp mig, mere end I kan tænke, over den oprivende Tid.

Nu har vi jo saa smaat faldet til Ro efter at jeg har faaet det meste af det ophobede Arbejde til Side. – Hjemmet, kan I nok forstaa, er jo blevet helt forandret og Tomheden har meldt sig, men der er jo intet at gøre, det kan jo ikke være anderledes. – Topsy synes at være sig sit Ansvar bevidst og jeg maa sige at baade hun og Tootie gør hvad De kan for at hjælpe mig.

Med Hensyn til Kontoret, da har W.* taget sig en Del sammen, og da jeg foreløbig i al Fald, ikke har haft andet Valg, end at lade Pengespørgsmaalet bero, synes ogsaa Helbredet at have forbedret sig, fra mit Spørgsmaal angaaende Ferie svarede han at vi skulde se Tiden an. – Tingene gaar bedre, men dog ikke endnu helt som jeg skulde ønske, jeg kan blandt andet slet ikke faa ham ud.  En Forbedring er, at han nu hver Dag kommer paa Kontoret paa Slaget 9. Der er ikke Tvivl om at Dine Samtaler med ham har haft sin større Virkning og jeg siger Dig igjen Tak for den Interesse Du tog i denne Sag som forhaabentlig inden Længe vil jevne sig. – Jeg har nu faaet skrevet til alle som viste os Deltagelse, det har været et betydeligt Arbejde der var mellem 40-50 at skrive til og at skrive 50 Breve om det samme, og dog forskjellige er slet ikke saa let, ikke 2 af dem var ordretevis.

Fra Bornholm har jeg kun faaet et Brev fra Broder Andreas, dette var ret spidst, jeg ventede dette da jeg fra anden Side havde hørt, at min Kære Svoger paa Apotheket, havde været paa Spil, han er end ikke tilfreds uden han om muligt kan stifte Ufred for mig. – Broder A skrev at han havde ventet Meddelelse fra mig, men som jeg skrev tilbage, naar jeg har 3 Søskende boende i samme Ejendom og jeg havde sendt Meddelelse til den ene (Jenny) da mente jeg det var nok, jeg har i øvrigt ikke haft et Ord fra nogen af mine Søstre. – Toot skrev vistnok til Eder i Aftes saa hun har nok sendt Nyhederne, jeg ved af ingen. Min Kærlige Hilsen til Digselv, Karna og den Lille. Din heng. Svigerfader”. (W. står for Walsted, Ludolphs samarbejdspartner)

Villa Egea, Rungsted, 15. december 1927. Brev til Karna fra Ingeborg Hirschsprung.

”Kære Puss! Mange Tak for Deres rare Fødselsdagsbrev, men det var jo en trist Meddelelse om Deres Mors Død; og saa kedeligt, at De ikke naaede at tale med hende, inden hun gik bort, hun opnaaede maaske ikke en Gang at se Deres lille Torben? – Men hun har jo i saa mange Aar været svagelig, at De vel saa ofte har været forberedt herpaa; men derfor er det jo lige sørgeligt, naar Dødsfaldet endelig indtræffer.

Jeg vilde jo ellers nu ogsaa gratulere Dem til Fødselsdagen, som jo i Aar bliver lidt trist for Deres første Fødselsdag efter dette Dødsfald, men alt godt for Dem og Deres i Deres nye Aar. – Her gaar ellers Livet sin rolige Gang, nemlig rolig for mit Vedkommende, som jo nu er alene hele Dagen, Asger bor jo nu atter hos min Svoger i Ryvangen, og Gunver er ellevild af Henrykkelse ved at være paa Spejderskolen paa Fyen, jeg var ovre at besøge hende for 3 Uger siden, og jeg kan godt forstaa, at det passer hende – en prægtig Forstanderinde Frk Elisabeth Flagsted, og udmærkede og søde Lærerinder. Og det er jo en ganske dejlig Egn, de fynske Alper, som Landskabet der kaldes. Men de slider jo godt i det fra 7 Morgen til 8 Aften, alt Husarbejde – fremmed Hjælp findes ikke – desuden Fransk og Engelsk – Samaritergerning – Syning – Husflid.  Nu kommer hun hjem paa Onsdag og skal holde Juleferie, det glæder jeg mig meget til. Hun skal saa derover igen og kommer derfra først hjem c. 15. Juli. Men det er saa rart, naar hun er saa glad, som hun er.

Asger er ogsaa stadig glad for sit Arbejde; men nu kommer hans travle Tid med meget Aften- og Helligdagsarbejde, det varer gerne til c. 15. Jan. Cousine Anna bad hilse, naar jeg skrev til Dem, hun var herude c. 4 Mdr. i Sommer efter et Hospitalsophold paa over 3 Mdr. Det er stadig Nerverne, det er galt med, hun var herude i Søndags, og da var hun virkelig rigtig flink. – Saa De at Dr. Myrup og Familie er ændt paa Hald Folkekuranstalt? Det var jo dejligt, at han overhovedet fik en Stilling efter at alt var ramlet for ham; Fru Myrop skrev netop forleden, at han ikke i mange Aar havde befundet sig saa godt, saa det er jo dejligt for dem. Fra Hr og Fru Rasch skal jeg hilse, hans Helbred synes at være noget bedre.

Ja, nu har De vel som alle Husmødre travlt med Bagning o.s.v. til Julen; hos Gunver havde de i denne Uge slagtet Gris og deraf lavet Medisterpølse og sorte Pølser – dog var selve Aflivningen af Dyret frivilligt at overvære, hvorfor Gunver rendte langt bort det gør hun ogsaa, naar vi har Dyrlæge til Hunden; ved De at vi har et Barnebarn af Punsch? Vi anede det ikke førend vi fik Stamtavlen sendende; men vi var enige om, at det var den første Hund, vi havde set, som lignede Punsch. – Nu vil jeg samtidig ønske Dem og Deres Mand en rigtig glædelig Jul samt et godt Nytaar og haabe, at De trods Sorgen over Deres Mor, maa fejre en rigtig hyggelig Jul; De véd nok, man altid tænker paa en Jul i en Preæstegaard, som særlig rar og fredelig. Min Mand beder mig hilse Dem begge mange Gange; men de bedste Hilsner fra Deres Ingeborg Hirschsprung”.

(Karna var i flere år i huset hos familien Hirschsprung og hun & Svend Aage med samt os børn opretholdt et nært forhold til Asger og Gunver indtil Asgers anden kone Grethe døde, som den sidst overlevende af de tre)

15. december 1927. Brev til Karna fra Ole Rørdam.

”Kære Karna! Jeg kommer i tanker om at skal Du have Brev til din Fødselsdag skal det senest afsted i Dag, utroligt at min Søster i Belgien faar det meget hurtiger, hun kunde have dette i Morgen Aften – og du faar det først Lørdag Middag. – Nu er I forhaabentlig ovre Forkølelserne skønt paa denne Aarstid er det meget vanskeligt helt at slippe dem. – Rigtig hjertelig til Lykke med din Fødselsdag, den anden du fejre som Frue, den første som Mor, nogen hel rar Dag er det ikke, naar Svendåge skal to Gange fra dig men I faar den nok hyggelig og festlig alligevel. Du har vel ogsaa travlt med Juleforberedelserne, mon I faar nogle Julegæster, det hører sig jo til i en Præstegaard, men det kommer ogsaa nok naar Børnene bliver store, det bliver morsomt naar Hans og Øjeløje kommer paa Besøg hos Jer, Øjeløje maaske for at lære Husholdning og Hans for at sværme med Jeres yngste Datter. Naa, jeg er altid parat til at vrøvle men I kan vel nok gaa ind derpaa.

Her staar alt vel til med Travlhed, vi har jo Holgers Fødselsdag den 19 og vi plejer da at have det værste overstaaet, I aar fejrer vi den i al stilhed men til næste Aar bliver Holger jo 35 saa tænker jeg vi holder den i stor stil. Børnene glæder sig vældigt til Julen – de husker den jo saa tydeligt fra sidste Aar. Torben er jo for lille til at kunde nyde den, men næste Aar bliver han saa sød. Naa nu vil jeg ikke sinke dig med for lang en Skrivelse, men jeg vilde da sende Dig Holgers og min hjerteligste Lykønskning. Hils din kære Mand og lille Torben fra eders hengivne Ole. Jeg har faaet et kønt lille Brev fra din Fader”.

Hillerød, 15. december 1927. Brev til Karna fra Farmand og Farmor.

”Kjære lille Karna! Efter at jeg i Dag ogsaa har været fuldt optaget, for Størstedelen af Technik, sætter jeg mig nu til Skrivebordet for at sende Dig, min lille Pige, de varmeste og kjærligste Hilsener nu til Din Fødselsdag. Det er jo den anden Fødselsdag Du fejrer i Dit og Aages Hjem. Og det Aar der er gaaet har jo været et lykkeligt Aar med Fred inden Døre og med godt og trofast Arbejde baade for Dit og Aages Vedkommende. Gud Give Dig, at dette Nye Aar, Du nu paa Søndag træder ind i, maa blive lykkebringende for Jer alle 3. Paa Søndag vil vi mindes Jer alle og da navnlig Dig lille Karna med vore bedste Tanker! Jeg vil haabe, at den Forkjølelse, Du hentede Dig i Frederikshavn, nu er borte. Det er bedst at faa Sligt paa Porten hurtigst muligt! Tak for Jeres Brev. Det er dog en storartet Forbedring af Jeres Spisestue, som I har faaet iværksat. Vel har det været et frygteligt Roderi, mens Omforandringen stod paa, Men det har været mig en stor glæde at se Din Tegning af Stuen, Aage. Nu har jeg det hele for Øjnene, og jeg kan godt tænke mig, hvor praktisk og hyggeligt I nu har faaet den indrettet. Det var jo ogsaa et Kedeligt Besvær I havde med Omflytningen, hver Gang I havde de Unge hos Jer. Nu kan I hver Gang saa meget lettere ordne Stuen, naar I har De unge Piger og Mænd. Og nu kan jeg forstaa, at Menighedsraadet gik med til den Forandring.  

Det var da dejligt at høre, at lille Torben begynder at tage til i Vægt! Jeg var ikke fri for lidt Bekymring for den lille Drengs Trivsel, men Gudskelov at han nu er paa gode Veje. Tak for Din Prædiken kjære Aage. Den er virkelig god, og Du faar deri Udløsning for Din Sorg over hvad Du har erfaret om nogle af de Unges Udskejelser, Ja! der skal skrap hud til skurvede Hoveder.

Det ærgrer mig, om Jeres Chauffør Larsen skulde være en saa løs Person. Ham har I jo ellers syntes ganske godt om. Men er han (?) saa passer han sandelig til sin utætte og daarlige Bil. Ak! Havde I bare kunnet faa etc lukket Bil i Jert Eje! Men hvor fra skal Pengene komme, før I har betalt Jer Gæld – Det var dog slemt at komme for dybt i Gæld. Jeg er sikker paa, at det vilde trykke Jert Humeur ligesaa meget, som sligt vilde trykke mig.

Hvorledes vil Julen gaa for Dig Aage? Vil du i Aar holde Gudstjeneste Juleaften! Og kan nogle af Dine Unge synge noget af Lithurgien? Det bliver jo en anstrængende Tid for Dig, nu Du har den saa langt bortliggende Kirke i Sørig! – Jeg selv har det ganske godt. Men jeg har været saa træt om Aftenen, da jeg har haft saa meget sent Arbejde i Arbejdsværelset. Det har jo rigtig nok givet en Del i Kassen, men i disse Dage har jeg dog udleveret Tandsæt for 200 Kr, som hvor jeg ellers ikke havde ventet, først faar betalt efter Nytaar. Men Pengene ere da heldigvis sikre nok. Og i Januar vil de komme godt tilpas, da jeg i den Maaned har saa uhyrlig store Udgifter. For resten er der jo daglig saa mange Udgifter, at Pengene smuldrer væk mellem Hænderne paa mig. Men godt er det da, at jeg har haft den Travlhed. Saa lidt faar jeg maaske nok betalt i Sparekassen. Dejligt er det dog, at jeg kan have saa travlt med godt Humør, og god Arbejdskraft.

Jeg har et Par Gange været til Prøve angaaende Hartmanns Jule Lithurgie Juleaften, hvor Pastor Maarbjerg skal holde Andagt. Og han messer for resten helt godt og musikalsk. I aar skal vi staa ved det Gamle Orgel og synge til Orgelledsagelse paa det Gl. Orgel af Lauman. Det er jo Ganske anderledes rart at staa der og synge lige ned i Hovedet paa Menigheden end bag en Pille nede ved det store Orgel. Og den Julemusic synes jeg særdeles godt om! Jeg vil saa haabe, at I alle 3 ere raske paa Søndag, saa I kan fejre Fødselsdagen med Glæde og godt Humeur. – Vær saa begge saa kærligt hilset og Kys lille Torben fra mig. Jeres gamle Farmand”.

Hillerød, 15. december 1927. Brev til Karna fra Mormanden.

”Kære lille Fødselsdagsbarn! De hjerteligste Lykønskninger til Fødselsdagen – der nok iaar er et Hjørne, Du drejer om – dog ikke af de skarpeste. Gid Du maa fejre Dagen rask, og med megen Glæde og mange gode Aar sammen med Din kære lille Familie. – Da Du jo er en lille Slikmund vil den ”lilla Æske” vel nok behage Dig, og naar Du har nydt Indholdet, kan den maaske passe paa Dit Toiletbord. – Osteklokken er fra Farmand! – jeg kan huske at I trænger til en saadan, og haaber at Du vil synes om den, og at den kommer velbeholden til Raabjerg. – Jeg talte med Abildgaard om Kjolen, samme Dag jeg fik den sendt tilbage, og han lovede at sende en sort til 14.85. Jeg synes det er meget billigt for en hel Kjole, og den saa helt pæn ud, blot den nu passer. Vi blev meget glade ved at høre at lille Torben har lagt et Pund paa sin Vægt, saa har han det vel godt og er sød og rolig, det er dejligt at høre. Fortæl i næste Brev, hvad han faar at spise – Børnemad? Eller!

Tak Aage for Beskrivelsen af Spisestuen, det er morsomt at den er blevet saa vellykket, og godt at I har faaet den nye gode Kakkelovn der kan varme den op, og maaske ogsaa varme lidt ind i Soveværelset, der ellers maa være frygtelig koldt. – Naar det er saa iskoldt som nu i Dag, tænker jeg med Sorg paa Jer, oppe paa de Ismarker I maa færdes paa. – Det var rigtignok smukt af Niels, at komme med den fine gave – hvorfor er han blevet saa rar? – Mon han nu synes bedre om Præsti, eller er det Præstis Kouni?

Der var ellers en ordentlig kras Prædiken i Søndags, – det var da tydelig at selve Sladderen ogsaa havde huseret i Præstegd. – hun er mig en led en, samme Dame! – Prædikenen var for resten god, og hvem der følte sig truffet, kunde jo gaa og skamme sig. Nu maa jeg vist gemme lidt Plads til Poul, der ogsaa gerne vil sende en Fødselsdagshilsen – og Pakken skal snart afsted, for at komme i tide! Far skriver nok i Aften. Dermed de kærligste Hilsener til Eder alle og specielt til Karna fra Mormanden.

”Kære Karna! Ogsaa fra mig en Hilsen paa Fødselsdagen. Vil Du hilse Svend Aage og Gutten, det er da godt han vokser og bliver stor og trives godt. Fra Thilde”.  

”Kære søde Karna! Rigtig af Hjertet til Lykke paa Festdagen. Jeg vil være i Tankerne hos jer naar I Søndag Aften fejrer Fødselsdagen, vel sagtens sammen med nogle gode Venner. Her hjemme vil vi udbringe Din Skaal i det bedste vi har, den reneste, klareste og mest uundværlige af alle Vædsker, som skal være Symbolet paa Dig i Dit lille Hjem nemlig i Vand. Og hermed de kærligste Hilsner til Dig, Sv A og lille Torben, som jeg haaber maa stadig øge sit Pund. Poul”.

Udateret brev uden kuvert. Til Aage og Karna fra Poul.

”Kære Aage og Karna! Tak for Brevet i Gaar, og Tak, kære Broder, fordi Du saadan har lagt Dig i Selen for mig, og taget Turen til Sæby. Jeg skrev omgaaende til Apotekeren der, og lagde ham meget paa Sinde at tænke paa mig naar han skal have en Kandidat. Jeg fortalte ogsaa om mit Vikariat i Egtved, som jo skyldtes at Apotheker Holm overtog Apotheket i en grusom forsømt Tilstand og skulde have saa stort extra Mandskab for at faa Orden i Tingene, saa nu kan han jo saa afgøre, om det ikke vil være formaalstjenligt paa det nuværende Standpunkt, at faa en Medhjælper. Desværre kan jeg jo ikke tilbyde mig paa billigere Vilkaar, da Foreningen forbyder saadant for Kandidaters Vedkommende. Jeg skrev ogsaa til Glumsø idet jeg spurgte om Kapt. F’s Formodning om en ledig Plads passede, da jeg i saa Fald vilde sende Apothekeren mine Anbefalinger og andre Oplysninger. Nu faar vi se om ikke et af Stederne kan give noget af sig. – Vi hører i Aften en udmærket Radio-Udsendelse, under Medvirkning af Madame Skiloudz, som synger pragtfuldt, og som vi vist en Gang har hørt sammen i ”Privaten”; I hører vel ogsaa af og til nogle af de gode Udsendelser nede hos Hjort? – Nu maa jeg slutte, da Posten gaar om godt 10 Minutter. – Modtag saa alle I kære, de kærligste Hilsner fra jeres hengivne Poul”.

Hillerød, 16. december 1927. Fødselsdagshilsen til Karna fra Amalie Bendtsen.

”Kære Fru Karna! Modtag med disse Linier min Datters og min hjæteligste Lykønskning paa Fødselsdagen haaber De alle tre ere raske trods den strenge Kulde. Jeg har i den sidste Tid været rigtig sløj, men haaber dog at vi kommer ind til min Søn i Julen. Ja kære Fru Karna saa vil vi ønske Dem, Deres Mand og den kære lille Torben en god og velsignet Jul og et godt og helsebringende Nytaar samt mange kærlige hilsener fra Deres hengivne Amalie Bendtsen”.

p.t. Ryvangs Allé 22, København 17. december 1927. Brev til Karna fra Asger M. Hirschsprung.

”Kære Puss! Rigtig hjertelig til Lykke med din Fødselsdag i Morgen; desværre er jeg bange for, at I ikke faar Post deroppe om Søndagen, men Brevet naar dig nu alligevel nok. – Det var med Sorg, at jeg fik Budskabet om din Moder, men forhaabentlig var det en let og smertefri Død.

Jeg bor igen i Aar her hos Farbror Holger og Tante Madeleine, og jeg kan ikke sige andet, end at jeg har det saa godt, som jeg overhovedet kan have det, jeg har ganske vist meget at bestille, men – til alt Held – dør man jo ikke af det; jeg møder paa Fabrikken ca. Kl 7½ og er der til ca. Kl 17½, to Gange om Ugen er jeg desuden paa Berlitz School, hvor jeg lærer Tysk, og det giver mig ogsaa to Afteners Hjemmearbejde, saa, som du ser, er min Dag rigelig besat, nu kommer jo Tiden fra 2 Juledag til ca 15 Januar, hvor vi arbejder hver Søndag, Nytaarsdag og hver Aften til Kl 22; det er en streng Tid kan du tro, specielt, da jeg jo endnu kun er et Barn, ikkesandt?

Jeg tænker ofte paa, hvor dumt det var af Gunver og mig, at vi ikke gjorde noget for at lære noget Engelsk, da du boede hos os, ligeledes var det jo ogsaa rasende dumt af mig, at jeg ikke gjorde noget ved det i Skolen, men det er vel de sørgelige, men sande Kendsgerninger, man altid kommer til, naar det er for sent. – Jeg fik i Sommer Automobil-Kørekort, og det har jeg megen Fornøjelse af, idet jeg kører ret meget om Søndagen med Tante Madeleines Bil, en 5 Personers Chrysler, en dejlig Vogn, kender du den?

Jeg haaber snart at høre fra dig, om dit Arbejde deroppe i det øde Land, om din Herr Søn, som jeg endnu ikke har haft Fornøjelsen at blive presenteret for, og om din Mand, som jeg jo desværre kun har truffet én Gang, men som jeg bestemt haaber at træffe næste Gang, I kommer herover. – Nu til Slut de bedste Ønsker om en glædelig Jul og et rigtig godt Nytaar for jer begge, din hengivne Asger”.

Juleaften 1927.

”Kjæreste Torben! See her er nu jeg! – For jeg vil saa gærne hilse paa Dig – Jeg derfor er rejst den lange vej, men det har nu ikke generet mig, for jeg er solid og stærk og seig!                                                              

Og jeg vil nu bare lade Dig vide, – at Du kan saa dristigt i mig bide – med Dine smaa Bissetænder saa hvide, – Dem faar Du vel snart? Det er da paa Tide! – Saa hæng Du blot i, med i at slide.

Hvis derved Du trykker mig lidt paa min Mave, – saa hører Du noget, som vil Dig forbavse; – for saa maa jeg skrige, saa højt jeg kan hvine, – for jeg har en græsselig mavepine!

Og derfor Du nu maa mig rigtigt love, – at ofte jeg maa i Din Vugge sove. – Det er saa rart for en lille Dreng, – naar han puttes af Mor i sin varme Seng.

men jeg maa beholde min Bluse paa, – for ikke meer Mavepine at faa. – Du seer vel, at Blusen er fastgjort paa Skjorten!

Goddag lille Torben! – Din hengivne Morten.

”N o r d e n” Lørdag, den 4. februar 1928.

”Et Rygte, der naaede Australien i Slutningen af det gamle Aar om at Fru Marcker var afgaaet ved Døden, er desværre senere, blevet bekræftet. Som Hustru af den forhenværende danske Konsul i Sydney, L. W. Marcker, spillede hun en fremtrædende og værdig Rolle i denne Bys danske Koloni. Familiens gæstfrie Hjem i Glebe blev et Samlingssted for meget af det bedste blandt vore Landsmænd som opholdt sig i eller besøgte Sydney. Fru Marcker var Sønderjyde af Fødsel, hendes Kærlighed til alt, der var dansk, gik derfor særlig dybt. Det var et uerstatteligt Tab for Danskheden i Sydney, da for vel snart tyve Aar siden Konsul og Fru Marcker rejste tilbage til Danmark og bosatte sig i Fredensborg. Fru Marckers Helbred havde i flere Aar været utilfredsstillende, saa muligvis har Døden været velkommen. – En lille Notits i ”Norden” ifjor meddelte, at Familiens ældste Datter, Karna, der var født i Sydney, var blevet gift med en Præst og er nu bosat i Nordjylland”.

Frederikkevej 1, Hellerup, 19. februar 1928. Brev til Karna fra Johs Ohlsen.

”Kære Fru Karna! De kan naturligvis ikke forstaa, at De intet Svar har faaet fra mig paa Deres venlige Brev af 6 ds, men Sagen er at jeg har været bortrejst til Udlandet. Jeg blev meget rørt ved, da jeg kom hjem fra Rejsen, at forefinde Deres venlige Brev og ved at Børnene at høre, at Deres Krans var ankommet og bragt til min Kones Grav paa hendes Fødselsdag. Jeg var deroppe i dag med Ella. Baade Deres og Børnenes Krans var endnu omtrent som friske. Tak, for Deres Trofasthed! Ella har en mærkelig Aversion mod Postvæsnet, navnlig Pakkeposten ellers var den medfølgende lille Trøje, som har ligget parat mange maaneder, kommet for længe siden. Skulde Drengen i Ventetiden være vokset fra den, beder jeg Dem meddele Ella det, saa kommer der strax en der er større.

De vilde jo gerne have noget til Erindring om min Kone. Det voldte os lidt Hovedbrud, da jo næsten alt det personlige gik bort ved Branden. Vi bestemte os for den medfølgende lille Bakke, som De vil genkende. Jeg har en mistanke om at det er Emballeringen af denne, der er forekommet Ella et uløseligt Spørgsmaal. Hun er i øvrigt en dygtig lille Husmoder og sød og fornøjelig og har sin Tid fuldt besat med Husholdning, Syning, Fransk og Fægtning. (nu hver Dag med Olympiaden i Amsterdam for Øje). Ove fik sin Examen og forfrisker sig nu i Aare – nord Sverige – og rejser næste Maaned til Tyskland. Gutten trives forhaabentlig fortræffeligt. Venlig Hilsen til Deres mand og Dem selv fra Ella og Deres hengivne Johs Ohlsen”.

24. februar 1928 (uden årstal, stemplet synes at vise 1928) Brev til Pastorinde Reerslev fra Mads Troldborg.

”Kære Fru Pastorinde Reerslev, Hillerød. I Kommission for Syklubben har jeg herved Fornøjelsen at fremsende pr P.A. 28 Kr., som er indsamlet i disse Dage, som er ringe Paaskønnelse af Deres elskværdige Opofrelse og Ulejlighed overfor de unge Piger. – Efter Samraad mellem min Kone, Forp. Olesens og N. Troldborgs do., er det bleven vedtaget at De bedst og maaske fordelagtigst kunde foretage et lille Indkøb for Beløbet nu paa Deres Rejse – Der har, efter hvad der er mig meddelt, været Tale om et Gulvtæppe, men selvfølgelig har De fuld Bestemmelsesret, i saa Henseende. – Haabende at De med Mand og Søn har det godt i Deres gl. Hjem og at De snart kommer hjem med første-Klasses Flikning af Gebisset. – De, med Mand og Svigerforældre, bedes modtage min Hustrus og min bedste Hilsen. Deres Mads Troldborg”.

Raabjerg præstegaard, 24 marts 1928. Uddrag fra ”Lille Torbens Dagbog” forfattet af Karna.

”Blev lille ”Pip” døbt af sin far over i Raabjerg Kirke og fik navnet Emma Christense. Hendes Morfar bar hende. Foruden ham var Farmor, Moster Tootie, Onkel Poul og Frk Cæcilie Møller faddere. I dagens anledning havde vi Etatsraadens samt Kaptain Frydensberg til middag. Torben var over i kirken da lille Emma blev døbt. Han var saa sød og stille, men vilde gerne synge med. Lille Emma skreg hele tiden uden ophold. Det er vist ogsaa første gang hun har grædt saadan … 

Torben kaldte bedstefar straks for ”Besse” og de blev rigtig fine venner og da han rejste saa fulgte Torben og jeg med til Hillerød, hvor vi var i 14 dage. Han blev rigtig forkælet i de dage af alle og enhver. Blev overlæsset med gaver. Trillebør, spade, spand, bolde, chocolade etc. En dag var vi i København og besøgte Torbens 2 grand-tanter Wilhelda og Nathalie (min mors søstre), men han begyndte paa unoder derover i form af at smide sig ned saa snart han ikke fik sin vilje …”  

Hillerød, 28. marts 1928. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Hermed sendes de forskellige Dele du har bedt om plus lidt ekstra. – Det lader til at du har travlt i denne Tid. Kaffekanden maa næsten staa paa altid. Her hjemme har vi ogsaa meget travlt, vi har saa mange Planer for. Du skal nok faa det at vide hvad vi har travlt med, men ikke lige i Øjeblikket, det skal komme som en Overraskelse. Frk G kommer lige efter Paaske saa vi har travlt med at gøre Lejligheden i Stand. Der skal tapetseres dernede. Det bliver helt rart at faa nogen at kunne tale med. – I Aftes var Tootie & jeg til Manequin opvisning paa Kronprinsen, der var mange pragtfulde Kjoler og meget billige ogsaa, det kan slet ikke betale sig at sy selv. – Nu har jeg vendt tredje Hjørne paa Dugen, nu er jeg ogsaa snart ked af den, det er altfor forceret. Asta er nu Halvdelen med hendes Dug. Hvad Slags Syning er det du laver.

I Forgaars var her stor Brand i Byen. Det var Snedker Hansens i Slangerupsgade. Rosas Far. Det var hele Værkstedet der brændte. – Onkel & Tante Camilla bor herovre paa Apoteket, de kom for en halv Snes Dage siden. Onkel kom først herhen for at hilse paa Far i Lørdags Aftes og det var kun for en halv Times Tid. Han sagde at vi maatte undskylde at Tante C ikke kunde komme herhen for hun gaar saa daarligt, men hun har baade været ude hos Mary og Fru Riise, men kan ikke komme herhen. Det saarer Far saa forfærdeligt at han skal behandles saadan af sine Søskende. Onkel havde ikke engang en Hilsen fra Tante Bjørg. Far var helt syg efter at Onkel havde været her. Det er nu haardt at han skal behandles af den Familie derhenne. Det er mærkeligt at, hvor mange Familier der er bange for Onkel L. Det staar meget daarligt til med Forholdene paa Bornholm. Far skal snart derover og se hvordan det gaar.

Far har saa meget at tænke paa i denne Tid. Han har meget med Fru C’s Sager at gøre. Nu i Morgen faar vi Besøg af Axel for sidste Gang. Paa Fredag skal vi hos Jørg. og paa Lørdag skal vi have Middag for ham. I Paasken faar vi Besøg af Mille og Knauers. Jeg sender en Afskrift af Norden som du maa gemme. Mor kunne ikke faa et Kønnere Nekrolog.

Vi fik Brev fra Rigmor i Gaar, det gaar ikke saa godt hun har saa meget at bestille fra 6 Morgen til 8½ Aften. Her er hendes Adr. hvis du engang vil skrive til hende. 24 rue Gay, Lussac. Paris 5te. – Nu faar jeg ikke mere Tid til at skrive for Pakken skal afsted nu. Der er lidt for Ganen i Pakken. – Vi har ikke faaet Billederne fra Asta endnu. Far har ikke set dem. Tootie & jeg har set Filmen, de ser ud til at være gode. Jeg synes at paa det ene er han saa tykhovedet. Det er vel al det Grød han faar. – Hilsen fra Frk B, Fru B og Fru C. Du har vel set at Steen Ugge-Da. Jensen’s Søn er død og begravet. De kærligste Hilsener fra os alle til hele Familien. Din Søster Topsy. Sv. Aages Ur er selvfølgelig ikke færdig men bliver vist færdig før Paaske”.

Hillerød, 7. april 1928. Brev til Karna fra Asta.

”Kære Karna! Allerførst mange Tak for Brevet og Billederne af Torben, hvor er han dog sød og hvor det ligner ham, du har vel knap selv set dem, Filmen altsaa, endnu, jeg kopierede Billeder til din Fader ogsaa og han syntes ogsaa at Torben var en ualmindelig sød Dreng at se. – Nu skal jeg ikke være paa Centralen mere men paa Kontoret rimeligvis fra 1ste Maj, der er en Dame som skal Giftes og saa vil Frk E. gerne have mig ind hos sig, det bliver jo ogsaa bedre med fast Kontortid og ingen Søndagstjeneste. – Nu begynder vi snart paa Sommerferie paa Centralen. Frk Engelbrecht og Frk Schaldemose rejser den 29 April til Schweitz og Norditalien og de skal blive væk en Maaned, du kan tro Frk S. er glad for det, hun har set saa mange yndige Billeder dernede fra, naar de to Damer saa kommer hjem er der jo andre der staar for Tur og efterhaanden naar Tiden til den 19 August saa er det Tootie og mig der faar fri saa vi haaber paa varmere Vejr end sidste Aar.

Sidste Lørdag havde vi Besøg af Axel, han kom for at sige Farvel nu skulde han rejse, det var jo det eneste rigtige, herhjemme kunde det ikke blive ved at gaa men han var alligevel ked af det, det er jo ikke altid morsomt at rejse ud til noget nyt, hans Humør bedrede sig til Rejsedagen, sagde Tootie, hun var inde ved Skibet for at sige Farvel. – Jeg kan tænke at I har travlt i denne Tid og nu i Paasken er der jo saa meget at gøre. Her er Paasken forløbet meget stille, kun i Gaar var vi i København hos Faders Læremester, Hr Lorensen, der var ogsaa hans Søn med Kone og Barn en sød lille Dreng paa tre Aar, men hvor var han dog stille i Begyndelsen efterhaanden tøede han dog op og snakkede muntert med os alle. – Tænk, Karna, nu er vi allerede i April det lakker svært ad Tiden til Sølvbrylluppet, du kan tro, jeg har travlt, der er jo lidt at tage fat paa, og det er jo ikke hver Dag, jeg faar Tid til at sy. – Nu tror jeg egentlig ikke, jeg har oplevet noget, der sker jo ikke noget særligt, hav det nu rigtig godt og kærlig Hilsen til alle tre Familiemedlemmer i Raabjerg Præstegaard fra Asta”. (Asta er Tooties kollega og veninde, og Axel er hendes bror)

Udale Archer Street Loowong 27th April 1928. Brev til Karna fra Dora Doggan. (udenpå kuverten med Karnas håndskrift står”answered 18-11-28”).

”Dear Karna, What changes have taken place since our visit to Hillerød. I sometimes cannot realize that my dear old friend your Mother has really gone – So think you are a Mother with a little son. Oh now I would love to see you all again. There is Clare married, a mother & such a darling little boy, she is down in Brisbane awaiting arrival of no 2 & I never saw her looking better. Aunty Mary has her hands full just now with all her boys home & Clare with her wee son there & no maid. Of course she is trying hard to get one but their sort going about are very inferior. Pat is Clare’s son’s name after her father he is fifteen months old & running about. I think him very like his Mother, so gentle, came to me the first time I saw him, out of his Mother’s arms, his eyes are dark & hair same color as Clare’s.

How time flies it only seems a short time ago we were with you & yet what a number of events have taken place. – Dora O’S is now Mrs V.C.Byrne living right up north forty miles inland from Cairns, the seaport town of North Quensland, she is expecting to be a Mother in July. Aunty Mary is going up for the occasion & I may accompany her. Aileen O’Sullivan was married 11^th of April & is now Mrs Vincent Corlass they were out to see us yesterday just returned from their honeymoon, they will live in Brisbane. Clio Jensen invited me to an afternoon in town in aid of The Women’s College. It poured rain so I had to order a taxi to take me in & home again. Clio lives the opposite end of the town to me. How are you feeling with the responsibility of a home & a son?

Aunty Mary rung me up the other day & wanted to know if I would take another trip but I had just been to Sydney & invested my money I had in Saving’s Bank. – However we both decided to stay at home. I must tell you how we came to get the idea, Kevin her fourth son has just passed his final exam for the law. He was lucky enough to win Pound 800 in Star Bowkett society free of interest & has ten years to pay it back. Well he decided to take a trip to London & continent before setting down to work. He made inquires at different companies & found a german boat was very cheap Pound 60 to Marsailles & they give you a train ticket to London, but he was unable to secure a berth then he dicided to try P.O., he has taken a second class berth by “Chitral” – He may try & get a position in London & remain a year as he has passed for an accounter also lawyer so that ought to help him to get a position should he be unsuccessful he will stay a short time in London do the Continent & return to Australia.

Aunty Mary has three sons in the law now – Aunty Haey one & Mrs Mick O’Sullivan three so there are plenty (?) of the law. – A good thing Emil went for a doctor & Vincent his brother a land owner. – Two of Mary’s sons are engaged so we are having plenty of weddings. – Frank will be a real old batchlor, the girls do not bother him at all, Emil has served his twelves Months in Hospital & is acting as a locum for a doctor a little north of Brisbane a place called Gympie, he is paid well & will have to get some money together to set up himself or buy a practice.

Write & tell me about your son. I was wishing I could get that lovely wool like a friend of your Mother sent her while we were there. What is the name of it, Years ago we got it in Australia & called it Iceland wool. It makes such pretty clouds & baby’s jackets.

Oh Karna I must write more often to you it is a shame. It is nice knowing Clio to have a chat about you all. I wonder how your poor Father will get on without your Mother they were such old pals. I so often picture them in their chairs the other end of the house & we playing & singing in the vest room all round the piano. Dora’s husband bought my piano so it has gone to North Queensland. Mr Giles overhauled it & said it was in wonderful preservation. Dr Byrne plays very nicely himself so does Dora. I am glad it went to them. None of the O’Donnells play at all. Did you succeed in getting a Grandfather’s clock? Well Karna much love to you, Kind remembrances to your Hubby & a Kiss to your wee son, Your fond Aunt Dora D.”.

Hillerød, 21. juni 1928. Brev til Karna, Sv. Aage og Torben fra Tootie.

”Kære Karna, Sv Aage og Torben! Tak for Brevet. I kan tro, at vi har travlt i denne Tid. Tirsdag Morgen Kl 7 kom Mureren og vækkede os og sagde, at Soveværelset skulde ryddes inden Kl 1. Saa flyttede Far og Bully alle Fars Møbler op i Gavlværelset, hvor nu Far sover. Kl 1 kom Mureren og begyndte at hamre løs, og da jeg kom hjem 4½, var Skillevæggen brudt ned og Gulvet brækket op, saa I kan se, at det gaar stærkt. Som I ved, skal Gulvet sænkes omkr. 20 Tommer.

Hvordan Butikken skal være, ved jeg ikke endnu, men det skal I nok faa at vide til den Tid. Vi synes udmærket om den nye Stue. Den er ligesom meget hyggeligere, og Møblerne staar bedre nu. Vi har faaet Bøgerne fra Hagerup, men du skriver om at faa 50 sendt derop, men det bliver en stor Pakke, saa vi kan sende den i næste Uge, og saa kan Karnas Kjoletøj ligge deri ogsaa. Topsy har ikke Tid til at sy til Karna, hun har knap Tid til at sy til sig selv og mig. Nu er hun ogsaa alene. Ellen er hos Christensens. Fru C kom paa Sygehuset i Mandags. Hun er i lang Tid blevet behandlet for Gigt og Muskelvævene, men saa var hun hos en Specialist forleden Dag og han sagde, at det var noget med Ryggen vistnok som Fru Ohlsen. – Ella er i Byen hver Dag, og saa passer Ellen Telefon naar Hr C er ude og sælge. Han er Agent. Hun er meget glad for at være der, og de er vist ogsaa søde imod hende.

Fru Engelhart og Musse ser vi ikke ret meget til i denne Tid. De skal til stor Bryllup hos Wesenberg-Lunds. Rigmor skal giftes d. 7 Juli her i Slotskirken, og de skal være 48. De skal spise i to Stuer, og de eneste her fra Byen er, Godsejer Jarl og Frue, Tante Maja og Musse. Der er ingen fra Apoteket, der er inviterede med. Rigmors Svigerinde og Musse skal være Brudepiger. Musse havde en dejlig grøn Perlerobe, men Rigmor vilde have Brudepigerne i lilla Taft. Musse faar syet en dejlig lilla Taftkjole. Stoffet har kostet 38,25 kr og Sylønnen er 40 Kr, saa I kan se, at det bliver et dyrt Bryllup. Jeg tror ogsaa, hvis Bruden ønsker, at Brudepigerne skal have en bestemt Slags Kjole, saa skal de selv forære Brudepigen den, men her har Rigmor bare forlangt det. Musse taler ikke om andet i denne Tid. Der skal 3 Generaler og en Generalkonsul med, saa I kan se at det skal være fint. Jeg forstaar slet ikke, at de har Raad til at have et saa stort Bryllup, for det koster mange Penge.

Angaaende Frk Gether siger Bully at hun har skrevet om det mange Gange til dig Karna. Hun har de to Værelser nede i Gaarden. Hun laver ikke selv Mad, men det faar hun bragt fra et Pensionat. Hun er gerne heroppe hos os og sludre hver Aften en Times Tid. ”Bis Mam” er saa glad for at bo her. Det er ogsaa en dejlig Udsigt fra hendes Vinduer. Haven er saa pæn i denne Tid. Tulipanerne er saa flotte, og Roserne har store Knopper. Topsy og jeg gaar til Frk Rinnentrump i denne Tid. Vi er saa glade for hende, hvor er hun da sød. Vivi synes ogsaa saa godt om hende, men hun skal snart rejse, hører jeg. Vi har det godt alle sammen. Kærlig Hilsen Toot. Hilsen fra ”Darkey”, Bully og Far. Skriv snart”.

Hillerød, 25. juli 1928. Brev til Karna fra Tootie.

”Kære Karna! Mange Tak for Brevet til Fars Fødselsdag. Den gik udmærket trods alt. Far havde ikke inviteret nogen, men der kom alligevel flere end vi havde troet. Om Morgen var vi alle tidlig oppe og drikke Kaffe med Far. Moster Nille har vært ude hos os i 10 Dage. Hun beder mig hilse jer. Jeg forærede Far en ny Skjorte med to Flipper til og et nyt Sæt Pyjamas. Far blev meget glad for det. Jeg vilde ellers have givet Far en Slaabrok, men den, jeg vilde have, kostede 55 Kr, saa det har jeg ikke Raad til, særlig da jeg ikke har holdt Ferie endnu. Om Formiddagen ringede Hr og Fru Hagen til os og sagde, at de kom ned at hilse paa Far. Jeg tog tidlig fri og gik op og hentede dem. De blev til Middag. Kan du tænke dig, da vi skulde sætte os til Bords, kom Onkel Johan fra Hellerup. Not fik en Datter i Januar og Jenny har en Datter paa 1½ Aar. Else underviser i Svømning ude på ”Helgoland”. Tante Anna har været meget syg. Hun har ligget paa ”Silkeborg Kuranstalt”. Det har hjulpet godt, sagde Onkel. Vi fik Blomkaalsgratin, Duesteg og Jordbær med Fløde. ”Bis Mam” var ogsaa med til Middagen. Vi fik dejlig Vin til, kan du tro. Om Aftenen kom Tante Maja og Tante Andrea. Tom skal ud at sejle den 6 Aug fra Oslo. Den første Tur gaar til Kina og Japan, og det er Tante Andrea meget indigneret over. Han skal sejle i 4 Aar. Han glæder sig meget til det, og jeg tror ogsaa, at han har godt af at komme lidt hjemmefra fra Mors Skørter.

Asta og jeg har tænkt paa at holde Ferie paa Bornholm. Asta har aldrig vært der, men hun vil saa forfærdelig gerne. Vi har Ferie fra 19 Aug – 2 Sept, saa vi vil saa gerne have noget Varme. Det er morsomt, at Torben snart kan gaa alene, og at han faar Tænder. Efter Udklippet kan I se, at Axel er en modig Mand. Jeg vilde gerne se den, der turde gøre det. Han skrev et langt Brev til Fars Fødselsdag. Det var pænt af ham at huske Far. I ved nok, at han havde Plads paa en Farvefabrik, men for nogen Tid siden, skete der en stor Eksplosion, og Axel maatte redde sig ud af den brændende Bygning. Han mistede Pladsen, da der blev taget mest hensyn til de ældre. – Saa fik han et Job, og det var at bygge 3 Kajakker til en Mand derovre, og for at bevise dens Dygtighed byggede han en til sig selv og sejlede ned af Vandfaldet. Far er meget stolt af Axel for ikke at sige mig. Far fik ogsaa Brev fra Rigmor. Hun er lige ankommet til Brazilien. Hun har slet ikke været søsyg. De anløb kun tre Pladser paa Rejsen: Bracelona, Almeria og Las Palmas. Hun skriver, at da de passerede Ækvator d. 30/6, var der en stor Fest om Bord, og hun blev døbt. – Bendsens er nede paa ”Solvang” og holder Ferie.

Butikken er næsten færdig. I Dag blev der indlagt Vand og Gas, og i Gaar kom der en stor Spejlglasrude i. Den er endnu ikke udlejet, men det kommer vel nok. – Paa Søndag skal Far, Miss Gether, Bully, Tante Maja og jeg sammen med Rørdams til Middag hos Hagens. Saa er det fjerde Søndag i Træk, jeg skal ud. Jeg tror heller ikke, at jeg har kommet saa meget ud som i Sommer. Vi tager Billig tog til Tisvilde og gaar i Vandet. Saa har vi Mad til hele Dagen med os. Du har vel nok hørt, at Walsted har holdt Bryllup den 24 Juni. Wille Hanson er nu endelig blevet gift. Boghandler Tofte har mistet sin Hustru. Hun døde paa Nykøbing, men han havde været hos hende, da hun døde. Fru Weitzmann har mistet sin Broder Skibsmægler Mahler i Skelskør. Han var kun 49 Aar og han efterlader Hustru og 2 Børn, en paa 14 og en paa 2 Aar. – Nu tror jeg ikke, at jeg har mere nyt at fortælle dig. Farvel Toot. – Hilsen fra alle her. Darkie sover hos mig hver Nat. Var Sjalet tilfredsstillende. Tak for Billedet. Udklippet bedes returneret!”.

Hillerød, 12. august 1928. Brev til Karna fra Tootie. (på kuverten står Privat)

”Kære Karna! Hjertelig til Lykke med Torben paa Tirsdag. Jeg haaber, at I har modtaget Vognen. Den er fra Far, Bully, Asta og jeg. Nu kan du køre ham rundt i den. Vi har med Vilje købt en Vogn med saadanne Hjul og ikke med Gummihjul, da den er stærkere og mere praktisk til at køre i Sandet. – Her sender vi Bukserne, men du var saa fiks ikke at skrive, om det skulde være uldent eller Bomuldsflagdug. De er meget forskellige, hvoraf du kan se det paa Prøverne. Angaaende de Breve til Tante Maja og Fru Hagen synes jeg, da de er begge ældre end dig, kan du ikke forlange det af dem. Jeg synes, at de altid har været rare imod jer.

Selvfølgelig tror jeg, at du har meget at gøre, og det maa ikke være rart, naar Tine ikke kan have sine hænder i Vand, men du har meget ekstra Hjælp. Det har vi ikke her, nu naar Ellen er rejst. Jeg er ikke hjemme hele Dagen, saa Topsy er alene om det hele. Topsy fotograferer aldrig, og jeg maa aldrig laane hendes Apparat, men jeg skal nok se at faa mit eget.

Sv. Aage skriver angaaende vores Holdning over for Karna, staar han uforstaaende, men det er ikke helt rigtigt, da Far har fortalt Sv. Aage sin Mening om den Ting, saa du kan have det at vide af ham. – Du skriver, at du pines hver Gang du skriver hjem, fordi du kan mærke, at vi er fremmede for jer. Det er vi ogsaa paa en Maade, naar vi, ikke engang din egen Mor kan skrive et privat Brev til dig uden at hele din Familie ser det.

Nu haaber jeg, at du maa faa Glæde af din Svigermors Besøg. Jeg synes, at det er lidt underligt, at hun kan nænne rejse fra en syg Mand, som ikke er nær rask endnu. Paa Torsdag rejser vi alle fire til Bornholm, som Topsy har skrevet til dig. Kærlig Hilsen Tootie”.

Hillerød, Mandag (udateret brev, dog på kuverten står 13-8-28). Brev til Karna & Svend Aage fra Ludolph.

”Kære Børn. Jeg havde lagt alt klart for at skrive til Eder igaar, men saa kom Knauers og senere maatte jeg over til Jørgensens til Fødselsdag og jeg blev saaledes forhindret. – Kære Svend Aage den Skrivelse Du sendte mig til Oversættelse er umulig at oversætte Ord for Ord, det er Sagfører Sprog bestaaende af Gentagelser og forskellige Ord med samme Betydning. – Jeg har oversat lidt saa at Du kan faa Begreb om Indholdet. – Meningen af det Hele er jo at Raabjerg Kirke er nævnt i Testamented og det er altsaa for Dig som Præst og jeg antage, med Dig, Menighedsraadet, maa gøre Eders Krav gældende for Surrogates court county of Quemi. – Jeg ser at Skrivelsen er sendt fra den Danske Generalkonsul i N. Y. han har ikke samtidig skrevet og forklaret, hvad I skulde gøre, det burde han i alle Tilfælde. – Jeg antager at da Skrivelsen er fra ham, at Eders Krav skal fremsendes gennem Udenrigsministeriet, rimligvis legaliseret af den Amerikanske Konsul her. Er det noget jeg kan hjælpe Dig med saa sig til.

Med Hensyn til Karnas Brev til Tootie og Din Paaskrift til mig ved Foden af samme, da forstaar jeg ikke ret hvad der klages over. – Mig bekjendt faar Karna Brev næsten hver Uge fra sit Hjem skrevet af hendes Søstre, jeg gør mit Bedste for at minde Pigebørnene om dette. – Ganske vist faar hun ikke Brev skrevet af mig, men I ved jo, at jeg har lidt Tid og megen lidt Lyst til at skrive private Breve, og vilde et Brev fra mig jo kun mere eller mindre blive det samme som hvad Pigebørnene skriver, og jeg er sikker paa betydeligt mere kjedsomt, hvorfor vil I derfor til Stadighed prøve paa at tvinge mig.

Vi taler jo daglig om Eder og Eders Velfærd ligger os meget paa Sinde, og jeg kan ikke forstaa det Pjat med at vi ikke bryder os om Eder etc.etc. Spørgsmaalet om mit Besøg hos Eder, har jo været drøftet flere Gange og jeg har sagt min Mening derom, at jeg ikke kommer begrundet paa Mangel af Interesse for Eder er noget Vrøvl, og det ved I ligesaa godt som jeg. – Karna maa ikke tale om hvad hendes Moder har sagt eller lovet, Moder og jeg forstod hinanden og jeg kjender bedst Moders Tanker og Syn. Punktum, og jeg ved ogsaa at hun fuldt ud billigede mit Syn paa Sagen. – Desværre er jo Forholdet af forskjellige Grunde blevet en Del forkvaklet og indrømmer jeg villigt at Situationen er smertefuld baade for Eder og mig, men er Bebejdelser ikke paa sin Plads lige over for mig. 

Jeg har sagt ofte at Tiden læger alle Saar og det gør den forhaabentlig ogsaa her, men man maa passe paa at Lægningen ikke forhales ved for mange Stød eller lignende. – Jeg tænker paa Eder hver Time paa Dagen og mine inderligste Ønsker og Bønner er at Guds Velsignelse maa følge Eder, men i maa love mig ikke at spille fornærmet eller sligt, den Slags kan man gøre over for jævnaldrende Venner og Kammerater, men ikke over sin Fader, selv om I maaske ikke ganske kan forstaa mine Tanker og Motiver saa maa I dog respektere dem.

Saa ofte jeg kan, ser jeg op til S. Aa. Fader paa Sygehuset og det er jo glædeligt med Fremgangen i den senere Tid. Tandlægen fortalte mig at Fru C. skulde rejse op til Eder her i Aften for at feriere, det bliver jo morsomt for Eder. Lille Torben oplever jo altsaa i morgen sin anden Fødselsdag, til Lykke med det, maa alt det bedste vederfares ham i det kommende Aar er mit inderligste Ønske, maa han stadig være rask og til sine Forældres Glæde.

Vi rejser alle sammen til Nexø paa Torsdag, Tootie og Asta vilde jo derover, og jeg skulde derover, og saa tog vi Topsy med til at holde Hus for os hos Tante Jenny. Tootie og Asta vil saa antagelig senere, naar Topsy og jeg rejser tilbage, rejse til Nordøen for nogle Dage, bare vi kunde faa lidt godt Vejr. – Jørgensens vil se efter Huset og Dyrene etc. medens vi er borte. – Hils nu kære lille Karna fra mig og sig hende hun maa ikke vrøvle, hendes Faders Kærlighed kan aldrig forandres, vær selv kærlig hilset fra Din Svigerfader.- Pigebørnene og Gether sender Hilsener!”.

Hillerød, den 26. august 1927. Brev til Karna fra Tootie.

Kære Karna. Hermed sender jeg dig en Hilsen med Pakken. Haaber at du stadig har det godt og ligeledes din lille Søn. Vi glæder os meget til at se hvordan han ser ud. Det varer vel heller ikke længe, før vi faar jer begge at se. Nu skal jeg paa Kontoret saa jeg har ikke Tid til at skrive mere. Toot.

Hilsen fra alle her.

I samme brev ligger følgende lille skrivelse: Kære Fru Reerslev. Vi har modtaget deres Brev for en halv Time siden – nu vil vi sende Pakken til dem – deres Moder ligger i Sengen og er syg saa deres Moder kan ikke skrive til dem – deres Søskende er ikke hjemme men saa skal de faa Brev senere hen – jeg vil takke mange gange for Julegaven det er saa pænt af dem at tænke paa mig – jeg haaber de er begge to der ovre – nu tror jeg ikke at jeg har mere at skrive til dem – nu til slut en kærlig hilsen fra deres Forældre og Ellen.

Nexø, 13. september 1928. Testamente.

”Undertegnede Jenny Sophie Karen Marcker, Nexø, der er ugift og uden Livsarvinger, beslutter herved som min sidste Vilje følgende:

1. Forlods af mit Bo udredes Udgifterne ved min hæderlige og anstændige Begravelse i Familiegravstedet paa Nexø Kirkegaard.
2. Dernæst skal af mit Bo udredes følgende Legatbeløb:
3. Til min Broderdatter Karna Reerslev, f. Marcker, i Ægteskab med Sognepræst til Raabjerg S. Aa. Reerslev skriver To Tusinde Kroner. – 2.000 Kr.
4. Til min Brodersønnesøn, Kaj Maracker, Kirkebogaard, Poulsker – 1.000 Kr.
5. Til min Broderdattersøn, Herman Munch, tidligere Sommeregaard, Poulsker, nu Nygade, Rønne skriver Et Tusinde Kroner. – 1.000 Kr.
6. Til min Brodersønnesøn, Jens August Marcker, Brogaard, Poulsker – 1.000 Kr.
7. Til Nexø Børneasyl – 200 Kr.
8. Til ”Gamle Kvinders Værn” i Nexø – 300 Kr.
9. Til Fru Margrethe Hald, Ferskesøstræde, Nexø, der er ubeslægtet med mig – 500 Kr skriver Fem Hundrede Kroner. – Legaterne skal selv udrede Arveafgiften af den dem tilfaldne Lod.
10. Jeg forbeholder mig at træffe Bestemmelse om, hvorledes de mig tilhørende Museumsgenstande og mit Indbo skal fordeles, idet der i mine Gemmer vil findes Lister over, hvem de enkelte Genstande skal tilfalde, og disse Lister skal nedenfor indsatte Universalarving respektere. – De, som jeg ved disse Lister maatte betænke, skal selv udrede Arveafgiften af de dem tillagte Effekter.
11. Hvad jeg i øvrigt maatte efterlade mig, skal tilfalde min Broder, fhv. Konsul Ludolf Waldemar Marcker, Hillerød, saaledes at han uden Skifterettens Mellemkomst og uden noget som helst Paakrav fra mine øvrige legale Arvingers Side overtager hele mit efterladte Bo. – Til Bekræftelse underskriver jeg nærværende Testamente for Notarius publicus, i hvis Embedsprotokol det begæres indført med den Retsvirkning, at en Udskrift heraf har lige Gyldighed med Originalen medmindre denne bevislig er ændret eller tilbagekaldt.

N e x ø, den 13’ September 1928. Jenny Marcker.

Notarialvidner: N. P. Lund, fhv. Gaardejer, Nexø. – Kristine Lund, Husmoder, Nexø.

Stempel: 1 Kr.

At Frøken Jenny Sophie Karen Marcker, Nexø, der er mig personlig bekendt, i dag ved min Nærværelse paa hendes Bopæl i mit og oventegnede Notarialvidners Paasyn egenhændig og ved sin Fornufts fulde Brug har underskrevet foranstaaende Testamente, med hvis Indhold hun erklærede sig bekendt, og som hun ratihaberede som under min Haand og Embedets Segl.

Notarialkontoret i Retskreds Nr. 26, Nexø Købstad m. v., den 13. September 1928.

I den ordinære Notarii publici, Dommer Rosenmeiers Embedsforfald.

Jac. Wichmann. Fm. – L. S.

• § 139 141 – Fr.8/1 1823 – Instr.28/8 1829 = Kr. 5,37
• § 156 136 = Kr. 1,07

Stempel                                                             = Kr. 1,00

Syv Kroner firetifire Øre.                                   Kr. 7,44.

Familien.

Ludolf: Bedstemoder Marckers Salmebog, Moders lille Kors i Æske til Fader, Turas Bornholm, Karafler (Portvins) i Køk.

Familien: Møbler i grønne Stue, Spejl i gul Ramme, Spejl oval med Billede under, Bedstemoders Sybord, Moders Sybord, Billede med Apostlerne (værdifuldt), Tepot og 4 Kopper (grøn Stue), Faders Lysestager, Kinesisk Skaal, Skaal med Underskaal (grøn Stue), Johanneses Billede Sydpaa, Glas i Buffeen, Stik: Konen med Lampen. Skeer antikke (2), Bedstefader M. Urkæde, Sølvbægere, Snustobaksdaase. Moders lille Skrivetøj, Grønne Stole, The Maskine, Kaffekande Messing med Tilbehør, Bestefaders Bornholmerur, Bestefaders Dragkiste, Aflangt Speil (grønne Stue), Krystal Sukkerskaal Flødeskaal, Sukkerskaale, Taffeluhr.

Museer:

Rønne: Stort Strygejærn, Gammel Vægt og Træbøtte, Div. Kobbertøj efter Valg, Træ Kryderiknuser, Tin Terin og div. Tinvarer, 2 Fajanseskaale, lille Skibs Kanon, Diverse Glas og Flasker, Krusifiks (Bornholmsk Arbejde), The Daase, 2 Timeglas, Skibslampe, Haandskrevne Bøger, Haandlavet gl. Tapet (extre evt. til Nexø), Et Par Hagler, Tegning Christiansø, Pistoler (Korde), Stolpeskab, Blaa Dragkiste. Bord, Lænestol, Stole (Havestuen), Steffensens – Flaske – Glas, Konsol Borde i Havestuen, Stenografiske Sager, div. Bøger og Papirer, Broche med Himmel Legemer, Islansk Snusdaase, Merskumspibehoved, Sølvspænder, Gamle Lykønskningskort og Pengesedler, lille Voksbillede, Nøddeknækker, 4 Urtepotter (bornholmsk Arbejde), 2 Blaastribede Kaffekander, 2 gule Tinstager og Lysesaks paa Bakke, lille Rivejern, Voxstabel, 2 Malm Lysestager, forskellige Lysesaxe.

Nexø:

Hat og Hue (ung Pige), Daabskjole, Forskjelligt til Bornh. Sengeomhæng (trykket)

Rønne og Nexø Museer må dele:

Haandlavet gl. Tapet (extra), 1 Nølle Rød og Sort med Sløjfer, Samling Tilbehør til Hovedbeklædning og Tørklæder, Broderede Huer, Hat og Hue (ung Pige), Daabskjole, Forskjelligt til Bornh. Klædedragter.

National Museet.

Bedstemoders Lugteflaske, Knæspænder (2 sæt), Spænder (3 sæt), Spænder Metal 2 sæt, Store malede Skab i H. Stuen, Seng i H. Stuen. – Spænderne evt. til Rønne.

Skolemuseet.

Gamle Skrivebøger. (mere eller mindre utydelig kopi)avestuen), Steffensens – Flaske – Glas., Konsol Borde i H.Stue, Stenografiske Sager, Div. Bøger og Papirer, Broche med Himmel Legemer, Islansk Snusdaase, M

 

Hillerød, onsdag 7. november 1928.  Brev til Karna fra Ludolph.

”Kære lille Karna! Modtag min kjærlige Tak for Eders kærlige Brev som rørte mig dybt, det Aar som er gaaet, siden kære Moders Død har vært et trangt Aar for Din Fader, men ved Vor Herres Hjælp har jeg jo kommet igjennem det, skjønt jeg føler det har ældet mig meget.

Stakkels lille Pige, Nyheden som Du sendte mig var jo nok glædelig i sig selv; men kan jeg dog ikke andet end beklage Dig; thi ihvorvel man jo altid er glad ved sine Børn, saa kan det jo ikke nægtes andet end at de giver store Bekymringer for Forældrene, imidlertid naar de kommer maa man jo være glade for dem, den lille Verdensborger er jo selv uden Skyld. Nu med Hensyn til Din Plan da er denne godt og kærligt udtænkt, men er den vanskeligere at realisere end Du nok har tænkt Dig.

Din Søster Top er jo, med alle sine gode Sider, meget aparte og kan hun slet ikke tænke sig at komme op til Dig under de ventende Forhold. Jeg har naturligvis fortalt hende, at hun jo ikke skal have noget som helst med Fødslen at gøre, men nærmest skulde se til Huset og lille Torben, men dette vil hun ikke, hun siger at hun ikke kan have noget med Børn at gøre. – Dette lyder jo underligt, dog uden at kunne sige hvorfor troer jeg det passer, hvad Grunden nu end er saa er hun ret ubehjælpsom med Børn og er jo i det Hele Sky og ubehjælpsom overfor Fremmede. Vi har alle prøvet paa at overtale hende, men desværre uden Nytte. Topsy er altid villig til at gaa ud til Fremmede naar blot jeg er med, men alene vil hun ikke. Forglemmes maa det jo heller ikke, at hun forestaar jo Huset her, Tootie og jeg skal jo gerne have lidt Mad etc. og det vilde være vanskeligt for os at undvære hende nu da vi ikke har Ellen, Frk Gether skal til Rosenfeldt igjen til Julen. – Topsy er nu kommet ind i en skure som vi ikke, uden hendes Vilie, bør bringe hende ud af, alting gaar roligt og godt herhjemme og hun synes at have faldet til Ro hvilket jeg er meget taknemlig for.

Du siger at iaar har vi en lang Juleferie, hvorledes kommer Du paa den Tanke? Tootie har kun selve Juledagene og hvad Din Fader angaar ved Du, at min travle Tid begynder mellem Jul og Nytaar, saa selv om jeg kom op kunde jeg kun være hos Eder nogle ganske faa Dage. Nu kommer dertil lille Karna det mest bestemmende af det Hele, det er Spørgsmaalet om Raad. Dette Spørgsmaal havde jeg ikke ønsket at berøre for Eder i alle Tilfælde ikke i Øjeblikket havde det ikke været nødvendigt, men de sidste Par Aar, og særlig siden Din Moders Død, har alt gaaet mig imod, saa at mine Indtægter i Øjeblikket er saa smaa at den aller yderste økonomi er os paatvunget. – Først mistede jeg noget af min Revision, saa tabte jeg ved Walsted, og saa havde jeg en Forbindelse tilbage, hvor jeg mente at jeg kunde tjene saa meget, at jeg med Sparsommelighed kunde faa det til at løbe rundt, men saa har ogsaa det svigted mig, vi skal nu have Opgørelsen til Nytaar, hvilket mener at jeg sikkert skal arbejde i Julen min Nærværelse er absolut nødvendigt.

Alt synes at gaa mig imod jeg har søgt alt hvad jeg kan tænke mig, men alt gaar mig forbi. – Jeg søgte Biograf Bevilling i Hillerød, men fik den ikke, saa søgte jeg Stillingen som Vejer og Maaler, men saa løjerligt som det lyder, blev denne givet i Preferance til den gamle Drejer, som tidligere boede lige over for os. – Saa søgte jeg Assurance Agentur efter gamle Winner, men det fik Hvalsø, saa blev der bestemt lovet mig Agenturet for Haand i Haand, dette skulde jeg have 1ste Aug. men blev holdt hen Maaned for Maaned fordi den Gamle Agent var syg, men nu forleden blev Agenturet ganske roligt, trods faste Løfter til mig, givet til en anden. Dette sidste var mig en uhyre stor Skuffelse. Nu har jeg sendt Circulærer om Bogføring ud paa Landet omkring i Egnen, men desværre troer jeg ikke paa megen Success. – Nu sender jeg ogsaa Circulærer ud i Byen for om muligt at faa mere at bestille, men om det lykkes er vel tvivlsomt.

Det gør mig umaadeligt ondt, lille Karna at maatte skrive dette, særlig paa dette Tidspunkt; men samtidig vil I saa maaske bedre kunne forstaa forskjellige Ting. – Som sagt, troer jeg at det vil være nødvendigt for mig at være hjemme eller rettere sagt skal arbejde i Kbh. i Julen, saa I maa undskylde mig, at jeg ikke kan komme op til Eder. – Jeg vil dog love Eder at jeg vil komme saa snart jeg kan; men det bliver ikke før efter 15te Febr. Op til den Tid maa jeg være her, arbejdet maa passes. Det bliver maaske nok en Skuffelse for Eder, men samtidig troer jeg at Du ville have best af at have en rolig Jul uden Huset fuld af Fremmede.

Dine Blomster blev lagt paa Moders Grav, der var et Væld af dejlige Blomster, mange af dem ved jeg ikke hvor de kom fra, men det er jo smukt, at saa mange tænker paa hende. Tante Nelly var herude og vi var paa Kirkegaarden flere Gange i Løbet af Dagen. – Topsy beder mig sige at efterspurgte Flonel er bestilt og vil blive Dig tilsendt direkte. – Ellers har vi det godt, om der er Nyheder ved jeg ikke men er der nogle faar Du dem nok fra Søstrene.

Se nu vel min kære lille Karna og vær forsigtig med Dig selv, og husk at jeg er meget bekymret for Dig og lad mig endelig vide, hvordan alt gaar blot med ganske faa Ord. – Jeg forstaar godt Eders Glæde over lille Torben, jeg længes meget efter at se ham, han bliver jo nok gnaven naar han ikke længere er Nr 1. Hils ham fra Besse. – Sig S.A. tak for hans Kærlige Brev. God bless you all, Din Fader”.

Raabjerg præstegaard, 10. december 1928. Brev til Ludolph fra Svend Aage.

”Kære Svigerfar! Dit brev viser at du har et vidunderlig skarpt blik for mine fejl og at du ikke er uvillig til at sige mig sandheden. Begge dele er udmærket og jeg siger tak til. Det er nemlig ikke alle der er ærlige nok til at sige een sandheden. Og da der intet er sundere end at faa sandheden at vide, maa man virkelig være taknemlig for at nogle paatager sig de ubehageligheder, der kan komme af at sige et menneske en ubehagelig sandhed. – Du har ret i at jeg satte meget ind paa at faa hjemmet heroppe saa hyggeligt som muligt. At jeg gerne selv havde taget al bekostningen og ikke krævet  noget er en anden sag. Det kunne misforstaas og blev jo ogsaa grundigt misforstaaet. Men lad den sag gaa ud af samtalen. Det er dog ikke til at nægte at jeg tog imod store gaver (uden synderlig taknemlighed, desværre) og at jeg endda lod dig betale flere af mine regninger. Det viser en mangel paa venlighed og hensynsfuldhed som du har fuldt ret til at bebrejde mig. En anden sag er det at jeg senere har forespurgt i Karnas breve om en opgørelse over hvad vi skylder (frankering af indenbys breve (hvormange?) iberegnet.) Thilde har paa samme maade lagt en del ud for mig, men hun var saa fornuftig at sende mig kvitteringerne og skrive at jeg kunde betale dem naar jeg fik raad til det. Hun fik pengene omgaaende.

Men som sagt: venligt og hensynsfuldt var det ikke af mig at glemme at omtale de udlæg du havde sat dig i for min skyld. Jeg vil hellerikke prøve paa at undskylde mig men blot sige at grunden tildels kan ligge i, at jeg i den sidste tid havde modtaget saa meget fra mange hold, at det i nogen grad havde demoraliseret mig – og saa det at de hjemmefra paa en ganske naturlig maade opgav mig udlæggenes størrelse, til min absolutte tilfredshed. Jeg tænker ikke du tror om mig at jeg ville nægte mig skyldig til at betale mine regninger. Det, at jeg i hvert fald et par gange har bedt om at faa at vide hvad jeg skylder, viser dog min beredvillighed til at faa den sag ud af verden. Derfor endnu engang: vær venlig at sende mig besked om hvad jeg skylder. Jeg skal da med særlig tilfredsstillelse sende pengene saa snart jeg kan.

Endelig angaaende ”familiestriden” og min stilling dertil da vil jeg sige, at dit brev viser hvor helt ud forskelligt vi ser paa den sag. Jeg vil nemlig hævde at jeg ud fra mine forudsætninger ikke kunde handle anderledes end jeg gjorde, hvis jeg da vilde bevare respekten for mig selv. Tværtimod dit syn paa sagen vilde det have være uanstændigt af mig om jeg ikke havde handlet efter min overbevisning. Nu, pr. brev, at diskutere den familiestrid” er ganske forgæves. Jeg finder den for mit vedkommende uforstaaelig og vil ikke have noget med den at gøre. I kan paa ingen maade forlange, at den skal føres videre i dette og maaske næste og næstnæste slægtled. Om end du synes det havde været ”præsteligt” af mig at handle mod min absolutte overbevisning, saa kunde jeg nu ikke andet dengang. Hensigten var ikke at støde men at hjælpe. Og husk at min far vist havde været lige saa stødt om ikke Karna og jeg havde vist forsonlighed, som du altsaa er fordi vi ikke viste en saadan ”præstelig” uforsonlighed. Om du anerkender fars grund til at fordre det modsatte af hvad du fordre bliver en anden sag, men jeg beder dig betænke at jeg altsaa ikke kunde undgaa at støde en af jer, og saa valgte jeg at handle efter min samvittighed (hvad dog ikke er upræsteligt) og tage skridtet fuldt ud. – At du lægger mig denne ærlige optræden til last, bedrøver mig. Jeg kunde ikke handle anderledes. Motivet var næstekærlighed, i dette tilfælde at vise din søster en venlighed, som jeg vèd hun tog hjerteligt imod.

Skulde jeg med tiden faa et andet syn paa sagen, jeg mener: aabenbares der kendsgerninger som viser at din søster ikke var den strid værd som opstod af min handlemaade, da vil jeg alligevel ikke angre hvad jeg gjorde, fordi jeg udelukkende handlede i god hensigt. Det vil jeg bede dig forstaa, og det maa vel ogsaa virke baade forklarende og forsonende. – Og husk paa at vor Herre Jesus har selv sagt: Gaar I ind i et hus og de modtager jer ikke, da skal jeres fred vende tilbage til jer selv. – Altsaa vi har intet at miste ved at vise venlighed. – Og dernæst: Karna kunde ikke godt nægte sin mand at gaa med. Jeg haaber ikke at I af en saa ubetydelig grund skulle ønske at kaste splid og ufred imellem os! – Derfor: hold jer til mig i den sag. Hun gjorde kun sin pligt og saa vil jeg indstændigt bede dig om, Svigerfar, ikke at lade din og min meningsforskellighed afbryde forbindelsen mellem dig og din datter. Det vilde være at henrette bageren for smeden (hvad der aldrig har været regnet for høj jura). Hvis du ikke kan tilgive at jeg har en anden mening end du (og meninger er jo noget vi mennesker til dels er uskyldige i at have), og kan du ikke tilgive at jeg handlede efter min samvittighed, konsekvent og – efter min egen opfattelse af mandighed – altsaa: mandigt, Saa lad ikke din harme over at jeg er et mandfolk gaa ud over din datter, men besøg hende her i Raabjerg, lige saa ofte som du tidligere vilde have besøgt os, og det haaber jeg ikke er alt for sjældent.

Det gør mig mest ondt for dig at du er saa uforsonlig og udlægger alt hvad jeg gør som saa daarlig en hensigt. Du kan jo vanskeligere undvære Karna end jeg kan undvære dig – naturligvis. I to er jo far og datter. Du og jeg er fremmede der tilfældigt har mødt hinanden i denne mærkeværdige verden. Vi kan opnaa mere eller mindre sympathi og agtelse for hinanden (gid det blev til en del med de sager!) men undvære hinanden falder os let. Nu har vi imidlertid faaet et bindeled, lige dyrebart for dig og mig, nemlig din datter og min hustru, og for hendes skyld kræves visse ofre af os. Lad os være mandfolk og bringe ethvert offer som ikke strider mod kærlighedens konges lov, og lad os besøge hinanden.

Jeg har i dette brev indrømmet visse fejl, blandt andet skødesløshed, mangel paa omtanke, utaknemlighed og mangel paa venlighed. Men min optræden i den Lintrup-Marckerske sag kan jeg kun forsvare, hvor let som det end kunde være at slippe uden om ubehagelighederne ved at fornægte min egen inderste mening og give mig udseende af den slags som ønskes. Men det lette og behagelige er nu ikke altid ensbetydende med det rette og sande. Og mine utiltalende egenskaber tiltrods sætter mig nu for stedse Sandhed og retfærdighed over min egen behageligheder – Altsaa jeg holder mig til sandheden. Endelig rækker jeg dig min haand i al fredsommelighed og stilfærdighed, med det haab at du – om ikke af anden grund – saa af retfærdighed og hensynsfuldhed over for Karna – vil tage imod den – lad os saa være saa uenige som det maa være i visse spørgsmaal. Det er vi vel enige om, nemlig at vi ikke er sat her i verden for at hævne, bære nag, pine og plage hinanden, men for at tilgive, ære og tjene hinanden, uden hensyn til om der gøres os uret. Saadan var det den Herre Jesus gjorde, da han vandrede her paa jorden. Saadan er hans vilje med os. Og det er mit sidste ord i denne sag, at du altid skal finde mig rede til at samles med jer i fred, hvad der saa end har været eller kan blive kastet imellem os.

Karna og jeg er blevet meget lykkelige sammen. Alt er saa forandret fra de mislykkede forlovelsesdage. Det skønt, om end baade vanskeligt og ansvarstungt arbejde er det vi hjælpes om, og gensidig kærlighed kaster skær over dagene for os. At hun dog savner sine kære og jeg mine siger sig selv. Der er jo noget bittert ved adskillelsen, men unge ægtepar klarer sig gerne, blot der er virkelig kærlighed tilstede og Gud giver sin velsignelse til. – At hun endnu ikke har skrevet ”en datters brev” til sin mor er vist en berettiget anklage. Karnas force er jo ikke skriveriet. Jeg selv klagede i sin tid ogsaa over ikke altid at modtage en kvindes brev til en mand”. Der tror jeg dog nok at en vis umyndiggørelse i opdragelsen spiller stærkt ind. Kun et menneske der har lov at ranke sig under sine medmenneskers (og forældres) agtelse kan faa den rette udvikling til kvinde og voksen datter. Ja undskyld, dette er en kritik. Det er vedgaaet og du bliver muligvis fornærmet over den, men jeg er lige saa ærlig som du. Jeg faar saa lide derunder. – Karna skal dog nok komme til udvikling. Forholdene heroppe er da bedst tænkelige for at udvikle mennesker til fribaarne karakterer og til selvstændig tænkning. Jeg skal dog nok bede hende alvorligt betænke hendes mors berettigede ønske om et voksent brev. 

I det hele taget er en ubehagelig sandhed slet ikke saa uvelkommen hos ægteparret Karna og Svend Aa. Reerslev. Men tillad saa ogsaa undertegnede i al beskedenhed at sige min mening og have sin mening. Og lad os saa i alles interesse se at faa det bedste ud af tingene. – Som tidligere nævnt vilde det glæde os at se Topsy heroppe som rejsefælle med sin mor fra midten af juleugen til – saa længe damerne vil befinde sig vel hos os. Svigermors sygdom bekymrer os. Gid den snart maa komme paa retour. – Og hermed slutter jeg med det oprigtigste ønske om lyse dage og Guds fred over os alle. – Eders hengivene Svendaage. – P.S. Tak for de forskellige svar paa forespørgsler. Karna skrev forlede dag til sin mor, men hun skriver snart igen. Hun beder mig sende de kærligste hilsner. Det udskaarne stykke til (?) kom imorges”.

Udateret brev. Brev fra Karna til sin Far. 

”Kære Far!  Det gør mig ondt at Du stadig værgre Dig med at besøge os heroppe for saa passe det ikke med hvad Mor sagde, at Du havde tilgivet mig og alt var godt imellem os og det har jeg ogsaa troet lige indtil Sv. Aa. kom hjem og gav mig den shock, da jeg har hidintil undskyldt Dig med al mulige grunde, men nu kan jeg altsaa ikke gøre det mere – Det er altsaa det samme som jeg kan heller ikke komme hjem mere – Du vil altsaa heller ikke være her paa Din fødselsdag? – Jeg ved Du har meget at kæmpe med i denne tid, men det gøre saa ondt at vide, at den man tænker paa saa ofte vil ikke kom og se hvor jeg boer ej heller se vores lille dreng. – Far vær ikke saa haard ved din Karna”.

Udale, 9th January 1929. Brev til Mr Marcker fra Dora Duggan.

”Dear Mr Marcker, Several times I intended sending you & family a few lines especially for Xmas but somehow let the time slip. It will be a very very sad one for you. Karna wrote to me enclosing a couple of snaps of Torben, what a dear little chap he is, you must all be very proud of him. A pity they are not living nearer but that may come one day. How I wish I could pay them a visit & certainly would if I were a few years younger. Mrs O’S & self had a very enjoyable trip 1925 & the visit to Hillerod topped the whole trip.

We have had Anna very ill for the last three or four months. I think the cause of the trouble was her teeth, she went to a skeleton so we called in the doctor, a woman Dr Mary Burfitt recommended to me Dr Forna Beveridge at Mosman, & after her medicine & a Massage Nurse she certainly pulled Anna over it. I am glad to say she is looking & feeling much better than she has for two or three years. – I was living with the O’Sullivan family in Brisbane but came over for the Congress which was held in Sydeny but never got back – have been head nurse. Anna & I will go over for the winter we will spend the summer in Lawson. We are having it Extremly hot the last few days, also terrible bush fires. I suppose you heard dear old Mr Hawkinson died & like your dear wife was cremated, he was 81 years. I have never seen any of the girls since my return to Sydney. – I rung Mrs Halberg & she invited me over for dinner, they both looked very well indeed – Helga & Less are both married so of course Edna was the only one home, her fiancée came after tea and we played Bridge. I promised to visit the married ones but having to nurse Anna – have not done so.

We are having a very bad summer with terrible bush fires, last Wednesday it was like a turnate outside & one could smell the burning of green leaves however the southerly has come along since & made it quite pleasant. We are in hopes the rain will pour down as the grass & gardens are looking dreadful. Nearly every day the water is turned off, & you should read the letters that appear in the paper. It is dreadful to think one cannot get a bath when they get home hot & dusty. – Josie O’Donnell got married last October to a Mr Shehan he is a chemist & bought a business in Yass. Josie likes the country very much. Mrs Pat O’Sullivan’s eldest son Married last Month a Miss Forth, her father is Manager of Hutton Co. in Brisbane. Kevin O’S the fourth son won a star Bowkett so took a trip last Year to London but of course had not sufficient to do the continent, he had been studing to get through his final law examination so was rather run down in health & thought he would make the trip which he enjoyed very much & is looking very well after it. We spent a very quiet Xmas. I must send Karna a few lines. With best Wishes for 1929 to Topsy & Tootie & self from us all at Udale, Your sincere friend Dora Duggan.     

I would like to hear from the girls but suppose writing in English is too much for them but tell them a few lines would satisfy me. We often play Newmarket when the O’Donnells come over to see us”.

Udale, 13^th January 1929. Brev til Karna fra Aunty Dora.

”Dear Karna I did enjoy the snaps & your nice long letter infact we all did. Fancy you being Mother of two children I hope Torben will have a sister. – Dora O’Sullivan is staying with her people in Brisbane with her little son. I believe he is a good baby & has got three teath since arriving there, he is only six months old, Dr Byrne was to have come down to Sydney for a holiday but they write  now the doctor cannot get away so Dora will not come on to Sydney, we are very disappointed as we will not see them. Suppose I’ll take a trip up to Cairns in the winter & see her home.

Oh Karna how I would love to see you & your husband & little children, but suppose that will never be. One day I rung Mrs Halberg & of course she would have me over for dinner one evening. There is only Edna there & her Fiance a brother to Elga’s husband Jess is married & living at Mosman, Elga is at Killara – of course Mrs H. promised to take me to see them with Anna being ill so long & Xmas coming I have not seen them since. Mr & Mrs Halberg are looking remarkably well also Edna & I met Mr Spanswick her sweetheart – I like him very much. I must give them a ring & tell them about your letter & show them the snaps. Well Karna I would like to send Torben a present but think better to send Pound 5 as they may charge duty on any article of clothing & I would not like to put you to any expences, so you buy something for him from Aunty Dora. All at Udale were in love with your husband it is a nice picture of him. It was he who took our picture on the Lake that afternoon was it not? Just imagine you having all those callers for coffee in a year.

Mrs Thym & Miss Olivia Eisenstadter often come over to see us, her son has grown such a fine boy & is at Oxford won the Rhodes Scholarship for 1927, he bought a car with a companion & travelled all over the continent during his vacation, his Mother gets wonderful letters from him. I am going over to read some of them as he visited places I went to in Switzerland. – Fancy the doctor Anna had was Dr Lorna Beveridge at Mosman she was attending Anna a short time, when she took her holidays & her locum turned out to be doctor Karen Helms so you can imagine our surprise. We had not seen them for a few years, the youngest one was an actress, went home in 1926 to study, her mother accompany her & poor woman evidently could not stan the winte, got influenza & died. Theo the second girl arrived in England two months before her mother died. Karen got six months leave from Women’s Hospital, went home to help Theo to settle up their affairs & only got out here just before the Congress. Well Lorna is to be married 24^th Jan. to an Air Man who was brought out from England to teach Aviation by Commonwealth Government, an engagement for two years. Lorna will live in England when (?) Mr Tommy Thompson is his name. I would not be surprised if Lorna goes over to visit her Aunt Mrs. Whiklens.

Fancy Karna was there to see them. I told, Karna, I rung up Mrs Helms but they were at the seaside when I was in Copenhagen. What was the name of that beautiful Park we went through & you took our pictures standing at a mine & walked into the city. Do you remember that day – I often think of our stay at Hillerod & am so glad I saw my dear old friend your mother. Oh I feel for your Father they were such chums. I sent him a few lines & posted it a few days ago. They must feel lonely without you – perhaps someday you may be living nearer. How long does it take to get from you home to Father’s place & is it an expensive trip. Mrs Niedhardt said as soon as she looked at Torben how like Mrs Marcker, he certainly is like her. I suppose she was always thinking of you & you of her. Fancy Miss Gether living with Marckers at Hillerod. What became of Miss Baron, suppose she went to New Zeeland.

I went over to Aunty Lornas last night so rung Mrs Halberg I am going over to dinner on Thursday & will fetch your photos & letter. Mrs H. said she has no wish to visit Copenhagen now her dear friend is not there. How is Mrs Wodschow she was so kind to us that day & gave us a great spread. I wonder if her mother is still alive. – How is your friend we had such a nice afternoon with in Hillerod she played beautifully & her brothe went on the pictures. I never can remember their names. Write it for me & I’ll put it in my book. I always can remember Elsa’s name she was Tooties friend & they sung all those Danish duets when we were there.

Well Karna I spent Thursday evening with Mr & Mrs Halberg, Mr Spanswick was there, he & Edna seem very fond of each other. A Mr & Mrs Truman came after dinner & just fancy we travelled with them on same boat to America. – I did not remember them we were a very big passenger list. Well, the gents played Bridge in Mr Halberg’s room & we ladies played in Lounge. I lost a shilling. Edna & her Financee saw me home. – They were so pleased to see your photos & read your letter. Oh we did speak of those happy days. It is terrible one must part with those we love. – Helga is expecting any day now so suppose there will be great joy over the first grandchild. Mr H. looks just the same to me, also Mrs H. They asked me often to come over & have a game of bridge especially as I am so near. I must take Aunty Anna to Lawso for a couple of months. Now she has all her teeth I expect her to get fat. I think her teeth have been her trouble for the last two or three years. It is dreadful so many people old & young seem to suffer with their teeth. I had all mine out & not a filling in one of them in the front. – Well Karna I hope to get into town to morrow 21^st Jan. & go to Cooks & see about sending Torben’s birthday present. – With love & Kiss to self & babies & Kind remembrances to your Hubby – Your fond Aunty Dora”.  

Raabjerg Præstegaard, 16. januar 1929. Brev til Svend Aage p.t. Torvet 7, Hillerød fra Karna.

”Kære elskede Mand! og Fader. Nu er du forhaabentlig fundet dig til rette i Hillerød og er ikke generede af rejsen eller kulden. Jeg har vært saa glad for at du har ikke været hjemme i dag for jeg ved ikke hvad vi skulde have gjort med dig – for det har været ganske umuligt at faa varmet op hverken her i spisestuen eller soveværelset, da det er saa utæt saa al varmen bliver blæst ud. Tænk dig kakkelovnen her har vært glødende, men vinduerne har været frosset helt til hele dagen. Det er ikke kakkelovnens skyld, men utæthederne. Hvor har det været en frygtelig storm? Jeg tænkte paa dig mange, mange gange i nat og hvor var jeg glad for at du ikke skulde ud at sejle – mon Alfred Andersen havde en god tur? Etats.nd. ringede i aftes for at vide hvorfor jeg ringede hende op og hun fortalte at hun havde aldrig oplevet en saadan snefog før i sit liv som igaar. I dag ringede hun og bad Torben og jeg til Fredag eftermiddag kl 2½.

I dag har Dikke været med Ajs og mig til Bunken for at hente Kristtorn. Han var saa sød – han fandt sig til rette straks – en nøgle i buffeten og en dør aaben til køkken og spisekammer saa han kom slæbende med en mægtig stor ølflaske. Lille ”Pip” har været sød som sædvanlig. I nat havde hun vist paa fornæmmelsen at sin far var ikke hjemme for hun kunde ikke rigtig finde sig til rette den sidste del af natten. Mon du har kunnet sove hele natten nu du er falden lidt til ro.

Nu sender jeg en skjorte, en flip og de bukser og saa har jeg skrevet i brevet til dem derhjemme om du maatte laane spaankufferten med hjem, saa kunde du have alle dine sager deri ogsaa min kuffert og dit sorte tøj. – De Illums mærker har jeg ikke kundet finde nogen sted – har du taget dem selv eller har du lagt dem et andet sted? – Der bliver messefald paa Søndag da Jeppe skal vist til Aalborg sagde Fru J. Jeg ringede i aftes for at faa rigtig besked. – Mand, medens du er borte maa jeg saa faa lov at spise pølserne alene? S.u.

Klokken er mange – lampen gaa ud nu og jeg skal have pakket pakken og givet lille ”Pip” inden jeg kan gaa iseng. Kan du tænke dig, jeg har ikke aabnet avisen endnu og kl er 10.20. I denne tid er der bletørring og blestopning hele tiden foruden Dikkes strømper og saa andet pilleri. Agnes har været her i dag og hjulpet Line med rulning. Hun skulde have skuret gulvet her, men det kan slet ikke lade sig gøre i dette vejr. Stormen knækkede den store tværstang paa vor tørveport i nat, saa drengene har maattet sætte nogle planker imod. Punpen er frosset saa vi maa bruge staldpumpen. – Søde Gen der sendes dig de kærligste hilsener fra den lille Busse og hendes smaa”.

Raabjerg Præstegaard, torsdag 17. januar 1929. Brev til Svend Aage fra Karna.

”Kære elskede Mand! Hvordan har du det mon? Efter aviserne (d.v.s. Vendsyssel T. da Københavner-aviserne kommer ikke igennem foreløbig) at dømme har det været en slem nat den dag du rejste. Jeg forhørte mig paa stationen i dag, men dengang kunde Holm ikke give nogen oplysning, men kl 2½ ringede han og sagde at han mente, du var kommet til København kl. 3 om eftermiddagen og saa har jeg gaaet og tænkt hvordan har du nu taget den oplevelse med godt humør haaber jeg, og jeg har været bange for kulden og om du har frosset. Heroppe er vi fuldstændig afskaaren for al forbindelse syd for Hjørring. Holm sagde at der blev ikke sent noget tog til K. eller der afgaa nogen derfra kun Nord- og Kystbanen blev holdt aaben. Naa, det kan ikke nytte noget at jeg skriver en hel masse om det togstandsning for kanske med tiden du faa dette er det hele overstaaet, men pakken jeg sendte igaar og brevene det kommer altsaa ikke til tiden, men saa gør du da, ikke mand?

I dag har vi kunnet faa mere varme da vinden har lagt sig noget. Dine børn er saa søde. Dikke er som sædvanlig op til al mulige kunster og optræde som en beskidt smedelærling. Kulkassen er hans bedste legetøj. I dag var han i bryggerset. Fru O vaskede – stak saa ind til Emma, fik fat i to blik spade som de bruge til kærnemælk og løb rundt med dem og bagefter gik han ind og væltede en spand (kun lille) kærnemælk for(an?) dem, saa meget ialfald at vi kunde ikke faa noget til middag. Lille søster er saa sød i nat sov hun fra 11½ til 6. I øjeblikket har jeg hende i venstre arm da hun skal nu gøres i stand til natten da klokken er 10½. – Mand, i dag kom sytøjet fra Illum. Tasken bliver nydelig naar den bliver færdig engang, men jeg tror alligevel jeg vil beholde den selv da du har selv givet mig den – det maa jeg godt ikke? Saa havde jeg tænkt at du kunde forhøre hvad mormanden helst vil have syet, saa kunde du faa det til mig. Hvis det skulde være noget der tog tid, saa kunde Mormanden faa det saa snart det var færdig, ikke?

Larsen eller Westergaard ringede igaar for at sige deres bil var frosset og at han vilde advare os – Ajs sprang straks derud, men der var heldigvis ikke noget ivejen – han har dækket den saa godt med sække og andre sager. I morgen skulde Ajs køre Dikke og jeg til slottet. Mon du har hilst paa Etatsraaden? – Jeg glæder mig saadan til dit brev der kommer engang, for det er saa underligt ikke at høre ude fra og saa ovenikøbet ens egen mand. Naa, nu vil frøkenen ikke vente længere saa tilslut saa mange kærlige hilsener m.m. fra din lille Busse og hendes smaa. Hils alle! P.S. Jeg har glemt Frk. Wittendorfs og Fru Wodschows fødselsdag den 14nde – saa hvis du ser dem saa hils dem saa. Farvel du kære Gen”.

Raabjerg Præstegaard, 19. januar 1929. Brev til Svend Aage fra Karna.

”Kæreste Gen! Det var da godt vi fik endelig at høre hvor du har siddet fast. Brevet kom i gaar (Fredag) middag, men jeg maatte sætte min taalmodighed paa prøve indtil i dag hvor brevet kom sammen med 3 aviser. Hvor var det godt at toget standsede i Roskilde og at du kunde komme til Per og Ingeborg. Jeg tænkte paa dit lille madpakke. Line sagde igaar ”Præsti havde haft brug for sine 15 æg”, kan du huske du sagde du kunde spise 15 den dag du rejste eller rettere Line kunde koge 15? Det har alligevel været en oplevelse den tur for dig, om ikke andet saa har du set og været sammen med andre mennesker. Bortset fra at jeg har savnet dig, som er ikke saa underlig saa har jeg været glad for at du har været borte i disse dag, for det har ikke været hyggelig for dig at være indelukket her i stuen med os og ikke kunde komme ud for det havde været umuligt at fyre op hos dig.

I dag er etatsraaden kommen hjem fuldstændig planmæssig saa har du nok ikke truffet ham? Vi kom ikke derhen igaar da vejret var for slemt regn, hagl og sne foruden stærk blæst. Jeg skal til middag i morgen og Torben skal saa derhen først i næste uge. I dag er det det herligste solskin men tø. I forhold til hvad I har haft derovre saa har vi ingenting haft hverken af sne eller blæst. Tænk den unge Skagenfisker der blev skyllet overbord ved Gilleleje er bror til Christian Rump i Bunken (ham der er gift med Christen Hedens datter) er 25 aar og efterlader sig en ung kone og en lille dreng paa knap 2 aar. Hans svigerfar var med ombord, han er vist bror til Thomas Frænde i Knasborg.

Lille Pip og Torben har det godt. Dikke er op til mange kunster. I øjeblikket sidder han paa gulvet med en avis Folkebladet og fordele den rundt omkring paa gulvet. Det lyde utroligt at den lille ”Kis” er saa fremlig, naa vi skal ikke være saa ked af det. Dikke kommer nok med. Hvordan har Mors kristtorn det? Og hvornaar kom det? Sig til Bully sækken med tøjet er først kommen til morgen og jeg har ikke haft tid til at aabne den, da jeg skulde have dette skrevet færdig inden middag og lige efter skal der bud til Aalbæk. – Jeg haaber, at forinden du har faaet dette saa har gamle plantør Olesen faaet sit dannebrogskors. – Naa, nu skal vi spise saa du maa nøjes med dette. Hils dem alle derhjemme i Hillerød og hvor ellers du færdes og saa tilslut modtag de allerkærligste hilsener og med ønsket om at du maa faa meget nytte, fornøjelse og bedre helbred af din tur, det sendes dig af din egen lille Busse og dine smaa der sender hver især dig et stort Kys”.

Hillerød, 19. januar 1929. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Busse! Tak for dine to breve, det igaar og det i dag. Jeg kan glæde dig med at din pakke med krist-tjørn kom paa din mors fødselsdag, lidt efter at svigerfar og jeg var gaaet op til graven. Topsy gik saa op med noget af den. Resten beholdt de til at pynte i stuen med. Graven var nydelig med adskillige tulipanbuketter i den hvide sne. – Du spørger om du maa spise marcipanpølserne alene. Det kan du tro du maa. Nyd dem med appetit! – Sytøjet maa du ogsaa gerne beholde selv. Jeg kunde ikke lade være at fortælle mor om dit lillle, søde spørgsmaal. Nu skal jeg se at faa at vide hvad mor ønsker sig til fødselsdagen. – Jeg saa intet til etatsraaden. Det blev der ikke tid til. Haaber at du kom godt til og fra slottet og at bilen ikke frøs imens. Nu er temperaturen dog atter højere, lidt under 0, saa faren er overstaaet. Du morede dig vel godt paa slottet.

Om lidt tager jeg herfra til Rungsted via Helsingør, og maaske jeg paa mandag kører op og besøger Hagens. Det vilde de sikkert blive glade for. – Igaar kom jeg til Hillerød kl. 11½, gik straks herhjem og fik frokost. Pæn modtagelse. Ingen surmuler. Kl. c. 3½ gik jeg op til din familie. Svigerfar aabnede døren for mig og blev helt stum af forbavselse. Alle tre modtog mig med stor venlighed. Vi havde det hyggeligt en stund, hvorefter din far og jeg gik en lang spasertur (først til kirkegaarden) ud ad Københavnsvejen og hjemad Helsingørsgade. Jeg blev saa til middag, og gik først hjem henad 8. Vi hørte om aftenen en fortræffelig koncert, dansk-russisk aften. – Imorges kom jeg sent op, og er egentlig først helt færdig med toilette og spisning nu kl. 1.10. Toget gaar 1.50. – I morgen kommer Tante Nille herud (hun kommer vist for resten allerede i dag, men bliver i morgen over). Jeg vil gaa til formiddagsgudstj sm.m. farmand og efter frokost gaa op til dit hjem. Det er planen. – Af mine tidligere breve ser du, at jeg tog snestandsningen med det humør du haabede. Hvor kunde man ogsaa andet. Alle var saa muntre, og jeg var jo særlig heldig, da jeg jo faldt ned i familiens tryggivende skød. – Endnu engang tak for dine smaa søde epistler. Jeg skal hilse paa det kærligste fra alle her og i dit hjem. Kys de smaa! Din hengivne Gen.

P.S. Vil du gøre 2 ting. 1) Skriv til tante Jennys fødselsdag (tirsdag) selvom du har glemt det. Ellers gaar det galt, siger din far. 2) Send mit kjolesæt hjem hurtigst saa at Børsch kan rette paa det, mens jeg endnu er her. Jeg skal nok hilse frk Wi. Og fru Wo. Fra dig. Farvel saa længe, min lille søde Karna!”.

Raabjerg Præstegaard, søndag nat 12.40, 20. januar 1929. Brev til Svend Aage fra Karna.

”Kære Mand! Jeg maa skrive dig et par ord inden jeg gaar iseng. Først maa jeg sige tak for brevet igaar Ajs kom med det. Du er rigtignok optaget men hvad sagde Asta til du forlod hende paa fødselsdagen? Eller dem i det hele taget i Hillerød? Jeg er lige hjemkommen fra G-b.g. (Gaardbogaard) efter en særdeles hyggelig aften, kun os tre. Vi savnede dig selvfølgelig. Vejret er slaaet om saa vejen var meget glat, paa hjemturen maatte Anders køre paa andet gear forbi Jens Gaardbo og saa forbi svinget ellers havde det været umulig at komme hjem. Naa, jeg kom kl. 5½ og spiste kl. 7 – maskin torsk – høns i tomat og aprikosgrød, bagefter kaffe og derefter en morsom trekant (tegnet en trekant) bridge, hvor jeg vandt 1.14 Kr. (til benzin). Jeg gjorde de to gamle store slem og det kunde Etatsraaden ikke glemme. Anders kom kl. 10½ og saa kørte jeg – en æske forskellige godter, 1.14 Kr og en indbydelse for Torben og mig til Tirsdag rigere.

I formiddags efter jeg havde gjort Pip istand læste jeg teksten for i dag samt salmerne, saa spiste vi til middag og medens Torben sov gav jeg Pip mad bagefter kørte jeg saa Torben over til Troldborg hvor jeg drak kaffe, var hjem saa i tide til at sørge for Pip og tage min sorte kjole paa. Nu er jeg som sagt hjemme igen og sidde her i sovekammeret med vore to smaa og skrive dette. Pip har lige faaet mad, men hun ligger og hikke fordi hun har været for graadig. – Jeg har læst i V.T. angaaende Plantøren. Det var godt du fik det gjort, men du glemte Etatsraaden hva’? Han rejste først fra København Fredag og havde ellers siddet og kedet sig paa hotellet i 3 døgn. Han har været 8 dage paa Rigshospitalet under Prof. Lundsgaard. Kaptain Frydensberg kommer herop igen vist i begyndelsen af næste maaned. Fru E. spurgte saa meget til lille Pip og om barnedaaben og om hvem der skulde være fadder og da jeg fortalte at Tootie skulde være en af dem der skulde indskrives, saa spurgte hun hvem skulde saa være stedfortræder. Jeg var lige ved at sige om hun vilde, men jeg ture ikke før jeg havde talt med dig. Det er egentlig synd, da Fru E. er saa glad med smaabørn hun sagde iaften, at nu varede det ikke ret længe før hun kom op til hendes Pip.

Nu kan jeg snart ikke skrive flere breve til dig før du er her selv, Aa., husk at sige saa mange tak til dem derhjemme for sækken. Der var meget godt i baade til Dikke (Tooties covertcoat kan blive en dejlig frakke til ham) Agnes fik en del igaar samt Emma. Saa, nu er det rigtignok paa tiden at smaa koner gaa i seng for først skal frøkenen have lidt suppe ellers er hun ikke fornøjet. Hav det nu rigtig godt du kære mand og hils dem alle derhjemme. Det er dejligt at tiden nærmer sig til vi kan køre ned og hente vores Far og min mand. Du skal have mange kærlige hilsener fra Busse og dine smaa”.

Raabjerg Præstegaard, mandag 21. januar 1929. Brev til Svend Aage fra Karna.

”Kæreste Gen! Tak for dit brev til morgen. Du ved ikke hvor glad jeg blev det var alt sammen saa lyst og godt og du selv var i saa godt humør. Her faar du saa kjolen og to breve paa en dag og jeg faar en extra køretur med det samme da vi først skulde ud i morgen. – Kan du tænke dig indtil nu har jeg kun brugt 60 Ører til pakken og 1 Kr til den sække tøj af de penge du gav mig og forhaabentlig haaber jeg ikke, at jeg skal bruge mere ud over pakken i dag indtil du kommer hjem. Dette bliver vel det sidste du faar for denne gang. 

Der blev ringet imorges fra Aalbæk at der er et lille dødfødt drengebarn der ventes at begraves. Forældrene er Niels Johan Jensen (en søn af Anders Jensen fra Knasborg) og en Gajhede, det var dem der blev gift den dag du glemte ornatet (17 Nov). – Naa, jeg sagde du kom vist hjem Fredag mon du kunde jorde barnet før du kom hjem hertil? Du skal selv skrive straks og sige mig hvilken dag og tid du vil, for saa skal jeg give dem besked. For dem var det ligemeget, men barnet kom iaftes (Søndag). Apropos Anders Jensen, de havde sølvbryllup i Lørdags og de havde indbudt til kaffe paa Afholdshotellet. Jeg saa det i avisen, men det var forsent til dit brug.

Saa nu er der 2 ting jeg vil gerne have du skal gøre for mig og det er 1) om du kan faa fat i 1 kg grove byggryn til lille ”Pip”. 2) om du kunde faa fat i 2 par strømper til Dikke – 13 centimeter i foden – helst i uld og silke, og saa stoppegarn der svare til. De sidste strømper jeg købte er alt for lang i skafterne saa de naar ham til maven og de strømper han gaar til hver dag, maa jeg stoppe baade morgen og aften næsten. Prøv om du ikke kan faa Bully eller en anden til det. Du kan ogsaa faa 2 daaser Vim hos Jørgensens til mig. – Lille Pip og jeg har vist ikke kunde taale maskintorsken igaar for hun har været lidt urolig, men Fennekelvandet hjalp. Torben er ved at faa nogen ordentlige bisser i undermunden derfor er han saa uregerelig, men ikke vranten eller saadan. I dag skulde han sove til middag ind hos Line, da jeg kan ikke have ham ind hos mig om natten for han vil op til mig og naar han kommer op saa er han saa urolig, naa, som sagt han skulde sover. Da Line kiggede ind saa stod kalorius paa gulvet og havde trukket potten frem af servanten og stod med vækuhret i den ene haand og en tube cream i den anden. Da jeg kom til saa sagde han ”tak – tak”. Hvad skal man saa gøre? Saa kom han herind og blev tøjret til en af de blaa stole, men det varede ikke ret længe før han sov det lille skind. – Det var da godt at du mindede mig om Tante Jenny for jeg har gaaet og tænkt ”hvad er det jeg har glemt” og det var det. Nu maa jeg saa faa skrevet et par ord til hende før vi skal afsted. Du skriver nok og fortælle mig hvornaar du kommer. Til slut skal du have saa mange kærlige hilsener m.m. fra din egen lille familie heroppe. Din lille Busse og dine to smaa”.

Hillerød, 22. januar 1929. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Karna! Tak for dine breve. Igaar fik jeg ikke skrevet. Der var ganske vist hellerikke megen tid tilovers, hvad du vil indse naar jeg om lidt opremser dagens begivenheder, men hovedgrunden var dog den at jeg i det psykologiske øjeblik glemte at posten skal være indleveret inden 10 aften. Da jeg kl. 10.20 kom spaserende hjem fra højskolen, havde jeg stor lyst til at sende dig et brev, men det var altsaa for sent. Haaber ikke du af den grund bliver urolig. – Det glæder mig at du havde en saa hyggelig søndag paa Gbg. og endda, kan vente en fornøjelig eftermiddag. Naar jeg ikke henvendte mig paa hotellet efter etatsraaden, var det fordi jeg knap nok ved hvor det ligger (vistnok ved Niels Juls statue) og af mangel paa tid. Desuden maate jeg ogsaa have noget at spise og ville ikke risikere at han spenderede noget paa mig. Selv havde jeg ikke raad til at spise paa slige fine steder.

Jeg skal nok hilse og sige tak hos Topsy for tøjsækken. Det er da rart at lille Dik ogsaa kan nyde godt af dens indhold og faa en stærkt tiltrængt vinterfrakke. – Som du saa af kortet fra Hirschsprungs overnattede jeg hos dem. Først var jeg temlig utilbøjelig dertil, men efter en samtale med Hillerød, hvor man udtalte sig i Hirschsprungs favør lod jeg mig overtale. Søndag formiddag stod vi op kl 8. Jeg fik et varmt styrtebad med afsæbning, barberede mig med Asgers maskine, hvorefter A og jeg drak morgente sammen og gik i Hørsholm kirke, hvor vi hørte pastor Reumert (en meget sympatisk mand i 40’erne, meget virksom i embedet.) Klokken 12½ spiste vi alle frokost og kl henad tre fulgte ingeniøren og A. mig til stationen. I toget kom jeg i kupe med Ida Mølgaard, til hendes og min lige store forbavselse. Hun skulle til Snekkersten og besøge Werner Hagerup (en bror til Poul H.). Vi fik en passiar og skiltes paa Snekkersten station, hvor jeg havde en ventetid paa c. 20 min.

Hjemkommen til Hillerød gik jeg straks hen til dit hjem, hvor tante Nille og Knauers sad. Jeg var dertil kl. 6, da jeg skulde spise middag hos far og mor, sm. m. frk Kjødt. Hyggelig aften. Bridge. Poul og jeg fulgte frøknen hjem. – Igaar mandag stod jeg op nogenlunde tidligt og tilbragte formiddagen herhjemme. Efter frokost gik jeg op til din far, men da han havde travlt fortsatte jeg til Jørgensens, som jeg gav en længere visit indtil kl. c. 4½. Meget fornøjeligt. Skal hilse dig fra hr. og fru J., Vivi og Asta, Spiste middag hos svigerfar og kørte med bussen ud til højskolen kl. c. 6½ og spaserede hjem kl 9.3/4. Vi havde tilbragt et par aftentimer i ivrig samtale, Hilsner til dig, Imorges stod jeg op kl. 9, var i stolen (hos tandl. Utzon) 9½-10 ¼ og fik alt i orden. Var hos skrædderen kl. 10½ og gjorde en lille lynvisit hos Frode og Thyra Jensen der bor i fru Wegeners Gamle lejlighed i bankbygningen. Maatte (desværre) love at komme igen kl. 3 i efterm.

Saaledes ryger min Helsingørstur (til Hagens og Sennels), hvad jeg er meget ked af. I morgen kl 12.40 starter jeg for Kbhvn. Jeg har tænkt at stoppe op i Aalborg for at tale med biskoppen og saa fortsætte om eftermiddagen. Ville du være ked af det? … Et svar kan maaske naa mig hos Rørdams, hvem jeg forlader Torsdag morgen, eller bedre hos Aage Jacobsen, Gl. Kongevej 72 Kbhvn F., hos hvem jeg spiser frokost kl. 1. … Og dermed de kærligste hilsner til dig og vore kære smaa fra din egen Gen”.

(tilføjelse med blyant) ”Søde lille Karna! En kærlig Hilsen til Dig og Dine to yndige Smaa. Vi glæder os over at Du igen er rask – og vi er saa glade for at have Sv. Aa her paa den lille Visit. Daabskjolen er snart færdig – jeg talte med Frk Jørgensen (Missionshotellet) der har syet Kjolen, om en Smæk, men hun syntes ikke det vilde passe. Kjolen er jo udelukkende beregnet som Daabskjole, og bruges kun paa den Dag. Din Morm.”.

Hillerød, 14. februar 1929. Brev til Karna fra Ludolph.

”Kære lille Karna! Tak for alle Dine Kærlige Breve som det glæder os saa meget at modtage, det er dejligt at høre om de smaa og hvor godt de Trives. Jeg glæder mig selvfølgelig meget til at se Eder alle, men jeg mener dog at jeg bør skrive, skjønt jeg antager det er unødvendigt thi I ere jo selv i Stand til at tænke, men som Vejrforholdene er nu, og selv om et Omslag skulle finde Sted, Meterologerne mener jo at der slet ingen Udsigt er dertil, da vil det sikkert være ufornuftigt af mig at give mig paa Rejse nu, og jeg beder Eder derfor belave Eder paa at I ikke faar mig at se i næste Uge, men jeg er sikker paa at I allerede har slaaet Eder til Ro med den Tanke at jeg ikke kom.

Naa Ulykken er jo ikke saa forfærdelig stor Pip kan jo blive døbt lige godt enten Besse er der eller ej, og jeg vil saa opsætte mit Besøg til lidt senere hen, et lidt senere Besøg vil vel nok ogsaa være behageligere for alle Parter.- Det er jo kedeligt nok paa en Maade, nu da alt var bestemt, men naar Vorherre nu ikke vil at det skal ske nu er der jo intet ved den Ting at gøre. – Jeg hører udefra, at Poul forgæves har prøvet paa at komme afsted, om det endnu er lykkes ham ved jeg ikke, men han er jo yngre og kan bedre tillade sig at tage Chancer, men I vil indrømme at jeg ikke har Lov til at udsætte migselv for alt for meget, man skal jo bruge Fornuft. Søstrene herhjemme vil ikke lade mig rejse som Forholdene er, og deri har de sikkert ret. 

Det kan jo ske at Forholdene kan forandres sig, men Udsigterne er sikkert meget smaa, godt er det jo at det hele ikke er af saa særlig stor Betydning, jeg kommer saa senere. – Pigebørnene er hos Budde til Bridge jeg har lovet at komme senere, men jeg sidder og venter paa Gether, hun skrev fra Rosenfeldt, at hun kom til Kbh i dag til Kaptain Ramburns Begravelse og vilde saa komme hjem med det samme, men jeg ved altsaa ikke hvad Tid hun kommer. Jeg skrev til hende for lidt Tid siden at hun skulde blive, hvor hun var, indtil vi fik Omslag i Vejret, men det har hun altsaa ikke villet.

Det er kedeligt nok, Gaarden er fuld af Sne, hendes Lejlighed er jo kold nu den har staaet tom i næsten 2 Maaneder. W.C. er frosset etc. men det gaar jo nok alt sammen. – Nu ringede hun for resten fra Ringsted at hun ikke kom hjem før i Morgen, Vejret er saa slemt at der var ingen Bil som vilde køre for hende. – Vejret i dag har her været det værste vi har haft i Vinter, det blæser og fyger, man kan ikke se tværs Gaden. – Ellers har jeg intet at skrive om, vi har det Gud ske Lov godt alle sammen, men nu begynder det jo at se kedeligt ud med Brændsel, vi har kun lidt og vi kan intet købe, selv Gasværket har sagt stop; hvordan har I det med Brændsel? De smaa skal jo have godt med Varme. – Pigebørnene bad mig hilse Eder alle store og smaa modtag ogsaa mine Kærlige Hilsener. Din Dad. – P.S. Jeg haaber dette Brev vil naa Eder, om ikke paa anden Maade saa pr Flyvemaskine”.

Udale, 21st Feb. 1929. Brev til Karna fra Aunty Dora.

”Dear Karna, We have had such bad weather I have not been able to get into town till this week, however I went to Post Office as they informed me at Cooks it would have to be done there by taking out a money order. However hope it will reach you safely, the amount is five pounds in English money. – Aunty Anna & self are off to the mountains for a month or two. I think the change will benefit her very much. – Sunday week we took a walk round Wollstonecraft to look at some new flats put up by Mr Newlands at the back of where Mrs Halberg used to live when you were living here. They are very fine, two bedrooms, living room, verandah, kitchen, bathroom & W.C. Pound. 3. 0. per week. There is a lovely big court yard between the two buildings with a circular drive for motors – two post with white globes with electric lights installed which are automatically worked & go out at 11. p.m. at the entrance. Everything thought out to minimize work. There are two flats down stairs & two up in each building. You have to take them for twelve months & have recommendation. – Just as we got there up came Mrs Halberg & a friend a Mrs Scennan they had been to see Lees at Linfield. – They joined us & had a look over the flats too. Mr Newland took us over there. There are some wonderful flats round Sydey & suburbs now, all prices & styles.

Dora O’Sullivans has taken her berth by Canberra for Caerns on 27^th. She has had a nice three months with her people in Brisbane. Her husband cannot get away so they will not visit Sydney this time. I suppose we will go & see her in the winter months. – Mrs Halberg told us Elga is staying a while with them just till she gets used to having baby all on her own. The nurse has just gone. I must go & see her one afternoon while there. Mrs Halberg is very proud of her grandson. – I showed her your photos. We often speak of our happy days when you were all here. We were saying we wondered if any of you would ever come to Australia. I think you would see a great change in Sydney it has growen so, buildings, buildings, & buildings. Clio Jensen wrote to me she was contemplating a vist to Denmark this year but things are not too good in Brisbane, two of her houses have not been let for months, so that might hinder her leaving this year. A great friend of O’Sullivans Dr de Monchaux is going to London as doctor of the Ortranto & having a course of study in London & returning in eighteen months time. Such a number of people are leaving for the other side I know it makes me wish. If I were a few years younger I would be off.

I wish Tooty would send me a few lines now & again it is too much to ask Father to do it. I know how he must miss Mother. They were such mates. I was glad to hear he was getting a little over his extreme loneliness. – Give my love to them all & with a Kiss to your little ones & Kind remembrances to Hubby & a big squeeze to self – Aunty Do. – I’ll have a look out for nursery rhymes & songs when next I go to town. I suppose he will be taught English as you both speak the language. D.D.”.

Pennant Hill via Sydney, 15 March 1929. Brev til Mr Marcker fra Mabil.

”Dear Mr Marcker, I thought these clippings might interest You of Sydney Harbour bridge – skanning from Dawe’s Pt to Wilsons Pt. which ofcourse you will remember – I think of its kind it is the biggest arch bridge ever built, & when the workers have finished “going on strike”. I hope to see it completed – but we are living in a land of “strikes”. – Since writing you last, Mother has been ill, & now Ruby is in hospital, but I hope everything will soon be alright again with them. Dad is very well, & getting quite fat. – I will send a few papers along next week for you must not forget Australia. Our very hot & dry summer is almost over, now we have abundance of rain – tropical rain, which you know we mostly get towards Easter time but what a severe Winther you have had in Europe – it must be very trying to people who know the warm & brightere & sunshine in other climate but oh dear, one cannot have everything & there are always compensations. I hope the Girls like the two box of Lavender I sent them a week or so ago. I can send them some fresh every season if they like it. Please give them my love, & to Karna too & I hope the new baby is Flowishing, & my best & good wishes to Yourself from Mabil”.

1930 En hilsen til etatsraad Jørgen Larsen paa 79 aars-fødselsdagen.

Det er godt at være stærk, – at eje vid og evne – og viljen til et manddomsværk, – som andre gider værne.

Og det er godt at være tro – mod sine maal og pligter – og faa den løn at se det gro, – hvor andres drømme svigter.

Og det er godt at være Sand – i tanke og i Sinde, – at blive regnet for en mand – saavel af ven som fjende.

Men allerbedst: at være god – med hjertedøren aaben – for hvad der randt af livets rod, – hvad navn det fik i daaben.

Den mand, der – stærk og tro og sand – er glad og god tillige, – han er en stolthed for sit land, – en af de lykkelige.

Gud give Dem i alderdom – at modnes mildt til høsten, – saa naar engang det lyder: Kom! – De glad kan følge røsten!

Deres hengiven Svend Aage Reerslev.

(Lars Jørgen Wendelboe Larsen, født1851, havde som ung været ved landbruget, men knyttedes snart til faderens entreprenørfirma. I forbindelse med udtørringen af Gårdbo søen erhvervede Larsen også de to gårde Nørre og Sønder Gaardbo, de sidste rester af den gamle Gaardbogaard. I 1893 fik han opført hovedbygningen i nederlandsk renæssancestil efter tegning af arkitekt Martin Borch. Lars Jørgen Wendelboe Larsen døde i 1931 og kom således til længe at have glæde af sin indsats. I 1940 solgte Larsens enke Engeline Margrethe, født Thon, Gaardbogaard, Danmarks nordligst beliggende Herregård, til arkitekt Georg Østergaard. Se mere på www.vestmark.dk/sider/gaardbo.htm)

84 St Johns Rd, Kirkdale, Liverpool, 30. May 1929, Lettercard til Topsy fra Rosie.

”Dear Topsy, hope you are well, make haste & write to me. I am down here for at fortnight. Dr’s orders, We are having lovely weather here – hope you are. Yours Sincerely Rosie”.

Hillerød, 9. februar 1930. Brev til Karna fra Tootie.

”Kære Karna. Du bliver vel nok forbavset ved at faa et maskinskrevet Brev. Far har faaet en Maskine paa Prøve i disse Dage, for Far skal nu til at bruge Maskine i sin Forretning. Denne Maskine er en Mercedes og er ganske vidunderlig at skrive paa. Far har faaet en ny Kunde som forlanger maskinskrevet Regnskab. – Tak for Brevet forleden. Det er rart at Svend Aage er sluppet saa godt over sit Uheld. Vi har ogsaa faaet en Masse Sne med dejligt Kaneføre. – I Aftes var vi til dejlig Middag hos Fru Engelhart. Hun har Fødselsdag i Dag, men holdt den i Aftes. Vi var femten i alt. Vi fik Suppe, Fiskerand med Hummer, norske Ryper og til sidst Nougatis. Senere fik vi en god Bridge. – Nu vil jeg fortsætte. Du kan tro at det var en morsom Fest.

I Eftermiddag skal Bully og jeg op og drikke Chokolade. Birsmann var ogsa med, hun bad mig hilse jer mange Gange. Hun vil saa forfærdelig gerne have Svend Aage til at prædike i Slotskirken, naar han kommer hjem. Det er ikke saa nemt kan jeg godt huske Svend Aage har sagt til mig. Du kan tro at jeg vilde gerne høre ham. I Morgen kommer Klara og besøger os, men desværre er Far ikke hjemme. Han skal nemlig ned hos Kern Hansen at arbejde, da det snart er den 15de Februar. Far har meget travlt i den sidste Tid, da alle Kunderne skal have deres Regnskab færdig saa hurtigt.

I Lørdags var jeg sammen med Tom nede at se Klokkeren fra Notre Dame. Der var en Handling, men der var saa meget Uhygge med i Spillet som Hængning, sidde i Gabestokken osv. Klokkeren spillede udmærket men han var saa grim at se paa, men han var et godt Menneske. – Den 25nde Februar skal Hr Milner have Premiere med Talefilm i sin Biograf. Det glæder vi os meget til kan du tro. Jeg haaber, at der skal vanke en Fribillet. Det skal være den store Film ”Noahs Ark”. Den har været meget dyr at fremstille siger Hr Milner. Nu bliver der stor Konkurrence mellem Slotsbiografen og Hr Milner. Muligvis skal jeg til København paa Lørdag for at se til Nille. – Nu er vi kommet hjem igen. Vi var 11 i alt til Chokolade. Saa du kan se, at vi har været meget ude at suse i den sidste Tid. Rigmor Wesenberg-Lund var der med sin Mand, han er rigtig flink synes jeg, men du kan tro, at han ser saa daarlig ud, han er vist meget svag. Jeg synes, at Rigmor er bleven saa alvorlig, men det er der maaske ikke noget at sige til. Han lider af Besvimelsesanfald, han var helt hvid i Ansigtet.

Vi skal maaske til at strejke til 1ste April, det bliver ikke saa morsomt for os kan du tro. Da jeg er med i Fagforeningen skal jeg ogsaa strejke lige saavel som de andre. – Da det er de gamle Damer der ønsker mere Løn maa vi bøje os. – Det bliver morsomt at se de smaa igen. Jeg haaber at de kan tale saa er det mest morsomt for saa kan man tale til dem. – Dette er mit første Brev, som jeg har skrevet paa Maskine, saa du maa ikke kritisere det for meget. Der er nok mange Fejl i det men det maa du undskylde. – Hav det nu godt alle sammen. Kærlig Hilsen fra din Søster Tootie. Haaber at I skriver snart til os. — Du kan se at vi har faaet et godt Stykke Lejetøj. De kærligste Hilsener til hele Failien fra Topsy”.

Tooties brev er skrevet bagpå ”Hillerød Revisions-Institut”, Helsingørsgade 29, Hillerøds officielle papir, hvor der står følgende:

”De økonomiske Vanskeligheder, som vor Tid er præget af, gør det nødvendigt for enhver Landbruger, af personlige Grunde saavel som over for Skattemyndighederne, at føre et nøjagtigt og effektivt Regnskab, der er anlagt i Overensstemmelse med Skatteloven af 10. April 1922. – Føringen af saavel Kassebog, som overfor Forbrug af egne Produkter, skal iflg. Loven ske hver Dag, og saafremt De vil føre dette Regnskab i en Kladde, vil vi paatage os at indføre dette i de dertil bestemte Bøger samt Opstilling af Status og Indsendelse heraf til Skattemyndighederne, alt for en moderat Betaling – Det er en Selvfølge, at alle Oplysninger bliver behandlet med Diskretion, og kan De trygt henvende Dem til os. – Det skulde glæde os at høre fra Dem, og vi maatte faa Lov at føre Deres Regnskab, idet vi med Fornøjelse staar til Tjeneste med alle ønskede Oplysninger. Med Højagtelse HILLERØD REVISIONS-INSTITUT L. W. Marcker, Revisor, fhv. Kgl. Dansk Konsul og Martin Andersen, Revisor, Statsaut. Regnskabskyndig Tillidsmand”.

Udale 17 Gillies Street North Sydney, 25th June 1930. Brev til Karna fra Aunty Do. (”Har været 4 mdr undervejs” står skrevet på kuverten med Karnas håndskrift)

”Dear Karna, Your letter for Xmas reached me safely and what an interesting one it was. Many Thanks to your dear husband for the few lines he put at the bottom. Fancy you a mother of three children & what a busy life you had. I took your letter over to Mrs Halberg and she was so pleased to hear of you & see your snaps. I often wonder they do not take a trip so many people are doing it. Really the boats go out crowded every week so much so the country says you must pay a per cent of so much for the money going out of it. I got a letter from Clio Jensen saying she was on her way to Denmark, she rung up Aunty Lorna but she could not make out the name but told Clio I was in Mountaines. However I wrote to Clio to catch boat at Adelaide or rather Perth. Oh Karna how I wish I evere going with her. I wonder will you see Clio she may go to Jutland to see you & yours.

Well Karna I wonder if Topsy will come out with Clio she said in her letter to me she would – that the winters were too severe for her. I suppose they are living in the same home. I often picture myself in the front room playing Blue Danube Alice where art show &, oh how happy we were. Aunty Mary is Grandmother of four sons since then. Clare has two – Brian the barrister has a son & Neil 3^rd boy has also a son. Clare’s boy is terror for getting into mischief & goes away down the street climbs the gate. Aunty Mary was over in Sydney and told us a few of his escapades. One day he got a good distance away, walked into a lady’s house said he was hungry so the lady went to get him piece of bread & butter, he said oh my mother has plenty of bread & butter oh but I am going to put jam on the lady said. My mother has plenty of jam but we have no cake at our place. The lady asked him his name & he answered Pat Medham so she took him home & poor Clare said to her Mother oh Mother how did you ever bring up your family of six sons. The Mother said you brought yourselves up because I had very little money, no help so had to trust to luck, of course it is a pity Clare lives so far away she is in Central Queensland in a place called Clermont & in summer time they have to buy water & the red dust & heat would choke you.

Brian & Neil Mary’s sons are with their wives living in Brisbane. – My sister’s two girls Aileen and Dora are married, the former is living right opposite her Mother and has no children, but Dora has one son Thomas Vincent but expecting one to come home this month. Dora is married to doctor & is now about a night’s journey from Brisbane. They used to live right up North of Queensland forty miles inland from Cairns. It took five or six days by steamer to reach her from Brisbane, so they are pleased to be so near Brisbane. Doctor Byrne sold his practice & came nearer. – Josie O’Donnell is married & has one daughter her husband is a chemist and bought a business in a country town called Jass not far from Canberra our Federal town. Josie often comes down for a few days as the train journey is only six or seven hours. Josie’s name is Mrs Akehan. Jack, Kevin & Frank are such fine big fellows especially Kevin, they have never married cannot make enough money. Aunty Mary’s sons have never married either. Frank is a real batchelor. Emil is the doctor & has just bought into a practice in Brisbane. Vincent is a squatter in a place called Charleville, went into partnership with a Mr Charlton.

Indeed Karna I have had two years of nursing & begin to feel my years. Poor Aunty Anna is a sufferer with bowel trouble. We have had doctor coming off & on ever since 1928 also a massage Nurse. We were up in Lawson two months & she was so well but the weather began to get too cold so we had to come down & she has been in bed ever since. We are both disappointed as we meant to spend the winter in Brisbane but as to-day is 1^st July I am thinking we will have to give up the idea & when weather turns warm get back to Lawson. – Miss Folheringham who lived with us in Manly came to see us Sunday and was telling me she saw where Miss Krawlinson returned to Australia. I heard Daisy came back sometime ago. Did Gertie go over to see your people? – Well Karna with a Kiss to the three babes & yourself & Kind rememberances to your Hubby also to Father when you see him Topsy & Tootie, Your fond Aunty Do.”.

København, 29 July1930. Brev til Mr Marcker fra L Lautriz.

”Dear Mr Marcker Your Letter to me and many thanks for your kind invitation which I intend taking advantage of only for the Day, Mrs Jensen is my Sisters Daughter and I take the liberty of taken her with me to morrow by the 10.30 Train, we can then arrange for a future revisit if possible, I am yours faithfully LLauritz”.

Montreal, 5. august 1930. Brev til Topsy fra Axel Thygesen.

”Kære Topsy. Mange tak for dit sidste Brev, eller jeg maa vel rettere sige Tak for alle de Breve du har sendt mig, ja jeg ved jeg er blevet en Slendrian med min Korrespondanse, men Tiden løber fra mig og førend man ved et Ord af det, er det Tid at man skal vende Næsen hjem en Tur! Men for at holde os til dit sidste Brev, saa ser jeg at du har tænkt at tage en Tur til Canada. Ja, det kan være megt fornuftigt, og der er jo saa mange unge Piger der har taget den Tur førend du nogensinde tænkte paa det, men jeg ser at du har opgivet min Adresse, men den har jeg ikke mere, jeg flyttede for et Par Uger siden over til et Apartment, sammen med en Svensker, men det er kun for et Par Mdr, saa jeg har en anden Adresse naar du kommer, men det skal nok klares, du kunde jo ellers opgive Hr. Carlos Adresse, han er jo gift det er nok det sikreste, da der føres stærk Kontrol med de unge Kvindelige Emigranter i den første Tid; men du faar nok ogsaa snart et job, saa gaar det ganske af sig selv.

Hvad har du tænkt dig at bestille her, vel Husarbejde til en Begyndelse, og det er vel ogsaa det bedst betalte job her i Canada, de unge Piger kan faa op til Dollar 75 som Kokkepige + Kost og Logi, og det er der ikke mange Kontordamer der er i Stand til at fremvise. Har du tænkt paa at blive her for en længere Tid eller er det kun for et Aars Tid eller saa. Vi har det rigtig med Hede i denne Tid, det er bogstaveligt umuligt at aande for Varme og saa er det endog lummert, uha!

Vi har jo mægtigt Besøg i denne Tid af R.100, jeg har ikke set den endnu, da den jo først ankom her om Natten, og jeg var ikke oppe for at se den sejle over Byen i en af de tidlige Morgentimer, men da den bliver her i længere Tid saa faar jeg den vel ogsaa at se. Flyvepladsen ligger nemlig pokker i Vold uden for Byen endog over paa den anden Side Floden. Ellers gaar alt ved det gamle, der er intet synderligt nyt her i Byen, et Par Mord og hold-ups det er alt, men det raserer her for Tiden, med Tiden bliver Montreal Cicago No 2. den er godt paa Vej dertil, i sidste Uge var der 1 Mord & 1 Politibtjent skudt af en Røver, 3 hold up der har givet et Udbytte af næsten Doller 20.000. Sidste Søndag da vi var en Tur oppe i Bjergene blev vi standset af Statspolitiet Roal Canadian Mounted Police og de undersøgte hver eneste Auto paa Vejen, der var en Røver der var rendt fra en Straffeanstalt, men det var en bøs Maade at blive standset paa det var med en Riffel i Næsen, men det skal man jo finde sig i her ellers bliver der slaaet paa en.

Well, jeg haaber at hele Familien er i bedste Velgaaende og jeg sender de varmeste Hilsener til dem alle og de venligste Hilsener til dig selv fra din heng. Axel. Min nye Adresse er. 1215 Drummond Str. Apt.34. Carls Adresse er 369A Northcliff Ave. N.D.G.”.

Xmas 1930. Julehilsen til Mr Marcker fra Clio.

”Best Wishes for a Happy Christmas & Glad New Year to yourself, Topsy & Tootie. I hope to be in Denmark about the middle next Year. Will let you know as soon as I have booked my passage. Kindest regards to you all from Clio”.

Raabjerg Præstegaard, Julen 1930. Brev til Tante Jenny fra Karna.

”Kære Tante Jenny!  Det er ikke saa tit Du faar brev fra mig nu, men nu er min tid optagen altid, hvis ikke med børnene saa med andet arbejde her i sognet. Børnene er tre raske smaa fyre, der levner ikke mange minutters ro til os i den tid de er vaagne. De tumler og er allevegne. Hvis ikke den ene saa er den anden der laver noget galt. I eftermiddag væltede Jørgen den ene af mine palmer paa gulvet, men heldigvis gik urtepotten ikke itu. Emma og Jørgen er næsten lige store og kan lege meget godt sammen. Torben er bleven en stor dreng og meget morsom – en rigtig Jyde – han siger ”a wil ut at tjøre” – Han er forpagterens yngling og de to er meget sammen – Torben hjælper ham med at bære hakkelse til hestene i hans egen ”bitte” sæk og saa giver han ogsaa grisene og kalvene. I sommer har han ogsaa været med til at køre hø ind samt roer. I gaar var Torben og Emma til Juletræ hos skolelæreren – De var saa søde sammen med alle de andre børn da de gik omkring træet – Vi glæder os til Juleaften at se hvordan de vil synes om vort juletræ – Jørgen er begyndt at gaa nu, saa kan de tre nok tage hinanden i haanden og gaa rundt om træet.

Jeg har haft travlt med julegaver i denne tid af de c. 60 stykker jeg har samlet, saa har jeg syet 18 ting selv i form af meget forskellige ting som duge – store og smaa antimaccassar – spisesmækker – tasker – lommetørklæder – broderet forklæde til Emma og strikket hestetømme til Torben.

Hvordan har Du det mon? Det er ikke ofte vi hører noget fra Dig eller Tante Dagmar. I hører ikke til de stærkt skrivende ligeledes Far – det er sjældent det sker fra hans side, men nu og da falder der dog et par linjer af til mig. – Nu vil jeg sammen med Svend Aage sende Dig saa mange gode ønsker for en glædelig Jul og et godt og velsignet Nytaar samt et bedre helbred i det nye aar. Din Karna”.

Hillerød, 31. marts 1931. Bekendtgørelse fra Politimesteren i Hillerød:

”Nærværende af 11 folierede Blade bestaaende Protokol autoriseres herved som Gæsteprotokol for Pension- og Rekreationshjem ”Solbakken” v/ Vilhelmine Christensen og Kristine Larsen, Hillerød.

POLITIMESTEREN i Hillerød m.v. den 31 Marts 1931 og hans underskrift”.

(Protokollen viser, at der i perioden 31/3 1931 til 15/7 1940 var opført 228 boende gæster. Udover dette, ved vi, at farmor og Thilde (Kristine Larsen) desuden havde betalende daglige middagsgæster for folk som boede i Hillerød. Varigheden for de boende gæster strakte sig fra en lille uge optil 5-6 uger)

Pennant Hill via Sydney, 3 April 1931, Brev til Topsy fra Mabel.

”My dear Topsy, I meant to answer your letter befor this but there is always something to be done on these small places & we do all our own work & somehow I have not many leisure hours. You said in your last letter you had rheumatism & I hope you have got quite free of it. I wonder if you are really serious, when you say you would like to come to Australia. Ofcourse you know there is never any need of any of you to want a hesitation for You know we would be only pleased to have you or any of you – We live a very simple life & only have a even House, but can squeeze you in if you care to come out. Ofcourse the fares out are a Problem, unless one is in a financially fortunate position. I met a French woolbuyer quite recently. He is returning with his wife to France next month, until the next woolbuying season when he comes again. These continental woolbuyers have a very good time of it don’t they – I am enclosing a few snapshot photos, they are only crude ones during working hours but they will give you an idea of our even & our life. I am expecting Mother Matha to see us this week, they do not come very often for Father is getting very frail & it is too far for him to come here, the journey makes him tired. Ruby spends most of her time with them, for her husband is not stationed long in a place so Ruby is free & spends most of her time in Sydney.

We are having a very bad time in Australia & there are many thousand of men & women out of employment. This is caused by our terrible socialistic fanatics, who call themselves politicians they are more or less cranky Irishmen & goodness knows what is going to be the end at all. I wish they were all deported back to their own country for few of them are real Australians. I must send your Father some papers – of them he can see the political situation. Our summer is nearly over & we are enjoying Autum weather & the Chrysanthemums are just beginning to bloom – they are not so good this Year, for we have had too much rain.

Well Topsy dear you know if you want to come to Australia we can always find you a bed & will be welcome – Give my love to your sisters & your Father not forgetting Yourself from Mabel. – I’m writing with a vrekled bad pen – “.

Danzig, 25. november (år?). Brev til Topsy fra Esmar Lamhauge.

”Kære Frk Marcker. Mange Tak for Bladene og Brevet som jeg modtog i Kil, paa Rejse fra Danzig til Gent. – De maa undskylde, jeg skrev sidste Gang at vi skulde til Nante og Flensborg, det skal vi ikke, vi skal herfra til Antwerpen, fra Antwerpen til England og Laste til Aarhus. De skal have mange Tak for Tilbudet, angaaende at komme ud til jer at bo, naar jeg skal til at Stemple igen. Jeg har ellers tænkt paa at gaa paa Styremandskole, naar jeg kommer iland fra Dania. Dania er paa cirka 3800 Tons. Mange Hilsner til jer alle tre. Esmar Lamhauge”.

Hillerød, 18. maj 1931. Breve til Karna og Svend Aage fra Dad, Topsy og Tootie.

”Kære Karna og Sv. Aage!  Det er da gevaldigt som der sker noget oppe hos Eder! Men hjærtelig til Lykke med det alt sammen og hjærtelig Tak for Eders Flid med at holde os bekendt med hvad der sker. Baade det ene og det andet kom overraskende til mig, om Storken havde jeg jo nok hørt Rygter, men det sidste med Flytningen forbavsede mig meget og jeg mener S. Aa. har Grund til at være stolt over at hans første Forsøg fik et saa straalende Udfald, Jeg havde troet at I maatte have søgt mange Gange før I fik Held med det, og da jeg hørte om de 22 Ansøgninge tænkte jeg i Grunden ikke mere paa den Sag, indtil Far Tandlæge viste mig S.A.’s efterskrift paa Brevet; hvor han siger, at han havde blevet ringet op og spurgt om han i Tilfælde af Indstilling vilde komme.

Men, som sagt I har begge Ret til at være stolte thi dette maa jo være Bevis for at I har gjort et godt Stykke Arbejde i Raabjerg. Jeg er glad og stolt af Eder og om end jeg godt forstaar at I ere lidt benovede, saadan lige strax, ved at skulde gøre en saa stor Forandring, da er det sikkert alt for det Bedste og Vor Herres Velsignelse vil sikkert følge Eder. – Med Hensyn til at komme op til den lille Piges Daab og eventuelt hjælpe Eder lidt med Flytnigen, da kan jeg intet som helst Svar give indtil jeg har Datoer at regne med. – Jeg har desværre ikke saa meget at bestille andet end jeg maa passe paa hvad jeg har, og forskjellige af mine Arbejder skal gøres paa bestemte Datoer, og derfor er det nødvendigt at jeg maa vide bestemt naar Tiden er at I skal flytte.

Nogen Flyttehjælp troer jeg ikke I kan faa fra Topsy, hendes Ryg tillade det ikke, vi kan ikke en gang faa gjort Hovedrengøring, men desuden kan det ikke lade sig gøre at vi begge forlader Hjemmet paa en Gang, der er flere Ting som forlanger, at en maa være her f. Ex. har jeg desværre endnu ikke faaet Butikken udlejet. – Jeg vilde gerne at Top skulde en Tur over til Eder, og jeg synes nu at spore, at hun selv har lyst dertil; men nu faar vi se; maaske falder Tootis Ferie saaledes at hun kan komme, og hun er jo stor og stærk. Ellers har jeg intet at meddele, jeg ved jo I faar alt Nyt fra Pigebørnene og vel særlig fra Far Tandlæge, han er jo glad ved at skrive, men han sidde heller ikke med Pennen i Haanden hele Dagen. – Det er storartet som Sagerne udvikler sig paa ”Solbakken”, jeg synes vi maa være meget taknemlige for som al Ting har gaaet og som Fremtiden tegner sig. Med Kærlig Hilsen til Store og Smaa.  Yours Dad”.

”Kære Karna og Sv. Aage. Hjertelig til Lykke med det nye Embede, som Sv. Aage vel snart skal betræde. Det ser næsten ud til, at jeg skal holde min Ferie et andet Sted end Raabjerg i Aar. Jeg skal nok skrive nærmere til jer om det. I Dag talte jeg med Fru Andersen som sagde, at Rigmor skulde afrejse derfra d. 15. Maj og hun ville være her 12Juni. Jeg kan lige naa at hilse paa hende, inden jeg tager paa Ferie. Hun har nok forandret sig meget i den Tid. Asta befinder sig godt, men det skal jeg nok fortælle jer lidt nærmere om en anden Gang. I Lørdags var jeg med Tom til ”Smilets Land” med Richard Tauber. Han sang vidunderligt, men i Aften blev der sagt i Radioen, at han havde mistet sin dejlige Stemme paa Grund af Overanstrengelse. Nu maa jeg nok slutte for denne Gang. Jeg har Ferie fra 14 – 27 Juni. Kærlig Hilsen fra Tootie.

”Kære Karna og Sv. Aage. Hjertelig til Lykke med det nye Embede. Det staar i Amtstidende i Aften at du er indstillet som Nr. 1. Nu haaber vi at Karna har det godt igen og at den lille Pige trives godt. – Sv. Aage kan godt sende Papirerne, saa kan jeg prøve at skrive lidt paa Maskinen. Det gaar bedre med Ryggen, men helt godt er det ikke. Hvis jeg bliver nogenlunde rask, kan det være at jeg kan komme op til jer, men jeg kan ikke sige noget endnu, jeg kan ikke bestemme noget i Forvejen. – Vi har Besøg af Clio i denne Tid, hun kom ud i Lørdags. Hun skulde ud og se Bøgeskoven. Den er ganske Pragtfuld i disse Dage. – Ang. dine Kjoler. Jenny har ikke Tid lige i disse Dage. Hun rejser til Jylland den 15de Juni og nedsætter sig i Aarhus. Hun vil tage Kjolerne derover og saa sende dem til dig derfra. – Vi er alle spændt paa at høre nærmere fra jer ang. Jeres afrejse. Til Slut de kærligste Hilsener fra os alle her. Topsy”.

Commonwealth of Australia, Australis House, London 26th May, 1931. Brev til Miss C. Jensen ang. Topsy. “Dear Madam, In reply to your letter of the 19^th instant, I desire to inform you that your friend will have to obtain a Landing Permit before she will be permitted to enter the Commonwealth. – It will be necessary for her to make direct application to the Minister, Home Affairs Department, Canberra, F.C.T. Australia, unless she has any close relatives residing in Australia, in which case she could request them to make representations to the Minister on her behalf. – No doubt you have pointed out to your friend the serious state of unemployment in Australia, and that she may experience some difficulty in finding work there, Yours faithfully, Jas. R. Collins. Official Secretary and Financial Adviser”

(med blyant skriver Clio på brevet): “Thursdag. Dear Topsy, This came today & I send it right on for your consideration. Karen had secured Ticket for Gigli for herself & me. Hurra! Best regards to you all! Clio”. – (med Topsys skrift er”Landing Permit streget under” og i margen står:) ”I have a permit”. (Længere nede står): ”Dear Mabel. Please send this letter back again”.

”Sydney”, 9. juni 1931. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Karna!  Saa sidder jeg da i den gamle by, hvor vi første gang saa hinanden. Efter en noget anstrengende dag har jeg nu spist middag (hos svigerfar) og da jeg i morgen og dagen derpaa faar fuldt op at gøre, griber jeg lejligheden til at sende dig nogle linier i dag. Rejsen gik godt. Ligestraks vippede baaden, saa man tumlede hid og did. Derfor tog jeg ”Sildene”. Om det var dem, der hjalp, ved jeg ikke, men jeg følte mig efterhaanden helt godt tilmode og satte mig til at læse Vend. Tid., indtil jeg kl. 9½ gik til køjs. Vi var 4 stilfærdige herrer, der ikke generede hverandre. Jeg blundede lidt nu og da og befandt mig i hvert fald godt, men stod dog op lidt i seks for at drikke te og se indsejlingen. Med sporvogn naaede jeg stationen, og da der var 1 time til toget skulde gaa (8½) opsøgte jeg redaktør Nielsen paa hans hotelværelse. Det var i rette tid, netop som han – fed og svulmende – sad i skjorteærmer og nød sit blødkogte æg og sin kaffe. Han var noget tør og hvas ligestraks, men lovede – hvis han fik lejlighed til det, at tale med Dahl og skildre sagen som den er, samt anbefale ham at lade Sognet faa 15.000 kr. Vi ”shakede hands” og jeg havde 6 minutter til at naa toget i, hvilket ogsaa lykkedes.

Paa Hillerød station stod Svigerfar, og vi fulgtes herhjem til morgenkaffen og fik en lang samtale om alt muligt. Vi var begge glade over at ses, men han rystede paa hovedet ad Raabjergernes – specielt Menighedsraadets opførsel. Kl. 10½ kom Thilde og jeg fulgtes saa med hende til ”Solbakken”, hvor jeg saa herlighederne (haven er blevet nydelig) hilste paa pensionærerne og spiste frokost med. Thilde og mor og jeg sad lidt og taltes ved i den dejlige veranda og kl. 2 gik svigerfar og jeg ud paa torvet til far, hvor vi var indtil pastor Maarbjerg kom som patient. Han oplyste (da han selv er ude for samme situation) at vi ikke faar flyttegodtgørelse, hvis udnævnelsen falder før 1 Juli. Jeg skal bestemt faa Holbøll til at udvirke, at jeg først bliver udnævnt efter d. 1 Juli. Og det mener han nok, at H. gaar ind paa. Jeg forebringer det naturligvis i morgen.

Jeg skal hilse fra Fritz, der blev lykkelig som en dreng da jeg meldte mig i telefonen før (til besøg i morgen aften). Holger ringede fra København, hvor han var inde i ærinder. De ligger paa landet i Holløse. Han vilde meget gerne have mig til frokost i morgen (hvad jeg saa kommer til) da Svigerfar og jeg tager ind med 9 1/4 toget. – Jeg skal ogsaa hilse fra Tootie. Hun tager herfra fredag aften med expressen. Mon ikke Ajs kunde hente hende i Aalbæk? Ellers tager hun Larsen til at køre hende derud. – Lille Lam, jeg glemte konvolutten med papirerne til ”tjenestemændenes laanekasse” eller hvad den hedder, den maa ligge paa reolen bagved min skrivebordsstol. Kan du ikke sende den ved første lejlighed?

Denne rekreationsferie begynder godt, med løben frem og tilbage hist og her og mange andre steder! I aften kommer far lidt herned. Mor kan ikke gaa deroppefra, da Thilde har inviteret sygeplejerske frk. Madsen til middag. (Jeg har en fornemmelse af, at Thilde med al sin energi og dygtighed kujonerer stakkels mormand, som maa ase hele dagen og er tyk i anklerne som træstammer. Stakkels mormand ser helt udaset ud. Men hun gør ogsaa meget arbejde. Nu har de dog endelig faaet en medhjælp). – Ja, saa er jeg vist udtømt for nyheder. Heldigvis fik jeg et pulver og en lille bjuti-sleep før. Jeg var som jeg skulde sprænges i hovedet af overanstrengelse. Men det er hellerikke uforstaaeligt, vel? – Tilgiv skriften. Jeg haaber at du faar dette brev iovermorgen. Hils Holen-Berthelsen og sig at jeg virker for sagen af al evne.

Men du aner ikke hvor jeg nu er lettet over at vi snart er færdige i Raabjerg Sogn. Du vil føle det samme naar du bare kommer udenfor dets grænser. Naar man sidder hernede, begynder man at tvivle paa at det er virkelighed og ikke fantasi, det vi har oplevet deroppe. Nu vil jeg haabe, at de smaa vil være søde. Det var en stor skuffelse for mor og Thilde, at Torben ikke var med. Thilde havde af sig selv faaet den ide, at han kom, og det første hun spurgte om, var: ”Er Torben med?” – Men jeg lovede at jeg ikke skulde komme ”barnløs” næste gang. Det er jo ogsaa lettere at have de smaa med naar du er her. Og næste gang maa du med.

Saa sender jeg dig da de kærligste hilsener, lille Lamse. Naar vi Saadan er langt borte fra hinanden, mærker jeg rigtigt hvor meget du betyder for mig. Bare vi nu maa faa evner til at være rigtig søde mod hinanden naar vi mødes igen. Vi er jo lidt vanskelige, begge to, i hvert fald jeg. Men det er umuligt om jeg ikke skulle kunne forbedre mig. Ellers fortjener jeg ikke mit søde Lam. – Kys de smaa snavsede engle og fortæl dem lidt om deres far, der er nede hos Besse og Farmor og Farfar og Thilde og tanterne, som alle sammen sender hilsener, Men mest hilses du fra din egen Mand”.

København, 11. juni 1931. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Karna!  Tak for dit brev, som jeg modtog hos Fritz Berg (idet Topsy havde omaddresseret det efter aftale). Jeg sidder nu hos Erik og Hjørdis og skriver til dig, efter at jeg har spist frokost hos dem. Men lad mig begynde med igaar: Svigerfar og jeg tog ind sammen med toget 8.48. Jeg tog straks ud til Holger og spiste en lille frokost hos ham. Vi havde det meget godt og talte alvorligt og fornuftigt med hinanden. (Ole og børnene er jo i Holløse, hvor de alle fire bor i en villa, der tilhører en af Holgers gamle venner). Kl. 2 var jeg i Ministeriet, hvor jeg først talte med kontorchef Hastrup, dernæst med departementchef Holbøll. Begge herrerne blev ganske overbevist om, at det jeg gjorde mig til talsmand for, var retfærdigt, og de lovede at gøre alt hvad de kan for at sognet skal faa 15,000 kr. (Fortæl det til Holm-Berthelsen). I dag var jeg saa hos Ministeren. Denne var i dag meget venligere end sidst. Han fortalte selv, at folketingsmand Ludvigsen havde skildret sagen for ham og han lovede at give Raabjerg Menighedsraad saa meget som de kunde tilkomme dem. Hvis det kunde forsvares at give dem 15,000 kr. vilde han gøre det. Jeg takkede ham rørt paa sognets vegne, og vi skildtes med et venligt haandtryk. Altsaa: et overraskende fint resultat, ikke sandt?

Hvad mine egne sager angaar, saa sagde Halbøll, at der ikke er den ringeste chance for at jeg kan faa ”lønforskud”. Jeg maa se at laane i Statsfunktionærernes Laaneforening” til de 5½ %, men m.h.til min udnævnelse (”Den ligger her paa bordet”, sagde han) saa ville han trække den ud til lige efter 1. Juli, saa at vi faar flyttegodtgørelsen. Det var ogsaa alt, hvad han kunde gøre for mig. Han var saa venlig og spurgte hvordan vi havde haft det deroppe. Og han ønskede os alt godt med det nye.

Da jeg igaar kom fra ministeriet, gik jeg ned til ingeniør Hirschsprungs kontor hvor jeg traf ham og fik at vide, at jeg var velk. i dag. Vi skal saa mødes hos ham kl. 3½ og tage sammen derud. Kl. 5 var jeg hos Fritz som netop var kommet hjem fra arbejde. Vi havde en rar, hyggelig aften. Jeg forærede hans kone en lille æske konfekt (som hilsen fra dig) og overnattede paa en god divan i dagligstuen. Imorges fik jeg kaffefrokost m 2 æg. De ved aldrig alt det gode de skal gøre mig. Og saa fik jeg den ide (da Friz og konen ikke kan besøge os iaar) at hvis vi skal have feriepigen Vera, hende paa 15 aar, kan hun tage lille Otto (der nu er c. 3 aar) med op til os. Det vilde være en stor lettelse for Fritzes kone, som venter en arving i begyndelsen af August. Hvad siger du til det? Det er naturligvis dig, der faar det afgørende ord, da sagen henhører under dit departement. Men mon det vil blive saa besværligt? Fritz sagde, at den unge pige er ideel barnepige og hellere end gerne vil lege med og passe paa børnene. – Du vil nok skrive derom snarest.

Og saa vil jeg spørge dig, om du kunde tænke dig, at jeg udsatte min afrejse til Aalborg en dag. Jeg er forfærdelig træt efter disse dages slid, og jeg ved, at saa snart jeg kommer hjem er det udfart i Sognet det meste af tiden. Hvis jeg blev en dag længere, kunde jeg faa hvilet mig lidt mere, og nu kommer vi jo først af sted tidligst midt i Juli. Jeg afventer dit svar, før jeg skriver til Stoffersen om at møde mig i Aalborg. Maaske var det tidsnok om jeg kom hjem fredag, men da jeg ikke har megen ro paa mig, vil tiden maaske dog falde mig for lang saa længe, og jeg har sagt til konfirmanderne om at møde fredag efterm. Kl. 2. I saa fald maatte jeg vel opgive at tale med Stoffersen. Men jeg skal undersøge rejseplanen om det kan lade sig gøre. Det er kun fordi Du har Tootie hos dig at jeg i det hele taget kan tænke mig at forlænge ferien.

Jeg har nu gennemlæst prædikenen og rettet de faa steder, hvor det tiltrængtes. Det var kun biting. Kan du saa naa at skrive den af og faa den overbragt til Værbak? Skriv først en Salmeseddel til Bully. Du kan selv udvælge 4 af de salmer, der staar paa sidste blad af manuskriptet – Jeg skal hilse fra Erik og Hjørdis. De kommer til Skagen d 26. Juni og har lovet bestemt denne gang, at besøge os. De vil tage til Bunken, hvor jeg saa skal hente dem. Det kan blive morsomt at vise dem vore fire smaa (og maaske Erik saa kan se paa deres næser), men det er nu uden bagtanke jeg inviterede dem. – Hav det nu godt, søde lille Lam, og kys de smaa fra jeres alles bette far.  – P.S. Det var da frygteligt, som du frøs hos Holms. Blev du forkølet?? Og saa: paa Snarligt Genhør! Se af faa afskedsfesten for os udsat!! Den er vel ikke aflyst endnu?”.

Hillerød, 15. juni 1931. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Busse!  Nu maa jeg sige tak for det lange brev. Det kom imorges, og jeg fik det paa sengen. Da vi bagefter sad ved morgenbordet, oplæste jeg nogle uddrag af det for Besse og Top. Det trak svært i Besse for at tage med derop, men det er vist ganske umuligt for ham, desværre. Han har – foruden store tab i Kbhvn. – saa mange bekymringer ang. Butikken, som stadig ikke er lejet ud (Jeg fremkom med dit forslag, men det vilde farmand intet vide af.) Saa han vilde slet ikke have nogen fornøjelse af turen nu. Saa hellere vente til senere. – Men jeg bliver saa herhjemme til Torsdag og kvikker ham op. Jeg er jo mest her, eftersom jeg bor og spiser her (med undt. af eet maaltid daglig, som jeg indtager paa ”Solbakken”). St. gl. Mormand er ked af at hun ser mig saa lidt. Hun trænger ogsaa stærkt til opmuntring og Thilde er segnefærdig og langt nede i humøret – fuldstændig overkørt. Men der er intet at gøre, siger hun. Hun vil ikke have mere hjælp. Du ser at det staar ikke særlig godt til nogetsteds hos vore kære hernede, værst dog paa Solbakken, undt. for farmands vedk. Han ser jo mest den ydre success, og gæsterne er jo absolut tilfredse. Der er ogsaa vidunderligt, og maaltiderne saa overdaadige, at jeg kun formaar at nippe lidt til enkelte af retterne (ved frokosten). – Jeg vil straks besvare de spørgsmaal, dit brev indebærer. Jeg har vist ringet til Folkebladet, det er jeg næsten sikker paa, men ”vend.Tid.” ved intet. Imidlertid skal jeg sende dem et brev med kl. 4½ fra sidste prædiken.

Angaaende ”afskedsfesten” paa afholdshotellet synes jeg, den maa kunne udsættes. Men hvis de ikke vil udsætte den, er der jo ikke noget ved det at gøre. Vi kommer desværre ikke afsted før ved midten af Juli, da jeg, naar min udnævnelse er kommet, førstk. Søndag derefter skal tillyse afskedsprædiken den følgende Søndag, saa du ser, der gaar c. 14 dages tid i udnævnelsesmaaneden. Men baade vi og Sønderholmerne maa Saa udruste os med taalmodighed. – Fortalte Tootie at Asger rimeligvis kommer op til daaben. Jeg har skrevet til Poul, at han nok kan følges hjem med dr. Traustedt. Saa har vi kun Tootie og Asger som liggende gæster. Jeg glæder mig meget til det selskab med vore bedste venner fra nær og fjern.

Jeg skriver nu til Stoffersen, siger tak for hans pæne brev og anmelder vort besøg til engang i den flg. Uge. Saa skal Tootie faa lov at faa den tur, hvis hun virkelig vil ofre de 10-12 kr den koster. Men maaske kunde vi tage Ryvings med og lade dem dele halvt med hende. Bedre var det maaske at køre mandagen efter barnedaaben og saa have Asker med. Men nu overlader jeg ganske til damerne at arrangere turen.

Ang. Fritzs barn forstaar jeg godt dine betænkeligheder, men jeg sagde ogsaa til hans kone, at det kun kunde lade sig praktisere, hvis Vera skulde op til os, og at jeg ikke vidste om hun kom naar vi flyttede saa sent som ved midten af Juli. Jeg siger saa ingen besked nu, men vi kan tales ved om spørgsmaalet naar jeg kommer hjem. – Da finanskassen er lukket for mig, bliver jeg nok nødt til at gøre brug af Stoffersens tilbud om hjælp, men jeg vil helst have det i en sparekasse til 5% med ham og hans broder som kautionister. Saa staar vi friest, og saa har han ikke risikeret eller mistet en øre – blot faaet lov til at række os en venskabshaand og gjort sit Sogn en tjeneste (haaber vi da) ved at sikre mig Sønderholm-embedet. – Det er forfærdeligt saa sent du maatte sidde oppe, og afskrive min prædiken. Jeg haaber da, at der saa ogsaa kom nogen i kirkerne, saa arbejdet ikke blev gjort forgæves. Selv var jeg til Gudstjeneste og altergang hos pastor Maarbjerg og havde megen velsignelse af begge dele. Jeg havde ofte i tankerne, mit lille Lam.

Hvor det er rørende med de smaa, at de allerede kender mig og savner mig naar jeg er borte. Jeg troede, de vilde glemme mig andendagen efter min afrejse. Tak for det, du skrev om dem. Bare man rigtig kunde nyde samværet med dig og de smaa derhjemme, men saa snart jeg er indenfor døren, er der de 1000 ting, der skal huskes og udrettes og saa dirrer nerversystemet igen og hvad der skulde være glæde bliver ofte til gensidig irritation. Det er rædselsfuldt at tænke sig. Men det maa engang blive bedre, saa meget vi holder af hinanden og vore smaa. Saa maa jeg hellere ofre jer noget mere tid og embedsforretningerne noget mindre. Vi skal rykke ind i Sønderholm med en beslutning om, at vi vil gøre alt for at det maa blive idyl. 

Sagen med Nationaltidende er altsaa i orden. De bad mig ikke indsende yderligere oplysninger ang. Statsraadens mangfoldige virksomhed? – Det er godt, at du nu har faaet tæppet fra frkn.  P., men tror du nu ogsaa, at Menighedsraadet gaar med til at give 35 kr. mere for det? Det skulde ikke undre mig, om vi selv kom til at betale det resterende. Nej, lad mig tro det bedste om dem. – Det var en fæl tandhistorie, du havde. Godt, at Petersen kunde klare den for dig. – Jeg skal hilse meget fra alle her. Vi har det hyggeligt og roligt. I gaar efterm. var dog Top og jeg med fru Engelhardt, prof. og Tom i Tibirke bakker i yndigt vejr, om aftenen hos frk. Hagens, fra hvem jeg ogsaa skal hilse dig kærligt. – Om 7 minutter afgaar posten, saa jeg maa slutte. Jeg tager altsaa fra Kbhvn. Torsd. Aften med Aalborgdamperen og lige videre. Ringer til jer fra Aalbæk station. Og saa paa glædeligt gensyn. Hils Tootie og modtag selv en kærlig hilsen til dig og de smaa søde engelebasser fra din egen Mand”.

Hillerød, 17. juni 1931. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Karna! Hvor var det sødt af dig at sætte dig til at skrive brev Søndag aften. Hvor det glædede mig at høre baade om dit arbejde paa altertæppet og om jeres oplevelser paa Skiveren strand. Jeg haaber rigtignok, at jeg ogsaa skal faa lejlighed til at se de smaa væseners glæde over vand og lys og luft ved en strandtur igen. Hvad der ogsaa glædede mig var at høre, at der dog var nogle faa i kirkerne. Jeg maa sige, det var ogsaa mest jer i præstegaarden og de to trofaste (Kirsten og Inger) jeg særlig tænkte paa som tilhørere. Men hvor er det mærkeligt, at ingen af de andre tænkte paa at gaa derhen. At de ikke er mere nysgerrige. Det var dog noget nyt. Det var meget godt at du ”forstod” fru Traustedt og inviterede hendes far med. De mennesker har gjort os saa meget godt, at vi bør glæde dem ved enhver lejlighed. Hvis etatsraaden ikke kommer, forrykkes antallet jo ikke. Jeg tror ikke, vi skal plage svigerfar mere. Han kan ikke.

Inde i København har en aarlig indtægt paa c. 2.000 kr forvandlet sig til et minus for ham. Butikken er endnu ikke udlejet (der var forleden dog nogle, men de gik igen) og flere andre ting umuliggør hans rejse. Han siger, at den vilde ikke blive nogen fornøjelse for ham, hvad jeg godt forstaar under disse forhold. Da vi endvidere ikke skal flytte straks men faar travlt med afskedsbesøg hist og her, og da haven ganske har mistet vor interesse, ville det sikkert ogsaa blive kedeligt for din virksomme, men ikke særligt selskabeligt sindede far at bo hos os nu. Saa jeg vil ikke mere bringe det spørgsmaal paa bane over for ham. Vi har ellers haft det rart i disse to dage. Mandag formid. skrev jeg breve til dig, Ryving, Vends.Tid. og et til, synes jeg, om efterm. var jeg hos far og fik medicin i to tænder (to huller i fortænderne lige oppe ved tandhalsen). Lidt senere gjorde jeg visit hos fru Kjødt, hvis ”Trine” nu endelig har maattet give op og er indlagt paa sygehuset (uhelbredelig cancer). Jeg tror, det ender med at fru Kjødt flytter over paa ”Solbakken”, hvor de foruden fru Gegner har faaet en anden permanent gæst (ligeledes til kr 2000 om aaret) en fru Petersen, der kommer 1 Juli. – Det gaar altsaa godt for dem – i det ydre. Blot de nu psykisk kan klare det!

Om aftenen spaserede jeg ud til højskolen, hvor jeg som sædv. blev venligt modtaget. Vi fik ikke saa megen samtale, da magister Vilh. Saxtorff kom lidt senere end jeg, spiste med og (kl 8) holdt oplæsningsaften med Johs. V. Jensen historier og digte – for os og alle højskolepiger. Kl. 11 kørte Frederik mig hjem. – Igaar blev jeg først vækket kl. 9½ til hvilket tidspunkt jeg havde sovet uafbrudt, saa du kan se, at jeg har været noget træt (hele mandagen var jeg ganske sløv i hjernen og delvis paralyseret). Reaktionen, nu jeg er kommet i ro, fra al den ophidselse hjemme i Sognet). – Jeg var til tandbehandling før frokost, fik begge de to huller plomberet (det gjorde rasende ondt, trods medicinen) og var efter frokost hos pastor Rold, med hvem jeg havde en lang, meget kammeratlig samtale, som han takkede mig venligst for (Jeg nævnede dog ikke Ryving-Jensens ev. ansøgning om kapellanembedet).

Eftermiddagen tilbragte jeg mod sædvane mest paa ”Solbakken”, hvor de næsten ikke har set mig. Jeg blev der til middag, og bagefter fulgtes far, mor, svigerfar, Topsy og jeg i biografen og saa hørefilmen ”præsten fra Vejlby”, som greb os alle dybt. Vi maatte blive sammen en god halv times tid til en kop te hos Topsy for at debattere den. Du skal se den, hvis den kommer til at gaa i Aalborg. Men den er saadan, at intet øje er tørt, naar lyset tændes ved dens afslutning. – Nu har jeg af visitter kun fru Malermester Jørgensen og Thyra Jensen tilbage. Dem slipper jeg jo ikke for, og saa i morgen formiddag kører jeg til byen med 10 toget, spiser forkost sm. m. Aage Jacobsen og middag muligvis hos Rørdams, som gerne vil se mig, før jeg afrejser kl 8 med Aalborgdamperen. – Hvis den kommer ind præcis, kan jeg vel være i Aalbæk ved ellevetiden, maaske før. Vi aftalte vist, at jeg saa skal ringe ud til præstegaarden. Det vil jeg saa gøre. Nu ringede farmand, at han ventede mig til tandbehandling (et hul i en kindtand) Jeg skulde være kommet før, men for at dette brev kan naa op til dig før jeg selv, skal det med formiddagsposten herfra. Og jeg vilde gerne sende dig endnu en hilsen herfra. Hav det saa godt, lille søde Busse, og kys de smaa fra jeres ”Bar”. – Det lille billede af dig, du fornylig gav mig, har jeg megen glæde af. Det staar ved min seng, saa det er det første jer ser om morgenen og det sidste om aftenen. Hils Tootie, frk. K. og Tine. Jeg skal nok huske Koefoeds. Tak for Avertissementet om ”festen”. Det vidner om en rørende taknemlighed imod os. . uha!”.

Hillerød, 8. september 1931. Brev til Karna og Sv. Aage fra Dad, Tootie og Topsy.

”Kære Karna & S.A. I maa undskylde at I ikke har hørt fra mig før, men jeg har simpelthen ikke haft et Øjeblik før, for første Gang i hele min Tilværelse har jeg end ikke sat Fod i min Have for 2 Dage, I kan tænke hvad det vil sige. – Imidlertid modtag min kjærlige Tak for alt godt under mit Ophold hos Eder, et Ophold jeg aldrig vil glemme, som jeg ofte udtalte under mit Ophold var jeg meget begejstret for alt og troer sikkert, at I vil blive og tilfredse. – Bed Tine eftersøge i mit Værelse, jeg glemte min Slipsenaal, jeg troer jeg lagde den oven paa Sengen, hvis I finder den send mig den godhedsfuld. – Hvordan gaar det med Børnene, godt haaber jeg, give them a Kiss from Besse. – Endnu en Gang min bedste Tak, de Kærligste Hilsener til Eder alle store og smaa. Dad. – Hils Stoffersens og alle de andre jeg traf. –”

”Kære Karna og Sv. Aage!  Jeg haaber, at I alle har det godt. Far er kommet godt hjem, nu arbejder han for fuld Kraft fra Morgen til Aften. I Lørdags havde vi Besøg af Axel, han rejste igen i Søndags. Han har ikke forandret sig ret meget, han er blevet tyndere, men er stadig alvorlig. Vi snakkede med ham om Forholdene derovre, men jeg maa sige, at det er ikke gode Tider derovre. Vi begyndte at spille Bridge Kl 9, men vi holdt ikke op førend Kl 1.15, saa I kan se, at det var et meget spændende Spil. Fredag, Lørdag og Søndag var der Rundskue her i Byen. Der var Flagallé fra Slottet til Denchers Forretning oppe i Gaden. Alle Butikkerne var pyntede i rødt og hvidt, og der var Guirlander paa næsten alle Facaderne. Om Aftenen var der Lys alle Vegne, der var meget pyntet, da det var Meningen, at der skulde have været Asfaltbal i Lørdags. Det regnede næsten hele Tiden, saa det blev aflyst. I Søndags var alle i ”Solbakken” her for at se Haandværkertoget gaa forbi. Vi fik Besøg af Fru Pirtzels Adoptivsøn Jørgen og hans Ven Tage. De var i Skytteuniform. De var cyklet hertil fra København, men de kørte hjem Kl 8, da vi havde spist og drukket Kaffen. Vi var nemlig deroppe at spise i Søndags, da de mente, at det var meget rart for Topsy at blive fri for at lave Mad, da de saa, at de havde rigeligt til os.

Vi gik tidlig, da vi skulle vise Far Byen, da han slet ikke havde set det før. Der var Fyrværkeri Kl 10, og ude paa Søen var der et dejligt Springvand der lyste i grønt, og Slottet var belyst af Projektører. Vi havde gaaet med til, at vi vilde hænge Lamper op i Haverne, der var mange der gjorde det, men da det øsede ned, ville Far ikke. I Søndags havde vi en Criscraft paa Søen, og bagefter var der en der viste os ”Surf-riding”, det var spændende at se. Vi havde Roopvisning fra Frederikssund, Frederiksværk, Hundested og Roskilde. Jeg vil sige dig, at vi har haft en stor Tid her som aldrig nogen Sinde. I Gaar var der noget i Vejen med Radioen, men nu er den i Orden igen. Paa Torsdag rejser Jenny, og derfor har Far maattet betale din Regning paa 16,85 Kr. Fru Jørgensen har Fødselsdag i Morgen, men hun er i ret godt Humør. Asta venter Brev fra jer. Var Torben glad for Slipoveren! Du har vel takket Asta. Nu haaber jeg, at I maa have det godt. Kærlig Hilsen fra Tootie.

Kære Karna. Det er snart længe siden vi har hørt noget fra jer og I fra os. Har I besøg af Clio endnu. Far var vel nok betaget af Lerckenfeldt. Far har nu saa travlt med Bøgerne, han kom jo lidt bagefter denne Gang. De kærligste Hilsener til hele familien fra Topsy”.

”Lerkenfeldt” per Østrup St. Jylland, Denmark, 10. september 1931. Brev til Karna fra Clio.

”My dear Karna, This is just a few lines to let you know I got safely back on Friday & was met at Farsö by Lerke & Eva. I have been thinking of you all every day & wondering how little Jörgen was. I hope he did not develop any illness. How are you getting on with ‘Altertæppet’? I have been working on my cushion – I want – to get the pattern finished before leaving here in case I should be short of wool. – The weather has not been too fine since I came back. The last couple of days a cold wind has been blowing which makes it unpleasant to be out. Now you will soon have Topsy visiting you. Give her my love & ask her to let me have her London address that I may write to her from Paris. – I have translated Svend Aages little Story about the School. I can send it to Miss Patterson, but have my doubts about its being accepted in England. But if not I will try it in Australia. Shall I send ‘Den Blaa Grotte’ to Norden? I can give the editor your address & ask him to remit any payment they can give direct to Svend Aa. – Ever so many thanks to you both for the lovely time in the comfortable Præstegaard! And remember me kindly to the many charming people I met – Lærer Lauritzens, Frökenerne Balle og andre, Love to all the children & yourself from Clio”.

Nexø, 21. september 1931, dør Jenny Sophie Karen Marcker (født 22.01. 1852). Tante Jenny var ugift og var sin fars ’højre hånd’ og efter hans død, havde hun bl.a. arbejde ved Nexø Bank.

Nexø, 27. september 1931. Brev til Karna fra Far og Topsy.

”Kære Karna. Vi har lige modtaget dit Brev som vi takker for. Far telegraferede ikke til jer paa Grund af visse Grunde. Apotekeren og S. A. og Onkel A var herinde i Gaar for at se Testamentet. De skriver(?) det giver Far Knuder. Jeg vil kun sige at Far er Universalarving (efter sin søster Jenny). Karna faar 2000 Kr minus Arveafgift. Dette om Far og Karna maa ikke siges til nogen foreløbig. – I faar et mere udførligt Brev naar vi kommer hjem – Tante fik en køn Begravelse. Vi havde hende staaende herhjemme i den forreste Stue. De vilde ellers have hende i Kapellet, men Far sagde nej. Vi pyntede Stuen med grønt og lagde et sort Tæppe paa Gulvet som blev bestrøet med Efteraarsløv og Masburies (?). Saa havde vi en mængde Lys rundt omkring, det var meget højtidelig. Folk var meget betagne de havde aldrig set noget saa pænt. Kisten blev først lukket da hun blev ført bort. Derpaa blev hun ført ned til Kirken – Der var ikke saa mange som vi havde ventet. Hun var blevet gammel og indesluttet. Folk havde glemt hende og saa er jo ogsaa mange af Tantes Venner døde. Der var ca 40 Kranse.

Bagefter var vi paa Hotellet til Kaffe og Aftensmad. Jeres Dekoration var meget smuk. Fru Lind bad mig hilse dig mange Gange. Gamle Lund døde den 3. Jan. Vi har jo slet ikke vist noget, saa det tog svært paa Far, da han fik det at vide. Tænk, Paul Munk fra Sommergaard er ogsaa død han døde i (?) af Lungebetændelse. Han døde paa mindre end 4 Dage. Jeg skal en Dag til Rønne og se hans Grav, jeg holdt saa meget af den Dreng. – I Eftermiddag skal vi til Onkel August, han skal være saa sløj. Tante D er ogsaa langt fra rask. Hun har nu faaet sine Katte paa Hjernen. Vi rejser hjem en af de første Dage, men skal herover igen snart.

Jeg kommer ikke til England de første Par Maaneder for Far kan ikke undvære mig. Hvor er det underligt at det er Fars alt sammen. Far kan selv ikke rigtig forstaa det. Far gør ikke noget ved det gamle Hjem i Aar saa I kan komme herover og holde Ferie Alle sammen. Kærlig Hilsen Far og Topsy”.

Ankerhus, 27. september 1931. Brev til Karna fra Asta.

”Kære Karna! Mange tak for Brevet, jeg kan godt forstaa, at du maa have haft meget travlt med at komme i Orden. Nu er I vel ogsaa faldet lidt til i Sønderholm, der er jo altid Forhold der gør sig gældende naar man kommer til et nyt Sted. – Her har vi haft meget forskelligt for i den sidste Tid. Vi har haft Husholdningsudstilling, den var udmærket, blandt andet var der udstillet 10 forskellige Diættyper. Saa har det meste af Skolen været ved Holenæsgaards Glasværk i Fensmark, vi kørte dertil i Biler og det var meget interessant at se hvorledes de forskellige Glasting bliver til, ligefra den Masse der ligner Sand til Tingene er slebet og pudset af. Derfra gik Turen til Käler’s Keramikfabrik i Næstved, det var ogsaa morsomt at se Tingene blive formet paa Drejeskiven, sat til tørre, afpudset, dekoreret, sat Glasur paa og saa til sidst brændt. Da vi havde beset Keramikfabrikken, kørte vi ned forbi Herlufsholm til Tase Mølle ved Tystrup Bavelse Sø, vi havde selv Kaffebønner, Sukker, Fløde, Farnskbrød og Smør med, og saa kunde vi købe kogende Vand, saa vi fik Kaffe med Franskbrød og i Tilgift en pragtfuld Udsigt.

I Fredags havde vi fint Smørebrød, der var en 10-12 Gæster, vi smurte og lagde Paalæg paa alle 20 saa vi var færdige paa ¾ Time. – I Gaar Eftermiddag gjorde jeg hovedrent i mit Værelse, og i Aftes ferniserede jeg Gulvet, og sov saa oppe paa Loftet sammen med et Par Kammerater, der ogsaa havde gjort rent. I Morgen begynder vi Hovedrengøring af Skolen, og naar det er overstaaet faar vi fri til paa Søndag Aften. Vi skal nemlig til at begynde paa selvstændig Husførelse i smaa Køkkener. Vi er to sammen som skal ordne det hele og saa kommer der tre Kammerater og spiser. Resten af Kammeraterne fordeles i Vaskeriet, Laboratoriet, Syning og Økonomikøkkenet. I Økonomikøkkenet skal vi være for at se en større Husholdning, der laves nemlig Mad til alle 2det Aars Eleverne og saa de af os der ikke skal spise i de smaa Køkkener.

Tootie bor hos os i denne Tid, fordi din Far og Topsy er paa Bornholm. Saa døde jo Tante Jenny, det er saa underligt at tænke, at hun heller ikke er mere. Jeg kunde godt tænke mig at komme til Sønderholm en Tur, men det maa vente til Foraaret, her bliver vi færdige omkring 1ste April og saa kan der maaske blive Lejlighed til en lille Jyllandsrejse. – Hvordan gaar det med Børnenes Kighoste? Jeg haaber meget, at de er ovre det værste. – Nu tror jeg ikke, jeg har mere at fortælle denne Gang og sender en kærlig Hilsen til hele Familien. Asta”.

”Lerkenfeldt” per Østrup St. 1. oktober 1931. Brev til Karna fra Clio.

”Kære Karna. Paa Grund af alt dette Valutavrövl har jeg bestemt mig til at opgive Pariserturen. Man ved jo ikke hvor man er, naar Pengene saadanne farer op og ned. Det er slemt nok at de engelske er faldet, men værre at de danske nu gaa ned. Saa jeg vil tage lige til London om en 8 Dages Tid, og ”have a good time there instead”. Jeg er glad ved at jeg vil have lidt længer (tid) i England, for ellers havde jeg ikke set de halve af de Mennesker jeg gerne vilde se. – Jeg haaber I havde en fornöjelig Tur i Raabjerg!

Frk Patterson skrev at hun fandt den lille Historie ’very cute indeed’ og vilde sende den med næste Post til London. Og hun vilde gerne prøve den i danske Blade – selv oversætte den – hvis jeg havde et andet Eksempar! Jeg skrev da til hende at Originalen var paa Dansk! Og jeg troede den allerede havde været i et dansk Blad. Har den det? – Jeg havde ikke skrevet straks at det var en Oversættelse, for jeg mente den havde bedre Chancer i England hvis de ikke vidste det. Jeg havde kun sat Svend Aages Navn over den. Saa nu faar vi se hvad det bliver til. Hvis Sv. Aage önsker at sende hende noget i Fremtiden, er hendes Adresse – Frk. P. Paterson, Clara Rafaels Hus, Østerbrogade 85, Kbhvn Ø.,  men til de danske Blade, som han kender saa godt, vil det jo ikke være fordelagtigt at lade hende agere Mellemmand, for hun maa jo have sin Kommission. – Har Artiklen til Dagens Nyheder været i endnu? Og har han faaet mine Billeder tilbage? Vil Du takke Hr. Poul Reerslev fra mig fordi han sendte mig de smaa Billeder, som jeg er meget glad for. – Jeg haaber Börnene og I alle har det godt. Nu en kærlig Hilsen til alle fra Clio”.

Sutton House, 11 Endsleigte St. London W.C.I. 22.10.1931, Brev til Svend Aage fra Clio.

”Kære Svend Aage, Tak for Deres Brev af d 5.10, som jeg modtog et Par Dage før jeg forlod Lerkenfeldt. Ang. Deres Fortælling, saa har jeg ikke Originalen, Den fik Karna paa Deres sidste Besøg. Saa hvis De ønsker at sende den til Miss Paterson, saa har De jo hendes Adresse. Jeg har mærkeligt nok ikke hørt fra hende siden jeg kom hertil. Billederne vil jeg være glad om De vil sende mig til ovenstaaende Adresse. Skønt jeg tager op til Birmingham paa Lørdag for nogle Dage kommer jeg her tilbage og faar min Post her indtil Nov. d.6. Det kan være jeg ogsaa tager op til Edinburgh for nogle Dage hvis Vejret ikke bliver for koldt. Jeg har set en Del af London i den Tid jeg har været her, og besøgt forskellige Bekendte. Jeg haaber Børnene er nu over deres Hoste. Med bedste Hilsener til dem, Karna og Dem selv, og igen mange Tak for solskinsdagene i Sønderholm, fra Clio”. (Clio Jensen boede og hjalp til på et tidspunkt i Karnas hjem i Sydney)

Møen, 29. oktober 1931. Brev til Fru Reerslev fra Cecilie Møller. (Emmas gudmoder)

”Kære Fru Reerslev! Tusinde Tak for sidste. Jeg var meget glad for at besøge Dem og alle Deres. Og især var jeg glad for at se min søde lille Guddatter. Jeg haaber da, at hun nu er blevet helt rask. Jeg var ogsaa meget glad for at se og høre ”min unge Præstemand”, som jeg – undskyld – kalder Pastor Reerslev i Tankerne. – Jeg glæder mig til at læse ”En Israels Datter” igen. Men det bliver nu ikke lige foreløbigt. Her er en hel Del Arbejde, der ligger og venter paa mig foruden det daglige. Kom hjem i Nat. Har holdt Skole i Dag og faaet Meddelsen om Provstevisitats nu førstkommende Torsdag. – Nu kun mange kærlige Hilsener og Tak. Deres heng. Cecilie Møller”.

K.F.U.K. Emigrantkontoret, St. Kannikestræde 19, København, 12. november 1931. Brev til Topsy fra Else Rønholt. (brevet lettere medtaget).

”Frøken Bjørg Marcker. Vi har modtaget Deres Brev og vil gerne prøve paa at finde en Plads til Dem i England som Kokkepige. Desværre har vi annuleret Deres tidligere Ansøgning og maa derfor bede Dem om atter at sende os de forskellige oplysninger, vi skal bruge. Jeg tænker, at det (?) er Tilfældet i England. Derfor maa De hermed sende os baade Billede og Afskrift af Deres Anbefalinger. Venlig Hilsen Else Rønholt”.

Gaardbogaard, 17. november 1931. Brev til Pastor Reerslev og Frue fra Engeline Larsen.

”Kære Pastor Reerslev og Frue. Desværre er min Mand endnu for svag til at vi tør tænke paa at have liggende Gæster, det vilde jo ellers have glædet os meget at se Dem hos os ogsaa ved denne Leilighed. – Vi haaber paa et Besøg af Dem og sender mange venlige Hilsener til Dem og de søde smaa Børn. Deres hengivne Engeline Larsen”.

Hillerød, 20. november 1931. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Tak for Brevet forleden. Det lader til at I har meget travlt. Herhjemme er det lige saadan. Far har haft saa meget at gøre baade for R(?) og Fru Jørgensen. I flere Dage har han været nede hos Kein. – Medens jeg husker det, vil jeg sige at Dennison bogen som Tante Jenny havde, var slet ikke til at finde nogen Steder. Jeg tror nok at Martha har faaet den, for hun var inde kort før Tante døde, for at spørge om nogle Mønstre til Sophie Augusta. Martha fik ogsaa nogle Ting, tror jeg.

Der mangler jo ogsaa flere Ting derovre, men Tante havde ogsaa Lov til at give væk, hvad hun vilde. Du har slet ikke nævnt noget om Sengetøjet, om det var tilfredsstillende eller ej. Vi syntes at det var en dejlig Dyne, du fik. Naar Far faar Tid i næste Uge, skal han sende dit Maleri samt nogle andre Ting. Husk engang ved Lejlighed at sende det Sjal tilbage til Far, det andet bliver sendt op sammen med Billedet. Har du faaet din Frakke gjort i Stand endnu.- Hvor er det godt at Frederik har faaet Bevilling til apoteket. Det har ellers ikke set saa godt ud, men da han er en Søn af Apotekeren faar han den. Onkel har vist været meget daarlig, nu er Onkel og Tante i Fredensborg. Du har vel læst at Steensberg er død, det har taget svært paa Onkel og ogsaa alt det med Apotekerbevillingen har ogsaa pint ham meget. – Fru Johansen har været syg igen, hun har ligget i 11 Uger paa Gentofte Amtsygehus. Hun er blevet opereret 2 gange. Tootie og jeg skal derned paa Søndag.

I har haft mange triste Begivenheder i den senere Tid. Far var oppe og læse Sv. Aages Brev hjem i Onsdags. Da vi fik Sv. Aages Brev forleden var vi slet ikke klar over det, saa Far maatte op og læste Sv. Aages Brev. – Far fik Brev fra Greven forleden. Hans Humør er meget daarligt, han føler sig saa gammel og træt. Kaptain Engelhardts død har taget svært paa ham og Auntie Essie. Hun var ved ham, da han døde. – Nu maa jeg slutte med de kærligste Hilsener til hele Familien fra os tre herhjemme. Topsy”.

Møen, 7. december 1931. Brev til ”Pipper” (Emma) fra Cecilie Møller.

”Kære lille ”Pipper”. Du ønskes hjertelig til Lykke paa din 3 Aars Fødselsdag! – Kan Du hilse Far og Mor og sige dem, at jeg tænker tit paa de dejlige Feriedage i Sønderholm Præstegaard, og at jeg er ked af, at der er saa langt mellem Møen og Sønderholm. Kan Du fortælle Far, at jeg læser hans: ”En Israels Datter” for mine Koner, og at de lytter meget andægtigt til den. – Jeg haaber, at de smaa hvide Strømper kan passe til den røde Kjole og – dine smaa Fødder? – Kan Du hilse Far og Mor og alle dine Søskende. Og selv faar Du de kærligste Hilsener fra Gudmor paa Møen”.

”Solbakken”, 8. december 1931. Brev til Svend Aage og Karna fra Farfar & Farmor.

”Kjæreste Børn! Tak for Brevet af 1/12. Efter en ret travl Arbejdsdag, dog mest med Tandkl. har jeg nu trukket mig tilbage her til Skrivebordet for at sende Jer en Hilsen. Inde i Dagligstuen sidder John, Mary, S. A. og Poul ved en Bridge overværet af Mor og Thilde. John og Mary har spist til Middag her for første Gang efter, at vi ere flyttede herind. – Her gaar alt ved det gamle uden Forandring. Men Huset er nu lidt uroligt, som Aftnerne gaar uden at man ved af det, og det gaar ogsaa ud over Brevskrivningen. Men nu er lille søde Pips Aaarsdag jo lige i Farvandet, og saa vil jeg benytte Lejligheden til at sende Jer en Lykønskning angaaende den Lille Stumps Fødselsdag. Gud give Jer Lykke med hende! Her har vi altsaa kun de her foreløbigt faste bosiddenden Pensionærer, men vi faar sikkert flere Julegæster. Og saa bliver der jo atter travlt i Huset. Men Uro er her jo stadigvæk. Heldigt for mig, at jeg har min Klinik hvor jeg kan trække mig tilbage, naar jeg lyster.

Jeg er meget glad ved min Klinik her, og naar jeg er godt optaget her, arbejder jeg med Lyst. Vel er der ofte Dage nu, hvor jeg kun seer faa Patienter, men et stort Held er det saa, at her er en del Arbejde i Techniken, saa jeg alligevel er beskæftiget, og det skulde jo ogsaa gerne give lidt mønt i Kassen. Naar bare Folk vare lidt mere Kontante. Men det kniber det skam med, men kan jeg bare efterhaanden faa Pengene ind fra mine Debitorer maa jeg være glad. Men jeg troer at adskillige snyder mig. Heldigvis har jeg meget Arbejde med Kommuneskolens Børn, og om det ikke giver meget i Kassen, da jeg selv lægger alt Materiale til for de 500 Kr. aarlig, saa faar jeg Berøring med mange Forældre der kommer med Børnene, og det kan vel give chancer for Forøgelse af Clientellet. Men med den Kassebeholdning jeg har, kan jeg jo langt fra bestride hele Udbetalingen nu til Terminen, men saa hjælpes vi ad. Vi sætter jo vore Fordringer til Extraudgifterne saa langt ned som muligt. Men mange Udgifter kan jeg absolut ikke undgaa, som for Ex. i gaar 5 Kr. som jeg gav til en Indsamling af vor Bibelkreds til Pastor Rold, at anvende til hans Fattige efter hans Behag, hvilken han var saare glad ved. Og i Morgen skal Mor og jeg til Ø. M. møde hos Pastor Rold, og det koster mig atter 5 Kr. Og paa Torsdag skal jeg til Afskedsfest i vor Lille Murerkreds for Politimester Hutzen, og ogsaa det kan jeg ikke undslaa mig for. Saa I seer, at Smaasummerne løber op. Men ellers er der skam ikke andre Udgifter end til en Cigar af og til, naar jeg er ked af at ryge paa min Snadde. Men jeg haaber, at det vil gaa.

Tak lille Torben for hans indholdsrige Volapykbrev! Den lille Svend har gjort sig megen Umage med at male os et saa langt Brev op! Det gør mig ondt at høre at Børnene ikke endnu helt har forvundet den slemme Kighostes følger. Men vi haaber, at de snart kan komme over det. Og saa Du kjære Karna! Der maa da være mindre barskt i Sønderholm end i Raabjerg skulle man da synes. Det er mig en stor Glæde at læse om, at Du, Aage, synes at mærke lidt Fremgang i Din Kontakt med I.M. Og det er noget jeg kan lide at høre om, at Du saa godt præciserde Dit Standpunkt over for snævre Retningspartier. Og at du har gjort det paa den rette christlige Maade kan jeg ogsaa forstaa af Resultatet af Jert Samtalemøde. Og jeg kan stadigt se at Du holder det rette Standpunkt; at være alt for alle, netop som Du jo ogsaa skal og bør. Saa det skal nok bære gode Følger efter sig. Jeg er spændt paa at høre om, hvorledes Ungdomsgudstjenesten forløb!

Du har altsaa haft to kedelige Sager løbende. Den første med Bilen, har jeg intet hørt om før. Du omtalte det i Dit Brev. Jeg vil haabe at du kommer godt fra det. Ja! Man skal jo være yderlig forsigtig naar man kjører Bil, da man ikke ved hvornaar en hensynsløs Bilist eller Motorcyclist kommer i Vejen. Men Du maa vel selv have været ude for et Uheld som Du ikke havde ventet, da Du vel ellers ikke kunde risikere at faa Bøde. Forhaabentligt slipper Du for den. Og det hører vi nok lidt om. Meget behageligt maa det have været for Dig at se Elsabes Mand som Din Forsvarer.

At man ikke maa holde Altergang paa et Hospital uden at henvende sig til Overlægen tænkte Du Dig altsaa ikke. Og det ved Du nu. Den Reprimande maa Du altsaa stikke i Lommen for at undgaa andre Ubehageligheder og saa kan Du jo kun glæde Dig ved at have gjort en god Gerning. – Nu tog Mor Brevet, og saa kan jeg ikke fortsætte, men det gjør Mor nu og i morgen fortsætter Poul og Thilde. Vær saa alle kjærligt hilset fra Jeres Farmand og kys lille Pip fra hendes Farfar. Jeg kan forstaa, at det var et rart Besøg hos Madsbøl N. forleden. Hvorledes gaar det med Gaardejeren efter hans forvalters Gerning. Du faar ham forhaabentligt paa ret Køl igjen i Aandelig Henseende.

Naa, nu har jeg faaet Lov, Kære Aage og Karna! Først de hjerteligste Lykønskninger paa vor lille søde Veninde (Pip) Emma’ Fødselsdag! – et Par ”Kysses” som hun sagde, og to Lommetkl., og lidt Chocolade – som Drengene vel nok hjælper hende lidt med, er de fattige Bidrag til Festen her fra Solbakken, – men saa mange desto flere kærlige Tanker vil flyve op til Jer, og hende D. 10de. – Tak for det lange Brev Aagem. det er dejligt at høre fra Jer, desværre er jeg saa daarlig til at gjøre Gengæld. Det har været saa besværligt at komme til Kræfter igen; jeg tror det har været Influenza jeg har havt. Den mørke kolde Tid, gør ogsaa den Slags meget besværligere. – Det er en smertefuld Behandling Poul gennemgaar, gid den maa kunne hjælpe ham. – Han er gerne ret medtagen, naar han kommer hjem fra Lægen. – I morgen skal han til elektrisk Beh. paa Sct. Josefs Hosp. hvor Dr Mahler har Indlæggelsesret. – Vil I kysse lille søde Torben og takke for hans venligt deltagende Brev, det var rigtig nok pænt af ham at skrive saa mange Linier, det er blevet paaskønnet. – Det er kedeligt med den Hoste I har, mon det gl. Husraad, en sort Ræddike ikke skulde kunne hjælpe, mon Karna ikke kender det, at udhule en sort R. og komme mørkt Kandis i og saa bruge den Saft der derved fremkommer. Det skal navnlig være godt mod Kighoste og dette er vel Efterveer efter den.

Det var interessant, at Karna lige blev færdig med det store Arbejde til Raabjerg Kirke, til Indvielseshøjtideligheden. Jeg har tænkt meget paa Din store Flid med det, Karna – Gid det havde været til Mennesker der paaskønnede det bedre end de Stude deroppe. – Tænk at byde Biskoppen saadan en Behandling. – Det er alligevel godt, I er færdige der. Nu vil Thilde sende en Hilsen, og jeg vil saa, hermed sende Jer Alle mine kærligste Hilsner Eders Morm. De to smaa Børn har det forh. Godt! Dejlige tykke Jønne og den Bitte.

Kære Aage og Karna! Ogsaa en hjertelig Lykønskning fra mig til kære lille Pip. Gid hun snart faa komme helt over sin fæle Hoste og dens Eftervirkninger, saa hun attet kan smile og le sig gennem de lykkelige Barndomsdage. I har jo af Mor hørt hvordan det gaar mig, saa det vil jeg ikke opholde mig ved. Bare Mahler nu kan faa mig helt rask, saa ogsaa den øvrige Nervøsitet, som vel er en Bivirkning af Neuralgien, kan forsvinde. Men det med Nerver er nu noget ”Maagværk”. Jeg har i Aften haft S.A., John og Mary til en lille hyggelig Bridge, som begyndte med at de spiste Middag med os Kl. 6½. De er meget søde og rare at vær sammen med – Der kan nu ikke blive Tid til mere ”prat” denne Gang for Kl gaar til 12 og jeg skal ind med 8-Toget i Morgen. Naar jeg kommer hjem, er Pakken afsendt, saa jeg nu nøjes med at sende jer en lille Hilsen i Aften. Hav det godt og til Lykke med vores allesammens lille ”Kæreste” Pipchen. Kærlig hilsen Poul”.

Ankerhus, 15. december 1931. Brev til Karna fra Asta.

”Kære Karna! Hjertelig til Lykke paa Fødselsdagen, jeg haaber du kan bruge den Skaal jeg sender. Jeg maa give en Undskyldning, fordi jeg ikke skrev til Pippas Fødselsdag, men jeg sendte en lille Skrivelse hjem for Mor skulde sende Pakken, men der var saa meget for Mor den Dag angaaende Hammarslund og Forretningen, saa Mor havde ikke Tid at pakke Pakken om, derfor kom der intet Brev med. – Her gaar det med Travlhed. Vi er nu kommet op i det store Køkken igen, og det er helt rart. Vi bager Julebagværk, laver Chokolade og Marcipan, og i Dag er der nogle der har malet Kagefigurer, de blev helt morsomme. I sidste Uge slagtede vi den sidste Gris og parterede den og tænk dig, vi skulde selv rense Tarmene, det var et rædselsfuldt Arbejde, men det blev da gjort. – Næste Onsdag Morgen rejser jeg hjem og bliver hjemme i ca 14 Dage, det kan blive helt rart. I Søndags var nogle Stykker af os spadserende til Slagelse, der er 13 Km og vi var 2 Timer om det, der var saa nydeligt, overalt pyntet med Lys og Gran, men vi gik ikke tilbage, vi splejsede til en Bil. Paa Fredag skal vi have vort Spareudstyr og de øvrige Ting vi har lavet til Haandarbejde udstillet. I Øjeblikket er jeg ved at strikke Vanter i Patentstrikning. Jeg haaber hele Familien har det godt og I faar alle en kærlig Hilsen fra Asta”.

Sr. Mosegaardsv 17.2., København V, 16. december 1931. Brev til Fru Reerslev fra Ina Knauer.

”Kære Fru Reerslev! Rigtig hjærtelig tillykke paa Dagen, forhaabentlig kan De fejre den rask og glad i Familiens Kreds; og muligen sammen med Venner som De sikkert alt har vundet i Deres nye Præstegaard.

Deres Søster var herinde i forrige Uge, og jeg forstod paa hende, at hendes Afrejse til England var nær forestaaende, jeg tror nu ikke deres Söster vil have let ved at være blandt fremmede, men maaske det gaar bedre end man tænker sig.

De maa undskylde min lidt rystende Skrift, men jeg har været sengeliggende i c 3 Uger af en ret slem Bronchitis, og det kan nok være man er sløj ovenpaa saadan en Omgang, jeg har haft ret høj Feber saa det ta’r paa Kræfterne, men nu skulde det gærne gaa fremad; min Mand har heller ikke været rigtig rask i den Tid jeg laa, men ogsaa det gaar bedre, saa vi haaber at være raske i Julen; det samme vil jeg önske hele Præstefamilien, jeg hørte gennem Deres Søster at Deres Svigermoder ogsaa har ligget af Bronchitis, men det gaar forhaabentlig ogsaa bedre. Vil De nu hilse Deres Mand mange Gange, og De selv hilses paa det Venligste fra Deres hengivne Ole & Ina Knauer. En rigtig glædelig Jul, samt et godt Nytaar önskes dem alle sammen i Præstegaarden”.

Villa Agea, Rungsted, 16. december 1931. Brev til Karna fra Ingeborg og Gunver Hirschsprung.

”Kære Puss! Først maa jeg takke Dem og Deres Mand, fordi De saa venligt huskede min Fødselsdag; ak ja! hvor bliver man dog gammel!! Dernæst maa jeg jo sende Dem ogsaa mine hjærteligste Lykønskninger i Anledning af Deres Fødselsdag og ønske Dem alt godt i Deres nye Aar. – Her er intet sket af særlig Interesse; Asger bor jo stadig inde i Byen og passer sin Fabrik og Gunver er stadig glad og tilfreds med sit Arbejde. Paa min Fødselsdag spiste vi Middag inde i Byen alle 4 samt Cousine Anna og derefter var vi til ”Wunderbar” et virkeligt morsomt og kvikt Nutids billede. – Juleaften kommer Rasches atter herud og naturligvis min Cousine. Desværre kommer Einar jo ikke med i Aar, idet han har faaet en aldeles udmærket Stilling som Inspektør i Goodich’s Gummifabrikker med fast Bopæl i Paris. En udmærket Stilling, som han er meget glad for. – Jeg har lovet at levne lidt Plads til Gunver, derfor til Slut endnu en Gang mine hjærteligste Lykønskninger samt ønsket om en glædelig Jul for Dem og Deres samt et rigtigt godt og glædeligt Nytaar fra min Mand og Deres Ingeborg Hirschsprung”.

”Kære Puss. Rigtig hjertelig til Lykke med Fødselsdagen! Hvor gammel er du egentlig efterhaanden bleven? – Samtidig vil jeg ønske dig og din Mand en rigtig glædelig Jul og alt godt i det nye Aar. De bedste Hilsner fra din hengivne Gunver”.

København, Tøjhusmuseet 17. december 1931.  Hilsen til Karna fra Onkel Johan. (Johan Stöckel)

”Kære Karna. Vore hjerteligste Hilsner og Lykönskninger til Födselsdagen i morgen og vore bedste Ønsker om en god og glædelig Jul og et dito Nytaar for Dig, Mand og Börn fra os alle her i Hambroes Alle. Din hengivne Onkel Johan”.

Hillerød, 17. december 1931. Brev til Karna fra Tootie og Dad.

”Kære Karna! Hjertelig til Lykke i Anledningen af din Fødselsdag. Vi har sendt en Sæk op blandt andet med en Dyne og forskellige Ting til Fødselsdag og Jul. Nu er Topsy altsaa rejst til England. Hun rejste i Tirsdags Morges, Hans kørte os ind i Bilen. Hans er hjemme fra Tyskland paa Juleferie, han er blevet saa alvorlig og fornuftig. Jeg er lige kommet hjem fra Kontoret, Ellen har haft Storvask, og i næste Uge skal vi bage til Julen, saa du kan se, at vi har travlt. Nu skal jeg snart ud at lave Maden til. Det er længe siden, at vi har hørt fra jer! Har Pip faaet sine Penge? Jeg synes, at I kunde godt skrive, naar I modtager saadant noget. Nu er det snart Jul, vi skal fejre den oppe hos Tante Maja, men det bliver underligt, at hverken Topsy eller Tom er der. Nu vil jeg haabe, at Topsy vil finde sig til Rette derovre, hun har haft en drøj Tur derover, vi har endnu ikke hørt noget fra hende. Med Hensyn til Sjalet, hvis du vil gerne beholde det, siger Far, saa maa du gerne det. Nu vil jeg haabe, at du maa faa en god Dag og at vi snart hører fra jer. Kærlig Hilsen fra Tootie”.

”Dear Karna! Many happy returnes of the day, my earnesti prayer is that the New Year may bring you and Yours Gods blessings. Kindest regards and love Dad”.

“Kære Karna! Jeg ved ikke, om Topsy takkede dig paa mine Vegne for Brevet og Æsken med Chokolade. Ellers maa jeg takke endnu en Gang, du har vel selv lavet det. Medens jeg skrev til jer, kom Pakken ind ad Døren, og da var Topsy begyndt at skrive til jer. Topsys Adresse er: Miss Bjørg Marcker c/o Mrs. F. Tudor Pole, Grove Lodge, Speer Rd., Thames Ditton, surrey, England. – Jeg tænker, at Topsy har skrevet til jer om Pladsen. Hun faar egen Radio o.s.v.”

”Solbakken”, 20. december 1931. Brev til Karna & Svend Aage fra Baldur Christensen.

”Kære Børn! Mor og Polle er gaaet en lille Tur ud i det dejlige Solskin, og saa veed jeg intet bedre end at sætte mig her ved Skrivebordet og prate lidt med Jer to Kære! Jeg har i Formiddags været til Gudstjeneste i en lille Kirkesal i Borgerstiftelsen. Det er saa nemt at gaa derind, og det er ret hyggeligt, og der kan jeg da höre, hvad Rold siger. Tak for Jeres Brev forleden. Du maa ellers have meget Papir til Din Raadighed, Kjære Aage, naar Du kun udfylder den ene Side af Arket!

Ja! I har rigtignok travlt i denne Juletid. Og anstrængende maa det sandeligt være at prædike saa mange Gange i saa kort et Tidsrum, samtidigt med at möder og forskellige Juletræsfester kræver Din medvirken, hvortil Du har meget Andet arbejde behov. Men det er jo en herlig Gerning Du har, og Du har jo Gudskelov Aandslivlighed og Arbejdskraft, saa Du kan fuldföre, hvad Du paatager Dig paa en saa god maade, at Din Gærning kan bære gode Svar. Jeg mindes de Juletræsfester Du har beskrevet fra Din Virksomhed i Raabjerg, hvor Andagten let gik i Löbel(?) paa Grund af Börneuro taalereret af ubetænksomme Forældre. Noget du forhaabentligt kan holde borte i Din nuværende Virkekreds. Mens vi her har kunnet fryde os Aar efter Aar ved en stille, rolig Jul, Alt imens vi stadigt havde i vore Tanker den uafbrudte Travlhed, der herskede i Jeres Præstegaard i Julen, saa faar vi jo Huset fuldt af Gæster i Julen.

Forleden Morgen döde jo saa Fru Lector Petersen, efter at hun havde ligget nogle Uger efter at have været til Søndagsgudtjeneste i Borgerstiftelsen. Thilde havde nær ikke faaet hende slæbt herind derfra, og hun maatte strax til sengs og her ligget siden. Saa fik hun den ene Hjerneblödning efter den anden, og Thilde havde det saare anstrængende i den Tid. Dr. Harboe kom flere Gange, og den sidste Nat var her en Sygeplejerske, der vaagede hos hende, og Kl 6 Morgen döde den stakkels Kone, efter at have ligget apathisk en hel Dag og Nat. Om Aftenen blev hun kört i Rustvogn til Kbhvn. Ledsaget af sine tre Sönner, og paa Tirsdag skal hun begraves. Hun fik altsaa en blid og rolig Död, og sov ind som et Lys gaar ud, naar det efterhaanden bliver udbrændt! Vi vare jo saare ængstelige for, at hun skulde dö midt i Julen, naar Huset var fuldt af Gæster! Saa det var kun godt, at hun gik saa hurtigt og blidt bort inden Julen. Hun trængte ogsaa til at hvile den evige Sövn for det trætte Legeme!

Nu har vi saa kun én Pensionær fastboende i hvert Fald forelöbigt, og det er for lidt til at vi kan holde det gaaende. Vel har vi altsaa i Julen först Fru Stockmarr i nogle Dage, samtidigt med at vi har fire Gæster i Julehelligdagene, og umiddelbart derefter i nogle Dage 2 Damer, der i Sommer har boet her. De skal have Gavlværelset med Vindue mod Borgerstiftelsen og mod Slottet. Men saa er det Bal forbi! Forhaabentligt faar Mor og Thilde andre Pensionærer og helst fastboende. Vi har da ikke opgivet Haabet, for det er da attraavirkende Forhold at bo her paa Solbakken for trætte Mennesker. En Frk. Nörgaard der var her i Sommer har for resten i dag aftalt med Mor om at komme herud mellem Jul og nytaar.

Jeg selv har jo ikke videre at bestille, naar jeg fradrager alle de masse Skolebörn, der kommer her og bliver behandlede. Det er jo godt det samme at jeg har dem, for ellers gik jeg næstendels med Armene overkors. Men jeg faar jo saa grumme lidt for mit Arbejde som Kommunetandlæge: 500 Kr. Aarlig, og derfor skal jeg ogsaa lægge alt Materiale til. Det er jo ingen Betaling! Og i hvertfald saare liden Fortjeneste, men jeg vil alligevel ikke give det fra mig, da jeg derved kommer i Kontakt med mange af deres Forældre, som saa forhaabentligt, da Börnenes frejdige og glade kommen under Behandling, og saa glade gaar bort, at de, naar de gaar forbi til og fra Skolen, glade vinker ind til mig, naar de seer mig i Vinduet. Men jeg er ogsaa god, varsom og kjærlig med alle de Smaabörn. Saa haaber jeg jo, at jeg kan faa adskillige af Forældrene som Patienter. For jeg kan jo nok mærke, at jeg paa Grund af min Alder har mistet mange af mine tidligere Patienter. Det er nu saa Livets Gang!

Hvorledes gaar det med Gaardejer Andreasen? Er han atter kommet fra Sygehuset efter sit Selvmordsforsög? Og har han rettet sig Aandeligt? S.U. Det interesserer mig saare meget! – Nu hörer jeg at Mor og Polle kommer tilbage. Og saa skal vi have Eftermiddagsthe. I dag har Frk Syvertsen födselsdag, hun bliver vist nogle og 50 Aar, og i den Anledning har Mor bedt Vilh. Svendsen og hans norskfødte Frue til Middag. Hun er jo fra Drammen ligesom Frk Syvertsen og har været nær Ven af Huset der.

Onkel Aages Adresse fölger hermed. De vil være glade ved at höre fra Dig. Forleden paa lille Jörgens Daabsdag havde jeg den lille söde Stump meget i mine Tanker, men jeg fik ligefrem ikke Tid til at skrive, hvor megen Lyst jeg end havde dertil. Kys den söde lille Dreng fra Farfar! – Poul synes at der stadigt er Bedring i hans Hovedpine. Saa vi haaber, med Gud, at han faar rigtig Livstrang derfor.

Saa blev jeg atter afbrudt i Skrivningen i gaar, og i Dag har jeg haft en Del Plombering af Skolebörn og lidt andet Arbejde, saa jeg först nu Kl 3 kan slutte af. Tak for Prædikenerne. Jeg har læst dem med Glæde. Consulen maa have nogle, som jeg ikke har faaet tilbage. Jeg vil sige Dig Aage at jeg nödigt vilde undvære Dine Prædikener! – Nu faar jeg travlt med Regningerne, som jeg haaber at faa Penge ind for, om det maaske bliver langsommeligt. Sammen med Juletravlheden heri Huset skulle vi jo ogsaa have adskillige Julehilsner udsendt. Men hvorledes vi skal faa Tid dertil forstaar jeg ikke. Men nogle maa vi sende ud. Og saa skal I da have Farvel! Og en lykkelig og festlig Jul önsker vi Jer og hele Jeres Hus, Store og Smaa. Jeres Farmand. – Jeg ser nu, da jeg undersögte Bordskuffen i Dagligstuen for at finde nogle af dine Prædikener et Brev, som jeg slet ikke havde seet, hvori Du omtaler at du har Kirkens Korshærs Julemærker”.

(i brevet lå kuverten fra Baldurs bror, Aage Christensen, 1809 N Lawndale Are, Chicargo, U.S.A. afsendt 9. Nov 1931 og besvaret 6/12 1931)

Hillerød, Julen 1931. Brev til Aage og Karna fra Poul.

”Kære Aage og Karna! Her er altsaa den Gaffel, som I maa love mig at blive meget forbavsede at jeg har kunnet finde paa at sende, da det lige netop er noget af det i mest önsker jer. Kort sagt: her er den, og den ledsages med de bedste Ønsker om, at der altid i Eders Nærhed maa være et godt Stykke Sul. – Igaar Tirsdag kom Fru Stockmarr og hun er som sædvanlig en vældig sød og hyggelig Dame, der vist er uhyre nem at gøre tilfreds saa beskeden og taknemlig som hun er. Vi glæder os til at høre hende paa Klaveret, naar hun ved lidt Øvelse har faaet sine Fingre, der ikke har været i Brug i længere Tid, i Orden. Nu skal jeg have 3 Dages Juleferie fra Dr. Mahler, og saa se hvordan det gaar. Saa fortæller vi igen mellem Jul og Nytaar, og jeg venter at kunne rejse tilbage til Sæby omkring Midten af Januar, og maaske det kunde lade sig gøre at ”nödlande” med Sønderholm som Mellemled. Nu maa jeg se at rubbe mig, og komme op med Brevet her, at I kan faa det hurtigst mulig. Glædelig Jul, alle sammen, og et lige saa glædeligt Nytaar. Jeres hengivne Poul”.

”Solbakken” Julen 1931. Småhilsener fra Farfar & farmor, Thilde og Poul vedlagt en pakke til Sønderholm præstegaard.

”Kære Svend Aage! Det er desværre smaa og beskedne gaver i Aar, som I maa modtage og ikke forsmaa. Men vi sender dem med Glæde og Kærlighed. Mange Tanker vil flyve op til Jer i Julen, naar vi sidder her med Huset fuldt af Gæster. De kærligste Hilsner fra Morm. og Thilde.  

Kære Venner! Jeg maa indskrænke mit Bidrag til denne Pakke til en kærlig Hilsen og de aller bedste Ønsker om en God Jul for jer alle sammen. Jeg vilde sende jer en af de sædvanlige Gafler, men Guldsmeden skulde først skaffe den og dernæst gravere, saa den bliver først færdig i Morgen. Saafremt den ikke naar jer til Juleaften, maa I denne Aften Nøjes med Masser af kærlige Hilsener til jer alle og de fire Guldklumper fra jeres hengivne Poul.

Kære Karna! Mon Du ikke kan bruge Posen. – Du har gerne saa mange Haandarbejder du skal (?) med. De kærligste Ønsker om en rigtig velsignet Jul med de dejlige smaa Børn sender Morm. og Thilse. 

Store Torben! Glædelig Jul søde Torben – spis ikke formange Godter, saa det bliver galt med Mavsen; men mor Dig rigtig godt. Kom snart over til Thilde og Farmor saa vi kan læse nogle Historier for Dig.               Kærlig Hilsen fra Farmor og Thilde.    

Pippa! (a hedder Emma) Søde lille Pip! Rigtig glædelig Jul! I aar kan Du rigtig danse om Juletræet. Thilde og Farmor haaber Du kan passe Forklædet! – Mange Hilsener fra Farmor og Thilde.

Lille tykke Jønne. Glædelig Jul! Lille gemytlige Fyr. Mange Kys og Hilsner fra Farmor og Thilde.  

Bitte Esther! Til Din første Jul sender vi vore bedste Ønsker for Dig og Forældrene. Farmor og Thilde”.

Udateret brev til Emma (Karnas datter) fra Astas Mor.

”Kære lille Pippa! Tante Asta har bedt mig om at sende denne lille Pakke til Dig! – og haaber du kan bruge Indholdet – Du faar nok Brev fra hende ogsaa, men jeg sender en hjertelig Lykønskning paa Din Fødselsdag og mange venlige Hilsener til Far, Mor og dine Søskende, med gode Ønsker om en rigtig rar Fødselsdag for Dig. Astas Mor”.

C/O Mrs F. Tudor Pole, Grove Lodge, Speer Rd, Thames, Ditton, Surrey, England 20. December 1931. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Jeg maa allerførst ønske dig til Lykke med forleden Dag. Som du ser, sidder jeg nu over i England og har det udmærket. Jeg bliver behandlet som en Prinsesse. Fruen ser meget stram ud, men det er hun slet ikke. Mr. Pole er noget af det flinkeste man kan tænke sig. – Huset er godt indrettet. Jeg har et pragtfuldt Værelse absolut det bedste i hele Huset. Det er ogsaa overdaadigt møbleret. Udsigten fra mit Vindue ligner Burwood meget. Jernbanen kører nede for Enden af Haven. Der er ogsaa en stor Hønsegaard lige som den Auntie Lizzie havde. – Jeg var i London igaar fordi jeg skulde ind paa Bow St. Politistation og melde mig til. Jeg fik vel nok set Taage igaar. Trafikken var næsten standset og Togene herud til, maatte køre meget langsomme. Hele Strækninger herud var der langs med skinnerne tændt Massevis af Baal. Om Aftenen var jeg sammen med Thomas, han er saa dygtig til at finde rundt.

Jeg havde tænkt mig at sende dig noget herfra til Jul, men jeg har endnu ikke fundet noget jeg har syntes om. Du maa hellere vente til efter Nytaar saa er jeg ogsaa lidt bedre kendt med Forholdene herovre. Jeg havde en slem Overfart forleden. Skibet kunde vel nok vippe, men jeg var slet ikke søsyg eller havde Fornemmelser. Tom var ved Stationen og tog imod mig, det var Fruen ogsaa. Hun inviterede Tom herned til Middag Juledag. Hun traf ham paa Stationen den Aften jeg kom. Hun er i det hele taget meget opmærksom. Selve Familien ligner meget Engelharts, saadan halv forstyrrede.

I dag har vi faaet Treaclepudding, uha. Det er paa samme Maade som Dumplings med Treacle (din Livret?) Tom havde ogsaa faaet det forleden. Han kunde ikke spise det. Moden er bestemt elendig her. De lever næsten udelukkende af Nødder og Dadler. I dag har de haft Fremmede til Eftermiddagste, saa har jeg lavet en hel Del Smaakager. De var alle henrykt for dem. Jeg maa ellers gøre og lade, som jeg selv synes. Nu er Klokken mange saa jeg maa se at komme i Seng. – Jeg vil nu ønske jer alle en glædelig Jul og et godt Nytaar her fra England. Topsy.  Lige saa snart jeg faar Tid skal jeg skrive igen”.

21. december 1931. Brev til Karna fra Asger Hirschsprung.

”Kære Pus! For at sige det lige rent ud, glemte jeg ganske at skrive til dig til den 18. – d.v.s. jeg havde bestemt at skrive til dig den 16. om Aftenen, da jeg imidlertid Kl. 16 blev inviteret til min Chef om Aftenen sammen med en Tysker, og saa glemte jeg ganske din Fødselsdag og sagde ja til det andet.- Jeg synes, at det er forfærdelig længe siden, at jeg har set jer, vi plejer dog at ses hvert Efteraar, men jeg var jo desværre lovligt forhindret, da du var hos os. – Jeg har siden da ikke oplevet saa forfærdelig meget; det, jeg har været til, har næsten udelukkende været ”noget med Musik”, enten forskellige Operaer eller en Koncert. I sidste Uge hørte jeg forresten Emil Reesens nye Ballet ”Gaucho”, der var overordentlig morsom og fiks, om end meget moderne – men i øvrigt forstaar jeg mig bedre paa, at man udtrykker sig gennem Tale eller Musik i Stedet for gennem Dans.

Og hvordan staar det til hos jer? Min lille Esther maa vel snart være blevet helt stor, og I er vel alle raske og tilfredse med den nye Præstegaaad? Jeg har jo meget længe gaaet og haabet paa at faa et Par Ord fra din Mand, men det kommer maaske i Januar, thi nu i Helligdagene har han vel ikke Tid. – Gunver har stadig lidt Vrøvl med sin Mave, men medens Dr. Ryder var paa Ferie, besluttede Familien sig omsider til at lade hende rigtigt undersøge hos Overlæge Hindborg paa Usserød Sygehus – og heldigvis viste det sig, at hun kun lider af for megen Mavesyre, saa nu kurerer hun alsaa dette. – Ellers ikke noget Nyt; jeg glæder mig til et lille Februarbesøg af jer, saa jeg haaber ikke, at jeg kommer til at vente forgæves. – Nu til Slut kære Puss, de hjerteligste Hilsener til jer alle og Ønsker om en god Jul og et godt og heldbringende Nytaar for jer, baade i jert Arbejde og for Familiens Sundhed. Din hengivne Asger”.

Hillerød, 22. december 1931. Brev fra Dad til Karna og Svend Aage.

”Kære Karna og S.A. Modtag hermed min bedste og inderligste Ønsker for, at I sammen med de Smaa maa tilbringe en rigtig god hyggelig og glædelig Jul. – Julen i Besses Hjem bliver ikke videre lys denne Gang, vi ere jo nu kun Tootie og gamle Fader tilbage og de sidste Maaneder har paa forskjellige Maader og af forskjellige Grunde ”været” fuld af Bryderier og Skuffelser for mig, saa jeg venter mig som sagt ingen særlig Glæde af Julefesten, men nok herom. Vi har haft flere Breve fra Topsy og efter disse at dømme, synes hun glad ved sin Frue, og det er at haabe at Glæden vil vedvare. – Jeg har lige sendt hendes Fødsels og Daabs Attester, thi Englændere synes at mene, at hun er ”British” da, hun er født i Austr. og som saadan frit kan gøre og lade som hun vil, rejse uden Pas og søge Beskæftigelse ved hvad som helst, dette kan jo kun være til hendes Gavn. – Nu haaber jeg kun at hun maa blive tilfreds og at Englænderne vil synes om hende. Jeg sidder midt i Juleskriveriet og synes ikke jeg kan se Ende paa det saa I faar ikke mere, blot endnu en Gang Glædeligf Jul alle sammen. – Kærlig Hilsen Dad!                                                                                                   

Kære Karna og Sv. Aage! Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig Jul og et godt Nytaar. Ellen og jeg har travlt til Julen. Her er meget stille nu. Det er længe siden, at vi har hørt fra jer. Kærlig Hilsen fra Tootie. Hilsen fra Ellen”.

Skiveren, 23. december 1931. Brev til Hr og Fru Reerslev fra Niels og Kristine.

”Kære Hr og Fru Reerslev. Jeg takker mange Gange for Deres Brev som jeg modtog for en Tid siden, ja det er jo ikke hvad man kan kalde lyse Minder de har tilbage fra Beboerne her i Raabjerg; men man maa jo bære over med dem, thi de forstaar ikke hvad de er gaaet ind til og varetage en Ting man ikke har tilstrækkelig Forstand paa, det skal man nu helst holde sig fra, og det at være i Menighedsraad, det er jo noget man kan blive fri for; naar ikke man selv mener at være egnet til at ordne de Ting der skal behandles og mit Syn paa Beboerne er; at dem der er lidt Forstand i, de holder sig tilbage, og saa maa man jo tage følgerne.

Jeg talte med Bitz forleden og vi drøftede forskelligt, han mente Grunden til at L Jensen satte saa meget ind paa at faa Biskoppen hjem til sig var, at paavirke om han engang kunde hjælpe til at L Jensens Søn nemlig kunde faa et Embede her i Vendsysel; men De forstaar jo nok det er jo en Tanke mellem Bitz og mig, han var ogsaa af den Mening at der var begaaet en stor Brøler, og det bliver desværre vist ikke den sidste. De skriver om at komme ind at besøge Dem i Jan. Det tør jeg ikke love Dem noget om; thi Pigen vi har faaet, kan ikke staa paa egne Ben mere end én Dag ad Gangen, og daarlig det; men maaske ogsaa jeg er godt vant; men hvis De kan faa Tid og synes endnu en Gang gøre Rejsen over Limfjorden, saa er De som De vist godt forstaar meget velkommen i Vort Hjem, jeg synes altid vi har haft det saa rart, naar vi var sammen og det maa sikkert være fordi det er godt ment fra begge Sider, ja vi kommer næppe sammen mere 3 Gange een Uge.

Vi har nu vors ældste Søn hjemme hos os, han har været hos Læge tre Gange og han kan heldigvis ikke finde nogle daarlige Steder paa ham, diagnosen lød paa Underernæring og Overanstrengelse og han er ogsaa kommen til at se helt godt ud nu efter at have været en Tid ved hans Moders Kødgryde. Vilhelm gaar i København uden arbejde, der gaar 10.000 Smede saa det er ikke lyse Tider for ham; men det kan jo heller ikke godt gaa for ham, at tage hjem; thi saa er han let ved at blive slaaet helt ud; naar der engang igen bliver arbejde. Naar De kommer til at tale med Deres Forældre Pastor Reerslev vil De saa hilse fra os her i Skiveren, nu kommer vi jo sikkert ikke til at tale med dem mere; thi vores Veje krydser jo ikke hverandre. Ja nu maa jeg slutte med ønsket om en rigtig glædelig Jul og et velsignet Nytaar fra Niels og Kristine. – Vi har modtaget Julepakken fra Dem kære Fru Reerslev og takker fordi De tænker saa venligt paa os, min Kone faar dem nok anbragt med Kaktus. Endnu en Gang glædelig Jul og godt Nytaar og tak for svundne Aar. Niels og Kristine. Min Kone skriver nok næste Gang”.

Julen 1931. Julekort til Fru Reerslev fra Erling og Aase Trausted. (Huslægen bosat i Frederikshavn)

”Kære Fru Reerslev! Saa har vi Julen igen – det er mærkeligt som Tiden skrider – vi kan næsten ikke følge med. – Vi sender Dem alle vore kærligste Hilsener – og ønsker Dem en glædelig Jul – og et lyst og lykkeligt Nytaar – Gid vi maa ses ofte her hos os – og hos Dem. Vi længes tit efter Dem og savner Dem og Deres hyggelige Visitter hernede. Vil De se os i Julen – saa kan vi maaske komme 3die Juledag – maa det blive 1 Dags Tur – vi kan ikke overnatte – og det kommer lidt an paa føret – men vi tales ved i Telefonen – ikke sandt. Hilsen til Dem alle og Tak for alt i det gamle Aar. Deres Erling og Aase Trausted”.

Julen 1931,1809 Lawndale Ave, Chicago, U.S.A. Brev til Svend Aage fra Tante Anna & Onkel Aage (farfar Baldur Christensens tvillingebroder) 

”Kære Sv Aa og Din kære Hustru. En lille kærlig Hilsen fra det fjerne Westen med Ønske om en rigtig glædelig Jul og et velsignet Nytaar for Eder begge og de kære smaa. Jeg tænker I skal vel sagtens have et Juletræ for de kære smaa? Jeg kunde nok lide at staa i et Hjørne og see deres straalende Øje naar Juletræet bliver tænt, det har altid glædet mig herovre naar jeg har været til Juletræ i de forskjellige Foreninger jeg tilhører og see paa alle de Hundrede af smaa Børn, hvor de var glade, saa det vil nok blive det samme med Eders kære Børn, hvordan var vi ikke selv som smaa. Vi blev holdt tilbage imedens Juletræet blev pyntet og Presenterne blev lagt ved Foden af Juletræet. Din Far og migselv vi kiggede igjennem Nøglehullet; men det fandt de snart ud, saa hængte de noget for Nøglehullet. Men da Dørerne blev aabnede, og vi saa det dejlige træ med Julelys og alt slags gotter da kan I tro vi straalede af Glæde og blev saa travle med at finde vore Presenter, jeg kan huske jeg fik en Gang en Sprelleman og en Linedanser Tinsoldat. Uha, da var vi travle i Juleugen med vort Legetøj.

Alt gaar jo herovre som sædvanlig sin jævne rolige Gang, og vi ere glade over at have arbejde, da Tiderne ere jo forfærdelig daarlige; men det er det vel sagtens over hele den civilicerede Verden, haaber at det Nye Aar maa bringe rigtigt med Arbejde for de Millioner af Arbejdsløse Familier. Alle der arbejder maa jo Donere efter eget Behag, hvor meget han ønsker at give om Ugen og det skal jo vare i sex maaneder, saa til den Tid bliver det vel sagtens nok lidt Bedre, det er jo en god Hjælp; men det strækker jo ikke til, naar bare Pengemendene vilde give, det er altid de smaa der maa give, og det gjøre vi med Glæde, det er jo haardt at gaa uden Mad og Husly, og det er der mange af her i Chicago. – Nu kære Sv Aa og Karni, Kys alle Eders smaa pæne Børn. Vi har faaet det Inrammet og staar inde i Stuen paa Bordet, saa vi ser tit paa dem og taler om Dem, det er vistnok noget fra Baldur. – Endnu en kærlig Hilsen. Glædelig Jul og godt Nytaar. Tante Anna Oncel Aage”.

Julen 1931. 50 Plough Lane, Purley, Surrey. Julehilsen til Sv. Aage & Karna fra Madeleine & Karl Gustav.

”With Kind Thoughts and Good Wishes for Christmas and the Coming Year From Madeleine og Karl Gustav med de bedste Ønsker til Jer begge og Børnene hvis Bekendtskab vi haaber at gøre næste Sommer paa vor planlagte Tur Danmark rundt. De kærligste Hilsener til alle sammen”.

Hillerød, 31. december 1931. Brev til Karna & Svend Aage fra Asta.

”Kære Karna og Svend Aage! Allerførst vil jeg sige saa mange Tak for den yndige Julegave og for Konfekten jeg er meget glad for det. Saa vil jeg ønske jer alle et godt og velsignet Nytaar og sige Tak for al Godhed og Venlighed i det Aar som svandt. – Jeg hørte i Aftes i Radioen om Etatsraad Larsens Død, det vil da blive et stort Savn baade for jer og Sognet deroppe. – Vi havde det rigtig hyggeligt Juleaften. Jenny kom herover fra Aarhus og hun havde en lille Niece paa 6 Aar med sig, det er en sød lille Pige, og hun var straalende henrykt for Juletræet, og det alt sammen, de rejser i Morgen Aften hjem til Jylland igen. Min Kusine Eva fra København (hun er 10 Aar) kom i Søndags, hun kom for at lege med den lille Vita saa her er ikke helt stille. Jeg fik mange dejlige Ting til Jul. Et nydeligt Vækkeur af Mor, en Natkjole, et Par Vanter, en Stentøj Krukke, en overtrukket Tændstikæske, en nydelig lille Dug til mit Bord dernede i Sorø, det var jo ikke saa faa Ting. – Jeg rejser tilbage til Sorø Mandag Aften, saa er den Ferie forbi, men det har været rart at vær hjemme lidt. – Vi havde Brev fra Topsy til Julen, hun har det udmærket derovre, skriver hun, saa det er da rart for hende, at det er elskværdige Mennesker, hun er hos. – Jeg har lige været en Tur ovre hos Tandlægen, jeg har faaet 4 Tænder gjort i Stand, det er rart at faa overstaaet naar man er hjemme. – I Aften kommer Familien Marcker herover det er jo kun faa Mennesker, men vi kan nok faa det rart. Nu vil jeg haabe at I alle maa have det godt og sender mange Kærlige Hilsener fra Mor, Allis og Asta”.

31. december 1931. Brev til far og Tootie fra Topsy. (Brevet her fremstår i dels referat og i citat)

(Topsy skriver bl.a. at hun klager over kulde og ønsker at få sendt en dyne over til England for at undgå sin tidligere ”ryghistorie”. Fortæller at hun bor hos Hr. og Fru Pole, som er meget religiøse). ”Arbejdsdagen: kl. 8-10 frokost, kl. 11 1/4 – 3 Dinner, kl. 4½-5½ te og kl. 7½-8½ Supper. Bliver ofte først færdig med opvasken kl. 9 ¾”. (Hun beklager sig ikke). ”Der er ikke mange der inviterer ens ”piger” bekendte ud for en dag. Jeg sidder for det meste inde i dagligstuen og spiller Dame. Jeg antager at Darkie trives godt. De kærligste hilsener til far, Tootie og Ellen fra Topsy. Hils fru Engelhart”.

The Danish Tourist Bureau, Ltd. 31 Haymarket, London SWI, 4 Januar 1932, Brev til Frøken B. Marcker, c/o Mrs. F. Tudor Pole, Grove Lodge, Speer Road, Thames Ditton.

“Besvarende Deres ærede Skrivelse af G.D. tillader vi os at meddele, at vi her kun sælger “Politiken” og “Berlingske Tidende” I Styksalg à 5d. plus 1½d. for Porto. – Abonnement, som tegnes paa de respektive Blades Kontorer i Kjøbenhavn, koster for ”Politiken”s Vedkommende Kr. 24.- pr. Kvartal, hvorimod vi ikke er bekendt med ”Berlingske Tidende”s Abonnementspris til Udlandet. – Adresserne er som følger: POLITIKEN. Politikens Hus, Raadhuspladsen, København. BERLINGSKE TIDENDE, Pilestræde 34, København.                 Med Højagtelse FOR THE DANISH TOURIST BUREAU, LTD.” (underskrift utydelig)

Tversted Præstegaard pr Sindal 5. januar 1932. Brev til Sognepræst Reerslev fra Viggo Ryging-Jensen.

”Kære Venner! Det var kønt af Eder at sende os en Julehilsen. Saa langt kom vi ikke, men nu skal I saa have en Nytaarshilsen. Vi haaber, at den første Jul i Sønderholm maa have formet sig festligt for Eder med fyldte Kirker. Her har vi som sædvanligt haft mange i alle 3 Kirker, men ikke desto mindre tænker vi dog paa at sætte Alvor ind paa at komme herfra og komme København noget nærmere. Det er Hensynet til min Sygdom, der er det afgørende. Det vil jo nok ikke blive let i min Alder at komme andetsteds hen; men vi tror, at Gud kan, om det skal saa være.

Den gamle Etatsraad skulde saa af Sted. Jeg synes, det var et kønt Mindeord De skrev i Vendsyssel Tidende. Gud være ham nu naadig, den gamle Foregangsmand, der fik Lov til at udrette saa meget prisværdigt her paa Jorden. Her er saa megen Sygdom i vor Vennekreds. Fru Kingsbak fra Frederikshavn ligger meget syg med Koldbrand i Munden, og ingen ved endnu om det ikke bærer mod Døden. Postmester Østergaard fra Sindal ligger paa Sygehuset og har gennemgaaet en Maveoperation; men med ham staar det da efter Omstændighederne vel til. Ak; hvor er her megen Lidelse og Nød i denne Syndens og Dødens Verden, og hvor her er Grund til at være Gud taknemmelig, saalænge vi maa leve sammen med godt Helbred. Lige inde under Jul fik vi Meddelelse om, at én af mine Fætre i Norge ganske pludseligt var død. Det var Skibsreder Tönnes Wathner. Han var en god og fin Mand, hvem jeg skylder Tak for megen Venlighed og Godhed. Det er vemodigt, naar det tynder ud i Venner? og det taler indtrængende om at være rede til Opbrud.

Vi har haft en meget stille Jul uden Gæster. I Dag har Vedsted meldt sig. Han kommer i sin nye Vogn paa Nytaarsvisit sammen med Frk. Jensen. Og vi selv skal til Kildebæks nu i Aften. Jeg tænker paa at søge Maarum Sognekald, der nu bliver ledigt. Der er jo kun én Kirke og c. 1200 Mennesker. Der kunde blive Tid til megen boglig Syssel og til Behandling paa Finsens Lysinstitut. Endnu er jeg dog ikke ganske paa det rene med, om jeg skal eller ikke, men jeg er fristet til det, selv om jeg vel saa aldrig kommer i første Klasse. Mon De har truffet Deres Eftermand i Raabjerg? Jeg har endnu ikke mødt ham paa min Vej. Vi kunde nok trænge til en god Mand i Konventet, der snart er sørgeligt lille. Vi arbejder for resten på at faa Kildebæks ind igen. Provstens vil nok indbyde dem til næste Konvent i Februar. Jeg haaber da, at De kommer med til det? Det kan jo sagtens gaa, naar blot De overnatter. Jeg synes, det er saa underligt meningsløst, at De nu skal sidde dernede i en hel anden Kreds, hvor man endnu slet ikke kender Dem og holder af Dem. Det er jo heropppe De hører til. Vi her i Tversted ønsker Dem mangen Gang i vor Nærhed. Skulde vi nu komme til Sjælland, saa maa De naar De bliver træt af Sønderholm, søge over til de Kanter, hvor vi saa maatte være. Vi skulde meget gerne ønske Dem til Naboer igen med bedre Forbindelsesvej end sidst. – Gud give Dem nu et godt Nytaar med Fremgang i personligt Kristenliv og med Fremgang for hans Naades Evangelium omkring Dem. – Kærlig Hilsen til Dem selv, Børnene og Frue. Deres gamle Venner: Gudrun og Viggo Ryving-Jensen. De maa bringe Stoffersen en Hilsen fra os med Ønsket om godt Nytaar”.

Thames Dritton, 24. januar 1932. Brev til Far og Tootie fra Topsy.

”Kære Far og Tootie. Tusind Tak for Bladene igaar, de faldt velnok paa et tørt Sted De første danske Blade siden Julen. Jeg sidder i min Lænestol i dag og rigtig nyder den, især Kryds og Tværs skønt den er gammel er den lige god. Jeg er for resten snart Ekspert i de engelske Kryds & Tværs. I et af Bladene er der en Præmie paa Pund 3.000. Familien her prøver at gætte den hver Uge for det er jo en meget god ekstra Skilling at tjene. – Tænk, jeg har ikke hørt et Ord fra Politiet endnu, Mr. P. skrev for mig igaar, saa nu skal vi se om han faar noget Svar. Man skulde tro at de svarer et Forretningsbrev. – Tom var her igaar. Det var Meningen at han skulde have (?)steg, men vi kunde ingen faa, saa fik han Flæskesteg. Den blev købt til os to alene, da ingen af den øvrige Familie spiser Flæsk af nogen Slags. Tom kom ikke før Kl 2, saa spiste Familien først og saa spiste Tom og jeg bagefter herinde i min Dagligstue. I kan Tro vi nød det, bagefter fik vi Risbudding, Rhabarber og Custad. Jeg skulde have gaaet lige efter, at vi havde spist, men jeg maatte blive og vaske op for Konen lovede bestemt at komme igaar og gøre det, men hun udeblev.

Da Kl var 3½ tog vi med Toget til Hampton (?) for Tom vilde saa gerne se The (?) I Haven var der Masser af Vintergækker, Eranthis og Dortealilier. Vi tog tilbage Kl 4½ og da vi kom hjem havde Fruen dækket dejligt Tebord i Hallen til os alle. Da Klokken var henimod seks spurgte Fruen om vi ikke havde Lyst til at tage til Byen i Bio. Jeg siger som sagt, aldrig nej og saa satte jeg Tingene paa Bordet til Aftensmaden og saa drog Tom og jeg afsted. Vi havde ikke Tid til at spise med, saa smurte jeg nogle Stykker Mad med Flæskesteg til Tom, som han saa spiste i Toget ind, samt et Par Bananer. Vi var inde og se Grete Garbo i ”The rise of Helga”, Stykket var glimrende, men lovlig kort. Det er næsten umuligt at skrive i dag, for den mindste Knægt flyver frem og tilbage hele Tiden. Hr. Fru P er nemlig ude til Lunch, saa Knægten rigtig morer sig herhjemme. Han er bestemt en dejlig Dreng, fuld af Spilopper, paa Mandag skal han tilbage til Skolen igen.

 Jeg har skrevet et Par Ord til Fru Knauer, Fru Jørgensen, Fru Engelhart, Auntie Essie, Hansemand og nu til jer. – Kunde Tootie ikke ved Lejlighed sende mig Rigmors adresse jeg har helt glemt den. Hun kan vel ikke forstaa, at jeg ikke skriver til hende. – Nu antager jeg at Pakken kommer i morgen. Gid Godterne maa smage jer. Jeg aabnede den ene Pakke, saa Toldvæsenet kan se at der er taget af den. – Influenzaen er stadig meget slem heromkring. Der har været mange Dødsfald i sidste Uge. – Min Hoste er omtrent helt væk, jeg bliver nok helt bra om et Par Dage. – Fru J skrev at det var meget skidt med Hammerlund. Skal Forretningen saa sælges eller hvad. Fru J’s Brev var bestemt ikke særlig opmuntrende. Hun saa saa sort paa alting. – Nu synes jeg at det er snart paa Tide, at jeg holder op med al dette Vrøvl. Til Slut de kærligste Hilsener til dig Far og Tootie ogsaa til alle jeg Kender fra Topsy”.

Gaardbogaard, 2. februar 1932. Brev til Pator Reerslev fra Engeline Larsen.

”Kære Pator Reerslev. Det vil, som altid, være mig særdeles kært at se Dem og Deres Hustru her, naar De nu snart besøger Egnen. Kun synes jeg at det var hyggeligere hvis De kom til Frokost, der kunde maaske saa blive lidt mere Tid til at tale sammen. – Det glæder mig at Alle i Sønderholm Præstegaaard har det godt, Børnene kan formodentlig være meget ude i denne Milde Vinter. For Tiden er Frydensberg her og er mig til stor Hjælp ved Ordningen af det meget min Mand stod i og det praktiske tager min Søn sig af, saa jeg er jo ret heldigt stillet, naar, saa har jeg ogsaa baade trofaste og paalidelige Funktionairer. Mit Helbred bedres. – Med de venligste Hilsener ogsaa fra min Svigersøn. Deres hengivne Engeline Larsen”.

Hillerød, 6. februar 1932. Brev til Karna og Sv. Aage fra Tootie og Dad.

”Kære Karna og Sv. Aage! Tak for Brevet af 2 ds. Jeg skal vænne mig til at skrive saa man kan se, hvornaar Brevene kommer. Vi har meget travlt i denne Tid, Far er paa Kontoret hele Dagen eller nede hos Hr Kern Hansen, og jeg skriver paa Maskine, naar jeg kommer hjem. Ellen er saa flink, hun har lige syet et Sæt Pyjamas til Far, jeg købte noget dejligt Flonel hos Willerup. Jeg kan ikke rigtig tænke mig at du syr Børnetøj, men nu har du ikke Frk Kirkegaard til at hjælpe dig, saa du maa gøre det selv. Det kommer ogsaa nok med Øvelsen, skal du se. Sv. Aage har meget travlt med at tale forskellige steder i denne Tid. Tandlægen var herinde en Times Tid i Eftermiddag, og han sagde at det kunde Sv. Aage nok overkomme, da han er saa ung, men det vilde være sværere for ham i den Alder, han har nu.

Vi har slet ikke hørt eller set noget til dem paa ”Solbakken” i lange Tider. Tandlægen har haft meget travlt med Patienter om Aftenen, han sagde, at han maatte tage alt hvad han kunde faa. I Dag skulde Fru Anker-Petersen, Inger og Elise ud til ”Solbakken” for første Gang. I Dag skal Bully ud til Karl Gustav i Purley for hele Dagen, jeg synes, at det er et mærkeligt Træf, at det er den samme Dag. Bully har det saa udmærket, forleden Aften skulde hun have været til fransk Udstilling og derefter i Teatret med Mrs. Pole, men den yngste Dreng blev syg og maatte gaa i Seng. Saa spurgte Fruen, om hun ikke troede, at Tom vilde gaa i Stedet for. Tom var henrykt at han saadan kom i Teatret med Bully paa Fruens Regning. Stykket var meget morsomt, let at forstaa for Tom. Datterens 18 aarige Fødselsdag skal fejres i Byen, dertil er Tom ogsaa indbudt. – Topsy skal til Bal med Familien d. 28 ds, saa I kan se, at hun har det godt og er tilfreds.

Frk Hagens var her forleden Aften, og jeg læste flere af Brevene for hende. Hun vilde gerne skrive til hende men hun har Seneskedehindebetændelse i begge Arme, saa hun slet ikke kan røre en Pen eller sy. Det er nok det, der er i Vejen med dig Karna. Det begyndte med, at hendes Arme og Hænder altid sov. – Her er en Regning til dig fra Frk Frederiksen, den er et Aar gammel eller mere. Angaaende dine Penge, har Far skrevet to Gange til Sagfører Wichmann, men har slet ikke faaet noget Svar, saa Far bliver nødt til at rejse derover, saa snart Travlheden er forbi. I Søndags begravede vi ”Beste”, Fru Jørgensens Moder, paa Bispebjerg. Vi var en Tur hos Tante Vilhelda og Johanne, jeg skulde hilse mange Gange. Vi ringede forgæves til Knauers, da de havde taget ud til os, det var meget kedeligt, men saadan kan det gaa. Torben er rigtignok stor, naar han kan overtage Andagten. Kærlig Hilsen fra Tootie.

Jeg formoder Toot. har omtalt, hvorfor I endnu ingen Penge har faaet, men Sagføreren maa vel tilsidst lade høre fra sig. – Dersom I tænker paa Ferie paa Bornholm, lad mig vide naar omtrent I mener at kunne tage over, saaledes at jeg eventuelt kan disponere over Huset til andre paa andre Tider. Hvor det er dejligt at I alle ere raske. Kærlig Hilsen til Alle store og smaa. Dad!”.

Thames Ditton udateret Brev til Sv. Aage fra Topsy. (indholdet svarer til februar 1932)

”Kære Sv. Aage. Tusind Tak for dit Brev. Hvor vilde det være morsomt at faa jer herover, jeg kunde saa tage med jer tilbage for at holde min Sommerferie, men hvad Maaned tror I det vilde blive. I plejer ellers at holde i Slutningen af April. Det siges at April & Maj er ganske henrivende herover. – Jeg talte med K.G. i Eftermiddag. Jeg skal derned paa Fredag. Jeg tror at jeg vil tage ind og se ham paa hans Kontor paa Mandag for at faa Oplysningerne saa hurtigt som muligt. Jeg maa sige at dit Brev ganske overvælder mig, tænk at du maaske kommer herover. Nu har I to en glimrende Chance, nu skal I tage den. I ved jo aldrig hvor længe K. G. bliver her, om han er her til næste Sommer eller ej. Selvfølgelig spiller Pengene en stor Rolle, men I kan vel nok klare dem. I trænger til at komme ud især Karna, der holder saa meget af alt, hvad er Engelsk. London er pragtfuld (meget snavset) nu, da jeg kan finde rundt kommer jeg til at holde mere og mere af den. Sikke Musee(og) Kunstsamlinger her findes, og en Gudstjeneste i Westminster Abbey er en Oplevelse. I maa komme. K.G. og jeg skal nok sørge for Permit etc. Karl Gustav bliver henrykt, naar han saa hører dit Brev.

Hvad jeg har oplevet i disse to Maaneder jeg har været her i Landet er utroligt. Jeg lever stadig godt her, morer mig for meget. I Torsdags var jeg i London til Udstilling i Olympia – en kolossal stor Bygning. Der udstilledes alt muligt fra Kolonierne. Igaar var det Fruens Fødselsdag, hun inviterede Tom og mig sammen med Datteren i Teatret. Det var et morsomt Stykke. Mr & Mrs P. blev hjemme. De er saa flinke mod Tom, han blev inviteret igaar til et Selskab der skal holdes her den 18de. – I Onsdags var jeg i Kingston Museeum. Det var saa morsomt at se, at mange af de Udstillede Genstande, havde Tante Jenny i sin Samling. Mange af Tantes Ting var bedre Eksemplarer.

Jeres Bornholmertur kan I faa til næste Aar. Far beholder nok Huset derovre. Ellers maa vi hjælpe ham med Udgifterne paa Huset hvert Aar. Har I skrevet til Far om jeres mulige Englandsrejse. Nu maa I gøre alt for at det bliver til noget. – K.G. har et ganske yndigt Værelse parat til jer samt en dejlig Bil at køre rundt i. Omgivelserne af Purley er meget smukke, der er et Par Steder hvor det minder meget om Musmans Bay. Jeg skal nok skrive lige saa snart jeg faar talt med K.G. – Dette lille Brev har jeg skrevet i Hast, for hvis det ikke gaar inden 7½ i Aften, bliver Postkassen ikke tømt før Mandag Morgen. Dit Brev kom lige med Posten Kl 6 Aften. Til Slut tusind Tak for Brevet samt de kærligste Hilsener fra Topsy”.

Hillerød, 8. februar 1932. Brev til Topsy fra Far.

”Kære Topsy! Toot sendte Brev til Dig igaar. – Jeg var meget glad ved at lære fra Dit Brev dateret den 5th som kom imorges, at Du er antaget som British og saaledes har frie Hænder; men jeg blev meget bange da du siger at nu vil Du søge en Kontorplads. Betænk nu nøje hvad Du gør, kast endelig ikke Din gode Plads bort før Du har noget sikkert. – Min absolutte Mening er, at Du bør blive hvor Du er foreløbigt og se Tiden an, uden at lade Fruen faa Nys om hvad Du paatænker, thi faa de først at vide at Du snart vil forlade, da er det ikke sikkert at den nuværende enestaaende Behandling vil vedvare, vær endelig forsigtig her.

Den Fordel Du nu har faaet over andre danske Piger er jo meget stor, og bruger Du denne Fordel paa fornuftig Maade, burde den kunne gavne Dig meget. – Jeg tænker nærmest paa de mange Firmaer som staar i Handelsforbindelse med Danmark, maaske særlig Danske og dem er der jo mange af, i saadanne Firmaer burde Du have chancer imod de Stakler som kun er der paa det uvisse. – Naar blot Du nu kunde stenografere. Du kastede meget bort da du løb bort fra dette.

Imidlertid lov mig nu at Du ikke tager noget hastigt eller overilet skridt, men se roligt paa Tingene, og vær glad ved hvad Du har opnaaet, husk at Arbejdsløsheden er stor, og at det kan tage lang Tid før Du kan faa en Kontorplads. –Tak fordi Du skriver saa hyppigt. – Kærlig Hilsen. Din Far!”

Hillerød, 12. februar 1932. Brev til Karna og Sv. Aage fra Dad.

”Kære Karna og Sv. A. Jeg har lige faaet Dit Brev. Efter endelig at have hørt fra Sagføreren, skrev jeg i Onsdags til Sparekassen i Nexø om at indbetale paa Sv. A. Giro Konti Kr. 289.50 Restbeløbet paa Arven, dette er sikkert blevet gjort igaar Torsdag, og dømmende efter tidligere hurtig Expedition, troer jeg sikkert at vi kan gaa ud fra at Pengene er fremme hos Eder til Lørdag, altsaa lige tidsnok. Jeg skrev samtidig om at sende Kr. 400 til Farman og jeg tænker han modtager P.A. med Aftenposten i dag. – Arveafgiften var 4½ % eller Kr. 90.00. – Jeg staar og skal ud at arbejde, heldigvis er jeg færdig med jageriet imorgen, men I faar ikke mere i dag. Vi har det som sædvanligt ogsaa Top har det godt, hun er nu Englænder. Kærlig Hilsen til Alle. Dad”.

Nexø, 12. februar 1932. Brev til Konsul L. W. Marcker fra cand. Juris Dommerfuldmægtig  Jac. Wichmann. (kopi)

“Hr. Konsul L. W. Marcker, Hillerød. Hoslagt fremsendes til Underskrift i 3 Exemplarer Areveanmældelse til Frk. Marckers Bo. Beløbet for Sparekassebøgerne er opgivet mig fra Sparekassen. Begravelsesomkostningerne har jeg anført til 800 Kr. = det paa Sparekassebogen hævede Beløb. Skulde dette Beløb være utilstrækkeligt bedes Anmeldelserne tilbagesendt mig sammen med en Opgørelse over Begravelsesomkostningerne. Min Nota vedlægges.

Beløbene til Kaj Marcker, Herman Munch og Jens August Marcker skal indbetales i Overformynderiet, hvorfor jeg skal drage Omsorg, naar Beløbet bliver mig tilstillet.

Museumsgenstandene har jeg efter et Skøn over Registreringen sat til 100 Kr. til hvert Musæum. Arveafgiften er 15 % altsaa 15 Kr. til hver, hvilket Beløb bør indbetales til Dem, forinden Genstandene udleveres. Afgiften kan søges nedsat til 6 %, men det indvundne gaar med til Omkostningerne ved Andragendet. 

Angaaende Færdselsretten har jeg forhandlet med Hr. Kaptajn Marcker men uden Resultat; de Oplysninger, som jeg har faaet af Kaptajnen har desuden ændret Sagen saaledes, at jeg ikke tror, at der er noget at gøre for Ejeren af Frk. Marckers Ejendom. – Der er den 19’ Marts 1908 oprettet et Dokument mellem Arvingerne om Delingen af Ejendommen. Heri bestemmes, at ”der tillægges Frk. Jenny Marcker Ret til at lade Affald og Brændsel transportere over Kaptajn Marckers Gaardsplads”, men denne Ret er efter Kaptajnens Paastand alene indrømmet Frk. Marcker og ikke senere Ejere. Dernæst oplyste Kaptajnen, at Frk Marcker af Boet fik udbetalt 1500 Kr. til at lave den gamle Ejendom, derunder Anbringelsen af en Port, der hvor Gadedøren sidder. Dette skete ikke; i Stedet for var det Tanken at oprette en Deklaration af Indhold, som den uunderskrevne som fandtes i Boet. Efter det foreliggende maa jeg anse Færdselsretten for indrømmet midlertidigt efter Aftale og derfor ikke Genstand for Hævdserhvervelse.

 Kaptajn Marcker ønskede ikke at sælge Jord til Adgang til Ferskesøstræde. Der er næppe andet at gøre, end at søge Aftalen om Ret til at føre Brænde og Affald over Gaardspladsen forlænget. – Jeg har ligeledes forhandlet med Hr. Direktør Sørensen, der imidlertid ikke vil erkende sig erstatningspligtig i Anledning af Skaden. Saafremt De maatte ønske at faa anlagt Sag, bedes De meddele mig Kravets bestemte Størrelse; jeg skal saa aftale det fornødne med en Sagfører; jeg gaar ud fra, at De ved den paagældenden Lejlighed kom fra Bryggeristræde og drejede til højre ad Brogade. — Deres ærbødige Jac Wichmann (underskrift)”.

Box 2024L. G.P.O. Sydney 13th Feb. 1932. Brev til Topsy fra Valdemar Hansen.

”My dear Topsy We just got a (?)therly with thunder and hails as big as pigeon eggs, so I think I will start on my letter to you, as it is impossible to get out. – Now I first want to thank you for your letter written in Hillerød and posted in London telling me about your departure for that town. Then comes a funny part, Friday morning early I got you into my thoughts, & I could not get you out of them for a long while; I did not intend to go to town to day (I live in Manly – north Manly) but then I went after all about lunch time, and going to the box at the G.P.O. I got your letter of 10^th Jan. In the morning I was just thinking, where you were in London and what you were going to write me – so there you are, and I was very glad to get your letter, and hear all about you, it was very sweet of you to write me as soon as you got up – I hope you are now quite well again and suffering no relapse.

My dear girl I am glad for your sake you did not get out here and don’t (when I say ‘don’t’, then don’t think that I wouldn’t love to see you) come out here, it is a good country to be out of, I told you once in a letter not to come here, and I still stick to that. I wish I could get away myself, but that is impossible at present, unless some miracle happens, and they never happen, when you want them to happen. Topsy – I was terribly glad for your letter, I hope it is the first of a good many. I am prepared to keep up the correspondance. You see I am pretty lonely these days, and have very few friends.

Now, as to Thames Ditton, that I of cource know it, and knew it pretty well in the Years of 1888-91, when I often cycled there, and through there to Ripley in those days the ‘Mecca’ of old good Cyclists. You came there the wrong time of the year, but wait till you reach May and June, you will then alter your views, and the Thames in the summer cannot be better. – Er Du “ung Dame I Huset” hos Mrs. Pole (undskyld jeg forkorter Navnet), I will have a look at my maps and see if I can find Speer Rd – of course London I always love, climate or no climate, and I am always longing back to it.

I am surprised at your opinion of Karnas husband, and I cannot imagine Karna not marrying a real man, but I suppose she is fond of him, so that is the main thing and after all she has got to live with him. I suppose a passion is different to other men, otherwise he would not be a person. Where are they living now? – You know, I have been trying to find out yours and Karnas ages, – as far as I can remember, Karna was 14, when last we met at home in 1912, but I cannot think how much younger you are – let me know? – The southerly is now (?) and the temperature is very pleasant, we have had some very humied and unpleasant days lately. – Ja – der er dejligt paa Bornholm, jeg har været der adskillige gange. Hvorfor mener Du at Du skal være gammeljomfru – Du har Tiden for dig endnu, lad bare være at bilde dig det ind. – Har Du ikke et Photo af dig i fuld Størrelse, jeg kan ikke rigtig tænke mig Din Størrelse og Figur, thi for mig er Du jo som Du var i 1912 eller tidligere. I ere jo alle blevne voxne i Mellemtiden.

Om jeg tænker paa at komme hjem – jeg tænker altid paa at komme hjem, men derved bliver det, Pengene dertil kommer tilsyneladende aldrig. – Ja – vi havde mange glade Timer i det gamle Hjem i Skadforth St, det er sødt af Dig at huske dem, jeg har tænkt paa dem mange Gange, og jeg kan jo kun diskutere dem med mig selv. Senere boede vi i Raylane St. og Queen St i Mosman og derefter flyttede vi til Manly, tæt ved hvor jeg nu bor, og der døde saa min Hustru, hun er begravet paa Manly cementry. Om en Ugestid flytter jeg for Resten herfra – men hvorhen det ved jeg ikke endnu. – Jeg tænker tit paa den gamle Lænestol, som den maatte holde for med Dig og Karna, naar vi væltede omkring med den. – Men nu maa jeg hellere slutte, det er allerede et langt Brev, jeg haaber, Du kan læse mine grulige Klo, og saa maa Du undskylde, at jeg lige med et slaar over fra et Sprog til et andet, det hænder saa ofte for mig, naar jeg besvarer danskskrevne Breve. – Hav det nu godt Topsy med good luck – skriv snart og fortæl mig alt muligt. Din hengivne VHansen. Yours was the first letter I had by ’Flyvepost’, and I do appreciate your sweet consideration sending in that way”.

( I et brev tilsendt Valdemar Hansen i 1906 fra Dansk Patent Kontor i København tituleres VH: Engineer, Manager, Baltic-Separator Head Depot, Corner Hay and Sussex Streets, Sydney, Australien. – Af et fotokopi dateret 19. Aug. 1994 over ”Danske konsularembedsmænd i Australien” indtil 1990, som min bror Jørgen Fog Reerslev fik udleveret under et besøg i Sydney, fremgår det, at Søren Julius Valdemar Hansen var Dansk Konsul i Australien i perioden 27/1 1919 – 29/2 1921. se i øvrigt Linket ”Topsy”)

Thames Ditton (Surry) 15. februar 1932. Brev til Far og Tootie fra Topsy.

”Kære Far og Tootie. Jeg havde saa smaat ventet Brev hjemmefra i dag, alt hvad jeg fik var et Brev fra Maysie i Indien. Hun har været meget syg af Malarie, hendes Øjne har taget Skade af det. Hun skriver at hun skal til Australien i nær Fremtid for at rekreere. I Lørdags fik jeg Brev fra Asta med Tak for Tingene, ellers var der intet Indhold i Brevet etc. – For Øjeblikket sidder jeg og venter paa at høre New York kl 9, jeg har set at I også har Transmissionen i aften. – Der er altid nogen Syge her. Mr. P. er kommet op og nu har Mrs. P. maatte gaa i Seng. Jeg har set og mærket at hun har været meget løjerlig de sidste Dage. Datteren sagde at det er Overgangsalderen. Hun er lige som Bibs. Hovedet er daarlig og saa ser hun Syner og taler saa fjollet. Jeg har lige været op med lidt Mad til hende. Hvis det ikke er bedre til i morgen, skal vi have Læge, siger Mr. P.

Jeg skulle ellers have været til Byen hos Frk Jensen jeg traf hos Karl Gustav. Jeg vilde saa ikke tage af sted, da Datteren er ude i aften. Igaar Eftermiddag var jeg i London ganske alene. Først var jeg i Regents Park og paa Primrose Hill. Parkerne kan ikke sammenlignes med vore kønne derhjemme. Bagefter var jeg en Tur gennem Regent St., Oxford St og saa til Sidst til Aftengudstjeneste i Westminster Abbey. Det var meget stemningsfuldt. Tænk, da jeg sad nede i Undergroundsbanen kom der to Danskere ind og satte sig ved Siden af mig. De var to fra Holte, som vi har rejst sammen med i Toget. De stod af i Leicester Sq og det gjorde jeg også. Paa Trappen op talte jeg til dem, saa var vi bagefter inde i en af Lyons Shops. Hans Navn var Sørensen, meget sjælden. Han sagde at han syntes at han kendte mig, men han kunde ikke regne ud hvor han skulde føre mig hen. – Jeg ringede Tom op i dag for at høre hvordan han havde det. Han havde været ude hele Dagen igaar og kom sent hjem. I Aften skulde han hen paa Skolen og høre et Astronomisk Foredrag. Han har købt en tyk engelsk Bog om Stjerner, meget Videnskabelig. Jeg kan ikke rigtig klare den, saa jeg ved ikke hvordan Tom kan. – Det er saamænd snart længe siden jeg har hørt noget fra fru E. – Hvordan gaar det med Onkel Adolf. Jeg har hørt at han har været syg.

Far, du maa endelig lade mig vide om du bryder dig om the Times jeg sender dig. De holder ogsaa en anden Avis her, men der staar ikke saa meget i den som i Times. – Det er et meget uroligt Hus. Hunden og Katten farer frem og tilbage hele Tiden. De leger. – Der staar i Avisen i dag om en Marie Fritsch, der er død og skal begraves i morgen. Er det mon den Frk Fritsch, Thilde kender. Rejste hun ikke til England for et Par Aar siden. Maaske husker jeg forkert. – Hvordan gaar det mon paa Solbakken. Har de stadig godt med Pensionærer. – Jeg venter stadig paa en Søndags B.T. meget kærkommen. Man bliver snart led og ked af at læse de engelske Aviser. Jeg købte en Berlingske Tidende forleden de koster 5 pund, altfor dyre. Tootie du kan ogsaa sende en Avis, lige meget hvad det er. – I Byen igaar saa jeg flere Ting i Form af Herreundertøj der kunde passe Far. Bare jeg vidste hvad Nr. du brugte. Kan du ikke lade mig det vide, saa kan Tom faa det med hjem. Jeg skal ogsaa gerne vide det i god Tid, for jeg skal lægge Penge til side til det. Det varer saamænd ikke længe før Tom skal afsted ud af Landet. – Vejret har forandret sig igen, til det bedre. Gud ske Lov. Igaar og i dag har det været straalende Solskin hele Dagen. Helt Foraarsvejr.

Paa Mandag skal vi have fine Fremmede. Bl. andet den meget bekendte Pianist John Hunt. Han har lige været i Tyskland, og der fik han en aldeles glimrende Kritik. Han skal være ganske ung og meget lovende. Der staar lange rosende Artikler om ham i Aviserne herovre. – Far kunde du ikke engang ved Lejlighed tale med Onkel Johan og høre, hvor Mot (?) bor. Maaske er det ikke saa langt herfra. – Tænk der er meget billige Week-end Billetter. En Tur/Retur til Glasgow koster kun 22/G. Jeg har tænkt at tage en Søndag ned til Southhampton og the Isle of Wight. Billetten koster 4-6 P. Fra Waterloo 10.30 og tilbage 7.20 fra S’ham. Man kan være dernede i 5 Timer. Til Brighton koster kun 2-9 Pund. Desværre er disse kun gyldige i Aarets første 4 Maaneder. Alle Billetterne gælder til Eksprestogene ikke som hjemme til Bumletogene. – Nu maa jeg vist holde op. Hils nu alle jeg kender mange Gange og I selv være hilset fra Jeres Topsy. – Når I skriver til Karna, sig at der kommer Brev en af de nærmeste Dage. Et Bundt aviser afgaaet i dag Mandag. Haaber I faar dem i god Behold”.

Thames Ditton, 15. 2. 1932. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Tusind Tak for Brevet forleden. Jeg antager at Tootie skriver til dig om Nyhederne herovre fra.  Jeg faar aldrig Tid til mere end at skrive hjem til Far og Tootie. Hver Gang jeg sætter mig for at skrive til dig kommer der altid noget i Vejen. Der er altid nogen syge her. I sidste Uge laa Mr. P hele Ugen omtrent af Nyrehistorie, og nu har Mrs. P maattet gaa i Seng i dag. Det er Overgangsalderen. – Jeg havde en dejlig Dag nede hos Karl Gustav forleden. Han bor saa rart og har en meget sød Kone. Han har stadig sit gode Humør. Jeg lo hele Tiden. K.G. ligner Sv. Aage saa meget, at et Par Gange, jeg troede at det var Sv. Aage der var i Stuen. Han er blevet tyk ligesom Sv. Aage. Jeg synes at han var for svær, det syntes Konen ogsaa. I gaar var jeg i Byen og saa paa Butikker, igennem Parker og ned ved Themsen. Kl 6.30 var jeg til Aftengudstjeneste i Westminster Abbey. Meget højtideligt. – Jeg ved ikke om Karl Gustav har skrevet til jer om det, men han vil meget gerne have dig og Sv. Aage en Tur herover til Sommer. Han har en dejlig Bil, han kan køre jer rundt i og et dejligt Vrælse til jer. Det vilde saamænd ikke være saa dyrt for jer, naar I bare har Returbilleterne. Opholdet herovre vilde ikke koste jer ret meget. Det var en god Anledning for jer at se London og Omegn. London er en herlig By, jeg befinder mig særdeles godt, og kan finde rundt uden Spor Besvær nu. Ang. de Frø jeg sendte & Katalog hjem til Far, jeg har bedt dem om at sende Bogen videre til dig. Ryk dem for den.

 Paa Mandag skal vi have fine Fremmede Bl. Andet den bekendte Engelske Pianist John Hunt. Han skal være ung og meget lovende. I Tirsdags havde vi en lille hyggelig Middag hvor Tom var ogsaa inviteret. Poles er mageløse overfor Tom og ogsaa over for mig. Jeg kan komme og gaa som jeg synes. De gør alt for at jeg kommer sammen med Folk og at jeg faar set mig om. Til Tider er det lidt anstrengende at flyve ind saa ofte. – Jeg har lige skrevet hjem til Far og Tootie. Du har vel hørt at jeg er British Subject nu. Jeg fik mine Papirer forleden. Nu kan jeg blive saa længe jeg vil og kan søge, hvad Arbejde jeg vil. Naar jeg nu tager hjem maa jeg have British Pas. For Øjeblikket har jeg valgt at være Engelsk. Karna er der noget du meget gerne vil have, saa lad mig det vide, saa skal jeg sende det til dig. – Nu er Klokken snart mange saa maa jeg slutte med de kærligste Hilsener til jer alle fra din Søster Topsy. Skriv snart”.

Thames Diblon, 20. februar 1932. Brev til Far og Tootie fra Topsy.

”Kære Far og Tootie. Nu er det altsaa min Fødselsdag. Har haft det rart i dag, stille og roligt. I næste Uge skal min Fødselsdag fejres i Byen først med en lille Supper for os 4 og bagefter i Teateret. Foruden det har jeg faaet en sød lille Silketaske af dem, den har kostet 10/- ved jeg. Igaar fik jeg Brev fra Fru Bendtsen, Fru Lyngbye, Karna (Billede af Børnene og et lille broderet Motiv). Fru Jørgensen og Allis og tilsidst fra Asta med en lille Ruskindsbog (Oehlenschlägers Digte). Fru Jørgensen har sendt en Pakke, men den er ikke kommet endnu, den kommer antagelig paa Mandag. Ikke Spor af Brev fra Fru Engelhart og intet fra Tom. Han skuffede mig, han ved det meget godt, men han gaar vel og surmuler som sædvanlig. Jeg havde ventet Brev fra Knaurs, jeg har skrevet 2 Breve til dem, men har endnu ikke faaet Svar. – Igaar aftes blev jeg inviteret af P´s i Bio i Kingston. Det var i et helt nyt Teater med 3000 Siddepladser, tænk aldeles overfyldt. Jeg kan slet ikke begribe, hvor alle de Mennesker kommer fra. Foruden dette nye er der 5 andre lignende store i Kingston.

Allis skrev et aldeles glimrende engelsk Brev til mig. Sig til hende at det var til Ug med Krøller og Slange. Hun skrev at hendes Direktør var herovre i Anl. af en Udstilling. I aftes stod der i en af aviserne at de ventede 600 Danskere til at se Udstillingen her i London og Birmingham. – Jeg glemte at sige at i Aftes i Bio under Ugens Nyheder saa vi et Billede af Kronprinsen og Prins Knud nede i Cannes og Frk Clausen Skønhedsdronningen. Det var morsomt at høre hende tale Engelsk og så bagefter Dansk. Det lød helt hjemligt. – Asta har ikke skrevet et Ord til mig i sit Brev at hun har taget sin Afsked, ej heller Moderen. Det er mærkeligt, synes jeg. – Jeg har talt med Karl G. i dag, han vil have mig derned næste Søndag. En af de nærmeste Søndage er de inviteret herned til Te. Det bliver naar Mr. Pole bliver helt rask. Det er for resten saa sørgeligt at se ham gaa og pines. I kan se at de er vældig flinke mod mine Venner. I morgen kommer Frk Jensen, som jeg traf nede hos Karl Gustav, her til Aften.

Vi holder nu World-Radio saa jeg kan se, hvad der foregaar derhjemme, men Tootie du kan godt alligevel en Gang imellem sende mig en (?) og en Søndags B.T. Det er jo ikke store ting jeg forlanger. Kun maaske, hvis du kunde finde en smuk Bog med Billeder af Slottet. Dem du sendte mig er meget smukke, men der er ikke noget af Haven og de skønne Lofter og Riddersalen etc. – Der skal være stor Fest i Angac (?) Klubben paa Torsdag. Nu håber jeg ikke at der kommer noget i Vejen, saa jeg ikke kan være med. – Nu maa jeg slutte, lidt skuffet over at jeg ikke har hørt fra Fru E, men der kommer maaske Brev Mandag Morgen, det haaber jeg da – Dette brev er ikke særlig Indholdsrigt, men jeg syntes, at jeg maatte skrive lidt til jer i dag. Her vanker ikke Chokolade som hjemme, men jeg maa ikke klage over Behandlingen jeg har faaet i dag, synes I vel. – De kærligste Hilsener til jer begge med Tak for alt godt til Fødselsdagen. Hils Ellen og alle jeg kender fra Topsy.  – Forresten Fru Jørgensen skrev at Frk Hagens var kortklippet og saa farlig ud. Det er vel blevet gjort paa Grund af hendes daarlige Arme. Topsy”.

Thames Ditton, 23. februar 1932. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Tusind Tak for Fødselsdagsbrevet m. Indhold. Dagen forløb stille og roligt. En Masse rare Breve fra Venner, det er rart at se at man ikke er glemt. Tænk gamle Fru Bendtsen huskede det. Jeg fik Brev fra Rigmor, hun er fornærmet paa dig, at du ikke engang kunde ringe til hende, da du var hjemme i Januar. Brevet var meget spidst skrevet. Hun er bestemt ikke rigtig klog. Stakkels hende. – Karna har du tænkt alvorligt over Sagen: at komme en Tur herover til Sommer. Karl Gustav tager det meget alvorligt, han vil meget gerne Huse jer. Det kunde blive vældig morsomt. – Jeg har det stadigt som Blommen i et Æg. Poles er lige opmærksomme overfor mig. I morgen skal vi alle til Byen og paa Torsdag skal vi i Teatret. Jeg fik nemlig en Teaterbillet og en Taske af P’s i Fødselsdagsgave. Meget flot synes jeg, især da Billetterne er meget dyre her, en ordentlig Plads 14/- og Tasken de gav mig kostede 10/-. Det ser ud til at de er glade for mig. Igaar havde vi Fremmede til Middag. Konen som ellers hjælper til udeblev og i dag har hun heller ikke kommet saa jeg har været alene om det hele. Lidt for meget alene to Dage i Træk. Nu til Slut de kærligste Hilsener til Jer alle fra Topsy”.

Thames Diblon, 4. marts 1932. Brev til Far og Tootie fra Topsy.

”Kære Far og Tootie. Jeg takker mange Gange for Brevet igaar. Jeg var i Byen i gaar og købte Piben og sendte den afsted med Posten som Anb. Brev. Haaber at Far faar den i god Behold og skal ikke betale for meget Told. Saa maa du endelig lade mig vide om Piben passer dig. Du kan Tro, at jeg saa mange dejlige Ting derinde i Butikken blandt andet en som Sylan gav til dig. 35/6, if you please. Jeg synes ikke at jeg havde rigtig Raad til at give dig saadan en til den Pris. Denne Pibe anbefalede han som noget af det bedste og koster ikke helt saa meget, men mere end du tror. – I gaar Eftermiddag hentede jeg Tom ved Kontoret saa var vi ude i Olympia til Udstillingen. Uha, sikken en Masse Mennesker. Der var alt for meget at se paa én Gang. – I Dag er det Fruens Fødselsdag. Jeg købte en Nøddeknækker til hende og Tom han sendte fra Byen yndig Buket Liliekonvaller. Fru P. blev meget rørt. Fru P har inviteret Thom i Teatret i Aften sammen med Datteren og mig. Vi skal i Savoy. Der forlanges Smoking for Herrerne, vi skal sidde paa fine Pladser. Tom og jeg er vel nok heldige. Fru P og Manden vil hellere sidde hjemme. Tom er ogsaa inviteret herud paa Søndag, men jeg ved ikke endnu om han ikke er optaget.

Dette Brev er skrevet i Hast, men jeg synes at I skulde have et Par Ord med Mandag Morgen Posten. – Onsdag var jeg i Kingston paa Museet. Der var mange Ting. Flere Ting har Tante Jenny mage til. Tantes Lysesakse er meget finere. Jeg saa en som Tantes med den (?) i Midten. De kaldte den en ”mechanic guillotine”. De morsomme gamle Jern Lysestager var der ogsaa nogle af. Jeg skal derhen en anden Dag og rigtig studere Tingene. Efter alt at dømme er Tantes Samling værdifuld. Vi maa have lavet en Katalog naar jeg kommer hjem paa Ferie. – Jeg kan ikke skrive alt hvad jeg oplever, det vil tage for langt Tid.

Man bliver vel nok forkælet, jeg skal op og hvile mig til i Aften. Da jeg har været ude igaar, trænger jeg til at sove lidt, siger Fruen. Hun er saa bange for at jeg skal blive overanstrengt. Visse Dage har jeg det ogsaa meget strengt, men til andre Tider intet at lave. Det er dejligt hvor Dagene længes nu, men Vejret er stadig meget koldt. – Jeg var for resten inde i The Danish Tourist Bureau igaar. Der kan man læse Danske Aviser, men de er vanskelig at faa fat i, da der er saa faa Eksemplarer. Jeg tror, at jeg saa Ingeniør Hirschsprung sidde derinde. Jeg læste i en Berl. Tid. at en Kaptain M.P. Hansen tidl. Nørregaard Ibsker var død. Er det den Kaptain vi var sammen med paa Christiansø. – Far, du maa lade mig vide om Østbornholmske Selskab eksisterer endnu eller hvorledes. – Nu maa jeg slutte. De kærligste Hilsener til jer begge + Ellen fra Topsy.  Jeg ser Far for mig rygende paa sin nye Pibe, Haaber den smager dig”.  

Sæby, 7. marts 1932. Brev til Aage og Karna fra Poul.

”Kære Aage og Karna! Alt for lang Tid er der gaaet før I hører fra mig. Tak for sidst, det var en hyggelig Dag jeg tilbragte hos Jer. Ja, nu er jeg altsaa i fuld Gang med Arbejdet, og nu skulde det vel snart vise sig, om Behandlingen har hjulpet. Endnu kan jeg ikke sige, at jeg har mærket nogen særlig Fremgang, og Hovedpinen er efterhaanden ved at naa op paa det samme Standpunkt som før jeg rejste. Jeg har ikke mine Torsdags-Fridage, da de to Disciple er i København for at tage Examen, og Apoth. ikke mener, at kunne være alene en hel Dag med de to unge Damer. Jeg er altsaa i Gang hver Dag fra Kl. 8 Morgen til 7 1/4 Aften med 1½ Times Middag, og kun fri hver anden Søndag. Resultatet er, at jeg, naar Arbejdet er forbi, er dødtræt og hurtigst mulig søger hen til min Divan. Jeg fører en meget rolig Tilværelse, kommer kun sjældent nogen Steder, og gaar tidligt i Seng. Alligevel har jeg svært ved at sove, og maa af og til tage noget for det. Der har I altsaa Forklaringen til at jeg saa længe har været tavs.

Min største Fornøjelse er at ligge stille og roligt paa Divanen og Lade Radioen underholde mig. Jeg har ogsaa i den sidste Tid haft mange udmærkede Koncerter, bl.a. en forleden fra London, hvor den berømte franske Pianist Alfred Cortol spillede Beethovens Koncert for Klaver og Orkester i Es-Dur, og Orkestret bagefter spillede Beth.s 7ende Symfoni. Det var en Nydelse af Rang. – Forleden havde vi jo Strærekasse koncert med Bethoven 5te., men den hørte og nød I vel ogsaa. Paa Onsdag vil jeg anbefale jer Kønigs wh. Kl. 20, der er Transmission af en Koncert fra Leipzig, hvor en af Verdens bedste Dirigenter i Furtwängler spiller Schuberts ufuldendte og Bethovens 7ende. Jeg glæder mig paa Forhaand. Det er lidt skrabet med Humøret for Tiden, dels vel nok p.Gr.a. Overtræthed og Luftmangel og dels af – naa ja, anden Grund. Jeg savner mine Torsdage og den Hvile og Afveksling de giver. Jeg haaber dog stadig, at der maa komme nogen Virkning af min Behandling hos Mahler, det er jo ofte, at netop den Slags Behandlinger tager lang Tid før fuld Virkning opnaaes.

Jeg kan hilse jer fra Viggo Schrøder. Han var til et Møde i Frederikshavn i Dag, og i mens var hans Kone her paa Besøg. Hun er jo Farmaceut og har gaaet paa Læreanstalten sammen med Ap. Jørgensen. Han kom saa og hentede hende, og vi talte lidt sammen. Han er stadig lige mærkelig om muligt mere, men han var meget venlig mod sin ”gamle Ungdomsven”, hvad han flere gange pointerede. Naa, jeg vil nu bare give et lille Livstegn fra mig, jeg er for træt og tanketom til længere Skriveri nu. Hvornaar vi ses igen er vel tvivlsomt, for saa længe jeg ikke har mine Torsdags-Fridage, maa jeg bruge min hver anden Søndag til intens Hvile, og I kommer vel næppe hertil, umulig da jeg jo kun har fri om Søndagen. Naar jeg faar lidt mere Kræfter og kommer over denne altopslidenden Træthed, skriver jeg igen. Jeg vil gerne høre lidt om hvordan det gaar jer, ogsaa Børnene. De er vel kommet over alle Besværlighederne efter Kighosten nu? Vær saa kærligt hilset Alle sammen fra Jeres hengivne Poul”.

Møen, 9. marts 1932. Brev til Pastor Sv. Aa. Reerslev fra C. Møller, Darne, Askeby, Møen.

”Kære Pastor Reerslev! Tak til baade Dem og Deres Frue for Deres venlige Brev i Dag og for Indbydelse til at holde Paaskefest hos Dem. Jeg mangler ingenlunde Lyst, men for det første er min Paaskeferie ikke ret lang – vi holder Skole mellem Palmesøndag og Skærtorsdag – og for det andet, er jeg for Tiden meget træt. (Hvad jeg altid er paa denne Aarstid). Saa jeg kan slet ikke i Øjeblikket tænke mig saa lang en Rejse. Desuden kan jeg ikke rejse Til Jylland uden at gæste Silkeborg, saa længe min gamle Far og mine gamle Lærerinder (Frk. Lang og Frk. Høltzermann) lever. Og begge Steder i Løbet af saa faa Dage, maa nødvendigvis blive en anstrengende og forceret Tur. Saa jeg bliver vist desværre nødt til at sige¨Tak, hvis jeg maa have Invitationen staaende til en anden Gang.

Det var rart at høre om Deres kirkelige Arbejde og Optagethed. Jeg tænker, De trøster Dem, som H. Chr. Hostrup i sin Tid, da han blev Præst i Silkeborg og maatte opgive sin Forfattervirksomhed: ”Nu ogsaa der gik en Smule Kunstner tabt, blot Mennesket blev bevaret”. – De har vel hørt, at ”Ole” er syg? Jeg fik et lidt forknyt Brev fra hende for en Tid siden. Ogsaa fra Holger har jeg hørt flere Gange siden Jul. Bl.a. har han fortalt mig om Deres Besøg. Ogsaa der er jeg inviteret til Paaske, men det bliver der nu ikke noget af denne Gang. – Paa Mandag skal jeg have Afslutning for mine Koner – c: 35, som er kommet her til Møde hver anden Mandag hele Vinteren. Min Indtægt ved dette gaar til Møltrup og ”Arbejde adler”. D. 16de Eksamen o.s.v. Til April: Oprykning og nye Elever. Kort: Aarets sværeste Tid for Pigelærerinden i Darne. Og naar saa dertil kommer Foraarsrengøring og Foraarstræthed m.v. Saa, Ja? Undskyld, jeg sidder og giver mine Tanker frit Løb. Kommer pludselig i Tanker om, at det muligvis aldeles ikke interesserer Dem – navnlig ikke det med Rengøring. Derfor slutter jeg. De bedes hilse hele Familien. Havde der dog bare ikke været saa langt til Sønderholm Præstegaard, jeg vilde finde det festlig engang imellem at lege med alle Deres søde Børn.                                                                   Med mange Hilsener er jeg Deres heng. Cecilie Møller”.

Thames Ditton, 12. marts 1932. Brev til Sv. Aage og Karna fra Topsy.

”Kære Sv. Aage og Karna. Har I saa besluttet jer til at rejse herover. I kan faa Billetpriserne og ellers alle Oplysninger paa Det Førende Dampskibs Selskab i Aalborg. De ved alt. – Karl Gustav venter paa at faa endeligt svar fra jer inden længe. Han vil vist helst have jer i April Maaned. Det er vist ogsaa den bedste Maaned paa Foraaret. I Begyndelsen af Maj venter han nogle andre Gæster, saa han har ikke saa god Plads til at have jer. Jeg var derude igaar og havde det saa hyggeligt og muntert. Karl Gustavs Humør er vidunderlig. Miss Tuder Pole var med mig dernede. Hun synes saa godt om Mrs. P.(Petersen) Paa Søndag otte Dage skal de derned til Middag, Fruen er ikke (?). Alle mine Gæster der kommer herned bliver altid inviteret paa Middag etc. Paa Fredag skal Datteren have et Selskab i Kingston. Den Nat skal vi have 4 unge Mænd (deriblandt Tom) og 2 Damer. Tom og en anden ung Mand skal have mit Værelse, saa jeg maa sove nede i min Dagligstue. Jeg har ikke Tid til at skrie mere, for vi har gæster i dag til Lunch og Supper. Jeg skulde ellers have være til Byen i Den Australske Klub. Jeg er lige blevet Medlem 2/6 om Aaret, det er da billigt nok. Til Slut de Kærligste Hilsener fra Topsy”.

Hillerød, 16. marts 1932. Brev til Svend Aage og Karna fra Dad.

”Kære S.A. og Karna! Tak for Brevet af den 14en. med indlagte Prædiken som jeg har læst og videresendt til Solbakken. – Det vedlagte brev fra Topsy har jeg ogsaa læst og maa jeg sige, at jeg staar helt uforstaaende, naar Du siger at det hele forekommer Eder noget mystisk og at I gerne vil have min Mening derom. Jeg har tænkt og tænker, men maa indrømme at jeg kan faa fat i Eders Tanker som ligger bag ved. – For mig synes det Hele saa lige til, Topsy har været hos K.G., under Samtale om Eder har han udtalt at han gerne vilde have Eder paa Besøg hos sig, Topsy meddeler Eder dette, Du svarer Topsy at Du muligt kunde tænke Dig at komme, nævner bl.a. at Du tilfældig har faaet nogle Penge, og Du udbeder Dig forskjellige Oplysninger.

Topsy som i første Brev ikke har tænkt at noget alvorligt vilde komme ud af Sagen, bliver ved Dit Brev, hvor Du omtaler en mulighed for Rejsen, ganske naturlig begejstret ved Tanken om eventuelt at faa Dig og Karna derover, dels er hun ene, og dels glæder hun sig ved Tanken om at vise Eder omkring, som den Londoner hun nu rejner sig at være, her kan jeg ikke se nogen Mystik. – Med Hensyn til Ferie i Danmark da har Topsy talt om denne lige siden hun kom over, og dette tager jeg ikke videre alvorligt, ikke at jeg ikke troer at hun gerne vil, hun lider sikkert meget af Hjemve, men fra at gene ville til at kunne er jo et Spring. – Hendes Gage er jo ganske god, men langt fra Kæmpegage hun har nogle halvfjers Kr om Maaneden, i øvrigt beklager hun sig over at hun ikke kan faa Pengene til at slaa til. Naar hun taler om Ferierejse tror jeg nok det er med Bagtanke, at Herskabet betaler hendes Ferierejse, det gøres til Tider under engelske Forhold, heller ikke heri kan jeg se Mystik.

Gør mig den Tjeneste at oplyse mig om hvad i tænker paa naar i omtaler Mystik. – Noget helt andet er at jeg daarligt kan forstaa, hvorledes I kan tænke alvorligt paa at rejse til London, I kan jo umuligt have Raad til en saadan Rejse, som i min Mening let kan løbe op til et lille 1000 Kr. – Men selv om vi tænkte os at I havde Pengene, hvad vilde Folk i Sønderholm sige og tænke naar Præstefolkene udsatte sig for slige Udgifter, samtidig som de klager over at I ikke kan faa Pengene til at slaa til, de maatte jo tro at enten maatte I være formuende eller ogsaa gale. Jeg kunde tænke mig, der som I tog til Bornholm, som jo kun vil koste en Brøkdel af det andet, at I vilde sige til Folk at Svigerfader har Hus derover o.s.v. som Undskyldning for en saadan Rejse, men at tænke paa at rejse til England staar for mig som ufornuftigt og helt ugørligt.

At I ikke har hørt fra K.G. beviser jo at hele Sagen, fra Begyndelsen i det mindste kun har været et Tankeexperiment, som Topsy og I saa har bygget videre paa. I bad mig om min Mening nu har I den, og det gør mig ondt om den ikke falder i Traad med Eders, ved nærmere Eftertanke troer jeg dog I giver Far Ret. – Toot beder mig meddele at Pastor Rold har Konfirmation den 3de April. – Paa Mandag rejser jeg til Bornholm, jeg maa derover nogle Dage i Paasken, der er meget som skal udrettes derovre. – Du omtaler slet intet i Jeres Brev, hvorledes Karna og Børnene har det derfor antager jeg, at alt staar godt til, her har vi det som sædvanlig. Kærlig Hilsen til Alle. Dad”.

Nexø, Skjærtorsdag 1932. Brev til Karna fra Dad.

”Kære Karna! Kun et Ord at meddele Eder at Tante Dagmar sov stille og rolig hen Kl 1 3/4 i Eftermiddag, hun har skrantet for nogen Tid, men kom først i Seng Lørdag. – Hun led meget af Forkalkning og havde et daarligt Hjærte, Lungebetændelsen stødte til og gjorde Ende paa det Hele. Det er forfærdeligt Trist, hver Gang jeg kommer til Bornholm er der Dødsfald, men løjerligt er det, som Forsynet sørger for, at jeg skal være der. – Jeg havde jo kun ment at være her nogle Dage, men nu maa jeg jo blive her foreløbig. – Paa Grud af Helligdagene er det jo vanskeligt at faa noget ordnet og kan endnu ikke sige naar Begravelsen finder Sted. – Jeg har det ellers rart i Huset. Fru Hald sørger godt for mig. Haaber I har det godt.            Kærlig Hilsen Din Far.  Jeg maa skrive med Blyant, Blækket er blevet tykt!”.

22. marts 1932. Topsy skriver til sin far og fortæller bl.a. at hun skal flytte.

Nexø, 24. marts 1932, dør Dagmar Margrethe Krøytzer (født Marcker 20. 08. 1860), Ludolphs søster.

Hillerød, 5. april 1932. Brev til Topsy fra Ludolph.

”Kære Topsy. Nu har jeg pr Telegram afsendt til Miss Movcker YWCA 60 Fellows Rd. Pund 2-12. = Kr 54,78; Hvad Du har lavet kan jeg ikke tænke mig, men det maa jo være alvorligt siden du telegraferer, det med at Du har sammensparet Penge er altsaa Usandheder. – Lad mig nu her sige, at for Fremtiden, hvad enten Du skriver eller telegraferer eller hvad Du end gør, jeg sender ikke flere Penge, lige gyldigt hvad sker, Du er gammel nok, og kan Du ikke ordne Dine Forhold som et fornuftigt Menneske, maa Du selv tage Følgerne.    Din bedrøvede Far”.

Skiveren, 22. april 1932. Brev til Hr og Fru Reerslev fra Kirstine Nielsen.

”Kære Hr og Fru Reerslev. Jeg har modtaget Deres Brev og synes det er en udmærket Ide med at leje Villa og det er jo ogsaa den billigste Maade at holde Ferie paa, og jeg tror ogsaa det kan lade sig gøre, hvis De kan blive enige om Prisen. Rierbauen ejer ikke Villaen, men han gav 150 Kr i Leje for hele Sommeren, eller i hvert Fald saa længe han vilde være der. Naar De henvender dem til Overretssagføren C Charlsen, Lyngby, København, som ejer den ene Villa, saa ved han adr paa Vodskerejer Lyttitz, som ejer den anden, som Rierbaun boede i, maaske ogsaa Charlsen vil leje ud fra midten af Juni, da han sjælden kommer før i Juli. Det vilde glæde mig meget, at have Dem her i Nærheden en tid igen, vi er mange som savner Dem i Kirken, haabende det maa gaa i Orden sendes Dem de bedste Hilsener fra os alle. Deres hengivne Kirstine Nielsen”.

Sæby, 27. april 1932. Brev til Sv. Aa. og Karna fra Poul.

”Kære Sv. Aa. og Karna! Hermed et Brev fra Karl Gustav, som jeg har faaet til videre Forsendelse, da han ikke kender jeres Nye Adresse. Som I vil se af Afsenderdatoen paa hans og mit Brev, har jeg haft det liggende allered mange Dage, og har rent ud sagt glemt paa Gr. af al det Roderi vi har haft her. D.v.s. jeg har mange Gange husket paa det – naar jeg var paa Apotheket, og det altsaa var umuligt at komme til at sende det af. Jeg haaber ikke, at der er sket nogen Skade ved at det først kommer frem nu. Jeg fik altsaa ogsaa et lille Brev fra K.G., og han skrev som vel sagtens ogsaa i Brevet til jer, om sin planlagte Sommerferie i Aar. Han har, grundig som han er i alle Forhold, planlagt den til de mindste Enkeltheder, for paa den Maade at faa det meste ud af Tiden, og anmeldt sin Ankomst her til Sæby til D. 22 Juli. Han (og Madeleine) vil vist gerne besøge Jer nogle Dage, og omtalte Dag skulde saa være en Udflugt fra Sønderholm, men alt det skriver han vel selv om.

Som sagt, vi har haft en Rode-Periode her i Lejligheden. Den begyndte den Morgen, c. 6te ds. da Du, Aage, drog hjem efter Din kærkomne Visit heroppe, da vi gjorde i Stand til at modtage Mureren, der skullde lappe paa de revnede Lofter. Saa hengik der en Tid hvor alt flød som det kunde, og Værelserne i deres gardinløse Tilstand var temmelig uhyggelige. Saa kom der en Maler, som udrettede følgende: Alle Lofter blev hvidtede, Køkkenet kalket og Malet, Tapet over det falske Panel i Spisestuen blev limfarvet i en gylden brun Farve, Dagligstuen tapetseret og Dørene malede i en dertil svarende Farve, Soverværelset tapetseret. Det er en masse der er blevet gjort, og det har selvfølgelig taget lang Tid. Vi har saa haft alle Møblerne pakket sammen i et Værelse og Gangen mens der har været svinet til i de andre, saa det var næsten umuligt at finde et Sted at anbringe os selv. Et Par Aftener arbejdede Maleren til over Midnat for at blive færdig til Store Bededag. Saa kom Rengøringen bagefter og ophængning af Gardiner, og tilmed har Nielsen malet det havarerede Gulv i Dagligstuen med en graabrun Farve, som staar udmærket til Tapetet og Dørene.

Vi er egentlig først blevet helt færdige i Gaar, da Malingen var tør, og vi frit kunde færdes over det hele. En meget urolig og trættende Tid har det været disse 3 Uger, men jeg tør rolig sige, at Resultatet er flot. Navnlig det, at vi har faaet Dørene i Dagligstuen stemt ned i en mørk Farve, er af overordentlig stor Virkning for Hyggen her. De hvide Døre, der traadte saa skarpt frem fra de mørke Vægge, og brød dem helt, har altid været mig en Torn i Øjet. Jeg haaber, at I snart vil kunne tage Herligheden i Øjesyn personligt. Maaske det kan ske paa enten Op- eller Nedvejen til Mosbjerg paa Søndag. Jeg har ganskevist Vagt paa Søndag, men passerer I Sæby bliver det vel ogsaa Lørdag og Mandag? Hvis I overnatter i Mosbjerg om Søndagen kunde I saa ikke lægge Turen kjærligst herforbi, saa vi kunde være sammen her om Aftenen? Ellers er alt ved det gamle her. Vi nyder vores hyggelige Lejlighed om Aftnerne med Lekture blandet et passende Kvantum Radio, og gaar for øvrigt tidligt til Ro. Dette sidste agter jeg at praktisere nu, og slutter derfor af med de kærligste Hilsner til jer alle, og saa paa Gensyn. Jeres hengivne Poul”.

Hilleröd, 30. april 1932. Brev til Karna & Svend Aage fra Ludolph.

”Kære Børn! Tak for Eders Brev af 24. dennes som det glædede mig meget at modtage. Der var lang Tid imellem dette Brev og det sidste, og det er vel nok derfor Tooti har beklaget sig, vi gik daglig og ventede jeres Brev og Tooti vilde ikke slaa sig til Ro med at ’no news are good news’, samtidig forstaar jeg godt, at saa optaget som I er, kan der vanskeligt findes Tid til Brevskrivning, naar blot vi fik et Kort, vilde vi ogsaa være tilfredse. – Vi var særlig skuffede over at I ikke har skrevet til Jørgensens, stakkels Fru J. har haft en forfærdelig Tid, Allis har nu ligget paa Gravens Rand i lang Tid, og jeg er bange for, at hun endnu ikke er over det, hun har jo nu ligget over 5 Uger med Temperatursvingninger omkring 40, man forstaar ikke hvorledes hun kan holde til det, hun mener nu at være i Bedring og jeg haaber i Sandhed at det er rigtigt, et Ord fra Eder vilde sikkert glæde Fru J. meget, hun interesserer sig jo altid uhyre meget for Eders Vel.

Det glæder mig meget at S.A. skriver at I mere og mere kommer til at holde af Eders Gerning, og naar I gør det udebliver Tilfredsheden og Velsignelsen heller ikke, I er begge unge endnu og selv om Arbejdet kan være anstrengende kommer I nok over det, men selvfølgelig maa I ikke gøre saameget at Helbredet lider derunder, ikke det vilde ikke være klogt og vilde jo slaa det Hele i Stykker.

I har bedt om at faa lidt at vide om Tante Dagmars Død og Begravelse, jeg ved i Grunden ikke om der er noget særligt at fortælle. Som I vel ved kom jeg til Nexø den 22. Marts for at afslutte Tante Jennys Bo, den 23. var sidste Dag. Jeg vidste slet ikke at Søster D. var saadan syg, hun havde jo nok skrantet i flere Aar, men jeg troede egentlig at der var en Del Hysteri med i Spilet, men saa snart jeg saa hende var jeg klar over, at det var farligt – dog tænkte jeg mig ikke at Døden var saa nær. Det var Hjærtet som var svagt, sammen med Forkalkning, blandt andet ved Hjærnen, dette ytrede sig saaledes, at hun ikke vilde se eller tale med nogen, hun vilde ikke lade Broder Andreas eller mig komme ind til sig og Sygeplejersken havde megen Vanskelighed med hende. Det eneste som kunde berolige hende lidt, hun vilde stadig op, var naar Plejersken begyndte at tale om hendes Dyr, saasom kan De ikke høre Fuglene som kommer for at faa Mad, nu kommer Mælkemandens Hest for at faa Brød o.s.v. Skærtorsdag Morgen ved 5 Tiden blev hun bevistløs, tidligere havde hun dog vist Øjeblikke, hvor hun var nogenlunde klar, og op ad Dagen døde hun saa.

Da den følgende Dag ogsaa var Helligdag kunde jo intet gøres før Lørdag. – Søndag pyntede jeg saa Søsters Dagligstue og lavede det Hele til Kapel ved Hjælp af Gran og Planter, lignende som I husker fra Moders Død, det blev meget smukt, og Plejersken som var fra Rønne, spurgte gentagne Gange om man altid gjorde sligt i Nexø for hun havde aldrig set lignende. Begravelsen fandt Sted følgende Onsdag. Broder Kapt. holdt en lille Tale, det sidste Farvel til Søster, meget smukt for resten, dernæst sang man en Salme og Degnen læste Fader Vor. Kisten blev dernæst ført til Kirken som var nydelig pyntet. – I Hjemmet var der saa mange Mennesker som Huset kunde rumme. – Der var mange Kranse og et betydeligt Følge. Fra Apotheket var ingen, de eneste overfra var Sophus og Martha, Kapt. Datter, Familien fra Rønne var med ogsaa Boghandler Jørgensen med Kone. Gamle Broder Aug. var ikke med, han gaar nu helt i Barndom, jeg var oppe at meddele ham Dødsfaldet, men jeg er sikker paa han er ikke klar over hvad der er sket. Efter Jordpaakastelsen takkede jeg ved Graven og bad paa Bornholmsk Skik hele Følget til Kaffe paa Holms Hotel, for den nærmeste Slægt og Venner var der Spisning Kl. 6½, og efter et Samværd og efter at have drukket Kaffe ved 9 Tiden skiltes man. Der var 27 eller 28 til Aften.

I Kirken holdt Præsten en Rabaldertale uden Værdi, han og Fruen var med til Kaffe, men ikke om Aftenen. Der maa stilles Vogn til Disposition for ham og Fruen til Kirkegaarden, de kan ikke gaa som andre. – Før vi skulde drikke Kaffe sang han, og faa af hans Flok som var til stede, Bordbøn hans Sang er nærmest Brægende, han bad om han maatte, saa vi havde intet Valg. Søster Jennys Grav har jo ligget urørt gjennem Vinteren, der laa endnu enkelte Kranse fra Begravelsen, og nu kom altsaa atter en ny Grav ved Siden af hendes, der ligger nu 5 paa Gravstedet saa det fylder snart op. – I vil forstaa dette Dødsfald saa hurtigt efter det andet gjorde stærkt Indtryk paa mig, det var jo altsaa bestemt at jeg skulde være til stede og lukke begge mine Søstres Øjne.

 Det er jo som I siger kedeligt at Bornholm ligger saa langt borte, men forhaabentlig kommer I nok derover en Gang, selvfølgeligt vilde det jo være kostbart at rejse med alle Børnene, og det er fornuftigt at I bliver nærmere Hjemmet; Børnene vil jo ogsaa have mere Glæde af Bornholm senere. Da jeg rejste over havde jeg tænkt mig, at jeg muligvis vilde blive noget ensom, men skønt jeg var ganske alene i Huset havde jeg det dejligt; jeg havde nok at gøre med at ordne Samlingen, som interesserer mig meget. Jeg fik Mad sendt og Fru Hald vartede mig op paa alle Kanter, jeg laa altsaa ingen til Byrde. – Med Hensyn til at komme op til Præstegaarden, omgaas Tooti vist med Tanken, jeg kommer vel nok ogsaa, men naar er ubestemt.

Fra Topsy, har vi ikke haft de bedste Nyheder, hun har forladt sin Plads; men efter hvad hun skriver skal hun have faaet Plads paa et Kontor til 1st Maj, det er stadig galt med hendes Pengesager. – Tooti og migselv har det som sædvanlig, jeg har jo meget travlt i denne Tid, her savner jeg Top en Del, Tooti har jo ikke Spor af Interesse for Have. Jeg kan se lille Jønne hjælper Eders Gartner og ser hans formanende Mine naar Moder smækker ham over Fingrene.

Nu nærmer sig jo Fødselsdagen for lille Esther, Karna skrev for nogen Tid siden om Farman og jeg ikke kunde forære hende en Legevogn; jeg har talt med Farman om det; og vi mener det bedste er at I selv køber en Vogn i Aalborg og saa sender mig Regningen, paa den Maade faar I hvad I ønsker, jeg ved ikke ganske hvad menes med en Legevogn, men jeg antager det er en Afløser til den Torben har eller formoder havde, thi den var allerede godt paa Retur da jeg var hos Eder ifjor. – Jeg beder iøvrigt gratulere Frk. og Forældre.

S.A. beder hilse Gether, samme Dame bliver mere og mere aparte, hun var jo i Rom for næsten 2 Maaneder der, vi havde ikke et Ord fra hende, kun pludselig stod hun i Gaaden igjen, hun har nu været hjemme i 14 Dage; men har ikke været oppe endnu, naar untaget hun var indenfor med Husleje. – Hun bliver mere fræk og uforskammet hver Dag der gaar, jeg ved ikke hvad hun fejler, men skør er hun, og hendes Lidenskab for Bridge er snart sygeligt. – Endnu en Gang udtrykkende min Glæde over Tonen i Eders Brev, sender jeg my best love to the kids and Yourself. Dad”.

Udateret brev til Topsy fra Dora Duggan, Australien. (Brevet er angiveligt modtaget i London?)

”Dear Topsy, I thought I had written on this side till I began to fold my letter up.  Aunty Carrie & B. are living in the Wollstone-craft home, they would like me to live there also but since Anna died I do not like the place & like Brisbane better. The people are very hospitable & friendly here & I go out with Carrie O’s very much. I have become a great bridge player & like it so much, we often have a table here in evenings. With love D.D.

For you to come out & been very glad to have you, but moving about as I do you can understand, & now with the terrible depression & mad Long ruling us our incomes are cut down to half. We really have no strong men in the opposition side surely or else they could put this Man out. It is surprising the following he has. It is dreadful to see the fine young fellows nothing to do & would turn their hand to anything. Kevin & Frank are doing nothing – Jack O’D is a woolclasser but there is not much in it like former times although he has several stations he does every year.

I wrote to Karna but with her large family suppose she has not much time for letter writing. I was pleased to hear from Clio that you were all well & she told me the news of your Father loosing his sister in Bornholm & that you & Father had gone there. Were you able to let (leave?) the home? How is Tootie & is she still in same office I Hillerod? I have not seen Mrs Halberg for a long time as when in Sydney my time was taken up helping nurse poor Aunty Anna & since her death I have been living with O’Sullivans.

Poor Tootie will be lonely without you also your Father. I suppose Miss Gether is still at Hillerod.  If you do get time send me a few lines & tell me about you all. Miss Jensen did tell me Karna had moved further south of Aalbek consequently had a nice home & more conveniences – gas & electric light I suppose. I often see Aunty Mary, Three of her sons are married & have two children each, that is Brian & Neil, Paul is only married a few months. None of the O’Donnells or our O’Sullivans have gone into the matrimonial state. Frank O’S is a real bachelor now. & says it takes too much money & now the state of everything makes their chances worse. I think Kevin would marry if he had the money. He was engaged some time ago. 

I have just been down to the seaside with plenty of surfing on the Pacific shores. We had a small shack right on the beach at a place called Sugun not far from Coolau – gatta on the boarder of New South Wales, on Brisbane side – I just love surfing & went in twice a day. Caroline was with me, she has grown a nice woman. We are expecting Dora & her two children down from Cairns, North Queensland, with two sons. We have had a terrible out-break of Infantile paralysis here, infact all the states therefore the poor mothers with young children have been scared out of their lives. Aunty (?) & self will probably return to Cairns with her where she returns home – Her husband is a doctor and doing so well up there.

Well Topsy I hope you are liking your new home & will write & tell me everything. With love to yourself & Tootie & Kind regards to Father – Your sincere friend. Dora Duggan. – Hope you can follow the pages I have made a mistake but have numbered them. Love D.D.”

Gaardbogaard, 6. maj 1932. Brev til Karna og Sv. Aage fra Engeline Larsen.

”Maa jeg herved takke vore kære unge Venner i Sønderholm Præstegaard fordi de tiltrods for al Fortravlethed dog sender mig saa venlig og smuk en Fødselsdagshilsen. De yndige Levkøier dufter saa det mærkes i saa at sige hele Huset og staar paa Kaminen ved mine Forældres Portræter. Edvard Frydensberg reiste herfra i Onsdags. Han bad mig hilse. Maaske kommer Schjørrings i Pinsen. Forhaabentlig er Alt vel i Deres Hjem. – Mine hjerteligste Hilsener til Dem og Børnene. Deres hengivne Engeline Larsen”.

50, Plough Lane, Purley, 22. maj 1932. Brev til Svend Aage og Karna fra Karl Gustav.

”Kære Svend Aage og Karna. Mange Tak for Brevet og Føssehilsenen, og fordi I vil have os et Par Dage paa vor Tur i Jylland. Vi glæder os vældig til Rejsen, og jo mere Tiden nærmer sig, (nu er der efterhaanden kun 7 Uger tilbage, og vi begyndte at lægge Planerne 3-4 Maaneder i Forvejen) synes os Ideen at blive bedre og bedre. Der er noget underligt i, saadan igen at komme i Berøring med alle de gode venner fra København og Hillerød-Dagene, som jeg nu er omtrentlig helt afskaaret fra, og at se hvordan de har indrettet sig i deres ”Ansvarlige” Liv med eller uden viv (uh! Piersen, den var skrap!) og at prøve igen at etablere Forbindelsen, i hvert fald med nogle af dem. Saaledes kan vi maaske atter ses af og til, selvom der nødvendigvis maa være langt imellem Snapsene. – Planen om et Komsammen i Aarhus af alle de gamle Klubbister, synes jeg, er storartet. Men det er vel nødvendigt, at vi sætter os i Forbindelse med dem i god Tid for at faa det arrangeret. De følgende vilde jeg foreslaa skulde med Axel Begtrup, Johan Lintrup, Knud Lintrup, Poul Reerslev, Paul Vestergaard, Otto Wiberg, teo et meo og Smoking synes jeg bedst om, for den gør det lidt mere højtideligt. Men vilde det ikke være en Idé at gøre det til et Sammenskudsgilde paa Royal (eller hvad det nu hedder) i Aarhus, idet jeg ikke synes vi saa godt kan besvære Pins med det Hurlumhej? Det kunde Du muligvis skrive ham til om. Jeg skriver til ham i Dag, og skal lige nævne det, saa kan Du og han jo forhandle videre og lade mig vide, hvad det bliver til. – Fra Poul fik jeg et langt Brev for nogle Dage siden hvori han fortælle mig om Forsinkelsen i at afsende Brevet til Jer. Det var for øvrigt nærmest min Skyld for jeg kunde have gjort mig den ulejlighed at notere din Adresse ned. Naa, ikke desto mindre, nu vil jeg slutte for i Dag og jeg haaber saa at høre fra Dig, naar Du har skrevet med Pins etc. Indtil videre paa genhør og de kærligste Hilsener til begge fra Madeleine og Jeres hengivne KarlGustav”.

Gaardbogaard, 13. juli 1932. Brev til Pastor Reerslev og Frue fra Engeline Larsen.

”Kære Pastor Reerslev og Frue. Tusind Tak for den smukke Hilsen jeg modtog igaar. Nellikerne dufter i Hele Huset, de staar paa Kaminen og tager dem deiligt ud. – Jeg haaber at De kom godt hjem og fandt Hjemmet uberørt af Fjendehaand. – I aften kommer min ældste Datter og i morgen min Søn med Hustru og Børn, de kører herop og har lagt Veien over Rostock, Wismar, Lübeck, Kiel, Ribe og Viborg saa jeg tænker mig at de trænger til Hvile. – Tak for Laan af ”Esther”, jeg læste den med ligesaa stor Glæde denne Gang, som første Gang og synes det er et meget smukt Digterværk. Mine hjerteligste Hilsener til Dem, de Smaa og mulige Gæster. Deres hengivne Engeline Larsen”.

Kong Georgsvej 36, 27. juli 1932. Brev til Svend Aage og Karna fra Erik og Onkel Victor.

”Kære Svend Aage og Karna! Hjertelig Tak for de hyggelige og fornøjelige Dage jeg tilbragte hos Jer. Det glæder mig meget at se, hvor hyggeligt og rart I har det og at se, hvor store og søde Børnene er blevne. – Rejsen hjemad gik godt. Der var en Mængde Rejsende baade med Toget og med Dampskibet; men jeg fik mig en god Plads baade det ene og det andet Sted. Erik.

Forhaabentlig ses vi engang i Efteraaret, naar I kommer herover. Fra Erik og Astrid skal jeg hilse mange Gange. Hjørdis er i Norge og kommer hjem paa Søndag Form. Mange kærlige Hilsener til Jer selv og de dejlige Børn fra Onkel Victor”.

Hillerød, 11. august 1932. Brev til Karna og Torben fra Topsy og Tootie.

”Kære Karna og Torben. Hjertelig til Lykke paa Fødselsdagen, jeg haaber at du maa more dig godt den Dag, du skal vel have Fødselsdagsfremmede. Du begynder nu snart at blive en stor Dreng. – Som du ser, er jeg nu kommet hjem, arriverede her i Onsdags efter en herlig Rejse. Vejret i London har været straalende i den senere Tid, næsten for varmt. Desværre er jeg kommet hjem paa en anden Maade end jeg havde ellers tænkt mig. Min Ryg er blevet daarlig igen, den har egentlig været daarlig hele Tiden desværre, nu til sidst kunde jeg næsten ikke holde det ud for Smerter, saa jeg maatte hjem hurtigt. Mine Nerver er daarlige, det har ogsaa været en drøj Tid, alt er saa forjaget. Maden har været elendig hele Tiden, man kan ikke blive rigtig mæt af Restaurations-mad. Jeg har ellers oplevet meget. London er en vidunderlig By, der er saa meget forskelligt, kun er den trist at være i, naar man er alene. Parkerne i denne Tid er et pragtfuldt Syn, man kan ikke forestille sig dem, uden at man har set dem. Deres Farvesammensætning er ganske enestaaende. I maa se engang at komme derover, det er bestemt en Oplevelse. En af Dagen skal jeg have min Ryg Røntgenfotograferet, for at se, hvad der er i Vejen. Det kan ikke blive ved at gaa som det gaar, altid at have Smerter. – Jeg har lige set nogle Billeder Tootie har taget oppe hos dig, hvor er Børnene dog søde især Esther, hun ligner dig meget. Tænk at Torben nu er 5 Aar, hvor Tiden dog flyver, det varer ikke længe før han skal i Skole. Nu skal Tootie til at skrive, saa slutter jeg med Ønsket om at Torben maa have det godt i det nye Aar fra Tante Topsy.  – Tobakken er af Fars eget Forsyning.                                                                                                                                       Kære Karna og Torben! Mange hjertelige Lykønskninger i Anledningen af Torbens Fødselsdag. Jeg haaber, at han maa blive glad for sit Sejlskib og Sportsstrømper fra mig, Blusen og Spejderbukserne af Far og den yndige Overalls af Asta. Det er snart længe siden, at vi har hørt fra jer. I har det vel godt. Nu har vi Topsy hjemme igen. Jeg har talt med Nille i Dag. Det gaar bedre med hendes Galdesten, men hun har Omslag paa om Natten. Klara passer hende, da hun ikke har noget at lave. Nu er Asta begyndt igen i Sorø. Fru Jørgensen skal flytte i næste Uge til en ny pragtfuld Lejlighed i Alléen med Centralvarme (Oliefyring). Allis har Fødselsdag i Morgen, saa jeg lægger nok Blomster op til hende. Vi har det godt her. Kærlig Hilsen til alle fra Tootie. Kærlig Hilsen Besse. – Kærlig hilsen fra Ellen”.

”Solbakken” Hillerød, 12. August 1932. Brev til Torben fra Farmor, Thilde og Farfar.

”Søde lille Fødselsdagsbarn!  Rigtig mange kærlige Lykønskninger paa Din 5-aarige Fødselsdag! – Gid Du maa more Dig rigtig godt og faa mange Gaver. Nu er Du jo snart en stor Dreng, som Farmor længes saa meget efter. I aar sender vi Dig nogle Penge i en lille Pung, som tilhører Dig og Pengene maa Du bede Dine Forældre hjælpe Dig at købe gave for, da vi ikke rigtig ved, hvad Du kunde ønske Dig. – Nu vil Thilde ogsaa til at skrive, saa jeg maa vist trække mig tilbage. Farfar vil ogsaa være med! – Men kan Du hilse Far og Mor og kysse dem og Dine smaa søde Søskende fra mig – og Du selv skal i Dag have de allerfleste Hilsener og Kys, fra Farmor.

Søde lille Torben!  Rigtig til Lykke paa Fødselsdagen! Du kan tro jeg tænker meget paa Dig i Morgen og vilde gerne Komme og drikke Fødselssocolade hos Dig og Far og Mor og de smaa Søskende og se Dig rigtig more Dig, for Du skal vel nok have nogle smaa Kammerater og lege med. Nu varer det ikke saa længe før jeg gerne vilde komme og besøge Jer! Du kan tro jeg glæder mig til at se hvor store og raske I er! Jeg glæder mig meget til at se den lille Søster Esther, som jeg slet ikke kender. Tror Du saa at Du og Emma kunde have lyst til at følge med mig her Hjem og være lidt hos Farfar og Farmor og Beste (Besse?) for saa kan Du tro vi skal se at faa det morsomt. Nu kan Du og Pipa tænke over det og tale med Far og Mor om det. Ja, saa til Slut de kærligste Hilsner til det kære søde Fødselsdagsbarn. Og vil Du saa hilse Far og Mor, Emma, Jørgen og Esther. – Kærlig fra mig. Din Thilde.

Kære lille Fødsebarn! Glædeligt Nytaar og paa Gensyn her! Vil Du hilse Far og Mor og sige dem, at vi har faaet deres Brev i Formiddags, og at jeg har siddet i det dejlige Vejr i Ly for Solskinnet af Birketræet og læst Prædiken. Jeg skriver snart til Far og Mor. Et Kys til Dig og Dine smaa bitte Søskende, men i Dag flest til den store Torben fra Farfar”.

75 Southview Rd. Southwick, Sussex, 28. August 1932. Brev til Topsy fra Signe Størup.

”Kære Frk. Marcker! Endelig har jeg faaet tilsendt min australske Venindes Adresse hjemmefra. Hendes sidste Brev modtog jeg i Januar el. det var Februar 1930, hun gav paa dette Tidspunkt Undervisning i en Skole ved Navn ”Branksome” i Leura, en By beliggende i Bjergene noget udenfor Sydney, hun havde ellers givet Undervisning i Sct. Saviour’s School i Sydney indtil 1929, dersom De kender denne Skole Frk. Marcker vilde de muligvis derfra give Dem Oplysninger om hendes Hjem i Sydney i Waverly Bydelen, eller det var maaske bedre, at jeg kunde skaffe Dem hendes Sydney Adresse fra Danmark. Jeg er meget spændt paa at vide, om De rejser til Australien eller ej, haaber De maa faa en god Sørejse i Tilfælde af De rejser, jeg antager De først vil aflægge Danmark et lille Visit.

Jeg havde en dejlig Ferie i Leeds og saa en Del af Omegnen, en Dag var jeg i York og besaa det pragtfulde ”Minister of York”, maaske De har været i Yorkshire. De havde Bil i det Hjem hvor jeg opholdt mig, saa en Dag bilede vi til Foutain Abbey c. 30 english miles fra Leeds, De kan tro det var interessant at se dette velbevarede 1000 aarige Abbey. Hvor har vi haft en dejlig varm, solrig Sommer i Aar, jeg haaber De har nydt den. – Den ene af Lærerinderne, som jeg er hos, har lige haft en vidunderlig Middelhavstur, jeg holder af at høre hende fortælle derom. – Jeg sender nogle Amatørbilleder idet jeg haaber, De vil være saa venlig at give Dem til Frk. Rømer og Frk. Block med mange Hilsener og saa til Slut mange venlige Hilsener til Dem Frk. Marcker og med mine bedste Ønsker for Deres Fremtid om den bliver i Australien el. Europa. Min Venindes Adresse i Australien er Mary Finn, ”Branksome” Leura N.S. Wales, Australia. Hvor vil det glæde mig, om De skulde se hende. Deres Signe Størup”.

Ankerhus, Sorø, 2. september 1932. Brev til Karna fra Asta.

”Kære Karna! Mange Tak for Brevet. Jeg kan da godt forstaa at du er meget optaget naar du ikke har Tine, saa der kan ikke blive Tid til meget Brevskrivning, jeg kan jo bare se med mig selv, jeg var jo væk 14 Dage før Sommerferien, saa der var forskellige Ting jeg var lidt tilbage med, og jeg kunde i den Tid næsten ikke faa Tid at skrive Breve tilmed læste jeg til Eksamen i den Tid, vi havde nemlig Plantelære eksamen forrige Fredag, og der skulde hænges noget i for at faa et godt Resultat, vi skulde kende ca 300 Planter foruden at vi skulde opgive et ret stort Pensum i Plantefysiologi, der stod ikke saa meget i den trykte Botanik, saa vi maatte væsentlig læse vore egne Optegnelser. Jeg fik ug- (minus) og det var da et fint Resultat, jeg var oppe i Bladets Bygning og saa i de korsblomstrede Planter. Det var i det hele taget ret fine Karakterer der faldt, Holdets Gennemsnit var paa mg+.

Dagen efter havde vi en dejlig udflugt til en lille Ø, der hedder Enø, den ligger paa den anden side af Næstved nede ved Karebæksminde. Vi gik i Vandet, spiste vor medbragte Frokost, gik 12 km ud til Øens Spids og tilbage og gik saa i Vandet igen og kørte saa hjem igen, vi kørte i Rutebil, vi havde en dejlig Tur, men var noget trætte, da vi kom hjem igen. – Jeg var glad for at Mor gav mig Lov til at tage tilbage hertil og blive færdig, jeg er færdig til April næste Aar og saa gælder det om at faa noget at bestille. – Nu er Mor flyttet ud i Alleen i et helt nyt Sted, du kan tro at det er en yndig Lejlighed, jeg var hjemme forrige Søndag og bese den. Mor gaar dog ikke alene. Frk Sletten bor der foreløbig og nu er Jennys Broder, der skal læse i København, kommet og skal bo der ogsaa.

Jeg kan godt tænke mig, at Torben og Emma er glade for, at de skal lidt ud at rejse, jeg skal se at komme hjem en Søndag og faa dem at se, kommer du selv over og henter dem? Bare I dog boede lidt nærmere, saa kunde man se jer lidt oftere, men nu maa jeg vel ellers vente til Foraaret og saa se at komme til Sønderholm. I Morgen og paa Søndag skal her være Elevmøde, bare Vejret vil blive nogenlunde ordentligt, det tegner ikke særlig godt, her er nemlig arrangeret forskellige Fornøjelser blandt andet nogle Folkedanse, som de øver paa Kraft. – Nu har jeg vist ikke mere at fortælle denne Gang, jeg haaber at I alle er raske. Kærlig Hilsen til hele Familien – Asta”.

Hillerød, 11. september 1932. Brev til Karna fra Tootie.

”Kære Karna! Mange Tak for Brevet, som jeg fik i Gaar. Jeg er alene hjemme, vi har det udmærket. Far rejste i Tirsdags med Tante Maja og Knauns med Østbornholmeren. Fru Knauer var søsyg. Far havde udlejet Huset til Generalinde Lütken fra 1. Juli – 1. Sept.  Datteren Ingeborg fik ødelagt det ene Værelse, men det var nu ikke saa slemt. Der blev skrevet til Far, at han skulde komme med det samme. Han rejste samme Nat, men kom hurtig tilbage.

Specialisten har undersøgt Far meget grundigt, alle hans Organer er i fineste Orden undtagen at han har Sukkersyge. Han skal passe meget paa hvad han spiser. Far har det ellers nogenlunde, men dette med Topsy, som er kommet hjem har taget meget paa ham, og det kan hans Sygdom ikke taale siger Dr. Jørgensen. Fru Jørgensen havde Fødselsdag d. 9 ds, havde Topsy og du glemt hende. Jeg var ude hos hende, hun græd næsten hele Aftenen. Hun har faaet en ny pragtfuld Lejlighed til 1400 Kr uden Varme. Asta er hjemme i Dag, jeg skal køre med dem til Strandvejen o.s.v. I aften var Tom, Musse og jeg en herlig Tur i Tivoli. Du kan tro at vi morede os.

Forleden Dag havde jeg de smaa fra Kl 2-6½. Jeg tog tidlig fri og vi havde det meget rart sammen. Der er ikke megen Tid, jeg kommer hjem Kl 4 og de skal i Seng tidlig. Jeg har haft dem ude hos Fru Jørgensen. Hun synes, at de var søde. Tror du ikke, at de savner jer? Jeg har hørt, at du kommer over for at hente Dem. Er det sandt?

Topsy kom hjem d. 11 Juli. Hun er ligesom en lukket Bog, hun fortæller ikke ret meget. Far siger, at der maa komme en Ordning naar de kommer hjem fra Bornholm, vi har ikke Raad til at have baade hende og Ellen her. Jeg er ikke meget hjemme i denne Tid jeg er alene. Musse og jeg slaar Pjalterne sammen, som man siger. Hun skal til Norge d. 13. Okt. og Tom er færdig med sin Soldatertjeneste den 8. Okt. Saa maa han se at faa noget at bestille. Hans har et Værelse inde i Byen nu. Vejret er noget kedeligt, bare de har godt Vejr paa Bornholm. Jeg har kun faaet et Kort derovrefra. Det er da morsomt, at lille Esther vil løbe nu. Jeg synes at Pip er mere livlig end Torben. Han vilde ikke ind paa Centralen og hilse paa Damerne forleden Dag. Nu haaber jeg, at I alle har det godt. Skriv snart. Kærlig Hilsen fra Tootie. Hils Sv. Aage mange gange. Hilsen fra Fru J, Asta og Ellen”. (Topsy var således i England fra kort før jul 1931 til 11. juli 1932)

Hillerød, Solbakken, Helsingørsgade 41, (udateret) Brev til Aage, Karna og Thilde fra Baldur Christensen.

”Kjære Aage, Karna og Thilse! Tak for Brevet. Det var da godt, at Thilde ikke var kommet længere end til Stationen som hun fik kik paa Jer! For jeg kan da tænke mig, at de store Börn var med i Din Bil, Aage, for at tage imod Thilde og det var da en svær Skuffelse, at hun ikke var paa Damperen! Men det gik jo da godt!  

I Fredags rejste jo saa Fru Gram med Toget til Kbhvn, og nu er der jo kun Frk. Hoff tilbage saa her er jo stille i Huset. – I gaar blev saa Erna begravet og Pastor Rold talte. Der var smukt pyntet med Grönt og Lamper i det smukke Kapel, hvor hendes hvide Kiste stod omgivet af et stort Blomsterflor. Det var en brat Bortgang, kun paa 2 Dage, og hendes Moder er jo ved at synke i Jorden af Sorg. Vi sang ”Den store Mester Kommer” og ”Lyksalig” og et lille Damekor sang det smukke Vers ”Solen er slukket” med Musik af Bechgaard. Og Koret sang et Vers til, som vor Afdøde Ven Bogholder Svendsen for mange, mange Aar siden digtede til at synge ved Gl. Willemoes’ Begravelse. I ösende Regnvejr körte vi ud til Kapellet i Sygehuset, og i Solskin gik vi til Begravelsen i Kapellet, men da vi kom ud derfra og gik til Graven kom der atter en, dog ikke saa voldsom, Regnbyge, saa man blev helt vaad i Hovedet mens vi med bart Hoved overværede Jordpaakastelsen og Kistens Nedsænken i Graven. Det var et trist Dødsfald af den kære unge Erna, som altid var saa glad og munter og ret en Solstraale i Hjemmet med sin lidt triste Mor og alvorlige og dog saa rare gode Johanne Marie.

Nu har vi naaet Söndag Eftermiddag og vi har lige drukket The, Mor, Frk Hoff og jeg, og om lidt gaar Mor og jeg over til Fru Kjött, der er meget bekymret i Anledning af at Sönnen Overretssagfören nu atter skal ind til Hospitalet i Kbhvn og underkastes den nederdrægtige smertelige Behandling af Blæren som sidst. Bare de vilde operere ham, som de gjorde med mig! Jeg kom jo let og godt over det og jeg vilde nödigt at gl. Fru K. skulle have den Sorg, at vide ham stadigt gaaende med store Smerter eller at han helt skulde gaa bort! Saa var hun saa sandeligt alene, den Kjære stakkels Fru K. Men skulde det ske, saa kan jeg næsten ikke tænke mig at hun skulde kunne komme over det, hvor Livskraftig hun saa end er.

Naa Thilde! Nu er De da endeligt havnet i Sönderholm! Det var storartet at De endelig tog den Bestemmelse! Jeg tænker mig at De har det ligesaa frydeligt med Börnene, som jeg havde! Saa stikker De dog vel ikke af ligestrax? Tag den nu lidt med Ro og se at puste lidt ud efter Sommertravelheden her. I gaar Eftermiddags blev Laagen sat rigtigt paa af Sörensen og jeg troer, at jeg her i min Skrivebordsskuffe har en Hængelaas vi kan sætte paa, saa de söde Unger de kommer med, ikke skal forvilde sig ned paa vores ”Forstrand” og blive ædt af de Glubende Svaner, som holder meget af at göre deres Toilette udenfor Rækværket!

I Formiddags gik jeg let og smukt og værdigt ned til Posthuset og hentede Aviserne, men saa blev jeg hjemme og Kl 10 tog jeg Radioen og hörte Fiebiger holde en meget kort Prædiken, da Biskop Ostenfeld ligestrax efter ordinerede to unge Cand Theologer; den ene skal være Hjælpepræst hos Heje paa Vridslöselille, velbekomme, og den anden til Ribe Stift. Det var for mig meget interessant og nemt at sidde i Spisestuen i en magelig Lænestol og overvære en Ordination, jeg som blev snydt for Din, Kære Aage! Den tænkte jeg ofte paa under Handlingen, som jeg med lukkede Øjne overværede somom jeg var nærværende!

Naa! Saa er det altsaa Alvor, at vi en liden Tid berøver Jer og Jörgen, Torben og Pip. Ja! Jørgen vil sikkert ogsaa savne sine Legekammerater, men han har jo Haven og Esther at more sig med. Men I to vil nok mærke, at de to söde Muddermakiner ere borte og saa bliver det jo Fest, naar I alle faar dem tilbage! Vi her skal nok vogte vore smaa Øjestene godt, saa I med Guds Hjælp faar dem velbeholdne tilbage. Nu i Eftermiddag Kl 2 har jeg hört en virkelig god Prædiken af Nordentoft, hvem jeg sætter stor Pris paa at höre.

Nu er Kl 6 og Mor og jeg har været ovre hos fru Kjött, som i disse Dage har et kært Besög af sin Niece Fru Pastor Degenkov. Saa har hun da én hun kan tale med i Stedet for sin døde Pige. Nu kom Frk Gether med 2 engelske Venner Mand og Kone og de sidder ude i Verandaen. Manden kom först ind og speekede en Del, som jeg Indiot ikke forstod et Kvæk af. Men heldigvis har vi jo Frk. Gether som Lynafleder og de bliver kun til Middag. Græsseligt, at have Besög af Mennesker hvis Sprog man fuldstændigt har glemt! Jeg fik nok af den elskværdige Miss Joachim. Og de norske He?bakkere Forstaar jeg heller ikke saa godt. Og nu er det næsten forsent at perfectuere sig i det engelse Sprog! Mor er nu optaget i Kökkenet og hun faar ikke Tid til at skrive, saa jeg skal hilse Jer fra hende. Hav det nu godt store og Smaa Jeres Farmand. – Tak for Prædiken, Den syntes jeg om”.

Hillerød, Solbakken 26. september 1932. Brev til Sv. Aage og Karna fra Baldur.

”Kjære Aage og Karna! Nu er her stille i Huset! Fru Gether er gaaet efter en Sludder ved Kaffen efter Middagsmaden, Frk Hoff er gaaet til Ro efter at have faaet sine Sovetabletter, som hun faar hver Aften. Börnene ligger og sover oppe paa Værelset, Thilde sidder i Sofaen i Dagligstuen og læser Avisen. Mor ligger ovenpaa i sit dejlige Karnapværelse, og dér har hun ligget hele Dagen. Igaar Aftes, mens hun sad og spillede Bridge med fru Schengibel og hendes unge Sön og frk Gether, mens jeg saa til, saa mærkede hun pludseligt lidt Mavesmerter, og for at faa Bugt med det er hun blevet liggende i dag. Nu har jeg givet hende en Tablet, saa hun kan faa sig en god Slummer i Nat, og i morgen er hun nok atter veltilmode. Börnene vare i Lördags Aften med Thilde hos Frk Jensen, Anna Petersens Efterfölger, og i dag sendte hun, Fru Jensen, dem noget Legetöj. Torben fik en Undervandsbaad med Hjul og Emma en yndig Rutebil med Electrisk Lygte! Begge til at trække op, og de har været svært optagne af det smukke Legetöj. Nu var jeg oppe og kigge ind til dem, da jeg havde været inde hos Mor og sige Godnat til hende og givet hende den Tablet, og da laa Pip dybt nede i Mosen, mens Torben laa og glippede med Øjnene. Jeg skal hilse fra den lille sidste Mand.

Nu kan Pip fremsige hele: Nu lukker sig mit Øje … Saa Börnene gaar frem i Visdom og Evner. Det er da morsomt med lille Esther, der i Sommer begyndte at stolpre efter Legebordet med vaklende Skrev, og som nu kan gaa med Jörgen i Haven Ja! det Syn vilde jeg gærne se! Ja! Jeg kan godt forstaa, at det giver mere Ro i Huset nu da de to smaa her raster … saa langt fra Jer! De ere nu söde og artige, og det er jo nemt at have dem. De leger godt sammen og de sidder artigt og stille ved det store Bord, baade ved Frokost og Middag. Der er nemlig ikke noget der hedder: ikke at lystre her! Saa de har paa Fornemmelsen at den gaar ikke, naar de ikke retter sig efter hvad vi beder dem om – naturligvis begynder de strax ved Bordet med at betro os adskillige af deres Erfaringer og søde smaa Hemmeligheder, men naar jeg, som har en paa hver Side, saa siger til dem, Mon! Saa skal i sidde stille og spise, saa passer de deres Embede og spiser pænt og stille.

Tak for Brevet! Vi seer, at I altsaa har haft en meget rar Dag i Tirsdags borte hos Poul i Jeres Gl. Sogn. Det er virkeligt dejligt at læse om hvor hjerteligt I stadigt har det med den gl. Etatsraadinde. Baade dem og I har her nu haft den Lykke i Aarenes Löb at være meget for hinanden, aldeles gensidigt! Ogsaa den Hændelse, at I vare med ved Ida Hedens Begravelse kan jeg godt lide at tænke paa. Hende har I jo ogsaa kunnet være meget for under hendes lange Sygdomstid. Og det fornøjelige Gensyn Aage med Dine tidligere Confirmander tiltaler mig aldeles. Det lille korte men rare Samvær ved Frokosten hos Poul glæder os ogsaa meget. Det er som det skal være. Vi har endnu ikke hørt fra Poul siden vort sidste Brev til ham, men det er nok paa Trapperne og jeg tænker, at han snart kan faa sin Ferie, da han 21. Oct. faar lidt Mönt paa Lommen. Og saa slutter jeg for i Aften. I morgen fortsætter Mor naar hun veltilmode viser sig hernede igen. God Nat! Ole!

Kære Aage og Karna! Nu gaar det godt igen, det var et Ganske akut Tilfælde. Vi glæder os stadig over Börnene de smaa Hjerteknusere. Mange kærlige Hilsener fra Morm. – og Thilde”.

Y.W.C.A. 24, Upper Bedford Place, London, W.C.1, October 18^th, 1932. Brev til Topsy fra K. Stuart-Smith.

“Dear Miss Marker, I quite understand that you cannot afford to come to London on the chance of finding employment and I only suggested it as it would have been so much easier for me to help you if you were on the spot. – I am now giving you the addresses of the Y.W.C.A. in Brisbane and Sydney:                          Y.W.C.A. 278 Adelaide Street, Brisbane, Queensland. Y.W.C.A. Kerrebilli Point Hostl, Tremayne, Sydney. – Should we hear of something likely to suit you in Scotland or in this country we shall not fail to let you know, Yours truly K. Stuart-Smith”.

3700 Concord Place Chicago See USA Dec 12 – 1932. Julebrev til Svend Aage og Karna fra Onkel Aage og Tante Anna.

”Kære Svend Aage og Karna. Allerførst ønsker Tante Anna og Onkel Aage eders hele lille Familie en rigtig glædelig Jul og et Velsignet Nytaar. Haaber det nye Aar maa være fuld af Glæde og Velsignelse for Eder begge to og de kære smaa Børn, det er underlig naar jeg tænker tilbage til den Tid jeg var hjemme og besøge min kære Broder, da var Du og Poul kuns nogle smaa Gutter, som siden er opvoxed til Familie Fædre, hvor dog Tiden gaar hurtig specielt naar man er i Beskæftigelse.

Altid, maa man jo være glade over at Helbredet stadig er godt, med Undtagelse af mit Venstre Ben det svulmer up hver Dag; men efter en god Nat Søvn saa er der ikke megen Forskjel paa Benene. Jeg antager det er Blodaarene der faarsager den kedelige Historie. Min kære Hustru er i denne Tid plaget med hendes Knæer, hun kan sommetider hverken sidde eller staa eller ligge i Sengen, hun har haft det i lang Tid denne Gang, det synes at være haardt at faa corerd, hun har arbejdet for haardt den Tid hun var Enke, gik og arbejde om Natten og Logerende at tage vare paa, nu man bliver gammel saa mærker man det, ellers gaar alt ved det gamle. Ja vi er atter flyttet og kom tilbage til hvor vi flyttede fra for fire Aar siden. Nu lever vi nær Højbanen, saa jeg har kun 2 Minutters Gang til Banen. I de fire Aar maatte jeg trave i Snee til op over Knæene. Jeg maa jo op tidlig om Morgenen 3.45 og 4.35 gaar Toget jeg skal med, saa der er ikke megen Tid at spilde, da Kakkelovnen maa tages Vare af og min lille Puddel Hund maa jeg ogsaa tage ud for frisk Luft Etc saa Tiden gaar hurtig. Nu kære Svend Aage og Karna endnu en Gang en Glædelig Jul og velsignet Nytaar fra Eders altid Hengivne Onkel Aage og Tante Anna”.

16. december 1932. (BM) Skrivelse fra Jac. Wichmann i Nexø til L.W. Marcker vedr. arvesager.

Pennanent Hills via Sydney, Australia, The 11. April 1933. Brev til Topsy fra M Lord.

”My dear Topsy, I received another letter from you today – or even if I had the money (at present I have not), I could get it for you for the help but I’am afraid I would not buy it – for I cannot help feeling you would regret it and be terribly disappointed. If you just need a holiday – that is a different matter, but you do not say in your letter wether you wish to come to Australia for a holiday or see for employment. If it’s for the latter, you may be fortunate in getting a position, & I do not know if you are trained in any capacity. But I do know this: It is not easy to get employment in Australia – Here are thousands of unemployed in Sydney alone – If I were to secure a ticket this end Topsy – you would be the loser by -/10- on account of the exchange –

Since I wrote you I found I made a mistake & you are considered a Dane – not an Australian as far as a passport is concerned we have all these taxes & worries here too & it is a freak problem to find employment for the young. Needless to say If you do come out – we shall do what we can for you Topsy dear – but I cannot consciencely encourage you. 

Today I went to Sydney to see an old friend of England. She sailed by the “Orania” & the boat was fairly full too. My friend hopes to return in 6 month – She is very frail & old 72. I do not know what she said, for she travelled first clas, but as she lives in a boarding House I exspect it is not much more expensive to travel. I feel I am disappointing you terrible Topsy, but I cannot do otherwise. – If we were in a better financial position – I would not hesitate to give you your ticket just for a holiday for you to see the old place again & look up old friends & then when you weary. You could return to Denmark, but elas I cannot do that.

I rang up Mrs. Duggan a few days ago & told her your wish to come out – she rather thinks the same as myself – but ofcourse I did not discuss the ticket prepaid very much – but I mentioned it & she too – would like to help you but is afraid of the conditions here & she does not know whether you wish a holiday or employment, she, likes everyone else is worrying over unemployed nephews. I am sorry to disappoint you Topsy dear – cheer up – I’m sure better days are ahead – with love from M. Lord”.

44 Grossenor Rd. Chiswick London W4, 25 April 1933. Brev til Topsy fra Else Jensen.

”Kære Frk. Marcker! Mange Tak for Deres Brev, jeg har ikke haft Tid at skrive før i Dag. Der er altid saa meget at gøre og ordne i Foraarstiden baade ude og inde. Vi har jo en dejlig lille Have her ogsaa med fem Frugttræer, haaber de vil bære godt i Aar. De kan tro her er smukt i Parken og Haven alle Træerne udsprungne og Blomsterne vælter frem i det skønneste Flor. – Forleden blev jeg indviteret ud til The hos Frk Rømer, men jeg kunde desværre ikke, jeg talte med hende i Telefonen, hun er nu rejst en Tur til Palæstina i sin Ferie, kommer vist ikke tilbage før i Slutningen af Maj. – Jeg venter min Mor herover i Juni Maaned, det glæder jeg mig vældig til. Friis’es er i Danmark og har været de sidste tre Uger, Mr. Friis’es Helbred har jo længe været skit, saa den ”Gamle” sendte ham hjem for at samle Kræfter. Jeg kan da ogsaa fortælle Dem at Miss Else fra Garden House havde stort Bryllup for nogen Tid siden, blev gift med Jac-Olsen fra København; kender De ham.

De skulde ikke tage ud og passe syge Frk. Marcker, det kan De slet ikke taale, det tager altfor meget paa Deres Nerver, hvordan har De det nu, bliver De saa hjemme i Sommer, har De faaet Deres (?) i Orden? Haaber snart at høre fra Dem og at De er i bedste Velgaaende. De venligste Hilsener. Deres hengivne Else Jensen”.      

Thos. Cook & Son Std. Berkeley Street, London 19^th May 1933. Brev til Topsy ang. rejse til Australien.

”Madame, We thank you for your letter of May 17th and have to advise you to commence with that in connection with your proposed journey to Australia, as Australiean citizens you are not eligible for any form of assisted passage, and it will be necessary for you to pay the ordinary advertised fares. – In the absence of any direct Line operating from Denmark to Australia, we suggest that the cheapest way for you to return to that country would be via England. – The most direct route from Hillerod to England would be via Copenhagen, Esbjerg and Harwich, the Hillerod/London single fares by this route being Pound 5. 5. 11. 2^nd class or Pound 3. 4. 6. 3^rd class. – From England you could proceed by one of the Steamship Lines shown in the Australian list wich we are forwarding herewith. We would particularly draw your attention to fares given on pages 2/3 showing it is possible to travel from Liverpool to Sydney at the minimum 3^rd class fare of Pound 35.

The sailing list wich we send you indicates the scheduled departures and if you will favour us with your instructions as to the steamer(s) preferred, we shall be pleased to take the necessary steps to secure accomodation on your behalf, or our Copenhagen Office, being placed in possession of all the facts in connection with your proposed journey will be pleased to assist you. The address of our Copenhagen Office is 1 Vesterbrogade, Palais de L’Industrie. We are, Madam, Yours truly, Thos. Cook & Son, LTD. Per: HW”.

3. juni 1933. (BM) Skøde til Konsul Ludolph Waldemar Marcke på ejendommen i Munkegade i Nexø, matr. No 58.

”Finchcocks”, 29 Sutton Road, Seaford, Sussex July 31, 1933. Brev til Topsy fra Bernard H. Springett.

”Dear Miss Marcker, I hear this morning from our mutual friend Valdemar Hansen of Sidney that I am likely to be honoured with a visit from you on your way through London on your way to Australia. I hope this will come off as I shall be very glad to compare notes about the present position of one I have known and estemed as a close friend for over forty years, and I should also like to send him my personal greetings in such an acceptable form. But I do hope you may not be arranging to pay this visit between August 8 and 30 just when I shall be away for a holiday in the Isle of Wight. – I gather that Hansen has given you a very hazy idea. Though it is certainly between Eastbourne and Brighton you travel to it direct from London (Victoria Station), about 1 ¾ hour’s journey, return 10/. – I hope I have your name and address correctly but our friend’s handwriting is impossible for me (being nearly blind) or for my typist to decipher. – Looking forward to meeting you, Yours truly, V.H.Springett”.

Sønderholm præstegaard, 29. marts 1934, dør Karna Lilian (født 13.06. 1933) Karna & Svend Aages 5. Barn.

Pennant Hill – via Sydney 7 July 1934. Brev til Topsy fra Mabel.

”My dear Topsy, Your short letter Arrived a week or so ago & you & your Father were both ill – I hope Topsy you are both feeling well again. You were also staying at Bornholm. The little change would do you both good – I wonder if a little sea voyage would benefit your Father Topsy. Would a 6 month or 12 months trip to Austalia help him? The fares are so much cheaper & even mail boats like the “Mongolia” have a tourist all one class trip to & from England & really very good cabins. Two friends of ours went by the Mongolia quite recently – they had every comfort & the fare was extremely modest – I have forgotten the exact price now but it was not expensive – far superior to the Bay boats & I do not think much or if any dearer.

Mrs Duggan & her friend Miss Mieil are coming to lunch with us on Wedensday – she goes to Brisbane the end of the week until the summer. I have not seen her for a long time – so looking forward to seeing her again. She knows some old friends of ours the Kunnings – so we discuss latest news of them. You never mention Tooty – does she still go to the office? Does she not wish to come out to Australia too? It would be jolly if your Father & you two girls could come together – one thing Topsy dear, when you can manage to come out Mrs Duggan I know will be kind to you – we too will do just what we can for you – we are as poor as church crows but that doesent matter. We can always squeeze you into our nice home –

then Mr Hansen is also your friend – I have not seen him since I asked him to come & see us at any time he felt like to – but I know he was disappointed because I hesitated, I was worried dear. I thought of your poor sick Father – & I thought of your keenness to come out & I was afraid I am sorry I wrote at all. I should have just left the matter in Your own hands – But I was so afraid of rumerse on either side – Please give my kind remembrance to your dear Father. Tell him I have always appreciated his great kindness. You know dear your Father&Mother were two very kind people here in old Glebe Pt.

I have been ill too & spent a fortnight in bed but it is good to be out again in the sunshine however Australians do miss that sun – we growl about the heat in the summer time – but we soon want the old sun again, if he keeps behind some clouds for a few hours. – I must go now for it is time to go to bed – my little foxterrier puppy is sitting on my lap as I write this & it is writing under difficulties. I saw father T Ruby quite recently & Dad looks remarkably well he seldom leaves the sitting room – unless to sit in the sun for a little while, I always tell him the latest news of you all & Karna sent me some snap shots & I left them with him, so he can look at them, he thought your Father had got very thin – He liked looking at the Karnas babies & said one of them was the image of her grandmother (your Mother). Good night dear don’t get desapointed Your opportunity will come for that Australian trip in the meantime – just be happy. You are young & ought to be having a good jolly time – love to yourself, Tooty & your Father, Yours truly Mabel”.

109 Kingsway, London W.C.2.12 September1934, Brev til Karna & Svend Aage fra Karl Gustav.

”Kære Karna og Svend Aage, Jeg har nu faaet Opholdstilladelse samt Arbejdspermission til Frk. Klit og vedlægger den hermed. Den skal forevises Myndighederne ved Ankomsten til Harwich og disse beholder det. Det er selvfølgelig nødvendigt at have et Pas in force, naar Magda kommer til England, men det sørger hun sikkert for. Nu vil jeg gerne vide, hvornaar Magda vil rejse saaledes at jeg kan købe Billet og give hende Rejsepenge til Kost etc. ombord. Vær søde at give mig: 1) Magda’s Adresse 2) hvorfra Billetten skal udstedes 3) hvornaar hun vil rejse. – Jeg skal hente hende paa Stationen og vi skal sørge for, at hun befinder sig vel i England saaledes at hun faar lyst til at blive her i England udover de første 12 Mdr. – Betty er, som I ved, en meget sød Pige og et rart lille Menneske. De skal nok komme ud af det sammen. – Jeg sender dette Brev registret da vi maa være sikre paa, at det fremkommer safely med det rigtige Permit Dokument. – Jeg har Skrivekrampe i Dag, men haaber at I alligevel kan læse mine Kragetær. – Mange hilsener til Jer begge samt til Børnene fra Jeres hengivne Madeleine, Eric og Karlgustav”.

Commonwealth of Australia, Department of the Interior, Canberra, F.C.T. 26th September, 1934. Brev til Mr. V. Hansen, Box No. 2024 L, G.P.O., Sydney.

”Dear Sir, With reference to your application for permission for Miss Emilie Bjorg Myee Marcker to return to Australia, I desire to inform you that your statement that Miss Marcker was born in Australia has been confirmed and that no objection will, therefore, be raised to her re-admission. – It is suggested that you forward this letter to Miss Marcker for presentation to the Shipping Company when arranging her passage and to the Customs authorities on her arrival in Australia, Yours faithfully, A (?) for Secretary”.

13 Mortimer Crescent, St. Johns Wood, N.W.6. London, 27^th September, Brev til Topsy fra Margery Snowdon. (årstallet er formodentlig 1934, passer med breve fra Valdemar Hansen til Topsy)

”Dear Miss Marcker, I am so sorry that I have not written to you before this. Please forgive me. I can only plead that it is London. Time seems to slip away so beneath my feet here. – I was awfully sorry to hear that your father’s health is worse, and that you will not be going to Australia this month after all. Mr. Hansen will be grieved. – It may seem queer because you have not seen him for so long – and you might think he has a host of other interests – but the anticipation of you coming out there is the only thing which keeps him going. He is clinging to it the whole time, and continually looking forward to the time when you will arrive. You are a happy dream to him. He has talked about you such a lot to me. It is always “When Topsy comes …..” He has shown me pictures of you both when you were child, and when you had grown up. You looked most awfully sweet in all of them. He said you are, too. He sings your praises all the while. I wish you had been in London, or I was coming to Copenhagen so’s I could tell all about him clearly, and then you would understand. – You see, he is despondent about himself because he has had no luck these last few years. He has been carrying on next to nothing because he is an excellent manager, but he has made me feel that in the near future there will be no money at all to manage on in any way. In a letter I got from him at Fremantle, he talked despondently about having to live in the domain with the beggars. He was very miserable, and it worried me.

He is still a proud man so he is all the time clinging to each new prospect as it comes along & fighting. But the odds are so tremendous against him getting any work. Nothing does come along, because there are so many young men. It is once again the tragedy of youth and age, I am afraid, than which there can be nothing more pitiful. He can’t win. – But he is an excellent and dear and charming companion for one, in spite of all this. I enjoyed immensely the nights when I went to his flat. We would have dinner which he would cook, and very good coffee afterwards, when he would tell me about all the things he had done in his life, and talk of you. Miss Marcker, I think he would give his ears to get back to this side of the world, if there was any reasonable hope of his being able to keep himself here. But as of that there seems to be little chance, he consoles himself with the thoughts of your coming out to Australia to seek your fortune. It is no exaggeration to say that you live in his heart night and day. – I only hope there is someone who carries my memory around in the same way.

I think you would be happy in Australia and glad when you arrived that you had taken the trip. I would not have any fears if I were you. I wonder if you would like to meet my people, and the Le Bruns who are a very sweet, friendly family in Sydney, and whom I am sure you would like. Their father is at present in London. He is a Norwegian and remembers your father when he was Danish Consul in Sydney. The family, though, are Australians on their mother’s side and have lived in Sydney all their lives. – Sydney really is such a lovely place and does grow on one. How much do you remember of it? – It is changed now, but not in its beauty, and there are hundreds of little beaches to picnic on in the summer, which is truly a delight. One can be very happy out there. I shall be sorry that I am not there to be with you and Mr. Hansen, and shall be homesick for it, because even though I was eager to come to London, I do have twinges of homesickness, you know. – I shall close now, hoping that I have been able to tell you a little of what you wanted to know. If I have not, will you write to me once more and tell me? I should be so glad to hear of your plans. I hope, too, that your father is progressing well. With kindest regards, Yours sincerely, Margery Snowdon”.

Villa Agea, Rungsted 11. januar 1935. Brev til Pastor Reerslev fra Erik Hirschsprung.

”Kære Pastor Reerslev, Deres rare og kærkomne Brev af G.D. foranlediger mig til strax at svare Dem følgende: Det oprigtige Venskab mellem os, inclusive vort Paahæng som De paakalder, og som i Ord, berettiger mig til at sige: Hadsundmødet har jeg ikke fulgt, og jeg har overset Referatet af Deres Udtalelser. Men jeg forstaar, at Oxfordbevægelsen har grebet Dem, og at De føler Trang til Selvfordybelse for at finde Deres Stilling til Deres Religion og dens Forhold til Deres Digterkald. Som den uforbedrelige Ateist, jeg er, med hvem De vel ikke frakender en vis Form for Moral og Samvittighed, skal jeg ganske og aldeles afholde mig fra at søge at indvirke paa Deres religiøse Anliggender: den Kamp maa enhver udkæmpe alene. Og selv om De aldrig – i det mindste overfor mig – har baaret Kjolen og Kraven udenpaa Sjælen som en Art Uniform, har jeg altid ment at forstaa, at Deres Kristendom har været oprigtig ment og dyb alvorlig. – Og nu gransker De deres Sjæls inderste for at prøve, om Deres Digterkald kolliderer med Deres Religion.

Her føler jeg Berettigelse og Trang til at udslynge et Nej, Nej og atter Nej! Er vor Kirke maaske bleven puritansk? Eller er vore Præster Flagellanter? Eller Esther maaske et blasfemisk – eller pornografisk Værk? Er Esther maaske ikke netop en Forherligelse af Gudsbegrebet, for hvilket en skøn, ædel Skikkelse hengiver sig med alt, indtil Livet selv, som Indsats? Og stiller De ikke netop Egoismen, Beregningen, Hadet – Ondskaben – op som Kontrastvirkning? Og den digteriske Redegørelse for Menneskers Kampe, Idealer, Laster og Sjælerørelser 400 Aar for Kristus – hvorledes kan den kollidere med Gudsbegrebet og Præstens Pligter af i dag?

De synes at mene, at Kaj Munk har sit paa det tørre – nuvel, ”Ordet”, lad gaa; men at man som Præst i den Danske Folkekirke kan skrive ”David” og i øvrigt lave en Teaterindustri paa Biblens hellige Mænd i den Form, ligger over min ringe Fatteevne! Naa, – jeg er Jøde og Fritænker! – Men jeg kender andre Præster i den Danske Folkekirke med et Digterkald. Først og fremmest vores allesammens elskelige gamle Hostrup, hvis glade og letsindige Studenterløjer har betydet saa meget for 3 Generationer. Og Chr. Richardts muntre og formskønne Studenterviser; jeg kender Thomas Kingo og Hans Adolf Brorson som i nogle af deres Digte har ofret Livet den skønneste Hyldest. – Tvivler nogen paa at disse var oprigtige Kristne? Og hvis Esther strider mod den kristne Præsts og Menneskes Kald og Pligter – uha! Hvilken Skærsild maa de andre saa have gennemgaaet!

Nej kære Ven – kyl sådanne Tanker udenbords. Find Deres Plads som Præst og Kristen i nøje Overensstemmelse med Deres Samvittighed – her kan ingen – mindst jeg – hjælpe Dem. Men husk, at Evangeliet er det glade Budskab, at Livet er skønt og Jorden herlig; at, naar vi opfylder Religionens Bud og Moralens Love – quod idem est -, er vi til for at glæde vore Medskabninger, og at et skønt Digterværk er af Guds Rige. – Det var bare det, jeg havde at sige Dem! Venlig Hilsen Deres EH”.

Gaardbogaard, Raabjerg, (udateret) januar 1935. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Karna! Tak for dit brev tilmorgen. Det glæder mig, at I havde en god eftermiddag og aften i Nyrup. Børnene har nok ordentlig nydt juletræet, selvom Jørgen altsaa syntes at ”Nisse Marie” faldt ynkeligt igennem. Hans replik er ganske vidunderlig, og jeg fortalte den straks til Etatsraadinden, der ogsaa morede sig kosteligt. – Forkølelserne bliver forhaabentlig ikke saa langvarige. Jeg har stadig min at slaas med og har først i dag været en ganske lille tur i parken paa 20 minutter. Det er aar siden, jeg har haft saa indgroet et tilfælde, men jeg synes den er paa retur i dag. – I aften kommer Knudsens til gule ærter paa sprængt gaas. Jeg mindes svigerfars Gallamiddag for et aarstid siden med samme menü. A propos familien: det er da mærkeligt, naar I har mindst 2 syge tanter, at Topsy saa ikke skriver navnet. Saa snart du faar besked maa du endelig sende mig et par ord og sørge for, at ”Flora” besørger en krans fra os i rette tid. Jeg vil ikke haabe det er Nille, der er død. Hende holder jeg specielt meget af, og jeg fik jo ikke besøgt hende i sommer, men gav løfte i telefonen om at komme næste gang.

Jeg har skrevet i alt 5 breve, foruden dette. Det kan jo ikke kaldes noget stort arbejde i betragtning af, at jeg maler dem ned paa c. ½ time stykket, og jeg tror ikke, de vidner om træthed. Disse to, tre dage med absolut tavshed de 4/5 af tiden og en lang nattesøvn på 10½-11 til godt 8 (selvfølgelig ikke søvn alt sammen) har sænket en stille ro over mig. Jeg læser godt en Times tid om formiddagen dels i G.T. (en Salme, som I) dels i N.T., først Filipp.brevet, nu Col. Jeg har aldrig fundet en saa overvældende rigdom i de breve som nu. Prøv at læse Filipp.brevet. Der er særlig et vers, det er i Cap. 4,8, hvor Oxfordbevægelsens absoluter staar nedskrevet (renhed, retfærdighed og kærlighed).

Da E. har adskillige aviser, kan jeg ogsaa følge med i kritiken af O.-bevægelsen. Bl.a. har Oscar Geismar forleden dag skrevet en klog kritik, hvori han siger, at synden i os er ikke det + det + noget tredje eller fjerde, saaledes at man ved at bekende de ting er færdig med dem. Men synden er en grundulykke i os. Hvis O.-bevægelsen fortoner dette, gør den mere skade end gavn. Jeg giver ham fuldstændig ret og vil have det med i mit foredrag om O.bevægelsen.

Jeg har nu i løbet af de 2 lange dage verificeret 1’ billede af 1. akt. Det er ikke meget, men jeg tror, arbejdet er gaaet godt, og jeg kan tænke mig at det ogsaa kan faa en god fortsættelse. – Og under alt dette baade hviler og ernærer jeg min personlighed, saa jeg haaber, at disse dages adskillelse skal vise sig at bære god frugt i et kærligt og forstaaende Samliv mellem os. Hvor havde vi nogle dejlige dage, før jeg rejste! De staar som lyse, glade minder for mig, og jeg kysser i aanden mit lille Lams ansigt og smaa flittige hænder. Kys de smaa fra mig – ogsaa lille ”Bitte”, det yndige barn, og modtag saa mine allerkærligste hilsener. Din egen mand. – P.S. Jeg har heldigvis ikke faaet brev fra nogen som helst andre end dig. Det har været noget. – Paa Søndag – i morgen – skal E. og jeg i Jerup kirke, da vejen til Raabj. er haabløs, og vi vil til formiddags gudstjeneste. Saa faar jeg altsaa Evald P. at høre”.   

Gaardbogaard, Raabjerg, 15. januar 1935. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Lam! Tak for alle de mange ting, først og sidst dine kærlige tanker – baade i ord og ”søde sager”, dernæst for nyhederne derhjemmefra, og endelig for brevene, der er kommet til dig. Jeg skal nok skrive til Johanne, saa det kan komme afsted med posten i dag. Det er en noget trist død, gamle tante W. (Wilhelda) fik. At skulle blive 90 Aar og saa paa en maade komme ulykkelig af dage, det er en lidt, man kan næsten sige ”sølle” afslutning paa et saa energisk og dygtigt menneskes liv. Men forhaabentlig har hun ikke lidt meget, og hun slap dog for et langt sygelejes dødskamp.

Det har grebet mig med samme mishag, det du fortalte om Gade ved mødet i K.F.U.M. Hvor skal man dog være forsigtig! Og samtidig angrer jeg dybt, at jeg saa ofte har været lige akkurat saadan, overfor dig. Jeg vil ønske, at Gud vil give mig mindst lige saa mange aar til at være god imod dig, som jeg har haft til at ”sjofle” dig, som farmand siger. Én ting kan jeg takke Hadstenmødet for, og det er, at jeg er blevet ganske nyt indstillet baade over for dig og mine andre medmennesker, men mest over for dig. Jeg har faaet øjnene op, og jeg ved, at dit kærlige hjerte ikke kan andet end at tilgive mig alle grimme synder imod dig, naar du ser, at min ”omvendelse” er ægte, og det tror jeg og haaber at du vil finde den. – Men ellers var jeg glad ved, at du saa Oxford paa nært hold. Det er nu næsten givet, at Præsterne C. Lind og Ewald Christensen vil gaa sammen om at indbyde til et møde i hotel Myginds store sal med mig som taler tirsd. d. 22 ds. over emnet: Har Oxford-bevægelsen noget at bringe os? Den endelige konference derom skal vi have hos Lind – vi tre – i morgen formid.

Jeg vandrede igaar i bidenden frostvind op til Pagter og fandt ham ude ”i byi”. Han og fru O. var hos Jens Martins. Gebursen var blevet holdt i Søndags. Jeg snakkede saa med Niels og Anna + Grethe Troldborg. De var alle venlige imod mig. Jeg foreslog Niels at de Gamle kunde træffe mig hos Marie næste Søndag (altsaa nu førstkomne) om eftermiddagen. Det lovede han at foreslaa. Paa hjemvejen besøgte jeg Gamle Kirsten, som var lykkelig derved, og bad mig hilse dig. – Jeg fik i Søndags et nydeligt brev fra ingeniør Hirschsprung, hvori han besværger mig ikke at svigte mit arbejde med ”Esther”. Han synes, det saa afgjort ligger i forlængelse af Guds tanker i min religion, og at dets moralske værdi er hævet over enhver tvivl. Det samme fremgaar af Lensgrevens brev til mig i dag (som du sendte). Saa meget mere forfærdende og uhyggeligt virker Kais og Gudruns brev, som jeg fik i aftes. Det ødelagde ganske min glæde og fortrøstningsfulde stemning. Hvis de har ret, saa er der kun tilintetgørelsens vej for ”Esther”. Men det er jo en ligefrem usandhed, naar de skriver, at jeg har erklæret teater for synd. Jeg har lige saa lidt udsagt domme over teater i almindelighed som over min egen syslen dermed i princippet. Jeg har blot sagt, at jeg tidligere har holdt det omraade uden for Gud, som en slags ”privatliv”. Men jeg har opdaget, at ingen handel med Gud er mulig, og intet forbehold. Alt maa gives ind under Helligaandens prøvelse, og skulde det vise sig, at jeg faar (?) om at tilintetgøre det værk, der har betydet saa meget for mig, vil jeg ogsaa gøre det. Saadan udtrykte jeg mig og det skriver selv ”Politiken”, og jeg synes, at den fordrejning, Eldals giver mine ord og den begejstring over at kunne befale mig at lægge skriveriet paa hylden, smager af alt andet end venskab. Mon ikke de har det saadan, at enten er man deres venner og skal saa finde os i alt, eller ogsaa kan man ikke taales?

Jeg sender dig brevet og beder dig sige mig din uforbeholdne Mening om den sag. Brevet har gjort mig forfærdelig ondt. Jeg kunde næsten ikke falde i søvn i nat. Det varede da i flere timer. Men er det et budskab til mig, saa maa jeg kun være taknemlig. Foreløbig synes jeg det især er en paamindelse om at faa en meningstilkendegivelse sat i gang i ”Kristeligt Dagblad” ang. kristendommen og dramatisk kunst. Næsten alle I Kristne præster (ogsaa Erik J.) gaar jo i teater. Hvorfor saa ikke faa det spørgsmaal frem og faa det ærligt besvaret. I stedet for at gaa og løse det i smug og saa have en anden mening i Missionshuset. Saadan har jeg selv svaret, og det har pint og marvstjaalet mig og givet mig ufred. – Min udtalelse paa Oxfordmødet har tvunget mig til ikke at skjule mit standpunkt i ny fejghed for de mennesker, jeg gaar iblandt. Derfor – hvilke ydre konsekvenser det ellers vil drage med sig – kan jeg ikke fortryde, at jeg efterkommer opfordringen til at udtale mig. – ”Alt hvad der er sandfærdigt, læg (?) paa det”, staar der jo i Fillip. 4,8.

Jeg maa nu se at faa svaret paa dine forskellige spørgsmaal, saa tiden ikke skal løbe fra mig, og jeg ikke faar svarbrevet rettelig afsted. – I Psalme 5,4 staar der i den nye oversættelse:” Aarle (c: tidligt) hører du, Herre, min røst, aarle bringer jeg dig min sag og spejder”. – Er det ikke ”morgenvagten”, den stille time, David har kaldt, med bøn om prøvelse? Jeg tror det. – Det er nu ikke saa lige til med den prøvelse. Et mirakuløst svar (som en stemme, der siger ganske klart, hvad man skal eller ikke skal) har jeg ikke mærket noget til. Men den stille time giver alligevel svar paa meget og aabner i hvert fald biblen for én. Det kan jeg svare for. Jeg har (?) Hver morgen i denne tid.

Det er godt, at Pyllemor har det bedre. Kys alle børnene fra mig. Sommetider savner jeg dem saa heftigt – men mest dig og den helt lille. Og det ikke paa en sanselig maade men bare jeres nærværelse og stemmer. I har det vel godt og mærker Guds englevagt omkring jer ved dag og nat? Jeg tænker meget paa jer de timer, jeg ikke kan sove. (Spørg for resten dr. om jeg maa faa en svag sovermedicin, jeg har næsten hver nat ligget 2-3 timer og vendt og drejet mig, én nat 4 timer). Jeg ved ikke hvad de smaa tabletter indeholder. Dem glemmer jeg gerne at tage. Tonicum derimod passer jeg 3 gange dagl. – Jeg skal nok hilse Mejeristens fra dig. Jeg var der forleden eftermiddag. Olga har det lidt bedre, men at hun i det hele taget lever, er et mirakel, siger lægen og om hun kommer over det, kan ingen vide noget om. Fru O. siger, at hun vilde hellere, at hun døde end bliver en stakkel. – Jeg bød iaftes Etatsraadinden af din konfekt. Hun syntes, den var dejlig. Jeg brugte selv en enkelt Godte ved 11½ tiden, da jeg var lidt ”flov” i Munden. Uhm! hvor den smagte! Det var rigtignok sødt af dig, lille Lam, at give mig det hele og selv bare faa en enkelt dadel!

Hvis du har tid til det, saa ring til fru Jens Thorn i Drastrup og spørg til gamle N. Rasmussen og fortæl mig lidt om ham. Hils ham fra mig og sig, at jeg kommer, saasnart jeg er hjemme igen. – Gudstj. Søndag d. 27/1 bliver i Sønderholm 10 formiddag. Den gaar altsaa ikke med søndagsskolen. Men frk Larsen kan vel give de smaa besked. – Manden i K.F.U.M., der lignede Erling Traustedt har sikkert været lærer Lynning-Hansen. Han er ellers saa fin og rar. Jeg kan ikke begribe ham og Gade, at de kan staa og snakke sammen under den ulykkelige kvindes vidnesbyrd. Du maa give mig lov til engang ved lejlighed at ”tage dem i skole” for den sags skyld. – ”Kollekten” staar i en konvolut paa mit skrivebord imellem lampen og brevkurven. Ta’ den! Ta’ den! Og gem den godt!

Det er en god ide at købe Dickens bog til Toot. Hils hende, det rare menneske! – A propos Dickens: Du ved nok, at det blev Dickens’ elskeren Svend Aggerholm, der kom til Odense Teater. Han er ogsaa Oxfordinteresseret. Saa vi har flere fælles interesser. Lensgreven bad mig overlade hele Esther-Sagen til hans hænder. De skal have konference i morgen. – Ja, nu tror jeg, jeg maa sige stop. Posten afgaar herfra om lidt, og jeg skal først have læst brevene fra ”Solbakken”. Modtag mine kærligste hilsener til dig og de smaa. Din egen mand. – P.S. Jeg skal nok skrive lidt til dem hjemme, og jeg tror, du ganske simpelt skal gøre, som Thilde foreslaar, send Emma (eller begge smaapigerne) med damperen fra Aalborg snarest. Saa kan vi altid se om jeg faar tid til at hente dem, eller om du faar kræfter til det, naar lille ”Bitte” kan undvære dig. Hvis Pylle ikke er helt rask, saa lad hende blive hjemme. De vil nok ogsaa helst have Emma alene. Men skriv, hvad du synes er rigtigt, naar du svarer dem paa Solbakken. Det er nok bedst at faa sagen snart afgjort, da de aabenbart længes efter børnebesøget”.

(Oxfordbevægelsen ifølge danmarkshistorien.dk: Oxfordgruppe-bevægelsen blev stiftet af den amerikanske præst Frank Buchmann i 1921. Dens forkyndelse rettede sig mod samfundets højere lag og adskilte sig derved fra de gængse socialt orienterede, kristlige vækkelser. Bevægelsen var ved 1930’ernes begyndelse blevet et internationalt fænomen og kom til Danmark i 1933.  Oxfordgruppe-bevægelsens forkyndelse var funderet i troen på, at synden var et problem, som kunne overvindes ved omvendelsen og at man gennem syndens overvindelse kunne skabe en bedre tilværelse for sig selv. Bevægelsen havde et individualistisk præg og var løst organiseret ofte i mindre grupper, der var rammen om den religiøse praksis. Den kunne i Danmark knytte an til den kristlige idealisme, som i forvejen fandtes i visse dele af det kirkelige miljø, eksempelvis i Indre Mission og i K.F.U.M. Bevægelsen var dog fra begyndelsen omstridt, og skønt den omfavnedes af dele af det kirkelige landskab, fik den ingen afgørende indflydelse på dansk teologi eller på Folkekirken – Bevægelsens popularitet aftog internationalt fra slutningen af 193o’erne. I 1938 blev den omdøbt til Moralsk Oprustning)

Gaardbogaard, Raabjerg, 17. januar 1935. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Karna! Tak for dit dejlige brev i dag, særligt for de ord om, hvad der angaar vort fremtidige forhold. – Jeg sender her et brev til Svigerfar, som du bedes læse og straks sende videre, hvis du da ikke finder det forkert, hvad jeg næppe tror. Men maaske vil du have en hilsen med. Det befrier dig saa for at sende et heftigt svar til Topsy. Et saadant – hvor retfærdigt det end vilde synes – vilde blot gøre ondt værre. – Mød alle med kærlighed, siger Jesus. Det smelter vor egen bitterhed. Og hvor er det sandt! – Nu blot de kærligste hilsener til jer alle. Det er kedeligt med lille Pylle, men naar vi passer paa, gaar det nok. Værre er det næsten med ormene. Se endelig at faa bugt med dem. (Og Torben skal nok snart komme til læge i Aalborg).

Vi hørte ogsaa ”Tryllefløjten”. Den var henrivende. Det var morsomt, at du havde besøg af Emilie, og det er godt at du fik gjort dine indkøb i Aalborg. Men sikken en forskrækkelse med ”barselshjælpen”! Naa, vi klarer os nok uden den. – Det gør mig ondt, at jeg maa svigte ved Niels Rasmussens begravelse, men naar præsten har fri, saa er de vel undskyldt i ferien, kan man vel sige. Naar jeg kommer hjem, maa jeg se at faa besøgt de mange syge paa hospitalet. – Jeg har det godt med forkølelsen nu, men er lidt afslappet. Værre er det rigtignok med dine kræfter. Vær endelig forsigtig, lille Lam! Som du ser af mit brev til Topsy, har jeg straks skrevet til Johanne, og jeg haaber, at hun synes om mit brev (altsaa Johanne) ogsaa Topsy om hendes.

Det er mærkeligt, som Gud har hjulpet mig til at stifte fred i den senere tid. Ewald Chr. og Lind staar vist lidt skarpt over for hinanden, men ved en konference om mit Oxfordmøde (paa tirsdag) nede i Linds kontor igaar formid. var det, som om noget af isen smeltede. Jeg talte ogsaa – før Ew. Kristensen kom – rent ud med Lind om hans ”mission” i Ryvings sogn. Han forstod mig ikke straks, men jeg tror virkelig han er kommet til at se med helt andre øjne paa Ryving-Jensen efter vor Samtale og han takkede mig varmt, da Olsen kom og hentede mig Kl 11½ i bilen. E. (Etatsraadinden) var vældig glad, da jeg fortalte hende om samtalen. Hun glæder sig meget til mit møde, som nu vil blive averteret i 3 aviser. Jeg er ikke spor nervøs, da det jo ikke er mig men helligaanden, der skal tale, og den har noget at sige mennesker, ved jeg. – Arbejdet med ”Esther” gaar under alle disse bi-beskæftigelser med brevskrivning, konferencer, spasereture, meget langsomt. Men i dag skal jeg dog i lag med 5’ billede (Akasius og sønnen). – Nu 1000 kys til dig og de smaa fra din egen mand. – P.S. Skriv lidt om, hvad du synes om Eldals brev og om mit til Topsy. Jeg har ikke endnu kunnet svare Eldals. De taler i øst og jeg i vest. Det maa vente, til jeg ved, hvad jeg skal skrive for at faa dem til at forstaa mig. Eller mon du kunde give mig raad dér?

Gaardbogaard, Raabjerg, 21. januar 1935. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Karna! Tak for dine sidste breve! Jeg fik et kort, men venligt svar fra Topsy, at hun gerne vil hjælpe mig, og i dag afsender jeg det omarbejdede 1’ akt. – Det var ganske rigtigt, at du gjorde rede for hendes uretfærdige behandling af dig. Jeg synes hellerikke, der var nogen bitterhed i dit svar. Jeg har læst præsteudtalelserne om ”Oxford” i Præsteforeningens blad. Jeg er enig med forfatterne (og med dig) i, at man endelig ikke skal overvurdere resultaterne af ”forvandlingen” eller vente ”prøvelse” i alle mulige smaating. Ligeledes at man skal være paa vagt over for usundt sværmeri. Men jeg tror paa den anden side, at den Gud ”der ikke lader en spurv falde til jorden uden sin vilje” (Jesu udtryk) og som er allestedsnærværende, kan og vil hjælpe os med vejledning i vore vanskeligheder, samt at mennesker kan faa det saadan, at de med fuld overgivelse af alle ting i Guds hænder siger: Fader, din vilje ske! Og noget saadant har O.-bevægelsen betydet for mange og kan maaske komme til at betyde paa disse egne. Og for os to har den da hidtil været noget af en oplevelse, maa man sige. Jeg tror ikke, vort samliv kan falde tilbage til den gamle ufredelighed og irritation. Vi har faaet en ny kærlighed (fra min side) og en ny frimodighed (i os begge) til at tro paa et lykkeligt hjem for os selv og vore kære smaa. Og mon det var kommet, hvis ikke Gade (som Guds redskab i den sag) havde plaget mig om at tage til Hadsten? Jeg tør næsten ikke svare paa det spørgsmaal.

Det er mærkeligt, at Eriksen er saa skeptisk overfor O.-bevæg. Maaske han aner, at den vil rokke ved I.M. skellet og hans forfængelighed. Men kære, hvor trænger vi til noget mere end det lille indskrumpede samfund i Shlm. og til den søvnige kreds i Frejlev! Og kan O.-b. hjælpe til det, har Eriksen ikke lov til at vende den ryggen. Ansgar ser noget mere interesseret paa den, kan jeg forstaa. Men ogsaa han maa sikkert slippe noget af sit eget. Jeg glæder mig til at tale med Pallesen og Fristrup. Den sidste kan jeg eg. godt lide.

Hvor er der meget, der venter paa mig derhjemme! Men Gud vil nok give mig kræfter! Det er gaaet langsomt med arbejdet her, men min forkølelse er nu og da blusset lidt op igen, men godt har det været, at jeg kunde sidde lunt inden døre i centralvarme, døgnet rundt, naar undtages spasereturene. (I gaar gik jeg 2½ til Aalbæk og besøgte Marie Jakobsen, hos hvem jeg traf Pagters, Ernst, Knud og Emma. De alle spurgte kærligt til dig og børnene og bad mig hilse jer. 5½ gik jeg videre ned til Fru plantør Olsen. Hun var saa glad for min visit, at hun gav mig en 10 kr. til vore børn, – og mange kærlige hilsener samt ønsket om at huse os naar som helst). – Jeg talte med Refskjær forleden dag. Det var kun angaaende en rettelse i indberetningen om værnepligtige. En, jeg havde skrevet fra hos hr. Knudsen, skulle Visse have. Han beklagede selv, at han forstyrrede mig og takkede, fordi han maatte foretage rettelsen med min tilladelse. Det kan man da kalde høflighed!

Det er kedeligt med Hertha. Hils hende og sørg godt for hende. Overbring Tine hele familiens hilsener. Hun maa hellere vente lidt endnu med at besøge dem, til det bliver foraar. –Tabletterne hjælper noget paa søvnen, kun dynen generer mig næsten hver aften. Der er jo for varmt, men jeg tør ikke have aabent vindue i denne taage. – Det er forfærdeligt trist med Stagsteds barn. Skulle det dø, saa lad Bondesen om at begrave det. Han forstaar at tale til hjerterne, og han er en god og medfølende mand. Men Gud Give, det maa leve! Det er da ogsaa min bøn. Hils dem fra mig!

Har du skrevet til Asta og hørt om hvordan det er med fru Jørgens hjemrejse? Ellers synes jeg, du hellere skal lade de smaa rejse, som foreslaaet hjemmefra. Er det egentlig saa meget tryggere, at lade den stakkels nervøse fru J. (som jo tillige – om trist det er at mindes det – er tuberkelbærer) have besværet med dem, naar de dog kan lægges til køjs i Aalborg og modtages i Kbhvn. af Thilde? Tænk lidt over det og gør, hvad du selv synes rigtigt. – Jeg haaber, at du har faaet de udflugter, du skrev om (til lægen i Nibe) og til kirken i Frejlev. Jeg gik til alters igaar i Aalbæk og tænkte meget paa dig. Pastor l. talte egentlig saa godt og rigtigt om det kristne hjem. – I morgen skal jeg saa holde mit oxford-foredrag i Aalbæk. Bed sammen med mig om Guds velsignelse over det!! Meget kan jo afhænge deraf. Tænk blot paa splittelserne mellem præsterne og deres ”mission” (hos hverandre) heroppe!

Onsd. følges Etatsraadinden og jeg efter frokost ind til Frhvn. for at se til stakkels Olga, der nu er helt opgivet af lægerne. Jeg tager saa til konventet og bliver til aftensmad. Antagelig kører Traustedts mig derefter kl. 8 til Sæby og bliver der selv til en kop kaffe. For ikke at bedrøve ”de unge” vil jeg saa spise frokost med dem om torsdagen. Og tage af sted med første anvendelig forbindelse om efterm. (bil eller tog) som har tilslutning med Shlm. (Sønderholm) saa jeg kan komme hjem og spise til aften sammen med dig og de smaa. Aa, hvor jeg glæder mig dertil!

Af ”Esther” kan jeg i det højeste naa I og II akt., men III akt har kun eet nyt ”billede” og saa vidt jeg husker er den verificerede udgave i den rigtige rhytmisering. Det har sinket mig saa meget, at rhytmerne var ganske uregelmæssige i store dele af den gamle verificerede udgave. Det, jeg hidtil har skrevet, fylder c. 80 haandskrevne sider (med masser af overstregninger og rettelser, som jo tager plads). Men det er rigtignok ogsaa mange rhytmer at skrive. Sommetider har en enkelt side taget c. 1 time. Hvad var det blevet til hjemme, med den stadigt kimende telefon! – Nu ønsker jeg mest, at min hjerne og mine nerver maa kunne holde sig friske under det vældige arbejdspres. Ferie har dette jo ikke været – uden fra sognearbejdet. Men jeg har jo kun gjort, hvad jeg følte som min pligt. Jeg kunde hellerikke holde til at gaa og glo … med alt det i mit hoved.

Dette bliver maaske nok det sidste brev her oppe fra, lille Lam! I morgen faar jeg travlt med foredraget og onsdag skal jeg pakke. Det vil ogsaa være haabløst at give en detailleret beskrivelse af tirsdagaftenen i et brev. Lad det vente til jeg kommer hjem! Men jeg sender maaske et par ord paa et kort, om aftenen om velbesøgt eller ej, og saadan noget. – Kys nu de søde smaa fra deres far og modtag selv min allerkærligste hilsen. Din egen mand. – Fra Etatsraadinden har jeg den varmeste hilsen. Vi taler om saa meget, og hun er meget aaben over for mig, som for en gammel ven. Jeg tror nok mit besøg er hende til stor hjælp og oplivelse, og hun elsker dig højt lille Lam. Det er jeg glad ved”.

Gaardbogaard, Raabjerg, 22. januar 1935. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Karna! Hvilken ynk og elendighed, der dog pludselig er kommet over os, ligesom vi troede, det gik saa godt! Nej, vi skal nok lære at forstaa, at let er livet i hvert fald ikke, hellerikke efter vor ”oplevelse”. Jeg havde virkelig gaaet og tænkt saa meget paa dig og de smaaa, og naar jeg ikke havde skrevet, saa var det, fordi min tid var saa optaget, hvis jeg da ikke skulde opgive ogsaa at faa II akt færdig, (Det naaede jeg først 2 minutter i 7 igaar (altsaa i sidste instans, jeg sad i smoking og gennemgik de sidste ark), og min hjerne saa træt, at hvis jeg brugte den til brevskrivning, saa vilde energien være aftappet naar det besværlige dagsværk skulde paabegyndes. Det var jo ogsaa dit eget raad til mig, saa vidt muligt at holde mig til arbejdet og ikke skrive breve. Tæl op, og du skal se, at helt faa (og smaa) har du nu ikke faaet i disse 10-12 dage. Men du er altsaa alligevel blevet ulykkelig over det? Det kan kun bedrøve mig. Tavshed fra din side ville jeg aldrig misforstaa som kulde, men tage som et tegn på travlhed. – Men nok om det. Vi kan tales videre om det, naar jeg kommer hjem.

Nu er der det andet med fru Jørgensens besøg. Jeg blev virkelig helt ulykkelig, da jeg i telefonen hørte din stemme blive bedrøvet og næsten knække sammen tilsidst, fordi jeg ikke paa staaende fod kunde desavouere en aftale med min bror og svigerinde (og dit motiv med at gøre gengæld, fordi han har narret os gaar nu ikke an for en Kristi Tjener!). Af hans brev, som jeg vedlægger, kan du se, hvor ondt det vil gøre, hvis jeg (der altsaa kommer derned, træt og mat i aften ved 10-tiden), vil rejse igen i den aarle morgen og derved bedrage dem for en hyggelig og festlig stund, som de har baade glædet sig til, og gjort indkøb til. Og hvad vil jeg gavne fru J. med? Jeg kan da ikke andet end overlade hende til sigselv om dagen, mens jeg tager mig af mine mange sager, hvis jeg kommer hjem ved middagstid. Efter min plan afrejser jeg fra Sæby kl. 3, 03 og er i Frhvn (Aalborg?) paa banegaarden 5, 22. Hvis saa Ansgar eller Stoffersen eller en anden kunde hente mig der, vilde jeg være hjemme kl. 6. Ellers kan jeg vente den korte stund til 6,10 der gaar til Frejlev, og saa faa lærer Lauritsen til at køre mig hjem. Alt det vil du nok ordne, da det vil koste for meget, hvis jeg skal ringe til Stof. eller Laur. Saa faar jeg børnene at se i al deres aftenlystighed og kan med god samvittighed lade alle sager ligge, til fru J. er rejst om Fredagen.

Etatsraadinden, der ikke kunde undgaa at mærke, hvor nedslaaet jeg var efter telefonsamtalen, som de alle jo (siddende ved kaffen) kunde følge, var højst forbavset over den tanke, at jeg skulde svigte aftalen med Poul (som jeg selv i et af mine første breve har fortalt dig og bedt dig sanctionere eller miskende, men aldrig har hørt dig fraraade), og hun syntes, at du og ”den fremmede dame” maatte kunne have det saa udmærket sammen, til jeg saa kom hjem og tilbragte aftenen med jer. Og mon ikke du (efter moden overvejelse) maa sige det samme? Lad os nu passe paa at være retfærdige, lille elskede kone. Ellers mislykkes alting for os. – Det har været mig dobbelt smertefuldt, at dette (samt tanken om alt, hvad jeg forsømmer hjemme i Sognet) er kommet paa netop nu, hvor jeg skal ud til dette vigtige møde, hvortil der ventes hundredvis af mennesker. Jeg var saa glad og frimodig, og hvad nu? Jeg har kun Guds forjættelse om, at han vil hjælpe en stakkels svag synder at klynge mig til. Og for de mange hungrendes og forventningsfulde menneskers skyld vil jeg haabe og ønske, at mødet vil lykkes c: at de maa møde en hjælp derigennem.

Din forsigtighed overfor O.-bevægelsens store løfter deler jeg – og føler mig kun tilskyndet til at være forsigtig ved den ynk, jeg nu igen har forvoldet dig. Jeg vilde gerne have hørt Petersen, men faar ham nok at høre engang. Eldals skrev jeg kun et par linier til paa dit brev og bad dem lade sagen hvile, til vi kan tale sammen engang. – Tro nu ikke, jeg bebrejder dig noget, lille Lam! Du har talt ”rent ud af posen”, som du har følt det. Havde du gemt paa din sorg og skuffelse, vilde den være blevet til bitter Galde, der vilde staa ud en dag. Nu er luften vist ogsaa helt renset imellem os igen, ikke sandt? Du vil sikkert forstaa, at jeg ikke bliver borte af forlystelsessyge eller andre lave indskydelser, men paa grund af en ganske naturlig følelse af nødvendigheden af at holde et løfte. (Saa vidt jeg ved, passer det sammen med, hvad en engelsk ”Gentleman” regner for sin pligt. Og selvom det kun er i al ydmyghed, jeg drager den sammenligning, forstaar du mig sikkert nok). – Spritten skal jeg nok se at huske, men jeg gaar ærligt til værks, og kan den ikke faas ad ”hoveddøren”, maa du undskylde mig, saa maa vi have recept og betale derefter.

Der var paa en maade noget søndag nat, men det kan vi bedre tale om end skrive om. – Din vedtegning paa Klinks indbydelse forstaar jeg ikke. Enten maa den betyde, at du kun kan være med, hvis jeg kommer til spisning, eller ogsaa er der udfaldet et ”ikke”, saa der skulde staa: Hvis du skal til spisning, kan jeg ikke være med, o.s.v. Da den første udtydning ikke giver nogen mening, gaar jeg ud fra, at det er den sidste, der er den rigtige. Men for en sikkerheds skyld vil jeg bede dig svare ham i mit navn og tilsige mit (eller vort) komme. Jeg vil helst ikke til spisning men have Søndergaard til at køre turen og være der præcis 7,45 ved kirken. Du vil nok svare ham paa vedlagte kort (c: Skriv at jeg er bortrejst, men at jeg gerne vil komme saadan og saadan, som jeg har foreslaaet dig, og at du gerne vil følge med). Saa drikker vi naturligvis en kop kaffe med dem (hurtig) bagefter. – Hele formiddagen er gaaet med bibellæsning, tur med Rita og dette brev. Efter frokost sender jeg lige Greven et par ord og giver mig saa i lag med min disposition til iaften. Kl. 3 skal jeg – desværre, havde jeg nær sagt – drikke te hos Knudsens. Det maatte jeg love dem. Og saa gaar jeg lige op til Mejeristens med det samme. – Nu de kærligste hilsener til dig og vore yndige smaa. Din egen mand. –

Hils fru J., naar hun kommer og sig’, at jeg er ked af at være bort den meste tid af hendes besøg. Hun er jo et rart menneske, som jeg ganske vist har lidt vanskeligt at komme paa bølgelængde med. Men jeg vil prøve paa det af al min magt og med Guds hjælp. P.S. Kl. 13.00. Jeg har nu gennemlæst denne lange redegørelse. Jeg haaber, den maa gøre dig glad og tryg med hensyn til mit hjertes taknemlige følelse overfor mit hjem (dig og børnene og min gerning iberegnet). Det var da meningen. Jeg synes, jeg føler mig lidt mere frimodig efter at have forklaret mig, især da jeg tror, du vil forstaa mig. Din hengivne Mand”.

(Når Karna blev så ulykkelig, som Svend Aage hentydede til i brevet af 22/1 1935, skal det nok ses i lyset af at lille ”Bitte” på dette tidspunkt kun var godt en måned gammel og at omstændighederne omkring hendes fødsel (13.12.1934) førte til, at hun blev døbt hjemme i præstegården – for det andet var der på dette tidspunkt kun gået 10 mdr siden Lilian døde (29.03. 1934) 9½ mdr. gammel. Mors chok og sorg over Lilians død fulgte hende liv ud. Da jeg engang som barn spurgte til Lilian, hvis gravsted jeg netop havde gjort i stand, mødte mor mig med dyb tavshed. Jeg blev da fuldstændig klar over, at det emne, skulle der ikke tales om. Først mange år senere, engang i 1970’erne, hvor jeg igen spurgte til Lilians dødsfald, fortalte mor: ”Under et møde i St. Restrup, som jeg deltog i, fik jeg pludselig en voldsom angst for at der var sket Lilian noget, derfor hastede jeg straks hjem, for netop at konstatere, at Lilian havde ’udåndet’ i selv samme øjeblik, som jeg fysisk havde mærket, at der var noget helt galt med hende”. – Emma husker, at mor hvert år på Lilians fødselsdag i tavshed satte en blomst ved fotografiet af hende. Fotografiet viser Lilian siddende storsmilende i en kurv med hank. Fotografiet hængte i mors stue. Dødsårsagen var problemer med hjertet, hed det sig!)

Borella-Hansen & Co, Snedker & Billedskærer, Hillerød 2/1 1936. Brev til Ludolph.

”Hr Konsul Marcker, her.  Hvis De ikke har noget imod det vil vi tillade os at forhøje Deres Honorar fra 1ste Januar til 100 Kr Kvartalet. Deres Ærbødige Borella Hansen”.

”Finchcocks” Stafford Road, Seaford, Sussex, 15th January, 1936. Brev til Topsy fra Bernard H. Springett.

”Dear Miss Marcker, I write to you in desparation at the last address you gave me trusting that it might still find you or that this letter may be forwarded to you. – I am much worried at not having heard from our mutual good friend Valdemar Hansen, for many months. I fully expected a letter from him for Xmas. This has usually arrived well in advance, crossing mine to him, which, as in other years, I wrote early in November. Can you give any information? I wonder wethe he is dead, in which case there would be no one to let me know. Do please relieve my anxiety. – I wonder how you have been keeping all these Months? Dare I ask how your father is? I earnestly hope he recovered from the serious illness your last letter spoke about. – With kindest remembrances and some very late good wishes for the New Year,                           Yours sincerely B.H.Springett. – My sight is now too bad to sign myself”.

Aalborg, 18. maj 1936. Brev til Hr Marcker fra Peter Mørch.

”Kjære Hr Marcker! Maa jeg herved i Anledning af Fødselsdagen og de 70 Aar bringe Dem min hjærteligste Lykønskning samt mine Ønsker om et rigtigt godt Helbred i det kommende Aar, jo det skulle glæde mig overordentligt kjære Hr Marcker at se Dem en Gang og faa Lov at ledsage Dem paa Deres Aftentur forbi Ferskesøen ud til Skoven, og jeg tænker ogsaa saa snart paa at besøge Bornholm til Sommer, saa det er jo ikke utænkeligt, at jeg kan faa mit Ønske opfyldt. – Vil de hilse Frk: Jenny* mange Gange og takke for Fødselsdagsbrevet, jeg skriver snart til hende. Jeg selv har det godt heri Aalborg, og haaber det Samme er tilfældet med Dem og Deres Familie, forbliver jeg med en hjærtelig Hilsen Deres altid taknemlige Peter Mørch”. (*Da Frk. Jenny døde i 1931 må det være Topsy, der tænkes på her?)

Leningrad, 6. juni 1936. Brev til alle sammen fra Hans Emil. (teksten delvist utydelig p.g.a. skade)

” ”Kære alle sammen” Ja som i har faaet Besked om, saadant er det jo ogsaa gaaet. I lørdags afsejlede vi fra ”Reden” i København men denne Gang gik den ikke paa Varmen, den gik til Rusland denne Gang, for at laste Props til Calais i Frankrig. Baadens størrelse er paa 5 Tusind Tons og der er 30 Mand ombord saa det er en hel lille By. Jeg vil ikke skrive mere paa Grund af at jeg skal sove, vi kom hertil Tirsdag Morgen og jeg fik Odre til at gaa af Vejen til Natvagt saa i kan nok forstaa at jeg er søvnig nu Kl. 8, da jeg har haft Vagt fra 7 Aftenen før og det skal jeg have saalænge vi ligger her som vi sikkert gør til Søndag. Men naar vi endelig kommer ud at Sejle saa er vi snart i København for vi løber 13½ Mil i Timen, Rønne Damperen løber 12 Mil. Nu vil jeg bede jer om en Ting og det er vis i ikke har noget imod det, ser i her i Skibet findes 6-8 forskellige Folke Nationer og her er meget forskelligt at Læse, men det er gennemgaaet, saa de kan det udenad. Hvis i nu ikke har noget imod at skille jer af med det i har læst, saa skal jeg love jer for at jeg vilde blive glad ved dem, for Tiden er lang om Natten i 12 Timer. Jeg vil ikke skrive mere saalænge vi ligger i Rusland for saa bliver man nok klogere, men i skal senere faa det hele at vide. Skriv til Adr. Joumand Hans Emil Marcker, ”E. M. Dalgas” København. D/S Vendela Frederiksgade 1. København. Med venlig Hilsen H. E. Marcker. Hils Fichers Fru Jørgensen. Alt Vel ombord”.

(Hans Emil er sønnesøn af August Christian Schaarup Hansen Marcker – Ludolphs ældste broder – og broder til Ove Konrad Marcker g.m. moderen til Carsten Krog)

Avisudklip fra dagens avis i Hillerød, 21. juli 1936. Omtale af Konsul Ludolph Marckers 70 års fødselsdag:

”Konsul Ludolf Marcker fylder 21. Juli 70 Aar. Konsulen er født i Nexø. Søn af Sparekasse – Bogholder Marcker. I 1887 udvandrede han til Australien, hvor han oprettede en Importforretning med danske Mejeri-Artikler. I 1903 blev han dansk Konsul. En lang Tid var han Formand for den danske Forening i Sydney, da han 1912 forlod Australien for at bosætte sig i Danmark – han bor nu i Hillerød – blev han udnævnt til Æresformand for Foreningen. Konsul Marcker er høj Frimurer og dekoreret med Ridderkorset”

Hillerød, 24. August 1936. Brev til Far og Topsy fra Tootie.

”Kære Far og Topsy! Nu er jeg altsaa hjemme igen. Jeg kom hertil Kl. 9.19 i Aftes. Turen med Rutebilen var dejlig, og jeg syntes ikke, at det blæste. Da jeg kom til Allinge, sagde Frk Andersen til mig: ”Det er vel nok kedeligt, at De skal med i Dag, for Vejret er ikke godt”. Kapt. Jensen sagde, at vi skulde gaa ned og lægge os, men vi blev paa Dækket og var store. Fok blev søsyge mere eller mindre, og jeg kastede engang en lille Smule op, og saa gik jeg ned i Kahytten, som Frk. A. havde anvist os gratis. De er velnok flinke imod mig. Jeg blev ikke søsyg mere, men I kan tro, at det vippede ved 12 Tiden og 5-6. Frk Mortensen var længere paa Dækket end jeg, saa hun var søsyg 6 Gange, saa kom hun ned til mig. Hun sagde, at det havde tordnet og lynet og regnet, og Søerne var meget høje. Vi laa dernede lidt, saa var vi oppe og spise lidt, men saa gik vi ned og hvilede lidt. I kan tro, at den vippede over Køge Bugt. Folk var meget søsyge, men det hjalp, at jeg laa paa Ryggen ganske stille. Frk Andersen’s Søster sagde, at det var en slem Tur, hun var selv lige ved at blive søsyg. Vi var ikke meget oppe paa Broen, og Frk Andersen havde nok at gøre, saa vi passede os selv.

Frk A sagde, at jeg blev ikke søsyg, fordi jeg ikke frøs, og at jeg var ikke bange. Jeg tænkte hele Tiden paa, at Kapt. Jensen styrede Skibet paa bedste Maade.  Darkie er sød, men kan ikke enes med Mia. Der var en Familie Waarsøe, der vilde hilse paa Far i Gaar, men de kendte ikke Top og jeg. Vi kom ind først 7.50, saa vi var forsinkede. Det vippede hele Tiden ogsaa inde i Havnen. Nu skal Mia poste dette for mig, Fru J. har det nogenlunde i Dag, men der er Betændelse i Nyregangen. Hun maa ikke komme op endnu. Ellers ikke noget nyt. Nemmings skal vist cykle en Tur omkring d. 1ste, da han faar sin Afsked d. 1ste. De vil gerne have, at vi skal passe Blomster og Mia. Kærlig Hilsen Toot. – Hilsen fra Fru J. Hils Kapt. Jensen og Frk A. og sig Tak for Hjælpen”.

Sønderholm, 9. september 1936. Brev til Inger Anker-Petersen fra Svend Aage.

”Kære Kusine Inger!  Tak for din rigtige Gavepakke, som blev modtaget med glæde af baade smaa og store. Det var pænt af dig saadan at ”overøse” os og ”begave” os. Men det vilde jo have været allermorsomst, om vi havde faaet dit lovede Besøg. Vi nærer dog ingen fortrydelse over ”Afbranderen” men haaber paa bedre held en anden gang. Da du ikke kom den Lørdag, tog jeg sammen med en Præsteven paa et kort Besøg (fra Formid. til hen paa Eftermid.) til Blokhus, hvor der var et stort Oxford-house-party, som jeg havde undladt at indmelde mig til, da vi jo ventede dig i de Dage. Der var mange tiltalende vidnesbyrd, og det synes at Oxfordbevægelsen har faaet et mere dansk ”Leje”, hvad jeg er glad for. Ikke alt det amerikanske var tiltalende. – I sidste Uge har Karna og jeg haft en meget interessant Tur til Sønderjylland, men den har du sikkert hørt om paa ”Solbakken”, hvor du – efter mors Brev at dømme – har været paa et liden Besøg. Særlig Flensborg, hvor vi gæstede den lille, danske Menighed, var en stor Oplevelse. Du ved vel ikke, om Madeleine modtog en Dug, som Karna sendte hende til deres Adresse i København nogle Dage, før de afrejste? Karl G. skrev til os fra England, et længere Brev, efter deres Hjemkomst. Da han intet nævnede om Dugen, blev vi bange for, at den var gaaet tabt, men han kan jo ogsaa have glemt den. Ja, saa er der vist ikke mere at skrive om denne Gang. Vi venter ”Mormand” herop fra midten af denne Maaned. Karna har haft vældig travlt med at henkoge af Havens Produkter (næsten 100 glas grøntsager og stenfrugt) men nu er det værste overstaaet. Modtag saa blot tilslut vore kærligste Hilsener!                                                          Dine hengivne Karna og Svendaage.

Hils Tante Johny og Lidde, naar du ser dem. Bor de stadig paa Amicivej? Hvornaar er det, Lidde indtræder i Ægtestanden?”

Royal Danish Consulate, 521 Flinders Street, Melbourne, 7 Januar 1937, Brev fra N Holdenson til Mr. Marcker.

“Dear Mr. Marcker, I am in receipt of your letter dated the 21/11-36 and was glad to see that you are keeping at least moderately well and that your family is doing well. I am glad to say that I am keeping very well, Mrs. Holdenson unfortunately has been ailing of late years, but is somewhat better now, the children are all well and all married; 14 grand children. – As regards the old Dane Niels Jensen who died in Melbourne in April last I have had a great number of letters from people who believe to be heirs in the estate, but up till now nobody has been able to prove relationship. The fact is that nothing is known about the man, he has left no papers or letters of any description, so the only way to prove relationship with him would be to send a photo of him from his young days, or for preference, from recent years, which might be recognized by the people here who knew him.

Both Lauritz and his wife are still alive, but as they live in the country I very rarely see anything of them. – Lyng lives at Canberra, after the war he got a government billet, but some time ago reached the retiring age. He then got the position as secretary in the Returned Soldiers’ Club in Canberra and seems to be well satisfied with life there, and is now busy in starting a new Paper or Magazine there. – Wishing you and yours a happy New-Year and with kind regards, I remain, Yours faithfully, NHoldenson. P.S. The Consul-General in Sydney and Mrs. Høst are leaving here on the 13^th inst. for a holiday in Denmark”.

Sønderholm Præstegaard, 18. januar 1937. Brev til Svend Aage fra Karna.

”Kære Mand! Tusind tak for dit kærlige brev til morgen. Vi er fuldstændig afskaaret fra omverden med sneen. Der er ingen biler kommet igennem siden Fredag middag og nu har det taget til med fygningen igen. Jepsen blev kaldet ud til kastning i morges, men et kvarter efter blev han sendt hjem igen. Her i haven er der driver omkring drivhuset saa høj som huset selv paa sydsiden. Gudstjenesten maatte aflyses igaar efter at have talt med Pastor B. flere gange samt Lærer Pallesen og Bak. Lærer Andersens er til familie begravelse i Nørager og tog afsted Fredag aften saa de er sikkert sneet inde og kan ikke komme tilbage lige straks. Pastor B. havde gudstjeneste i Vokslev i gaar og han gik der ud og der var kun mødt en voksen, samt en konfirmand og dennes lillesøster eller bror. – Det er mærkeligt hver gang Du er borte skal vi have saadan streng vejr. Denne gang er det det strengeste vi har haft og jeg kan næsten ikke taale at tænke paa en gentagelse.

I øjeblikket har jeg 6 børn i seng, mere eller mindre daarlig og vinden har været paa sydsiden hele tiden og kakkelovnen har været gloende nat og dag og alligevel er det næsten ikke til at mærke. Baade i børneværelset og legestuen (hvor Bitte ligger) har vi hængt vattæpper op for vinduerne hele tiden og ind i vort sovekammer har vi skærmen for. Jepsen var her i morges og prøve hvordan det var ved vinduet og han skyndsomt trak hænderne tilbage. – Lige efter jeg havde sendt mit sidste brev afsted maatte jeg putte Esther i seng med 38,5 grader. Hende er jeg mest bange for da feberen gaar op og ned. Det er nok bronchitis, der melder sig. Den samme aften gjorde Jørgen mig virkelig forskrækket da jeg skulde i seng ved 11½ tiden hørte jeg nogle døre smække og saa kom han farende herind og skreg at det gjorde saa ondt i hans øre, han var helt ud af sig selv. Efter at have talt med ham længe fik jeg lov til at komme noget Brintoverilte i øret og skylle det ud – saa fik han ro og har ikke haft ørepine siden, men jeg har holdt ham i sengen et par dage og i gaar var han oppe, men i aftes havde han 38 grader saa har jeg holdt ham i sengen i dag.

Jeg ringede til lægen baade om Fredagen og om Lørdagen, den første dag for at vide hvad pulver jeg skulde give de to smaa og om Lørdagen om han vilde sende mig noget tonicum og magnyl. Det kom med toget engang om Lørdagen og en eller anden har været saa flink at bringe det herind. Doktoren kommer ind ved første lejlighed. Det er godt man har en telefon. Det gaar ogsaa nok alt sammen. Torben kommer op i morgen og Jørgen velsagtens ogsaa. Emma er lige gaaet i seng da hun hængte. Hun havde 38 grader. Jeg synes, det var for risikabelt at sende hende i skole.

Bitte har det ogsaa slemt. I aftes havde hun 39,4 grader, men natten gik meget godt. I dag er hun saa Morsyg, hun ser saa lidende ud det lille skind. Hun har en væmmelig ”kop” i øret og den gør saa ondt. Man hører hun siger ”ondt” hele tiden. Hendes ansigt især panden er fuld af ”kopper” og hun ved hun ”maa ikke pille”, ”ikke pille” ”ikke pille”. Kai er nok vel over det værste men han er slem om natten. I nat var det 4 ¼ før jeg fik lov til at sove. – Jeg har hverken hørt eller set noget til nogen siden jeg kom hjem. I gaar hørte pigerne og jeg samt Bitte 5-gudstjenesten. Det var godt, det er ogsaa den eneste jeg har hørt i radioen da den er umulig. Du kan nok forstaa der bliver ikke ret meget tid til ”Van Gogh” i disse dage.

Mand, du er virkelig fornuftig for en gangs skyld og det er at du tager det med ro. Jeg er saa glad for at du har det lunt og roligt indendørs for jeg ved ikke hvad vi skulde have gjort med dig her i dette ishus, hvor det eneste sted er spisestuen. Naa, nu begynder Kai saa maa jeg hellere slutte med de kærligste hilsener fra din egen Busse. P.S. Der er kommen 50,15 Kr til morgen fra Amtstidende og dem har jeg sat i børnenes konvolutter. Hils Fru Etats.og andre jeg kender. Børnene hilser dig”.

Hillerød, 6. april 1937. Et 25 Aarsminde for Hillerødaner (avisudklip med foto af Roald Amundsen) Da Konsul Marcker i Sidney modtog Roald Amundsen, da denne vendte hjem fra Sydpolen:

”I disse Dage er det 25 Aar siden, Roald Amundsen kom til Sidney i Australien, efter at han som Leder af sin Ekspedition havde erobret Sydpolen og havde sejret over Englænderen Scotts Ekspedition, der først naaede Sydpolen efter Nordmændene. – Paa Hjemrejsen fra Sydpolen gjorde Amundsen et Ophold i Sidney, hvor Konsul Marcker, Hillerød, dengang var dansk Konsul. – Sidney gjorde jo stor Stads af Amundsen, siger Konsul Marcker i et lille Interview med Nordsjællands Venstreblad; der blev holdt en Reception for ham paa Raadhuset, og Byen foranstaltede en Sejltur for Amundsen i Sidneys smukke Havn, men man kunde godt mærke, at der bag al Feststemningen var nogen Skuffelse over, at det blev Amundsen og ikke Scott, der kom først. Men egentlig Kulde mod Amundsen mærkedes kun fra den norske Konsul, der af en eller anden Grund stod i et mærkeligt Forhold til Amundsen. Jeg maatte som dansk Konsul optræde paa Nordens Vegne. Ved Amundsens Ankomst til Banegaarden i Sydney udeblev den norske Konsul; jeg tog saa Affære og bød den store Nordmand velkommen. Senere gav jeg en Middag for Amundsen, og som et Minde om denne Tid hænger endnu paa min Væg et Billede af Amundsen, taget i min Sidney-Spisestue i disse Dage for 25 Aar sidden …”. (det omtalte fotografi med bl.a. Roald Amundsen har siden juni 2018 tilhørt Nexø Museum)

Rønne, 10. juni 1937. Brevkort til Margrethe Hald, Ferskesø’s Stræde, Nexø fra Laura Jensen.

”Kjære Margrethe, vi alle venter dig, og din Mand med, herud paa Tirsdag, det vilde glæde os meget, til den Ting er kun at svare ja, sig os naar du kommer, skal vi være paa Pari? mon, kom Dagen før og bliv mange Dage efter. Hilsen fra os alle, Moder skal ogsaa følge med, hils Tante, Hald meget fra Laura Jensen”.

Australia House, London 20 October 1937, Brev til Karna fra Ada Dawsad.

”My dear Karna, on arrival here I wrote to you, I was wondering if you received it? – I do hope you are all well. I shall be leaving London on the 3^rd November – a week later than arranged before. We had an awful fog on Monday 1^st of this season – Many Motorcrashes – also lives lost. The weather on the whole is very good. It is usually so cold at this time of the year. I think it is owing to the dry season. I am looking forward to my American tour – California especially – Topsie has not replied to that letter I wrote from your home. I would like & to hear from you both, before I leave England. I have been visiting friends every where, but apart from that, have not left England. With much love to you & all your dear ones, Yours very sincerely Ada Dawsad”.

19 Hampstead Rd, Brisbane 19 November 1937, Brev til Topsy fra Clio.

”Dear Topsy, I have been intending to write to you the last 12 months to tell you I was married in Nov. last Year to James (Jim) Harris, an English-man from N. Old., where he has a property. He is retired & has let the farm. He is not well-off but has a small income from Lis rents, but not enough for the two of us, so I supplement it as best I can. I had bought this large House before I was married & I let a number of the rooms. It does not bring much over & above the expenses, but we are acquiring the property, for of course I had to borrow from the Bank to purchase it. – I saw Auntie Dora about two months ago, but do not know if she is still in Brisbane. Her Sister Mrs. O’Sullivan was better. Excuse short note as I have little time for writing. Give my love to Karna & your Father&Tootie. I hope soon to hear something from you, With love to Yourself from Clio”.

”Cunard White Star”, New York, 11 December 1937. Brevkort til Ludolph fra Hans Emil Marcker.

”Vi kom ind i Nat og de begyndte at Arbejde med det samme og nu skal vi sejle Kl 2 Efm. og saa kom jeg i Tanker paa, at jeg var vist paa den rette side vis jeg betalte mit Forbund op til April for efter April skal al Destance være betalt og derfor beder jeg dig Onkel ennu en Gang om at Ordne en Anvisning for mig, der siges at den kan udbetales paa Banken, der skal udbetales til Sporup 81 Kr og resten kan i lægge til side. Det er altsaa 6 Maadr. A. Kasse14557. i maa undskylde mig der er ikke Tid til mer. Venlig Hilsen Hans Emil”.

Knaresborough, Rose Walk, Purley, Surrey, 20 December1937, Brev til Svend Aage (privat) fra Karl Gustav.

”Kære Svend Aage, Dit Brev kom lige ind ad Dören og da det ikke var mærket ”Juleaften” aabnede jeg det. Jeg har læst, hvad Du skriver om Hjemmet paa Solbakken, og jeg vilde spörge dig Svend Aage om du vil lade mig give en hjælpende Haand. Jeg har haft dette paa Sinde för, men som du kan tænke Dig er det et Spörgsmaal, jeg ikke kunde rejse, for selvom man kan tænke sig, at der kan være svære Tider, kan ens Tanker være forkerte, og man vil jo ikke saare ved at tilbyde sin Haand, hvor den ikke er nödig. Jeg ved, hvor stolt din Fader er og jeg vil foreslaa, at de derhjemme ikke faar at vide, at noget af det kommer fra mig. Der er god nok Grund til at bruge din Success til Paaskud, og I det hele taget vilde jeg helst, at det blev helt os imellem. Vil du sige mig, hvad der behøves for at Onkel og Faster kan blive paa Solbakken for Resten af deres Dage, enten per Aar el. par Engang.  Hvis det kan overkommes saa staar jeg rede. – Jeg har ikke glemt, kære Fætter, hvad baade din Far og Mor og I Drenge har betydet for mig i min Barndom og hvad især Onkel har gjort for Mor. Jeg vil være taknemlig for at kunne gøre lidt Gengæld. – Skriv til mig omgaaende og modtag imidlertid de Kærligste Hilsner og endnu engang alt godt til Julen og det nye Aar fra os alle til Jer Alle. Din gamle Ven og Fætter Karl”.

Knaresborough, Rose Walk, Purley, Surrey 21 December1937, Brev til Karna og Svend Aage fra Karl Gustav Anker-Petersen.

”Kære Karna og Svendaage, Saa er det pludseligt Jul igen. Igaar, syntes jeg, var det endnu Sommer. Det er vel Alderen, der gør, at det alt synes at gaa saa hurtigt, men maaske at ens Dage er saa fulde. Ikke desto mindre er den velkommen trods Mørke og Kulde, for den betyder jo Aarets vendepunkt. – Vi herovre paa den anden Side sender Jer og Børnene vors Kærligste Tanker og allerbedste Ønsker om en god Julefest og et lyst og lykkeligt Nytaar med endnu mange Succes’es for Svendaage og bedre helbred for Karna. Jeg har sendt separat 2 Julehefter fra gamle England som vi haaber, I vil have Fornøjelse af at læse i Julen, og desuden vedlægger jeg 10 Kr til hvert af Børnene med Ønsket om, at de maa faa Lov at benytte deres Seddel til at købe sig, hvad de ønsker.

Vi holder Jul igen i Aar i Rose Walk. Selve Juleaften faar vi 5 Gæster, men Juledagene tilbringes i Stilhed sammen med Fru Direktør Dreger, hvis Mand døde for nogel Aar siden og som er alene i London. – Jeg skal paa et Kort Besøg i København i Januar til Generalforsamling, og vil da prøve at stikke ned og Besøge Onkel og Faster i Hillerød, men i øvrigt kommer jeg som tidligere skrevet til Danmark i April og haaber saa I vil have os. Det er umuligt at vi bringer baade Betty og Emilie (kokkepigen) med os og haaber at det vil være muligt for Jer at have dem begge. – Grunden til, at vi har tænkt os at bringe Pigerne, er den, at der er Knebent med Plads hos Mor til baade Madeleine, Eric og migselv; saa vi har i Sinde at se at finde en Lejlighed i København hvor vi kan have hele Menagen de 3 Uger, vi har i Sinde at blive der.

Eric gaar i disse Dage og er lige ved at revne af Spænding. Det er jo første Gang han rigtig forstaar Julen, og han glæder sig umaadeligt til at hilse paa Santa Claus. Mor sendte ham til Julen i Fjor en Julemand og i de sidste Par Uger har han ikke kunnet falde i Søvn uden at have ham i sine Arme, dog først efter omhyggeligt at have revet Skægget af ham. – Ja, kære Venner, nu vil jeg slutte vi vil tænke Kærligt paa Jer alle sammen, naar vi synger Julesalmerne og danser omkring Træet, og saa vil vi forestille os, at vi har lykkens Galocher paa og kan Kigge ind til Jer ganske Uset, men velvilligt. – Farvel saalænge da og paa snarligt Gensyn. Jeres hengivne Madeleine, Eric og Karlgustav”.

”Nordkap”, 13. februar 1938. Brev til Topsy fra Hans Emil Marcker.  (som er født på Kirkebogaard og søn af Lorents Marcker, hvis far var søn af August Marcker, Ludolphs ældste bror)

”Kære Topsy. Allerførst mange Tak for Brevene samt det jeg modtog i ”Jackson” Flak. Jeg skal love for Du kan holde en til Vinden med Brevskrivning. For Øjeblikket ligger vi til Ankers ud for de høje Skyskraber, ud paa Flaket, som det kaldes, vi ankom her i Fredags Kl. 15½ og blev smidt her udenfor til Mandag Morgen Kl 6½, saa skal vi til anden Kaj, et fedtet ”Cjarter” Kompagni og saa sender de ikke saa meget som en Robaad ud til os, bare de kan spare en Dollar saa er de saamænd lige glade med os. I Aftes kom ”Fureby” som vi gaar i samme Rute med og gik fra Santos paa en Gang, der var ogsaa ”Chr. Sass” Holm & Homilds, men vi kunde klare dem begge, skønt vi havde Maskinskade i Jakson. Det er forbavsende saa mange skibe her er herovre som er danske. Mens vi har ligget her paa Flakket har Fureby m/ds Kallehave-Margrethe og Maneken Mærsk A. P Møllers. Saa paa Mandag bliver der balade i Byen. Maneken M. var nemlig den danske Baad, der sejlede ud paa Strømmen efter de havde hentet Politiet og faaet Klubmedlemmerne i Land, for de vilde have S.S.C. Hyrre som er 55 D. og saa tog de Fillipinere til 80 D. bare for at knække Klubben og de Fillipinere forlanger Klubben, at de skal i Land igen og Skibet skal have dansk Besætning. Det er et af de fineste Skibe jeg nogensidne har set, den er Søsterskib til Margrethe meget finere end Nordkap. De er bygget i Bremmen og er 12-14.000 Ton.

Ja nu har du jo haft Fødselsdag naar du faar Brevet men saa vil jeg haabe at du har haft en god og interesant Dag og ønsker dig nu Held og Lykke og godt Helbred i det nye Aar. Undertegnede, Du og Onkel i skal have Tak for alle de gode Tjenester i gør for mig, og saa vil jeg gerne spørge Jer om vis i kan undvære nogle Blade saa vær venlig og send dem til mig jeg skal nok gøre Gengæld og sende nogle herfra, jeg har afsendt d. 30 – 4/2 er 15 Noveller og andre Blade med S/S Frode D.F.D.S., spørg Lamhauge om han kender den? Og hils ham fra mig. Ham David, det er da en søvnig Stodder han ikke kan lade høre fra sig. Mens jeg husker det saa køb alle de Tempo i kan faa efter herandre, der staar nogle spændende Noveller, i en er 20 Stk vis i kan faa saa mange og ellers andre gamle Blade. Læsestof er en stor Artikel paa saadan en Rejse til B.A. Der er vist lidt Penge tilbage til Porto ikke sandt, i sendte vel kun 81 Kr til Helsingør.

I Morgen er der to Mand der vil rømme fra Skibet og en skal syg i Land naar vi kommer fra St. John og to gik sidst i ”Santos”, saa der er altsaa 5 Køjesække der er pakket igen af den nye Besætning. Nu skal jeg senere fortælle om hvordan det gaar med dem om de kommer i Land eller ej. Her har næmlig været meget Vrøvl og Trubel ombord, saa jeg tit har tænkt paa at lade mig Agerudsejle, en skønne Dag bliver der vel lavet et Nummer og saa er vi vel paa den forkerte side og bliver maaske dømt efter Volgiftret og kan risikere og faa en Bøde, som man maaske aldrig faar betalt om man saa vil. Men saa har jeg tænkt. Nu er du i Amerika Hans og i dette Land er der altid spektakel, saa det er noget der følger med Hyrren, nej paaen her og ikke se saa mørkt paa det, saa længe Skindet holder gaar det nok. Maaske vi faar Hyrren for højet I Amerikafart. Imigracien tillader ikke de kære Bedere at sende flere Folk over saa længe her er danske, men de her forlanger de 55 Dollar og saa tar de de forbandede Negre til 80 Dollar for at ødelægge os andre Stakler. Rederne vil have deres Fragt i Amerikanske, hvorfor skal vi saa ikke have vores Hyre derefter siger Imigrasion.

Nu skal jeg fortælle Jer et Træk fra Jul og Nytaar. Nytaaret bragte en hel Del Splid og Spektakel skønt den ellers gik godt hvad Mad og Speritus angik, det sidste lidt rigeligt. Julen har jeg vist fortalt om. Da vi skulle afsejle fra Santos d 31/12 fik jeg og min maker Landlov og fik Penge og saa kunde vi tage op i Byen og more os, men vi skulde være ombord Kl 13 saa skulde de andre i Land til Kl 6, men de sagde, nu naar i kommer i Land saa bliv væk til vi skal sejle, saa tager vi Jer Tørn, men da vi saa gik kom alle de andre bagefter. Ved 11 Tiden og saa gik det Lystigt for sig i saa stort selskab og da vi saa kom ombord havde Styrmændene ogsaa faaet en Lille paa og det blev saa til Spektakel mellem 2. Styrmand og en Matros. Men da den Mand lige havde været paa Hospitalet og var ædru, saa kunde jeg ikke staa og se paa og lagde derfor 2. Styrmand i Dækket og han bad mig saa at gaa med op til Skippern, og han sagde efter 2 Timer sejler Baaden og jeg sad indenfor Jerngitret, selvfølgelig lurede jeg lidt, men da vi kom op til Kaptajnen og saa Loven igennem stod der, en Mand har Lov til at hjælpe til i et Overfald og saa blev det noget andet og nu blev der banket paa Døren, det var 2. Mester og 3. Mester der kom og de sagde, Marcker gjorde sin Pligt og saa vilde Kaptajnen ikke tale mere med os og vi gik saa, Anden Styrm med et blaat Øje. Nu gaar det sin jævne Gang igen. 1000 Venlige Hilsener fra Jeres Sømand H.E. Marcker. Rønne 122. A. 14557.  ”Gør din Pligt kræv din ret”. 

( 3 Avisudklip omhandler samme ulykke: 1+2) Avisudklip fra Bornholms Tidenden 22/10 1935 og 23/10 1935. 3) Berlingske Tidende af 13/11 1935.: ”Elleve Mand blev en efter en skyllet bort af Søen”. – Hans Emil overlevede dette skibs (”Belle”) forlis udfor Estland, men druknede 11/3 1960 i Helsigør Havn. Han sejlede med Færgen imellem Helsigngør-Helsingborg)

Sønderholm, 2. marts 1938. Brev til Inger Anker-Petersen fra Karna og Svend Aage.

”Kære Inger! Du er jo et af de lykkelige Mennesker, der kun hvert fjerde Aar behøver at forandre din alders Talbetegnelse. Mens en anden en har passeret de Fyrre, er du ikke naaet længere end til Mellemskolealderen. Jeg maa dog sige, at du er et fremmeligt Barn, eftersom du ikke alene i flere Aar har ernæret dig selv men ogsaa kan tøjle en Hest. Hvad kan det ikke blive til, naar du engang naar Konfirmationsalderen? Maaske noget i Retning af privat Flyvemaskine??

Naa, ”eet Spøg, et andet Album”. Det ser jo knapt saa lyst ud for den store Glædesfest i Anledning af Tante Johnys 75- Aarsdag, som det gjorde, før hun foretog sin Luftrejse ned ad den høje Trappe i Magasin du Nord. Onkel Victor fortalte derom, da han var ude for at gratulere Mormanden paa hendes 70-Aarsdag. Det var da godt, at Tante i det hele taget slap fra den Oplevelse med hele Lemmer. Jeg haaber, at hun allered nu er oven senge igen, men det skulle ikke undre mig, om hun havde faaet et længere Sygeleje efter saa ilde en Medfart. Du vil nok hilse min kære Gudmor paa det allerhjerteligste og ønske hende en god og snarlig Bedring!  Vi havde megen Glæde af vort lille Trip til Hillerød forleden. Mor har det jo nu betydeligt bedre end ved Fars Fødselsdag. Noget større ”Gilde” holdt de vel ikke (dertil er de begge for svage) men der kom dog i Dagens Løb en Del af de nærmeste Venner, Fru Sennels med Datter, Johanne Marie, Onkel V. og Betty. Vi savnede dig meget. Du plejer jo at være en trofast Stamgæst ved slige Lejligheder, men Tante Johnys ”Tilfælde” har vel hindret dig i at være hjemmefra.  Karl G har for længst slaaet paa, at vi skulde prøve paa at mødes d. 13. April. Uheldigvis for mig ligger den Dag lige før de fire Paaskehelligdage, men helt udelukket er det dog ikke, at ogsaa jeg kan komme personligt tilstede paa Dagen og gratulere Tante Johny. Jeg maa i saa fald rejse tilbage med Nattoget Kl. 24.00. Nu faar vi se. Det vigtigste er da, at ”Fødselsdagsbarnet” bliver rask nok til at kunne udholde Festen. – Vor anseelige Børneflok har det godt. Kun plages Emma en Del af Mavesmerter og Appetitløshed. Hun gennemgik i Efteraaret en Lysbehandling (30 Gange) for Kirtler i Maven, men det er vist Tyktarmen, der er noget i Vejen med. Det mener i hvert Fald vor Læge. De andre er kernesunde. Drengene gaar til Aftengymnastik i Forsamlingshuset og skal snart have Opvisning. Jørgen er vist Holdets Klovn. Han er altid fuld af Narrestreger. Lille Kaj vandrer nu omkring og pludrer. Onkel V. kalder ham Solskinsdrengen. Du skulde virkelig engang kigge herop, mens Tid er. –  Karna og jeg er mer end optagne. I aften skal hun til Østerlandsmissionsmøde, mens jeg har Kirkebogskonference med Lærerne her i Præstegaarden. I Søndags havde vi 17 F.D.F.´er til Middagsmad (af de 170 der besøgte Byen). Der er altid nok at tage fat i, men det er kun godt. Modtag nu vore hjerteligste Hilsener (da vi jo ikke i Aar kan gratulere dig) og lad os sige: Paa Glædeligt Gensyn!  Dine Karna og Svendaage.   Hils Lidde!”

Invalideforsikringen, Chefen for 2’Kontor, 27. juli 1938. Brev til Ludolph. (maskinskrevet brev men meget medtaget).

”Hr. Konsul Marcker, R. D. Hillerød. Først maa jeg beklage, at jeg ikke har faaet svaret paa Deres Forespørgsel af 10. d. Md., men Grunden hertil er den, at jeg har været bortrejst paa Ferie. – Med Hensyn til Deres Forespørgsel om, hvorvidt der vil være Mulighed for, at der kan ydes Dem Hjælp til Insulin og Diætmad, beklager jeg at maatte meddele Dem, at en saadan Hjælp ikke vil kunne ydes igennem Invalideforsikringen, som jeg beskæftiger mig med, allerede af den Grund, at De ikke er – og paa Grund af Deres Alder ikke vil kunne blive – invalideforsikret. Om der er andre Muligheder for at opnaa Hjælp af offentlige Midler, tror jeg egentlig ikke. Jeg har derimod tænkt paa, om De – som tidligere veltjent Embedsmand ikke skulde kunne faa tillagt en Pension paa Finansloven fra Staten. Jeg tør ikke udtale mig om dette Spørgsmaal, da jeg ikke kender Fortilfælde, men det er maaske en Mulighed som jeg egentlig synes, De skulde tale med Udenrigsministeriet om. Med venlig Hilsen deres ærbødige – (ulæselig underskrift”)

Sønderholm Præstegaard, 29. juli 1938. Brev til Inger Anker-Petersen fra Svend Aage.

”Kære Inger!  Fætter i London har jo været saa flot at invitere vor lille Emma paa Besøg. Han ringede forleden Dag fra Bognar og bad os skrive til dig om Sagen. Det var morsomt at høre hans Stemme, der lød ganske naturlig og klar. Naar Emma om en Uges Tid kommer hjem fra Vendsyssel, hvor hun er paa Ferie hos nogle af vore gamle Venner, faar vi ordnet hendes Pas, og saa er det Meningen, at Karna følger hende over til Sjælland, rimeligvis c. d. 9. August saaledes at hun kan faa sagt rigtigt Farvel til Bedsteforældrene (særlig hendes højt elskede ”Farfar”). Tak fordi du vil have hende med dig! Jeg tror ikke hun bliver nogen besværlig Rejseledsager, da hun nok er i høj Grad betaget af alt det nye, hun faar at se paa Vejen.  Mærkeligt nok var jeg selv lige ved at komme afsted til England i disse Dage. Et Rejseselskab af Præster og Lærere starter i morgen via Tyskland og Frankrig til England paa en interessant Studierejse. Jeg blev ringet op igaar og fik tilbudt ”en Plads i Vognen” til meget fordelagtig Vilkaar, men bl.a. Emmas Afrejse og de forskellige Forberedelser dertil hindrede mig i at slaa til. En af de 100 større Chancer, man møder paa sin Livsvej, maatte jeg derfor lade passere. – Nu vil jeg bede dig hilse paa det hjerteligste baade hos Tante Johny og ovre hos Karl Gustav, og modtag selv en kærlig Hilsen fra Karna og din hengivne Fætter Svendaage.

p.s. Vil du ikke sende os et Par Ord om, hvad Dag og Klokkeslæt Rejsen skal foregaa?

Sønderholm Præstegaard, 10. august 1938. Brev til Inger Anker-Petersen fra Svend Aage.

”Kære Kusine Inger!  Det var os en stor skuffelse, da vi fik at vide, at du ikke kunde tænke dig at have Emma med til England. Og jeg skal ikke nægte, at vi fandt det højst mærkværdigt. Nu har dette jo imidlertid foraarsaget, at Karna kommer til at følge Emma over i midten af September og derved faar en interessant Oplevelse, saa Resultatet synes at skulle blive det bedste.  Naturligvis tror vi dig, naar du skriver, at dine Nervers Tilstand er saa daarlig, at du var forhindret i at have Emma hos dig, og vi kan kun beklage, at du er blevet i den grad overbebyrdet, man kan vel sige: misbrugt paa Kontoret, saa du er løbet ”tør”. Gid du nu maa faa en rigtig hyggelig hviletid over i det pragtfulde Hjem hos Karl Gustav og Madeleine.  Jeg naaede ikke at komme med paa den Englandsrejse, der var Tale om. Som det saa ud dengang, vilde det have været for meget for Karna at klare. Alting vendte sig jo til noget overraskende nyt, men da var det for sent. Nu bliver det saa mig, der sidder tilbage, mens Karna rejser til England. Det kan man vel kalde forbløffende Chaucement, vi kunde altsaa begge have faaet en udenlandsrejse, dersom vi havde vidst, hvordan fremtiden saa ud. –  Naa, hvorom alting er, vil vi bede dig være forvisset om vort stadige Venskab, vi mennesker er jo nu saa forskellige, at vi maa se at forstaa hverandre, saa godt det er muligt . Saa gaar det nok alt sammen. – Vi haaber, at Tante Johny og Lidde har det godt. Hvor maa der være stegende hedt inde i København i saadan en sommervarme. –  For Tiden er vi uden gæster og prøver paa at nyde Sommeren, saa godt vi kan det for vort arbejde. – Nu god Rejse og paa forhaabentlig godt gensyn engang, naar du kommer hjem!  De kærligste Hilsener fra Karna og Svendaage”.

Tisvildeleje, 11. august 1938 (årstallet udfra stemplet på frimærket) Brev til Torben og Emma fra Jørgen og Esther.

”Kære Torben og Emma. Jeg bor oppe hos Frk Jensens Søster og Broder i et Sommerhus ved Tisvildeleje Strand. Forleden var Ester ogsaa heroppe i Telt med Frk Pæsen og en anden Ester og om Morgenen kom Erhardt med varme Krydder til deres Morgenkaffe. Frk Pæsens Broder Rudolf der er Cykkelhandler nede i Slotsgade, han ligger ogsaa i Telt heroppe. Har i det ikke godt derhjemme? Torben glæder sig vel nok til sin Fødselsdag der ligger nogle Penge til ham fra Jørgen og Ester. I Forgaars Aftes var vi i Biografen med Frk Jensen, Broder Nils Jensen og en anden Pige det var Boksernes Konge, Torben: // Vi Ønsker dig Lykønskninger paa Fødselsdagen fra Jørgen og Ester Reerslev. – Hils Far og Mor og Kaj og Bitte og jer selv fra Frk Pæsen og Farmor fra os alle. Her er en lille Gave til Torben fra Jørgen og Ester: 3 tegninger af henholdsvis en flagstang med et hejst dannebrogsflag, et tog og et aflangt hus med rødt tag. På hver tegning står: Hr Torben Reerslev Sønderholm. (Bagpå kuverten står: Jørgen og Ester Reerslev Bakken i Tisvildeleje”)

Udateret brev til Far og Mor fra Esther.

”Kære Far og Mor og Kaj og Bitte. I kan tro jeg er glad for at være her ovre jeg har været ude sammen med Frk Pæsen at ro og jeg fik selv lov til at ro. Jeg har været oppe i Tisvildeleje i Telt fra Lørdag helt til Søndag aften. Jeg skal til Tollerup i Dag og Tante Top skal til København. Mange kærlige Hilsener fra eder Esther Reerslev. – Tom Ridervold har slet ikke været hjemme i den sidste tid. Jørgen er ogsaa oppe i Tisvildeleje nu og kommer først hjem paa Lørdag Formiddag. Jeg har været i Vandet 4 gange og sopet 1 Gang. Vi har skrevet op til Torben og Emma. Hils Kaj og Bitten.

Kære Aagem. og Karna! I disse varme Dage har vi Esther alene her, da Jørgen er ved Stranden. Hun er sød og glad. – I dag skal hun med paa en Tur op og besöge Thilde – vi bliver med Esther, 7 Damer som Larsen kører i Bil derop, – det er til Efterm kaffe. – vi skal hjem til Middag. – Lærerinden Frk Skipper er selvfølgelig velk. til Spisning her. – Mon det er Mandag hun er her til Middag. Mange kærlige Hilsner – vi skal skynde os med Frokosten for at komme afsted – fra Farm og Farmor”.

Tøjhusmuseet, 9. september 1938. Kort til Karna fra Onkel Johan. (Ophavsmand til og leder af Tøjhusmuseet)

”Kære Karna. Not rejste igaar Middags herfra med Börnene og maa i dette Øjeblik være i Færd med at komme hjem til sin Bolig, der ligger 91, Augustus Road, Wimbledon Common, London S.W.19. Hjertelig Hilsen til Dig, Mand og Börn. Din hengivne Onkel Johan”

Nexø, 11. oktober 1938. Brev til Topsy fra M. Hield.

”Kære Frk. Marcker! Hjertelig Tak for Deres Brev i Dag og for længere siden. Ja det er jo snart længe siden De har hørt fra mig, men de første 14 dage efter De var Rejst havde vi det herligste Sommervejr man kunde tænke sig, saa vilde jeg jo Sole og gøre Huset istand derhenne i Munkegade og vi havde Malere til at Male Husets Vinduer og Døre m.m. udvendig og Vinduerne til Gaden inde, det trængte saa meget til det ogsaa, bagefter skulde jeg gøre Huset i Orden er ikke færdig endnu. – Efter de 14 Dages Sommer har vi haft en Forfærdelig Storm og en del Regn bagefter, der laa en Bunke Sand paa Gaden uden for Haven og den fløj næsten alt sammen ind i Haven, man skulde tro det var Sne. – De mindre Blomster i Forhaven tog jeg alle ind og andbragte i Stuerne, de to store Nerier staa ude endnu jeg tror ikke at det kan skade dem, endnu er det ikke saa koldt. Den Slyngplante der stod ved Døren satte jeg paa en Skammel i Forstuen og lagde Planten langs med Krogen hvor Tøjet hænger der er saa dejligt lyst i Forstuen, naar Frosten kommer sætter jeg den ned i Kælderen, den lille røde Nerie kommer med Knopper nu.

Den lille plante i Vinduet som Frk. Marcker satte om skulde klippes, staar nu med de nydeligste smaa søde Blomster. Den ene Krukke i Haven den med Bund i tog jeg ind snart De var rejst, den anden skal jeg nok ogsaa tage ind. Glasset paa Kirkegaarden har jeg taget for længe siden. De mindste Havemøbler har vi taget ned i Kælderen, vi talte om at vendte med de større da vi troede at Hr. Marcker kom efter Cyklen, saa var det ikke saa nemt, at faa den op. Fru Marcker var her ude for noget siden, hun lovede at sende den ene Ø.B. saa vilde jeg sende de to sidste. Hr. Schørrings skal bo i Vandrehjemmet igen i Vinter. Frk. Holm havde været i Svaneke for noget siden, der havde de sagt det. Jeg talte med Frk. Sonne forleden, hun sagde at de havde været henne hos Gasværksbestyreren og spurgt om at Leje deres nye Hus, det vilde de selvfølgeligt ikke Leje ud, nu faar Fruen Schørring indputted i Vandrehjemmet, saa Rejser Fruen selvfølgelig til Broderen i København. Fru S. har været meget ude hos Kap. Lajnen den senere tid.

Det glæder mig at De holder B. Tidende saa følger De jo med Nyhederne herovre, saa har De vel set at der er 41 Ansøgere til Embedet i Bodilsker, det er ogsaa et godt Præsteembede. Det forundre mig, at Pastor Johansen vilde flytte til København som Kapelan. – Det er noget siden jeg talte med Maler Jensen, men jeg skal nok hilse fra dem alle, jeg saa forleden at Fru Andersen var ude at køre med ham. – Nu har de endelig faaet Gaden færdig, der har været tale om at Gaden udenfor Hr. Konsul Marcker saa ogsaa skulde laves nu og Fortovet rettes der vor Frk. Holm boer, men om det bliver nu er ikke godt at vide.

Ja det var vel nok godt at Krigen gik os forbi denne gang, men hvorlænge Folk her i Byen begynder at Hamstre, der var de, der forsynede sig med Kul til flere Aar, tilsidst var der ikke Kul at faa. – Det eneste jeg kunde tænke mig at Hamstre var Petrolium, jeg tænkter paa den forrige Krig der var ikke noget at faa, vi maatte sidde meget i Mørke. – Ja nu nærmer vi os snart den kolde Tid, vi fyrede første gang i Søndags og en smule i Aften, men Vejret er jo ellers godt for at være saa langt hen paa Tiden. Ellers gaar alt sin vandte gang herover, min Mand har været rask, jeg har gaaet med Halsbetændelse i nogen tid, men nu er det noget bedre, haaber at det snart maa være slut; Jeg ser at mit Brev er blevet langt. Haaber at de kan læse det da jeg maa skynde mig at blive færdig. Mange Venlige hilsner til Dem alle. Deres M. Hield”.

Hillerød, torsdag 12. december 1938. Brev til Karna og Svend Aage fra Mormand.

”Kære søde Aagem. og Karna! – Nu er det da heldigvis overstaaet med de værste Snevanskeligheder for denne Gang – her i alt fald – jeg haaber at ogsaa I nu kan køre sikkert paa Landevejen. – Jeg tænker hver Dag paa lille søde Torben, der skal saa tidlig afsted i Mulm og Mørke, for at komme i rette Tid i Skole. Børn der bor paa Landet har det vanskeligere end Bybørnene. – det kan ikke nægtes – men saa har de jo andre Fordele. Jeg er blevet noget doven om Morgenen, det kniber svært med at faa lettet Kroppen; jeg skal jo ogsaa have Indsprøjtning og Jod penslinger, og det at faa trukket Gummi og anden Strømpe paa det daarlige Ben er helt pinefuldt. – Det gaar dog og jeg gaar ogsaa min lille Tur; naar Vejret tillader. I hører vel jævnlig fra Emma – den lille søde Miss – og de andre dejlige Børn har det forhaabentlig godt.

Nu skal Du vel snart til Gaardbogaard kære Aagem. hvis det da kan lade sig gøre; det bliver dejligt for Dig at besøge Din gl. Veninde – den elskelige Etatsraadinde, og have en saadan Hviletid paa det skønne Sted. Det gør mig hjertelig ondt at Du ikke har det godt, og at Din Tyktarm plager Dig, søde Aagem., kan Dr. ikke gøre noget for at det kan blive bedre? Du slider vist formeget med al Din Farten rundt og Oplæsning. Skade var det om det gik for meget ud over Helbredet. – Nu ser jeg ar Du bl.a. i Dit sidste Brev skriver, at det allerede var 11/1 du skulde afsted til Gbg saa nu afventer jeg Posten i Morgen, for at se om der skulde være Brev fra Dig.  

Fredag 13/1. Der var ikke Brev i Dag, saa nu ved jeg snart ikke om jeg skal adrs. dette til Sønderholm el. til Gbg. – da der ikke er noget af Vigtighed kan jeg jo vente til i Morgen. Aagem. – vi har søgt efter den Avis Du omtalte, – men forgæves. – Det er ikke let at finde en bestemt Avis saa længe efter. – Lørdag 14/1 Endelig kom Brevet og nu ved vi da at Du sidder hos Etatsr.inden og har det dejligt. – Jeg glæder mig meget ved Tanken! Du vil nok bringe de venligste Hilsner og bedste Ønsker for det nye Aar. – Det var rart at Du traf bl.a. Poul, paa Rejsen derop. Hils hvem vi kender deroppe, vi glemmer aldrig Raabjerg, Aalbæk og Turerne derop. Jeg skal genhilse fra alle der fik Dine H og var glade for dem. Inger Kj kom hjem efter en noget stormfuld Tur til Estland. – De allerkærligste Hilsner sendes Dig søde Aagem. Fra Din Mor. Thilde sender ogsaa kærlige Hilsener”.

357. Queen Street Brisbaner, 17th December1938. Brev til Ludolph fra Vilhelm Larsen, The Vice-Consul for Denmark, Brisbane, Queensland.

“Kære Hr Konsul Marcker. Kun en Linie for at vise Dem at jeg stadig er I Live, og ikke helt har glemt gamle Venner I Danmark. Jeg prøvede stærkt paa at gaa til en forhaabentlig bedre Verden et Aars Tid siden, men Det lykkedes ikke. Kun er jeg nu en gammel Mand (næsten 84 Aar) der maa tage den med Ro, ikke løbe efter Sporvogne o.s.v. Jeg maa Dog ikke klage skøndt det har taget lang Tid at komme til Hægterne igen. Jeg gaar stadig paa mit Kontor Dagligt 5-6 Timer, og kan udrette mine Konsulare og andre Pligter selv om jeg ikke er slet saa hurtig i Vendingen som Tidliger. Jeg boer hos min Datter Viola Hindley. Baade hun og hendes Mand gør alt hvad De kan for mig og jeg er meget komfortabel. Vi have haft en forfærdelig Varme her, jeg er endnu ikke atter begyndt at spille ”Bowls” men haaber, naar vi faa lidt Roligere Vejr at Kunne genoptage ”Bowls” – den bedste af alle ”Sports” for Ældre. Min anden Datter ”Dora” Rydon der bor i ”Yenda” 400 miles West of Sydney har lige været her i Brisbane paa en lille Ferie. Hun, Viola og jeg tog en ”Flat” i Coolomgast og havde en glimrende Ferie ved Søen. Desværre kunde John Hindley ikke tage Ferie samtidig men maatte blive i Brisbane. Min Søn Fos er lige bleven forflyttet til Cairns – Han er i Queensland National Bank. Han, Hustru og Søn ere ”all right” men haaber at de nu maa forblive i Cairns en god Tid. De have været i næsten alle Queensland Byer, det giver god Erfaring og udstrakt Bekendtskab med Land og Folk men er lidt uheldigt for Sønnens Opdragelse. – Jeg haaber DE Kære Hr Marcker og deres ere i bedste Velgaaende trods de uheldige Tider og fortvivlede politiske Forhold. – Venlig Hilsen til Dem og Deres fra Deres hengivne Vilhelm Larsen”.

Knaresborough, Rose Walk, Purley, Surrey Julen 1938. Brev til Pastor Reerslev og Frue fra Karl Gustav.

”Kære Karna, Svend Aage og Börnene. En rigtig glædelig Julefest og et lyst og lykkeligt Nytaar önsker vi her i Purley Jer alle sammen. Det kan nok være, vi har faaet Julevejr, saa det kan forslaa noget. Vi gaar alle sammen omkring med blaa Næser og röde Øren og ryster af Kulde og Vandrörene er frosset, noget vi ikke har været ude for i de sidste 8 Aar. Det ser forövrigt yndigt ud, men man er ikke mere rigtig vandt til disse voldsomme Temperatursvingninger fra 15 Graders Varme til 5 Graders Frost. – Bortset derfra har vi det alle godt og Forkölelserne som vi var besværet med under det milde Vejr er næsten forsvundet. – Vi tilbringer Julen i Purley. Söndag Eftermiddag gaar vi i Kirke i Sct Clemts Danes Church i The Strand og tager derefter hjem til Purley til Risengröd, Gaasesteg og Rödkaal. Vi faar Besög af en dansk Familie som bestaar af Far, Mor og 2 Pigebörn, og desuden kommer Mithe Dreyer saa vi bliver et helt stort Juleselskab.

Der er travlhed i Huset i disse Dage. Emma har sendt en lille Julepakke og Julebreve afsted i Dag og vi haaber de maa naa Jer i god Tid og at I ikke vil have vanskeligheder med Tolden. – Naa, jeg maa slutte da mange Breve skal afsted i Dag. – Endnu engang Glædelig Jul og de Kærligste Hilsner til Jer alle sammen fra Madeleine, Emma, Eric og Onkel Karl”.

Sønderholm Pgd., 11. januar 1939. Brev til Svend Aage fra Karna.(kuverten stemplet Rutebilbrev)

”Kære Mand! Blot et par ord for at give dig to besked. Nr. 1. Fru Dr. Graversen, Sdr. Kongerslev har ringet om du kunde læse ”Skriftefaderen” op i deres ny begyndte Husmoderforening ved hvilken lejlighed der skulde ogsaa være offentlig adgang. Det skulde være i denne maaned og saa har jeg sagt til fruen at det kunde vist godt gaa an med d. 26nde og at jeg vilde skrive straks til dig og bede dig give hende besked om det passede eller hvilken dag, men jeg kunde ikke finde andet i bogen. Saa spurgte hun om honoraret og jeg sagde 35-40 + kørsel. Saa nu ved du hvad jeg har sagt. Du skal foreløbig straks skrive om d. 26. passer – for adverteringsskyld.

No. 2 besked. Pagter har først fødselsdag den 14nde altsaa Lørdag. Hvis du tager turen deroppe vil du saa finde ”bette Emma” og Agnes derhen, de rejse Fredag herfra. Du kan sagtens tage ud fra gaarden, da de gjorde rent allerede d. 3. sagde b. Emma. – Jeg har altsaa været over hos Lars Munks, Andreasen, Bachs og til kvindemøde i eftermiddag. – Jørgen skriver her ved bordet sammen med mig til ”Farbror Frederik”. Jeg har bestilt ”Onkel Toms Hytte” som vi skal have til oplæsning. – Om et øjeblik gaar rutebilen, saa jeg vil siger farvel og ønske dig god fornøjelse i ferien, og med mange kærlige hilsener til dig selv og venner. Din egen Karna”.

Sønderholm præstegaard, fredag aften – (udateret, kuverten stemplet) 13. januar 1939. Brev til Svend Aage fra Karna.

”Kære Mand! Her har du mig igen med alle ansøgningerne. I aftes da jeg skulde i seng var jeg meget i urede angaaende disse svar jeg havde faaet, og da jeg bad min aftenbøn bad jeg om jeg maatte faa klaring paa det og imorges kom der brev fra denne Hertha Sørensen som svar. Alle de andre var uden alder eller var de for unge ellers havde jeg tænkt paa hende fra Ingstrup. Nu maa du saa hjælpe mig hvad du nu synes.

Igaar var jeg i Nibe 1½ time og var op hos Bondesens en timestid. Kl. 3 var Kai og Bitte og jeg inviteret til Anines 60 aars fødselsdag og kl. 6 gik jeg op til Mia’s 50 aars fødselsdag i det frygteligste vejr. Jeg kom ikke til at læse op, da de forskellige gæster rejste med en halv til en times mellemrum. Vi sluttede af med to aftensange og var hjemme her 11.45 fulgt til dørs af Hr. & Fru Bak.

I dag har jeg kildet paa paa maskinen foreløbig 11 sider, men jeg skulde gerne naa 1 Akts 1st afd. Naar jeg er færdig med dette her skal jeg læse noget i Onkel Toms Hytte, men først skal vi synge med de smaa. – I dag kom billetterne til Fredag, nu sender jeg din med saa har du den – ikke. – Naa lille Mand hvordan gaar det saa? Hils nu dem alle sammen og lad os snart høre fra dig. – Nu kommer Bitte saa maa jeg slutte saa drengene kan gaar ned til bilen. De kærligste hilsener og et stor kys sendes dig af din Karna og fra alle de smaa”.

Sønderholm Præstegaard, lørdag c. 5 efterm. (kuverten stemplet 14-1-39). Brev til Svend Aage fra Karna.

”Kære Mand! Tak for dit lange brev i morges. Det er dejligt at se at du har det godt i alle maader. – Nu faar du skrivelser fra mig daglig men det gaar altid saa stærk at det bliver ingen brev rigtig, men du ved nok meningen. Nu dette brev fra Pedersen Veddum. (Jeg prøvede at ringe ham op, men den herre har ingen telefon). Jeg vilde have forklaret ham at det kunde blive enten d. 24 eller 26 Jan., men hvilken dag kan vi ikke siger endnu, da Fru Graversen der ringede til mig imorges og troede du havde skrevet enten 24 el. 26 Torsdag og det havde hun læst som Lørdag. Hun skulde tale med nogle af bestyrelsen, før hun kunde bestemme hvilken dag. Du kan maaske holde et foredrag til afveksling. Du faar nok at gøre naar du kommer hjem med alt det forskellige, der skal gøres.

Torben er ud i parken og løber paa skøjter for første gang. Jørgen og Esther kælker paa skolepladsen. Det er nemlig saa glat, at alle gaar med stok i dag og vejen herop er som et spejl. Bitte og Kai har været paa kælk i formiddags, men er nu inde. Dagny er taget til udsalg i Aalborg og kommer hjem i morgen. Kai og Sigrid tager med 10 bilen til Nibe i morgen saa jeg er alene med de 3½ indtil Pastor B. kommer. Han ringede at han tog hjem med 10 bilen basta! Jeg har nu skrevet 24 sider og haaber, at faar noget mere fra haanden i nærmeste fremtid. Jeg har været saa træt de sidste par dage, men det har vel sin naturlig aarsag. Børnene sender dig saa mange hilsener og kys samt ogsaa deres Mor.

(vedlagte brev): ”Veddum Skole, d. 13. Januar 1939. Hr. Pastor Reerslev! Dette for at forespørge, om det var muligt, at den herværende Borgerforening kunde faa Dem til enten at holde et Foredrag eller oplæse Deres Skuespil i Veddum Sal inden ret længe. Kan det lade sig gøre, bedes De meddele Tid og Pris. Maaske vilde Lærer Pallesen befordre Dem herned, det skal jeg eventuelt aftale med ham. – Jeg vilde gerne, om muligt, have Deres Svar senest Tirsdag, idet Bestyrelsen denne Dags Aften samles til Møde. Venlig hilsen til Dem og Hustru. J.P. Pedersen”. Sønderholm 11/8 – 36.

”Kære Inger!  Du er velkommen! Tak fordi du vil spendere nogle af dine faa dage paa os her i Sønderholm! Vi glæder os til dit besøg. Vil du hilse Tante Johny og Lidde fra os? De har det forhaabentlig godt. Du selv trænger altsaa i høj grad til ferie. Gid du nu maa faa rigtigt udbytte af den. Vi skal gøre vort bedste.                          Kærlig hilsen fra dine hengivne Karna og Svendaage.

Hils hos Kjølners! Fornylig var jeg pr. telefon med Poul Fobian og vi besluttede, at ”komme hinanden nærmere”. Naar du arriverer, bliver der maaske en anledning.

Sønderholm, 1. april 1939. Brev til Inger Anker-Petersen fra Karna og Svend Aage.

”Kære Kusine Inger!  – Den 1 April er saadan en Slags ”Undtagelsesdag” ligesom d. 29 Februar, der altsaa ikke forekom i Aar. Lad mig derfor benytte en stille Formiddagstime, mens Karna er i Storstaden Nibe for at faa onduleret sin Frisure, til at sende dig en Erstatning for den Fødselsdagshilsen, der udeblev. – Fra Solbakke-Familien har jeg hørt om din ”Ungkarle-Hybel”, der virkelig maa være helt ideel. Desværre har jeg ikke faaet din adresse (eller ogsaa har jeg glemt den) saa jeg maa for denne gangs skyld sende Hilsenen til Tante Johnys ”Enkesæde”, men naar det sker som Søndagsbrev, haaber jeg, at det træffer dig allerede i morgen. – Nu gaar Vinteren paa Hæld, og hvis ikke April-Solen er alt for svigefuld, ser det ud til, at vi snart kan vente Foraarets Indtog. Det har ogsaa været en drøj Tid, denne lange marts Maaned: kold, bakteriefyldt og fortravlet. Vi har gaaet rundt med rødblaa Næse (særligt de smaa) og nu og da maatet ligge i Sengen (først Karna, dernæst jeg og saa flere af Børnene). Selv er jeg langtfra kommet over Trætheden efter min Influenza, maaske fordi jeg paa Gr. af utallige Examener, Oplæsningsaftener, møder og Gudstjenester maatte slaa Feberen ned og rejse mig af Sengen, før Sygdommen var ude af Kroppen. Jeg gaar nu med et mærkeligt Hold i Ryggen, der forhindrer min ellers saa vederkvægende Morgengymnastik. Fælden er – særlig da vi i denne Tid gaar fra Eksamensmiddage til Konfirmationsgilder at det ene Kilo springer paa efter det andet og sætter sig mageligt til rette paa Ribbenene. Hvordan det her skal ende, er ikke godt at vide. Jeg gætter paa overgangen fra Gotisk Stil til Rundbue. De to Yngste af Familien er i den yndigste alder, 4 og 2½ Aar, ”Bitte” tager sig moderligt af Kai, og sidstnævnte gentleman forsvarer drabeligt sin Søster, hvis den jævnaldrende Veninde, Brugsforeningens Annelise er for aggressiv. Graad og Tændersgnidsel i et par minutter og derpaa Liv og Glade Dage med ”Kaffedrikning” og anden Leg i den Sollyse Børnestue. Torben er noget sløj for Tiden og faar Jern og Levertran, Jørgen og Esther, der begge er rykket op i 3. Klasse i det lokale ”Oplysningsinstitut” (Esther i en Alder af endnu kun 7 aar) strutter af Sundhed. – Karna døjer, ligesom jeg, af Foraarstræthed, men vi har en udmærket Førstepige, sød og dygtig, forlovet med en stud. Teol., og dertil en meget flink Hjælpepige. Der er ogsaa meget at gøre i saa stort et Hus med alle de Børn og alt det extra med Konfirmandstue, møder etc. – I Vinter tilbragte jeg en Uges Tid paa Gaardbogaard som Etatsraadinde Larsens Gæst. Der er Tradition for min Vinterferie oppe paa den dejlige stille Herregaard i den store Plantage mellem Klitterne. Som sædvanlig skrev jeg paa fuld Kraft, og jeg naaede at faa et helt Skuespil fra Haanden. Det var knapt en Uge senere Antaget af Aalborg Teater til opførelse nu i September eller Oktober. Jeg var henrykt over dette Udfald og haaber, at det maa gøre Lykke. Det er for resten ogsaa indsendt til Svend Helsing, Phønixteateret. Hvis han synes om det, faar jeg min første chance i København, men Konkurrencen er stor, saa jeg tør næppe drømme om det paa nærværende Tidspunkt. – Naa, nu har du faaet et lille Kig ind i vor Tilværelse. Jeg har ikke omtalt Emma, da du naturligvis fra K.G. ved, hvor glad hun er for Opholdet ude i den store Verden. – Modtag nu de kærligste Hilsener, ogsaa til Tante Johny og Lidde, fra dine hengivne Karna og Svendaage”.

Sønderholm Præstegaard, 29. juli 1938. Brev til Inger Anker-Petersen fra Svend Aage.

”Kære Inger!  Fætter i London har jo været saa flot at invitere vor lille Emma paa Besøg. Han ringede forleden Dag fra Bognar og bad os skrive til dig om Sagen. Det var morsomt at høre hans Stemme, der lød ganske naturlig og klar. Naar Emma om en Uges Tid kommer hjem fra Vendsyssel, hvor hun er paa Ferie hos nogle af vore gamle Venner, faar vi ordnet hendes Pas, og saa er det Meningen, at Karna følger hende over til Sjælland, rimeligvis c. d. 9. August saaledes at hun kan faa sagt rigtigt Farvel til Bedsteforældrene (særlig hendes højt elskede ”Farfar”). Tak fordi du vil have hende med dig! Jeg tror ikke hun bliver nogen besværlig Rejseledsager, da hun nok er i høj Grad betaget af alt det nye, hun faar at se paa Vejen.  Mærkeligt nok var jeg selv lige ved at komme afsted til England i disse Dage. Et Rejseselskab af Præster og Lærere starter i morgen via Tyskland og Frankrig til England paa en interessant Studierejse. Jeg blev ringet op igaar og fik tilbudt ”en Plads i Vognen” til meget fordelagtig Vilkaar, men bl.a. Emmas Afrejse og de forskellige Forberedelser dertil hindrede mig i at slaa til. En af de 100 større Chancer, man møder paa sin Livsvej, maatte jeg derfor lade passere. – Nu vil jeg bede dig hilse paa det hjerteligste baade hos Tante Johny og ovre hos Karl Gustav, og modtag selv en kærlig Hilsen fra Karna og din hengivne Fætter Svendaage.

p.s. Vil du ikke sende os et Par Ord om, hvad Dag og Klokkeslæt Rejsen skal foregaa?

Solbakken, 14. januar 1939. Brev til Svend Aage fra hans far Baldur.

”Kjæreste Aagemand! Tak for Brevet i Dag. Mor har i Aftes skrevet til Dig, men det naaede ikke at komme med Posten, og nu bliver det afsendt i Dag sammen med mit Bidrag, hvilket er brevet af 12. Dec 38, hvor Mormand åbenbart har skrevet forkert dato. Jeg har haft en Del at gøre med at udsende Regninger og med at gøre mine Forretningsbøger i Orden nu ved Aarsskiftet. Og saa har jeg haft en nederdrægtig Gigt i højre Ben, som har skaffet mig Smerter ved hvert Skridt! Nu er den for resten i lidt Bedring, men det er dog endnu saaledes, at jeg, naar jeg har siddet ned en Tid, som for Ex. nu i min Skrivebordsstol, saa kan Jeg næsten ikke gaa lige strax, men saa letter det jo noget, naar jeg først er i Gang! Saa helt slemt er det altsaa ikke! Dog har jeg i mange Dage maattet holde mig inden Døre, da jeg ikke vil risikere at dejse om paa Gaden! Ellers har jeg det saamænd godt! Der er nu saare lidt at gøre her i Klinikken for Tiden, men det forandre sig nok, naar Sygekasserne atter ere til at forhandle med, naar vi faar en Ordning! For resten har Januar altid været en sløj Forretningsmaaned, i de snart 50 Aar jeg har practiceret her! Og saadan er det ogsaa for mine

Sønderholm Præstegaard. (Udateret på kuverten 16/1 1939). Brev til Svend Aage fra Karna.

”(i meget forkortet udgave, men jeg haaber du kan forstaar det). Frk. Anna Adofsen! Ingstrup. Med tak for Deres svar til min annonce i Vends.Tid. vil jeg svare Dem med følgende oplysninger: Præstegaarden ligger midt i Sønderh.by, lige ved Nibelandevej, hvor vi har 8 bilforbindelser i hver retning daglig. Vi har vand, el. lys, og badeværelse, men ikke centralv. el. gas, men baade komfuret og kakkelovnen er gode. Familien bestaar af min mand og jeg samt 6 børn og en barnehjælpepige: d.v.s. de 4 af b. gaar i sk. Den ældste en dr. paa godt 11½ tager hver dag til Aalborg, den næste er en p. paa 10, men hun er i England for tiden og gaar i sk. der, saa gaar de to andre en dr. og p. her i sk. – og saa til sidst har vi to smaa søde nogen, en p. paa 4 og en dr. paa 2½ aar. – Arbejdet bestaar hovedsagelig i at lave mad (daglig), holder spisestuen, dagligstuen, kontoret og vort soveværelse. Vasken plejer vi at deles om. – Vi pl. at give 45 Kr. mdlg. I vinterm. og 50 Kr. om sommeren (henkogningen etc.) – Hvad friheden angaar saa kommer det an paa hvor de unge piger høre hjemme. Hvis de har langt saa plejer vi at lægge et par dage sammen hvis ønskes ellers en ugentlig eftm. og for det meste hver anden Søndag (ev. efter fælles overens.) – Vore unge piger plejer at betragter sig som ”hjemme” hos os. – Paaklædning: bomuldskjole med kappe om form. og en mørk kj. om eft. – Nu ved jeg ikke hvad De synes om disse forhold, men jeg vilde meget gerne høre fra Dem snarest for at høre hvor gammel De er. Venlig hilsen. Karna Reerslev. – Saadan har jeg skrevet til frøkenen i Ingstrup og noget lignende til den anden. Hvad synes du?

Kære Mand! Tak for brevet i dag. Nu skal dine suk høres saa skal jeg nu sender dig et par tabletter. Pastor B. var her i aftes i det frygteligste vejr det var saa glat som et spejl. Godt 50 i kirke. I dag kl. 1. skal Bitte og jeg til Nibe og friseres. – Vi har faaet 20,85 Kr fra Amts.T. I morgen skal jeg til kvindemøde hos Fru Bak. Der blev lyst i Nibe i gaar for Carl. Nu har jeg skrevet 30 sider. Jeg er lige ved at faar skrivekrampe – tre gange det samme. Vi skal spise nu. Hils dem alle sammen og modtag et hurtigt smækkys fra din travle lille Kone”.

”Colleger! – Nu har Du altsaa en lille Ferie paa Gaardbogaard hos Din gamle Veninde, og det glæder os, at Du har dette Tilflugtssted, naar Du trænger til absolut Ro, hvad Du ikke godt kan faa i Din Præstegaard. Den 20de skal Du altsaa virke med ved Kirkejubilæet, og det bliver nok festligt. Vi glæder os sandeligt til at høre og læse om det! Alt staar vel godt til i Dit Hjem, og vi skriver saa til Karna, for at hun ogsaa kan høre fra Dine Barndomsvenner! Jeg vilde grumme gærne læse den 1ste Akt som Du læste op i Pastor Bangs Bibelkreds og i Khvn! Det maa jo være meget omarbejde, end den første Udarbejdelse, som du jo har læst tidligere! Jeg har fæstet min Tanke paa den unge Arkitekt, der, skønt døbt, var svært indtaget i den unge Jødinde, og jeg kunde ikke komme væk fra, at hans Christendom ikke var videre befæstet, naar han kunde gaa over til Jødedommen; og at hans Overgang dertil nærmest var begrundet i hans Forelskelse i den unge Pige. Og jeg husker, at Du, efter Samtalen med Israelsmissionæren, fortalte, at Missionæren syntes, at sligt før var kommet til hans Kundskab! Men jeg faar maaske en anden Opfattelse deraf naar jeg faar læst den 1ste Akt.

Her gaar altsaa alt saa slideligt! Men hvis K.G. ikke var traadt til, vilde vi nu være paa Randen af en absolut Nedgang! Saa Gudskelov for hans Hjælp. – Din Julehistorie havde i Grunden kun én Brist; nemlig at Faderen overlod Børnene alene med deres Skuffelse over den ødelagte Juleglæde, og det synes mig kun godt, at Du har forandret det Moment under Din Oplæsning! Hav det saa godt, og hils den gamle Frue venligt fra os, og vær saa Kjærligt hilset fra Din Farmand. – Det var ganske rart at høre, at Du besøgte gl. Bitsch Christensen. Han lever altsaa endnu, men han er vel for resten ikke meget ældre end jeg?”

Løgstør, 13. februar 1939. Brev til Fru Pastorinde Reerslev, Sønderholm fra Dommeren i Løgstør og Nibe Købstæder samt Aars, Slet og Hornum Herreder.

”I Medfør af Retsplejelovens § 73 har jeg udnævnt Dem til Medlem af det Udvalg, der for Sønderholm-Frejlev Kommunes vedkommende vil have at foretage de aarlige Valg til Nævninge-Grundlisterne for Tiden fra 1. Juli 1939 til 30. Juni 1943, hvilket herved meddeles Dem, idet tilføjes, at Gaardejer J. Andreasen, Aardestrup, er Formand for Udvalget. (Utydelig underskrit)”

På kuverten har Niels Andreasen, Sønderholm skrevet følgende:

”Det er og bliver en Fejl med Angivelse af Aarestrup som Adrs: for Formanden. Forlen Dem med Tanken om at det er her Deres Virkefelt ligger. (Jeg haaber paa godt Samarbejde) Venlig Hilsen N.A.”. (fejlagtigt står det i brevet Gaardejer J. Andreasen, der skulle stå N. Andreasen)

Sønderholm Aften, 14. marts 1939. Brev til Emma fra Jørgen Reerslev.

”Kære Emma! Jeg haaber du har det godt dernede i Frankrig. Jeg længes meget efter dig. Der er Tale om at du og jeg skal ud for at gaa i Aalborg=Skole sammen, det bliver morsomt. Vi beder hver Aften Gud om at passe paa dig efter vi har bedt Aftenbøn, saaledes lyder Ordene: Og, saa, skal, vi, bede Gud, om at pas paa Emma, og, alle, vores Kære. Men saa haaber jeg ogsaa det gaar i Opfyldelse. ”Naa” nu maa jeg slutte mit Brev, for vi skal til at i Seng. Hils Onkel Karl, Tante Madeline og Fætter Erik. Venlig Hilsen fra din egen Bror Jørgen”.

Sønderholm, 1. april 1939. Brev til Inger Anker-Petersen fra Karna og Svend Aage.

”Kære Kusine Inger!  – Den 1 April er saadan en Slags ”Undtagelsesdag” ligesom d. 29 Februar, der altsaa ikke forekom i Aar. Lad mig derfor benytte en stille Formiddagstime, mens Karna er i Storstaden Nibe for at faa onduleret sin Frisure, til at sende dig en Erstatning for den Fødselsdagshilsen, der udeblev. – Fra Solbakke-Familien har jeg hørt om din ”Ungkarle-Hybel”, der virkelig maa være helt ideel. Desværre har jeg ikke faaet din adresse (eller ogsaa har jeg glemt den) saa jeg maa for denne gangs skyld sende Hilsenen til Tante Johnys ”Enkesæde”, men naar det sker som Søndagsbrev, haaber jeg, at det træffer dig allerede i morgen. – Nu gaar Vinteren paa Hæld, og hvis ikke April-Solen er alt for svigefuld, ser det ud til, at vi snart kan vente Foraarets Indtog. Det har ogsaa været en drøj Tid, denne lange marts Maaned: kold, bakteriefyldt og fortravlet. Vi har gaaet rundt med rødblaa Næse (særligt de smaa) og nu og da maatet ligge i Sengen (først Karna, dernæst jeg og saa flere af Børnene). Selv er jeg langtfra kommet over Trætheden efter min Influenza, maaske fordi jeg paa Gr. af utallige Examener, Oplæsningsaftener, møder og Gudstjenester maatte slaa Feberen ned og rejse mig af Sengen, før Sygdommen var ude af Kroppen. Jeg gaar nu med et mærkeligt Hold i Ryggen, der forhindrer min ellers saa vederkvægende Morgengymnastik. Fælden er – særlig da vi i denne Tid gaar fra Eksamensmiddage til Konfirmationsgilder at det ene Kilo springer paa efter det andet og sætter sig mageligt til rette paa Ribbenene. Hvordan det her skal ende, er ikke godt at vide. Jeg gætter paa overgangen fra Gotisk Stil til Rundbue.

De to Yngste af Familien er i den yndigste alder, 4 og 2½ Aar, ”Bitte” tager sig moderligt af Kai, og sidstnævnte gentleman forsvarer drabeligt sin Søster, hvis den jævnaldrende Veninde, Brugsforeningens Annelise er for aggressiv. Graad og Tændersgnidsel i et par minutter og derpaa Liv og Glade Dage med ”Kaffedrikning” og anden Leg i den Sollyse Børnestue. Torben er noget sløj for Tiden og faar Jern og Levertran, Jørgen og Esther, der begge er rykket op i 3. Klasse i det lokale ”Oplysningsinstitut” (Esther i en Alder af endnu kun 7 aar) strutter af Sundhed. – Karna døjer, ligesom jeg, af Foraarstræthed, men vi har en udmærket Førstepige, sød og dygtig, forlovet med en stud. Teol., og dertil en meget flink Hjælpepige. Der er ogsaa meget at gøre i saa stort et Hus med alle de Børn og alt det extra med Konfirmandstue, møder etc.

I Vinter tilbragte jeg en Uges Tid paa Gaardbogaard som Etatsraadinde Larsens Gæst. Der er Tradition for min Vinterferie oppe paa den dejlige stille Herregaard i den store Plantage mellem Klitterne. Som sædvanlig skrev jeg paa fuld Kraft, og jeg naaede at faa et helt Skuespil fra Haanden. Det var knapt en Uge senere Antaget af Aalborg Teater til opførelse nu i September eller Oktober. Jeg var henrykt over dette Udfald og haaber, at det maa gøre Lykke. Det er for resten ogsaa indsendt til Svend Helsing, Phønixteateret. Hvis han synes om det, faar jeg min første chance i København, men Konkurrencen er stor, saa jeg tør næppe drømme om det paa nærværende Tidspunkt. – Naa, nu har du faaet et lille Kig ind i vor Tilværelse. Jeg har ikke omtalt Emma, da du naturligvis fra K.G. ved, hvor glad hun er for Opholdet ude i den store Verden. – Modtag nu de kærligste Hilsener, ogsaa til Tante Johny og Lidde, fra dine hengivne Karna og Svendaage”.

Hillerød, Solbakken, Påsken 1939 dør Vilhelmine Augusta Christensen (f. 1869), Poul og Svend Aages mor.

Følgende udateret brev med manglende underskrift synes at være stilet til Poul fra hans far, Baldur.

”Snedkermester Poulsen         347 Kr 50 Øre

Hilleröd Kirkegaard                     12  –   55  –

Aviserne Anoncer I alt                 25 –  08

Sygeplejeforening samt Besög   12 – 28

                                                        397 Kr 28 Øre.

Avisregning for April Kvartal        13 Kr 00 Øre

Gas og Elektricitet for April Kv.    30 –   80  –

Telefon fra Stat                               14 –   50  –

                                                           58 Kr 30 Øre

Varmeregning                                  343 Kr 81 Øre

                                                           397  –    28  –

                                                             58  –     30  –  

                                           I alt         799 Kr    39 Øre.

Varmeregningen har jeg faaet Opgörelsen men ikke Regningen saa den er ikke Betalt endnu, men jeg skal sende Kviteringen naar jeg faar den. Jeg har heller ikke faaet Regning fra Stenhuggeren. Der er ogsaa nogle Lokale Telefonregninger som först kommer nu til Juli siger Fru Carlsen, men saa sender jeg det. Og saa er der jo Læge Regningen, og det kan vist vare længe för den kommer. Saa jeg beholder nogle Penge hjemme til det hele er Betalt. Svend Aage har jo ogsaa betalt 25 Kr for Avisanoncer i Köbenhavn dem sender jeg til ham.

Jeg har her 639 Kroner og 50 Øre der ligger her af de Tusind du hævede. Mon det ikke er riglig? For jeg lagde dem den Gang i en Konvolut, og har ikke rört dem siden. Men fik du ikke nogen til dig og S. Aa. til Rejse? Eller kan du huske noget om hvad mer de blev brugt til, jeg kan ikke mere huske det. – Eller er det maaske Husleje der er bleven Betalt, men det tror jeg ikke. Der var jo ogsaa Frimærker men det blev jo da ikke saa meget …”.    

27 Reginald st. Cremorne Point Sydney N.S.W. 7 Nov 1939 (dato på kuverten) Brev til Mrs Karna Reerslev c/o Pastor Sv. Aa. Reerslev, Sønderholm St., Denmark, Europe fra Ada Dawson.

”My dear Karna, Do please forgive delay. Time slips away unheeded. Then “Xmas” pulls us up once more. This time under such tragic circumstances, I often think of you all, knowing the prevailing war conditions, Its very, very sad for everybody, I wish it was all over, We are thankful to be out in Australia away from it all such tumult & disturbance I am boarding at “Cremorne” now – an ideal spot, not far from “Mosman”, Tacross the ferry from Sydney, Edith is living at Condoblin, out West – with Ralf Harris & family. He is Bank Manager out there. Edith seems very happy I often picture you away across the ocean. That lovely big family of yours Do please write & tell me all about them, Was your Hub’s book quite successful all told? – Hope you all spend a “Happy Xmas”, Give all the darlings a Kiss for me – Kind Regard for Hub’ accept love from yours lovingly Ada Dawson, – Have written to Topsy same mail – I hope your father keeping well; AD”.

Royal Danish Consulate Brisbane 4 December 1939. Brev til Konsul Marcker fra Vilhelm Larsen.

”1939-1940 Christmas Greetings and Best Wishes for the Coming Year Kon, Vice-Consul for Denmark Vilhelm Larsen, – Kære Konsul Marcker, Kun en Linie, for at vise Dem, at jeg trods de urolige Tider, tænker paa Dem og mindes med Taknemlighed al Deres Elskværdighed imod mig, baade i Sydney og i Danmark i 1928. Jeg haaber De og Deres ere i bedre Velgaaende. Kan knap forstaa at det er 11 Aar siden jeg sidst var i Deres Hjem i Hillerød (11. Juni). Jeg føler mig stadig sund og rask, (trods næsten 85 Aar). Gaar paa mit Kontor hver Dag (undtagen Lørdag fra 10 – 4 ofte længere, og deltager stadig i Frimurer Møder etc. Var i Stor Logen her i Onsdags, er udnævnt til den Danske Storloges Repræsenatnt her i Queensland. Ikke mere denne Gang. Hvad skal Enden blive paa de ulykkelige politiske Forhold. Vil kære Danmark være i stand til at opretholde sin Neutralitet. Venlig hilsen til Dem og Deres. VL”.

Hillerød, 20. december 1939. Brev til Karna og Svend Aage fra Farfar og Thilde.

”Kæreste Svend Aage og Karna! Tusind Tak for Jeres Brev vi fik i Dag! Men hvor var det dog rart at erfare, at Du, kære Karna, var saa rask, at Du med Sv Aage og Børnene kunde køre til Aalborg; saa vi forstaar af Brevet, at Du, Karna, atter har det godt, for ellers kunde Du da ikke Tage den Tur til Aalborg! Men Du, kjære Aagemand, har jo ikke haft det saa godt, men vi trøster os med, at Du kan blive i Stand til, uden at Din Forkølelse generer Dig, at holde Dine Gudstjenester, og alt det andet Du skal foretage Dig i Julen! For det er jo rigtigtnok en meget krævende Gerning Du skal varetage, og helst saa godt og saa smukt som muligt! Saa vil vi haabe, at Du ikke skal betale alle Dine Anstrængelser bagefter med Sygeleje! Og vi haaber nu, at I kan holde en glad Juleaften med Jeres kjære Børn! Børnene glæder sig jo saare meget til Juleaften og til Juletræet. Og saa vil Thilde og jeg stadigt have Jer i vores allerkærligste Tanker Juleaften, og det har vi jo da altid! Det glæder mig at læse om, at Du har lagt Dig i Selen for at samle ind til det ulykkelige Finske Folk! Det er grusomt at tænke paa alle de Rædsler de nu gennemgaar ved de russiske Banditters Overfald! Det er i det hele taget ikke til at udholde at læse om og at høre i Radion, om alt det frygtelige der sker nu under Krigen, som forbliver en Verdenskrig endnu være end Krigen 14-18!

Hvor vilde vores elskede Mor været ulykkelig i sit Sind, om hun havde levet, og hvor daarligt kunde vi, som selv ere saa nedtrykte, have trøstet hende og beroliget hende! Men hvor vil jeg savne vores søde Mormand Juleaften, hvor Jeg for første gang i mange mange Aar maa se hendes Stol tom her i vort Hjem. Guds Fred! Være med hendes Sjæl! – Men jeg er dog ikke helt forladt, da jeg har Jer og Børnene og Pouls og deres Børn at glædes ved at tænke paa; ligesom Jeg veed, at I og Pouls vil tænke paa Thilde og mig Juleaften. Og saa ere vi alligevel alle sammen i vore kærligste Tanker. Hvorledes har Gudrun og Thea det. De stakkels Pigebørn, der maa holde Jul paa Sygehus! Ja, Det maatte Jeg jo ogsaa i 1912! Men jeg havde den Lykke, at Operationen var overstaaet D 21/12, og jeg havde ogsaa den Lykke, at jeg med Frimodighed kunde lægge alt mit i Guds barmhjærtige Hænder. Saa vil jeg haabe, at I maa faa en glad Julefest med Jeres Børn. Og I vil alle Juleaften ligesom altid være i Thildes og mine kærlige Tanker. Og saa Farvel! I skal snart høre fra mig. Jeres gamle Farmand”.

”Kære Svend Aage og Karna! Ja, saa er Julen jo atter for Døren, men der er jo et stort Skaar i vores Jul her hjemme; nu er vi to, din Far og jeg, jo saa alene, nu vores kære søde Frue ikke er her mere, at vi nu kun har en Grav at kan gaa op og pynte, men i Tanken er hun jo alligevel hos os. Vi maa vist heller ikke ønske hende tilbage. Hun har faaet Fred, som overgaar alt Forstand, og det er bedre end at være her paa Jorden nu. Vi har det jo godt endnu, men hvorlænge vil det vare? Alle vore Tanker er jo alligevel hos alle de stakler, der lider og strides derude. Men Gud har jo sin Mening med det, ellers vilde det jo ikke ske. Men gid I nu alle maa have det godt, og I nu snart maa blive rigtig raske igen, og kan holde en rigtig glædelig Jul sammen med Jeres kære Børn. Hvordan mon det gaar med Jeres syge Piger? Din Far har vel skrevet om hvad her ellers er at fortælle, saa jeg slutter med Ønsket om en glædelig Jul og god Bedring og mange kærlige Hilsner fra Jeres hengivne gamle”.   

Julen 1939. Kort til Sv. Aage og Karna fra Poul, Tyt og Ungerne.

”Kære Sv. Aage og Karna. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig Jul, og vi haaber at I maa faa Fornøjelse af de Smaating vi sender. Børnene vil sikkeret blive glade for Matadorspillet og I ”gamle” maaske ogsaa. Vi har et selv og hvert Aar til Jul kommer det frem og saa spiller vi om Juleknas. Vi fejrer som sædvanlig Julen hos mine Forældre. Mine Søskende kommer hjem saa vi alle er samlede. Trist bare at Farm. og Thilde skal være helt alene. Det vilde more dem at se Børnenes straalende Øjne. Hvis de faar solgt Solbakken kan de maaske komme til næste Jul. Mange kærlige Hilsener til jer alle fra Poul, Tyt og Ungerne”.

Hillerød, 21. december 1939. Kort til Karna og Svend Aage fra Topsy og Toot.

”Kære Karna og Svend Aage. I ønskes alle en rigtig god Jul og et godt og lykkebringende Nytaar. Vi har det alle godt, haaber I ogsaa alle er raske igen. – Kristtjørnen er fra Fru Hald, hun har faaet den i Nabohaven. Mange Hilsener fra os alle tre her. Topsy. Dad! Glædelig Jul ønskes i alle fra Tante Toot”.

Hillerødgade 87, København N, 25. december 1939. Brev til Svend Aage fra Inger Anker Petersen.

”Kære Svend Aage! Karl Gustav har atter iaar givet mig det lille Hverv at sende 10 Kr til hver af dine og Pouls Børn, altsaa Kr 60.- til dig, som jeg sender vedlagt i 10 Kr. Sedler som Julegave fra Karl Gustav og Madeleine. – Jeg faar desværre først nu Lejlighed til at afsende Beløbet, fordi jeg først Lillejuleaften om Aftenen modtog Karl G.’s Brev med Anvisning paa Landmandsbanken, og den kan jeg først indløse efter Helligdagene, derfor Forsinkelsen. Hvordan mon det gaar med jeres Piger nu, det maa rigtignok have været svært for Karna, men Emma er jo nu saa stor, at hun sikkert har været sin Moder en God Støtte. Hende længes Onkel Baldur meget efter, men forhaabentlig vil han faa Lejlighed til at være sammen med hende til Sommer.

Jeg ringede ud til Onkel Juleaften ved 10-Tiden. Onkel og Thilde var alene paa det Tidspunkt og nød den dejlige Fred, som man gør, naar man ellers altid har fremmede Mennesker om sig. – Vi talte sammen i 6 Min., og selvom Onkel havde savnet Faster meget, var Onkel alligevel saa kvik. – Moster Frida har haft en lille Bedring i disse Dage, men Lægerne giver intet Haab om, at hun kan komme sig, da Blæren er lammet, og jeg vil heller ikke ønske for hende at hun maa overleve det, fordi hun vil blive altfor svag. – Naa, men jeg maa slutte med mange kærlige Hilsner til Karna, Børnene og dig selv fra Mor, Lidde og din hengivne Kusine Inger”.

Hellerup, Julen 1939. Kort til Pastor Reerslev & Frue fra Ingeborg Hirschsprung.

”De bedste Ønsker om en glædelig Jul og et i alle Maader godt Nytaar sendes Dem begge samt Deres Börn. De venligste Hilsner fra Erik, Gunver og Ingeborg Hirschsprung”.

Steenstrups Allé 18, København V. 13. februar 1940. Brev til Karna fra Hjørdis Biering-Petersen.

”Kjære Karna! Gaar det an aa si ”bedre sent end aldrig”, jeg er saa forfærdelig flau over min uttilladelige taushet, at jeg forsøker alt, og haaber paa din tilgivelse! – Vet ikke hvordan tiden er fløiet, kanske er det fordi den er gaat saa godt, med Hertha, som vi er vældig glade for. Hun kom hurtig ind i arbeidet og blev meget snart fortrolig med vore vaner. Hun er jo ogsaa en klok og interressert pike, som det sletikke er kjedelig aa snakke med, særlig er jeg glad for aa ha en saa ung og god aand omkring mig, jeg har aldrig været forvænt med saan personlig opmerksomhet som Hertha altid viser mig. Og nu, under mit treukers fravær i Norge, har hun stelt storartet for Erik i alle maater (desværre med det resultat at han er blit endnu tykkere!!!) – ja vi er altsaa begge to uhyre glade for vor nye husfé, og selvom takken for hende burde være sendt dig for længe længe siden, maa du tro at vi meget ofte har tænkt med taknemlighet paa dig, som skulde gi avkald paa hende.

Jeg har vist ikke engang sagt ”godt nytaar” til dere! Og ikke kan man si det av hjertet heller, synes jeg, for inderst inde ved vi jo at noget godt nytaar kan dette ikke bli for nogen! Det er saa sørgelig som mulig det hele, med krig og blod og barbari, ogsaa denne kulden og isen og alle de fortvivlede tilstande som det avstedkommer for alle mennesker! Haaber iallefall at dere nu er friske alle sammen igjen, i præstegarden, jeg vet jo du hadde saa mange kvaler, med sygdom og daarlig hjælp. Huttetu! – Du maa hilse din hr. præstegemal saa meget fra os, og hele barneflokken, jeg skal hilse baade fra Erik og Hertha. Ved paasketid har jeg sagt hun skal faa lov aa reise hjem til forældrene en ukes tid. Og hun er henrykt. – Svigerfar trives og har det i alle dele straalende, heldigvis. Masser av hjertelike hilsener til dig selv, fra din hengivene Hjørdis”.

Hensingørsgade 49, Hillerød, 24. august 1940. Brev til Karna fra Tootie.

”Kære Karna! Som du ser, bor jeg hos Tante Maja. Far, Topsy, Musse og Finn er paa ”Øen”. Bare de nu maa faa godt Vejr. Det var vel nok en Overraskelse med lille Søster. Vi havde kun det at gaa efter, at Sv. Aage skrev, at de to smaa lagde Sukker i Vinduet, saa kunde vi selv gætte.

Du fik vel Kort fra Nykøbing Sj. Pennen er daarlig den sprækker hele Tiden, undskyld. Jeg havde en lille Ferie, saa tog jeg over til Ingrid i hendes dejlige Sommerhus. Du kan tro, at jeg er glad for at have en saadan god Veninde. Hun er saa trofast. Bibs og jeg var nede hos Asta i Gaar, hun venter sig hver Dag. Hun har det saa godt og glæder sig meget til det. Desværre har Jens det ikke saa godt. I sidste Uge laa han hele Tiden. Høsten har nu ligget paa Marken i 3 Uger og er dyngvaad. Man er helt uvant med at se Solen i Aar. I min Ferie fra 16 – 30 Juni skinnede den hver Dag. Emil har jeg slet ikke hørt fra. Han er hjemme paa ”Vesterbo” men Musse og Finn skulde en Dag op og se til dem. Det er vistnok hans Mening, at han vil læse i Vinter paa en Sømandsskole i Ny Toldbodgade. Ove er begyndt at arbejde igen, han har været meget syg af Lungehindebetændelse i Foraaret.

Nu maa du love mig, at skrive lidt om den lille. Hvem ligner hun o.s.v. Jeg bad ellers Emma om at skrive til mig, naar hun kom hjem, men det har hun nok glemt. Hun har vel begyndt Skolen nu. Det blev ellers meget hurtigt bestemt med Turen, Topsy vilde af Sted. Fars Humør er ikke af det bedste. Vi har desværre ikke Butikken lejet ud, men vi har faaet Vinduerne og Dørene og Porten malet udvendig. Jeg har foræret dem Tapet til Spisestuen og nye Gardiner. Du kan ellers tro, at jeg maa betale meget i Skat. Jeg er glad for, at jeg har noget at bestille. Jeg var til ”Alsang” paa Jægerbakken. Vi var nok 3000 Mennesker. Det gaar lidt bedre med Dr. Fischer, han er paa Montebello. Elles har jeg ingen nye særlige Nyheder. Hilsen til jer alle sammen. Kærlig hilsen Tootie”. Hilsen fra Tante Maja og Bibs”.

(Alsangens begyndelse: Det første alsagsstævne blev afholdt i Aalborg den 4. juli 1940. Idéen stammede fra Norge og Sverige, hvor der allerede inden besættelsen havde været arragneret sangaftener med sangkor, der ledte an i sang for en større menneskemængde. Formålet med de danske alsangsstævner var først og fremmest at få deltagerne til at synge kendte danske fædrelandssange og derigennem udtrykke deres nationale følelser. Blandt repertoiret var sange som ”I Danmark er jeg født”, ”Jeg bærer med smil min byrde”, ”Se det summer af sol”, ”Jeg er havren” og ”Vort modersmål er dejligt”, og der sluttedes ofte af med nationalmelodien ”Der er et yndigt land”. Ved det første arrangement i Aalborg var der ca. 1500 deltagere, og hen over sommeren blev der afholdt flere stævner med et deltagerantal, som skønsmæssigt voksede til 10.000 – se: danmarkshistorien.dk).

Sønderholm, 27. februar 1941. Brev til Inger-Anker Petersen fra Svend Aage.

”Kære Kusine Inger!  Skønt du ingen fødselsdag har i Aar undgaar du alligevel ikke at blive mindet om det uundgaaelige ”Tal-skifte” (om jeg saa maa sige) ved et Par Linier fra her fra Præstefamilien i Nord. Er du 12 ell. 13 Aar? – Det var mig en stor Fornøjelse at være gæst hos Tante Johny og jer Pigebørn hin December-Frokost. Sikken et Humør vi var I! Det var akkurat som i Gamle Dage, da man aldrig gik fejl af god og munter Stemning ved et Besøg hos jer. Og hvorfor ikke tage de gode, ægte Glæder med som Samværet med ægte, gode Venner kan give? Trods Ængstelse, Anelser og Uhyggefornemmelser kan vi dog ogsaa nu og da finde Lyspunkter, og vi vilde kun gøre os selv fattige ved ikke at agte paa dem. – Jeg er nu midt i Arbejdet paa den Film, jeg beskrev for jer (den jeg talte med Nordisk Films Co. om). Jeg glemte heller ikke at nævne din Idé ”Gjøngehøvdingen”, men Kobitzsch oplyste, at et andet Filmselskab har beslaglagt Idéen og en overgang næsten var færdig med Indspilningen, da et eller andet kom i Vejen (jeg husker ikke, om det var Kludder med Personalet eller andre uforudsete Hindringer). – Der har, lige siden jeg kom hjem fra Rejsen, været saa meget at ordne, Gudstjenester, Møder, Trykning af Menighedsblade, Oplæsningsturneringer, sommetider på et Par Dage af Gangen, at jeg først for smaa 14 Dage siden kunde genoptage Filmarbejdet. I denne Uge har jeg været totalt forhindret i at skrive, og i den næste bliver det ikke stort bedre. Jeg haaber dog at faa Manuskriptet i Stand saa tidligt, at det – hvis det bliver antaget – kan komme paa Arbejdsprogrammet i Aar. – Mit Skuespil ”Livets Ret” faar sjællandsk Provins-Premiere Søndag d. 9 Marts i Slagelse, hvor en helt ny anden Arbejdstrup skal opføre det i Casino-Teatret (800 Siddepladser). Jeg haaber, at Amatørskuespillerne slipper saa godt fra Opgaven, at Publikum faar det rette Indtryk af Stykket. En helt udadlelig Opførelse har det endnu ikke faaet, hverken af Arbejderscenen eller Aalborg Teater. Men for øjeblikket har Christel Holck et af Exemplarerne liggende (for at hun kan skrive en Film over det) og jeg har bedt hende lade Sønnen, der virker hos Betty Nansen, læse det. Hvis han saa igen …. Naa, det er bedst at standse Fantasiens Gallop, før den ender i Løbskkørsel.  – Hvordan gaar det mon dig, kære Kusine? Har du fundet en Plads, der tilfredsstiller dig? Jeg vilde ønske, det maatte ske snart, hvis du endnu er ledig. Arbejde er en god Medicin mod Tidens nedbrydende Tendenser. Jeg tror, mit Humør vilde blive temmelig paavirket af Begivenhederne og Frygten for Fremtiden, hvis jeg ikke havde hver en Time paa Dagen optaget. Men du faar forhaabentlig snart en virkelig god Chance. – Haabende paa et Gensyn med dig, Tante Johny og Lidde i den kommende Vaar eller Sommer afsender jeg paa Karnas og egne Vegne den hjerteligste Lykønskning og Ønsket om et godt, nyt Aar for dig.  Din hengivne Fætter Svendaage”.

Dagbladet Politikken den 21. juli 1941:

”I Dag fylder den tidligere danske Konsul i Sydney L. W. Marcker 75 Aar. De sidste tredive Aar har han levet som Rentier i Hillerød, men udførte før den Tid et meget betydningsfuldt Arbejde for Danmark i Australien. Allerede som ganske ung Mand udvandrede Hr. Marcker til England og tog derfra til Australien, hvor han nogen Tid var Guldgraver. Han blev senere Forretningsmand og dansk Konsul i Sydney. Han havde en tydelig Rolle i Byens Udvikling. En væsentlig Del af Konsul Marckers Indsats var hans intensive Arbejde for danske Mejerimaskiner, og det lykkedes ham at faa dem indført i det nye, hurtigt voksende australske Landbrug. Han repræsenterede Danmark paa en meget smuk og virkningsfuld Maade. Frederik den Ottende belønnede hans Fortjeneste med Ridderkorset. – Konsul Marcker er højt anset og meget afholdt af alle, som kommer i Forbindelse med ham, ogsaa nu, da han har opgivet sit virksomme Liv”. (se også Linket: Artikler om Ludolph W. Marcker)

10. august 1941. Ode til Onkel Victor paa 80-Aars Fødselsdagen d. 10/8 1941 i Villa ”Tunet”, Skagen.

Som ældste Søstersøn jeg, onkel Victor, – paa denne Dag vil sige dig et Ord. – Mit ansvar gør, at Modet næsten svigter, – men paa din Overbærenhed jeg tror – Din overbærenhed!? – Jeg sandt vist gætter, naar jeg, som Grunden til din Ligevægt, – en sjælden Sondrings-Evne forudsætter, – der med en Grækers Visdom er i Slægt? – Det er dog ene ej din Sjæls – Balance, – der dig har aabnet Hjerterne i Flæng. – En – jeg tør sige: Gallisk Elegance, – en Livlighed a la Parisien, – dog parret med et Lune og en Hygge, – en Sindets aabenhed mod Slægt og Ven, – der gør, at vi os altid føler trygge, – naar vi dig gæster og du os igen. – Naar dertil kommer Tonekunstens Evne, – din Kundskab og din Virtuositet, – og – hvad man ogsaa absolut bør nævne – det redebonne ”Ja”, naar du bliver bedt – ved alskens Fest om blot at gi et Stykke”, – Jo, man kan let forstaa, at du gør Lykke. – Min kære Onkel, ”Slægtens Ældste” kaldet, – jeg for din Troskab her dig takke vil – at det i Præstegaardens Lod – er faldet – at huse dig naar Somren stunder til. – Ildens røde Lue i Tunets Pejsestue – er symbolet paa – den Gæstfrihedens Varme – som vi har faaet Lov til at nyde hos jer, da I tog os – med til Onkel Victors Højtidsdag. Hjertelig Tak: Eders Karna og SvAage.

18. december 1941. Kort til Fru Pastorinde, Karna Reerslev, Sönderholm pr Aalborg fra Onkel Johan. (kortet er stemplet i Hellerup og viser ”Ejderstenen” fra Rensborg, hvor der står:” Ejderen er det tysk-romerske Riges Grænse” – ”EIDORA ROMANI TERMINUS IMPERY”)

”Kære Karna, Baade igaar og iforgaars har jeg maattet blive inde i Byen og er ikke kommet her hjem før Kl 1½ om Natten, saa jeg har ikke faaet sendt Fødselsdagsbrev til Dig før i dag paa selve Dagen. Det kommer altsaa post festum, men er lige godt ment, saa Du tager mig det forhaabentlig ikke fortrydeligt op. Hjertelig Hilsen til Dig, din Mand og dine Börn fra Onkel Johan”.

Hillerød, 6. april 1942. Brev til Svend Aage og Karna fra Thilde.

”Kære Svend Aage og Karna! Tak for dit Brev i Dag kære Aage! Det var rart at høre fra Jer men jeg kan godt tænke at I har meget at gøre! Især nu der skal være Fest, hvor den søde Torben skal Konfirmeres, og I gerne vil samle Jeres Venner til den store Højtid. Det vil ogsaa blive et dejligt Minde for ham. Han er jo ogsaa en kær og from Dreng der forstaar Dagens alvor, og gid Guds Velsignelse og hans Barnetro maa følge ham Livet igennem, saa skal det nok gaa ham godt. Det er da godt at han endnu skal være nogle Aar under Fars og Mors varetægt. Jeg har altid saa ondt af de Drenge der skal saa tidlig fra deres gode Hjem, og ud i den onde Verden. Mine Tanker vil være hos Jer paa Dagen, og ønske Jer Guds Velsignelse og Glæde over Dagen.

Vi har det godt her. Vi har haft en god Paaske. Skærtorsdag havde vi en Gæst til Middag! Jeg vilde ellers gerne været til Alders den Dag, men saa var jeg i Dag i Kirke og hørte en god Prædiken af Pastor Johansen, og var til Alders. I Fredags hørte vi i Radioen Provst Neiendam, det var en ualmindelig alvorlig velsignet Langfredags Prædiken som vi begge var meget glad for. Vi var saa om Eftermiddagen nede hos Rasmussens og drikke Kaffe. Nu i Aften var Frk Bjørg Lintrup her for at se til din Far. Hun var her en god Times Tid, men skulde jo saa med Toget Hjem. For en uges Tid siden var Tutti her en Eftermiddag og se til os; det er meget sødt af hende. Vi vilde gerne have dem herop en Aften til en Bridge, men det maa være til det bliver Maaneskin. Det har jo paa længe ikke været Føre til at gaa ud om Aftenen, da ikke her paa Hansensvej. Men engang maa det vel blive Foraar.

Det er da mærkeligt ikke har hørt noget fra Poul! Hvordan mon det staar til der? Jeg er altid saa uhyggelig utryk overfor det der oppe. Jeg tror ikke det er godt! Hun er et mærkeligt Menneske! Og de som kunne haft det saa godt! Men hvad vilde han med hende. Jeg synes naar man bare saa det Hjem havde man nok, og naar man tilmed havde haft hende i Huset. Ja, det er trist! Jeg maa altid lade være at tænke paa det, saa bliver jeg hel syg i mine Tanker. – Ja saa vil jeg endnu engang ønske Jer alle en fornøjelig og hyggelig Dag. Vil I hilse alle Børnene fra mig. Og modtag begge de Kærligste Hilsener fra Jeres hengivene Gamle”. (det efterfølgende brev fra farfar af 7. april blev afsendt sammen med Thildes brev)

Hillereød, 7. april 1942. Brev til Sv. Aage og Karna fra Farfar.

”Kæreste Sv. Aage og Karna! Tak for Brevet, som jeg har ventet forlængst! Jeg vil nok sige at Du, kære Aage, fører en travl Tilværelse med Din rigtige Gerning og med alle Dine Foredrag og Oplæsninger, men godt er det da, at Du kan have lidt extra Indtægt deraf, saa Du kan kompetere Din tarvelige Gage (?) og derved holde Din Oeconomi oven Vande; men jeg er bange for at Du slider Dig op med alle Dine Gjøremaal! Men jeg gad vide om I kan klare jer uden Gæld! Det vil jeg dog haabe for Jer! Jeg selv har altid søgt og ogsaa kunnet klare mig uden at gøre Gæld! Naturligvis med Undtagelse af de første Aar som Tandlæge, da jeg maatte gøre stor Gæld for i det hele at udstyre min Klinik og skaffe Materiale til min Gernings rette Udførelse! Men da den Gæld var betalt, saa har jeg aldrig levet paa og taget paa ”Kridt”. Jeg har ikke kunnet taale at skylde Nogen noget undtagen Erkendtlighed og Venskab og Kærlighed og Tak til min Gud, hvis Vaagen oven over mig altid indtil denne Dag har fyldt mit Hjerte med Taknemlighed. Derfor har jeg ikke siden min Gæld, min Driftsgæld, været en gældbunden Tjener i mit Kald! Naa! Nok derom –

Saa holder I altsaa Jeres ældste Søn, den kære Torbens Confirmation! Til Lykke med den store gode Dreng, og Gud give ham, og dermed Jer, en lykkelig Fremtid. Thilde og Jeg sender saa Torben en lille Gave i Anledningen af hans Confirmation, og vi haaber den kan bruges til hans Glæde! Her alt vel!

Dit Brev, Aage, var jo Svar paa mit sidste Brev, eller rettere det var afsendt før mit sidste Brev blev afsendt til Jer! Mine Tanker har I disse Dage været absolut koncentreret om vores elskede Mormand og om de vemodige Dage og Nætter, da Hun laa paa sit sidste Sygeleje indtil hendes bratte Overgang til Evigheden. Gud være hendes Sjæl naadig, og at vi maa træffes sammen med Hende i Guds Varetægt, naar vi, om kortere eller længere Tid, skal fare herfra, og naar jeg skal lægges i Graven ved Siden af min elskede og trofaste Mormand! Jeg har altid i mit Hjerte Tak til Gud for de saa mangfoldige Aar, som Jeg og I to kære Sønner fik lov til at leve sammen med hende. Vær saa kærligt hilset fra Thilde og Jeres gamle Farmand.

Thilde og jeg fører en rolig Tilværelse, og den ene Dag gaar som den anden. Thilde har meget at ordne i Huset, og jeg selv er permanent Arbejdsløs, men Dagene gaar hurtigt for mig med læsning og med Hvil efter min mangeaarige ”Proxistød! Jeg er ogsaa meget træt, og som der staar i det Gamle Testamente – ”Gammel af Dage”. Vil I hilse hos Andreasens og hos Munk fra mig; Gud give jeg til Sommer kan komme op til Jer”.

Kong Georgsvej 36, 7. april 1942. Brev til Svend Aage og Karna fra Onkel Victor. (hans sidste brev)

”Kære Svend Aage og Karna!  I Anledning af Torbens Konfirmation paa Søndag sender jeg ham og Jer selv mine hjerteligste Lykønskninger. Gid hans Fremtid maa blive lys og lykkelig. – Det er jo lidt for tidlig, I modtager dette; men i disse Tider maa man sørge for at være i god Tid, ellers risikerer man at komme for sent. – De tvende smaa Pakker, som medfølger, beder jeg Jer give Torben paa Søndag, naar han kommer fra Kirke.

Hvorledes har I det alle baade store og smaa? Har I nu vel overstaaet den lange og haarde Vinter? Nu er det da endelig begyndt at lette lidt. Herovre har vi klaret os nogenlunde. Det har været umuligt for mig at komme ud i Kulden, jeg har maattet holde mig inden Døre i tre Maaneder; men i de sidste Dage, er jeg begyndt saa smaat at gaa ud igen. – Der stod i et af Bladene for nogen Tid siden, at der havde været Oversvømmelse i Sønderholm. Forhaabentlig naaede den ikke op til Præstegaarden, den ligger jo lidt højere end Vejen. Men Niels Andreasen, Brugsen, Bageren og Købmand Kjær har vel ikke undgaaet at faa Vandet ind i Husene.

Hvorledes det vil gaa til Sommer med at rejse til Jylland er ikke til at overskue i Øjeblikket. Statsbanerne indfører Plads indskrænkninger, saaledes at det, navnlig for de lange Rejsers Vedkommende bliver vanskeligt at rejse. Men nu faar vi se Tiden an. – Hvem kommer hos Jer paa Søndag? For der bliver vel en lille Fest for Konfirmanden. I maa endelig bringe en Hilsen fra mig til alle dem, jeg kender. Fra Astrid, Fru Ahnfelt-R. og Børnene skal jeg hilse mange Gange. Og til Jer selv og alle de søde Børn mange kærlige Hilsener fra jeres hengivne Onkel Victor”.

Hillerød, Hansensvej 18, 7. april 1942. Brev til Svend Aage og Karna fra Tandlæge Christensen.

Kjæreste Sv. Aage og Karna.

Tak for Breveet, som jeg har ventet for længst! Jeg vil nok sige at Du, kære Aage fører en travl Tilværelse med Din rigtige Gerning og med alle Dine Foredrag og Oplæsninger, men godt er det da, at Du kan have lidt extra Indtægter deraf, saa Du kan kompetere Din tarvelige Gage ?? og derved holde Din Oeconomi oven Vande, men jeg er bange for at Du slider Dig op med alle Dine Gjöremaal! Men jeg gad vidst om I kan klare jer uden Gæld! Det vil jeg dog haabe for Jer. Jeg selv har altid søgt og ogsaa kunnet klare mig uden at gøre Gæld! Naturligvis med Undtagelse af de först Aar som Tandlæge, da jeg maatte göre stor Gæld for i det hele at udstyre min Klinik og skaffe Materiale til min Gernings rette Udförelse! Men da den Gæld var betalt, saa har jeg aldrig levet paa og taget paa ”Kridit”. Jeg har ikke kunnet taale at skylde Nogen noget undtagen Erkentlighed og Venskab og kærlighed og Tak til min Gud, hvis Vaagen over mig altid indtil denne Dag har fyldt mit Hjerte med Taknemlighed. Derfor har jeg ikke siden min Gæld, min Driftsgæld, været en gældbunden Tjener i mit Kald! Naa! Nok derom. – Saa holder I altsaa Jeres ældste Søn, den kære Torbens Confirmation! Til Lykke med den store gode Dreng, og Gud give ham, og dermed Jer, en lykkelig Fremtid. Thilde og Jeg sender saa Torben en lille Gave i Anledning af hans Confirmation, og ved hverken den kan bruges til hans Glæde! Her alt vel! Dit Brev, Aage, var jo Svar paa mit sidste Brev, eller rettere det var afsendt før mit sidste Brev blev afsendt ? Mine Tanker har I disse Dage været absolut været koncentreret om vores elskede Morman og om de vemodige Dage og Nætter, da Hun laa paa sit sidste Sygeleje intil hendes bratter Overgang til Evigheden. Gud være hendes Sjæl naadig og at vi mon træffes sammen

Mynstersvei 3, Frederiksberg, København 8. april 1942. Brev til Torben fra Etatsraadinde E. M. Larsen.

”Kære Torben, Det er jo en stor og deilig Dag for Dig paa Søndag og jeg ønsker Dig hjertelig til Lykke og alt Godt i Din Fremtid. Hvor Du bliver konfirmeret ved jeg ikke, men tror det er i Sønderholm Kirke og isaafald af Din Fader. – For Dine Forældre er det jo ogsaa en Dag af stor Betydning. Du er den ældste af Børnene, senere bliver det de Smaa, der træder frem. – Vedlagt min Gave til Dig, den er ikke i fin Stand, hvad Du bedes undskylde, men Penge, navnlig Seddelpenge ser ikke pæne ud for Tiden. – Vil Du selv have Uleilighed med at købe Dig Et eller Andet. – Jeg beder hilse Dine Forældre og gratulere til deres store Dreng. Hilse alle Dine Sødskende og selv modtage kærlige Hilsener og gode Ønsker fra din Gudmoder. Du var saa yndig som Lillebitte”.

København, Palludan Müllersvej 10, N. 8. april 1942. Brev til Svend Aage fra kusine Inger.

”Allerførst tillykke med din store Dreng, det maa være en meget højtidelig Dag for dig hvor din ældste Søn skal konfirmeres! Vi vil alle 3 herfra sende jer mange Tanker paa Højtidsdagen, og vi haaber at vor beskedne Gave kan anvendes; naar Du faar Tid og Lejlighed, vil det glæde os meget at høre lidt fra dig om, hvorledes Dagen er gaaet. – Dernæst Tak for dit dejlige lange Fødselsdagsbrev, som jeg blev meget glad for og har læst med megen Interesse. Jeg er meget spædt paa, om Du har faaet noget Resultat m.h.t. Magister Werner eller med Kubitsch. Ligeledes er jeg spændt paa Udfaldet af Sagen med Forstander Stærmose; alle vore glimrende danske Mænd har jo nu faaet Mundkurv paa, som f. Eks. Professor Hal Koch og Pastor Kaj Munk, og Falk-Hansen er det blevet forbudt at holde Møder, og hvad mener Du om den bedste af dem alle, Dr. Vilh. La Cour, som er elsket af os alle. Maaske vil det interessere dig at læse vedlagte Rapport over hans Arrestation for nogle Maaneder siden; det lyder usandsynligt, men er ikke destomindre fuldkommen autentisk, og alle vi, hans Venner, har bestræbt os for at bringe Kundskaben om hans Arrestation ud til saa mange som mulig af vore Meningsfæller. – Vi venter nu i stor Spænding paa hans Dom, som vist bliver 1 Aar; er det ikke horribelt? Men lad os haabe, den Tid kommer inden alt for længe, hvor Voldsmændene kan blive sat paa Porten og alle de danske Quislinger kan faa den Straf, der tilkommer dem, bl.a. Hr. Kaptajnløjtnant Wodschow, der er en skamplet paa den danske Marineofficers-Stand, men der er mange, mange flere. – For resten kan jeg fortælle dig, at Arne Sørensen har foræret mig ”Det moderne Menneske” og ”Danmarks Fremtid”; Jeg har ”kigget” i dem begge, men tror særligt, at ”Danmarks Fremtid” vil interessere mig, men jeg glæder mig til at faa Tid til rigtig at ”kaste mig ud i” dem begge.

Det var dejligt at høre, at Du havde været glad for dit Besøg hos os sidst; jeg behøver vist næppe at sige, at det var i højeste Grad Gensidigt, og vi glæder os allerede til dit næste Besøg. – Hvor har det dog været en frygtelig Vinter, den har næsten været ved at tage ”Pippet” fra mig, og jeg maatte pænt holde Sengen de første Dage af min Paaskeferie, det var simpelthen Reaktionen, men det har ogsaa været en stræng Tur ud til Buddinge hver Dag, 1 Time frem og 1 Time tilbage i en iskold Sporvogn. Ja én Dag tog det mig saagar 2 Timer at komme derud, men da var der ogsaa Snestorm, og Snedriverne var mandshøje derude, en anden Dag var der det forfærdelige Islag og jeg faldt ustandselig og slog mig baade gul og blaa, det var næsten tragi=komisk; men nu er Solen heldigvis ved at faa Overtaget; og saa hjælper det jo kolossalt, at det er lyst om Morgenen og forholdsvis sent mørkt om Aftenen. – Hils ogsaa Karna og ønsk hende rigtig kærligt tillykke med Torben og tag selv de kærligste Hilsener fra din hengivne Kusine Inger. – K.G. skal tale i morgen i den danske Klub i London tilligemed Greve Reventlow og Ingeniør Peter Lind, jeg er spændt paa, om vi faar det at høre”.  

København, 9. april 1942. Brev til Svend Aage og Karna fra Mor og Lidde. (Sv. Aages faster og kusine).

”Kære Svend Aage og Karna! Vi sender hermed de hjerteligste Lykønskninger i Anledning af Torbens Konfirmation, og vi haaber at han maa blive en flink og dygtig ung Mand, saa I kan faa rigtig megen glæde af ham. Du maa undskylde, Svend Aage, at Du ikke har faaet Dine Film endnu, men Mor har ladet 2 af dem forstørre til Carl Gustav og da de er blevet udmærkede, kunde jeg ogsaa godt tænke mig at faa et eller 2 forstørrede, og saa skal jeg nok sende dem. Mor har det vældigt godt og jeg haaber det maa vare ved længe. De kærligste Hilsener sendes Eder Alle fra Mor og Lidde”.

Odense, 10. april 1942. Brev til Karna og Svend Aage fra Gudrun Eldal.

”Kære Karna og Svend Aage! Til Lykke med Jeres store Dreng. Vi er kede af, at vi ikke kan være med og vi vilde gerne have fejret Dagen sammen med Jer. Nu maa vi nøjes med at sende Jer vore Tanker paa Dagen – I faar jo nok en smuk og højtidelig Dag, som Torben senere i Livet kan mindes med Taknemlighed. Netop Torbens Konfirmation vilde vi gerne have overværet, men det lader sig altsaa ikke gøre. Den Konfirmation vi skal med til bliver en større Omgang – en masse Mennesker – en stor Familie samlet og en masse Venner og Bekendte. Det bliver jo ikke for vores Vedkommende noget med at komme med i Kirken – vi mødes til Middagen. Det havde nok blevet lidt anderledes hos Jer.

Mon I nu er raske alle sammen? Naar der er en saa talrig Familie kan der jo let indtræffe noget. Vi har det godt her. Vi havde en god Paaske. De første Dage var vi hos Familien paa Taasinge – Ingrids Far og Mor – sammen med andre af den nære Familie, det var vældigt hyggeligt. De sidste Dage tilbragte vi helt ene, dels i Odensen og dels i Brake-Trolleborg. Lena var paa Taasinge hele Tiden, og mine unge Piger have fri. Det var svært hyggeligt, at være helt sig selv et Par Dage, gøre lige hvad vi havde lyst til – uden Klokkeslæt eller Pligter. Nu har vi begyndt at glæde os til Sommeren – og til at komme til Skaboeshuse, om alt gaar vel, flytter vi tidligt derned – og saa maa Lena cykle til Toget sammen med sin Far. Lena trænger til Landluften – og saa haaber vi – at Turene ikke bliver for anstrengende for hende. Nu maa jeg slutte af, Kai kommer og rykker for Brevet – der skal naa Toget – Altsaa mange venlige Hilsener til Jer alle ogsaa de af Jeres Gæster vi kender. Jeres hengivne Kai og Gudrun”.

Den 12. april 1942. EN HILSEN TIL TORBEN FRA MOR OG FAR paa KONFIRMATIONSDAGEN.                        (Mel. ”Se dig ud en Sommerdag”).

Naar til Fest vi samlet er – her i Præstehjemmet, – er det første Gang, det sker, – at – til Mand forfremmet – en af Flokken, stærk og stor, – sidder ved sit Højtidsbord – midt imellem Far og Mor – som Konfirmand med Ære.

Torben som det første Skud – ventet blev med spænding. – Senere gik Bud paa Bud – efter slig en Sending. – Altid var dog Torben størst, – skulde prøve alting først, – staa for Kulde, Sult og Tørst – som Fører for de Pilte.

Ansvar blev paa Torben lagt, – men han bar det gerne. – Fromt og stille gav han Agt – paa sin Ledestjerne. – Før der stundom i hans Sind – Vredes Lyn og Gnister ind, – laa dog Smilet snart om Kind – og lyste i hans Øje.

Torben altid morgenfrisk – ta’r sin Tørn i Skolen, – svømmer som en lille Fisk, – lyder glad Parolen. – Gymnastik og Sløjd og sligt – er for ham et dejligt Digt. – Men ”die deutsche Sprache” nicht – Torben gut gefaller.

Barnelegen er nu endt, – Livets Alvor venter. – Vær saa blot din Tro bekendt. – Derved Kraft du henter – til at leve rigt og skønt – Livets Træ staar altid grønt – for den Sjæl, der mildt og kønt – lyser for de andre.

Fred fra Gud vi ønsker dig, – ej den gyldne ”Lykke”. – Ærligt ”JA” og mandigt ”NEJ” – er det bedste Smykke. – Nyd kun glad din Ungdomstid, – øs af Kundskabs Væld med Flid, – da i Livets Sol og Strid – vil du Sejren hente.

Mange Ønsker følger dig – ud paa Livets Vandring, – og hvad end der dølger sig, – gør det ej Forandring. – Onkler, Tanter, Far og Mor, – Venner hist og her i Kor – ønsker Flokkens STOREBROR – et hjerteligt: Til Lykke!

Den 12. april 1942. TIL STOREBROR PAA KONFRIMATIONSDAGEN paa søskendes og egne vegne din søster Emma. (Mel. ”Vift stolt paa Kodans Bølge”)

Til Lykke, kære Torben! – det er mit første Ord, – og kan jeg ikke mere, – saa maa du ikke tro, – at Viljen er for lille, – nej, Graden er for stor, – men digte vil jeg prøve – en Sang til STOREBROR.

Jeg tænker saa tilbage – og finder Minder frem. – De bedste vil jeg tage – lad’ andre gaa i Glem’. – Behjælpsom var du altid, – saa ridderlig og go’, – du altid bar min Taske, – da vi til Aalborg fo’.

Og Torbens svage Side – er Overfølsomhed, – han kunde ikke lide – de strenge Ord, der sved. – Saa Flugt var straks hans Tanke, – en ”Lap” med et Par Ord. – ”Nu skal der mer ej vanke – til mig, det kan I tro”.

Saa blev der Graad herhjemme – og Eftersøgning stor. – Hvor er mon Torben henne, – vor kære Søn og Bror? – Vi tænkte: ”Kære Venner, – er Amerika hans Maal?” – men under Dynens Gemme – paa Loftet skjult han laa.

Skal Ure repareres – og andet Pilleri, – er Torben int’resseret, – ta’r fat med Energi. – Da ”færdig” han kan nikke, – betænkelig han staar, – før kunde Uret dikke, – nu kan det ikke gaa.

Tak for din gode Vilje – for Ure-Mekani, – hvis det slog Fejl med Snille, – du ej har Skyld deri. – En rigtig F.D.F’ er – du er, og har Manér. Bliv saadan ved at være, – det BIRGIT gerne ser.

Ja, Livet er en Skole, – vi alle prøve maa, – en ”lærerig” tilvisse – men streng at gennemgaa. – Dog, Torben, jeg formoder, – du har et Hjem som faa, – en kærlig Far og Moder, – hvortil du trygt kan gaa.

Til Slut igen ”Til Lykke!” – gid Dagen blive maa – for dig (din Haand vi trykke) – en Dag, du husker paa! – Og det skal Torben vide, – hvorhen din Vej saa gaar, – du altid vil forblive – vor Bror fra Barnekaar.

Turku, Finland den 7. maj 1942. Brev til Herr Pastor Reerslev Sønderholm, Sønderholm Frejlev Pastorat, Danmark fra Fanny og Kustaf Helkevaara.  Översätning.

”Herr Pastor Reerslev, Vi undertecknade, det fader- och moderlösa barnet Tuula Sylvia Transkanes morforäldrar, be att högaktningsfullt få rettala för Eder, Herr Pastor, vårt hjärtliga tack för krigsfaddergåvan, som Ni skickat henne. Den almaktiga Guden belönar Eder godhet mångdublatt. Jesus sade:”Vad I haver gjort en af dessa minsta, det haver I och gjort mig”. – Tuula Sylvia är det ene barnet af ett två år gammalt tvillingspar; brodern heter Timo Oskari och de föddes mitt under krigets fasor. Deras fader var till civilyrket typograf, en god och hederlig man. Han stupade i Öst-Karelen 14/9 1941 i kamp mot bolschevikarna. Efter faderens död blev barnens mor, vår dotter, genast sjuk af sorg, såsom läkarena konstaterade. Hon var tidligare alldeles frisk och rask. Hon dog 6/4 1942. – Vi, barnans morföräldrar, ämna sköta och vårda de små och spara de penningar som Ni skickade, för Tuulas skolgång och försöka att forstora hennas bank-konto så mycket vi kunna. Jag blev visserligen vekså själv svårt sårad i vänstra handen under vinterkriget 1939-1940, men trots detta forsöker jag giva ett gott barn, åt dessa älskliga små. – Med de bästa hälsningar till Eder från oss och barnen tackner vi med tacksamhet. Högaktningsfullt Fany Helkevaara – barnens mormor & Kustaa Helkevaara – barnens morfar. Adress: Stålarminkatu 17 A8 Turku, Suomi”. (et foto af søskendeparet er vedlagt)

Organisationen: Finlandshjælpen – Udvalget for Indtegning af Krisfaddere til finske Børn, Holbergsgade 3, København, formidlede ”finlandspakker”, som primært indholdt levnedsmidler. For modtagelse af fars & mors hjælpepakker modtog de stor tak: 30/5, 16/8, 19/9 og 2/10 i 1942. Ligeledes den 20/3 1943, hvor der udover den fortrykte tekst: ”Undertegnede har med Tak modtaget en Gavepakke med Levnedsmidler fra mit Barns danske Fadder” er tilføjet med håndskrift og på svensk: ”Hjärtligt tack för paketet, som Tuula Sylvia Tanskanen fick av sin gummar. Hon mår rigtigt bra och är frisk. Hjärtliga hälsningar från Tuula Sylvia & Morföräldrana Fanny & Kustaf Helkevaara”.

Statsradiofonien, Foredragsafdelingen, Heibergsgade 7, 20. maj 1942. Brev til Herr Redaktør Aage Hjuler, Nordsjællands Social-Demokrat, Torvet 7, Hillerød (ang. Konsul Ludolph W. Marcker)

”Det meddeles herved, at Statsradiofonien kan acceptere den indsendte Samtale med Konsul Ludolph W. Marcker, Hillerød: – Dansk Guldgraver i Australien – Honoraret vil være Kr. 75,00 til hver plus Udgifter til Jernbane Tur/retur Hillerød/København. – Samtalens Varighed maa ikke overstige 18 Minutter. Manuskriptet tilbagesendes vedlagt, men en Kopi (som ikke returneres) bedes sendt til Statsradiofonien, hvorefter man skal vende tilbage til Sagen, naar der kan fastsættes en Dato for Udsendelsen. Det tilføjes, at der kun efter Aftale med Statsradiofonien maa foretages Rettelser eller Ændringer i det godkendte Manuskript. P.D.V. Jens Rosenkjær”.

Social-Demokraten, København 8. juli 1942. Brev til Konsul Marcker.

”Hr. Konsul Marcker, Hillerød. De husker maaske endnu, at jeg i Foraaret talte med Dem om, hvorvidt De havde Lyst til at faa Deres Guldgraver-Oplevelser gengivet i Bogform. Dengang vilde De gerne vente og se Tiden an til nu, og jeg sender Dem derfor disse Linier for at forespørge, om De nu har Lyst og Kræfter nok til at tage fat paa Opgaven. Jeg beder Dem sende mig et Par Linier herom, saaledes at jeg ved, hvad jeg har at rette mig efter.  I Haab om Deres snarlige Svar. Deres Erik Olaf-Hansen, Social-Demokraten, København K”.

Hansensvej, Hillerød, 9. august 1942. Brev til Svend Aage og Karna fra Thilde og Farmand.

”Kære Svend Aage og Karna! Tak for dit Brev i Dag kære Aageman! Det var godt at höre I alle har det godt, og du og Drengene har haft en saa dejlig men anstrengende Tur. Det var ogsaa morsomt at have det lille Besög af Jeppesen og Frue! Vi havde en rigtig hyggelig Eftermiddag sammen med dem og din Far og Topsig og Karna! Topsig fulgte dem saa til Toget, da jeg saa gerne vilde ud paa Luthers Missionshöjskole og höre Domprovst Skovgaard Petersen. Han er jo en særlig Gudbenaadig og from og ydmyg Mand! Det er en stor Oplevelse at höre ham. – Jörgens Ur er kommen til Urmager, men de havde meget travlt saa det er ikke færdig.

Men hvorfor jeg skriver er for at fortælle at der er sket en hel Katastrofe for os to gamle. Karl Gustav har stanset sit Pengetilskud til din Far. Da der ingen Penge kom nu til August som sædvanlig, gik jeg i gaar ned i Banken, og spurgte hvorledes det forholdt sig: der svarede de, at de vidste det ikke. Jeg bad saa Bogholderen som er en meget elskværdig Mand, om Banken ikke vilde undersöge det. Han ringede saa derind mens jeg var der, og traf den Mand som godt kendte de Penge. Han sagde at han ikke kunde svare paa staaende Fod, men han skulde nok undersöge det, og ringe til Banken, men han havde ogsaa sagt at han nylig havde faaet Brev fra K.G. Jeg var ikke hyggelig ved den Tanke da jeg gik Hjem. Jeg havde en Anelse om at det var Aarsagen til der ingen Penge kom. Jeg gik saa derned igen om Eftermiddagen for at höre Besked. Der blev svaret at der ikke var flere Penge, saa der kommer ikke mere fra den Kant.

K.G. har selvfölgelig ikke helt brugt op hvad han har her. Han har jo ogsaa mange andre Forpliktelser. Man ved jo heller ikke hvordan det staar til derovre hos dem selv. Men jeg maa sige det var et forfærdelig Slag. Det gør mig saa ondt for din Far, at han skulde have den Skuffelse. Vi var jo saa glade for at bo her, og taknemlig for, saa godt vi havde det, og synes de ökonomiske Sorger var overstaaet. Nu skal vi saa igen til at tænke paa Opbrud! Ingen Lejligheder er der at faa. Alting er dyrt! Lejlighed, Brændsel, og Mad. Jeg synes jeg er helt syg og fortvillet ved Tanken. Var jeg enda yngre og kunde tage fat som för, men det kan jeg ikke. Naar det kan jo ikke hjælpe at tabe Hovedet. Man maa bede Gud, ogsaa her at hjælpe os, som han har hjulpet hidindtil, og saa gör det saa godt man kan. Men nu maa vi jo tale om det naar I kommer Hjem. Det er ogsaa slemt ingen at have at tale med. Jeg sagde til din Far i Dag, at jeg synes vi maa blive her i Vinter selv om det er dyrt. Flytte en Gang til midt i Vinteren er næsten utænkeligt. Det er rart at I snart kommer Hjem. Alt dette fylder mine Tanker saa jeg ikke skriver mere denne Gang. – Men nu de kærligste Hilsner til Jer alle fra Jeres hengivene Gamle. – Jeg hörer nok snart fra Jer.

Kjære Sv. Aage og Karna! Ja! Det er en slem Katastrofe for os, at K.G. er hört op med sin Hjælp til os! Jeg selv har jo slet ingen Hjælpekilder, da jeg kun har 4 000 Kr i Banken som Rest fra Salget af Solbakken, hvor jeg fik 5 000 Kr. Jeg veed ikke mit levende Raad, om hvorledes det skal gaa i Fremtiden, da jeg ingen Indtægter har! Jeg vil nu igen söge, om jeg kan faa nogen Understöttelse fra Pharmaceutisk Understöttelses selskab og fra Tandlægernes Alderdomsfond, som ikke kunde yde mig noget, naar jeg fik Hjælp fra K.G., og det kan jeg godt forstaa, da Fondet ikke er saa rigt! Herfra maa vi flytte snarest og saa veed vi slet ikke, hvor vi kunde existere! Den Smugle Kapital jeg har, kan jo snart blive opslugt, saa dyrt det er nu at leve, hvor nöjsomt vi end lever til dagligt. Jeg maa nu se gjennem Röde Kors at faa sendt K.G. en Meddelelse, men jeg har ved Flytnigen helt mistet min lille engelske Parleur, og mit engelske Lexicon maa enten Du, Aage, eller Poul mon have faaet. Har Du den, vil jeg bede Dig sende mig den. Jeg maa nu slutte, og jeg sender Jer saa mine Kærligste Hilsener til Jer alle fra Jeres Gamle Farmand!”.

(Ifølge Gyldendal Den store Danske Encyklopædi ang. Socialhjælp står følgende: Indtil slutningen af 1800-tallet hørte alderdomsforsorgen under alm Fattiglov. Alderdomsunderstøttelsesloven af 9/4 1891 gav alle mænd og kvinder over 60 år ret til støtte, hvis de ikke indenfor de sidste 10 år havde modtaget urefunderet fattighjælp. Understøttelsen bevirkede ikke at modtagerne mistede borgerlige rettigheder som tab af valgret, som hidtil havde været tilfældet. Størrelsen til understøttelse afhang af kommunalbestyrelsens skøn. – I 1922 ændredes loven og blev omdøbt til aldersrente. Loven fastsatte understøttelsens størrelse og hævede aldersgrænsen til 65 år. Loven om aldersrente revideredes 1937 og 1946, men de grundlæggende principper var uforandrede fra ændringerne i 1922 frem til folkepensionsreformen i 1956. Aldererente/aldersunderstøttelse blev 1956 ændret til folkepension)

Hillerød, 17. august 1942. Brev til Svend Aage fra Thilde med kort hilsen fra Farmand.

”Kære Svend Aage! Tak for Brevet! Du skriver at din Far skal skrive til K.G. det havde han ogsaa sagt han vilde. Han vilde sige ham Tak for den Hjælp han havde ydet. Om han nu skriver det du skrev, ved jeg ikke. Jeg synes ikke han kan det. Jeg seer saadan paa det, at naar K.G. har faaet Forbindelse med Banken for at sige stop for Udbetalingerne, saa kan det ikke hjælpe at skrive til ham om flere Penge. Han ved jo hvordan sagerne staar. Han har selvfølgelig selv været ked af at skulde gøre det. Han har da ogsaa endnu sin Moder og Søster at skulde sørge for. Jeg ved da, at hans Direktør har maattet hjælpe dem. Han vil vel ogsaa nok have der er noget tilbage, hvis han engang maa opleve at se sit elskede Fædreland igen. – Det med at leje Værelse ud, var jeg straks klar over at vilde gøre, og skal se at faa det i Orden saa det kan averteres til den første. Men det er jo ikke nok; vi skal jo ogsaa have noget at leve af.

Nu var det jo godt om du havde betalt din Far de 2300 Kr, som du laante til Bilen! Det havde da været til et Aar til. Men hvad nu? Jeg maa sige at jeg krymper mig ved at skal gaa til Komunen og bede om Aldersrente til din Far. – Men nu maa vi se og gøre det i Penge vi kan sælge! Og hvad skal vi have den Dagligstue til at staa til Parade for, vi faar jo aldrig raad til det mere. Og jeg vil have mit eget Værelse! I al den Tid vi boede paa Solbakken havde jeg aldrig noget blivende Sted eller kunde have mine Ting i Fred. – Nu jeg er saa gammel trænger jeg til det! Og hvorfor skulde jeg det ikke? Der er jo ikke andet at gøre end se at faa det bedste og meste ud af det. Det er jo en fortvivlet Situation, det er som den faste Grund er taget bort under Føderne paa os. – Modtag saa de kærligste Hilsner alle sammen fra din hengivne Gamle kærlig Hilsen fra din Far”.

Kjære Sv. Aage! Tak for dit Brev Ja! Det er en fortvivlet Situation, som vi ere i. Vi kan umuligt blive boende i denne dyre Lejlighed og hvor skal vi kunne flytte hen og bo billigere? Jeg veed intet Raad. Jeg skriver nu til K.G. gjennem Røde Kors, men i 25 Ord, kan man jo ikke berette ret meget. Jeg haaber i Alle lever vel. Vær saa kærligt hilset fra Jeres Gamle Farmand”.

Uddrag af interviewet: ”Fra Guldgraver til Konsul -!” v/ journalist Erik, Social-Demokraten. Fotokopiet afslører at det er optaget mens Ludolph bor i Hillerød og at det skulle indgå i: ”Danske i Australien” og er dateret med stempel 8. Sept. 1942.

”En Indsats i et sælsomt Lotteri. – Hvorfor jeg kom hjem dernede fra? Spørger De. Jo, det skal jeg saamænd fortælle Dem. I Australien har man ikke noget Lotteri, men naar nogle gode Venner kommer sammen, beslutter de at spille i Lotteriet alligevel – paa deres egen Maade. De giver alle sammen en Indsats, og for den engagerer man en Mand, der sendes ud for at finde Guldminer eller andet værdifuldt i Jorden. Jeg og nogle af mine Venner spillede i Lotteriet paa den Maade, og det var en dygtig Mand, vi fik fat paa. 100 engelske Mil fra Sidney fandt han en Mine, der indeholdt Kobber, Zink, Bly og Sølv. Det var et rigt Fund, men der skulde Kapital til at udnytte det, bl.a. fordi der skulde anlægges en Bane ud til Kysten. Derfor drog jeg til Danmark i 1912. Det var Meningen, jeg skulde finde Kapital her. Der var imidlertid ingen, der vilde være med. Jeg tog saa til England, hvor det lykkedes mig at faa Finansieringen i Orden – men saa brød Krigen ud, og det hele blev ødelagt. Jeg kom tilbage til Danmark, tog fat paa et Job herhjemme og da vi ikke kunde udnytte Minen i Australien, overtog Regeringen den, saaledes som den har Ret til. – Og der staar Punktum’et for mit Australien. Det er Verdensdelen i en Tid, der nu er Historie. Der er vel kommet flere Veje, Biler og Broer. Men i det store og hele er Landet sikkert det samme. Og Menneskene med. Australierne elsker deres Jord, og skal de kæmpe for den, vil det ske med en Fanatisme, der ikke kender Grænser. Og de kan slaas, disse Fyre. For Australien er en Verdensdel, der i Kraft af sin specielle Natur kun giver Levemuligheder for Folk, der kan og vil”.

Hillerød, 28. september 1942. Thildes Breve 1. & 2. til Svend Aage. 

”Kære Svend Aage! Ja, jeg skriver nu igen efter mine Möbler! Og vil bede dig sende dem. De kan nok pakkes forsvarlig ind saa de kan komme hele herover. Der maa ikke slaas Söm i Benene da de saa flækker. I har nu haft dem i 11 Aar, saa I har haft Tid til at anskaffe Jer nogle andre, og jeg vil da ogsaa gerne have lidt glæde af dem, I kunde have sendt mig den Gang, de skulde göres istand, og jeg saa gerne vilde haft dem. Dagligstuen som den er, kan jeg ikke bruge. Jeg vil have mit eget Værelse. I maa da ogsaa kunde forstaa hvor ubehagelig det er for mig ikke at have et Sted hvor jeg kan trække mig tilbage og hvile mig, og klæde mig om. Jeg skal have flere af mine Ting at staa i Kökkenet og andre Steder. Og det hverken kan eller vil jeg. Nu har jeg de 10 Aar paa Solbakken ikke haft noget blivende Sted, og mange Gange ikke engang en Seng, men kun en Sofa, somme Tider i Koridoren. Vi vil saa sælge Sofa, Bord og Stole i Dagligstuen og hvad vi ellers kan undvære.

Vi maa jo göre det i Penge vi kan. Selv om din Far faar nogen Hjælp, forslaar det jo ikke til at leve af. Det er dyrt at leve, Der kan da ogsaa komme den Dag hvor det vil knibe for mig at holde en Lejlighed paa fire Værelser med tilbehör og Trapper, saa jeg maa have lidt Hjælp. De store Vinduer er ikke rare for mig at pusse, men jeg gör det endnu. Men I kan jo bare tænke paa Jer selv da I kom til Jylland. Det varede da ikke længe för I fik voksen Pige. Og I var unge og jeg som snart er 71 Aar. Vi to gamle som har slidt haardt i det vil da ogsaa have det nogenlunde. Mon ikke du ogsaa har trukket saa store Veksler paa det Hjem saa du maa være tilfreds tilmed naar du ved hvor slöjt vi sider i det.

Naar I sider saa skidt i det som I gör, maa det være en hel forkert Indstilling paa Jeres tilværelse. Min Moral siger mig: at hvad jeg ikke har haft Raad til, har jeg maattet lade være. Derfor maatte vi paa Solbakken klare os med en Huslig Hjælp og selv tage fat skönt vi om Somren med god Grund havde brug for to da jeg ogsaa skulde passe Have. Jeg maatte slide og blive Hjemme skönt jeg da ogsaa havde haft Lyst til lidt Frihed og komme lidt (ud). Havde I klaret Jer med en Pige vilde meget være sparet. Det er jo da ikke Lönnen alene men Kost er da ogsaa noget, og det har I da ogsaa maatte regne med naar din Far skulde betale Pensionspris, naar han besögte Jer den ene Gang om Aaret og det tiltrods de 2300 Kr med mere han yde.

Ja, det har altid staaet for mig som noget uforstaaligt at en Sön kunde tage imod det, naar du vidste at din Far ikke havde noget at leve af siden hen. Og vi begyndte Pension netop af den Grund. Jeg tror aldrig jeg kunde blive saa fattig saa jeg ikke kunde dele lidt Mad med mine Forældre naar de besögte mig. Men jeg forstaar at vi ser forskelligt paa det. Der (er) jo Mennesker der kan tage mod alt uden at yde noget. Ja du ser jeg er lidt bitter i Sindet for Øjeblikket men der (er) somme Tider noget der gör ondt, naar man synes man kunde vente noget andet. Vil du hilse Karna og Börnene og Du selv vær kærlig hilset fra din hengivne Gamle. – Mange Hilsner fra din Far”.

Tirsdag:

”Kære Svend Aage! Jeg har læst din Skrivelse! Da der stod Thilde paa var der ingen der tænkte det ikke var til mig. Men det gör jo heller ikke noget! Det var jo mig den var tiltænkt. Det var jo Könt! Og god at faa Forstand af og den Skrivelse vil jeg gemme.  Der er et Par enkelte Ting jeg vil svare paa!

For det förste: Jeg læste Brevet for din Far för jeg sendte det. For det andet: Naar din Far kom Hjem fra Ferie blev alt skrevet ind i Kladen og der stod Pension og Kost men det kan vel omtrent være det samme. Det er kun for at vise min Beskyldning, som du siger ikke er usand. – For det tredje: Er for mig det vigtigste. Du skriver at jeg vil jage dig bort fra dit Barndomshjem og at det er lykkedes særdeles godt. Jeg kan jo kun forstaa det paa den Maade, at naar jeg vover at kritisere et og andet som jeg synes kunde være anderledes, saa kan du ikke være under samme Tag som jeg. Mon det ogsaa skulde være kommet saa vidt med Poul og Tyt? For er der nogen jeg har kritiseret saa er det da især Poul og det lige fra hans ungdom. Men i den Retning er Poul stor nok til at se igennem det. Men jeg siger dig du skal ikke være ked af det. For jeg kan meget let flytte. Det kan desvære ikke for dig ske saa hurtig som för Födselsdagen! Men det skal nok blive ordnet saa jeg ikke skal spærre Vejen for dig til dit Barndomshjem. Er der noget jeg nödigt vil af alt saa er det da at göre dig og Poul Hjemlöse. Og det skal ikke ske. Ja, nu vil du sige det er selvros jeg kommer med og det er det maaske ogsaa! Men man kan vist ogsaa kalde det Dumhed.

Jeg kan godt se at jeg har været det man kalder Tossegod. Der har været for lidt Egoist i mig. Jeg har erfaret at jo mere man gör for Mennesker jo mere fordres der. Jeg har kun erfaret at en har kundet set igennem det og forstaaet det. Det er ikke det da jeg tjente hos Jer og fik min Lön at jeg holt af Jer, og mener ogsaa dengang jeg hjalp saa godt jeg kunde. Men da det kneb for dine Forældre og gik ned af Bakke, tog jeg min haarde Törn og sled som maaske faa i min alder. Og du maa vel indrömme at din Mor nærmest var en gradis Pensionær. Det er paa ingen Maade for at sige noget ondt, men det kunne til tider ogsaa pine lidt naar en anden var saa dödtræt saa jeg knapt kunne kravle op af Haven. Jeg mener jeg tog gæstfrit mod alle der kom ogsaa mod Jeres Börn, og gjorde det saa godt jeg kunde. Manglede de töj klæde vi dem paa. Det var altid paa mit initiativ det skete. Din Far betalte altid Sko, men andre Ting betalte Pensionatet. Jeg ved da ogsaa jeg syede til dem og ordnede saa godt min Tid tillod det i Travlheden. Og jeg er kun glad for det, det gode skal man aldrig fortryde noget godt – Jeg saa bede dig sende mig Möblerne.

Jeg vil bede dig ikke mere sende mig noget Brev. Den slags vil jeg helst være fri for. Du har jo kastet Broen bag dig til Barndomshjemmet saa længe jeg er her. Jeg kan og skal nok bære min Skyld. Vil du hilse Karna og Börnene var selv Kærlig hilset Thilde”.

Efterskrift. Brevet jeg skrev, mener jeg fuldt og helt. Jeg mene og vil altid mene, at det er den omvente Verden at Börn kan tage imod Penge af deres gamle Forældre; naar de – Forældrene – ikke selv har noget at leve af. Du kan kalde det Kritik for det er det. Men det om Pigespörgsmaalet var kun for at sige Jer at det var der, der blandt anden kunne være hjulpet paa de daarlige Finanser – og mere andet kunde være gjort som jeg nok skal tie med. Ja, saa vil jeg göre dig Opmærksom paa det er ikke som du mener, det er noget jeg har gaaet og ruget over, Nej det ligger langt fra mig. Jeg skal nok sige frem med det samme det (der) ligger mig paa Sinde. Nej, det var da du nu ogsaa vilde have Dagligstuen og du ved at som det er, kan jeg ikke bruge den og du ved at jeg ingen Værelse kan faa för vi faar solgt Möblerne eller ogsaa skulde jeg til Stadighed ingen Værelse have og gaa her og være Hjemlös med mine Ting og det bliver jeg saa træt af.  

Saa skriver du, at du ikke vidste at din Far ikke havde saameget saa han kunne leve af det. Mon du dog ikke den gang viste at han ikke havde en Formue. Du maa ikke tro, at jeg vil beskylde dig for at du ikke havde tænkt at vilde betale dem tilbage! Det ved jeg du vilde. Men det er ogsaa derfor jeg skrev som jeg skrev at jeres hele Indstilling har været forkert, men I mener jo at derpaa er intet at sige! Jeg tror nu alligevel (hen paa det næste Blad) at det gamle fönord der siger, man skal ikke slaa större Bröd op end man kan bage er godt. Du mener ogsaa at dine og din Far(s) Pengeforhold ikke kommer mig ved. Jeg tror at tör sige at din Far(s) daarlige Pengeforhold i allerhöjeste Grad er kommet mig ved. Ellers havde jeg sidet ganske anderledes i det end jeg gör. Men det var heller ikke Pengene med Bilen jeg mente, men det var dem I tog imod naar din Far var paa Besög. Det var kun en lille Re(de)gørelse for min Mening men ogsaa kun lidt. – Men lad nu det være det sidste, saa skriver jeg heller ikke mere efter det Brev jeg fik”.

Sønderholm, 2. oktober 1942. Brev til Thilde fra Svend Aage.

”Kære Thilde! Hvad er egentlig Meningen med det Brev, du har sendt mig? Mener du, at det er nødvendigt at køre op med en hel Mængde Beskyldninger om Nederdrægtighed for at faa mig til at afstaa dine Møbler? Ellers forstaar jeg ikke den Sammenblanding af Møblerne med min af dig paastaaede Hensynsløshed over for mine Forældre. – Men du kan være ganske rolig. Møblerne staar til din Disposition, naar som helst du forlanger det. Det har de hele Tiden gjort, ogsaa den Gang da de blev gjort i Stand. Dengang sendte vi dig Stofprøve og lod dem behandle efter fælles Overenskomst med dig, saadan at de blev som nye. Da de senere igen kom paa Tale, viste det sig, at I havde saa daarlig Plads til dem, at du selv fandt det praktisk at de indtil videre blev hos os. Havde du forlangt dem, vilde du selvfølgelig have faaet dem udleveret.

Som Forholdene er i Øjeblikket, maa man velnok regne med en vis Risiko ved at sende Møbler over Vandet og i velsagtens overfyldte Jernbanevogne, men det maa du selv om. Hvis du vil tage Risikoen og betale den høje Fragt, skal de blive afsendt omgaaende. Men blot at faa indpakket Buffet’en i sin Tid kostede 12 Kr. foruden Transportudgifter. Udgifter i det Format har du vel ikke tænkt at paalægge os med de Vanskeligheder, der har ramt os, tilmed da jeg har maattet betale Fragt baade af det, der blev sendt til Hillerød og af de Ting, der blev sendt herop (Pouls Sager inclussive. Det har I sikkert været uvidende om. Jeg gjorde det ogsaa med glæde. Naar jeg nævner det her, er det, for at Thilde ikke skal tro, at jeg aldrig kan gøre et Menneske en Tjeneste).

Ellers maa jeg sige, at den Hjerteløshed, du beskylder mig for, den udviser du til Overmaal over for os. – Og maa jeg saa have Lov til at gøre dig opmærksom paa en meget skæbnesvanger Misforstaaelse, nemlig med Hensyn til den Betaling, du beskylder mig for at have taget af min Far ved hans Besøg hos os. Hvordan i Alverden er du kommet paa den Tanke? Dér har du altsaa gaaet i Aarevis og samlet sammen paa Bitterhed over noget, der slet ikke har eksisteret. Far har været vor kære Gæst paa samme Maade, som vi har været det i mit og Karnas Hjem. Da vi sad som nygifte, Karna og jeg, oppe i Raabjerg, gav Mor og Far os et Par Gange en større Gave, naar de rejste tilbage fra et Besøg, men Pensionsbetaling har der aldrig været Tale om, og her i Sønderholm, hvor vi har boet de elleve Aar af vort Ægteskab, har der ikke været Tale om nogen som helst Godtgørelse. Hvordan kan du saa komme med en saa ondskabsfuld Beskyldning i den haanlige Vending:”Jeg tror aldrig, jeg kunde blive saa fattig, saa jeg ikke kunde dele lidt Mad med mine Forældre, naar de besøgte mig”. Og: ”Der er jo Mennesker, der kan tage imod alt uden at yde noget”?

Aldrig i mit Liv har jeg oplevet, at noget Menneske kunde tænke saa lavt om mig. Men det formaar altsaa du. – Om det muligvis skulde være Onkel Victors ”Pensionspris”, der har rejst denne grimme Mistanke hos dig, ved jeg ikke. Med ham var det en anden Sag. Naar han boede hos os i en, sommetider i to Maaneder, var det paa den af ham selv krævede Betingelse, at han fik Lov til at neutralisere vores Udgifter dermed. Det havde han Raad til, og jeg ved ikke, om du regner 3 Kr. dgl. for nogen særlig imponerende ”Pensionspris”. Det kunde vist ikke mere end gaa rundt og knapt nok det, da vi gerne vilde sætte noget godt paa Bordet for vor søde gamle Onkel. Men at du deraf har kunnet opfinde den Paastand, at vore Forældre har skullet betale, og at vi ikke i vore smaa Kaar skulde være glade for at dele vort Brød med dem, det er dog et stift Stykke.

Saa er der min Gæld til Far for Bilen. Af de 2200, 00 Kr., som Bilen kostede, betalte Karna 400, 00 Kr. d. 12. Okt. 1931, hvilket min og sikkert ogsaa Fars Regnskabsbog udviser. Det var samtidig med de sidste 100, 00 Kr. af Laanet hos dig og Kr. 500, 00, som jeg havde laant af Svigerfar. Pengene var en Arv efter Tante Jenny. – Dette er dog kun en Sag, der vedkommer Far og mig. Men at du kan bebrejde mig, at jeg tog imod det venlige Tilbud fra mine Forældre, da de i et Brev til mig i Foraaret 1928 meddelte, at de af Arild Jensen havde faaet Nys om en næsten ubrugt Vogn til særdeles rimelig Pris og tilbød mig Laanet, det forstaar jeg ikke. Tilmed at du bebrejder mig, at jeg ikke kunde forudse at de vilde komme i en Nødsituation senere, og af den Grund maatte aabne Pensionat i ”Solbakken”. Nej, saa forudseende kunde jeg umuligt være. Og for Resten synes jeg, det er en temmelig dristig Paastand, at de Penge skulde være den egentlige – endsige eneste Grund til at aabne Pensionatet. Men nok om det.

Endelig udtaler du dig meget haanligt om vor Husførelse. Har du glemt, at du – da du engang ved Nytaarstid hjalp os i Sygdomstilfælde – selv sagde til Karna: ”Nu kan jeg godt indse, at 2 Piger er nødvendigt i jeres Husholdning”. Og saa havde vi jo i de Dage intet i Retning af Menighedsraadsmøder, Konfirmandstuerengøring, Kaffegæster o.s.v. – Naa, men den Sag maa jo desuden blive vor egen. Naar vi nu, da Børnene er blevet lidt større og kan give en Haandsrækning efter Skoletid, prøver at klare os med én Pige (ganske vist saa ogsaa til Enepigeløn) maa det da vise god Vilje.

At du aldrig selv har haft fri, passer nu ikke. Du kan da ikke have glemt dine Sommerferier i ”Zigeunervognen” oppe paa Nordkysten eller de smaa Ture ned paa Landet. Jeg kan forsikre dig om, at Karnas Rejser snart er talt. Hun kom hverken til sin Fars 70-Aars eller 75-Aars Fødselsdag … har i det hele taget aldrig set Hillerød ved Sommertid, efter at hun blev gift. Det mest sommerlige af hendes Besøg var Septemberrejsen sidste Aar og en Lynvisit paa Vejen over til Bornholm i 1939.

Dette er nogle enkelte Svar paa de mange urimelige Beskyldninger i dit Brev. Jeg har maskinskrevet dette for at have en Kopi. Saa ved man altid, hvad man har skrevet. – Dit Brev i dag er det værste og mest uventede, jeg nogensinde har modtaget, og hvis det er din Mening at skille mig fra mit Barndomshjem, har du haft ualmindelig godt Held med dig. Hvis jeg under disse Forhold kommer til Hillerød paa Fars Fødselsdag, bor jeg naturligvis hos Karnas Far. – Jeg afventer nu nærmere Ordre angaaende Forsendelsen af dine Møbler og beder dig takke Far for Hilsenen i dit Brev, som han vist næppe har læst. Det var, unægteligt mere end bittert. Din SvendAage”.

Hillerød, 7. oktober 1942. Brev til Svend Aage fra Far.

”Kjæreste Svend Aage! Dit brev har jeg modtaget samt Copi af Thildes Brev til Dig. Jeg blev meget ked af Dit Svar for det beviser, at Du tager helt fejl af Situationen! Ligefra Du var en ganske lille Dreng, har Thilde vist Dig og Poul stor Omhu og Kjærlighed, og efter at Du har stifted Dit Hjem, har Thilde vist stor Kjærlighed mod Jer og Jeres Börn, som hun har gjort det i de mange Aar! Og det kan Du da ikke have glemt! At Thilde skulde være bitter mod Dig passer absolut ikke, men baade hun og jeg har været bekymrede naar vi tænkte paa de alvorlige oekonomiske Forhold hos Jer! Og det er jo ikke saa sært, da I staar vort Hjerte nær! Naar jeg har besøgt Jer, gav jeg med glæde en meget lille Pengegave, men det var saa sandeligt ikke betragtet af mig som Erstatning for kosten jeg fik hos Jer, men som en Gave til Jer, da jeg kunne forstaa at I sad saa smaat i det og, at I i Grunden ikke havde Raad til Extraudgifter, med den ringe Gage Du havde som Præst. Og Thilde har vist Jeres Börn megen Kjærlighed under deres Ophold her, og hun har været glad ved, hvad hun har syet til Börnene! At Thilde skulde skille Dig fra Dit Barndomshjem har dog aldrig været i hendes Tanker og hvis Du og Poul kommer herover, vil vi begge være henrykte.

Men som Forholdet nu har udviklet sig, saa kan det maaske ogsaa være besværligt for Jer at komme herover, og ogsaa den store Udgift for Jer. Jeg kan jo slet ikke mere bestride Udgifterne til Jeres Rejse herover, da jeg selv sidder meget smaat i det, med den Hjælp jeg faar fra de to Foreninger som jeg i saa mange Aar har været medlem af. Som Forholdene nu har udviklet sig for os danske saa vilde en Rejse hertil maaske være umuligt!

Det seer saa truende ud for Tiden. Jeg havde glædet mig ustyrligt til at se Jer paa min 80 aarsdag og hvis det, idet hele kan lade sig gjøre vilde det være os en stor glæde. Vi lever meget stille, og vi sparer paa en hver udgift, for det ere vi nödt til, saa lidt jeg har at leve af. Og saa skal I Begge have en kærlig Hilsen fra Jeres gamle Farmand! Thilde gaar her og slider uden Lön, trods der er saa meget for hende at gjöre”.

Hillerød, 7. oktober 1942. Et brev til Karna fra Ludolph og Et brev fra Topsy til Karna.

”Kære Karna! Jeg modtog Dit Brev igaar og gik strax til Tandlægen og Thilde for, som Du siger at sondere Terainget. – Jeg fandt Dem begge tilsyneladende glade og tilfredse og De berørte ikke noget som helst angaaende Præstegaarden, noget jeg flere Gange søgte at bringe Samtalen hen derpaa, uden dog ligefrem at sige at Du havde skrevet: det var jo heller ikke Meningen at jeg skulde? – Jeg var der flere Timer; men fik intet som helst Udbytte af Visitten. De vare begge glade og tilfredse og takkede mig for Besøget: – Hvorfor Thilde skulde være uartig forstaar man jo ikke, men vi ere jo overnervøse alle sammen, og bliver det jo endnu mere, som alt bliver vanskeligere hver Dag der gaar, det bliver jo vanskeligere at faa det til at løbe rundt. – Med Hensyn til de Kr 400, som jeg betalte Tandlægen gjorde jeg det vistnok direkte fra Arven. Jeg er bange for at jeg ikke har været Eder til Nytte, men hvad skal jeg gøre? Det glædede mig meget at I alle ere raske og har det godt. Fremtiden maa vi jo lægge i Guds Haand. Med hjærtelig Hilsen til Alle. Din Far”.

”Kære Karna. Sig Svend Aage Tak for Brevet forleden. Thilde kom med Bogen forleden, vi siger Tak for den. Tootie kunde ikke hente den, da hun er kommet til Skade med Benet. Hun var i Kundby forleden og der var hun saa uheldig at falde ned i en Kælderhals. Heldigvis brækkede hun ikke noget, men fik en dyb Flænge under højre Knæ. Der maatte sættes 3 Klemmer i. Hun maatte sygemeldes en Dag, men hun kom hjem og gik til Tjeneste. Det har knebet med at sidde med Benet under Bordet. I gaar fik hun Klemmerne ud, men Benet er stadig meget ømt. – Far vil at hans Brev kommer afsted i aften, saa jeg faar ikke Tid til at skrive meget i dag til dig. Der er ellers flere Ting i dine sidste Breve som gerne skulde besvares.

Far har det ellers godt, men det kniber med at regne. Idag har jeg siddet hele Dagen med at ordne Bonella’s Regnskaber. – Far haaber at I kommer hjem i næste Maaned, for han vil saa gerne tale med dig. – Vi har siddet og talt om at vi bliver vel nok nødt til at flytte til Øen til Foraaret. Det bliver en slem Overgang, men Far kan nok ikke beholde sine Kunder længere end til Februar. Det er ogsaa godt gjort at Far har kundet klare dem saa længe. – De to næste Maaneder bliver ret svære at komme igennem for Far arbejder ret langsomt og bliver jo ogsaa hurtig træt. – Far gaar allerede og gruer for December og Januar, men jeg skal gøre saa meget jeg kan ved Revitionen.

I morgen faar vi en Fjerding Sild fra Bornholm, vi glæder os til at kunde faa en Spegesild engang imellem. – Vi var til Hjemstavnsfest i Søndags. Der var først en Bornholmsk Komedie og derefter gameldagsaften. Fru Wodshaw var ogsaa der, hun morede sig. Hun syntes at det mindede saa meget om de gamle Høstgilder. Far holdt ud til Kl. 1, han mindedes ogsaa gamle Dage. – Tænk at det er snart 16 Aar siden I blev gift, Tiden gaar. – Naa nu maa I have det godt. Mange Hilsener fra os alle tre. Topsy. – Brev følger snart”.

Sæby, 8. oktober 1942. Brev fra Poul til Karna og Sv. Aage.

”Kære Karna og Sv. Aage! Først en Tak for det hyggelige week-end-Besøg vi havde hos Jer. Det er rart, naar man ikke behøver, at være forjaget, for at naa én eller anden sen Aftenforbindelse, men kan have Aftenen i Ro i hyggeligt Samvær. Tak ogsaa for den tilsendte Bog: ”Præsten i Ødemarken”, som vi nu glæder os til at læse. Saa kan vi jo bagefter sige Dig, kære Broder, vor Mening om den. – Ja, kære, hvad er det dog for et Brev, Thilde har skrevet til Jer? Jeg kan nu ikke rigtigt tro, at hun mente det saadan, som hun har skrevet det. Det er sikkert kun fordi hun er træt af alle de mange Aars Slid, navnlig paa Solbakken, at Forholdene, som de er, nu da Hjælpen fra K.G. er faldet bort, i den Grad er gaaet hende paa Nerverne, men det er et ondt Brev.

Thilde er jo en mærkelig Blanding af den mest opofrende Kærlighed, og næsten proletarisk Raahed, og det er jo heller ikke første Gang, man har set det give sig Udslag, om end ikke saa kraftigt som dette. At det skulde kunne skille jer fra Far, synes jeg ikke, der er Nogen Grund til, og mon ikke Thilde skulde fortryde sine Udtalelser. Jeg kan ikke indse, hvad hun vil opnaa ved det. – Hendes Stilling til Møbel-Spørgsmaalet er ogsaa meget mærkeligt, for jeg véd da, at I flere Gange har talt om at sende dem til hende, og sidst i Brevet, som Du skrev heroppe, og som jeg sendte sammen med mit eget Brev til dem, saa har hun ingen Grund til at skrive saadan, som hun gør. Jeg forstaar saa godt, hvad det har været for et Slag for Dig, kære Broder, at faa et saadant Brev. Jeg selv vilde føle paa samme Maade. Og saa at det kommer saa uventet, det Du gør paa en Maade Slaget haardere, men lad det nu ikke gaa Dig formeget paa, men se det, som det er: et Udslag af Nervetræthed, fremfaldt af de noget usikre Forhold, de nu lever under og forstærket op ved hendes Udkørthed gennem Solbakke-Aarene, som hun, altsaa ikke kan overvinde, da hun jo stadig har en Del at gøre.

Det er Synd mod jer, at komme med saadan en Beskyldning, men jeg synes ogsaa, at det er Synd for hende, at de sidste mange Aar har været saa strenge for hende, at hun er blevet saa helt udkørt, at hun i det hele taget har kunnet skrive saadan. Med hensyn til Dagligstue – Møblerne ved jeg ikke hvad der skal siges dertil. Kan de sælge dem og faa dem godt betalt, vil det selvfølgelig være en Hjælp for dem med de Penge, men i det Stykke har Far dog ogsaa et Ord, at skulle have sagt, og jeg tror nok, at det hele Tiden har været hans Mening, at I skulde have det en Gang.

Ja, kære Venner, nu vil jeg haabe, at I snart vil forvinde det Slag, I har faaet ved det Brev, og ikke tage det for mere end det er. Naar vi om en god Maaneds Tid, forhaabentlig kan tage Turen hjem sammen til Fars Fødselsdag, og Du faar talt med hende, vil det nok gaa i Orden alt sammen. Her er alt vel. – Modtag de kærligste Hilsener for jer selv og Børneflokken fra os alle her, jeres hengivne Tyt og Poul”.

Sønderholm Præstegaard, 9. oktober 1942. Brev til sin Far fra Svend Aage.  Privat.

”Kære Farmand! Jeg troede, at naar jeg sendte et Brev ”Anbefalet” og som Privatbrev, vilde Far betragte det som en Privatsag imellem Far og mig. Jeg skrev jo udtrykkeligt, at Brevet, der var formet til Thilde, ikke var afsendt endnu, og maaske ikke vilde blive afsendt. Det skulde jo – hvad der tydeligt fremgik af mit Brev til Far – afhænge af, om Far kendte noget til Thildes første Brev til mig eller var ukendt med det … samt om Far kunde give andre Oplysninger, der enten afkræftede eller bekræftede min Opfattelse af Thildes Brev og visse andre Ting (saasom den paastaaede ”Pensionspris”, vi skulde have taget ved Fars Besøg hos os).

Det Brev, vi fik i Aftes viser, at Far desværre ikke har behandlet min Henvendelse som en Privatsag. Thilde har tilegnet sig det vedlagte Udkast til Svaret paa hendes Brev (og vil gemme det, skriver hun). Desuden vil hun efter dette ikke modtage en eneste Linie fra mig, hvorved hun altsaa har afskaaret mig fra ”at komme hende nærmere”. At en saadan Optræden tyder paa god Vilje over for mig, end sige Kærlighed (som Far i sit Brev mener, at hun endnu nærer til mig) kan jeg ikke se. Det ser snarere ud til, at hun drager et Lettelsens Suk over herved at have knaldet Døren afgørende i for mig. – I sit nye Brev til mig (det, jeg modtog i Aftes sammen med Fars) skriver hun: ”Jeg kan meget let flyttes. Det kan desværre ikke for dig ske saa hurtig som til Fødselsdagen. Men det skal nok blive ordnet, saa jeg ikke skal spærre Vejen for dig til dit Barndomshjem”.

Hvem i alverden har dog bedt hende om at flytte? Men – Naar hun betragter mig som et Menneske, der kun tager imod og aldrig yder noget” (se ”Afskriften af hendes første Brev til mig”!) og som en, der ikke kan tænke sig at dele vor knappe Føde med min Gamle Fader uden at fordre Betaling derfor (se samme Skrivelse!) saa vilde det være mig mere end pinligt at komme og slaa mig ned i mit Barndomshjem … i min Fars Hjem, eller hvad jeg skal kalde det.

Da Poul og jeg besøgte jer paa Thildes 70-Aars Fødselsdag, var vi Genstand for saa stor en Gæstfrihed og Imødekommenhed ogsaa fra Thildes Side, at det Besøg staar som et af mine lyseste Minder. Men hvad er der sket siden da, som kan foraarsage et saa voldsomt Angreb paa mig? Jeg ved ikke af, at jeg har vist andet end Taknemlighed og Lyst til at glæde jer. Mit Brev til Thilde omkring d. 1. September og senere Bogen, som jeg sendte jer (og som jeg haaber, I har modtaget) kan da ikke have vakt nogen Harme. Thildes Møbler har jeg aldrig holdt tilbage, og hvad angaar ”Dagligstuen” (jeg formoder, hun tænker paa Fars dagligstuemøbler fra den Store Stue paa Solbakken) har jeg hverken nu eller tidligere stillet noget Krav om den eller bare bedt om at maatte overtage den. Hvor har hun dog faaet den Idé fra? Ved hvilken Lejlighed har vi omtalt den, eller i hvilket Brev har jeg ført den paa Tale?

Men jeg antager, at det er gaaet saadan til: Thilde ønsker nu at indrette sig et Værelse efter hendes eget Ideal i den nuværende Dagligstue, og dette er saa rimeligt. Poul og jeg har Gang på Gang betonet, at det vilde være urimeligt, om Thilde ikke havde sit eget, hyggelige Værelse!!! – En saadan Hygge vilde hun imidlertid ikke kunne opnaa ved Hjælp af det nuværende Dagligstuemøblement. Hun har desuden altid drømt om at have sine egne, smukke Møbler omkring sig. Ogsaa dette er fuldt forstaaeligt. Da dette Arrangement imidlertid vil betyde, at Præstegaarden heroppe vil blive i betydelig Grad ribbet for sin Skønhed, opstaar den Tanke i hende:”Egentlig burde Svend Aage og Karna saa have Empiremøblerne i Stedet for”. Dog disse kan gøres i Penge, og desuden skylder Svend Aage sin Far ikke saa faa Penge fra Gammel Tid. Der kan derfor ikke tilkomme ham noget herfra, og da Tandlægens Tilværelse er i høj Grad uvis, bør vi gøre de flest mulige Ting i Penge. 

I og for sig et ganske uangribeligt Synspunkt. Men for saa at afværge enhver tænkelig Anmodning fra min Side, arbejder Thilde sig op til en Bitterhed imod mig (Hun skrev selv i sit første Brev, at hun er bitter imod mig) og hun blander en mængde forskellige Ting ind i dette Møbelspørgsmaal for at kunne stemple mig som noget saa lavt, at hun ligefrem væmmes ved mig. – Derved maatte jeg komme paa Knæ og hun selv staa med Palmerne i Hænderne. Dette er en meget klogere Taktik end blot ved nogle faa, venlige ord at sende Bud efter Møblerne. Hun har hele Tiden viste, at de kom, blot hun skrev efter dem, men paa den anden Maade har hun i ganske anderledes Grad faaet Palmerne i Hænde. Det kan enhver se.

Det for mig mærkværdigste af det hele er, at Far ikke kan finde noget som helst skurrende i hendes første Brev til mig. Far taler stadigvæk om hendes Kærlighed til mig og skriver, at I begge vilde blive henrykte, hvis jeg sammen med Poul kom hjem til d. 24. Nov. Hvordan kan det rime sammen med den Karakteristik af mig, hun giver i sit Brev? Og hendes egen, ærlige Erklæring om, at hun er bitter imod mig? – Nej, søde Farmand! Fars kærlige Sind og Ønsker om at se enhver Misklang forsvinde har bevirket den Fortolkning af hendes harmdirrende Skrivelse. Og hendes sidste Brev til mig om, at hun for Fremtiden ikke ønsker endog en Linie fra mig, gør Sagen klar. Hun slutter saaledes: ”Du har jo kastet Broen bag dig til Barndomshjemmet, saa længe jeg er her”. Saa ved jeg, hvad jeg har at rette mig efter.

Mit højeste Ønske for Far er, at Far maa have en stille, fredfyldt alderdom under god Pasning. En saadan har Far under Thildes samvittighedfulde Røgt og Pleje. Skulle jeg saa kunne tænke mig at bringe Forstyrrelse deri ved at vise mig hos Jer? Nej, det tror jeg dog ikke, at nogen Søn kunde ønske. Hvor stort et Tab det vil være for mig, kan Far forstaa ved at tænke sig selv i den samme Situation over for sit Hjem. Netop i Aar har jeg i saa høj Grad savnet mit Hjem. Vi har jo sletingen Besøg haft ovre fra Øerne. Saa meget desto mere havde jeg glædet mig til den lille Ferie i Hillerød, min første rigtige Ferie med Søndagsfrihed, hvor jeg skulde hvile ud i hyggelige Samtaler hos jer og Konsulens. Naa, Forholdene ude i Verden og den tilspidsede Situation herhjemme vilde maaske have umuliggjort det alligevel. Men nu er det Besøg jo i alle Tilfælde udelukket for mit Vedkommende, og saa længe, Thilde indtager den Holdning overfor mig, vil det være en Umulighed. Det vilde jo, efter hvad hun selv siger, føre til at hun maatte ”flytte”, og det vil jeg mindst af alt foraarsage. – At hun saa udlægger det som, at det er mig, der har kastet Broen af, er ganske efter Hr. Göbbels Taktik. Jeg var jo ganske intetanende om hendes Hensigter, indtil hendes Brev forleden Dag aabenbarede hendes Opfattelse af mig.

Det beroliger mig i nogen Grad, at Far tager Afstand fra den Tanke, at Karna og jeg skulde have modtaget Betaling (”Pensionspris”) for Fars Besøg her. Men jeg forstaar ikke, at Far har opført sine Gaver til os (ved Besøgene) i Kladdebogen som ”Kost og Logis”, hvad Thilde oplyser. Det kan jo unægtelig let misforstaas af uvedkommende, saa det undskylder til Dels Thildes Opfattelse, selvom jeg ikke forstaar, hvordan hun kan have faaet Beløbenes Størrelse til at synes som Dækning for blot det tarveligste Pensionats Udgifter i de paagældende Antal Dage. Men er det kun os her i Præstegaarden, der har faaet saadanne smaa Gaver ved Fars Besøg? Har Poul og Tyt aldrig modtaget noget lignende? Det vilde jeg være taknemlig for, om Far vilde oplyse for mig. Ligeledes ville jeg meget gerne vide, hvor ofte og med hvilke Beløb Far har sat sig i Udgifter til os ved Sommerbesøgene. Jeg maa sige: jeg troede, at det kun hørte de første Aar til.

Nu maa Far ikke undlade at besvare mit Brev. Vor Brevskrivning er jo nu den sidste Forbindelsesvej, vi kan bruge. Den vil Thilde forhaabentlig ikke formene mig. Og maa jeg ikke bede Far lade være med at vise Thilde Brevene? Naar hun har frabedt sig enhver Korrespondence med mig, vil jeg finde det urimeligt, om hun skal have Ret til at læse mine Breve til Far. – Lad mig til slut opsummere dette: Jeg er klar over Thildes store Arbejde og den Betyning dette har for Far. Jeg glæder mig over at vide min kære, gamle Farmand i saa gode Hænder, og jeg vil ikke paa nogen Maade bevirke, at den Tilstand skulde ophøre. – Jeg anerkender Thildes Kærlighed over for Poul og mig, da vi var smaa. Paa et vist Tidspunkt kølnedes hendes følelser over for mig. Det var mest mærkbart, da Karna og jeg blev gift. Karna, som hun oprindeligt havde sat højt, blev endda – særlig i Foraaret 1927, da K. var hjemme paa et Besøg – Genstand for Thildes ubegundede Vrede. I et ubehersket Øjeblik raabte Thilde til hende: ”Jeg hader dig”, og da Karna forfærdet spurgte, hvorfor? Kunde Thilde ikke angive nogen Grund. Hun gentog blot sin Ytring og tilføjede: ”og det vil aldrig blive anderledes”.

Noget anderledes blev det dog, i hvert Fald i det ydre, og over for vore Børn, særligt de 4 store, har hun vist en Ægte, ligefrem moderlig Ømhed, foræret dem baade Legetøj og nyttige Sager, Klædningsstykker o.s.v. – Over for Karna og mig var hun til Tider Aaben, fortrolig og venlig, og vi havde mange gode Samtaler, særlig da hun hjalp os ved Nytaarstid for et Par Aar siden, da begge Pigerne var paa Hospitalet, og Karna selv saa syg, … ogsaa senerehen da hun besøgte os ved denne Tid i fjor. Hvorvidt der alligevel har ligget et ulmende Urocentrum under Venligheden, ved jeg ikke. Men dette pludselige Udfald imod mig med Beskyldninger for at være af den laveste Tøbelnatur kunde tyde derpaa.

Thildes Karakter er mærkværdig sammensat. Det har Far tidligere kunnet se. Man kan ikke bedømme hende ud fra hendes Kærlighed og Opofrelse alene … ikke heller alene ud fra hendes Brutalitet. Man maa tage begge Sider med i Bedømmelsen for at være fuldt retfærdig. Jeg regner hende da ogsaa for et værdifuldt Menneske, en Kvinde med Karakter … en af dem, der ikke gaar 13 af paa Dusinet, som man siger, men farlig for dem, hvem hun faar noget imod. Vidunderlig for dem hun elsker … saa længe det varer. – Jeg er sikker paa, at hun forsat vil være en udmærket Hjælp for Far, og det er jeg taknemlig for, men hverken som Søn af Huset eller som Familiefader (Fader til en konfirmeret Dreng og flere Smaabørn) eller som Præst igennem 16 Aar, kan jeg lade mig behandle, som om jeg var en Sjover og Kæltring. Det maa Far kunne forstaa.

Læs endnu engang langsomt hendes første Brev til mig igennem og prøv at udregne, hvilket Indtryk det har gjort paa mig, saa kan Far sikkert forstaa, at det maatte jeg have Lov at svare paa. At jeg muligvis havde kunnet finde bedre Udtryk end i mit første Udkast, er jeg ikke i Tvivl om. Derfor var det ogsaa, at jeg i Tillid til Fars Diskretion forelagde det til Fars Bedømmelse. Men hvorvidt Thilde vilde have forstaaet, hvilken Uret hun har gjort mig, selvom mit Svar var blevet formet bedre, er vel Tvivlsomt. Hun læser mine Breve, som en vis Mand læser Biblen, og lægger det ind i Ordene, som hun vil have dem til at betyde, mens hun ganske overser andre Ting, som modbeviser hendes Beskyldninger. Har det været hendes Mening, at jeg skulde ”sorteres fra”, saa skulle hun nok faa det Gennemført, hvordan jeg saa end havde svaret. Og hvis jeg kun kan taales, naar jeg lader mig stemple som den Sjover, hun anser mig for at være, saa maa Far forstaa, at jeg af Anstændighedsfølelse hellere renoncerer paa at regnes med.

Nu vil jeg være taknemlig for snart at høre fra Far, ogsaa om Bogen, som jeg sendte. Jeg har glædet mig til at høre Fars Mening om de forskellige Raabjerg-Minder, den indeholder, og hvoraf en Del er personlige Oplevelser, saaledes især sidste Kapitel. – Modtag de kærligste Hilsener fra Fars hengiven Karna og Svendaage + alle Børnene. (Disse – Børnene – faar naturligvis intet at vide om Thildes Behandling af mig. De omtaler hende stadig glædestraalende som ”Tante”)”.

Sæby, 15. oktober 1942. Brev til Svend Aage fra Poul.

”Kære Broder! Jeg kan forstaa, hvad det maa være for en Lidelse for jer, som Thilde har opført sig, og som hele Sagen har udviklet sig og jeg kan forsikre jer, at vi, Tyt og jeg, i den Sag staar helt paa jers Side. Det er ganske vist ikke let for os, at gøre noget effektivt før, vi hører hjemme fra, hvis Thilde da omtaler sit Brev til jer. Det, at de derovrefra først skriver om Sagen, vil give os Anledning til at sige vor Mening, og evt. prøve at mægle.

M.H.T. Far, kan vi vist Ganske roligt regne med, at han overhovedet ikke har haft Gnist af Begreb om, hvad Thildes Brev faktisk indeholdt. Havde han forstaaet det, og havde hans Hjerne været blot en Smule mere levende, vilde han aldrig have sanktioneret det Brev, men han er nu i sin høje Alderdom Gaaet fast i den snævre Tankerække, der kun omfatter, hvad Mors Breve kan give ham, og saa hans daarlige Bentøj. Stort andet indeholder hans Breve jo ikke, men vi holder jo ligemeget af ham alligevel, for hvad han har været for os i Barndommen. Naar saa Thilde kommer med saadan en Bunke Pladder, kan han ikke forstaa det, i hvert Fald kun delvis, og han opfatter slet ikke de ondskabsfulde Beskyldninger i det, og saa, for at faa Fred i Huset, siger han ja og Amen til det hele, og sender sine kærlige Hilsener. – Alene hans Ord i det sidste Brev om, at Thildes Kærlighed til jer er den samme, som den altid har været, viser jo, at han intet forstaar. Han tror simpelthen det er saadan, som han ønsker det skal være. Men én Ting er sikker, og det er, at Fars Kærlighed til jer, som til os, er den samme som altid, og at det vil bedrøve ham dybt, hvis Du ikke kommer til hans 80-Aarsdag, det er helt bestemt, og det synes jeg maa undgaaes. Naar Far er gaaet med til, at det Brev blev sendt, og naar han overgiver det Brev, Du har sendt ham som Privatbrev, Maa man ogsaa dèr sige: han ved ikke, hvad han gør.

Gennem hele vor Barndom og Opvækst, har Far jo dog staaet for os, som den personificerede Hæderlighed, og, trods en Del Forfængelighed, ogsaa: Ret-færdighed, selvom vi maaske ikke altid har været helt enige med ham i, hvad der var retfærdigt. Næh – jeg tror ikke, Du skal lægge for stor Betydning i Fars Sanktion af Thildes Brev. Hvis Du taler med ham om det, vil han sikkert ogsaa kunne indse det forkerte i det, og være ked af, at han har været med til det. – Hans Benævnelse: ”Kost og Logi” for de Gaver han har givet under sine Besøg, er jo helt uforstaaelig og som Du siger, misvisende, men de har sikkert heller ikke været beregnede for Thilde.

Thildes Nag til jer er mig helt uforstaaeligt, og jeg har aldrig af hende faaet nogen Forklaring paa dem – vel nok fordi der ingen fornuftig Forklaring er paa det. Jeg kan nu ikke huske, hvordan hun reagerede overfor jeres Forlovelse, men Episoden under Karnas Besøg husker jeg nok, ogsaa min Forfærdelse over den. Det var jo saa helt Meningsløst, hvad ogsaa Mor dengang sagde. – Hvad nu end hendes Grund kan være, vil jeg ønske, at I dog, for Fars Skyld, kan komme til en Slags Forstaaelse, saa I kan komme med over til d: 24’ November, men saa maa Thilde ogsaa indrømme sine Fejltagelser, ligesom Far maa indrømme overfor hende, at han har gjort Fejl i, at lade hende blive i den Tro, at han har betalt ”Pensionspris” hos jer. Prøv, om Du ikke kan faa Far til at indse det, naar Du gør ham begribeligt, hvor pinagtigt det er for jer.

Jeg havde ventet Brev hjemmefra i Gaar til Tyts Fødselsdag, og havde saa ventet samtidig at faa en Anledning til at sige dem min Mening, ogsaa om denne triste Sag, men endnu i Dag har vi intet hørt fra dem. – Jeg kan forsikre jer om, at vi i høj Grad føler med jer, under denne store Uretfærdighed, og er parat med al den Støtte vi bare kan yde. M.H.T. Dit Spørgsmaal ang. Gaver, under Fars Besøg hos os, kan jeg nu ikke rigtig huske. Der er nok faldet nogle mindre Gaver af, men større har der vist ikke saadan været Anledning til, eller Brug for, og skulde det være sket, at I maaske har faaet mere end vi, saa kender I jo dog vor Indstilling til det Spørgsmaal, ikke? Og ogsaa i det Stykke kan jeg forsikre jer om, at Tyt ser paa samme Maade, som jeg, paa det.

Dit Svar til Thilde, som jeg sender med tilbage, synes jeg er rigtigt og uangribeligt. Kun var det maaske bedre, om Du ikke havde forlangt, at hun skal betale Fragten, for hun kan maaske mene, at naar I, i saa mange Aar, har haft Gavn af hendes Møbler, er det kun rimeligt, om I, som en Slags Leje af dem, betalte Fragten af dem hjem til hende. Det er selvfølgelig en stor Udgift, som det maaske er svært for jer, at præstere, men, kære Broder, jeg tror det vilde være klogt, hvis Du skrev, evt. gennem Far, til hende, at Du alligevel vilde betale Fragten, f. Ex. med ovennævnte Begrundelse, og saa vil jeg med Glæde være med til at betale Fragten. Naar jeg hører hjemmefra, skal I faa at vide, hvad Far og Thilde har skrevet, og hvad jeg har svaret. Indtil da sender jeg jer de kærligste Hilsener fra jeres hengivne Tyt og Poul”.

Hillerød, 19. oktober 1942. Brev til Karna og Svend Aage fra Farmand.

”Kjæreste Sv. Aage og Karna! Som Thilde jo har skrevet til Jer, og som hun ofte har sagt til mig, saa har hun jo flere Gange skrevet til Dig Aage, om at hun gærne vilde have sine Meubler, som hun i sin Tid laante Jer, og som Du gentagne Gange har lovet hende at sende. Jeg selv har jo nu ikke meget at leve af, da den Hjælp jeg faar fra de to Foreninger, som jeg har anmodet om Hjælp fra, jo langt fra yder tilstrækkeligt til at jeg kan klare de allernödtörftige Udgifter, som jeg maa præstere for at kunne leve. Jeg havde saa tænkt at sælge mine Dagligstuemeubler med undtagelse af mit Bogskab, Nodeskab og Piedestalen. Det er altsaa  Sophanen, Bordet, 3 dertil Lænestole og 3 Stole. Jeg trænger til at gøre alt hvad jeg paa nogen maade kan undvære i Penge! Jeg har med Sorg tænkt paa, at I, naar I nu sender Thildes Meubler, saa staar Jeres Dagligstue tom, og den Tanke kan jeg ikke forsone mig med! Jeg vil derfor give Jer de Meubler, men jeg har ikke Raad til at betale Fragten over til Jer.

Til min store Lykke gav Frederik og hans Søskende mig den store Gave, 800 Kr, men deraf er allerede Halvdelen gaaet til Husleje og Varme! Af de 5 000 Kr jeg fik ved Salget af Solbakken, har jeg allerede maattet tage 800 Kr op til de Udgifter vi har haft fra vi flyttede fra Solbakken, og jeg kan ikke blotte mig helt, da jeg saa ikke have anden Udvej end at tage til De Gamles Hjem, og det vil jeg da söge at undgaa i den maaske korte Tid jeg lever her paa Jorden. Du har jo, trods Din faste Stilling, slet ikke Raad til at støtte mig; og Poul, som jo har tilbudt mig Støtte maa sandeligt først og fremmest sörge for, hvad han, Ja forunderligt nok, har forsømt at söge at betale, hvad han skylder Pharm. Medhjælperforeningen for de Aar han ikke har betalt for sin Forsikring deri. Det forfærder mig at Poul, trods den store Gage han oppebærer, ikke har sørget for at bringe den Sag i Orden! Hvor snart kan han ikke komme i Nød med det mindre gode Helbred han har! Og uden nogen fast Stilling.

Lad mig nu høre lidt om hvad I siger til det. Det skulde glæde mig en Gang, hvis jeg kan opnaa at besøge Jer, at se en Del af hvad Mormanden og jeg har bygget vort Hjem op med. Ellers er alt vel her. Vi ere begge raske og vi haaber at I alle ogsaa ere raske! Men hvor er det en vanskelig Tid, og hvor dyrt er dog enhver Ting, som er Nødvendig i det Daglige Liv. Tak for de mange Nr. af Præsteforenings Blad. Jeg læser dem med stor Interesse. Og Tak for Din Bog, som jeg ogsaa har læst og læser med megen Glæde. Forleden Aften læste jeg Iste Kapitel for Thilde og vi havde en meget hyggelig Stund. Vær saa begge kærligt hilset fra Jeres gamle Farmand!”.

Sønderholm Præstegaard, 19. oktober 1942. Brev til Karna fra Svend Aage – vedlagt et brev fra Thilde til Karna.

”Kære, lille Karna! Dette elskelige Brev kom med Morgenposten kort efter, at du var taget afsted. Ak, de skønne, spildte Kræfter! Hvert Ord i dit Brev har hun vendt op og ned paa og fordrejet, samtidig med at hun tillægger dig ganske falske Paastande (som at hun ikke engang – f. Ex. da hun gav mig Rejsen til Italien – havde os Drenge lige kær). Jeg tror, det er begyndende Forkalkning. Hver Yttring i Brevet virker sygelig, enten mistroisk eller selvnydende. – Hun glemmer ogsaa ganske, at hun i en lang Aarerække – som Tekniker – Modtog sin store Gage af 150-200 Kr netto om Maaneden, og at det ogsaa var til hendes egen Fordel at hun købte ind til Solbakken. Ellers kunde hun hellerikke have faaet Størsteparten ved Salget nu.

Nej, hun er vist ikke blevet snydt. – At hun ofte har handlet uselvisk, er en anden Sag. Det er dog ikke blevet betragtet som hendes ”forbandede Pligt”, men hun har faaet en varm Tak derfor. Det kan mange vist bevidne. (men den har altsaa ikke vært hende nok). Men det var godt, du ikke fik det Grimme Brev til at ødelægge Hjemrejse-Stemningen med. Du kan ogsaa lettere banke paa hos de to, naar du er ukendt med hendes ”Svar” paa dit Brev. Jeg aabnede Brevet, da det kom, i Stedet for at omadressere det uaabnet. Du forstaar nok, at jeg var spændt paa Indholdet. – Jeg haaber, at du – naar du faar disse Linier – er kommet godt over Rejsebesværlighederne. Jeg følger dig i Tankerne baade paa Rejsen og under din Færd derhjemme. Hvor maa det være dejligt for dig at sidde hos din Far og Søstre! Gerne havde jeg været med dèr, men jeg glæder mig paa dine vegne, og – forudser at Rejsen bliver vellykket for dig – er jeg taknemlig over, at du kom afsted.

Det gik bedre med Forkølelsen, end jeg havde turdet haabe, saa voldsomt den tog fat. Da jeg havde taget en Kininpille og ligget til Kl c. 8½ (og Emma havde serveret Kaffe for mig paa Sengen, den søde, store Pige hun pludselig er blevet) saa kunde jeg staa op og gøre min Morgengymnastik – dog i Pyjamas og uden efterfølgende Bad. Jeg er lidt Svimmel og lidt ved Siden af mig selv, har ogsaa en smule Trykken for Brystet og Mellemgulvet, men det kan ogsaa være Træthed og Medicinen. – Jeg har ringet til Fru Ansgar, som lovede at tage sig af Søndagsskolen paa Søndag. – Jeg tager ind med 13.31 og besøger Christiane, selvom 2718 som sædv. ikke svarer (Jeg gad vide, hvad de har Telefon for) med en Hilsen fra dig. Hvis Karen kan finde nogle pæne Blomster i Haven, tager jeg dem med, men Nattefrosten har vist været haard ved dem.

Du ringer nok Hirschsprungerne op, baade senior og junior, i god Tid? Det kunde jo være I kunde træffes i København, naar du tager ind for at hilse paa Ahlmann O. og Tante Essie (hvilke du nok skal forsøge at træffe denne gang, det kunde jo ellers blive for sent). Skulde du kunne naa Tante Johny (til Frokost sm.m. Inger og Lidde) vilde du gøre hende lykkelig og sikkert selv faa en god og hyggelig Stund. Det kunde jo være samme Dag. Og forsøm saa ikke at ringe hen til Etatsraadinden for at høre, hvordan hun lever. Du behøver jo ikke at sinke dig med en Visit. – Naa, først og fremmest skal du se at have det rolig og hyggeligt i dit eget Hjem. Hils paa det kærligste fra mig – dem alle tre – og ogsaa Farmanden, naar du ser ham ….selvfølgelig ogsaa Thilde, hvis hun modtager hilsener fra saa lavtstaaende et Individ. (Brevet til Far maa du gerne lade ham læse, hvis Th. ikke snubber det.) – Men til dig selv de kærligste Hilsener fra din hengivene ”Old boy”. – P.S. Jørgen var grædefærdig af Sorg og Fornærmethed, fordi de ikke var blevet vækket, saa de kunde sige dig Farvel. Maaske Drengene cykler til Holmagergaard i det smukke Vejr i dag. Vi ringer først”.

Kære Karna: Naar det har været saa længe för jeg har svaret, er det af forskellige Grunde. Jeg havde skrevet et langt Brev til dig om meget. Men jeg er kommet til det Resultat at jeg ikke vil sende det. Det vilde alligevel ikke blive forstaaet, ved jeg, efter de Breve I har sent mig. Naar I ikke vil forstaa at jeg gerne vil have mine Möbler og hygge mig lidt med. At S. Aa. siger at de stadig har staat til min disposion saa kan jeg ikke forstaa at I ikke for længst har sent mig dem, da Jeg mindst har bedt om dem to Gange mens vi har boet her. Men I har ikke rört en Finger for at sende dem. Og sids(t) der var tale om det skrev S. Aa. at de kunde blive staaende, til de kunde byttes om med dem her. Hvornaar tror I saa det skulde være? Hvis jeg i det hele skulde have. Og det maa jeg sige har ærgert mig. Hvordan skulde jeg kunde bo i Dagligstuen. Men jeg kan godt se at jeg aldrig fik dem uden jeg maatte göre mig gal i Hovedet. Og jeg vil ogsaa have dem. Jeg vil ikke stadig gaa og være Hjemlös. Men kan kun forstaa det saadan at I mener jeg kun er til for at göre det saa behageligt som mugligt baade her og der. Og ve mig om jeg kommer med Kritik. I kan dog godt se kritisk paa andre.

Men det er jo godt for Jer at I synes at alt er som det skal være. Men jeg kan da godt se at der var meget som kunde have været anderles. Og det maa du gerne kalde Ondskab. Men der er dog en Traad der er gaaet gennem det meste af mit Liv hvor jeg ved jeg ikke har noget at bebrejde mig selv andet end Dumhed, og det er hvad jeg har været for S. Aa og Poul og Hjemmet her og mon det ikke er gaaet lidt videre. I det Stykke er min Samvittighed god nok. Om min Skyld og Synd (ellers) er Bjerge. Og naar jeg sider her og tænker paa det er det lidt vedmodig for mig at mærke at det kun er taget som Pligt. Naa men ogsaa der taler det gamle Fynord, at utak er Verden Lön. Men selvom I nu synes det er lidt eller intet. Saa har jeg da glimtvis mærket hos andre fremmede Mennesker, som har færdes i Huset kommet med et Ord i den Retning. Iblandt andet engang Fru Sennels var paa Besøg hos os og vi sad i Verandaen og Tandlægen snærede af mig, da han saa gik, sagde Fru Sennels: Det behöver de ikke at finde dem i. Vi kan da godt se alle sammen, at det er dem der har holdt Hjemmet oppe her.

Men nu kommer vi til det Brev! Jeg ved ikke hvad du mener? Skuld vi begynde at trævle op i hvad der er tænkt og talt for en Menneskealder siden. Og hvad der er sagt ved en Kop Kaffe i Sönderholm for 3 Aar siden, maa du ikke forlange jeg skal kunde huske. Og hvad Betydnig skulde det vel have. Har du været i Byen og hente Vidner eller hvad ellers? – Saa er der Spörgsmaalet om Bornholm turen, hvad har den med alt dette at göre? Og med den Beskyldning at jeg skulde göre forskel paa Poul og S. Aa? Vil du bevise mig den? De er jo forskellige, som vel ogsaa dine Börn er. Tror du at jeg vilde give Svend Aage 1000 Kr til at rejse for da jeg synes han trængte det, naar jeg ikke bröd mig om Ham? Vilde du have gjort det? Jeg vil sige dig jeg er ikke kommet sovende til mine Penge. Og mon jeg ikke mange andre Gange har ydet mit baade her og der. Nu vil jeg ikke skrive mere om det ellers bliver det maaske et langt Kapittel. Men pröv du at gör det arbejde som jeg har gjort saa kan vi tales ved om det.

Jeg har været den förste om Morgenen og den sidste om Aftenen. – Og vil jeg sige dig at jeg laante Poul penge til at læse for, men dem har han betalt tilbage. De Penge og dem jeg fik fra Svend Aage brugte jeg til at köbe Udstyr for til Solbakken. Senge, Madrasser, Divaner, Dyner og Tæpper, Guldtæpper og meget mere der skulde til. Og da vi flyttede sendte vi til hverisær det som vi mente I trængte til og havde brug for. Jeg var dengang forbavset over at du ikke var tilfreds og fik nok Dyner. Et Ord til Tak fik jeg ikke fra dig som jeg sagde til S.Aa. Det lader jo ogsaa til at S. Aa. var skuffet over at han maatte betale Fragt. Vi betalte da til Banen her, og var det ikke Fragten vær, kunde I jo sagt fra saa kunde vi jo solgt det.

Jeg ved ikke hvad du mener at jeg skulde have nogen Skyld. Nej du! Jeg har ikke noget i den Retning at bede om Undskyldning for, saa kender du mig ikke, saa vilde jeg föle mig söle pjaldet! Ja mere end jeg har Lov til. – Men er det saadan noget du gaar og bilder S. Aa. ind som det med Poul, ja saa ved jeg næsten ikke hvad jeg skal tro. Der kommer noget af det, som jeg synes mindre godt om. Vil du hilse Svend Aage og Börnene. Hilsen Thilde”.

(Thilde skriver tilsyneladende som hun talte, udover få kommaer har jeg ikke rettet i teksten)

Sønderholm, 20. oktober 1942. Brev til Karna fra Svend Aage .

”Kære, lille Lamse! Tak for dit Brev. Jeg blev saa glad over at høre om din gode Overrejse. Hvor var det dejligt, at du naaede Halvtitoget og kom hjem til en Kop varm Te i dit hyggelige Hjem! – Men sikken en Skuffelse hos Farmanden! Jeg kan forstaa, at det er Forkalkning i højeste Grad hos dem begge. At tænke sig, at det nu ogsaa skal hedde, at Far har betalt alle mine Rejser derover! Naar man tænker paa, hvor meget jeg ofrede paa at kunne komme hjem til mine Forældres Fødselsdage og gerne et Par Gange om Sommeren, foruden Turen over til K.G., da vi ordnede ”Pensionen”. Alle de Penge det kostede mig! Og saa bliver jeg nu beskyldt for at have ladet min fattige Far betale for mig. Nej, nu kan jeg ikke tage mere. Saa er mine mange Rejser derover altsaa en saa meget større Anklage imod mig, idet deres høje Antal betyder en saa meget større Udbytning! Lov mig, at du ikke modtager en eneste Øre i Gave af Far, om han saa ogsaa beder dig nok saa indtrængende derom. Nyd saa faa Maaltider deroppe som vel muligt, ellers har du kun gjort Rejsen for at lade dig bespise af deres sidste Rest. Uha!

Hvad Møblerne Angaar, har jeg skrevet til Far, at vi kun modtager dem som noget tilhørende ham, saaledes at de forbliver hans Ejendom. Ellers hører vi aldrig det sidste fra Thilde. – Hendes Møbler afgaar i dag eller i morgen, sagde Peter Petersen. Transporten bliver 100 Kr + Bilen fra Kbhv. til Hillerød. Den bliver nok andre 100, men hvis han faar nogle Møbler med tilbage, bliver denne Sum delt imellem Thilde og mig (med 45-50 til hver). Transporten derover opkræves hos Thilde, og jeg betaler Opsendelsen hertil af Fars Møbler. Jeg spørger Andreasen, om han kan laane mig de c. 200 Kr. Da de aabenbart ikke har Brug for Bordet, der hører til Møblerne, kan det jo lige saa godt følge med. De faar jo intet for det i Løssalg, og de passer jo ind i Stilen (Empire). Det runde Bord heroppe faar vi nok Brug for andetsteds i Huset. Men vil Thilde beholde Dagligstuebordet, saa mæl endelig ikke et Ord om at faa det med.

Det var rart, at du kom til at tale med Agnete Bay. Det vilde være rigtigt af dig at besøge hende og sig, at vi gerne modtager hende saa ofte det skal være i hendes Mors Sted, saa længe vi bor her. Jeg synes, hun er brilliant. (Fortæl hende blot om Lise og Axel) – Hvor meget vi end længes efter dig vil jeg haabe at du giver dig god Tid, nu du endelig er kommet derover. Det bliver maaske det sidste Hillerødbesøg – i dit eget Hjem der. Du kan da godt trække det ud til henimod Slutningen af næste Uge, især da der er saa mange gode Venner der gerne vil se dig. Saa faar du ogsaa nok besøgt Hirschsprungs og Gamle Tante Johny. – Tak for din lille Visit ved Mormandens Grav! Det maa have virket som Balsam at staa ved den stilfærdige, kloge og nøgterne Dames sidste Hvilested her paa Jorden efter alt det Pjokværk du var blevet opvartet med hos Far og Thilde. Det er egentlig som om Mors Grav knytter mig meget mere til Hillerød end Hansensvej 18.

Det er velnok komplet Forvirring, at Far og Thilde sidder og hygger sig med en Bog skrevet af Husets fortabte Søn – en ussel, ringeagtet Pjalt. Jeg skal nok læse 4’ Nattevagt nu paa mine Rejser. – Tak for Fru Thyras Anmeldelse. Jeg har ikke Tid til at skrive flere Breve, for du vil nok lige ringe hende op fra mig og sige Tak (samt den Besked du husker fra mit sidste Brev). – Børnene har det godt, naar undtages, at Bitte har lidt Feber og ondt i Halsen. Jeg har taget Temperatur paa hende og givet en Streptamid. Hun faar ogsaa en i Aften. Jeg kommer hjem i morgen mellem 10,17 Toget og 6.18 om Aftenen. Hvis hun saa ikke er helt feberfri taler jeg med Doktoren.

I dag har jeg afsendt de 580 Kr til de hjælpeløse, efter at jeg i formiddags fik Afregning fra Pallesens. – Iaften var Ejvind med mig paa Engene. Det var Blæst og Regn hele Dagen men dog noget bedre, da vi drog af. Der var ikke saa helt faa derude, og Ejvind syntes det var den bedste Aften, han havde vært med til derude. – Jeg var hos Andreasen til Middag (Risengrød og Flæskesteg) igaar Kl. 12 sammen med Petræus og dennes Kone. Blev til c. 1½, da vi saa skiltes for at gaa hver til sit arbejde. De var saa fornøjelige og spurgte ivrigt ud om dig. Jeg skulle hilse dig. – I Forgaars Aften var jeg ovre hos Ejvinds til Kaffe, dog først ved godt 9-Tiden da Børnene var gaaet til Ro. Jeg er herhjemme mest muligt, naar jeg ikke er paa Rejse. – Naa, nu tilslut en rigtig kærlig Hilsen fra os alle, store og smaa, men mest fra din dig elskede Gemal ”Old boy”. – Hils Svigerfar og Pigerne – ogsaa dem paa Hansensvej. Bilag: Fars sidste Brev”.

Sønderholm Præstegaard, Lørdag Eftermiddag, udateret. Brev til Karna fra Svend Aage med hilsen fra Emma.

”Kære, lille Lamse! Tak for dit Brev, som kom nu med ”Aftenposten”. Du har rigtignok naaet meget paa din Rejse. Du skal nok blive glad for de mange Minder om Samvær med gode Venner, naar du atter er hjemme. Selvfølgelig glæder vi os over at faa dig hjem allerede Tirsdag Aften, men jeg havde undt dig en længere Ferie. Herhjemme kommer du jo strax i Arbejde med saa meget. Dog – jeg kan godt forstaa, at du længes efter dit eget Hjem, os som du er knyttet nærmest til paa denne Jord. – Jeg har nu ringet til Elsabe, som jeg mærkværdigvis traf i Telefonen. Hun blev helt forbavset over at høre, at du var ”ovre”, og at du netop i Dag aflagde Visit hos hendes Mor. Jeg spurgte om du – hvis dit Tog var saa forsinket paa Tirsdag, at du ikke kunde naa Sønderholmtoget – saa maatte overnatte hos dem. Jeg fik det Svar, at det var du hjerteligt velkommen til. Saa er vi alle mere trygge, ikke Sandt? Du har jo Lommelygten hos dig, men gaa alligevel helst ad gaden, ikke gennem Kildeanlægget. Gaden er dog trods alt det sikreste. Jeg haaber dog meget paa, at du maa naa Aftentoget. Jeg sender i alt Fald Vogn derud – Andreasens eller Rindsigs – haabende paa at du er med.

Du husker nok, at vi har F.D.F.-Fest den Aften. Jeg er nødt til at lede den, men du kommer forhaabentlig nok lige derop, saa skal jeg nok sørge for, at der er en Kop varmt ”Mørklægningsvand” til dig (som de kalder det i Aalborg). Der skal være Kaffe til medbragt Brød og Sukker, desuden Film, Sketsch m.m. Georg Christiansens kommer herud med Filmsapparat, og desuden har vi ordnet det saadan, at vi faar Transmissionen med inde fra København, hvorved Tornøe kommer til at holde Festtalen. Det bliver nok en god Fest. Blot Folk nu ikke svigter.

Det var da forfærdeligt med Frk. T. hvad er dog Grunden til, at hun i den Grad talte ilde om os? Ogsaa om Tyt bragte hun for Resten daarlige Rygter i Omløb. Kan du ikke huske det? Noget hun forstod at have hørt af Folk i Sæby … samtidig med at hun med yndig Smil spiste ved deres Bord som Gæst. – Hun er altsaa ogsaa en af de falske? vi har næret ved vor Barm. – Men det er fuldstændig Løgn, hvad hun paastaar. Hjulene betalte vi da selv i dyre Domme, og jeg har masser af Regninger – Kvitteringer – liggende fra Reparationen paa Bilen. Dem maatte Far da ellers have haft, hvis det var ham, der havde sendt Reparatøren Penge.

Du skriver, at jeg absolut maa tage hjem. Derom vil vi dog først tale, naar vi ses. Foreløbig staar det for mig som en Umulighed at skulle udsættes for al den Edder og Gift uden at kunne Modbevise noget. Alt kan de jo paastaa, uden at vi kan møde med andet end Protest. Dog, man skulle tro, at det paahviler Angriberen at fremlægge Beviser. Det maa ogsaa du (?) paa. – Noget andet er, at naar jeg nu skal til at betale Fragt for Fars Møbler herop, er jeg ganske tom for Penge igen. Jens Grejsens var her igaar efter deres, og hvis ogsaa Wisse vil se lidt Penge, hvad saa? Og saa er der Rindsigs. Vi kan da ikke blive ved med at skylde for det halve Svin i Sommer samt hele Sommerregningen, hvis vi vil gøre os haab om at faa Julegris, for ikke at tale om Gødning til Haven. Det myldrer ind med Regninger for Tiden. Tandlægens er nu oppe paa 122 Kr og tænk paa … Nej, du skal være fri saa længe du er paa Ferie. Men du kan nok forstaa, at en Rejse nu vil være et stort Minus for mig, tilmed hvis jeg saa maa give Afkald paa Foredrag og Oplæsningsaftener. Saa kan den komme til at koste Hundreder af Kroner. Og selv tror jeg ikke en Døjt paa Nytten derved. Du maa altsaa intet love paa mine Vegne. – Naa, nu de kærligste Hilsener fra os alle, mest fra din ”Old boy”. – Hils kærligt hos din Far og Søstre – ogsaa hos min Gamle Far. – Thildes Møbler blev afhentet igaar Fredag Efterm. Kl 4.12. Flyttemanden tager dem med, naar hans Waggon er fuld. Det bliver snart. – Jeg vedlægger en Gammel Prædiken over Texten til i morgen. Den vil jeg følge i Dispositionen. Jeg vil bede dig laane Far den”.

Kære Mor! Nu da Far lige er ved at skrive til dig vil jeg gerne sende en Hilsen med. Jeg kom hjem fra Nyrup i Formiddags og jeg tog derned i Forgaars Aftes. I Aftes var jeg med Dotte i Biografen og Marie Pallesen, vi saa ”Tummelumsen”. I Formiddags tog Dotte og hendes Mor til Aalborg, og derfra skulde Dotte til Hals og besøge Hr og Fru Simonsen. Vores Esther tog til Svenstrup i Gaar og kommer tilbage i Aften, for Far vil saa gerne have os hjemme i Morgen. Torben og Jørgen kom ogsaa hjem fra Løgsted i Dag, de kom jo begge gratis med Niels Jacobsen. Det er saadant et grimt Regnvejr i Eftermiddag, det er saa graat. Far og (jeg) sidder her med Lys og skriver, og Klokken var ikke mere den 17.10 da vi tændte Lyset.

Jeg fik en mægtig stor Pose Pærer med hjem fra Fru Jensen i Dag, der var saa mange Pærer at jeg fyldte Sølvskaalen og vi har selv spist mange af dem og Posen er endnu halv fuld. Fru Edith Stoffersen fra Restrup fik en lille Pige i Gaar paa 7 Pund. Hvordan har du det ellers, vil du ikke nok hilse dem du kommer rundt til, som jeg kender. Er det ikke morsomt at besøge alle dine gamle Bekendte. Du maa undskylde at jeg skriver noget sjusket, men jeg vil saa gerne ha’ skrevet saa meget som jeg kan naa. Far er vist snart færdig med sit Brev. Jeg skal hilse dig fra Karen og Rigmor. Paa Mandag skal vi have Geografiprøve. Nu er Far færdig saa nu maa jeg slutte mit Brev. Vil du hilse dem alle sammen fra mig. Mange kærlige Hilsner og Kys fra din egen ”lille” Emma.

Kære Mor Hilsen fra din Torben og din Jørgen, hils dem alle sammen fra os”. (Torben og Jørgen skriver egenhændigt – Emmas skrift er ganske nydelig!)

Sønderholm, 21. oktober 1942. Brev til Karna fra Svend Aage m.fl. af børnene.

”Kære søde Karna! Jeg havde saa smaat haabet paa, at der var et lille ord fra dig imorges om din Overrejse, men jeg kan forstaa at du først vil have Visitten hos Thilde overstaaet, saa at du kan fortælle mig om den med. Jeg havde dig i Tankerne baade i Mandags under din Rejse og igaar, da du enten Formiddag eller Eftermiddag, besøgte mit Hjem. Jeg gætter paa, at det var om Formiddagen ved 10-11 Tiden, og at du blev der til Frokost. Men maaske var du forsigtig at vente til om Eftermiddagen. – Nu er jeg spændt paa at høre Resultatet deraf. Jeg fik igaar et Brev fra Farmanden, skrevet i Mandags, hvori han omtaler Møblerne og til Gengæld lover os ”Dagligstuen” derhjemme (minus Bogskab, Piedestal og Nodeskab, som vi jo hellerikke har Brug for). Jeg ved ikke, om det vilde være rigtigst at sige ”Nej Tak”, selvfølgelig paa en kærlig Maade, saa at det ikke saarer ham. Transporten herover vil komme paa mindst et Par Hundrede Kroner. (Jeg talte med P. Pedersen igaar, og han sagde, at Transporten af Thildes Møbler bliver 100 Kr. herfra til København, hvortil Udkørslen til Hillerød kommer med mindst 35 Kr., antagelig 50. Det vil du nok fortælle Far og Thilde. Endvidere siger han, at hvis de blev sendt som Stykgods paa Banen, ville de antagelig være flaaet og Knækket, slaaet til Pindebrænde, naar de kom over. Den Maade at sende paa er det rene Hazard).

Hvad angaar ”Dagligstuen” kan Far maaske faa en Del for Sofaen, Bordet og Stolene, og han trænger jo i høj Grad til Penge. Maaske Thilde ogsaa kunde ”koge” den Historie op senere, hvis vi tog imod Møblerne, og paastaa, at vi har afpresset min nødstedte Far hans fattige Ejendele. Den eneste Begrundelse for at modtage dem skulde være den, at de forbliver i hans Eje og kun staar her, saa længe som han ikke har Plads til dem. Og hvis han engang skulde faa Lyst til at slaa sig ned hos os (for ikke at komme paa de Gamles Hjem, som han frygter) saa bliver de naturligt hans Stue. Det er da givet, at vi vilde tage imod ham med Kærlighed, hvis det blev saadan, at han maatte opløse sit Hjem. Kan vi ikke undvære Penge – for Tiden da – saa kan vi tilbyde Husly med alt hvad der kan udøves af kærlig Pasning. Det maa han endelig være klar over. Og skulde der komme et virkelig stort Salg af ”Præsten i Ødemarken” saa har vi Mulighed for at tilbagebetale Resten af vort Laan.

Fru Thyra J. gav den en smuk Omtale i Fredensborg Amtsavis fra d. 16. ds. (Se at faa fat i den!) og skrev samtidig kærligt til os, lovede bl.a. at skaffe os 1Del af ”De gamle Præstegaarde”.  Maa jeg ikke bede dig ringe hende op og sige, at jeg nok skal anmelde hendes Datters Bog et eller andet Sted, og at jeg skal forsøge at komme i Forbindelse med ”Vends. Tid.” Fru Thyra J. havde i Det kgl. Theater truffet Etatsraadinden forleden Dag og paa dennes interesserede Forespørgsel ang. min Bog omtalt den som noget lignende ”Gösta Berlings Saga”. Det maa jeg dog sige er noget af en Overdrivelse. Maaske det dog ogsaa mest var ”Opbygningen” af Bogen, hun tænkte paa – en Række Noveller klæbet sammen til en Præsteroman. Naa, det var dog at sætte min Bog højt. Hun havde selv haft nogen Glæde af den sammen med sin Mand, skrev hun.

Saa er der Eldals. Jeg fik i Aftes Brev fra dem … fra Hotel ”Terminus” i Kbhvn., hvor de holdt ”Forretnings-Ferie” i denne Uge. De kan desværre ikke modtage dig dennegang, da de saasnart de kommer hjem – skal paa Tur til Brahetrolleborg. Jeg havde i Breve til dem fortalt lidt om Grunden til, at jeg ikke selv kommer over i Aar … kun antydet, at mit Hjem er blevet lukket for mig. Maaske du ved en ”personlig Samtale” med dem, kan give lidt nærmere Besked (Det er Telefon 9262). Husk at betale Svigerfar for alle Telefonopringninger. Det bør man ikke undl.) Og modtag saa tilslut de kærligste Hilsener fra dine smaa herovre og din dig i højgrad savnede ”Old boy”.

Thildes Møbler kommer maaske afsted en af de første Dage. De er indskrevet hos P. Pedersen til 1’ Sending derover. – Drengene kom Gratis med ”Niels” i Mandags. De kommer hjem Torsdag. Smaapigerne og vore Domestics har det udmærket sammen. Rigmor har syet en nydelig, rustrød Kjole til Emma, som denne er lykkelig over”.

Kære Mor! Kom du godt derover til Sjælland? Hvordan har du og Besse og Tante Tut og Top og Farfar og Thilde det, er I alle raske? Rigmor er lige blevet færdig med min rustrøde Kjole. Vi har det godt alle sammen herhjemme. Hvornaar kommer du hjem igen? Jeg har husket og vande dine Blomster. Vi har ikke talt med Frøken Ishøi endnu, men vi har tænkt paa, at tage derned paa Lørdag. Jeg vil ikke haabe at du har saadant et grimt Vejr, som vi har. Nu kan jeg ikke skrive mere denne Gang, for Esther skal jo skrive paa det samme Stykke Papir. Hils dem alle derovre. Mange kærlige Hilsner fra din egen Emma.

Kærlig Hilsen fra Kai og Bitte. – Kære Mor! Du kan tro vi har det godt; men vi savner alligevel dig. Jeg skal hilse dig fra Karen og Rigmor. Vi har haft godt Vejr, lige til i Dag. Har Rejsen gaaet godt? Kajs Finger ser bedre ud; men Doktoren har ikke været her. Jeg kommer til at skynde mig for Far venter. Vi var nede i Restrup efter Kastanier i Gaar. Kærlig Hilsen fra Esther”.

Hillerød, 22. oktober Kl 23 ¼ 1942. Brev til Svend Aage fra Karna.

”Kære Mand! Tak for brevet som jeg fik i aften da jeg kom hjem fra min udgangstur. Jeg har nemlig været i Snekkersten hos Agnete fra godt 10 til 2½ og saa hos Asta fra godt 3 til 8. Tootie kom ogsaa derhen efter hendes tjeneste. Jeg skal hilse dig saa mange gange fra dem alle sammen. Jeg har gaaet over 2½ time i dag. I gaar gik jeg op til Thilde om formiddagen og fik talt med hende, hun blev el. hun kom hurtig ned paa jorden igen, da jeg forholdt hende forskellige ting angaaende møblerne etc, men hun for op og var ved at tabe tænderne over dit brev – men saa faldt hun dog hurtigt ned. Det er da grusomt som Frk. P. har lavet for os. Hun har fortalt at din Far har betalt reparationer for bilen og endda nyt gummiringe?? Der er nu ikke andet at gøre end vente til du selv kommer sammen med Poul. Jeg har været nede hos din far hver formiddag en times tid eller saa.

Jeg er kommen hjem hver gang til spisetid her. I gaar eftermiddag var jeg til kakao med flødeskum hos gamle Frk Krølle Dahl – hun blev 88. Du kan tro det var morsomt at møde de forskellige gamle lærerinder og tale med dem om forskelligt. Om aften var Valborg her til kaffe. – Du kan nok forstaa at det er begrænset hvor meget jeg kan tale med Farmand, det varer ikke ret længe før han fortæller om Mormandens breve. Men én ting er givet og det er, at du maa komme over med Poul for du skal ikke gaa og bilde dig det ind, at du er udelukket herhjemme o.s.v.

Jeg kan ikke faa mig selv til at ringe Kai op. Jeg ringede til Rungsted i aftes og aftalte at jeg skulde spise frokost med Ingeniøren kl. 12, og iaften talte jeg med Elle Ohlsen og hun vil have mig til middag kl. 6. Tante Essie kan jeg ikke faa fat i iaften, men jeg maa prøve i morgen tidlig for saa var det meningen at jeg vilde ud til hende ingen kl. 12 ellers maa jeg til Tante J. og omvendt. Fru Wodschow har ringet om jeg ogsaa vilde besøge hende, men det maa vente til paa Lørdag el. saa. Jeg maa ogsaa se at komme hjem igen til jer. Saa vil jeg rejse Tirsdag morgen herfra saa er der ikke saa mange repressentanter og lignende.

Du maa hilse alle de smaa fra mig og vore venner ogsaa. Nu maa jeg i seng da jeg skal tidlig op i morgen og de andre skal i seng, saa vil jeg sende dette afsted fra København. God nat min ven – Fredag eft. hos Tante Johnny – Jeg skriver i hast da jeg skal straks afsted. Jeg tog ind med 8½ toget til Auntie Essie blev der til 12 – traf Ingeniøren og Asger og vi (?) og jeg spiste frokost sammen – tog derfra ud til Etatsraadinden, traf kun Astrid gik saa herhen og lige efter jeg kom ind ad døren kom Hjørdis – saa ved du hvad vi hørte? Nu skal jeg tilbage til Elle til kl 6½. Du forstaar jeg skal hilse dig fra dem alle sammen. Inger kan jeg ikke vente paa. Ha det nu godt kære mand og alle børnene. Kys dem fra mig og modtag et stort dito fra din egen Karna. P.S. Forhør om mit tog skulde være forsinket paa Tirsdag”.

Sæby, 31. oktober 1942. Brev til Karna og Sv. Aage fra cand. Pharm. Poul Reerslev.

”Kære Karna og Sv. Aage! Det gør os ondt at høre om dit Forkølelsesanfald, kære Karna. Forhaabentlig er det ikke alvorligt, selvom Feberen er noget høj. Det er vel ikke det eneste Resultat af Din Ferietur, den Forkølelse. Vi er spændt paa at høre noget mere om Dine Samtaler med Thilde og Far, og om De ikke har kunnet se det forkerte i deres Handlemaade. Jeg haaber rigtignok at Du, kære Broder, beslutter Dig til at tage af sted, for jeg ved hvor meget det vil bedrøve st. gl. Farmand, hvis Du ikke kommer. Vi har ikke helt fastlagt vor Rejse, men jeg kan tænke mig, at vi tager herfra Søndag d: 22’, og saa gør Ophold hos Tyts Moster i Brabrand saaledes, at vi fortsætter med den samme Forbindelse fra Aarhus næste Dag. Hvis Du saa tager Morgentoget fra Aalborg, kunde vi mødes i Aarhus og fortsætte sammen derfra. Nu kan vi jo tale sammen om det, naar vi faar fastlagt Turen.

M.H.til Tørvene, sa …: De to Slags Tørv vejede ca. det samme. De store vejede 195 gr pr Stk og de smaa 205 gr pr Stk, og det vil altsaa sige at der gaar ca. 5 stk paa 1 Kg, eller 5 000 Stk pr. Ton. De store Tørv indeholdt: Vand: 37,5 % – Aske: 5,2 % = V+A : 42,7 % – Disse Tørv er saaledes i Klasse II b, som omfatter Tørv med V+A indhold 40-45 %, og som betales med 30 Kr pr. Ton fra Læggeplads. D.v.s. færdige Tørv men uden Kørsel. Det svarer altsaa til en Pris af 6. 00 Kr pr 1000 Stk. – De smaa Tørv indeholdt: Vand: 23,4 % – Aske: 27,2 % = Vand + Aske: 50,6 % – Disse Tørv er i Klasse IIIb. (50-55 % V+A) og Prisen er = 23. 00 Kr pr Ton fra Læggepladsen eller 4. 60 Kr pr. 1000 Stk. Det er altsaa alt for høj en Pris, der forlanges, især naar man tager i Betragtning, at I selv skal have Arbejdet med at rejse og vende Tørvene. Saa kommer jo dertil, at det er Tørv, der sikkert futter af i en Fart, og saa er Spørgsmaalet om deres Varmeevne. Brændværdien kan vi ikke maale her paa Apotheket, det er vist kun Hedeselskabets eget Laboratorium, der foretager den Slags Prøver, men i Tilfælde som dette, synes jeg det burde være med i Beregningen af Tørvenes Værdi. – Nu kan Du jo prøve at tale med Leverandørerne, og sige Dem Resultatet af Annalysen, og mon de saa ikke sætter Prisen ned til et rimeligt Niveau. – Nu bliver der ikke Tid til mere denne Gang, saa Jeg vil slutte med Ønsket om god Bedring for Karna, og de kærligste Hilsner til jer alle fra os alle her Jers hengiven Tyt og Poul”.

Sønderholm 1ste Paaskedag 1943. Brev til Far Ludolph og søstre fra Karna med P.S. fra Svend Aage.

”Kære Far og søstre! Glædelig Paaske alle sammen! Ja – det er noget sent, men det har været mig umuligt at faa skrevet før. Der har været saa meget af forskellige ting der har forhindret mig i at skrive – Bl.a. vores Kirsten – hun er vel nok den skrapeste vi har haft i den alder, hun er komplet umulig at holde inde eller inden for haven.

Her i huset maa vi laase døre – til stor gene for vi andre der vil ud eller ind – udendørs kan vi binde laagen, men hun kravler ovenover eller op over kirkediget og folk maa ustandselig ringe til os at nu er hun her eller der. Hun kender de fleste af byens kagedaaser. Hun spørger bare om en kage og saa gaar hun igen, men over hos Petrea beder hun om ”en mellemmad for jeg er saa sulten”. Det er ikke let da vi nu har kun den ene unge pige og Kai og Bitte gaar begge to i skole. Saa de dage Kai og Bitte gaar i skole om formiddagen saa har Kisse rasserede byen og er ikke sulten naar vi skal spise. Kisse er meget selvraadig og ”kan og vil selv”, men det bliver nu for meget til tider, for eks. hun vil op saa tidlig om morgenen og saa siger jeg til hende ”Kisse maa sove lidt mere eller kom op til Mor”, svaret bliver ”Nej, jeg vil ikke”. Mange gange maa hun have ”the strap” (mage til Mors).

Nu børnene bliver større saa er de mere borte især de store – Skærtorsdag var Emma, Esther og Bitte paa spejdertur og i dag er Emma og Esther i Løgsted – Drengene skal til Aalborg i eftermiddag og se Krarup Nielsens film fra New Quinea for de har nu været barnepiger to helligdage – da Marie havde fri de to første Paaskedage og saa igen i morgen eftermiddag. Saa I kan nok forstaa jeg har ikke saa mange stunder til migselv mere. Flere aftener er jeg ikke færdig med at have børnene om mig før klokken er lige ved 10. Der er nogle aftener Torben skal have stiløvelser og oversættelser i Engelsk.

Det var da morsomt at I kom ned til Fru Wodschow og havde en rar aften. I gaar fik jeg en gammel præstegaardstol af Elsabe – hun skiftede ud nu og da den oprindelig kom fra en præstegaard kom den saa tilbage til en, og nu har jeg faaet min egen stol herinde ved sybordet, som har tilhørt Sv. Aages bedstemor og som er Emma’s og saa snart de faar et større værelse ovenpaa, skal hun ogsaa have den der. Vi har ogsaa gamle sager her. Her ved siden af sybordet har vi en dejlig gammel egetræskiste fra 1736 med jernbeslag og i spisestuen har vi ogsaa en gammel kiste og en meget gammel dragkiste, den sidste gang den blev malet var i 1827, men snedkeren siger den er meget over 200 aar gammel. Børnene i øjeblikket har meget fornøjelse af deres to smaa hundehvalpe ”Prik” og ”Jumbo”. Kirsten elsker dem og de løber efter hende hvor hun gaar. – Vi har ellers haft dejlig vejr i den sidste tid og haven ser ogsaa godt ud. Vi har udsprungne tulipaner, faaet flere gange rhabarber – nu er aspargserne begyndt – og jordbær har vi i blomst – Melonerne og agurkerne er oppe og nogle af tomatplanterne er 25 cm høje.

Vi har haft en stor sorg her i sognet og det har berørt os selv saa meget – Lærer Pallesen, Nyrup døde den 13 April efter knap tre ugers sygdom – Vi havde været ud til eksamen den 26 Marts og den dag var han nok meget forkølet som saa mange andre var ved den tid, men efter examen gik han i seng med 39 grader og fik en slem influenza og den holdt vel en seks-syv dage og saa blev han saa forfærdelig træt og saa kom der gulsot og paa en uge var han væk – Hans underliv svulmede saa voldsom op men ingen ved hvad det var. Han havde en søster der døde nøjagtig paa samme maade for 5-6 aar siden, hun var syg fulde 3 uger. I kan tro det har været slemt for os ikke at tale om Fru Pallesen og børnene. Han blev 50 aar. Det tager meget paa os naar man sørger med de sørgende og er glade med de glade – For vi skulde nemlig til stor bryllup dagen efter. Der var mellem 400 og 500 til begravelsen.

Hørte I Ejvind Knauer i radioen Langfredag? Han er bleven militærkyndig og hedder Kaptain E. Knauer. – Nu er roen forbi. Jeg har pyntet paaskebord for de smaa og Kirsten kan ikke lade de smaa æg være. Rederne er erstatningskidt. Hun er lige kommen ind med hele hovedet smurt ind i stadsen, hun kan ikke spise det – det smager ogsaa mere end rædsom. Esther har lavet en del morsomme figurer af æggeskaller som hun har malet ansigter paa og pyntet med mange forskellige slags huer og hatte. – Naa, nu har Kisse lige rendt fra os hen til kirken lige saa smurt til i ansigtet – nej jeg maa holde op. Nu de kærligste hilsener til jer alle fra Jeres Karna”.

Tak for brevene og billederne, vi fik dem i god behold. – P.S. Karna har tilbragt hele formiddagen herhjemme, dels for at Pigen og de store Børn kunde gaa i Kirke, (selv gaar hun saa i Kirke sammen med mig i Nørholm i Eftermiddag) dels for at skrive til jer. Jeg faar blot Tid til at tilføje en lille hilsen, men I er i vore Tanker i disse Dage. Det er særlig paa de store Højtider, man savner sin Familie. Tak for de lange Breve, alle sammen. Vi haaber, at Tootie ikke maa føle sig for ensom, naar Svigerfar og Topsy nu snart rejser. Lev vel alle 3. Eders SvendAage”).

(Årsagen til min ’livlige adfærd’, som mor Karna her beretter om i sit brev til sin far og søstre, kan meget vel ses i lyset af, hvad mor selv meget senere har fortalt mig: 1) ”Da du var ganske lille, var du indlagt på børneafdelingen på Aalborg Amtssygehus med en meget alvorlig lungeinfektion. Hvis du ikke havde fået penicillin, som netop var kommet frem, havde du ikke overlevet. En dag jeg kom for at besøge dig fik jeg et shock, fordi begge dine arme var indbundet fra hænder til armhule”. 2) ligeledes, endnu før mors ovenstående brev er skrevet (påsken 1943), var jeg indlagt efter fald ned ad kældertrappen, som endte med et brækket lårben. Selv husker jeg svagt, at være fastlåst liggende højt med det ene ben i stræk. Mor fortsætter: ”Børneafdelingen var ikke et rart sted at komme, da oversygeplejersken var tyskvenlig”. – Ifølge mor, var hun den eneste person der besøgte mig, og da rutebilen gik meget uregelmæssigt bl.a. p.g.a. modstandsbevægelsens sabotager, blev hendes besøg tilsvarende få og uregelmæssige!” – ”The Strap” var en læderrem, som mor havde i sit sengebord.)  

(Afskaffelse af revselsesretten i Danmark i følge Danske lovs bestemmelser: Danske lovs bestemmelse om revselsesretten var langt op igennem det 20. århundrede grundlaget for fortolkningen af revselsesrettens omfang. I 1921 blev det med Medhjælperloven forbudt at slå tyendet. Mesters ret til at revse lærlinge blev ophævet i 1937. 1951 blev legemlig afstraffelse ophævet i de københavnske kommuneskoler, men først i 1967 afskaffede man med en bekendtgørelse, kaldet Spanskrørscirkulæret, lærernes ret til overhovedet at slå elever. Samme år forbød en tilsvarende bekendtgørelse at slå klienterne i døgninstitutioner for børn og unge. Forældrenes ret til at revse egne børn forblev dog uantastet. – I 1979 blev revselsesretten afskaffet i Sverige og i Danmark indførtes i 1985 en bestemmelse i Myndighedsloven, der lød: Forældremyndigheden medfører pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold, og anden krænkende behandling. Den formulering blev siden opfattet som tvetydig, fordi der kunne rejses tvivl om, hvorvidt pligten til at beskytte barnet også medfører, at den pågældende forældrer har pligt til ikke selv at volde barnet skade. I 1997 fandt Folketinget efter længere tids politisk debat derfor behov for at tydeliggøre formuleringen og på den måde utvetydigt afskaffe den sidste rest af revselsesretten. Konkret skete lovændringen ved at ændre ovenstående formulering i det, der nu hedder lov om forældremyndighed og samvær til: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling).

Udenrigsministeriet, 21. juli 1943. Brev til Ludolph fra Holger Bernild.

”Kære Konsul Marcker. Jeg ser i Hillerødbladene, at man noterer Deres 77 aarige Fødselsdag, og skønt De jo ikke staar overfor noget rundt Tal, beder jeg Dem dog modtage min Hilsen og Lykønskning. Forhaabentlig befinder De Dem godt paa Deres Fødeø, og Vejret i Dag lover jo godt for den resterende Del af Sommeren. Jeg har to Gange besøgt Nexø i straalende Solskin, og jeg fandt, at den var en tiltalende By. Med venlig Hilsen til Deres Datter. Deres ærbødigt forbundne Holger Bernild”.

Bagpå samme brev skriver Ludolph med blyant 28. juli:

”Kære Hr Bernild! Modtag min hjertelige Tak for Deres venlige Brev til min Fødselsdag det var rørende af Dem at tænke paa mig og at fremsende Deres gode Ønsker for det nye Aar igen en stor Tak. Mit lille Hus modtog mig venligt og jeg glæder mig til at jeg skal bo her til Stadighed. – Vejret har ikke været helt godt siden vi kom men nu er det blevet dejlig Sommer. – De siger De har været i Nexø kunde De ikke tænke Dem at komme herover en Gang endnu. De skal være Hjertelig velkommen og vi har Masser af Plads. – Endnu en Gang Tak og modtag min Hjertelige Hilsen. Deres hengivne LMarcker. – Min Datter takker for Hilsenen og sender Dem sine bedste Hilsener”.

Sønderholm Præstegaard i Adventstiden 1943. Brev til Thilde fra Svend Aage.

”Kære Thilde! Nu op til Jul, hvor Haabet om at komme til at opleve Guds Fred og Kærlighed udstraaler af alle Evangelieteksterne, er det særlig pinligt for mig, at der hviler en Skygge af Nag og Bitterhed over vort tidligere saa gode Venskabsforhold. Jeg har Gang paa Gang bedt Far hilse dig fra mig og sige, at jeg længes efter at faa alt det af Vejen, saa vi igen kan tænke med ublandet Velvilje paa hinanden. Jeg har aldrig kunnet blive fortrolig med den Tanke, at du i mange Aar skulde have gaaet og baaret paa Nag til mig, mens du viste et glad og venligt Ansigt baade her hos os og naar jeg kom paa Besøg hjemme. Jeg haaber, at dit Brev for godt et Aar siden skyldtes en pludselig Indskydelse, og at du indtil da virkelig mente din Venlighed over for mig.

Nu er der gaaet et Aar, hvor vi ikke har hverken samtalet eller korresponderet sammen. Det har været mig en daglig Pine at føle en mørk Skygge imellem mig og det Hjem, der dog stadig føles som mit Barndomshjem. Far er saa gammel, at han vel næppe har mange Aar tilbage. Selv føler jeg ogsaa, at Alderen omkring de 50 betyder, at den bedste Tid er forbi, og at Rejsebudskabet pludselig kan være der. Du er heller ikke ung længere. Og Jesu Skikkelse staar forude med sit: ”Forlig dig med din Næste, mens I endnu er paa Vejen!” For mig er de Ord dødelig Alvor, og jeg ved, at de vil blive Dommen over enhver af os, der ikke kan faa sig til at række sin Haand ud med Tilbud om ærligt Venskab. Derfor skriver jeg nu direkte til dig, gamle, og beder dig: Skal vi i Jesu Navn lade al Bitterhed fare, slet ikke beskæftige os et Sekund mere med hvad der er sagt eller skrevet, men blot give hinanden Haandslag til fornyet Venskab? Det vilde vist være den bedste Julegave, vi kunde give hinanden! Kærlig Hilsen! Din ”Aagemand”.”

Gothersgade 158 A, Copenhagen March 31 1944. Brev til Karna fra Tante Essie. (gift med skibsfører Ludvig von Rantzow)

”Dear Karna, At last I have found the promised photos. The one of you had got marks so I have put some flowers in your hair. How are you & your large family, I hope well. Your Father & Topsy seem to be quite happy in Nexø. Topsy writes now and then & Tootie seems also conteted. When you come to this part of the World then come & see me. – I had a (?) Message from home at the beginning of this Month, sent   October, All well, they had received my letters sent February & April.

I do hope it won’t be long before I can get real letters. There is so much one longes to hear. The last Letter I had was sent in Janury 1940. So much has happended since then. I wonder as well as every one else when the end will be. Some think very soon & others many years I hope all forms all right – for most have a very busy life. – I was so pleased to see you’re here last time you went to Copenhaagen. Maria Ulke is here, she is staying with Fru Pastor Larsen. I have’nt seen Maria for 14 days, she wont see any of her friends. I went up every day to here how she is – I hope she will soon be alright – when she hides herself she won’t get better. – For my self, I should not complane, I am not feeling any (?) so can’t expect to (?) – Now Karna, remember me to your husband if he remember me it is such a long time since I saw him – love to yourself – Wishing you all good luck. Love from Tante Essie. – Let me know if you have received this”.  (en særdeles vanskelig tekst!)

Hillerød, 4. april 1944 dør Tandlæge Baldur Ingolf Christensen (f. 24.11.1862).

Udateret brev. Brev fra Poul til Thilde. (brevet hænger sammen med Svend Aages brev til Thilde af 8. Juli 1944).

”Kære Gamle! Tak for Dit sidste Brev. Kufferten har Du vel allerede for længe siden modtaget; men jeg har helt glemt, at Du jo ogsaa skal have nøglen, som følger her. Skemaet til Skifteretten sender jeg til Sv. Aage, saa han kan se det, og saa sender han det til Dig. Forhaabentlig er det i disse dejlige Dage, Du er paa Besøg paa Landet. Det er da lige et Vejr til det. Vi er glade ved, heroppe, at vi har Havet saa nær, saa vi hurtigt kan komme ned og faa en kølende Dukkeret. Børnene nyder ordentlig Tilværelsen, nu de har faaet Sommerferie, og nu er Busse ogsaa kommet hjem efter overstaaet Examen i København. Han tog faktisk to Examener, Fælles-Examen baade til Polyteknisk Læreranstalt og til Landbohøjskolen og fik meget fine Resultater: mgx begge steder. Han vil nok helst lære til Bygnings – Ingeniør, dem er der vist bedst Chance for efter Krigen.

Det er da trist med Tante Johnye, derom anes ved at blive helt skør. Ogsaa trist for Inger og Lidde, selvom det vel er besværligt at leve sammen med hende. Hvad nu med Lidde? Ved Du Ingers Adresse? Jeg vilde gerne skrive til hende og høre noget mere. – Det er saa varmt i Dag, at det næsten er umuligt at samle Tankerne til at skrive, saa Du maa nok nøjes med disse faa Linier for i Dag, men jeg skal nok skrive snart igen. Men Du ved altsaa, at vi har det godt alle sammen, og saa snakker vi videre en anden Gang. – De kærligste Hilsener fra os alle her. Din hengivne Poul”.

Sønderholm Præstegaard, 8. juli 1944. Brev til Thilde fra Svend Aage.

”Kære Thilde!  Først nu til Morgen har jeg modtaget dette Papir fra Poul, og jeg skynder mig at sende det videre til dig, eftersom det vel er paa høje Tid at indbringe det til Skifteretten. Saa vidt jeg kan se, er det i Orden. Skulde der mangle nogle oplysninger, lader Skifteretten nok høre fra sig. – Jeg vilde have skrevet til dig for længst, men jeg har gaaet og ventet Dag efter Dag paa dette Dokument. Desuden har vi, som sædvanlig haft mere end nok at gøre. Børnenes Sommerferieophold skulle ordnes, deres Garderobe ligesaa. Emma og Esther rejser i Aften paa Spejderlejr ved Madum Sø (i Nærheden af Rebild Bakker) og Jørgen og Kai til F.D.F. Lejr ved Løgstør. Bitte og Kisse er paa Ferie i Trend hos Kronprinsens Skovridder, hvis Frue blev aldeles forelsket i dem, da de besøgte os engang i Foraaret. De er barnløse, til hendes store Sorg, og nu bad hun om at faa de to derned en lille Tid. Da Tiden er saa utryg, var vi ikke kede af at faa dem anbragt et saa sikkert Sted.

Paa Mandag rejser jeg nogle Dage hen til F.D.F. – Lejren som Lejrpræst for Drengene. Jeg kommer hjem Torsdag. Fra Mandag til Torsdag er Karna saa alene med den nye Pige, Marie, der kom 1 Juli. Vi havde først ventet hende omkring Midten af Maaneden, men saa opgav hun sine Rejseplaner (Hun er forlovet med en ung Tjenestekarl her i Sønderholm) da Moderen er kommet paa Hospital og Forbindelsen i de Dage var afbrudt mod Sydvest. Hun er ikke saa energisk som vor forrige Pige, og da hun hver Aften forsvinder og først kommer hjem hen paa Natten, har hun vanskeligt ved at komme op. Men saadan er det med de fleste Piger for Tiden, og tillader man sig at bebrejde dem noget, forsvinder de fra Pladsen. Vi maa altsaa finde os i hendes Skavanker, da Karna ikke kan være ene om alt Arbejdet i det store Hus. De to Maaneder, hun var det, har taget meget paa hende.

Torben naaede lige over til Bornholm, inden det blev galt med Forbindelserne, og vi naaede at faa Brev fra ham Aftenen før Postforbindelsen blev afbrudt. Derimod har vi intet hørt fra Tootie om, hvorvidt hun naaede at faa ham at se. Kusine Inger tog sig moderligt af ham og viste ham en Del rundt i Hovedstaden. Han fik ogsaa aflagt Visit hos sin Gudmor, Etatsraadinde Larsen, der bor kun et Minuts Vej fra Tante Johny. – Dampskibsforbindelsen mellem Bornholm og København er saa overbelastet, at Torben først kan faa Hjemrejsebillet d. 24 eller 26 Juli. Han kan saaledes kun naa en Lynvisit i Hillerød. Jeg havde ellers glædet mig til at han skulde besøge dig og tante Tootie og foretage Cykleture til Nøddebo og Fredensborg for at lære de Egne at kende, der betød saa meget for hans Forældre. Det maa nu vente til en anden Gang, da han jo skal være i sin Plads d. 1 August.

Du skal have Tak, fordi du vil have en af Pigerne over paa et Besøg, men dels blive deres og Drengenes Ferieomkostninger saa store (langt over 200 Kr) dels er de for længst inviteret op til Pouls dennegang. Dennegang vil de gerne have Emma med. Hun har ikke været der, siden hun som 9 aarig var i England. – Hvor er det kedeligt, hvis vi gaar Glip af dit Besøg i Sommer. Det vilde ellers have været saa bekvemt, om du fordelte de Dage, du kunde faa ud af en 16 – Dages Returbillet, paa Sæby og os. Ved at spare Husholdningen hjemme skulde det dog kunne gøres uden Udgifter for dig. Og du kunde jo vælge Kandidatens Ferie til din Rejse. Andre Pensionærer (eller rettere Logerende) har du jo ikke for Tiden, vel? Tænk nu endu en Gang over det, kære Thilde! Alverdens Mennesker rejse til Trods for Rygter og andre Vanskeligheder. Gamle Fru Fobian (mors jævnaldrende) har fornylig været oppe hos Poul og Anna Fobian paa et Fjortendags Besøg, og hun klarede Rejsen udmærket, selvom hun har daarlig Hofte og vanskeligt kan løbe fra Tog til Færge og omvendt. I Sammenligning med hende er du jo ganske ungdomsfrisk. Jeg tror, det vilde blive en Oplevelse, du kunde glæde dig over hele Vinteren, indtil der igen bliver Lejlighed til at ses. Som sagt: tænk nu over det! Og modtag saa vore kærligste Hilsener! Karna, Børnene og Svendaage. P.S. Kunde du ikke rejse herover sammen med Torben?”.

Hillerød, juli 1944 dør Kristine Larsen – kaldet Thilde (født 1873-74).

(Thilde kom som ung og ugift til tandlæge Baldur Christensens hus, ”Solbakken”, Torvet 7, Hillerød allerede da sønnerne Svend Aage og Poul var små. Udover at hjælpe til med børnene og husførelsen, assisterede Thilde også tandlægen (farfar) i hans klinik. I perioden 31. marts 1931 – 15. juli 1940 drev Vilhelmine Christensen & Kristine Larsen (Thilde) desuden Pension- og Rekreationshjemmet ”Solbakken”)               

Hansensvej, august 7 (1944) Brev til Pastor Reerslev fra Ana Marie Rasmussen.

”Kære Pastor Reerslev! Tak for Brevet forleden – og skal jeg forsøge at besvare det saa godt jeg kan. – Har kun kendt frk. Larsen i de Aar her paa Hansensvej, men kom til at holde meget af hende – altid hjælpsom og uselvisk, som hun var. Ved ogsaa at der mellem Dem og hende var noget Uvenskab, men som De sagde ved hendes Baare, var hun ogsaa striks i sin Kierlighed. En af hendes gl. Venner sagde, lige da hun var død, ’havde hun faaet sagt hvad hun vilde – vidste hun heller ikke alt det gode hun da vilde gøre Vedkommende’.

 Angaaende Møblerne har Frk Larsen aldrig til mig udtalt sig – og som en Selvfølgelighed har jeg da heller aldrig udtalt mig desangaaende – hverken til Deres Svigerinde eller nogen anden. – Frk Larsen havde sagt at det udskaarne Skab skulle hendes Guddatter have – det er alt hvad jeg kender til det.

Om form. endnu inden Testamentet var funden var Deres Svigerinde og jeg i Kælderen, der sagde hun, at Skabet og Dagligstuen havde ”Thilde” sagt skulde Aase have, men hun fik nok Møbler til den Tid – det var 1ste Gang jeg hørte det. Har Deres Svigerinde sagt det, maa det bero paa en Erindringsforskydning. Jeg kan med Haanden paa Hjertet roligt sige, at jeg aldrig har udtalt noget saadant. Hvis en saadan Udtalelse er fremkommet, maa det være fra en anden mig ubekendt.

Angaaende at Frk Larsen skulde have beklaget ikke at have skrevet Ønsket ned om Dagligstuen til Aase, er det noget jeg hører for første Gang, til mig har Frk Larsen aldrig udtalt sig hverken kort før sin død eller nogen Gang før. Jeg havde det Indtryk at Frk Larsen var meget glad da De igen kunde skrive sammen – angaaende Deres Børn holdt hun meget af Dem alle og Talte ofte om hvor søde de var.

Haaber De kan faa noget ud af dette Skriveri – hendes Kærlighed havde De begge – det er, mine Drenge sagde hun. Haaber alt ordnes paa bedste maade – med de venligste Hilsner Deres Ana Marie Rasmussen. – Graven er saa nydelig i Stand”.

Mandag, 7. august 1944. Brev til Sv. Aage og Karna fra Tyt.

”Kære Sv. Aage og Karna! Jeg havde haabet at høre fra jer ang. Fru Rasmussens Brev. Indholdet er jeg jo saa nogenlunde klar over; men jeg er jo spændt paa jeres Overvejelser i Forbindelse dermed. Vil I ikke sende Brevet med op naar I svarer. Jeg haaber jo at Svaret bliver til Glæde for os, og jeg er sikker paa at det i det lange Løb ogsaa vil blive til Glæde for jer. Af Minder om Thilde har I Sølvtøjet, der saa vidt jeg ved, var hendes alt sammen; det lille udskaarne Bord og Hylden som Thilde selv har skaaret og ikke mindst Bevidstheden om at have handlet efter hendes Ønsker. – Selv om I trods alt ikke vil tro paa Thildes Løfte saa er Forholdet det, at vi og ikke I maa ”nøjes” med Penge i Stedet for Møbler. Hvis ikke det Laan havde været var Thildes Møbler tilfaldet os. I kan dertil hævde, at der er delt, men I glemte at nævne de 800.00 I skyldte, saa det maa da være Basis for en Omdeling. Jeg kan med min bedste Villie ikke se, at Forslaget ikke er reelt og fornuftigt og hvis I mener at I bliver forfordelt er jeg villig til at faa foretaget en Vurdering. Det er ogsaa i vores Interesse at der bliver delt lige. Jeg vil dog bemærke at, nu da I selv nævnede det: Pelsen og Uret, at for Pelsen fik Karna 3 dejlige Frakker som fuldt ud opvejer Pelsen og desuden 2 gamle Frakker til Omsyning. Imod Uret som jeg fik, fik I i sin Tid Morm’s Ur til Emma. Ganskevist solgte I det, fordi det ikke kunde gaa, men i det halve Aar jeg var paa Solbakken, gik Morm. med det hver Dag, og det var aldrig til Reparation; desuden fik I det lille Vækkeur, der stod paa Thildes Kommode, saa det kan saa nogenlunde gaa lige op.

Imellem de Ting vi har faaet er der meget at skrive om og næsten helst tale om. Spillebordet og det lille polerede Bord med Marmorpladen skulde, saa vidt jeg husker, I have. Vi har faaet det. Sien som Karna talte om var ogsaa kommen herop. Fik I alle de Gryder I skulde have? Af Henkogningsglas var der ikke ret mange jeg tog 4 selv og sendte vist 5 til jer & nogle Sylteglas. Var der slet ingen Henkogningsglas til Jer? Mit store ovale Fad med Blondekanter kommer til jer og i Stedet har jeg faaet Karnas store runde Fad. I skal ikke sende det, vi maa hellere bytte ved Lejlighed. Der var ogsaa en lang Kost til hver; men de blev maaske begge to derovre? De smaa Overkopper til det storblomstrede Stel beholder jeg foreløbig, vi talte om at I skulde have mine smaa ”Københavnske” i Stedet; men de er ikke med Halvblondekant. Skriv om det. Jeg har faaet én af jeres Puder (Korssting) og I har vist faaet én af mine (den lyse quiltede). Der er muligvis mere men det er hvad jeg kan huske i Øjeblikket. Det har været en anstrengende Tid men nu er det ved at hjælpe. Møblerne er paa Plads og ser nydelige ud. Kan I ikke snart komme op og besøge os, dels for at se det hele og dels for at tale om alt det der endnu er at ordne. Det vil nok vare længe før det hele er i Orden. Jeg haaber nu snart at høre fra jer og jeg sender jer de hjerteligste Hilsener jeres hengivne Tyt”.

Sæby, 11. august 1944. Brev til Sv. Aage og Karna fra Tyt.

”Kære Sv. Aage og Karna! Tak for jeres Brev, som vi havde ventet med Længsel, skønt jeg maa sige at jeg fik noget af et Chok da jeg læste det. Jeg havde det bestemte Indtryk at Fru Rasmussen var vidende om Thildes Løfte, men jeg maa vel have taget Fejl alligevel. Jeg vil dog gerne læse Fru Rasmussens Brev ved Lejlighed. Jeg skriver ogsaa til Frk. Petersen for at høre hendes Udtalelser om Sagen. Selv om jeg ikke mener at det vil paavirke jer, vil jeg dog nødig staa som en Løgner for jer. Jeg kan dog ikke se at det forandre Sagen væsentlig. Vi vil stadig gerne mod at betale Laanet paa 3500,00 Kr minus 800,00 Kr tilbage have Thildes Møbler, eller hvis I foretrækker det faa det hele vurderet og faa foretaget en Omdeling. Kan I ikke godt forstaa at vi i Stedet for Penge gerne vil have nogle Møbler som betyder meget mere for os. Hvis I absolut hænger ved Thildes Møbler kan vi eventuelt tale om Dagligstuemøblerne, men de smaa Møbler vil jo passe bedst hos os og de store hos jer. Jeg vil lige prøve at sætte en Liste op, saa kan I jo tænke over det og skrive om det med event. Ændringer.

Værdierne er efter mit Skøn. – Jeg foreslaar at vi lader det Vinservice, Kobbertøj og en Divan gaa lige op med de ”Københavnske”, Vaser, Krystalvarer (røde), Senge og Kommoder som I fik. Klaver – Spisestue imod Flygelet. Dagligstuen imod Thildes Møbler. Bogskabet imod det udskaarne Skab, Piedestalen imod én Læderstol, Nodeskabet imod én Læderstol. Chiffonniére, Skrivebord, Støvsuger og Symaskine imod Thildes Bogskab og Chiffonniere. 1 Dyne og to Divaner imod Thildes Kommode. – Det er de store Ting delt efter mit Skøn. Muligvis har jeg glemt noget og jeg har naturligvis sat det op som vi helst vil have det, men I kan jo saa skrive om hvordan I kunne ønske Delingen foretaget. – Jeg mener ikke at vort Ønske om en Omdeling er uberettiget, og hvis I mener det, saa prøv at tænke paa at bytte lige over med os, saa I fik hvad vi har faaet og vi fik jeres. Vilde I bryde jer om det? – Jeg haaber nu snart at høre fra jer og gentager at mindst af alt ønsker vi nogen Ufred imellem os. – Mange hjertelige Hilsener fra jers hengivne Tyt. – P.s. Hvis Karna kan faa Tid vil jeg gerne høre fra hende om de Ting jeg stadig har heroppe af jeres. Jeg husker knap nok hvad, der er jeres og hvad der er vores. T”.

Sæby, onsdag 30. august 1944. Åbent postkort til Svend Aage og Karna fra Tyt.

”Kære Sv. Aage og Karna: Vi venter spændt paa jeres Svar paa mit sidste Brev. Ventetiden tager paa Nerverne. Det piner vores Samvittighed at vi har handlet med jer om Møbler som ikke tilhørte os, men efter Thildes Ønsker tilhørte Aase, og vi kan ikke tro om jer, at I vil holde fast paa en saa overilet Aftale. Man kan ikke handle i Modstrid med de Dødes Ønsker og dog bassere sin Selvagtelse. Med mange Hilsner. Tyt”.

Sæby, 15. december 1944. Brev til Svend Aage fra Tyt.

”Kære Sv. Aage. Tak for alle jeres ikke særlig behagelige Brev. Der er deri en Del som trænger til Berigtigelse. Du skriver sidst, at nu har begge Parter sagt sin Mening ”af karsken Bælg”, alene det har kun du og Karna gjort. Nu maa I høre vores.

Det forbavsede mig i meget høj Grad da jeg hørte jeres Beslutning angaaende Thildes Møbler. Jeg have ikke ventet at I vilde trodse Thildes Ønsker allerminds syntes jeg I kunde gøre det paa Baggrund af jeres Stilling som Præstefolk og jeres flereaarige Uvenskab med Thilde over de samme Møbler. Det var for at Aase skulde have Møblerne, at Thilde krævede dem af jer. – Min Opfordring til jer om at faa hele Boet vurderet har I ikke svaret paa, mærkeligt, da det jo fremgaar af Karnas Brev at I mener at vi har faaet vor rigelige Part. Saa maatte det dog være i jeres Interesse at faa det klarlagt. Der er ogsaa Karnas Paastand om, at jeg hele Vejen igennem valgte først og fik alt hvad jeg pegede paa. Det er direkte Usandhed. Karna fik Valget mellem forskellige Sølvting og Sølvcigaræskerne. Karna sad i en Stol medens jeg slæbte frem. I fik en Sølvpokal og en Meisnerfigur eller hvad det var, alt det øvrige Nips fik Karna. Af Farm.’s Krystalpokaler fik jeg én og I fik Resten en 4-5 Stykker tror jeg.

Med Hensyn til Symaskinen er det vor Agt at beholde den. Den kom ikke herop af en Fejltagelse. Saa snart jeg hørte om Sv. Aages Gæld til Farm. ringede jeg til Fru Carlsen og bad hende sørge for at den kom herop. Vi vil dog ikke hele Vejen igennem ”nøjes med usle Penge”. I har efter vores Beregning faaet 2/3 af Boet saa jeg synes I maa være tilfredse med det. – De Ting vi har som tilhører jer Garderobe, Porcelain, Glas og Sengetøj og valgte hele Vejen igennem først, (ogsaa Køkkentøj). Jeg bad f. Eks. om en lille Krystalvase en lille Stegepande m.m. men Karna kunde ikke undvære noget. Af de 5 Dyner fik I 3 og vi 2. Den ene var en særlig god Dundyne og jeg ventede naturligvis at faa den; men der tog jeg fejl. Du nævnede den store Gulvvase som I maatte undvære. Du erindrer maaske ikke at I fik de to Vaser der stod paa Empiresofaen. Om Forholdet i Værdien, er det vist overflødigt at udtale sig. Jeg fik ”Fox” og en Krystalbonbonniere men skal vi sende saa snart vi hører I vil sende vores Ting. Et Klædeskab et Bord et Køkkenbord og do taburet m.m. – Der var ogsaa flere Ting der ikke blev truffet Aftale om i Hillerød bl.a. Møblerne paa Gæsteværelset nogle Bordlamper m.m. Vi vil ogsaa gerne have Halvdelen af dette. – Med Hilsen til Familien din Svigerinde Tyt”.

Sønderholm Præstegaard. Karnas udaterede kladde som svar på Tyts brev af 15/12 1944.

”Kære svigerinde og Poul! Tak for modtagelsen af brevet. Ja, jeg maa sige vi bliver mere og mere forbavset for hvert brev vi faar fra Sæby – med de forskellige afsløringer. Sidst angaaende symaskinen – for det første er det bundtarveligt at have os holdt hen i saa lang tid – og for det andet er det ganske ulovligt da jeg har talt med sagføreren om det – Naar boet er delt maa ingen røre ved det mere uden fælles overenskomst – og desuden er det Poul og Svend Aage der er arvinger – hverken du eller jeg.

I dine breve er det kun dig der taler. Ikke et ord om Poul. En ting synes jeg er nedværdigende og det er at Du bliver ved at prøve at slaa en kile imellem Poul og Sv Aage og imellem Sv. Aa. og Thilde – ved ustandselig at hentyde til deres uoverensstemmelse og gøre det til et ”flereaarigt uvenskab” som Du skriver – Det er ikke sandt. Den sidste uoverensstemmelse kom slet ikke møblerne ved og desuden er den skrinlagt – og med hvilke ret har I lov til at blande jer i den sag? Desuden kender Sv. Aa., Poul og jeg til Thildes mærkværdigheder mere end Du nogen sinde har gjort. Hvem skal vi nu tro? Thilde eller jer?

Du skriver at Thilde krævede møblerne af os for at Aase skulde have dem, men Thilde har skrevet noget helt andet til os. For vi har nemlig alle hendes og Farmands breve angaaende det spørgsmaal liggende. Du skriver at jeg Sad medens Du slæbte frem af garderobe og porcellain. Det er kedeligt at du har saa daarlig en hukommelse angaaende den sag. Den omtalte formiddag havde jeg lige været oppe hos tandlægen og faaet boret en rodfyldning ud af den betændte tand og Poul havde lige givet mig et pulver eller tablet og saa sagde I alle sammen, at jeg skulde hvile mig og imedens kom du med Garderoben hvoraf du selv tog fra og saa ordnede vi det ved den lejlighed. Og medens du ”slæbte” porcelainet frem gjorde jeg noget andet – det ved du ogsaa godt. Saa paastaar du jeg kunde ikke unde dig den dyne, men du sagde selv ”Du kan faa dynen og jeg vattæpperne”.

Du siger jeg har faaet alle nipsgenstandene, men du selv valgte hvad du vilde have og hvem skulde ellers tage resten? Ja, jeg vilde gerne have den lille stegepande da jeg havde brug for den. – Du maa ellers indrømme at vi delte alt det der kunde deles halvt, om det saa var de mugne valnødder fik du halvt – men hvor blev kryderierne af?? – Farmandens pokaler skulde opveje broncespejlet, var det for meget? – Vi aftalte at servanten, natbordet og en stol der var paa gæstekammeret skulde L.a.b.manden have og det har han ogsaa faaet. Sengen blev sendt herop. Angaaende bordlamperne spurgte jeg dig om, hvad for nogen du vilde have og du sagde det havde ingen interesse. Der var kun to foruden den gamle stanglampe paa Farmandens bord. Jeg ved ikke hvad det er for et klædeskab du mener, for vi har kun faaet et lyst malet skab – og et bord, hvad er det for et?  I det hele taget forstaar jeg ikke hvad du mener med dine ”m.m.” Aabenbart vil du blive ved med at hænge dig i smaaterier mens du fortier den store uret du har gjort os ved bag vor ryg at tilegne dig ting, som ved delingen var blevet tilkendt os. Men din eneste hensigt er vel at skabe ufred. – Venlig hilsen Karna”. (kladden/brevet har få sprogmæssige rettelser gjort af Svend Aage)

Hillerød, 10. februar 1945. Brev til Karna fra Tootie.

”Kære Karna! Mange Tak for Brevet i Gaar. Der er flere Ting jeg ikke er helt enig med dig i. Jeg kan ikke forstaa, at du ikke synes at jeg skal have mit eget engang. Du ved nok, at jeg har mange pæne Ting og hvor skal jeg gøre af dem. Man vil da gerne have et Sted til Kopper og Porcelæn. Du taler om Selskabelighed, jeg er aldrig nogen Steder ikke engang i Bio. Aften efter Aften sidder vi to her og gætter Kryds og Tværs eller jeg sidder og skriver Breve. Topsy er ikke let at hamle op med, jeg maa besvare flere Breve ad Gangen.

Toiletbordet har jeg ikke mere, for Tænk Andreas stod inde hos mig, Musse vilde have at jeg skulde købe den for 50 Kr, men den var ikke særlig fiks. Sengen er vist ikke meget værd, saa jeg kan faa en Ottoman for den. Jeg venter stadig paa min Flytteregning, saa jeg maa stadig spare meget. Du maa ikke tro, at jeg spiser eller drikker Pengene op. Jeg fører Regnskab og skriver alt op. Mine Møbler, min Cykle og det store Ur er opmagasineret, Møblerne hos Vognmand Windum, 10 Kr pr. Mnd. Fru W. lejer et Værelse her paa Loftet for 4 Kr pr Mnd. Og hun siger, at jeg skal betale det halve, da jeg har en Del deroppe, Tøj, Glas og Lamper o.s.v.

Far og Topsy har vist intet solgt endnu, de hentyder altid til Klaveret at de kunde faa saa meget for det o.s.v. eller ogsaa Salget af Fars Ur og Urkæde. Da de rejste, solgte Far det Gamle Spisestuebord, Buffet og et Skab ellers intet noget særligt. De tog det hele med, Windum flyttede 2 Gange, der var over 100 Colli, saa det har mindst kostet 700 Kr.

 Hvor bor Torben og hvor er han i Lære?…  Jeg har nok, at jeg bor billigt, men der er Møbler, Brændsel og flere Ting at betale ved Siden af. – Sikken megen Sne I har faaet. Nu er alt fjernet herfra omtrent. – Fru W. har ikke Forstaaelsen af, at vi skal spare paa Gas og Lys. Hun bliver irriteret, naar jeg taler om det, men jeg maa gøre det. Hun er blevet gammel i den sidste Tid, Lejligheden er altfor stor i disse Tider. – Hun er saa nervøs naar vi har Alarm og hun staar altid op om Natten, og hun gaar ikke i Seng før Afvarsling. Jeg har saa travlt paa mit Arbejde, saa jeg vil helst blive liggende, men hun kan ikke lide det. – Nu er jeg spændt paa, hvad de vil svare mig. Topsy skrev det paa Maskine for mig. Min Fødselsdag er den eneste Dag, at jeg har haft Besøg af nogle Mennesker, jeg vil da gerne se nogle af mine Venner som Asta o.s.v., men det kan ikke lade sig gøre. Kærlig Hilsen Tootie. – Tante Maja blev 75 i Gaar. Fru W. og jeg skal derop i Morgen til Kaffe. Jeg sender Blomster og Fru W. et Telegram”.

Købmagergade 67, København K, 14. februar 1945. Brev til Sv. Aa. Reerslev, Trend Skov pr. Farsø fra Emil H. Frimod.

”Kære Digterven! Hjærtelig Tak for Deres gode Brev, som De glædede mig med. Bare jeg dog kunde smutte over til Dem paa et lille Besög – saa vilde vi vandre sammen ad stille, fugtige Skovveje, og Stilheden og Uendeligheden vilde lukke sig om os. Saa skulle vi rigtig tale sammen – om Bogen og den store Bedrift deroppe i Sönderholm … og om meget andet. Ak, hvornaar faar vi Lejlighed dertil. Ja – eengang vil vi nu – det skal blive herligt. En ny Bog vil der jo altid være Anledning til at drøfte. Jeg imödeser et mægtigt Forfatterskab ud i Aarene. Jeg kan fortælle Dem, at ”Livets Ret” stadig spörges – det svinder Daglig i Lageret. Man kan jo egentlig heller ikke sige, at den blev tiet ihjel. Pressen skrev – og Interessen vokstes!

Jeg har i Grunden lidt ondt af Dem, at De altid arbejder under Højtryk. Selv kender jeg en Del til det. Behageligt er det ikke. Mais que faire? Det er saa svært at kappe Baandene til alt det, man er inde i – og det gaar jo ogsaa. Men i Grunden burde man vist ikke i den Grad lade sig binde til Hjulet. Til Tider roterer det lidt for hurtigt! – Jeg længes efter at læse Deres Bog, men vil helst først læse den, naar den er helt færdig. De har sikkert taget d’ Hrr. Mosearbejdere paa Kornet – og hvis I.M. bliver fornærmet, saa lad dem blive det. De bliver nok gode igen.

Hvordan mon det gaar Find – det Skind! – Mange Rygter gaar der – om Husundersøgelsen der forestaar, 4-5 Dages Luftalarm, Invasion o.s.v. Men faktisk véd ingen noget om noget. – Vi glæder os til snart at tage paa Landet. Forhaabentlig til Paaske. Vi elsker vort ”Tjörnehus” – og engang maa De og Deres Kone besöge os dèr. Der er et lille Gæstevær. med 2 Senge! Var det ikke et Perspektiv? – Tag nu et varmt Haandtryk, kære Digterpræst, og godt Held med Arbejdet – ja, baade ”Held” og det, der er mere værd – Deres hengivne Forlæggerven”.

Nexø, den 15. februar 1945, dør Ludolph Waldemar Marcker i sit fødehjem, ’Marckergaarden’, Nexø.               Se ”En Bornholmer i Det Fremmede – Konsul Ludolph W. Marcker in memoriam” under linket: Artikler om Ludolph W. Marcker.

p.t. Trend Skov pr Farsø, 15. februar 1945. Brev til Topsy fra Svend Aage.

”Kære Topsy!  I dag skulle jeg saa have afsendt et lille, hyggeligt Lykønskningsbrev til dig i Anledning af din Fødselsdag d. 17. Og saa bliver det i stedet for en Kondolenceskrivelse i Anledning af vor kære Besses Død. Karna ringede mig op for lidt siden og fortalte om dit Telegram. Baade hun og jeg var lige fortumlede i Øjeblikket og syntes, at vi straks maatte se at komme afsted til Bornholm. Vi overvejede saa Spørgsmaalet hver for sig, hvorefter jeg bestilte en Expressamtale til Sønderholm. Begge var vi kommet til det Resultat, at en Rejse er komplet umulig for os. Jeg staar med en Mængde aftaler for de nærmeste to Uger, og hvor Karna og jeg maa være til stede i Sønderholm, hvor de store Indkøb til vort Landbrug meget snart finder sted. Desuden er det mere end tvivlsomt, om en Rejse til Bornholm kan gennemføres paa et rimeligt antal Dage, og min Tjenestemandsorlov kan ikke forlænges paa ubestemt Tid.

Vi er dybt bedrøvede, for det første over, at vi aldrig mere paa denne Jord skal se og tale med gamle Besse, dernæst over at vi maa gaa glip af at kunne være noget for dig ved Begravelsen og endelig over, at du nu staar alene tilbage, lantfra rask, og skal ordne de mange Ting, der skal tages Stilling til. – Men det er vor Trøst, at Gerd Mølgaard er saa god en Veninde for dig, og at baade hun og Anker nok vil tage sig af de mange Formaliteter angaaende Begravelsen og ordningen af dine personlige Forhold. Saa maa vi snarest muligt se at komme over til dig. – Den tanke slog mig, at vi maaske burde samles ved Svigerfars og Svigermors Grav til sommer, maaske d. 21/7, og at jeg dèr kunne holde en Mindegudstjeneste over dem begge – sammen med Svigerfars nulevende Venner og Bekendte samt hvem af Familien der vil komme – og at jeg dèr kan holde den Tale, jeg nu maa afstaa fra at holde ved Svigerfars Baare. Synes du ikke om den Idé? – Præsten i Nexø kender vel ikke stort til Svigerfar, men han formaar vel at stede ham til Jorden paa en pæn, stilfærdig Maade, og mere er jo hellerikke nødvendigt. Svigerfar ønskede sig vist hellerikke nogen Pomp og Pragt ved sin Ligfærd.

Nu haaber vi, at det pludselige Dødsfald betyder en let Død, uden smerter og Angstfornemmelser. Men derom skriver du nok omgaaende til Karna? Saa faar jeg det telefonisk. Det er os en Trøst, at vi blev i stand til at lyse en lille smule op i Svigerfars Tilværelse i den allersidste Tid, efter at mine Indtægter blev lidt bedre. Forhaabentlig maaske ogsaa den sidste, lille, beskedne Hilsen over til ham, inden han lukkede sine Øjne. – Gud give, vi maatte mødes med ham inden for Jerntæppet, naar vi selv engang har faaet Rejsepas. Han har altid staaet for mig som en Gentleman i Ordets dybeste Betydning, en Riddersmand for Sandhed og Ret, og jeg vil komme til at savne ham i lige saa høj Grad, som jeg savner mine egne Forældre, ja jeg synes lige i Øjeblikket: i endnu højere Grad. Han og jeg havde saa let ved at komme paa Bølgelængde med hinanden, og vi kunde hygge os med hinanden paa rigtig mandfolkemaner ved en Groq eller en lille klar. Det er maaske mærkeligt af en præstelig Svigersøn at fremhæve netop det, men det er, fordi baade han og jeg saa lige sundt og naturligt paa Tingene og afskyede Misbrug.

Ja, kære Topsy! Saa modtag da en kærlig Hilsen her fra min Digterhybel i den store, tavse Skov, med Haab om, at din nu saa triste Fødselsdag maa blive fulgt af adskillige, mere lyse. Vi vil have specielt dig i Tankerne paa Svigerfars Begravelsesdag, naar vi faar den at vide. Vi tager dig ind i vor Forbøn og ønsker dig Kraft fra Gud baade til Sjæl og Legeme. Din hengivne Svoger Sv. Aage”.

Sønderholm Præstegaard, 15. februar 1945. Brev til Topsy fra Karna.

”Kære Topsy!  Det var en trist meddelelse du sendte os imorges. Jeg venter med længsel paa at høre hvordan Far har haft det i den sidste tid. Det kom som et chock som jeg forvinder ikke lige straks. For dig, har du maaske ventet det i den sidste tid. Jeg har ellers siddet herinde og strikket en kjole til Kisse som jeg havde planlagt skulde have været med os over og se til Besse i sommer, da Far har aldrig set Kisse og hver aften har jeg bedt, at Far maatte leve til sommer eller til vi kunde ses igen, da det er saa længe siden jeg har set ham, men det skulde ikke være saa. Tiderne er onde og det har Far heller ikke kundet taale. Men værst er det for dig, der har levet sammen med Far saa længe og savnet vil være stort. Du kan tro jeg tænker paa dig og er saa ked af det, at vi maa blive her og ikke tager derover til dig og hjælpe dig lidt i denne svære tid, men I ved ikke hvordan det er at komme til København.

I Lørdags rejste en slægtning til Fru Thyra Jensen med sit 8 aarige søn til Aarhus for at besøge hendes forældre og turen til daglig varer højst 4 timer, det tog 1½ døgn at komme derned. Saa I kan nok forstaa at det er ikke let for os at begynde paa turen og risikere at damperen er afsejlet naar man endelig naar København. Det er da godt Tootie kan komme. – Det var en mislykket forsøg i eftermiddag med vor samtale, men jeg var alligevel glad for at høre din stemme, saa var vi da lidt nærværende. Det var cencuren i Kbhvn der ødelagde det, for telefonbetjeningen var yderst elskværdig og forstaaende.

I aften da jeg talte med Tootie blev der sagt, kun ”tre minutter” færdig. Man maa gøre sig færdig hurtigt nu om stunder. – Det bliver nu en trist fødselsdag for dig iaar men Sv. Aa. sender dig en lille opmuntring som kan maaske hjælpe dig lidt – men derfor vil jeg alligevel ønske dig alt godt i det nye aar og god bedring med dine hænder. – Du maa endelig hilse Mølgaards fra os. Sv. Aa. har vel nok skrevet til dem? Det er saa svært for mig nu, da Sv. Aa. er saa langt henne, og forbindelserne er saa besværlige. Før kunde han komme hjem paa et par timer, nu ½ dag og mere.  

Hvad nu med dig? Nu maa du endelig lade os høre hvad du vil. Kunde du ikke tænke dig at følge med Tootie tilbage en tid d.v.s. overnatte hos Johanne f.e. og tag videre herop til os d.v.s. overnatte hos Tante Margrethe i Aarhus og fortsætte hertil om dagen? – Det er en mærkelig tanke at Far er slet ikke mere. Nu, er der snart ikke flere af de gamle slægtled tilbage. Jeg skal hilse dig fra Torben, Emma, Jørgen, Esther og Bitte – det er dem der kan huske Besse. Hav det nu saa godt som du kan og hils Tootie og de andre fra mig. De kærligste hilsener sendes dig af din søster Karna”.

Hillerød, 15. februar 1945. Brev til Topsy fra Tootie.

”Kære Topsy! Det var vel nok et Chok jeg fik i Morges, da jeg skulde ud at spise Kl 9. Jeg troede, at Far havde det saa godt, jeg fik læst dit Brev til Fru Fischer. Jeg fik fri med det samme, og saa fik jeg Lov til at ringe til de forskellige inde i Byen. Saa ringede jeg Ekspres til Karna, jeg maatte vente i 2 Timer inden den kom. Karna og Sv. Aage kan umuligt rejse, der gaar ingen Tog, det vilde tage Sv. Aage 14 Dage til at komme over til dig. Nu lød Sirener, det gaar ofte paa i den sidste Tid. Karna var meget ked af det at hun ikke kunde tage med derover. Jeg kunde ikke faa en Flyverbillet før Mandag kun maaske, saa jeg har taget en Køje paa ”Østersøen”. Lørdag Aften Kl. 21 og kommer til Rønne antagelig Søndag Efterm. Kl. 16, mente Gunnar. Saa kunde jeg overnatte hos hans Forældre.

Begravelsen har du vel ikke kunnet bestemme før du hørte fra Sv. Aage. Jeg er meget ked af at Sv. Aage ikke skal tale over Far, men sikke Tider vi har! Gunnar kan ikke faa fri, han har lige været derovre. Han har sat det i alle 4 Aviser samt Berlingske for os. Du har vel faaet mit Telegram i Dag? Jeg skal købe Blomster fra Centralen, Johanne, Ingrid, Fru W, Fischer og flere, saa du maa sørge for, at Gartneren faar Blomster hjem. Far skal vel brændes i Rønne Onsdag ellerTorsdag. Jeg har fri til Begravelsen er overstaaet, men saa har jeg nogle ekstra Fridage, saa jeg kan nok blive til Baaden eller Flyveren gaar, saa jeg er borte i 10 Dage i alt.

Jeg er ikke glad for at rejse alene, men hvis jeg kan faa en Køje til August saa har han lovet at tage med mig. Vore Udgifter skal der ikke tænkes paa, jeg kan faa lige saa mange penge jeg vil have af Asta. Jeg har selv 250 Kr i Kontanter og saa laaner jeg ca 400 Kr af Asta eller mere. I Aften talte jeg med Karna, men hun havde ikke faaet talt ret længe med dig. Det er vel nok Synd, at hun og Sv. Aage ikke kan komme derover. Jeg er meget ked af, at Sv. Aage ikke skal tale over Far. Karna synes, at du skulde tage med hjem i nogle Maaneder, saa kunde du bo hos Johanne i nogen Tid, saa kunde du tage til Aarhus til Tante Margrethe og saa videre op til Karna. Det vilde være godt for dine Nerver, kan du tro. – Saa faar jeg maaske min egen Lejlighed, og saa kunde du bo hos mig, og saa kunde du leje Huset ud og faa lidt Penge ind. Axel har lige ringet, han kan ikke komme, men jeg har faaet Køjeplads til August saa jeg er ikke alene.  De tænker alle paa os. Paa Gensyn Mandag eller Søndag Aften”.

Nexø, 15. februar 1945. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære alle sammen. Du har vel faaet mit Telegram. Far døde ganske pludselig, han vaagnede i morges og var meget syg, sagde han. Jeg troede først at det var et Anfald, men lidt efter kunde jeg se Øjnene blev uklare. Dr. P. kom straks, men da var det ved at være forbi. Det var en Hjerneblødning. I begyndelsen kunde Far tale, han sagde blandt andet at jeg ikke skulde gaa fra ham, men lidt efter blev han lam. – Det var kun godt at Far ikke skulde lide længere, hvor svært er det for mig i Øjeblikket at forstaa at Far er død.  

Far var saa rask igaar, og iaftes sad Frk Themp her og de lo og havde det morsomt, vi talte om jer for jeg skulde til at besvare dit Brev, men vidste ikke at det skulde være triste Nyheder der skulle skrives. Jeg synes at det hele er gaaet saa hurtig og jeg ikke kan fatte det. – Jeg har ringet til Rønne, da Far skal jo brændes og Fru Mølgaard har hjulpet mig. Dr. P vil ogsaa hjælpe mig for det er meget der skal ordnes.

Det er vel helt umuligt at Sv. Aage kan komme, for Far vil jo helst have ham til at begrave ham. Men, Tiderne er jo vanskelige, vi gør ikke noget særligt før vi hører fra Jer. Jeg skal bo oppe hos Fru Mølgaard inat. Jeg savner dig og Tootie, for her er saa Tomt. Det bliver en svær Overgang, for vi havde det saa godt nu vi var hernede i den lille Stue. Jeg tør ikke tænke frem i Tiden, men det gaar vel nok naar man skal, bare jeg var rask gik det nok. – Fru Mølgaard har skaffet mig et smukt Danebrogsflag til at lægge over Far. Sygeplejersken kommer om lidt saa Far kan gøres i Stand, saa skal Kisten sættes herind i den første Stue. Jeg skal pynte Stuen med Grønt. Niels har lovet at hjælpe mig. – Jeg skriver nærmere til dig i morgen. Topsy”.  

Nexø, 16. februar 1945. Brev til Karna med en personlig hilsen fra Gerd Mølgaard fra Topsy.

”Kære Karna, Hvor var det rart at høre din Stemme. Fru Mølgaard er her og vi sidder lige og taler om Begravelsen. Synes I ikke at vi bare skulde faa Far brændt og sat i Urnehallen til engang vi fik bedre Tider og Sv. Aage og du kunde være med til at Far blev begravet her paa Kirkegaarden. Vi synes at Sv. Aage skulde tale over Far, vi kunde lige faa Præsten til at bede en lille Bøn her i Hjemmet og saa Far blev kørt ud til Rønne. Tootie kommer over paa Søndag saa kan vi da følges ad sammen med fru Mølgaard derud. Christoffer vil gerne have Lov til at komme herned, hvis vi skulde have noget. – Vi haaber ellers at Tiden er bedre til Sommer saa vi alle kunde samles den Dag Far blev sat ned. – Naar nu Tootie kommer faar vi nok Ordning paa det. – Dr. Petersen har lige været her og skrevet Dødsattesten. – Naa nu maa jeg ned til Toget. Topsy”. – ”Rigtig mange Hilsener. Gerd. – Vi skal hjælpe Topsy paa aller bedste Maade, men det havde jo været rart om I kunde være kommen. Syntes I ikke det er den bedste Ordning med Begravelsen”.

Nexø, 18. februar 1945. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Tootie kom i dag til Middag. Fru Mølgaard og jeg var med ud ved Damperen i Rønne pr. Bil, der gaar jo ingen Tog og da det ikke er helt gratis at gaa i en By og vi meget gerne vilde tale med Tootie, kørte vi derud. Fru Mølgaard har været en stor Hjælp, hun har klaret næsten alt for mig. Nu sidder Tootie her lige overfor mig i den lille Kahyt og Far hviler fredeligt inde i den første Stue, der er kommet Masser af Blomster. Hvor er det Synd at du ikke kan se Far sove saa kønt med Smil om Munden, Far bliver smukkere og smukkere. – Jeg har sovet henne hos Mølgaards siden Torsdag men iaften vil vi være hjemme hos Far. – Naar nu Tootie kommer hjem, kan hun ringe op til dig og fortælle dig noget om det hele. Hvor er det kedeligt, at vi ikke kan tale sammen. – Det har været nogle triste Dage og gaa her saa alene.

Vi har nu bestemt at Far skal føres herfra Hjemmet Torsdag Klokken 1 og bagefter ned i Kirken og saa bliver Far kørt til Rønne og vi følger efter i Bil. Tootie, Fru Mølgaard og jeg og muligvis Christoffer. Han havde ringet til Fru M og sagt at han vilde komme herned den Dag, han har skrevet et nydeligt lille Brev til mig. – Christoffer var hernede og hilse paa Far for et Par Maaneder siden. – Vi har valgt de samme Salmer som til Mor, Lyksalig, lyksalig, Jeg er træt og gaar til Ro, Kirkeklokker ej til H. og Dejlig er Jorden. – Jeg talte med Præsten i Fredags og til ham sagde jeg, at Far ikke ønskede store Taler og at Fars Ønske var at hans Svigersøn skulde tale over ham. Men som Tiderne var kunde han ikke komme, saa vi havde valgt at Far skulde blive staaende i Urnehallen i Rønne til engang Sv. Aage selv kan sætte Far i Jorden og sige de Ord han ellers vilde have sagt ved Fars Ligfærd. Præsten forstod det godt. Præsten har ikke været inde og hilse paa Far, han gik saa ofte her forbi, men Præsten sagde, at han havde været her for 8 Dage siden, men Døren var laaset. – Den Dag var Far og jeg nemlig en Tur oppe ad Aspesbakken. Far vilde op og se paa de Jorde der engang har tilhørt Bedstefar.

Nu synes jeg at alt skal staa foreløbig ligesom da Far var her, I skal have Lov til at se, hvordan Far havde indrettet sig i sit Gamle Fødehjem som han holdt saa umaadelig meget af. Far havde altid noget at fortælle, det kan jeg huske som Barn, sagde han. – Det er ogsaa mærkeligt at Far hviler nu i sin Bedstefars Hus (dine Børns Tipoldefar). Dr. Petersen sagde den Dag han skrev Dødsattesten, hvor er det egentlig egendommeligt at skrive født i Nexø og død i Nexø og saa alligevel ved at Far har oplevet mere end de fleste. Det samme sagde Præsten, da han skrev de samme Ord. – Der kan jo ikke gøres noget rigtigt før vi alle bliver samlet engang.

Det er vel svære Tider, mon der bliver til at rejse til Sommer. Det ser ikke godt ud for Øjeblikket. – Jeg er saa glad for Tootie er her, saa vi kan tale lidt sammen. – Vi gør alt hvad vi kan for at Far skal faa en pæn Begravelse. Hele Fars Formue i Sparekassen er paa 4.000 Kr. og saa skylder Far ca 900 Kr til Kbmd Nielsen og Blikkenslager Andersen i Hillerød, 200 Kr til Kakkelovn og saa hele Begravelsen ca. 600 Kr + Arveafgift, saa der bliver ikke meget igen. – Sv. Aages sidste Penge kom den Dag Far Døde. – Saa kommer Huset til. – Skifteretten kommer vel og spørger om vi vil ordne Tingene selv, det vilde vel være det bedste, hvis de kunde gøre det til den Tid I kommer over.

Far har flere Gange sagt at jeg skulde have Huset, men her findes ikke noget skriftligt her i Huset, det har jeg aldrig set, men Far har nogle Gange været nede hos Wichmann, saa jeg har bedt Tootie om ikke hun en Dag vil gaa ned til Sagfører Wichmann. Men som sagt alt kan ordnes naar I kommer. – Jeg maa nu til at se om jeg kan faa lidt at leve af, for lidt Mad skal man have hver Dag. – Tootie skrev at I syntes at jeg skulde rejse over, men som Tiderne er, har vi det meget bedre end andre Steder. Mine Nerver er daarlige, saa jeg tør ikke være i København.

Fru Mølgaard synes at vi skulde benytte Salmebogen, alt er jo saa dyrt nu, det bliver brugt meget herovre. – Tootie bliver vistnok til engang i næste Uge. – For 3 Uger siden efter den voldsomme Snestorm føg Sneen ind paa det øverste Loft, da det blev Tøvejr fossede Vandet ned i Stuerne, det eneste Sted hvor Vandet ikke kom var i Køkkenet. Hele Installationen er blevet ødelagt ovenpaa, saa der skal lægges nye Ledninger. Det bliver en kostbar Historie, det kan først gøres naar Loftet bliver tørt. Vi fik fat i Mureren, men han kunde intet gøre da der er saa snævert ovenpaa Loftet at en Mand ikke kan komme derop, saa vi kunde ikke faa Sneen væk før den smeltede. Huset skal tætnes meget udenpaa. – Jeg kan ikke samle mig til at skrive mere denne Gang. – Mange Hilsener til jer alle fra Tootie og Topsy”.

Hambroes Alle 21, Hellerup, 18. februar 1945. Brev til Fru Pastorinde Karna Reerslev, Sønderholm fra Kaptajn Stöckel.

”Kære Karna. Jeg læste i Avisen i Fredags, at din Fader pludselig var död og fik af Avertissementet den Opfattelse, at han rimeligvis skulde föres til Hilleröd for at nedsættes ved Siden af din Moder. – Jeg skrev derfor ikke straks til Dig, idet jeg gik ud fra, at jeg i saa Fald vilde komme til at tale med Dig personlig paa Begravelsesdagen. – Imidlertid havde jeg iaftes en Telefonsamtale med Tootie, hvoraf jeg fik at vide, at din Moder i sin Tid var blevet overflyttet fra Hilleröd til Nexö, hvad jeg ikke vidste, og at din Fader derfor skulde begraves i Nexö, samt at det var Dig og din Mand umuligt at naa derover nu, medens hun selv skulde rejse derover i dag.

Selv kan jeg heller ikke naa derover, men bad Toottie om at hilse Topsy fra os og faa at vide, hvilke Planer hun nu har for Fremtiden og lade os det vide, naar hun kommer tilbage. Toottie mente, at Topsy vilde blive i Nexö, men turde intet bestemt sige derom. – Da jeg altsaa ikke faar talt med Dig i en nær Fremtid, som jeg havde troet, vil jeg bede Dig om gennem disse Linier at modtage Forsikringen om vor Deltagelse i din Sorg, som forhaabentlig dog vil mildnes noget ved Bevidstheden om, at din Fader fik en saa let og smertefri Död, saa han friedes for et langt og pinefuldt Sygeleje. I Betragtning af hans höje Alder maatte I jo desuden være forberedt paa, at Enden efter al Sandsynlighed dog snart maatte være forestaaende. – Hils din Mand og dine Börn og vær selv hjertelig hilset af din hengivne Onkel Johan”.

Sct Thomas Alle 8.4, Frederiksberg, København 19. februar 1945. Brev til Fru Reerslev fra Anna Andersen.

”Kære Fru Reerslev! Maa jeg herved bevidne min Deltagelse for Dem ved deres Faders Død – det er trist De ikke kan være med ved deres Faders Baare – det gör det jo svære for dem – for det er jo noget der aldrig kan göres om med Tiden. – Venlig Hilsen til Dem og Ders Mand. – Anna Andersen”.

Nexø, 23. februar 1945. Brev til Karna og Svend Aage fra Topsy og Tootie.

”Kære Karna og Svend Aage. Hjertelig Tak for jeres gode Breve, og Sv Aage Tak for tilsendte, det var alt for galt af dig. – I gaar blev Far jo ført fra sit kære Gamle Hjem, helt mærkeligt at tænke paa at han laa i sit Fødehjem. Far laa saa smukt, han var fuldstændig som om han sov. Tootie synes at Far havde slet ikke forandret sig, siden hun saa ham sidst.

Jeg kan slet ikke forstaa at Far ikke er mere, det gik saa hurtigt. Jeg havde slet ikke tænkt at Fars Dage var talte, for Far havde det ellers saa godt, han talte ofte om at han var træt, men jeg mente bare at det var Sukkersygen, jeg havde tænkt at Far skulde have oplevet sin 80 Aars Fødselsdag. Far gik og glædede sig til at nogle af jer skulde komme over og se hvordan vi levede. Far elskede alt omkring sig, han sagde ikke mange Ord, men kiggede paa Gaden, mange vinkede ind til Far, for de var altid sikker paa at Far sad i sin Stol. Vi havde det saa godt her i vores lille Kahyt, nogle syntes at vi havde det for varmt, men Far sad og havde det lige tilpas. Det var Synd at I ikke oplevede at tale med Far endnu en Gang.

Niels Mølgaard havde hentet en Masse store Grangrene, som Lorents pyntede den første Stue med, det var saa smukt, Frk Jensen og Fru Mølgaard havde laant mig hvide Lys, for det var ganske umuligt at opdrive et Lys. Vi syntes selv at Stuen var meget smuk med alle de levende Lys. Præsten bad en lille Bøn og læste Davids Salmer Nr. 23 og vi sang Lyksalig, lyksalig, da Frimurerne bar Kisten ud sang vi saa, Nu rejser vi til vort Fædreland. Vi havde bestilt en Bil til at køre Far til Rønne, og der kørte Far ned til Kirken.

Kirken var meget smukt pyntet og der stod saa Frimurerne Æresvagt. Christoffer stod nærmest mig, hvor er han rar, han takkede Følget for mig. – Kisten var meget smuk, den var kun dækket af et Dannebrogsflag og saa Ridderkorset ovenpaa. Flaget havde smukke røde og hvide Farver. Præsten talte kun kort men smukt. Vi sang Nærmere Gud til dig og saa talte han udfra den Sang, han formede sin Tale saa smukt. Det var meget højtideligt. Da Far blev baaret ud holdt vi ved Bedstemors Grav og gik saa til fods forbi det Gamle Hjem ud til Søbækken ved Gasværket vi skulde køre ad Sdr. Landevej.

Der var et væld af Blomster, Far fik ca. 35 Buketter med sig i Kisten, der var Tulipaner, Liljekonvaller, Syrener og Nelliker. Der var blomster fra August Kirkebogaard, Peter Dich, Rasmus Munch, en der har hjulpet os med Skatteskema, Familien Lintrup Hellerup og Hillerød (Krans) Martha (Krans) Walsted (Krans) Erik Nielsen Hillerød (Krans) Grethe Norden- toft (Krans) Gunnar Foghs Forældre der selv kom herned fra Rønne, Slagter Glistrups Søn, Bonella Hansen og Clio, Fru Martin Andersen, et meget smukt Brev fra Christoffer, Knauers, Elsabe og Fru W., Frk Gusta Hansen København, Gartner Larsen Hillerød og saa en halv Snes Buketter fra mine Venner her. Der var Blomster fra Onkel Carl, vores Gamle Ellen, Hans Munch, Rønne en smuk Krans fra jeres Venner, Jens Jensen og Hustru, Nyrup, Lars Munch, Alfred Stoffersen, Andreasens, Lars Kjær, Ejvind Kjær, Jens Damborg alle med Hustruer. Kan du ikke hilse dem, da det er saa svært for mig at skrive, det gør saa ondt i Haanden. Det var rørende af dem at sende en Hilsen til lille Far. Der var ogsaa fra Centralen, Hillerød og Kusine Johanne, Dr Fischer, Asta, Anna Schultz. Der var ikke et Ord fra Fru Engelhart, det er jeg skuffet over. Breve fra Frk Hagens, Holger Bernild, Auntie Essie, Fru Lyngbye, Guna og fru Hagens Søster. Tootie har faaet fra Inger Anker (Petersen) May Banon og Rosenkilde-Nielsen, der kom sikkert flere. Tootie ringede til Onkel Johan, Axel og Sophie, men han svarede ikke. Onkel Johan har ikke skrevet noget endnu, men det kan maaske komme.

Som I ser valgte vi de samme sange som til mor. Vi havde ogsaa en Bil der kørte os til Rønne. Far blev stillet ind i det store Kapel, saa kørte vi hjem igen. Vi var henne og spise hos Mølgaards og kom saa hjem til det tomme Hus. Jeg tror ikke at det kunde have været gjort pænere, alle syntes at det var meget højtideligt. I morgen skal vi se at faa alle Regningerne betalt saa alt er i Orden inden Tootie rejser. – Brevet er meget forvirret men jeg kan ikke samle mine Tanker, de andre Salmer var Kirkenklokke og Jeg er træt og gaar til Ro.  

Det er pænt af jer at I vil have mig derop, men jeg synes at som Forholdene er, er her bedre end andre Steder. Naar der bliver Ro kommer jeg. Jeg maa se at faa Nerverne i Ro – Jeg maa jo se at faa noget at bestille hvis mine Hænder vil tillade det, for Far har slet ikke efterladt sig noget. Krigen har slaaet alt i Stykker for Far, men det var Far ikke den eneste.

Vi har slet ikke gjort noget men nu skal alt staa fuldstændig som da Far forlod sine Stuer den Aften, I skal have Lov til at se hvordan han havde indrettet sig. – Jeg har slet ikke sagt noget til Fru Mølgaard om vore private Forhold, det behøver hun jo ikke at faa at vide. Tootie og jeg har ordnet alting selv. Nu er der alle de mange Kort og Breve der skal besvares, det bliver svært at komme igennem det, men Takkekortene skal nu skrives ikke trykkes. – Tootie rejser herfra Tirsdag. –

Paa Mandag gaar Tootie nok ned til Wichmann for at forhøre angaaende Huset. Vi behøver ikke at gaa til Skifteretten, hvis vi ordner alting selv, men de skal bare inden 6 Mdr vide, hvor meget her var. Jeg kan bare vedlægge det Papir, som Skattevæsenet fik til 1ste Febr. Far fik en lille Pension paa 125 Kr fra Udenrigs Ministeriet, der skal jeg skrive til i morgen, de Penge holder straks op. – Jeg kommer lige i Tanker om at der kommer en hel Del Annoncer. Jeg synes at vi havde gjort alt hvad vi kunde. – Det er rart at Far har Penge til at betale alt med. – Christoffer er saa sød, han ringede til Mølgaards da vi var der i aftes for at høre hvordan vi var kommet hjem. Han bad om ikke vi vilde komme derud til ham den Dag Far skulde brændes. Han vilde ogsaa være med naar Far skulde her tilbage. Saa sagde Fru Mølgaard at Far skulde staa i Urnehallen i Rønne til engang I kom. Far og Gamle Nielsen var gode gamle Venner. – Det var en smuk Krans I sendte, der kom en meget stor flot Krans fra Hjemstavnsforeningen for Hillerød og Omegn og et stort Kors fra Centraldamerne i Hillerød.

Gid dog Krigen snart vilde holde op. Fy hvor er der dog mange Lidelser. Vi haaber at vi kan ses til Sommer herovre, men det kan maaske knibe. – Hvor er dog Toggangen elendig allevegne, man bliver nødt til at blive hjemme. – Det bliver svært naar Tootie rejser, men jeg maa være glad for alle mine gode Bekendte, de er alle sammen søde mod mig. I Dag har vi været til Frokost hos Frk Lund (cand pharm) og i Eftermiddag hos Fru Kaptain Jensen, imogen aften skal vi til en Frk Petersen, hendes Far er født her hos Bedstefar. – Jeg kan ikke samle mig til at skrive mere nu, saa Tootie maa overtage det. Mange hilsener til jer alle fra Topsy.

Kære Karna! Vi længes meget efter at høre fra dig. Nu har du hørt om det hele, saa du kan se, hvordan det hele gik i Gaar. Naar jeg kommer hjem, saa skal jeg nok skrive om det hele, og jeg ringer nok til dig snart. I Morgen skal jeg en lille Tur til Aakirkeby og besøge Edith og Johannes, Topsy vil ikke tage med. Du kan tro at jeg var glad for at rejse med August, det er ikke rart at rejse alene. Han rejser ogsaa med hjem paa Tirsdag fra Rønne. Jeg talte med Onkel Johan, han havde det godt, men Tante Annas Hjerte var meget daarligt. Johan er gift med en sød ung Pige sagde Onkel. – Det var vel nok rørende, at alle Vennerne i Sønderholm sendte en Krans til Far. Du maa endelig hilse dem alle fra mig. Det er da kedeligt, at Sv. Aage ikke er hjemme hos dig. Pastor Mathiasen talte smukt om Far, men det var ikke Sv. Aage desværre. – Nu skal vi i Seng, og nu maa du snart skrive til os, vi har intet hørt fra dig siden d. 15. ds. Hils alle Børnene samt Sv. Aage. Kærlig Hilsen Tootie”.

24. februar 1945, Nexø. Gartneriudsalg A. & G. Bjerregaard. Kvittering til Konsul Marckers Dødsbo.

”Kirkepyntning 22. Februar 1945 á 20,00 Kr er betalt”

24. februar 1945. Brev til Topsy fra Ole Knauer.

”Kære Topsy. Ja, vi vilde jo ikke bryde ind i Deres Sorg med en Lykønskning til Fødselsdagen, da Deres Fader jo endnu ikke var bisat. Men vore Tanker var hos Dem på Dagen og vi talte om, hvorledes Fremtiden nu vilde forme sig for Dem. Vi håber for Dem, at De, når De nu får Tabet og Sorgen noget på Afstand, vil genvinde Deres Sundhed og se fremad på ny. Livet skal jo leves, trods alt, og vi ønsker for Dem, at De må finde Dem tilrette med Forholdene, som de nu bliver i det kommende År.

Opløser De Hjemmet i Nexø, eller bliver De boende der? Bliver det i så Tilfælde ikke noget ensomt for Dem? Det fører så mange triste Tanker med sig, at se på en tom Plads hver Dag. Men derom har De måske endnu ikke taget nogen Bestemmelse, og det haster vel heller ikke. Men jeg tænkte mig, at jeg måske kunde række Dem en lille hjælpende Hånd ved f. Ex. at forsøge at realisere de Frimærker, som Deres Far havde. Der er jo en del, som han i sin Tid viste mig, og Frimærker er jo i ret høj Kurs i Øjeblikket. Jeg solgte i Efteråret min Store Samling og fik et pænt Beløb for den, skønt jeg havde tilbageholdt alle Skandinaviske Mærker. Blandt andet viste Deres Fader mig en Stilebog med amerikanske Mærker og såvidt jeg husker, var  der nogle værdifulde iblandt dem. De kan vel altid bruge nogle Penge, så lad os prøve på at realisere, hvad der er af Mærker. Men De forstår nok, at for at få noget ordentligt Beløb ud af Salget må der være et ordentligt Parti at sælge, så De må altså se at skrabe sammen, hvad der er og eventuelt sende mig.

Ja, det er altså kun et Forslag. Hvis Sagen har Interesse for Dem, er jeg som sagt villig til at forsøge at sælge de Frimærker, der er. Jeg antager ikke, De selv samler på Frimærker, og det er jo en død Kapitel at have dem liggende, og på et Musæum har de ingen Interesse. Nu kan De tænke over Sagen. – Nu for at komme tilbage til Fødselsdagen vil vi gentage vore gode Ønsker for Dem i det Kommende År ledsaget af en dyb Bekymring over, at Dagen faldt på et så trist Tidspunkt iår; ved Lejlighed vilde vi være glade for at høre noget om Bisættelsen af min gamle Ven. Venlig Hilsen fra min Kone og Deres Ole Knauer.”

Nexø den 26 – 2 1945, Ludvig Møller, Maskinsnedkeri og Ligkisteforretning. Betalt Regning til Frk: Marcker, Munkegade 1, her.

1945 An: Hr Konsul L W Marckers Bisættelse m. m.

16/2 Transport af Kisten m.m. Dør rep.                8, 20

22/2 Kisten Lukket m.m.                                          5, 00

16/2 Sygeplejerske m.m.                                          5.00

                                                                               Kr 18.20

                                                                      Ludvig Møller.

 

Sønderholm Præstegaard, 27. februar 1944. Brev til Topsy og Tootie fra Karna. (årstallet skal være 1945)

”Kære Topsy og Tootie!  Tak for jeres lange brev i dag. Det gav en god beskrivelse af Fars sidste vandring, men jeg har tænkt, kom der nogle kranse ud til Mors grav? I kan tro det har været en svær tid for mig her – For det første Sv. Aa. var ikke hjemme og for det andet, at jeg ikke kunde komme afsted og ikke kunde tale med jer i telefonen. Hvis vi havde vovet at rejse saa havde vi sikkert været med det tog der forulykkede i Lørdagsnat. Nej I kan slet ikke tænke jer hvordan vi har det herovre for tiden – alt er saa usikkert – og i Aalborg bliver der skudt nat og dag i visse dele – Kommuneskolerne er taget til saarede soldater og mange, mange flygtninger. Vi har ikke faaet nogen herude endnu, men alle steder staa det parat til hurtig indrykning.

Saa har vi haft saa meget at spekulere over angaaende børnene der gaar i skole, nu siden togene gaar kun tre gange om ugen – Saa har skolebestyren og kammerater skaffet plads til Emma, Esther og Jørgen derude – Bitte hun gaar i skole her hver anden dag og i Aalborg hver anden – saa I kan nok forstaa der er noget at spekulere over – med sengetøj – ernæringskort o.s.v. Skolerne har fri hver Mandag saa d.v.s. at de er kun ud i Aalborg 4 nætter om ugen. Torbens fabrik arbejde kun 3 dage om ugen saa har vi ham hjemme nogle dage. I kan tro han er vokset baade i den ene og den anden retning og faaet dyb stemme. Saa har vi maattet fæste karl og det er nu overstaaet, men der er saa mange, mange ting der skal ordnes og købes. Forpagterens de har været meget ubehagelig kan I tro, men nu gaar det noget bedre.

I maa forstaa jeg har meget at se efter for Sv. Aa. er ude meget, næsten hver dag i den kommende maaned med foredrag og prædikener – Han maa se at faa lidt extra indtægt til vore kommende udgifter. – Ja, jeg har ogsaa faaet nogle breve bl.a. fra Onkel Johan – han syntes jeg trængte til lidt opmuntring, da jeg ikke kunde komme herfra. Der var ogsaa brev fra Rigmors mor – Auntie Essie – Inger Anker – og en slægtning af Fru Hirschspring der havde læst om far i avisen. Saa har Frederik sendt mig alle Hillerødbladene plus Berlingske – det var da pænt af ham.

Den dag Far skulde fra hjemmet sad Torben og jeg her i stilhed og læste de forskellige psalmer højt og talte om Besse. Det er mærkeligt at Farmand – Thilde og Far er borte paa mindre end et aar kun 10 maaneder. Nu er der kun Tante Margrethe og Tante Johnny tilbage af den gamle slægt – jo Onkel Johan, men han er lidt længere ude. – Det bliver slemt for Topsy naar Tootie rejser, men saa maa du se om du ikke kan faa et lille job. Hvad med Sparekassen? Nu haaber vi at krigen snart holder op saa vi kan ses igen. Hils vennerne derover og modtag selv de kærligste hilsener fra os her. Sv. Aa. er ikke hjemme, men jeg skal alligevel hilse jer. Hav det nu godt og modtag de kærligste hilsener fra Jeres Karna”.

Udateret kort fra Topsy til Tootie. (kortets motiv viser Munkegade nr. 3 og videre hen ad gaden)

”Kære Tootie. En lille Hilsen fra denne Kolde Ø, med Ønsker om en God Paaske. – Tak for alt. – Her gaar det som sædvanlig, jeg har stadig ondt i Hansen og Øret, Vejret er ogsaa saa taaget og blæsende. Der er saa mange der er syge af Halsonde og Lungebetændelse. – I Øjeblikket er der saa mange Dødsfald af baade Unge og Gamle. (Hjerteanfald) – Det er et godt Billede af Huset, men det er kedeligt at ikke mere af Nr. 1 er kommet med. Jeg saa dette Kort ganske tilfældigt nede i Kiosken for leden. – Jeg oplever ikke noget, der vil interessere dig, saa jeg slutter med mange Hilsener til jer begge. Din søster Topsy”.

Sønderholm Præstegaard, 21. marts 1945. Brev fra Sv. Aage til Topsy.

”Kære Topsy! Tak for dine Breve. Sidste gang vi skrev til dig var vist Dagen før vi skulde have ”Afleveringssyn” i Anledning af Overtagelsen af Præstegaardsjorden. Det blev en streng Dag for Karna med Servering af Middag til 10-12 Gæster og Kaffe til en Snes noget senere paa dagen. Selv var jeg medtaget af Forkølelse og skulle alligevel efter den anstrengende Synsforretning til Nibe for at tale i ”Kristelig Lytterforening”. De følgende Dage havde vi lige saa travlt, saa først nu har vi et lille Pusterum, saa vi kan skrive til dig.

Da jeg for kort Tid siden var en Tur i Sæby, var Poul og hans Kone blevet arresteret under en Razzia. Det gjorde et stærkt Indtryk paa mig. Jeg fik dem ikke at se den dag, men ved at ringe til dem Dagen efter, fik jeg at vide, at Poul havde faaet Lov til at gaa paa Arbejde igen. I dag meldte Radioen på Sverrig, at Pouls Svigerfar er blevet arresteret sammen med flere andre Sæbyborgere. Saadan er Forholdene her i vor Nærhed. Vi hørte i Radioen, at der er kommet mange Flygtninge til Nexø. Det er jo ikke saa rart. Man tænker uvilkaarligt:”Det var godt, at Svigerfar ikke skulle opleve det!”. Jeg har skrevet til Christoffer og Gunnar Fogh og sagt begge Tak for deres Deltagelse ved Svigerfars Begravelse. Sidstnævnte bad jeg overbringe Familiens Tak til den bornholmske Hjemstavnsforening.  

Du aner ikke, hvor mange Vanskeligheder, vi har at slaas med ved Overtagelsen af Forpagtningen. Forpagter Rindsig gør os alle mulige Vanskeligheder. Han var saa stejl og uforskammet ved Afleveringssynet, at Provsten anbefalede Menighedsraadet eller os privat at anlægge Sag imod Ham. Vi haaber, at det glider alligevel men vi maa være paa Vagt baade med Hensyn til Korn og Kartofler og hvad andet vi skal købe eller overtage fra ham.       

Fra Tootie har vi hørt om dit Helbred og at Fru Mølgaard anser en Indlæggelse paa Hospitalet for det bedste. Hvorfor lyder du saa ikke det Raad? Nu forsømmer du jo intet med det, og du savnes jo ikke i Huset som da Svigerfar levede. Det kan hellerikke nytte noget, at du søger Arbejde, saa længe du er saa elendigt tilpas. Saa kan du ikke overkomme det og maa lade det gaa fra dig. Sørg først og fremmest for at blive rask saa skal det andet nok komme! 

Hvad angaar de Penge, der er tilbage efter Svigerfar, saa synes vi, at du skal have Lov at anvende dem til Livets Ophold, men gør det med Økonomi og undgaa alle unødvendige Udgifter! Hvad Huset angaar kan vi tale om det til Sommer. Det ville være dejligt – og praktisk – om baade Tootie og vi kunde besøge Øen samtidig omkring Svigerfars Fødselsdag, men det bliver jo kun muligt, dersom der til den Tid er Fred i Landet og vi selv lever. Alt er for Tiden saa uvist, at man ikke kan lægge Planer. 

Den 15.  April skal Esther konfirmeres. Hun bor i denne Tid hos en familie i Aalborg, mens Emma og Jørgen bor hos hver sin Skolekammerat. Det er ikke altid de kommer hjem om Søndagen, og da Torben ogsaa sommetider udebliver, f.eks. naar han skal paa F.D.F.-Tur, er her meget stille i Huset. Saa maa vi trøste os med Bitte, Kai og Kisse. Vi møder stor Venlighed og Offervilje fra de aalborgensiske Familier først og fremmest Mennesker, der tager sig af vore Børn ganske gratis og oven i købet udtrykker deres glæde ved at have dem. ”De er saa søde og velopdragne”, siger de. Og det kan jo kun glæde os.  Naa, lov os nu, at du vil rette dig efter Lægens og Fru Mølgaards Raad og lade dig indlægge!! Det er den eneste Maade, du kan faa Bund i det paa, og du vil selv blive glad over Resultatet.  Kærlig Hilsen fra os alle! Karna skriver Brevet næste Gang. Din Svoger. Svendaage”.

Hillerød, 17. april 1945. Brev til Topsy fra Tootie.

”Kære Topsy!  Mange tak for Brevene, som du har sent mig. Jeg har ikke haft Tid til at besvare dem før i dag. De Dage, jeg har Vagt fra 8-14, gaar Frk Ivarsen og jeg en lang Tur, efter at vi har drukket Kaffe. Jeg kommer først hjem Kl 18 og spiser til Middag. Jeg har lige talt med Fru Fischer, de havde travlt, og jeg skulde hilse fra dem. Du hører nok snart fra fru Fischer en Dag, naar hun faar Tid. Det er da godt, at du faar de Indsprøjtninger saa du kan sove om Natten.

Sikken et Held, at du fik nogle Hastekul der varmer. Hvor er det dog trist for Hald, at det er gaaet over i det andet Ben. Saa er Fru Hald ked af det, du maa endelig hilse hende. Det er da rart for Frk Thorup, at hun har faaet en lille Ven at gaa med. – Jeg synes da at Fru Mølgaard er flink til at besøge dig. Du maa huske paa, at hun er meget optaget og hun har et stort Hus at passe. Mon ikke hendes Mand er meget vanskelig. Du sendte mig mit Eksamensbevis, men jeg mangler stadig mit Ansættelsesbrev hvor jeg faar Anc. P. 622. – Du har faaet Hilsen fra Fru Jensen, det er da underligt at du ikke har hørt fra Fru Jensen før nu. Du bliver forvænt med at faa rigtig Te og Boller fra Frk. Thorup. Jeg har lykønsket Postbud Petersen, han faar højere Løn og lettere Vagt.

Du klager over, at du ikke hører fra Karna, men hun har meget at gøre. Det ser da ud til, at du har hørt mere fra Præstegaarden end jeg gør. De skriver aldrig til mig. Nu venter jeg snart Brev fra Esther. Asta har ogsaa sendt noget til hende, og Fru W. 5 Kr. – I Fredags havde jeg 2 Ekstratimer og i Lørdags fik jeg ordnet Haaret og bagefter var jeg hos August. Finn har Mæslinger, saa det er ikke godt naar nu Johanne venter sig hver Dag. Jeg blev der til Middag og saa gik jeg hjem efter Pressen. Carsten var her, saa jeg saa kun lidt til ham. Søndag havde jeg Vagt fra 8-14. Saa var jeg henne hos Frk Svensen til Kaffe og Kager. Hvis du har et Kaffemærke saa send det til mig. Frk J har 25 Aars Jubilærum d 25. Maj. Jeg har faaet min Cykle frem. Vi cyklede til Fredensborg i Søndags, jeg skulde være hos Asta Kl. 17.30. Hun var til Frokost hos Hansens, men jeg blev bedt ind til Kaffe. Saa blev jeg hos Asta til i Aftes.

Det var i Gaar, at vi fejrede Frk. Schaldemose (75 Aar). Vi var 20 og vi fik Kaffe paa Hotel Prinsen i Fredensborg. Asta var ogsaa med. Der er kommet ny Ejer, det er Knud Abel, men han vilde ikke hilse paa mig i Gaar. Jeg blev meget forbavset da jeg saa, at det var ham der havde købt det. Jeg tog hjem med Asta, men 11 af de andre var paa Nøddebo Kro og spise for 18 Kr hver. De var 11 om at dele for 198 Kr. En af Dagene skal jeg ud til Arresø Central. Vera vil gerne se mig, for det bliver alvorlige Tider. Det er lidt koldt, men jeg tager et Par tykke Bukser paa og min gamle Vinterfrakke. – I Dag var jeg henne hos Augusta med mine Ruskindssko til Forsaaling. Saa fik jeg et Par nye brune Rødsspættede Sko, de er udenfor Kortet. Der er næsten intet noget Fodtøj at faa mere. Asta tænker paa at købe Huset af Christen og saa vilde Jens have Vognmandsforretning. Mie har faaet en Datter til, jeg talte med Svend Raphaelsen forleden Dag. Bare nu Johanne ogsaa kan faa en Datter.

I Fredags talte jeg med Tante Johnny, hun havde hørt fra Sønnen, de var alle raske. Nu har jeg lagt Billet ind paa en 3 Værelses Lejlighed, saa skal vi se om jeg faar Svar. Min Skat er steget fra 53,5 – 64,50 Kr fra Kbr. (Kommuneskat). Statsskatten er lige saa stor. Min store Dyne er gaaet i Stykker, den kan desværre ikke laves, der skal ny Bolster, men det kan ikke skaffes. Jeg har maattet tage den store Dyne, men jeg har ingen Steder at opbevare den i. Du har vel ikke en Dyne jeg kan faa, helst en meget let og varm Dyne. Kunde du ikke sende mig en Kasse, jeg ejer slet ingen. Far havde saa mange Kasser eller ogsaa maa jeg have en Kuffert. Du har de to Skibskufferter. – Jeg faar Brug for det, naar jeg flytter. Her har du et Telegram fra Festen. Sjöberg var viduderlig. Hils nu alle fra mig. Hilsen til dig fra Fru W. Op med Humøret. Tootie. – Du kan tro at Gunnar talte pænt om Far til Festen. Har du sendt det Billede af Far, hvor han staar alene i Haven”.

Sæby, 18. juni 1945. Brev til Svend Aage fra Poul.

”Kære Broder! Tak for Dine breve, som jeg ikke har faaet Dig svaret paa. Det sidste fik jeg i Brabrand et Par Dage før jeg rejste hjem, men jeg fik ikke Tid til at svare dernede, for der var en Del Afskedstagning med de forskellige Mennesker, jeg havde lært at kende i de godt 3 Maaneder, jeg var dernede. – Jeg er glad ved at mærke Dine broderlige Følelser overfor mig, og jeg véd ogsaa godt, at det er forkert af mig, at jeg ikke før har faaet skrevet til Dig, men i min nervøse Tilstand var det mig næsten umuligt, at sammenfatte, og give Udtryk for hvad jeg maa have sagt. Jeg skal nu prøve paa det, selvom mit Nervesystem endnu langt fra er helt i Orden, og det maaske bliver noget kaotisk.

Forhistorien er der jo ingen Grund til, at hæfte sig nærmere ved, og det er i og for sig heller ikke den, der gør, at jeg har haft saa svært ved at skrive. Det er altsaa ikke Historien om Møblerne som saadan, men det, at Du i den Anledning, har kunnet faa Dig selv til i flere Breve, at dænge den ene Fornærmelse oven paa den anden imod Tyt. Ikke i de sidste Breve, for der har Du jo kun vist os alle Sympati og mig personligt, Broderkærlighed, men i de foregaaende hvor jeg syntes, at Tonen, naar Du skrev om Tyt, var overlegen haanlig, og ringeagtende og absolut uretfærdig. Jeg kan ikke se, at noget som helst i Tyts Breve har berettiget noget saadant.

Jeg gad i Grunden vide, om I nogen Sinde har haft andet end ringe Tanker om Tyt, og jeg (ved) da, at I, naar I har besøgt os, altid er blevet modtaget af Tyt med Venlighed og Glæde. Jeg kan huske, at den Gang I først blev presenteret for Tyt som min Forlovede, og jeg foreslog, at I skulde sige ”Du” til hinanden, saa sagde Du: ”Det er saa svært for min Kone, at sige Du til Fremmede”, og der blev saa sagt ”De” endnu et Stykke Tid. Tyt har aldrig ladet sig mærke med det over for Jer, og heller ikke ret meget overfor mig, men hun har altsaa alligevel været klar over Situationen. Hun er nu meget uforsonligt stemt overfor jer efter de omtalte Breve, og som jeg én Gang for længe siden skrev til Dig, der er ikke megen Udsigt til Forandring, hvis Du ikke selv kan indse hvor uretfærdigt I har behandlet hende, og kan give det Udtryk. Vel at mærke skal det ikke være saadan, at Du, for at oprette et godt Forhold, vil give hende en Undskyldning, for hvis Du ikke selv kan se det rigtige i det, har det ingen Værdi. Du forstaar nok, kære Broder, at denne Sag ikke er saa ligetil, at den kan afgøres med, hvad Du i et Brev engang skrev:”Nu har vi skældt ud af karsken Bælg fra begge Sider, saa, mon vi nu ikke kan slutte Forlig”, eller noget lignende med samme Mening. Jeg er forfærdelig ked af, at det hele har udviklet sig, som det har, men jeg giver Tyt Ret i hendes Syn. Jeg ved ikke, om Du kan faa den Mening ud af denne Skrivelse, som jeg vil lægge deri, men prøv at tænke det igennem igen.

Jeg er altsaa nu kommet tilbage efter et Ophold paa godt 3 Maaneder hos Tyt’s Onkel og Moster i Brabrand, hvor jeg havde det udmærket, hvad angaar Ro og Hvile. Tyt, hendes Mor og Børnene tog hjem efter 3 Ugers Forløb, og efter at min Svigerfar var kommet hjem fra sit 10 Dages Ophold hos Gestapo i Frederikshavn. Han var nu blevet behandlet godt, ikke torteret, hverken legemlig eller aandeligt, men behageligt er det selvfølgelig ikke for en Mand i 60erne, og han viste jo ikke hvor det bar hen, eller om vi var taget, efter at Gestapo havde konstateret Forbindelsen mellem deres og vor Sabotør. Tyt var saa med til at rense Vaaben for Sabotørerne, naar de havde været ude og hente dem, og ellers har hun hjulpet med alt hvad hun kunde, saa hun har ogsaa været i Ildlinien, kan man sige. Heldigvis vidste jeg intet om det, før efter Kapitulationen; ellers havde jeg da ikke haft én rolig Time.

Jeg gik til Massagebehandling i Brabrand, og jeg synes nok det har hjulpet meget, men jeg kunde nok trænge til mere endnu. Imidlertid skulde mine Værtsfolk paa Rejse til København, saa jeg maatte tage af sted i Lørdags. Jeg har talt med Apoteker Jørgensen, og han synes, jeg skal blive ved med min Rekreation, om der saa ogsaa skal gaa én eller to Maaneder med. Der er jo en Vikar, som først skal paa Læreanstalten til Oktober, og han er kun tjent med, at have Arbejde saa længe som muligt, og da Apotekeren faar Erstatning for Vikaren saa længe jeg er sygemeldt, er vi jo saadan set alle bedst tjent med, at jeg benytter Chancen for at komme helt paa ret Køl, inden jeg begynder igen.

Jeg ved ikke hvordan vi skal ordne os hvis Karl Gustav kommer paa Besøg paa disse Kanter. Jeg haaber da, at vi kan faa ham at se, men Du kan nok indse at der er nogen Vanskelighed ved at gøre dette Møde kollektivt. – Apropos Fællesudgifterne, som Du har afholdt ang. Børnene, kan Du saa ikke lade mig vide, hvor stor min samlede Andel er, for selvfølgelig vil jeg betale Halvdelen deraf. – Under mit Ophold i Brabrand, var jeg en Dag ude hos Lorents Lintrup, og en Aften noget senere til Middag ude hos ham og hans elskværdige Kone. Det er nogle hyggelige Mennesker. Jeg traf for resten en Fru et-eller-andet, jeg husker ikke Navnet, født Bodil Stock, som jeg kan huske fra hendes mange Besøg paa Apoteket. Er det ikke en Kusine. – Lorents fortalte mig, at samtlige af Familiens Huse i Nexø var uskadte efter Bombardementet. Et forbavsende Held. – Hvordan har Topsy klaret den svære Tid?

Ja, kære Broder, nu har jeg faaet sagt det meste, tror jeg, af hvad der i saa lang Tid har trykket mit Sind, og været stærkt medvirkende til min Nervøsitet. Om det saa kan bidrage til Genoprettelse af det tidliger gode Forhold vore Familier imellem, vil Tiden vise, men Du forstaar nok, at det er meget svært for mig, at skrive et saadant Brev til en Broder, som jeg altid har elsket, og endnu elsker med oprigtig Broderkærlighed. Kan Du ikke forstaa hvor dybt det har bedrøvet mig, at se Dig begaa hvad jeg mener, er en blodig Uretfærdighed? Tyt er i øjeblikket i København for at prøve paa at blive indlagt paa Rigshospitalet for en eventuel Operation. Det er noget Underlivshistorie af ret ufarlig Karakter, men efter Lægens Mening en stærkt medvirkende Aarsag til hendes nervøse Tilstand. Forhaabentlig varer det kun en 8-14 Dage før hun er hjemme igen, og rask. – Hvis vi snart kan faa lidt Sommervejr, kan jeg begynde at gøre min Have i Stand den trænger haardt til det. – Desværre kom Esthers Konfirmation paa et af forskellige Grunde meget kedeligt Tidspunkt for mig, jeg vilde jo gerne have overværet den søde Piges Konfirmation. Hils nu alle Børnene og Karna, og modtag selv de kærligste Hilsener fra Din hengivene Broder Poul”.

Sønderholm, 26. juni 1945. Brev til Poul fra Svend Aage.

”Kære Poul! Tak for dit lange Brev forleden Dag. I min egen deprimerede Tilstand (ogsaa jeg har jo arvet de elendige Nerver) troede jeg virkelig, at du helt vilde negligere mig, hvor vanvittigt det saa ogsaa vilde være, om vi to, der i Tidens Løb har været saa meget for hinanden, skulde lade noget som helst skille os. Den kærlige Tone i dit Brev overbeviser mig om, at al Bekymring har været unyttig, men lov mig, at du aldrig mere lader mig gaa i Uvished saa længe igen! Du kunde i det mindste have ladet mig faa et Par Linier om dit Helbred, som du ved ligger mig saa meget paa Sinde. Ogsaa om Tyt, Børnene, Poul Erik og din Svigerfar kunde du have ladet mig faa et Par Ord. Naar jeg ved om Mennesker, at de er i Farezonen, tænker jeg paa dem Dag og Nat, uanset disse Menneskers Sympathi eller det modsatte over for mig. Paa det Punkt er jeg ikke smaalig, ved du.

Men du syntes altsaa, at det triste ”Mellemværende” mellem vore Familier skulde behandles, for at du kunde gribe til Pennen? Lad dog aldrig for Fremtiden den Slags hindre dig i at holde mig underrettet om din Tilstand! Lov mig det, Broder! Skriv snart igen om din Helbredstilstand, og fortæl lidt om Børnene. Vi holder jo af dem, ligesom I holder af vore Børn. De to ”Kuld” skulde jo ogsaa gerne voksne op i gensidig Sympathi. Ogsaa for deres Skyld bør vi Voksne se at finde en Udvej af det nuværende Tilstand.

Hvis du husker, hvad du skrev i dit sidste Brev, saa vil du erindre, at du deri lægger hele Skylden for Miseren over paa Karna og mig. For Karnas Vedkommende nævner du, at hun straks efter at være præsenteret for Tyt havde svært ved at sige ”du” til hende, hvad Tyt udlagde som et Udtryk for Hovmod. Med dit Kendskab til Karna skulde du have været i Stand til at afvise en saadan Mistanke. Karna er ganske blottet for den Slags Følelser, og med hvilken Begrundelse skulde hun ogsaa have kunnet hovmode sig over for den unge Pige, du havde til Hensigt at føre ind i Familien? Skulde hendes Afstamning (der for hovmodige Mennesker er det almindelige Kriterium) ikke være lige saa god som Karnas? Og var hun ikke pæn nok i Fremtræden? Jo, absolut. Vi syntes begge, at det var en tiltalende, ung Pige. Men for det første har Karna (i Modsætning til mig) vanskeligt ved at blive Dus med Mennesker, og for det andet havde du kort forinden indført en anden ung Pige (ogsaa pæn og nydelig af Optræden) i Familien, som vi den Gang var aldeles overbevist om at vi permanent skulde betragte som Svigerinde, saa nogen ligefrem Garanti for, et det nu var den rette, følte ingen af os, før I blev gift. For mig var det ret underordnet, om jeg skulde sige ”Du” eller ”De”, saa jeg føjede dig vist omgaaende. Naar Karna holdt igen, var det kun naturligt for hende, og du burde have forstaaet hende og befriet din Tilkommende for en Misforstaaelse. (At Tyt ikke helt ud forstod Situationen og derfor gættede paa Overlegenhed hos Karna, kan man sikkert næppe bebrejde hende, men du burde som sagt have revet hende ud af Vildfarelsen).

Du har Ret i, at Kana og jeg altid (maaske med en enkelt Undtagelse – det Aar, da Onkel Victor fyldte 80 -) har følt os velkomne hos jer. Det samme vil jeg antage, at I har følt, naar I gav efter for vore indtrængende Opfordringer til at besøge os. Det at vi ”gjorde” jeres Bryllup, tyder dog ikke heller paa Kølighed fra Karnas Side. Saa skal vi ikke lade Spørgsmaalet om Karnas paastaaede Modvilje falde?

Saa er der mine Brev tilbage. Jeg har allerede tidligere indrømmet, at jeg præciserede min Mening meget skarpt. (Det var det, jeg præciserede med Udtrykket ”at skælde ud af karsken Bælg”). I Dag har Karna og jeg gennemlæst Tyts Breve til os, og jeg maa sige, at større Overlegenhed og Arrogance skal man lede længe efter, saa det undrer mig ikke, at jeg i første Omgang tav til dem og i mit Svar senere hen tog kraftigt til Genmæle. Hun optraadte deri ganske egenmægtigt (som om heller ikke du existerede). Hendes aabne Kort med fornærmende Udtryk husker jeg, at du selv karakteriserede som taktløst, og da hun senere hen afslørede, at hun bag vor Ryg (ogsaa bag din Ryg) inden Møbler o.s.v. var blevet afsendt fra Hillerød, havde ringet til Fru Carlsen og faaet hende til at forandre Adressen paa den Symaskine, der var blevet tildelt os, saa maatte ogsaa du indrømme, at hun var gaaet for vidt. Du sagde endda i Telefonen, at du snarest vilde sende den til os. Men alt dette synes du nu at have glemt. Er skarpe Ord end fordømmelige, saa er ”uretmæssig Ejendomstilegnelse” bag andres Ryg det vel endnu mere. Og det er ganske ejendommeligt nu bagefter at læse den ”Vurdering”, hun opstillede i et af sine Breve, hvor hun bl.a. omtaler Symaskinen som et af vore Aktiver, der skal ”gaa op” mod noget af jeres … altsaa paa et Tidspunkt, hvor Symaskinen for længst var havnet hos hende. Er ikke det Uretfærdighed, saa er vi ude at svømme.

Og dog tilbød jeg at begrave det hele, saa vi holdt op med gensidig at gaa i Rette med hverandre. Jeg skrev endda i et af mine sidste Breve, at dersom jeg havde gjort din Kone Uret, saa var det en Fejl af mig, og saa bad jeg dig overbringe min Undskyldning. Jeg ønsker nemlig ikke at gøre noget Menneske Uret, hverken vildt fremmede eller dem, jeg er kommet i Familie med, saa det var talt ud af et ærligt Sind. Da jeg af Naturen ogsaa er meget lidt disponeret for at bære Nag (det ved du ogsaa) vilde det være mig – om ikke en let Sag saa dog en overkommelig Sag – at se bort fra al Uret og alle Ubehageligheder.

Jeg tillægger ”Familiefreden” saa stor en Betydning, ikke mindst for det opvoksende Slægtleds Skyld, at jeg kan holde til meget af Hensyn til den. For Tyts Vedkommende er det vist lige omvendt. Du kalder hende i dit Brev ”meget uforsonligt stemt”. Det tyder just ikke paa nogen særlig Skønhed i Karakteren, og det er egentlig noget tragikomisk, at jeg saa ofte har paatage mig at være hendes Defensor over for Thilde baade i Tale og Skrift, naar vor kære ”Gamle” fældede en haard Dom over forskellige Ting, der var hende en Torn i Øjet hos hende. Dog – jeg beklager ikke mine gode Gerninger. Ret skal være Ret, ligegyldigt hvem det saa gælder. – Én Ting glæder jeg mig dog over, naar du saa fuldstændig tager din Kones Parti og synes at have glemt alle hendes Ubehageligheder over for os, og det er jeres Enighed. Det er dog jer to, der skal leve sammen, og saa er det kun godt, at I er enige.

Jo, én Ting til glæder mig: at du – selv om du gaar i den Opfattelse, at jeg alene er Ophav til den opstaaede Misere – alligevel har bevaret Kærligheden til mig, saa vi stadig er Brødre i Ordets fulde Betydning. Hver eneste Dag, naar jeg om Morgenen kommer ind i mit Kontor, ser jeg paa gamle Fars Billede fra hans gamle Dage, det, hvorpaa han har sit dejlige, milde, lidt skalkagtige Smil, og saa staar vort Barndomshjem lyslevende for mig: vore Week-end Ture derhjemme, Bridgeaftnerne med Karna eller Frk Kjødt, vor Novelleoplæsning paa Kammeret, inden vi faldt i Søvn… og længere tilbage vore Cykleture med Thilde, somme Tider ogsaa med Thomsens, Rin og de andre af hendes Venner… men mest af alt vor fine, stilfærdige, kloge Mormand og vor brilliante, djærve Farmand, naar han sagde sit ”spilleme’” og var rigtig tilpas. Og saa sender jeg ham et stille Ønske om, at han, hvis hans Sjæl svæver os nær, vil mane al Uforsonlighed ud af vore Hjem og hjælpe til, at Fredens Dage maa komme ogsaa der. Hvor bliver man dog fattig ved Tværeri og Strid! Og hvad mener nogen af os at kunne opnaa derved? – Jeg gentager derfor: Lad os fra begge Sider hejse det hvide Flag og begrave baade Møbelspørgsmaal, Symaskine og Forurettethed! Der er Ting, vi Mennesker kan skønne saa forskelligt om, at vi kan diskutere til Randen af vor Grav uden at komme nærmere til Spørgsmaalets Løsning, men saa staar den Udvej os fri at likvidere Diskussionen, ”kaste Sand paa” og saa faa det bedste ud af det genoptagne Samvær. Det er den Udvej, jeg har foreslaaet i mine sidste Breve, og jeg gentager den her. – Ja, klarere kan jeg vist ikke udtykke mig, og lad saa det være nok for dennegang!

Topsy tog Bombardementet forbavsende modigt. Hun har endda til vor store Undren afsløret sig som Medhjælper for Frihedskæmperne, saa ogsaa hun har i høj Grad været i Ildlinien. Det er vor Plan at rejse over til Bornholm o. Midten af Juli, for at jeg kan fortage Gravsætningen af Svigerfars Urne paa hans Fødselsdag d. 21 Juli.

Med Hensyn til vore Fællesudgifter var den sidste Post, jeg maatte klare alene 30 Kr til Blomberg for Graven. Jeg har Girokonto Nr.12216, saa hvis du faar en Giroindbetalingsblanket paa Postkontoret, kan du sende mig Halvdelen deraf. De andre Poster har jeg glemt. Jeg hørte jo intet fra dig, saa jeg regnede med for Fremtiden at staa alene om dem, men det var ogsaa kun Smaabeløb, saa lad dem bare være glemt. For Fremtiden skal jeg nok lade dig vide, naar der fremkommer Fællesudgifter for os.

Det er kedeligt, at Tyt igen skal paa Hospital. I har rigtignok ikke set meget til hinanden i dette Foraar og i Forsommeren. Men forhaabentlig lykkes Operationen, saa hun helt kan genvinde sin naturlige Sundhed. – Jeg skal hilse fra Børnene. Esther var glad for, at du alligevel havde hendes Konfirmation i Tankerne. Hun kunde ikke rigtigt forstaa jeres Tavshed efter al den Velvilje I tidligere har vist hende, begge to. De andre forstaar heller ikke ret meget af det hele, men det er ogsaa kun godt, især hvis der atter indtræder ”normale Tilstande” i den kære Familie. – Modtag saa tilslut vore kærligste Hilsener fra baade store og smaa men mest fra din hengivne Broder Svendaage. – Og hils Tyt og Børnene!”.

Sæby, 28. juni 1945. Brev til Svend Aage fra Poul.

”Kære Broder! Jeg haaber, at Du har modtaget det Brev, jeg skrev for nogle Dage siden, og at Du vil forstaa det, som jeg prøvede paa at forklare Dig. Jeg haaber kun derigennem, at faa klare Linier og, at vi igen kan komme paa Talefod med hinanden. Jeg skriver til Dig nu, for at bede Dig gøre mig den Tjeneste, at underskrive vedlagt Papir, og sende mig den sammen med den Erklæring, vi i Fjor fik fra Skifteretten i Hillerød, om at vi to er Thildes eneste Arvinger. Mon ikke Du endnu har Papir liggende. Du husker, vi fik det for eventuelt, at kunne forklare hvorfor vi, ved Hjemrejsen fra Hillerød havde saa stor en Beholdning af Sølvtøj.

Jeg skal bruge disse Papirer for at faa slettet Pant-Obligationen af Skødet, da jeg vil søge nogle Laan i Ejendommen. – Ellers intet Nyt herfra. Tyt er kommet hjem fra København uden Resultat, da hun ikke kunde blive indlagt. – Jeg selv gaar og prøver paa at samle Kræfter, ved Ro, Hvile og Havearbejde i smaa Portioner. Det gaar langsomt fremad, synes jeg. Egentlig synes jeg ikke, jeg er kommet meget længere end jeg var før det sidste Gestapo-Chock slog mig helt ud. – Jeg tror, jeg vil tage op til Ramlow-Hansen, og snakke med ham om det, for vore hjemlige Proff. kan vist intet udrette, og jeg synes det er unaturligt, at jeg ikke kan faa Nerverne bragt i Ro. Meget vilde det hjælpe, tror jeg, hvis vi to Brødre igen kunde finde hinanden, for det har pint mig meget, og gør det endnu. Nu haaber jeg, at Du har den omtalte Erklæring, og at Du vil sende mig begge Papirer snart. Modtag de kærligste Hilsener fra Din Broder Poul”.

Hillerød, 5. juli 1945. Brev til Topsy fra Tootie.

”Kære Topsy!  Tak for Brevet i Aftes. Nu har jeg sendt flere Breve til Karna, men jeg faar intet Svar. Jeg selv faar ingen Billet og jeg har ikke Raad eller Tid til at staa i Kø i flere Timer maaske flere Dage for at faa en Billet. De modtager ingen pr. Telefon, vi skal selv tage derind med Legitimation eller Daabsattest. Jeg har forklaret det til Karna, men Sv. Aage skrev, at de havde overladt det hele til et Bureau i Aalborg, men de faar intet. Vi skal ogsaa huske paa Hjemrejen. Jeg har helt opgivet i aar at komme ud at rejse. Min Plan er, at jeg faar Ferie d. 14 Juli. Saa tager jeg op til August. De skal have Barnedaab d. 15 Juli saa kører jeg med til Asta om Mandagen og bliver der den første Uge. Saa tager jeg nok ned til Hundested og besøger Schørrings og saa tager jeg om til Rørvig og videre til Skærby og blive der ca 8 Dage. Jeg skal have min Cykle med, saa vi kan køre hjem til Knudby. Nethe skal være alene i Forretningen fra 15 Juli – 1 Aug, og Drengene er paa Ferie. Det kan ogsaa blive meget godt.

Sv. Aage vil have, at jeg skal bytte fra nu til Sept. Hans 50 Aars Fødselsdag skal holdes. Det kan nu ikke lade sig gøre. Hvis det nu ikke bliver til noget med Bornholmerturen i Aar saa kan jeg maaske bruge Aktien eventuelt til Maj. Var det ikke Meningen, at jeg skal have Fars Aktie? Har Dr. Petersen ikke faaet Telefonen endnu? – I Dag har Elsabe ringet og sagt, at Fru W. maa flyve enten Mandag eller Tirsdag d. 16 eller 17 Juli. De kan vist ikke faa Færgebilletter. Saa kommer nok Elsabe her til Sept, saa er Thorkild nok kommet. Jeg kan ikke faa Lejlighed, bare jeg dog havde taget den dyre paa Langesvej. Enlige maa vige Pladsen for gifte hele Tiden. Hvis Thorkild kommer, før jeg rejser, maa jeg foreløbig bo hos Schultz’s eller et eller andet Sted. Jeg trak noget fra d. 1 Juli, men det synes Fru W. ikke om. Jeg spiser da kun her 14 Dage i Juli og kun 3 Uger i Aug. Jeg har ogsaa sagt, at hun maa ikke bruge saa megen Gas og Lys, som naar jeg er her. Jeg fik nogle Brændselsmærker denne Gang, men hvis jeg faar mit eget, kan W nok hjælpe mig med lidt Tørv.

Karl Gustav var her i Byen i Torsdags i Rotary Club og bagefter til Middag paa Aoteket med Modstandsbevægelsen, der var 19 i alt. Han er fløjet hjem igen, men han kommer som privat Mand. Næste Gang, skal Tootie ogsaa inviteres med, siger Frederik. Jeg aner ikke, hvor Svend W er? Frk Gusta Hansen ringede til mig, saa var jeg oppe paa Torvet og snakkede med hende. Hun skulde til sin Bror i Asserbo. Jeg fulgte hende lidt paa Vej. – Martha og Manden de maa flyve, det har de altsaa Raad til. Der er ingen smalle Steder der. Jeg har ikke faaet talt med Carl Villumsen. Det er næsten ikke til at ringe til Byen i denne Tid, Ventetiderne er saa lange, vi har travlt.”

Nexø, m.fl. Steder i Juli 1945. Karna Reerslev. Overenskomst.

”Underskrevne eneste og myndige Arvinger efter Konsul L u d o f  W a l d e m a r  M a r c k e r, Nexø, nemlig:

1. Datteren Jenny Karna Myee Reerslev, f. Marcker, Sønderholm,
2. Datteren Emilie Bjørg Myee Marcker, Nexø,
3. Datteren, Dagmar Sophie Myee Marcker, Hillerød,

Er forenedes om følgende Fordeling af de os efter vor Fader og tidligere afdøde Moder tilfaldne Effekter.  

1. Den faste Ejendom Matr No 59b og 58 Nexø Bygrunde forbliver i Sameje imellem os.

Ejendommen overlades til Medarvingen Frk Emilie Bjørg Myee Marcker til livsvarigt Brug og Benyttelse, saaledes at hun oppebærer alle af samme flydende Indtægter, mod at hun udreder alle Skatter og Afgifter til det offentlige og holder Ejendommen forsvarligt vedlige. Ejendommen skal holdes brandforsikret til dens fulde Værdi.

Medarvingerne reserverer sig hvert Aar at bo i Ejendommen i 14 Dage, dog uden Udgifter for vor Søster.

1. Indboet forbliver ligeledes i Sameje, men overlades til Brug sammen med Ejendommen; alt skal bevares i god og forsvarlig Stand, intet maa afhændes uden fælles Overenskomst imellem os og alt Indbo skal paa Brugernes Bekostning holdes brand- og tyveriforsikret for et passende Beløb.

N e x ø, m.fl. Steder i Juli 1945.

Karna Reerslev. (måske originalpapir, men uden underskrift)

Archer Street, Toowong, Brisbane, Queensland, 26th July 1945, Brev til Karna fra Caroline O’Sulliwan.

”My dear Karna, For a long time I have been wishing to get in touch with you and only now is it possible. I wounder if you remember me after all these years. All through the terrible war I have thought of you all, and looked many times at the photo of your lovely Family taken for Xmas 1937 and prayed for your safety and cheers. – I am very anxious to hear from you, and to know how you all feared through the long years of the war, let me know if I could help you in any way perhaps by sending warm clothes or food parcels. I would only be too pleased to do anything I have always taken a great interest in you all. You will be heart broken to hear that our dear Auntie Do died on 25^th August 1941 she leved here with my Father and myself for a number of years surrounded by love and affection, she was a wounderful person, and I miss her today as much as the first moment of her going. She loved you, and all your family, and has left in her will a small sum of money to Jack and Dora it is invested here for the present for them. Do write to me & let me know everything about yourselves your Farther and Sisters, Husband and children.

The war is not over for us in Australia yet but the news is good & please God it will soon be over. In the dark days of 1942 we left our home & went inland for five months, my Father is almost 89 and in remarkable health for his age, and I am kept busy looking after him and his big home where is no help to be got just now, and all Housewives are doing their own work and marketing, but things have never been very bad, we have always had enough to eat and never the fear of bombs. – There have been nine of the nephews in uniform, two loosing there lives. – I am sending this by air mail in the hope it reaches you quickly and I am anxious for a repy from you. May God bless you all and bring you better times, Yours sincerely and affectionately Caroline O‘Sullivan. Let me know the exact way to address you”.

Sønderholm Præstegaard, 9 oktober 1945.  Brev til Topsy fra Karna.

”Kære Topsy!  Tak for brevet forleden. Det er kedeligt at Du ikke har haft det saa godt med dit helbred. Men du skulde høre efter hvad jeg har sagt dig før. Du skulde have det her hormon præparater – Jeg har faaet ”Sexadiene” de sidste tre aar og det har hjulpet mig over meget. Du skulde tale med Dr Petersen om ikke Du skulde have saadant noget!

Er taget bleven tætnet endnu? Hvordan med betalingen? Det med skødet maa Wichmann tage sig af. Der maa da kunde findes en ordning paa en eller anden maade. – Her har vi haft forfærdelig travlt, først til Sv. Aa’s fødselsdag (han havde 28 herrer til formiddags kaffe og 16 til middag) derefter har vi haft forskellige af Sv. Aa’s venner til frokost etc. Saa har vi alle mand været i kartoflerne flere dage i træk. Saa har vi været til konvent i Vendsyssel og nu i aften, da jeg skulde til at begynde brevet her kom der gode naboer paa visit og blev til 10½.

Sv. Aa. er ikke hjemme og det er vores 19 aars bryllupsdag. Tiden gaar. Torben er flyttet til Nibe at bo fra 1ste Okt. Jeg savner ham meget. Emma gaar med kæbehulebetændelse og bliver punkteret hver 3de dag. Det har været lige paa et hængende haar at hun skulde have været opereret – det sagde specialisten – Bitte har skrantet og haft lidt for mange streger hver aften – 37 -7.8. til 38 grader og om morgenen 37-4.5.6. Men der er ikke noget af finde noget steds hverken maven, vandet, lungerne, hovedet/fotograferet, blodsænkning o.s.v. Det er mærkelig at de 5 børn vi har haft tuberculinprøvet er alle 5 negative?

Vi savner en hilsen fra dig til Sv. Aa’s fødselsdag. Christoffer havde sendt et rart brev og Mølgaards et telegram. Han fik over 50 telegramer – 30 buketter, tre store kurve, hvoraf i den ene var der en fl. Cloc dito Cognac., Aquavit og Kloster Tonic samt 60 Kr. 3 store kyllinger – 2 store levende ænder med blaat baand om halsen, samt 6-8 bøger, alterstage med mægtige lys fra Frimodt samt 7 æsker lotteri tændstikker, slips, 50 st. cigarer fra Asger H., 1 st broncefad fra Odense og meget andet samt et utal af opringninger fra nær og fjern. – Knud Lintrup blev gift den 29 September med en frue el enke paa 37 aar, med to børn en dreng paa 9 og en lille pige paa 7. Der sker stadigvæk noget nyt. Knud bliver 47 til Nov.

Jeg hørte noget mærkeligt i dag. Der skulle fornylig have været en reservelæge paa Fjerritslev sygehus hvis kone skulde vær en kusine til os. Ved Du hvem det er? saa svar. Jeg kender ingen – Vi har haft en stor sorg her i sognet. Vore gode venner Jens Jensens har mistet deres yngste barn en datter paa næsten 20 aar efter 10 dages sygdom. Det er slemt for dem, da det har set ud til at der var bedring saa mange gange, saa haabet har været grønt saa længe. Nu er kl over 11 og Sv. Aa. er ikke hjemme, men jeg maa alligevel sende dette afsted i morgen tidlig for ellers gaar der saa lang tid, før du høre fra os. Jeg skal sende dig sammen med dette en sang Emma og Esther har skrevet helt alene til deres fars fødselsdag. Nu maa du hilse Mølgaards fra os. Og selv skal du hilses saa mange gange fra os alle her og vi ønsker dig god bedring. Din søster Karna”.

December 1945, Little Surries, Ashurstwood, East Grinstead, Sussex, Brev til Sv. Aage og Karna fra Karl Gustav.

”Kære Sv. Aage, Karna og alle Börnene, Vi tre herovre i England sender jer alle sammen vore allerbedste Ønsker om en fornöjelig og höjtidelig Jul samt et lyst og lykkeligt Nytaar. – Det lykkes os desværre ikke at komme til Præstegaarden denne Jul, da vi kun kan tilbringe ret kort Tid i Danmark, men hvis Forholdene stiller sig lidt mere rimeligt, særlig m.H.T. Transport kommer vi engang til Sommer i nogle Dage. – Det vilde virkelig være hyggeligt at kunne træffes igen efter alle disse Aar paa Sönderholm og se hvorledes hele Familien er vokset op. Det bliver ikke nemt at genkende dem for de fleste er jo næsten dobbelt saa lange nu som de var for 6 Aar siden. – Hvis vi kan faa Lov og Telefondamen vil, ringer vi til Jer en Dag medens vi er hjemme, men det er muligt at det ikke kan lade sig gøre. I hvert fald hörer I fra os naar vi kommer til Köbenh. – Paa Genhör da og de Kærligste Hilsener til Jer Alle sammen fra os tre. Jeres hengivne Onkel Kalle”.

16. december 1945. Brev til Karna fra Gunvor Hirschsprung.

”Kære Pus. Lad mig benytte Lejligheden til at sende dig en lille Hilsen – dels for at ønske dig til Lykke med Fødselsdagen, og dels samtidig for at ønske Jer alle en glædelig Jul og et lykkeligt Nytaar. – Jeg var ked af ikke at træffe Jer, da I var herovre i Efteraaret, jeg husker, at jeg i sidste Øjeblik blev forhindret paa Grund af Overarbejde. Men jeg haaber, vi maa ses engang i det nye Aar.

Du kan tro, at jeg har faaet det dejligt. Jeg var jo saa heldig at faa en lille Lejlighed, et Værelse med Køkken og Bad, beliggende lige ved Ordrup Station, hvor jeg netop helst vilde bo. Have uden for Vinduerne og saa er her ovenikøbet altid varmt. Jeg synes selv, at jeg har været usandsynlig heldig. Saa bor jeg kun 7-8 Min. Gang fra Asger og Bitten, saa jeg af og til kan smutte hen om Aftenen og faa en lille Sludder med dem og følge med i Børnenes Liv og Færden.

Far og Mor har faaet det helt hyggeligt nu, da de har møbleret med deres egne Sager. I Julen bliver vi nu spredt for alle Vinde. Mor og Far fandt pludselig paa, at de vil være alene hjemme og ikke vil ”fejre Jul” i Aar. Asger og Bitten skal ligeledes være hjemme sammen med Bittens Mor, og jeg tager til Kusine Anna, der jo er det ensomste Menneske, der eksisterer, saa jeg synes, jeg vil være hos hende denne Gang. – Ja, det var lidt om os allesammen. Jeg vil da slutte med de venligste Hilsener til Jer alle sammen med de hjerteligste Jule- og Nytaarsønsker fra Din hengivne Gunvor”. (under krigen var familien tvunget til Sverige)

Hellerup, 16. december 1945. Postkort til Karna fra Onkel Johan (Johan Stöckel) og Tante Anna.

”Kære Karna. Hjertelig til Lykke paa Födselsdagen i overmorgen og samtidig vore bedste Jule- og Nytars Ønsker for Dig, din Mand og dine Börn. Dine hengivne Onkel Johan og Tante Anna”.

København, 17. december 1945. Postkort til Karna fra Anna.

”Kære Karna! Hjertelig til Lykke paa Fødselsdagen, blev du glad for Fars Billede og de smaa Billeder fra Australien? Samtidig ønsker jeg hele Familien en glædelig Jul og et godt Nytaar. Jeg var til Selskab med Topsy for c 14 Dage Siden og jeg syntes hun saa helt godt ud. Kærlig Hilsen Anna”.

Løngangsgade 17, Hillerød, 18. december 1945. Brev til Karna fra Tootie.

”Kære Karna! Det var vel nok rart at høre din Stemme i Morges, men den var lidt trist at høre da jeg sagde, at I ikke fik Julegaver i Aar. Mit gode Hjerte løb af med mig, saa Asta og jeg købte en Ting til jer hver, som jeg haaber, at I vil blive glade for. – Jeg sender dette samtidig med Pakken. – Jeg ønsker jer alle en glædelig Jul og et godt Nytaar, og jeg haaber, at vi ses i Aaret 1946. Jeg kom hjem Kl 18, men jeg maa sidde herinde hos gamle Fru Christensen for min Kakkelovn skal laves i Stand, da Stenene er løse, og jeg kan ikke fyre med Koks, før den er i Orden. Nu har vi lige pakket Pakken, og vi haaber, at den kommer op til jer i god Behold. 

Min Fødselsdag gik udmærket, Fru Christensen stegte Flæskestegen her i Komfuret og lavede Sauce og kogte Kartofler, og Maden var herlig. Rigmors Mor var her til Middag. Om Eftermiddagen fik vi Fødselsdagskringle og Lagkage, vi var 8 i alt. – Gamle Fru West og Fru Christensen spiste med til Aften, og senerehen kom der en Hyggepianist og flere andre til Kaffe. Vi var 11 i alt. Inden de gik hjem, fik de Is og et Glas Vin. Jeg fik 3 Glasskaale, 4 smaa Tallerkener, 1 (?) og 1 (?) Blomster fik jeg ogsaa meget af samt en Kurv fra Fru Schultz med 3 smaa Appelsiner, 1 Pose The, 1 Pose Kaffe, 1 Pose Kaffebønner (hele), 1 Pose Mandler, 1 Pose Rosiner, alt var saa yndigt indpakket i forskellige Farver Creppapir.

Sidste Gang, jeg talte med Topsy, var Mandag d. 10 ds. og da havde hun Halsbetændelse og laa i Sengen. – Topsy var herovre, fordi der var mange i Nexø, der saa gerne vil have ham* tilbage. Den sidste Gang, hun var her, tror jeg, at det lykkedes for hende. Han rejser til Nexø til Nytaar. I Øjeblikket er han paa Militærhospitalet, han har nu været enestaaende overfor Far og Topsy – ikke taget noget, for Indsprøjtningerne. Topsys Helbred er nu ikke saa godt, men det gik da nogenlunde, da hun var hos mig. Hun lavede da Maden til os hver Dag. Den første Gang var Pedersen her 2 Gange til Middag, han er meget hyggelig. De andre Dage laver Fru Christensen dejlig Mad til os to, hun har et dejligt Komfur, hun er saa flink imod mig, Topsy syntes vældig godt om hende.

I Morgen Aften kommer Mureren og laver min Ovn, og saa faar jeg snart 5 hl Koks. – Antagelig rejser jeg 1. Juledag til Ingrid og kommer hjem 3. Juledag. Juleaften skal jeg til Kalhaven hos Schultz’s. Nu skal vi til at drikke Te. Glædelig Jul ønskes alle af Tante Toot. – Hvorfor ringer I aldrig til Hill 817 eller til Centralen. Topsy har ringet flere Gange til mig”. (*deres ”gamle” læge, som pludselig havde solgt sin praksis og rejst til København)

Sønderholm, 18. december 1945. En Ode til Fru Karna Reerslev – Den Folkekære Præstekone paa hendes 48 aarige Fødselsdag:

”Med Blomster baade store og smaa – Du hyldes skal i dag som faa – Og Virak fyldes i din Skaal – skal være Dagens store Maal

Som Kvinde udi Danmarks Land – Vi dig vil ære ud paa Stand – En yndig fager Jomfru-lil – En ædel Viv og Mor blev til

Eros-Gudens Bud du lød – og fulgte Din Bestemmelse – Og Frugten som der deraf flød – har gjort Dig til en vakker Mø

Det skønneste paa Jord, vort Øje skue kan – det er en Mor ved Vuggen, og med sit Barn i Fang – Den Haand der Vuggen styrer en Verden lystre maa – det er saa sandt og sikkert det kan vi lide paa.

Paa Lykke Fred og Harmoni – Du bygged Hjem, – og én saa til – Og Sjælen derude Du er – Hil være Dig – Dit store Værk

Dit Hus dit Køn din Stand du Bar – med Dyd og Ære krandset har – For dig vi i ærbødig Nejer – Vort skønne Dannebroge hejser

Som Fødselar vi Ønske maa – Dig mange gode lyse Aar – At Tro og Haab og Kærlighed – er stadig Urt i Hjemmets Bed.

Til Lykke – Niels Andreasen. (Undskyld Duformen)”

(Niels Andreasen, den rare intellektuelle bonde, som midt under pløjning af sin jord pludselig kunne afbryde sit arbejde for at tage hjem til gården for at nedskrive et digt eller historie, som ikke kunne vente til fyraften. Niels A. var et meget interessant og vidende menneske og en yndet diskussionspartner især for far. De to kunne f.eks. høres fra præstegården, når de under højlydt diskussion spadserede ud ad Stationsvejen. Niels A. (13/10 1879 – 23/8 1954) fik en tragisk død. Mens han kom cyklende ned ad bakken i Sønderholm by fra Nibesiden blev han påkørt og døde deraf. Hans kone Petrea (17/7 1885 – 16/8 1985) var et elskeligt menneske, som var en uvurderlig hjælp for mor i alle årene og min personlige erstatnings-bedstemor. Begge hørte til hele præstefamilies trofaste og gode venner)   

Nexø, 21. december 1945. Brev til alle i Sønderholm Præstegaard fra Topsy.

”Kære allesammen, I alle ønskes en god Jul og et godt Nytaar. Det er snart meget længe siden at I har hørt herfra. Jeg har haft saa meget at gøre med Dr. Petersens Sag. Han solgte jo sin Praksis og rejste herfra uden at sige Farvel til nogen. Han havde solgt i bare Fortvivlelse, hans Nerver slog Klik. Nu ønsker næsten alle hans Patienter ham tilbage, de vil have at den nye Læge, skal lade Halvdelen gaa tilbage. Dr. P. selv vil kun hertil igen, han savner Nexø saa meget. En af hans bedste Venner Biografdirektør Sørensen, bad mig om at rejse over til København og tale med Dr. P. for Sørensen kunde jo ikke selv, da han kom til Skade ved ”Østbornholms” Forlis: Sønnen har brækket sit Ben – Jeg var ikke særlig rask, men jeg tog alligevel til København og jeg tror nu at det vil lykkes at faa ham igen. Min rejse blev betalt. Jeg var ude hos Tootie et Par Dage, men jeg var saa sløj, det var galt med blødningerne igen. Heldigvis har det været godt de sidste 14 Dage men jeg fik desværre Halsbetændelse og har ligget til i eftermiddags, men det er ikke godt endnu, men jeg skal have lavet lidt til Julen, saa maatte jeg op. Jeg skal være alene Juleaften, der er flere der har bedt mig ud den aften, men jeg synes, at jeg vil hygge mig hjemme. I aften skal jeg hen til Frk Petersen i Tante Dagmars Ejendom, hun er altid saa sød mod mig.

Jeg befinder mig ellers saa godt i min Ensomhed, der er altid nogen der kommer og besøger mig især Frk. Falck (Dr. Petersens Husbestyrinde), hun bor i Pedersker for Øjeblikket, men hver Gang hun er i Byen, kommer hun herhen. – Taget er blevet ordnet, men er ikke helt færdig endnu. Resten skal gøres til Foraaret. Forleden vi fik Sne røg den ind allevegne saa jeg maatte til at øse Sneen ud. Det er kedeligt for alle Tagene er utætte her i Byen, trods det at de er lavede. – Efter Nytaar skal Soveværelserne ovenpaa ordnes, de gibsede Lofter skal ned og Brædderne tætnes, saa haaber jeg at Lyset saa kan blive ordnet. – De arbejder med Sneglefart, men mon ikke man kan naa at blive færdig engang til Foraaret. Jeg skal vist have en Mand boende, Biograf Sørensens Søn, men han kan ikke komme før der bliver ordnet ovenpaa.

Nu har Martha underskrevet Skødet, men Kjeld i Nyborg og Tante i Aarhus, skal ogsaa underskrive, saa det kan tage nogen Tid før Krigsforsikringen kan faa Dokumentation for at Huset ejes af os. Haandværkerne skal ikke have flere Penge, før Sagen er ordnet. Wichman han har henvendt sige til dem. Der er flere Steder, hvor Skøderne ikke er i Orden. Der er stadig Kludder med Marthas Ejendom. Christensen vil ikke fjerne de Brædder. Han var meget ubehagelig sidst han var herover, Martha var her for ca 3 Uger siden. – De er vist i Pengetrang. Han har været Værnemager, det er nok en Bøde eller lignende der bryger (Plager?) ham.

Jeg har sendt ”Jul paa Bornholm” til jer. Det er (en) meget pæn lille Artikel. – I dag har jeg plukket den første Eranthis, Hyacinterne er ca en Tomme opover Jorden. I aar har jeg ikke faaet Kristjørn, for Graveren mente ikke at Træet kunde taale at beskæres igen i aar. – Jeg har bestilt Blomster til Far og Mor. Tootie skrev til mig om at ordne Blomster til Mor fra hende. – Jeg havde ellers beregnet at Blomsterne skulde være fra os alle sammen.

Det er helt mærkeligt at man ikke engang kan opdrive et Flæsk, jeg maa have en Lammesteg. Det er ellers ikke rigtig Julemad. Jeg har været heldig at faa Lovning paa en hel Gaas til Nytaar. Dr. Petersen kommer herover til Nytaar og skal være her i Byen i nogle Dage, saa jeg skal gemme mit Bagværk, Gaas, Plumpudding til den Tid. Jeg har faaet i alt ¾ lb Rosiner og lige efter Juledagene faar jeg lidt Sukat. – Jeg skal hilse fra Halds. Jeg vilde ellers gerne have haft dem herhen Juleaften, men de vil helst være hjemme.

Der er flere her i Byen, der faar en trist Jul, det kan være at jeg beder en stakkels gammel Frøken herhen for jeg synes at det er Synd at hun skal være alene. Jeg har pyntet op med Gran og har nu sat mit Juletræ paa Fod. Foghs er rejst til København, hans gamle Mor døde forleden, saa de vil holde Jul hos Gunnar. Jeg skulde ellers have holdt Jul hos dem. Rønnes Gamle Fogh er næsten som en Far for mig, han ringer ofte og hører hvordan det gaar. – Naa nu skal jeg have postet Brevet iaften inden jeg gaar hen til Dr. Petersen. Til Slut mange Hilsener herfra. Topsy. – Tillykke med din Fødselsdag forleden, jeg kan aldrig huske Datoen mere. – ”.  

Upsalagade, 20, København, 22. december 1945. Brev til Pastor Reerslev fra E. Hirschsprung.

”Kære Pastor Reerslev, Tusind Tak for Deres rare Julebrev. Jeg (vi) modtog det i Dag med Morgenposten, og trods den Glæde, det altid forvolder mig (os) at höre lidt om Sönderholms vita et acta, var det dog med en vis beskæmmende Følelse, jeg modtog det. (Her skriver jeg kun – jeg -, da De nu er underlagt mit Departement). Brevet ruskede op i min onde Samvittighed; jeg svigtede baade Dem og den lille Trofaste (Födselsdagen). Var det bare fordi jeg havde glemt den og Dem, men ærlig talt: jeg gad ikke skrive. Jeg har tilbragt de sidste Maaneder med at hamre paa Engelsk paa min Skrivemaskine, da det endnu ikke er lykkedes mit Firma at faa en brugelig Korrespondent. Desuden har jeg haft en stor Julekorrespondance til mine mange nye Svenske Venner, hvem jeg skylder Taknemmelighed og Gæstfrihed. Havde jeg svigtet dem, var Forholdet gledet ud; jeg regnede med, at mine gamle Danske Venner nok blev, hvor de var – og jeg regnede rigtigt.

Fortsat d. 25. Jeg misunder Dem og Deres Afkom, at De har haft Lejlighed til at dyrke Jorden, hvoraf vi alle er rundne. Jeg har jo selv haft Lejlighed til at dyrke Jord – men det var bare Luxusplanter, mens De dyrker Nytteplanter. At De har maattet dække Deres Landbrugs Underskud med Udbyttet af Deres aandelige Virksomhed, er et typisk – om end sörgeligt -Tidens Tegn. Efter den Handelsoverenskomst, vor höjt begavede Statsmand, som vilde ”tjene mit Lande”, afsluttede med Englænderne, kommer sikkert alle andre Erhverv herhjemme til at stötte Landbruget. Ak ja! ”Paa Rænker Du aldrig Dig forstod, det har Du betalt med Dit dyre Hjerteblod”. Hvorfor har det lille Land, som nu engang er vort, og som vi jo alle i vore dybeste Hjerterödder holder af, og som ikke har manglet store Statsmænd, altid i sine Trængselstider været repræsenteret af en Fdr. 6. (Frederik den 6.), en Monrad, en Peter Munch og en – nej, jeg faar Nyreblødninger ved bare at nævne hans Navn.

Og nu Aalborg Teater: hvor mange glade Minder knytter der sig ikke dertil i min Erindring. At Poul Petersen har udviklet sig efter Forventning, kan kun glæde mig; De veed jo, at jeg strax fik Interesse for ham, og jeg er altsaa ikke blevet skuffet. Og Mime Fönss har jeg kun set den ene Gang som Seta, hvor hun iflg. Sagens Natur maatte være umulig. Bliver hun virkelig en Bodil Ipsen, som De spaar, håber jeg, at hun ikke falder for Fristelsen til at blive lige saa krukket og manieret som Bodil blev; hun var jo dog tidligere en Kunstnerinde af Format. Og nu kommer det store Opbrud altsaa frem igen. Jeg vil haabe, at det faar en bedre Udførelse end i Odense, hverken Iscenesættelse, Hans Starck eller Clara Schwartz slog til; de andre vil jeg slet ikke Tale om. Som De husker, har jeg aldrig syntes om Titlen; den er mig for upersonlig og kunde lige saa vel være anvendt paa Cimbrernes Tog, Folkevandringen, Djingiskhan og andre. En Israels Datter var pragtfuld, men jeg forstaar, at De ikke vilde forvexles med Palle Rosenkrantz. Men á propos: gjorde vi ham ikke den Gang nogen Uret? Han havde dog et stort Publikum for sine letlæste, folkelige Værker, som ganske vist ikke for Dem og mig og Ligesindede havde nogen tiltrækkende Pointe, men sikkert for det store, brede Folk, hvem Shakespeare og Henrik Ibsen gik over Hovedet. Tænk på Julius Exner – sans comparaison; eller tænk paa Morten Korch, af hvem jeg aldrig har læst en Stavelse, og heller ikke agter at gøre det, og Palle R. var vist dog, saa vidt jeg forstaar, af større Format end han. Jeg har i disse Dage læst Andersen Nexø. Det er Tendenslitteratur og sine Steder noget chargeret, ja vel, men han er virkelig en Digter af Guds Naade. Der er Perspektiv i hans Motiver og Rum over hans Replik.

I Sverrig var der blandt mange Svenskere, jeg talte med, Misfornøjelse med, at naar Sverrig som en Gestus mod Danmark vilde tildele en Dansk Digter Nobelprisen, at det saa blev Johannes V. og ikke Johannes Jørgensen. Jeg nedlagde et kraftigt Veto: At Svenske Læsere savner Forudsætningen for at forstaa den unge Johannes V.’s Betydning for Dansk Litteratur ved Aarhundredskiftet, staar mig klart; men skulde en anden Dansk Digter hyldes, var Andersen-Nexö langt mere kvalificeret. – Og nu Deres Fremtidsplaner: Christmas carols har jeg hørt Svend Aggerholm læse op. Og deres øvrige Projecter glæder jeg mig til at stifte nærmere Bekendtskab med. – Til Slut mange Hilsener til Dem, lille Trofaste og Børnene med de bedste Ønsker for 1946. Deres hengivene EHirschsprung”.

(Af Erik Hirschsprung blev Karna kaldt ”lille Trofaste” og af børnene, Asger og Gunvor, blev hun kaldt ”Pus”. Kontakten med Hirschsprung-familien begyndte med at Karna kom i huset 1920 og kontakten med familien varede ved også efter Karnas død. Torben, som boede i København, holdt kontakten ved lige indtil Asgers 2. kone Grethe døde, som den sidste i Hirschsprungfamilien. Datteren Sonja rejste til USA som ganske ung og den anden datter Ruth, på min alder (f. 1940), døde for år tilbage. Begge pigernes mor var Asgers første kone Bitten).   

Bloksbjerget 9, Klampenborg, 22. december 1945. Brev til Karna Reerslev fra Asger M. Hirschsprung.

”Kære Puss! Jeg er meget flov over, at jeg ganske glemte den 18. – undskyld og til Lykke! – Det forekommer os helt mærkeligt, at vi ikke mere hører saa meget om jer alle, som i den hyggelige Tid, hvor vi havde Esther hos os. I et Brev noget efter din Mands Fødselsdag stod alt vel til hos jer – forhaabentlig gælder det stadig. Ligesaa hos os, bortset fra de Smaaforkølelser m.m., der følger med de kære Børn. – Sonja taler jo stadig om at sende Esther en Hilsen, men hun har hver Dag saa meget for, at det bliver ved den – sikkert velmente Hensigt. Den daglige Skole, desværre nødvendige ekstra Regnetimer, Leg, Heste hos Peter Liep, Dans o.s.v. sluger jo de smaa Menneskers Liv fuldt og helt. – Vi har – som saa mange andre – haft en lille Hollænderpige boende i 3 Mdr. Forholdene dernede er stadig skrækkelige (Æg f.eks. faar hun mod Lægerecept), og det var en daglig Glæde at se, hvordan hun trivedes og blev trind. – Nu vil jeg paa hele Familiens Vegne ønske alle i Præstegaarden en rigtig velsignet Jul og et godt og helsebringende Nytaar. – Maatte vi se mere til hinanden i det nye Aar! Mange Hilsener fra Hjem til Hjem. Din hengivene Asger. – P.s. En speciel Hilsen til Esther fra Sonja og Ruth – og naturligvis ogsaa fra Tante Bitten og Onkel Asger”.

Sæby, Julen 1945. Brev til Sognepræst Sv. Aa. Reerslev fra Poul Reerslev.

”Kære Alle sammen! Først en hjertelig Tak for de hyggelige Dage, jeg tilbragte hos Jer. – Det var vældig morsomt, at se, som alle Børnene var voksede op, og höre Torbens høje Diskant forandret til en dyb Bas. Det var ogsaa en fornöjelig Aften i Frejlev Forsamlingshus, hvor baade Emma og Esther viste sig paa de skraa Brædder, og med afgjort Talent. – Esthers Tegninger var storartede, og ligesaa den Tegning, som den söde Pige forærede mig paa Faldrebet, og som nu, sat op med Tegnestifter paa Væggen, indgaar som et morsomt Led i Jule-Dekorationerne. – Nu er jeres Forberedelser til Julen vel ogsaa overstaaet, saa I kan fejre en god Jul, men særlig rolig bliver den jo ikke, i hvert Fald ikke for Dit Vedkommende, kære Broder, med alle Dine Prædikener og Forberedelserne til dem, men Du er jo vant til Travlhed, saa det forstyrre vel ikke den hjemlige Fest.

Her gaar det som sædvanligt, med Juleaften hos Bes og Bessefar og Familien her 1ste Juledag, men der mangler unægtelig noget i, at det kan blive den sædvanlige Jul, nu Tyt ikke er hjemme. Kan hun saa bare faa et Udbytte af det og helst af, der kan gavne os alle saa gaar den Tid jo nok. – Børnene glæder sig som sædvanligt, og naar nu Jørgen, Grethe og Busse kommer hjem, er der jo Underholdning nok for dem. Busse, eller Poul Erik, som han jo nu kaldes, kom i Gaar, Fredag, og i Dag venter vi Jørgen. Saa er det Meningen, at min Svigerfar i Morgen skal ned til Hobro og ”afsætte en Parcel, som Grethe har købt”, you know, og da vi jo saa ved den Lejlighed er i Hobro, er det kun saa naturligt, at vi tager hende med Hjem i Bilen! Jeg skal köre derned, og saa kan Grethe köre hjem.

Jeg var ude i Praksis med min Svigerfar i dag som hans ”Privat-chauffør” og det er faktisk den første Tur jeg har været ude paa med den Vogn, men det gik saa godt, at jeg ikke er spor nervös ved Tanken om det lange Stræk paa 100 Km til Hobro. Jeg tager saa en Mecodrintabt før vi kører, saa skal det nok gaa.

Det maa nu blive en noget trist og ensom Jul for Tyt, hvis hun skal tilbringe den blandt fremmede Mennesker, men hun har jo selv önsket det saadan. – Der bliver nu ikke noget af, at vi tager ned til jer i Julen, hvor gerne vi end vilde, og Aase og Finn vilde sikkert blive vilde af Begejstring, men jeg har nok, jeg har bedst af, at holde mig i Ro. – Den sidste Tid her før Jul, har jeg haft saa meget at gøre, som Tyt ellers har taget sig af, og som en Fremmed, hvor dygtig hun end er, ikke kan klare. Det lader til, at det er en flink Husbestyrerinde jeg har faaet, og jeg tror hun synes om at være her, saa det skal nok gaa, men erstatte en Moder, kan hun jo ikke. – Nu vil jeg Ønske jer alle sammen en rigtig Glædelig Jul og et godt Nytaar. Kærlig Hilsen Poul. – Jeg skal hilse Jer kærligt fra Børnene”.

Nexø, Julen 1945. Julehilsen til Karna og Svend Aage fra Gerd og Anker Mølgaard.

”Kære Karna og Sv. Aage! En lille Julehilsen skal I nu have alligevel selv om vi lige har vært sammen. Jeg har forgæves forsøgt at faa fat paa Topsy, jeg har nu desværre ikke haft Tid til at gaa derned, men jeg har ringet adskillige Gange uden Topsy har svaret og hun kan da ikke vide det er mig der ringer, men nu har jeg hørt i Dag at hun atter har været en Tur i København for endnu engang at formaa Dr. Petersen til at komme tilbage. Komplet latterligt. – Nu maa jeg tage mig Tid til at gaa derned i Morgen, men Karna du ved da hvad det vil sige at være for sent med hensyn til Juleforberedelserne og det er jeg virkeligt kommet i Aar og (?) færdig til Hanne og Niels kommer vilde jeg jo gerne være. – Den sidste Ordning med Farmor er at hun bliver i Mariager til Vibeke rejser til København c midt i Januar saa tager hun med derover, der henter jeg hende c 1. Februar saa bliver hun her til c 1. Maj, saa skal hun prøve at være alene i Mariager og gaar det ikke, skal William forsøge at faa en Lejlighed i Herning og saa skal de bo sammen, en rigig udmærket Løsning. En rigtig glædelig Jul og alt godt i det nye Aar ønskes hele Familien af Anker og Eders hengivne Gerd. – Jeg skriver senere hvis der er nye Buletiner om Topsy”.

Julen 1945. Julehilsen fra Martha, Anna og Niels Skov til Familien Reerslev.

”Familien Reerslev ønskes en rigtig glædelig og velsignet Julefest i Jesu Navn, og et godt Nytaar med Tak for det gamle. Her har vi det alle godt og er raske haaber det samme for Eder. Hilsen fra Bedstemor og en Kærlig Hilen fra Martha, Anna og Niels Skov. – Hilsen til Niels Andreasen saadan var det vel den Familie hed, som vi var sammen med den Aften hos Eder”.

Julen 1945. Julehilsen til familien Reerslev fra Asta.

”Kære Alle! Vi sender vore bedste Juleønsker og haaber paa et godt velsignet Nytaar. Forhaabentlig staar alt vel til hos jer? Vi er alle raske og har lige haft Besøg af Tootie, hun kommer herud til Nytaar igen. Vi skal flytte til April, vi har jo solgt Ejendommen her, vi skal muligvis bo i Hillerød, vi har sagt en Lejer ud paa 1ste Sal, da det er saa svært at finde noget nyt. De kærligste Hilsener til alle fra Børnene, min Mand og Asta”. 

København, 22. december 1945. Julehilsen til Pastor Reerslev og Frue fra Etatsrådinde Ingeline Larsen.

”Glædelig Jul og et lykkeligt nyt Aar ønskes Dem Alle i Præstegaarden. Torben takkes for Brev. Jeg haaber Alle er raske. Mine bedste Hilsener. E. M. Larsen.

Julen 1945. Julehilsen til Karna og Svend Aage fra Ingrid og Laurits Lintrup.

”Kære Karna og Svend Aage. De bedste Ønsker om en rigtig glædelig Jul og et godt og lykkeligt Nytaar sendes Jer og Børnene. Jeres hengivne Ingrid og Laurits Lintrup”.

Julen 1945. Julehilsen til Svend Aage og Karna fra Inger og Knud Lintrup.

”Kære Svend Aage og Karna! Inger og jeg beder herved jer og alle jeres Børn modtage vore bedste Ønsker for Julen og for det nye Aar, et Aar, som forhaabentlig kun vil bringe Lykke og Fremgang for alle ovenpaa Krigens Trængsler. – Og samtidig vil vi sende jer vor bedste Tak for Svend Aages sidste Bog, som det har glædet os meget at modtage. Blot savnedes Dedikationen! Det er jo en Fortsættelse af ”Livets Ret”, og jeg synes, at Svend Aage ved disse Skildringer er inde paa det helt rigtige, om end jeg stadig synes bedst om Skildringerne i ”Ødemarkspræsten” med dens særprægede Natur og Befolkning. – Det glæder os at se, at vi snart kan vente Besøg af jer her paa Ellerodsvej, I skal være meget velkomne, der skal nok blive Sengeplads til Overnatning, hvis I da ikke møder altfor talrigt op. – Julen tilbringer vi her i vort nye Hjem, med undtagelse af første Juledag, hvor vi drager afsted til Apoteket i Hillerød. Mange venlige Hilsener fra Jeres hengivne Inger og Knud Lintrup”.

Xmas 1945. Julehilsen til Karna fra Tante Essie.

”Dear Karna, Wishing you, your Husband and the Family a Mery Xmas & a Happy New Year, Had a Letter from Home on Monday. All Well, Yet (?) are not fond in America, Strikes, The order of the day. The World is crazy. Hope you all are well. Kindest regards to you all from Tante Essie”.

Julen 1945. Julehilsen til Svend Aage fra hans gamle ven Poul i Middelfart.

”Kære Svend Aage! Du, Karna og Børnene ønskes en rigtig glædelig Jul fra os to i Middelfart. Vi har det godt begge to og lever stille og roligt her i det skønne Middelfart, men ensomt er her blevet, efter at Karen-Vibeke nu har forladt sit Barndomshjem, og med hende forsvandt den Ungdom, der havde sin gang her i Huset. Karen-Vibeke blev Student i Sommer og studerer nu Jura i København, hvor hun bor hos Mor. Det har jo været det mest begivenhedsrige her i vor Tilværelse, det Aar, der er gaaet, siden vi sidst skrev til hinanden, maatte der nu endelig komme lysere Tider for vort Land og Folk. Her i Middelfart gik alt saa forholdsvis stille af, vi har jo ikke her haft danske Landsforræderkorps eller Værnemagere. Selvfølgelig blev der foretaget mange Anholdelser, men de resulterer sikkert ikke i mere end godt en Snes Sager, til gengæld maa vi paa Kontoret afgive 2 Fuldmægtige til Sønderjylland 4 Dage om Ugen, saa jeg har rigelig at bestille. Det gør mig ondt, som det er gaaet Viggo Schrøder, men jeg forstaar ikke, at han kan straffes, efter min mening er han sindssyg og burde tvangsindlægges, men det ved Lægerne selvfølgelig bedre end jeg.

Nu haaber jeg, forholdene bliver saaledes, at jeg til Sommer kan faa en Ferietur op i Jylland for at hilse paa alle vore Venner der, og saa gaar vi ikke Sønderholm forbi. – Nu begynder Tiden at nærme sig, da jeg skal til at søge herfra, jeg tænker jeg kan faa Dommerembede i 1947-48, saa nu vilde vi gerne have et Par gode Somre her paa dette Sted, saa vi rigtig kan nyde Vandet, inden vi maaske skal anbringes midt inde i Jylland som f. Eks i Holsted eller et lignende afsides Sted. – Vi vilde saa gerne have vist vore Venner dette dejlige Sted, hvor vi nu bor, men Krigen har bevirket, at næsten ingen tog ud at rejse, saa det har været smaat med Besøgende, nu haaber vi altsaa, det bliver anderledes i den Tid, der er igen, og vi haaber saaledes ogsaa, at det havde lykkedes at faa Jer til at gøre et Ophold her og overnatte hos os, vi vilde blive meget glade for et saadan Besøg.

I har vel nu for bestandigt slaaet Jer til Ro i Sønderholm, det er ogsaa kedeligt bestandig at skulle flytte omkring som os, thi med Alderen bliver det sværere og sværere at skifte nye Bekendtskaber, som man får virkelig glæde af. – Med hjertelig Hilsen fra Hjem til Hjem fra os begge din gamle Ven Poul.- Bogen er selvfølgelig til vor gudsøn”.

Julen 1945. Julehilsen fra Alfred Grünspahn til Svend Aage og Karna.

”Glædelig Jul og et godt Nytaar i et frit Danmark ønskes af Alfred Grünspahn”.

(Alfred Grünspahn var en af flere tyske jøder, som var flygtet fra Tyskland. Svend Aage var i høj grad medvirkende til at skaffe disse flygtninge skjulesteder på gårde rundt omkring i sognet indtil de fik mulighed for at flygte videre til Sverige. A. Grünspahn vendte tilbage i 1945 og bosatte sig i Nibe indtil han alt for tidligt fandt livet for svært til at leve)

 (Alle ovennævnte julehilsener er et relevant udsnit af den store mængde julehilsener, som årligt strømmede til Præstegaarden. Far og mor var selv storskrivende af julehilsener)

Svenstrup, 3. januar 1946. Brev incl. Avisudklip til Kai fra Ida Ishøy.

”Kære lille Kaj! Du kan tro jeg blev ked af det, da jeg læste i Avisen, at du havde brækket dit Ben, og du kan tro, at alle de gamle har talt om dig i Dag; og den Gang jeg kom ind til Fru Nymann, gav hun mig denne her Chokoladepakke og sagde at den skulde jeg give Kaj, og saa hilse ham mange Gange fra hende. – Nu haaber jeg ikke, at du har alt for mange Smerter lille Kaj. Jeg skulde bare have beholdt dig til Dagen efter, og kun sendt Kirsten hjem, saa havde du i det mindste ikke brækket Benet i Sønderholm den Dag; men saa havde du maaske trillet ned af Trappen her i Svenstrup, og saa havde det jo været lige saa galt. – Det var godt Torben var i Nærheden af dig, saa han kunde hjælpe dig hjem. Jeg skal hilse dig fra Frk. Jensen, vi kommer nok og besøger dig en Dag. – Hils Kirsten og sig at jeg har fundet hendes Krave. De kærligste Hilsener fra din Ida Ishøy”.

(Ida Ishøy var forstanderinde på Alderdomshjemmet i Svendstrup, hvor Bitte, Kai og jeg kom på ferie og hvor vi hyggedes os særdeles meget sammen med beboerne. For os var det et frirum)

”Det udaterede avisudklip: Sønderholm. Uheld paa Skøjtebanen. En 9-aarig Søn af Pastor Reerslev, Sønderholm, var i Gaar Eftermiddags saa uheldig at brække sit ene Ben ved et Fald paa Skøjtebanen Nord for Byen. Heldigvis var hans 18-aarige Broder Torben i Nærheden og kunde transportere ham hjem paa en Kælk. Læge Majgaard, Nibe, som blev tilkaldt, beordrede Patienten Indlagt paa Nibe Sygehus”.

Bakkevej 10, København F, 4. januar 1946. Brev til Svend Aage fra Holger Rørdam.

”Kære Svend Aage! I Aar er det helt slaaet fejl for mig – baade med Jule- og Nytaarshilsner til gamle Venner. Jeg havde saa rivende travlt inden Jul paa Teatret, hvor jeg bl.a. maatte ekspedere ca. 500 Eksemplarer af en lille Publikation, som min kære Direktør sender ud til sine Venner og bekendte som Julehilsen. Og mellem Jul og Nytaar maatte jeg minsandten til det igen, da en lige udkommet Bog om Folketeatret skulde benyttes som Nytaarshilsen. At vi havde Premiere den 30. Dec. gav jo ogsaa en Del Arbejde, og der er saamænd altid nok at gøre derinde, selvom der ikke er noget ekstra. Naar jeg kom hjem, var jeg træt og kunde ikke tage mig sammen til at skrive. Desuden var dér heller ikke Ro til det. Vi havde jo glædet os til i aar at fejre Jul med hele Familien samlet og ventede desuden nogle Gæster: Frk. Møller og Hans’s svenske Kæreste Stina samt et Par Dage mellem Jul og Nytaar hendes Søster og Svoger. Otte Dage inden Jul maatte Øjeløje indlægges paa Hospitalet med en Hjernerystelse, som hun havde paadraget sig ved at slaa Hoved mod en Hylde i den lille Dukkelejlighed, som hun med Mand og Barn lige var flyttet ind i og havde travlt med at indrette. Saa maatte vi naturligvis have Barnet herud, og selvom den lille Louise er et yndigt Barn, saa kan man jo ikke ligefrem paastaa, hun var til megen Hjælp midt i al Juletravlheden. At Ole tilmed ikke var rigtig rask, gjorde jo ikke Sagen bedre. Vi var lige ved at aflyse alle Arrangementer – men besluttede os alligevel til at gennemføre Programmet. … (en ikke relevant tekst springes over)

Men alene det at vende tilbage til Hverdagslivet er en Rekreation. – Naa, nok om det! Meningen med dette Brev var jo egentlig at takke for Lykønskningen til min Fødselsdag og sende en forsinket do. til Karnas samt vore bedste Jule- og Nytaarsønsker – ligeledes forsinkede men derfor ikke mindre velmente.

Jeg læste dit Brev med Interesse. Det er jo trist, at Landbruget er slaaet fejl for Jer; jeg syntes ærligt talt ogsaa, det var meget letsindigt af Jer at slaa Jer paa en Branche, som ingen af Jer havde særlig Forstand paa. Og det er jo altid farligt at skulle stole paa en Bestyrer, hvad i dette Tilfælde ogsaa viste sig at bringe Skuffelse og Tab. Mon I nu opgiver Eksperimentet og søger at afvikle paa den lempeligste Maade, eller er I optimistiske nok til at forsøge med en Ny? Det er jo ikke sikkert, Landbruget bliver ved at være lige saa rentabelt, som det trods alle Vanskeligheder i det store og hele har været under Krigen.

Derimod kan jeg jo roligt ønske dig til Lykke med din Sukces som Forfatter. Det er morsomt, at du faar ”Livets Ret” udgivet paa Svensk. Slaar den an, køber de vel nok ogsaa Fortsættelsen. Og jeg forærede mig selv ”Det bødes der for” i Julegave. Jeg gik ind og købte den i Frimodts Boglade paa Købmagergade, og de fortalte derinde, at Salget af Bogen gik strygende. Jeg har ingen Anmeldelser set i de københavnske Blade – men har hørt, der skal have staaet en i ”B.T.”, der ikke var god. Men det lader altsaa ikke til at paavirke Salget, saa du kan jo sadan set være ligeglad. For øvrigt maa jeg indrømme, at jeg heller ikke vilde have rost Bogen, hvis jeg havde været Kritiker. Du kan jo nok tænke dig til, at der er meget i den, jeg ikke synes om, jeg synes stadig, at Præsten breder sig vel rigeligt paa Digterens Bekostning, og at de to ligesom ikke klæ’r hinanden. Jeg synes i det hele taget, du har bredt dig for meget denne Gang. Det er ikke blot blevet en tyk Bog, den virker til Tider ogsaa for langstrakt, selvom man ikke kan nægte, der sker meget i den. Jeg tror, det er selve Hovedpersonens sjælelige Udvikling og Udviklingen af Forholdet mellem ham og hans Kæreste, der ligesom drukner i alle de ydre Begivenheder, saa man er lige ved at miste Interessen for den Side af Sagen, inden man er blevet færdig med Bogen.

Det er jo i det hele taget Skildringen og ikke Analysen, der er din stærke Side. De bedste Partier af Bogen er dem, hvori du giver livfulde og malende Billeder af F. Eks. Arbejdet i Tørvemosen. En Del af Bipersonerne staar ogsaa meget levende og kraftigt, mens Hovedpersonerne er mere udflydende, netop fordi du bestræber dig for at gøre mere indgaaende Rede for deres Tanker, Følelser og Stemninger. Selvom jeg ikke er nogen absolut Beundrer af den haardkogte moderne Litteratur, saa synes jeg nu alligevel, det er behageligst for Læseren ikke at faa for meget at vide om de Personer, han skal interessere sig for; man vil gerne have Lov til selv at gætte sig til, hvad der foregaar i deres Indre, ligesom Tilfældet er med de Mennesker, man møder i det virkelige Liv.

Men dine Svagheder til Trods, kan jeg godt se, du har udviklet dig stærkt som Forfatter, og jeg vil tro, at du kan bringe de Læsere, der er vant til ”Sødsuppe-Litteraturen”, noget nyt og stærkt og befriende gennem dine Bøger, – hvis de altsaa læser dem, og det maa de formodentlig gøre. At de ogsaa kan vække en vis Forargelse, forstaar jeg godt, men den er bare sund. Naa, lad mig ikke fortabe mig i yderligere Betragtninger, ellers ender det alligevel med, at jeg ”anmelder” Bogen, og det var ikke Meningen. Jeg har som sagt læst den, fundet en Del jeg kunde lide og en Del, jeg ikke kunde lide, noget, der interesserede mig, og andet, der ikke interesserede mig. Ogsaa jeg er lidt forarget, om end Forargelsen er af en anden Art end den ovenfor nævnte. Men jeg skal holde Forargelsen for mig selv. Og jeg imødeser i hvert Fald med Interesse Fortsættelsen af dit Forfatterskab, selvom jeg nu er klar over, du aldrig vil skrive en Bog, der kan indfri de Forventninger, jeg i sin Tid stillede til dig.

Og nu er Klokken blevet saa mange, at jeg vil indstille Skriveriet for at faa lidt af den Nattesøvn, jeg har til Gode. For vi kom selvfølgelig altfor sent i Seng hver Aften i Juletiden og blev forholdsvis tidligt vækket, fordi vi havde et lille Barn i Huset. Ja, er det ikke pudsigt, at jeg nu er Bedstefar, mens du endnu har et ikke skolepligtigt Barn? Ganske vist er jeg den ældste, og jeg blev vel ogsaa tidligere gift end du, men vi har dog ellers altid regnet os for nogenlunde jævnaldrende, ikke sandt? – Jeg skal hilse fra Ole. Hans fulgte Stina over Sundet, da hun rejste hjem lige efter Nytaar, og vender først tilbage paa Mandag. Saa der er kun os to gamle – og saa ”Lillingen” hjemme. Hils ogsaa Karna og Børnene fra os. Din hengivne Ven Holger”.

Trend, 10. januar 1946. Brev til Kirsten fra Mikki og ’Moster’.

”Kæreste lille Kisse! Mange Tak for dit søde Brev med den lille Prinsesse Margrethe, hvor gør det mig ondt at din lille Bror Kaj har brækket Laaret, det var vel ikke ved at falde i Kælderen ligesom dig? Det maa være frygteligt at brække sine Ben ikke, det har jeg aldrig prøvet selv om mine Ben er meget tynde og jeg har hele 4 at passe paa, men jeg har jo heller ikke andet at bestille, jo jeg skal jo finde Føden men jeg faar mange gode Bidder af ”Moster”, men lære at skrive det tror jeg aldrig jeg kan faa lært, tænk at du kan skrive dit Navn selv, det kalder jeg flot, jeg maa altid have moster til at skrive for mig, jeg skal hilse dig fra Prinsesse Margrethe. Mange kærlige Hilsner fra Mikki og ”Moster”.

(Fra tid til anden opholdt far sig (for at skrive og derved supplere sin præsteløn) hos skovrider Asmussen, Trend Skov, Farsø, hvor kongehusets jagthytte ligger. Som følge af dette bekendtskab fik jeg lov til at komme på ferie hos familien. Om Bitte og Kai også kom derop, husker jeg ikke)

Løngangsgade 17, Hillerød 16. januar 1946. Brev til Kai fra tante Toot.

”Kære lille Kaj! Du kan tro, at jeg blev ked af at høre, at du havde brækket Benet og nu ligger paa Sygehuset. Du maa have faldet meget uheldigt, og jeg kan tænke mig, at Torben var ulykkelig. Nu vil jeg haabe for dig, at du ikke skal ligge altfor længe. Naar du ser Esther, saa maa du endelig takke hende for Tegningen, som jeg er meget glad for. – Jeg vilde gerne sende dig noget, men Chokolade kan jeg ikke faa, hvad kunde du saa tænke dig? – Sikken en Ballade hos ”Kristine”, det var da godt, at der var ingen Mennesker, der kom til Skade. – Blev du glad for din ”Butterfly”? Naar jeg kommer op til jer i Sommer, saa faar jeg vel den at se. Nu haaber jeg, at jeg kan faa Ferien til Pinse. – Nu er du vel bleven saa stor saa jeg kan slet ikke kende dig. Jeg har ikke set jer siden Emma og Jørgens Konfirmation i April 1944, saa det bliver over 2 Aar. – Tante Top har jeg ikke hørt fra længe, men jeg haaber, at hun har det godt. – Sig Tak til Emma og Esther for Brevene, jeg skriver altid til hele Familien, saa jeg kan ikke naa at skrive til hver enkelt af jer, husk paa, at I er mange. God Bedring lille Kaj ønsker Tante Toot. Hils hele din Familie”.

Sæby, 3. februar 1946. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære Lamse! Tak for dine sidste Breve. Jeg skal nok skrive til Volstrup (eller ringe Formandinden op) i morgen. Jeg har engang før min Afrejse hjemmefra lovet dem en Aften. Sæby maa derimod vente til en anden Gang. Jeg vil nødig være hjemmefra 2 Dage i Træk, og hvilket Hotelpersonale kan man faa til at staa op kl. 4 om Natten for at vække mig og give mig Morgenkaffe? Da ikke Missionshotellet! Alt dèr gaar paa Tridser og Lodder. En saa kort Nattesøvn vil ogsaa slaa mig ud for lange Tider og jeg skulle da gerne være noget værd baade i Konfirmandstuen og andre Steder i Løbet af Torsdagen. Saa vil jeg hellere tage et Engagement Torsdag Aften, hvis der byder sig et. Jeg ser af dit sidste Brev, at jeg den Aften skal til Løgstør. En anden Ting er, at selvom det – økonomisk set – kan være fristende at tage imod alt, hvad der melder sig, maa jeg ogsaa tænke paa Gerningen i Sognet, og naar vi har maattet savne hinanden saa længe (der er jo endnu kun gaaet c. 1/3 af min Skriveferie) saa har vi da noget til Gode af Samvær. I Længden vil ogsaa baade du og jeg samt Børnene komme til at lide for meget under mit forjagede Rejseliv. Hvis det ikke netop var for at prædike, ville jeg være ked af Løftet til Sander-Sørensen angaaende Onsdagen sidst i Februar, men det er rart for mig at komme ud til andet end Foredrag og Oplæsninger.

Med Hensyn til Skriveriet ligger det saadan, at jeg har naaet 30 Sider. Hvis jeg i de kommende Dage kan skrive c. 10 Sider daglig, kan jeg omtrent naa op paa det Antal, jeg plejer at have fra Haanden i Løbet af de første 2 Uger (c. 100 Sider). Men Arbejdet gaar saa trægt for mig denne Gang. Det er som om Inspirationen mangler, hvor gerne jeg end vil have Bogen skrevet om Byarbejderen, der bliver Landmand. Maaske har min fysiske Tilstand ogsaa sin store Andel deri. Hovedpine, Træthed, nu og da forkølelsessymptomer har generet mig, og den Uro, der ofte har været om Natten nu igen i Nat, virker ødelæggende paa Nattesøvnen. Torsdag og Fredag Aften trak det ogsaa alt for længe ud. Efter den – for øvrigt ganske henrivende – Koncert i Torsdag var jeg sammen med Kunstnerne og den samtlige Bestyrelse Gæst her hos Poul til Natmad. Det var udmærket arrangeret af Fru Riis-Lassen, der havde lavet det lækreste Smørrebrød med højt Paalæg. Dertil øl og Snaps, bagefter Kaffe med Likør. Ingen overdrivelse men pænt og rimeligt. Wandy Tworek og Esther Vogning viste sig at være naturlige og fornøjelige Mennesker. Hun gav et Par dejlige Smaanumre paa Flyglet, og han et Par Virtuosnumre (Narrestreger) paa Violinen. Men typisk for ham var det, at han sluttede med Ciaconne af Bach, dette strængt nøgterne Stykke skolede Musik.

Næste Aften var jeg paa Hørby Haandværkerskole. Jeg kom Kl. 6.10 (afg. fra Sæby 5.50) til Aftensmad. Foredraget og Oplæsningen var Kl. 7½ med en Pause midt i, derefter var der Kaffebord for Eleverne og de mange indbudte fra Egnen. Jeg var færdig til Afgang Kl. 11, men saa var der sket det Uheld, at da Poul og hans Svigerfar ved 10½-Tiden vilde hente Bilen nede hos Motorcentralen, hvor den staar i Garage, var begge Akumulatorer fjernet (vistnok udlaant bag Landinspektørens Ryg) saa de maatte gaa hjem med uforrettet Sag. Saa Træt jeg end var, maatte jeg derfor sidde og høre paa den rare, gamle, men noget Trættende Forstanders Fortællinger, Udredninger og forklaringer vedrørende hans Skolearbejde indtil Klokken var en halv Snes Minutter over Midnat. Saa fulgte han mig over til Stationen, hvor vi sludrede videre intil Kl. 12½ da Toget kom.

Igaar, Lørdag, var jeg derfor dødtræt i Hovedet og fik næsten ingenting ud af arbejdet, selvom jeg sad adskillige Timer ved Maskinen. Men jeg har naaet andre Ting af praktisk Betydning. Forleden Dag fik jeg Pouls Ven, Heine Nielsen, til at vise mig hele Skotøjsproduktionn på Fabrikken fra først til sidst. Poul var med. Vi fulgte en skistøvle fra det Øjeblik, da Overlæderet blev hugget ud af det Garvede Oksehud, indtil den blev pudset og forsynet med Snører, og (hvad der var af lige saa stort praktisk Udbytte) vi fik Lov til at købe os et Par hver, saa nu har jeg endelig et Par solide Snørestøvler til at bruge i Vinterkulden.

Igaar fik jeg saa min sidste Vaccination. Jeg gik over til Dr. Asschenfeldt-Hansen, der viste sig at være en behagelig ung Mand. Han vilde endda ikke have nogen Betaling af mig. Vi kom i Snak med hinanden, og det viste sig, at han og hans Kone i dag skulle paa Besøg hos Lærer Nielsen (Bully) og hans Fru Gabriella. Jeg gav ham en Hilsen med. – Kl. 3 om Efterm. tog jeg et Dampbad paa Badeanstalten. Det er, ligesom det har drevet det onde ud af Kroppen. Jeg har det da meget bedre i Dag. – Poul, Børnene og jeg var i Kirke nu i Formiddags. Fredriksen talte godt og inderligt over Evangeliet om Jesus, der kom vandrende paa Søen til de nødstedte Apostle. Jeg blev tilbage og gik til Alters – tænkende paa dig, der velsagtens var til Alters i Sønderholm Kirke. (Jeg bad for jeres Gudstjeneste). – Efter den fortrinlige Middagsmad (Kalvesteg og en Slags Dukkestuedessert, som Fru Nielsen var kommet brilliant fra) hvilede Poul og jeg os, henholdsvis paa Divanen og Sofaen, hvorefter vi nu har været en lang Strandtur sammen med Børnene (overværede et ”Landdragningsvaad” som de unge Fiskere kaldte det, Du husker nok noget lignende fra Skiveren?) Luften var mild men taaget og nu og da med lidt Vanddraaber. – Paa Vejen tilbage hertil var vi et Øjeblik indenfor hos Bondes, hvem Poul inviterede til ”Familieaften” her efter Spisning. (Vi skal have de gamle Film rullet, dem fra Hillerød og her fra Sæby) Og saa regner jeg med at komme nogenlunde tidlig i Seng, saa jeg kan være godt udhvilet til i morgen.

De første 3-4 Dages Arbejde bliver afgørende for, hvad jeg arbejdsmæssigt faar ud af Sæby i Aar. Til Trods for de halvdaarlige Forhold paa Hotellet maa jeg se at komme et godt Stykke foran i Bogen, ellers naar jeg ikke at faa den færdig i min ”Skriveferie”. Tænk kærligt paa mig! – Helt uden Betydning vil disse Dage nu ikke være. De har givet mig en enestaaende Mulighed for et godt Samvær med Poul, til stor Glæde for os begge, og jeg har baade hørt og set en Del heroppe, som maaske senerehen kan blive Arbejdsstof for mig. Jeg har besøgt Schrøder, har hørt en Mængde god Musik, og jeg vil i alt have haft 5 Oplæsningsaftener, hvoraf de 2 sidste – Torsd. og Fredag, henholdsvis Grindstrup og Trødstrup Skoler, hvortil jeg – i hvert Fald for Førstnævntes Vedk. kan regne med Pouls Bil, saa jeg kan arbejde til normal Fyraften og være hjemme paa Hotellet samme Aften. Det vil altsaa sige, at disse 14 dage giver et klækkeligt, økonomisk Overskud. Men det med Bogen er rigtignok det vigtigste (ogsaa økonomisk set) saa jeg haaber at naa det omtalte Sideantal.

Du har nok haft visse oplivende Momenter i de sidste Dage, kan jeg forstaa. Pakken fra Amerika, den var velnok en Overraskelse! Saa snart jeg kommer hjem (og paa den nøjagtige Adresse) maa vi skrive et Brev til dem og sende dem min sidste Bog. Salget af Grisene og Kalven var jo ogsaa et Træk i den rigtige Retning, men lad ham bare vente med at faa sine Penge til paa Lørdag, naar jeg kommer hjem! (Derimod maa du endelig betale Laura hendes Løn, hvad du vel ogsaa allerede har gjort). – Selvangivelsen lader jeg saa være med at tænke paa, indtil jeg kommer hjem Lørdag Middag (12½). Maa jeg bede dig sende mig det Præsteforeningsblad med ”Indledning” ang. Prædiketekster til paa Søndag! (Det er det, der kom igaar) saa kan jeg have noget af Arbejdet gjort, maaske Prædiken skrevet og Salmerne valgt, naar jeg arriverer. Glem det endelig ikke!

Jeg synes, der var saa meget andet, jeg ville skrive til dig. I dag har jeg jo Tiden for mig, da jeg holder fri med god Samvittighed, men jeg har vistnok lavet det vigtigste? Jeg var glad over vor Kirketur imorges. Da jeg spurgte Poul, var han straks villig, og Børnene gik glade med paa den noget uvante Tur. De er søde og villige, især Find, der har det letteste Gemyt af de to. Poul opdrager dem godt, kærligt men bestemt, og der er orden og Raison i Husførelsen. Den lille fru Nielsen gør sit Arbejde godt og holder sig beskedent i Baggrunden, og Fru Riis-Lassen tager sig af de mere vanskelige opgaver. Vi var til Aftenskaffe ude hos hende og hendes Mand i gaar Aftes. Naa, nu maa jeg saa slutte men først efter at have sendt dig og Børnene de kærligste Hilsener. Jeg tænker oftest paa lille Kai (jeg savner meget det Besøg hos ham jeg ikke fik gjort den Dag med Faldet, hils ham!) men jeg har jer alle i Tankerne og ser jer for mig, naar jeg beder min Aftenbøn. Hav det nu godt, lille Busse, og kys alle Børnene fra Far.

P.S. Det er meget godt med disse ”Skriveferier”. Det er velsagtens den eneste Redning for ”Aarets Bog”, men de har rigtignok ogsaa en Skyggeside, og i Aar har jeg slet ikke haft det Arbejdshumør som i Trend. Der havde vi ogsaa vor daglige Telefonsamtale. Hvor havde det været rart, om en vis Mand havde stillet sig mere forstaaende, men saadan skulde det altsaa ikke blive ved”.

Mariager, 12. februar 1946, kl 15. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære Lamse! Jeg er nu kommet noget over det store Chock ved din opringning. Ligestrax var jeg nærmest fortvivlet over denne nye Afkortelse af min Skrive- eller Hvileferie (Det bliver aabenbart mest det sidste eller rettere ingen af Delene). Aldrig har jeg været ude for noget mere mislykket end min Vinterferie iaar. Nu har jeg imidlertid truffet aftale med Sigrid om at komme derud (til Svenstrup Hovgaard) Torsdag Morgen og følges med dem til Restrup. Men naturligvis tager jeg saa Barnebegravelsen Kl. 14. Det er soleklart. Du maa endelig sige Nej til eventuel Frokostinvitation. Mere end Aftengildet (eller Middagen) kan jeg ikke være med til. Det ville ogsaa være for mærkeligt at gilde den i mit eget Sogn og samtidig lade en fremmed Præst udføre den lille Rest af mine Pligter, jeg ellers plejer at overkomme. Du vil nok give Mailand Besked om, at jeg selv tager Begravelsen. – Aftal salmer med Jepsen. Jeg synes, vi skal have ”Nu ledet er min lille” og 652 (Den er slet ikke af Gud forladt), tilsidst det sidste vers af 658 (Nu titte til hinanden).

Jeg har lige været en Solskinstur op til Hohøj. Udsigten var pragtfuld. Fjorden laa turkisblaa til begge Sider, og langt ude i Øst skimtedes Kattegat som en lyseblaa Stribe. Huse, smaalunde, Marker, snoede Veje og hist og her Kirker, der skimtes hvidt i Solstraalerne. Vi har aabenbart mere stabilt Vejr her, end I har i Sønderholm. – Mit Værelse er upaaklageligt med baade Seng og Divan, og Centralvarmen er effektiv. I dag maa jeg endog sidde med aabent Vindue, da Solen varmer saa kolossalt herind. Det virker helt foraarsagtigt. – Nu de kærligste Hilsener til dig og Børnene fra jeres allesammens desværre noget derangerede, reducerede, deprimerede o.s.v. Fader. – Medicinen har hjulpet noget, dog ikke fjernet det tunge Pres, men det vilde vist ogsaa være et urimeligt Forlangende”.

”Udale” Archer St, Joowong, 14th March 1946. Brev til Karna fra Conie O’Sullivan.

”My dear Karna, The time has passed so quickly and I have neglected to answer your letter written on 20th Aug 1945. I was very pleased to get it and to hear that you and your family are safe and well. Your letter was most interesting, you did have a housefull it must have been very uncomfortable at times. I sent you a parcel in September and I am anxious to hear if it arried safely, in February I posted a second parcel containing woolen undercloches & old warm things what migt be some use to you, let me know what you are in need of and I shall try to send more parcels I hope you received them cafely. It was strange getting the warm things ready, we were having terrible heat here in Brisbane, over 90 degrees the day I sent the parcel, but since then it has been much cooler, we have had great rains and is some places in the North of Queensland there have been 9 ft since 1^st January.

All the country round is looking beautiful. I was pleased to hear of all the members of Your family, how they are growing up, I would love to see them all one day. I miss dear Auntie Do just as much today, she was a great companion and we went everywhere together, she was always ready and loved young people. I was sorry to hear of your Father’s death. – Clare has four fine sons, but no daughter, the boys are clever and doing well at their studies. Dora is married to a Doctor she has two sons and two daughters. Emil is a Doctor he is married, has two sons and one daughter, we are a white haired family, all going white in our late twenties. Bessie Mc Gee often asks after you all.

There does not seem to be much peace in the world after all the terrible fighting. I do hope it won’t be long before everything is right again. You must be a very busy person looking after you big family, but if you have time to write and tell me about yourselves, the Trustie of Auntie Do’s estate will get in touch with about the money for Jack and Dora. I hope we shall be able to send it over safely. Things are getting back to normal slowly here but we cannot complain. Please let me know about the parcels. I am very interested in you all. Love and good wishes from Conie O’Sullivan. – P.S. I also received the postcard sent 14^th Dec with Christmas Greetings. I sent warm undies for your husband and hope they are a good fit, I did not knew what size to get. Very good wish and God bless You all, C.O’S”.

”Leura”, Spring Street, Middle Ridge, Toowoomba, Australia 6^th April 1946. Brev til Mrs Reerslev fra Bessie Megee.

“Dear Mrs Reerslev, My cousin Connie O Sullivan was in Toowoomba a week or so ago & brought your letter to her for me to read, as she knew how interested I was, as we had often talked of you and your family and wondered how you all were over the past dreadful years. – I did not actually meet you, but we had a hurried phone conversation in London in 1938, just after I had returned from a short visit to Copenhagen where I met your sister Topsy.

So get down to business – it would give me great pleasure to send you some knitten yarn – I propose: 1) Enough 3 fly of soft Leef blue shade for a frock. 2) 6 fly of darker shade for a jacket 3) one llb (16 oz) of white baby wool with decorations. White baby wool is needles for knitting 1) + (2). – Please let me know if you would like something else in Yarns (shades or weight). I am limited to these items on account of rationing, & even so stocks are limited. – I much regret I did know of your needs earlier, as some time ago, I sent all my sureplus clothing to the U.N.N.R.A. appeal. With good wishes & kindest regards to you all, Yours sincerely Bessie Megee”.

Sæby, 4. juli 1946. Brev til Karna fra Poul Reerslev.

”Kære Karna! Sv. Aage sagde, at det var saa godt som umuligt, for jer, at faa Magnyltabletter i Nibe, saa jeg sendte forleden en Portion til Dig, som jeg haaber, Du har faaet.

Det var morsomt, at faa det lille Besøg af Sv. Aage her Fredag Aften, selvom det jo var et ret usædvanligt Tidspunkt at faa Besøg paa. Han kom her Kl 23.30 og tog videre Kl 1., men det usædvanlige har ogsaa sin charme. – Det er da godt, at de har faaet saa fint Vejr til Norges-Turen, som sikkert vil være en stor Oplevelse for Torben og Jørgen. – Har Esther for resten fortalt om vort pudsige Møde i Aalborg for godt en Maanedstid siden? Jeg var med min Svigerfar i Aalborg for at hente Familien fra Brabrand, og var lige et Ærinde i Byen, da jeg paa et Gadehjörne traf Esther. Det var et morsomt Træf, saadan at löbe paa hinanden i en stor By. – Nu nærmer Tiden sig snart da Børnene og jeg skal paa Ferietur til Brabrand, og de smaa, der for resten snart er store, tæller Dagene til vi skal af Sted.

Jeg talte med Sv. Aage om at besöge jer paa Hjemturen, og, hvis det kunde passe jer, saa at komme til jer i löbet af Fredag d: 2. Aug. og tage hjem Söndag. Jeg skal begynde igen paa Apoteket Mandag d: 5! I er forhaabentlig til den Tid kommet hjem fra Bornholm? Det er trist, som det gaar Topsy. Sv. Aage fortalte lidt om det, men der var jo ikke megen Tid, at tale sammen da han var her. – Det bliver nok ikke en decideret Fornöjelsestur for Jer, men havd kan der egentlig göres for Topsy?

Her gaar det ellers ved det Gamle. Börnene nyder rigtigt det gode Vejr, der er kommet samtidig med Sommerferien, og gaar daglig til Stranden i Fölge med Poul Erik, der er hjemme paa Sommerferie som stud. Polyt. Han skal for resten ogsaa en Tur til Norge sammen med sin Broder Jörgen, en Uges Tid, og i det meste af August skal han til Holland med en Samling andre Studenter og det kan blive en meget interessant Tur. – Forhaabentlig staar alt vel til hos Jer, og saa haaber jeg paa et Gensyn til Aug. Kærlig Hilsen til jer alle her Poul”.

Udateret brev til Fru Reerslev fra Sophie Kjer. (moder til vores feriedreng fra Sønderjylland)

”Kære Fru Reerslev! Jeg vil gerne have Lov til at sige mange Tak for de dejlige Pakker vi har faaet. De kan tro, det har været en stor Hjælp for os. I denne Tid er vi nede paa 100 Gram Kød om Maaneden pro Persona, saa det er godt naar man har lidt ekstra. – Jeg vil gerne sige Tak at Berend igen i Aar maatte holde Sommerferie hos Dem. Det er jo den sidste Gang Berend kan holde Ferie, næste Aar bliver Berend konfirmeret. Jeg haaber da at Berend altid er flink. Endnu engang Tak for alt godt. Og mange Hilsener til Dem og deres Familie fra Deres Sophie Kjer”.

Tuddal Højfjeldshotel, Norge, 5. juli 1946. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære Karna! Paa grund af en voldsom Regnbyge, som overraskede os og gennemblødte os fra Top til Taa samt forvandlede Jordsmonnet til en boblende Sump, maatte vi vende tilbage efter at være naaet Halvvejen op til Gaustadtoppen. Det var et bitert Øjeblik, da Beslutningen blev taget. For os alle var Gaustadbestigningen Turens Clous, men der var intet Valg. Nordmændene raadede kraftigt fra at fortsætte. Det ville betyde 7-8 Timers Ophold i Novemberkulde, maaske ogsaa Blæst med tyndt, gennemvaadt Tøj, og det turde de ikke udsætte de mindre Drenge for. Jeg maa sige, at jeg havde ogsaa paa det Tidspunkt faaet nok ikke af den fysiske Anstrengelse. Den kunde jeg have holdt til, men af Kulden. Jeg var som Is paa Maven, Ryggen og Brystet, hvorfor jeg ogsaa efter vor Ankomst i Lejren tog et par Magnyltabletter (Poul stak mig nogle Stykker, da jeg besøgte ham i Sæby). Du skulde have set vore Støvler. De var fyldt af Vand og Mudder. Sporet vi fulgte, var nærmest blevet en rivende Elv, og hvor vi traadte ned mellem de bløde Tun, sank vi i til godt op paa Skinnebenet. Tilsidst lod man bare staa til. – Det er mig en Gaade, hvordan de mange Støvlepar skal blive tørre til i morgen Eftermiddag, men der er fyret op i Annexets Pejsestue (Vi ligger i Teltlejr paa Plænerne udenfor), saa det hjælper maaske.

Der er mange Ting, som jeg maa vente med at beskrive til jeg kommer hjem, men jeg vil dog nævne, at ”Staben” (Torkild T., Juul J. og jeg + Poul Søndergaard, Carl Møller, Gunnar Nielsen og Svend Thomsen (Hobro) + 2 Nordmænd og Førerne for en lille Afdeling Brønderslevspejdere, der er med os) i Aftes af sær Naade og Barmhjertighed fik Lov at gæste Højfjeldshotellets Restauration til en ”Brus” (Sodavand) og en kop kaffe med Kage. Vi havde det meget fornøjeligt. Den ret unge og meget fornemt udseende ”Direktør” underholdt sig endda lidt med os. – Kort efter, at vi var kommet til ro i Teltene, udbrød der et rigtigt Fjeld-Tordenvejr, der sprøjtede igennem Sejlduget i flere Telte, saa adskillige af Drengene maatte ind paa Gulvet i Pejsestuen. (Derinde havde vi for øvrigt haft et meget fornøjeligt ”Lejerbaal” om aftenen, hvortil Hotellets unge Piger havde inviteret sig selv). Nogle af de norske Spejdere er større Charmeur’er ”Manse”-Typen, vore egne noget mere tilbageholdende. Naa, det er kun Spøg heldigvis.

Det er mærkeligt at være uden Efterretning hjemmefra i saa lang Tid, men jeg haaber, at intet nyt betyder godt Nyt. Jeg vil dog være glad for nogle ord til vor adresse i Larvik (den har du vist). Men omtal endelig ikke ”Gebrækkelighederne! Derved bliver der mere Ro over Foretagenet. Vi er alle lidt trætte af at rakke rundt, selvom vi paa den Maade faar mest at se. Det gaar en Del ud over Nattesøvnen 4+3+5 Timer … o.s.v. I Nat fik jeg næsten ingen, da Teltlejet var noget haardt og Coffeinen fra den udmærkede Kaffe holdt mig vaagen. Det er i dag første gang, jeg har maattet ty til ”Ferietabletterne”. Det gaar godt med begge Drengene, Jørgens Øre er aabenbart blevet rask. Torben er den, der gør sig bedst, han har gode Points som Patruljefører. Jørgen figurerer mest som skulker og med usandsynligt sorte Negle. ”Du vil nok have noget af Norges Jord med hjem”, sagde Chefen lidt ironisk til ham imorges. Desværre, det rører ham ikke. Han er meget umoden. Dog tror jeg, at de begge faar glæde af deres Oplevelser paa Turen (Jørgens og Niels’ optrin gjorde sig godt i aftes).

Jeg har nu i Eftermiddag (vi kom hjem ved 2½-3 Tiden) hvilet mig en Smule i en Køje i Annexet. T.T. har Adgang til et Værelse her, og han bød mig venligst ind at vaske mig ren med varmt vand, da vi kom hjem. Alle Drengene fik romersk Bad nede i kælderetagen, hvad der morede dem meget, men jeg syntes ikke, jeg kunde afvente det. Jeg trængte til at faa tørt paa og at komme til at hvile med lidt Magnyl. Den ”varme” Næse er ogsaa ved at fortage sig. Jeg haaber, at vi alle slipper fra Gaustad Troldens Vanddaab uden Mên.

Nu i Aften eller maaske i morgen Formiddag skal jeg have skrevet til Aalb. A. (Amtstidende) om de sidste Dages Oplevelser (Kongsberg Sølvmine og Fjeldturen). Jeg havde tænkt mig Titlen ”2 km ind i Jorden og 2 km til Tops”. Den maa nu ændres, eftersom vi ikke naaede Toppen, men jeg haaber dog, at jeg alligevel kan faa en ordentlig Kronik ud af det. Jeg gad vide, hvordan mine 2 første tog sig ud. Jeg maatte sidde i sene Aftentimer og affatte dem og havde ikke engang Tid til at gennemlæse den første af dem. Der er masser at skrive om. Vanskeligheden ligger i Stoffets Begrænsning.

Ja, lille Lam! Dette blev et helt ordentligt Brev for engangs skyld. Du har ellers maattet nøjes med korte Epistler, men du forstaar nok grunden. Vor Tid er mere end beslaglagt. Min sædvanlige Ulykke fortsætter: for mange Pligter og for lidt Tid. – Alligevel angrer jeg ikke, at jeg tog med paa Turen. Skønt det kun bliver Ganske korte Andagter, der bliver afsat Tid til, er min Virksomhed dog ikke overflødig, og det er jo det vigtigste. Nu de kærligste Hilsener fra Far og de to store Drenge. Din Gen. – Hils Andreasens og vore andre Venner. Sig’ at jeg ikke har Tid til Kortskrivning. Jeg naar kun dig og Avisen. Sig til Fru Søndergaard, at Niels gør sig udmærket. Han er et rigtigt lille Mandfolk”.

Paludan Müllersvej 10 1.tv. København F, 5. juli 1946. Brev til Svend Aage fra Johnny Anker-Petersen.

”Kære Svend Aage! – Kære Gudsøn. Jeg er saa bedrøvet over at jeg ikke kunde have Jer i Aar, men det er ikke saa nemt, naar jeg har Elise i Huset for hun vil ingen Ting, men selv uden det havde jeg alligevel ikke kunnet, for jeg har ligget i Sengen 2 Gange og faaet Hold over Lænden saa jeg kan ikke hjælpe til, jeg havde ventet Tutti var kommen for at fortælle hvordan I havde det, men hun gik min Dør forbi og det behøvede hun da ikke, jeg vilde saamænd hellere end gerne se jer alle sammen, men hvordan skulde jeg bære mig ad. Inger er begyndt paa et Maskinskrivningsbureau og hun har meget at bestille. – Den 1ste August skal vi til Tisvilde i 14 Dage og da skulde jeg jo gerne se at blive rask saa jeg kunde komme med. – Jeg tænker meget paa Jer og alle Eders Børn – Hvis Din Datter skal være Lærerinde kan Du faa en Ansøgning fra den Brockske Handelsskole og der kan hun faa Bøger frit og 20 Kr om Maaneden og saa maa hun bo hos mig for 50 Kr om Maaneden, men billigere kan det desværre ikke lade sig gøre. – Hvis Du vil have det kan jeg søge om at faa hende til at bo hos Fremmede uden at det koster noget. Mange kærlige Hilsner til Dig og Karna og alle Børnene fra Din heng. Gudmor Moster Johnny”.

Københvn, V., 6. juli 1946. Brev til Svend Aage fra Inger Anker-Petersen.

”Kære Svend Aage! Jeg skal lige have et Par Ord med til dig. Mor har faaet sin Sygeplejerske til at skrive sit Brev til dig, og da Mor jo saa ofte foretager sig saa mærkelige Ting, viser Sygeplejersken mig altid, hvad der gaar af Sted, for at jeg kan sanktionere det. – Mor har været meget syg, og flere Gange har saavel Lægen som vi været overbevist om, at nu kunde Mor ikke mere, men hver Gang vender Mor tilbage til Livet igen. Først fik Mor en stærk Forkølelse, for ca. 1½ Md. Siden; da Mor var kommet op og maatte komme lidt ud, styrtede Mor ned ad Trapperne. Mor fik kun nogle Knups og Skrammer, men var paany Døden nær af Chocket. Da Mor saa atter var ved at komme sig igen, maatte Mor ind til min Fætter, Tandlæge Kiær, paa hans Klinik for at faa en betændt Tand trukket ud og maatte lokalt bedøves. Dette tog saadan paa Mors Kræfter, at Mor fik en Hjerneblødning og atter næsten var opgivet.

Efter Mors Fald nedad Trapperne engagerede jeg en Sygeplejerske til at være om Mor 3 Timer om Dagen, da det jo er umuligt for Lidde baade at passe Huset og alt andet og samtidig være til Mors Disposition hvert Minut paa Dagen, og nu gaar det nogenlunde godt igen, men det er jo stadig galt med Mors Hjerne og Ideer. Jeg ser, at Mor tilbyder at tage Emma i Huset for 50 Kr. om Maaneden, hvilket jo viser Mors kærlige Tanke og Omsorg for dig og dine, og jeg tror, vi vilde være glade for at have Emma, saafremt Spørgsmaalet kom for, men Du kan sikkert forstaa, at saadan som Forholdene er, naar vi ovenikøbet maa holde Sygeplejerske til Mor, vilde det simpelthen være umuligt. Nu haaber jeg blot, Mor maa komme sig nogenlunde, saa Mor kunde have lidt Glæde af at komme med os til Tisvilde den 1. August, og at saa den sunde Luft deroppe kunde give Mor nogle Kræfter. – Jeg spurgte dig i mit sidste Brev, hvorledes det gik Poul, da jeg slet ikke hører noget fra ham. Forhaabentlig er alt vel deroppe. I selv er maaske nu paa Ferie og nyder Sommeren, som jo nu lader til at komme. Mange kærlige Hilsner til jer alle fra Lidde og din hengivne Kusine Inger”.

Nomevandslejren ved Ulefossøen 7. juli 1946. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære Karna! Tak for dit lange Brev, der laa til mig i Aftes, da vi ankom hertil. Det var forfriskende at høre fra dig, selvom du maatte sætte mig ind i den store Tragedie med Centralbestyrer Nielsens Død. Der maa endelig – hvis det kan gøres diskret – siges til fru Nielsen og Ellen, at jeg føler med dem i deres store Sorg. Paa en Maade er det pinagtigt at føle sig paa saa stor Afstand af de Mennesker, man gerne skulde give sit Liv for at tjene. Man faar en Fornemmelse af at være Egoist. Dog ved jeg, at min Virksomhed her ogsaa er en Tjeneste for Menneskesjæle, og hjemme er man ofte underligt overflødig for Sognets mange Ikke-Kirkegængere, som Nielsens jo desvære hører til. Det er en vanskelig Sag at greje.

Vi havde i Formiddags en vidunderlig smuk og gribende Gudstjeneste. De 6-700 Spejdergutter – norske og danske – samledes paa en herlig Skraaning ved Lejren om et rigtigt Alter. Præsten (i sort Kjole) ankom, gaaende foran en hel ”Faneborg” og Gudstjenesten fulgte nøjagtigt Kirkeretualet. Min norske Kollega, der ligner en kraftig Udgave af Sct. Marcuspræsten (William Larsen) talte storartet. Vi har haft flere dybe Samtaler. Han er meget mere vidsynet, men lige saa positiv og stærk.

I Eftermiddag har der været ”Opvisning” paa Lejerens Stadion. Bl.a. sloges vi 2 Lejrpræster med Puder, bundet for Øjnene til stor moro for Publikum. I Haandbold tabte vore danske Drenge 4-6 til de norske Gutter, men Drengene spillede udmærket, og Torben fik som Maalmand næsten en halv snes Klapsalver for sin udmærkede Stil. Han er ogsaa godt med som Patruljefører, der er dannet nye Patruljer fra i Dag med norske og danske blandet sammen. Vi ligger i en af de skønneste Egne, man kan tænke sig ved en stor Bjergsø med Solopvarmet Vand, hvori der kan bades, men vi har ikke megen Tid dertil paa gr. af Dagens gode Programlægning. Et stort Hornorkester virker med, og i aften skal ”optrinnet” opføres, og jeg skal holde afsluttende Andagt. Det er en ”Cadeau” fordi det var den norske Præst (heldigvis) der ledede Gudstjenesten.

I morgen middag gaar Turen til Arendal. Der faar vi mere Ro, og derfra skriver jeg saa den sidste Korrespondence til Avisen (om Lejerliv i den store Stil) Der er stadig et pragtuldt Kammeratskab mellem norske og danske, ogsaa bl. os Fører. I Aftes havde vi en fælles Kaffestund i en Bjælkehytte højt oppe over Lejrterrænet. – Tak for alt, hvad du skrev om – ogsaa om Gaardens Drift – og Modtag en kærlig Hilsen fra os alle tre. Dine hengivne Drengene og Far. Torben var glad for sit Brev fra dig. Et Kys til alle de søde Børn og et extra til Emma med Tak for Brevet. Ogsaa til Kisse. – Ang. Kjole saa værsgod! Du ved jo selv at ”kende Moden”, ikke sandt? – Hr. Konsulent Peddersen er en fæl Herre. Ham maa jeg ”tage” mig af, naar jeg kommer hjem”.

Arendal, Norge, 8. juli 1946. Brevkort til Karna fra Svend Aage.

”Kære Karna! Vi har lige haft en pragtfuld oplevelse her i Arendal. Vi blev modtaget med middag i Raadhusets Festsal. T. Thomsen og jeg sad paa hver sin side af Den danske Konsul. Nu gaar det i Biler ud til Lejren 20 Km herfra. Jeg har derfor kun disse kærlige linier. Kærlig Hilsen fra din hengivne Drenge og deres Far. Jeg skal hilse fra T.T..

Grimstad, Norge, 10. juli 1946. Brevkort til Karna fra Svend Aage.

”Kære Karna. Under en lille Udflugt fra Lejren her til Grimstad har jeg lige Lejlighed til at sende dig endnu en Hilsen. Det er straalende Vejr. Hele Lejren bader et Par Gange om Dagen fra Sandstrand eller Skær. Ellers gør vi smaa Udflugter, og om aftenen er der Lejerbaal. Det Tempo kan vi nok holde til, men vi trænger ærlig talt ogsaa til lidt rigtig Ferie ovenpaa strabaserne. For Resten var der Natleg nu i Nat, saa vi først kom til at sove Kl. 3, men til gengæld blev vi først vækket Kl. 8½. Modtag nu kærlig Hilsen fra Drengene og deres Far. Der lå ingen Post til mig, men maaske kommer der noget i dag”.

Sønderholm, 30. august 1946 Kl. 24.40 Nat. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære Lamse! For at du ikke skal være spændt for længe paa Pinebænken angaaende Forholdene herhjemme, skriver jeg allerede nu i Nat, efter at Børnene for længst er i Seng og jeg har expederet en Mængde Skrivelser af Kontormæssig Art. – Jeg startede Kl. 5 ¾ og kom herhjem Kl 22.45. Torben hentede mig paa Stationen og tog min Kuffert paa sin Cykle. – Mødet var udmærket, men baade jeg og flere Andre savnede dig meget (dertil Erik Jensen). Jeg vedlægger et Brevkort* som jeg sendte allerede Tirsdag, men som paa gr. af den elendige Postgang først kom hertil Torsdag Morgen. – Samtidig faar du Brevet** fra Katrine med den nedslaaende Meddelelse om, at hun alligevel ikke kommer. Nu er vi saa lige vidt. Du kan vel ikke faa en Pige ovre fra Sjælland? Paa St. Restrup kan det jo ikke nytte at spørge! – Alt staar vel til hjemme hos os. De 4 Store (som det hedder i Verdenspolitiken) drak Te sammen med mig. Kisse ligger i sin søde søvn. – Nu kan jeg ikke mere, men du skal igen høre fra mig, naar jeg har Brev fra dig. Jeg ikke alene tænkte paa, men bad for Jer den Stormnat, da I sejlede over. I kom forhaabentlig godt fra det. Hils Bennedsens, og Fru Jensen meget fra mig ligesaa Frimodts og giv mig din rigtige Adresse; maaske Børnene beder om den i morgen tidlig – Nu de kærligste Hilsener fra din egen Mand. – Hele Høsten er inde, siger Børnene”.

” * Til Fru Karna Reerslev, Sønderholm, Nørrejylland. Tirsdag Efterm. Kære Karna! Du kan vist lige naa at faa en Hilsen fra mig. Rejsen gik godt herned, men vi ankom i Regn og det drypper stadig fra en graa Himmel. Jeg tænkte paa vores Høstfolk, men de har maaske bedre Vejr end vi. Jeg skal hilse fra Viggers & co og fra Erik Jensen. Jeg har ogsaa truffet de 3 Brødre Nepper og flere andre Bekendte. Nu haaber jeg, at du og Pouline faar en god overrejse og nogle fornøjelige Hviledage i Snekkersten. Jeg skrev samtidig en Hilsen til Frimodt og annoncerer din opringning. Hils derovre paa Sjælland alle vore Venner, og modtag til dig og Børnene de kærligste Hilsener fra jeres allesammens Far”.

”** Randers den 26-8 1948. ”Hr Pastor Reerslev. Undskyld, at det har varet lidt inden jeg har Svaret Dem; men først i Dag har jeg faaet Brev hjemme fra. Og det er nu bestemt at jeg skal hjem i Vinter, saa De maa ikke regne med at jeg kommer til November. Venlig Hilsen Kathrine Jensen”.

Sønderholm Præstegaard, 3. december 1946 Kl. 23.00. Brev til Karna, indl. Brovst Sygehus fra Svend Aage og børnene. (Galdeblære-operation)

”Kære lille Lamse! Det var rart for os at faa den beroligende Opringning ved 5½-Tiden af Sygeplejersken. Desværre havde Emma lige lagt Telefonrøret, da jeg kom hjem efter et Par Husbesøg (Maren Pedersen og Marinus Langeland, der begge bad mig hilse dig). Gamle Marinus var ikke til at slippe fra, før jeg havde været oppe og se hans ”Skrivestue”, hvor han vilde læse et Par Sider for mig, ellers havde jeg været hjemme forinden. Jeg naaede dog at klæde mig om (fra Sportsdress til den brune) før 5½ -Rutebilen kom med Lundberg (ogsaa fra ham, Petrea og Niels og Jens Jensens skal jeg hilse). Vi drak Kaffe sammen hos Petrea efter Gudstjenesten. Børnene sender ogsaa en kærlig Tanke til Mor.(Det gør de mange Gange om Dagen). Jepsen og vore Folk paa Gaarden har ogsaa bedt mig hilse. Petrea glædede mig med at fortælle, at hun, Margrethe og Magda har sendt dig Blomster. Jeg er glad for, at det er fra de tre og ikke hele Fru Backs Kreds.

Det er gaaet godt nok i Dag. Jeg hørte Vækkeren og ringede omg. paa Emma. (For øvrigt var jeg – ligesom du plejer det – vaagen adskillige Gange i Løbet af Natten for at se paa Uret). Jeg kom dog op af Fjerene lidt før 8 og var i rette Tid inde i Konfirmandstuen. Lundberg talte godt og saa kortfattet, at vi var ude af Kirken 5-10 Minutter før 9. En mængde F.D.F.-Drenge gik med til Gudstj. Efter en venlig Henstilling fra mig. Kirken var saa godt som fuld, selvom jeg ikke saa nogen fra Højskolen.

Petrea sad med til Bords her i Spisestuen. Hun havde lavet en pæn Anretning: Sild, Sardiner, Leverpostej, halve Æg, Salt Kød, Ost o.s.v. og som varm Ret: Boller i Selleri. Det syntes at gefalle Lundberg, der var i godt Humør. Han og jeg fik saa en lille, privat Snak med hinanden her i din Stue, inden vi gik over til Gudstjenesten.

I dag har Martin og Bent sorteret Kartofler med Jepsen som Hjælper. De kunde sortere ude ved Kulen (i det dejlige Solskin) og køre dem ind i Laden. I morgen Eftermiddag afgaar første Sending med Carl Søndergaard. Resten afgaar Torsdag Formiddag til Dampskibet i Aalborg Havn. Nu haaber vi, at Vejret holder sig. – Min Tur til Gudum gik glat. Vejret var godt før, under og lige efter Gudstjenesten, saa de mange Mennesker ikke havde Hindringer af den Grund. Men da vi senere hen sad og drak Kaffe hos Carl Winthers (i et ualmindelig hyggeligt gammeldags og dejlig opvarmet Hjem) brød en Skylregn løs, og det stormede og regnede det meste af Natten. Imorges var det dog tørt med høj Luft. Vi var igen heldige – landbrugsmæssigt. Jeg har talt med ”Fru Rædsel”, der ”heldigvis ikke havde begyndt paa dit ”Bælte”. Hun har saa foreløbig stillet arbejdet i Bero. – I morgen ordner jeg vort Telegram til Ulla og Rudolf.

Ja, saa er der vist ikke mere at fortælle herhjemmefra. Det er underligt at sidde ene her i Stuerne og vide, at du ligger med Bandage paa din stakkels Mavse mange mil herfra. Nu haaber jeg, at alt maa gaa godt, og at du maa blive restitueret ogsaa med hensyn til din Træthed. Du trængte stærkt til at blive ”lagt hen”. Jeg spekulerer meget paa, om du mon har mange Saarsmerter eller andre ubehageligheder nu i den første Tid. Men det hører jeg maaske om af Sygeplejersken eller af Overlægen, naar jeg ringer imorgen i hans Konsultationstid. Du ved, at du stadig er i mine Tanker, stakkels Bulderhun! Og det maa være helt rart for dig at være fri for at høre mine Jereminader og barokke Udgydelser. Forhaabentlig savner du mig dog en lille Smule til Trods for mine Ejendommeligheder? Jo, det ved jeg, at du gør. – Naa, nu skal du have Farvel for i Dag. Der er ikke kommet Breve eller indløbet Efterretninger af Interesse ud over en Tryksag fra Frimodt (Boghandlertidende med en Kæmpe Annonce paa hele Forsiden) samt kærlige hilsener til hele Bikini-F(?) heroppe. En mindst lige saa kærlig Hilsen sender jeg herved min lille Hustru med et Kys paa højre Haand som traadløst radiotelegrafers til dig fra din egen Mand. Alle Børnene ”kysser med”. Hils vore gode Venner i Overlægeboligen samt Sygeplejerpersonalet.

Kære Mor! Til Lykke med den veloverståede Operation, det var dejligt at der ikke stødte noget til, så at du f. Eks. fik Betændelse eller sådan noget. – Du kan ellers lige tro vi savner dig herhjemme, og du vilde sikkert have glædet dig over de gode Prædikener, der bliver holdt i disse Dage. I går prædikede Pastor Petersen og i Forgårs Pastor Lundberg. I Aften skal der også være Kirkegang; men jeg er meget syg et Sted så jeg tror hellere, jeg må gå i Seng. – Det kniber jo lidt med at komme op om Morgenen; men vi er kun kommet forsent een Gang og det var i Går. Vi kom først op Kl. 7½, grundet på at Vækkeuret ikke havde ringet så Far ikke vågnede. – Jeg håber nu, at du snart kommer hjem, for der er så meget, jeg skal spørge dig om hele Tiden.

Kai er meget flittig og hjælpsom, hvilket man desværre ikke kan sige om Bitte. Han har slået den grønne Bænk, der stod ude i Haven i Stykker, altså til Pindebrænde, hvilket Jørgen er meget forarget over. Jeg håber ikke det gjode noget, for den var så rådden. Han slog den i Stykker med en Sten!! – Jeg har langt om længe fået min frakke nede fra Maren, du kan tro den er pæn og varm. – Jeg mødte Martin og Else ude i Ålborg i Dag, de kom gående op ad Prinsensgade. Kisse er ved at tegne en aldeles pragtfuld Tegning til dig. Jeg håber du bliver Glad for den. – Nu tror jeg ikke jeg kan hitte på mere at skrive, mange kærlige Hilsener fra din Esther. – Kærlig Hilsen Kai og fra Kirsten (skrevet med deres egen håndskrif)”.

København, 4. december 1946. Brev til Karna fra Titte og Emil H. Frimodt.

”Kære Fru Karna! Hvad er dog det, vi hörer – Bikinis Dronning på Sygehus – mens Arbestdyrets Overmand og alle Kiddene maa klare sig, saa godt de kan. Vi haaber, De snart maa være tilbage i Folden i god Behold. Jeg kan glæde Dem med, at Salget af Bogen gaar pænt og stöt og at Riisager ikke skal anmelde den i ”Kristeligt Dagblad”. Vi har allerede rigtig juletravlt – her er Mylder paa Gader og i Butikker og Dag for Dag stiger Spændingen. – Hvor var det sødt af Dem, at De vilde have set os til Jul i Præstegaarden – men det blev nu Sverige i Stedet – De ved, at vi Gang paa Gang har holdt Jul hos vore kære Venner paa ”Maglö” og dér skal vi være igen i aar. – Nu haaber vi som sagt, at De hurtigt vil vende hjem igen og vi sender Dem en kærlig Hilsen! Deres hengivne Titte og Emil H. Fr.”.

Sønderholm, 5. december 1946. Brev til Karna fra Emma og Bitte med hilsen fra Sv. Aage.

”Kære søde, rare Mor! Her sender jeg dig some sweets, som jeg lige har staaet og bikset sammen; nu haaber jeg, at du bryder dig om det. – Far har lige ringet op paa Syehuset og spurgt til dit Helbred, og til vores begges Glæde fik vi at vide, at du har det godt. Det var vel nok godt, at Operationen gik godt. Du kan tro vi gik hele Tirsdagen og var saa spændte paa, hvordan du havde det. Saa ringede Telefonen da ogsaa langt om længe, det var mig der tog den, og, som sagt blev vi alle meget glade for Meddelelsen.

Naa, men du er vel meget nysgerrig efter at høre, hvordan det staar til herhjemme. Det gaar udmærket. I Øjeblikket er Far til O.M. Møde ude hos Jens Stoffersen, Mysagergaard, vi venter ham snart hjem. Petrea er her og er ved at stege Hanen, vi blev enige om at tage den i Dag i Stedet for i Gaar, og saa laver, d.v.s. vi har lavet Æblegrød som anden Ret, da vi synes det er mere til sin Ret end Smørrebrød, synes du ikke? – Du kan tro, det har været to vellykkede Aftener, de to Præster vi har hørt er udmærkede Prædikanter, det synes jeg da selv, og det synes de ogsaa, som jeg har snakket med.

De to Aftener har jeg været med nede og drikke Kaffe hos Petrea, du kan tro hun har dækket et pænt Kaffebord med Franskbrød, Wienerbrød, Lag- og Æblekage. Den første Aften var Jens Jensen og Pouline der som Gæster, og i Aftes Niels Jensen og hans Kone. – Jeg har jo købt de Æg og fandt en Kasse paa Loftet og pakkede dem deri, men det viste sig, at der kun kunde være 50 deri, men det gør vel heller ikke noget, for vi har ikke flere tilbage af de andre, du ved. – Petrea kom lige før og fortalte at Ejvind har Sæbespaaner i Dag, og straks sendte jeg Kai ned efter nogle, jeg ved ikke om han har faaet nogle, da han ikke er kommet hjem endnu.

I Gaar gjorde jeg Hovedrengøring i Køkkenskabet (det store) og var i Bad, hvilket jeg ikke har været i den Tid vi har været alene. Du kan nok se jeg skal skynde mig. Far har sendt Telegram til Ulla, og vi skal nok huske Pakken til Tante Toot. Jeg skal hilse dig mange Gange fra Kai og Kirsten, naa nu skriver Kisse selv ovre hos Esther. De smaa har saamænd været meget søde. Kai har lige slaaet vores Havebænk i Stykker, saadan at vi har noget at fyre med, men straks begynder Jørgen at gøre Vrøvl, men Bænken var ikke stærkere end at Kai kunde slaa den itu med en Sten, da han ingen Økse kunde finde. – Jeg skal hilse dig mange Gange fra Petrea, hun var lige heroppe i Stuen før. – Jeg har haft saa travlt hver Eftermiddag, saa jeg har ikke haft saa meget som Tid til at vinde Garnet. – I Formiddags syntes jeg at jeg havde saa meget at fortælle dig, men nu kan jeg ikke finde paa noget. – Naa, nu er Far her, og vil lige skrive det sidste. – God Bedring. Hils Overlægens! Mange kærlige Hilsener og Kys til dig fra Emma.

Kære Mor! Nu kommer du vel snart hjem for vi længes meget efter dig. Det er vel nok godt at Operationen er overstaaet. Du kommer da hjem den 12. ikke? – Jeg er lige blevet færdig med at faa Lys og Overlægen har set paa mig. Han sagde bare ”Er det Frøken Reerslev?” Jeg svarede selfølgelig ja. ”Nu er du jo færdig”, sagde han, og saa gik han. – Du kan lige tro jeg glæder mig til paa Tirsdag naar vi skal op til dig, saa kan jeg rigtig snakke med dig om alt muligt. – Naa nu skal jeg vist slutte af for nu skal det af Sted. Mange Hilsener fra Bitte. (Lys d.v.s. her Kulbuelys for ”kirtler” i maven)

Kære vore allesammens Mor! Jeg er lige kommet hjem fra ØM-møde paa Mysagergaard og medbringer en Hilsen fra Markkredsen + Fru Paavelsen. Den samlede Flok tænker med venlighed paa dig – vi her i Præstegaarden med Kærlighed. Din egen Mand. – Jeg havde en Samtale med Brovst Sygehus i dag og bad Syeplejerske hilse dig”.

Upsalagade 20, København Ø, 10. december 1946. Brev til Pastorinde Karna Reerslev fra E. Hirschsprung.

”Kære lille Trofaste. Pastoren sendte mig i dag Meddelelsen om Deres Sygdom med paafølgende Operation. Med den allerstørste Deltagelse erfarede jeg den sørgelige Skæbnens Tilskikkelse, og nu, da Krisen synes at være overstaaet, haaber jeg, at De snart vil kunne vende hjem til Præstegaarden, hvor Deres Plads naturligt er, – den Plads, som De altid har udfyldt med saa megen Bravur. Det vilde være altfor trist, om De skal tilbringe Deres Jul paa Sygehuset. Og Fødselsdagen: jeg husker ikke i Øjeblikket den nøjagtige Datum; men ved denne Lejlighed beder jeg Dem være forvisset om, at jeg i disse dage – selv om De ikke vil høre fra mig paa Stikdagen – vil have Dem i mine Tanker, i Mindet om, hvad De og Deres har betydet for mig under mine gentagne Besøg hos Dem. Og i denne Forbindelse maa jeg udtrykke min Glæde over, at Svend Aage sendte mig en Hilsen fra Deres Børn – de smaa og de store -, som alle mente at have faaet en ny Ven i den gamle Onkel Erik. Kærlighed her i Livet er oftest gensidig, og det var mig en stor Glæde at gense dem efter 6 Aars Forløb, da jeg forlod dem som Børn og nu fornyr mit Bekendtskab med dem, for de stores Vedkommende som prægtige, hver for sig særprægede, unge Mænd og Kvinder, de smaa som dengang var delvis Vuggebørn, og nu er blevet Fornuftvæsener, man kunde tale med. Jeg returnerer min Hilsen til dem alle, no mentioned, no forgotten.

Selv Børnene i ”Opbrudet”, som jeg jo paa en vis Maade har været Gudfar for, og som nu har udviklet sig til at blive modne Mennesker, har levet i mine Tanker, siden jeg forlod Præstegaarden, og jeg har glædet mig over, at de trods Begynderes vanskeligheder og Modgang fik den velfortjente Succes med 11 røde Lygter.

Herhjemmefra er der ikke meget at berette, vi fejrede jo igaar sammen med vore Børn min Sambeskattedes Fødselsdag, hvor vi under Trykket af vor Tids Besværligheder og triste Graahed ønskede at more os ureflekteret og umiddelbart. Vi saa Styrmand Carlsens Flammer paa Nørrebro’s Teater, og Experimentet lykkedes. – Og hermed en Hilsen fra Hus til Hus; til Lykke med Fødselsdagen; gid deres nye Aar maa bringe Dem alt godt, særlig en god Bedring. Deres hengivne E. Hirschsprung”.

(familien Hirschsprung måtte flygte til Sverige under 2. Verdenskrig)

Sønderholm, 10. december 1946. Brev til Karna Reerslev fra Erna og Petrea Andreasen.

”Kære Fru Reerslev! Mor har bedt mig skrive et Par Ord til Dem. Tiden er løbet fra hende Klokken er saa mange, saa Suppegryden skal paa i en Fart. Emma ringede lige nu, om ikke Petrea kunde hjælpe hende med at smøre et Par Madpakker, saa De forstaar hendes Tid er optaget af Dagens forskellige smaa og store Ting. Mor roser saadan Deres store Pige Emma – hun har altid været en af vor Mors Favoritter. Mor siger at hun tager saa godt og fornuftigt fat. Men hvorledes er det fat med Dem kære Fru Reerslev efter hvad jeg kan forstaa paa Mor, er det ikke for godt. Selv Deres altid, saa gode Humør kniber det med. Det ligner Dem ikke, at tabe det. Jeg haaber snart vi faar Dem rask Hjem igen. Mor spørger om ikke hun og Emma skal bage lidt Vanilliekranse, Jødekager og Pepernødder i saa fald, skal De give Emma Besked om hvor De har Deres Mandler, hvis De haver en saadan kostbar Varer med mere. Mor staar her ved siden og siger jeg maa ikke mere. De bedste Hilsener fra Deres Erna og Petrea Andreasen”.

Sønderholm, 10. december 1946. En Ode til Fru Pastorinde Reerslev f. T. Patient paa Brovst Sygehus.

”Her kommer nu en gammel Dreng – med et Par stærke Tanker – at lægge ned paa Deres Seng – Hans Hjerte for Dem banker.

Ej Sangen lyder godt og let – naar Tungen Ganen klæber – Et stænk det derfor bliver ret – at sende til et Bæger

For Haab og Længsel stander til – at frisk og rask De snaret maa bli’e – saa intet Dem kan hemme – Mod Hjemmet. Skuden vende –

Fra min Kone, Erna og Undertegnede. – Kærlig Hilsen Niels Andreasen”.

11. Frimodts Forlag, Købmagergade 67, København K. den 11. december 1946. Brev til Svend Aage fra Forlægger Emil Frimodt.

”Kære, gode Ven. Tusind Tak for Brevet. Jeg iler med at sende Dem et Par Linjer, men kan først i Løbet af et Par Dage besvare Dem Deres forskellige Spørgsmaal Punkt for Punkt. Saavidt det staar i min Magt, vil jeg naturligvis gerne hjælpe Dem, hvad Pengene angaar, og De kan godt regne med et betydeligt Beløb i Forskud, men lad mig nu se lidt paa det, og saa kan vi jo skrive om det. – Jeg giver nu i Dag Besked i min Ekspedition, om de vil sende Dem 100 Expl. Af ”Kvindemagt” som et Depot til Sønderholm. – Det rigtige Julesalg synes ikke at være begyndt for ”Kvindemagt”s Vedkommende. Jeg ved ikke, om Boghandlerne har forsynet sig i særlig høj Grad forud i Aar eller hvori det ligger, men det er som om Efterspørgslen er noget ringere end sædvanlig, men det retter sig forhaabentlig nok.

Det var dog skrækkeligt at høre om Fru Karnas alvorlige Sygdom. Det har gjort os meget ondt, og vi haaber inderligt, at hun er i god Bedring. Jeg kan forstaa, det har været en slem Forskrækkelse for Dem alle. Hils paa det varmeste, naar De ser hende. – Kristeligt Dagblad har jeg talt med flere Gange. Riisager havde sendt Bogen tilbage og bedt sig fri for at anmelde den. Nu er den hos en anden, hvem kan jeg ikke faa at vide. De smøler godt med det derovre. – Tab nu endelig ikke Modet, vi har jo solgt i Massevis af ”Kvindemagt” og sælger sikkert mange Læs endnu inden Jul, saa det skal nok gaa alt sammen. – Op med Fjervingen og op med Bikini. Hjertelig Hilsen. – Deres varmt hengivne Forlæggerven”.

Nibe, 12. december 1946. Brevkort (med en lille dreng med et kæmpe stort dannebrogsflag) til Bitte fra Gudmor (fru provstinde Bondesen, Nibe)

”Kære Bitte! Til Lykke paa Din 12 Aars Fødselsdag. Jeg haaber Du vil og kan holde Dagen festlig sammen med Dine Veninder. Det er jo en mørk og trist Tid her ind under Jul, men saa kan vi som Jonas Lie skriver i sin smukke Sang, glæde os til at netop naar det er allermørkest sender Vorherre os sin Jul som vi kan glæde os til og nyde som den allerskønneste Sommerdag. Hold nu en glad Fødselsdag og en glad Jul. Gudmor”.

Sønderholm Præstegaard, 12. december 1946. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Lamse! Igaar var jeg saa træt i Hovedet, at jeg sov i al min ”Fritid” og derfor ikke fik skrevet til dig. Om Formiddagen expederede jeg de forskellige Hverv, du havde givet mig. Jeg skrev efter Julehefter til Søndagsskolen, ringede til Dommer Juhl o.s.v. – Om Eftermiddagen kom der en Bil efter mig for at køre mig ud til ”Vossevang” paa Nørholmsvejen til en gammel mand, der gerne vilde til Alters sammen med sine Børn og Svigerbørn. Det trak længe ud, da han ikke var saa tilpas da jeg kom. Vi drak saa Kaffe inden Altergangen. Men alt i alt var det en skøn Stund i dette ellers ikke kirkelige Hjem, og jeg tror nok, at min Samtale bagefter med ”de unge” gjorde Indtryk paa dem. Den af dem, der kørte mig hjem (det er ham, der har bygget det nye Stuehus ved Siden af Nørgaard Jensens i Frejlev) lovede, at han ville prøve paa at blive mere kirkelig og maaske faa Mathiesens med paa at gaa i Kirke. De er kun et Par Familier uden for ”Missionen” (af hvilke han mener, at flere foragter dem) der ikke er med i ”Kannibalflokken”. Selv Chresten Rindsig er med til Trods for sin Paaholdenhed. Ingen tør vige ud fra den ny Skik, selvom vist en Del er kede af den. Hvor er Mennesker dog fejge og dumme!

Vi havde en rar Aften hos Helga og Hans-Evald. H. er vist snart ”paa faldende Fode” som Fru Thyra siger, men hun var alligevel med til Oplæsningen, der aabenbart behagede Publikum. Man tog da Lovning paa mig, hvis jeg igen skriver et Skuespil. – Kisse og Kai holdt sig vaagne længe, men nu og da nikkede de med Hovedet, og pludselig kom der en lille skarp Lyd fra Kisse, der sad paa Vægbænken øverst oppe, men hun havde ogsaa spist godt hos Helga. For øvrigt var hun sød og livlig og holdt sig vaagen, lige til vi ved 12½-Tiden kørte op for Præstegaarden. Vi tog afsted lige fra Forsamlingshuset, da der er et langt Stykke daarlig Vej ud til H.-E.’s Gaard. Jeg skal hilse hjerteligt fra de to unge og H.-E.’s forældre, der er gæve og livlige, og som var stærkt optagne af Kisse og Kai. Helt igennem var det en vellykket Dag, allermest fordi du, lille Mor Lamse, havde det saa meget bedre end i Søndags.

Nu er du vel begyndt at komme op? Overlægen talte noget om det ved Tebordet. Og saa foreslog han, at du skulde tilbringe de sidste to Dage som Gæst hos ham, fra Lørdag. Han mente, at du saa om Hverdagen kunde tage Rutebilen ind til Aalborg. Der kunde jeg modtage dig, og vi kunde saa følges hjem med 12-Bilen, hvis du da ikke har Lyst til at blive lidt i Aalborg, men dertil vil du vel næppe have Kræfter. Der er jo ogsaa nogle herhjemme, der længes stærkt efter dig. – Har du tænkt over, hvordan du vil tilbringe din Fødselsdag? Jeg vil foreslaa 2 Maader: 1) at du inviterer Andreasens og Jens Jensens til en lille, beskeden Aften (varm mad) eller 2) at du inviterer Brint-Nielsens til noget lignende med en vedhængende Tur ind til ”Jul i Købmandsgaarden”. Selv vilde jeg foretrække begge Dele nemlig fordelt paa 2 Dage. Dog ikke d. 19., da jeg da skal tale og læse op paa Afd. E. i Aalborg, og vi begge er inviteret sammen med Fru Isager hos Dr. Haarhøjs. Han vil afhente og hjembringe os i Bil. Men saa kunde det blive Fredag d. 20. det med Brint-Nielsens. (Deres barn har det meget bedre).

Naa, nu skal du ikke strabadsere for meget. Du skal selv have Lov til at ”sætte Farten”. Hvor maa vi dog være taknemlige over, at vi ogsaa dennegang blev sparet for den bitre Afsked med hinanden, men at det ser ud til, at vor Far i Himlen vil unde os en glad Jul sammen med vore Børn. – Jeg sender hoslagt Bryllupssangene fra forleden. Dem glemte jeg at tage med op til dig, og jeg ved, at de vil more dig. – Hav det saa godt, vor alles Mormand, og send os et Par Linier om din Tilstand og hvordan du ellers tænker og føler. Kærlig Hilsen fra os alle, mest fra din egen Mand. – P.S. Petrea og Emma bagte i gaar Smaakager. Vi skal slagte d. 20. Kl. 6 Morgen. I aften skal jeg tale ved Ø.M. Basaren i Sulsted. Emma har faaet Lov til at tage med for at hilse paa en Veninde dèr. – Kan du ikke spørge om lidt Tonicum til at give Kræfter?!”.

Sønderholm Præstegaard, 13. december 1946 (Bittes Gebursdag). Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære allesammens lille Mor! Du skal have Tak for Brevene, der kom i Dag og for dine kærlige Tanker, som vi stadig mærker omkring os. Vi har ogsaa dig i Tankerne bag alt, hvad der hænder os Dagen igennem. Vi kan jo ikke undgaa at mærke Savnet af dig hele Tiden, men netop derfor er vi stadig opfyldt af Tak til Gud, fordi dette Savn kun er af kort varighed og ikke en varig Adskillelse, hvis mulighed altsaa har været os uhyggeligt nær, men som ikke er til at rumme for Tanken. Nu haaber jeg, at de mange Smaavanskeligheder, som er uundgaaelige i en Husførelse med lidt Arbejdskraft og mange, økonomiske Problemer, ikke i alt for høj Grad skal nedtrykke dit Sind, naar du fra en paa sin Vis bekymringsfri Patienttilværelse med diverse Lettelser og ”Forkælelser” snart igen indtræder paa dit vante Domæne som ”Hustru og Moder”. Vi vil prøve paa at gøre Overgangen saa let som muligt for dig ved stadig at tænke paa, at du er Reconvalescent. Og saa er der jo den dejlige Jul at glæde sig til. Den er Lyspunktet i Kulden og Mørket.

Søndag Formiddag kommer Poulsen, Nibe, og ser til Radiatorer. De varmer nemlig alt for lidt. Maaske er der for lidt Vand i dem, men det undersøger han. Emma har ført en økonomisk Husholdning. Vi har mest levet af brasede Katofler med lidt røget Flæsk, Mælk og Cornflakes, Grød etc. Men i Dag flotter vi os med Frikadeller og som Dessert en Budding til 65 Øre, eller hvad det nu var, Emma sagde. Det er jo Bittes Fødselsdag.

Som du ser af Frimodts Brev, er der knapt saa meget Aftræk paa ”Kvindemagt” som paa de forrige Romaner. Men det kan jo ogsaa være paa Grund af den uhyre Flom af Bøger, der kommer i Aar. Han tror dog paa et godt Salg, og i Dag ringede han mig op – jeg tror, det var, fordi hans Brev maaske havde været lidt for ”uoplagt” for at sige mig, at jeg ikke skulle være ængstelig for ikke at kunne klare Bilen med mine Bogindtægter. Han skal nok være der med et Forskud paa nogle Tusinder omkring d. 1. Marts. – En anden Ting er, og det maa vi ikke glemme, at den store Indtægt vil foraarsage en stærk Stigning af min Skat allerede fra d. 1/4 1947. En ærlig Opgørelse af vore Indtægter viser en stærk Opgang i af(?) Aar. Det kan man ogsaa se af vort store Forbrug. Jeg er derfor langt fra overbevist om, hvorvidt vi er tjent med at paalægge os saa uforholdsmæssig stor en Udgift alene paa Samfærdselsomraadet. Naar man skal savne alt andet og maaske knapt nok har Pengene til at købe Benzin for, er det en tvivlsom Glæde at have en Bil i Garagen. Sagen maa derfor overtænkes nøje af os to i Forening. Børnenes overfladiske Bil-Begejstring maa ikke indfluere paa vor Vurdering af Situationen. Emma forstaar den for Resten godt nok. Hun er en sød og fornuftig Pige.

Tak for din Opringning nu. Det var dejligt at høre din Stemme. Jeg tager altsaa ind med 10,10 Bilen her fra Sønderholm og du med 10,20 fra Brovst. Bare det nu ikke bliver Sne eller du kommer for sent til Rutebilen! Mon der er nogen, der vil følge dig ned til Landevejen med din store Kuffert? Det skal der nu nok være kender jeg Fru Christensen ret. – Hvor har de været enestaaende over for os, Overlægens … næsten som om det var nær Familie! Vi maa se at finde paa en Maade til rigtigt at glæde dem. – Jeg sender i morgen Osten til Frk. Jørgensen paa Sygehuset. Den ”Opmærksomhed” kan du nok være bekendt, især naar du lægger dine 2 Flasker Vin til. Og hils Frk. Kalstrup! Vi vil ikke glemme hendes Venlighed imod dig og vores hyggelige Samvær. Engang til Sommer kunde hun maaske besøge dig. – Ja, saa de kærligste Hilsener, lille Lamse, og paa snarligt, lykkeligt gensyn! Vi tager vel 12-Bilen hjem fra Aalborg? Tusind Kys fra Din Mand og dine Børn. – Hils Overlægens paa det hjerteligtse! Ogsaa fra Børnene!”.

(Her er brevet af 11/12 fra Gudrun Frimodt, som Svend Aage vedlagde i sit brev til Karna af 13/12 1946)  

”Kære Karna! Hvor gör det os dog ondt at höre, at De nu ogsaa har faaet Lungebetændelse. Jeg haaber at De nu er i god Bedring – men i December Maaned har man jo ikke saa megen Tid til den Slags. Jeg tror at hele Familien vil forkæle Dem naar De kommer hjem, saa De hurtigt – naar De selv passer paa – vil genvinde Deres Kræfter. – Herovre staar det vel til. Emil har vanvittig travlt, saa det bliver dejligt med en Juleferie. – I Gaar var Fanny herinde til Middag sammen med en Barnddomsven af mig. Emil var til Generalforsamling. – Hav det nu bedre for hver Dag og lad alle Bikinikiddene spring for Dem. – De bedste Hilsener fra de to köbenhavnske Bikinier”.

Følgende venner af familien sendte Karna hilsener i form af blomster o.a. under hendes ophold på Brovst Sygehus:

”Med denne lille Hilsen og Ønsket om snarlig Helbredelse: Kristine Stoffersen, Anna Jacobsen, Marie Frandsen og Johanne Bak. – Rigtig god Bedring med Hilsen Sonja Kjær, Randers. – Med hjertelig Hilsen Emil H. Frimodt. – Hilen fra Laura. – Kære Fru Reerslev! Vi tænker paa Dem og haaber, at De snart maa komme rask hjem – De bedste Hilsener Hedvig og Richard Otte. – De bedste Hilsener og Ønsket om god Bedring Anna og Robert Gaardal. – Hilsen og god Bedring Pouline & Jens Jensen, Nyrup. – Kære Fru Reerslev. Mange kærlige Hilsener og Tanker, samt Ønsket om god Bedring ønskes af Magda Damborg, Tostrup, Petrea Andreasen og Margrethe Kjær, Sønderholm. – Vi ønsker Dem af Hjertet velkommen hjem! A K Bak og Hustru”.

Julen 1946. Julehilsen til Svend Aage fra Kusine Inger Anker-Petersen. (der senere kaldte sig Formann)

”Kære Svend Aage. Desværre bliver det ikke noget langt Julebrev. Klokken er næsten 1 (Nat), og jeg har endnu mange Hilsner at Skrive. Vi fik et dejligt langt Brev fra Poul iaftes, hvor han desværre fortalte, at Tyt har forladt ham, han haaber ganske vist, at hun vender tilbage, men det maa jo Fremtiden vise. Det gør mig mest ondt for ham, at han stadig er syg, men det glædede mig til Gengæld meget at høre om hans Besøg hos jer, som han havde været Saa glad for; men hvorfor holder han egentlig ikke Jul hos jer, det kunde han jo faktisk gøre nu, og det vilde jo ogsaa have vært godt for jeres Børn.

Du kan tro, vi er glade for at have de 3 hjemme fra England, de kom den 17. ds., men rejser desværre allerede igen den 27. ds. – Det er morsomt at se Eric, efter at han er blevet stor; han er jo en dejlig og charmerende Dreng, men desværre noget forkælet, og det er Synd for ham og jeg er bange for, at det kommer til at hævne sig, men det er naturligvis vanskeligt, naar man kun har én. Han har Fødselsdag (11 Aar) paa 1. Juledag, og Saa skal vi fejre ham, hvis vi da kan faa trommet de Børn Sammen, vi har tænkt at invitere, for den Dag er de fleste jo optaget. – Desværre kniber det for mig at faa sendt Julebrev til Emma, det kan Du sikkeret forklare hende, men ligesaa Snart jeg kan faa Tid skal jeg skrive til hende. – Desværre er det nærmest meget daarligt med Mor for Tiden, og Mor bliver jo Svagere og Svagere, men jeg haaber ikke det skal ødelægge vores Jul som vi har Glædet os saa meget til. Vi skal tilbringe Juleaften hos min Fætter, Tandlæge Kier, det bliver nok hyggeligt og festligt. – Karl G. har bedt mig give dig 10 Kr til hver af Børnene. Jeg vedlægger dem i Check af praktiske Grunde, det haaber jeg ikke Du er ked af. Tilslut ønsket om en rigtig god Jul for Karna, Børnene og dig selv og de kærligste Hilsner fra os alle her. Din hengivne Inger”.

Nexø, 30. maj 1947. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Først Tak for Julepakken. – Hvor kan I forlange at jeg skal skrive, naar jeg er saa forpint og for resten har jeg ikke maattet skrive efter jeg faldt og slog Hovedet saa slemt. Det har velnok været et drøjt Aar. Jeg faldt den 13.de Jan. og kom først op til Paaske, saa blev det galt med Nyrerne (de vilde ikke fungere). Palmesøndag var det saa galt at jeg kunde ikke holde det ud for Smerter, saa kom jeg til Aakirkeby der blev jeg vel nok grundigt undersøgt. Overlægen stak et Kateter op i Nyrerne og bagefter blev der sprøjtet noget ind, saa de kunde fotografere. Ryggen er fæl at se paa, der er 4 Led der er helt skæve. Lægerne mener at nogle af Smerterne stammer derfra, og at noget kan være Muskelgigt. Jeg faar Massage, men det gør bare saa ondt.

Jeg er altid saa svimmel, forleden jeg var nede hos Lunds faldt jeg ned fra en Stol. – Om aftenen faldt jeg her ude paa Gaden og slog Hovedet og Ryggen igen. Jeg laa i godt 10 Dage, saa prøvede jeg at staa op, men det gjorde saa ondt i Baghovedet at jeg ligger nu igen. Jeg vil nu alligevel prøve at staa op midt paa Dagen og ligge lidt ude i Solen. Jeg maa intet bestille for Doktoren. – Migræneanfaldene er meget hyppige saa længe de staar paa er man intet værd. Det er lige haardt nok at man har saa mange Ting at slaas med, Migræne, Nakkesmerter, Blødninger (til tider voldsomme) og saa Luften i Tarmene. Jeg bulner op saa jeg til tider er ved at sprænges. Jeg holder ellers Diæt nærmest Sukkersygediæt. Ingen Kartofler, Brød, Gryn, Grøntsager kort sagt alt hvad der giver Luft. Det er bare saa dyrt. Jeg ved snart ikke hvor jeg skal tage Pengene fra, jeg er nu ved at naa Bunden af Pengebeholdningen (de 2000 Kr.)

Forleden kom der en Krigsskat paa Ejendommen paa 49 Kr og nu skal vi have Dagrenovation og de forlanger, vi skal have to Skarnkasser af 43, 90 pr Stk, men jeg har nu kun anskaffet en Kasse foreløbig og saa kommer der 17 Kr Skat for hver Ejendom pr Aar, det mener (bliver) 34+97-80+49 Kr, og den Skat 49 Kr kommer igen til Juli. Jeg har betalt Krigsskat paa Indbo 18 Kr. De var stilet til Far, men Arvingerne hæfter for det. – Jeg er meget bekymret for hvordan det gaar, for jeg maa ikke bestille noget hvad Arbejde (angår) eller bruge Hovedet for meget foreløbig.

Det er kedeligt at jeg har maattet tage af den Formue, jeg har staaende i Huset, men naar man er i Nød, hvad skal man gøre – Jeg vil klare migselv – Jeg tænker altid at der maa engang ske en Forandring til det bedre, man skulde ikke tro at jeg skal blive ved med at plages af Sygdom. Min Formue staar til 4208 i Huset. 

Jeg maa have forhøjet Laanet, for leve skal jeg. Jeg kan bare intet Gøre uden din og Tooties Sanktion. – Her til Terminen maa jeg have et nyt Laan. Jeg har lagt de Renter og Afdrag til side for de 2000 Kr. Penge forslaar ikke ret meget i disse Tider. – Jeg synes at jeg har klaret mig længe for de 2000 Kr, men nu kan jeg ikke mere. Jeg har maattet tage de Penge til Tandlæge, for jeg har ikke været saa rask saa jeg kunde komme derned, men i Løbet af Sommeren haaber jeg at komme derned. Det er dog mine egne Penge, jeg spørger om. Jeg maa have 1500 Kr+500 Kr til Tandlæge. Jeg skal ogsaa have bestilt nogle Tørv, men før jeg har Penge vil jeg ikke gøre noget.

Kan du ikke sende mig en Fuldmagt og saa bede Tootie om at sende et (sin) men inden længe, saa det kan være i Orden til den 15de. Juni. Jeg kan ikke magte at skrive ret meget mere.

Hvad er det med Tootie. Hun skrev et kort Brev at hun var blevet forlovet og ogsaa vilde hun skrive nærmere om det hele men jeg har intet hørt, men faaet Brev fra Fru E. med Indbydelse til Bryllup. Hvorfor skrev Tootie ikke selv. Bare hun nu er en ejer det hele rige. Hvad er det for en Mand? Jeg vil ikke blande mig i noget, hun maa selv klare det. Forhaabentlig er han en reel Mand. – Jeg kan ikke tage til noget Bryllup, det maatte Tootie da ogsaa forstaa naar jeg har ligget saa meget. Det maa vente til engang jeg kommer til København. Med de smaa Kræfter jeg har vilde det være tosset at begive sig paa Vej.

I det gamle Pakhus ved Siden af er der lavet 2 Lejligheder med to Familier (8 Børn) de er Fiskere og staar herinde i Haven og ordner garn, det er noget der samler Fluer. – Hvis alt gaar vel faar jeg Haandværkere i Slutningen af Juli, hvis bare de ikke narrer mig. Der er saa mange Haandværkere der rejser til Sverige, saa det kniber for Mestrene at faa Svende. De værste at faa fat i (er) Malerne og saa er det noget forfærdelig daarlige Farver de har. – Kommer der nogen herover til Sommer? Jeg skal naar der bliver Plads paa Sygehuset vistnok Aakirkeby til Massage og varme Bade – at vente paa at komme over er haabløst. – Men haaber jeg, at du vil svare mig aldeles omgaaende. Der er jo ikke længe til den 15.de. Flere Gange har jeg villet skrive men ikke kunnet magte det – Hvor er det dog dejligt Vejr. Det var vel nok en frygtelig Vinter. – Mange Hilsener herfra. Topsy. – Du kan bare sende Besked videre til Tootie. Tootie sagde noget om at hun kom herover i 8 Dage”.

(meget vanskelig skrift, som er skrevet med blyant. Kommaer og småord i parentes er tilføjet for at lette forståelsen)

Sønderholm præstegård. Udateret brev (kladde) fra Karna til Landsretssagfører J. Wichmann.

”Hr. Landsretssagfører J. Wichmann. Jeg har i dag modtaget brev fra min søster hvori hun beklager at De ikke kan forstaa vores standpunkt, men De kender jo ikke fortiden. – Nu vil jeg bede Dem om at laane eller tage 2000 Kr af min andel og 400 Kr & renter af min søster Dagmars andel, men paa den betingelse at De vil sørge for at Købmand Nielsen faar sine penge 400 Kr + renter og brændsel c. 200 Kr. (Om) De skal holde 400 Kr + 400 Kr til henholdsvis Sygehusophold og Tandlæge tilbage ved jeg ikke, men det vil nok være sikrest. Jeg haaber saa, at Sagen kan bringes i orden (des)angaaende. – Jeg har sat min Søster ind i Sagen og regner med, at hun gaar med til den ordning. Ellers kan De ringe hende* op. Hun har som privat Nr. 817 og er ellers paa Hillerød Central”. (Dagmar = Tootie)

7. juni 1947. Bliver Dagmar Sophie Myee Marcker, kaldet ’Tootie’, & Svend Sylvest Olsen gift.

Tootie (f. 9.12.1903 – d.17.04. 1986) & onkel Svend (f.23.04. 1909 – d.22.01. 1993) boede hele deres arbejdsliv i Hillerød. De boede bl.a. på Frederiksværksgade 92, A, Hillerød. Da onkel Svend blev pensionist flyttede de til Stensved – også her i eget hus. De fik ingen børn. Tootie var Overtelefonistinde på Centralen i Hillerød, hvor hun også var blevet uddannet, og onkel Svend var ejer af ’Løngangsgade Vin og Cigarforretning’. Tante Toot og onkel Svend testamenterede en større sum penge til hver af Karnas syv børn og til onkel Svends to niecer. 

På det store foto, taget i anledningen af deres bryllup, ses onkel Svends forældre, søstre med deres mænd og en del andre familiemedlemmer og venner, men hverken Topsy eller Karna & Svend Aage ses. Årsagen til fraværet af sidstnævnte, kendes ikke. (dårlig økonomi kunne være et bud!) – Emma fortæller, at mor og hun deltog 7. juni 1972 i tante Toot & onkel Svends sølvbryllup på Skævinge Kro og at den fælles familiegave til sylvbrudeparet var en overdækket have-hængekøje.

Hvornår præcist onkel Svend gav Torben, Karnas ældste søn, Fuldmagt til at handle for sig foreligger ikke, men ”Opgørelse og repartition i Sks. 1. 38/1993, boet efter Svend Sylvest Olsen, Johannes Hages Alle 3, 2990 Nivå – død den 22. jan. 1993” tilsendes og inddrager Torben. Ifølge tre notater, som Torben selv har skrevet ses sammen med netop nævnte officielle skrivelse står:

1) Onkel Svend havde to søstrer: Inga Margrethe Christensen g.m.?, Hillerød med døtrene Lilian og Birthe. Edith Emmy Hansen, Slangerup gift med?, datteren Inge g.m. Erik Vejmand. Edith & Johannes Marcker, Roskilde.  Asta g.m. Jens Thinning, Helsingør. Ingrid (telefonistinde i Holbæk) og hendes mand Valde, Anthon & Gurli Marcker, Valby, August? 

2) ”Onkel Svends død og begravelse. Siden tante Toot’s død boede onkel Svend fortsat på plejehjemmet ”Fredskovhellet” i Hillerød, hvor jeg har besøgt ham adskillige gange bl.a. på vej fra mine jævnlige besøg på Fisker & Nielsens fabrik for industristøvsugere i Helsingør. Desuden mener jeg at også Emma og Kisse har været med på besøg hos Onkel Svend, der efter Tootie’s død overtog hendes værelse. Onkel Svend måtte af helbredsmæssige årsager opgive sin lejlighed som lå i en tilstødende bygning. Han var da allerede ret forkalket og havde svært ved at klare sig selv. Han fik dog i begyndelsen lov til at tage bussen til byen alene, men i løbet af få måneder måtte man inddrage hans udgangstilladelse, da han ikke altid kunne finde tilbage til plejehjemmet. Hans hukommelse blev hastigt ringere og det var svært at føre en samtale med ham.

Han præsenterede mig for en dame (en medpatient på plejehjemmet) som han om- og tiltalte som Tootie, men i øvrigt var meget omsorgsfuld for. Jeg talte med plejepersonalet om forholdet, men de beroligede mig med, at det foregik uden gene for damen, som i øvrigt ikke sagde så meget. På min forespørgsel til onkel Svend om hvorledes han kunne holde styr på forholdet mellem de to Tooti’er måtte han indrømme, at det havde han også svært ved. Ikke desto mindre blev han ofte ledsaget over til den nærliggende kirkegård ”Skansekirkegården”, hvor den rigtige Tootie lå begravet. Onkel Svends søster Inga Kristensen (nu 78) tog sig meget af sin broder og ligeså hendes datter Lilian Andersen, gik ofte på besøg hos ham. Begge disse familiemedlemmer har jeg jævnligt holdt mig i kontakt med. Nogle af jer har måske mødt Inga og Lilian hos Tootie og Svend, da de boede på Frederiksværksgade …”. 

Da boet efter onkel Svends død blev gjort op, viste det sig at boets værdi deltes ligeligt mellem Tooties søster Karnas 7 børn og onkels Svends to søstre. Foruden skriver Torben den 5/11 1992:”talt med Inga Christensen, bor i Gadevang/Gadevanghuse 6 alene i rækkehus. Har det godt – pensionist cykler til Hillerød. Besøges af Lilian (datter) som nu har fundet en ven. L er 58 år og er ansat på Farmasia i København. Bornholmertingene reddet og befinder sig hos Lilian. Vaser + billede m.m. De har i familien haft ham (onkel Svend) på besøg. Gik godt …”. (Kursivering af teksten er her udlad for lettere at kunne læse teksten)

 Hesselbjerg, Slotsgade 12, Hillerød, 8. marts 1947. Brev til J. K. Reerslev fra Sagfører M. Hesselbjerg.

”Patorinde J.K. Reerslev f. Marcker, Sønderholm Præstegaard, Sønderholm. Efter Konsul Marckers Død har jeg for Købmand Erik Nielsen, Hillerød anmeldt til Skifteretten en Fordring stor 806,38 Kr. Heraf har Frk. Marcker Neksø den 20. Marts 1945 betalt 400.00 Kr. Senere fik jeg Meddelelse om, at Boet var overtaget til privat Skifte, og at Landsretssagfører Wichmann, Neksø ordnede Skiftet. Jeg har tilskrevet ham flere Gange, men overhovedet ikke faaet noget Svar. Jeg har modtaget flere Breve fra Frk. Marcker, hvori hun har holdt mig hen med Forklaringer om sin Sygdom. Sidste Efteraar sendte jeg Sagen til en Sagfører i Neksø, og han har ogsaa ladet sig holde hen med Løfter. Jeg har nu givet ham Ordre til at udtage Forligsklage og Stævning i Sagen, og samtlige Arvinger vil da blive stævnede til Retten i Neksø. Jeg synes, at jeg vil meddele Dem dette i Forvejen, saa Sagen ikke skal komme helt uventet. Ærbødigst M Hellelbjerg”.

Nexø, onsdag, 4. maj 1947. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Jeg har lige modtaget dit Brev. Det ser ud til at du misforstaar det hele. Jeg gjorde hvad jeg kunde sidste Aar jeg var i Rønne og der blev gjort saa meget som Overlægen mente der var at gøre, men da jeg kom hjem viste det sig, at mine Tarme var lige daarlige igen. Jeg har faaet Indhældninger og alt andet, men det hjælper kun for en lille Tid. Mens jeg holder mig fra alt der kan give Luft gaar det nogenlunde, men naar jeg bare spiser lidt Brød eller Kartofler er det straks galt. Dr. V.M. var ellers utilfreds med den Diagnose jeg har fra Rønne. I November maatte jeg jo herud paa Sygehuset paa Grund af de voldsomme Blødninger. De mente at det kunde være Kræft, for det var noget forfærdeligt noget der kom, heldigvis var det ikke saa galt. Dr. V turde ikke længere tage Ansvaret (?) mente Hospital, det var bedst at jeg fik en Udskrabning, saa de kunde faa det undersøgt. Bare i den Tid jeg laa derude blev Maven tosset igen, de forstod ikke at lave den rigtige Diætmad. Kun en Gang siden jeg kom hjem har jeg haft Blødninger nogenlunde normalt ellers fosser det til tider saa jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal gøre.

Da jeg var ved at blive kørt over hernede i Gaden i Januar faldt jeg jo og slog mit Hoved meget slemt. Dr. sagde, at jeg var næsten uklar i 3 Dage, han havde været her et Par Gange en Aften og givet Indsprøjtning og jeg kan slet ikke huske det. – Jeg maatte ikke i lange Tider skrive eller læse kun ligge rolig, og maatte have Udsættelse af mit Skatteskema.

Jeg kan ikke forstaa, hvorfor du bliver ved med at sige, at jeg skal bestille noget naar jeg har været saa syg. Doktoren her har gjort alt hvad han kan og jeg har flere Gange prøvet, saa snart at (jeg) gør noget, men faar stadig Tilbagefald. Migrænen slaar mig ofte ud, jeg fik jo en Behandling i Efteraaret med Histamin, en Del Indsprøjtninger i ca 14 Dage, men jeg fik Voldsomme Krampeanfald – lidt har det hjulpet alligevel. Til Tider varer Anfaldene i ca 2 Døgn. Jeg har jo været hos Overlæge Nissen, Aakirkeby for V. M. vilde have at mine Nyrer skulde rigtig undersøges og saa høre hvad Overlægen mente om min Ryg. Han sagde at det var en gammel Skade, der skulde være gjort noget for mange Aar siden, jeg har aldrig mærket saa meget før som det sidste Aar. – Jeg har faaet Massage i nu snart en Maaned men det gaar kun smaat. Jeg bliver ved med at have saa ondt og kan mange Gange ikke taale at sidde oprejst eller sy. Jeg skulde til at føre nogle Regnskaber for flere her (og) ogsaa skrive paa Maskine, men naar Ryggen ikke kan holde til det og naar jeg faar Migræneanfaldene er det ikke andet at gøre end ligge til det gaar over.

Du bebrejder mig at jeg skriver saa sent om Laan, jeg har hele Tiden haabet og ønsket at jeg kunde blive rask. Hver Dag beder jeg til at der maa ikke ske et Mirakel, der er ikke noget jeg hellere vil end at se at klare mig selv. Det har pint mig meget at jeg skulde til at skrive om Hjælp. – Jeg betalte selv mit Ophold hende paa Sygehuset ud over hvad Sygekassen betaler ogsaa det i Aakirkeby. Det er underligt at der bliver gjort mere for én naar man ligger som betalende Patient end uden Sygekasse. – Jeg saa vel nok, hvordan der blev gjort Forskel derude i Rønne paa Patienterne. Paa den Stue jeg laa var en betalende, de bukkede og skrabede for hende. V.M. sagde ogsaa selv, at der blev gjort mere for én naar man søgte Overlægerne privat. Det er grimt at der bliver gjort Forskel paa Folk.

Jeg har ellers betalt alle Skattene paa Ejendommene, men det er noget ekstra der er kommet nu. Jeg faar jo de 300 Kr i Leje og de gaar jo til Snekastning, Bortkørsel af Affald, Skatter o.s.v. – Det er jo noget nyt med den Krigsforsikring hver Ejendom skal betale Afgift to Gange, her er det jo 48 Kr to Gange. Saa kom der den nye Ordning med Dagrenovation. Anskaffelse af Skarnkasse 43, 90 og saa 17 Kr Paalæg. Skat til hver Ejendom.

Jeg har jo klaret alt, men da jeg ikke kan bestille noget har jeg maattet prøve at skrive til dig. Jeg vil jo fremdeles klare det hele naar jeg fik mine Penge. Da vi var nede hos Wichmann sagde jeg jo selv, at jeg ikke vilde have mere end de 200 Kr. Jeg vidste ikke den Gang andet end, at jeg snart kunde blive rask. Jeg har ikke talt med Wichmann om noget Laan, det koster jo noget hver Gang man taler med ham. Jeg vilde tale med Erik Christensen i Sparekassen, han hjalp mig sidste Gang for Wichann laa og smølede med det. Jeg ved ikke hvad du mener med at bede Wichmann om at forklare mig Situationen?

Dr. V.M. sagde til mig, at han havde faaet Brev fra Svend Aage, det var kun ved et Tilfælde at han vidste Svend Aages Navn. V. M. faar ofte Brev fra mange Mennesker, han syntes at det var lidt mærkeligt at der kom Brev til ham. Flere Gange spurgte han mig om jeg havde hørt fra mine Søstre, (om) de var (her) da jeg laa derude paa Sygehuset, men jeg sagde at der kom Brev fra Hillerød. – Han sagde ellers til mig at han vilde svare ganske kort paa Brevet, da det var et højligt (højtideligt?) Brev, men at han ikke har gjort det, kan I da ikke bebrejde mig for det. – Han er jo blevet meget forvirret over havde Fru Jensen og Fru Mølgaard har henvendt sig til ham angaaende mig.  

Det ser jo noget mærkeligt ud. V. M. har gjort alt hvad han kunde og kun han har konferet med Hempel og Overlægen i Aakirkeby, ogsaa Overlægen i Rønne mener han kunde ikke have mig, da der var ikke Plads. Tootie skrev til mig at hun vilde skrive nærmere til mig om det hele, men hun havde hørt fra jer, men hun har ikke skrevet, jeg har ventet paa at høre fra hende om hvem der skulde med eller om andre Ting. Fru Engelhart skrev ganske kort Brev til mig. Før i Tiden ringede Tootie engang imellem til mig, men ikke siden min Fødselsdag. I Vinter har jeg kun faaet faa Breve, hun har jo været optaget.

Det glædede mig meget, da jeg fik det at vide, det var før Tootie selv skrev. Jeg sagde ogsaa til Fru Hald, det er rart hvis Tootie nu kan falde lidt til Ro, hun har vel nok været rastløs, hun kunde ikke før sidde hjemme, det mærkede vi ogsaa i Hillerød, altid var hun paa Farten. Jeg er saa lykkelig over at have mit eget, men bare jeg snart maatte genvinde mit Helbred. – Hvis du bare vidste lidt om Migrænesmerter kunne du maaske forstaa mig, det er frygteligt at have de Smerter og saa de Kvalmefornemmelser – Opkastninger og Blindhed.

Angaaende at leje ud, det er ikke nemt naar man kun kan faa ca 25 á 30 Kr for Værelset ovenpaa og saa skal man lægge Lys til (her koster det elektriske 70 Øre pr Kilowatt) og saa holde det rent. Det er meget vanskeligt at faa Hjælp, de forlanger 1.50 Kr i Timen og det kan man ikke betale, alt Fortjenesten gaar og saa Slid paa Sengetøjet – Nu i Sommer har jeg alligevel lejet ud til Frk Petersens Svoger ham der var her i Fjor. Hun vil selv holde det rent.

Du skriver, at du haabede at jeg snart kunde blive rask saa jeg kunde bestille noget for det er sikkert den eneste Maade, at jeg kunde faa Fred og Tilfredshed, jeg forstaar ikke rigtig hvad du mener med det. – Jeg vilde give meget til at jeg kunde paatage mig et Arbejde, men det kan ikke gøres saa længe jeg har saa meget at slaas med. Man kan ikke paatage sig en Plads, naar man (som) jeg (ikke) kan gøre sit Arbejde helt. V. M. gør alt hvad han kan for at jeg kan faa noget saa snart som jeg er rask nok til det. – Jeg skal bl.a. føre hans Regnskaber, jeg har jo noget Kendskab til det fra Fischers Regnskaber som Far havde i Hillerød.

Jeg forsøger at gøre lidt i Haven, men det er haabløst, da de nye Folk i Pakhuset har en Hund, som de ikke vil holde inde paa deres egen Grund. Det er en Hvalp, den har sparket og ligget oppe i Stauderne og i det Sted hvor jeg har saaet. V.M. sagde i gaar at jeg skulde sige det til Politiet. Jeg hører ikke meget til Menigheden herinde ved Siden af, de har endnu ikke holdt Møder i Gaarden. De har for resten kalket Huset gult, det ser saa fremmed ud nu man har været vant til den røde Farve. – Nu kan jeg ikke mere. – Jeg vil nu prøve at ringe til Wichmann. – Mange Hilsener til jer alle. Topsy. – Jeg har lige ringet til Sparekassen og Wichmann. Baade Erik Christensen og Wichmann er i Hasle til Generalforsamling (det østbornholmske) og i morgen har de begge lukket, Grundlovsdag, saa før Fredag kan jeg ikke faa talt med dem –”.

Hillerød, 10. juni 1947. Brev til Karna og Sv. Aage fra Tootie og Svend.

”Kære Karna og Sv. Aage! Tusind Tak for den dejlige Ske og de dejlige Sange, som gjorde stor Lykke, I det hele taget var vor Bryllupsdag en Dag, som vi aldrig vil glemme. Vi tog vore Ringe paa lige inden Svend skulde i Kirken. Fru Lund pyntede mig, der var ca 100 i Kirken, mine Kammerater havde anbragt en Buket lyserøde Roser ved Alteret lige der, hvor vi knælede. Det saa meget smukt ud, og da vi var viede, gav de os Buketten med hjem. Der var 16 af mine Kolleger. De sagde i Gaar, at jeg havde været en yndig Brud. Min Kjole var turkis-blaa, og min Brudebuket var af lilla Ærteblomster. Svend havde hørt en Dag, at jeg gerne vilde have Ærteblomster, og at min Yndlingsfarve var lilla, saa bestilte han straks Buketten. Den var henrivende bundet, det sagde de alle sammen. Pastor Johansen talte meget smukt til os. Tom førte mig op, og det hele gik godt. Vi kørte op til Engelharts, og der var et Bord fyldt af Gaver, og der var Planter og Blomster alle Vegne. Vi fik 80 Telegrammer og ca 40 Planter og Blomster og Masser af Gaver. Jeg skal skrive dem alle op til jer, naar vi kommer.

Inden vi gik til Bords, fik vi en Cocktail. Vi var 24 til Bords. Toms nye Kæreste Inger og lille Ulla-Marie var der dækket til, det vidste jeg ikke noget om. Først fik vi Torsk i Majonaise m. Rinskvin, derefter Flæskesteg m. Rødvin, derpaa Osteanretning og til sidst Islagkage med varm Chokoladesauce til m. Kirsebærvin. Der var 5 Sange i alt, dem skal vi nok tage (med) op til jer. Der var godt Humør hele Tiden, og saa var der Bal bagefter. Vi kørte hjem Kl. 0.30 og vore Senge var fyldt med Ærter og Ko(?), og der var anbragt et Vækkeur, der skulde have vækket os Kl 3, men jeg opdagede det i Tide. Vi sov ikke ret meget, vi laa og snakkede hele Tiden om alt det vidunderlige der var sket. Vi er meget lykkelige sammen. Vi bliver ved med at faa Gaver og Blomster. Vi fik en pragtfuld Gave af Frederik et Sølvfad og en Sølvske af Bjørg, Telegram fra Johan og Mary, Telegram fra Knud og Inger.

Topsy ringede til mig Lørdag Morgen, hun fortalte mig, at hun var syg og laa i Sengen. Hun omtalte slet ikke den Veksel, hører i noget om den? Det var som saa sent som i Fredags at hun skrev til mig og lykønskede mig. Margrethe skrev til mig, at hun var gal over det, hun er nok jaloux, men jeg kan jo ikke gøre for det. Topsy fik en Brudebuket af Frk Lund, den bestod af hvide Liljeconvaller og lyse røde Nelliker. Jeg skulde ikke være den eneste, der skulde have Brudebuket. Hun skal vist leje ud d. 6 Juli, det er dog altid et Fremskridt.

Det var nu kedeligt, at ingen af jer var med til Festen. Asta og Storetom holdt en meget gribende Tale til mig. Vi mindedes jer flere Gange. Angaaende Afrejsen herfra skal I nok høre nærmere, vi venter paa den nye Køreplan. Hav det nu godt og skriv snart til os. Kærlig Hilsen fra Tootie og Svend”.

Nexø, 12. juli 1947. Brev til K. Reerslev fra Landsretssagfører Jac. Wichmann.

”Fru K. Reerslev, Sønderholm Præstegaard, pr. Sønderholm. Jeg takker for modtagen Erklæring af 24. Juni d.A. fra Dem og Deres Søster; jeg har gjort Frk. Bjørg Marcker bekendt med dens Indhold, særlig Betingelsen om, at Deres Søsters livsvarige Brugsret til Huset i Munkegade bortfalder. – Deres Søster mener ikke, at hun kan gaa ind paa denne Betingelse; jeg har derefter efter hendes Anmodning forhandlet med nogle af hendes herboende bekendte om Mulighed for ved deres Kaution at opnaa et Laan til Dækning af Hospitalsudgifterne; men disse Henvendelser har været forgæves. – Deres Søster har derefter ment at kunne nøjes med et Laan paa ca. 1. 000 Kr.; dette maa jeg fraraade, fordi der ikke med dette Beløb vil faas Midler til Dækning af Købmand Nielsens Krav og der vil, hvis der tinglyses et Pantebrev paa Ejendommen, uden at Nielsens Fordring dækkes, blive foretaget Execution.

Jeg ser derfor ingen anden Udvej, end at jeg beder Dem og Deres Søster om paany at overveje, om De ikke kan gaa med til Optagelse af et Laan, uden at Deres Søsters Boligret begrænses. Jeg vil endda gerne foreslaa, om Beløbet ikke kan ydes som en Hjælp til Deres Søster. Deres Søster er for Øjeblikket ude af Stand til selv at skaffe sig sit Underhold; det er urigtigt at lade hende spise sin Andel af Ejendommen op, for derved sker det let, at Deres Søster en skønne Dag staar uden Tag over Hovedet; Jeg har berørt Muligheden af at søge Invaliderente, men derom vil Deres Søster ikke høre Tale i Øjeblikket. – Deres Søster skulde allerede være rejst til Behandling i København i forrige Uge og jeg tror, at Deres Søster skal af Sted saa hurtigt som muligt. Jeg beder Dem derfor sende mig et Telegram med Deres Svar; jeg har ikke i disse Dage søgt pr. Telefon at komme i Forbindelse med Dem, da jeg har Erfaring for, at Ventetiden er meget lang. Deres ærbødige Jac. Wichmann”.

Hillerød, 20. juli 1947. Brev til Karna fra Tootie.

”Kære Karna! Mange Tak for Brevet. Du maa undskylde Skriften, men jeg ligger i Sengen, Dr. Fischer har været her i Dag. Det er min Mave, der er noget i Vejen med. Jeg har ingen Feber, men jeg kan ikke være oppe. Svend er saa sød og passer mig og laver Havresuppe. Det ser ud til, at Topsy vil ikke give sig ang. det Laan. Hun er nok saa gal nu, at hun ikke fik Huset selv. Hvad mon det er for Venner, hun har sat sig i Forbindelse med ang. Kaution. Det er ogsaa forfærdeligt med de 800 Kr til Nielsen, de skal vel snart falde. Jeg talte med Ham forleden, og han fortalte mig, at Topsy havde ringet til ham flere Gange, men Samtalerne havde været meget forstyrrede. Han sagde ogsaa til mig, om Topsy ikke kunde give Nexø Musæet, saa det kunde blive Bymusæum, imod hun kunde blive boende meget billigt. Hun vil ikke søge Invaliderente, saa vil hun sikkeret ikke gaa med til Husets Salg. Jeg tror aldrig, at hun kommer paa Hospital i København, det bliver nok aldrig til noget. Hun vil da heller ikke op til jer, og vi kan ikke have hende før til Oktober naar vi faar en 3 Værelses Lejlighed.

Margrethe og Lorentz var her forrige Lørdag og vi havde det saa hyggeligt. De gaar engang imellem om til Topsy, men hun ser helst deres Hæl, men de gaar alligevel. Jeg har intet hørt om Sangene eller Billederne, saa jeg føler ikke Trang til at skrive først. Vi har faaet os en lille Søn (Rollo) han er 3 Mdr. Han ligger ovre hos Svends Køkken til Forretningen om Natten og passer paa. Asta har foræret mig ham, det er Mollys Barn, han har de dejligste Øjne. Svends Mavehistorie er overstaaet, nu er det min der er noget i Vejen med. Jeg laa hele Dagen i Gaar og var meget utilpas, men i Dag er der Smerter.

Wichmann omtaler slet ikke noget om den store Lejlighed, jeg kan slet ikke forstaa at den gaar i disse boligfattige Tider. – Saa kom du og Torben ikke over til Øen? Hvornaar ser vi noget til Jørgen? Jeg talte i Dag med Frederik og han skaffede mig et Termometer. Han har ikke hørt noget fra Carl Gustav. – Nu kan jeg ikke sidde op mere, saa jeg maa slutte. Kærlig Hilsen Tootie. – Ser vi ikke snart noget til jer. Hilsen Svend”.

Sønderholm Præstegaard, 21. juli 1947. Brev til Topsy fra Karna.

”Kære Topsy! Tak for dit brev i dag. Jeg synes ikke det er ret pænt af dig samtidig som du bede mig eller os om at hjælpe dig saa at sige, at vi ser paa det at du er syg at det skulde være en forbrydelse, det har vi aldrig nogensinde sagt eller følt, men jeg synes det kunde have været mere passende om Du havde ladet os vide lidt mere fra dig i stedet for at holde mig uden et ord fra engang i efteraaret og indtil nu i Juni maaned. Du har kun dig selv at kredse om og tænke paa medens jeg her har alt andet at tænke paa end mig selv – naar mand og hus og 7 børn skal ses efter baade med vask og alt andet.

Naa – det var ikke om mig der skulde skrives men om dig.  Du skriver at Du vil ikke gaa med til at opgive din juridiske ret til at bo i huset – hvad er det for noget sludder – hvem har ment at du skulde smides paa gaden? Det har vi i altfald ikke da. Vi har ment at hvis du ikke kan klare dig selv saa maatte der en anden ordning til, hvor der kunde blive sørget for dig under betryggende forhold og saa var der ingen mening i at huset skulde forfalde helt og holdent saa det ikke kunde sælges – paa denne maade kan det alligevel ikke sælges, da det er intet værd, men nu har jeg skrevet til Wichmann at du kan faa 2000 Kr af min andel og 400 Kr. + renter af Tooties del. 

Det er Fars fødselsdag i dag og du skrev at du ofrede dig for ham i de sidste aar, ja det er rigtignok, men du har alligevel gjort ubodelig uret overfor mig og mine børn ved at holde Far fra at besøge os. De smaa kender ham jo slet ikke – han er kun en sagnfigur for dem lige som Tante Top er for dem – bare Du kunde ydmyge dig og gaa i dig selv, saa vilde meget været vundet. Du er utilfreds med saa meget ogsaa Tootie – men hvordan kan du forlange hun skulde besøge dig naar du er saa utilfreds med hende? Hvad tror du Mor vilde have sagt til alt dette? Fru Hirschsprung sagde til mig engang da jeg syntes jeg var bleven forurettet – ”Hvordan kan det være at den der har uret er altid den fornærmede?”.

 Naa – nu maa Du se at blive rask og tage fat med et arbejde – det vil hjælpe gevaldig.  Nu er kl. snart 1½ og jeg skal op igen 5½ – saa i hast de Kærligste hilsener. Karna”.

Porsgrun, Norge, 26. januar 1948. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære Karna! Saa er jeg her igen. Det er Mandag morgen, og jeg skulde egentlig have været udrejst til Ungdomsskolen nu, men af 2 Grunde har jeg ladet mig overtale til at vente til i morgen 1) fordi Forstander, Pastor Bondevik, er bortrejst og først kommer hjem engang i dag og 2) fordi Leif Boye og Frue i Aften vil samle en Del Venner, deriblandt spejderkammerater fra Marselisborglejren til Selskab, og disse vil meget gerne være sammen med mig. – Min Rejse hertil gik godt, men den varede lidt for længe: 5½ Time i en overvarm Kupe med for mange Passagerer. Udsigten blev ogsaa noget ensformig: Skove i det uendelige med Sne paa de kæmpehøje Graner. Kl. 6½ naaede vi Porsgrunn med en Times Forsinkelse. Jeg blev modtaget af Øvrum og Bøje, der hjalp mig at slæbe mine Kufferter til Øvrums, hvor vi fik Aftensmad. Igaar, Søndag, spiste Øvrum og jeg Frokost Kl. 10 og gik til Højmesse Kl. 10½, spaserede en lang Tur i Byens skønne Omegn til Kl. 2, da vi fik Middagsmad. Saa hvilede vi os hver hos sig selv til Kl 4½ (jeg læste en Del Blade) og om Aftenen var Boyes og mine Værtsfolk (Naboens) dertil Aftensmad.

Mine Værtsfolk er forfærdelig flinke. De har givet mig Sønnens pragtfulde store Værelse paa 1’ Sal med herlig Udsigt over Elven og Byen. Sønnen, Niels Jørgen, en flink Gut, gaar i 3. G. Han er rykket ind paa det lille Gæsteværelse, og jeg har ikke kunnet formaa ham til at bytte med mig. Folk er alle Steder i Norge enestaaende over for os danske. – Fruen spurgte lige nu: Kan det gaa an at be Dem hilse Deres hustru? Jeg svarde: med største Fornøjelse.

Du maa endelig komme her paa et Sommerbesøg med mig, siger baade hun og Øvrum. Han har en pragtfuld stor Sommerhytte, som vi saa skal feriere i. Jeg tror bestemt, de mener det. – Naa, nu ringede Boye, at jeg om 2 Minutter skal gaa herfra for at møde ham ved Byens Posthus, saa vil han vise mig nogle af Byens Industrivirksomheder, som jeg kan skrive om, bl.a. Norges eneste Porcelænsfabrik, saa jeg faar slutte nu. – Endnu er jeg ikke helt klar over Ungdomsskolens Postadresse, saa jeg maa sende et Par ord igen i morgen. Den ligger vist pr. Eidanger, men derom senere. – Modtag saa til dig og hele vor – efter Folks Opfattelse – dejlige Børneflok de kærligste Hilsener og en rigtig ”Klem” fra din egen Mand. Svendaage”.

Sønderholm Præstegaard, torsdag aften 28. januar 1948. Brev til Svend Aage fra Karna.

”Kære rare Mand!  Tak for alle dine kort og breve du har sendt os – Dit kort sendt forrige Torsdag kom sammen med dit lange brev Mandag morgen. Kortet havde været i Aalestrup først, hvordan og hvorledes ved jeg ikke. – Du havde din tid godt optaget medens du var i København. Sjov nok den middag hvor du var med Litte og Emil til frokost saa sad jeg og hørte transmissionen fra Wivex og tænkte paa dig om du skulde være der, især tilslut da han spillede ”Plaisir d’amoure” saa var jeg næsten sikker og saa passede det. Naa – der er ogsaa sket saa meget her saa jeg ved ikke hvor jeg skal begynde.

Først maa det vel være at vi har faaet kedelen i gang i kælderen, saa huset er saa varmt d.v.s. hele huset undtagen stuen her, det er som om der er en forsnævring et eller andet sted. Det har været saa varmt at vi har maattet lukke de fleste radiatorer – ligemeget det er dejligt og det er meget nemmere i køkkenet og renligere – Saa har vi faaet et langt brev fra Emma med hendes oplevelse angaaende fjernsynsradio hos veninden Winnie o.s.v. men ikke et ord om hvordan livet leves paa ”Little Surries” eller hvordan ”Grandmere” er eller noget. Karl G. har ikke været saa meget hjemme kun til week-end med nogle venner og Emma skriver at de herrer laver saa meget uro og da de rejste gav de Lise og Emma 12/- hver, kan ogsaa forstaas som om de havde faaet 12/ – af hver af de tre herrer, men saa galt var det nu ikke. Men Emma syntes det var kun rimelig og i sin orden, at de havde faaet det extra. I øjeblikket er Emma vist mest optaget af hendes veninder og brevskriverier, saa hun maa finde sig i at jeg tale lidt fornuftig, naar jeg nu skal skrive til hende. Hun skriver at naar Onkel er hjemme og han hører Emma og Lise tale dansk saa farer han ud og trække Emma i ørerne, saa hun siger, at de ører slæber snart hen ad gulvet.

Saa har vi faaet 191 Kr i mælkepenge sidste gang og næste gang bliver der mere da vi har faaet en kalv (tyr) for et par dage siden. Vore smaagrise er meget efterspurgt – der er snart ikke en landmand i miles omkreds som ikke har spurgt til dem, men de er nu ogsaa gode. Hønsene er ogsaa flinke 53 Kr sidste uge. Saa kommer det mere eller mindre kedelige, nu er Henning stukket af igen men nu er det ogsaa slut. Roed har faaet en flink daglejer der faar 4 Kr & kost og logi. Henning kom i Fredags efter sin 5 Kr. som han fik og saa spurgte jeg ham, om han ikke skulde til Vitskøl i morgen og dertil svarer han Ja – Saa kommer han igen om Lørdagen og bad om 15 Kr. til sit ur (Roed havde været i Nibe og forhørt om det) og saa spurgte jeg, har du saa faaet dit ur? Ja – ja svarede han. Saa vidste jeg ingen ting før Mandag morgen, da Roed kom og sagde Henning var ikke kommen tilbage. Saa havde han sagt til Roeds om Søndagen, at han vil til Aalborg og se til en Tante han havde, saa var jeg klar over hvor de 15 Kr var gaaet hen. Straks ringede vi til Leth, men efter 1½ times ventetid forlangte jeg express og da den saa kom, var Leth lige kørt et sted hen men Fruen skulde nok lad det gaa videre – Den nye mand er 23 aar og kan tage noget af sig selv – saa maa vi se tiden an.

Ah – et øjeblik jeg skal lige synge med Bitte og Kisse – Naa, nu synger de videre derinde i sovekammeret – Bitte har ligget i sengen lige siden du rejste, du ved hun var ikke med ind til damperen da hun havde feber. Hun har kun været under 38 grader en gang med 37,9 siden du rejste. Hun springer imellem 10 og 14 streger imellem morgen og aften og 6 til 10 mellem aften og morgen. Brint Nielsen har sendt indlæggeseddelen til Amtssygehuset, saa kommer hun ind saa snart der er plads. Han siger det er kirtler i maven ellers ved han ikke hvad det er, for hun er ikke syg – hun spise som en lille hest. Medens vi tale om at spise saa skulde du se Jørgens skolemad – 7 rundtenomme rugbrød + 1 dito sigte – og Torben 6+1. Det er kun godt, saa længe vi har det!

Mads Thomsen forrettede begravelsen i Søndags til fuld tilfredsstillelse og bagefter gudstjenesten hvortil der var kommen ikke saa faa til trods for vejret – det trak op til snestorm. Koldings var med over og fik kaffe og Torben kørte dem tilbage, da han skulde alligevel kører Mads Thomsen til Aalborg, da der gik først en bil kl. 7.

Der er startet en skakklub her i byen en gang om ugen og du kan tro der er tilslutning af alle slags mænd fra Ansgar med svigersøn til Mandrup og lign., Niels A. var ogsaa med forleden, saa kom Petrea herop og de fik kaffe bagefter sammen med de tre ”store”. Pylle er i Aalborg til pigespeidermøde i Tabor. Det kan være hun vil tage sig af de smaa piger fra Kisse’s alder. Den aften speiderchefen var herude vil jeg saa gerne ind i Vor Frelserskirke og høre Pastor Henry Rasmussen fra Indremissionen og havde bedt Niels og Petrea med, men Torben kunde slet ikke faa bilen startet. Brugs Nielsen hjalp ham til sidst, men saa var klokken for mange saa maatte vi blive hjemme.

Atter en afbrydelse (trække en tand ud for Kisse). Lørdag eftermiddag da Torben havde fri fik vi Uddelerens til at trække ham i gang og kører ned til Dengsø og der viste det sig at det var slet ikke det I andre havde troet der var ivejen – det var tændingen der var noget i vejen med, så Torben kom ret snart tilbage. Naa – nu har du vel faaet nok om os – Nu skal jeg sende de forskellige ting til dig. Nu kan du faa disse ting foreløbig, saa kan jeg se efter nogle andre ting senere hvis du vil have det. Jeg havde paa fornæmelsen at skolen var meget spartansk, kan du ikke huske det da du sagde hvad pensionsprisen var. Men saa har du været med til det og kan flytte naar du vil, ikke sandt? Jeg skal tænke over det til Trygve. Du maa endelig ikke tro jeg misunde dig naar du er ude, for det kunde aldrig falde mig ind og især i alt det sne, uh –ha! Hils de forskellige venner fra mig og sige jeg vil hellere end gerne se Norge om sommeren.                                  Kærlig kærlig hilsen fra din egen Busse.  

Her følge et brev fra Bitte med egen tegninger og digte. Jeg haaber nu du kan finde ud af det alt sammen. ”Lar Lar” kommer en af dagene og hjælpe mig. Der har været flere forespørgelser om foredrag etc. Jeg kan vel disponere over de datoer, der er ikke nogen mærke ved ikke sandt?”. God nat søde Mand og lev vel. Karna. Hilsen fra alle børnene + Niels, Jepsens, Baks etc etc etc etc”.

(for at lette teksten i mor Karnas breve, tilføjer jeg gerne nogle kommaer ligesom i dette brev)

8 Souldsbury Street, Mosmari, Australia, NSW, 31 January 1948.  Brevkort til Karna fra Tante Clio.

”Dear Karna, Wishing you are Good, Wishes for Xmas & New Year. I am quite settled now here in Australia.  I have been (in) Europe 7 Month. – Glad to be here – Australia is a lovely country. The city has grown very much. Splended Shops – (?) are expensive – Coupons for so many Things. Much love to you all from Tante Clio”. (skriften særdeles vanskelig at tyde)

Norge, 3. februar 1948. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kjara mia … elskede lille Lamse, for at tale dansk! Jeg sidder her med dit Brev foran mig, og først og fremmest siger jeg Tak. Hvor var det vidunderligt, da de to Anbefalede Breve kom ind i Stuen til mig. Posten havde kun bragt de Sedler, jeg skulde underskrive som Kvittering, men en af de store, stærke ”Gutter” (de er næsten alle c. 20 Aar) vadede i sine Gummistøvler ned gennem den sølede Tøsne (det har nemlig været Tø nogle Dage) og hentede Brevene til mig. – Selv sad jeg i de smaa Sko med mine Skistøvler staaende paa Radiatoren, da de var blevet vaade paa Hjemturen fra Porsgrunn. Derinde var jeg nemlig paa week-end hos Boyes, men derom senere. – Jeg synes, det var i den grad morsomt, at du fornam min Tilstedeværelse hos Wiwex ganske visionært. Da hvis ikke spillede nævnte Stykke, maatte jeg nemlig nynne med, som jeg husker Gigli sang den: ”Plaisir d’amour tende que un moment, jaqrin d’amour tendré tout la vie”. Heldigvis har hverken du eller jeg gjort saa trist Erfaringer, men man kan ikke staa for Melodien.

Det glæder mig, hvad du skrev om Varmeapparatet .. og om Mælkepengene. Naa, det sidste skyldes vel til dels vor Forøgelse af Besætningen. Naar Roed nu bare kan faa Foderet til at strække. Gad vidst om han i denne milde Tid kan faa lidt mere Lyng hjem fra Heden. – Det er kedeligt, at det alligevel skulde glippe med Henning. Stakkels Fyr, det er værst for ham selv. Roed klarer sig jo nok, og han var vist i grunden helst Fyren kvit. Behøver vi mon Daglejer hver Dag i denne Tid? Naa, jeg haaber, at Roed disponerer Økonomisk. Du skal ikke stille ham noget spørgsmaal fra mig om det Emne. Vi maa jo stole paa Manden. Nu er det Knald eller Fald.

Det er kedeligt med lille, tynde Bitte (eller rettere ”blege” Bitte). Nu bliver hun vel helt stuebleg. Vi maa haabe, at nogle Lysbehandlinger kan hjælpe hende. (Kære Bitte! Tak for dine smukke Vers og Tegninger. Bliv bare ved med Digteriet, saa overgaar du nok din Far engang i baade Dygtighed og Berømmelse. God Bedring, min søde, lille Ven! Det ønsker din Far).

Det var godt, Karna, at du fik ordnet den Begravelse med Thomsen som Taler, og at I tog jer pænt af hans Hjemsendelse. Kedeligt, at Bilen strejkede, da du vilde have været inde hos Henry Rasmussen. Nu er Tændingen vel saa i Orden, men husk, at den skal til service inden alt for længe. Kilometertallet fra sidste Gang staar i Dørkarmen ved Føresædet. – Det med Skakklubben var ogsaa interessant at høre om. Det er egentlig godt, at der er et neutralt Felt, hvor troende og indifferente kan gaa mellem hverandre. Det kan maaske befri begge Parter for forskellige Komplexer.

Jeg skrev forleden Dag til Niels Andreasen og bad om forskellige Oplysninger, men jeg glemte vist at spørge om Aarstallet for Konjunturopgangen efter Krisen i Tredviernes Begyndelse. Det er til Romanen forstaar du. Jeg vil gerne vide, hvornaar det lysnede og paa hvilke Omraader indenfor Landbruget. – Ja, Skolen her er Spartansk, men jeg har god Varme paa mit Værelse (Radiator ved Vinduet) og en god Seng samt anvendelige Stole. Naar jeg ser ud af Vinduet, ligger Sneen skinnende hvid i tykt Lag (til Trods for Tøvejret igaar) og et let Slør af Frosttaage dækker Træerne ved Foden af Højlandet bagved.

For lidt siden havde Skyerne et rosa Strøg over det graa og pastelblaa. Vi er nemlig tidligt oppe. Jeg bliver vækket 6½ for at naa min Morgengymnastik og Douche (som de her kalder det). Et Par af Gutterne er ogsaa begyndt at tage koldt Brus. I Begyndelsen var de forfærdede over den Tanke. Nu tror jeg, at de indser det formaalstjenlige derved. Kl. 7½ spiser vi ”Frokost”. Jeg holder mig til ”opkogt mælk” da jeg ikke længere kan tage ”Melklister-osten”. Desuden er der kommet Marmelade paa Bordet, men jeg savner haardt det danske Rugbrød og ordentlig ost, for ikke at sige Spegepølse, der slet ikke kendes her i Norge. Kl. 10 ¾ serveres en Kop varm Mælk til Smørrebrød med Myseost eller Marmelade og Kl. ¼ 2 (en kvart paa to, som de siger) spiser vi Middag. Kl. 6 ¾ faar vi Dagens sidste Maaltid (Frokosten om igen). Nu og da er der faldet en lille Servering inde hos Bondeviks i ”Privaten” som forleden Aften, da der var en Emissær (Missionær) og hans Søn. Faderen for at tale, Sønnen for at synge aandelige Sange. Da fik vi en extra ”kvelsmat” (Kaffe og Smørrebrød) eller igaar aftes, da vi fik Kirsebær (syltede) bare severet med den Saft, de laa i, men herligt forfriskende. Da havde vi ogsaa haft Salt Sild med Kartofler og Kaalrabi (forfædelig Sammensætning) til Middag, saa vi tørstede alle. I Norge siger man:”Nogle tørster efter Rigdom, andre efter Ære, men alle tørster efter Sild”.

Naa, det var min week-end, jeg skulle fortælle lidt om. Jeg afrejste Kl. 2.04 da Boyes ventede mig til Middag Kl. 3. Toget var stærkt forsinket, som jeg maatte tilbringe over ½ Time paa Nystrand Stasjon som Skive for en vis genert Nysgerrighed hos de indfødte. Jeg naaede dog temmelig rettidig Middagen, der var ”nydelig”, som det hedder. Desserten var …. ja, jeg tør næsten ikke sige det, for saa vilde du vist trodse baade Kuld og Salt Sild for at være i mit Sted. Men det var altsaa Abrikosgrød med dejlig Flødemælk til. Det er 2. Gang, jeg faar Abrikos, og hvis jeg kan opdrive en lile Pose af dem, skal jeg se at faa lidt med hjem til dig. De er stærkt rationerede og uhyre sjældne, men jeg haaber det lykkes. Kl. 4-5 hvilede vi os. Luften her er saa stærk, at de fleste trænger til et lille Daghvil. Saa gik Boye og jeg paa Visit hos hans Mor (Kaffe Kl 6½) og da var Tiden kommet til, at vi skulle gaa den lange Vej opover til Finn Johansens, nogle gode Venner af dem, hvor der skulle være ”Samtalemøde” efter Indledning af Bondevik (Bestyreren her) om det kristne Hjem. Det blev en udmærket Aften. Imod Aftale serveredes der Kaffe. Fru Boye havde ellers ”kvelsmat” parat til os hjemme. (Nu maatte vi saa nyde den ”etterpå”).

Et Ægtepar af deres gode Bekendte, der havde siddet Vagt hos den 5½ aarig, store, livlige Anna Margrethe, viste sig at være meget musikalske. Fruen en af Byens dygtigste Amatør-Sangerinder og Herren en fin Violinspiller saa det blev Musik efter kvelsmaten lige til 1-1½. Jeg havde faaet Nøglen udleveret af Naboen til dennes Gæsteværelse (da Boyes jo intet har) og jeg havde Vækkeur med, saa jeg kunde komme op Kl. 8. Kl. 9 ¼ gaar den elektriske Strøm, og jeg vilde gerne have min Gymnastik og Bad før vi Kl. 9 skulle spise Frokost. Kl. 11 – 1 var der Højmesse med Altergang. Vi traf i Kirken vor Gamle ven, Øvrum, der ogsaa var med til Alters. Han fulgte med hjem til Boyes til Middag, der serveredes Kl. 2½ (dejlig Steg og derpaa en Slags Vingelé med Flødeskun). Kl. 4 – 5 Hvil, hvorpaa Boyes og jeg var paa Visit hos Forretningsfører Paülsens (udtales Pøwlsen) Naboer. Dèr havde vi endnu mere Musik. Selv jeg maatte bidrage (med ”Alt lægger for din Fod jeg ned” og ”Jeg elsker dig”) som de var saa høflige at applaudere til. Der var flere musikalske Gæster, deriblandt førnævnte udmærkede Sangdame. Det bedste var, at de alle var hyggelige, naturlige Mennesker. Overalt glæder man sig til ”en anden Gang” at se ogsaa dig. Øvrum vil bl.a. overlade os sin ”Bjerghytte”, et velmonteret Sommerhus i Bjælkestil, bare vi vil komme op og besøge dem. – Kl. 8½ gik vi over til nogle unge Præstefolk, hvor Konen er Datter af en kendt, afdød, norsk Maler. Deres 4-aarige søn er en hel lille Kunstner, og de har mange dejlige Billeder paa Væggene – mest Faderens. – Saa var Klokken halv ellever, og jeg var aldeles udkørt, saa jeg bad om at maatte ”absentere mig ” til mit soverum. 

Nogenlunde udhvilet stod jeg op Kl. 8 igaar morges, spiste Frokost hos Fru Boye (Leif var i Forretningen) og startede straks efter med 9-Toget, iført Sydvest og Regnslag over mit Tøj. Nu øsede det nemlig ned. En stor Skuffelse efter det aldeles pragtfulde, stille Solskin om Søndagen.

Kommet herhjem maate jeg sætte Støvlerne til Tørring og saa holdt jeg ”Hjemmedag” paa Værelset og skrev. Jeg naaede i aftes Side 48, saa helt galt er det ikke med Resultatet foreløbig. Der har kun været 4-5 Arbejdsdage hidtil. For Fremtiden bliver der nok procentvis flere af Ugedagene. Det er ogsaa nødvendigt, hvis jeg skal faa lagt Grunden til Efteraarets store Roman. Det mangler hverken paa ”Syner” eller Skrivelyst. Det er mest Tiden, det kniber med. Men Skolen her er det helt ideelle Sted at ty hen. I Porsgrun var det blevet til al for megen Selskabelighed. Med Undtagelse af et Præstemøde hos Øvrum i morgen kvel, hvortil jeg kan tage ind og ud med Toget, er jeg fri indtil Lørdag Aften, da Boyes antagelig kommer herud til den Maanedlige ”Festaften”, hvor Eleverne udfolder sig.

Søndag skal Leif B. og jeg til en stor Spejder-Aarsfest i Skien (udt. Sjeen) med spejdergudtjeneste, men vi er hjemme igen Samme Aften. – Endnu har der ikke været Føre til Skiløbning, da Sneen er blevet for haard i Skorpen efter Tø og gentagen Frost. Vi venter nu paa et lille Lag ”nysnø”, og den maa vel komme, inden jeg afrejser herfra. – Naa, kære Lamse: Det blev da et ordentligt Brev, men jeg synes, du skulde kende min Tilværelse her saa nogenlunde, saa du i Tankerne kan flyve op til mig engang imellem. Skade at det kun kan blive i Tanken. Vor smaa week-ends under mine tidligere Skriveferier var saa ”Koselige”, som Nordmændene siger.

Du maa gerne træffe Aftale med enkelte Foredragsforeninger, naar det bare ikke bliver for voldsomt. Jeg faar jo nok en del ”Efterarbejde” paa Romanen, og desuden ligger jo min Præstegerning og venter paa mig. Det er dejligt at vi hver Morgen har en lille, god Andagt ovre i Skolestuen (ved Lærerne paa Tur). Det holder Ens Kristenliv ved lige. I morgen skal jeg vist vikariere som Prædikant for en af Lærerne, men Sproget lægger ingen videre Hindring i Vejen. Jeg har efterhaanden lært at accentuere paa den rette Maade og paralellisere danske Udtryk med norsk, saa jeg har de 3 Gange, jeg har talt (i Oslo + Porsgrun) mødt fuld Forstaaelse. Hils nu alle vore Venner, men modtag selv min allerbedste Hilsen. Din hengivene Mand.

Kære Børn, store og smaa! Jeres Gruppebillede staar, sammen med det lille pæne af Mor, foran mig paa en Reol, saa jeg mange Gange om Dagen ser hen paa jer, mens jeg skriver eller læser. I ser saa søde og smilende ud paa det Billede, at jeg kun kan forestille mig dere som vakre barn over for mor. Hvor kan I ogsaa vær andet med saa god og kærligt Selvopofrende en Mor, I har? Mor fortæller jer nok alt om min Tilværelse heroppe. Et lille Brev nu og da fra snart den ene, snart den anden af jer, vilde glæde jeres Far, som hermed sender jer en kærlig Hilsen fra sin Arbejdscelle. Paa godt Genhør!

P.S. Det var rigtigt, Karna, at kritisere Emmas mangelfulde Referat af sin Tilværelse derovre og manglende omtale af Grandmère o.a. Stakkels Putte! Sød og rar er hun, men mærkeligt ufuldkommen. Hun udvikler sig dog forhaabentlig hurtigere under fremmede Forhold. A big hugh. Svendaage. – P.P.S. Jeg behøver vist ikke flere Noveller herop. Jeg har udvalt 4 short Stories, som jeg har ladet Fru Bondevik læse. Hun finder dem ”veldig fine” med god Pointe. Deribl. er ”Digteren og Døden” og ”I Skovens dybe stille Ro”. Jeg sender dem til Oslo, naar ogsaa Bondevik har læst dem. Han er til et flere Dages Møde i Oslo”.          

”Little Surries”, 5. februar 1948. Brev til Svend Aage fra Emma.

”Kære Farmand! Tusind Tak for dit Brev, som jeg modtog i Forgaars. Det var dejligt at se et Livstegn fra dig. Jeg ved I har haft meget travlt, saa jeg har for længst tilgivet baade dig og Moder, men jeg havde egentlig ikke noget imod at høre fra mine Søskende lidt oftere, det kan jo ikke nægtes, at jeg bliver mægtig glad, naar der kommer Brev fra jer. Til sidst troede jeg, at de derhjemme slet ikke havde faaet nogle af mine Breve, men i Dag hørte jeg endelig fra dem, og erfarede endog at de havde sendt en Pakke af Sted til mig, med ene nødvendige Ting, som jeg glæder mig meget til at modtage.

Det glæder mig at høre at du befinder dig vel i Norge (bortset fra Maden), men det havde jeg egentlig hele Tiden forestillet mig, at du vilde. Jeg tror kun jeg kender en eneste Nordmand, nemlig ”Ole fra Porsgrunn”, og hvis de alle er som han, saa tror jeg nok du kan være tilfreds med dit Ophold. – Jeg er ikke i Tvivl om at du har set en Del mere i Norge end jeg har set her paa den samme Tid (haaber du forstaar, hvad jeg mener!). – I Søndags havde jeg fri, men jeg vidste ikke hvad jeg skulde gøre ved mig selv d.v.s. jeg spurgte Tante, om hun vilde fortælle mig hvor hun syntes der var smukt. Tante foreslog ”Tunbridge Wells”, en meget gammel By, som ligger 14 miles herfra. Kl. 13.30 cyklede jeg herfra paa Tantes Cycle og hjulede Bakke op og Bakke ned, jeg troede aldrig at jeg vilde naa dertil og være hjemme inden det blev mørkt, men det gik fint. Jeg naaede da langt om længe Byen, men det var ved 15-15.15 Tiden, saa jeg naaede ikke at faa set det smukke ved den, jeg kørte lige igennem den og drejede paa den anden Side af Byen (jeg opholdt mig kun paa Hovedgaden og de nærmeste Sidegader) Kl. var saa mange, saa jeg turde ikke blive ret længe. Det jeg saa af Byen lignede de andre engelske Byer, de fleste Huse er kønne udefra, men jeg er sikker paa at saa godt som dem alle er upraktiske indrettet. – Naa, jeg nød Naturen. Hovedvejen laa meget højt, saa jeg havde en dejlig Udsigt saa godt som hele Vejen. Ih, hvor jeg kan forestille mig, hvor kønt her maa være om Sommeren. Jeg vilde ønske I kunde komme og se det!

Naa, nu vil jeg snart ikke trætte dig mere. Jeg skal nemlig ud og lave ”te’ te’ Te”. Onkel er i Scotland i disse Dage (2Dage). I Morgen tager Lise og jeg ind til Royal Albert Hall for at se nogle danske Gymnaster. Vi har faaet Billetter. Winnie tager ogsaa med. – I Aften kommer der en kvindelig teacher, som Lise og jeg vil til at have Undervisning i Engelsk hos. Det er en, som Tante har skaffet os. Desuden har Tante skaffet os Adressen paa en Club inde i East Grinstedt. Det er en Girl-club, hvor vi forhaabentlig ogsaa kan lære at tale lidt engelsk. Vi tager derind Lørdag Aften. – Det var Meningen at Onkel og Tante skulle besøge Eric paa Søndag men i Dag kom der Kort om, at han og hans Kammerat havde ”røde Hunde” og kunde ikke modtage Besøg. Tante er helt ude af sig selv i Dag. Nu vil der gå en hel Maaned, før hun ser ham igen.

Jeg gaar ud fra at du viser Mor dette Brev, saa jeg ikke behøver at skrive det samme igen. Dermed er ikke sagt, at jeg ikke ogsaa snart skriver til Mor. – Tante sagde noget i Dag om at hun vilde skrive til Mor en Dag. – Ka’ do no ha’ed pænt. Jeg har ikke haft Tid til at se efter Tobak endnu, men det kommer alt sammen. – Modtag nu de kærligste Hilsener fra Emma i England”.

125 Pall Mall, London SWI 6 February 1948. Brev til Svend Aage fra Karl Gustav Anker Petersen.

”Kære Svendaage, Det lykkes mig endelig at faa Ro til at skrive (jeg er lige ankommet med et tidligt Morgentog fra Glasgow) og saa maa jeg först & fremmest fortælle dig, at vi er forfærdelig glade for at have din Øjesten her. Maaske kniber det lidt med Kundskaberne i den Kolinariske Kunst men til Gengæld er den gode Vilje og det Gode Humör tilstede i Overflod. – Med Tiden skal hun nok blive en dygtig ”Chef” og en söd og god Pige, det er hun. – Tak for dine Breve, baade det fra Sönderholm og det fra Norge. Det er dejligt, at det gaar saa godt baade med dine Böger og med Landbruget. Jeg kan saa Godt forstaa, at du kan trænge til at komme bort fra de daglige Forstyrrelser for at skrive forsættelsen til din sidste Bog, som virkelig var baade interessant og spændende – best of luck with the next one – Ja, Svendaage, Cigaretterne kom fra mig til Jer begge to, men paa Grund af forskellige Omstændigheder kunde jeg ikke sætte mit eget Navn paa. Jeg haaber de ankom i God Stand. – Naar du skriver til Karna, kan du saa være rar og lade hende faa dette Brev, for det bliver nok nogen Tid, för jeg kommer til at skrive igen. – Imellemtiden sender jeg jer begge og alle Börnene de kærligste Hilsener. Din hengivene Kalleman”.

Porsgrunn, 16. februar 1948. Postkort (snefoto) til Karna og Børn fra Svend Aage.

”Kære Mor og Børn! Afskeden med Lærer og Elever i Ungdomsskolen var ligefrem helt svær, men jeg angrer ikke paa min week-end i Sannidal. Pastor Tandes Præstehjem var dejligt. Øvrum og jeg maatte tale ved Gudstj. i gaar, men bagefter fik vi som Løn Bilkørsel et godt Stykke, saa vi kunde naa en Bus fra Kragerø godt 7 Aften. Før Middag (2½) var jeg paa en dejlig Solskins-Skitur med Præsten og hans store 14-aarige Søn (der tager 25 m. Hop som en Mis) Jeg afholdt mig dog fra alle Letsindigheder, hvorfor jeg sidder her i mit dejlige værelse med alle Lemmer i Behold. En særlig Tak til 3 af dere: først Mor for hendes lange, storartede Brev, saa Torben og Esther for deres søde do., men en lige kærlig Hilsen til dere alle fra Far! I morgen middag afrejser jeg til Ödø og saa gaar det snart hjem”.

Oslo, 23. marts 1948. Brevkort til Far og Mor fra Torben!

”Kære Far og Mor! Vi er kommet godt herop, men efter en ubehagelig Rejse. I Fredh. Spiste vi Aspargssuppe og Svinekottelet. Ras maatte dog op med det hele da vi havde høj Sø og Vindstyrke 10. Vindst. 11 = Orkan. I Dag har vi været paa Indkøb og faaet en stor Islandsk Trøje til 17,40 Kr i Danmark til 66,00 Kr. Brev følger. Kærlig Hilsen Torben. – Tak for at Torben blev med. Jan”.

Mosrosevej 4, fredag. Udateret brev til Frk. Marcker fra Clara Andersen.

”Kære Frk Marcker! Jeg skulde fra Grace og Poul bede Dem gøre dem en Tjeneste – Dem og Frk. Holm. Nu skal De høre: der er nu tale om at Svend Rosdahl skal sælge Villaen, og gaar det i Orden skal det være her først i Januar. Det er Graveren ved Frelserens Kirke han skal bytte med, men det skal jo gennem mange Instandser inden der kommer en Afgørelse. Hvis det nu lader sig gøre faar Grace og Poul en Del Møbler, nogle store Dagligstuestole – Havemøbler og lign. som de vil have ud i Sommerhuset. Det skal jo væk med det samme, og da jeg ikke er hjemme og heller ikke har Plads, da vi jo ikke kan faa de store Ting paa Loftet har vi talt om, maaske vi kunde faa Lov til at sætte dem ind i Frk. Holms Lejlighed indtil videre. Nu kan de jo tale med Frk. Holm om det, saa haaber jeg de ved Lejlighed sender et Par Ord om det.

Hvordan har De det? Jeg haaber saa nogenlunde. Her gaar det ret godt. Grace skal der ikke gøres noget ved, det skal gaa sin jævne Gang, saa det passede vist ikke det med at Fosteret sad udenpaa Livmoderen. Hun er jo træt, især om Aftenen, saa ligger hun mest paa den ene Sofa – Poul paa den anden, saa de er jo ikke særlig underholdende, men hvad, det maa de jo om. – Forleden Dag var vi inde at se paa Juleudstilling i Magasin, men det var jeg nu ikke særlig imponeret over. Der hang hvide Stjerner ned fra Loftet overalt, det kan vi ogsaa lave hjemme. Der var jo mange dejlige Ting, men de er jo ikke til at komme i Nærheden af – sikke Priser. – Graces Far kommer ikke herud Juleaften, han skal til sin Dame, men ellers gaar det meget godt. Pouls Mor rejser til en Søster i Jylland i Julen, saa her bliver jo meget fredeligt. Jeg har faaet Legatet, har De faaet noget til Julen? – Saa de kærligste Hilsener til alle. Clara Andersen. Her er en Pløre og Søle alle Vegne- uha”.

England, Skærtorsdag, 1948. Brevkort  til Pastor Sv. Aa. Reerslev, Sønderholm præstegaard fra Emma.

”Kære Far og Mor. Lige et Par Ord. Jeg har lige været hos Tandlægen og staar nu her paa Posthuset og sender jer alle mine bedste Ønsker for Paasken. Jeg kommer jo nok til at fejre den paa en lidt anden Maade end jer. – Lise og jeg var en Tur i Brighton i Gaar. Vi havde en dejlige Dag. Brev følger. Hvordan med Pakken? Hils alle jeg kender også Herr og Fru Otte og sig Tak for Brevet. Jeg iler. Vi har lige faaet en fransk Pige paa Besøg. Har ikke set hende endnu. Kærlig hilsen og god Paaske! Emma”.

Hillerød, 6. august 1948. Fødselsdagskort til Kirsten Reerslev fra Tante Toot.

”Kære Kisse! Hjertelig til Lykke i Anledningen af din Fødselsdg. Du kan tro, at vi var glade for Torbens Besøg, vi havde ogsaa ventet at se dig. Kunde Mor bruge de Tøjlapper? Vi ønsker at høre fra Mor. Kærlig Hilsen til alle ønsker Onkel Svend og Tante Toot”.

Hotel D’Angleterre, Copenhagen, 16. august 1948. Brev til Svend Aage fra Karl Gustav Anker-Petersen.

”Kære Svend Aage, Tak for dit Brev som naaede mig her paa Hotellet igaar og Tak fordi du vil have os længere paa Præstegaarden. Desværre kan vi ikke ændre vore Planer; vi skal nemlig paa Besøg hos Eric paa Skagen fra den 19de til 22nde, sidstnævnte Dag skal vi til Frokost hos Direktør Elsass ved Fjerritslev og saa først – hen paa Aften den 22nde kan vi naa til Præstegaarden. Den 25nde skal vi med Baaden fra Esbjerg, hvor vi skal være ca. Kl. 4. – Ja, saadan ligger det altsaa og det kan desværre ikke ændres, om end jeg vil indrömme, at vi meget gerne var blevet noget længere hos Jer. – Tillykke med Torben. Det er da (en) stor Ting, at have faaet ham saa vidt, og nu skal han vel ogsaa snart til at tjene til sit eget Ophold? – Men jeg maa löbe; jeg skal paa Laboratoriet og snakke Forretning. – Madeleine, Eric og jeg sender jer Alle de kærligste Hilsner. Din hengivene Karl Gustav”.

Nyborg Strand Kurhotel, 16. august 1948. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære Lamse! Nu er jeg saa ankommet til mit Bestemmelsessted efter et vellykket Besøg hos Kai og Gudrun (hos hvem jeg heldigvis var eneste Gæst og derfor var Genstand for en hyggelig og venlig Behandling). – Rejsen i Søndags begyndte – som Jørgen sikkert har fortalt – med en større Forsinkelse. Toget kørte dog nogle af de tabte Minutter ind, saa jeg naaede til Nyborg ved 7-Tiden. Dêr holdt Gudrun med ”den lille Grønne”, og snart var vi i deres dejlige Sommervilla. Det var for sent at tage Bad, vi var alle sultne, og Maden smagte brilliant. Der var en kold Ret med Øl og Snaps til, og derefter Lammesteg eller saadan noget med 2 Fl. Rødvin til Deling. Heldigvis ingen hed Vin. Ved Kaffen og Mavebæltecigaren fik vi en lang Passiar, hvor jeg gjorde rede for hele Familiens Levned i den forløbne Tid og afleverede jeres Hilsener. Vi gik til Ro ved 12-tiden, og jeg sov godt indtil Huset vaagnede ved 7-Tiden.

Kl. 8 stod jeg op og tog min Morgendukkert (sammen med Direktør Christensen, der straks genkendte mig). Kai tog ved den Tid ind til Forretningen. Gudrun og jeg drak Kaffe i Spisestuen og kørte ved 10-Tiden en dejlig Tur via Kerteminde (i D.K.W.’eren) til Odense, hvor hun skulde gøre et Par Ærinder. Paa Hjemvejen – ogsaa via Kerteminde – fik vi nogle dejlige, røgede Aal og et Par Hummere med hjem … sidstnævnte til Middagen i dag, der foruden bestod af en Slags Luksus-Biksemad og Melon. De vidste ikke alt det, de vilde gøre for mig. I løbet af i dag fik jeg læst ”Raabet” færdig, fik en god Middagshvil og et Bad sammen med Gudrun, Lena (der er blevet kollossal) og dennes Skoleveninde, der kom ud sammen med Kai.

Nu til Aften (jeg blev kørt hertil af dem begge) har jeg overværet aabningensmødet, hvor Gerhard Rasmussen holdt et Foredrag ”Tror vi paa Litteraturen”, som jeg nok tør sige havde Næb og Kløer, vendt imod al business-Litteratur, baade den løgnagtige Idylroman og den, der spekulerer i Realisme. Han tog sig selv med ind under Dommen, og der blev noget at tænke over, maa jeg sige. – Niels Aage Barfod ilede mig straks i Møde, da jeg kom ind i den Sal, hvor ”Kongresdeltagerne” sad og spiste Aftensmad. Jeg fik ogsaa hilst paa Alfred Hauge (Forf. af ”Raabet”) og Redaktør Halvorsen ”Kristen Ungdom”, som ogsaa er her. (Han har stadig mine Noveller liggende og mener fra Tid til anden at kunne faa anvendelse for dem). Højskoleforstander Edv. Jensen, Horne, med Frue og Pastor Harald Madsen, tidligere Vejle, har jeg ogsaa faaet snakket med, og jeg har gjort flere nye Bekendtskaber især blandt de norske Deltagere. Nu er Klokken elleve. Jeg trænger ikke til Kaffe eller Te men spiser et af de Æbler, du saa betænksomt har givet mig med. (Ogsaa Tak for Chokoladen! Den vil sikkert spare mig for adskillige Mellemmaaltider). Vejret er mildt men mest overskyet. Blot det holder sig varmt og tørt, skal jeg være tilfreds. – Det bliver nok nogle interessante Dage, muligvis ret krævende for mine Aandsevner, men det lønner sig jo.

Nu gaar jeg til Ro og haaber at vaagne i morgen tidlig Kl 7½. Der drikkes Morgenkaffe 8½, og derpaa er der hver Morgen Andagt, hvorefter Dagen har sit faste Program med Møder 10.15 og 20. – Du skal dog nok høre fra mig, naar der er gaaet et Par Dage eller saa. Modtag saa til dig selv og alle vore Børn de kærligste Hilsener fra jeres allesammens Far.  

Sig Jørgen Tak, fordi han fulgte mig til Toget. Jeg haaber inderligt paa ”Fred i Lejren” derhjemme i Præstegaarden, saa Tiden maa gaa saa nogenlunde Godt for dig. I dag fik vi vel kørt det sidste Læs i Hus? Paa godt Genhør fra begge Sider. Din hengivne Svendaage. – Hils Roeds! Det maa vel blive Mandag Aften, vi tager imod deres Invitation, men se at faa det ordnet saadan, at det bliver til Kaffe og ikke Spisning. – Hoslagte Brev fra Kallemand laa til mig. De kommer altsaa først hen paa Søndag Aften, saa vi kan roligt tage til Løgstør F.D.F.’s Fest – saa mange af os, der kan være i Bilen … du med. Saa var der vist ikke mere i Øjeblikket. God bless all of us”.

Nyborg Strand, 18. august 1948. Brev til Karna fra Svend Aage.

”Kære lille Lamse! Tak for dit Brev, som jeg fik nu til Aften, og som glædede mig meget. Det har været nogle rige Dage her, og jeg tror, at ogsaa Afslutningen paa Fredag skal betyde noget for os. For Resten har Gerhard Rasmussen bedt mig tage Morgenandagten den dag. Lad mig være i dine Tanker ved 9 ¼ Tiden, hvis dette Brev naar dig saa tidligt. Jeg har haft Lejlighed til at komme med et Indlæg i en af Debatterne efter at Cerlan Skjødt havde frakendt den Litteratur Kristennavnet, i hvilken der er nogle der (?). Og adskillige har sagt mig Tak for mit rolige men afgjorte Svar. Jeg nævner det – ikke fordi jeg tillægger mig Ære derfor, men fordi jeg ved, at det vil Glæde dig at høre derom. Jeg har truffet adskillige litterære Personligheder, kendte og mere ukendte og haft Samtaler med dem. Stemningen og Tonen er velvillig og hyggelig – omtrent som ved unge Præster og Præstekones Konvent. Jeg skal nok fortælle nærmere derom, naar jeg kommer hjem.

I morgen er det, vi skal paa Udflugt til Odense og til Herregaarden Langesø, hvor vi er Lensbaronessens Gæster. I dag har bl.a. magister Bjørn (?), Dansk Skolevæsen talt. Det var ham, der anbefaldede ”Skriftefaderen” til Andelsscenen. Han var vældig flink. Vi talte bl.a. om Dickensstykket, og han glæder sig til at se mit Udkast, naar Thomas T. Hejle om et Par Dage kommer hjem fra sin Ferie. Jeg har snakket en Del med Forf. Nordkild og Frue, Hillerød, De er flinke, ældre Mennesker med hvem jeg har mange fælles Bekendte, f. Ex. Fru Thyra, som er en af deres bedste Venner. Meta Moe (ogsaa et ældre Menneske) kom selv hen og hilste paa mig nu til aften og vi sad ved samme Bord ved Aftenteen. Hun havde – efter mit Indlæg – helt forstaaet mig og var kommet over sin Vrede over ”Livets Ret” og min Artikel i sin Tid om den kristelige Sødsuppe – Litteratur, som hun havde følt sig fornærmet over. Red. Edv. Pedersen, Kr. Dagblad udtrykte ogsaa sin glæde over at have gjort mit Bekendtskab og Forlægger Tulinius, Lindblad, tog selv Initiativet til en behagelig Samtale. Han lovede at se paa hele min Produktion, selvom salget af ”Livets Ret” ikke var gaaet videre godt. Han gav ingen bestemte Løfter, men var dog fuld af Velvilje.

Vejret har artet sig godt. I Middagspavsen har vi hvilet os og haft Tid til et lille Bad. Hver Morgen er vi en del ”Vikinger”, der tager vor Dukkert i det tempererede Storebælt. Hotellet er pragtfuldt, helt nyt og meget Smagfuldt med store lyse Restaurationsrum og Dagligstuer. Der er Mellem 300 og 400 Værelser, saa du forstaar at Bygnigen er ret rummelig. Selv bor jeg i Tagetagen med Udsigt ud over det skønne Vand og med Lyden af Bølgeskvulp ind gennem Vinduet. Nils Aage Barfoed bor i Nærheden, og vi har haft meget med hinanden at gøre. Baade med ham og Harald T. Madsen er jeg blevet dus. Vi syntes, at vi kendte hinanden godt nok til det. Jeg skal hilse dig hjerteligt fra Grosserer Wichmanns, der bor her paa en lille hvileferie. De var henrykte over Besøget hos os.

Ja, det var en lille Beretning i en sen Aftenstund Klokken er halv et, og jeg maa se at faa sovet, saa jeg er frisk til Dagen i morgen. Modtag nu til dig selv og Børneflokken de kærligste Hilsener fra jeres alles hengivne Far. – P.S. Jeg finder dine Forslag udmærkede m.h.til ”Høstfesten” og alt det andet. Det glæder mig, at Børnene er rare og hjælpsomme, og at du har naaet saa meget. Hils dem alle kærligt fra mig og saa paa glad gensyn derhjemme, naar Expressen naar derop hen paa Lørdagen. Sig til Læreren, at de nok skal faa nogle Salmer, de kender. – Kære Karna: Jeg har lige set i Togplanen at 7.30 herfra er i Aarhus 11.22. Den maa altsaa være i Aalborg c. 2. Den tager jeg med. Saa kan jeg faa en Del ud af Lørdagen derhjeme. Paa godt Gensyn!”.

Nexø, 25. august 1948. Brev til Karna fra Topsy.

”Mange Tak for tilsendte, det er vel nok en stor Hjælp, men jeg kommer bare i saa stor Gæld til dig. – Jeg har nu sikret mig meget Brændsel. – Desværre er det stadig skidt. Det bliver ved med at slaa ud flere Steder, for 14 Dage siden blev Doktoren nødt til at aabne 2 Steder paa venstre Ben, der havde samlet sig meget Betændelse, det viste Sig, at der er kommet saa meget Puds ud paa én Gang. Det ene Snit er ca 3 Tommer langt og det andet er ca 1½ Tomme, det gik ellers godt fremad. Jeg bliver jo Vaccineret, har 3 Gange tilbage, men i Søndags fik jeg de voldsomste Underlivssmerter og nu har det slaaet ud lige ved Navlen, det gør saa frygtelig ondt, det er som Navlen skal sprænges. Jeg har det sorte Stads paa, i Dag ser Pletten fuldstændig Gul ud saa er der vel mere Puds der skal ud. Højre arm har ogsaa vært angrebet, men er gaaet i sin More igen. – Det er trist at det har slaaet ud paa selve Kroppen, før har det kun været Lemmerne. Sidste Gang jeg blev skaaret var der en Læge med fra Rønne. Jeg skulde ellers have været over til Professor nu i denne Uge, men han er syg, han er blevet opereret for Galdesten. Han haaber at begynde igen i Begyndelsen af næste Maaned. – Mikkelsen skulde ellers rejse nu paa Fredag, saa det havde ellers passet godt at jeg fik kørt med ham, men nu maa det vente til han kommer hjem igen.

Jeg har haft saa mange liggende heroppe, der var 4 paa en Gang, men de rejste forleden, nu kommer der nogen i næste Uge i 8 Dage, saa er det vist færdig med de Lejere for i Aar. – Jeg har været inviteret ud til Dr. Kofods i Rønne i deres Sommerhus, men har maattet sige nej. I dag skulde jeg have været til 70 Aars Fødselsdag hos en Fru Jørgensen, men jeg kan ikke tage af sted. Doktor Petersen har inviteret mig til Esbjerg, men det kan først blive i Begyndelsen af Okt. Da han først skal have Ferie. – Vejret er vel nok elendigt, nu her i denne Maaned (har vi) faaet ca 158 mm Regn. – Tootie skrev at Torben havde været i Hillerød, hvorfor kom han ikke herover en Tur. – Naa jeg orker ikke mere i dag. Hav det nu godt og hils alle. Topsy”.

Nexø, torsdag 4. november 1948. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Det er vel nok længe siden jeg har hørt fra dig. Forleden blev jeg ringet op af Wichman, han havde hørt fra dig, hvorfor skriver du ikke til mig selv? Han syntes at det var noget aparte at jeg ikke havde hørt samtidig. Det har været svært at klare alting. Da Tootie var her sagde Svend, at jeg skulde nok faa 50 Kr af jer hver hver Maaned. Jeg havde jo ikke selv bedt om det, men da han selv sagde det, har jeg regnet med det. For to Maaneder siden skrev Tootie, at hun havde ikke Raad til at sende mere. Jeg fik 50 Kr da de rejste, det hjalp mig at klare Vask og Gassen (14 Kr) da I havde været her. Det var haardt at faa den Besked. At du ikke altid kunde hjælpe mig, kan jeg godt forstaa, da du har stor Familie, men Tootie med den store Løn (de har vel tilsammen mere end jer) kan jeg ikke forstaa, men det maa hun nu om. Jeg maa klare mig selv.

Nu søger jeg Invaliderente (midlertidig) nu skal vi se naar der kommer Svar. I dette Aar er der kommet mange Udgifter som jeg slet ikke har regnet med. Den Krigsforsikring er til at blive tosset af. Jeg betalte for Indbo i Marts Kr 68, 53 og i Februar for Huset 161 Kr og nu igen her til Okt. Kr 41,04. Ekstra Renovation og Skat – og nu skal vi have Vekselstrøm, som de har sat en Afgift paa Ejendommen paa 69. 50 Kr, pr Aar betales i 10 Rater – Det bliver i alt 69, 50 + 41, 04 + 16, 00 + 68, 53 = Kr 195, 07 og saa kommer Vedligeholdelse af Gravstederne. Jeg har betalt 50 Kr foruden Granlægning 14 Kr. (195,07 Kr + 64, 00 = 259. 07 Kr). Nu skal det sættes op til 25 Kr for Gran. Jeg havde ellers ikke tænkt at sige dig, hvad jeg har givet ud, men nu synes jeg, at Tootie kunde hjælpe til med at betale for Gravstederne, aldrig hører jeg fra hende om at sætte lidt paa Fars og Mors Grav, ikke engang paa hendes Bryllupsdag, huskede hun sine Forældre. – Tilsyneladende gaar det godt i Hillerød, men jeg synes at Svend har lidt for meget at sige over hendes Pengesager – bare det gaar i Længden.

Det er ligesom der er lidt Bedring i Bylderne, der kom en stor en i Mellemgulvet, men den blev ikke til noget. Jeg har 2 store Snit i Underlivet, de vædsker ikke saa meget mere. Det tager lang Tid før de bliver lægt, de bliver nok ikke i Orden før efter Nytaar. Paa venstre Arm kom der ogsaa en stor Byld, men den gaar nok i sigselv igen, det haaber jeg da. Nerverne er bleve værre men Lægen siger at det er Bylderne der er Skyld i det. Jeg gaar med en kronisk Forgiftning. Gid jeg maa kunde slippe fri for det Straks.

Hegnet blæste ned i den sidste Storm men Naboen har rettet det op igen. Det er nogle flinke stilfærdige Naboer. Han har faaet Haven lavet saa pænt i stand. Han vil hjælpe mig lidt (og) saa vil han gerne have Stauder i stedet for. Det er dejligt at der er saa mildt. Der er saa mange Efteraarsastas der blomstrer. – Den 3die gik Frk. Andersen ud med Blomster til Mor. Jeg kan slet ikke gaa saa langt, ned til Doktoren er det længste, jeg kan magte. – Han efterser Saarene 3 Gange om Ugen. – Nu skal jeg have sendt dette med Eftermiddagsposten. Mange Hilsener til jer alle. Hils Jørgen ganske til Lykke med den 3die.                          Din hengivne Topsy.

Sønderholm Præstegaard, 11. november 1948. Brev til Topsy fra Karna.

”Kære Topsy!  Tak for brevet forleden – Ja, maaske det er længe siden jeg har skrevet til dig, men du skriver slet ikke noget til mig trods det at du er alene og har kun dig selv at tænke paa, medens jeg har næsten slet ikke tid til at tænke paa mig selv, da der er saa meget andet at se til. Nu siden Esther rejste den 13. September til Norge har jeg været helt alene indtil 1. Nov. Da vi fik en ung pige paa 17 Aar. Vi har ikke raad til voksen pige, da det har kostet meget at ekvipere Esther og Jørgen og ogsaa de andre. Meget arbejde har jeg maattet lægge tilside en tid, da vi fik influenzaen i huset her hvor Jørgen – Kirsten og jeg laa paa én gang. Vi havde 40 grader og 40,4 grader et døgn. Og nu tager det tid at komme til hægterne igen. Jeg har maattet sørge for Torbens tøj og strikke strømper til ham. Han rejste igaar til Aarhus – det var meningen at han skulde have været til Ryvangen, men der kom kontra ordre for en maaneds tid siden.

Saa – nu kommer det med din økonomi. I sommer sagde du, at du kunde nok klare dig med din sygekassehjælp og alt det der, men det passe jo slet ikke og det viste vi jo godt, det kunde ikke gaa i længden. Du sagde du havde indtægter o.s.v. saa var der jo ikke grund til vores indblanding. Du vil jo ikke høre paa os – vi har prøvet at hjælpe dig og da vi tog derover i sommer var det at hjælpe dig til rette, men du kunde godt selv, men det kan du nu ikke og nu maa der en ordning til paa en eller anden maade – for det kan jo ikke blive ved paa denne maade. Nu forleden kom der brev fra Nexø Sparekasse til mig om jeg vil være venlig og betale nogle og 90 Kr i rentepenge, som var forfalden til Juni af den sidste laan du fik. De skrev de havde ringet og skrevet flere gange til dig, men du svarede ikke. Hvordan kan du tænke dig det kan blive ved?

Du kan ikke blive ved at pukke paa Tootie – vel har de en pæn indtægt, men de sparer sammen til en større forretning og dertil er der ikke noget at sige til. Du kunde spare mange penge ved at være enten her eller i Hillerød om vinteren. Som sagerne staar ser jeg ikke anden udvej end at sælge den store lejlighed og du faa den lille, naar du absolut vil blive i Nexø. Hvor skal pengene komme fra til alle de løbende udgifter, krigsforsikring o.s.v.? Svar mig paa det?

Der er noget du maa gøre og det er at sende mig Fars uhrkæde hertil saa den kan vurderes og fordeles imellem os. Du ved godt Far fik den lavet i sin tid, saa han havde den som nødhjælp og nu syntes jeg tiden er inde, at det bliver gjort. Nu maa du og skal gøre alvor af det og sende dette. – Du kan sagtens fortælle Wickmann at vi ikke vil hjælpe dig mere – du maa hellere sige vi kan jo ikke udover det vi gør og tilbyde dig hjælp. Du maa ogsaa kunde føje os naar du skal hjælpes. En ting maa du ogsaa vide og det er, at vi selv er i meget store udgifter paa grund af flere uheld paa gaarden – Der døde en stor tyrekalv pludselig forleden og vores 1 ste præmieko ligesaa, hun var over 1000 Kr værd og tyren 500 Kr plus kartoffel vanskeligheder, saa det er meget svært for Sv. Aa. for tiden, og saa igaaar kom børnenes tandlæge regning. – Naa – nu haaber jeg snart at høre at du har det bedre – Med mange kærlige hilsener fra din søster Karna”.

Nexø, 15. december 1948. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Først hjertelig til Lykke med den 18de. Tak for dit Brev. – Her har vel nok sket meget forskelligt. Under en Storm i sidste Maaned blæste Gavlen ned paa Længen til Haven. Der kom ligesaa en Skypumpe. Der blev revet en Masse Tegl af paa Meuhlers Ejendom. Det skete om Natten lige saa snart det blev lyst maatte jeg ringe til Zonen for at faa dem til at sætte en Presenning op. Det kostede 54,50 Kr. Jeg var saa heldig at faa en Murermester, der kunde mure den op igen med det samme, for der maatte gøres noget hurtigt før Frosten kom. I de Dage regnede det ganske forfærdeligt. Gavlen er vel nok blevet pæn. Der maatte ogsaa sættes et nyt Vindue og noget nyt Tømmer i. – Huset er efterset hele Vejen rundt udenfor. Kofoed er meget samvittighedsfuld, han efterser hver en Krog. Gavlen til Gaden maatte forankres for Ledningerne (elektriske) trækker den udad. Mureren kommer sammen med Arkitekten for at se paa det hele for han siger, at vi maa søge om Tilskud fra Bornholmerhjælpen. (Det skulde være en Gave).

Husene har taget saa meget Skade af Bombningen, saa den Erstatning vi fik 3790 slet ikke kan dække det hele. Han mener at jeg skal søge om ca. 8000 Kr. Arkitekten skal give et Overslag over alt Arbejdet. Alt det der er blevet lavet, er saa daarligt lavet, at det maatte laves om. Det er godt at man har faaet fat i en Mand der vil hjælpe en til Rette. Huset er ikke blevet kalket, men blev rigtig efterset. Kalkningen skal vente til Foraaret. Mureren siger, at alt skal ned ovenpaa og alle Teglene tages af og lægges om. Det bliver et stort Arbejde at rive alle Skillemurene ned, men Taget bliver aldrig helt før det bliver gjort. De elektriske Installation(er) kan ikke gøres før det bliver tæt. De har jo prøvet at lave det i Stand et Par Gange, men Ledningerne bliver fugtige. Det bliver nok en fin Ejendom vi faar, naar den engang bliver færdig.

Nu har jeg søgt Invaliderente, men det tager nok Tid inden den kommer i Orden, nu er det spændende hvor meget jeg faar. – Det har ellers været Skidt, der bliver ved med at komme store haarde Knuder, nu har jeg fire store Knuder paa Maven, foruden de store Snit i Underlivet. – Det har ellers været saa godt med min Mave, men for nogen Tid siden fik jeg en Portion Hønsekødsuppe, men den maa have været for kraftig, der var mange Urter paa den. Jeg fik den forfærdeligste Gæring, bulede saa forfærdelig op, saa jeg var ved at sprænges, Luften stoppede helt op. I fjorten Dage fik jeg konstant Indhældninger (Sæbe og Eddike og jeg ved ikke hvad) lige meget hjalp det. Til sidst mente Lægen, at det var bedst at jeg blev lukket op, han var bange for Tarmslyng. I to Nætter og Dage sad Sygeplejersken her Vagt. Saa prøvede de at sætte Rør op og saa Slange ned i Maven, saa Luften kunde ogsaa komme den Vej ud. Det var en drøj Omgang. Heldigvis blev jeg endnu en Gang fri for at lukkes op, for det er de Sammenvoksninger, det er glat med. Jeg er meget øm i Tarmene, men nu gaar det nogenlunde, bare jeg passer paa. Jeg spiser næsten ikke andet end Æggeblommer rørt med Druesukker (ikke Melis) og Mælk og Kærnemælk og Citroner, det er lidt ensformigt, men nu faar jeg en Bog at laane af Doktoren, som Prof. Faber har skrevet om Gæring og dens Diæt.

Jeg skal hos Doktoren Juleaften. Desværre er Fru V. syg, hun venter sig til Marts, men hun har maattet gaa i Seng, for hun bløder saa meget. Det er Synd for hende, hvis det nu gaar galt nu hun er saa langt henne. – Hvor er det dog mildt Vejr, bare vi maa beholde det en Maaneds tid endnu. Eranthis er allerede oppe. – Jeg skriver ikke Julekort i aar for jeg har simpelthen ikke Raad til det ej heller giver jeg Gaver. – Jeg maa se at holde den gaaende til Invaliderenten kommer i Orden, det kan vel ikke dreje sig om mere end en Maanedstid at jeg skal vente. Jeg faar ogsaa lidt af Sygekassen samtidig.

Du skrev om Krigsforsikring. Det er Boet der hæfter for det og det er altsaa mig. Det er særlig Indboet, der er saa dyrt. Far havde forsikret for 18.000 og den sidste Skat var beregnet til ca 5 %. Der er ikke saa lidt, som jeg har betalt som hørte til Boet. Det gør heller ikke noget, bare jeg kan klare det sidste Skær. Jeg lever meget spartansk, det gjorde Far og jeg i de sidste Aar og det gik alt sammen, vi manglede ikke noget.

Du nævner om Fars Kæde. Nu naar Far har kunnet holde den i alle disse Aar, synes jeg at vi skal blive ved med at holde paa den. Den eneste Ting som Far vilde have solgt var Revolveren, men jeg satte mig hele Tiden imod det. Jeg synes ikke, at vi kan være bekendt at sælge noget. For mit Vedkommende skal jeg nok prøve paa at klare mig paa hvad jeg faar. – Jeg stiller ikke store Fordringer. Jeg er saa glad ved min Tilværelse bare jeg havde et bedre Helbred. Jeg har fundet mig nogle faa virkelige Venner her, som er mig til stor Hjælp og Støtte. Folk er saa søde ved mig, de hjælper mig paa alle Maader, kommer med saa mange Gaver i Form af Æbler, Chokolade, Flæsk, Duer o.s.v. De ved ikke alt det gode, de skal give mig. I dag har jeg faaet en stor Kasse Æbler fra København fra den Mand der plejer at leje her hver Sommer det er tredje Gang han sender Æbler til mig.

Jeg glemte at sige, at Skellet mellem Meuhler og den lille Sand her var ved at vælte. Gregersen herinde vilde partout have det hele revet ned og sat op igen, men Meuhler sagde nej. Han har stivet den af med Støtter, saa den skal nok holde i mange Aar igen. – Jeg maa snart holde op for Posten gaar om et Kvarter og jeg er ogsaa træt af at sidde op i Sengen og skrive.

Du skrev, at jeg ikke skulde pukke på Tootie, det har jeg heller ikke gjort, men jeg synes at jeg kunde skrive om ikke hun vilde hjælpe med at betale til Kirkegaarden. Hun kom med saa mange Ideer om ikke Krøjtzers Familie ikke skulde betale. Jeg synes ikke, at hun kunde være bekendt at skrive sligt, hendes egne Forældre ligger jo der. Men jeg skal nok klare de Udgifter. – Hun sagde ogsaa at hendes Mands Familie skulde hjælpes, saa jeg kunde ikke ogsaa faa. – Til Slut haaber jeg at I alle maa faa en God Jul. – Mange Hilsener til jer alle fra Topsy”.

(en særdeles vanskelig skrift skrevet med blyant. For at lette forståelsen har jeg tilført kommaer i teksten. Måske er navnet Meuhler ikke korrekt stavet)

Sønderholm præstegaard, Lørdag Aften, Karnas Fødselsdag. Udateret brev indlagt i pakke til Topsy fra Svend Aage & Karna. (indholdet passer til julen 1948)

”Kære Topsy! Det var et pænt Brev, Karna fik fra dig i dag, og selvom du beskrev baade dine Sygdomslidelser og Husets elendige Tilstand, var der Lyspunkter i det. Du giver Udtryk for Vilje til at komme igennem Besværlighederne, og du synes at nære Haab om bedre Tilstande baade for dig selv og Huset. – Endelig – og det er ikke det daarligste ved Brevet – er du inde paa, at baade Huset og Klenodierne (F.eks. Svigerfars Guldkæde) skal bevares det længst mulige. Du kan være forsikret om, at der heller ikke vil ske Fr. VII’s Revolver noget. Den skal hellerikke ud af vores Families Besiddelse.

Nu maa vi haabe, at du snart faar den Invaliderente, du har søgt om. Den vil da forbedre dine kaar noget. Landsretssagfører Wichmann oplyste forleden i et Brevs til os, at der er en Del Legater, som du kan søge og gøre dig Haab om at faa. Jeg ved ikke, hvor gode Venner I er. Men hvis du ikke vil ringe til ham og spørge ham ud om disse Legaters Navne og Ansøgningstider, kan du sikkert faa Besked derom andet steds. Det vilde være meningsløst ikke at udnytte enhver hæderlig Chance for at klare Skærene.

Sparekassen for Nexø og Omegn skrev for nogen Tid siden, at du havde nægtet at betale Renter for de to Laan, du har faaet Lov af Søstrene at optage. Der var forfaldet omkring 90 Kr til Juni Termin. Nu maa en lignende Sum være forfaldet til December. Det er farligt ikke at betale disse Renter, da Sparekassen i saa Fald kan lade Huset gaa til Tvangsauktion og ved en saadan Lejlighed faar man kun en Brøkdel af, hvad man ellers kan faa ved et Salg.

Vi sidder ikke godt i det selv. Jeg har lige maattet optage et Laan paa 4000 Kr for at klare visse store Regninger, men jeg vil gerne som en Slags Julegave betale det ene af dine forfaldne Terminer. (Jeg har skrevet til Tootie og Svend og foreslaaet dem at betale den anden). Saa er den værste Fare overstaaet. Saa haaber vi, at du til Gengæld – i høj grad ogsaa til din egen Fordel – vil gøre alt, hvad du kan for at oprette din Økonomi og undlade enhver overflødig Udgift. Saadan maa vi selv indrette os.

Det gaar ellers pænt med Helbredet heroppe, selvom vi begge mærker alderen, og har hver sit at slaas med. Torben og Esther kommer hjem til Jul, den ene fra Garnisionen i Aarhus den anden fra en Husassistentplads i Norge. Emma maa vi desværre savne, men hun befinder sig godt hos Karl Gustav i England. – I Aften har vi nogle faa Gæster til Middag, gamle Venner, 6 i Antal: Elsabet, foruden Gunver Hirschsprung, der er taget herop for at hvile ud en Uges Tid før Jul. Jeg har sat mig herind for at paabegynde et Brev til dig. Nu vil Karna sikkert slutte det. – Modtag Ønsket om en god Julefest og et bedre Helbred i det nye Aar fra din Svoger, Svaage.    

Kære Topsy! Jeg vil ogsaa gerne sende dig de bedste ønsker for en god Jul og bedre helbred i det nye aar. Der er sket store forandringer i vor børneflok. Den 13 Januar er Jørgen indkaldt til marinen og skal møde i Holmen, men det første sted skal han nok være op i Arresødallejren, saa kan han se til Tootie og Svend i sin fritid. Ja, Svend Aa. har skrevet om det meste – Denne tid er meget travlt. Vi skal slagte i morgen først, da vejret er saa mildt. Vi skulde gerne være færdig saa meget som muligt inden Tirsdag, da Esther kommer om morgenen og Torben senere paa dagen. I disse dage skal kortene og brevene være færdige c. 100 mindst saa det tager tid. Hermed sender jeg dig en pakke med lidt forskelligt i, som jeg haaber du kan faa glæde af i Julen og lidt ind i det nye aar.

Jeg tror jeg tør sige, at du gaa glip af megen glæde ved at fornægte dig selv et besøg her i præstegaarden særlig herop til Jul, men som sagt vor indbydelse staa stadig ved magt. Gunver H. har trodset meget bare for at være her knap en uge – hun rejser i morgen aften. Naa – nu maa jeg i tøjet. De kærligste hilsener fra din søster Karna”.

Nexø, 17. januar 1949. Brev til Fru Pastorinde Jenny Reerslev, Søndeholm, Jylland fra H.V.Munch.

”Fru Pastorinde Jenny Reerslev, Sønderholm. Da det har været os umuligt at erholde vort Tilgodehavende hos Frk. E. Bjørg Marcker, og underhaanden har faaet Deres Navn opgivet, som den der muligt kunne hjælpe Frk. Marcker til Betaling af Beløbet Kr. 567, 66, tillader vi os herved at fremsende en Regning over Brændsel leveret i Tiden fra 3. September 1947 til 16. April 1948.

Det er os desværre ikke muligt at yde længere Kredit end allerede givet, idet vi selv maa betale alle vore Varer forud, og maa saafremt der fra Deres Side ikke kan ydes ovennævnte nogen Hjælp maa vi nødvendigvis paa anden Maade søge Dækning for vort Tilgodehavende. – I Forventning om at høre nærmere fra Dem forbliver vi med Højagtelse, H.V. Munch. En udspecifiset regning er vedlagt”.

Hillerød, 21. januar 1949. Brev til Karna og Sv. Aage fra Tootie og Svend.

”Kære Karna og Sv. Aage! Tak for jeres brev som vi modtog i Dag. Jørgen var hos os om Natten mel. Den 12-13, men Torben har vi slet ikke set noget til. Han har ringet til os et par gange, men han kommer vistnok paa Lørdag eller Søndag.

Det var ellers en ordentlig ramse vi fik fra jer ang. Topsy. Vi har ikke hørt fra sparekassen endnu om de renter, men det kommer vel nok.

Sig os nu Karna og Sv. Aage, vi troede at i havde overgivet det til Sagfører Larsen, lad os nu se og få solgt huset og få delt de forskellige ting og lade os blive færdige med dette her. – Topsy kan jo faa 1 par værelser at bo i, hun får vel også sin invaliderente med tiden, ellers er der ikke andet for at hun maa søge optagelse på sådant et hjem for sådan et menneske, for vor hjælp maa standse nu, og vi har ikke i sinde at føje Topsy mere med disse regninger for saa vel som I, har vi nok af vore egne udgifter, saa haaber vi, hvis huset bliver solgt, at der vil komme en sum der eventuelt vil dække Topsys gæld, nu maa I forstå at det er vores alvor at vi hverken kan eller vil betale de penge.

Det er også en stor kredit Brændselshandleren har givet Topsy, men det er ikke noget, der kommer os ved. Det sagde Topsy til os i sommer da vi var derovre, så hun kommer selv til at tage kastanierne ud af ilden igen. Lad nu sagfører Larsen sælge huset og lad os dele, hvad der er at dele. – Fru Raae har ogsaa ringet og vilde tale med Tootie, men vi er ikke klar over hvad det drejer sig om, da Fru Raae er syg, og er meget vred på Topsy, det er sikkert angående pengesager.

Tootie er blevet opfordret til at søge stilling som forstanderinde i Frederiksværk eller Præstø af overforstanderinden, Frederiksværk skal vistnok besættes til 1ste Februar og Præstø til 1ste April og der er stor mugligheder for en af dem. – Vi glæder os meget til at se Jørgen og Torben i det nye tøj, nu en hilsen til jer alle. Tootie og Svend”.

København, 23. januar 1949. Brev til Fru Olsen (Tootie) fra Fru Raae.

”Kære Fru Olsen. De ringede jo op engang i forrige Uge, men jeg laa meget syg, det er første Gang i mit Liv og første Gang jeg maatte tilkalde Læge, men til Gengæld kom han 5 Gange, var bange for Lungebetændelse, men den slap jeg Gud ske Lov for, laa med Feber 40,5 Morgen 3 Dage, men det var en slem Omgang. Lægen kunne ikke stille nogen bestemt Diagnose, mente det var den italienske Influenza, noget bestemt kunne ikke udtales, da Lægerne daarlig ved hvordan den optræder. Nu gaar det godt fremad, er meget træt men det er jo ikke mærkelig, fik 6 Piller daglig, hvor to Piller virkede i 2 Timer, saa kunne al Tøjet vrides og saadan 3 Ture havde jeg pr Dag.

Jeg vil gerne fortælle Dem lidt om Deres Søster paa Bornholm, hun er ikke hel almindelig. D. 30/9 ringede hun til mig ved 14 Tiden, blev aftalt hun skulde komme ud til Eftermiddagskaffe, skulle besøge Professor Ejnar Thomsen paa Lille Triangel mellem 16-17.30 for sine Hvepsestik og Saar, (jeg) spurgte om hun skulde nogle Steder om Aftenen, (hun) skulle rejse hjem samme Aften med ”Rotna”. – Nej, (hun) havde tænkt paa at gaa i Biograf Theateret, maaske hvis De har Lyst at komme tilbage, at faa et Stk Smørrebrød og en Kop The, og inden Afgangen 1 Kop Kaffe (?), – det ville hun gærne og vi havde det ogsaa hyggeligt. Hun kom tilbage i Bil for resten begge Gange, da hun saa skal pakke sine Sager sammen opdager hun, at have tabt sin Portemonai med 63 Kr, Regning fra Professoren paa 100 Kr, 2 Recepter og nøgler til sin Koffert som stod ombord, – den maa De have tabt i Bilen, nej svarde hun, betalte ude paa Fortorvet, saa jeg maa have stukket den ved siden af Tasken.

Vi gik saa hen paa Absalonsgades Politistation for at høre om Pungen var indleveret, men det var den ikke, sagde Vagthavdende Politiassistent, men saa bliver den nok indleveret paa Hittekontoret, det lovede jeg at besøge, men den kom ikke frem, der er nogen som har faaet sig en glad Aften. – Har skrevet to Gange til hende, sidste Gang 3 Uger efter hendes Afrejse, hvori jeg bad hende sende mig mit Udlæg, som skulde bruges til en Weekend Tur til Aarhus.  

Hun har overhovedet ikke svaret mig, da hun skulde rejse spurgte jeg om hun ville laane 25 Kr, nej ville gærne have 30 Kroner. Jeg er fuldstændig paf over hendes Opførsel, er hun fattig og ikke kan betale er det en ærlig Sag, men i hvert fald skylder hun mig et Svar og min Gæstfrihed har hun misbrugt i høj Grad. Men en skønne Dag skal hun nok faa Besøg af min Nevøe som er Politifuldmægtig, naar han skal paa Bornholm senere hen.

Jeg syntes De skal vide hvor mærkværdig Deres Søster opfører sig og skriver De til hende engang (da) lad hende vide, at jeg har fortalt Dem om Sagen, for det vil hun ikke syntes om efter flere Udtalelser, hun kom med den Dag. Jeg er jo flyttet til Godsbanegade 13 3, min Mands Loge ”Eureka” ejer Ejendommen, den er ikke moderne, men min Sagfører raadede mig til at tage den, da det er et Lotterispil at faa en Lejlighed i disse Tider, kunne ogsaa faa Huset solgt i Rud Berghsgade, naar der var ledig Lejlighed, det var formeget for mig at have 3 Lejligheder med Centralfyr. Huset blev solgt Novbr 1947. Har nogle dejlige Naboer, som har været saa enestaaende under mit Sygeleje at jeg staar i stor Gæld til Dem. Haaber De selv har det godt i alle Maader, Deres Mand kender jeg ganske vist ikke, men sender mange venlige Hilsener til Dem begge. Deres Frida Raae”.

Sønderholm, 23. januar 1949. Brev til Topsy fra Karna.

”Kære Topsy!  Tak for dit brev forleden med den nyhed at du havde det alligevel godt eller nogenlunde. Men noget andet er og det er ment alvorligt – Du maa og skal sende mig Fars kæde til vurdering for i Mandags fik jeg en regning fra Viktor Munk for brændsel for forrige aar paa godt 700 Kr for et halvt aar (forfærdelig masse brændsel til en kakkelovn) det er mere end halvdelen af hvad vi bruger til hele huset her – og saa kommer vel regningen for dette vinters brændsel.

Du maa kunde forstaa at vi kan ikke ogsaa betale for alle dine fornødenheder naar du ikke vil respektere vores meninger. Paa denne maade tvinger du os til at kreditorerne vil forlange huset eller husene til tvangsauktion, for at faa nogle af deres penge reddet. Tootie og Svend vil ikke og vi kan ikke mere. Det er meningsløst at du sidder derover om vinteren og bruger alle de penge til brændsel, naar du kunde faa det alt sammen baade varme og mad her. Jeg ved slet ikke hvad vi skal stille op med dig – for faktum er – at banken og kreditorerne vil forlange det alt sammen til tvangsauktion før eller senere, hvis dette bliver ved. – Saa du maa kunde indse at det er gruelig galt. – Du maa kun være interesseret i at vort fælles arvegods bruges til at redde dig ud af din forlegenhed. Derfor send kæden omgaaende og som værdipakke. En af vore venner er guldsmed og han kan vurdere den. – Vi har faaet brev fra Svend i dag og det ser ud til at Tootie skal forflyttes, saa faar de brug for mange penge til flytning o.s.v. De forlanger at sagen skal overgives til en sagfører saa der kan komme en ordning paa en eller anden maade. – Nu ikke mere i dag – svar omgaaende. Kærlig hilsen. Karna”.

Hillerød, 25. januar 1949. Brev til Karna og Sv. Aage fra Tootie og Svend.

”Kære Karna og Sv. Aage! Nu har endelig Torben været (her). Han kom lørdag med toget 15.30 og sov her om natten. Søndag tog vi med toget 9.23 til Frederiksværk og saa til Jørgen, han er en gevaldig flot fyr, det klæder ham at være i ”kongens klæder”, saa I har meget at glæde jer til, når han kommer hjem og hiler på jer. Vi var ogsaa en tur henne og se lejren, og derefter gik vi alle 4 hen paa Hotel Arresø og spiste til middag, og tog så med toget 13.25 tilbage til Hillerød, da Torben skulde være hos Hirschsprungs kl. 15.

Hermed sender vi jer et brev fra fru Råe, som vi modtog forleden dag. Hvad synes I om dette? Vi tror, det er et nummer, hun har lavet med den pung, for hun har lavet den før. Tootie har lige talt med fru Råe i telefonen, men hun tog det paa en meget pæn måde. Da vi tilbød at sende hende pengene, sagde hun, at det vilde hun ikke have, men hun syntes, at Topsy skulde have dette brev at vide, da hun fortjente det, men I ved nok, at det er håbløst at sende det brev over til hende, for det går lige i papirkurven, og vi hører ikke noget. Hun lod fru Råe forstå, at hun sparede ikke på noget, men tænkte kun at blive rask, så hun kunne tage elever i Engelsk. Hun havde sagt, at hun vilde ikke sælge huset, ej heller sælge noget deri. Hun havde ikke omtalt Sv. Aages breve særligt rasende! Efter fru Råes brev at dømme, har Topsy været i København i slutningen af Sept. Tootie talte med Walsted den 3. Okt. og da sagde han, at Topsy havde ringet til ham, men Walsted var ikke hjemme, og Topsy skulde rejse hjem samme aften, saa Topsy har været herovre mindst 2 gange, uden at hun har været i forbindelse med os. Hun må have råd til at rejse, når det passer damen. – Vi har endnu ikke hørt om stillingen i Frederiksværk eller Præstø. Da Frederiksværk skal besættes til 1 st. Februar, må vi høre nærmere besked en af de første dage, særlig Jørgen er meget spændt, da han vil få et godt madsted. Vi kan ikke skrive kritik om din bog, da vi ikke endnu har modtaget den.

Nu håber vi snart at sagfører Larsen vil gøre en ende paa dette med Topsy, så vi ikke får flere forskrækkelser, vi ved jo ikke, om Topsys kreditorer kan gøre indlæg i ting i ejendommen som både I og vi kunne have glæde af. Vi håber snart at høre fra jer om et godt resultat. – Kærlig hilsen til jer alle Tootie og Svend. P.S. Gem fru Råes brev eller send det tilbage”.

Nexø. Udateret brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Tak for Brevet. Jeg blev velnok forbavset ved at høre, at der var sendt Regning til jer, det er jo ufatteligt at sligt kan ske. Jeg ringede omgaaende til Munch og har nu faaedt en Ordning med dem, ogsaa Sparekassen har jeg talt med og skal nok betale for sidste Termin. – Jeg har ikke faaet at vide, hvor meget jeg faar i Invaliderente, men Sagen har været for her i Byraadet, det er saa sendt over. Naar jeg faar, bliver det med tilbagevirkende Kraft. Havde bare ikke Svend sagt, at jeg fik Penge hver Maaned, som jeg jo selvfølgelig regnede med, havde alt dette aldrig sket.

Jeg har ikke ret mange at henvende mig til angaaende mine private Sager, men jeg har nu sagt alt til Doktoren. Han kunde ogsaa mærke paa mig forleden og der var noget der trykkede mig. – Jeg fik dit Brevkort før jeg skulde ned og skæres i Hoften. Der havde samlet sig en mægtig Knude som saa ud til at være meget betændt, det er jo kommet fra den Knude jeg havde ved Sammenvoksningerne. Der var ikke andet end at lukke op for, der kom røde striber ned ad Benet. – De var to Læger, Mikkelsen sagde, at de havde aldrig set saa stor en Byld der gik meget dybt og der kom baade Puds og noget graat og sort Stads ud. Bare det nu var sidste Gang. Saaret er saa stort som en Haandflade og ca 1 Tomme dybt, men den ser saa ren ud denne Gang. Doktoren kommer igen i dag og skifter, han har været her hver Dag. Jeg tænkte ikke over, at det var saa slemt, det gjorde nok meget ondt, da jeg vaagnede, jeg fik en Indsprøjtning og blev kørt hjem i Zonen. Næste Dag kom Fru Dr. Vestergaard for at se til mig, for hun sagde at hendes Mand havde sagt, at det havde været meget slemt. – Jeg har alligevel kommet ret hurtig over det, for i dag har jeg prøvet at staa lidt paa Benet.

Som sagt, jeg skal nok selv ordne Sparekassen i morgen. Tootie skal ikke betale noget for mig, jeg vil selv og det ser ud til at jeg kan komme over Skærene, det bliver et drøjt Aar, men saa naar alt er betalt, faar jeg det saa godt bagefter. Bare jeg dog maatte blive rask men det kommer vel. Nu kommer Foraaret. – Jeg kan ikke magte mere i dag. Jeg skal ogsaa have sendt Skatteskema ind i dag. Mange Hilsener til jer alle. Topsy”. 

Hillerød, 3. februar 1949. Brev til Karna og Sv. Aage fra Tootie og Svend.

”Kære Karna og Svend Aage! Mange tak for jeres Brev. Jeg har en tosset arm i denne Tid. Mine muskler strammer sig hele tiden. Jeg faar det nok ved at efterse alle de kuponer hver dag. Det er den samme bevægelse hele tiden. Svend har været min ”privatsekretær” som Karna skrev. – Jeg fik altsaa hverken Frederiksværk eller Præstø, det var to damer, der er ældre i ancenitet, der fik dem, saa jeg er ikke bleven forbigaaet. – Frk. Andreasen roste mig ellers for mit arbejde, der var intet at klage over, kun skal jeg være noget strengere, og det kan jeg saa daarligt.

Jeg troede, at I kendte Fru Raae! Vi kender hende fra Fru Hagen i Helsingør. De har været ude i Bangkok. Det er en meget grim maade, at Topsy har taget hendes gæstfrihed og venskab paa. Forleden aften ringede Fru Fischer, hun havde faaet brev fra Topsy. Jeg fortalte hende om det hele, og hun sagde, at vi behøvede ikke at betale de regninger og Topsys Gæld. Hun kan slet ikke kende Topsy mere, hun har forandret sig saa meget. Det med pengesagerne kom hende vist ikke med en overraskelse, det var ligesom at hun vidste lidt om det. Hillerød er jo ikke saa stor, Topsy har jo ikke det bedste rygte blandt forretningsfolkene i Byen. Topsy havde sagt, at hun snart skulle over til Prof. Thomsen igen, men vi faar ikke noget at vide om det.

Inden vi sælger huset, saa synes vi, at Indboet skal deles imellem os. Saa maa det blive en af jer og Svend, der skal tage derover, hvis bare hun lukker jer ind. I taler om Urkæden, der skal vurderes. Jeg tror aldrig, at I nogensinde faar Topsy til at sende den over til jer. Forleden Dag læste vi i ”Fjerne Kyster” af Brørup-Sørensen et Kapitet om far i Guldgravertiden i Australien. Fars urkæde bliver omtalt der, og den var vurderet til 3000 Kr i 1943, men guldet er nok faldet nu. Hvis I vil have det, kan vi godt tage Sagf. Hesselbjerg eller Sagf. Clausen til at omstøde den kontrakt ang. huset og ordne det saaledes, at I kan tage derover og ordne det. Han maa ordne papirerne, saa I kan komme ind i huset og rydde op i alle de kasser, der findes alle vegne. Det kan ikke blive ved med at gaa paa denne maade.

Mange tak for bogen, som vi glæder os meget til at læse. – Nu er der kun 2 mdr. til mit jubilæum, saa vi har travlt med at lægge planer. Jørgen har fortalt mig, at Karna kommer i hvert fald, og vi haaber inderligt, at Sv. Aage ogsaa kommer. Mine kammerater glæder sig meget til Festen og at lære jer at kende. Det er en meget stor dag for mig, kan I tro! Nu vil jeg haabe, alt vil gaa godt, og at Topsy ogsaa vil komme! Vi glæder os meget begge to. Hav det nu godt alle. – Jeres Tootie og Svend. – undskyld skriften”.

Hillerød, Løngangsgade 17, 20. februar 1949. Brev til Karna og Sv. Aage fra Tootie og Svend.

”Kære Karna og Sv. Aage! Mange tak for brevet forleden dag. Topsys brev gav os ingen oplysninger af betydning. Der står kun at Dr. Mikkelsen vil betale den regning til Munck. – Vi ved jo alle, at Topsy har ingen penge at betale de regninger med, så hun er helt i lommen på Dr. Mikkelsen. Hvorlæng vil det mon vare med den kærlighed til Topsy. Han gør det sikkert ikke af barmhjertelighed. Der står ikke noget om huset, man kan vel sætte sine penge i det? Topsy har heller ikke svaret dig angående guldkæden eller uret. Du må da kunne få svar på det igennem Wichmann. Jeg hører ikke et ord fra Topsy ang. mine Lysestager som hun har 2 sæt ens af.

Nu begynder vi at lægge planer for den store dag. Vi vilde meget gerne have jer begge til at komme fredag d. 1. april. Angående nattelogi kan I vel nok bo hos Frederik, tror I ikke? Middagen bliver nok om eftermiddagen, da vi skal være færdige til mine kammerater kommer om aftenen. Vi har tænkt at invitere Frederik, dersom I kommer. Jeg forstod på Jørgen, at I meget gerne ville give alt for at komme over til min store dag. Jørgen kommer også, dersom han er i nærheden, hvis ikke han er ude at sejle. Tusinde tak for 4 kaffemærker, dem skal jeg nok spare på, kan du tro. Jeg skal være på centralen, inden der kommer en deputation fra selskabet, så jeg ved ikke, når jeg kan komme hjem. Om morgenen plejer alle, der har fri, at komme til morgenkaffe, så der bliver et rykind hele dagen. Heldigvis har jeg fået god hjælp, da jeg ikke selv får megen tid til at hjælpe.

Jeg har bedt Topsy om at komme og pynte mit bord, men hun har ikke svaret, så hun kommer nok ikke. Bare det nu kom i orden, at Topsy fik den invaliderente det vilde hjælpe hende meget, men der er ikke meget der forslår til hende. Skal hun blive ved med at have telefon, nu bliver den meget dyrere fra april. Topsy er også klog, at hun slet ikke omtaler fru Raae.

Nu er min ferie bestemt til en uge i april, fra d. 3/4 – 10/4 og 3/7 – 24/7. Kan vi komme en lille tur op til jer i juli i år? Det kan vi altid tale lidt nærmere om, når I kommer. – Nu har vi læst Sv. Aages bog, og den er glimrende og meget spændende. Jeg har sendt den til Onkelmand i U.S.A., som vi købte hos boghandleren i december, og blev sent lige over til ham som julegave. Vi glæder os meget til at se jer 1. april, og vi skal prøve at gøre det så godt og pænt som muligt. – I dag er det Tooties sekretær der har skrevet det. Nu en hilsen til jer alle. Tootie og Svend. – P.S. Hvis I kan afse tid, vilde det glæde os meget, hvis I kunde blive et Par dage, da jeg har taget noget af min ferie lige efter festen. Tootie. – Jeg vil meget gerne snart vide, hvad dag I kommer, da jeg skal sende indbydelser ud, saa vi kan se, hvor mange vi bliver til den lille ”Middag”.

The London Clinic, 20 Devonshire Place London W. 1th March 1949.  Brev til Karna fra Madeleine.

”My dear Karna, I am so sorry not to have written to you before and say many thanks for your nice letter. I am so despere. I still cannot believe Karl has done such thing, he is at the Riviera with her for two weeks she has a good time. – I am going to-day to the Clinic in London to have an operation. I have to have one side of my tomi taken off. I hope everything will be alright, but it is hard to be alone – no one here to give you some courage but I have to be brave for the sake of Eric, dear love. – We are coming to Copenhagen for lille Mot birthday. We will stay to Easter, perhaps I will have the chance to see you at any way I will phone to you soon we arrive there. – All my love to you and Svend Aage and the children. I hope to see you for the summer holyday, Yours Sincerely Madeleine”.

Nexø, søndag, 13. marts 1949. Brev til Karna fra Topsy.

Kære Karna. Hjertelig tak for Pakken. Jeg har ikke været i stand til at skrive før nu, da jeg har først haft en slem Omgang Influenza og nu igen en stor Byld på Hoften, som der maatte skæres Hul paa. Hvor har jeg været syg af det Skidt, forrige Lørdagaften Kl 11 maatte Mikkelsen skære Hul. Han har faaet sig en Assistent, de kom begge, bedøvede mig her i Sengen, det er første Gang det er sket ellers har jeg været kørt op til Doktoren. Det gik meget godt. Doktorerne havde aldrig set saa stor en Byld. Jeg haaber at det er sidste Gang. Jeg har faaet nogle Elkasin Tabletter, det har hjulpet synes jeg, men det vil taget meget længe før alle de Knuder forsvinder som jeg har rundt omkring paa Kroppen. I den sidste Byld var der ikke saa meget sort Stads som i de forrige. Hvor vil jeg blive lykkelig, hvis det nu viser sig at Betændelsen er ved at komme ud af Kroppen. Doktoren kommer i Eftermiddag og skifter Forbinding. Hullet er saa stort at man kan lægge et Kyllingeæg ned i det, men det ser saa rent ud, det sidste Snit jeg fik er allerede lægt. Smerterne er ikke saa store mere heldigvis da, men hvor har det været en drøj Tid. Man har lært at være taalmodig.

Min Fødselsdag gik ellers godt, der kom saa mange for at gratulere. Jeg fik et aabent Kort fra Tootie med 6 Linier paa, jeg synes nok at hun kunde sende et Brev. – Angaaende mine private sager. Jeg fortalte Doktoren, at jeg havde kun den eventuelle Invaliderente at leve af foruden Sygepenge. Jeg har kun sagt, hvad Ret er. Han sagde omgaaende, De maa ikke ligge og spekulere paa noget, her er 500 Kr, som jeg gerne laaner dem til Papirerne kommer i Orden.

Nu skal jeg til at søge om Indfødsret, saa det kan trække ud, men det gaar nok. – Jeg kan ikke lide at du bruger ordet ”dine saakaldte Venner”. Doktoren har vist sig enestaaende over for mig. Hans Kone havde ellers sagt at Fru Mølgard havde fortalt hende, at jeg fik Penge fra mine Søskende. Det er jo ikke helt rigtigt. – Jeg aner ikke hvad I har skrevet til Doktoren, men der blev bare sagt til mig, at han havde sagt at det var Synd for mig. Jeg kan ikke forstaa at I ikke kan lade mig være i Fred, naar jeg nu skal klare mig selv. Jeg blander mig ikke i jeres private Sager.

Jeg synes at det var meget frækt at Wichman ringer til mig (for) at spørge om mine Forhold. Hvad kommer det ham ved, naar jeg ikke beder om noget. Jeg er ikke 5 Aar. Jeg beder ikke om noget fra Jer, for I har noget (nok) i jers eget og jeg skal jo selv klare mig. Jeg haaber at (jeg) i Løbet af ret kort Tid kan komme paa ret Køl. Jeg maa sige, at jeg har (?) faaet en ven i Nøden. Doktoren og hans Kone er saa gode ved mig. Der bliver gjort alt, hvad der kan (gøres) for mig.

Hvor har Vejret været forfærdeligt, det har stormet fra Øst i lange Tider. Alt saa ellers saa pænt ud i Haven, men nu er alt blæst i Stykker eller frosset. Der har været saa mange Dødsfald her i Nabolaget, 5 paa 14 Dage. – Naa, nu vil jeg slutte med Tak for Pakken. I skal ikke bekymre jer for mig, jeg skal nok klare mig. – Mange Hilsener til jer alle fra Topsy”. – (blyantskriften er vanskelig at tyde, komma er sat for at lette forståelsen)

Hillerød, 5. april 1949. Kopi af Karnas og Tootis begær om salg af søstrenes fælles arvede ejendom.

”Efter vor far, konsul Marcker’s død blev der indgået den overenskomst mellem os tre søstre, Karna, Bjørg og Dagmar, at huset, Munkegade 1-3, med indbo, skulde stå urørt, og at Bjørg fik lov til at bebo huset imod at vedligeholde det og betale samtlige forpligtelser, der påhviler det, samt at der ikke måtte sælges noget af vor fælles arv, uden efter aftale imellem os alle tre. – Da det har vist sig, at huset forfalder, hvilket tildels måske skyldes Bjørg’s svigtende Helbred og tildels dårlig økonomi og da der stadig indløber rykkerbreve fra Nexø Sparekasse for renter og afdrag, er vi nu blevet enige om, at opsige den ordning, der er truffet, hvorefter vi ønsker, huset og indbo m.v. solgt og arven delt imellem os alle tre.

Adskillige gange har vi prøvet på at hjælpe Bjørg dels økonomisk dels ved at invitere hende til at bo hos os, så hun derved, kunne spare sin egen husholdning og brændsel. Da alle forsøg har vist sig forgæves, må vi derfor på denne måde fremkalde en afgørelse til bedste for alle parter.

Karna      Tooti

Sign.        Sign.”

Little Surries, 11 April 1949. Brev til Karna fra Madeleine.

”Dear Karna, Many thanks for your two nice letters, I am so sorry not to have yet answered, but I am so heart broken, that I still cannot belive it, I try very hard not to think about it, but I am pleased to have Eric with me just now, that help me for the moment but when he goes back to school, our home will be empty again. – I am getting on better and so pleased to be home, I have put three pounds on weight, but I am far to get back the two stones ½ I have lost. The doctor told me before I left the Hospital it will take six month to be on my feet again. I have had a blood test before I left and they found I have too much anemia, if I have not all these worry, it will be a different matter. As you know I have to move from here before the 1^st May and all the removal, curtains, car, pets etc … I feel I have not the strain to do it, but with the help of God, I will be through all my misery.

Many thanks to Sven Aage to have send me the speech he has make to dear little Mot funeral, Emma has translated it for me, many thanks for these nice words he say, and I am sure Karl could think all about the meaning. – We will not be able to go for Easter in Denmark. I have too much to do, and I have also to take Eric to the dentist sex times before his return to the School. I am so sorry for Lidde and Inger, it will be a big disappointment for them, but I am going at the beginning of May this place and make arrangement with Inger for our summer Holiday in Denmark, and we will be very please to come to see you, if it is only for few days. I will have the chance to speak with you and Eric look very much for it, he allways say when we leave you, we have not stayed long enough, the time goes too quickly.

I have not made my mind yet about the divorce any way I will let her have her child, in spite I heard that she will change her name from Lise Brüns for Anker-Petersen, that way the child will have his name. Karl is coming to live with her at the Farm house at Brambletyre Farm, I cannot understand him, not to have more proud of himself when he knows that all his men at the farm know all the story, I am sure he will not get very much respect from them. Oh Karna I pity him from all my hart, what a foolish thing he has done. I will have understand it if we have been unhappy married but I know its her she has done everything to make him leave his home, she is a wrecked girl, she will have to pay one day but what sorrow and misery. – I hope everyone at home is well, and you Karna you have not too mush to do – All my love for all of you also from Eric, Yours Madeleine”.

Rønne, 23. april 1949. Brevkort til Topsy fra Engelina(?) Kofod.

”Kære frøken Marcker! Tusind tak for deres brev med det herlige indhold, – de Kan tro, vi nyder det! Mange hilsener! Deres Engeline Kofod”.

Nexø, 5. maj 1949. Brev til Svend Aage fra Dyrlæge A. Mølgaard. (Anker var Svend Aages ven fra hans studietid i Mariager)

”Kære Svend Aage. Tak for Dit Brev som jeg nu skal forsøge at besvare saa godt som muligt. Du undskylder forhaabentlig …(grundet en særdeles vanskelig håndskrift opgives afskrivning, men tyder dog, at det drejer sig om at finde en anden sagfører og her foreslås Sagfører K. Skovgaard. Hans kone Gerd afslutter brevet med sin egen hilsen)

Kære Karna og Sv. Aage! Ja det er unægtelig et Problem med Topsy, mig kan hun jo slet ikke taale saa jeg gaar ærlig talt ikke derned mere, men jeg holder mig lidt i Kontakt med hende gennem Lorenz der fejer vores Gade hver Lørdag og Margrete kommer med Brød og Grøntsager til mig og de betragter hende jo nærmest som Sindssyg; men hun er jo meget op og ned, ofte bliver de slet ikke lukket ind naar de kommer for at se til hende. Forhaven ser ganske forfærdelig ud, hun har jo slet ikke Energi og kræfter til at gøre noget som helst. Niels Anker tager af og til ned for at se til hende og saa viser hun ham alle sine Bylder og Saar, det er jo ogsaa underligt, at de ikke kan faa det helbredt, men et rigtigt Hospitalsophold vil hun jo heller ikke gaa med til, det var jo det eneste rigtige. Nu haaber jeg at I faar noget ud af at henvende jer til Skovgaard.(at) S. tage over at tale med Topsy faar I sikkert heller ikke noget ud af, men mundligt er jo nu altid nemmere end at skulde skrive om alt den Slags. I skal være velkommne til at bo her.

Farmors Adresse er: Luganovej 14, København S. med linie 5 ud til Sundby Kirkegaard; det er et dejligt Sted vi har fundet til Farmor, hun er glad og vel tilfreds og bliver passet efter alle Kunstens Regler. Mange Hilsener til jer alle Eders Gerd”.

Hillerød, 10. maj 1949. Brev til Karna og Svend Aage fra Tootie og Svend.

”Kære Karna og Sv. Aage! Tak for jeres brev i dag. Vi har talt med Frederik, Apoteket har et værelse på Funkevej, som Apoteket disponerer over til personalet, da der er en af de mandlige, der skal rejse til September og derfor bliver et værelse til Esther, som hun kan overtage, så det må I ikke tænke på mere, det bliver værre med kosten, men til den tid, finder vi nok en løsning, vi kan jo også tales ved, når vi kommer over til jer i Juli.

Efter Mølgaards brev at tyde, så lad os tage den nye sagf. Skovgaard-Sørensen til at ordne den affære, og vi holder os så til den aftale, (som) da I var herovre. – Denne sag kan vel ordnes per korrespondance? Hvis ikke, kunne jeg godt afse tid til at tage derover eller eventuelt også en af jer. Topsy har vi ikke hørt noget til siden, hun skændtes med Tootie i 12 min. Vi beder dig Sv. Aage om at svare Sparekassen, da vi skylder dem sådan efter vores konference, da I var herovere, for det er langt over tiden, da vi ikke har kunnet svare da vi ikke har vidst noget for alvor. – Tootie er begyndt paa arbejdet igen i onsdags, vi har det ellers nogenlunde, samtidig sender vi jer den sølvbørste, I savner den vel? Jeres Tootie og Svend”.

Sønderholm, 23. maj 1949. Brev til Tootie og Svend fra Karna og Sv. Aage. (kopi og uden underskrift)

”Kære Tootie og Svend! Karna og jeg har talt om, at det måske vilde være bedre, om der blev truffet den ordning, at Topsy blev tvunget til at fraflytte den store Lejlighed og rykke ind i den mindre… I stedet for at huset blev solgt over hovedet på hende og den større lejlighed så blev lejet ud. – Eet sted skal hun jo bo, og hvor skulde det være, dersom ejendommen blev solgt? Kan det derfor ordnes sådan, at hun – indtil videre – får overladt den mindre lejlighed og – hvis hun bliver rask nok til det og kan skaffe sig indtægter – senere kan flytte tilbage til den store, så vilde det være mere humant over for hende. Prøv at gennemtænke det forslag!!

En nødvendighed er det dog, at ejendommen – både det store og det mindre hus – bliver holdt sådan, at banken er tilfreds med tilstanden. Nu har jeg et par gange gjort den lange rejse derover for at få en ordning, så hvis du, Svend, vil have ulejligheden med det denne gang, kan vi få at vide, hvordan sagerne står. Men måske kan jeres ven ”Swiller” gennem sin forbindelse med Nexø sparekasse også være behjælpelig med at indhente de nødvendige oplysninger om forholdene og træffe aftalen ang. Topsys forhold. Der skal dog nok en ny ”kontrakt” til, og den må vi sikkert have sagfører Skaarup Sørensen til at tage sig af. – Dyrlæge Mølgaard, min gamle ven derovre, vil sikkert ofre både tid og interesse på spørgsmålet, hvis en af jer tager derover for et par dage. Og mon ikke Lorents og Margrethe kan skaffe logis? – Auktion over ejendommen og bohave kan vi jo altid gribe til, om alt andet glipper – og det kan I ganske roligt benytte som en uundgåelig udsigt for Topsy, hvis hun sætter sig på bagbenene. Men prøv alligevel at overveje, om den plan, vi her har fremsat, ikke er bedre. Den vil i hvert fald være mere human over for Topsy. – Håbende på snart igen at høre fra jer sender vi vore venligste hilsener. Eders … ”

Sønderholm, 27. maj 1949. Brev til Tootie og Svend. (et kopi uden underskrift, men Svend Aages skrift)

”Kære Tootie og Svend! Tak for brevet i dag. Når I ikke ser anden udvej til ordning af Topsys forhold end salg af huset, vil vi naturligvis ikke svigte aftalen med jer. Vi syntes blot, at enhver udvej skulle forsøges, inden der blev grebet til så drastiske forholdsregler som salg af huset. Dét kunne jo altid senere finde sted dersom alle andre udveje mislykkedes. – Men måske er det umuligt at sige lejeren i nr. 3 op undtagen ved salg af huset. Måske vil Topsy heller ikke gå med til at flytte ind i den mindre lejlighed. Det var for at blive klar over dette og for at give Topsy denne sidste chance, vi mente at Svend måske vilde tage turen derover i et par dage. Det kunde dog tænkes, at når (Topsy) forstod alvoren – at hun så vilde tage imod fornuft. Men det nærer I altså intet håb om, kan vi forstå, og så vil vi selvfølgelig ikke plage Svend for at tage derover og forelægge Topsy sagen. Nogen fornøjelsesrejse vilde det jo absolut ikke blive.

Men lad mig lige få lov til at rette nogle misforståelser i jeres breve! Karna og jeg betalte et lille hundrede kroner i december til Nexø bank (renter af lånene for et halvår). Vi erindrer ikke andet, end at I lovede så at betale den næste termin på samme sum til Nexø sparekasse. Sparekassen svarede ikke mig på min forespørgsel ang. et brev hertil om renter og afdrag til en temmelig overraskende sum. Derimod sendte de jer et brev. Det må være det, de venter svar på. Prøv at finde det og vis det så til Swiller. Han kan måske så give sparekassen derovre det svar I ønsker afleveret (at I ikke yderligere – altså ud over december termin 1948, som I lovede at klare – vil have noget med Topsys lån at gøre).

Tootie skriver, at det var mig, der tilrådede at sælge både nr. 1 og nr. 3. Det er også en misforståelse. Jeg syntes bestemt, vi skulde beholde det lille hus til bolig for Topsy. Men en eller anden – jeg husker ikke hvem – oplyste, at kommunen måske vilde være liebhaver til ejendommen men i så fald kun til hele komplekset, og så kunde vi blive nødt til at lade det hele ryge, men jeg finder langt fra den ordning ideel, da Topsys fremtidige opholdssted jo må sikres og jeg synes hun bedst ville kunne indrette sig i nr. 3 frem for på et helt fremmed sted.

Med hensyn til sagfører Skaarup Sørensen i Nexø finder jeg det rimeligst, at henvendelsen sker mundtligt, f.eks. ved at Svend opsøger ham derovre. I skriver, at Svend kunne tænke sig at ofre nogle dage på at give huset en omgang, så det bedre kan sælges. Kunde de to ting så ikke forenes? Vi ville som sagt føle os bedst tilpas ved, at I gav Topsy endnu en chance (Hun måtte bl.a. opgive telefonen og Berlingerne). En sådan luksus tillader heller ikke vi os. Menighedsrådet holder telefon til mig (embedstelefon) og som fagskrift holder jeg Kristeligt dagblad, som endda er billigere en Tante Berling). Dersom hun så viste sig upåvirkelig af sund fornuft, måtte I selvfølgelig gribe til – også for hendes egen skyld – at sælge huset, så hun kan komme ind under mere betryggende forhold. – Men vil I ikke prøve dette, så vil vi naturligvis ikke hindre jer i at benytte den overenskomst, vi gik med til ovre hos jer. I har fuld ret til at anvende den til omstødelse af den tidligere overenskomst med Topsy og til salg af huset.

I taler om jeres økonomiske vanskeligheder. Ja, hvem sidder godt i det for tiden? Vi i hvert fald ikke. Men lad os ikke glemme, at Topsys tilværelse dog er endnu mere truet end vor. Kunne hun blot komme til fornuft, var der vel endnu en mulighed for at hun kunne beholde den gamle slægtsgård som bolig …i det mindste en lille rest af den, nr. 3. Der er i hvert fald noget dybt tragisk ved, at hun måske nu skal drives ud på det uvisse. Hun er rasende på os alle, ikke mindst på mig, men alligevel kan man ikke lade være med at ynkes over hende. Helt normal er hun jo ikke i sine følelser og sin tankegang. – Nå, nu overlader jeg til Karna at slutte brevet og sender selv de hjerteligste hilsener til jer”).

 

Hampen, 28. juni 1949. Brevkorttil Topsy fra Engelina Kofod.

”Kære frøken Marcker! Tusind tak for de tilsendte vidunderlige små sedler, De Kan tro, de bliver nydt herude på vores sommerhus, hvor der altid er mange både liggende og tilfældige gæster. Jeg ville ønske, De ogsa engang ville ringe og melde Deres besøg. De bedste hilsener og tak! Engelina Kofod”.

Børkop, 26. august 1949. Brev til Karna fra Emma.

”Kære mor, jeg skriver til dig, da jeg regner med at Esther er på vej til Hillerød, når dette brev kommer. Personlig har jeg ikke noget imod at tante og Eric både spiser og sover her på skolen, men jeg er overbevist om, at det ikke er noget for dem, alt er jo så primitivt sådan et sted! – Derimod foreslår jeg, at de bor på ”Hotel Landsoldaten” el. lign. i Fredericia (13-14 km herfra) – det passer dem sikkert bedre. Hvis valutaen ikke kan strække så langt, er der jo også et missionshotel her i Børkop kun 2 min. herfra, men nu må du hellere forklare tante om forholdene. Som sagt glæder jeg mig meget til at se dem hernede og det bliver såmænd heller ikke svært at få fri. Mandag efterm. er meget let, lige undtaget Kemi-timen. – Jeg ved bare ikke, hvad med at spise middag sammen med tante om aftenen? Jeg vil være meget flov ved, at sætte tante til bords her på skolen! Kan jeg ikke foreslå at betale for mig selv et eller andet sted. Jeg ved jo ikke hvor generoes onkel har været overfor tante. – Hils endelig tante Madeleine, Eric og onkel Poul, hvis han stadig er hos jer. Kærlig hilsen til jer alle fra Emma. P.S. Tak for (?), som jeg modtog forleden – hurtig eksp.!”.

Hilllerød, Roskildevej 37, 18. september 1949. Brev til Karna & Svend Aage fra Tootie.

”Kære Sv. Åge! Hjertelig til lykke med din fødselsdag d. 20 ds. Det er snart længe siden, at vi har hørt fra jer. Esther sagde forleden, at du havde skrevet til hende, men der var intet nyt. Esther ser vi ikke meget til hun har endnu ikke været her en eneste aften og sludret med os. Den første lørdag stak hun af til Frimods og Hirschsprungs uden at sige til os, at hun ikke kom ud og spise. Midt i ugen var hun hos Gunver og var til Filmrevyen, og hun har været flere gange i bio, saa hun er aldrig hjemme. Den næste lørdag kom hun heller ikke, saa var hun hos Mathilde Bonnesen en fra apoteket, hun har slet ikke været hos Mary, og Søren hilser ikke paa hende, siger hun, og om søndagen spiste hun hos en kammerat, som hun arbejder med. Denne lørdag og søndag er hun hos Frk Brøns i Vejby.

Hun har spist middag nogle gange og faaet lidt pålæg og margarine med hjem, hun har lovet mig et margarinemærke og sukkermærke, men jeg har ikke faaet det endnu. Nu skal hun flytte til Vhl. til et andet værelse. Hun er vist ikke let at gøre tilpas, hun er ikke til noget særlig hygge for os, som Jørgen var. Han var da så glad for at komme, og når han sagde, at han kom, så kom han. Det er så ubestemt med Esther, som jeg vil ikke købe store stege, når hun ikke bryder sig om at komme herud. Vi kan ikke gøre for, at vore spisetider er så tossede, og jeg kan ikke lave mad flere gange, saa bliver jeg aldrig færdig. Mit arbejde paa centralen skal passes, og jeg vil ikke rode med opvask hele dagen lige til jeg skal møde. Det bliver nok til, at Esther skal spise i K.F.U.K. og holde sig med tør kost. Hun kan jo spise her saa ofte hun vil.

Hermed sender vi et kopi af sagførerens brev til Topsy. Hun vil ikke bøje sig, ser det ud til. Vi ved ærlig talt ikke, hvad det vil føre til. Hun vil have revolveren sendt over, inden hun vil give sig. Hvad siger I til det? – Hvordan går det med den nye husalf? Her går det ved det gamle. Svend er med i bestyrelsen af fodboldafviklingen, saa han er næsten aldrig hjemme. I øjeblikket er han nede og have med de smaa. Når han er nede paa banen, er han i sit es.

I morgen skal Fru Schack have 25 års jubilæum, og vi er indbudt til kaffe paa ”Hotel Leionsdorff” Kl 20.30. Vi bliver ca 80. Svend skal ikke med, det er kun kolleger. Jeg har fået en ny rød silkekjole syet, som jeg havde tænkt også paa at bruge til Bittes konfirmation, dersom vi bliver inviterede. Den er ikke hel lang, den er ”new look”. Har I bestem datoen endnu? Nej, det er ikke førend til foråret, at Bitte skal konfirmeres, der er nogen tid endnu. Niels Andreasen fylder 70 år d. 13. Okt, og jeg vilde gerne give ham en bog. Sv. Åge, kan du ikke anbefale mig en, du ved, hvad han bryder sig om at læse. Den kan koste 10-15 kr.

Jens ude i Gurre har fået sukkersyge igen, han har haft det før, men det blev holdt nede, men nu er der syre også, saa Asta var ikke glad for det. – Vi tipper for højst 1 kr hver, for at vi kan vinde de 50,000 kr at købe vort eget hus. Denne husleje er os for dyr, vi er sat mægtig op i skat, saa vi kan slet ikke få noget tilovers at sætte i banken, selvom vi tjener meget. Jeg vil så gerne have en støvsuger (475 kr) og en gasovn (120 kr) og Svend et sæt tøj (500 kr) og meget mere. – Nu skal jeg ud at lave mad. Hav det nu godt alle. Hils dine gæster. Kommer Jørgen snart hjem? Kærlig hilsen Tootie og Svend”.

Brevet (håndskrevet) fra sagføreren:

”Frk Bjørg Marcker, Munkegade 1, Nexø. – Under mødet på Deres bopæl d. 4. f.m. sammen med dr. Vestergård Mikkelsen aftalte vi, at indboet, som De og Deres søstre ejer i fællesskab, og som bebor i ejendommen Munkegade 1, skulle registreres af skifterettens sædvanlige medhjælper, vognmand Alfred Petersen her, og at De snare skulle give mig besked om, hvornår registreringen kunne ske.

Da jeg stadig ikke har hørt fra Dem, og da jeg af dr. Vestergård Mikkelsen nu har forstået, at De trods vor udtrykkelige aftale ikke vil gå med til nogen registrering, tillader jeg mig herved at opfordre Dem til inden d. 20 d. at meddele mig en dag i næste uge, hvor De vil være til stede og vise herr Petersen til rette ved registreringen, idet jeg i modsat fald ser jeg mig nødsaget til at rette henvendelse til skifteretten om deling af samejet.

Hvis De ønsker en anden til at registrere, f.eks. en mere musæumskyndig person, kan vi forhandle herom. Jeg erindrer Dem samtidig om den fortegnelse De lovede mig over ting som De mener, at Deres søstre har fjernet, samt om det lovede regnskab over Deres udlæg vedrørende ejendommen, som De kræver at Deres søstre skal bære en andel af. De lovede endelig at vise mig brandpolicerne for bygninger og løsøre”. – (brevet slutter her uden underskrift)   

Oslo, 21. september 1949. Postkort til Sognepræst Sv.Aa. Reerslev og Frue, Sønderholm, Danmark fra Titte og Emil F.

Oslo – Onsdag.

Kære Venner!

En lille Hilsen paa Falderebet. Vi har haftr en dejlig Tid heroppe og Vejret er i dag fuldstændigt sommerligt. I Morgen tidlig er vi atter hjemme. Jeg ringer nok en af Dagene til Digtervennen.

Jeres hengivne Titte & Emil F.

Hillerød, 4. december 1949. Brev til Karna og Sv. Åge fra Tootie og Svend.

”Kære Karna og Sv. Åge! Det er snart længe siden, at vi har hørt fra jer. I skriver vel ofte til Esther men vi hører ikke noget fra hende. Fredag d. 24. Nov. ringede hun hertil kl. 8.35 og talte med Svend. Hun ville gerne have talt med mig, men det var for sent, da jeg var ved at gå ud ad døren. Jeg lovede at ringe til hende senere, og det gjorde jeg også. Hun havde sagt til Svend, at hun ikke kunne komme hos os hverken den søndag eller den næste som (er) i dag. Hun skulle i teatret med Asger bl.a. Da jeg talte med hende, var hun lidt hæs og havde ondt i halsen, og hun sagde, at hun ville gå hjem i seng og ikke tage til København om lørdagen. Hun ville ringe afbud. Hun lovede mig, at hun ville lade os det vide, dersom hun blev rigtig sygemeldt.

Vi har intet hørt hele ugen, saa jeg ringede i formiddags til Apoteket og talte med en af de unge piger. Hun sagde, at Esther stadig var sygemeldt, og at hun opholdt sig hos læge Gerlach i øjeblikket, hvor hun spiste sin mad o.s.v. Jeg ringede til Gerlachs, og der talte jeg med Esther, og hun var næsvis overfor mig, og hun sagde, at jeg vidste da godt, at hun havde været syg, men jeg synes nu, at det er det mindste at Esther kunne ringe til os og sige, at hun var syg. I må da indrømme, at det ser mærkeligt ud, at vi aner slet ikke noget, og at hun spiser hos Gerlachs, når vi bor i byen. Hun kender dem igennem sønnen, der går på teknisk skole. Det er noget, som ”Frk Esther” kan bruge at komme i så stort et hjem, vi mærker på hende, at hun forsmår vort, hun har ikke været her mere end højst en halv time. Så skal hun hjem og har så travlt. Vi ved godt, at hun har ”kavallerer”, det hører man meget om, men engang imellem kunne hun da godt se til os. Hver gang vi inviterer hende om søndagen, hvor der ville vanke noget godt, skal hun til Hirschsprungs eller til Frimodts eller andre af hendes ”fine” bekendte. Jeg er meget skuffet over Esther og jeg synes nu, at vi ikke fortjener den behandling. Vi kan da ikke gøre for, at vi skal arbejde begge for at faa det til at løbe rundt. Svends omsætning er gået meget ned de sidste måneder.

Nexø hører vi intet fra. I hører vel ikke noget fra Mølgårds? Det trækker i langdrag. – Går det bedre med Karnas arm? Hvordan går det med den nye bestyrer? Jeg har fået brev fra onkelmand, og han har læst ”der kommer en dag”, som jeg sendte ham med stor interesse, og han skriver, ”og en god ide har han, idet han lader bestyreren tage en personlig interesse i de forskellige individer, hvilket ”min” bestyrer sjælden gjorde undtagen for at skælde dem huden fuld”. – Han kommer vist snart hjem en tur. Bibs mente i februar, Tante Maja fylder 80 d. 9. Febr. Vi hører aldrig fra Musse, men det gør heller ingen ting. I år skal vi have familien her juleaften, jeg får fri kl. 14. Ellers går det ved det gamle. Vi er raske begge to. Nu skal jeg snart til at sende juleposten til udlandet. Nu håber jeg, at I alle er raske. Har Jørgen fået noget at bestille endnu? Skriv snart til os. Kærlig hilsen Tootie og Svend”.

Nexø, 7. december 1949. Brev til Svend Olsen, Roskildevej 37, Hillerød fra Skovgaard & Sørensen. (sagførernes brev er et fotokopi og den øvrige tekst er skrevet af Karna)

”Søstrene Marcker’s sameje.

Frk Bjørg Marcker har nægtet at gaa med til registrering, førend de genstande hendes 2 søstre har taget eller faaet bliver leveret tilbage. – Jeg vedlægger afskrift af hendes fortegnelse herover og beder Dem foranledige, at jeg faar oplyst omtrentlig hvornaar disse ting er kommet i de 2 søstres besiddelse, samt om det er med Bjørg Marckers samtykke. – Deres hustru og Fru Reerslev maa efter min opfattelse have ret til selv eller ved andre at gennemgaa samlingen, og jeg vil derfor foreslaa at jeg først forsøger at gennemtvinge en registrering. Hvis B. Marcker nægter mig adgang, maa jeg kunne faa fogeden til at indsætte mig i huset: Samtidig vil jeg gøre B. Marcker opmærksom paa at eventuelt manglende ting vil blive krævet erstattet af hende. – Selve spørgsmaalet om opløsning af samejet hører imidlertid under de almindelige domstole, og ikke som jeg først antog under skifteretten. – Det er derfor nødvendigt at anlægge sag mod B.M. angaaende opløsningen. – Men dette foreslaar jeg at vi venter med til registreringen har fundet sted. – Jeg afventer herefter Deres bemærkninger til vedlagte fortegnelse. Deres ærb. Skovgaard-Sørensen.

Fru Olsen: (Søbillede) – Billede af Munkegade 1. Foto. – Dug til 12 pers. – Dyne.

Ting fra Hillerød.

Klaver, Spillebord, Bogskab, Skuffemøbel, Gyngestol, Møbler (blaa), Lagener, Dækketøj, Haandklæder, Glas, 1 Gl. Osteklokke (arvestykke), 1 Chokoladekande. Ting som mine søskende har faaet eller taget.

Fru Reerslev:

1. x) Aalborg Ske.

– ) Tegning i glasramme, Lysestage, Lyseholder, Tinmaal, Morter, Maleri paa Elfenben.

– x) Billede af Bedsteforældrene (Tegning).

 -o) Revolver den mest værdifulde af hele samlingen. – 2 sølvstager.

– x) 2 Vaser (Australien).

 -) Vaaben fra Sydhavsøerne.

 – x) Kompas (Far).

  – ) Nogle Bøger og Hæfter, Broncefigur og Elefant i Ibenholdt.

 – x) Messinglysestage (Bedstefar) Min svoger har skrevet sit navn i Thuras Bornholm derved værdiløs. Gave til min mand fra min faster Frk Jenny Marcker i pinsen 1926.

1. x) betyder: har faaet af min far i levende live og -) betyder: har den i forvaring efter fælles overenskomst. Den maa ikke sælges, men maa blive i familien som minde om far. Karna Reerslev”.

Udateret notat skrevet af Topsy:

”Ting som Niels Funk har faaet. (Boghandler Funk, Torvet, Nexø)

1 Snustobaksdaase gamel Sølv fra 1734 med Perlemorslaag

1 Bog udgivet paa H. C. Anderens 100 Aarsdag i 1905. Der blev kun trykt 400 Eksemplarer.

2 Hjorths Stentøj (sort gamle)

1 gul Krukke gammel Stentøj

1 Araberdolk. (gammel)

4 Billeder (Meurepiner) fra ca 1837

2 Billeder Fugle med Fjer (gamle)

1 Kop engelsk Fajance gammel

2 Fajancekander til Chokolade (gamle)

Tinsager og gamle Bøger og Sten til Smykke.

1 Hue, gammel bornholmsk

Alle Tingene er Antikviteter især Perlemorsdaasen og H. C. Andersens Bog”.

Udateret notat skrevet af Torben:

Ifølge Mor (Karna) mangler der i Munkegade:

1. Besses tvebak guldur (kraftigt guld) fra danske i Sydney. + Guldkæde med indloddet en KRÛGER Mønt.
2. Mormors guldarmbånd smalt fast til fastklemning og lås med gule (safirer), røde (rubiner), australske ædelstene.
3. Mormors guldur – tvebak m/u låg med kæde.
4. (mor Karna’s) meget fladt guldur – særpræget som herreur m. nøgle fra ZIPELIUS (Karna’s gudfader, som hjalp Besse i forretningen (vin), var på lageret).

 

Udateret notat skrevet af Jørgen Fog Reerslev:

”Hansen, Bredgade 28 har forskellige gamle frimærker (bl.a. 2 af de ældste skillings-mærker) som tante Top har foræret ham – iflg. arkitekt Jens Riis Jørgensen v/besøg den 17/10 1985”.

Woodland, California, Julen 1949. Julekort til Hrr og Fru Reerslev fra Christa og Anton Paulsen.

”Kære Hrr. og Fru Reerslev! Sidste Jul da vi sendte Dem en Hilsen havde vi endnu ikke læst Deres Bog ”Præsten i Ødemarken”. Vi har haft glæde af at læse Bogen og vores Venner som vi lod læse den syntes ogsaa meget godt om den, men jeg især kunde sætte pris paa den, da mine forfædre kom fra den egn og jeg besøgte vor Familie paa den egn i mine unge Dage – saa igen Tak for Bogen De gav os og som De er Forfatter af. – Modtag en Glædelig Jul samt et godt og Velsignet Nytaar med Hilsen fra Christa & Anton Paulsen”.

1335 Averill Ave, San Pedro, Calif. Dec 1. 1949. Brev til Herr og Frue Pastor Reerslev fra Alfred og Christine Jørgensen.

”Hrr og Fru Pastor Reerslev. Kære Venner! Vi ønsker eder en glædelig Jul og et godt og velsignet Nyt Aar med tak for det gamle. – Eders gæstfrihed imod os paa vort besøg til kære Sønderholm vil (vi) altid mindes med glæde, og besøget i Præstegaarden var ligesom at komme hjem igen. – Vi sendte eder en lille pakke og lagde saa Watermelon sæden i den, nu haaber jeg i har held med dem næste Summer, det vil være interesant at høre om i kan vokse meloner i Danmark. – Her er det Summer endnu men vi sukker efter regn alting er saa tørt og varmt og meget taage. – Vore børn var meget glade ved at se os igen efter vi kom hjem, og vi var meget henrykte over dem og vores kære børnebørn den ældste en sød lille Pige 5½ aar gammel opkaldt efter mig og den anden Kristine, som hviler oppe paa Sønderholm Kirkegaard, ja det var herligt at være den tur i Danmark, og skønt at komme hjem igen. Mange kærlige Hilsner til eder fra os Alfred og Christine Jørgensen”.

Odense 1950. (dato mangler og årstallene 1950 og 1953 er senere påført med kuglepensom)

Kære Fru Reerslev.

Paa Nonnebakken saa glade vi gaar – og Freden og Stilheden nemmer – hvor monne vi være no’en Baster – hvis ej vi gad vor Harpe at stemme

Vor Tanke den jager nu ud paa Flugt – og svinger mod Nord til vor hjemmen – der ved vi den møder under sit Togt – De venlige kendte Stemmer

Der har vi nord Bo og der er vor Rod – der er vor Veninde blandt Venner – til hende vi sende vil nogle Ord – og vise vi hende ej glemmer

Vi lever og elsker den dejlige Jord – og er alt i Pagt med det bedste – og Livet vort største Klenodie bor – Hvor Hjerte mod Hjerte sig vender.

Kære Fru’e.

Som De ser gaaar vi i tusinde Tanker og tænker paa Dem vi ej kan naa med Handen og Røsten. Men som De ogsaa kan se kom inspirationen pludselig over mig og Aaren kom til at gløde, og jeg greb da straks den belejlige Tid til at skrive noget til Dem af det overflod af gode Sager der bor i mit Hjerte. Jeg ved at De godt kan glæde Dem ved lidt Dellitanteri fordi De har villien til at se og skønne paa den gode Villie som grudlag derfor. Og som der er et Ord der lyder – Rigtig forstaaet er helt at tilgive. Og hvem der rigtig kan annamme tilgivelsens Kunst til bunds er god at gæste fordi det er lykkeskabende for begge Parter. Og lykke det er jo noget alverdens Mennesker jager efter. Men faa tænker over at den sidder hjemme paa Dørtrinet som de hver Dag gaar og skræver over. Og i stedet for at bukke sig efter den der, jager de Land og Rige ud men finder den aldrig, og imens sidder Genuesen og sukker efter forstaaelse og Anvendelse derhjemme.

Men Lykken er en Følelse og den sande Lykke kan slet ikke beskrives – her er Ord magtesløse, den kan bare opleves. Og den opleves paa mange Maader. De fleste tænker i grunden ikke over og aner mange gange ikke at de oplever Lykken. Men det kan vi nu bedre samtale om, naar vi kommer hjem igen og De kommer op til os og vi faar en hygge og Lykkestund sammen som saamange tilforn. De er jo nu engang bleven en Sol i vores efterhånden mer og mere tilbagtrukne Tilværelse og bliver saadan en befordrer af det der staar i Verset. – – Den gang jeg Lykken vilde eje flyede den alle mine Veje – Men da jeg Lykken ville bringe …. Men De kender Lykken og Lykkefølelsen, jeg behøver nu da ellers ikke at gøre mig ulejlighed med at sige Dem noget desangaaende. Jeg tænker paa Dagene da de som et ung smuk Par holdt deres indtog i vores Præstegaar forelsket op over begge Ører, som de begge var, det var skønne Dage og det fryddede ogsaa vi som saa til. – Men De har ikke derfor undgaaet Livets Skrammer, men se om De ikke staar kæk og fast paa Jorden og mon ikke de tænker som skriften siger det, at Modgang saavelsom medgang søger til vort sande Gavn – Lykke og Ulykke de vandre tilhobe –  Modgang og Medgang De gange paa Rad. Og den Herren elsker den tugter han. Det har jeg ogsaa skrevet til Deres Mand, for trods det at vi alle saagodt ved det, har vi dog godt af at blive mindet derom. Maaske det bliver mig næste Gang der kommer til at trænge dertil. Vi fik i dag et godt Brev fra Præsten og var glade ved at erfare at den gamle kendte Præstemands Sjæl aandede derigennem.

Petrea sidder paa den ene side af Aage Jensens Skrivebord i den lille Stue og strikker og jeg ved den anden og skriver disse par ord til Dem. Vi har en dejlig Varme, jeg er efterhaanden bleven en Mester til at fyre. Vi blev lige ringet op af vor gode Venner Gaardejer Lauersen og hans gode Kone. Han kommer paa Torsdag og henter os til eftermiddags Kaffe og Aftensmad, vi bliver en hel del feteret af baade vores private Venner og Aage Jensens og Stinnes, nogle udmærkede Mennesker, som gør dem megen ulejlighed for at adsprede os. Ja, vi fører egentlig en Grevetilværelse og bliver forvænt, som nok vil straffe sig naar engang vi kommer hjem igen, men saa haaber vi med deres Familie at kunne trække nogle Veksler paa Dem.

Vi har det som sagt all right i alle maader, der er ikke det mindste der hinker, 7-9-13 –

Kærlig Hilsen og det gælder baade Kirsten, Bitten og Kaj                                                                                            Fra Deres hengiv. Petrea & Niels Andrasen.

1. NB) De maa nu undskylde at jeg benytter blyant men mit Blæk er kaput. Og det er da bedre med Blyant end slet intet –

Sønderholm Præstegaard 1950. Udkast til Anbefaling skrevet af Karna ang. Sinne Sivesgaard.

”Det er kun en glæde for mig at skulde skrive en anbefaling for Sinne Sivesgaard som har været her i Præstegaarden fra 15. Sept 1949 til 1 Maj 1950. Jeg kan anbefale hende som en frisk venlig og lærenem ung pige, som er glad for sit arbejde og aldrig har været utilfreds hvis der kom uventede gæster. Min mand, jeg og børnene har været meget glad for at have Sinne om os til daglig, da hun har en frisk og omgængelig maade at være paa og tillige glad for at lære noget nyt. – Kun fordi hendes forældre ønskede hende hjem i sommer, har vi maattet give afkald paa hende”.

Lavegaard, Humlebæk, 18. august 1950. Brev til Karna & Svend Aage fra Madeleine.

”Dear Karna & Svend Aage, We must think you will never get news from us but our holiday has been so well planed that it is difficult to make a date. – First Mrs Viggo Petersen has invited Eric and I for 10 days at Majorgaarden in Hellebæk, because she say she want me to put on weight before realie I start my holiday. I felt so bad before I left England and I am pleased I have accepted because I am so much better now and  have put at least 10 Lb in wight. We will stay at Paludan Müllersvej for a week with Inger and Lidde and if that will be alright for you we would like to come the Saturday 25 and stay with you to the 31th in the morning, the day we are going back home. Well let me know if that don’t change anything for you you could send me a word to Copenhagen or to Inger. – We will be pleased to see all the Family. I have written to Emma and will you believe we have been for a swim at Snækkersten and we have met Ester what a surprise but we will speak all about that when I see you. – I would like my letter goes early, I am already late to write to you. I hope everyone is well at home, Lots of love from Eric & Madeleine”.

Aalborg, 6. juni 1951.  Brev til Tante Topsy fra Emma.

”Kære tante Topsy.  Endelig er hvilen falde over mig, så jeg kan begynde og skrive takkebreve til mine kære ferieværter, hvoraf du er den, der har haft den største ulejlighed af os. For at begynde ved begyndelsen, så kan jeg fortælle dig at vi havde en ualmindelig dejlig dag i Rønne. Vi spiste frokost hos Milners. Sejlede fra Rønne søndag aften. Da vi kom til København, øsregnede det hele dagen – der var ikke 2 min opholdsvejr hele dagen. Esther lå syg og dårlig udi den stad Hillerød, så tog vi op og besøgte hende og var hjemme igen og spiste middag hos Gunver Hirschsprung, hos hvem vi også indtog vores morgenmåltid om mandagen. Da der som sagt ikke var opholdsvejr den dag, fik jeg desværre ikke besøgt tante Toot, hun bliver nok gal, når hun hører, jeg har været hende så nær, uden at besøge hende! Vi ventede med at rejse hjem til om tirsdagen. Vi var henne og besøge A.M. Hirschsprung. Tante Bitten var lige kommet hjem fra en 3 mdr’s rejse til de vestindiske øer, så vi fik et langt foredrag derom og så en mængde pragtfulde fotografier derovrefra. Så har jeg været et par dage i Hobro, de sidste par dage hjalp jeg mor med hovedrengøringen, vi mangler stadig et par stuer, men dem må vi tage, når jeg igen får fridag.

Der er såmænd nok for mor at tage fat på. Mens jeg gjorde rent vaskede mor en kæmpe storvask. Både Torben og Jørgen havde sendt pakke hjem.  Far er kommet hjem og har det nu meget bedre. Den sidste dag, jeg var hjemme ville far i al hemmelighed glæde mor med at skuffe og luge nede omkring frugttræerne; da han så var færdig og kom og fortalte mor det, viste det sig, at han havde fjernet alle de blomster, som mor møjsommeligt havde gået og sået og luget omkring – mor var grædefærdig!! Både mor og Jepsen var rasende og har knap nok endnu tilgivet ham – stakkels far! Det værste er bare at han engang før har lavet det samme nummer. 

Hvordan har du det tante Topsy? Jeg håber din byld gik i sig selv igen. Vi har haft nogle frygtelig hede dage heroppe, håber at I også har nydt godt af dem ovre på jeres kolde ø!  Landmændene (deriblandt også far) går og sukker efter regn; her er frygtelig tørt. Jeg skulle endelig hilse dig mange gange fra dem alle derhjemme + Birgit.  Du må endelig hilse frk. Andersen mange gange fra os, og sige hende tusind tak for hendes gæstfrihed! Modtag nu til slut de kærligste hilsener og tak for de pragtfulde dage hos dig i ferien (jeg ville ønske jeg snart kunne gøre den om igen) fra din meget hengivne Emma. Håber at høre fra dig når du får tid”.

Vejle, tirsdag, 5. august 1952. Brev til Svend Aage og Karna fra Tandlæge V. Deleuran og frue.

”Kære Corkan og Co. Tak for Brevet i dag, som glædede os meget. – Ja, du har Ret Corkan, vi blev ikke færdige den Formiddag, men er det ikke netop karakteristisk for vores ”team” – at vi saadan set, aldrig bliver færdige med at udveksle Meninger om Problemerne. Vi vil aldrig mangle Stof til at klæde de relativt faa Timer, der er os forundt i Samvær, i herlige Gevandter, navnlig ikke efter alt det skønne vi har set og oplevet i Fællesskab. – Lad ikke Erkendelsen munde ud i Mol, men lad det blive en Fanfare i Dur – Forhaabentlig vil vi endnu i mange Aar være duelige til Rejser, og lad os nære et berettiget Haab om, at ”team’et” engang igen vil kunne samles om store Planer.

Mange Tak for Invitationen til din Fødselsdag. Selvfølelig vil vi med Glæde modtage den. Det er bare det med Tiden, men naar I lægger det tilrette i god Tid, maa det kunne lade sig gøre. Altsaa, mange Tak – Saa kommer vi nok allerede Fredag Aften. – Saa venter jeg med at udligne til vi er færdig med de forskellige Presenter. – Jeg har ikke været paa Klinikken i Vejle i dag, men paa Klinikken paa DKA Brejninge, saa jeg har ikke haft Forbindelse med min Girokonto. – Vi synes det er glimrende, hvis det Værk om danske Vaaben kan fremskaffes – Vi forsøger at faa fat paa ”Islandsk Lærebog” og 4 Par Kopper til henholdsvis Gion og Frau Caprez og saa udligner vi hele Historien. – Saa synes jeg, at jeg personlig skal finde paa noget til Max, da det jo mest er mig, han har arbejdet for. Saa kan vi vist ikke gøre det bedre.

I dag talte jeg med en af Lægerne paa DKA. Han er lidt ældre end jeg og er ogsaa meget rejsebegejstret og ta’r næsten hver Sommer en Tur Sydpaa. Han havde været bl.a. i Italien lige i den værste Varmebølge, og den var slem sagde han, det var næsten umuligt at spise noget, saa de var trætte, da de begyndte Hjemrejsen.  Den sidste Tørn var paa 600 km og saa alene Mand ved Rattet og saa kunde han endda ikke rigtig forstaa, at Arbejdet gik saa trægt for ham i disse Dage. Han trænger sikkert til Ferie ovenpaa den Tur. – Nu haaber vi at I snart er aklimatiserede igen, saa gaar Arbejdet lettere fra Haanden. Modtag vore hjerteligste Hilsner ogsaa til Børnene. Jeres Søster og Dølle. Tak for Uddrag af Dagbogen. Vi skal naturligvis faa Førnøjelse af at udveksle Dagbogsoptegnelser. D”.

Nexø, 1. december 1952. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Allerførst mange Tak for Pakken. – Jeg har været saa ked af at jeg ikke har kunnet skrive til dig. Grunden er, jeg stak mig i Haanden mandag før Jul med en Daaseoplukker. Kniven gik helt igennem mellem højre Tommelfinger og langfingeren. Der gik Blodforgiftning i den, saa den maatte lukkes op 2. Juledag. Jeg fik ogsaa Penicillin. Tomelfingeren er stiv endnu. – Jeg fik en Pakke fra Tootie om Mandagen hun sendte en Daase Sardiner og saa skulde jeg jo straks prøve at lukke den op. Det var vel nok en drøj Jul. I to Døgn gik jeg op og ned ad Gulvet; der kom Knuder baade i Albuen og under Armhulen med en hel Masse Udslæt i Ansigtet. Jeg havde saar i Øjne, Øre og Næse. – Der var to Naboer der var her samtidig. De har smittet mig. – Det kniber med at skrive, da jeg stadig har Forbinding om Haanden, men jeg syntes at du skulde have Tak for alle de gode Sager i dag.

Det har vel nok været slemt Vejr. Vi havde jo 2 Strandinger hernede ved Sønderhamer, Trawlerne ligger helt ind ved Land, de kan ikke bjerges. Der druknede 5 Østtyskere, det var saa undeligt at der skulde ske ulykke næsten lige udenfor Vinduerne. – Jeg har lige hørt B.B.C. Det er vel forfærdeligt med de ulykker i dag. – Hvad synes du over (om) de Russere? De er til Tider lidt nærgaaende her omkring Øen. – Mange Hilsener til jer alle. Jeg haaber at du har det nogenlunde. – Min Migræne bliver nu værre og værre. Jeg er – still going strong, bare det Skidt snart vilde holde op – fra Topsy”. 

(Svend Aage tilføjer på Topsys brev følgende): ”Hvor hun dog er et plaget menneske! Bare man dog havde evner og midler til at hjælpe hende, men Nexø og jeres gamle hjem holder hun af, så uden det kan hun vist ikke tænke sig at leve, mindst af alt i Sønderholm. Kunde vi blot engang få råd til at besøge hende i nogle sommeruger”.

18. februar 1952. Brev til Topsy fra Stella Fisker.

”Kære Frøken Marcker! Rigtig hjertelig til Lykke med Fødselsdgen paa Onsdag! Gid De maa være nogen lunde rask. Tutti havde ringet forleden til min Familie for at ønske mig til Lykke, hun havde lige ligget af Influenza, derfor ringede hun senere. Jeg bor nemlig for Tiden fra først i Januar her i Hellebæk. Jeg trængte til efter Jule (?) og for at faa lidt Fred og Ro for Hovedstadens Spektakel at komme lidt væk. Her boede min Søster og jeg i Fjor og her er ganske herligt lige midt i Skoven, ¼ Time fra Vandet, hvor jeg traver hver eneste Dag og mindes de gode Aar i Marstal inden Krig og Sygdom. Her bor ogsa mange søde Mennesker og vi har jo altid flere Bekendte. For tiden er de to hjælpere syge (et svensk Ægtepar) saa her er kun en Kone til Hjælp, og saa Søster Helene, som har ”Krogen”. Vi hjælpes saa ad; da jeg stadig er morgenduelig, farer jeg rundt med Te- og Kaffebakkerne. Det er helt rart at faa noget at rive i, jeg har jo ligget brak i næsten 2 Aar.

Jeg haaber jo snart paa at faa mine Møbler ud igen fra Opmagasineringen, jeg føler mig undertiden saa rodløs, har jo kun en Seng i min Søsters Soveværelse. – Naa nu ikke mere om mig. Hvis De kan, saa skriv lidt og fortæl hvordan det gaar; Deres Søster havde sagt noget om, De var operert 70 gange, det lyder forfærdende! – Her er et Par Vanter, haaber De passer og saa lidt penge, De selv kan købe fyldt Chokolade for, det bliver nasset, hvis jeg sender det. Nu de kærligste Hilsner. Deres Stella Fisker”.

Nexø, 6. april 1952. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Først mange Tak for Pakken. Sig Emma Tak for Brevet. – Jeg havde ikke Raad til at holde Fødselsdag, men da du sendte mig saa meget godt, hvade jeg alligevel et Par Fremmede. – Jeg har stadig-væk Bylder og jeg har haft saa meget Feber af det Skidt. Det bliver ved med at gøre saa ondt, ofte maa jeg vandre op og ned ad Gulvet. Smerterne er altid værst om Natten. – Jeg har jo faaet en Del Lever Indsprøjtninger, det har hjulpet noget synes jeg, det er ikke saa slemt med det Prikkeri i Hænder og Fødder, men Smerterne: Tingen(e) vil ikke fortage sig. Forleden Aften fik jeg en Forskrækkelse, den højre Fod svulmede op og saa blev Benet helt blaa op til Hoften, det hele varede en Timestid. Det var galt med Blodomløbet. Lægerne siger at det stammer fra min skæve Ryg. For mange Aar siden, skulde der være gjort noget med den Ryg, men det har vi ikke tænkt over, nu er det forsent at operer den. Jeg kan risikere at blive helt stiv. – Bare de Blødninger vil holde op, men de er stadig meget regelmæssige. Nerverne bliver noget tyndslidte af alt dette.

Der sker saa meget sørgeligt, forleden døde Fru Kaptain Jensen paa Finsen (Kræft i Underlivet). Hun blev begravet igaar i den Grav der ligger lige op til vort. I gaar fik hendes gamle Far Telegram fra sin anden Datter i København, at hendes Mand var død efter en Operation. Fru Jensen har lidt meget, de sidste Par Maaneder var forfærdelige. Der var intet der kunde dulme Smerterne. Til sidst kunde hun ikke komme af med Vandet, hun skreg baade Nat og Dag. De maatte tilsidst rejse over til Finsen med hende. – Kaptain Dich døde i Februar Maaned, han døde ganske pludseligt. Jeg sendte Blomster eller rettere gik derned, hans Datter blev saa rørt over at jeg kom. Hendes Far talte saa meget om Ludolph. Jeg gjorde det for Fars Skyld og jeg er nu ogsaa glad (for) at jeg gjorde det, for Frk Dich er saa sød imod mig. – I det hele taget er alle heromkring gode ved mig, vi er som en stor Familie. Fru Nyborg-Hansen var her forleden, hun synes at det er saa hjemligt, hun mindes dengang hun gik i Skole her i Byen og boede her hos Bedstefar.

Det er spændende hvornaar jeg skal begynde med Haandværkerne igen. Bornholmerhjælpen har vist sig meget large. De vil selv tale med Haandværkerne. Det bliver et fint Hus naar det engang bliver færdig og vi bliver ogsaa velhavende. – Folk er saa interesserede i det, jeg maa takke mange af Vennerne for alt den Hjælp de har vist mig med Hensyn til at søge om mere Bornholmerhjælp.

Jeg har lige skrevet til Tootie, jeg fik Brev fra hende til min Fødselsdag. Jeg skrev til hende at jeg synes at hun kunde hjælpe mig med Hensyn til de Penge jeg maa betale for Gravstedet (Vedligeholdelse). Jeg har selv betalt alt siden 1945. – Jeg beder ikke dig om noget fordi du har sendt saa meget godt, at det opvejer for de Penge jeg har givet ud. – Baade Kapt. Dich og Kapt. Jensen sendte Blomster til Far saa jeg maatte jo sende igen, men det er dyrt. – Lille Darkie døde forleden, jeg savner ham meget. – Jeg skal have en anden lille Mis, for her er altid en Del Mus om Efteraaret.

Jeg tænkte paa jer Den 23de Marts, jeg vilde have ringet til dig, men Nerverne var saa daarlige den Dag saa jeg græd hele Tiden. Jeg ved ikke hvad jeg græder for. – Jeg haaber at jeg kan blive saa rask at jeg kan komme ned til ?. Dr. Vestergaard skulde køre sin Familie og mig ned til et dejligt Sommerhus, der ejes af Bankbestyrer Kofoed, Lyngby. – De er herovre i Paasken. – Til Slut mange Hilsener til jer alle sammen og glædelig Paaske. Topsy”.

Djürhüttsbro 2125, Lessebo, 9. juni 1952, kl. 16.00. Brev til Karna og børnene fra Svend Aage.

”Bedes oplæst for børnene af mor!

Kære moder og børn! – For c. 3 timer siden ankom jeg til Lessebo station aldeles præcist og blev modtaget af Fritz, som stod dêr i sit gamle tøj og ved en ikke alt for flot cykel til at transportere min bagage på. Efter at have fået et tiltrængt måltid, c. kl. 14 og en lige så tiltrængt ”bjuti”. Jeg er alene i hytten, da Fritz ved 15-tiden gik på arbejde igen. ”Hendrikse”, hollænderen, hilste vi på på vejen hertil. Han er en stor, flot fyr, kraftig, mørkhåret og sikkert exclusiv overfor uvedkommende, men venligt smilende overfor husets gæst, men hverken ham eller de andre personer i nærheden (der ligger to hytter lignende vor her på stribe samt nogle skovarbejderhuse) vil jeg omtale nærmere, førend jeg ved noget rigtigt. Jeg er jo kun lige arriveret, og dette brev skal blot fortælle, at rejsen gik fint i alle måder, og at jeg er kommet godt fra den.

I Aalborg satte jeg mig ind i jernbanerestaurationen og tog en stilfærdig kop kaffe til ”Amtstidende” (i hvilken jeg bemærkede 2 artikler af interesse: en tegnerske fra Sejlflod, der omtalte, at hendes lille landsby består af næsten ene slægtsgårde, og en anden om en mand, der har foræret hvert af sine mange børn en herregård, og at deres hjem ”Aggersborggaard” er en slægtsgård) meget a propos, da Frimodt jo efterlyser en roman med sligt indhold. Sidstnævnte artikel klippede jeg ud for at bevare, og Karen Palsgaard, tegnersken, kan jeg måske engang ved lejlighed spørge nærmere ud). 

Kl. 16.10 satte jeg mig ind i hurtigtoget, der kom på det tidspunkt. Det afgik præcis 16.20 og kørte helt ned til ”Sessan”. Paskontrol var der overhovedet intet af. Man fik blot passet stæmplet og blev forespurgt, om man havde mere end 100 danske kroner på sig, hvad ingen åbenbart havde, efter de alle strømmede ombord, for at få en siddeplads. Jeg fik en i rygesalonen men gik derved glip af middagsbordet, hvad jeg nu ikke beklagede, da jeg senere hen fik mig noget helt godt Smørrebrød til en export beer og ved 21-tiden en kop kaffe med wienerbrød (lige før restaurationen lukkede). Først ved 22½ tiden var toldeftersynet færdigt, og da der skulle være ro kl. 23 i kahytafdelingen, var jeg glad over, at jeg ikke havde beregnet at skulle gå i land for at få sulten stillet. Jeg gik til køjs hurtigst muligt i et 2 sengskammer, som jeg havde for mig selv, og sov til kl. 5½.

Et kvarter senere var jeg i gang med min påklædning (måtte desværre savne min gymnastik og douche) og kl. 6½ gik jeg fra borde. Da skulle også alle passagerer være ude af kahytterne. Jeg spurgte mig frem til en sporvogn og tog med den til Centralstationen, hvor jeg fik mig en kop kaffe med 2 stk. Smørrebrød og et wienerbrød. Kl 7.15 satte jeg mig ind i Kalmar-toget, en tovogns skinnebus, der allerede da var kørt frem, og så gik farten 185 km. gennem midtsverriges skovland (skov og sø – skov og sø i ên ûendelighed kun få og små stationsbyer og enkelte større) c. 4½ time. Undervejs fik jeg mig endnu en kop kaffe med basser, og godt var det, da jeg ellers nok var blevet oversulten, inden jeg kl 14.00 fik det første nogenlunde solide måltid siden middagsbordet hjemme søndag kl 12. (Det smørrebrød, jeg havde spist, var på tørt, løst franskbrød og mættede ikke stort). – Min fordøjelse strejker naturligvis men kommer forhåbentlig i orden … bliver forhåbentlig regelmæssig, da jeg ellers vil savne vor ideele Toilettilværelse hjemme alt for meget. Her er nemlig absolut intet uden skovens træer – ikke engang en ”skov-pind”, som man ellers kender fra spejderlejre … et mørkt punkt i billedet, men hvad? Intet på denne jord er jo ideelt, og hvis blot fortsættelsen svarer til den hjertelige modtagelse, og mit helbred klarer sig … måske endog forbedre sig … vil denne udenlandsfærd næppe være spildt.

Allerede kan jeg notere et vist åndeligt velvære ved at kunne nedsænke mig uforstyrret i et interessant emne: Jødernes forhold i Palæstina. Jeg nåede at læse c. 75 sider i Borchsenius’ højst interessante bog, som jeg tror, vil inspirere mig til en genfødsel af mit moderne jødeskuespil. Desværre får vi kun post Tirsdag, Torsdag og Lørdag så først hen på ugen kan jeg have manuskriptet og P.P.’s brev, men så giver jeg mig ro til læsningen og gennemtænkningen af Borchsenius. Stoffet skal jo også bundfælde sig, før noget kan vokse op, og dennegang vil jeg ikke forhaste mig. Der er dog allerede ved at forme sig nye syner i min bevidsthed, og jeg føler mig tændt i fyr og flamme af bogen.

Bare I nu må have det godt og fredeligt derhjemme!!! Jeg kan føle og forstå ud af den allerede forandrede tilstand i mit nervesystem, at det må være den oprevne stemning, der så ofte præger vort fælles hjem, der har knuget mig i så høj grad. Kunde vi dog blot få den ændret til et hyggeligt, muntert samvær, hvor alle og enhver glæder sig ved at tage sit job og hellere gir for meget end for lidt! Skulde det være helt utænkeligt, at vi kunde få det sådan? Jeg synes, det må kune lade sig praktisere. Og vi vilde alle uden undtagelse få det bedre på den måde. Lad os tænke over det og hver for sig begynde med os selv, forenende os i bøn til kærlighedens og kraftens Guddom om hjælp fra ham dertil!

Og så slutter jeg da dette mit første brev herfra med de kærligste hilsener til jer alle, ”mor Karna” og børneflokken, fra jeres alles ”farmand” i den store skov. – Jeg kan roligt vedføje en hilsen fra vor trofaste ven, Fritz, der med glæde modtog jeres hilsen og spurgte ud om jer alle. Spegepølsen blev vel modtaget, ligeså de luckystrike og chesterton – cigaretter jeg købte på skibet. Jeg skal nok huske at få ægyptiske cigaretter på hjemvejen. (Jeg har i øjeblikket glemt navnet, men jeg så dem i shop’en).

Fortsat tirsdag morgen, d. 10/6. — Da postkassen ikke bliver tømt ved aftenstid og mit brev således ikke kom afsted i går, tilføjer jeg herved nogle linier om mine oplevelser, siden jeg afsluttede i går. – Fritz kom hjem ved 17.30 tiden og gav sig til at forberede aftensmåltidet, dagens dinêr, den kom til at bestå af fed, røget skinke og brasede kartofler i stor mængde og som dessert rhabarbergrød, der stod fra dagen før. Absolut velsmagende. Vi røg så en pibe tobak og hver for sig læste eller skrev (jeg læste, mens Fritz og Henrik (som vi forkorter hans navn) skrev, henholdsvis dagbog og venindebrev til Holland). Kl. c. 20.30 startede vi for en længere skovtur ad smalle stier eller tværs gennem tykninger ud til den 10 km lange indsø (hvis vand er klart men for koldt til badning på denne årstid). I det hele taget minder klimaet mere om marts eller april end om juni, og ustandselig jager skyerne hen over trætoppene, nu og da nedladende en byge. Man skal altså nok blive i skjorten og de lange bukser. Træhytten er dog varm nok, idet solen ret ofte kommer frem, og i sådanne øjeblikke virker stærkt ophedende på vognens paptag og trævægge. Den er indrettet således:

Her en meget udførlig tegning af hytten/vognen. – Pladsen er ret indskrænket, kan I se, men den er udnyttet så fornuftigt, at man ikke savner noget — undtagen bade- og toiletrum. For øvrigt kom Fritz i aftes med to stolper, en tværstang og en pakke søm, som han overgav mig til et vist, ret forståeligt formål. Det lykkedes mig at hugge stolpen tilpas spids, til at jeg kunde drive dem i jorden med slag af skovøksens bagside, hvorefter jeg afbarkede tværstangen og slog den på, og dêr stod så det mest indbydede ”Skov – dass”, Wass man sich denken kann … godt skjult fra alle sider. Desværre indfandt muligheden for at kunne benytte det sig først hos mig nu til morgen, men så var jeg til gengæld også taknemlig for det.

Kl. 5½ stod Fritz op og kogte havregrød. Jeg deltog i morgenmåltidet i pyjamas, så jeg – efter d’hrr.’s afgang – kunde gøre min morgengymnastik (det er nok den, der har hjulpet på fordøjelsen) og foretage mit morgentoilette. Det generede mig ikke stort at måtte ”douche” mig ved at hælde nogle vandfade ned over mig ude i det fri, og jeg må sige, at det friskede op. Jeg savnede sådan friskheden i huden hele dagen i går. – Nu har jeg læst i Salmernes bog, Salme 23, som morgenlæsning og går om lidt i gang med Bochsenius. Inden frokost, som jeg laver mig af de forskellige ingredienser i madskabet, spadserer jeg ind til byen med dette brev og besøger samtidig banken for at hæve en af mine rejsecheks. Fritz og Henrik ventes ikke at være herhjemme førend ved 18 tiden, da de i dag skulde til et fjernere beliggende distrikt. Jeg imødeser derfor en lang dag i ensomhed, men det er jo også det, jeg har bedst af, og det giver mest arbejdsro. Nu endnu engang de kærligste hilsener fra jeres alle sammen F. i.d.st.sk. – P.S. Muligvis går der nok et par dage, førend jeg skriver igen”.

Djurhültbro 2125, Lessebo, 13. juni 1952. Brev til Karna og børnene.

”Kære moder og børn derhjemme! Når denne dag i aften er forbi, er halvdelen af dagene her i hytten gået. Jeg forstår næsten ikke, hvor de er blevet af, men det er vel, fordi jeg mestendels har siddet og læst i samme bog, stærkt optaget af emnet. I går aftes blev jeg færdig med den og skulle så i dag gå i gang med omstøbningen af Manuskriptet, men det er gået så mærkeligt, at det endnu ligger i garderoben på Aalborg rutebilstation, og at jeg ikke vil kunne nå at få det herop, førend jeg skal til at rejse herfra. Denne katastrofale opdagelse gjorde jeg, da jeg i går modtog brev fra Poul Petersen, og af konvoluttens størrelse (det var en af de sædvanlige med teaterets stempel på bagsiden) kunde forstå, at manuskriftet ikke var med.

Der foreligger en fejlhuskning hos en af os. Vor oprindelige aftale var, at jeg skulde hente manuskriptet i garderoben på rutebilstationen, men det forekommer mig, at vi i vor telefonsamtale blev enige om – da P.P. på det tidspunkt kun havde læst halvdelen og nok måtte bruge søndagen til resten – at Manuskriptet vilde blive mig sendt sammen med hans recension. Imidlertid tager jeg hele skylden på mig i mit brev til ham, og jeg udtrykker dêr den formodning at fejltagelsen måske vil vise sig at være heldig, da jeg ved at benytte det gamle ms. let kunde blive hængende ved replikker, som jeg fandt for gode til at stryge, men som måske burde ofres på fornyelsens alter. Jeg er dog i øjeblikket noget ude at ”svømme”, da jeg ikke rigtigt kan frigøre mig for personerne i Det forjættede Land, af hvilke jeg synes, at nogle må forefindes også i den nye handling, men jeg husker ikke engang deres navne (det gælder f.eks. flere af personerne i Kibbuz-scenen, arabersjeken og den jødiske bygmester, der forekommer senere i stykket).

Jeg aner altså i øjeblikket ikke spor om, hvorvidt det skal kunne lykkes mig at få skrevet noget heroppe. Men kan jeg blot få udtænkt noget, er ferien ikke helt spildt. I alle fald vil den nok gavne mig sundhedsmæssigt. Jeg sover bedre end derhjemme og har ikke taget en eneste nervepille siden jeg gik til ro på damperen efter overrejsen hertil. Mit mavetilfælde synes også at være overstået. Det varede 2-3 dage men er sikkert den ”sommersjuka”, der rammer næsten alle her i egnen og som også skovarbejderne har haft. – Henrik har købt en cykel, og han har indstændigt bedt mig benytte den i hans arbejdstid. I går formiddags, var jeg en tur på c. 25 km i omegnen – til en lille by med en kæmpestor kirke, Hovmanstorp, og rundt omkring i landskabet. Bakkerne er ikke større end derhjemme og vejene ret gode dog langtfra så jævne som vore. I overmogen, søndag, skal vi på tur sammen til Kalmar, som Berg og Henrik længe har ønsket at se, og hvortil jeg har billet i G.F.L.- heftet. Jeg må nok på Mandag kunne nå at sende jer en lille beskrivelse af vore oplevelser, som I kan have før min hjemkomst på fredag, men det bliver så antagelig også sidste depeche herfra. Det er vor hensigt at gå til högmässe i en eller anden af kirkerne kl. 11 formiddag. Forinden kan vi nok nå en kop kaffe, da vi tager herfra ved 7-tiden.

Hver morgen vækker uret os kl. 5½. Fritz står op, gør ild på ”spisen” (et sjov lille komfur, der dog ofte gør knuder) og laver havregrød. Så snart den er færdig, står Henrik og jeg op og spiser med af herlighederne: havregrød med tyttebærsyltetøj på, grovbrød og te. På grovbrødet kommer vi pølse (den varer endnu) og ost eller appelsinmarmelade – det sidste dog mest på det aldeles udmærkede knækbrød, der er meget mere sprødt end den danske efterligning. Grovbrødet er til gengæld ret kedeligt, løst i det og sødligt, hvad man især smager, når man kommer pølse på det. ”Middag” spiser vi ved 7-tiden om aftenen, og ind imellem tager de to skovmænd på deres arbejdsplads og jeg herhjemme i hytten et par frokoster, grovbrød og knækbrød med ost og marmelade. De har te med på termo, mens jeg drikker mælk eller brus til. ”Spisen” er jeg nemlig stadig ikke blevet ven med. I går på min cykletur tog jeg en kop kaffe med kager til på et konditori i Lessebo. Herude eksisterer kaffe nemlig ikke, da den er meget dyr og ingen af de to værter bryder sig om den. Alt andet er for resten også dyrt og både te og ost af meget ringe kvalitet.

Jeg tør nok sige, at vor spartanske levevis i præstegården er den rene luxustilværelse i sammenligning med kosten her, men det er jo hellerikke af kulinariske grunde jeg er søgt herover men for at få ro, samling af tankerne og eventuelt arbejdsmuligheder. De to første ting har jeg haft de bedste mulige betingelser for at opnå, den sidste står endnu hen i det uvisse. Men et slags arbejde har det dog været at gennemstudere og gøre notater om Borchsenus, og han har været i høj grad opløftende at læse. – Nu håber jeg, kære mor og børn, at jeres tilværelse i disse dage har været forskånet for uheld og andre gebrækligheder og at I har haft et hyggeligt og muntert samvær med hinanden. Her har ”hjemlivet” været præget af kammeratlig hygge og gode samtaler. Henrik er en alvorlig, dybt tænkende, ung mand, der nu er lykkelig i sin primitive, arbejdsprægede tilværelse efter de skuffelser han har lidt i Indonesien og – efter sin hjemkomst, i Holland. Dêr følte han sig helt tilovers, ude af stand til at gøre brug af sin studentereksamen, da han var blevet for gammel (25 år) og blev ked af det ene studium efter det andet. På fredag, d. 20. bliver han 29 år og han håber at kunne fortsætte sin uddannelse som svensk forstmand. Forleden dag blev han ”praktikant”, som det hedder (elev) med gage og samme arbejde som hidtil, men så er han inde på sporet, der fører op til ledende stillinger, vaktmand eller jägermester (skovfoged eller skovridder).

Nå, nu er klokken 10½. Jeg tager dette brev med på posthuset uden at lukke konvolutten, således at jeg kan tilføje et par linier, dersom der skulde være post hjemmefra, der kræver svar. – Og modtag så hermed de kærligste hälsninger fra ”Farmand i den store skov”. – P.S. vejret er stadig køligt og regnfuldt. Solen ser vi næsten aldrig, men det er vel ligeså hos jer! – NB! Du vil nok, kære mor, bede Kai eller Bitte afhente mit Manuskript i Garderoben på Aalborg rutebilsentral!!! Ellers ved man ikke, hvad der kan hænde det.

I morgen, på Kais fødselsdag, hæver vi tekopperne og drikker vor lille vens skål, desværre når dette brev jo for sent over til at bringe vor lykønskning, men så må jeg til gengæld finde på en eller anden lille ting. Men du kan altså se, Kaiskat, at farmand husker dig. – Jeg skal nok lade være med at spørge til de forskellige eksamener lige straks, når jeg kommer hjem. I må hellere selv tage skridtet og fortælle derom.

14/6. Tillykke, Kai-strik! Du længe leve! Hip, hip, hurra!!! – Hav det godt, alle sammen. På bagsiden af vedlagte kort er der et privat brev til mor”.

Lessebo, Sverige, 16. juni 1952. Brev til Karna og børn fra Svend Aage.

”Kære mor og børn! I går havde vi så vor for længst planlagte udflugt til Kalmar. Det kom til at gå så udmærket, at vi også fik Växsö at se, omend den ligger c. 50 Km på den anden side af Lessebo. Det gik således til: Klokken 4½ vækkede alarmuret os, og kort efter var vi alle tre på benene, idet vi mente, at vort tog skulde afgå 7.18 og vi før den tid havde morgenmad, nistesmøring og istandgørelse af huset at varetage. Jeg måtte endda indskrænke min morgentræning til gulvøvelsen og ”den kolde bruser”, men så var jeg også lige så vågen og vel oplagt som de to kammerater. En let, fugtig skybelægning, der i nattens løb havde nedlagt sig nogle gange, var allerede ved at opløses, og da vi kl. 6½ gik hjemmefra, velklædte og velbarberede med frakken over armen og uden hat, var det dejligt solskin. Men så kom overraskelsen. Det tog, vi havde regnet med, gik ikke om søndagen. Ja, men det stod jo på den ophængte plan under rubrikken ”alle dagar”. Ganske rigtigt, men det beroede desværre på en forglemmelse, oplyste den unge Stationsvagt, og det skulle straks blive rettet.

Ganske trøsterigt, men det hjalp jo ikke os, og nu havde vi over 4 timers ventetid, da det næste tog til Kalmer (morgentoget var afgået lidt over 6) først gik ved 11½-tiden. Idet samme, drønede et tog øst fra ind på perronen. Vi fik den tanke at rejse til Växiö med det og benytte formiddagen til at se denne gamle bispeby. Der var ingen tid til store overvejelser. Som en lille opmærksomhed imod os lod stationsvagten dog toget holde indtil vi havde besluttet os og fået udstedt returbilletter á 5 kr., hvorefter vi steg ind, og toget drønede videre – modsat Kalmarretningen.

Vi angrede dog ikke denne sceneforandring. Især besøget i den gamle domkirke, hvor Sam Stadener (hvem jeg husker udmærket fra min første præstetid, hvor han var en udmærket taler ved det nordiske præstemøde på Frederiksborg Slot) har virket som biskop indtil sin alt for tidlige død i 1937 på gr. af en blodforgiftning, og senere hen en tur i det herlige store blomsteranlæg, hvor Fritz kendte navnene på alle de sjældne blomster og træer, var en oplevelse. Så satte vi os i Kalmartoget – efter først at have drukket formiddagskaffe i en ”mælke-bar” – og rullede præcis kl. 11.30 forbi Lessebo Station på vej mod vort egentlige rejsemål, hvortil vi arriverede kl. 13, noget. Her indtog vi eftermiddagskaffen (den ene niste, havde vi spist i toget, hvor vi også fik vor ”bjuti”) og kl. 14 tog vi damperen over til Øland, hvor vi spaserede, tog et lille bad i det lave, varme saltvand og havde det roligt, indtil kl. 17, da vi vendte tilbage til byen med det ældgamle, kollossalt store men meget forfaldne slot (der mindede mig slående om Hamletfilmen, vi så engang, mor). Musæet var naturligvis for længst lukket, men det var også nok så meget gårdspladen, kasematterne, voldgravene og de store, grønklædte volde med den vide udsigt, der interesserede os, og dem havde vi let adgang til at nyde – ganskevist ikke alene, da det åbenbart var en yndet promenadetur for Kalmarfolkene. Kl. 19 gav jeg – som en velmotiveret gestus overfor mine gæstfri værter – en pæn lille middag i ”Teaterkälleren”, en af de få restaurationer, der var at finde (smørgås, wienerschnitzel og chokoladeis) og kl. 19,48 afrejste vi vestpå og var i Lessebo godt 23, hvorefter vi storkede hjem og på hovedet i seng, godt trætte efter næsten et døgns aktivitet. Det var en dag, ikke sandt?

Nu til morgen var vi oppe ved 6-tiden. D’herrer skulle jo på arbejde og selv har jeg redt senge, gjort stuen i stand, læst, frokostet og haft middagshvile. Jeg mangler nu kun 10 sider i Per Fay Hansens ”För juden först” – som jeg heldigvis fik i Tankerne at tage med, og som også har givet mig både kundskaber og inspiration. Når jeg har skrevet dette brev færdigt, cykler jeg til byen (Henrik, har som sædvanlig ladet sin cykel blive stående til min disposition) går i banken for at få min næstsidste rejsecheck indløst (den sidste håber jeg at kunne spare) gøre forskellige indkøb og sidst – men ikke mindst – går til posthuset med dette brev ulukket, så jeg kan besvare eventuelle spørgsmål i eventuelt brev hjemmefra. Hvis ikke ganske særlige ting indtræffer, når jeg næppe at samle stof til flere breve herfra. Tilværelsen er jo til daglig ret ensformig og skal jo også vær det, for at jeg kan få den arbejdsro og rekreation, jeg tog herover for at opnå, og også har opnået.

I lørdags mindedes vi Kai med en skål og lykønskning i svensk te (der ikke kan måle sig med den danske importerede). Ellers har jeg vist intet at berette. Af de 8 film i rullen blev den første ødelagt, da nogen havde pillet ved apparatet så den stod på ”Tid”. Jeg fik ændret indstillingen, og de 7 andre fortæller om de to venners skovmandstilværelse og vor tur til Kalmar. Fra sidstnævnte sted og fra Växiö har jeg desuden købt nogle gode postkort. – Ja, så vil jeg slutte af med de kærligste tanker til jer alle – dem føler jeg nu ofte i mig, mens jeg går her i min ensomhed – og med håbet om et godt gensyn og fortsat samvær med mine kære i hjemmet fra jeres alles ”Farmand i den store skov”. – P.S. Mor, du kunde vel ikke hos overretssagfører Rendback få at vide, om der samles ind til en fællesgave til Olesen-Løkken? En sådan må vi jo ikke savnes ved”.

Vesterbrogade 169 4.th. Kbhvn. V. 6. januar 1953. Brev til Karna & Svend Aage fra Torben Fog Reerslev.

”Kære Far og Mor! Nu er man i gang igen efter en dejlig lang juleferie. Det ville have været temlig lidt, hvis jeg ikke havde fået fri de 3 dage ind imellem. Jeg er godt i gang med at arbejde dem af, indtil nu har jeg arbejdet 6 timer over af de 24 timer jeg skylder firmaet. – Forleden dag kom vor driftsingeniør op på tegnestuen og snakkede lidt med Gadeberg og jeg. Emnet var hvordan vi skulle få fat i en ny ingeniør eller måske kun en tegner eller tegnerske til optrækningsarbejde og til at passe lystrykmaskinen. Da vi imidlertid ikke kendte nogen ledig ingeniør gik han ned igen, men inden han lukkede døren, sagde han, at han skulle hilse fra direktøren og sige at vor løn steg med 50 Kr fra 1. Januar at regne. – Det var jo fint og vi sagde selvfølgelig pænt tak og tegnede et par extra streger i en fart. I de sidste par dage har jeg haft mægtig travlt med et projekt til Nykøbing F., men det blev færdigt i dag som lovet.

I Søndags var jeg hos Emma sammen med Gunvor. Vi havde det vældig hyggeligt. Emma serverede dejlige Koteletter samt dåsefrugt fra Niels til middag. Så gik vi en tur til byen hvor vi så sørgetoget med Dron. Alexandrines båre, men ih hvor var det koldt. Dr. Ingrid var helt blå af kulde. Vi spiste også til aften derude og tog hjem ved 21.tiden. Det var en god dag vi havde der. – I aftes var jeg hos søstrene Anker-Petersen, og de var ligså pyldrede som sædvanligt. – Er der blevet truffet afgørelse angående Far’s tilstand samt Esthers arbejde. Tusind tak for den dejlige jul derhjemme, det var dejligt at være hjemme igen. Kærlig hilsen til jer alle især Far og Mor fra Torben”.

Hunderupvej 22, Odense 6. januar 1953. Brev til Hr. og Fru Reerslev fra Gudrun og Aage Jensen, Kreditforeningsdirektør.

”Kære H. og Fru Reerslev! Lige hjemkommet fra en dejlig Bil- og Travetur fik vi Deres Hilsen og endnu inden Skistøvler og Overtøj var afført måtte jeg læse Brevet. – Både min Mand og jeg vil gerne se Dem her hos os førstkom. Søndag enten det så bliver til Frokost eller Aften? – Nu skal De høre, Førstelærer Hansens fra Hillerslev ringede netop i Aften og da vi fortalte om Hr. og Fru Reerslevs nært forestående Besøg, måtte vi love at vi alle ville køre ned til Dem. – Vor Plan går da ud på, at om De kommer her Søndag til Frokost – vi vil da køre ned Søndag Eftermiddag og afslutte Turen i Hillerslev, i fald De ikke når Odense før Søndag Aften, kunne Turen godt gennemføres Mandag Efterm- og Aften; men så skulle vi gerne vide lidt mere derom af Hensyn til Førstelærer Hansens. – Mandag Aften har min Mand ganske vist et Møde på Grand Hotel; men kan strengt taget overlade det til en anden. Med Hensyn til Grosserer Eldals går jeg ud fra Hr. og Fru Reerslev selv træffer en Aftale? – Vi har god Plads til liggende Gæster og vil gerne indvitere Dem til at bo hos os i Deres lille Odense-Ferie. Hilsen og på Gensyn! Gudrun & Aage Jensen”.

Vesterbrogade 169 4.th. Kbhvn V. 28. januar 1953. Brev til Fru Karna Reerslev, Sønderholm Præstegaard, pr. Sønderholm St. Nr. Jylland fra ing. T. Reerslev.

”Kære Mor! Mange tak for pakken; den var rigtignok ventet denne gang. Jeg havde brug for den allerede i fredags, da jeg pludselig fik indbydelse til at rejse til Aarhus, hvor der blev holdt en stor fest på Elektro-Teknikum. Jeg savnede både skjorte og undertøj, men det klaredes i sidste secund. Jeg fik fri fra fabrikken om lørdagen, så jeg rejste herfra fredag aften med båden. Heldigvis fik jeg køje den ene vej, men på hjemturen var det umuligt at få nogen, da der faktisk var overfyldt. Jeg var noget mat i sokkerne om mandagen, men det blev snart oprettet ved en god nattesøvn.

Festen forløb udmærket og jeg var sammen med min lille veninde hele aftenen. Jeg fik soveplads på kollegiet samt mad ganske uden vederlag. Det havde Balle ordnet. Desuden besøgte jeg min klassekammerat fra Odense samt nogle af hans venner. Jørgen Vestergaard var også med til festen sammen med hans søde lille forlovede; vi havde det ganske fornøjeligt bagefter på Balles værelse med noget hjemmelavet smørrebrød, som Balle og jeg havde indkøbt over middag, og som pigerne smurte efter festen. Jeg skal hilse fra både Balle og Vestergaard.

Mange tak for sidst. Det var godt vi kunne ses hos Villadsen. Hvordan går det med farmand? Er behandlingen begyndt. Tak for hilsenen fra Jørgen. Ham må jeg se at få svaret; jeg skylder ham brev. Skal også hilse fra Nusse, som jeg besøgte sammen med Poul forleden aften. Har i dag fået 5 sæt undertøj, men mangler håndklæder, da jeg kun får eet hos Frk. Kaas. Jeg håber, at Du har det godt derhjemme og at pigerne er medgørlige. En kærlig hilsen fra din store dreng Torben. – Afsender pakke for Dig i dag”.

Hunderupvej 22, Odense (udateret) Brev til Fru Reerslev fra Petrea Andreasen.

”Kære Fru Reerslev. Jeg kan ikke lade være med uden at sende dem et par Ord, vi er meget spændt paa at høre hvordant det gaar med Præsten mon han er kommen i Kur eller gaar han paa Vedbygaard endnu, hvordant har de det selv, jeg haaber i alle er raske. Her gaar det godt vi er saa optaget hele Tiden, vi kom godt her ned Torsdag – Toget var 1½ Time Forsinket Aage var paa St efter os – her var gæster da vi kom Hjem – Fredag var vi indviteret til Midag alle 4 – saa had vi Gæster igen Lørdag Morgen til Kaffe inden de rejste – Søndag var vi hos Inger – Mandag var her en Dame til Kaffe – i Aftes hos Onkel Rudolf og i Aften til Frk Haslev – saa di kan nok forstaa at vi keder os ikke – det var Meningen at Nusse skulde had kommen i Morgen men vi har faaet Brev at hun kommer ikke før næste Fredag – vi har haft Brev fra Stinne og Aage Jensen de har det noget saa herligt deroppe i Norge – der er en Skimester ved at lære Stinne at staa paa Ski – de komme her Hjem den 2 Marts – det gaar godt med Niels med at passe Fyret vi har god Varme over det hele men der skal noget deri – vi har saadant et dejligt Vejr her i Dag der er heldt grønt ude i Haven – vi skal ogsaa passe di smaa Fisk – der er en Herre som har ringet der vil køre os ned til Beber i Skaarup vi har haft Brev fra hende i Dag hun vendter os – vi skal ogsaa i Teater og Biografen saa di kan nok se at vi lever et heldt Greveliv – hvordant mon det gaar med Kirstens Pude hun er vel snart færdig med den – nu tro jeg ikke jeg har mere paa Hjertet denne Gang had det saa godt – Mange Hilsener til jer alle Niels og Petrea Anderasen”. (Petrea skriver her præcist som hun talte, netop ud i eet. For at lette teksten, har jeg sat tankestreger)

Aalborg Teater, den 9. februar 1953. Brev til Svend Aage Reerslev fra Teaterdirektør Poul Petersen.

Herr sogenpræst Svend Aa. Reerslev p.t. Vedbygaard, Ruds-Vedby.

Kære pastor Reerslev!

Tak for Deres brev af 24. f.m.                                                                                                                                        Travlhed – bortrejse – og atter travlhed har bevirket, at jeg først nu faar samlet mig sammen til at sende Dem en ”kvittering”.

Det var med virkelig forbløffelse, jeg kaperede indholdet i Deres brev. Her troede jeg, at De atter sad hyggeligt og trygt i Sønderholm, og saa er De vendt tilbage til Sjælland! Nej, ved De nu hvad?! – En trøst for mig lige i øjeblikket er den, at De nu maa være næsten tre uger nærmere ved hjemrejsen, end De ville have været, hvis jeg havde svaret omgaaende!

Trods det triste i, at De maatte forlænge Deres ”ferie”, er det dog godt at faa at vide af en specialist, at De med lidt taalmodighed snart kan være paa højkant igen. – Og er det ikke ligesom om, det er lidt lettere at komme igennem nogle vanskeligheder, naar dagene længes og foraaret nærmer sig? Det ville jeg dog næsten tro.

Jeg haaber, De finder nogle rare mennesker at omgaas og tale med, hvor De nu befinder Dem!

Vi har her lige overstaaet premieren paa fru Baggers jubilæumsforestilling. Alt forløb planmæssigt, og jeg synes ogsaa, man fra bladenes side har taget godt imod det ikke helt nye stykke. – Vi skal se at faa det til at holde, til ”Hamlet” skal have premiere omkring den 1. marts.

Hvad angaar den lille sang i ”Det store Opbrud”, skal jeg, saa snart jeg faar fat paa 2. kapelmesteren, ved hans hjælp faa undersøgt, om vi ligger inde med noderne endnu. Jeg tror det! I hvert fald skal De snarest faa besked herfra. Ogsaa jeg synes, det var en ganske henrivende lille melodi, som passede fint ind i ”Opbruddet”.

I haab om, at De ellers nu befinder Dem bedre end tidligere, og at De snart maa blive helt restitueret, sendes Dem

Mange hilsener fra Deres venner her – fra Mime og Deres hengivne Poul Petersen.

København, N., den 12. februar 1953, Paludan-Müllersvej 10,1 tv. Brev til Svend Aage Reerslev fra Inger Anker-Petersen.

Kære Svend Aage!

Det har gjort mig meget ondt at høre om din Sygdom; jeg har allerede for nogen Tid siden villet skrive til dig, men det er ikke altid saa let at faa Tid til det. Jeg har jo fra 1. Januar faaet en ny Stilling, som i de fleste Henseender er bedre end det, jeg havde; der er blot den ”Hage” ved den, at jeg skal møde kl. 8 hver Morgen, og Kontoret er beliggende i Taastrup, ½ Times Togkørsel fra København, saa jeg maa staa op kl. 6 ¼ og bogstavelig talt styrte mig ”ud i den kolde Sne” paa min Cycle til Hovedbanegaarden kl. 7.10, saa Du kan sikkert forstaa, jeg ikke er meget værd om Aftenen og heller ikke særlig oplagt til at skrive Brev, da jeg jo har nok af Skrivning Dagen igennem, men jeg synes nu, Du skulde have et Par Ord fra mig.

Vi havde jo Besøg af Karna i Mandags, da hun kom fra sit Besøg hos dig, og jeg synes, vi havde det hyggeligt sammen. Torben havde Aftenarbejde paa Fabrikken, men kom senere og drak The sammen med os, og han sørgede for en Bil til sin Moder, saa hun kunde komme bekvemt og hurtigt ned til Baaden og derved blive lidt længere hos os.

Jeg haaber for dig, at de Behandlinger, Du skal prøve, maa hjælpe dig, og at Du maa komme frisk og udhvilet tilbage til din Gerning.

Karna sagde, at Du gerne vilde overnatte hos os paa Tilbagevejen, hvilket vi vil instille os paa, men vær sød i god Tid at lade os vide, hvornaar vi kan vente dig, saa vi kan gøre det lidt hyggeligt for dig. – Forhaabentlig er Du helt dig selv igen, naar vi atter ses.

Lidde sidder i Sofaen og ”orker” og vor lille forkædede Pudel ”Dorette” ligger paa Gulvtæppet og giver smaa klagende Lyde fra sig som tegn paa, at nu vil den ned og ”luftes” i det dejlige Snevejr, og saa faar jeg Lidde, hvis Job det er at ”lufte” den, til at tage dette Brev med i Postkassen, saa derfor maa jeg standse nu med mange Hilsner og Ønskert om rigtig god Bedring fra Lidde og din hengivne Inger.

Aalborg bispegård, den 14. februar 1953. Brev til Svend Aage Reerslev fra Biskop Erik Jensen.

Kære ven!

Tak for dit brev, som både uroer og glæder mig. Lad mig nu begynde med det sidste. Det glædede mig, fordi jeg synes der er mere ro over din skrift og mere beherskelse af tankegangen og argumentationerne. Og jeg glæder mig over hvert lille lyspunkt på hvert lille tegn på, at du skulle være på vej op af dybet. Men det bedrøver mig oprigtigt, at du stadig ikke er kommet ind på Fil (Filladelfia). Jeg har igen haft fat i Keiding og bedt ham gøre alt, hvad han kan. I øvrigt har jeg i dag indskærpet vor råb i pressen over den elendige mulighed, der er for at få nervepatienter under den rette behandling. Det er vist en kensgerning, at vi har altfor få nervelæger og for få nervesanatorier. Der starter nu snart igen en landsindsamling til det jyske nervesanatorium, og jeg vil meget håbe, at det må lykkes, at få projektet realiseret. Jeg var i øvrigt forleden nede på Viborg Sindsygehospital for at tale med overlægen der om sagen. Jeg talte med ham om muligheden af at få etableret en ambulant behandling af lettere depressioner. Han var interesseret i tanken og ikke uvillig til at overveje sagen. Vi vil nu også tage sagen frem i samarbejdsudvalget mellem læger og præster.

Med hensyn til orlov, skal du ikke spekulere. Der er intet der at være ked af eller bange for. Inden for et år er der overhovedet ingen problemer. Med hensyn til økonomien skal jeg nok sammen med Bay Jensen finde frem til en form, som kan være overkommelig for jer.

Jeg har også selv arbejdet med tanken om at komme ned til dig. Men det ligger ikke så godt nu med tid. I øjeblikket kan jeg ikke se, at jeg kan komme før den 4. marts. Men jeg vil gøre et forsøg på, om jeg kan få et ? (præsteindstilling) flyttet fra den 18. ds til d. 19. Hvis det kan lade sig gøre, skal jeg nok få det ordnet. Men nu må du ikke regne med det, før du hører fra mig. – – Vi har ved fælles hjælp og ved alle hæderlige midler fået din indkomst ned på 10.000 i år, så det vil da give en mærkbar lettelse i skatten.

Og så skal du blot vide, at du er meget i vore tanker, og vi er helt sikre på, at du vil blive helst rask igen.

Kærlig hilsen din Gurli og Erik.

Kronebakken 55, Virum pr. Lyngby (udateret, på kuverten står 14 FBR 1953) Til Familien Reerslev, Sønderholm præstegård, Sønderholm st, Nordjylland. Afs. et får eller en hest.

”Dem hvo som ey er oplagt til spøg og skiemt, han (eller hun) læse ey denne epistel. (står øverst på brevet)

Kære mor, Bitte, Kisse og KA-A I. For et øjeblik siden, blev jeg færdig med et brev til far, så nu synes jeg også I skal have en hilsen fra Øst. – Her er rart at være. Det har været drønkoldt, men efter at jeg har købt en strikket hue til at trække ned over ørerne har vinden lagt sig og frosten er næsten forsvunden. Ak, du lieber Augustin.

Havde frieftermiddag i går, og var i biografen med Niels Quist. ”Vi der går Køkkenvejen” (Var det ikke noget for Bitte?) – Hm, Hm! Altså ikke Niels men køkkenvejen. Ha-Ha. Den var superharmonisk. – Hvorledes klarer man sig ellers uden murmeldyret Esther. Hvem giver mor the på sengen? (tegning af en stor thekop og en lille tændstikæske til sammenligning) Hvem sniger sig søvndrukken ud af fars seng om morgenen? Hvem gætter kryds- og tværser. Hvem er sur og gnaven? Hvem skælder ud på Kaiskat og driller Kisse? – Ak, verden er af lave. – Men trøst jer, jeg vender frygtelig tilbage. Så græd ikke øjnene ud af hovedet for min skyld. A pros – pos ”tårer for min skyld”, hvordan går det med ”Hejrenæs”, alle tiders roman? Får de hinanden i enden? Ja, det gør de da! (Monolog fra ”Margrethe Kjærs erindringer”).

Nå, spøg til side. Jeg har det rart på apoteket. Det værste er næsten, at der er en masse at bestille; men sådan for en måned eller to, må man jo tage det med. – Nu da jeg endelig har husket at tage min fyldepen med hjem fra apoteket, skriver den så elendigt, at det koster mig anstrengelse for hvert ord, jeg prenter. – Det er ikke nogen dårlig undskyldning for at slutte mit brev, egentlig er det vist også den hjemmeværendes familjes tur til at skrive, nicht wahr?

Tak for samværet herovre mor, det var en god tur vi havde. Håber at den havde den tilsigtede opmuntrende virkning på far. Tilsyneladende havde den. Og tak for brevet, Bidetær. Kunne du ikke skrive nogle flere. Fortæl mig lidt om dagligt liv i norden og hils Petrea og Niels fra mig. Modtag også I, min kjære familie en masse hjærtelige hilsninger fra datter og søster Esther”.

Aalborg bispegård, den 16. februar 1953. Brev til Svend Aage Reerslev fra Erik Jensen.

Kære Ven!

Desværre lykkedes det ikke at slippe fri d. 18. og komme til Vedbygård. Men dels sørger jeg stadig for at få dig ind, og dels arbejder jeg på at få en dag at komme derover.

Kærlig hilsen din hengivne Erik Jensen.

Aalborg Teater den 20. februar 1953. Brev til Svend Aage Reerslev fra Teaterdirektør Poul Petersen.

Herr sognepræst Svend Aa. Reerslev, p.t. Vedbygaard, Ruds-Vedby.

Kære pastor Reerslev.

Det baklagelige var sket, at den lille melodi fra ”Det store Opbrud” var forsvundet, men ved forenede kræfter har Harald Hejst, der jo sang sangen baade i Odense og her, og 2. kapelmester Stærmose rekonstrueret melodien. – Jeg haaber, der er et klaver i nærheden, saadan saa De kan kontrollere korrektheden! – Og lad os saa haabe, den skal bruges flittigt, bland andet ved opførelser i Svejts!

Heroppe prøver vi, saa det ryger om ørerne paa os, paa ”Hamlet”. Store dejlige søjler fylder scenen – portaler og pragtfulde gobeliner omgiver os! – Jo-jo, jeg tror rammen bliver fin. At jeg saa ogsaa haaber, venter og ønsker, at det særlig for Troels Munk maa blive en betydningsfuld opførelse, siger sig selv, men jeg nærer jo ogsaa det forfængelige haab, at teatret kan høste lidt laurbær paa den gamle klassiker.

”Gamle”! – Ja, det vil jeg nok sige! Det er saamænd saa hypermoderne, saa det gang paa gang er chokerende!

Men vær nu rar at forlade Sjølunds ø snarest muligt og kom saa – og se og hør! Vi er mange, der gerne ser Dem i teatret til premieren.

Og tag så de bedste hilsener fra alle her med de varmeste ønsker om en lynhurtig bedring!

Deres hengiven Mime og Poul P.

(på brevet står med fars blækpen: besvaret 23/2)

 

Vesterbrogade 169 4. th. Kbhvn. V, 3. marts 1953. Brev til Karna Reerslev fra ing. T. Reerslev.

”Kære Mor! Tak for sidste brev og pakke, som jeg modtog gennem Esther. Hun har for resten lige været på besøg, og medbragte nogle askorbinsyretabletter for mig. Jeg har nemlig haft et lille anfald af influenza eller stærk forkølelse. I Søndags skulle jeg ind og se Rigsdagen hvilket jeg også kom, men jeg var temlig utilpas; så straks derefter tog jeg hjem og gik til køjs, hvor jeg så har været siden. For resten var Esther og jeg til fødselsdagsfest hos tante Inger lørdag aften. Der var en del gæster som jeg ikke havde hverken set eller hørt om før. Den eneste jeg kendte var Fru Kis som har denne datter Inge, som jeg skulle se og træffe efter Ingers mening. Nå, hun var også vældig sød og det hjalp en del at Esther kendte hende; men som sagt, jeg var en del mat i sokkerne og var ikke i det hjørne at jeg ville snakke. Nu i aften gik jeg i bad og vaskede al min gamle sved af, for at være frisk til i morgen. Jeg er fri for feber hele dagen og er kun noget snottet, så derfor ber’ jeg om lommetørklæder og pyjamas. Jeg køber nu nogle papirtørklæder. Ang. pyjamas har jeg ikke råd for nogen nu, så vi lader det falde foreløbig.

Det var dejligt med dine små besøg her; og det var ikke til spor ulejlighed for mig, blot var jeg henlovet forskellige steder i forvejen, og så var der jo overarbejde. Inger ringede nu til aften og spurgte til mig. Hun havde fået brev fra Far, som var temlig betænkelig angående den lange tid det menes at hans behandling skal tage. Men forhåbentlig affinder han sig med det; håber vi får ham rask hjem igen. Brevene fra ham får jo en fin fordeling nu. Desuden talte Inger om at T. Madelaine og Eric skal bo herhjemme i 2 år, og at de kommer inden ret længe. Det anede jeg ikke spor om, der kan man se. Der lader til at være vanskeligheder angående lejlighed for dem; men Inger klarer måske sagen for dem.

Jeg kommer hjem i påsken, hvis jeg ikke har fortalt det før. – Desuden tegnede jeg en livsforsikring forleden dag på livstid og på 20.000 Kr. Det skulle være nok foreløbig, ikke? – Jeg var på besøg hos Emma forrige Søndag sammen med Esther. Vi havde det meget fornøjeligt sammen. Det er kedeligt at du er så alene derhjemme, jeg mener angående Petreas rejse til Odense. – Måske, tager jeg til Malmø på Lørdag sammen med mine to kammerater. – Frk Kås her er meget flink. Hun har givet mig mad under mit fravær fra arbejde.

Det er en større pakke dennegang, men undertøjet haster ikke så stærkt. Nu, hav det godt kære Mor, og sørg for ikke at overanstrenge dig. Hils Bitte, Kai og Kisse mange gange fra mig og desuden Esther. Hav selv de kærligste hilsener fra din Torben”.

(ang. fars sygdom findes et særligt link. M.h.t. de omtalte pakker vaskede mor tøj både for Torben og bror Jørgen indtil de fik kærester, som overtog det job! Søstrene klarede naturligvis selv deres tøjvask!)

Charlottenlund 8. marts 1956. Brev til Svend Aage Reerslev fra Gunver Hirschsprung med hilsen fra Torben og Emma.

Kære Svend Aage.

Inspireret af et lille besøg i morges af Esther, der stak hovedet ind på vej til Dyrehaven med nogle venner, og en telefonopringning lige nu om, at Emma måske kommer hertil i aften, får jeg endelig taget mig sammen til at sende Dem en lille hilsen, som jeg længe har tænkt mig at gøre. Jeg har ellers intet set til familien R. siden det hyggelige samvær til morgenkaffe, da Puss var på vej til Dem; men Emma har haft så travlt med sin komedie, at hun ikke har kunnet tage til københavn i sine fridage, så jeg har ikke kunnet få samlet familien. Nu har Emma så fri i morgen, men der skal jeg til ”Kong Medas” med min mor, så der kan jeg desværre ikke være hjemme.

Min mor har det stadigvæk bedre, det er en fornøjelse at se, så hun er kommet sig. Den 28. april rejser mor og jeg til Menton, hvor vi skal tilbringe hele maj måned. Jeg glæder mig til at få en virkelig lang ferie engang og til at se lidt andet og forhåbentlig varmere himmelstrøg, og i Menton får man jo et dobbelt ønske opfyldt, nemlig Alperne og Middelhavet.

Asger er i øjeblikket i Norge. Torben er vist hos Bitten i dag, og de er sikkert kørt en tur med børnene i det gode vejr. Telefonen svarer i hvert fald ikke, jeg har lige prøvet at ringe dertil for at fortælle ham, at Emma kommer hertil i aften.

Og så er Golja Netschajew endelig død. De sidste 3 måneder var meget slemme; lammelsen nåede hjernen, hvilket gav hende feber og hovedsmerter, hun kunne ikke spise, næsten ikke drikke, og det var næsten umuligt at forstå, hvad hun sagde, men hun var klar lige til det sidste, bortset fra et par gange hvor hun med særlig høj feber var bevidstløs et par dage ad gangen, hvor vi hver gang håbede, at det var forbi. Hun blev begravet i går eftermiddag fra Manebjerg (hvor far jo blev begraet). Det var den russiske præst, der foretog begravelsen, hun var jo græsk-katolsk. Det var en for os mærkelig begravelse, der var ingen orgelspil eller salmesang, udelukkende en frygtelig lang messe på over en halv time, læst af præsten på russisk i en rivende fart – i hvert fald lød det sådan for mine øren, engang imellem gik han rundt om kisten med røgelse, til slut jordpåkastelse og ellers intet.

Mon De har lejlighed til at gå turer dernede i den smukke egn, for vejret i den sidste tid har jo vært herligt.

Så vil jeg da slutte denne lille hilsen med ønsket om en rigtig god bedring

Deres hengivne Gunver.

Kære Farmand!

Mange tak for den sidste hilsen dernede fra. Det er den med tegningen på, jeg hentyder til. Du får en mere udførlig skrivelse fra mig en af dagene. Jeg har nemlig lige været angrebet af den her moderne sygdom, influenza; men da Frk. Kaas var så venlig at pleje mig, var det ikke så slemt. Jeg er uden feber, men stadig ”snottet”. Der skal være lidt plads for Emma, så jeg slutter nu med de kærligste hilsener fra din dreng, Torben.

Ja plads for Emma, hun fylder jo lidt i landskabet! Ja kære far, jeg har en frygtelig dårlig samvittighed, fordi jeg så længe ikke har skrevet til dig, men du ved, det ikke er af mangel på lyst – men tid! Vi har virkelig haft travlt (selvom det ikke just lyder Sct. Hans’kt!) dels med vor komedie og dels med læsning til vor prøve, som lykkeligt er overstået. Håber du har det godt. Fortsættelse følger!!! God bedring Kære far fra din Emma.

Roskilde, udateret, Søndag Aften. Brev til Fru Reerslev fra Alfred Willadsen.

”Kære Fru Reerslev. Mange tak for den morsomme ”Barselkrukke”. Agnes og Drengene skulde straks smage paa ”Suppen”. Den kom netop en time efter Agnes kom hjem fra Hospitalet. – Vi kan ikke sige andet end det gik godt. Agnes var kun otte Dage paa Hospitalet saa var hun hjemme i Arbejde igen og har det godt og Pigen trives godt og er en sød Pige. Jørgen og Peter er meget glade for deres lille Søster. – Emma var her en Smut i Eftermiddag og kommer i Morgen Aften sammen med et Par andre Piger. – Jeg haaber i alle har det godt i Sønderholm og haaber at Pastor Reerslev snart kan blive rask igen. Det er Meningen jeg vil ind til ham en Dag, men for tiden er der noget travlt, vi skal have Barnedaab Paaskelørdag det er den eneste Dag vi kan faa til at passe for Familien kan besøge os. – Kommer De herover igen er De altid velkommen. Det var os en stor Glæde at have Besøg i Vinter. Jeg synes alligevel vi gennem en Aarrække har haft saa mange Minder sammen, som man ikke glemmer og hvor jeg mindes far med tak. – Ja saa vil jeg slutte med kærlig Hilsen fra os alle her. Alf. Willadsen. (Faderen var murermester i Sønderholm)

Virum Apotek, Frederiksdal, 6. marts 1953. Brev (skrevet på apotekets papir) til Karna fra Esther.

”Kære Mor, jeg har meget dårlig samvittighed over, at jeg ikke har skrevet før. Jeg skulle jo også have sagt tak for pakken, og tak fordi du har strikket det der på trøjen. Du kan tro jeg er glad for den nu da det er koldt igen. Den er en smule for vid i halsen, men det kan jeg ordne når jeg nu kommer hjem. – Jeg skriver med blyant fordi min fyldepen klatter. – Medens jeg husker det, vil du ikke nok ringe til overlæge Bang og spørge om jeg ikke først skal møde efter påske, det ville være rart, så er jeg nemlig ikke nødt til at begynde den første dag jeg kommer hjem. Jeg kommer hjem onsdag morgen, og dagen efter er det skærtorsdag, så jeg kan dårligt tro, det skulle være nødvendigt med den ene dag. Vil du give mig besked når du har talt med overlægen, mor?

Det er kedeligt det trækker så længe ud med far. Torben sagde noget om maj. Nu trænger vi snart til at se far frisk og glad igen. – Vil du hilse Bitte og sige tak for hendes brev, jeg skriver til hende en anden dag. Det var et sødt brev hun havde skrevet. — pause på 3 timer. Jeg har det ellers godt; men, glæder mig til at se jer alle igen. De kærligste hilsener til min egen mor fra Esther. – Hilsen til Kai, Bitte og Kisse + Petrea der vel er kommet hjem igen!”

(overlæge Bang var overlægen på Centrallaboratoriet på Aalborg Amtssygehus, hvor det var planen Esther skulle påbegynde sin uddannelse til hospitalslaborant)

Nyrup, den 8 Marts 1953. Brev til Pastor Reerslev fra Lars Ørnbo.

Kære Pastor Reerslev.

Min Kone og jeg takker Dem for Deres kærlige Hilsen og ønske i Menighedsbladets Martsnummmer. Vi følte det, som en personlig Hilsen ogsaa til os, og som en Bekræftelse paa Samhørighed, selvom De for en Tid maa være borte fra Pastoratet. Vi har ofte tænkt paa Dem, og talt om Dem; men mærkeligt nok er det ikke tidligere faldet mig ind at skrive til Dem.

Naar jeg gør det nu skyldes det en pludselig Indskydelse, efter at have deltaget i Gudstjenesten i Sønderholm. Jeg er jo ingen flittig Kirkegænger og kan desværre ikke endnu faa det ud deraf, som er den egentlige Mening. Jeg er ikke klar over hvad der er Aarsag og hvad der er Virkning; men en gang imellem føler jeg en stærk Længsel efter at finde det, som jeg er aldeles vis paa findes og saa maa jeg afsted. Prædikenen var gennemtænkt og godt forkyndt; ja! Gudstjenesten har sikkert været som den burde være i alle Maader, men jeg manglede noget, og det maa have været Dem, for naar jeg betænker at lige saa lidt som Læreren kan give Børnene Intelligensen, lige saa lidt kan Præsten give os den hellige Aand; det kunde De jo heller ikke have gjort, ja! Saa er der kun den forklaring, at der maa være noget uforklarligt personligt, og min pludselige Indskydelse kom af denne Slutning. Det generer mig ikke at sidde her og skrive saadan til Dem, men sagt det til Dem direkte kunde jeg aldrig have gjort, og det er vist forkert, for jeg ved at De ofte har tilkendegivet, at det ikke er Dem ligegyldigt havd der rører sig i os.

Her er vi saa smaat ved at fornemme Solens og Foraarets livgivende Kraft; saa gaar vi en herlig Tid i Møde, og jeg vil tro og ønske for Dem og Deres, at ogsaa den maa være medvirkende til, at De snart kan rejse hjem fuldt restitueret.

Modtag min Kones og min Hilsen og Tak.                                                                                                                    Lars Ørnbo.

Øverst på brevet har far med streg under skrevet: Besvaret omgående.

Aalborg Teater, den 11. marts 1953. Brev til Svend Aa. Reerslev fra Teaterdirektør Poul Petersen.

Herr sogenpræst Svend Aa. Reerslev, Nervesanatoriet, afd. B, Stuen, Dianalund.

Kære pastor Reerslev!

Tak for Deres brev, som jeg for længe siden har modtaget, men først nu – som De altsaa ser – kan sende Dem svar paa.

Jeg haaber, De befinder Dem godt paa det nye sted! – og har det mere fredeligt og roligt end vi her paa teateret har haft i den senere tid og for tiden. – Vi har aset og maset med ”Hamlet”! – Prøver og generalprøver baade morgen, middag og aften!

Jeg vedlægger et program fra forestillingen til behagelig gennemlæsning. – Anmeldelserne, hvaraf De maaske har set nogle i hovedstadsbladene, var alle noget blandede, men stort set kan man vel sige, at det er gaaet meget hæderligt. – Nu haaber vi paa, at publikum vil slutte godt op om forestillingen. Foreløbig har det set meget pænt ud, men ”Hamlet” skulle gerne holdes paa plakaten det meste af denne maaned. – Billig har saadan en opsætning jo ikke været.

Vi er nu begyndt at prøve paa afløseren, en meget let ting af Bruno Frank, der fuldt ud svarer til sin titel: ”En Storm i et Glas Vand”. – Kom og se den og lær, hvor let og foraarsagtigt man kan tage paa problemerne.

Er der nogen tale om, hvornaar – bare omtrentlig – De kigger denne vej? Jeg haaber, det ikke varer alt for længe, men sørg nu for at faa hvilet Dem rigtigt godt ud, før De forlader ”Lunden”.

Og saa sender jeg Dem da en masse gode hilsener fra alle Deres venner og bekendte her paa teatret – og ikke mindst fra min kone og Deres hengivne Poul Petersen.

Nexø, 13. marts 1953. Brev til Karna fra Topsy. (skrevet på Jenny Marckers skrivepapir)

”Kære Karna. Det var rart at høre din Stemme. Det var ellers en meget bevæget Dag i gaar, da Mølgaard fortalte at du også var paa Rekreation blev jeg helt ud af det. Han sagde at Hanne og hendes Mand var oppe og skulde hilse paa jer, men fik den Besked at I begge var væk. – Jeg ringede straks til Tootie, men hun var hverken hjemme eller paa Centralen, saa tænkte jeg at det var bedst at prøve Sønderholm. – Det var saa Mærkeligt at i Onsdags ringede Rigstelefonen og sagde at der var en personlig Samtale til mig, men da jeg skulde have den, kunde de ikke finde, hvor den kom fra. De vilde ringe, men da der var gaaet en halv Times tid ringede jeg af og fik saa den Besked at Samtalen var annulleret. Jeg gad vide, hvem det kunde have været.

Det er sørgeligt, det med Svend Aage, det bliver ikke nemt at faa de Nerver i Orden igen. Jeg kender jo lidt til det. – Brød han fuldstændig sammen? Her er saa meget Sygdom, en Frk Kruse som jeg kommer meget sammen med, kom paa Sygehuset i Rønne igaar af Gulsot og Galdesten, og Fru Fogh fra Rønne kom paa Sygehuset forleden af Lungebetændelse og Bronkitis, og saa havde hun haft en Blodprop. – Gamle Dr. Boesen døde forleden, han var 83. De sidste Aar har han slet ikke været paa Gaden. Nu er der ikke flere af de Gamle, der kom her i Marckerfamilien.

Du talte om Haandværkere. Jeg har begyndt, men saa blev det Vinter og saa trak det lidt ud igen. Kaptain Andersen, der havde med min Sag at gøre i Bornholmerhjælpen, har bedraget Hjælpen for mindst 40.000 Kr. Nu er der kommet en ny? han skal nu prøve at ordne Sagerne. – Erik Kristensen som jeg ogsaa havde til at hjælpe mig, han var her i Sparekassen, er ogsaa Bedrager. Han var Kasserer for Fiskerne og han har brugt over 60.000 Kr af deres Penge. Han fik Straf, men er nu kommet ud igen. Han skal flytte fra Byen, for her er han færdig. Det gaar godt her i den lille By, vi kan nu desværre ogsaa være med. – Nu maa du undskylde at jeg ikke fik sagt Tak for Pakken i aftes, jeg var helt rundt paa Gulvet. – Tak for den dejlige Pakke jeg var meget glad for den. – Hils nu alle fra mig. Hav det godt Din Topsy”.

Rose Briars, Rose Walk, Purley 17 marts 1953, Brev til Karna fra Madeleine.

”My dear Karna, I felt as hence not to have written before, but the time goes so quickly. You must have heard that Eric is coming in Danmark for two years and I am coming with him. I will leave the house here and try to get a flat in Copenhagen. We have been wondering if that is not too much for you I know you have so much to do, but on our way to Copenhagen in April we come for a day or two with you, but say if it is too much, it will be nice to see you again and the family. – How is S. Aage now I do hope he is better after to have clear the farm it will be less wory for you. – I heard Emma will be to May in Copenhagen we will have the chance to see her and Torben. – I have had to tell Mamy that she is going back to my sister, that I would telle you has been very hard for me to do, but now I think she don’t mind, the journey frights her a bit, but my brother will come to fetch her and with the sleeping car from Victoria to Paris, I think she will be alright, – All the news, my love to S. Aage and the family and for you from Madeleine”.

København, N., den 3. april 1953 Paludan-Müllersvej 10,1 tv. Brev til Svend Aage fra Inger Anker-Petersen.

Kære Svend Aage!

Tak for dit hyggelige Fødeselsdagsbrev; det var saa rart at høre af dig selv, hvorledes det gaar under dit Sanatorieophold! – Efter dit Brev at dømme ser det jo ud til, at Du maaske først kommer hjem til Juni. Da jeg talte med Torben for nogle Dage siden, mente han, Du kun skulde blive 14 Dage til, saa nu er jeg lidt desorienteret; men under alle Omstændigheder vil jeg ønske og haabe for dig, at dit Ophold paa Dianalund Sanatorium maa resultere i, at Du bliver helt rask igen.

Jeg holdt en ret festlig Fødselsdag og havde Fornøjelsen at se baade Esther og Torben hos mig. Desværre havde Torben en begyndende influenza, saa han var ikke rigtig i form, men heldigvis er han da nogenlunde kommet over det. – Desværre har jeg næsten maattet lukke af for Gæsteri, fordi jeg ellers ikke kan holde til mit Arbejde, der jo begynder kl. 8 om Morgenen ude i Taastrup, saa jeg maa op kl. 6 ¼, og jeg er ikke og bliver aldrig nogen ”Morgenmand”. Da jeg imidlertid har saa mange Venner, som jeg skylder for modtagen Gæstfrihed, tog jeg over tvært og inviterede saa mange som muligt og gjorde samtidig Aftenen lidt festlig. Jeg fik fri fra Kontoret den Dag, ellers havde det ikke kunnet lade sig gøre.

For resten var jeg meget skuffet over ikke at høre fra Poul iaar. Det er mange Aar siden, han har svigtet paa min Fødselsdag, saa jeg er lidt bekymret for, at der er noget i Vejen med ham. Jeg har lige nu skrevet et langt Fødselsdagsbrev til ham, saa jeg haaber at faa et lille Livstegn fra ham igen.

For øvrigt har Lidde og jeg i den senere Tid faaet ret hyppige Besøg af Karl G., naar han har været herovre alene paa Forretningsbesøg (Han er nu indtraadt i Bestyrelsen for Otto Broe Afd. – Piris’s Firma), og han har ganske ændret Kurs overfor mig og er ved at blive den søde, gode Broder, han før har været. Det er formodentlig efterhaanden og langt om længe gaaet op for ham, at man ikke faar mig nogen Steder hen med Tvang. – Han fik Lille-Juleaften endnu en Søn, har nu 2 Sønner og 1 Datter. Han er ovenud lykkelig for sine Børn, hvad der jo ikke er noget at sige til, og jeg vil gerne imødekomme ham med at se Børnene, men jeg kan ikke tænke mig at se deres Moder, som er mig i den Grad imod, at jeg ikke vilde være i Stand til at være naturlig endsige venlig overfor hende, saa det er jo et meget vanskeligt Problem at løse. Karl G. og hele Familien kommer i løbet af April i ca. 14 Dage. Antagelig skal den sidstankomne døbes i Haarslev, og jeg gruer lidt for, hvordan det hele løber af. Madeleine og Eric kommer jo til Danmark i Slutningen af April, men vilde jo gerne lægge Vejen om ad Sønderholm Præstegaard; hvis Du stadig er i Dianalund i Maj, var det jo ikke umuligt at Madeleine vilde køre os ud til dig, saa vi kunde se til dig; det haaber jeg ærligtalt, for jeg er lidt bekymret for dig. – Da Karl Gustav under sit Sidste Besøg hos os hørte om din Sygdom, blev han meget bedrøvet paa dine Vegne og spurgte meget til dig. – Bare han dog aldrig havde faaet den Pige; det er Synd, det saadan skal skille os alle.

Lidde, Dorette og jeg har været saadan en dejlig Tur igennem Frederiksberg Have, hvor Plænen ved Indgangen er dækket af det skønneste Blomsterflor. Vi fortsatte ud till Solbjerg Kirkegaard, hvor vi satte lidt Blomster paa Mors Grav, som vi rev, saa der saa pænt ud; derefter gik vi tilbage gennem Søndermarken. Vi startede kl. 12 og paa det Tidspunkt og under hele turen var Vejret meget smukt og varmt.

Du kan sikkert forstaa, hvor jeg nyder mine 5 Dages Paaskeferie; blot det at kunne faa sovet ud om Morgenen.

Jeg kan forstaa, at Du har maattet opgive din Plan om Paaskebesøg i København, siden vi ikke har set dig, men jeg tror ogsaa, det er det bedste for dig; Jeg er overbevist om, at Du absolut ikke havde kunnet taale Hovedstadens Støj og Larm. – Jeg slutter nu med Ønsket om en god og fredfyldt Paaske for dig og haaber, du vil være helt restitueret naar Du tager fra Sanatoriet.

De kærligste Hilsener fra Lidde og din hengivne Inger. – Vil være glad for at høre lidt om, hvordan det gaar, hvis Du faar lejlighed til at skrive.

København, N., den 9. april 1953, Paludan-Müllersvej 10 1. sal tv. Brev til Svend Aage fra Inger Anker-Petersen.

Kære Svend Aage!

Det var vældig hyggeligt og betryggende at høre din Sædvanlige friske Stemme i Telefonen forleden, og det glædede mig sådan at høre, at Du syntes, det gik godt frem med Helbredet.

K.G. Anker-Petersen, Esq., Brambletye farm, Forest Row (Sussex), England.

Han er sikkert ved at forberede sin Rejse til Danmark I denne Maaned. Opholdet varer ca. 14 Dage, da jeg gaar ud fra, det yngste Barn skal døbes i Haarslev.

Han har været meget sød de sidste Gange, han har besøgt os, men jeg er alligevl stadig ret forbeholden, og jeg er meget forsigtig med at være for tillidsfuld efter alle de mærkelige HANDLINGER, Karl Gustav har foretaget sig, ligesom jeg har den Største Aversion mod at have noget somhelst med kone No. 2 at gøre, og det vil jo til enhver tid vanskeliggøre en Løsning af Problemet.

Havde en lille Visit af Torben iaftes. Han skulde møde Karna paa tilbagevejen fra dig, og saa skulde de ind at se en god fransk Film, før hun skulde med Damperen. Jeg hører, at I paatænker en Rekreation i Svejts. Det er da en glimrende Idé, hvis den kan gennemføres.

Naa, nu maa jeg slutte med mange kærlige Hilsner fra Lidde og din hengivne Inger.

 

Hillerød, 10. april 1953. Brev til Karna fra Tootie og Svend.

”Kære Karna! Svend og jeg var meget glad for at tale med dig i telefonen. Det var bare kedeligt for dig, at du ikke havde Sv. Åge hjemme hos dig. Hvordan gik din tur i tirsdags til Dianalund? Skal I ud at rejse til Schweitz? – Som du nok ved, sendte vi en pakke til Topsy lige inden påske, men vi har slet ikke hørt, om den er kommet derover. Vi har ventet brev fra Topsy hver dag, for vi synes at hun kunne lade os det vide. – Palmesøndag havde vi besøg af Johanne, hun er stadig meget træt, men vi fik os en lang sludder om det hele. Anna fylder 75 den12 Maj, og der skal være en lille fest hos Ulla. Vi skal ikke med. Kusine Rigmor i Kastrup er meget syg, hun har haft en hjerneblødning, og så har hun ”Basedow”.

Asta er ikke på fabrik mere, hun og Jens passer hver aften pølsevognen på Helsingør torv fra 15-24 undtagen Torsdag. De får 15% af salget. – Skærtorsdag havde Svend og jeg vagt, og langfredag var vi hjemme hele dagen og nød det. 1ste påskemorgen var vi hjemme hos Svends forældre sammen med Svends Søster og Svoger i Slangerup. Vi havde en dejlig dag sammen. – 2. påskedag var vi på landet og besøge Svends farbror Ole, der er købmand i Villingerød ved Dronningmølle. – Tirsdag d. 28 April skal vi til sølvbryllup i Slangerup hos Svends Søster og Svoger. De har kun en datter, som er meget dygtig til alt, hun er 20 år. Hun er forlovet med en dygtig ung landmand. Svends svoger er amtsvejmand, de har et dejligt hus og en dejlig lille bil. Vi skal være ca 40. – I dag er det vel nok herligt vejr. Jeg har vasket en masse sokker og undertøj, og det blev meget hurtigt tørret. Når solen står på her, så behøver vi ikke at fyre, særlig når vi ikke er hjemme før sent i aften. Nu skal man snart til at tænke på hovedrengøring. – Jeg skriver med en ny fyldepen, men jeg tror, at den er for hård. Jeg får så let kramper i hånden, når jeg skriver, og så sover den om morgenen. Det går vel over snart igen. – Nu må du endelig skrive til os og fortælle om Sv. Åge, hvad du synes om hans sygdom. Vi tænker meget på dig, hvor drøjt det må være for dig at være alene og vide, at Sv. Åge er syg. – Hav det nu godt og hils alle fra Tootie og Svend”.

Sæby, 17. april 1953. Søndagsbrev til Svend Aage fra Poul Reerslev.

”Kære Broder! Selvom jeg ikke har vist det i Gerning, d.v.s. skriftligt, har mine Tanker dog stadig været hos Dig i denne for Dig saa svære Tid, og jeg har mange Gange prøvet paa at finde Udtryk for disse Tanker, men har maattet give op. – I de sidste 3 Uger har Apotekerens været paa Ferierejse i Italien og Frankrig, og det har, med det ungdommeligt og lidet kunnende Personale, vi har paa Apoteket, betydet en lang, op til 10-11 Timers Arbejdsdag for mig, og et temmeligt opslidende Arbejde, saa jeg hver Aften har været helt udkørt.

Min Hushjælp, Frk Storgaard, rejste herfra 1ste Maj, saa selvom jeg har haft en god Hjælp af Fru Riis Lassen, som hver Dag er kommet og lavet Middagsmaden til Finn og mig, har jeg alligevel haft en Del at se til herhjemme, som f. Ex. at sørge for Morgenmad og faa Finn op om Morgenen, rede Seng og fyre op og sørge for Aftensmad m.m., saa der har ikke været Kræfter til mere.

Jeg havde Besøg af Aase i Paasken, og da Værelset, som Hushjælpen ellers benytter, paa 1ste Sal var ledigt, kunne hun sove der. Hun var meget sød, og selvom hun selvfølgelig brugte meget af sin Tid til sine Kammerater her i Byen, havde vi det hyggeligt sammen. Den sidste Dag hun var hjemme, fik jeg dog lidt af et Chock, da hun sagde, at der var noget hun vilde sige mig, selvom hun var blevet raadet fra at sige det til mig af Tante Grethe (og selvfølgelig den øvrige Del af den Familie) og det var, at hun ikke, som hun før havde fortalt, skulde tilbage til Banken lige efter Paasken, da hun var sygemeldt i en Maaned med Lægeerklæring o.s.v., og saa tog hun ned til Jørgen Bonde ved Viborg i Resten af Tiden indtil d. 20. ds. Hun gjorde ikke Indtryk af at være Rekonvalesens paa nogen Maade, og jeg har efterhaanden faaet den Idé, at hun slet ikke skal tilbage til Banken. Jeg aner intet som helst om hvad Familien derovre har faaet hende til, men jeg er klar over, at der foregaar en hel Del bag min Ryg, som jeg skal holdes uden for.

Jeg ved ogsaa at Bedstemoderen har søgt at paavirke Finn til at forlade Skolen nu, et Par Maaneder før Realeksamen, og at hun har begaaet den Frækhed, ja, jeg synes ikke der findes andre Udtryk for det, at søge, at faa ham ind som Lærling hos en Elektriker her i Byen nu. Noget hun jo absolut ikke har Bemyndigelse til, da jeg og kun jeg er hans Værge. Jeg har selvfølgelig bestemt sat mig derimod, og sagt Finn, at han skal tage sin Realeksamen. Men sikke da en forbandet Kælling, (undskyld), at hun bliver ved med at rode sig i Ting, der ikke kommer hende ved, og stadig gør hvad hun kan for at ødelægge mest muligt for mig og mit Forhold til Børnene.

Naa, det er nu ikke særlig opmuntrende for Dig, at høre den Slags, men Du forstaar hvorfor jeg ikke er rigtig i Humøret for Tiden, ikke? – Nu skulde det vel saa snart være paa Slutningen med Dit Ophold paa Dianalund, og jeg haaber oprigtigt, at Du har faaet den Hjælp, Du har trængt til. Det har været en streng Tid baade for Dig og Karna, og jeg vil haabe, at jeres Plan om en Rejse til Schweitz maa gaa i Opfyldelse, og Du efter en Maaneds Rekreation dernede maa vende hjem rask og ved godt Mod. Det var meget hyggeligt, at have Besøg af Karna den Torsdag for nu snart længe siden, og Gud ske Lov at Du har hende som Støtte baade nu og fremover. En bedre Kammerat kan Du ikke have. – Jeg haaber snart at høre godt Nyt fra Dig, og glæder mig til ved et Besøg hos jer, naar I kommer hjem, at faa noget rigtigt at vide om hele denne Periode. Og saa maa Du undskylde mig, at jeg ikke for Tiden formaar at være mere opmuntrende, men nu kender Du Grunden. – Med de allerbedste Ønsker om stadig Fremgang i Din Helbredelse sender jeg Dig de kærligste Hilsner. Din hengiven Broder Poul”.

Gladsaxe, Majalle 97, Herlev 21. maj 1953. Brev til Fru Reerslev fra Petra Bondesen.

”Kære Fru Reerslev! Nu nærmer vi os atter en Højtid, og jeg tænker paa de forskellige Præster paa min gamle Egn. – Mine Tanker standser i Sønderholm, som de for resten har gjort saa mange gange i disse snart 3 Mdr. der er gaaet her. – Det er særlig Deres Mand jeg tænker paa og flere gange har jeg tænkt paa at skrive til Dem, ogsaa for at vise at jeg tænker paa dem alle i Prstg., men jeg har ikke villet lægge beslag paa Deres kostbare tid, Fru Reerslev, for De staar jo midt i striden, ja, og i glæden, men det kan jo ikke nægtes, at sygdom lægger et stort tryk og beslag paa det daglige liv og fordunkler det glædelige der er ved at staa med sin børneflok og se dem vinde fremad til selvstændighed. – Men der er dog det i en sygdomsperiode at haabet, det velsignede haab, holder én oppe. – Nu vil jeg rigtig ønske at naar De faar lidt tid tilovers, at jeg saa maa høre et par ord fra Dem om hvordan det gaar og at det gaar godt.

Ved et konvent d. 1. Maj hos Gaub sendtes mig en hilsen og der savnede jeg Deres Navn. Dette gav mig lidt mere at tænke paa. Blot det gaar fremad; dette er mit ønske til Dem og Deres Mand ja hele Familiens Velfærd afhænger jo heraf. – Jeg selv har det godt her – en lys og venlig Plet blev mig tildelt af en kærlig Haand. Den daglige tilværelses nogenlunde behagelige form betyder ogsaa noget, naar man saa pludselig kommer bort fra den vante levevis gennem saa mange aar. Men savnet, savnet kan aldrig stilles. Jeg er lykkelig for mine børn omkring mig, og vi har det godt sammen og arbejde mangler jeg ikke og arbejdet er den bedste medicin for sorg og savn. Til slut en kærlig hilsen med ønsket om en velsignet Pinsefest. Deres heng. Petra Bondesen”. (Petra var Bittes gudmor og hendes mand var kollega til far, de boede i Nibe i mange år)

Hoffmegersv 2, Kbhvn F, Julen 1953. Brev til Topsy fra Ina Knauer.

”Kære Frøken Marcker! Hvor var det pænt af Dem at ringe til os, trods det, at De ligger syg; jeg haaber da, at De har haft det nogenlunde trods Gigten, ja! De kan tro jeg plages ogsaa af Gigt i Ryg, Ben og Hænder, det er en grim Sygdom, men jeg haaber dog at De har det bedre. – Vi har været meget forkølede nu op til Julen, og det har ikke været saa godt, nu gaar det bedre; men det er da ogsaa et rædsomt Vejr, lige et Par Dage før Jul, havde vi et dejligt Snevejr, men alt var væk da vi naaede Julen. – Vor yngste Sønnesøn er rejst til Canada, saa vi manglede 2 i Forsamlingen Juleaften, nu har vores Søn været borte i 14 Aar, det er da et Stykke Tid, han har det godt er gift med en Skuespillerinde ved et af de store Teatrer i Wien. Han var her hjemme for 2 Aar siden, da var min Mand meget syg, han kom med Flyvemaskine, og var her i 3 Uger, men han var ikke meget hjemme om Aftenerne de hev og sled i ham alle sammen her hjemme, gamle Kammerater, men et Par Aftener havde jeg ham dog sammen med sine to Drenge, vi savnede ham da han var rejst.

I Julen var vi til Juletræ hos Eks Svigerdatteren hun holder stadig paa den gamle Tradition. Julen er nu lidt for hektisk, Børn er næsten trætte og mætte inden man naar Juleaften, og Pengene hænger altfor løst hos Folk, de kan ikke faa Gaverne store og flotte nok, nej! Maa jeg bede om en rigtig gammeldags Jul, – men den kommer aldrig igen. – Hvis De engang kommer til København haaber vi at De besøger os.- Saa tror jeg ikke der var mere denne Gang, jeg haaber at dette Brev maa finde Dem i god Bedring. Og saa ønsker vi Dem Kære Frøken Marcker et rigtigt godt Nytaar og at Helbredet maa blive helt godt. Mange venlige Hilsener fra os begge og mange Ønsker om et rigtig godt Nytaar med Sundhed og godt Humør. Lev vel! Deres hengivne Ole & Ina Knauer”.

16. december 1955. Brevkort til Karna fra Kaptajn Stöckel.

”Hjertelig til Lykke paa Fødselsdagen paa Søndag. Jeg beder Dig betragte dette Kort ogsaa som en Julehilsen. Det er nemlig slöjt med mit Helbred, siden jeg den 14. Juli paa min 70 Aars Studenterjubilæumsdag ramtes af et Hedeslag og faldt saa uheldigt i mit Soveværelse, at jeg slog Nakken mod Gulvet og fin en Hjernerystelse, en Revne i eet Ribben, 2 andre Ribben böjede og et 4de brækket paa 2 steder. Jeg blev samme Dag indlagt paa Hospitalet, hvor man konstaterede at jeg ogsaa havde Lungebetændelse. Selv om denne ikke var saa voldsom, som den jeg havde i 1946, da jeg var opgivet af Lægerne, gav den mig dog saadan Nattesved, at man 2 Gange hver Nat maatte skifte Töj baade paa mig og Sengen. Jeg kom ganske vist hjem den 15de Novebr, men Overlægen lagde ikke Skjul paa, at dersom jeg fik en 3die Lungebetændelse frygtede han, at jeg ikke kunde staa den igennem. Min normale Temperatur har siden mit forrige Hospital(sophold) været 36,2. Jeg havde ved Indlæggelsen 39,1, hvorfor jeg maatte have hele 6 Penicillin Indsprøjtninger, inden den fik Temperaturen ned paa 36,8. Da den havde staaet konstant paa denne højde den 13de, 14de og 15de Novbr blev jeg udskrevet, men med Paalæg om at komme derind igen, dersom jeg mærkede noget. Jeg fik ogsaa Paalæg om, at jeg skulde have 22-23 grader i Stuerne, naar jeg sad stille. Da det er helt undtagelsesvis, at Fyrpasseren har kunnet skaffe denne Temperatur, har jeg maattet sidde med mine Vinterulster paa inde i Stuerne, og jeg kan næppe komme ud før Sommeren 1956, dersom, jeg lever saa længe.

Den 30. Novbr lod jeg mit Sporvognskort forny, fordi jeg (havde) til Hensigt at tage ind til Museet, dersom man vilde hente mig ved Stormbroen, men Oberstlöjtnanten bad mig indtrængende om at opgive det, idet han sagde, at det var rigtigt Lungebetændelsesvejr. Det piner mig meget, men jeg kan nok indse, at det er det fornuftigste, dersom jeg skal opleve mit 50 Aars Jubilæum ved Museet den 1/6 1956 og mit 70 Aars Officersjubilæum den 3/10 1957, og de 2 Jubilæer vil jeg saa gerne opleve, medens jeg ikke sætter saa meget Pris paa 70 Aars cand phil Jubilæet og 70 Aars Soldaterjubilæum i 1956 og 70 Aars Befalingsmands Jubilæum i 1957. – Hjertelig Hilsen Din hengivne Onkel Johan”.

Sønderholm Præstegård. Kl. 7.45 – 8.00 , 25. januar 1956. Brev til Svend Aage fra Karna, Bitte, Kai og Kisse.

”Kæreste Mand! Dette er bare et par bemærkninger i hast, for at sige dig først tak for dit gode brev og saa for at du kan se paa disse skolesager. Der er blevet sendt 3. 30 Øres frimærker med, men det har du ikke brug for i Norge. – Jeg skal hilse dig fra hele menighedsraadet og Roesen. Det med kirkegaardssagerne eller vedtægterne skal du (I) helst gennemgaa sammen naar du kommer hjem. – I aftes var jeg til møde i skolen. Fru slagter Hansen og Fru ud. (deler) Nielsen talte om ”Højskolen” det gjorde de meget pænt. Næste møde d. 16. Febr. saa vil de til næste møde derefter have dig til at tale om ”religionerne”. Jeg regnede nok med at du kunde, til den tid. Den 28. Febr. kommer Larsen-Ledet her i Forsamlingshuset indbudt af Brugsforeningen. – Børne skriver til dig i dag eller i morgen.

Menighedsbladet er sendt i trykken. Der var slet ikke kommet noget fra de andre den gang jeg ringede og spurgte om det var for sent. – Nu har vi faaet vinter igen med et pænt lag sne. Orkanen blev aflyst af sneen. – Jeg har haft saa travlt med at skrive til Emma og Esther og saa har jeg tilladt mig at skrive til Baun og sige tak for sin store og stærke holdning imod den grimme Koch som nu har bearbejdet menighedsraadet, saa de svigte Baun for en tid. – Naa, hvordan gaar det nu med dig? Her holder jeg mig kun til mine ”grønne”. Hils nu alle jeg kender især Solveig jeg har forpasset tiden til fødselsdagen, men saa maa du gøre det godt for mig. Nu skal jeg til at bestille billet til Kisse for paasken. Hav det nu godt kære mand, de kærligste hilsener fra Din Karna”.

”Kære far. Du skal også ha’ en lille hilen fra mig. Dit brev til os forleden dag glædede mig overmådeligt. Jeg synes, det tyder på, at du allerede har det meget bedre og er begyndt at se lidt lysere på tingene, du har jo heller ikke grund til andet, vi skal vel nok få det dejligt, når du kommer hjem igen. Kai og Kisse er gået i seng, mor er til samtalemøde ovre hos malerens, og jeg sidder her og skriver alt imens mit hår tørrer. – I morgen skal jeg have vagt, og i min middagspause skal jeg til tandlægen, det er knapt så morsomt, at tilbringe sin middag på denne måde, men så går det jo mindst ud over mit arbejde. I lørdags, havde jeg vor discipel nede fra apoteket med hjemme. Hun er helt nede fra Silkeborgegnen og kan ikke sådan tage hjem i week-enden, og jeg syntes det var synd, hun skulle sidde og fryse nede på sit værelse (hun har kakkelovn, og hun kunne ikke få den til at brænde i dette stormvejr, og hendes værtsfolk havde ferie), så jeg inviterede hende altså med hjem, og det havde mor selvfølgelig ikke noget imod; vi havde det så hyggeligt hele aftenen, drak kakao og hørte radio, hun tog med bilen kl. 24.00. Dagen efter havde jeg vagt om formiddagen og om eftermiddagen var Kai og jeg i Godthaab. Ole var oppe til eksamen mellem jul og nytår, men dumpede desværre til tyskprøven; nu skal han prøve igen om ½ år, og man må håbe det går. – Nu ikke mere denne gang, håber på fortsat god bedring. Kærlig hilsen Bitte.  – skal hilse fra samtalekredsen, lehr. M. var ikke med – Karna. Kærlig hilsen fra Mor”.

”Kære Far. Jeg håber du har det godt oppe i kulden, for jeg har det godt herhjemme. Vi har fået vinter for anden gang i år med hård frost og lidt sne, men ikke nok til at stå på ski. På søndag skal Bitte, Balling, Frede og Kisse og jeg op og besøge én af Kisses veninder i Hjallerup på en stor Propritærgård. Vil du hilse alle lærerne på skolen fra mig, og sige jeg var meget glad for at være der sidste år. Nu i aften har jeg skrevet en hel masse ind til Skolen i Ålborg. Hils Boye’s og børnene fra mig og sige jeg gerne vil se dem alle til sommer. Jeg ønsker dig god bedring med din tå. Kærlig Hilsen Kai”.

”Kære far! Mange tak for din hilsen, som jeg fik forleden dag. Vi afleverede stilen i mandags. Den hed ”De vigtigste kornsorter og deres anvendelse”. Jeg kunne ikke rigtigt skrive den uden leksikon, men det gik, og Bitte rettede den. I næste uge skal vi have karakterbog, det glæder jeg mig ikke rigtigt til. I søndags var Henny ude hos mig, og vi havde det mægtigt rart. På lørdag skal jeg op og besøge hende og kommer først hjem om mandagen. Vi fik brev fra Emma forleden dag. Det ser ud til at hun stadigvæk er glad for Sverige. Om onsdagen efter skoletid fra kl. 2-3 har vi ekstra regning, det får vi helt gratis. Hvordan går det med din tå? Nu er kl. 10 så jeg må til og i seng. Nu de kærligste hilsner fra din datter Kisse. P.S. Hils familien Boyes når du besøger dem igen”.  (far opholdt sig på Grenland Ungdomsskole, Porsgrunn, Norge)

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, Købmagergade 49, København 7. februar 1956. Brev til Svend Aage, Aalborg Amtssygehus, Aalborg.

”Kære Svend Aage Reerslev, Tak for Deres venlige brev af 2. januar. Det gør mig ondt at høre, at De har været syg i nogen tid, og at De nu foreløbig har taget ophold på Aalborg Amtssyehus. Forhåbentlig vil det vise sig, når De har overstået Deres undersøgelser, at det ikke drejer sig om nogen større lidelse. I hvert fald kan jeg på Deres brev mærke, at De har den største lyst til at tage fat igen, og det plejer at være et godt tegn. – Nu skal De ikke ligge og tænke på afleveringsfrister og udgivelsesmuligheder. Der sker jo ikke så meget ved, at en bog kommer lidt senere end beregnet, hvis den blot bliver, som man gerne vil have den. Jeg har meddelt direktør Tryde, at vi ikke skal vente noget fra Dem til eventuel udgivelse i år, og han sender Dem sine venligste hilsner med ønsket om god bedring. Hermed følger også hans og min forsikring om, at vi med den største interesse vil modtage Deres manuskript, når De en dag har held til at gøre det færdigt. – Med venlig hilsen Deres hengivne (ulæselig underskrift)”.

Frederiksborsggade 5, København K, 14. februar 1956. Brev til Svend Aage fra Aksel Pedersen.

”Kære Pastor Reerslev. Ja så nåede jeg det mål, som jeg som ganske ung syntes mig måtte nå, hvis jeg skulle få en gerning der helt kunne fylde mit liv. Det kan ikke undgås at ens syn på Livet som helhed såvel som på enkelthederne bliver et andet gennem et sådant studium, ellers ved jeg ikke, hvordan man skulle være indrettet og i almindelighed tror jeg også, det er frugtbart, at man kommer til at se livet fra andre synsvinkler end dem, hvori man er vokset op, jeg føler mig i alle tilfælde beriget derigennem og mener alligevel at kunne sige, at jeg har bevaret den samme tro, som jeg havde dengang, selv om der har været tider, hvor jeg har været ude i stærk søgang.

Vi har klaret det bedre økonomisk end jeg havde turdet håbe, da vi begyndte, jeg har jo haft natarbejde under hele studiet og min kone har været eksemplarisk til at hjælpe mig. Vi har 4 børn nu den ældste er 12 år den yngste 7 md. – Vi kan sige, at vi aldrig et øjeblik har fortrudt, at vi brød op, selv om det måske så lidt voveligt ud, og nu er vi glad for at vi har nået målet og næsten på den tid vi havde regnet med fra begyndelsen. – Vi takker Gud, at han gav os helbred og kræfter til at holde ud og nu er vor bøn, at han vil gøre os små og villige nok til at lade os bruge af ham.

Jeg går nu på pastoralseminariet og har nu lige fået lov til straks at begynde at søge embede, hvilket jeg ikke havde regnet med så tidligt. Da det jo haster for mit vedkommende også m.h.t. at opnå en særordning for pensionen (jeg er for gammel til den almindelige ordning), så regner jeg faktisk med at ville søge alt det der kan synes at ligge inden for mulighedernes grænse. Til dette formål var det vel ikke muligt, at jeg fra Dem kunne få en udtalelse om mine forhold og mit arbejde i menigheden i mit hjemsogn, evt. en anbefaling, hvis De synes De kan give en sådan.

Jeg holdt jo søndagskole sammen med Ejnar Larsen i Tostrup, var en tid med til at holde søndagskole i præstegården, var med ved starten af F.D.F. som delingsfører, blev senere kredsfører i Ø. Hornum – Molbjerg, hvor jeg også var formand for K.F.U.M. – Da sagen er kommet lidt pludselig over mig og der allerede nu er et par embeder herovre, som jeg påtænker at søge og hvis ansøgningsfrist udløber d. 21. og 24. ds. ville jeg være meget taknemlig om jeg forinden måtte høre fra Dem hvis De synes De kan give mig en sådan udtalelse.

De var den første jeg betroede mine lønlige planer om at blive præst, da jeg kun var 16-17 år og jeg kan godt sige, at det var Deres råd og anvisning der stadig lå i mig og langt senere gav mig mod til at begynde. Med glæde over minderne om mange dejlige timer i Sønderholm præstegård sender jeg de venligste hilsener Deres heng. Aksel Pedersen”.

Nexø 7. marts 1956, Munkegade 1 i Nexø, Bornholm. Aerogram fra Topsy Myee Marcker til Hr. Maskinass. Torben Fog Reerslev, M/S ”Sargodha”, Ø.K. Holbergsgade 2 København K. (modtaget post Adeleid d. 20/3, besvaret Melbourne d. 26/3 )

”Kære Torben, Det var vel nok en Overraskelse at høre at Du er paa Vej ud til ”det vidunderlige Land”. Bare du havde skrevet til mig før, du tog afsted. – Jeg har skrevet til Auntie Essie i Sydney, hendes adresse er 8 Bloomsbung Str. Mosman eller Gloomsbung Str (hun skriver saa utydeligt). Jeg bad hende om at se efter naar dit Skib kommer til Sydney. Du har jo truffet hende i København for Aar tilbage. Der er ogsaa en Fru Therese Halberg der boede i Dana Street Wollstoncraft, hun er maaske død men der er 3 Døtre. Du kan sikkert faa deres Adresse paa det danske Konsulat. En anden Dansker Verdich var min Gudfar, men han lever ikke mere, men der er ogsaa nogle Børn. Naar du kommer paa Konsulatet og de hører Navnet Marcker, saa bliver du nok godt modtaget.

Mabel Lord der er født Dansker men gift Australsk bor i Penant Hills, hende kender Auntie særdeles godt. – Skulde du komme til Brisbane skal du opsøge Mrs Clio Harris hun bor 19 Hampshead Rd. Sth. Brisbane. De taler alle dansk eller forstaar det. Vor Gamle Adresse var 49 Leichardt Str. Glebe Point, men desværre er vort Hjem blevet til Kontor og Loge. – Nu vil jeg haabe at du maa faa en god Tur derude jeg misunder dig at du skal ud og se vort Fødeland. – Skibet kommer vel ikke til Hong-Kong, for der bor en cand pharm Børge Lund her fra Munkegade han er i Ø.K. Han kommer her hjem en tur til Sommer. Hans Søster kommer jeg meget sammen med hun er her paa apoteket, du har ogsaa set hende. Jeg skriver dette Brev i Hast for Karna sagde at hun ikke havde givet dig nogle Adr. Jeg skriver snart igen. Lev vel kære Torben. Fra Tante Top”.

En udateret løs seddel med flere adresser skrevet af mor Karna til Torben.

”Auntie Essie! – Du har besøgt dem som lille ud i Bagsværd mens Onkel levede -, Countess Ethel von Rantzow, No 11 Hardie Street, Neutral Bay, Sydney. Hvis Tante skulde være død saa bor hendes søster Mrs Ada Dawson, 113 Jersey Road, Woollahra, Sydney. Hun besøgte os her i Sønderholm omkring den 15-9-1937. Min Mor kendte hendes forældre meget godt og en søster til Ada boede hos os næsten hvert aar d.v.s. vinter tid i mange aar. Saa er der Mrs. Mabel Lord, Pennant Hills, Sydney. Mabel er gamle gamle venner af os d.v.s. hun er vel ikke saa meget ældre end os, men jeg har boet en Jul hos hendes forældre op i Glen Innes og hos Mabel i Zuipolly (249 Miles fra Sydney) ved Zunindi (244 Miles from Sydney).

Miss E. Bourne, 8 Gouldsherry Street, Mosman, Sydney N.S.W. – Saa er der mit gamle hjem d.v.s. der hvor jeg er født – er paa 77 St. John’s Road, Gleb Pt lige overfor Town Hall, men der hvor vi kom til at bo senere og hvor Tante Toot er født – Huset hed ”Bornholm”, 49 Leichardt Street, Glebe Point. Hvis der skulde bo nogen ved siden af der hedder Mc. Phee saa er det vore gamle naboer. – Hvis du skulde komme til Brisbane saa er der to der vil være glad for en hilsen: Mrs Clio Harris, 19 Hampstreadt Road, South Brisbane. – Du og Putte var med os paa Lerkenfeldt og hente hende for et par og tyve aar siden. Dengang hed hun Clio Jensen. Og den anden er Miss Caroline O’Sullivan, ”Udale”, Toowong, Brisbane. Det er hendes moster der gav Jørgen og Esther deres navnepenge ved du nok. Auntie Dora hed hun.

”Sargodha” ankommer til Sydney kl 11 søndag d. 8. april 1956. Uddrag fra Torbens (Fog Reerslevs) rejse til Australien som maskinassistent ombord på ØK’s ”Sargodha”, januar- juni 1956.

”Søvagt kl 8.30 – 12.30, stand-by 18.00 – 24.00. – Var over middag på dækket og beskuede udsigten, som var meget imponerende med klipper og vige. – Strøg noget tøj (Singlets og pyjamas) samt på dækket da vi fik lods ombord, samt medens vi gik ind i havnen og under ”Sydney Harbour Bridge”. Erik, S.S. og Bobby gik i land efter aftensmaden, medens Knud og jeg blev her og drak en kop kaffe sammen. Jeg gik til ro kl godt 22 og vågnede først da der opstod kvindeglam i messen ved 23 tiden. De slog med døre så man ikke kunne lukke et øje. På vagt kl 00.30”.

”Mandag d. 9. april. Vagt 24.00 – 8.00. Efter midnat var jeg ofte i ass. Messen og underholdt eller nærmere så på hvordan forskellige underholdt sig med 4 temlig bitte piger Ragnild, Winnie o.s.v. Der var Erik, Allan, Bager, John Matros, Ulf Matros, 4de og 3die (kun for kort tid). Der blev drukket bravt og pigerne var godt støvede efterhånden og gutterne skred i seng en efter en uden piger på; det var nemlig sent. John og jeg var ude på at få dem væk, men de fortrak først til Matros rygesalonen og (?) kl ca 5.00 og gik fra borde ved 8-tiden. Jeg sov om formiddagen og efter middag til kaffetid. Gik en tur i land med Bobby, Knud og SS og tog taxa til en souvenir forretning, hvor vi købte forskellige ting bl.a. skind og bjørne. Jeg købte for 5 Pund og 12/-. Forsøgte at komme i kontakt med pastor Ligaard, men han svarede ikke. Til Køjs 23.40”.

”Tirsdag d. 10. april. Vagt 6.00-15.30. Gik strax op og tog bad. Gik til byen og opsøgte Consulatet men der var lukket. Opsøgte så efter aften pastor Ligaard. Tog tog til North Sydney, men stod af før denne station fordi, jeg ingen skilte kunne se. Tog taxa resten af vejen. Talte sammen meget længe. Dejligt menneske at besøge. Ringede for mig, men vi fandt ikke noget bestemt. Prøvede faml. Lord. Han ville i morgen prøve at finde countess Reventlow på West Bay og han fandt det d. 11 altså i morgen. Gav kaffe med kager til. Vi sad og talte om hans tid herude og i Amerika. Interessant alt sammen. Sikke prøvelser. Hjalp mig til en taxa. 6/9 for den hertil Glebe Island. Til køjs kl 24.30”.

”Onsdag d. 11. april. Vagt 6.00-12.00, fri 2½ time i eftermiddag. Gjorde mig i stand inden jeg gik til middag, og efter middag tog Knud og jeg til fods over til Glebe Point for at finde Mors fødested eller det sted hvor hun havde boet på Leichardt Street no 49*, men der var ikke noget kun tømmerplads og lager. Gik med tram til Centrum og kom til Pitt Street, hvor jeg så op på Consulatet og talte m vice konsulen, som var en Qvide. Han var meget elskværdig og talte med mig for ca en ¼ time og gik til Gener. Consul. og lånte en bog til mig, som jeg vil aflevere på Fredag eftermiddag. Gik rundt i byen og ringede til pastor Ligaard. Aftalte at mødes til gudstjeneste i Danish Church. Der var hans døtre m mand og Olsen (Maler). Jeg tog afsked med Ligaard og fulgtes m Olsen til en caffé, hvor han gav kaffe og vi sludrede om Australien og danskerne her osv. samt om Danmark. Traf Erik og SS og vi tog bussen sammen hjem. Til køjs til 23.45”.

”Torsdag d. 12. april. Vagt 06.00-16.00 og 16.00-18.00 samt stand-by 18.00-24.00. Tog i dag autolac på alle  topfugtere. Kun en var rigtig god og tilsvarende hovedleje havde vi også vrøvl med. Tog flere gange blytryk. Læste i aften indtil kl 18.00 noget af bogen ”Laila”. Gik til køjs og sov indtil kl 24 da Thode kom og ville afløses. Ingen post i Sydney”.

”Fredag d. 13. april. Vagt 24.00- 06.00. Læste først på vagten ”Laila” færdig. Syntes godt om bogen. Senere gik jeg op og sad hos matrosen, og sludrede med ham resten af natten. Vi laved mad og spiste vort sædvanlige spejlæg. – Det var meningen at vi først skulle sejle i aften kl 21, men i morges blev det lavet om til kl 15.00. Erik kom op og purede mig og vi tog sammen til byen i en fart. Han skulle købe flere bjørne, og jeg skulle på Consulatet m den lånte bog. Tog tilbage til middag og blev ringet op af Auntie Essie. Strax efter spisetid tog Knud og jeg en taxa til byen. Knud blev sat af ved Town Hall og jeg fortsatte til Neutral Bay. Auntie Essie var meget glad for at se mig og modtog mig m kys. Vi sludrede sammen og så billeder i hendes album’s. Jeg fortalte alt derhjemmefra. Hendes bror og svigerinde kom og så mig, men der var knapt med tid. Jeg tog et billede af alle tre for at vise mor derhjemme senere. Blev kørt af broderen over Harbour Bridge, uden at betale, blev sat af der og blev taget op af en lastbil, som kørte omvejen ud til Pyrmount Bridge med mig. Flink mand. Skibet blev self. forsinket igen, så jeg havde ingen grund til hast. Igen søvagt i aften”.                                    

(”*uddrag fra mine (Kirstens) rejsedagbogsnotater fra mit og min mand Jørgen Stubgaards besøg hos arkitekt Peter Pandean og hans kone Christine, Leichardt Street no 49, Glebe Point, Sydney, Påskedag 30/3 1997: I dag er dagen, hvor vi skal besøge mors barndomshjem. Vi stod op i god tid og ventede ca ¾ time på Peter Pandean p.g.a. ændring fra sommetid til vintertid. Men vi blev afhentet i en stor volvo. Peter var straks åben og meget lige til, så snakken gik livlig. Vi var inviteret til morgenmad, Peter havde købt ind før han afhendtede os, dansk wienerbrød og croissaner. Vi snakkede om huset og de var meget optaget af vores billeder, som vi havde med til dem, især fotokopiet af selve huset. Men billedet fra spisestuen med Roal Ammundsen blev vældigt iagttaget.

Husets Historie: Bygget 1870. Ambrose Thornley Jun., architect, built ”Florence Villa” i 1870 for himself and 51B for his father Ambrose T. Sn. . Ambrose Thornley Sn. became later Leichardt Council Mayor. På den måde skal det forståes, at Villa ”Bornholm” har løbende ændret adresse: 9/9 1900 St. Johns Rd., Forest Lodge (St. Johns Kirke ligger på Glebe P. Rd). 14/4 1902 ændret til: 8. Kennedy Street, Glebe Point. 10/4 1908 ændret til: 8. Oxley Street, Glebe Point (Oxley St. ligger i forlængelse of Glebe P. Rd.). Derefter til 49, Leichardt Street, Glebe Point.

Morfar Ludolph må have købt huset af Ambrose Thornly Jun. i sin tid og formodentlig da han og Emma giftede sig. Peter har ikke kunnet finde navne på ejere af huset før familien Strides, som endnu i 1940’erne og måske også i 1950’erne driver sin timberbusines. Det er ham, der har placeret en kran på kajen, og i nabohusets have står en savemaskine. Mr. Stride sælger the whole plot d.v.s. nr 51 A+B, 53+55 til the Government. Mr. Stride river den nordlige del af huset (nr. 49) ned, for at få adgang ned til vandet, for at få deres tømmer op. Det er tvivlsomt hvad the Government anvender husene til, men på et tidspunkt flytter der B-sættere ind. Og for endelig at få dem ud, taler man om at rive hele plottet ned.

Her er det at Peter Pandean kommer ind i billedet 1989 og køber hele området og restaurerer alle 5 huse tilbage til oprindelig stand, hvor af det ene er solgt fra. Nu har husene fået status af: Registred Historical Significanse d.v.s. ingen kan købe stedet op og rive ned for at bygge a skyline. — Peter (arkitekt) og Christine (pharmaceut) er begge indonesere og uddannet i Tyskland”).

”Søndag d. 29. april. Til anker’s udenfor Port Pirie. Til disposition 12.00 – 24.00. Stod op kl. 8.00. Spiste mogenmad, og gik derpå på dækket. Overstyrmanden spurgte om vi ville med på en sejltur med motorbåden. Eric, Knud, SS og jeg tog med foruden 2. og 4. mester. Vi sejlede ½ time til land, til en gammel pier, hvor Kaptajnen i sin tid havde lagt til med skoleskibet ”København” som senere gik ned. …”

(Skoleskibet ’København’ var en femmastet bark tilhørende ØK og blev søsat den 24. marts 1921. Skibet forsvandt sporløst i december 1928 eller januar 1929 med 59 mand om bord efter at have forladt Buenos Aires med kurs mod Australien. Hvad der forårsagede ’Københavns’ forlis er aldrig blevet opklaret”. – En mindre kopi af Skoleskibet ’København’ findes på: M/S Museet for Søfart, Ny Kronborgvej 1, Helsingør. Museet er tegnet af tegnestuen BIG – Bjarke Ingels Group – og åbnede 2013)

11 Thardeer Street, Neutral Bay, Sydney, 16 April 1956, Aerogram til Karna fra Essie von Rantzow.

”My dear Karna, Well I have seen Torben your nice Son. Yet I am sorry it was only for a short visit as they were sailing the same Afternoon. On Tuesday I had a visit from The Danish (minister?) – he had seen Torben & he came to see me on Thursday … & see if I still was about. He is very nice we had a long chat half in Danish & half in English. I have been here 41 Years. – I telephoned to the Agency & found out the name of the Steamer & the number & I phoned to his Steamer & got on to Torben & he said he would come and see me on Friday.

I telephoned to Arthur & he was very anxious to see him & he and Grace his wife came on Friday. I think your son is very like you. I liked him very much but I am sorry he could be here such a short time. They had told him they were to sail at 3 o’clock. Arthur & Grace came here – have phoned for a Taxi but it did not come so Grace & Arthur took him in their car. ……… I think he is a dear boy … but to think of you have 7 children. I am sorry your husband has’n been well but I hope he is well again & the children of you and you also are well. Mrs Lord & her husband died about (?) Year, I saw them (?) I was at Pennant. Mrs Duggan I dont …… I have to find … Now dear Karna it was nice to see your son. I am sorry he could not be coming back again. Well & sweet love. Auntie Essie”. (et meget vanskeligt brev at tyde)

Bagsværd Hovedgade 280, 7. maj 1956. Brev til Pastor Reerslev fra Volmer Barfod.

(Volmer Barfod, var søn af Kristen Voldike Thomsen Barfod, sognepræst i Sønderholm-Frejlev fra den 20.02. 1890 til 26.02. 1901. Fars forgænger i Sønderholm-Frejlev Sogn var dermed sognepræst Martin Ludvig Bay (11.05. 1901- 26.07. 1931)

”Kære Hr Pastor Reerslev! Mange tak for Deres Brev som jeg er meget glad for, saa var det jo godt at jeg gjorde Alvor af at sende de to gamle Billeder op til Dem. – Hvorfor at jeg atter griber min kære Kuglepen og sender Dem disse Linier, det er fordi at De skriver sidst i Deres Brev, at hvis jeg siden fik Tid og Lyst ville De gerne høre mere om de gode gamle Dage og intet er mig mere kært end af og til at blade i Mindernes brogede Billedbog om min Barndom, hvor min spæde Fod har traadt det gule Sand, bag brune Høje boer min Barndoms Glæde. – Ja det rørte mit gamle forkalkede Hjerte dybt at læse i Deres Brev at De har haft Besøg af vor elskede Digter Blichers Svigersøn. Det gaar med mig, som det vel gaar med de fleste ældre, at man kan mærke, at man skal ikke lægge alt for mange Planer alt for langt ud i Fremtiden, for der kan snart ”ske noget” uventet og ”Livet er jo kun et Laan en liden Stund saa er løbet til ende”, men endnu er min Hukommelse heldigvis nogenlunde, selv om ”Centralen” kan af og til fungere lidt svigtende, da jeg efter et Fald for 10 uger siden slog Hovedet og paadrog mig desværre en uheldbredelig Hjernerystelse og lider jævnlig af Svimmelhed, men vil med Glæde fortælle Dem om Barndomsminder fra mit kære gamle Restrup.

Da Far blev Præst i Sønderholm c 1893, tror jeg nok, da hørte Kirkerne den Gang ind under Herregaarden Restrup (Jeg har vist her liggende to Bøger om Restrup saa hvis De ønsker, det skal jeg med Glæde sende dem op til Dem og saa maaske De siden sende dem ned til Restrup) og derfor skulde han jo af og til en Tur ned og snakke eller snarere raabe et og andet til den stakkels meget tunghøre Steman, som tit var meget gnaven og vanskelig at tale med, men da han opdagede at Far og han saa paa Livets mange Spørgsmaal gennem de samme Briller og at Far var det eneste Menneske, som havde saa kraftig Stemmebaand saa han kunde ”holde ud” at tale saa længe, saa fik han af og til en varm Toddy saa deres Samtaler livede Steman meget op, saa det endte med at Steman i sit store Kontor lavede et ”Præstehjørne” henne ved den store Kakkelovn og aftalte med Far, at han hver Lørdag Aften, naar han var færdig med at studere paa sin Prædiken eller ”Lektie”, som Steman sagde, saa kunne han komme ned og snakke med ham, og da Far kom derned den første Aften efter at dette ”Hjørne” var lavet og han havde ringet paa saa kom hans korpulente, men yderest sympatiske Jomfru Andersen og lukkede op, hun havde en omtrent forbavsende Evne til at omgaas Steman, der ellers var, som Far sagde en ”haardkogt Kvindehader”, men hun sagde: ”Nu skal jeg gaa ned og forberede Kammerherren” mens De hænger deres Overtøj” og saa hørte han, at hun raabte til ham hvem der var kommen, saa raabte Steman:”saa for S….” han var ellers en gæstfrie Mand, men var omtrent livsfarlig at forstyrre naar han sad ved sit Skrivebord og skrev og regnede for det danske Hedeselskab som var hans ”Hjertebarn”, men da Far kom ind i Kontoret saa rejste Steman sig op og gik saa hen og uden at sige God Aften, saa pegede han først op paa Fars Porselænspibe paa hans Pibebrædt og raabte: ”dæær” og ligesaa, da han dernæst pegede paa Tobakskassen paa Bordet og derpaa paa Berlingske Aftenavis og til sidst pegede han ned på Sivskoene og de kinesiske Perletøfler, som han havde købt til Far og som stod dejlig varme under Kakkelovnen, og saa gik Steman hen og satte sig igen ved sit Kontorarbejde og netop dette passede min Far dejligt, at sidde der i den gode bløde Lænestol og nyde en god Pibe og læse vistnok sikkert det eneste Nummer af den Avis i flere Mils Omkreds i dejlig Stilhed, men naar saa Steman var færdig med at skrive, saa satte han sine Fødder haardt mod Gulvet og paa den Maade skurede Stolen baglæns væk fra Bordet og kom saa med begge sine Hænder udstrakt mod Far og raabte: ”God Aften Præst og velkommen”.

I nogle Aar var Steman valgt som Sogneraadsformand og Møderne blev holdt paa Restrup (Hovedgaard) og en Dag kom en Bonde op paa Restrup for at hente c 40 Kr, som han havde tilgode for nogle Favne Skærver som han og hans Karl havde staaet og slaaet for Komunen, og ved det næste Møde havde Steman glemt at meddele dette til den meget stabile Regnskabsføre (Lærer Brun), som i en kras Tone raabte til Steman: ”jamen Pengene hvor er de henne” og Steman blev lynende gal over at blive tiltalt som en Forbryder for Rettens Skranke, saa han raabte: ”Jeg ved hvor de ikke er, de er ikke i Deres Lomme” og saa grinede hele Sogneraadet undtagen Spørgeren. Vel var Kammerherren en fattig mand men ”god nok” for 40 Kr.

Jeg blev af og til som 10-12 aarig brugt som Postbud eller Bydreng til Restrup og nede i Havehuset boede en Skytte Walsøe og en Gartner Jensen og sidstnævnte regnede Kapitalstaksten ud for min Far, som jo den Gang kun havde den lille Løn plus Kirkeoffer, som ogsaa den Gang skæppede lidt selv, om vi jo den Gang nok havde anderledes smaa Priser paa de vigtigste Livsfornødenheder end der er i Dag. – En Sommer prøvede et Par Storke forgæves at bygge Rede paa Sønderholm Kirketaarn og Far spurgte Steman, om han ikke maatte lade en Mand sætte et Vognhjul op, han skulle nok selv betale hvad det kostede og undskyldte sig bl.a. med at sige, at der er jo flere Kirker her i Landet beboet af Storke, men med et svedent Smil raabte Steman: ”er det ikke nok at der er én der knævre i den Kirke”.

En Dag var jeg hjemme og besøge Far i Hillerød, det var et Par Aar før han døde og da sagde han til mig, at han ville testamentere mig det store Husmandsbillede fra Restrup, hvad jeg blev meget glad for og tilføjede at saa haaber jeg at vi ere enige om, at jeg testamentere det videre til Restrup Husmandsskole, hvor det absolut bør have sit fremtidige Hjem og hvor det nu hænger og Historien om dette Billede er følgende: En Aften kom en Husmand op til min Far og bad om Hjælp, hans Humør det stod paa Nul fordi at hans eneste Ko var ”strit”, sagde Niels og min Far havde meget Hjerte for Husmændene, saa han gik selv rundt i Sognet med en Liste og fik skrabet saa mange Penge ind til Niels, saa han kunde tage ud og købe sig en ny Ko og dernæst trommede Far Sognets Husmænd sammen og fik dannet en Koforsikringsforening, som eksisterede endnu ved vores bortrejse, men før denne blev der taget det Billede paa Volden ved Restrup Kro og givet Far til Minde og som nu hænger paa Restrup og den Mand som blev Aarsagen til dette Billede er Niels, kaldet Tykkeniels, som sidder midt paa Billedet med den sorte Skindhue paa. Før dette skete var Far en Aften dumpet ind hos Tykkeniels, han var ugift men ikke ugæstfrie, men han synes vist at Klokken var borgerlig Sengetid og saa gik han hen og lukkede sin gamle Bornholmer op og mens han trak i Kæderne sagde han: ”nær a draver æ Klok saa plejer a aa lægge meg”* og saa kunne Far gaa hjem med den Besked.

Som Rosinen i Pølseenden skal de faa en tragikomisk Tur jeg havde ned til og fra Restrup. Jeg blev en Dag som 10-11 aarig i mit fine Søndags Matrostøj med de gule Ankerknapper lidt før Jul sendt ned med en Indbydelse til Hr Godsejer Malling og Frue, hvor jeg blev beværtet med en stor Kop Kaffe og en Masse Julekager. Hr Malling sad ved Vinduet og røg paa sin lange Porselænspibe i sin Bambuslænestol. Fru Malling gav mig en stor Pose brune Kager med hjem til min lille Bror, men man skal ikke sætte Ræven til at vogte Gæs og da jeg paa Hjemturen naaede Vandtrangsbakken, hvor der laa nogle store Sten den Gang, satte jeg mig op paa en af dem for at hvile mig lidt og mente vel, at det kunne vel ikke gøre noget at smage én af Kagerne og det gjorde jeg saa mange Gange, saa Posen pludselig var tom og jeg blev først overmandet af en rædsom Samvittighedsnag, men trøstede mig med, at der var jo ingen der havde set min Forbrydelse og lovede jo mig selv dybeste Tavshed for at skjule mit første Skridt paa Forbryderbanen – men under Middagen var jeg saa uheldig at komme til at sidde ved Siden af Fru Malling, der pludselig bøjede sig ned mod mig og spurgte mig (saa højt saa at min Bror der sad lige over for mig kunne høre det) om hvad min lille Bror synes om de brune Kager og det Blik min Bror sendte mig var fuld af grusom Hævntørst, og da jeg jo var tvungen til at tilstaa min misrøgt af betroede Midler, spurgte hele Selskabet hende hvad hun saadan lo af, og det var grusomt at høre paa at den Latter var over min tvungne Tilstaaelse; Endnu hvert Aar, naar jeg kommer og gratulere min ”lille Bror”, saa maa jeg huske at have en Pose brune Kager med for at redde mit dyrebare Liv, som jeg værner om trods jeg nu til Efteraaret fylder 70.

Jeg har det nogenlunde naar jeg bare tager den med Ro, jeg har ligget paa Sygehuse 15 Gange og de sidste 6 Gange var for Hjertelammelse, saa flere Læger har sagt til mig at jeg bør forholde mig i Ro og ikke komme hvor der er Sorg eller Ufred. Jeg har faaet mange Indbydelser, men føler godt at det er klogest at blive hjemme hos min trofaste Følgesvend Ensomheden, men jeg er saa taknemlig for hver Dag at jeg kan staa op og gaa en lille Tur i godt Vejr eller sidde hjemme hos min kære Radio, denne er jo en vidunderlig Opfindelse til os gamle ensomme, selv om der jo desværre i vores oplyste Tid er opstaaet en ond og uærlig Atmosfære i vort ellers før sidste Verdenskrig saa venlige Nation og dette mærker vi, som boer lige uden for det danske ”Sodoma” wonderful Copenhagen særlig, men meget tyder paa, synes jeg, at Guds Mesterværk Mennesket er ved at blive bange for sig selv og de grusomme Atom- og Brintbomber og det er nok de allerfleste Menneskers højeste Ønske, at de store Nationer snarest bliver enige om et varigt Fredsprogram og leve ogsaa under mit Valgsprog:”Vær over for din Næste saadan som du ønsker denne skal være mod dig”. Undskyld hvis mit Brev er blevet for langt. Venlig Hilsen til Deres Hustru og Dem fra V. Barfod.

(*når jeg trækker klokken op, plejer jeg at gå i seng!)

Efterskrift! I Jagttiden jagede Steman tit en af Pigerne ned til Skytten med Ordre om at gaa ud og knalde et Dyr, stegt Raadyr med brune Kartofler og Rødvin var Kammerherrens Livret og Dyr var der den Gang nok af. En Aften da de havde siddet og spist i flere Timer skubbede Steman for anden eller tredje Gang det store Fad hen mod Fars Tallerken og raabte: ”Æd Præst!” En Aften sang Far for ham Erik Bøghs Vise om Kæmperne i Norden saa Steman rystede paa Hovedet og lo saa Taarene rendte ned af hans Kinder, jeg husker lidt af den endnu, her er den:

Man høre megen snak og Sang – om Kæmper nu for Tiden – nej, Kæmper har vi haft en Gang – men det er længe siden – da saa man aldrig nogen Helt – med sværtet Skæg og brændte Lokker – de bar en Hat omtrent saadan – som en af vore Kirkeklokker.

Nu spiser man sig sjælden mæt – man taler blot og klingker – da fik man Hestkotelet – og harske Bjørneskinker – da forstod man at holde Skik – for Taleren i Gildehalden – hvis nogen gjorde Vrøvl saa fik – kan straks et Skinkeben i Skalden.

Ja stolt var vore Fædres Liv – og herlig deres Bane – plyndrede for tidsfordriv – og slog ihjel for Vane – og naar de rejste ud fra Nord – saa kastede alverdens Præster – sig fluks paa Knæ og sang i Kor – Gud fri os vel for slige Gæster.

Dog mine Venner ogsaa vi – har Lyst til Kæmpeværker – jeg føler det herinden i – er vi bestemt Besærker – lad derfor hele Verden se – hvor højt vi Kæmpekraften hædre – kom, lad os drikke – en Kop The! – til ære for de tapre Fædre.

Da Far ved totiden eller hen af Morgenstunden havde faaet Ovetøjet paa, bad Steman ham vente lidt og han forsvandt ned i Køkkenet og kom lidt efter tilbage med en pakke som han stoppede op under Fars Arm og sagde: Tag den her med hjem til Konen og Ungerne, saa vi fik Steg paa Bordet og Forklaringen var den, at et Par Dage efter at Skytten efter Ordre havde skudt et Dyr, fandt han et døende saaret af en Krybskytte, som han jo straks slagtede og ogsaa bar op til Stemans Køkken. Og mere end et Dyr om Ugen kunne han ikke spise, Præsten var ikke uvillig til at hjælpe ham.

Stemans største Sorg var jo den at han var saa døv og efter at der var kommen et stærkt Venskabsforhold mellem Far og ham, bad Steman ham om han ikke nok ville lade ham læse nogle af hans Prædikener og da Far jo vidst nok omtrent var den eneste der kunne læse dem, maatte han skrive dem pænt om let læselige til Steman. Hans Husbestyrinde fortalte Far at hans Bibel og Salmebog altid laa paa hans Natbord. Steman sagde til Far en Gang at han maatte sige som Blicher: ”Herre, naar du prøver mig da gør du mig stærk. Gud sender os ikke Sorgerne for at gøre os bedrøvede, men for at se hvordan vi modtager dem. Sæd modnes ikke ved Sol alene”. – Paa sit Dødsleje udtalte han som sit sidste Ønske, at Far skulde forrete hans Begravelse, han ligger vistnok begravet paa Asmild Kloster Kirkegaard i Viborg.

Efter en Bispevisitat spurgte Far Biskop Swane ved Afrejsen om han ikke kunne faa en lille Ferie naar han selv skaffede en Stedfortræder, men Swane der led af Embedsmandsvigtighed pegede paa Far og raabte med sin pibende Stemme: ”De kan skrive til mig, men saa snart Swanen var fløjet sendte Far ham en allerunderdanisk Ansøgning om Ferie og pakkeded Kufferten og da han 14 Dage senere kom hjem, laa der Svar fra Swanen at han maatte gerne holde Ferie i 14 dage.

Mange tak fordi De bad mig om at skrive noget mere til Dem, dette er jo for mig vemodigt at opfriske kære gamle Minder saa man føler sig omtrent som Barn igen. Den Dag da Banen blev indviet holdt Far en Tale for Togføre og Konduktøren og de stak grinende Hovedet frem bag det af Flag og Bøgegrene pyntede Lokomotiv, da Far raabte: ”Vi Sønderholmere ere Engle vi mangler bare Vingerne” og saa peb Lokomotivføren i Dampfløjten og saa rullede Far med ind til en stor Frokost paa et Hotel i Nibe”.

”Glædelig pinse” Hillerød, 17. maj 1956. Brevkort til Topsy fra Tootie Olsen, Frederiksværksgade 92A.

”Kære Topsy! Hvordan har du det? Du kan tro, at Svend har haft travlt i haven. Vi har plantet de stokroser, men de vil vist ikke komme op. Tulipanerne står i knop, og primulaerne blomstrer, men vi mangler lidt varme. Grønsagerne og kartoflerne og buskene står godt. Nu skal vinduerne males udvendigt. Vi er færdige med hovedrengøringen, så nu skal vi tænke på ferie. Vi har ikke bestemt os endnu om turen i år går til Sjælland eller ”Øen”. Hav det godt. Hils dem i Munkegade 12”.

Sønderholm Pgd. 13. august 1959. Brev fra Karna til hendes datter Kirsten.

Kære Kisse!

Her er altsaa dine sidste gaver. Esther var flov over at hun havde glemt dig, men hun sagde at hun ville nok huske dig senere, saa husk at svare hendes brev – har hun ikke skrevet til dig sidst?

Det var kun en kort visit, men vi var glade den – De rejste i morges kl. 6.15. De skuille have været over Göteborg, men der var ikke plads for den lille bil saa maatte de saa over Larvik – Strømstad til deres venner der bor 180 km. nord for Göteborg.

Nu er jeg spændt paa at høre hvordan det gik med jeres Lollandstur. S.u.

I har vel meget travlt nu? Det har jeg i alt fald saa maa du nøjes med dette. Jeg skal hen til Møller og bagefter i sparebilen angaaende Bittes skat og lignende – Hun har sendt foreløbig 263 Kr. – som jeg saa skal forvalte til hendes bedste.

Kærlig hilsen fra din egen Mor.

Bagsværd Hovedgade 280, 27. august 1956. Brev til Hr Pastor Reerslev fra Volmer Barfod.

”Kære Hr Pastor Reerslev! Hermed følger saa den Bog, som jeg omtalte om mit kære gamle Restrup i mit sidste Brev til Dem og det er jo med Vemod jeg siger farvel til, men saadan er jo nu en Gang Livet og jeg har altid haft stor Interesse for Billeder og Bøger, men en Gang fik jeg dog en Bog som jeg langtfra blev glad for i første Omgang og det var den Dag jeg fyldte 7 Aar og Far gav mig en A.B.C., det var første Gang jeg rigtig mærkede Livets Alvor, men paa Bogens Forside var Billede af en lille Dreng, der sad paa en Træstub og saa paa de travle Myre ved deres Tue og neden under stod de Ord: ”Gaa til Myrene og bliv viis” og har siden altid været en lære for mig. For over et Aar siden sendte jeg to Bøge til den nye Forstander, som han blev meget glad for og særlig den ene og antagelig den ældste, saa vidt jeg ved, der er trykt om Restrup og hvori blandt andet er et Billede af Marmorkisterne i Sønderholm Kirke, hvori hviler de afdøde Ejere af Restrup og Forstanderens Glæde glædede og mig meget, idet han skrev at denne Bog ejede de ikke paa Restrup, men hos en af Husmændene som netop ejede den fik han lov at læse den, saa der kan man se at det var vel nok godt at jeg sendte ham den og haaber at De ogsaa har set den og læst den.

Vi vare en Gang kørende paa Lundbæk og ved Slottets Østgavl mellem to gamle Kastanietræer laa en meget stor Sten hvorpaa stod:” Herunder ligger den Hest som under Krigen 1864 bar General Sleppegrel” og paa Udturen var vi oppe paa Højen og se den store fine, men forladte Slot paa Kyø, hvor Myrene inde paa det hvide Marmorgulv i Entreen havde bygget en stor Tue. — Da vi skulle rejse, havde Far mange, nu meget sjældne, udstoppede Fugle blandt andet et Eksemplar af den russiske Steppeørn og denne forærede han vistnok til Nibe Realskole hvor jeg haaber den endnu ”lever” i et tæt Glasskab. Den er et Minde om den mægtige Invation der omkring 1880 skete, jeg husker bare at andre ældre fortalt om de ”Myriader” af denne Fugl, der i Milliader myldrede afsted fra Rusland og forsvandt lige saa hurtigt ovre i England som de var kommen, men jeg har aldrig hørt nogen kunnet give nogen troværdig Forklaring paa dette Naturfænomen uden at Bærhøsten var helt mishøstet paa de uendelige russiske Stepper af Nattefrost.

Ej heller har jeg hørt nogen som kunne fortælle eller bevise hvor mange Aar det er siden, at Egnens største Seværdighed Troldkirken er bleven rejst eller Navnet paa den store Konge, som her er lagt til Hvile for at den gemmer en Høvding og Skat og yderst interessant Historie er vel sikkert nok. Jeg husker endnu at vi en Gang havde Besøg af en Mand som havde set Kæmpehøjen og da han blev spurgt om hvorledes han mente at den store Overligger var kommen op og ligge paa de fire Underliggere saa svarede han, at det er der jo ingen der ved eller kan bevise, men man gætter paa at vor kære Erik Bøghs Kæmper har jordet den der op, saadan at de fire Underliggere har været først helt begravet i Jord og derefter har Kæmperne med lange tykke Stænger vippet og rullet den hen over Uderliggerne og bagefter fjernet Jorden underneden, men derimod er det mere svært at gætte, hvordan de to store Sten ved hver Ende af Højen er bleven rejst.

Jeg har det lidt bedre, men bliver ikke meldt rask den første Maaned. Til Slut sendes Dem og Deres Kone mange venlige Hilsner og tak fordi De er glad for at høre lidt fra en gammel Sønderholmer. V. Barfod. – Haaber inderligt at De har en god Bil at rulle rundt i, jeg husker endnu at de første Aar maatte Far gaa til Frejlev og prædike, vie og begrave før han fik de to ”Kaniner” vor kære Steman ikke ville køre med, saa ville han hellere i 2-3 Timer sidde og smaske Raadyr og Rødvin i sig og raabe: ”æd Præst!!!!”.

Aalborg, 31. august 1956. Brev til Topsy fra Aase Neergaard.

”Kære ”tante” Topsy Marcker! Nu er det vist på høje tid, at jeg får sendt Dem et par linier og dermed takker for den dejlige tid, jeg fik lov at være hos Dem sammen med Aase og hendes Far. Det er den bedste ferie, jeg kan mindes jeg har haft og jeg er Dem meget taknemlig for Deres gæstfrihed. Turen til København gik fint ombord på Kongedybet uden søsyge for nogen af os, og vi fandt snart hen til hhv. tante og søster i København. – Herfra rejste vi så Søndag aften og var så klar på vore respektive arbejdspladser Mandag morgen og til alt held var Aase fuldt arbejdsdygtig på det tidspunkt. Nu er den første uge så overstået og i morgen går turen så til Sæby, hvor mine forældre spændt afventede referat fra turen. Der er meget at fortælle (udover Crimien) og Neksø står for mig som det ideelle feriested. – I øjeblikket skinner solen, og det er ganske lunt. Jeg er sikker på, at der nu er ganske yndigt ved Sdr. Hamris (?), (?), i Deres lille paradis, ja alle vegne, for solen sætter nu sit præg alle vegne. Ang. New Zealand, da har jeg nu fået besked, at afrejsen allertidligst kan ske i Jan. Fbr. 1957, så nu kan jeg jo bare sætte mig roligt ned her i Aalborg og afvente begivenhedernes gang. Heldigvis har jeg ikke sagt hverken værelse eller stilling op, og – når man har det rart i det daglige, da kan det jo sagtens gå. – Frk. Marcker, jeg håber De nød week-enden efter at vi var rejst, og De kunne komme i den daglige gænge igen. Jeg håber ikke at vi havde ødelagt Dem fuldstændig! – Jeg siger Dem endnu engang tak for alt, ønsker Dem alt muligt godt, ikke mindst et godt helbred i den kommende tid og beder Dem modtage min varmeste hilsen og tak. Deres hengivne Aase Neergaard”. (Aase og hendes far er kusine Aase og onkel Poul)

Grenland Ungdomsskole, Nystrand 17. september 1956. Brev til børnene i præstegaarden fra far & mor.

”Kære børn! Der bliver nogle festligheder i Porsgrunn og her på Skolen i denne uge i anledning af et såkaldt ”bispemøde”. Og af den grund vil Eikelands ikke slippe os før fredag morgen, vi kan altså ikke være hjemme før fredag aften sent, men vi håber, at I klarer jer selv og huset så længe. Vejret er nu blevet fint, næsten sommerligt, og mor vil forhåbentlig få den hvile, hun så hårdt trænger til, ved at vi går nogle småture i den skønne omegn her og hun ellers sidder og broderer og nu og da kigger ud på den skønne udsigt her fra Kais og mit værelse i ”Skriverstuen”. Vi har været en tur i Kragerø i lørdags. Da blev det også fint vejr. Morsomt at se de mange, små motorbåde ankomme ude fra øer og fjorde med folk, der skulle på indkøb i byen. Vi besøgte Bjarne Klausen og hans familie. Derimod så vi ikke noget til Eigil Kristensens. Vi havde ringet til dem, men de var ikke meget for at modtage besøg, da Kristensens mor lige var død og netop var blevet begravet på sin mands 1 års begravelsesdag. De var af den grund meget ”nedfor”, sagde Bjarne Klausen. Hvis vi gjorde visit, ville de føle sig forpligtet til at vise gæstfrihed, og det mente Klausen, at vi burde undgå. Vi tilbragte så dagen hos Klausen, der bor i et hus med vældig udsigt over vandet og en del af byen og tog hjem med en 20.30 bil, så vi kunne gå i seng til c. 23.30.

I går, søndag, var vi i kirke sammen med Boye, spiste tidlig middag og havde ellers en rolig dag, indtil vi sent på aftenen blev inviteret til at se Chaplins ”Guldfeber”. Selvom det er en stumfilm, var den morsom og en oplevelse for os. Vi kommer jo ikke meget i biffen, som I jo ved. Men denne lejlighed måtte benyttes, syntes vi. – Der er ellers ikke meget at fortælle, da vi lever stille og roligt, men vi har dog foruden Kragerø-turen haft en biltur til Skien med pastor Karlsen (som I nok husker fra besøget hos os fornylig?). Han viste os også en kirke, man bygger på i Herlya, Johriksbyen lige herved. Fredag aften var vi på et lille aftenbesøg hos provst Danielsens sammen med fru Eikeland. Vi skal hilse jer fra pastor Karlsens. Adskillige sender hilsener til Kai, som de husker fra sit korte feriebesøg her forrige vinter.

Angående min fødselsdag vil vi ikke nævne den heroppe. Selv føler jeg mig ikke oplagt til at feste, og netop den dag skal Eikelands nye lejlighed her i Skriverstuen indvies ved en lille fest for familierne her på skolen. Det bliver samtidig afslutningsfest for mor og mig. De ved ikke alt det gode, de vil gøre for os. Vi er helt flove over det, men det nytter ikke noget at protestere. Også Boyes er meget gæstfrie. De og børnene har det storartet. – Vi håber, at det samme er tilfældet med jer og ved, at I er i vores tanker – både I derhjemme og de udrejste børn. Det er spændende, om der er brev fra jer i dag, og hvad det så indeholder ud over jeres egne linier til os. – På torsdag (d. 20. september) vil vi tænke særlig kærligt på hverandre, ikke sandt? Og måske kan vi udnævne søndag d. 23 til min geburtsdag. – Mor er taget ind til fru Boye med en formiddagsbil, så at de to kan gå i butikker sammen, men hun bad mig hilse jer på det kærligste. Det samme gør Jeres Far. – I vil nok hilse Petrea, fru Sørensen og hvem andre, der spørger efter os. Hvis onkel Poul ringer på torsdag, så hils også ham og forklar ham, hvorfor vi ikke holder nogen sammenkomst på min fødselsdag. – Hvis vi skulle skrive breve og brevkort, ville tiden gå med det. Vi har derfor nøjedes med at holde jer underrettet, og så har ellers kun tante Elsabe hørt fra os – foruden politimester Volquartz, som jeg skyldte en tak for sidst i Randers. Mon Bitte er kommet hjem og befinder sig godt efter det lille rekreationsophold i Rudkøbing? Vi håber det”.

Julen 1957, Hillerød. Brev til Topsy fra Tootie & Svend – (brevet er udateret men afslører at det er året hvor Karna fylder 60 år)

”Kære Topsy! Glædelig jul og et godt nytår ønskes dig. Vi har bedt Kaj sende dig en pakke med varer, så er du selv fri for at købe til Julen. Nu vil vi håbe, at du må blive glad for den. Var du syg, siden du slet ikke ringede eller skrev til mig d. 9.ds. – Jeg fik da kort fra Karna, og i går fik jeg en lille kaffedug fra hende. Vi sendte en pude, som Karna vil blive glad for, Musse har vævet den. Vi syntes, at hun skulle have en pæn gave, når hun fyldte 60. – Jeg fik brev fra fru Fischer, hun skrev at du svarede aldrig på hendes breve. – I år har jeg fri, så vi skal juleaften og juledag til Svends forældre. – For nogen tid siden var vi inde en timestid hos Johanne, hun er vel nok sløj, og Anna er lige bleven opereret i underlivet, hun bliver 80 d. 12. maj. – I aftes var vi hos Marie Andersen. Vi havde det meget hyggeligt, og vi talte om gamle dage, og hun sagde, at mor havde altid været god imod hende og Hjalmar og Lilly. Jeg skal hilse. Hun sendte telegram til Karna d. 18 ds. Marie har en pragtfuld lejlighed på Holmegårdsvej 18, børnene hjælper hende meget. – Nu vil vi håbe, at du må få en god jul. Ellers alt vel her. Skriv snart. Tootie og Svend”.

Sønderholm Præstegaard, 18. februar 1958. Brev til Topsy fra Karna.

”Kære Topsy!    Ja – nu er det fødselsdag igen – saa nu sender jeg dig en liden pakke som jeg haaber du kan bruge. Her har vi det med travlhed og spekulationen, nu er vi ved at synge paa den næste sidste vers d.v.s. nu, rejser børnene væk. Kai er lige rejst i Lørdags til Zürich og Bitte rejse til den 1ste Marts til Spangsbjerg ved Esbjerg som laboratorieelev – saa sidder vi her alene da Kirsten kommer først kommer hjem hen ad sommeren og til Januar begynder hun paa Bispebjerg.  Naa – jeg maa skynde mig da pakken skal afsted.  Hav det nu rigtig godt og tillykke med fødselsdagen. – Vi haaber det nye aar vil bringe dig bedre helsen. De Kærligste hilsener fra os her. Din søster Karna.  Og Svendaage” (fars egen underskrift)

Jagthuset, 24. oktober 1958 (Hs. Majestæt Kong Frederik d. IX’s Jagthytte, Trend). Brevkort til Hr Pastor Reerslev fra Kong Frederik.

”Hr. Pastor Reerslev! De bedes hermed modtage min Hjertelige Tak for den tilsendte Bog ”Søen”, som jeg glæder mig til at stifte nærmere Bekendtskab med. Med Venlig Hilsen Frederik”.

Sønderholm præstegaard, advent 1958. (Et fortrykt brevark med et lille sneklædt foto af Karna & Svend Aage stående i præstegården med et juletræ imellem sig – øverste højre hjørne er revet af).

”Kære Topsy! (skrevet i hånden) Nu er året ved at være forbi. Julen nærmer sig, og vi vil gerne, mens det endnu er tid, sende vore mange gode venner en lille hilsen. Året 1958 har været sådan at vi begge har god grund til at være taknemlige for det. Børn og børnebørn er raske. Med undtagelse af Kai, der rejste til Zürich i februar, har de alle været på feriebesøg hos os, eller vi har besøgt dem i deres hjem.  Kai og hans kollega, Ole, regner med at tage den lange tur til Nordjylland i deres V.W. med ankomst hertil d. 22. december, modigt gjort! Kisse må vi imidlertid savne. Hun skal holde jul hos tante Madeleine i London, hos hvem hun bor i vinter, inden hun til april begynder sin uddannelse som sygeplejerske på Bispebjerg Hospital.  Også familierne ”Torben-Agnes” og ”Joh. Fred.-Esther” må vi savne, mens Emma, Bitte og familien ”Jørgen-Gerda” fra Fyn har lovet at holde jul sammen med os i den gamle præstegård. Tankerne vil dog omfatte vore fraværende børn, ligesom de flittigt vil dvæle hos vore mange gode venner, af hvilke I herved bedes modtage vore hjerteligste hilsener med de bedste ønsker for julen og det nye år. Eders hengivne – her er Eders overstreget og erstattet med Din hengivne Sv. Aa & Karna. 

Tak for brevet igaar og for dugen – den var vel nok sød. Jeg troede du selv havde syet den. – Vi havde xxx dag – Torben og Agnes var xxx en een dagstur. Esther xxx ringede fra hver sit xxx i Sverrig. Kisse telegraferede. Kai skrev ligesaa Jørgen og Bitte. Saa fik jeg brev fra gamle Onkel Johan der huske mig hver eneste aar tror jeg siden vi kom til landet – det er vel nok rørende. Saa – nu haaber jeg, du kan bruge disse forskellige ting. Det er ikke saa meget, men jeg har efterhaanden faaet en ret stor familie der kræve en del opmærksomhed som ikke er helt gratis vel? Naa de kærligste hilsener fra din søster Karna. P.S. Det er forfærdelig trist med Ellen og Arnold. De var saa flinke”. (xxx står for hul i papiret. Karna holdt sin fødselsdag d. 18. dec.)

Sønderhollm Præstegaard, 13. august 1959. Brev til Kirsten fra Karna.

”Kære Kisse! Her er altsaa dine sidste gaver. – Esther var flov over at hun havde glemt dig, men hun sagde at hun ville nok huske dig senere saa husk at svare hendes brev, har hun ikke skrevet til dig sidst? – Det var kun en kort visit, men vi var glad for den. De rejste i morges kl. 6.15. De skulle have været over Göteborg, men der var ikke plads for den lille bil, saa maatte de saa over Larvik Strömstad til deres venner der bor 180 km. nord for Göteborg. – Nu er jeg spændt paa at høre hvordan det gik med jeres Lollandstur. S.u. – I har vel, meget travlt nu? Det har jeg i alt fald saa maa du nøjes med dette. Jeg skal hen til Møller og bagefter i sparebilen angaaende Bittes skat og lignende. Hun har sendt foreløbig 263. Kr, som jeg saa skal forvalte til hendes bedste. Kærlig hilsen fra din egen Mor”.

Sønderholm præstegård den 13. august 1960. Bittes og Nils-Åkes bryllup.

Sang v/ Bittes søskende. Mel.: Der gingor tre jenter på vägen.

Der rejste tre jenter til Sverrig. – Den ene var gift, da hun kom. – Den anden – vor Emma – desværrig – på svar, når vi spørger, er tom. – At hun er charmefyldt, – og hjertet er forgyldt, – det ved jo enhver, men èn især. – Den sag er derfor klar, – at skæbnen hende har – en mand reserveret, som er hende værd.

Men nu er det Bitte, det gælder, – hun søgte ej længe, men fandt. – Hun blev – som beretningen melder – straks set af Gud Amors gesandt. – Den aften, da hun kom, forventningsfuld og from, med Esther og Joffe til Saab’ens by, – da sad en ungersvend – hr. Ingvars bedste ven – så listelig skjult i sin tidnings ly.

Så snart han fik øje på pigen, – så var med Nils-Åke det sket. – Med høflig men målbevidst higen, – han straks om en dans fik bedt. – Og dansen blev til fler’ – de smilte, lo .. med mer’ .. – De skiltes med ordet: ”Vi ses igen!” – Som høst og vinter gik – de begge afgjort fik – bekræftet: her har jeg min hjertens ven.

Nu har de i kirken bekræftet – det løfte, det største af alt. – For os og for eder i Sverrig – det let og behagelig faldt – at sige: ”Hej på dig! – kom bare denne vej! – vi byder dig velkommen i vor flok!” – I dag vi holder fest – og glæder os, hver gæst. – Nu har i vor sang vi vist få’t sagt nok.

Præstegården, Sønderholm, 21. december 1961. Brev til Agnes & Torben fra Farfar & Farmor.

”Kære Torben og Agnes! Hoslagte bog håber jeg at I vil have glæde af at stifte bekendtskab med. Jeg har sikret mig så mange eksemplarer af den, ud over dem, som Aalborg Amtstidende selv har anvendt til sine forbindelser, således at husets 7 børn kan få bogen som en lille Julegave fra mor og mig. Til jeres børn har vi i dag udvalgt nogle bøger, der er mere egnede for deres alderstrin og interessesfære, og ladet Engsigs boghandel sende dem, da vi i formiddags var på vej op til Hjørring. Så vil du, Torben, nok indskrive børnenes navne – i hver sin bog – eller du, Agnes, hvis din håndskrift egner sig mere dertil. Torbens er jo desværre ved at få en vis lighed med min.

Vor tur til Hjørring gjaldt onkel Poul, som for c. 14 dage siden måtte lade sig indlægge efter en lettere hjerneblødning der havde lammet højre arm og ben – men, heldigvis ikke ramt ansigtet eller hjernen. Han befinder sig efter omstændighederne godt og er i bedring fra dag til dag. Der vil dog nok gå adskillige uger, førend han kan lade sig udskrive. Aase og hendes mand skulle have været hans julegæster, og det vil blive et savn både hos ham og dem at det nu kun kan blive til en kort hospitalsvisit. Finn med kone (og nyfødt søn) skal tilbringe julen i Svendborg – i hendes hjem. – Hvor er han dog hårdt ramt, den gode, hjertenskærlige onkel Poul! Men han tager sin skæbne med prisværdig ro og sindsligevægt. Jeg havde en dejlig stund oppe hos ham og hans flinke ”kontribernal”, en djærv fiskehandler fra Hirtshals, som er blevet hans gode ven.

I ved sikkert, at Jørgens m.f. kommer her til Juleaften og bliver her julen over – ”bedstefar” inclusive. Det glæder vi os til. Så have også vi småbørn omkring juletræet som I ”og lignende” (citatet fra fru stationsmester Poulsen). – Mor har været ved at drukne i travlhed. Også jeg har svært ved at nå ”det hele” – derfor den sene ekspedition af gaver og breve, men I ved, at I er i vore tanker i denne tid – som for øvrigt i alle andre, og vi vil drikke også jeres skål juleaften – ”bedstemor” inclusive. – Nu på snarligt genhør – fra begge sider af ”dammen”. Kærlig hilsen! Jeres Mor og Far i Sønderholm.     

P.S. Kisse og Kai beder os hilse. De siger, at de vil skrive senere. Skulle det svigte – hvad man næsten ikke kan tænke sig – så får I da i det mindste Kai at se lige over nytår og kan få en snak med ham. Både Emma og Esther har været på ”adventsbesøg”. Emma afrejste i lørdags, Esther i går.

(Karna skriver følgende) Tusind tak for pakken til min fødselsdag. Besøget af pigerne har forsinket mine forberedelser, men det var dejligt at have dem hjemme. – Tænk Esther kunne først rejse hjem i aftes – bilen var ikke færdig før Tirsdag aften saa det er en drøj tur hun er ud paa, men hun har julemaden og alt tilbehør med sig saa hvis det tager flere dage saa kan hun glæde Joffe med andesteg alligevel. – Tak ogsaa for brevet med nyheden – vi er spændt paa det næste. Kærlig hilsen til jer alle. Glædelig Jul ønskes jer alle af Farmor”.

Nytårsaftensdag 1961, Sønderholm Præstegaard. Brev til Torben og Agnes fra Svend Aage.

”Kære Torben og Agnes! På årets ”aften” skal I modtage en kærlig hilsen herfra med tak for alle gode tanker og gaver i årets løb og nu tilslut i Julen. For mit eget vedkommende udtrykker jeg min glæde over det morsomme venetianske askebæger, der nu pryder mit ”banan-bord” i kontoret og det nydelige slips med ”tilhørende” sokker. Mor glæder sig til at indhylle sig i det stof, I og andre af vore børn var med til at forære hende det nødvendige ”pecuniaer” til. Den øvrige familie svarer nok for deres vedkommende. Alle var glade for gaverne fra jer. – Vi ville gerne have sendt jer noget mere, Mor og jeg, men vi er jo temmelig hårdt spændt for med ”huset”, idet de store regninger fra håndværkerne nu er ved at indfinde sig. Vi håber, at jeres børn kan få glæde af småbøgerne, der forhåbentlig kom rettidigt (Sendt af Engsigs boghandel) og at I kan hygge jer med Sønderholmbogen, når I får tid til det. Tid er jo en Mangelvare hos jer, det må sådan være, som forholdene ligger.

Vi er meget spændt på at høre mere om din ”udvidede” stilling, Torben. Til lykke med den! Den røber noget om den tillid, direktionen har til dig Og det kan kun glæde os ”gamle”. – Nu i aften skal mor og jeg til den traditionelle Nytårsaften hos Petrea og ”pigebørnene” + Gamle Chr. Det skal nok blive fornøjeligt og vi undlader ikke at drikke også jeres og børnenes skål. Hils de kære ”små” og ”bedstemor” og modtag selv en kærlig hilsen fra FARMOR og FARFAR + hele ”husstanden” heroppe. P.S. Mere ved første lejlighed! P.P.S. Jeg fik den idé at vedlægge ms. (manuskriptet) til mine to juleprædikener. Mon ikke I skulle kunne tyde mine hieroglyfer? De indeholder i koncentreret form, hvad jeg ydede for Menigheden de to dage. Måske Tante Inger også vil kunne få noget ud af dem?”.                                                                

Juledag 1961. Er Guds frelsesvej dig til behag? (Joh. 1,1 – 14) Hvad siger det begreb ”Ordet” os om Gud og vort forhold til Ham? Hvad er egentlig et ord? Nogle vil vist mene: ikke meget i vore dage, ”det er noget man heldigvis let kan rende fra”, siger folk. (Der skal ”kvittering” til, for at ordet kan gælde). I så fald binder ordet. ”Så hænger man på den”, siger folk. Hvor er det dog ”sølle og luset”!!!

– Hvem lod os se bort fra denne ”discriminering” af ordet og vende tilbage til en tid, ”da ordet havde værdi i sig selv …da ”et ord var et ord og en Mand var en Mand”. Sådan har det jo engang været – helt gennemgående. Sådan var det f. ex. i jødefolket.

– Hvad er så et ord? Hvilken funktion havde/har det? Det sandfærdige ord giver udtryk for, hvem den talende er, og hvad han indeholder. (Det kan vi let blive enige om.) ”I begyndelsen var ordet”, lyder det til os … hér og i G.T. ”Ordet åbenbarede Gud efter hans sande væsen: først og fremmest som SKABEREN … den kærlige, glade skaber. (Alt er skabt til liv og glæde). Det kan vi da ikke tvivle om.

 – Men så blev Mennesket skilt fra Gud. Hvordan? mon fordi Gud fortrød sit skaberværk? Nej! Fordi en oprørets ånd fór i menneskene, sådan at de ville bestemme selv over deres liv og deres behandling af hinanden, hvorved kærlighedens lov – Guds lov – blev afløst af egoismen – vor egen lov, barmhjertelighed afløst af vold og hævntørst, glæden og trygheden af angst og frygt for døden. Ingen kan med nogen ret modsige dette!!! Og lad mig føje til: kravet om at ville/kunne ”forstå” Gud, og derved underlægge sig hans viden og hans kunnen, afløste den barnlige ”tillid til Gud” – som det med fuld ret sker i hver eneste generation for barnet overfor dets forældre. Dér er den indstilling lige så rigtig, som den er tåbelig og katastrofal overfor den ophøjede evige, almægtige Skaber af vor jord og af det uendelige univers.           Mon noget fornuftigt menneske tør modsige dette? Det vil jeg i hvert fald advare et sådant menneske imod. – og hvad er følgen af oprøret så blevet? Er den blevet fred, glæde, harmoni, tryghed og livsglæde? Nej! Det stik modsatte: ufred, sorg disharmoni, angst og dødsmærkethed … ja, især dette dødsmærkethed. (Der behøves ingen læge til at skrive ligsynsattesten for den samlede menneskeslægt. Det stinker jo i alverden af de fremskredne ligpletter. – Og stanken vil brede sig år efter år. Den, der lever, vil få det at se hvordan det hele engang vil gå i fuldstændig opløsning.

Men hvor bliver juleglæden af i al denne elendighed? Kære brødre og søstre! Den stråler jo som ”soles sol fra Bethlehem”. Den ler jo til os som det mest ubekymrede barnesmil fra den lille, værgeløse dreng i den fattige stald… og dufter som ”verdens dejligste rose” ud af alle de mirakler, der skete ved ham fra det øjeblik, da han trådte frem og åbenbarede sig som Ordet fra Gud … skaberværket om liv af døde — om opstandelse igennem Troen og Tilliden til ham: opstandelse fra angst og dødsfrygt til evig glæde og fred (begyndte allerede her på jorden og med en fortsættelse i al evighed). Jeg har set/hørt over 1000 exempler derpå.                                                                                                     

Spørgsmålet – især nu i Juletiden – er blot, om du så kan høre dette ord — høre det så effektivt, at det skaber tro i dig (som ethvert sandt ord har krav på.) Ellers går det som for de 2000 år siden, at ”hans egne ikke tog imod ham”, men at det blev andre der opstod til liv og glæde ved at modtage ham. Hedningene.

 Det er blevet moderne at tvivle, og jeg forstår det så godt. Det er jo den uundgåelige følge af førnævnte ”discriminering” af ordet.  – Kun hvis du og jeg – åndeligt talt – springer ud af den mødding, vi mennesker er endt i, og tilbage til de forhold, hvor et ord var et ord … mon det så skulle være så unaturligt at opfatte barnet og manden Jesus som: Guds skaberord, der har åbenbaret sig i den fortabte menneskeslægt? Og netop åbenbaret sig på den eneste måde, hvorpå det kunne blive til frelse for os? – Jeg synes det ikke!!!

Det lyder til os med juleevangeliet i dag: Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Bedre kan Jesu Kristi Gudmenneskelighed ikke udtrykkes (Gud selv vandrer ind i vore kår). Men hvorfor? Jo! Da Gud ikke kan frelse os – dig og mig – ved at sidde i det ophøjede og skjulte (og bare forkynde os den livslov vi syndere er ude af stand til at opfylde) måtte han på grund af sin barmhjertighed og frelservilje – komme til os netop på den måde, som biblen fortæller os ved at ”Ordet blev kød” … ved at Kristus blev Jesus. – Og en Jesus havde ikke anden funktion i sig end kærlighed og sandhed … ikke andre våben, om jeg så må sige.

Hvordan modtog vi ham så? Det fortæller historieskriverne. Ved at vi – eller rettere vore fædre på vore vegne – forkastede ham, pinte og korsfæstede ham – akkurat som det sker den dag i dag.                                               – Og igennem sin selvhengivende død frelste han dig og mig og enhver, der vil tage imod ham, sådan som det ene og alene lader sig gøre – ved at Han får lov til at udvælge os (i dåben) og holde os fast ved dagligt at være os nær, og forvisse os om frelsen. Dette er julens budskab til os i dag og til alle tider. Armen.  

 Salmerne: 82-93-86 – 89-96. I morgen: 2. Juledag: Frejlev kl. 10 & Sønderholm kl. 14. Juletræsfesterne bliver som averteret. MB: Julekollekten idag!

Sct. Stefans dag. 1961. Stefans glade budskab til os. (ap.gern.6,8-7,60+Math. 10,32-42) – – Jeg har altid troet, at de gamle kirkefædre havde anbragt Sct. Stefansdag på d. 26. december for at modarbejde ”marcipanstemningen” ved juleaften og juledag. Nu har jeg bragt i erfaring, at kirkens gamle ”Martyrdag” lå fast på d. 26/12 længe før man nogensinde begyndte at fejre jul.  – – Derfor er det på en måde et tilfældigt sammentræf imellem glæde og sorg, når det er blevet således. Men jeg er lige ved at sige: Mon det er tilfældigt? Mon der ikke er ligesom en styrelse bagved? – Det kunne se ud, som om KIRKEN på Sct. Stefansdag tager tilbage, hvad den juledag forærede os, Guds fred. Men jeg tror, vi skal se sådan på det, at: det glædelige budskab, der lød julenat – den gave, der blev givet os er så dyrebar, at den er værd at holde fast ved, selvom det skulle komme til at koste livet. (Sådan er det jo med visse ”gaver” ikke sandt?) Og det er der jo ikke noget tragisk i at få at vide. Tvertimod! — Og nu dette med ”Guds fred” i hjertet. — Efter beretningen om myrderiet på Stefan får man jo hellerikke indtrykket af, at han mistede Guds fred og beklagede sig over sine kår. Midt under den frygtelige tortur, han blev udsat for, så han himlen åbne for sig og Mesteren ventende på ham, vinkede ham op til sig i al Guds herlighed. – det har sikkert fået ham til at glemme smerterne. Han blev derved i den grad fyldt med glæde, at han ikke kunne hade de kvajpander, der stod og henrettede ham, men at han – uden spor af hysteri – kunne bede Gud om tilgivelse for dem. Er det ikke et evangelium = et glædeligt budskab? Jeg synes det.

Og kunne Stefan egentlig have ønsket, at han havde båret sig anderledes ad – f. ex. ved at fornægte Mesteren – sådan at han var gået fri? Det tror jeg ikke.  – For Stefan og de andre Martyrer var Mesteren Jesus Kristus, blevet livet selv. De ville derfor bogstaveligt talt have mistet livet, hvis de havde bjerget det ved at fornægte ham. (cf. Evangeliets ord i dag: ”Den, som bjerger sit liv, skal miste det, og den, der mister sit liv for min skyld, skal bjerge det”). Der er noget her, som er en gåde for mange mennesker i vore dage, men som enhver ”hjertekristen” forstår og af sit fulde hjerte siger ja til.

En anden sag er det, om vi – du og jeg – altid har været så urokkelige i trofastheden mod Mesteren, som Stefan var det den dag. Det må vi vist indrømme, at vi ikke har. Hensynet til den kære familie, svigermor og svigerfar, ja – måske konen og børnene eller ens søskende har fået mangen en fej kristensjæl til at bæve under kold kritik, eller ligefrem latterliggørelse. Og så svigtede man. Hvad så? Var det så forbi imellem Gud og os? Her skal vi passe på, at vi ikke bedrager os selv og hverken ser for mørkt eller for lyst på situationen. – Lad mig et øjeblik pege på apostlen Peter !!! – Ingen har fornægtet ”den store Mester” mere grimt og forsmædeligt end han (der svigtede sin Herre, netop som denne havde mest brug for en trofast ven). Og dog blev han taget til nåde … blev oprejst og fyldt med åndens kraft og glæde. Hvorfor? Fordi han angrede sit frafald, og ikke kunne finde hvile og ro i sin fornægtelse.

Hérudfra skilles vejene for os Mennesker. Vi har alle svigtet vor Herre og Mester. Nogle fortvivlede derover som den stakkels Judas Iskariot og valgte selvudslettelsen. Andre hyggede sig snart med andre, kyniske fornægtere. Men andre igen søgte ensomhed og græd bitterligt som Peter. Og en dag gjorde de den salige opdagelse, at Herren havde taget sin utro discipel til nåde. Det blev Pinse for dem, og fyldt af åndens kraft kunne de tåle enhver slags forfølgelse – ja, endog bede for deres spottere. – Dette er Stefansdagens evangelium. – Lad mig kalde det: juleglæden i den sure hverdag, der vil følge på de opstemte festdage.

Et sådant evangelium kan jeg ikke undvære. Det er et helt nødvendigt supplement til julebudet om englesangen ved den lille drengs fødsel i Betlehems stald. – Men hvis det keder dig og byder dig imod, så lad det gå ind ad det ene øre og ud af det andet!!! I Guds rige er der ingen tvang, men i Guds rige visner livet også for enhver, der fornægter dette liv og helst vil være det foruden. – Der findes ikke en eneste ”fortabt søn”, der ikke er velkommen i faderhuset, hvor meget Skarn og Smuds han så også har kastet på det. Men overfor den kyniske foragter er selv den Almægtige magtesløs. Find derfor for Guds skyld din position, helst nu i julen! Amen!   

Salmer: 76-258-98 101-111. Nytårsaften: Frejlev kl. 14, Sønderholm kl. 16. Juletræsfesterne som averteret i bladet”.

Sønderholm Præstegaard, 17. februar 1962. Brev til Topsy fra Karna.

”Kære Topsy!  Her er en lille fødselsdagspakke til dig som jeg haaber du kan anvende – Kjolen er let at behandle – den skal bare vaskes i Valo og hænges op lige fra baljen og trøjen kan du nok anvende som havetrøje. – Her har vi det som sædvanligt med godt at bestille – det skulle du ogsaa have, saa ville du ikke have tid til at tænke paa alle dine genvordigheder. Vi har haft Esther og hendes mand (som ogsaa har fødselsdag sammen med dig) i Aalborg i to maaneder, men de rejste tilbage 31. Jan.

Midt i Jan. var Emma hjem til tandbehandling og jeg fulgte hende tilbage til Vänersborg og var der i fem dage, kom lige hjem til at hjælpe Esther pakke og faa hende afsted. Imens havde Sv. Aa. bestilt en halv gris som kom samme dag som de rejste og samtidig skulle vi til stor koncert i Aalborghallen, men det gik alt sammen. Nu har man haven der skal tænkes paa da vejret her er saa foraarsagtig – Haven er gul af eranthis i øjeblikket. Jeg skal ogsaa have saa meget som mulig parat da jeg venter at blive kaldt ned til Jørgen naar som helst nu – de venter nr. to – Dorthe er nu 3½ og trænge til en dæmpe. 

Bittes mand er indkaldt i seks uger – han er leutenant af reserven – Saa det er noget nyt for hende at være alene. Kai er begyndt paa sit fjerde aar i Zürich. Nu da børnene er saa spredt saa er der en del korrespondance som kan holde en i aande – Vores hjælpepræst rejste 15 Januar og Sv.Aa. kan ingen faa før til April saa i øjeblikket er vi en del bundet. Saa er der ogsaa menighedsraadsmøde og lignende. I den sidste tid er de menighedsraads møder paa 14-15 mand hver gang. Du ved jeg har en kone der kommer 3 timer hver dag – saa det er alt det hjælp vi har her og har haft i over 10 aar. Til at begynde med var hun her to gange om ugen, men da jeg blev syg kom hun hver dag – og det gaar saa udmærket. Naa – det var om os og vores – Vi sender dig vore hjerteligste lykønskninger for fødselsdagen, og haaber alt godt i det nye aar. Sv. Aage og Karna”.

Den 22. maj 1962, dør cand. pharm. Knud Poul Reerslev, kaldet onkel Poul (f. maj 1897) under en rejse til Mallorca sammen med kusine Inger Formann. (tidl. Anker-Petersen)

Sønderholm, ”Valdemarsdag” 1962. Brev til Torben & Agnes fra Farmor & Farfar.

”Kære Torben og Agnes! Endelig har vi fået vore film fremkaldt. Her er et kopi af mit snapshot fra vort fælles besøg hos Betty. Deværre har jeg glemt Bettys adresse. Hvis I ved lejlighed vil sende mig den skal også hun have et billede. Hun kan fortjene al den opmærksomhed, man kan vise hende, så ensom hun er. – Tusinde tak for Jeres store gæstfrihed mod os i de dage. Meget lys faldt over min ellers triste ”brodervagt”, og det skyldes ikke mindst hjertevarmen på Beringsvej. – P.t. har vi glæden af Bittes besøg – sammen med hendes to små flickor der fordre kolossal opvartning, men ellers er yndige og absolut ikke besværligere end ”enkeltbørn” er i al almindelighed. Jeg skal love for at deres mor og mormor har fået noget at se til. Mit arbejdsfelt ligger normalt udenfor husets 4 ydermure, men jeg nyder de små … på tilpas afstand, morgen, middag og aften. Det er Sikkert og vist.

Nils Åke måtte afsted allered 2. pinsedags eftermiddag, men vi venter ham tilbage på ”Semester” fra beg. af juli, så den tid får jo også ende for de to elskende forældre til ”børneflokken”. – Bitte tager det for resten lungt. Hun er blevet en moden kvinde og en sød mor for sine små. – Om lidt kører vi – medbringende ”guldklumperne” ind til tante Elsabe og onkel Aage der – så utroligt det end lyder – har udstedt en invitation til denne dags aften. Jeg vender dog nok tidligt hjem igen for de smås skyld, men det er til smørrebrøds-snitter kl. 19 vi er indbudt.

Onsdag eftermid. og aften var mor og jeg til henholdsvis eftermiddagste og middag på Gl. Wiffersholm. Den nu snart 94-årige hofjægermesterinde var så vital, som nogensinde. Hun havde indbudt Jørgen Castenskiold til middagen og kl 21 indtraf ”de unge”, forpagter Lindegaards. Hun var lige frisk, men jeg måtte give op ved 10-10½ tiden og foreslå vor hjemrejse. Mine hjernekrøller havde rent ud sagt fået kramper, men jeg er jo også snart 67. – Nu de kærligste hilsener til jer og børnene fra FARMOR og FARFAR. – P.S. Vær venlig at hilse Betty og Inger samt Astrid fra os, når I får dem på tråden. Det var smukt af jer at invitere os – den gamle garde – sammen i jeres kære unge hjem”.

Sønderholm præstegård, 1964-65. Karna & Svend Aages Nytårshilsen til slægt og venner.

”Det bliver den sidste jul i Sønderholm præstegård for familien Reerslev, eftersom enhver embedsmand jo skal gå af, når han fylder de 70. Denne ærværdige alder indtræffer for pastoren her engang i september 1965. Men så er det jo godt, at der er noget, der heddder ”Nyrup gl. skole” pr. Nibe. – Den adresse bedes vore gode venner notere sig — og samtidig lade sig oplyse om, at kaffekanden følger med herfra ud til det hyggeligt beliggende fhv. skolehus, der forhåbentlig bliver et ikke mindre hyggeligt ”villa ultima” for undertegnede ægtepar, hvori vi kan modtage besøg af både slægt og venner. – Inden den tid håber vi dog – med kræfterne i behold – at kunne afrunde vor gerning som præstepar i det, særligt i de sidste år hurtigt voksende pastorat, hvor opgaverne hverken er blevet færre eller mindre krævende … men stadig har vor store interesse og – vi kan med sandhed sige: kærlighed.

Ikke mindst ungdomsarbejdet der har medvirket til at holde ungdomssindet vedlige hos os. Det samme har vor dejlige flok af børn og børnebørn, hvoraf sidstnævnte kategori foreløbig tæller elleve (bemærk stregen under ordet: ”foreløbig”). – Det snart svundne år, har selvfølgelig ikke været ene solskin. For hvem har det været det? Den mørkeste sky var det bilsammenstød i eftersommeren, hvorved Kai og Kerstin – på vej hjem til Stockholm efter en dejlig ferie i Schweiz – ganske uforskyldt fik deres bil knust og selv blev så hårdt sårede, at de endnu lider under følgerne deraf. Deres liv blev dog skånet, hvad både de og vi andre er taknemlige for. – Og mon ikke vi alle har en del at takke for, når året 1964 skal gøres op? Med disse linier ønsker vi en glædelig jul og et velsignet nytår for alle, nær og fjern”.

Sønderholm Præstegaard 18. februar 1965. Brevkort til Topsy fra Karna.

”Kære Topsy. Hjertelig til lykke med fødselsdagen d. 20 ds. Ja, tiden gaar og inden ret længe er vi her midt i vores flytten – (undskyld pennen vil ikke mere) idet vi maa forlade dette hus til Oktober senest. Saa du kan tænke dig alt det man har gemt paa loftet maa gennemgaas og kælder ligesaa – Jeg tror jeg har haft det ligesom Far med at gemme ting til bedre tider, men I vort nye hjem er der ingen kælder og meget lidt loftsplads, men børnene maa hjem og hente deres sager.

I aften har vi haft møde her og vi var 21 til kaffe og da jeg har bagt alting selv og er ellers alene saa er der nok at se til. Jeg vasker op i morgen tidlig da jeg skulle have dette afsted i aften – Vi har faaet brev fra Kai i dag – Han er kommen hjem fra hospitalet, men maa til behandling ofte da han har meget besvær med sine knæ – Han har været ellers meget flittig med at lave lampe og sy 3 store ryatæpper til deres fremtidige hjem. De bor nu i et lille dukke lejlighed. Emma og Bitte venter sig nu her i forsommeren saa familien bliver noget store nu. I øjeblikket er der 11 børnebørn.

Det er forfærdelig med alle de syge og daarlige der er i din nærhed, men der er ogsaa her hos os d.v.s. omkring os, men der er ogsaa meget glædeligt. Naa – nu vil jeg ønske dig alt godt i dit nye aar. De kærligste hilsener fra os begge. Karna”.

Sønderholm-Frejlev pastorat pr Sønderholm st. / Nyrup Gamle Skole pr. Nibe, Julen 1965. Karna & Svend Aages jule & nytårshilsen.

”Ovenstående to addresser markerer, at vi nu har taget vor ”villa ultima” i besiddelse, men at jeg – grundet på ministeriets velvilje – er blevet prolongeret, indtil en efterfølger kan overtage ”hyrdestaven” i mit kære embede. – Lad det være sagt med det samme: der er ingen grund til beklagelse! Vi befinder os storartet i de nye omgivelser, især efter at N.gl.S. har fået de sidste forbedringer af loftsetagen. – Nu er det så blot, om helbedet ikke alt for snart svigter os… samt arbejdsmulighederne og – modet. Én ting er dog sikkert: Vi er kun opfyldet af taknemlighed til Gud og mennesker, og vi ser fremefter med tro og håb.  

A propos: kærlighed (den tredje i den berømte treklang) så har vi modtaget mange beviser derpå, og som sådanne betragter vi også de julehilsener, der allerede er begyndt at strømme ind. – Julen er kommet bag på os. Nej, det passer ikke, men først nu, lige op til jul, kan vi tage os tid til at afsende disse linier til vore venner.

Vor store børneflok trives stadig godt. Kirsten har nu i efteråret taget eksamen som sygeplejerske, og som andre glædelige begivenheder kan vi nævne ankomsten af tre små knægte i børnebørnenes flok: alle i Sverige, nemlig hos Emma, Bitte og Kai. Sidstnævnte var vi oppe at døbe (tænk, Jeg fik lov til selv at udføre den hellige handling!) midt i december. Og selv om Kai næppe helt vil forvinde følgerne af, at et tåbeligt menneske kørte ham og Kerstin ned, så har han gode fremtidsudsigter samt sit gode humør, den kære dreng.  – Håbende på, at denne lange smøre ikke har virket trættende afsender vi hermed vore bedste ønsker om, en glædelig jul og et velsignet nytår! Karna og Svend Aage Reerslev”.

Nyrup Gamle Skole pr. Nibe, 15. januar 1966. Brev til Torben og Agnes fra Karna & Svend Aage.

”Kære Torben, Agnes og de søde børn i forsk. aldre! Hver gang synes vi: dether var dog den bedste tid hos jer. Ligeså i dette tilfælde. Hvor havde vi det dog hyggeligt, og hvor gav I os – til trods for at vi tog den med ro – mange oplevelser, dels ”entre nous” (hvilket er udlagt når vi var ”os selv”) dels på Hirschsprung-aftenen og tilmed fik jeg jo gjort forretninger og lillemor fik snakket og hvilet sig, hvilke to ting hun trængte til. – Hemresan gik sådan set godt. Blot måtte vi stå i sammenstuvning med de øvrige II klasses i en uendelig tid mens skibet fik moset sig til kajs (det hedder vist til kaj – modsat til køjs). Derved glip(pede) 1. rutebil for os. Den idiot kørte næsten for næsen af os, men så tog vi en taxa op til rutebilstationen og nåede 8½’eren.

Tante ”Petrut” modtog os med kaffe og omfavnelse (næsten) og ”(?” hjalp mig efterpå at få bilen uskadt ud af hans minniature garage og tænk, nu er vi så igen hjemme hos os selv og har fået både hvilet os og spist middagsmad (skoldhed tomatsuppe med fiskeboller + et æble hver af jeres, som vi gemte indtil nu).

Alle her er nu optaget af det nye præstepar (der har været et rigtigt charmebillede af ham i avisen) hvilket kun glæder os. Ja, vi deler i høj grad glæden over, at det gik som det gik, og skal nok gøre vort til, at der må blive beredt vore efterfølgere gode og blide kår.

Min sidste tid, som de Sønderholmeres og Frejlevers sjælehyrde bliver nok ret optaget. Der lå skrivelser, der skal besvares og i morgen skal jeg ”på stolen” i begge kirker, på tirsdag så med konfirmandholdet o.s.v. o.s.v. – Derfor iler jeg med at få skrevet til jer allerede nu. Og det bliver med endnu en varm tak for vor ferie hos jer, samt ønsket om et godt helbred for jer alle. Kærlig hilsen! Jeres Farmor og Farfar”.

Aalborg, 15. marts 1966. Brev til Agnes og Torben fra Esther & Poul.

”Kære Agnes og Torben + unger! Poul og jeg vil gerne sige tak for den strålende modtagelse og behandling vi fik på Lupinvej 19. Poul er helt begejstret over jeres familieliv. Det var nu dejligt at slappe af et par dage. Nu er vi jo igen begyndt på hverdagen. D.v.s. jeg har vagt i aften og håber at få ro til at skrive lidt breve. Mandag nat lavede jeg overhovedet intet. Det var dejligt at gå herfra frisk og udhvilet – Nå det skulle jeg aldrig have talt om, nu skal jeg åbenbart til at bestille noget. Telefonen kimer. – Det bliver’ vist lidt i dagbogsstil, dette her. Vi havde en fin tur hjem og var i Randers hos Pouls forældre om søndagen. (Forresten var teatret nogenlunde, vi spiste bagefter på Østerport hotel, det var dejlig mad; men vi måtte have dessert, for at blive mætte!)

I går var vi til kaffe i Nyrup sammen med den nye præst. De er vældig tiltalende unge mennesker. Deres søn Jeppe (3 år) og Maria tumlede rigtigt ude i haven. Der var så dejligt derude i går, helt vindstille og sol. Det er dejligt at vide at våren er nær. Særlig i dag da det blæser iskoldt. – Nå ikke flere meterologiske bemærkninger, Poul vil også gerne sige et par ord. Er I for resten blevet poliovaccineret? Det er vi alle 3 blevet i dag. Kærlig hilsen til jer alle fra Maria og Esther”.                                                                     

”Kære alle sammen! Tusind tak for sidst. ”Den måde I åbnede jeres hjem på og den naturlighed” I omgav hinanden og andre med, gjorde opholdet på Lupinvej 19 og mødet med ”dens” beboere til én af Esthers og min vinterferies stærkeste oplevelser. Er de sidste 6 ord sat lidt knudret sammen, sker det i hvertfald i et håb om, at der ikke opstår knuder i jeres planer ang. Jyllandsbesøget St. Bededagsferien. Da må vi kunne mødes med jer enten i Ålborg eller i Nyrup. – Esther har i lidt spredte bemærkninger, men alligevel fyldestgørende, gjort rede for vor færden siden hjemkomsten. Alt vel. – Hav’ det godt alle sammen. Mange hilsner fra Poul”.

Marts 1966. Menighedsblad for Sønderholm-Frejlev v/ Pastor Svend Aage Reerslev.

”Dette er det sidste menighedsblad med mig som redaktør. Min redaktion af bladet ophører nemlig – hvad enhver kan forstå med min fratræden af embedet som sognepræst (de sidste fem måneder af ministeriet konstitueret i embedet) hvilken fratræden vil finde sted i samme øjeblik, som min efterfølger er blevet indsat som sognepræst for Sønderholm-Frejlev, engang i marts måned, efter hvad jeg har hørt er meningen. – Til trods for en vis vemod ved at se mit livs kæreste virksomhed bragt til sin absolute afslutning (bemærk udtrykket absolute!) glæder jeg mig til at overvære min efterfølgers indsættelse, idet jeg føler mig overbevist om, at meninhedsrådet har valgt rigtigt, da det gav netop ham samtlige stemmer … (hvilken enstemmighed, i parentes bemærket, tjener menighedsrådet til ære og må betragtes som den smukkest mulige velkomst til det nye præstepar).

Jeg har spekuleret en del over, hvad jeg skulle vælge som emne for ”min sidste bulletin” til den menighed, jeg snart forlader i egenskab af dens præst. – Det vil sikkert erindres, at opfordringen til at benytte sig af, at man har en kirke, hvis klokker kalder til gudstjeneste hver søn- og helligdag har præget de fleste af bladets ”spidsartikler”. – At det ikke har været bare for at have de flest mulige tilhørere til hvad jeg – som Den store Mesters udsending – havde at bringe, men at det først og fremmest var for, at menigheden ikke – ved at lade hånt om Mesterens indbydelse til hans hus og derved gå glip af Hans velsignelsesrige gaver i de hellige sakramenter og i evangliets forkyndelse af hans gerning for enhver af os, ønsker jeg at pointere ved her at gentage min opfordring til at søge Herrens hus som det for mig vigtigste at få ørenlyd for også nu, hvor en anden overtager tjenesten for Herren i Sønderholm og Frejlev kirker, og det altså er tilslutningen til hans forkyndelse, det gælder og ikke til min. – Jeg har valgt at gøre det ved at henvise til en udtalelse af forfatterinden Inge Haagensen: ”Når der er hændt mig noget vidunderligt, føler jeg en dyb trang til at takke derfor … i kirken”. – Lagde du mærke til, at det var taknemlighed, denne kvinde angav som grund til at søge kirken?

Meget ofte får vi vel en anelse om, at det i vor tid væsentlig er sorg, smerte og ulykke, der driver mennesket over kirkens tærskel. Men her står vi altså over for det modsatte forhold: det er glæden, der ”kan overvælde et menneske i den grad, at det med eller mod sin vilje falder indenfor hos Vorherre”. – Der kan næppe være tvivl om, at de gode dage er langt sværere at bære for et menneske og et folk, end modgangens stunder. De hårde tider har en forunderlig evne til at kalde hidtil ukendte kræfter frem hos den enkelte og folket, mens velfærdet har tilbøjelighed til at sløve os. Det er vel også rigtigt at glæden må have afløb i tak. Takken må rettes til den, vi opfatter som glædens kilde, men i mange tilfælde må vi erkende, at det ikke er muligt at finde dette kildespring i vore omgivelser. Vi må rette takken højere op, fordi de virkelige værdier ikke har mennesker til ophav. Hvis en sådan tak ikke kommer over tændernes gærde, omformes den i det indelukkede sind til bitterhed. – Derfor er det rent menneskeligt af så stor betydning, at vi finder ind under kirkens hvælvinger for at takke Gud fader, som er så uendelig god mod os hver især. ”Her i kirkerummet er der højt til loftet, og det er særdeles heldigt, for glæden har det som lærken: den svinger sig helst højt til vejrs på takkens vinger. I kirkerummet er der vidt til væggene, og det er en bydende nødvendighed i dette tilfælde, fordi takken har brug for albuerum, takken er altid i protest mod det indsnævrede”, har jeg set en anden forfatter udtrykke det, Richard Teislev.

Jeg har selv personligt erfaret sandheden bar disse udsagn, og min sidste bulletin til de menigheder, hvis betjening jeg nu snart overgiver til en anden og ham alene! Som præst for Sønderholm – Frejlev, skal derfor være en gentagelse af mit råb: ”Kom til kirke, så ofte du kan!” og dermed: Gud i vold! Eders snart fhv. præst Svend Aage Reerslev.

Lover den Herre, den mægtige konge med ære! – Lov ham, min sjæl, og lad det din forlystelse være! – Mød ham med sang, – psalter og harpe giv klang! – Åndelig leg vil jeg lære.

Lov dog den Herre, som alting så herlig regerer, – ham, der som ørnen på vinger dig løfter og bærer, – lader dig få – mer, end du selv kan forstå, – bedre, end hjertet begærer”.

Slangerupgade 9, Hillerød, 21. maj 1966. Brev til Svend Aage Reerslev fra Eksp.sekr., cand jur. Niels E. Sylvest.

”Kære Svend Aage Reerslev! Tak for brevet! Det er kedeligt, at vi ikke kom ud at rejse sammen, men så må vi klare det på anden måde – for ud skal vi, det står fast. – Mere kedeligt er det at høre, at du der jo ellers er så stærk og sund, har fået vrøvl med helbredet. Du skriver ikke, hvad der er i vejen, men din skrift i det sidste brev var, om muligt endnu mere svær at tyde end den plejer at være. – Du overanstrænger dig vel ikke ved altid at være på farten, man må jo økonomisere med sine Kræfter, hvis man kan – og nu, hvor du er emeritus, skulle det da kunne lade sig gøre.

Verden er lille. I tidernes morgen havde vi i mit hjem en ung pige Edith Olsen, der var herfra byen, – hendes far var staldmester på ”Linden” tror jeg nok og hendes forældre boede nede ved Tennisbanerne, – hun er nu omkring 60 år og gift med en vejmand ved Slangerup. Denne piges søster, Inga, der er født 1914 mødte jeg på gaden forleden aften, ledsaget af sin mand – vi mødtes udfor mine forældres hus og talte lidt sammen – og talen faldt på gamle dage, – jeg nævnte familien Engelhart og så viste det sig, at hendes bror tobakshandler Olsen er gift med Karnas søster, Tuddi – el. hvordan det nu skal skrives. – Naturligvis nævnte jeg også, at vi skulle have vært ud på tur til Italien med dig, men at det ikke var blevet til noget. Jeg kom med vilje ikke ind på, at planen ikke havde kunnet realiseres, fordi dit helbred havde svigtet. Jeg kender historien om fjeren og hønsene – Vi håber at høre fra dig om, hvordan du har det og glæder os til at se jer engang her i Hillerød. De venligste hilsener fra Else til dig og Karna. Din hengivne Niels E.”.

Nyrup skole, 23. maj 1966. Brev til Agnes og Torben fra Karna.

”Kære Agnes og Torben! Her er saa den opskrift Torben bad om – og som jeg haaber Agnes kan klare efter min oversættelse. Her gaar det som sidst I var her. Far vil sælge bil – ligesaa hus og jeg ved ikke hvad. I morgen kommer antikvaren fra Engsig og ser paa bøger og nu er det ogsaa galt, men nu faar vi se han kommer i morgen kl. 9. – Ja, saadan seer det ud her og nu paa Lørdag kommer Bitte. Jeg kører op med bussen og tager imod hende i Frederikshavn.

Jørgen ringede i aften for at høre til os og fortælle at han havde snakkede med Kai. De var saa imponeret over at Kai kunne selv dreje ind til Jørgen. – I Fredags kom Esther og Poul herud om aftenen og snakkede med Far. Vi havde det hyggeligt, men desværre varede det ikke saa længe saa faldt Far tilbage igen med sin grublen. I dag ringede Poul og fortalte Far at han skulle holde op en tid med nogle af sine piller. Poul havde kontakted Søbye i Nibe og de talte sagerne igennem saa nu skal vi se hvad det kan bevirke, men selvfølgelig ville Far ikke begynde straks, men først i morgen. Naa, nu ikke mere jammer.

Af andre nyheder har vi ingen, ud over at vi var i kirke igaar formiddag og drak kaffe hos uddelerens bagefter. Kom saa herhjem læste aviser, spiste middag, hvilede og efter vi havde drukket eftermiddagstea saa kom John og William Larsen (Lars Larsens søn) med kone og datter. De ville have Far til at tale ved deres slægtsfest – Ørbækerne – d. 17 Juli herude paa Grøndalsgaarden. Stamforældrene ville have vært 100 aar den dag. Sidste gang de var samlet mødte der 138 af 150 slægtninger. – Nu skal vi i seng, saa vil jeg sende jer alle sammen de kærligste hilsener fra os begge to. Jeres Far og Mor her i Nyrup”.

Nyrup, den 14. juni 1966, dør præst og forfatter Svend Aage Reerslev (f. 20.09. 1895).

(Afskrift fra Politikens Litteratur Håndbøger 1914-1964: Svend Aage Reerslev f. 20.9. 1985 i Hillerød, søn af tandlæge Baldur Christensen. Student 1914, cand.theol. 1921; huslærer på Falster 1922-23, vikar ved Københavns kommuneskoler 1923-25; præst i Råbjerg ved Skagen 1926, i Sønderholm ved Aalborg 1931; virket som oplæser og foredragsholder; gift 1926 med Jenny Karna Marcker.

Forfatterskab udover diverse artikler, kronikker, rejsebeskrivelser o.a. så også bøger og novellerne: Troels Plov og hans søn, roman 1926, som skuespil med titlen ”Skriftefaderen” opført Aalborg Teater 1937; Hvordan de Magstrup bønder valgte præst, novellesamling 1934; Det store opbrud, skuespil opført Odense Teater 1935; Julegildet i Broby, novellesamling 1935; Forsigtighed lønner sig ikke altid, novellesamling 1936; Gåsemaries hundredårsdag, novellesamling 1938; Præsten i ødemarken, novellesamling 1942; Pigen fra Lynggården, novellesamling 1943; Livets ret; roman 1944 (som skuespil opført Aalborg Teater 1939); Det bødes der for, roman 1945; Kvindemagt, roman 1946; Det store opbrud, skuespil opført Aalborg Teater 1946; Hvad et menneske sår, roman 1947; Der kommer en dag, roman 1948; Skriftefaderen, roman 1949; Den som er ren, roman 1951; Julerejsen, skuespil opført Aalborg Teater 1951; Søen, roman 1958; Syver kroværts store oplevelse, novellesamling; Mik har ordet, roman 1963).

Valmuemarken 22, Aalborg 14. juni 1966. Brev til Karna fra Elsabe.  

”Kæreste Karna! Hvor er det ufatteligt, at du nu heller ikke har din kære Mand mere, og dine Børn ikke deres Far. Synes, at I har haft et dejligt, rigt Liv sammen. Du har været din Mand en straalende Livsledsager, en dejlig mor, Bedstemor og Præstekone. Hvor var Svend Aage dog en Personlighed, så levende og begejstret for Ting som andre ikke faar noget ud af. Ja, det var Synd, at I ikke fik lov at være to længere i Nyrup Gl. Skole, men ved også, at du er den der ved at sige tak for alle de Gode Aar I har haft. Hvor var Svend Aage også god overfor sin Menighed i Sønderholm, og trofast overfor de Gamle og enestaaende overfor de Unge. Hvor har vi hos os meget at sige jer tak for. Mads taler jo om det mange Gange, naar vi er sammen. Mon vi nogensidnde har gjort spor Gengæld.

Ved du, at min Bror Thorkild døde d. 22 Maj og blev begravet Fredag før Pinse fra Kapellet på Hillerød Kirkegaard. Thorkild vilde så gerne have levet 2 Aar endnu for at opleve Knud som Student; men, vi bestemmer jo ikke selv. Han var meget syg og havde det svært. – Kære Karna, jeg tænker meget på dig, godt du har dine Børn, og Børnebørn omkring dig. Hils dem alle. Kærlige hilsener fra din Elsabe”.

Hasserisgade, Aalborg 14. juni 1966. Brev til Fru Reerslev fra Nusse.

”Kære Fru Reerslev! Det er med Vedmod jeg hører De har mistet Deres kære Svend Aage. De har haft saadan en svær Tid Fru Reerslev uden tvivl ogsaa en berigende Tid. Pastor Reerslev med alle sine rige Evner gav meget – og som Følge deraf, krævede, han ogsaa meget af sine egne – helt ufattelig er det, at vi nu ikke mere skal opleve denne vort Hjem’s, min Mor og Fars og vi Piger med, trofaste Ven – for Dem Fru Reerslev bliver savnet stort. De har dog alle deres dejlige Børn og Børnebørn og De har en Skare af gode Venner, og de har os – og Jeg beder Dem være forvisset om mine inderlige Deltagelse – kærlig hilsen Deres Nusse”. (Nusse var en af Niels & Petrea Andreasens tvillingedøtre og mors ’foddame’)

Kettrup, Fjerritslev 14. juni 1966. Brev til Fru Reerslev fra Sinne & Jens Richardt Christensen.

”Kære fru Reerslev! – og børn. For et par timer siden fik vi det sørgelige budskab som kom aldeles overraskende for os. Det er kun kort tid siden vi havde talt med hinanden om, at vi snart måtte lægge turen omad Nyrup og høre, hvorfor I ikke kom denne vej. Først nu, bliver vi klar over at pastor Reerslev har været syg nogen tid. – Vi fatter det ikke rigtigt, og vi ved heller ikke, om vi kan gøre noget godt ved på denne måde at give udtryk for vor deltagelse i den sorg som tynger jer så stærkt. Og måske vi kun gør ondt ved at nævne, at han ikke ville have kunnet bære at opleve at blivet præget af alder.

Vi takker for hvad vi har oplevet sammen og fordi vi har fået lov at beriges af hans store personlighed. Og vi beder til, at I der er tilbage må finde trøst og styrke i tunge dage og igen opleve noget af den livsglæde, som han lærte os noget af. Sinne og Jens Richardt Christensen.

Sønderholm, Valdemarsdag 1962. Brev til Torben og Agnes fra Svend Aage Reerslev.

Kære Torben og Agnes!

Endelig har vi fået vore film fremkaldt. Her er et kopi af mit snapshot fra vort fælles besøg hos Betty. Desværre har jeg glemt Bettys adresse. Hvis I ved lejlighed vil sende mig den, skal også hun have et billede. Hun kan fortjene al den opmærksomhed, man kan vise hende – så ensom hun er.

Tusinde tak for jeres store gæstfrihed imod os i de dage. Meget lys faldt over min ellers triste ”brodervagt”, og det skyldes ikke mindst hjertevarmen på Beringsvej.

P.t. har vi glæden af Bittes besøg sammen med hendes to små flickor, der fordrer konstant opvartning, men ellers er yndige og absolut ikke besværligere end ”enkeltbørn” er i al almindelighed. Jeg skal love for at deres mor og mormor har fået noget at se til. Mit arbejdsfelt ligger normalt udenfor husets 4 ydermure, men jeg nyder de små … på tilpas afstand, morgen, middag og aften. Det er sikkert og vist.

Nils Åke måtte afsted allerede 2’ pinsedag eftermiddag, men vi venter ham tilbage på ”semester” fra beg. af juli, så den tid får jo også ende for de to elskende forældre til ”børneflokken”. – Bitte tager det for resten lungt. Hun er blevet en moden kvinde og en sød mor for sine små.

Om lidt kører vi – medbringende ”guldklumperne” ind til tangte Elsabe og onkel Aage der – så utroligt det end lyder – har udstedt en invitation til denne dags aften. Vi vender dog nok tidligt hjem igen for de smås skyld, men det er til smørrebrøds-snitter kl. 19 vi er indbudt.

Onsdag eftermiddag og aften var mor og jeg til henholdsvis eftermiddagste og middag på Gl. Wiffertsholm. Den nu snart 94-årige Hofjægermesterinde var så vital som nogensinde. Hun havde indbudt Jørgen Castenskiold til middagen og kl. 21 indtraf ”de unge”, forpagter Lindgaards. Hun var lige frisk, men jeg måtte give op ved 10 – 10½ og foreslå vor hjemrejse. Mine hjernekrøller havde rent ud sagt fået kramper. Men jeg er jo også snart 67.

Nu de kærligste hilsener til jer og børnene fra FARMOR og FARFAR.

P.S. Vær venlig at hilse Betty og Inger samt Astrid fra os, når I får dem på tråden. Det var smukt af jer at invitere os – den gamle Garde – sammen i jeres kære unge hjem.

 

 

Brandeskov Strand 15. juni 1966. Brev til Fru Reerslev fra Erna Andreasen og Stinne & Aage Jensen, Kreditforeningsdirektør, Odense.

”Kære Fru Reerslev! Det var et virkelig Smerteligt Budskab der nåede os i Går. Erna og jeg lå og boltrede os i Storebælts Bølger da Fru Direktør Elmquist vinkede os ind for at give os den triste Meddelelse og vi blev så inderligt bedrøvede og Stille og Sendte vore stærkt medfølende Tanker til Dem og Deres Børn.

De har mistet Deres allerbedste Ven på Jord og Børnene en kærlig og prægtig Far, og vort Hjem én af Sine allerstørste og allernærmeste Venner og Sønderholm By en Præst der gennem sin Gerning både i Kirken, blandt Sognets Beboere og sidst men ikke mindst blandt Sognets Unge øvede en så betydelig Indflydelse at den satte gode dybe Spor. Selv om Pastor Reerslev til Tider følte det anderledes, var Sandheden i Virkeligheden at Sønderholmerne holdt af denne højtbegavede og rigt facetterende Personlighed, Pastor Reerslevs ranke Holdning og dejlige Forkyndelse fra den Prædikestol han kom til at holde så meget af har glædet, trøstet og beriget utallige Kirkegængere.

Vi ved at Smerten og Savnet er stort og meget bliver så anderledes når vore Kære går bort, men vi ved også at De Fru Reerslev har stået så støt og stærkt ved Deres Mands Side i alle Livets Forhold og vi ved hvor uendelig meget De betød for Pastor Reerslev, De var hans Store Holdepunkt i den Tilværelse, som af og til kunne være så svær for ham. Tanken om alt dette vil efterhånden gøre Dem godt og mildne Savnet. Pastor Reerslevs Livskraft var Svækket så stærkt at han fremover ville have fået svære Stunder, derfor kan vi der kendte ham ikke lade være at tænke på at Vorherres Nåde til Pastor Reerslev var den Fred der nu blev ham forundt. Vi bøjer Hovedet i dyb Taknemlighed fordi også vi fik oplevet et så rigt Menneske og vi sender Dem alle i Hjemmet vore oprigtige medfølende Tanker. – En Hilsen fra Erna – Aage og Stinne p.t. Brandeskov Strand, Fyn”. 

(Erna Bach Andreasen (24/12 1908 – 30/7 1997) og Stinne Back Andreasen (2/8 1918 -?), sidstnævnte var gift med Aage Jensen, Kreditforeningsdirektøren i Odense og tvillingesøsteren Ellen Bach Andreasen, kaldet ”Nusse” (2/8 1918 – 28/11 1992) var døtre af Niels & Petrea Andreasen, Sønderholm og hørte til fars & mors absolut nære venner)

Nordvestvej 19, Hasseris, Aalborg 15. juni 1966. Brev til Karna Reerslev fra provst J.C. Vinther.

”Kære fru Reerslev! Min kone og jeg vil med disse linier gerne have lov til overfor Dem og Deres børn at sige, at vi føler med Dem i Deres sorg. – Det er svært for Dem alle og må være det. Men vi synes, det var skønt, at der netop før Deres mand blev syg om aftenen, men mens han endnu var rask, kom en hilsen til ham med tak fra konventets præster, og at han derved kunne glæde sig over præsternes og vennernes taknemlighed for så meget godt. Det var skønt, at han og De fik den glæde, før han blev kaldt bort. Men der er mange flere taknemlige, rigtig mange, både i Deres sogne og rundt om. Vi hører også til Dem, der tænker på Deres mand og hans virke og færd iblandt os med taknemlighed. – Må jeg have lov at sige Dem det. – Og så en hjerteligt deltagende hilsen til Dem selv og alle børnene fra min kone og Deres hengivne JCVinther”.

Paris, 15. juni 1966. Brevkort til far & mor fra Kirsten.

”Kære far & mor! Jeg sidder just på en café sammen med en af mine gode pige-kammerater (tysk). Der er frygteligt varmt nu, men meget heldigt, at der ikke så langt fra hvor jeg bor er en pragtfuld svømmehal, hvor Marianne og jeg gik sidste lørdag. Ellers ligger vi efter skolen på en kay nær Trocadero og læser. Alt er OK og håber det samme hos jer. Kærlig hilsen Kirsten. Viele Grüse Marianne”.

(fra 1. maj 1966 arbejdede jeg som au pair og gik på Alliance Francaise med henblik på sprogmæssigt at blive klar til at arbejde i det dansk/svenske sygeplejerskebureau fra den 1. september samme år. Mors telegram om fars død modtog jeg dagen før begravelsen, derfor nåede jeg ikke hjem til denne!)

Strandallé 1C, Helsingør, 16. juni 1966. Brev til Karna fra Titte og Emil Frimodt. (forlagsdirektør)

”Kære Karna! Da vi i Morges aabnede ”Berl. Tidende”, var noget af det første, vi saa: en Nekrolog om Svend Aage! – Aldeles uforberedte, som vi var, virkede dette Budskab helt overvældende paa os, og vi kan ikke lade være med – gennem disse Linier – at sige Dem, at vore Tanker i disse svære Dage stadig vil være hos Dem – i dybeste Medfølelse med Dem i den store Sorg, der har ramt Dem, og i Taknemlighed med baade Svend Aage og Dem for den Mængde af lyse og glade Minder, vi bevarer fra de mange Aar, vi fire har kendt hinanden!

Baade Titte og jeg satte stor Pris paa Svend Aage og hans trofaste Venskab. Vi beundrede ham for hans lyse, glade Væren – Hostrup-Studenten vedblev han – for os i alt fald – at være, og hans smukke, fine Færd glædede vi os altid over! – Hans Begavelse som Forfatter fik vi tidligt Øje for, hvor ofte har jeg ikke paa min ”Bagside” betegnet ham som ”en glimrende Fortæller”. Og det var han – hans Evne til at skabe en spændende Handling, til at forme en gnistrende Dialog og til at karakterisere sine forskelligartede Mennesketyper var rent ud forbløffende. Megen Hyldest opnaaede han da ogsaa for sine Bøger og Skuespil.

De havde jo begge glædet Dem til en lang Række gode og fredfyldte Aar i ”den gamle Skole” og nu – allerede – er De alene, Karna. Mon De engang – bare engang – vilde glæde os med nogle Linier om Svend Aages Bortgang. Var han længe syg? Maaske slet ikke? Var det Hjærtet, der pludselig ikke vilde mere? – Hvor godt, at vi tør stole paa vor Frelsers Ord om et Gensyn derhjemme. Saa ufortjent det end er, Hvornaar – hvordan – ja, alt det er endnu skjult for os. Men Sandheden af den smukkeste Salmelinie, vi kender, staar fast: Alt – ALT – staar i Guds Faderhaand (netop FADER-Haand, ikke sandt!) – Kærlig Hilsen fra Deres gamle Venner Titte og Emil F.”.

Dronningensgade 42, København K, 20. juni 1966. Kondolancekort til Fru Reerslev fra Mathilde Bondesen.

”Kære Fru Reerslev! Selv om årene skiller os fra det, der var engang, må jeg alligevel standse op, som nu, ved Deres mands død og med glæde mindes dagene i sorgløs leg i Nibe og Sønderholm Præstegaard. Tungt må det være at skilles fra den, man har fået lov at dele livets rigdom med – roen og freden efter en lang præstegerning blev kun kort i Deres nye hjem. – Sommerens fulde flor, smilende af liv, synes en skærende kontrast til Døden – og dog som et trofast pant på opstandelsen. – De kærligste tanker følger Dem og deres børn i disse tunge dage. Mathilde”. (Mathilde er datter af fars kollega i Nibe)

Genuavej 39. Kbhvn. S, 20. juni 1966. Brev til fru Reerslev fra Margrethe og Petrus Dam Mikkelsen.

”Kære Fru Reerslev! Vor dybeste Deltagelse er med Dem og Deres i Sorgen og Savnet. Vi kan ikke i Ord udtrykke det, der greb og rørte Hjerte og Sind ved det smertelige Budskab om Pastor Reerslevs Bortgang. Aldrig vil min Hustru og jeg glemme Pastor Reerslev. Vi maa vist godt tillade os at sige, at vi betragtede ham som en kær Ven – nobel og elskelig. – Men saa melder sig Tanken: Fik vi mon sagt ham den Tak paa en saadan Maade, at han mærkede, at det var en Hjertets Tak og ikke kun noget konventionelt. – Gud velsigne Pastor Reerslevs Minde!

Og, kære Fru Reerslev, vi takker oprigtigt Dem for det, De og Pastor Reerslev betød for os i den for os uforglemmelige Sønderholm-Frejlev Tid. Det er vor Bøn, at Gud maa trøste og styrke Dem og Deres og lægge til rette for Dem i Tiden fremover. Naar De, kære Fru Reerslev, kommer til København – det skulde være Dem belejlig – vil det glæde os meget, om De kunde aflægge os et Besøg. Vi har ogsaa et Gæsteværelse. Med kærlig Hilen til Dem og Deres Børn. Deres hengivne Margrethe og Petrus Dam Mikkelsen” (Petrus Dam Mikkelsen var en af fars stedfortrædere under hans lange sygdomsperiode og hjalp fortsat til en tid derefter)

2618 Lowrey Avenue, Honolulu, Hawaii 96822, June 25 1966. Brevkort til Karna fra Eunice and Erik Hinrichsen.

”Dear Karna: I read in ”Avis Nyt” a small paper I receive by air daily from Udenrigsministeriet about Svend Aages death. I really had looked forward to receiving you both, if and then I visited in Denmark again. The days Eunice and I spend with you in 1964, were the best on the Trip. Perhaps hearing Svend Aage speech in the church Sunday Morning gave us both new inspiration I know how much you will miss him, but I am sure you will be meeting again in Heaven, Aloha from Eunice and Erik”.

(på et klistermærke bag på brevet står følgende: “Fly away, little letter – Keep the bonds of friendship strong. May our dear Lord bless each one Who speeds and carries you along, And bless, O Lord the home to which My letter finds its way, Keep it strong and warm and safe, A haven night and day”)

Mosevang pr Tolne, 28. juni 1966. Brev til Fru Reerslev fra Anna Holm f. Troldborg.

”Kære Fru Reerslev! Det var med Sorg vi læste i Avisen at Pastor Reerslev er gaaet bort. – Og jeg er blevet saa umaadelig daarlig tilpas, da jeg nu erfarer at der vist ikke er blevet sendt saa meget som en Hilsen til Dem og Deres Børn i disse tunge Dage, og vist ikke en Blomst til Reerslevs Baare fra nogen af Familien Troldborg. – Jeg ved ikke om De kan tilgive os? Jeg regnede det som en Selvfølge at Mor ved Carls Hjælp havde sendt en Hilsen, men jeg har faaet Fornemmelsen af at det vist ikke er sket. – Hvor er jeg ked af det.

Jeg synes vi skylder Dem og Deres Mand saa meget, fordi De ikke glemte Mor derhjemme i Troldborg, men kiggede ind til hende naar de en enkelt Gang var paa Egnen. Og vi vil aldrig glemme, at De kom paa hendes 90 aars Dag. Det var vist det der glædede hende allermest. Det staar for hende som en særlig Oplevelse. – noget af al den anden Festival, blev nok lidt mere end hun kunde samle (rumme?).

 Ogsaa vi Børn, særlig vil vi mindes, vil altid huske den Tid Reerslevs var i Præstegaarden som den bedste Tid i vor Ungdom. Jeg, personlig mindes med særlig Glæde de Aar jeg var ung Pige derhjemme, og af og til fik Lov at hjælpe lidt i Deres Hus – selvom jeg nok var lidt uøvet og ulært, jeg havde jo ikke været andre Steder dengang, end hjemme hos Mor. – Og jeg vil altid huske hvor glade vi alle sammen var for Deres Førstefødte – den lille Torben. Jeg har endnu et lille Amatørbillede af ham som staar mellem Tinne og jeg, den første Sommer han oplevede. Ah, ja, det er jo en Del Aar siden. – Jeg er nu en halvgammel Kone paa 57 og er selv Bedstemor til 2 Drenge paa 4 og 1 Aar.

Nu vil jeg bede Dem om, en Gang de synes, at købe en Buket til Deres Mands Grav fra mig. Jeg vil altid mindes ham med Tak. – Vi har vist ogsaa alle hans Bøger, som jeg har læst med særlig Glæde fordi det var Reerslev der havde skrevet dem. – De bedste Hilsener Anna Holm f. Troldborg”.

Lysabild, 5. august 1966. Brev til Fru Reerslev fra Herdis og Søren Fransen.

”Kære fru Reerslev! Nu er det endda nogle dage siden, vi fik underretning fra Sønderholm, at du er blevet ene, og jeg skal derfor skrive til dig for blot at sige, jeg synes, det er synd for dig. Det kan lyde lidt fattigt og er det også, men sådan er det jo i det hele taget for os mennesker, for hvad vi sådan kan, eller prøver at hjælpe andre med, er for intet at regne, når der er virkelig nød på færde, så må hjælpen søges hos vor Herre, men det behøver jeg naturligvis ikke at fortælle dig, såsom du har vidst det længe.

Her er ikke meget at prale af, Peter har været syg siden ca midten af marts, vi håber at få ham hjem til jul. Min kone er blevet lille og tynd, men overkommer dog at slide og slæbe med huset uden hjælp bortset fra en kone to timer absolut ikke en gang hver uge. – Vi andre klarer os og håber du også må have det tåleligt. I hvert fald må det være dig til megen glæde med børnene at besøge og have besøg af, også selv om der er blevet et tomt sted, som ingen kan fylde ud. Det er jo sådan stadig væk”Hvad her vi elsker, ejes kun på borg”. – Hav det nu så godt som det er muligt! Herdis og Søren Fransen”. (Søren Fransen var fars kollega i nabosognet Nørreholm)

Kong Georgsvej 54, 26. august 1966. Brev til Karna Reerslev fra Fritz Berg.

”Käre Karna. Meget länge har det väret min agt at skrive til Dig men jeg har ikke rigtig kunnet samle mig sammen til det. – Når jeg ikke har ladet höre af mig ved Svend Åges död er det fordi jeg simpelthen ikke kunne – det kom så pludseligt og virkede närmest paralyserende på mig – vi så kun hinanden med meget lange mellemrum og dog, var vi meget när knyttet til hinanden – vort venskab daterede sig jo fra en periode i vort liv der var meget afgörende for os begge to – på mange punkter lignede vi jo hinanden, som vi da også var rörende enige om sidst vi var sammen her hos mig.

Det gör mig meget ondt for Dig Karna der jo dagligt må föle savnet, dybere og inderligere end nogen anden, og i vores alder er det meget svärt at komme over ”den store sorg”, men bedre er det at föle sorg end ligegyldighed – dyb sorg er en meget värdifuld menneskelig fölelse, större og renere end de fleste andre fölelser. – En tröst må det väre for Dig at tänke tilbage på alle årene I havde sammen, og börnene Du har sat i Verden, og sammen med Sv. Åge, har opdraget og set dem komme godt på vej – og det er vel livets dybeste mening. – Jeg er godt klar over at Sv. Åge ikke altid var lige let at leve sammen med, også på det punkt lignede vi nok hinanden meget – han har ofte fortalt mig hvor meget Du betöd for ham både som Hustru og Moder.

Jeg kan endnu ikke rigtig fatte at jeg aldrig mere skal mödes og tale med ham, og det tror jeg vil vare ved resten af mit liv – jeg har haft så få venner i mit liv, og ingen jeg holdt mere af end Svend Åge. – Der var så meget jeg gerne vilde pröve at tröste dig med, men ordene synes mig alt for små og fattige, og dog vil jeg bede Dig forstå at jeg lever med Dig i Din store sorg – kärlig hilsen fra Sv. Åges og også Din ven Fritz. – P.S. Eli hilser mange gange”.

(jeg erindrer fars besøg hos Fritz Berg i hans hytte ”oppe i de svenske skove”, hvor hytten egentlig lå, vidste jeg ikke, men at det var et vigtigt venskab for far, vidste jeg godt)

Rigshospitalet, 3. november 1966. Brev til Fru Reerslev fra Erikke V. Nielsen.

”Kære Fru Reerslev! Mange Tak for Deres venlige Brev, og deres Trøsteord var saa godt at jeg tog det til mig som m? og lod det gaa videre. – Jeg har været meget glad for Kirstens Besøg, hvor har hun været forstaaende og sød imod mig, jeg glæder mig paa Deres Vegne at De kan have Kirsten hjemme et Par Dage og Kirsten glædede sig til Ferien. – Her gaar det fremad hver Dag, men det har været en meget drøj Omgang, men nu begynder jeg at kunne mærke Kræfterne vende tilbage det er dejligt. Hermed vil jeg slutte med en Tak og en venlig Hilsen, Deres Erikke V. Nielsen”. (Erikke Nielsen var fru ’brugsuddeler’ i Sønderholm gennem adskillige år)

Grenland Ungdomsskole, Porsgrunn, 5. november 1966. Brev til fru Reerslev fra Agnes og Gunnar Eikeland.

”Kjære fru Reerslev! Med stor sorg har vi mottatt tidende om at Deres kjære mann og vår gode venn Svend Aage Reerslev er død. Det var stor sorg her på Grenland da vi fikk denne beskjed. Vi var alle så glad i ham, og vi så frem, hvert år, til at han skulle komme på besøk. Vi tror også at han satte pris på å besøke oss. Min kone og jeg sa at vi synes en av våre beste venner var gått fra oss. Tyngst er tapet for Dem og deres barn. Jeg vet at han alltid hadde dere i tankene når han var her oppe hos oss. – Hans siste brev til oss i vår var fullt af tillit og glede, han så fram til et besøk, kanskje alt i høst.

På vår skolering, der han så ofte var med, minnes vi ham siste møte. Han hadde så mange venner her – både unge og eldre. – Vi fikk vel ikke takket han nok for det han var for oss og Norge- en brobygger- som han så ofte uttrykte det. Men vi vil gjerne få uttrykke overfor Dem og barna vår dype takknemlighet over at vi lærte og kjenne en god dansk venn, og vår dype deltagelse over at han nå er gått bort. Hans minne er så levende og rikt mellom oss. – Hils især Kirsti fra oss! – For oss alle på Grenland Agnes og Gunnar Eikeland. – Skulle Deres vei gå til Norge, er De hjertelig velkommen til Grenland”. (Kersti står for Kirsten. Jeg var elev på Grenland Ungdomsskole vinterhalvåret 1957-58)

Nexø, 12. februar 1967. Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Først en forsinket mange Tak for Julepakken. Der har været saa meget, at jeg ikke har kunnet samle mig til at skrive. – Der er altid et eller andet som du eller Tootie skriver, jeg bliver, hver Gang saa ked af det. – Det eneste jeg beder om er at faa Fred, men der blive altid hakket paa en.

Du skriver om at det er ”meningsløst” med Munkegade 3, men du ved ikke rigtig Besked. Jeg har haft saa meget Ballade med den Lejlighed. Frk Holm havde ødelagt den fuldstændig, saa der var ikke andet end at faa hende ud. Det fik jeg saa lov til. – Du taler om ”Sommerlejlighed”, her i Byen maa, der ikke være den Slags. Lejligheden skal lejes ud igen, men endnu har jeg ikke sparet saa mange Penge sammen af min Invaliderente. – Frk Holm betalte kun 25 Kr og hun vilde ikke give mere for hun havde ikke Raad til det. Med Skatter og Forsikringer kostede den mig mange Penge, og det var just ikke Meningen.

Bolignævnet har forlangt at den skal lejes ud igen, jeg sagde, hvem skal betale Istandsættelsen og Svaret blev, det skal Ejeren, og da jeg sagde at jeg ikke havde saa mange rede Penge, saa skulle der tages ”Laan i Huset”. – Jeg talte med Wichmann for en lille Maaneds (tid) siden, han lovede at hjælpe mig, men han døde pludselig forleden Dag – Ejendomsskylden er nu paa ca 40, 000 Kr. min andel er ca 13. 000 Kr. – Han sagde at jeg kunde sikkert laane ca 5. 000 Kr. – Nu maa jeg prøve at tale med Sparekassen direkte. Der var ellers en Familie der gerne vil bo i den og eventuelt hjælpe med at gøre den i Stand, men Manden blev pludselig syg af Hjertekrampe, saa Familien er rejst væk. Jeg skulde have en Familie der kunde hjælpe mig med Gade, Have og andre Ting.

Det er svært at klare alting selv det har hidtil gaaet, men nu begynde jeg saa smaat at ikke kunne magte alt alene. Jeg spinker og sparer og hver Gang jeg har samlet lidt Penge sammen gaar de til Reparation af Huset. Jeg skal have Facaden malet ogsaa Gadedørene, der er en ung Mand overfor der har lovet at gøre det, det er billigere end en Malermester. – Jeg gør alt hvad jeg kan men det er svært naar man kun har Invaliderenten at leve af. For Aar tilbage kostede Sygdommen mange Penge. Der skal spares meget for der bliver ikke Raad til ret meget.

Jeg lever en ret isoleret Tilværelse men naar man ikke har Raad til at spendere ret meget faar man finde sig i det. Jeg er ellers meget tilfreds med min Tilværelse bare jeg maa faa Fred – Familien i Munkegade har altid saa travlt bare hun vilde passe sig selv. Fruen dernede er altid saa godt underrettet om hvad der foregaar (her)ovre. – Som sagt før der kan ikke loves ”Sommerlejlighed” i nr. 3.

Alting hvad jeg laver er ”meningsløst” i jeres Øjne, men lad mig være jeg blander mig ikke i Jeres Sager. – I Vinter har der været flere Storme som har ødelagt meget paa Husene i Byen, men heldigvis fik jeg lavet Tagene i Efteraaret saa de holdt godt. – Nu maa jeg se at komme i Seng for Klokken er mange.                            Mange Hilsener fra din Topsy”.

Hillerød, 28. februar 1967. Brev til Agnes og Torben fra Tante Toot og Onkel Svend.

”Kære Torben og Agnes! Jeg ringede til Karna den aften, da hun skulle rejse til Sverrig næste morgen. Jeg ville forhøre om vi kunne komme op til Nyrup i påsken, men hun ville ikke give svar før 4 marts. Vi har ikke bestilt plads til bilen, da vi troede at I skulle derop og dem fra Aarhus. Kisse og hendes mand skal til Emma i påsken, sagde Karna. – Det ser anderledes ud nu efter at Svend har talt med jer forleden. Så er det spændende, om Karna kommer her til Sjælland i påsken, så får vi hende nok at se for nogle dage. Det glæder vi os til. Karna sendte mig et bev, som Tante Top havde skrevet og hun bad mig om at svare på det. Det gjorde jeg også kan I tro.

Det var angående jeres ferie, Karna havde skrevet at I alle kom derover. Tante Top skriver, at I ikke kan bo i huset. Det må ikke udlejes som sommerlejlighed, men bolignævnet har forlangt, at en familie skal bo der. Jeg forstår ikke, at det har stået tomt i flere år og nu pludselig skal lejes ud. Karna og jeg vil gerne vide hvem det bliver udlejet til. Tante Top skriver, at lejligheden skal gøres i stand først, og det vil blive meget dyrt. Hun vil tage et lån i huset, men det kan hun ikke gøre uden Karna’s og min underskrift. Hun har nr. 1 at bo i så kunne Karna og jeg overtage nr. 3. Hun har ikke svaret på mit brev endnu. Jeg skrev også nogle sandheder til hende, at hun behandlede Karna og hendes børn meget dårligt. Hun lukker ikke døren op for jer, og I må ikke bo i huset. Der skal indlægges vand, gas og toilet før hun kan leje det ud. Nu er vi spændt på, hvordan Tante Top agerer overfor os.

Det er da godt, at mormor (Agnes’ mor) har det bedre, hils hende. Nu er strejkerne udsat, men det ser sort ud. Onkel Svend må ikke strejke, og når han ikke kan få benzin, så må han cykle til arbejde. Vi får olietanken fyldt på torsdag, og så må vi spare. I dag blæser det stærkt igen fra øst. Sådant som forholdene er, så har man ikke lyst til at rejse nogen steder i påsken. Man kan tage toget, statsbanerne skal vel ikke strejke. I holder jer vel også hjemme, det bliver måske bedre for jer til pinse at rejse derop. Nu har jeg lovet at ringe til Nyrup på lørdag ca. kl. 21. – Vores nabo er stadig syg og ligger på Rigshospitalet. Han skal vist opereres engang til, men han vil vist ikke det bliver afgjort i dag. – – Nu har I vist fået lidt at vide om Bornholm, det er ikke særligt rart for Karna og mig at tænke på. Tante Top er hård og stædig, og hun er ikke til at tale til rette. Nu må I alle have det godt. Kærlig hilsen Tante Toot og Onkel Svend”.

Hillerød, 17. april 1967. Brev til Karna fra Tootie.  (brevet indeholder Topsys brev til Karna af 12/2 1967)

”Kære Karna! Hermed sender jeg dig Topsy’s brev tilbage, så du kan forklare Torben om forholdene når de kommer til pinse. Vi hørte ikke noget fra Emma, så jeg ringede til hende. Hun kunne ikke være i fred for drengene, de hev hele tiden i telefonen, men det lykkedes til sidst. Hun havde ikke talt med de folk om vi kunne leje det, men hun mente at de ikke lejede ud uden for et år. Da der var meget lidt plads i hendes sommerstuga, så skulle Svend og jeg bo inde i lejligheden i Uddevalla og så ville Emma køre os frem og tilbage i alt 56 km. Så nu har jeg skrevet til Emma at vi ikke tager derover. Vi har bestemt os for en bustur til Gardasøen med Tjæreborg i 13 dage. Vi rejser d. 17 Juni og vi glæder os meget.

Svend har haft travlt i haven, men jorden er stadig kold og våd. Vi har ikke fået svar fra Topsy om hun lejer ud eller ej. Hun er nok blevet lidt forsigtig hvad hun foretager sig nu. – Jeg skal snart tænke på hovedrengøring, men det er ikke nemt at få en kone der har tid at afse til mig. Hvornår får vi dit besøg? Du ved, at du kan komme når du vil, vi har plads nok. Asta og Jens kommer på weekend på lørdag. Nu må du have det godt og hils alle vi kender, skriv lidt til os! Kærlig hilsen Tootie og Svend”.

Snogebæk, 20. juli 1967. Postkort (parti fra Melsted, Bornholm) til mor fra Torben & Jørgen + os andre i familien.

”Kære Mor. Vi har besøgt Topsy nogle gange, og i dag har vi set noget af nr. 1. Hun viste os det forfærdelige rod og fortalte os om nogle af de skønne ting, som hun børstede støvet af. Vi så havestuen, passagen v. køkkenet og spisestuen. Vi skal have talt nærmere om, hvad der skal gøres ved huset og dets indhold. I morgen rejser vi alle herfra. Min famil. Kl 10 og Jørgens senere på dagen. Du får mere, senere. Kærlig hilsen – Torben & Jørten + os andre i familien”.

Lupinvej, 2. august 1967. Brev til Topsy fra Torben.

”Kære tante Topsy! Nu er det 2 uger siden vi kom vel hjem fra vor Bornholmsfærd. Vi syntes alle, at det var en dejlig ferie ovre på din ø, og vi fik jo også set en del af den. Dog er der mange steder vi ikke nåede, men det har vi til gode til næste gang. Vi var meget glade for din gæstfrihed, at du gav os lejlighed til at besøge dig, og få nogle hyggelige timer. Det var også rart, at du tog med på bilture. Det gav os mere indsigt i tingene, at få dine kommentarer til. Man får jo altid mere ud af det, når man har lokalt kendte med.

Nu må vi se i den kommende tid, at planlægge hvorledes vi bedst kan hjælpe dig med at få skik på tingene således, at du kan få det rart og ordentligt igen. Det er jo temlig meget, du skal have bragt i orden for at det kan være lettere for dig, at få det passet. Din plan med at få nr. 3 istand til udlejning til en familie, som kan støtte dig i det daglige lyder godt, men der skal jo ordnes en del inden.

Jeg kunne tænke mig om du ridsede op din plan for det hele, og så kunne vi undersøge hvordan familierne kunne støtte dig. Hvis du ville skrive til mig derom, ville det glæde mig. Jeg håber, at du har lejlighed til at nyde det gode vejr, som vi ser, der er derovre. – De kærligste hilsener fra os alle her og tak for sidst. Din Torben & Agnes”.

Hadsund, 17. december 1967. Brev til Karna Reerslev fra Lars Ørnbo.

”Fru Karna Reerslev, Nyrup. Om det er Lejligheden der udløser en Trang, eller Trangen der benytter sig af Lejligheden; jeg ved det ikke; men lysten til at sende Dem en Hilsen gør, at det ikke bare bliver en Tanke. I de mere end tredive Aar vi boede i Sognet var Sv. Aage Reerslev vor Præst. Vi mindes ham med ærbødighed. Han ikke blot døbte vore Børn; han besøgte os og indbød os til talrige Besøg i Præstegaarden, noget vi ikke altid forstod at værdsætte. Mit Medlemskab af Menighedsraadet, gjorde det muligt for mig, at lære ham at kende mere som Menneske end som Embedsmand. Men se! Alt dette kan jo ikke undgaa ogsaa at give en kontakt til Dem, som Præstens Kone; ydermere naar jeg erindrer de Gange De kaldte mig til Præstegaarden i Deres Egenskab af Formand for Nævningeudvalget. ”Formand”! Ja, nu kom jeg til at fundere over det mærkelige, at vi i 1967 endnu ikke har en fornuftig Betegnelse, naar en Kvinde er forest.

Tilbage til Præstegaarden og tilgiv min Frimodighed naar jeg kalder den et skrummel, et Rudiment fra en Tid hvor det var en selvfølge at mindst en Karl og to Piger altid var til Raadighed. Helhedsindtrykket fra min færden der, er en velgørende Ro og hygge, og det jeg tænker paa er den Indsats der nødvendigvis maatte gøres for at skabe overensstemmelse mellem denne hygge og det omfangsrige upraktiske Hus. Paa den Baggrund, der nu er passé, var det en Glæde for min Kone og mig at se, hvor smukt og praktisk De har indrettet Dem i Nyrup gamle Skole. – Vi ønsker Dem tillykke med Dagen, og ønsker De og Deres faar en god Dag, ligesom vi ønsker Dem en glædelig Jul. Paa Familiens Vegne sender jeg vore bedste Hilsner. Lars Ørnbo”.

Benyamina B1, Planta B3, Torremolinos, Spain. 31. January 1968. Brev til Karna fra Madeleine Anker-Petersen.

”My dear Karna, I am pleaced to hear you have had my first letter and my another must have cross each other, I understand how busy you must have been always everything come together, anyway you have managing everything. I have just send in my last letter some photos with Emma and children when you come at that time you will give me her address and I could have some copy for her.

What a big job you have had for your journey; at first you would come at any time dear Karna, I still have not the furnitures but enough to slip (sit with) and table to eat (with) that mean you are welcome. I think (it) is a good idea to see Kisse on your way, but of course par train is a long journey, I know because my brother and his wife (have) done the journey twice from Paris when they came here, if you think it cheaper, but it will be tiring, do what you think. I am looking (forward) to have you here and let me know when you have settle everything I will be in Malaga waiting for you, let me know in time with all the details and time.;

What a surprise Easta (Esther) has one little boy I don’t know it she expected one. – I see from your letter that you have some family in the atie(?) do something before you go away, they do so much damage. – Now dear I am waiting for some news from you and do what you think is the best. – Waiting for some news, lot of love and also to Kisse and her husband when you see them, love again Madeleine. – I will sent some photos to Torben and Agnes”.

(franske Tante Madeleine (skilt fra fars fætter Karl-Gustav Anker-Petersen) havde svært ved det engelse til trods for, at hun kom til at bo det meste af sit liv i England. På mors forestående rejse tur/retur Nyrup – Malaga’, gjorde mor ophold flere dage i Paris på ned- og hjemrejsen, hvor vi – Jørgen og jeg – viste mor forskellige seværdigheder. Se iøvr. Linket: ”Ud paa egen haand 14 – 2 – 1968” skrevet af Karna)

Sønderholm, Onsdag Aften, 10. ? . Brev til fru Karna Reerslev c/o Mrs. Madeleine Anker-Petersen, Apartementos Pator Benyamina BI, Flat BIII, Torremolinos, Spanien fra Petrea.

”Kære Fru Reerslev. Tak for deres Kort som jeg har modtaget i Dag, og i Lørdags ringede Kirsten til mig, Trea jeg er saadant kommen til at længes efter at høre din Stemme og saa fik vi en ordentlig Pasiar. Hun spurgte straks om jeg ikke hade hørt fra Mor, men jeg maatte jo sige nej, men saa i Dag da deres Kort kom, var der Brev fra Kirsten med Mors adresse, hun er den samme gode Pige hun altid har været –

vi har et frygtelig Snevejr i Dag og haard Frost, jeg har været i Aalborg nu igen i 8 Dage, der vil jeg vist komme til at være meget ude, Erna har jo faaet en herlig Lejlighed hvor der er god Plads, men hun er ikke saa rask, tænker meget paa at holde op, en meget stor og krævende Afdeling, hun er ved at faa undersøgt hvor meget hun skal kvitte af sin Pension hvis hun kan faa lov til at gaa, men der vil jeg komme til at vær meget, der er god Plads til os begge to og der er jeg fri for Trapper, der er jo Elevator –

den 23, skal jeg til Middag oppe paa Kroen saa bliver Mandrups Kone 50 Aar og den 28 bliver Andreas Jakobsens Kone 75 der skal vist ogsaa være Fedst – Meta Kvist ligger paa Sygehuset og har Brekket sit Ben hun var oppe og vilde ordne noget ved et Gardin saa faldt hun ned, hun har ikke haft det saa godt og hun er saa bange for at hun ikke skal komme Hjem, hendes Datter Kamma skal have Sølvbryllup først i April – Stine Stoffersens Fødselsdag gik stille af di rejste ned til Agnethe om Eftermidagen, jeg har ogsaa i Aften skreven til Onkel Rudolf han bliver 90 Aar paa Lørdag, og Nusse rejser til København paa Lørdag hun har 8 Dage ferie, der har jeg været ude at se det hele hvor hun er, det er vel nok flot, der er Peter Stoffersen kommen ud men han er gammel, der er ogsaa Jens Lavritsen, som boede i Drastrup i sin Tid, der er og Driftsbestyre Kjær(s) Kone men hun siger aldrig et Ord til nogen, ja der er flere som jeg kender –

di har det nok herligt hvor di er det er da dejligt med varme, vender de snart Næsen her Hjem igen, jeg var sammen med Fru Frandsen forleden Dag over hos Søster, men hun var ikke glad Datteren er vidst rejst. – Gaardals har været i Italien og faaet deres Datter gift og de var meget optaget af den Tur, det er vidst nogle prægtige Mennesker og hun faar det vidst godt, et godt Hjem og nogle prægtige Forældre di hade saa mange kønne Billeder som var taget den Dag de hade Bryllup – Povlline ringede forleden Dag, hun syntes Jens var lidt bedre men han vil heldst være hjemme han er træt, hun mangler Sara – nu ved jeg ikke om di kan læse det, for jeg ser ikke saa godt mer til at se, hav det saa godt og mange Hilsener Petrea Andreasen, Sønderholm. Hils Fru Anker Pedersen. Stinne kommer Hjem paa Søndag 8 Dage. Hendes Mand skal til Bornholm i 4 Dage”.

(udover at have sat tankestreger og kommaer for at lette forståelsen, er der intet ændret i teksten. Det var typisk for Petrea, at man fik noget at vide på kort tid!)

Lupinvej, 8. oktober 1968.  Brev fra Torben til Topsy.

”Kære tante Top. Da jeg endnu ikke har hørt fra dig og derfor ikke kender din indstilling til de spørgsmål jeg stillede dig i mit brev af d. 5. juni i år befrygter jeg, at du enten ikke er rask, så du kan få et brev afsendt, eller hvad jeg også anser for en mulighed, er lidt fornærmet over, at jeg stillede omtalte spørgsmål om dit og dine søstres hus.

Jeg vil være meget ked af om du skulle være ude af stand til at svare mig, da jeg har spurgt på den øvrige families vegne, – ud fra den klare overbevisning, at det til syvende og sidst vil være dig til stor personlig fordel, om alt blev bragt i orden i huset. Desuden er det ganske klart at en fortsættelse af tingenes tilstand vil betyde, totalt forfald af hus m.m. Vi er altså alle interesserede i med dig at skabe udveje for genrejsning af Munkegade 1 og 3 og at skabe tålelige kår for dig fremover. Du kan måske med rette bebrejde samme familie, at den så længe har holdt sig tavs og vist ringe lyst til at gøre noget for ”Nexø”, men med ligeså stor ret mener jeg, at når den yngre generation med dine søstres billigelse har besluttet at ville gøre noget, vil det være særdeles uheldigt, at du så ikke vil være med i samarbejdet.

Du forstår forhåbentlig, at jeg er ikke så lidt bekymret over ikke at have hørt fra dig siden sidste år, vi besøgte dig, og jeg beder dig derfor nu gøre alvor af at sende mig et brev med din mening om følgende: Har du udtænkt en plan over hvorledes 1 og 3 kan gøres istand? Har du et forslag om udnyttelse af 1 og 3? Har du adgang til økonomiske midler til istandgørelse, eller kan du anvise muligheder? Den 18. oktober kommer Mor på besøg her i København et par dage, da hun gør et ophold undervejs fra Aalborg til Stokholm. Det ville passe udmærket, hvis du straks svarede mig, så jeg evt. kunne tale nærmere med Mor om tingene medens hun er her.—Jeg beder dig blandt andet i egen interesse gøre noget ved sagen.                                                             De Kærligste hilsener fra Agnes & Torben + famile.   – Svarkuvert vedlagt”.

(OBS! OBS!

Kirsten: For at afklare mulige årsager til Topsys på dette tidspunkt isolerede tilværelse var mit spørgsmål: Hvor havde den bornholmskboende del af Marckerfamilie mon været henne? Havde de besøgt Ludolph og Topsy? Og efter Ludolphs død havde de besøgt Topsy?

Derfor kontaktede jeg 7.12. 2016 Erik Marcker, som svarede således: ”Min forbindelse til slægten er den førstefødte: August Christian Skaarup Hansen Marcker. Han blev gift med datteren, Signe Dam, på St. Kirkebogård i Poulsker. Hun arvede gården, og August flyttede ind. De fik 8 børn. Den yngste, altså ”gårddrønten” på Bornholmsk, var den, som arvede gården – min bedstefar. Han blev opkaldt efter sin far og hed: August Sinius Dam Marcker. Hvis du ser på det interaktive træ kan du se, at der er en ældre bror som hed det samme. Han druknede som 5-årig i dammen, som ligger tæt ved gården. En yngre bror døde som spæd, og efterlod så min bedstefar som den yngste og arving.

Min bedstefar blev i 1910 gift med Kristine Benditte Due, som kom fra nabogården, St. Myregård. De fik 3 børn: Kai Due Marcker – min far, som fødtes i 1910. Ingrid Marcker i 1912 og Dagmar Marcker i 1915. Min oldefar – købmandens søn – flyttede ned på Strandmarksvejen 6 i huset ”Aldersro”. Da Signe døde, flyttede han tilbage til St. Kirkebogård og boede der til sin død.

Min bedstefars ældre broder Lorenz ville købe en gård. Det var kutyme, at den som arvede fødegården også skulle kautionere for sine søskende, når der var behov. Lorenz og hans kone var missionske. Efter hvad der er fortalt, blev det mere til bønner end til arbejde. I al fald gik han konkurs, og min bedstefar måtte betale. Dette gentog sig senere, hvor en anden broder var medkautionist; men med samme resultat. Da det var krisetider sidst i 1920’erne i landbruget, gik begge brødre med i faldet. Det betød, at min bedstefar og familie måtte fraflytte St. Kirkebogård i 1930.

Det var en katastrofe! Forholdet til onkel Lorentz blev aldrig genoprettet. Det var sådan, at bare hans navn blev nævnt stivnede ansigterne og der blev helt stille. Det gjaldt for alle tre børn og varede livet ud. Min far ville fx ikke besøge Lorents’ enke, Margrethe, da hun boede i huset skråt overfor Marckergården, hvor de flyttede hen som gamle. Jeg var vel 7 år dengang, og jeg husker, at min mor gjorde sig store anstrengelser for at få ham afsted.

Jeg tror, at årsagen til den manglende kontakt med Topsy fra min del af familien, skal findes i disse forhold. Lorentz og hans kone havde jo kontakt til og besøgte Topsy. Det eneste jeg husker fra min barndom i Nexø, er, at min far, når vi kørte forbi Munkegade, pegede på den lave længe og sagde: ”Det e der vi kommer frå, horra”. Min far døde i 1979. – Specielt min fars historie er fuld af begivenheder som hver i sær kunne have slået et menneske ud. Det var ikke uden grund, at tante Jenny testamenterede kr. 1000 til min far i 1928. – Det var først engang i midten af 1990’erne, til min faster Dagmars fødselsdag, jeg mødte Birgit & Torben, at jeg begyndte at danne mig et overlik over familien. Det har så udvidet sig siden og gør det stadig!”).

Hillerød, 12. maj 1969. Brev til fam. Benediktsson, Karsnesbraut 47, Kopavogur, Island fra Tootie.

”Kære alle sammen! Jeg skriver til jer alle, allerførst vil jeg takke mange gange på Svends vegne for moppen til hans 60 års dag. Han blev meget glad for den. – Svend ringede til jer alle sammen og sagde tak. Esther sagde, at hun havde hørt, at Karna var kommet godt op til jer. Det må være en meget stor oplevelse for Karna at besøge jer. Naturen deroppe skal jo være enestående. Vi har set flere udsendelser i T.V. både derfra og Sverige. Vi kan se hver dag i T.V. hvor varmt I har det. Det ser ud til, at vi har mange flere varmegrader, end I har. Vores kartofler er allerede oppe. Svend har også haft så travlt i haven, og vi er begyndt med hovedrengøringen. Svend fik af 6 arbejdskammerater en ægte ”ronson” og af sin klub fik han 100 kr + beplantning. Jeg gav ham et maleri fra Østrig, det var en stor overraskelse, han anede intet. Han fik en ny tegnebog, cigarklipper, snapsekøler, 9 flasker (sherry og snaps og wermuth) 8 kasser cigarer og mange blomster. – Bordet var pyntet i gult og grønt, det var meget smukt. Vi var kun 14. Maden fik vi udefra – 2 retter og dessert. Vi havde en lille hyggelig fest, det helt store gemmer vi til vort sølvbryllup om 3 år (7. juni 1972). Svend var glad, og vi festede for ham med sange etc. Svend havde fri i 2 dage, så han nød det.

Nu håber vi, at vi snart hører lidt fra jer om jeres oplevelser. – Hvis alt går vel, skal Svend og jeg en lille bustur til Østrig fra 22. juni (12 dage). Vi skal ikke med Tjæreborg i år, vi tager et andet rejsebureau, (undskyld overstregningen). Jeg får somme tider lidt krampe i hånden og den sover. – Vi hører intet fra Topsy, og vi har heller ikke hørt noget fra Ellen i Næstved. Jeg ringede derned engang i febr., men ikke hørt noget siden. – 1 pinsedag skal vi til stor frokost hos Anton. – Ellers går det vel her. Håber, at I er raske. Kærlig hilsen til alle. Tootie og Svend”.

Munkgade, Nexø, 7. juli 1969.  Brev til Karna fra Topsy.

”Kære Karna. Har lige faaet dit Brev. – Det er da mærkeligt noget at du siger at hvis jeg absolut skal afsted til diverse arrangementer! Hvad mener du egentlig med det. – Har jeg ikke lov til at have Venner? At mine Arrangementer bliver ødelagt gør jo ikke noget. – I saa helst at jeg laa 3 alen under Jorden, det varer nok heller ikke længe. – Hvorfor faar jeg ikke Besked i ordentlig Tid. Naar I faar en Ide skal det gennemføres. – Det havde været rimeligt at I havde ventet med Billetterne til I hørte nærmere fra mig. Jeg skal staa paa Pinde – de kan afbestilles. Det er ingen Grund til at Rejsen skal gennemføres. – Hvorfor skal det hele dreje sig om dine Børn, det er dig jeg skal tale med”.

Hillerød, 3. september 1969. Brev til Karna fra Tootie & Svend.

”Kære Karna! Nu har vi altså set alt den uhygge på Bornholm. Det er da godt, at far ikke ser det, han havde grædt over det. – Mandag morgen d. 25. aug. bankede vi med dørhammeren, så kom Topsy straks ud og modtog os alle 4, Jens og Asta var jo med os. – Vi fik alle et chok ved at se det. Hun havde ikke været glad for jeres besøg. I havde tømt alt ud af skuffer og skabe og taget en hel del med jer, bl.a. garn o.s.v. Jeg har intet rørt, det var altfor uhyggeligt at tage de snavsede ting. Jeg aner heller ikke, hvad der findes i huset.

 Sagf. Pedersen spurgte os, om der var mange værdier, jeg svarede, at jeg ikke vidste det. Sagf. Pedersen sagde, at Topsy havde ca. 800 kr om måneden netto. Hvad hun bruger sine penge til, kan ikke kontrolleres.- Den dag så vi kun 3 stuer i nr. 1, så kørte vi hjem til Svaneke. Jens var hos lægen, da hans ben og arme og hoved svulmede op. Dr. Westergård Mikkelsen sagde, at det var pillernes skyld. Jens havde fået piller den sidste uge for hjerteanfald og det var på eget ansvar, at han rejste med os. Så fik han nogle piller af lægen og så skulle han tage en taxi hjem og lægge sig. Der lå han til onsdag, så kørte vi dem til lufthavnen Topsy var med og de fløj hjem. Anton var der også, så vi var 5 i begyndelsen af ferien. – Topsy fik flere dejlige køreture og hun var hjemme hos os og spiste 2 gange. Vi var også ude at køre med Margrethe til de gamle steder i Poulsker og Dueodde og Svaneke. Margrethe var ret sløj, hun var skæv i hovedet af nervebetændelse, så hun led meget.  

Da Asta og Jens var rejst, kørte vi nogle dejlige lange ture med Anton. Om fredagen så vi det hele, Svend var også ovenpå i nr. 1, men der var dørene låst til de inderste værelser. I nr. 3 stod der stadig sække med flasker, Topsy har nok ikke lukket op for vognmanden. – Om Fredagen var vi hos sagf. Pedersen fra kl 11-12.30. Vi fik det hele at vide ligefra 1945. – Sagf. Pedersen sagde, at dersom nr. 3 ikke bliver istandsat kommer kommunen og skal have lejligheden. – Det vil koste mindst 50.000 kr at få det hele i orden i nr. 1 og 3 og kanske mere, sagde han. Han lovede at gå derhen en af dagene, og det fortalte vi til Topsy.

Topsy vil ikke give sin ejendomsret fra sig, så hvad skal vi gøre. Din part har du givet til dine 7 børn og min part skal enten stå eller dine børn køber ejendommene til 14 vurdering og skal betale Topsy sin part og mig min part, og det ville blive ca. 18.000 kr, da sagføreren mente, at ejendomsværdien vil stige til ca. 54.000 – 60.000 kr. Han ved det jo ikke bestemt. – Sagføreren mente, at det ville blive meget dyrt for mig at være med til at reparere huset.

Svend og jeg har ikke lyst til at bruge en hel masse penge på alt det med Topsy. Hun vil ikke bøje sig. – Det var så trist at se hendes måde at leve på i det svineri og hendes madlavning uha! – Sagføreren sagde til os, at hun ikke kan umyndiggøres, da hendes forstand ikke fejler noget, hun vil bo i sit torneroseslot med roser igennem taget og det er hendes liv. – Hun var meget vred på Kaj og Kjerstin de havde været meget frække og uartige og du havde været meget streng overfor hende. – Nu er vi i den gamle gænge igen. Svend har travlt med at male i kælderen, det bliver så pænt. – Jens har det bedre, han havde fået 3 kg vand i kroppen af pillerne. – Nu har du fået vores syn på den kedelige sag. Kærlig hilsen Tootie og Svend. Skriv Snart!”. 

1966-70 og 1985. Effekter forsvundet fra Munkegade 1-3 efter Ludolphs død:

Topsy. Antikviteter: 1 Snustobaksdaase, Sølv med Perlemorslaag, Fabricius Sølv ca. 1734 og 1 H.C. Andersen Bog med Udklip, udgivet? Disse genstande, skriver hun, er givet til Funks Boghandel, Torvet. Nexø som betaling.

Ifølge Mor (Karna) skriver Torben, mangler der i Munkegade følgende:

• Besses tvebak guldur (kraftigt guld) fra danske i Sydney.
• Mormors guldarmbånd, smalt fast til fastklemning og lås med gule (safirer) røde (rubiner) australske ædelstene.
• Mormors guldur tvebak m/u låg med kæde.
• Mor Karna’s meget fladt guldur – særpræget som herreur m. nøgle fra Zipelius (Karna’s gudfader) som hjalp Besse i forretningen (vin) var på lager.

Hansen, Bredgade 28 har forskellige gamle frimærker (bl.a. 2 af de ældste skillings-mærker) som tante Top har foræret ham. Dette iflg. Arkitekt Jens Riis Jørgensen v/Jørgen Fog Reerslevs besøg den 17/10 1985.

Linkøping, 17. februar 1970. Brevkort til Topsy fra Karna.

”Kære Topsy!  Til lykke med fødselsdagen – Det var kedeligt at Du ikke kunne komme over til Tootie og holde dagen der – Vi havde glædet os til at have en lille fest samme. – Som Du ser, er jeg hos Bitte og hendes mand – Vi har lige fejret tvillingernes fødselsdag d. 11 ds. og nu i overmorgen tager jeg videre op til Stockholm til Kai og Kerstins to smaa drenge. Den ældste er opkaldt efter begge bedstefædre Karl – Aage. Vi har det lidt køligt heroppe 20-25 grader frost, men indendørs er der helig varmt. Udenfor er der dejlig hvid sne i massevis.

Jeg har lige besøgt Tootie og Svend et par dage inden jeg tog herop – Medens jeg var i Hillerød kørte vi op til Helsingør og besøgte Asta og Jens en eftermiddag. Vi kørte ud over Skansen, men ak! Alt er væk og veje og huse er kommet i stedet for – Jeg ville gerne se Konerups villa men den var borte, ligesaa Mestertyvens hus – Steder omkring hedder Tyvedalen – og derude har Mads Larsen, Elsabes søn bygget hus. Han er amtsfuldmægtig i Hillerød nu. Nu haaber jeg Du faa en rar dag d. 20. Kærlig hilsen fra din søster Karna”.

Paludan Müllersvej 10, 1. tv.København, N. 23. februar 1971. Brev til Karna fra Inger Formann.

”Kære Karna! Det var rigtignok godt, at Du var nede hos Madeleine da hun blev syg, for det er rigtignok slemt at være syg og alene, særlig i et fremmed land og når hendes bror og svigerinde også er syge, jeg er blot ked af, at ingen skrev, hvad Madeleine fejlede, men det er vel kulden, hun ikke har kunnet tåle. Tak for dit lykønskningskort; ja, tænk at man virkelig bliver 75, det havde jeg egentlig ikke tænkt mig. Også tak for dit julekort.

Du skriver på det, om jeg ser noget til Finn og Åse, hvortil jeg kan svare, at det gør jeg ikke; siden mit fald for 1 år siden, er kontakten glippet, og jeg har ikke haft kræfter til at sætte ind på at tage den op igen, men jeg forstod på Åse, da jeg sidst talte med hende, at hun var ved at indgå nyt ægteskab, og at Finn også havde truffet en anden ung pige at forlove sig med, men for øvrigt sagde Aase, at Finn havde forandret sig meget, var blevet sær og indadvendt. Åse er en sød pige, hun har været meget sød mod mig, men det kniber for hende at overkomme mere end sit kontorarbejde her i byen og sit hjem, som ligger helt ude i Bagsværd. – Jeg sender brevet til Madeleine til dig i tilfælde af, at Madeleine skulle være rejst til England, inden det kommer. Du vil nok være sød at sørge for, at hun får det. – Håber, du får noget varmt og godt vejr, sålænge du bliver nede i Spanien. Mange hilsener fra din hengivne Inger”.

Julen 1972. Brevkort til Topsy fra Karna.

”Kære Topsy! Her er en lille julehilsen som jeg haabe du kan bruge de forskellige smaating. Jeg har lige været i Flensburg med Elsabe paa en eendagstur og hente mandler bl.a. – Hvordan mon du har det? Jeg hørte fra Tootie at du har endelig givet livstegn fra dig og hun sagde at du havde været hen og faaet en stær operation ligesom Sophie-Augusta. – I nat og i morgen og i overmorgen kommer der børn hjem og rejse de fleste tilbage igen paa Søndag. Kirsten nedkom d. 19 Nov med sit andet barn en dreng – saa nu har jeg 18 børnebørn og 1 oldebarn. Nu vil jeg slutte med at ønske dig Glædelig Jul og et godt Nytaar af din søster Karna”.

Hillerød, 28. Maj 1973 Brev til Topsy fra Tootie. (datoen på kuverten ellers er brevet udateret)

”Kære Topsy!  Mange tak for dit sidste brev. Hvordan går det ellers med dig. Er det bedre med synet, eller har du været på Hospitalet igen. Det er jo ikke så sjovt, hvis man ikke kan se.

Det ser ud til at vi må droppe dette med at flytte over til dig. Vi havde ellers en køber til huset på Frederikssv. Gade med god udbetaling, men vi måtte sige nej, da ikke alle Karnas børn har interesse i husene hos dig. De skulle nemlig holde de udgifter paa forandring af husene, hvis du ikke havde noget imod dette. – Vi var hos Torben allerede i Februar for at have god tid, at have husene i orden. Torben har solgt sin store villa på Lupinvej og købt et andet (måske i Gentofte) så han har nok travlt i øjeblikket. Karna er i Stokholm i øjeblikket hos Kai og Kirstin. Der tager hun tit op, hun er næsten aldrig hjemme i Nyrup. Kærlig hilsen Tootie og Svend”.

Rønne, 20. juli 1973. Anbefalet brev fra Fogeden i Rønne til Fru Jenny Reerslev, Nyrup, 9240 Nibe.

”Indkaldelse til tvangsauktionsmøde. Onsdag den 15. august 1973 kl. 10,30 afholdes på Dommerkontoret, Damgade 4A, Rønne, forberedende møde til tvangsauktion over den Emilie Bjørg Marcker tilhørende anpart af ejendommen matr.nr. 59 b Nexø bygrunde, der efter tingbogen ejes af Jenny Karna Myee Reerslev, Emilie Bjørg Myee Marcker og Dagmar Sophie Myee Marcker. – Tvangsautionen er på en udlægshavers vegne begæret af advokaterne Arnoldus, Nørgaard, Østergaard og Thorbjørnsen, Rønne. Anbefalet. B. Grützmeier”.

Auktionsvilkår for afhændelsen af den Emilie Bjørg Myee Marcker, Munkegade 1, Nexø andel af tilhørende/ejendom matr. Nr. 59-b Nexø bygr. med samlet areal 290 m2 beliggende Nexø, ejendomsværdi pr. 1/8 1969 kr: 37.400,- stilles til offentlig tvangsauktion efter begæring af advokaterne Arnoldus, Nørgaard og Østergaard som advokater for boghandler Niels Funch, Nr. Sundby som udlægshaver. Særlig fremhæves, at der den a. 24/6 1909 er tinglæst dok. om fælles brandgavl med 59-a.

Ifølge tingbogsattesten er følgende lodtagne i købesummen, for så vidt den strækker til, i efternævnte orden: Hæftelserne angives i prioritetsorden, de sekundære har oprykningsret.

Kr. 2.000,00 pantebrev til Neksø Sparekasse, 5 %, lyst 11/9 1947

Kr 2.600,00 pantebrev til samme, 5 %, lyst 11/9 1947

Kr 555,31 udlæg af H.V. Munch, Neksø i Emilie Bjørg Marckers andel, tillige i matr.nr. 58 smst., lyst 27/1  1950

Kr 371,57 udlæg af A/S P. Berg, Neksø i Emilie Bjørg Marckers andel, tillige i matr.nr. 58 smst., lyst 27/1 1950

Kr 3.769,04 udlæg af boghandler Niels Funch i Emilie Bjørg Marckers andel, lyst 11/5 1973.

Rønne, den 6. juli 1973 f/Advokaterne S. Fergo, adv.fm. – Kopiens rigtighed bekræftes 6. Aug. 1973 B. Vollmond, fm.”.

(Mor pålægger Torben at gå ind i sagen på hendes vegne. Med Torbens håndskrift på en tilsendt kopi af sagen fra Fogeden i Rønne står med Torbens håndskrift: ”berammet til afholdelse 24/9 1973 i Rønne”- En kopi af Autionsvilkår bliver tilsendt fra S. Fergo, adv. Fm.)

København, 2. juli 1974. Brev til Herr ingeniør Torben Fog Reerslev fra advokat Jørgen Gotfredsen.

”Vedr. frøken Inger Formanns bo. Efter modtagelsen af Deres brev af 8. maj 1974 skrev jeg den 21. s.m. til hr. Eric Noel Anker-Petersen, som vedlagte fotokopi udviser. – Jeg har endnu ikke fået svar fra ham, og jeg har spekuleret på, om jeg skal rykke ham. Muligt er han bortrejst, men det kan heller ikke afvises, at han overvejer, om han af arvebeholdningen på ca. 26.000 kr skal betale for gravstedet i 20 år således, at der kun bliver ca. 21.000 kr. tilbage hvoraf der oven i købet skal svares arveafgift med ca. 3.500 kr. – Jeg har fået den tanke, om De kender Eric Noel Anker-Petersen så godt, at De kunne spørge ham rent ud. Under alle omstændigheder skulle jeg af hensyn til boets afslutning gerne have et klart svar på de spørgsmål, jeg har stillet i mit brev af 21. maj. – Jeg benytter mig altså af Deres tilsagn om bistand i sagen. Måske, ville De ofre mig et par linier. Med venlig hilsen Jørgen Gotfredsen”.  

(ifølge efterladte papirer kom Torben til at stå for at arrangere Inger Formanns begravelse. En lille avisnotits under ”Taksigelser” står: ”Modtag herigennem vor hjerteligste tak for al udvist deltagelse ved vor kære slægtning Inger Formanns død og begravelse. Madeleine, Eric og Soong Anker-Petersen”)

Her følger et uddrag af en afskrift af et kopi af Inger og Liddes testamente 1957:                             ”Undertegnede Søstre, Frøken Elise Frederikke Anker-Petersen, født 25. Marts 1894, og Frøken Inger Marie Anker-Petersen, født 29. Februar 1896, boende Paludan Müllers Vej 10, Frederiksbegr, der ikke efterlader os Livsarvinger, ej heller Adoptivbørn eller disses Livsarvinger, og som ikke tidligere har oprettet Testamente, bestemmer herved som vor sidste Vilje følgende: 

Vor Brodersøn Robin Anker-Petersen, boende Olgasvej 5 i Vedbæk, skal have Maleriet af Karl Gustav Anker-Petersen malet af Corona. Maleriet skal tilfalde vor Brodersøn arveafgiftsfrit.

Alt, hvad der i øvrigt efterlades ved den Længstlevendes Død, skal tilfalde vor Brodersøn Eric Noel Anker-Petersem, for Tiden boende ”Sedgeford”, 13, Ridge Park, Purley, Surrey, England.

”København, N, den 20/6 1961, Paludan-Müllersvej 10 1 tv.: I tilfælde af, at der skulle ske mig noget der kan forårsage min død, inden jeg får skrevet nyt testamente, oplyser jeg herved, at det er mit ønske, at min fætter Pastor Svend Aage Reerslevs yngste datter, Kirsten Reerslev, Sønderholm Præstegaard ved Aalborg, skal arve min Mahognisekretær samt det lille antikke dameskrivebord, som mine oldeforældre gav deres datter, min mormor, til hendes konfirmation. Samtidig skal hun have en kontant sum på kr. 2.000,- evt til brug ved istandsættelsen af disse 2 møbler. Også de to små antikke stole med broderede sæder (gobelin) skal Kirsten Reerselv have. Arveafgiften vedr. disse møbler og den kontante sum skal udredes af boet. Ligeledes alt det i mit bo værende orkisarbejde, fremstillet af min afdøde søster Elise. Inger Formann. 

Kbh. N, Palludan Müllersvej, d. 24/4 1965.: I fortsættelse af foranstående vil jeg gerne oplyse, at gyngestolen fra mine forældres hjem ved min død skal overgå til fru Thestrup, kaldet mormor, boende hos sin datter og svigersøn (min fætter pastor Reerslevs ældste søn) Ingeniør Torben Reerslev, Lupinvej 19, Kbh. F. såfremt hun er død før mig og efter hendes død, vil jeg gerne bede hendes barnebarn, Marianne Reerslev, overtage den.

I øvrigt vil jeg gerne bede Sagførerfirmaet, landsretssagfører Johan Herholdt og Jørgen Gotfredsen, Kronprinsessegade 50, Kbh. K., overtage mit efterladte bo som executores testamenti. Inger Formann.          – Alle mine grammofonplader og evt. min pladespiller skal overgå til min halvniece, fru Aase Jæger, født Reerslev, Enighedsvej 12, Charlottenlund, dog skal pladerne vedr. spansk undervisning overgå til min halvnevö og gudsøn fru Jægers broder ingeniør Finn Reerslev, p.t. Australien, samt snehvide-pladerne.    Inger Formann”.

Munkegade 1 Nexø, 3. august 1974. Brev til Nexø Kommunekontor, Kildestræde 20, Nexø fra Topsy.

”Skatter. Har faaet dette Brev men ved ikke hvorfor. – I mange Aar har De trukket de forskellige Skatter og Andre Ting fra Pensionen hver Maaned. Kan der ikke trækkes et passende Beløb fra hver Maaned. – Det kniber noget i denne Tid for jeg skal til København til Øjenlæge, Synet bliver svagere. Det er ikke slemt Handikap. – Venligst Bjørg Marcker. Indlagt 3 Breve fra 1866 bedes givet til Borgmesteren”.

Hillerød, 17. december 1974. Brev til Topsy fra Tootie.

”Kære Topsy! Glædelig jul og et godt nytår! Mange tak for brevet til min fødselsdag. Karna ringede til mig om aftenen også Torben. I morgen skal jeg ringe til Karna hun bliver 77. På torsdag rejser hun op til Emma og bliver ca 6 uger væk. Det er en lang rejse til Island. Vi havde en lille ferie hos hende i August, vi besøgte Kisse, hun bor ved Hjørring og hun arbejder mens hendes mand læser til lærer. Vi har vort hus til salg, der har været mange, men det er ikke i orden endnu. Huset er altfor stort for os, her er trapper og meget at holde. Det kan godt være at vi køber et 1-planshus, men de er dyre. Det er rædsomt med de unge. Her er også mange indbrud. Nu har vi haft sne og is, men nu regner det. Hver 4de måned må jeg til observation med mine øjne. Jeg har grå stær på begge øjne, men de er ikke modne endnu. Jeg har været der i dag og skal igen til April for fjerde gang. Vi skal fejre jul hos Svends søster og begge juledagene er vi inviteret ud. Svend vil snart holde op med at arbejde, han har arbejdet i 50 år, nu vil han nyde det. Din Tootie og Svend”.

Munkegade 1, Nexø 20. maj 1975. Brev til Th. F. Camer C/O B.E.A. Kbhvn. fra Topsy

”Artiklen i FamilieJournalen. Da jeg havde læst Artiklen, kom jeg til at tænke paa en Episode fra 1918. I November 1918 kom der en Del Krigsfanger her gennem Danmark, (baade Englændere, Skotter og Australere), de boede i Sandholmlejren i ca en Maaned.

En Skotte Tommy Mc. Cartney, var taget til København sammen med en dansk Sergent fra Høveltelejren. De kom sammen med nogle andre Soldater. Da Tommy skulde hjem, var han i høj Stemning. I Stedet for at tage Toget til Hillerød havnede han i ”Svendborg”. Han syntes at det var mærkeligt at han skulde over noget Vand, som sagt han var den eneste engelske Soldat, de havde haft der i Byen. – Der kom et Efterspil for den danske Sergent, men Tommy klarede det for ham, han tog Skylden paa sig – Det var en meget bevæget Tid for os med alle de Soldater. Min Far der var dansk Konsul gjorde meget for dem, Huset var altid fyldt med Soldater. Vi boede i Hillerød dengang. Vi kom i 1912 til Danmark fra Australien og vi skulde bare være her et Aars Tid, men saa kom Krigen saa vi måtte blive. Som sagt, jeg er født i Australien og gik der i Skole til vi kom hertil”.

(brevet slutter brat, men har givetvis været længere – Obs! Vi forstår nu på dette brev fra Topsy, hvordan familien Marcker fik kontakt med de engelske og australske soldater i 1918, som er at læse længere fremme på denne side)

Nyrup gl. skole, Julen 1975. Julekort til Topsy fra Karna.

”Kære Topsy! Det gør mig ondt at høre at du har været saa syg, men nu haaber jeg at det gaar bedre. Tootie kan vist ikke se at skrive til dig, da hun skal opereres lige efter det nye aar på Nykøping sygehus. Jeg har lige været en lille tur i København for at se Torbens og Agnes’s nye barnebarn, der skal døbes 2nd Juledag og paa den tid kan jeg ikke rejse i al den trafik. – Jeg skal holde Juleaften hos Esther, der bor nu i Gistrup (10 km fra Aalborg) sydpaa. De har købt et dejligt nyt villa. 3de Juledag kommer Jørgen fra Aarhus med familie. Esther – Jørgen og Kirsten kommer en lille tur her d. 18 ds. For Kirsten og hendes Jørgen skal til hans familie da Faren har været meget syg.

Nu haaber jeg at sygehuset beholder dig saa længe at du kan blive rigtig rask. – Saa vil jeg sende dig de bedste ønsker for en god Jul og et godt Nytaar med bedre helbred saa du kan komme over og se hvordan Tootie bor. Torben skal nok faa dig i toget o.s.v. Kærlig hilsen din søster Karna”.

(Uden på en kuvert uden frimærke står): ”Frøken B. Marcker, Munkegade. Vi har en pakke. Hvis De har lyst, vil det glæde os at se dem til frokost kl. 12½ i morgen. De var ikke hjemme i går, så derfor kommer den først i dag”.

Hilsen til Topsy.  (udateret seddel med blyantskrift og hvor underskriften er revet af)

”Ja, vi har rigtignok forundret os meget at De ikke har kommet herover, og vi har ogsaa talt om at De maaske var syg, det gør os meget ondt for Dem. De er jo saa alene og hjælpeløs. Clara har taget forsigtig paa Døren, som dog stadig var laaset, har ogsaa været ved Havedøren, kan De ikke faa Dr. Mikkelsen derop og se og tale med Dem, dette kan jo ikke blive ved at gaa. Er der intet vi kan gøre for Dem uden at lade Dem være i Fred? Nu Ønsker vi Dem en rigtig God Bedring. Venlig Hilsen fra …”.

Udateret. Brev til Topsy, Nexø Pleje Hjem, 3730 Nexø fra Henny Hansen, Norrivej 21, Snogebæk.

”Kære Frk. Marcker. Mange Tak for Brevet, jeg kommer og besøger Dem, naar jeg kommer til Byen, men jeg har ikke været derinde siden jeg var der sidst, for jeg arbejder hver Dag for det lille Hotel, for jeg har det samme Arbejde i Køkkenet som før; men der kommer kun meget faa Gæster, saa det er hurtig lavet, men de havde jo faaet en Dame til at gøre rent; men De var saa kede af hende, for hun flyttede bare rundt med møjet der blev ikke rent og saa skulde hun have Ferie midt i det hele, naar saa Ferien var slut, skrev hun en Seddel til mig om jeg vilde sige deroppe, at hun skulde have Gæster og lave Mad, saa hun skulde være hjemme Lørdag og Søndag ogsaa, og saadan kan man jo ikke, og Manden deroppe blev saa gal, for Damen har Telefon og kunde ringe op og spørge om hun maatte faa fri, det var noget pjat, at hun skrev Seddel til mig, og saa skulde jeg gaa i Boksen og ringe, at hun ikke kunde komme. Saa spurgte han om jeg vilde havde det Mogen Arbejde ogsaa; men jeg var ikke saa glad, for det er jo ikke rart at andre skal ud, men han sagde han fyred hende alligevel, for hun var ikke en Kr værd, saa tog jeg det arbejde med.

Det er nogle tarvelige Haandværkere i Deres Hus, syntes jeg, der klages over arbejdsløshed; men hvorfor kommer de saa ikke frem, naar der skal laves noget; men det er jo over alt. – Tænk Dem min gode Søn har ikke saa meget som sendt en Hilsen, men min store Pige siger intet nyt godt nyt; jeg syntes godt han kunde skrevet, hvordan han var kommet frem – men han tænker ikke at jeg gaar og tænker paa ham. – min mindste Dreng har hørt, at det ikke er saa særlig godt Rederi, det er hvis et eller andet Intrepernør Firma; men jeg faar det vel at vide hvis han tar sig sammen og skriver.

Det er altsaa ikke saa godt med min Arm, og somme Tider glemmer jeg at passe paa og saa gør det ondt, naar jeg drejer forkert paa den eller kommer til at støde den; men der er nogen der siger, at det kan gøre meget ondt længe. Naa nu kommer mine Børn hjem saa maa jeg løfte Rumpen og se at komme ind og lave Mad, jeg sidder ellers saa dejligt i Haven. Nu til slut de kærligste Hilsener fra Henny”.

Julehilsen. Udateret. Brevkort til Topsy fra Else Perch.

”Kære frøken Marcker! En lille julehilsen, og endnu engang tak for alle de pragtfulde ting, vi har til at pynte i vort hjem. Om morgenen, når jeg sidder og drikker min kaffe, har jeg dem lige for øje. Det samme om eftermiddagen, når jeg kommer fra skole. Derfor har jeg Dem i tankerne flere gange om dagen. Hermed vil jeg ønske Dem en rigtig god jul! Deres Else Perch. Hele familien hilser”.

Udateret Brev til Karna fra Tootie og Svend.

”Kære Karna! Efter den sidste samtale med dig, bebrejdede du os, at vi var skyld i, at det var for dyrt for dine børn, at vi ikke havde bestemt os for flere år siden ang. huset i Neksø. Du glemmer vist, at vi fik kun efter d. 15. vurdering, som er fra 1972. Da Torben og Agnes var hos os, tilbød de efter 16. vurdering men det syntes vi ikke vi ville. For flere år siden havde vi tænkt at flytte derover og overtage hus nr. 3 og indrette det som det passede os med Topsys godkendelse, og vi havde tænkt på dine børn at det blev alt for dyrt for dem den gang at overtage det efter os. Du må også tænke på hvad Sv. Aage skrev til os, at vi ikke skulle være uvenner over ”Bornholm”.

Det ser jo ud til, at I alle sætter os til side, vi mærker det på den måde. Svend spurgte Torben om at mødes på ”Øen” og tale ud om tingene, men fik blankt afslag. Der havde måske været et par småting, som vi kunne have tænkt os at tage med hjem. Resten af tingene kunne dine børn overtage, og pynte op i det gamle hus. Vi synes, at Torben har gjort et stort arbejde for Topsy, og vi håber, at hun vil sætte pris på det. – Nu kan du tænke over dette om du vil komme her hos os eller vi skal komme op til dig, så vi kan tale ud om disse ting. – Vi er kede af alt dette uenighed imellem os. Håber at høre lidt fra dig. Tootie og Svend.

P.S. Vi er meget taknemlige for det store arbejde, som Torben har lavet for os, så vi har ikke flere bryderier fra ”Bornholm””.

49 Kressville Cooranbong, Australia NSW 2265 (udateret) Brev fra R. Stratford til Karna.

”My Dear Cousin Karna, It was a plesant surprise to receive a letter from you a few weeks ago. I would love to meet you one day before too long. I think Olive & Tom are planning to come to Australia next year, and there is a possiblility that I shall go to the Unite States in 1978 and we shall then go across to Denmark. That would be so interesting and I look forward to that visit very much. – Do hope that we shall all keep well as we are not young any more. I have just turned 75. However, I am keeping well and try to do my best to stay that way. In 1974 I went across to Olive & Tom and was there for nine months, returning last June. The years fly by so quickly and the older one gets the quicker they pass. Well it seems that way.

I often think of Denmark. Recently I read a book entitled “Denmark is a Lovely Land”, and found it very interesting, more so because my Father was born there. In 1950 my husband and I travelled to England via the Suez Canal, which by the way was a very interesting trip. We stayed with Olive & Tom in England. That was our first trip abroad and we enjoyed it immensely. We were really on our way to the United States and our time in England was limited as we wished to see a little of the Continent and went as far as Rome. But it was all hurried. We flew to Denmark on a Wednesday and returned again on Friday which gave us little time there. It was wonderful to meet Tootie and Emma I think her name was, and I’m not sure who the third one was. Was Johanna alive then; if so it could have been she, Anyway Tootie will remember, I was just thrilled to bits to see three of our cousins.

Olive has been more fortunate than I have in being able to go up to Denmark from London when they lived there for some years. My husband was scheduled to arrive in America by a certain time as he was attending a General Conference for our church. We just loved Denmark and wished we could have stayed longer. – So sorry to learn that Tootie had to undergo that operation for cataracts. Wonderful thought that she can now see better than she has for years, Hope when she has the next eye done it will prove to be successful also. Please give her my love when you see her or if you are writing and I’ll write to her a little later. I won’t expect a letter from her for a long time as I Know one has to be so careful after such an operation. Will be nice to meet Svend should I come over as, he wasn’t able to come with Tootie when I met her.

Note that you lost your husband 8½ years ago. No that’s not right you say that he only lived there 8½ months before he passed away. Does that mean it is ten years since you lost your husband? I lost my husband ten years ago. It’s a sad old world in many ways, but I look forward to the time when I shall meet my husband again in the earth made new. He was a Seventh-day ADVENTIST MINISTER, and I miss him such a lot. So I know you must be lonely too without your mate. How lovely that you have some of your children nearby and the others are not too far distant.

Sorry to learn that your sister Topsy has been in hospital for some time with a bad heart. I’m going to keep praying that we shall all be kept so that we can meet in ’78. – We have had a very hot summer and so much rain, Our Autumn has now commenced which is really the best part of the year. I have my sister Laura and her husband Tom living near me, and we are planning a trip to Queensland soon. They are leaving a number of weeks before me as I am to attend a wedding May 2; then I shall go up to Brisbane. Laura is almost two years older than me. There are just three of us left now and we have a brother in Qld who is 78 I think it is. We shall be seeing him and his wife & daughter when we go to Nth. Queensland.

You surely have a very severe winter in Denmark. Some parts of Australia snow falls during the winter but not where we live. However, it’s cold enough for us. – The world seems to be in a terrible state everywhere. We believe it all points to the soon coming of our Saviour who predicted all these things would happen before His second coming. The leaders of the nations don’t know what to do for the best. Men’s hearts are failing for what is coming. Surely we are just on the end of time. We just have to be ready to meet our Saviour. – Laura & I send our best love to you, Tootie & Svend and your family, and may God bless you all”.(underskrift mangler)

Nexø. den (?) april 1976. Brev til Topsy fra Advokat H. B. Pedersen, Nexø.

Fuldmagt (Genpart)

Underskrevne pensionist, Emilie Bjørg M. Marcker, Munkegade 1, 3730 Nexø, giver herved i anledning af sammenlægning og forbedring af Munkegade 1-3, matr.nr. 58 og 59b Nexø bygrunde, advokat H.B.Pedersen, 3730 Nexø, fuldmagt til på mine vegne og med ret til at sætte en anden i sit sted, med fuld forbindende virkning for mig at underskrive alle dokumenter, som er nødvendige,

dels til sammenlægningen: Herunder erklæringer, bemyndigelser m.v. til brug for landinspektøren, påtegning på pantebreve i ejendommene for at gøre dem ens behæftede,

dels til finansiering af forbedringer: Pantebreve for størst mulige lån fra Kreditforening i hele ejendommen samt pantebrev (forventelig ca. 40.000,-kr.), rente- og afdragsfrit, til Nexø kommune, i min andel, trediedel af ejendommen, eller hele ejendommen med medejeres samtykke.

Nexø, den (?) april 1976. (ingen dato eller underskrift af Topsy)

5. april 1976. Brev til søskende fra Torben (Fog Reerslev).

”Kære søstre og brødre. – For at råde bod på de noget sparsomme oplysninger, der indtil nu er tilgået Jer vedrørende Nexø vil jeg nu prøve at resumere hvad der indtil nu er foretaget og hvad der formodentlig vil ske i den nærmeste fremtid – under forudsætning af, at der ikke sker uforudsete hændelser, der kan gribe ind i planen.

Udgangspunktet var, at Mor’s trediedel kunne overgå til os 7 som gave iår. Betingelsen var i midlertid, at Mor ejede denne trediedel. Derfor måtte jeg via Niels få den anført (forsinket siden 1945) på Mors formuer pr. 31/12 – 1975. Det skal efter sigende være lykkedes således at Mor – som gave til hver af os – kan forære max. Kr. 8000,- til hver iår. Da 1/3 vurderes d.d. til ca. 36.600 og 7×8.000 = 5600, er der jo fin plads.

Topsy’s sygdom var jo den egentlige optakt til hændelsesforløbet. Hun var nærmest dødssyg og overlægen var – efter at hun begyndte at komme sig overbevist om, at hun ikke ville kunne klare sig fremover, hvis hun kom tilbage til det svineri, hun hidtil havde levet i, og til den meget ensidige kost hun plejede at ernære sig med sammen med kattene. Hvorfor to af kattene var døde og lå som afgnavede skeletter var en gåde – men måske var de døde af rottegift el. lign. forkert føde.

Under mit møde med Borgmesteren, socialforvaltningschefen og socialinspektøren samt sagfører H.B. Pedersen den 5. februar blev vi enige om en vis strategi gående ud på, at de autoriteter hun formodentlig havde en vis respekt for – herunder overlægen, borgmesteren i Nexø og sagføreren samt sparekassedirektøren Poul Andersen – skulle, da hun selv insisterede på at komme tilbage i modsætning til et fremtidigt ophold på plejehjem, alle arbejdede på at få hende til at acceptere den fælles indsats kommune og familie gjorde for at få huset tilbage til noget der var anvendeligt også for hende, samt at få en klar aftale om socialforvaltningens opsyn med hende gennem dagligt tilsyn (hjemmehjælper) og varm mad fra kommunens forplejning til hjemmeboende enlige pensionister. Det sidste jeg har hørt herom, er at hun ser ud til at ville acceptere om end nødtvungent.

H.B. fortalte mig, at Kommunen har tilbudt at gå ind med et rente og afdragsfrit ombygningslån i hendes 1/3del med Kr. 40.000,- . Et så højt lån er ikke før set i Nexø, men da Kommunen i en ikke uvæsentlig grad har lidt dårlig samvittighed over dette tilfælde, og at de også ser en vis besparelse ved at have hende hjemme i modsætning til en plejeplads til ca. 60-80.000,- pr år samt, at de erkender vor indstilling til at være med i sagen er der flere ting der taler for interessen for den umiddelbare løsning. Samtidig gik jeg hårdt på for at få hele huset samlet under et matrikkelnummer – og det lykkedes siger H.B.

Commandoraidet hvor i deltog Kisse, Kai og jeg har I sikkert hørt en del om. Det er for meget at skrive om nu, men næste gang vil jeg beskrive den lidt nærmere, hvis I har interesse deri. – I week-enden lørdag 27 marts tog Agnes og jeg en tur til Stensved til Tootie og Svend. Jeg har flere gange talt med dem, men de har været meget valne i deres synspunkter. De ville gerne høre nyt derovre fra og Mor havde varmet op et par gange i forvejen for at få dem til at tage stilling til hvad de egentlig ville med den 1/3, som de aldrig havde gjort noget ved. Nu stod de overfor at skulle acceptere Kommunens tiltag og måske skulle være parate til at træde ind, hvis denne part skulle indfries. (Det skal den, hvis hun (Topsy) ikke mere kan bebo huset). Det blev de noget nervøse for og vi forhandlede så om sagerne og det endte med at Svend foreslog, at vi kunne overtage deres par mod kontant Kr. 28.000,- kr.

Da huset p.t. er vurderet til for 1/3 = 36.600 kr. kan det kun være fordelagtigt for os. Det vil sikkert vise sig, at vurdering til næste år vil være højere end nu ansat. Tilbage står så en forberedelse til Topsy’s andel og det har jeg talt med H.B.P. om, f.eks. at kunne aftale med hende i et testamente el. lign. I det brev, I sidst har fået fra HBP, er der gjort en opstilling over de anslåede udgifter, som i alt ca. andrager, ved de foreløbige reparationer ca. 82.000,- kr. minus lån fra Nexø Kommune minus 40.000, – kr. Rest 42.000,- Kr. + Svend & Tootie’s 28.000,-Kr. = 70,000,- Kr. minus Lån i Kreditforening 64.000 med Kursreduktion til 45.000,- = 25.000,- Kr. + Sparekasselån 25.000,- kr.  – Dermed skal der afdrages og forventes ca. 64.000,- Kr. + 25.000,- Kr. altså 89.000,- = ca. 1.300/år. Hvis vi indbetaler ca. Kr. 150,-/familie/måned bliver det 12.600,- /år og det bliver sikkert i den størrelsesorden. Jeg har talt med H.B.P. herom, og bedt ham forelægge sagen for sparekassedir. Poul Andersen. Jeg skal høre herom snart, sagde han.

Der er meget at berette om, men jeg håber at I føler jer nogenlunde orienteret. – Den mærkværdige politisag vi havde på tilbagevejen endte jo med at H.B.P. har brochen i sin skuffe – og jeg har bedt ham om at få den vurderet ved lejlighed. – Besses uniform har jeg her, og har haft Danmarks mest sagkyndige uniformskrædder til at se på den. Den kan ikke repareres, men gøres lidt pænere, og så kan den formodentlig sættes i montre på en gine. Dens værdi i dag – hvis den skulle fabrikeres – lå omkring 25.000 og vi var enige om, at Nationalmusæet ikke havde brug for den lige nu. – Pistolerne har jeg en aftale med en Kender om, at han tager sig af disse. Urene, som er nærmest skrog, skal jeg tale med Poul i Borup om. Bogen om Bornholm har jeg via JMarcker’s boghandel fået en henvisning til en bogbinder om. Både Mor og Tootie er orienteret om forholdene. De taler i øvrigt begge om de ting Topsy gennem årene har solgt – formodentlig for at overleve – men de har aldrig foreholdt hende disse spørgsmål.

Jeg går ud fra at vi alle er interesseret i at gå videre med sagen – og at I sender H.B.P. jeres accept. Har I spørgsmål, forslag, ideer o.s.v. så lad mig høre snarest. De kærligste hilsener til alle søskende med mager og børn. Torben”.

(OBS!  OBS!

Kirsten: Hvordan kunne det gå så galt for Topsy, som Torben fortæller om i brevet af 5. april 1976 til os søskende?

”Ud fra det tilgængelige materiale forstår vi, at Topsys liv både var typisk for den tid hun levede i og så, alligevel ikke. Det sidste fordi hun uddannede sig til dansk/engelsk korrespondent med det formål at rejse til England og arbejde og siden videre til Australien. Det tidstypiske var, at hun måske nok i flere år end hun selv havde håbet på, kom til at tage sig af sine to søstres og egne forældre. Breve fortæller, at Topsy i takt med at deres mor, Emma, blev dårligere, sørgede for alt i hjemmet: madlavning, rengøring, at moderen ikke skulle være alene etc., samtidig med at hun passede sit kontorarbejde. Ligeledes hjalp hun indimellem også sin far på hans kontor.  Storesøster Karna havde haft samme tjans, dog kun i et til to år inden hun kom ud at tjene og senere blev gift med vores far, Svend Aage Reerslev den 9. oktober 1926. At Topsy måske havde en speciel psyke får man indtryk af i Ludolphs brev til sin datter Karna af 7/11 1928, hvor Ludolph bl.a. forklarer hvorfor Topsy ikke kan komme til Raabjerg og hjælpe Karna i forbindelse med hendes 2. barns fødsel.

20/12 1931 skriver Topsy i brev til Karna, at hun nu er i England, hvor hun er i huset hos en god familie med et par børn og at hun befinder sig rigtig godt. 12/2 1932 skriver Ludolph i et brev til Karna & Sv. Aage ”at Topsy nu er englænder”(underforstået, at Topsy har fået positivt svar på sin ansøgning om engelsk statsborgerskab). Selvom Topsy var i stand til at klare sig selv og ovenikøbet på et tidspunkt skriver til sin far, at hun lægger penge til side, er hun alligevel efter en tid nødsaget til at bede ham sende sig penge, hvilket han tydeligt indigneret gør den 5/4 1932 samtidig med at han ikke undlader at fortælle hende at det skuffer ham, at hun beder om penge. Topsy rejser hjem til Hillerød den 11. juli 1932 og forholder sig som en ’lukket bog’, resten af sit liv, så vidt vi ved, om årsagen til sit pludselige exit England.

Samtidig med sin ankomst kort før jul 1931 i England påbegyndte Topsy en livlig korrespondance med en ’gammel ven’ af familien/en tidligere forretningsforbindelse til Ludolph – Valdemar Hansen (VH). Kunne denne brevveksling have været ’en torn i øjet’ på Ludolph og søstrene og dermed stresset Topsy? Det tyder på at VH blev Topsys eneste virkelige fortrolige ven og hendes livs ’omdrejningspunkt’, ligesom hun også forestillede sig, at han kunne blive hendes mulighed for at få sit tilsyneladende største ønske opfyldt, nemlig at vende tilbage til Australien. Ved hans pludselige død i begyndelsen af 1935, brast denne drøm for altid. Foruden at være uden økonomiske midler overhovedet, var Topsy også på dette tidspunkt fysisk og psykisk på ’hælene’.

Lillesøsteren Tootie flyttede hjemmefra omkr. slutningen af 1932 og giftede sig senere med onkel Svend den 7. juni 1947. Vi ved at Topsy aldrig flytter fra sit hjem mere. Hun blev boende sammen med sin far i Hillerød, flyttede sammen med ham til Nexø i 1943, efter påske, og forblev alene og ugift boende i ’Marckergaarden’ efter hans død. Her havde hun i sin ensomhed altfor megen tid til at mindes sin måske tabte ungdom i Danmark, tabte fortid i Sydney, Australien, og måske sine bristede drømme for sit liv i det hele taget? Topsys tilværelse blev yderlig tilspidset få måneder efter Ludolphs død den 15. februar 1945, da ’Marckergaarden’ (Museet) blev ramt af en af de bomber, som russerne af flere omgange lod regne ned over Rønne og Nexø i maj måned 1945, fordi den tyske kommandant, kaptajn von Kamptz kun ville overgive sig til englænderne og ikke til russerne, som befandt sig på Bornholm. Af denne årsag pådrog Topsy sig, i lighed med mange andre Rønne- og Nexøborgere sandsynligvis et ’bombechok’, som man den gang kaldte det, et fænomen, man slet ikke kendte konsekvenserne af hverken på dette tidspunkt og heller ikke en del år frem. I dag ville det hedde PTSD – post-traumatisk-stress-dissorder. I brev af 26. juni 1945 skriver Svend Aage til sin bror Poul om Topsy: ”Hun har endda til vores store Undren afsløret sig som Medhjælper for Frihedskæmperne, saa ogsa hun har i høj Grad været i Ildlinien”.

I Topsys og Torbens korrespondance i 1976-77-78 skriver Topsy bl.a. i sit brev af 19/7 1976: ”Hvorfor er I ikke kommet over for længe siden? Og den 27/1 1977 i spredte udsagn: ”Jeg har måttet sande, Far sagde saa tit, hvad skal der blive af mig?” – ”Jeg havde allerede Krampe den gang – hun (Karna) regnede ikke min Sygdom for noget. Hun har flere gange sagt at jeg ikke måtte spille Martyr” – ”Husk jeg blev bombet der gik meget i stykker etc.”.

Udfra Karnas og Tooties breve til Topsy ser jeg ikke, at der bliver spurgt ind til, hvordan Topsy egentlig måtte have haft det. Når Topsy beklagede sig over fysisk dårligdom, blev det fortrinsvist slået hen med, at hun måtte se at ’tage sig sammen’, hvilket Topsy selv bekræfter af ovenstående.  – De breve, som søstrenes mor, Emma, efterlod sig og som blev fundet i forbindelse med hendes død, syntes søstrene efterfølgende at have haft svært ved at leve op til, nemlig ”hvordan vi skulde være over for hverandre og far” (disse breve omtales i linket:’Lille Torbens Dagbog’ under den 3. november 1927’).

Mit personlige kendskab til Topsy stammer fra et ferieophold i Nexø hos dyrlæge Mølgaard som havde en datter, Gerd, på min alder. Det var sommeren 1954. Far boede samme sted, og onkel Poul og fætter Finn boede på 1. sal hos Topsy. Jeg besøgte hende derfor flere gange den sommer. Udover at jeg på ingen måde måtte gå ud i hendes køkken, oplevede jeg hende kun sød og venlig. Når far og onkel Poul også var til stede, mindes jeg, hvordan Topsy lo og lyste gevaldigt op. – Min søster Emmas eneste besøg hos Topsy i Nexø er beskrevet under den 6/6 1951 her på hjemmesiden.

Ifølge de breve, jeg kender til, fremgår det, at Karna i sine teenageår besøgte tante Jenny og den øvrige familie på Bornholm, men ikke hvor ofte. I sommeren 1926 hjalp Karna tante Jenny en tid med at ordne ting og sager i hendes museum, i 1946 besøgte mor & far Topsy i forbindelse med at Ludolph skulle gravsættes af far, i 1948 besøgte mor & far igen Topsy og endelig i 1949 besøgte mor Topsy i forbindelse med de 3 søstres arvesag angående ’Marckergaarden’. Derefter gik der, så vidt jeg kan se, en del år indtil sommeren 1967, hvor mor igen besøgte Topsy og denne gang sammen med Torben. Breve og fotos afslører at far også alene har besøgt Topsy og dette formentlig for at ’gyde olie på vandene’ som følge af Topsys tiltagende anstrengte relation til Karna og Tootie, en tilsvarende rolle som Torben senere kom til at overtage.

Obs! Karna kunne ikke komme til Nexø til sin fars begravelse (1945) som følge af farlig og ustabil rejsemulighed under krigen. Topsy besøgte aldrig Karna & Svend Aage hverken i Raabjerg eller Sønderholm. Når de mødtes, var det i hjemmet i Hillerød og måske senere hos Tootie & Svend, også i Hillerød? M.h.t. Karnas rejseaktivitet er det vigtigt at have in mente, dels var afstanden fra Raabjerg Præstegaard og senere Sønderholm Præstegaard til både Hillerød og Nexø både lang, besværlig og kostbar, dels var en præste-årsløn først ved at blive anstændig i 1960’erne!

Med hensyn til Marckerfamiliens antikviteter/arkivalier (søstrenes fælles arv efter deres far, Ludolph), som forsvandt med Topsy som administrator, var dette naturligvis en særdeles kedelig historie for hendes søstre, men i aller højeste grad for Topsy selv. Ved Ludolphs død (15/2 1945) fremlagde Topsy klart og tydeligt hvordan den økonomiske situation var. Når alle regninger fra flytningen fra Hillerød til Nexø og udgifterne ved Ludolphs begravelse var betalt, var der ganske få hundrede kroner tilbage. Hvis Topsy, på dette tidspunkt, skulle have været i stand til at leve op til den overenskomst søstrene enedes om via advokat Wichmann, nemlig, for at Topsy kunne blive boende i det gamle hjem, skulle hun alene stå for samtlige udgifter i forbindelse med ’Marckergaarden’. Dette ville så have krævet, at Topsy havde været frisk og rask og havde haft et godt arbejde med en fast indkomst. Hverken fysisk eller psykisk var Topsy på dette tidspunkt eller senere hen i stand til at efterleve disse krav/forudsætninger. – Havde søstrene derimod ved faderens død set virkeligheden i øjnene og indgået en værdig og realistisk ordning, havde de skånet både sig selv, hinanden og i aller højeste grad Topsy for et mangeårigt opslidende og tragisk forløb!  

Med den viden, vi efterkommere har i dag, giver det god mening at det gik som det gik, nemlig, at Topsy så sig nødsaget til at ’sælge ud’ (forære bort) af familiens genstande for at overleve fysisk som psykisk. Når Topsy oplevede hvor lidt hendes egen familie kerede sig om hende, kan man jo ikke fortænke hende i at give de venner og bekendte, som viste hende opmærksomhed, en gave i ny og nær, som så desværre over tid kom til at gribe alt for meget om sig*. Men til de af hendes venner, bekendte og handlende, som vidste hvordan det i virkeligheden stod til med Topsy, kunne man have ønsket, at de havde henvendt sig tidligt og direkte til Karna og Tootie, så de havde været nødsaget til at træde i karakter, og støttet op om deres søster. De fandtes, men lod stå til!

Det gode eksempel kom først langt senere, dengang Torben var kommet ind i billedet, og han en dag fik besøg af Topsys genbo, bagermester Leegard. Han kom nemlig og afleverede nogle sabler og en bajonet, som Topsy havde givet ham som tak for et stykke arbejde, han havde gjort for hende. Men i løbet af dagene den 11. – 13. juli 1997, hvor der havde været ’ubudne gæster’ i Munkegade 1, forsvandt de samme genstande desværre endnu en gang og denne gang sammen med en del andre specifikke antikviteter og arkivalier, hvori en større samling familiefotos fra familien Reerslev indgik. Sidstnævnte fotos kom mig dog helt uventet i hænde 6 måneder efter Torbens død. – Men som Topsy meget betegnende skriver i et brev til Torben den 22/7 1977: ”Naar der kommer en samler kommer der en spreder!!”.

Se iøvr. Linket ”Samtale med Inge Berthelsen, Topsys hjemmehjælper den 23. september 2017”og Linket ”Topsy – og hendes brevveksling med Valdemar Hansen”.

*Udateret notat skrevet af Topsy:

”Ting Niels Funk har faaet som Betaling: (Funks Boghandel, Torvet, Nexø)

1 Snustobaksdaase gamel Sølv fra 1734 med Perlemorslaag.

1 Bog udgivet paa H.C. Andersens 100 Aarsdag i 1905. Der blev kun trykt 400 Eksemplarer.

2 Hjorts Stentøj (sort gamle)

1 Gul Krukke gammel Stentøj

1 Araberdolk. (gammel)

4 Billeder (Meurepiner) fra ca 1837

2 Billeder Fugle med Fjer (gamle)

1 Kop engelsk Fajance, gammel

2 Fajancekander til Chokolade (gammle)

Tinsager og gamle Bøger og Sten til Smykke

1 Hue, gammel bornholmsk

Alle Tingene er Antikviteter især Perlemorsdaasen og H.C. Andersens Bog ” 

Obs! Det var samme Boghandler Niels Funk, som blev årsag til at Topsys andel i ’Marckergaarden’ blev begæret konkurs og måtte gå på tvangsauktion den 15. august 1973, da Topsy ikke kunne betale sin gæld til ham på 3. 769,04 kr.  Boghandleren skulle nemlig flytte til Nr. Sundby og ville have orden i sine financer!! (se Torbens beretning om hvordan tvangsauktionen blev afværget i linket: ’Markergaarden’)

25118 Aspen Ave, Loma Linda, California 92354, USA, 13 April 1976. Brev til Karna fra Cousin Oliver & Tom Bradley.

“Dear Cousin Karna, Thank you so very much for your letter which reached us a few weeks ago, we are so sorry to hear about Tooties surgery on her eyes, but, what a wonderful blessing it is to be able to have this done & to see again, we do hope & pray she is much better. – I would have written you earlier only that you said in your letter that you were going to Iceland, hope you had a nice time, maybe you are not back as yet. It is good that you are able to visit your family. Helps take the lonelyness out of life.

My sister Rhoda is coming over to us in July and she with my husband Tom & I leave for England on the 16^th of that month & we plan to go across to see you & your two sisters also any other cousins we might have. You said you have a big house & take guests, do you think we could stay with you for a few days? We also have friends in Copenhagen with whom we can stay a day or so. I always wanted to go to Jutland & when your lette came I made up my mind to go I was very disappointed I didn’t see you when I visited Denmark many years ago, now this will be a wonderful opportunity & I imagine will be the last we are all very excited about it & plan a lovely time with you. I like the thought of your big garden.

It is Toms & my 50^th weddinganniversary & we thought there would be no better way to celebrate it than with our own cousins, just to see you and have a little time with you will crown our “Golden Year”. – We will let you know later the exact time we will go to Denmark from England. Lots of love & may the dear Lord richly bless & keep you, Your Cousins Olive & Tom Bradley”.

A.Kovacs, 19 Mc Clemans Rd, Mt.Claremont, Western Australia 6010, 14 April 1976. Brev til Karna fra Alice.

“Kære Karna, Mange tak for brevet, det var morsomt at faa brev fra dig; det var en behagelig overraskelse. Jeg tænkte straks: hvem kender dog mig i Nibe? For det tog mig at aabne brevet og læse lidt inden jeg var klar over hvem det var. Tootie fortalte mig om dig da jeg var i Danmark og om dine rundrejser til dine børn. Det maa være dejligt at have saa mange børn nu, selv om det var svært da de var smaa. Jeg forstaar at de alle har det godt og er sunde og raske og jeg haaber du har det ligesaa. – Det var ogsaa en overraskelse at Tootie havde tabt synet, men hvor er det godt at den slags kan opereres væk. – Ja vi hørte over nyhederne at der var en forfærdelig storm i Europa og at der var overflod flere steder. Her har vi haft en lang meget varm sommer som er meget trættende. Temperaturen i de høje trediver? (30) – 40 grader om dagen og i tyverne om natten. Vi faar ingen regn fra Oct. Nov til nu, saa vi maa vande have hver dag med slange og sprøjter. I dag øser det ned og blæser vildt. Saadan er det her, forleden dag var det 30 grader varme og i gaar kom regn og 19 grader varm. Vi har faktisk ingen efteraar eller foraar, forandringen kommer pludselig. Ellers er klimaet ganske dejligt – undtagen de meget varme dage – for vi har aldrig frost eller sne her hos os.

Min datter bor i København og er Fuldmægtig i Privatbanken og jeg tror ikke at hun vil komme tilbage til Australien, hun er 27 aar, min søn er 25 og bor her i nærheden. Det er kedeligt, naar familien er saa split, men det ved du jo selv undtagen dine, er ikke saa langt fra dig. – Til slut tak igen fordi du skrev og de bedste ønsker om alt godt og kærlig hilsen, Alice”.

49 Kressville Cooranbong, NSW 2265 Australia. May 10 1976.  Brev til Karna fra Rhoda.

”My Dear Cousin Karna, It is not long since I wrote to you, but since then Olive and Tom decided that they would go to England this year and then on to Denmark. They phoned me one morning a few weeks ago and asked if I would be able to come with them. After thinking it over I got in touch with them again and said that I would like to go, especially to Denmark to see you and Tootie and Svend. Guess there are others there that I should also meet. There are your children. It makes me quite excited to think that I may be seeing you soon. So I do hope that it will be convenient for you folk if we come in August. We would go to England first and then on to Denmark. I think we have between four and five weeks altogether over there. So it would mean about a week or ten days in Denmark. – I do hope that it will suit Tootie all right and that her second eye operation will be successful. You mentioned that she was having it after Easter. – Will be lovely to meet your sister Topsy also. Do hope that she is much better since coming out of hospital.

Guess Olive & Tom will be writing you again. Olive said that she had written you. There is no need for you to write me as I hope to leave here July 7 for California and Olive will have a letter from you by the time I get there. – This is their 50^th wedding anniversary. That is why they are taking this trip to England and Denmark. – I am looking forward with pleasure to seeing Olive and Tom again and of course to seeing my cousins in Denmark. – Well I want stop to write more now. I’ll write a few lines to Tootie and hope someone can read it to her if she isn’t able to see.

By for now, and may God bless and keep you all from day to day, Lots of love, Rhoda. – P.S. A letter has just come from Olive. She is anxiously waiting for a letter from you to know if it is all right for us to come over in August, I think that is the time they plan to go. – Maybe you have already written her, or you could be waiting for some reason we know nothing of. It takes a while to sought everyting out when anyone is coming as there are always things to be done”.

25118 Aspen Ave, Loma Linda, Calif. 92354. U.S.A. 21 June 1976. Brev til Karna fra Cousins Olive & Tom.

”Our Dear Cousin Karna, thank you for your nice letter & the warm welcome you have given us to be with you for a few days, we are so much looking forward to seeing you three girls & having a nice time together. At last we have been able to map out an (?) I will give you the dates & if they do not suit you would please write as soon as possible as they could be easily changed. – Our wedding anniversary is on August 26^th but we are taking this trip for that purpose & a little before the 26^th in order to be in England & Denmark in the summer & then we have company arriving as soon as we arrive home.

So far this has been a very busy year for us, we have had lots of company, Toms sister & her husband from Australia were with us for a month, we had a most wonderful time travelling in several states. We are greatly looking forward to my sister Rhoda coming she arrives on the 4^th July, I am so happy she is able to take this trip with us.- It was very nice that you were able to visit your dear ones, I am sure you enjoyed youself, just hope you were not over tired on arrival home.

Here are the dates. Leave Los Angeles – Friday July 16^th, Arrive London – Saturday July 17^th In Britain – July 17 – Aug. 1, Leave London for Denmark – Monday Aug. 2. Returne to London Thursday Aug. 12. – If you write us as soon as possible after receiving this & let us know if these dates are alright with you folk or you may have another suggestion. You could write here to our address, otherwise our London address will be: J.G. Bradley, c/o W. Salman, 16 Priory Ave, Bedford Park, London W4, England. Telephone no 01-994-2985.  

We thought we would take the ship across to Esbjerg then take the train up to Nibe, then on the way back we would stay at Brabrand with our friends the Sorensons maybe over the weekend & then go to Tootie for a few days. There are lots of other relatives we would very much like to see but just how I am not quite sure. If only they all lived near how wonderful it would be we will do our best to see as many as possible even if we have to extend our time in Denmark. – For now lots of love & praying Gods richest blessing upon you, Your Cousins Olive & Tom”.

(Rhoda Stratford og Olive Bradly er døtre af Thorvald Petersen, mormor Emmas broder, som udvandrede til New Zealand og endte op i Australien)

København, 30. juni 1976.  Brev til Topsy fra Torben.

(dette og den følgende brevkorrespondance Torben og Topsy imellem (1976-78) stammer fra Torbens private arkiv, som jeg fik overdraget efter Torbens død den 24. marts 2016. Se Linket ’Marckergaarden’)

”Kære Tante Topsy. – Mandag den 5. juli har jeg planlagt at ankomme til Nexø inden aften medbringende Emma og en af hendes sønner Bjørn. Onsdag den 7. juli ankommer Bitte og hendes familie fra Linköping i Sverige samt Jørgen. Dagen efter forventer jeg at også Esther og hendes familie ankommer. Alle er interesserede i at komme over at hilse på dig og se på huset, som vi nu er blevet medejere af. Vi håber på at kunne udrette noget arbejde medens vi er derovre, men det kan godt vanskeliggøres af den årsag, at håndværkerne endnu ikke er færdige. Vi skulle i øvrigt også gerne have talt med dig om indretningen af nr. 1 til helårsbeboelse med farver, tapet, gardiner, tæpper, møbler, lamper, husgeråd o.s.v. Det samarbejde – der såvel indenfor familien som imellem de berørte myndigheder indbyrdes og via sagfører H.B. Pedersen er ko-ordineret – må og skal fortsætte indtil ejendommen er bragt så meget på fode og du er vel tilbage igen, og familien kan køre videre alene. Vi regner alle med din positive medvirken, hvilket alle selvfølgelig forventer, da det i allerhøjeste grad er til din egen fordel. Nå, vi kan tale videre om tingene når vi mødes i næste uge. – De kærligste hilsener på familiens vegne. Torben”.

p.t. De gamles Hjem Nexø, 19. juli 1976. Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben. Hvor længe skal jeg være her, her er saa meget Sol, at jeg har helt ondt i Øjnene. – Lyset er min Fjende Nr. 1, det kan ikke nytte at Tootie siger at jeg har faaet nye Briller, naar Øjnene bliver svagere. Det er da noget underligt noget at man ikke kan komme hjem ikke engang i Haven. – I har gjort mig en ”Bjørnetjeneste” naar I har skovet alle de Træer, der er saa lyst alle Vegne – I har skovet alle de Roser fra Hillerød. – Du hørte om ham i Haven han er jo Vindueskigger. Maleren sagde at han var ikke rigtig klog. Alt er skovet til Gaden, hvorfor? Nu skal jeg sidde for nedrullede Gardiner – Nu er Advokaten rejst paa ferie, jeg skal have en anden for han er ikke rigtig klog – Alle de andre, som du sagde, kom herover, hvor er De henne. – Kirsten og hendes Mand var heroppe for at sige Farvel – Det er da noget underligt noget, naar man ikke engang har en Nøgle til Haven. Giv mig en Nøgle.

Hvorfor er I ikke kommet herover for længe siden? I har vist at jeg var syg. Det har været et sant Helvede. – Sygdom er hver Mands Herre. – Nu er det Fars Fødselsdag den 21de Juli, kan ikke engang faa nogle Roser fra Haven og lægge derud. – Nu maa du gøre noget ved det. Jeg kan ikke blive ved med at være her. – Folk begynder at give mig ”Stikpiller” jeg kan ikke tage mod flere. – Her har været saa mange Indbrud i Nexø. – Det er lige noget for Børnene at spille Bold ude paa Gaden. – Nu skal der slaas Vinduer itu. – Igen siger jeg at I har gjort mig en Bjørnetjeneste, det er mig der skal eventuelt bo der, Børnene over paa den anden side af Gaden sparker altid Bold. Menigheden paa Hjørnet sætter altid deres Biler ud foran, til tider kan jeg ikke komme udenfor Gadedøren. Bilerne stiller de op uden for Vinduerne i nr. 3. – Lad mig komme hjem. Det hele skulde være færdig til Paaske. Nu ikke mere. Er der Haandværkere i Huset. – Jeg kan ikke gaa saa langt, maa bruge Biler og det er efterhaanden dyrt – Mange Hilsener fra Bjørg Marcker.

Laa ude paa Sygehuset med en Fru Fredriksen, hendes Mand arbejder hos Alman (Maleren). Hun kan gøre rent. Gulvene i den grønne Stue og Havestuen skal kun Ferniseres, der skal ikke lægges noget paa Gulvene – Lad mig komme hjem, kan gaa og nusse baade inde og ude. – De gamle Pommerske Gulvbrædder, kan komme til deres Ret – (vedhæftet lille note med Topsys skrift): Skrivebord, Sybord, Gyngestol. Hængelampe laa paa Gulvet oppe i Havestuen overdelen laa nede i Spisestuen”.

Mrs I.J.Bradley 16 Priory Ave, Bedford Prk, London WH England 20 Juli 1976. Brev til Karna fra Tom, Olive & Rhoda.

“Our Dear Cousin, Thank you for your nice letter which we received before leaving Calif. but thought we had better not write you until we arrived in London and were able to get our bookings. – How we are here & have finalized on booking & find that we can get the same dates as we planned. Leave here Monday evening & take the boat across that night arriving in Esbierg the next morning the 2^nd & going to Korsor where we will be so happy to see Tootie & Svend. The plans you have made from then on will be just wonderful.

Since we are Seventh Day Adventists you may be a little concerned about our diet but there is no need what so ever as the only food we do not use is pork or shell fish of any kind. – We are looking forward so very much to staying with you & having a happy time together, this is very exciting. – We are staying in London with some very dear friends whom we have known for almost thirty Years, they are most kind to us. We have been out every day since arriving on the 16^th. It is lovely to have Rhoda with us & she with us is greatly looking forward to seeing you, we can hardly wait this is all so wonderful like a dream come true, as you are our very own dear cousins. I only wish my farther was alive & could know about it, how happy he would be. – How I’ll not write more, lots of love to you all I am not writing Tootie but will see her & Svend at Korsor, Your Cousins, Tom, Olive & Rhoda.

Nyrup Gl. Skole, 5 – 12. august 1976, står der følgende i Familiens Gæstebog:

”August 5-12. Dear Cousin Karna – We have greatly enjoyed these days with you and Cousin Tootie & Svend. We have the most wonderful memories of happy Hours and lot’s of laughter – just getting to know you and your lovely family has enriched our lives and made us wish we had been here long years ago. I thank for all your kindness and generous care of us. We’ve been so comfortable. God be with you all and keep you – till we meet again. Love Tom.

August 5-12. Dear Cousin Karna. Thank you so very much for your love & kindness to us it has been a very wonderful week we have enjoyed every minute & feel we have known you always. It has been a pleasure I have looked forward to for many years. I only wish my father could know & have visited his country I know he would be so very happy. It has been lovely having Tootie & Svend here with us & to take us around your beautiful Countryside, We love you all very much & if we never meet again on this earth may we meet in the earth made new. God bless & keep you! Yours Love & prayers Olive.  

Aug, 5-12. Dear Cousin Karna. To be with you in your attractive home and to meet some of the menbers of your lovely family, has been a wonderful joy and pleasure to me, I has fulfilled one of the great desires of my life, to meet some of my father’s relatives in this lovely Land. Thank you for your kindness in so many ways. We have learned to love you all very much – Has been so nice to have Tootie & Svend here with us also. We hope to meet again one day. May God bless you and your family, Lots of love Rhoda.

5 -12. aug. 1976. Svend og jeg takker dig for ferien. Vi var meget glade for at vi kunne køre Tom, Olive og Rhoda herop. Jeg er taknemlig for, at mine øjne blev så gode, så jeg kunne nyde turen – Tootie og Svend”.

p.t. Stockholm, 24. august 1976. Brev til Topsy fra Karna.

”Kære Topsy. Da Torben har haft og endnu har meget at bestille sagde jeg at jeg ville svare paa dit brev. – Ja, det er meget beklageligt at det vare saa længe med at komme tilbage til Munkegade, men du er nu selv skyld i meget af det, da du har ladet huset saadan forfalde efter at vi har været over og rydde op for længe siden og du selv gang paa gang har bedt os (alle) lade dig være i fred. Hvad vi har gjort og troede, hver gang at du ordnede noget ved huset.

Du kan ikke bebrejde Torben at han ikke har gjort noget angaaende din sygdom – for saa snart han fik at vide at du var syg – blev alle sat i sving for at hjælpe dig. Det er utallige gange at han har ringet til Bornholm og talte med læge paa hospitalet og andre dito foruden sagfører, haandværkere, social kontor – sparekassen og jeg ved ikke om alle de andre – desuden har han fløjet flere gange over og talte med de forskellige foruden nu at være over i Nexø i sin ferie for at faa skub i haandværkerne, men de er ikke bedre at faa i gang, end andre steder. – Der maatte rydes op, da taget og murerne var ved at gaa til og træværk ogsaa. Huset maatte have luft. – Angaaende din saakaldte ”kikker” – det er rent indbildning.

Du skriver at gulvene skulle forniseres i stedet for tæppe. Det kan ikke lade sig gøre, da du har fuldstændig ødelagt dem. – Hvis du og Tootie havde kommet overens før saa havde huset i Nexø været i stand for længe siden, og havde kostet meget meget mindre i haandværker udgifter. – Du taler om din fjende Nr. 1, men var det mon ikke bedre at du fik lys og luft omkring dig i stedet for at murer dig inde i al det mørke? Der er ogsaa et andet spørgsmaal: du har ikke holdt de betingelser du indgik da Far døde angaaende huset og at vi (Tootie og jeg) kunne bo derover 14 dage om sommeren?

Saa er der noget andet vi vil meget gerne have rede paa: Hvor er Fars og Mors guldurer og kæder? samt Mors guldarmbaand? og Pillars ur? Den guldmønt som hængte paa fars kæde er min, jeg fik den af Kaptajn Madsen i sin tid. Saa er der maagestellet og fiske dito? Du ved at efter aftalen maatte ingenting forlade Nr. (ingen tal) uden vores samtykke og hvor er alle de ting henne.

Du spørger hvor alle børnene blev af? Ja, de kom for at hjælpe til med at rydde op, og brugte noget af deres ferie paa det. Alle pladserne paa baadene var optaget derfor tog Torben, Emma + Bjørn – Esther og Poul + Maria og Christian og Jørgen (afsted?) om Fredagen. Karna Birgit (Bitte) og hendes mand Nils blev til Onsdag eller var det Tirsdag, de var dem der tog ud og besøgte dig. Kai og vores Kirsten var slet ikke derover.

Jeg har lige haft en uges besøg af Tootie og Svend plus vores to kusiner fra Australien. Olive og Ted Bradley og Rhoda, som er enke. De to Olive og Rhoda er døtre af mors bror Thorvald, døde i 38 (1938), der boede i Mackay i Queensland. Vi havde en dejlig tid sammen ogsaa med nogle af mine børn og børnebørn. Den ene dag var vi 15. Tom Bradley er fra Perth men har været mange aar i Canada og nu i Kalifornien. Han er sygehusadministrator, saa han kunne rigtig tale med lægen, sygeplejersken og laboranten her i familien. Det var saa morsomt at høre hvordan Onkel Thorvald havde talt til sine børn om Mor og hendes søskende. Det var som om vi havde kendt hinanden altid.

Naa med de kærligste hilsener til dig med haab om at du kan komme ind i Munkegade saa snart som muligt. Din søster Karna. – P.S. angaaende boldspil etc. saa lad dig ikke anfægte af det – det bliver bare værre. K.R.”.

p.t. De gamles Hjem, Nexø, 24. august 1976. Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben. Hvorfor har du ikke svaret mig, hvor længe skal jeg være her. – Frk Lund kommer ikke hun har faaet daarlig Samvittighed. – Her sidder jeg som en ”Tremmekalv”. – Har faaet Skattepapir fra Kommunen. – De er (har) vist gjort en Fejl, for 1975 har jeg faaet en skattepligtig Beløb paa 110.000 Kr. Efter min Regnebog kan jeg selv betale med Laan. – Folk siger at jeg har ”to Huse” og masser af Plads men naar jeg siger at jeg har ingen Nøgle til Husene, glor de bare paa mig. – En af Byraadsmændene sagde, da det var for i Byraadet, at naar vi havde mangel paa Lejlighed i Byen. Hvad skal man saa svare. – Jeg har faaet en (?) for Haven til Gaden. Hvad skulde Stakittet væk for – ”Advokaten”, hvis han da er en Sagfører, han har gjort en ”Mess” af det hele. – Fik Brev fra ham at det var paa Grund af Ferie, men det er nu snart længe siden den 6te August. – Advokaten var her ude paa Sygehuset, dengang blev der sagt at det hele vil vare en halv snes Dage det var en af Kommunens Folk – Forleden var Maleren heroppe paa Hjemmet. Du havde ringet til ham om Morgenen, han ventede paa Mureren, sagde han. Hvorfor kan jeg ikke komme hjem, der er noget fordækt ved det hele.

Huset staar tomt, der har været indbrud i Kirken her i Nexø. Hvorlænge varer det før Ungerne slaar Ruderne i Stykker. Der er skrevet på flere af dem nede i den grønne Stue. Tante Jenny har skrevet paa et af dem og hun døde i 1931. Der var en Lærer Skrystrup her i Nexø, da min Far gik i Skole, hans Søn besøgte Far derude i Australien og inden han tog hjemme fra skrev han paa et af Vinduerne. – Hvor er alle Papirerne henne, der var mange Breve? Hvad har I smidt væk. Det er meget mærkeligt at pludselig kommer i Alle herover. Borgmesteren sagde at da jeg var paa Sygehuset i Rønne, han sagde saa meget om de gamle Breve. De ser ud til at være mere værd end mit Helbred. Jeg har saa ondt i Øjnene at jeg er ved at gaa til. – Hvorlænge skal jeg pines, kan ikke engang komme i Haven – Advokaten har for længe siden sagt, at (jeg) kunde komme ud i Haven, men ikke i Huset. Hvem har gjort mig ”umyndiggjort”. Maa tage en anden Sagfører saa der kan rodes op i det hele. Han er gaaet for vidt og I Unge har ikke Forretningssans, det er blevet grebet (forkert) an helt fra Begyndelsen, men det der har sat Sindene i Bevægelse i den Bydel er Forhaven. Hvorfor kom Du ikke ud til mig herude paa Sygehuset. Det er ikke ”Fair play”, naar man først ligger paa Valen.

Der er en Kant. Nerverne kan snart ikke holde til mere. Jeg kan ikke tage mere. ”I ønsker mig under Jorden”, men jeg er ikke død endnu, men jeg har set hvad I vilde gøre naar jeg endelig er død engang – Besse læste sin egen Nekrolog i Børsen, og nu har jeg faaet alle de Blomsterbuketter (Nælder) – Da vi stod udenfor forleden Sagføreren og jeg – Han sagde, at det var just ikke det – Han nævnte dit Navn og sagde, saadan noget som – Det var vist ved at gaa for vidt. – Træet i Forhaven var et Far havde plantet, det var en Bornholmsk røn. – Hvordan mon du faar den Stub op. – Jeg er meget skuffet over Sagføreren og Borgmesteren. Men de faar deres engang – Nu vil jeg slutte. Der er blevet slaaet for store Brød op eller der har været for mange Kokke – Ham derinde i Haven, han er Vindueskigger, og mureren er ogsaa Vindueskigger (Andersen). Giv mig en Nøgle, for ellers bryder jeg ind, naa det er just ikke Meningen.

Jeg har saa meget at fortælle inden det er for sent. Jeg kan snart ikke tage flere Stikpiller – endnu engang, hvorfor har I Unge ikke kommet herover før, saa havde det set anderledes ud. – Fars Bror Boghandleren tog Livet af sig – maaske gør jeg det ogsaa. – Mange Gange har jeg bedt til at Huset var gaaet i Bund – Borgmester Hans Pihl var haard ved mig. Der var en af Lægerne der spurgte ham at (om) han vilde hjælpe mig saa alt blev bevaret. Han vidste hvor syg jeg var. Jeg kan ikke tage mere med Advokaten, han har lavet et ”Mess” af det – Til Slut giv mig en Nøgle saa jeg i det mindste kan komme ind i Haven. – I er nogle haarde Negle. – Giv mig Svar – Hilsen herfra – Tante Top – ”.

(skriften er vanskelig at tyde – ordene går ud i ét. Det er mine forslag i paretes og jeg har sat flere kommaer, for at lette forståelsen)

København, 7. september 1976. Brev til Topsy fra Torben.

”Kære tante Top. Tak for dit brev, som jeg modtog den 25/8. Der er nogle ting i brevet jeg ikke kan give dig ret i – for eksempel det, at vi har umyndiggjort dig. Det er en klar aftale imellem hospitalets overlæger, lægen i byen, det sociale udvalg og familien, at huset skal gøres så meget i stand at du kan bo der hele året på forsvarlig måde. – Derimod vil jeg give dig ret i, at det har taget for lang tid at udføre arbejdet og det har vi klaget over til håndværkerne og til de personer i byen, der kunne tænkes at have indflydelse herpå. Senest har jeg udarbejdet tegninger og lister til håndværkerne over hvilke ting de manglede at gøre færdig og opfordret dem til at klargøre den beboelige ende af huset til indflytning senest til den 1. oktober. Jeg tror det har hjulpet og jeg har hørt, at de er gået i gang igen. Forleden dag fik jeg meddelelse om at begge huse kan slås sammen til et hus. Det er jo en fordel, som du ved. Som vi aftalte sidst regner vi med, at du foreløbig bebor de rum der udgør spisestue, køkken, tante Jennys stue (den hvide), dagligstuen og gangen med toilet og bad. Ovenpå vil vi senere gøre klar til overnatning for evt. familieophold og ligeledes senere interessere os for musee’et og de stuer, hvor der foreløbig må opmaganiseres møbler med mere til evt. eftersyn og reparation.

Imidlertid har jeg talt med Ahlmann om at gøre de hvide møbler istand og med Sydlandets Møbellager v/Holger Eriksen om at efterse og evt. restaurere nogle af stolene til spisestuen. – Jeg er overbevist om – skønt din tålmodighed har været sat på en alvorlig prøve – at du bliver glad for at vende tilbage til en istandgjort lejlighed, hvor vi lidt efter lidt kan få de gamle ting installeret igen efterhånden, som de bliver istandgjorte. De fleste af tingene har desværre fået varigt mén af den uhensigtsmæssige opbevaring og behandling igennem mange år, men vi håber, at du i egen og familiens interesse vil hjælpe til at bevar disse, for familien så værdifulde ting fremover. En del er tilsyneladende ikke tilstede mere, men det kunne jo være, at du kunne gøre noget til at bringe disse sager til veje igen evt. ved, at du ved lejlighed fortalte mig hvor du havde placeret disse – som vel egentlig er en slags fælleseje imellem dig og dine søstre efter Besse.

Nå, det kan vi altså tale om ved lejlighed derovre. Vi skal også se på gardiner og forhæng til havedøren og vinduerne. Jeg har bestilt plader til vindueskarmene passende for blomsterpotter eller lign. – Der er en del vi skal tale nærmere om, og jeg håber derfor at kunne komme over et par dage i midten af september, hvis NILFISK tillader det. Jeg beder dig have tålmodighed lidt endnu. De kærligste hilsener fra Torben”.

25118 Aspen Avenue, Loma Linda, California 92354 Sept 10, 1976. Brev til Karna fra Rhoda.

”Our Dear Karna, You should be home now from Sweden, and do trust you had a lovely time with your children. Have thought about you lots of times and the happy time we spent at your home. It was a real pleasure to meet you, Karna, and your lovely family. Wish we could have met all the children. – We had a good trip back to England. Was very smooth crossing the North Sea, From London we had an interesting plane journey flying over Iceland and Greenland. The icebergs were quite visible, and we could see the high mountains in Greenland. – Tom’s & Olive’s Golden Wedding celebration went well. We had a family gathering on the 26^th Aug. Then on the Saturday night they were given a party in one of the halls by some friends. The gifts we brought from Denmark carried well, and Olive liked your gift. They received many cards. – How I want to thank you again, Karna, for the happy time you gave us and all you did to make our visit a pleasant one. We have many happy memories. – May God bless and keep you day by day. Hope we can meet again sometime. Olive & Tom join me in sending their love, Lots of love Rhoda”.

Munkegade 1, Nexø, 20. december 1976 Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben. Fik en Pakke (Brev) fra din Mor i Lørdags sig hende Tak. – Naar Du engang taler med Tootie ønsk hende til Lykke med den 9de. Jeg har ikke hendes Adresse her ved Haanden – Hvornaar bliver der lukket op i nr. 3. Der er flere Ting jeg skal have, Strygejern for Eksempel. Det kan ikke være, at jeg skal købe et nyt Jern. – Allerførst, Frk Magda Lund er død hun blev begravet i Lørdags. Søsteren fandt hende liggende paa Gulvet. Det er det bare elendighed. – Jeg har nok trukket for mange Veksler paa Frk M. Lund, nu er det bagefter. Hun døde herude paa Sygehuset, den anden Søster ligger i Rønne. Jeg var for resten ude paa Sygehuset den 9de ds, der kom en Neurolog han skulde se paa anfaldene (Kramper). Jeg har endnu ikke  faaet Medicin.

Hvornår kommer Du? Skrevet i Hast. Topsy. – Her er så utæt, det sneer ind. Jeg har prøvet at få fat i Kjeld Olsen. Døren ned til Kælderen springer op hele Tiden. – Jeg har hjælp, hver anden Dag – En Fru Bech – Kjeld Olsen kommer bare ikke. Elektrikeren kommer heller ikke jeg har faaet Hjælp fra en af mine Venner. Der var ingen Dør der kunde laases, han har lavet dem. – I har nok fældet Træerne her i Haven, men forleden Dag havde vi Storm – det var et Læbælte nede i Byen blæste en Gavl ned. Her til Salen ligger der højt med Sne. Man kan ikke faa nogen til at feje det. – Nu kan jeg ikke mere – til Slut mange Hilsener fra din Tante Top”.

Nytår 1976/77. Brev til Topsy fra Torben

”Kære Tante Top. Tak for dit brev til jul. Det glædede mig meget at høre nyt fra dig, men det var meget trist at høre, at Magda Lund var død. – Jeg har bragt dine hilsener videre til henholdsvis Tootie og Mor. De var begge glade for at høre fra dig, og at høre at pakkerne var kommet frem. – Det er godt at du har nogle venner, der kan hjælpe dig med de ting, som jeg ellers ville kunne ordne, men først når jeg kommer over igen. Jeg har talt med Kjeld Olsen om bl. andet at reparere den loftsbjælke, der er rådnet over i Musæet samt udskiftning af loftsbrædderne ved siden af bjælken. Desuden skal vinduerne – 3 i alt – i Musæet skiftes ud samtidig.

De billeder der står i stuen ved den nye dør ved indgangen til nr. 1 kan vel rengøres så at jeg kan sætte dem op, når jeg kommer over igen. Mon du kan klare rengøringen? – Ahlmann kommer en dag over og skal måle op på 1. sal i nr. 1 for at kunne give tilbud på tapetsering og maling deroppe. Jeg håber du har passende varme, ellers må du bede hjemmehjælpen kontakte Bohn, som jeg har aftalt med skal tage sig af justeringer af varmesystemet, samt påfylde olie i tanken. Jeg hørte, at den var løbet tom en dag i december.

Du skriver, at huset er utæt og at det sner ind. Jeg vil bede dig give besked herom til hjemmehjælpen – ligeså hvis der er andre ting, du mener, er i uorden f.eks. noget af den slags, som håndværkerne har udført. Du nævner også, at der er skovet træer. Det har vi måttet gøre for at komme til i det hele taget. I den kommende plantesæson vil vi se, at komme i gang med beplantningen, såvel i haven som foran huset mod gaden. – Synes du ikke alligevel, at facaden til gaden er blevet pænere og at fortovet med sandstenene er et pænt arrangement. Kommunen har været behjælpelig med arbejdet, og deltager i dækningen af omkostningerne.

Det er godt at høre, at du er blevet så rask, at du ikke behøver at tage så meget medicin mere. Hvordan går det med at klare den del af din kostplan som du selv skal klare? Kan du selv gøre indkøb? – Har elektriker Kofoed været hos dig og sat stikkontakterne op i køkkenet til varmepladen og i gangen med en stikkontakt til køleskabet? – Har Ahlmann sat rullegardinet op i køkkenet? Jeg kan endnu ikke sige hvornår jeg kommer over til dig igen. Vi har meget arbejde hos Nilfisk og samtidig arbejderforhandlinger. – Men så snart der gives lejlighed, kommer jeg over. – Jeg hører gerne fra dig om der er nogle forhold jeg kan hjælpe dig med at klare. – Dele til støvsugeren kommer over ret snart der mangler ledning og mundstykker. Jeg vil se om jeg kan få fat i et nyt strygejern til dig samtidig. De kærligste hilsener fra Torben”. (Torben skriver med meget store blokbogstaver)

Munkegade 1, Nexø, 27. januar 1977. Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben. Tak for dit Brev – Først de hvide Møbler er kommet. – Billederne har Fru Bech renset og Ahlmann har hængt nogle Billeder op, de smaa Billeder har Fru Bech renset og lagt ned i et af Skufferne. Fru Hansen sagde at du kom engang i Februar. Hjemmehjælpen kommer hver anden Dag – Fortovet har jeg bedt en Skoledreng om at kigge til Sneen. Folk gaar her forbi, naar jeg sidder med Lys banker Ungerne på Vinduerne. Dengang der var sne har Børnene kastet med Snebolde, et af Vinduerne er allerede i Stykker, det er et af de smaa Vinduer her i Stuen. I kunde bare have sagt til mig at Fortov(et) der var mange Planter fra Hillerød, naa gjort er gjort.

I var her over i længere Tid. I kunde jo have kommet ud til mig – Jeg har maattet sande, Far sagde saa tit, hvad skal der blive af mig – Jeg havde allerede Krampe dengang. Far efterlod sig ikke Testamente, det er Karnas Værk det ordnede helt paa eget Haand. Hun regnede ikke min Sygdom for noget. Hun har flere Gange sagt, jeg maatte ikke spille Martyr. Hun har ikke altide været sød overfor Far. – Jeg ved ikke om du kan læse dette, men Øjnene er helt tossede i denne Tid. – Det er flere Aar siden jeg henvendte mig til Borgmesteren, han er Socialkrat og bad ham (om) ikke han kunne hjælpe mig, og saa for nogle Aar (siden) henvendte jeg mig til Sparekassen men har aldrig faaet Svar – Hvorfor kan jeg ikke faa en Nøgle til nr. 3 Advokaten har vel en Nøgle men jeg vil ikke ligge paa ”Knæ” han har fyldt mig med Løgn. – Har faaet skatteskema der staar mit Navn og saa med flere. Hvem er de flere for noget? – Som sagt Sygdom er hvermands Herre –

Der er mange Ting jeg skal læse i de gamle Papire. Museumsfolk kommer og spørger. De har det og det og saa naar jeg siger at jeg ikke kan komme til dem så glor de paa mig – Husk jeg blev bombet der gik meget i Stykker. Folk smed saa meget væk dengang; jeg gik rundt i Skarnkasserne og samlede flere Ting op og nu har jeg smidt Tingene væk – Kjeld Olsen har ikke været her ej Ahlmann Angaaende Forhaven der var mange Planter der kunde flyttes og nu alle Løgnene. Bitte skrev til Jul om jeg kunde skrive om Tyskertiden. Havde hun kommet ud til mig, havde jeg nok fortalt jer, men nu da Øjnene er saa svage, kan jeg ikke magte det. Naar du engang kommer over kan vi faa en Baandoptager. – Naa for resten Rigmor Lund er ogsaa Død, saa nu er den Dør i Munkegade lukket. – Jeg kan ikke magte at skrive mere. – Fik Kort fra Emma, men kan ikke læse adressen bagpaa. – Nu til Slut hils alle, og Tak for hvad I har gjort. Tante Top”.

Munkegade 1. Nexø, 6. februar 1977.  Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Alle syv (7) Hvorfor kommer der ikke en af jer, saa vi kan tale om Tingene. – Fru Hansen sagde at du kom herover i Februar, nu har vi kommet hen i Marts – ”Advokaten” sagde til mig at Kommunen tog sig af ”Hodden” derude i Gaarden. Det var ikke meningen at der bare skulde rives ned. – Der har været Lejere derinde i Kommunegaarden, de har traadt op paa Taget, nu har vi været her siden 1931 og det har været Raset (Raseret?), sidst var der en ”offentlig Dame” med en Søn, der smed alt ind i Haven naar han skulde gaa hen i Skraldespanden. Vi har haft meget Fornøjelse af de Lejere, men nu er de heldigvis kommet op i Huse med Centralvarme o.s.v. Hvordan mon der ser ud deroppe. Engang fik jeg en Kniv i Ryggen.

Jeg ved ikke hvor meget jeg Ejer, men man burde forlange Kommunen at sætte noget op i Stedet for ”Hoddan”. – I var herovre i Sommer, men hvorfor kom I ikke ud til mig? Jeg blev ikke spurgt. – Far fik desværre ikke skrevet noget Testamente. Han var nede hos Wichmann, men han var ikke hjemme og i Mellemtiden døde Far. – Wichmann kaldte det for den beskidte Sag – og da var Advokaten nede paa hans Kontor, han har kørt om Hjørner med jer. Han er ikke en Advokat han skulde hellere passe ”sine Damer”. – Frk Lund kunde ikke med ham hun havde en kvindelig Sagfører. – Karna har ikke fortalt jer at det var hende og Sv. Aages værk. Testamentet. – Nu har vi faaet en ny Politimester, om han saa kan ordne ham ”Advokaten”. – Sikke der ser ud her i Forhaven, der var flere Ting, der kunde flyttes. Igen har I gaaet bag om min Ryg – Det var ikke i Fars Aand. – Jeg er ikke helt senil! Nu har jeg faaet Luft. Sig Karna og Tootie tak for deres Breve til Fødselsdagen. Tak for Pakken til min Fødselsdag”. I har gjort det i en god Mening. Tak for det”.

17. februar 1977. Brev til Topsy fra Torben.

”Tak for brevet i sidste måned, det var godt at høre fra dig igen. Jeg kan sagtens læse hvad du skriver, men for at du kan læse hvad jeg skriver, anvender jeg denne skrift som jeg tror du nok kan tyde – Ikke? Jeg vil svare på nogle af dine spørgsmål fra brevet.

De navne, der er nævnt på skattekortet er ejerne det vil sige dig selv – og os 7 børn af Karna, som betegnes ”med flere”. – Som vi tidligere har talt sammen om, så har vi 7 søskende købt Tooti’s andel i huset og samtidig har vi overtaget Mor’s andel – således at du ejer huset samen med os 7 børn af Mor Karna. – Næste gang jeg kommer over, skal jeg have talt med Socialinspektøren om hvorledes vi kan få en aftale om betalingen af Skat – Brandforsikring, Bygnings- og Grundejerforsikring og så videre. Det skal du ikke spekulere på lige nu, jeg skal nok tage mig af det.

Jeg ved godt, at du kan lide at samle på ting, aviser o.s.v. og det har du sikkert også glæde af, men vi bliver nødt til at sørge for, at opmagasineringen ikke går ud over orden og renligheden i huset. Det tror jeg også du selv er interesseret i, således at vi ikke får tilstande som forud for istandgørelsen. Når jeg kommer over næste gang, kan vi tale nærmere herom. Desuden er der ingen tvivl om, at de musæumsfolk du nævner kan vente med deres spørgsmål en tid endnu indtil vi har fået orden i alle rum, så vi ved, hvad der findes og hvor. Det er klart, at din hjælp i form af kendskab til tingene og deres historie vil være værdifuld til den tid.

 Vi håber på at kunne komme godt i gang til sommer, hvor du så får lejlighed til at gense flere familiemedlemmer. – Men én ting er sikker – og det er, at vi er interesseret i at bevare huset og de ting der er deri i så oprindelig en skikkelse og tilstand som mulig. Derfor synes det også at være en god idé med båndoptagelser af dine oplevelser gennem tiderne derovre både medens ”Besse” levede og senere. Jeg tager en optager med til sommer. I løbet af en uges tid vil du modtage en pakke som er afsendt herfra. Den vil indeholde bl.a. nogle nye dele til Nilfiskstøvsugeren og et par ting i anledningen af din fødselsdag nu på søndag. Du følger jo årstallet. – Til slut ønsker vi dig tillykke med fødselsdagen og håber på snarligt gensyn. De kærligste hilsener fra ”De 7 Søskende” ved Torben”.

Munkegade 1 Nexø, d.? marts 1977 Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben. Der var en Mand her fra Østkraft der skulde læse af men han kunde ikke komme ind i nr. 3. Gadedøren er ikke laast, men der er noget, der er for. – Her har været mange Indbrud i opgange her i Byen. Børnene der løber her paa Gaden. – Jeg sendte ham ned til Petersen, han havde (noget) med (det) at gøre. – Det er noget muggent ved den Nøgle? – Man kan risikere at de ødelægger Døren – Advokaten var her forleden, han skulde have en Underskrift. – Mange Hilsener herfra fra din Tante Top.

Er det den Maade at sikre de forskellige Ting paa. Der skal bare et Brækjern til saa meget er der en aabning. Nu tør jeg ikke sove om Natten, at naar der skal saa lidt til at ordne Døren. Det er først nu i Formiddag at jeg fik det Chatol, havde regnet med at der var forsvarlig laast. Hvornaar kommer du eller en anden hertil. – Er det maaden at sikre Tingene (de værdifulde)”. (mine tilføjelser i kursiv)

Munkegade 1, Nexø 17. marts 1977 Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben. Har sendt Papirerne til 16 Vurdering – jeg kan slet ikke hitte ud af det. – Der staar ogsaa mit Navn m.fl. – Joh. Kofoed fra Kreditforeningen har været her for nogen Tid siden. – Der er allerede gaaet en Kontakt i Køkkenet, det er noget hurtigt efter Leegaard talte med Elektrikeren, det er blevet lavet. – Nu gaar vi mod lyse Tider, saa der skal ikke være saa varmt. Den ene Radiator inde ved den gamle Stol. Knoppen løber bare rundt, der skal nok sættes en anden paa. – Frk Lunds Søster fra København er her for Øjeblikket. – Fru Dr. Vestergaar døde forleden Dag – Hvornaar kommer der nogen fra København. Til slut mange Hilsener herfra – din Tante Topsy”.

49 Kressville, Cooranbong, NSW 2265, May 3, 1977. Brev til Karna fra Rhoda.(answered 20-7-77)

”My Dear Karna, Sorry for the long delay in answering your interesting letter of March 8, As you know Olive & Tom have been here for six weeks, but of course are back home again now, Was so lovely to have them with us for a short time. We really had a pleasant time together but the days and weeks went too quickly. – We spent about three weeks in Queensland and enjoyed visiting our relatives in Brisbane, Mackay and Sarina. We still have one brother in Sarina – he is 89, and we try and visit him as often as possible. He lives with his only daughter, having lost his wife last year. Then in Mackay we have many nieces and nephews, and they were all very kind to us, – One day we started out early in the morning and went to Proserpine, where we caught the ferry to Hayman Island and then on to Hook Island where we saw the coral from a glass bottom boat. That would be part of the Coral Reef – Great Barrier Reef. The weather was perfect just then and we spent a very lovely day around the many Islands in that part of North Queensland. We arrived home about eight o’clock ready for bed.

Olive & Tom hadn’t been out here since 1974. Of course I had seen them every year since then but Laura hadn’t. Because of this they spent a couple of weeks with Laura and Tom. Laura’s husband’s name is Tom also. Instead of my staying in my little apartment I spent the time with Laura also so that we could all be together. – You have really had a cold winter. Must be warming up now and I know you will be enjoying the warmer weather. Our weather is now getting much cooler, especially the nights, but the days are warm when the sun shines and we have had quite a lot of sunshine. I enjoy the warmth and am always happy when the winter is over. But we don’t get anything like you have home. Sorry you had an attack of bronchitis which left you with a nasty cough for a long time. Laura’s husband has had that now for some weeks.

How lovely for you and Kirsten to go to Canary Islands. We thought of you a lot as it was around the time of your leaving there that a number of folk were killed in a plane accident. Checking over your letter we realized that you would have left before the accident. Hope you enjoyed the warmth on the Island. – You mention Morten and Mickkel coming to see you and to show their koalas. I am so pleased they are enjoying them, also that they like the books. I must tell you that I posted two more books, one each for Dorthe and Charlotte. You mentioned that you felt sure they would like one. I was unable to get “Wild Life”, but have posted “Beautiful Australia” and “The Living Bush”. They will enjoy these I feel sure. I have posted them to you, Karna, and the children can work it out between them which one they wish to have. The surface mail is slow and it could be many weeks before they receive them.

Note that Maria was to be confirmed 24^th April, so that has now passed. She is a lovely girl. Bitte’s twins I note are to be confirmed 7^th May. That will be next Saturday so must remember them on that day. Would love to see the “Name cloth”, Should imagine it would take some time to work. If ever I come over again I must remind you to show it to me, Just too bad that thousands of miles are between us. Yes, I wish we were nearer. – Would like to send something to Maria and Christian. Maybe a little later on so they can have the gift for Christmas. What do you think they would like? You might give me some idea.

I am fortunate to have Laura living near me – just about four or five minutes walk. She would love to meet you and your family. She is two years older than I am. Maybe one day we may get across. I don’t think her husband would be able to travel that far. He will be 84 in September. – Please give my love to the family. Was lovely to meet Jorgen & Gerda, also Kirsten (not sure whether we met her husband), and of course Esther and Poul where we had a meal together. That was great. What sweet memories we have of our visit. Often we speak of you all. Am anxious to meet all the family, so it looks as though we would have to do some travelling to cover all the places where they live. – Laura sends her love to you, Karna, Must write to Tootie very soon. Hope they are both well. Please accept my best love, and may God greatly bless you – Your loving cousin Rhoda”.

25118 Aspen Ave, Loma Linda, California 92354 USA, 12 May 1977. Brev til Karna fra Olive & Tom.

”Our Dear Karna, We have arrived home safely after our delightful trip to Australia. We were away from our home eight weeks, spending six lovely weeks in Australia & two weeks travelling to & from Canada. – We had three weeks in Queensland with our brother who is eighty nine & his lovely daughter my sisters & borthers have all passed away but this one brother & of course Laura & Rhoda who accompanied us to Horth Old, where my brother lives, he is a dear brother & was able to go out with us almost every day. I have lots of nieces & nefhews some are growing old as we are but they gave us a very wonderful time taking us out day after day & feeding till we were “stuffed” almost. We enjoyed the beautiful tropical fruit & so many different kinds. We talked of you & your family also Tootie, the older Nieces were very anxious to know all about you & our trip to Denmark which we enjoyed so much. Thank you for your letter which was here when we arrived back glad you had a good trip to see your children, sorry you had so much snow which kept you in home. I can imagine those big rose hips covered with snow & how pretty they must have been.

We have had rain here in south California which was much needed it turned very cold we had to turn the heat on in the houses, it is still quite cool. I am going about the house in a big warm jacket, the rain has been good for the gardens so we took the opportunity while the ground was damp to put out young plants both flowers & vegetables & they all look well. – We keep busy lots of folk to visit. Our church here in Loma Linda has a membership of 5.000, Tom is the President of the senior citizens so it really give him a lot to do calling committees together & planning outings, socials visitations for these older folk, but it is good to have something to do besides one’s garden. Later on in the summer we are expecting a visit from Tom’s sister & her husband from Sidney they plan to be with us six weeks. – Now I must stop lots of love & may the dear Lord richly bless you. Love to your children & the nice lady we visited, Your kind Love Olive & Tom. Love to Tootie & Svend if you should phone them”.

Udateret brev fra Tootie og Svend til Karna ang. huset på Bornholm.

Kære Karna! Efter den sidste samtale med dig bebrejdede du os, at vi var skyld i, at det var for dyrt for dine børn, at vi ikke havde bestemt os for flere år siden ang. huset i Neksø. Du glemmer vist, at vi fik kun efter den 15. vurdering, som er fra 1972. Da Torben og Agnes var hos os tilbød de efter 16. vurdering, men det syntes vi ikke vi ville. For flere år siden havde vi tænkt at flytte derover og overtage hus nr. 3 og indrette det som det passede os med Topsys godkendelse, og vi havde tænkt på dine børn, at de skulle overtage det efter os. Torben sagde, at det blev alt for dyrt for dem den gang at overtage det efter os. Du må også tænke på hvad Sv. Aage skrev til os, at vi ikke skulle være uvenner over ”Bornholm”.

Det ser jo ud til, at I alle sætte os til side, vi mærker det på den måde Svend spurgte Torben om at mødes på ”Øen” og tale ud om tingene, men fik blank afslag. Der havde måske været et par småting som vi kunne have tænkt os at tage med hjem. Resten af tingene kunne dine børn overtage og pynte op i det gamle hus.

Vi synes, at Torben har gjort et stort arbejde for Topsy, og vi håber, at hun vil sætte pris på det.

Nu kan du tænke over dette om du vil komme her hos os eller vi skal komme op til dig, så vi kan tale ud om disse ting.

Vi er kede af alt dette uenighed imellem os. Haaber at høre lidt fra dig.

Tootie og Svend.

P.S. Vi er meget taknemlige for det store arbejde, som Torben har lavet for os så vi har ikke flere byderier fra ”Bornholm”.

Nyrup Gl. Skole. Juli 1977. Brev til Tootie & Svend fra Karna. (på kuverten har Karna skrevet: ”svaret 18. Juli”)

”Tak for jeres brev forleden. Det kom medens Bitte var her og skulle videre op til Emma. Det skete igaar eftermiddag. – Jeg ved ikke hvor I er henne med alt det, at vi skulle være uvenner angaaende Bornholm. Jeg har ikke bebrejdede jer noget, men jeg har sagt at I har forhalet salget af jeres part. For hvis I havde sagt til for flere aar siden, saa kunne der være reddet meget af de gamle sager. Allerede første gang for over 5 aar siden jeg var over med Torben og Kai, hvor der maatte smides flere læs gamle sager ud og nu igen er der en masse, der maatte samme vej paa grund af orm og andet godt. Det er det I har opfattet som bebrejdeles.

-) Hvad er det for noget sludder at vi alle sætter jer til side og ogsaa at vi vil ikke komme ned og se til jer. Men sig mig, er det ikke jer selv der har valgt at flytte saa langt bort? Det er kun godt at I er glade for jeres hjem og venner. Men hvad saa med mig der har tre børn saa langt borte? De er ogsaa min slægt ligesaa vel som du Tootie er min søster og bor lige saa langt borte som Torben.

-) Angaaende vurderingen af huset og at Torben har sagt at det vilde være for dyrt for dem at overtage Nr. 3 efter jer. Det passer: for de (altsaa søskende – Torben o.s.v.) er ikke lige beslægtet saa skal der betales den store arveafgift, derfor. Det forstaar jeg ikke det med Torben og Svend der fik blank afslag angaaende besøg paa Bornholm –  kun at der er ikke nogen smaating som I ville have for der er ingenting, Topsy har givet det meste væk. Det fik vi at vide sidst vi var der (her stopper brevet..)

 Munkegade 1, Nexø, 18. juli 1977.  Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben – Nu har TV. Manden været her og vi er blevet enige om at jeg skal betale 250 om Maaneden – men for resten hvad rager det dig, hvad jeg giver mine penge. Du har været alle Vegne, hvad rager det dig, hvad jeg bruger mine Penge til, H.P. har jeg en Fjer at plukke med – Han har ikke Lov til at aabne mine Breve. – Jeg skal gaa til højere Steder, eller til Justitsministeriet – Jeg har efterladt mange af mine personlige Ting og kan ikke en gang komme ind, det er ulovligt, jeg skal ned til Politiet og bede dem lukke mig ind. – H.P. tækkes jer men jeg skal ramme ham, der er dog en Kant. – Nok ramme ham hvad rager det dig – Jeg skal – Karna nævnte at jeg har givet flere Ting væk – nu tager jeg en anden Sagfører. – Det skal glæde mig, hvis jeg kan faa hævn til (?) jeg har fyldt mig med saa megen Løgne. Hvorfor sagde du det ikke, da du var her, jeg skal nok faa Ram paa dig – Hvad er mit er (og?) hvad er jeres”.

Munkegade 1, Nexø, 22. juli 1977. Brev til Torben fra Topsy.

”Du har ikke svaret. Kære Torben. Det var Fars Fødselsdag igaar, og han ville have vendt sig i sin Grav, hvor er de mange Ting, som Far samlede paa ogsaa Tante Jenny, hvor har du smidt Væk alt det han Far hæmmede (hægede om?) – naar der kommer en Samler saa kommer der altid en Spreder. – Du havde ikke noget med at gøre paa mine Ting – Hvor er Slagbænken Folk kommer for at se, hvad de har givet. – Saa maa de høre det er Pakket ind, saa glor de paa mig. Museumsfolk har ogsaa været her – Du kunne ikke unde at jeg havde Farvefjernsyn. Nu kommer Drengene ikke, det var det de kom for. Jeg kan ikke se for Øjnene paa det ”sorthvide”, det har du paa din Samvittighed. Det kommer du til at angre.

Skabet er kommet fra Sydlandet (Chartollet) Jeg vilde ikke ønske at du vilde faa mine Øjne, det var en hvile at se paa farvede T.V. Jeg har haft Krampe, da Karna skældte mig ud flere Gange. Vestergaard var her forleden, han sagde at her var saa koldt fordi jeg ikke har sagt noget, var det ikke i Fars Aand. Nu kan jeg se, hvor H.P. har umyndiggjort mig, I har set op til ham paa alle maader. – Nu skal jeg henvende mig til Justitsministeriet. Skal have en Betjent her henne til at bryde ind. Jeg ved, hvordan det skal gøres. At du har fotograferet alt, ”føj for søren” Jeg skal nok blamere dig, her er saa meget værdifuldt, oh Far vilde vende sig i sin Grav. Far havde ikke meget til over for din Far, de(t) havde Frk Lund heller ikke. Alle de mange Bøger, maatte indløse(s). Da var Besse god nok, Karna kom hjem naar det kneb, men hvordan Far fik Pengene, Fru Engelhart var os til stor Hjælp. – Alt dette er Hjælpen jeg har faaet – Din Far kunne ikke engang lade Karna komme hjem til Mors Dødsleje.

27. juli 1977. Torben skriver et notat ang. Topsy:

”Kl 18.15 ringede husmoder daghjælpen fru Berthelsen, Nexø og fortalte at Bjørg var blevet indlagt på Rønne Sygehus efter besvimelsesanfald d.d. gentagelse af i mandags. D.d. tilset af lægen (Vestergaard) som ville indlægge hende, men hun ville ikke. Fru B. overtalte Bjørg til indlæggelse. Overflyttes sikkert snart til Nexø (der var p.t. ikke plads). – Katten fodrer B. subsidiært hendes dreng. – B. har fra d.d. 14 dg. ferie. B´s telefonnr er … Rønne Sygehus, Afd. M2, Bjørg Marcker indlagt 27/7-77. – 4/8-77: Går godt, klar orienteret nu, regner med udskrivelse til Mandag 8/8. 2 timer hjemmehjælp pr. dag”.

25118 Aspen Ave, Loma Linda Calif, 92354 USA. 6th Oktober 1977, Brev til Karna fra Olive & Tom (answered 29/10)

”Our Dear Karna, We had a lovely surprise this morning when the mailman came & handed us the lovely 1978 Calendar from you. Everything stopped and we sat and took a good look at the lovely pictures. It is now hanging on the wall in our breakfast room where I am sitting now writing. Thank you so much Karna we do appreciate your thoughtfulness. Thank you for your letter which arrived us the day befor we left on our trip with our dear ones, Tom’s sister and her husband who visited with us from Australia.

We really had a very wonderful trip, went from here to the Colorado River & stayed one night, there on to Salt Lake City where we stayed two nights floated in the Great Salt Lake one cannot sink as the water is so salt. Then to Grand Canyon which is always worth seeing. From the Canyon we drove on to the lovely & “Grand Letons” I wish you could see those wonderful blue grand mountains & the lovely lakes near by. After three nights there we pushed on to Yellowstone it is a great place with all the Geysers shooting hundreds of feet in the air, the mud pooles of all descriptions, we took a number of pictures, just wish you could see them. From Yellowstone we made our way toward Canada & the beautiful & majestetic Rockymountains, stayed several nights at Banff & beautiful Lake Louise, Took the trip to many of the different lakes, saw lots of elk, big horn sheep, mountain goats, buffalo & many other animals. Then we drove along the grand & beautiful Jasper highway stopping at the different mountains to see the glaciers & ice fields. It was a glorious drive. We had to leave & head homeward down to Vancouver & then across the border into the States to Portland Crater lake which is deep & blue like the sky. On to Lake Lahoe which was lovely then to Buellon where we stop & have Andersens pea soup & on three miles to Solvang a Danish Town & do I love it, we had a great time in all the little shops. We drove on three hundred miles arrieving home 10:30 p.m.  After a Great trip tired out but it was worth it all. I’ve come to the end of my paper, Lots of love & God Bless. Olive & Tom, P.S., We were away almost five weeks”.

Karsnesbraut 47, 29. oktober 1977. Brev til Karna fra Emma.

”Kære Mor, jeg er så godt som sikker på, at hele min kære familie derhjemme synes, det er mærkeligt, at jeg ikke for længe siden har givet et livstegn fra mig – og takket for i sommer. Jeg indrømmer, at det er mærkeligt – og ved ikke rigtigt om jeg skal remse op med en masse undskyldninger. Fakta er, at jeg kom hjem her og var drøn forkølet med hoste og kæbehulebetændelse, jeg begyndte strax på mit arbejde, men var ”slap, sløv og likgiltig” så snart jeg kom hjem derfra – og har ikke overkommet ret meget mere end den daglige madlavning. Det har taget mig mindst en måned at prøve at ”finde mig selv” – om det nogensinde lykkes helt, ved jeg ikke. Jeg var helt fortumlet i mit hoved efter sommerens rejse: først rundt på Island – og så rejsen ud. Jeg ville ønske, at jeg strax havde skrevet til jer alle, for at takke jer for al hjælpsomhed og gæstfrihed mod drengene og mig. Vi havde det fantastisk godt og nød at være sammen med jer alle. – Både Bjørn og jeg var meget tunghørede – og var hos ørelæge. Jeg blev pustet ud et par gange, men Bjørn blev i søndags indlagt på Borgarspitalin og fik fjernet en stor polyp i næsen – og punkteret i begge ører. Han kom hjem i tirsdags – jeg skal med ham til Kontrol næste torsdag. Han har det bedre nu, men af og til stikker det i ørerne, når han snyder næsen.

Drengene er kommet godt i gang med skolen – Baldur er meget interesseret i spejdermøder. Han tog prøve til knallert eller lettere motorcykel i går – det foregik i Hafnarfjordur. Han har købt en gammel motorcykel, som han og en kammerat er ved at lave i stand. Bjørn bygger sig en hytte under den vestlige balkon – Oggi hjælper ham, når han har tid, og det er nu ikke så ofte eftersom han har vagt ca. hver 3. døgn. Oggi har brugt en masse tid i sommer til at lave sprunger i huset, han og Hankur har malet de 2 sydvægge strax efter vi kom hjem, men siden har al maling ligget nede, dels p.gr.a. tidsbrist eller fugtigt vejr – det ser helt tosset ud med de 2 gule vægge og stige op ad husmuren. Oggi vil betale en maler til at fortsætte, men det vil Hankur ikke. Nå, men jeg vil meget gerne høre noget om, hvordan det går med Agnes?? Topsy? Hvor længe blev du i København? Fortæl mig alt nyt! Kisse skrev mig et sødt brev, som jeg endnu ikke har besvaret. Hils hende og sig tak! Min vaskemaskine er i stykker. Jeg har lige modtaget en reservedel, som Kai skaffede os (vil du lad ham vide at den er vel ankommet – men endnu ikke sat i). Jeg får stå og øse vand i maskinen i spandevis og kan ikke forlade den medens den arbejder. – Jeg bad Kai sende regning til dig!

Den 9. oktober er vi inviteret til konfirmation hos Esther (Kristin’s) – hun bliver døbt i aften. Amma fra Israel kommer på lørdag. Gerda og Grimur har det godt – har lige været på kongres i Skagen. Liljan er i Danmark denne uge – hendes Mor fylder 75 år. – For nogle uger siden var alle nordiske Kvindeforeninger på en samlet ”skovtur” arrangeret af den danske forening – vellykket. Vil du hilse alle mine søskende. Jeg håber snart at få inspiration til at skrive. Baldur og Bjørn kom og sagde mig godnat og bad mig endelig hilse dig mange gange. Vi sender dig alle vore kærligste hilsener og tak!!! Din Emma. p.s. Vi var til 50 års fødselsdag hos Jon Gudgeirsson (de bad hilse dig). Vi var der bare kort tid – der var åbent hus”.

2. november 1977. Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben. Jeg er lammet i højre Haand, saa jeg maa skrive med venstre. Jeg haaber du kan læse det. Hvorfor giver Du ikke mig Nøglen eller Nøglerne. Nu vil jeg ellers gaa til Politiet og bede dem om at lukke mig ind i nr 3. Nu vil jeg have mine private Ting ellers gaar jeg til ”Ombudsmanden”. I har ikke Lov til at gøre mig arveløs. I er blevet forblændet af ”Advokaten”. Jeg ved at han har Nøglerne men vil ikke gaa ned paa mine Knæ.

Jeg har talt med Fru Berthelsen om jeres Mor. Karna har sagt til Far at han var gift med Bornholm. I morgen er det Mors Dødsdag, sig til hende om hun husker den Dag, da var du ganske lille, Far har mange Gange grædt over den Dag. – Hvorfor kommer de ikke herover, jeg har ikke bedt jer om at gøre alt dette i nr 1. – Advokaten har ikke Lov til at åbne mine Breve. – Det bliver som Wichmann (sagde) ”en speget Affære” – det er ikke i Fars Aand. Bare jeg var død, det kan godt gøres endnu.

Der kommer flere Mennesker og spørger om ikke de kan rede gamle Ting. Hvor er de henne, og saa siger jeg at ”de unge” har sat Hængelaas for saa glor de paa mig, de forstaar intet. Jeg siger bare at de har gjort mig ”umyndig”. Der er andre Advokater her i Byen, som jeg kan henvende mig til. Det er bare holde ”Kæft Trit og Retning”. Jeg kan bare skrue Laasen af – Der skal lukkes op for Elektricitet. Hvorfor har (du/I) sat Krog paa Gadedøren ellers kunde jeg lukke op for den. – Man skulde tro at I havde daarlig Samvittighed! Der er flere Søndage, du kan komme herover inden den 18. Dec. Hvorfor kan I ikke (komme) til mig i Rønne, saa var meget blevet anderledes. Nu er Nerverne tyndslidte bare jeg ikke gør noget overilet. Venlig Hilsen fra Tante Topsy”.

49 Kressville Units, Cooranbong, NSW, Australia November 3, 1977. Brev til Karna fra Roda. (answered 23. Feb. 1978)

“My Dear Karna, First of all let me thank you very much for the lovely 1978 Calendar which arrived recently. I love looking at the pictures. It was kind of you to send one to me. I appreciate it a lot. Olive mentioned in one of her letters that she had received a calendar from you. She has not been too well. Her liver has been given her some trouble. They had relatives over from Australia and the four of them went travelling in their trailer – we call them caravans her in Australia. They had a very nice time but maybe she wasn’t able to keep strictly to her diet like she can when at home. She has to be very careful since she had hepatitis.

I am pleased that our severe winter is now over. It is great to have warmer days. The warmth suits me better than the cold. – Early December I plan a trip to Queensland and expect to be away at least three weeks. It will be hot up there, but I don’t think any worse than we get here in parts of N.S.W. We have a lot of relatives in Qls; that is where we were born. – At present our country is preparing for a Federal Election on Dec. 10. The Liberal Party now is in power, and we hope it will remain there. – What a lot of terrible crimes, violence, etc. is in the world today. We are surely living just before the return of our Lord. All these things are omens of His coming.

Thank you for telling me about the lovely interesting trips some of the Family have taken. Note that Kirsten and her husband have had a train trip over Gotenburg – Norway up to Lapland and back. That’s a trip I would love to take, but don’t know if I shall ever get there. Poul & Esther, also Jorgen and Gerda and children, must have enjoyed their lock tour up the Thames. Nice, Karna that you could spend a few days in Copenhagen with Torben & Agnes. If ever I come again we must go to Copenhagen and meet our relatives there. Pleased to know that you saw Topsy and that she was much better, but getting older, as of course we all seem to be getting that way. But while we can get about and do some travelling we can still enjoy life. Note you have had Kai from Stockholm with his two boys visiting you. We still have to meet them. Looks as though we shall have to come over again! You have also had Emma and Bitte. So you have had all the children to see you. I must write to Tootie very soon.

I posted two books to Esther’s children. Hope they will enjoy looking through them. You have lovely grandchildren. Please thank Kirsten for her nice letter of thanks for the gifts sent to the children. Thought the children would like the koalas. If any of the other children would like a koala, please let me know, Fancy little Mikkel being six this month, and Morten seven and starting school. They soon grow up. What lovely children they are! – I passed your love on to Laura. She would love to meet you and your children. What a pity we live so far from each other. It’s a long way over the seas. I enjoy having Laura so close by. Next month one of her grandchildren is being married in Brisbane and we are all going up there for the wedding. Laura’s husband suffers a lot from asthma and she is not able to leave him too long on his own.

This is a wet day but we can’t complain about the rain as the country is very dry and the farmers especially are needing rain for their farms. – You mention that your roses were beautiful when you wrote. I have some lovely roses also and at the present time they are a picture. I do not have a big garden as my apartment is small, but it is nice to have some garden. A home is made so much brighter with flowers around the place. Your home must look nice and fresh now with new wallpaper etc. – I shall need to close now and get this letter posted. We have had a lot of mail strikes here in Australia. Our mails have been held up a lot at times. There are so many strikes these days. – Please give my love to the family, and accept lots for your dear self. It was lovely to visit your home and we love you all a lot, Your loving cousin Rhoda. – P.S. I posted an Australian Calendar but the mails are very slow; it could be Xmas before you receive it. Xmas Greetings & a very Happy New Year to all, God bless”.

7. november 1977. Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben – Har modtaget dit Brev – Jeg vil have mine private Ting, saa vil jeg lave Brok i mit ”eget” Hus. Vil have ”min Slagbænk”, den har jeg faaet forærende af Frk Holms Familie som boede inde i Nr 3. Du har talt med Fru Berthelsen angaaende Darkie – en der havde kradset i Møblerne, kunde jeg faa den hen, saa kunde den ligge paa den – Naar du nævner Orm i Møblerne saa satte de Ormehuller i nye Møbler. ”Saa du gaar som Katen om det varme Grød”

Havde Karna ikke været saadan over Far og mig, hun havde mange Gange sagt at jeg ikke skulde spille Martyr – Havde I kommet over til mig paa Sygehuset, havde meget set anderledes ud. Jeg pines hver Dag af Centralvarmen og alt det Lys. – Du kan komme herover en Lørdag aften og være her om Søndagen. Kan du ikke selv, er der en af dine Søskende, det er ingen Undskyldning. Jeg skal til at lave Testamente, saa I ikke faar noget. Jeg kan sælge min Part – Advokaten har lavet et ”mess” af det hele. – Naar Museum Folkene kommer herned til mig maa jeg sige at alt er laast inde. Familien har gjort mig Umyndig. Jeg skal engang fortælle Borgmesteren om Familien, de har vel ikke nævnt det til ham. Der er to sider til en Sag, jeg spurgte Hans Pihl om det havde Interesse, men han er død nu, og Frk Lund vidste alt, men hun har ikke nævnt noget til jer. Jeg savner hende meget.

Det gaar godt med Leegaard, der kommer herned paa Fredag aften. Det har hjulpet med hans Operation. – Kommer der ikke snart nogen af jer over, laver jeg ”Brok”. Jeg har fortalt alt til Fru Berthelsen og nu siger jeg alt til Borgmesteren. I maa huske at Huset blev bombet bare der var gaaet i Bund saa havde vi været fri for alt dette. – Øjnen(e) bliver svagere for hver Dag der gaar og jeg har saa meget Gigt at jeg ikke kan sove. Her er saa utæt. Det værste er at jeg er lammet i den højre Arm. – Kommer du eller nogen anden medens jeg kan huske, Bitte skrev til mig om jeg ikke kan skrive noget ned, men det kan jeg ikke, det gør saa ondt. Bare jeg havde min Skrivemaskine kunde jeg skrive paa den. Naar Du har sagt A. maa du snart skrive B. – Jeg kan snart ikke udholde Smerterne, saa er der ingen anden Udvej, at gøre det forbi – Kom en af jer inden det er for sent – Doktor Vestergaard ved alt om hvad Karna har været mod mig. Venlig Hilsen Tante Topsy. – Vinden staar lige paa Gaden du skulde bare være her naar det blæser en Storm, alt har du taget som Læ for Vinden”.

Munkegade 1 Nexø, 8. december 1977. Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben. Tak for dit sidste Brev. – Nu beder jeg for sidste Gang om Nøglen. Har vedlagt Udklip. Hvor er de gamle bornholmske Dragter, Musene florere her nu, Katten tager mange Mus, de ligger herude omkring. Kan min ”Darkie” komme derind kan den se eller lugte om der er Mus, de kommer ind paa denne Tid. – Som sagt før jeg vil have mine private Ting ellers gaar jeg ned til ”Politiet” og beder dem om at lukke Døren op – Jeg er ikke ”senil” ved hvordan jeg skal gribe det an. – Der er meget koldt her i Stuen. Vinden staar lige ind paa Vinduerne. – Det lader til at jeg skal pines ihjel har faaet saa meget Gigt.

Fru B. har ferie i denne Uge. – Rottemanden var her igaar han spurgte om jeg havde set Rotter, jeg svarede at det ved jeg ikke for jeg kan ikke komme ind i den nedlagte Lejlighed. Hvordan gaar det oppe paa Loftet, det har regnet saa meget i Efteraaret. Her er saa meget Storm. Tror du ikke mig, kan du tale med Fru Berthelsen, hun ved hvor koldt her er Du kommer her om Sommeren, du skulde bare prøve at være her om Vinteren. Der gaar store Bølger hernede ved Sønderhammer –

Jeg kan ikke forstaa hvad Meningen er, du lukker bare af. Det er flere der har spurgt om de kan leje et værelse, for de ved at der har været en Lejighed – Der er flere der har sagt at I skulde have det til Sommerlejlighed, men det er forbudt, men det er under mit Navn, for her er mangel paa Lejligheder. I Svaneke er der flere Huse der bliver brugt som Sommerlejlighed. – Tootie har Fødselsdag i morgen, du taler vel med hende, ønsk hende til Lykke. Naa nu kan jeg ikke mere, bliver saa træt i Haanden. – Hvad skal jeg gøre med de Rotter og Mus. Vil ogsaa have mine Gummistøvler for nu er det Snevejr – din hengivne Tante Bjørg – Hvorfor tog du de elektriske Ovne. Kan ikke faa Fat i dem. – Du har lavet en ”mess” af det hele”.

Stensved, 18. december 1977. Brev til Topsy fra Tootie & Svend.

”Kære Topsy! Vi ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår. Juleaften kommer Rigmor og Tor og bliver i nogle dage. Du kan nok huske Rigmor Andersen, der blev gift i Angola. I dag bliver Karna 80, men vi er ikke inviteret, vi er nok ikke fine nok i selskabet med hendes børn og børnebørn. Karna har forandret sig meget siden Sv. Åge døde. Hun må huske på, at jeg ikke er et barn længere, og jeg vil ikke finde mig i hendes luner og være den ”lille”. Vi klarer os selv. Karna har kun været hos os engang i 1975, så vi overrender ikke hinanden.

Vi har slet ikke været ude at rejse i år. Vi kører engang imellem op til Asta og Jens, der stadig bor i Helsingør. Ellen i Næstved ser vi engang imellem også hendes søskende. De spørger alle sammen til dig og Karna, og vi taler om gamle dage på ”Froggård”. Der er da nogle, der husker min fødselsdag. Jeg fik 12 opringninger, men ingen breve. Nu må du have det godt i julen og det nye år din Tootie og Svend”.

Munkegade 1, Nexø 21. december 1977. Brev til Torben fra Topsy.

”Tak for Pakken. – Kære Torben. Jeg har talt med Fru Berthelsen i dag om at jeg vil lave et Bræk, hvis ikke jeg faar den Nøgle, og som Svar fik jeg det Svar – at jeg ikke havde noget derinde at gøre da der er ikke noget af mit derinde. – Nu skal vi til at slaas for jeg finder mig ikke i at – I Syv behandler mig saadan. Jeg gaar ned til den ”Sagfører” Frk Lund havde, jeg har allerede talt med hende – Vil skrive til ”Justitsministeriet”.

Du har din Mors Sind, har fundet mig i hendes Sind hele mit Liv, nu skal det være SLUT. – Vil have at vide, hvem der har gjort mig ”umyndig” det er bare Kæft Trit og Retning. – Nu er Advokaten flyttet for han kunde ikke med Fru Vichmann mere. – Han har vist snydt jer. Alle Haandværkere her i Byen og Omegn siger mindre pænt om ham. – Havde I bare talt med mig var alt blevet anderledes – Der er 2 Sider til en Sag. I er blevet forblændet af ”Advokaten”. – Sender hermed Regningen for jeg har ikke bedt om Køleskab.

Nu vil jeg ikke holde Haanden over ”Advokaten” han har fyldt mig med Løgn. Far vil sige at det skal jeg bare gøre. Karna har ikke altid behandlet ham pænt. – Naar vi engang ses skal du have noget mere at vide. – Fik et Anfald forleden, det var meningen at jeg vilde skrive til de forskellige Fødselsdage. – Hvor meget ejer jeg! For jeg vil have en Telefon. – Dit sidste Brev det var om – I slog plat og krone om I skulde smide mig ud – I glemmer at jeg var blind i omtrænt et Aar. Naa som sagt før vi skal slaas. Jeg siger til Leegaards, hvordan Familieforholdene er. – Fru Berthelsen vil ringe til dig – Til Slut mange julehilsener herfra. Hvordan mon min bliver, er angst for at Anfaldene kommer igen. – Vestergaard kender Karna hun har altid hakket paa mig”.

Munkegade 1, Nexø 6. januar 1978. Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben. Nu maa Du snart komme for ellers tager jeg Livet af mig – Fru Berthelsen ringer nok til dig, for her er kommet saa meget fra Sparekassen. – Du har Stolet paa at Advokaten har givet mig besked. – Jeg vil have at vide, hvor meget jeg ejer. – Skal nu melde ”Advokaten”, han har ikke Lov til at aabne mine Breve. – Frk Lund kunde omadressere Brev, men nu er min Taalmodighed slut – Nu melder jeg ham til Politiet, han kan faa op til et halvt Aar og 5000 Kr i Bøde.

Har faaet Brev fra Tootie, hvorfor blev hun ikke inviteret til Karnas Fødselsdag – I er maaske for fine – Karna har forandret sig siden Sv aage døde. – Har I alle daarlig Samvittighed siden ingen af dine Søskende + din Mor Karna ikke sendte Hilsen til Jul eller Nytaar. – Jeg antager at Fru B ringer til dig i morgen. Naar I alle ejer 2/3 af Huset, vil jeg ikke betale alt Ejendomsskyld – Naar jeg har talt med en anden Sagfører kan han faa alt at vide om min Part i Huset. Nu kommer Skatteskemaet snart. – Men som sagt for – ”Sygdom er hver Mands Herre” – I lod mig ligge derude paa Sygehuset i Rønne og rejste frem og tilbage – men I faar nok jeres før eller senere. – Til Slut mange Hilsener fra din Tante Topsy.

Side 2.– Nu er det spændende om hvor meget I har smidt væk – Hvem har gjort mig ”umyndig”. – Nu kan jeg se at Wichmanns Ord er, han vilde ikke have med den beskidte Sag at gøre – Borgmesteren var ude hos mig i Rønne. Han sagde at det vilde være for dyrt med Elektricitet (Varme). Hvad har han at gøre med det. – Giv mig et Svar – Der er noget fordækt med den Nøgle – Alt har I tømt i Bedstemors Sybord. – I har ikke noget til overs for det gamle i har ikke pietetsfølelse. Alle skuffer er tømt ikke engang de skuffer fra Oldefars tid- – Jeg kan blive ved men det nytter ikke noget. – Hvor bliver Borgmesteren af, han taler saa meget om det Gamle, men var han til stede, da I smed væk. Jeg er saa spændt paa hvad I har smidt væk. Hvor har Nielsen faaet de Sten fra til Gærdet. – Det første var stjaalne han gik ud om Natten og tog af Kommunens Gærder, saa tilsidst satte Han den Laage ind – Nu har jeg faaet ryddet op her ude under Valnøddetræet før Blomsterne kommer frem (Løgene). – Du skrev om at betale Brandforsikring, det har jeg gjort, for Sidst Gang fik jeg et Rykkerbrev fra Forsikringen. ”Advokaten” sagde at han vilde underrette mig men der kom bare et Rykkerbrev fra Forsikringen. – Han har ikke Lov til at Aabne mine Breve. – Nu til sidst mange Hilsener fra Tante Topsy”.

25118 Aspern Ave, Loma Linda California 92354 USA, 30 January 1978. Brev til Karna fra Olive & Tom (answered 30-3)

”Our Dear Karna, It is hard to believe that one month of the New Year has almost gone, seems the older one gets time goes faster, or should I say it appears that way. The old world is in great distress trouble on every hand. Crime in this country is increasing rapidly, people are afraid to be out after dark, it is not safe for women especially to walk out alone at night spiritualism is capturing the world & the old Devil is taking hold of people & causing them to do the most dreadful things. There is a church in this country called the “Devils Church” it is the most terrible thing one ever heard of the peole are Devil pocessed. I am so thankful to belong to a church that loves the dear Saviours & believes that He is coming back to take His children home. He said “I go & prepare a place for you and if I go I will come again & receive you unto myself, that where I am there you may be also”. Isn’t it a wonderful thought Karna to know & love the dear Lord who constantly watches over us & loves us with an everlasting love, Karna dear let us be faithful to Him till that great & wonderful day.

We have had beautiful rain here in Sth Calif. it was needed so very much we hadn’t had rain ether than a short shower in many months, the poor farmers were shooting their stock & many just walked off their farms. Now the rain has come, in some parts of the States the poor people can’t get out of their homes not allowed out the snow is so bad, the roads are closed in many places all over the country & Canada. In many places the poor cattles & sheep are freezing to death. – Tom & I are well. Tom very busy with church affairs we have had lots of company since before Christmas until this week, folk from Australia & Canada mostly our last visitors were from Oregon a Dr. and his wife who came for the weekend, it was lovely having them, the first folk came when I was far from well & that was a bit hard. Did I tell you I bought an Aebleskiver iron in a little Danish town here in Calif. so I put on Aebleskivers as a special when I have visitors & they really go for them & they are easy to make. Lots of love Karna – do hope you are well. God bless. Olive & Tom”.

Nyrup gl. skole, 15. februar 1978. Brev til Topsy fra Karna.

”Kære Topsy. Til lykke med fødselsdagen paa Mandag. Det er lovlig tidlig at skrive, men da jeg er næsten sneet inde her nu og vejrbebuderne har lovet os mere sne og frost, saa er det bedst at faa dette sendt afsted saa længe posten kommer herned og hente det. Jeg har ellers sne i massevis – over 1 meter over hele gaarden. Naboen kom med en traktor i Tirsdags, men han kunne ikke komme længere end til laagen – Saa er der en lille sti hen til døren hvor der er sne i knæ højde. Efter radioen har I ogsaa meget sne paa øen. Kai havde 20 grader frost i nat i Stockholm og jeg havde 9 grader. Det er dejligt at vide at Du har det lunt indendørs, ligesom jeg, og at Du faa varmt mad hver dag.

Tootie ringede forleden og fortalte at de havde ogsaa en del sne, men saa kunne Svend skovle det væk. Vi har alle sammen vært til stor 50 aars fødselsdag med Jørgens kone Gerda i Aarhus den 28 – 29nd Januar. Paa hjemvejen derfra fik vi den første virkelige snestorm og saa har det sneet siden. – Den 22nd April skal der igen være 50 aars fødselsdag med Bittes mand i Linkøping og saa den 10nd December bliver Emma 50 aar – Saa kan man se at man er ved at blive ældre. Nu har jeg 4 + 2(½) oldebørn – Der ventes i København hos Torbens datter og 1 i Middelfart.

Elsabe og jeg gaar paa kursus hver Tirsdag fra 10 – 12 i Kulturhistorisk forening, men i denne tid er jeg forhindret paa grund af vejret, og at bussen har været indstillet. Det er meget morsomt, man træffe saa mange mennesker. Nu skal jeg til at skrive til kusinerne Rhoda og Olive inden det bliver for sent. – Saa vil jeg ønske Dig alt godt i det nye aar og fremdeles god bedring. Kærlig hilsen. Din søster Karna”.

Kopavogur, 19. februar 1978. Brev til Karna fra Emma.

”Kære Mor! Det var en dejlig overraskelse forleden både at modtage brev og bogpakke fra dig samme dag. Det var dejligt at høre, at du og den øvrige familie har det godt – og at du siden din 80 års dag har haft en så vellykket rundrejse både til Linkøping, Stockholm og hjem via København. Det glædede mig ligeledes at høre, at I alle var samlede igen i Århus til Gerda’s fødselsdag. Jeg takker for sangene til din og Gerda’s fødselsdag, Esther er fantastisk til at forfatte, og hun overgår sig selv – hver gang! (Det ærger mig, at jeg ikke ”huggede” sangen til Kai’s fødselsdag – da den blev sunget hos Torben sidste sommer!). Det nye testamente er jeg mægtig glad for – og så vidt jeg har set indtil nu, er det en god oversættelse. – Det er morsomt, at Kisse er blevet afd. sygeplejerske, vil du på forhånd ønske hende til lykke fra mig! Jeg regner med at skrive hende engang ad åre – ligeså til mine øvrige søskende; men det er for bedrøveligt, hvor jeg er dårlig til at skrive breve. Når jeg har lyst til at skrive er der 117 andre ting at gøre – og når jeg vitterlig har tid, er jeg ikke i stødet. Jeg arb. som sagt 50 %, men alligevel synes jeg aldrig, jeg kommer igennem mit arbejde herhjemme. Siden eft. Jul har jeg kørt Baldur i ”Judo” i Rvk. 3 aftener om ugen kl. 21.30-23.00, af og til kører jeg hjem i mellemtiden, ellers har jeg benyttet lejligheden til at besøge Miyako, Imma (fra Sandfellshaga), Liljan flere gange – og forleden Claudia (den tyske pige du besøgte) – hendes mand har lige forladt hende og sønnen, p.gr.a. en yngre smukkere islandsk pige! Men Claudia tager det heldigvis med så nogen lunde sindsro. Jeg har lovet at besøge hende igen i denne uge.

Nå ja, så foregår der ellers så meget her i landet, så jeg har svært at følge med. Det er næsten ”hver dag, sin skandale”. Løgn og svindel overalt – den ene afsløring efter den anden. Så har du vel hørt om devalueringen forleden – nu stiger alle varer igen, og man truer med massestrejker fra 1. marts. P.t. strejker journalisterne, vi har ikke fået dagblade f.o.m. denne week-end. – Vi havde på forhånd hørt rygter om devalueringen, så Oggi syntes det var bedst, jeg fik en ny bil – og solgte min VW 1970 årg. Jeg ønskede – og fik mig en VW Golf, den sidste som forhandlederen fik løst ud af tolden, inden valutabanken lukkede. Alle siger, jeg var vældig heldig, da de næste Golf koster 400.000 kr mere. Alt dette med salg og køb foregik sidst i jan. måned med mange extre turer fra ”Herodes til Pilatus” – Så var jeg billøs 1 uge og fik min nye 7. febr. (Siden har jeg kørt 400 km).

Nå, jeg skriver dig ikke mere i aften. Jeg har en lang dag for mig i morgen. Vejret her er nogenlunde. Temp. Omkr. 0 gr mildt, men sjapvejr i dag. Oggi besteg 2 fjelde i e.m. Bjørn og jeg kørte en tur med Liljan. Baldur (og Bjørn) var i friluftsbad – Baldur er som sædvanlig fuld af knopper eft. Klor. Alt vel i Nordlandet, vi havde besøg af en nabo til Sandfellshaga i går. Han sagde, at Amma ville komme henad våren. – Du spørger om isl. Kr. Bjørn og Baldur siger, ”du kan ikke købe noget godteri for mindre end 5 kr. pr st.” 100 d.kr = 4436,10 Kr.isl. Mange har haft fornøjelse af at læse din artikel om ”Thorrabløt”. Oggi var inv. til ”Thorrabløt” fredag aften af SVK (Reykjavik busser, som vi lige har haft i helsekontrol) – Jeg håber ikke du fryser. Hørte i morges at der var – 12 gr i Kbhvn. Jeg skal hilse dig fra Kristin og syklubben samt familien her. Mange kærlige hilsener din Emma. – Hils alle søskende – jeg er spændt på at høre fra Esther ang. ev. Islandsrejse!?! – jeg har fået lovning på inkvartering, hos venner og bekendte!”.

Kopavogur, 19. marts 1978. Brev til Karna fra Emma.

”Kære Mor! I dag er Palmesøndag, hvor tiden dog løber. Jeg vil bare lige sende dig en lille påskehilsen – og håber, at du og hele familien har det godt. Jeg mener, jeg har takket dig for betaling af kontingent til Dansk Sygeplejeråd – ellers gør jeg det hermed. – Dette er vist første helg i dette år, vi ikke har været ude og trave. Vejret er dårligt, det regner og af og til snesjap – og blæser; Oggi er forkølet og har været det længe, så vi har været hjemme og ved at forsøge at få ham god, inden vi alle i næste uge drager til Flúdum og holder påskeferie der! Sidste påske var Bjørn og jeg i Flùdum, Baldur med en kammerat og hans familie i sommerhus i Borgarfjordur – og Oggi vagt, så det glæder mig virkelig at få samling på hele familien! Gerda og Grimur tager også dertil. Bitte kan forklare dig om Flúdum, da hun, Liljan og jeg tilbragte en wee-end der sidste sommer! D.v.s. Bjørn og jeg drager afsted onsdag aften (jeg arbejder onsdag). Baldur vil ikke miste af sin judo-time onsdag, så han bliver hjemme og venter på Oggi, som er bagvagt Skærtorsdag og vil have en fridag herhjemme fredag – de kommer måske fredag aften eller lørdag engang. Jeg skal se at pakke en god madkurv med lette middagsretter, da der er fælleskøkken. Jeg håber det går vel – og at der ikke kommer snestorm eller lignende, som forhindring.

Ellers er Oggi ikke så meget i vagt på Vifilsstadir. Nu er der kommet et par unge kandidater, og alle slås om extravagter. Jeg vil hellere mindre indtægter og mere familieliv. I går aftes var vi med drengene i bio, så ”Airport 77”, som drengene var meget begejstrede for. – Knap havde jeg skrevet de første par linier af dette brev i e.m., så skulle jeg køre Baldur til Rvk* og Oggi fandt ud af at jeg skulle købe billetter til kl 17. Så han og jeg så Bo Widerbergs ”Mannen på taket”, som fornylig har været læst op i radioen, jeg hørte brudstykker og syntes den lød vældig spændende. Filmen var også vældig god – men hvilket Stockholmsk blodbad! Nå så hjem og lave mad – og ind og se Nyheder og sidste ½ af ”Kameliedamen”, en engelsk farve TV udgave (men vi så den selvf. i sort/hvid) – og så er det meste af aftenen også gået – og jeg som havde tænkt at skrive flere breve, bl.a. Bitte og Kisse, men nu vælger jeg bare at skrive til dig, og beder dig hilse omkring dig!

Ugen går alt for hurtig. Jeg arb. hele mandagen og i morgen aften har jeg aftale med en læge, som skal informere mig ang. regnskab til sygekassen m.h.t. henvisninger som Oggi får – Oggi har bedt mig se om dette. Så arb. jeg ½ tirsdag og onsdag og skal købe ind og pakke for omtalte rejse – så du ser, der bliver ingen tid til at skrive. – I ugen som var, havde jeg min bil (Golf, som jeg er mægtig glad for) til 1000 km eftersyn. Bjørn og hans Kompis beg. i judo, så der er nok af kørsel for mig, kan du tro. Onsdag aften var jeg til forsinket fødselsdag hos Margrethe i Hafnafjordur, kørte både Liljan (som lige har været syg) og Gerda. Fredag havde Oggi vagt, jeg tog hele huset igennem og fik vasket en masse og ”luftet” soveværelse, smuttede ned til Margrethe og hentede sild, som hun gav mig (fra sin søn, som lige var kommet hjem fra Søen) – det er sjældent, man kan købe frisk sild her i forretningerne. Torsdag aften er jeg i tysk undervisning – synes det er morsomt at friske lidt op på det man lærte i gamle dage. Nu sover alle mine drenge – og jeg må vist også snart følge deres eksempel, men nu er jeg beg på et nyt ark og må vel hellere benytte dette til at ”snakke færdigt”. Jeg så på TV, at der var minus 4 gr i København. Det var ellers en vældig snestorm, I fik lige efter Gerda’s fødselsdag. Jeg fik brev fra Gerda, som fortalte om hvor glad hun var for festen – og hun remsede op alle gode gaver – og sendte mig sangene. Vil du hilse hende og takke mange gange for brevet! Da jeg modtog brevet, skinnede solen og vejret var mildt – jog tog min bil og kørte op i Öskjuklid satte mig på et tæppe, fuglene kvidrede omkring mig i træerne (du husker måske den lille ”skov” ved flyvepladsen lige overfor vort hus) – der sad jeg så og læste Gerda’s brev om sne og kulde i Danmark! Men vejret har forandret sig her mange gange siden; men ikke desto mindre er mine krokus kommet op og blomstrer i haven – og påskeliljerne er godt på vej – desværre kan man jo ikke stoppe dem ned igen; men de stakler kan jo ikke forstå, at vinteren her endnu ikke er forbi. – Du kan sige Bitte, at vi lige har set ”Rasken” serien her på TV – den var mægtig godt spillet (efter Vilhelm Moberg).

Ellers ved jeg ikke, hvad jeg kan fortælle dig. Jo, jeg fik brev fra Amma forleden – hun kommer vist her strax eft. Påske. Jeg tænker meget på, hvad eller hvordan jeg skal gøre i sommer. Bjørn spørger ofte om det virkelig er bestemt, vi ikke skal rejse til Danmark – han vil så gerne rejse ud igen. Jeg siger bare som sandt er – at intet er bestemt, men måske kommer familien herop. Men på Bitte’s brev kunne jeg forstå, at der ikke er megen stemning derfor. – Baldur vil også gerne rejse ud, men nu har han lige tilmeldt sig til en spejdertur til Scotland i juli med Kop. Spejderne. Bjørn er f.o. også med i spejderne – blev optaget for ca. 1 måned siden (under pres fra Baldur). – Hvordan går det med Kisse og hendes arb. Håber hun trives med det, men det kræver vel meget af hendes tid. Bitte har sikkert nok at se til både m.h.t. kursus og forberedelse til fødselsdag. – Esther har jeg ikke hørt fra endnu. Hun er vel godt i gang med næste sang.

Når du får tid vil jeg gerne have en ny rapport om jer alle. – Jeg er vist ved at være søvning – og vil slutte her. Både Oggi og drengene har haft en omgang af influenza – men hidtil har jeg sluppet. – Drengene har beg. deres påskeferie i skolen. Baldur har i forrige uge været oppe til examen, men endnu er der nogle prøver efter. Han vil mægtig gerne fortsætte i teknisk skole og lære svagstrøm (radio og TV). Jeg har tilmeldt mig et rep.kursus for sygepl. i 4 uger i maj måned, men på dette tidspunkt er det ikke vist, om jeg kan komme med – det bliver afgjort i næste måned. – Hvordan har Elsabe det? Tænker I på en evt. påskerejse. Vil du nu hilse mange gange til familien og alle vore fælles bekendte og jeg ønsker jo alle en god påske! – Modtag nu de kærligste hilsener fra os alle her din Emma. – p.s. undskyld dette krasseri – det er en dårlig pen (f.ø. dansk reklamepen fra Leo!). Amma bad hilse til dig, når jeg skrev. Besøgte Claudia forleden – hun har det godt. Skal hilse fra alle i ”syklubben”! Hvad skal vi give Nisse? Hvordan har Topsy det? Og Tootie? – * Baldur skulle til Bjørn, som næsten hver søndag p.t. hjælper en skolekammerart og hans far, som har et antikvariat – de ordner bøger m.m.”.

25118 Asper Ave, Loma Linda California 92354 USA, 12 April 1978. Brev til Karna fra Olive & Tom.

”Our Dear Karna, Thank you for your letter which we were so happy to receive, glad you were able to be with your family for a little while, it is always a pleasure to be with ones family. I thank the dear Lord for giving you the health & strength to get around as you do. I really think you are a very wonderful person I only wish the rest of my family could have the pleasure of meeting you my sister Laura would just love you & she is so much like you in so many ways. – I should have answered your letter before now but I have had so many visitors & at the moment Toms brother-in-law & his son are here for about ten days, it is really very nice to have them they are lovely people and make themselves at home which is nice. We have folk coming from England in two weeks time they plan to be here three weeks, so we will take them out as much as possible so that they can see a little of the States. I wish you could come over for a while we would be so very happy to have you and would give you a good time. Rhoda would like us to go out to Australia at the end of this year & seeing where are cheap fares on Pam Air, for this year only we might think of going.

My niece & husband with their family of three are home from Sth. Afric for this year he is teaching at the University in Sydney I havn’t seen them for twenty one years or more so I would like to be able to spend a little time with them before they return to Africa. – We have had so much rain an unheard of thing for Southern California but we have had four lovely days but tonight rain is expected again. Our garden is looking quite pretty very colourful the roses just lovely but the rain comes & ruins them, our vegetable garden is looking quite good, we are picking lettice and spinach soon beans. Now I must stop, hoping you are well we pray every day for you. Love Olive & Tom”.

Kopavogur, 21. maj 1978. Brev til Karna fra Emma.

”Kære Mor! Nu er det vist snart på tide, at du og alle mine søskende får et par linier fra mig – jeg har bogstavelig talt ikke haft tid, til at skrive. – Først vil jeg sige dig hjertelig tak for de dejlige dage i Nyrup; hvor havde vi det hyggeligt – og jeg nød rigtigt at slappe af – Jeg ved, du har telefonforbindelse med hele fam. – og jeg, beder dig på forhånd sige dem alle rigtig hjertelig tak for sidst. Hvis jeg havde tid, ville jeg skrive til dem alle lige nu, men jeg synes hele tiden, det er som om, jeg er mindst en uge ”bag efter” mig selv. – Jeg havde en god rejse hjem til Island, jeg var mægtig glad for at Kisse kørte mig til flyvepladsen hvor vi fik en hyggelig sludder. – Jeg blev modtaget i Keflavik af Oggi og drengene, som syntes, jeg havde været borte forfærdelig længe – og drengene havde hele tiden talt dagene, til jeg kom tilbage. Om aftenen kørte drengene og jeg op i Òskjulid, hvor de snakkede en masse. Amma bad mig hilse dig mange gange – hun rejste hjem strax efter, at jeg kom – altså om tirsdagen. Hun fløj til Akureyri, hvor hun boede hos sin søster 2 nætter, så kom Sveinn og tog hende med i sin nye bil til Sandfellshaga, han skulle hjem og hjælpe Bangsi med alle lammene.

Nå, så har det stået hårdt til med at hjælpe drengene til at læse og svare en masse spørgsmål til deres examen. Bjørn slutter barneskolen nu i næste uge. Baldur var færdig med sin examen og skole i fredags – og i går lørdag drog han afsted til Nordlandet ved Hrúforfjordur, hvor en skolekammerat har skaffet ham arbejde hos sin familie, som ejer ”Stadur”-svólin (kiosk + madsted), der skal Baldur expidere bensin og hjælpe til ved landbrug de næste 2 mdr. – Så kommer han hjem og rejser strax med Radiospejderne på en lejr i Scotland d. 18/7. I høst vil han gerne ind i Teknisk Skole, så vi skal søge for ham omkr. 1. juni. – Bjørn har fået sommerarb. nogle mdr. her i Kopavogur – havearb ved åndssvageinstituttet. Kjartan, Baldurs skolekammerat, er der også. Samme uge, jeg kom hjem, var Gerda og jeg til årsfest i Dansk Kvindeklub – det var meget hyggeligt. Næste lørdag var Oggi og jeg budt til Gerda og Grimur sammen med nogle vi kendte fra ”Flúdum”, der hvor vi var i påskeferien. Det blev en sennattefest, nu er her jo lyst længe – men ikke særlig varmt i vejret.

Denne week-end har jeg tilbragt i haven – jeg arbejdede alene hele dagen i går med at sprede hestemøj og køre oppe fra Kristin muld i et nyt bed, rense mellem og omkr. træerne. Jeg var færdig kl 11.40. I morges kørte jeg med Bjørn i friluftssvømmebassin. Oggi havde vagt, så vi havde bestemt at køre op til ham og spise middagsmad, det viste sig at være gule ærter og ikke andet. Det er selvf. godt; men vi, Bjørn og jeg, syntes ikke ligefrem det var søndagsmad. – På vej hjem fra svømning købte vi 2 rosenplanter – Vildroser ”Rosa hugonis (”Kinarøst”)” (gul) og ”Rosa moyesii” (rød) ”Meyjaros” isl.navn. Da Thorunn så dem, ville hun også købe planter, så vi bestemte at køre i gartneriet i e.m. – Ligesom vi skulle afsted, kom Geumlaugur med Lina, Oggi’s kusine fra Nordlandet, så måtte jeg ud efter kaffebrød, men Oggi bød dem Nescafe, medens jeg var i gartneriet – vi købte ”Golden Showers” (gul) samt en alm. rød rose samt 4 flerårige planter – alt er sat ned nu i aften i bedet – med samt nogle solsikke og ærteblomster som jeg havde sået herinde i krukker, men det sidste er vist på forhånd et dødsdømt forsøg. Men vi er meget spændte på roserne, som står ved læhegnet. Vi har haft en del regn på det sidste, så alle trær er næsten helt udsprungne.

Påskeliljerne er færdig, men tulipanerne er endnu fine. Hvis man bare havde tid, kunne der gøres en masse mere i haven. Men lige nu i denne måned går jeg på det omtalte repetationskursus på ”Sct Josefs hospital” også kaldet ”Laudakøt”. Det er mægtig interessant, men man er meget træt om aftenen. Jeg beg. på afd. kl. 7.30, er hjemme kl. 16.30 et par gange 17.30. Der er en masse forelæsninger. Jeg har haft en aftenvagt og forleden nattevagt. Så skal man finde ud af hvad vi skal spise om aftenen – og indkøb, og hvor er så familien, når maden er færdig. Nu, Baldur er rejst håber jeg at kunne få lidt mere ro og ordning. Baldur har altid en masse jern i ilden – og en masse kammerater omkr. sig – og en masse ting rundt omkr. i huset; men både han og Bjørn, er fantastiske gode drenge!

Nu er jeg spændt på at høre om din og Torbens tur til Bornholm!! Vi hørte og læste om fiskebådenes blokering af havnene, men jeg ved ikke om afslutningen af denne aktion. Blev I forsinkede på hjemrejsen p.gr.a. dette? – Jeg fik aldrig talt med Bitte efter festen, som jeg syntes var vældig vellykket. Hils hende og Nisse på forhånd og sig mange tak – også til Esther og Poul – og Torben og Agnes, som jo som sædvanlig fik besvær af mig, men tog det vældig pænt. – I morgen kl. 7.30 beg. jeg på en ny afd. Jeg ved jeg er træt, når jeg kommer hjem – og tror ikke jeg får skrevet breve før efter 1. juni, hvor mit kursus slutter. – Her strejker de som sædvanlig – i slutningen af ugen er der vist ikke mere bensin. Sidst i måneden er der valg både til altinget og kommunen – jeg har ganske vist ikke noget at sige (dansk statsborger!). Håber alt vel hos dig. På godt og snarligt genhør. Tusind tak for sidst. Hils alle jeg kender. De kærligste hilsener fra os her – din Emma. – p.s. Liljan er i Danmark nu p.gr.a. en moster’s begravelse. Gerda rejser ud d. 28/5 p.gr.a. en moster’s fødselsdag”.

Kopavogur, 12. juli 1978. Brev til Karna fra Emma.

”Kære Mor! Jeg ved snart ikke, hvor ofte jeg har bestemt, at nu skal jeg sætte mig ned og skrive dig en hilsen, men lige nu er Oggi på bio og Bjørn sammen med en kammerat. Kl. er 21.30 og jeg er lige blevet færdig med at rense det værste støv og skidt ud af Baldur’s værelse, vaske gardiner og vinduer – det kære barn kommer hjem fra landet i morgen – og så er det ”tju-hej og vilde dyr”, når han kommer. På mandag morgen kl 6.15 skal han møde ude ved hotel ”Loftleidir”, for sammen med 5 andre spejdere her fra Kopavogur rejse ud på en lejr i Skotland i 8 dage og derefter bo 10 dage hos en privat familie i Glasgow. Jeg var inde og købe hans billet i går samt købte en del rejseudstyr; men der mangler en del endnu, som han selv skal være med til, bl.a. underskrive sine rejsechecks.

Bangsi (Oggi’s bror) kommer måske på fredag, han skal købe en ny Volvo; men han bliver her ikke længe, da han har nok at gøre hjemme. Sidste fredag blev vi ringet op og tilkendt, at der havde været storbrand hjemme i Sandfellshaga – heldigvis inden vi hørte det på radioen. Oggi havde vagt og var på Vifilsstadir – så jeg havde nok at gøre, at svare forespørgsler fra venner og bekendte i telefon. Heldigvis var det vist ikke så slemt som det lød på radioen, men i alle fald brændte den gamle lade og det gamle fårehus (som Afi havde bygget) samt en del hø. Brandårsagen var vist elektricitet. Det var på Bangsi’s fødselsdag – Oggi havde talt med ham kl. 17. Branden brød pludselig ud omkr. Kl 23. Brandbiler fra Kopasker og Husavik kom, den første efter ca 45 min., men da var hjemmefolket for længst i gang med slukningsarb. – en masse mennesker kom og hjalp til hele natten. Bangsi havde selv slanger liggende til evt. brug – det var jeg meget imponeret af. Amma og Asta serverede kaffe i lange baner ude på gårdspladsen og oppe hos Asta. Alt var forsikret undtaget høet. – Der var mange formildende omstændigheder, vejret var blikstille den nat – det blæste hårdt både dagen før og dagen efter. Benedikt og en masse gæster var på gården netop den dag o.s.v.

Jeg længes ellers efter at høre nyt fra Danmark. Torben skrev mig et godt brev for ca. 1 måned siden (samtidig med at han sendte mig en pakke), da var der hedebølge i Danmark, Marianne ventede sig, Peer skulle op til examen og Topsy var på sygehuset. – Vejret har været hundekoldt her i juni, men her i beg. af juli har vi haft nogle fine dage. Sidste lørdag kørte Oggi, Bjørn og jeg en dejlig tur til Tingvalla, vi havde madpakke med og nød at gå omkring der – og næste dag spiste vi madpakke oppe i Toppen af Esja (ca 800 m).

Nå, nu er det d. 13/7. Bedst som jeg sad og skrev ringede det på døren – og ind kom Asta fra Sandfellshaga med en søstersøn + kone! Bangsi havde pludselig bestemt i går morges at Asta skulle rejse i forvejen til Rvk. og løse ud deres nye Volvo – så ville Bangsi køre i sin gamle Volvo hjemmefra til Akureyri, sælge gamle bilen og flyve til Rvk i morgen, fredag – og så kører de hjem sammen lørdag. – Asta var i godt humør – de havde flere steder at besøge i går aftes – du ved de lyse nætter. Heldigvis kunne jeg byde damerne et glas vermouth – og chaufføren fik kaffe. Snakken gik – de afsted inden Oggi kom hjem (så jeg var glad, jeg blev hjemme fra bio for at klare Baldur’s værelse). Bjørn kom dødtræt hjem kl 23; han arb hele dagen i anlægget omkr. Åndssvageanstalten (du husker måske, at den ligger overfor det hus, vi engang viste dig, som vi tænkte på at købe) fra kl. 8.00 – 17.00, så har han mange gange hjulpet kammeraten og hans far, som er ved at indrette en antikvitetsforretning i Rvk. – der arb de ofte om aftenen. – Nå, vi slukkede vel lyset omkr kl. 01.15. Kl. ca. 03 vågnede vi ved ustandselig ringning på dørklokken. Jeg troede det var en fyllebøtte – men det viste sig heldigvis at være BALDUR! Han arb hv.a. dag i bensin, og hv.a. dag i landbrug. Når han er i bensin er arb.dagen kl 8.30 til 23.30. Netop i går, da han skulle lukke for tanken kom Hankur (som bor over os) og en anden Kriminalbetjent. Da Hankur hørte, at Baldur skulle komme hjem i dag med rutebilen, sagde han, at han ligesågodt kune benytte sig af færden til Rvk. De ventede på ham ½ time, medens Baldur pakkede sit habengut. De sagde for sjov, at Baldur bare skulle sige sin arb.giver, at Kriminalpolitiet var kommet for at hente ham. Hankur havde talt med Baldur’s arb.giver, som havde ladet mange rosende ord falde om drengen og hans arb. Baldur har været vældig glad for sit arb – der har bare været hundekoldt det meste af tiden; men han blev spurgt om han ikke ville komme, når han kom tilbage fra Skotland. Det vil Baldur gerne. Baldur synes, han har lært en masse spændende mennesker at kende. Det var altid ham de kaldte på, når der skulle tales engelsk og dansk. Desuden har han truffet en del bekendte, som han kendte fra Rvk. – Han har taget på i vægt – spist en masse franske kartofler bl.a. Der var grill på stedet og i det hele taget god mad. Vi besøgte ham 2 gange – og overnattede. Oggi var med på den første tur.

Nå, så Baldur og jeg var i byen i dag (jeg har fri) for at hente hans valuta – fik den ikke, da jeg fjols havde glemt at tage hans billet til Skotland med – så vi skal afsted igen. Ellers er alt ved det gamle her. Oggi har helt opgivet at gøre noget ved malingen af huset – og at lave planet mod gaden. Synes at Hankur er alt for passiv – en masse af vor fritid har gået til at kigge på hus (villa); men jeg tvivler stærkt på, at vi får noget bedre, end dette. Dette skal du ikke kommentere i dit næste brev. – Oggi får fri i August – jeg fra 10/8. Der er mindst 12 fjelde rundt omkr i landet, som han har tænkt at bestige.

Jeg har nok at gøre på mit arbejde og i hjemmet. Gerda og Liljan er bare så nogenlunde friske. Lis fra Keflavik er i Sverige p.t. Gudrun fylder 70 i aug., hun og Kristjan rejser ud til Danmark og bliver vist 1 måned, Kristjan har det bare godt. Margrethe ser jeg ikke så ofte, sidst vi såes, var da vi var med Dansk Kv.klub på sommerudflugt til Vestmannaøerne, vi havde en mægtig fin tur (Kom der sidst for 10 år siden). – Hvis ikke det er for sent vil jeg meget gerne, du køber denne bog ”Det bødes der for”, den har jeg ikke. Måske Esther vil hente den for mig. Desværre får jeg aldrig tid til at skrive alle mine søskende, men du får læse op for dem. – Baldur har lige fået besked på, at han er optaget i teknisk Skole (Svagstrømsafd.) i høst. Han er mægtig glad for det. – De kærligste hilsener fra os alle din forjagede datter Emma”.

Munkegade 1, Nexø, 13. juli 1978. Brev til Torben fra Topsy.

”Hvornaar faar jeg den Nøgle. Der kommer saa mange Museumsfolk de ved at her har været saa meget Gammelt, jeg maa sige hver Gang at jeg kan ikke faa fat i noget, den er stadig laast. – Det ser ud til at jeg er Umyndiggjort – Hvor er Maagestellet? Ogsaa Thurhs Bornholm – for nogen Tid siden blev der solgt et Sksemplar for 10.000 Kr. Jeg kan ikke faa mine Haandarbejder her sidder jeg gætter kryds og Tværs. Hvorfor laaste Du Døren, der maa være en Grund? – Du er ikke lidt her i Byen, du har taget for meget paa, de kalder dig ”en Blæv” –

Karna har ogsaa været med til dette her. Hun kunde sige til dig, at Du skulde ikke laase? – Hvornaar kommer Jørgen! – I har lavet saa meget, men det er efter dit Hoved. Du har smidt meget væk, som kunde komme herned paa Museet. Jeg vedlægger en Avisudklip, hvor har han faaet alt det fra. Har du givet de Ting, der var 2 silkehatte ovenpaa. Der var en Bismarvægt nede i Spisestuen. Naar du engang kommer, det maa ikke vare for længe. – Jeg gaar ned i morgen til Isenkræmmeren efter nogle Nøgler ellers kan jeg gaa ned til Politiet for jeg vil ind, nr. 3 er ogsaa mit jeg har en 1/3. –

Har bestilt Telefon gennem Kommunen, jeg faar det indlagt en af Dagene? – (03) 99.28.63. – Jeg skal en af Dagene op til Borgmesteren for at vide, hvor meget Kommunen har sat i Huset her, jeg er ikke senil. Naar Jørgen kommer skal han vide alt om hvad (hvordan?) Karna har behandlet Far. Til Sidst maatte hun bede Far omforladelse. – Nu til Slut ved jeg meget om, hvor mine Ting er. Vi skal slaas om hvordan I har behandelet mig paa. Jeg har ikke Far at holde mig til. – Der gaar Rygter om hvordan Leif Andersen har faaet de Ting fra? Til Slut mange hilsener fra Din hengivne Tante Topsy. –

(et vedlagt avisudklip): Til salg: 2 høje silkehatte, gammelt blåt køkkentøj, afsyrede borde og skabe i ege- og fyrretræ, gamle flasker, jerngryder, værktøj, staldlygter, slibesten, 2 bismervægte, 2 gamle skibslamper m. kobberskærme, lanterner, gamle vognhjul, radio ca. 1920 (krystalmodtager), gammel rejsegrammofon samt 78 plader, gamle billeder, 2 gamle brandhager, gammelt servante stel og høvlebænk sælges lørdag fra kl. 13 og søndag fra kl. 9. Munkegade 16, Nexø. (med Topsys skrift): Leif Andersen”.

Hørsholm 17.7.78. Brev fra Marianne Schlenzig, Holmevænget 55, 2970 Hørsholm.

Kære Farmor,

Ja, nu er vi efterhånden kommet så langt i vores nye hus, så det er på tide at skrive til dig. Først og fremmest for at sige tusind tak for de fine dækkeservietter, du har syet til mig. Hvor er de smukke og originale. Og så blev de indviet i går, da mor og far var til frokost for at se det nye hus.

Ja, lille søster ved du vel også alt om. Både at jeg fik hende i fødselsdagsgave og hendes ’omvendte’fødsel. Men heldigvis for mig var hun jo en lille trold på 2800 gram, og det gik jo også fantastisk hurtigt. I morgen er hun 4 uger gammel – alletiders kære pige – og fantastisk rolig og blid. Så kan man ikke ønske sig mere. Michael er virkelig lykkelig for hende og spørger tit om ikke hun snart vågner, så han kan give hende et kys.

Vi har ferie nu, så der bliver lavet noget i vores nye hus. Michael har mange legekammerater her og er glad for at bo her også.

Nu skal jeg vist hen og amme søster. Endnu en gang tusind tak for den smukke gave.

Vi ses måske snart, hvis du har planer om at komme til København.

Håber alt er vel oppe hos dig.

De kærligste hilsner fra Marianne.

Også hilsen fra Sven og Michael.lk

P.S. Jeg har en fantastisk smuk kaktus stående i vinduet. Endnu engang har du tænkt på mig. Tak farmor, det er rørende sødt af dig, og jeg er megeet glad.

Munkegade 1, Nexø 30. juli 1978. Brev til Torben fra Topsy.

”Fru B har Ferie til den 20de August. Jeg har faaet Telefonen indstalleret. Kære Torben. Hvorfor svarer du ikke. Naar du tier samtykker du, saa har du givet Leif Andersen de Ting – Jeg skal ned til ham engang i denne Uge, hvor har han faaet de Ting fra, hvis ikke han siger mig hvor han har faaet de Ting gaar jeg til Politiet. Skal ogsaa skrive til Tootie om hun er underforstaaet med, at du har Nøglen. Der er flere Folk som siger at jeg skal melde ”Advokaten”, han har fyldt mig med Løgn, der er andre har i Byen som vil gøre det ligeledes, jeg melder ham til Advokatkontoret i København. Ellers gaar jeg til Justitsministeriet, jeg skal nok ramme ”Ham”. Han har vist det hele Tiden for han var paa Wiechmanns Kontor dengang ”dine Forældre” behandlede mig dengang. Wiechmann sagde at det var en ”beskidt Sag”. Petersen har gaaet udenom, hver Gang jeg har nævnt har han daarlig Samvittighed. Hvor er Maagestellet? Og de hvide Tallerkener? I har ikke pietetsfølelser. Bare den gamle Kakkelovn oppe i Havestuen. Far er født i Himmelsengen. Hvor er de Konsolspejle. Hvor er Dynerne. Har du ogsaa smidt dem væk. Hvor er min Dyne, den var op i Pigeværelset, jeg havde faaet den af Far. Hvor er mine Puder, der er vel gaaet møl i dem. – Hvor er mine personlige Ting, nu er det gaaet saa lang Tid fra jeg kom hjem, her er ikke blevet gjort spor.

Det er ikke i Fars Aand at du har ødelagt ”Museet” eller Tante Jennys Aand, hun vilde vende sig i sin Grav – Der er flere Museumsfolk der har været her – Hver Gang maa jeg stikke en løgn., det kan ikke blive ved med at gaa. Mine Nerver er paa Bristepunktet, men Tootie skal faa alt at vide, hvordan du og dine Søskende + din Mor har behandlet mig – Fru B siger at du skriver op og op, og gør ellers ikke noget. Hun har efterhaanden set, hvordan I behandler mig. Der skal ikke meget til at hvis dette bliver ved kan jeg tage Livet af mig, det er ikke til at holde ud med alt dette ”fremmede” Hus. – Nu skal jeg skrive en Liste Ting (over) Tingene (der) var her, da jeg kom paa Sygehuset. I skal staa til Regnskab, hvor de er henne. – Hvornaar kommer du! Du kan tage en Søndag! Det er fra det fremmede Hus hilsenen kommer fra. Jeg kan ikke gøre mig fortrolig med alt det nye. Museet er kun interesseret i de Potteskaar. Der gik meget (til) under Bombningen! Bjørg Marcker”.

Munkegade 1, Nexø, 8. august 1978.  Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben. Skal der ikke snart gøres noget i 3. (nr. 3) Forleden aften og Nat fik jeg et Anfald, laa paa Gulvet i Køkkenet det meste af Natten. Var det (der) bare en Menneske her i Huset. Kan der ikke laves bare i det Værelse, saa der kunde lejes ud. Her har været mange Mennesker og spurgt til om de kan leje derinde. Da Karna var her var det en ung Mand, der spurgte om han kunne leje eller købe Huset – Her er mangel paa Lejligheder her i Byen. Der kommer saa mange og spørger, hvad jeg skal med saa meget – jeg vil have et Menneske her i Huset. Jeg kan sælge min Part jeg har en 1/3 Del, det maa være noget værd.

Jeg skal ogsaa skrive Testamente I skal ikke have min Part? – ”Advokaten” skrev medens dine Søskende var her at der blev kørt væk en Container med Skarn, det er mine Ting at han omtalter som skarn. – Hvor er Fars Pistoler, har du beholdt dem ogsaa hans Uniform? Hvor er min Skrivemaskine? Jeg savner den nu jeg skriver saa daarligt. Hjemmehjælperne er bekymret for, at det er den du laaser for du er bange for at de skal tage noget! – Hvornaar kommer Jørgen? Jeg skal selv have Gæster. Naar jeg faar Anfaldene, kan jeg ikke tale. Jeg har nok faaet Telefonen, men da jeg ikke kan snakke, kan jeg ikke faa Hælp. Fru Leegaard har set naaar jeg har faaet Anfald. – Det vilde være betrykkende naar der var et Menneske i Huset. Jeg kunde faa en Klokke.

I Lørdags maatte jeg have Læge fra Svaneke, han havde Lørdagsvagt. Hjemmehjælpen kom i det samme det var hende der ringede til Lægen. Hun hedder Grethe Jensen Asen 58. Telefon…, hun er i Stedet for Fru Bertelsen. – Heldigvis brækkede jeg ikke noget. Det gik bare (ud)over min Hofte. Det er haardt at falde paa Stengulvet – Det gaar (ud)over Nerverne, jeg gaar i Angst for at falde. – Naa til Slut mange Hilsener herfra ”det fremmede Hus”. Hils alle fra Tante Bjørg.

Munkegade 1, Nexø, 17. august 1978. Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben. Hvorfor svarer Du ikke paa mine Breve. Der er kommet saa mange der vil enten købe eller Leje nr 3. Jeg vil have nogen her i Huset, forleden laa jeg paa Køkkengulvet og kunde (ikke) komme op, laa der i ca 2 Timer. – Jeg skal skrive til Tootie for saa er vi 2 mod jer. – Jeg savner mit ”Skarn”, som I har smidt væk. Kirsten sagde da hun kom her, at der var ikke andet at gøre, men hvorfor kom I ikke ud paa Sygehuset. I har vist alle daarlig Samvittighed. – Har faaet flere Tilbud om at der er nogen, der kan eller vil købe min Part. – Nu skal jeg ha fat i Borgmesteren for at spørge ham, hvad der blev sagt, da I søgte om at slaa nr. 3 sammen med nr. 1. Jeg har ikke underskrevet Ansøgninger.

Her er mangel paa Lejligheder, nu har Dr Vestergaards Datter Formand for Huslejenævnet sagt, Om det skal staa i Aarevis ubeboet – Jeg kan ikke tage mod mere om den Lejlighed. – Faar jeg solgt min Part, saa der bliver Penge til istandsættelsen af det ene Værelse. Varme kan de faa med Varmeovnen. Den har I maaske smidt væk sammen med mit ”Skarn”. Forleden var jeg hos Doktoren og han sagde jeg skulde have Varmepude, men saa sagde jeg, at de unge har smidt den væk, saa sagde Vestergaard jeg har givet Varmepuden til Dem for flere Aar siden! – Jeg kan ikke finde mig til rette her i Huset. Sikke Haven ser ud, I har fældet Buske og alle de Roser vi havde fra Hillerød. – Skal prøve om nogen vil have Haven eller leje mod at de gør den i Stand. – Hvornaar kommer Jørgen! – Siden Du ikke svarer, saa har Du samtykket. Hvorfor har Du givet de gamle Museumsting væk til Leif A. Du skulle vel spare paa Pengene!

Nu maa der gøres noget for Nerverne er saa tyndslidte, at jeg skærer Pulsaaren over eller tager Piller det kommer an (paa), hvor hurtigt det lader sig gøre. – Hvornaar kommer du, du kan bare skrive eller ringe. Fru B kommer igen paa Mandag – Til Slut Mange Hilsener her fra Spøgelses Huset – Bjørg Marcker”.

Kopavogur, 20. september 1978. Brev fra Emma til Karna.

”Kære Mor! Ja, du har ret i, at jeg er en sløv padde m.h.t. brevskrivning, men tusind tak for dine breve; tør jeg ikke andet end strax at fatte min pen og kradse et par linier ned til dig! – Det glæder os meget, at du har tænkt, at komme en tur herop! Jeg forstår, du sigter på min fødselsdag – og det synes jeg selvfølgelig er dejligt! – Nu har jeg været så heldig at kunne være med til 50-års fødselsdag både hos Torben og nu sidst hos Nisse – og synes at begge fester var fantastisk morsomme og hyggelige. Jeg ved bare, at en sådan stemning, kan det bare ikke blive her hos mig. Islændingene er meget mere ”tunge” i det – og synes heller ikke, det er noget særligt, at fylde 50 år. F. ex. fyldte Thørunn (som bor over os) 50 år 10/9. Vi var budt op i kaffe om aftenen. Der var serveret kager og smurt brød – Oggi forsvandt ned efter ca 20-30 min (havde bagvagt) folk sad i smågrupper rundt omkring og snakkede dæmpet – nogle (jeg tror indgifte personer, som var ”slæbt” med) sagde bare ingenting! Jeg havde det faktisk bedst, da jeg gik frem i køkkenet og hjalp Thørunn’s søster med opvasken. Nå, men det var altså deres familiefest.

Noget lignende var det, da Kristin (lægen) fyldte 50 år. Jeg vil selvfølgelig prøve at få lidt mere ”fut” i foretagenet” – Gerda hjælper mig sikkert med det, når ”min dag” kommer; men du må endelig ikke forvente det helt store, som I kan gøre i Danmark. Jeg vil med dette absolut ikke ”skræmme” dig bort fra min fødselsdag – bare forberede dig, og jeg ville være mægtig glad for at havde dig med! Men nu tænker jeg bare på dig: hvis du ikke præcis har nogen økonomisk fordel af at lægge din rejse Island – Kbhvn – Stockholm, og jeg ved, du synes, det er kedeligt her i den mørkeste tid på året – vil du så ikke hellere komme nu i efteråret, hvor vi i hvert fald p.t. har dejligt mildt vejr – og længere dage end i december? Dette er bare et velment forslag, som jeg har gået og funderet på i dag. Men eet skal du vide, du er hjertelig velkommen, hvornår det passer dig – og helst længere end de 14 dage, som du foreslår! Tænk dog på, Mor, hvor meget tror du, vi to kan nå at få snakket sammen og opleve på bare 14 dage – jeg ville ønske, du kunne være her et par nåneder!

Nu skal vi jo snart i gang med at lave slatur, de er begyndt at slagte de nye lam. Ja, du har ret i, at forholdene både i Danmark og her er hysteriske; man kan snart ikke hitte ud af, hvad menneskene egentlig vil. – Forleden aften var jeg inde i Nordens’s Hus og lytte på et foredrag af prof. Niels I. Meyer, som er heroppe for at fortælle om bogen ”Oprør fra Midten”. Foredraget var meget opreklameret både i radio og aviserne – og jeg har aldrig set så mange mennesker før i ”Nordens Hus”. Der var livlig diskussion bag efter; men endnu, har jeg ikke set nogen kommentar i bladene efter dette møde. Man har læst, at bogen har vakt megen diskussion i Danmark og er genoptrykt mange gange – og at der skulle være mindst 100 studiecirkler i Danmark ang. denne bog. Heroppe har man ikke hørt om den før nu sidste helg.

Nå, kl. er over 01 (21/9), så det er vist bedst ikke at snakke for megen politik o.lign. – Vi har det ellers godt alle sammen. Alle, undtagen Baldur, fik med jævne mellemrum den infame mavepest, som flerer her – men nu er vi gode igen. – Det er første gang, siden vi kom til Island, vi har haft så fin en sommer – fra omkr. 1. juli. Dag efter dag har der mod sædvane været blikstille (altså i perioder) og mildt vejr her på Sydlandet. – Ludvig Storr døde pludselig i sommer. Jeg var ikke med til hans begravelse p.gr.a. arbejde. – Fik forleden tilkendelse om at Asger og Grethe Hirschsprung er flyttet til ny adr. – Jeg beg. i forrige uge på brev til Bitte! Har udklip og lopetrøjer, som jeg skal sende til Kisse (bl.a. trøje til Esther’s svigermor). Ved ikke hvornår jeg får tid til de 117 ting jeg ellers skal gøre. Nå, nu god nat – og på snarlig genhør. Du skal selvf. gøre, hvad der passer dig bedst! Skal hilse fra ”syklubben” og fam. her. De kærligste hilsener din Emma”.

25118 Aspen Ave, Loma Linda Calif, 92354 USA, 3 October 1978. Brev til Karna fra Olive & Tom.

”Our Very Dear Karna, You have been in my mind a lot lately I do hope you are well also your family I know I should have written you before now but you know how time goes. I was far from well back in the summer the heat here was very bad and somehow it just didn’t help me one bit & brought on a little liver trouble. I felt like nothing. Then in August 13^th we left for Canada to marry our oldest Grandson who lives in Toronto. We hurried to get away early in the morning & our neighbour gave us dinner the day before to save me having to cook but the dinner while very nice & enjoyable didn’t agree & upset me most terribley & I was sick the whole three & half days we travelled. After a few days rest & plain food I felt better & kept well the whole month & half we were away. After being home a week I came down with a really sick turn & had tests & X-Rays which proved to be “Hepetitis Followups” which says my strength & makes me very exhausted. The specialist says nothing can be done for it only rest & diet. I am thankful to the dear Lord for what He has done for me in keeping me so long, my specialist & Dr say it is just a miracle that I’am here. I am feeling somewhat better for which I am thankful.  

The wedding in Toronto went off beautifully & we feel we have gained a lovely Granddaughther. We have still another Grandson but he is only sixteen & half & still in high school. – Our weather here now is beautiful, sunny days crisp cold mornings & nights feels good to be alive. To day we have workmen here working on a burglar alarm system. The housebreaking is terrible it is not safe to leave ones home day or night. We have all good locks on doors & windows but this alarm is good as soon as anyone tries to open a window or door this alarm goes off & makes a terrible noise which can be heard half to a mile away & of course the burglar takes off as he doesn’t want to be caught by police or anyone else. I’ll feel much more secure when Tom is away or if we should go on a trip at any time we will feel the house is secure.

Rhoda is in Queensland just now visiting my brother who will be 91 in January but quite well. – I would like to write to Tootie but she says she can’t read my writing & that Rhoda types nice letters to her. I don’t have a typewriter so when you write or phone her give her our love & tell her we understand. I know her poor eyes are not good and I am sorry for her she is such a dear & we did enjoy both she & Svend they were so kind to us & we did have good laughs – maybe I could print a letter, Lots of love & prayers, Your Cousins Olive & Tom“.

Karsnesbraut 47, 9. oktober 1978. Brev til Karna fra Emma.

”Kære Mor! Lige et par linier, inden jeg går og lægger mig. Jeg vil bare bekræfte, at jeg har modtaget den glædelige meddelelse, at du kommer herop mandag d. 4/12 kl. 11.50! Du kan være vis på, at jeg står ude i Keflavik og tager imod dig med åbne arme! Jeg har talt med mine overmænd på Heilsnverndarstødir og meddelt dem, at jeg agter at tage fri i 14 dage, medens du er her, så jeg håber, vi får nogle hyggelige dage sammen. Tirsdag d. 5/12 er der julebazar i Dansk Kvinde Klub – det er altid så hyggeligt, så hvis du er oplagt og har lyst, så tager vi derind. Forleden var der Klubaften i ”Norden’s Hus”, hvor vi bl.a. så en film fra Holmegårds glasfabrik, derefter var vi nede i Kælderen, hvor der p.t. er udstilling af glas fra alle de nordiske lande – (i anledning af Norden’s Hus 10 års jubilæum) den var fantastisk flot. Nå, samme aften gik de rundt og ”pressede” forskellige til at bage kager til julebazaren – jeg sagde, at jeg ville ikke love noget bestemt. – Nu på lørdag er der ”Mortens aften” i det Danske Selskab – jeg har bestilt 2 billetter, hvis ikke Oggi går med, så har Baldur lovet at tage med mig: der bliver serveret typisk dansk middag, velkomstdrink, flæskesteg m/rødkål og æblekage og derefter kaffe. Man kan købe rødvin efter behag. En dansk forfatter, Angelo Hjorth, har lovet at underholde. Han talte i går i Norden’s Hus, men jeg kunne desværre ikke komme – da Oggi og jeg havde lovet at besøge Siggi og Irnma. Desuden var føret meget glat, og jeg har endnu ikke fået snedæk under min bil. Oggi har så mange vagter og har ikke haft tid til at skifte dæk; man burde selvfølgelig lære sig at gøre det selv. Oggi har vagt i dag, men kommer vel her i morgen tidlig og tager Baldur (som er i skole kort fra Heilsnv.stodir) og mig med i arbejde.

Nå, så fik jeg et dejligt langt brev fra Kisse i går, som bl.a. takker for trøjerne, som jeg sendte. Det fremgår ikke af brevet, at hun har ladet Esther få den ene trøje, som var bestilt til Marie (svigermor) – jeg måtte jo ikke sende brev i pakken; men vil du lige kontrollere, at alt er i orden. Jeg er glad, hvis den anden trøje passer Jørgen (jeg bad Amma Strikke forstærning på ærmerne – men så, at hun havde ikke gjort det, det er vel bedst om Kisse selv sætter skinlapper på dem. Hun skal endelig ikke sende penge herop – Jeg ville være meget mere lykkelig for at få sendt en spegepølse, leverpostej på dåse eller lign. Men hvis Marie selv skal betale, så har jeg betalt Amma 200 d. kr for trøjen – men hvis det er Esther som skal betale, vil jeg ingen penge have – de er altid så gæstfrie alle sammen, når jeg kommer hjem.

Mor, m.h.t. dig; så vil jeg ikke du skal slæbe på en masse tungt – bare du køber din ration i frihavnen (som du helst selv vil nyde her) og gerne en masse ”snask” eller godterier til fødselsdag og jul; men jeg vil have lov at betale dig! Du må ikke købe isl.valuta, jeg skal vexle dine penge! – Vil du nu hilse alle omkr. Dig – især mine søskende, men også Niels og Stinne, Petrea, Elsabe, Haverheds o.s.v. Vi glæder os mægtigt til at se dig! Har jeg fortalt, at vi nu endelig har fået asfalteret her! Alle nyder dette, men man skal gå forsigtigt i frostvejr. På glædeligt gensyn. De kærligste hilsener fra os alle din Emma.  – p.s. Amma havde fødselsdag i går (77 år). Oggi ringede hjem. Alt vel der og her! p.p.s. Vil du spørge Bitte, om hun har modtaget trøjerne 1 til Kerstin, 1 til sin veninde Lisbeth”.

Karsnesbraut 47, 19. oktober 1978. Brev til Karna fra Emma.

”Kære Mor! Jeg har tænkt at gå tidlig i seng for én gang skyld; men vil lige sende dig et par linier, som jeg kan poste på Heilsnverndarstødin i morgen tidlig. Som du ser, er jeg stadig i live – og jeg takker dig mange gange for dit kort forleden. Jeg venter spændt på nærmere besked om din ankomst – men jeg forstår, jeg skal vente til efter 1. nov. – Nu håber jeg, vi har overstået alle pester, som hærger her. Forrige week-end lå Baldur med hovedpine og 39 grader – og nu sidste week-end lå Bjørn med hovedpine og 39,6 grader, det er mest børn og unge, som har haft denne influenza. Vi gamle har klaret os. – Siden sidst, jeg skrev, har jeg renset og skrabet maling af alle vinduer udvendig. Spartlet og malet mit vaskehus mosgrønt – det er måske blevet lidt mørkt, men mere hyggeligt og rent. Og med stor lettelse fik jeg endelig afsendt lopatrøjer til Kisse (d. 9/10). Sidst i august sendte jeg trøjer til Bitte. Håber pakkerne er kommet vel frem!?

For 14 dage siden kørte Gerda og jeg til Laugaras slagtehus (det ligger ved Skalholt); det er 3. år i træk, jeg kører dertil og henter slatur. Samme aften kom Jenma og hendes svigerinde og hjalp mig med at lave lever- og blodpølse også for 3. gang. Det gik fint, vi var færdige kl 01, men så havde jeg derefter at rense køkkenet. Traditionen tro købte jeg en flaske Martini, som vi konsumerede. – Oggi vil gerne, jeg købte nogle flere lever, hjerter og svidhoveder – og det var meningen, at Gerda og jeg skulle have været af sted i e.m. men det blev heldigvis udsat til i morgen e.m.. For det første var jeg hos tandlægen i dag, han lavede et stort hul og det er først nu bedøvningen er ved at forsvinde. For det andet blev det det værste stormvejr omkring middagstid – først styrtede regnen ned, senere gik vinden i Nord, det klarede op med frost nu i aften – så det havde ikke været godt at køre over heden fra Hvorragerdi i aften. Håber det er bedre i morgen. Jeg skal også købe slatur for Kristin og for Liljan; men det er meningen, det samtidig skal være en fornøjelsestur, hvor vi drikker kaffe hos Gerda’s bekendte, (hvert år har vi fået en stor buket chrysantemums med hjem fra deres drivhus).

I går havde Oggi vagt i Vifilstadir. Liljan og jeg beg. i en dansk studiekreds (Det Danske Selskab) nede i Norden’s Hus – Vi begyndte med at læse ”Fru Marie Grube” eft. J.P. Jakobsen; den er for øvrigt lige blevet læst op på islandsk som aftenføljetong – jeg hørte bare brudstykker af den. – Baldur var i filmsklub, han har altid så mange jern i ilden. Begge drenge var på spejdermøde i aften. Baldur skal på spejdertur denne week-end, skal bo i hytte. Ellers er alt vel. Eliska er i Israel (1 måned). Gerda har besøg denne uge fra Danmark (de rejser i morgen). Nu har du forhåbentlig haft en god tur til Gerda og Jørgen. Håber du bliver her længe, der er nok at snakke om. Hils nu alle omkring dig og modtag selv de kærligste hilsener fra os 4. Din Emma. – En speciel hilsen til Petrea!”.

Onsdag, d. 22. november 1978 Brev til Torben fra Topsy.

”Kære Torben. Er her paa Rigshospitalet, kom herover med Falk. De hentede mig ved Baaden nu til morgen. Ligger her paa Øjenafdeling Stue 26 – 28. Skal opereres i morgen eller Fredag, det bliver spændende. Skal hilse fra Fru Bertelsen og alle du kender derovre undtagen ”Advokaten”. Havde ikke nogen anden Kuvert, jeg haaber at du faar det alligevel. – Hvordan er din Kones Operation gaaet. Mange Hilsener fra Tante Top”.

(Dette er Topsys sidste brev til Torben. – I Torbens tidligere omtalte Notat (se linket ’Marckergaarden’) fremgår, at Topsy overfor fru Bertelsen afslørede stor taknemlighed til Torben for alt hvad han gjode for hende, samtidig med at hun skældte ham så voldsomt ud. Fru Bertelsen forblev Topsys faste daglige hjemmehjælper indtil hun døde den 13.01. 1980. Efterfølgende fortsatte fru Bertelsen med at se efter ’Marckergaarden’, så den så beboelig ud, indtil den blev solgt 01.12. 2016)

49 Kressville, Cooranbong, N.S.W. Australia December 11, 1978. Brev til Karna fra Rhoda.

”My Dear Karna, Thank you for your letter written on September 15, Sorry that I have kept you waiting so long for a reply, During October I went to Queensland for about three weeks to visit relatives. I stayed with my brother Alf, the only brother I have now, and his daughter. I had a nice time, and enjoyed the tropical fruits. There were some mangoes ripe, but about this time of the year is better for mangoes. There were plenty of pawpawa ripe and they are a lovely fruit. You may know the name better as papaya. That is what they call them in America. I brought some home with me. However, we can buy them here and some folk have them growing, but the ones that come from Nth. Queensland have a better flavor. Have you ever heard of the Custard-apple. They ripen from March-May or June, and have fairly big seeds – about a dozen in a large one. Seeing I was born I Q’land I love the tropical fruit.

Before I left for Q’land I posted my Christmas mail and made a note of the folk to whom I sent cards. Am not certain if your card and Tooties were posted as I have lost the list I ticked off. The Xmas mail usually closes toward end October; that is surface mail. Unfortunately I didn’t get any parcels away this year. Laura’s husband has been sick for months now and I have spent quite a lot of time visiting her home, which is only a short distance from where I live, and of course some things were neglected. Last week Tom was put into hospital. He suffers with asthma and his heart of recent weeks has not been good. Laura is staying with her youngest daughter who lives not many miles from the hospital where her father is at present. We are hoping and praying that, if the Lord wills, he will be restored to health again. The Lord knows what is best so we just leave Tom in the Lord’s care. I was at the hospital yesterday to see him and he looked better than he has been for a while. He is receiving good care.

When this letter arrives at your home it seems you won’t be there as you mentioned in your letter, as I note now, that you would be in Iceland or up that way somewhere. You were busy during the summer having your children and grandchildren with you, Isn’t that lovely to have so many of your children visit you. You really live a busy live. Now you will be up in Iceland and will celebrate Xmas with Torben and his family; then to Stockholme. How lovely to meet them all before the New Year. You really get around and that keeps you young. They tell me I am always travelling around somewhere but I like to do that. Note you had been to your friend Elsabe. Yes, I enjoyed our visit there to see her. Please remember me kindly to her when you see her again. She was very kind and pleasant.

Pleased you received the koalas. The children do enjoy those little toys. It takes a long time for the mails to reach their destination these days. There are so many strikes and so much trouble in the world. We have lots of troubles in the last days. We are surely living in that time now and we know not just when the Lord will come again but it can’t be too far away. Never was the world in such a state as it is today. That trouble in S.America with the Temple people killing themselves was a terrible thing. It will be a wonderful day when Jesus does come so long as we are ready to meet Him. – The end of November we had the College graduation. There were almost 200 graduates. I had two nieces there, one received her B.A. and the other finished her Teachers Course. The College is about a mile from where I live. Next year I should have one niece and two nephews attending.

We had a very cold winter this year although there was lots of sunshine. We are now in our Summer and I guess you are in the midst of winter. – Olive & Tom are planning a visit to Australia in March. Olive hasn’t been well and is hoping that she will be well enough to travel. Dr said that she might have a peptic ulcer, but was waiting for further tests. At the present time they are in Canada, travelled by car. Their grandson was married last September. He lives in Toronto, Canada, and they travelled by car to the wedding and spent a month or more away. I am hoping and praying that they will be able to come here in March.

Well I must quit seeing that I’m coming to the end of my space. Do trust this finds you all well, Karna. If I haven’t sent that Xmas card which I intended to do, please accept my Christmas wishes for a pleasant holiday with your family, and may the New Year bring you good health and happiness. May God bless and keep you from day to day, Lots of love. Rhoda. – P.S. I have just written to Tootie. Received letter from Tootie today just befor posting her letter. Hope you have a happy birthday, Karna on 18^th.  You will be in Iceland when this arrives. R.”.

49 Kressville, Cooranbong, NSW 2265, Australia (udateret, men må være 1979?) Brev til Karna fra Rhoda.

”My Dear Karna, The months have really rolled away the first half of this year and it is some time since I received your letter. I must apologize for the long delay in answering. Not many weeks after I received your interesting letter, we had a long mail strike. This is a great country for stikes – one of the worst in the world I think. Most of the strikes are caused by the Trade Unions. Only last week we had a rail or train strike and that inconvenienced people a lot as so many depend on the trains to get to work. Fortunately it lasted only forty-eight hours. – My sister Laura & her husband are now in Brisbane. He was so sick with asthma that he had to get to a different climate. The weather was cold and damp here and he was finding it difficult to get his breath at times. He is much better since they have been in Queensland. We are having a cold, wet winther, and I don’t like the cold, so how would I get along in Denmark during the winter.

You really had a busy time last Christmas. How lovely to have had all the children home for your birthday. Emma must have enjoyed receiving the tapes and hearing it all. What a lovely present to receive a Colour T.V. I know how you would enjoy the Colour. I have had one now for eighteen months and wouldn’t go back to the black & white. It was most interesting reading about all the parties you had, and then your trip by car to Stockholm, and so much snow around. What an interesting and happy time you had. You are wonderful for your age and enjoyed it all. I would love to go to Sweden but doubt if I shall ever get there. I am keeping well but if I went to Denmark again I would like to go with Tom & Olive. It is a long way and nice to have company. Olive hasn’t been too well this year. She has liver trouble and has to keep on a strict diet. They were thinking of coming out here in September but it seems now they won’t be coming until about March of next year. I have one brother who is still living and he is 90. That’s a good age. I hope to go up to Queensland later in the year to see him.

Laura’s daughter and her husband arrived from S. Africa two or three months ago and hope to be here until the end of the year. He is a PhD and lectures in the Capetown University. Laura has two daughters. The other one, who lives in Newcastle, which is only 25 miles from here, is married to a school teacher and they have three children – one boy 9, and twin boy & girl 6. It is very nice to have relatives nearby. – I don’t travel much in the winter but when the warmer weather comes it is nice to get about and visit our relatives and friends. Laura & her husband will stay in Queensland until about September, Their family from S. Africa are in their home here at present. – The sun sets now about 5 o’clock so the days are short. It is lovely in the summer when we have daylight saving and nice long evenings.

Do hope a war doesn’t break out. America and Russia are not quite so friendly just now but I hope the differences can be settled so that peace will last. We are really living in terrible times with all the trouble in the world. There are so many out of work and this causes a lot of trouble and destruction in so many ways. Vandalism is terrible and so many people are out to destroy. Well the Bible says that “in the last days perilous times shall come” etc etc. see 2 Timothy 3: 1-5. We are really in the last days and the Lord’s second coming is not far away.

I must write to Tootie soon. So if you are in touch with her just mention that I haven’t forgotten her. Seems to me that I try to keep in touch with our families out here and there are so many letters to write. But it is so nice to receive letters and if we don’t write we can’t receive any. Olive expects her letter every week too. Olive & I have written each week most of our lives I think.

By the way, last Friday I posted a parcel to you with some koalas in it. These are not as big a koala as the previous ones but they are nice for children. You can clip them on to anything such as artificial flowers etc. Anyway let me know how you like them when they arrive. I guess it will be at least a couple of month befor you get them, Seems to take so long by surface mail. Hope you will like them. Also tell me if Christian and Maria got their books last Xmas that I posted to them. – Trust this finds you well. (My typewriter is playing up a bit.) Look after yourself, Karna. Maybe we shall get over one day to see you. Have no plans outlined just now. Lots of love to all the family, and your dear self, Your loving cousin Rhoda”.

Nexø, 13. januar 1980, dør Emilie Bjørg Myee Marcker, kaldet ’Topsy’/tante ’Top’ (født 20.02 1900)

Nyrup, 7. september 1981, dør præstefrue Jenny Karna Myee Marcker, gift Reerslev (født 18.12. 1897).

49 Kresoville Units, Cooranbong 2265, Australia, Nov. 16 1981, Brev til Kirsten fra Rhoda.

”Dear Kirsten, We were made very sad to learn from your letter dated Sept. 26 that your lovely, dear Mother died on Sept. 7. She was a wonderful person, and I know how much you all will miss her. Please accept our loving sincere sympathy in the great loss that has come to her family. I know you were all very fond of your Mother. I am so glad that I was able to go to Denmark with Tom & Olive and to get to know your Mother. We all loved her very much. She was a wonderful Christian. How lovely that she was able to sing a hymn so soon before she closed her eyes in her last sleep. We know that when Jesus comes she will be raised with the righteous and taken to heaven. We must live good Christian lives so we too shall be ready to meet our lovely Saviour when He comes, and also meet our loved ones again. Read in your Bible John 14: 1-3 also Situs 2:13 and Revelation 22: 12-14 1. Corinthians 15: 51-58.

We, too, have had sadness in the family during the last two weeks. My sister Laura’s husband passed away on Oct. 30. He had a stroke a week before. He was doing nicely but had a heart attack and died suddenly. He was a good Christian, and if we keep faithful we shall meet him again when Jesus comes. Laura has gone to Brisbane to stay with some of her children. – We shall continue to keep in touch with you. I only wish we could have met years ago when we were younger. May God bless and comfort you, and with love to all Mother’s family. Loveingly Rhoda. Olive & Tom received your letter”.

25118 Aspen Ave, Loma Linda, California 92354, USA, April 14 1982. Brev til Kirsten fra Pastor Tom & Olive Bradley.

”Dear Kirsten, Thank you very much for your card & lette which reached us a few weeks after Christmas, We were so happy to hear from and to know you and your little family are well. Glad that you hear from your brothers and sisters & they well & happy, sorry to hear about Emma’s husband being ill with thrombosis, do hope & pray he improves. Yes, it is a good thing that we do not know what is before us, when you write your sisters & brothers give them our love & best wishes, we would like another trip to Denmark & meet them all.

Yes we rember you telling us you were waiting for a call to Africa, do hope you will like it and that your work will be successful. Do you or your husband have a degree in nutrition & are you going to be out there for long or is it only for a short period of time. How do your two dear boys like going there? We thought they were such lovely little boys, I guess not so little now they soon grow up, We often think of them & talk of them, also Esters two lovely children. We loved our trip to Denmark especially to your dear Mothers home, you folk & your brother and his wife came, we talked & walked in the lovely old garden, such a happy time we all had. Then on Sunday I think it was we went to Esters & Pauls home & had a very happy time with them, such dear folk I wish we could do it all again & thank the dear Lord for that lovely trip & letting me meet your dear Mother and have time in her home, very happy and lovely memories, we loved her very much.

We are planning on going back to Australia to live, we are selling our nice property which is up for sale now but the economy here in America is so bad, and interests are so high, property is not selling, so we will wait and pray the Lord knows what is best for us. We will not leave until near the end of the year but we might go to Canada & stay with our son for a while & go from there to Australia, will write you as soon as we know when we are going. Love. God bless Olive & Tom”.

Nivå, 17. april 1986, dør overtelefonistinde Dagmar Sophie Myee Marcker, gift Olsen og kaldt ’Tootie’/tante ’Toot’ (født 09.12. 1903).

Kopavogur, Island, 1. april 1990, dør overlæge Thorgils Benediktsson (født 24.09. 1925) Karna & Svend Aages svigersøn og Emmas mand.

København, 31. december 1990, dør Agnes Reerslev (født Thestrup 21.10. 1923) Karna & Svend Aages svigerdatter og Torbens hustru.

Nivå, 22. januar 1993, dør vin- og tobakshandler onkel Svend Sylvest Olsen (født 23.04. 1909), som var gift med Dagmar Sophie Myee Marcker kaldet tante ’Toot’.

Viby, Århus, 3. juli 1999, dør afdelingsleder ved Mejerikontoret, Viby J (i dag kaldet Arla Foods amba headoffice, Viby J) Jørgen Fog Reerslev (født 03.11. 1929)

København, 17. oktober 2006. Uddrag af mail fra Torben til mig, Kirsten, vedr. udstillingen om Konsulen i Hillerød.

”Jeg blev ringet op af en ældre herre – en el-ing. på 82 år og boende i Allerød. Hans fader fortalte ham engang, at han som matros på en bark/sejlførende handelsskib ved navn ”ESMARALDA” af Nordby på Fanø kom til Newcastle i Australien NSW og lå i havnen i perioden 3/8-1/11 1904. I den periode fortæller han, at hele besætningen blev inviteret til party hos den danske konsul i Sydney, LWMarcker. Han har fået fat i en gammel logbog fra skibet via Skibsmuseet i Esbjerg, og kombinerer observationerne med udstillingen i Hillerød. Imidlertid er han blevet interviewet i forbindelse med Galathea-ekspeditionen, som han også havde bemærkninger til. En artikel er med i Frederiksborg Amtsavis nu den 14. okt. Jeg vil prøve at få fat i bladet. – Det besøg hos konsulen, som den ældre herre refererer til må have et notat i gæstebogen, vil jeg mene. Der var adskillige notater vedr. besøg i konsulatet og i hjemmet. Kan du ikke finde ud af det?

Svar på Torbens mail var negativt: der findes ingen navne af besætningsmandskabet fra ”Esmaralda” i familiens Gæstebog, på hvis første side der i øvrigt står skrevet med mormor Emmas håndskrift: ”Emma Marcker ”Bornholm” Glebe Point 1893. Given to my Dear Karna Maye 1911”.

Linköping, Sverige, 7. december 2009, dør ingeniør Niels-Åke Nilsson, kaldt ’Nisse’ (født 22.04.1928) Karna & Svend Aages svigersøn og Bittes mand.

Viby, Århus 17. marts 2011, dør Gerda Reerslev (født Nielsen 29.01. 2011) Karna & Svend Aages svigerdatte og Jørgens hustru.

Risgaarde, Farsø, 17. juli 2013, dør overlæge Poul Ginnerup (født 15. juni 1937) Karna & Svend Aages svigersøn og Esthers mand.

Gentofte, den 24. marts 2016, dør ingeniør og teknisk chef v/ Nilfisk, København, Torben Fog Reerslev (født 14.08. 1927).

Farsø, den 14. april 2020, dør laborant Esther Theodora Ginnerup (født Reerslev 3. maj 1931)